Idræt er dannelse

Når DGI Verdensholdet til foråret vender tilbage til Danmark efter seks måneders intens turné rundt om jorden, er det med meget andet end svedigt gymnastiktøj i bagagen.

Holdet sætter et positivt aftryk på mange områder, herunder bevægelse, fællesskab og glæde, ved at kombinere gymnastik med kultur på både lokalt, nationalt og internationalt niveau. Det handler ikke kun om fysiske præstationer, men også om at opbygge karakter og personlig udvikling ved at inspirere de mennesker, som gymnasterne møder på deres vej.

Når DGI Verdensholdet turnerer rundt i Danmark, eller ude i verden, for at lave shows og workshops, motiverer holdet til fysisk aktivitet, sundhed og bevægelse. Gymnasterne inspirerer både publikum og workshopdeltagere alle aldre, til at være aktive sammen med andre og i et fællesskab.

Ved at rejse og samarbejde med andre kulturer og nationaliteter fremmer DGI Verdensholdet en dybere global forståelse og tolerance. Dette bidrager til at nedbryde fordomme og skabe broer mellem mennesker fra forskellige dele af verden. Gymnasterne skaber ofte et stærkt fællesskab og samhørighed med de mennesker, de møder.

Det er dejligt at DGI Verdensholdet kan være et inspirerende forbillede for andre, især unge, der ser op til gymnasterne som eksempler på, hvad der kan opnås gennem engagement, dedikation og samarbejde.

Når verdensholdsgymnasterne vender hjem til den daglige træning i foreningerne, medbringer de en verden af indtryk og oplevelser som altid vil være en del af dem. Det er både i de store og små fællesskaber, at værdierne lever, hvor oplevelserne gror. Når DGI Verdensholdet takker af sommeren 2024, er det med 30 års erfaring i ryggen med fællesskab og ønsket om at skabe bevægelse og oplevelser for dem holdet møder – vi glæder os til at møde jer!

Sofus hjælper nemlig også ofte Freja.

”Jeg taler hende op. Jeg prøver bare at sige det fuldstændig modsatte af det, hun er i gang med at sige til sig selv, fordi det jo ikke er rigtigt,” siger Sofus, hvortil Freja tilføjer.

”Nogle gange tror jeg faktisk, at det betyder ret meget. Jeg ved godt, at jeg kan få kørt noget op i mit hoved, og jeg ved også godt, at jeg ofte gør det mere kompliceret og svært for mig selv, end det bør være.”

Afgørelsens time Bruttotruppen på 41 gymnaster skulle skæres ned til 28, og Sofus var den aller første, der skulle til den afgørende samtale. Freja var den næste.

”Det var mega rart og mega hyggeligt at have hinanden,” husker Freja.

Men da de begge havde været til samtale og efter nogle dage sad og ventede på den afgørende mail, så valgte de at være hver for sig.

”Det ville være så ærgerligt, hvis den ene ikke kom med, og den anden gjorde, fordi må man så godt være glad på sine egne vegne, men ked af det på den andens. Og hvis jeg ikke kom med, så ville jeg nok helst lige sluge den selv,” siger Sofus.

”Vi ville bare virkelig gerne give plads til, at man kunne have de følelser, man skulle have på det tidspunkt. Både hvis man var glad, og hvis man var ked af det,” siger Freja.

Men det endte med glæde. Drømmen gik i opfyldelse. Sammen.

”Det var en lettelse. Vi gjorde det fanme. Vi kom begge to med. Det var bare lykke lige der øjeblikket,” fortæller Sofus.

”Sofus er måske det menneske verden, jeg er mest nederen over for, men jeg ved jo stadig, at jeg bliver tilgivet. Det er jo det, der er mega fedt,” siger Freja, hvortil Sofus tilføjer.

”Vi har noget lettere ved at blive irriterede på hinanden, end vi har med alle andre. Men det er til gengæld noget nemmere at blive gode venner igen.”

Og netop det uadskillelige bånd, de har til hinanden, er noget af det, som Sofus sætter aller mest pris på ved at dele oplevelsen på DGI Verdensholdet med sin storesøster.

”Jeg glæder mig til at have én, man altid vil kunne dele det med. Nu får man gode venner, men man ved ikke, om man bliver ved med at ses med dem bagefter. Men jeg ved, at jeg altid har Freja. Vi kommer ikke til at miste hinanden.”