
1 minute read
...og det blev forår!
from Stenlille BY 20
Der er ikke mange der forestillede sig disse ord brugt i den gamle sammenhæng fra befrielsesdagene i 1945. Men talemåden er blevet aktuel igen, og ganske vist er der endnu ikke noget gennembrud på den aktuelle front i Ukraine, men det kommer, om ikke i år så næste år, det kommer, vær vis på det!
I mellemtiden kan vi her i vores lille samfund glæde os over, at vi er i gang med den almindelige gammeldaws betydning af udsagnet. Trods en vinter med afsagn og ekstra trøjer, er der nu varme på vej, så vi kan lade solen overtage lidt af de store omkostninger gas og el har været i det sidste halve års tid.
Advertisement
I Dianalund Centret varmes der op til påsken med masser af tilbud, og det helt store bliver smørrebrød nok ikke set billigere, og gratis Kinderæg til børnene, hvis de kan finde påskeharen.
Vi bringer på artikelsiden blandt meget andet, den meget aktuelle opdatering vedr. fjernvarme i Dianalund, og i Stenlille er der forberedelse til det store 120 års jubilæum, og glem ikke Stenlillerevyen der vender tilbage i år.
Desuden har vi en artikel med Dianalunds nye troubadour, der har udgivet en LP, der præsenteres ved et gratis arrangement på Kunstnergaarden den 4. april, hvor alle er velkomne.
Byens aktive frivillige har taget initiativ til Madoasen, undgå madspild, og netop i disse krisetider sætter den ind på to fronter, dels undgår vi det madspild der efterhånden har taget frygteligt overhånd, og dels hjælper det udsatte og økonomisk tyngede familier med at komme lidt lettere igennem hverdagens trængsler.
I den historiske ende ser vi på betydningen af Filadelfia i Dianalund med en artikel om Filadelfias Museum, der rummer mange kuriositeter fra fortiden. Et besøg værd. Vi går ligeledes en historisk tur på en af Dianalunds sideveje i vores nye serie "Sideveje", hvor vi får afdækket, hvad der er sket her, og hvilken betydning det har haft.
God påske... Redaktionen