Træningsprogram U7-U8, uge 22

Page 1

Program U7 - U8 træning, uge 22

Øvelse 1: "Kaptajnen siger..." (10 min)

Øvelse 2: Ståtrold med bold (10 min)

Øvelse 3: "Hold fast på bolden" (10 min)

Øvelse 4: Stafet med aktivitet (15 min)

Øvelse 5: Skudbane 2 (15 min)

Træningsprogram U7 - U8, uge 22

Øvelse #1 (10 min)

"kaptajnen siger..."

Øvelse

Hver spiller forsynes med en bold. Træneren (“kaptajnen”) giver en række ordrer, som børnene skal udføre, mens de dribler Det kan fx være:

Kaptajnen siger: “Styrbord!” (drible mod hallens ene ende)

Kaptajnen siger: “Bagbord!” (drible mod den anden ende)

Kaptajnen siger: “Pas på bommen!”

(lægge sig på bolden for at undgå at blive ramt)

Kaptajnen siger: “Hop på èt ben”

(hoppe på èt ben og drible samtidig)

Kaptajnen siger: “Der er hajer!” (skynde sig op af “vandet” i fx ribber)

”Kaptajnens kone kommer” (stille sig med hånd i siden, mens der vugges med hoften)

Øvelsesopsætning: 1 bold pr. barn

Formål: En leg for børnene, hvor den åbne dagsorden er legens univers. Trænerens skjulte dagsorden er at træne kontrollerede driblinger, mens fokus er et andet sted

Fokuspunkt: Se efter, at børnene dribler med kontrol og ikke blot slår til bolden. Sæt også fokus på at børnene skal forsøge at løse de forskellige dribleudfordringer uden at samle bolden op i to hænder De skal med andre ord undgå dobbeltdriblinger.

Differentiering:

Når rammen er kendt, kan der sættes flere udfordringer på i form af forskellige ordrer fra kaptajnen

Træningsprogram U7 - U8, uge 22

Øvelse #2 (10 min)

ståtrold med bold

Øvelse

To fangere med veste på. De øvrige spillere har hver en bold, som de løber omkring på banen med. Man fanger ved at berøre en spiller.

Når en spiller fanges, stiller denne sig med bolden på hovedet og med spredte ben. Frie spillere kan befri fangede spillere ved at trille bolden mellem benene på disse.

Øvelsesopsætning: En afgrænset bane fx 20x20 meter

8-12 spillere

5-10 bolde

Formål: En leg, hvor fokus er på at kunne drible, mens man orienterer sig i rummet og skynder sig væk fra en fanger Et andet fokus kan være på børnenes evne til at finte sig fri af en fanger for at undgå at blive taget til fange

Fokuspunkt: Udover det meget væsentlige fokus på at sikre smil på læberne og sved på panden er det evnen til at udføre driblinger under kontrol. At kunne drible mens orientering i rummet har børnenes opmærksomhed

Differentiering: Legen kan tilpasses fx ved at justere banestørrelsen eller antallet af fangere

Træningsprogram U7 - U8, uge 22

Øvelse #3 (10 min)

"hold fast på bolden

Denne øvelse er en kasteøvelse. Spillerne er sammen to og to om én bold. Spillerne står over for hinanden med tre meters afstand.

Bolden gribes og føres op til kasteposition. Der lægges an til skud, og kastebevægelsen føres igennem, men bolden slippes ikke.

Efter skudtruslen føres armen tilbage til udgangsstilling.

Spilleren tager nu bolden bag

benene, og der udføres et kast, hvor bolden kastes mellem

benene og over til makkeren placeret 3-4 meter væk.

Øvelsesopsætning:

2 og 2 sammen

1 bold pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillerne i at klemme om bolden, når gribninger, afleveringer mm skal beherskes i forbindelse med en håndboldkamp. Formålet er desuden at aktivere håndled i forbindelse med kast

Fokuspunkt:

Opmærksomhed på børnenes evne til at holde fast i bolden Fingrene skal trænes i at klemme sammen om bolden. Det kan på sigt have helt afgørende betydning for udvikling af korrekt afleverings- og skudteknik

Differentiering:

De spillere, der har svært ved øvelsen, kan udføre et almindeligt kast til makkeren

Således er fokus rettet mod det at klemme om bolden i udførelsen af kastebevægelsen med bolden i hånden.

Træningsprogram U7 - U8, uge 22
Øvelse

Øvelse #4 (15 min)

Stafet med aktivitet

Øvelse

Spillerne er sammen to og to med én bold pr par Den første spiller dribler forlæns fra den ene sidelinje til den anden sidelinje og baglæns tilbage Den anden spiller modtager bolden fra makkeren og dribler herefter forlæns til modsatte sidelinje og baglæns tilbage. Når spillerne er fortrolige med øvelsen, kan man sætte en aktivitet på, som f eks :

Der dribles 3 gange med venstre hånd og 3 gange med højre hånd skiftevis

Der udføres høje knæløftninger, samtidig med at der dribles forlæns frem og baglæns tilbage

Der udføres hælspark, samtidig med at der dribles forlæns frem og baglæns tilbage

fantasien sætter ingen grænser!

Øvelsesopsætning: 1 bold pr par Spillere placeret parvist ved den ene sidelinje

Formål: Øvelsens formål er at træne spillernes boldfortrolighed (med og uden anden aktivitet)

Fokuspunkt:

Det er vigtigt, at spillerne udfører øvelsen i et tempo, hvor fokus kan bibeholdes på udførelsen af kontrollerede driblinger.

Differentiering:

For de spillere, der har særligt svært ved at udføre driblingerne, kan afstanden minimeres

Træningsprogram U7 - U8, uge 22

Øvelse #5 (15 min)

skudbane 2

Øvelse

En skudbane er en oplagt mulighed for at lave en ramme for træning af skud, hvor der i samme øvelse sikres højt aktivitetsniveau

og alsidige motoriske udfordringer. Forslag til bane nr. 2 består af følgende fire elementer:

kryb under springstativer. hopskud over kegler aflevering og forlæns rulning

på madras.

modtagning og afslutning med stående skud.

Øvelsesopsætning:

Spillere med 1 bold

2 målvogtere

1 madras

2-3 springstativer Kegler

Formål:

At skabe en ramme med et højt aktivitetsniveau, så børnene ikke står på en række og venter på, at det bliver deres tur til at træne enten hopskuddet eller skuddet fra stående position

Fokuspunkt:

Udover de opsatte motoriske udfordringer er fokus her på det stående skud. Placer dig som træner ved den del af banen, der har dette element og sæt fo- kus på et skud fra stående position.

Differentiering:

Spillerne kan konkurrere om at opnå flest scoringer på et bestemt antal minutter

Træningsprogram U7 - U8, uge 22
Træningsprogram U7 - U8, uge 22

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Træningsprogram U7-U8, uge 22 by DanskHåndbold - Issuu