Når gymnastikken styrer vejen

Undervisningen er slut, klokken er halv seks og Helle Søndergård Madsen sætter sig ind i sin hvide Peugeot 208. Turen går fra Brejninggaard Efterskole i Vestjylland til Svendborg på Fyn. En tur på over to timer. Hun skal nemlig til gymnastiktræning – og så hjem igen. ”Så længe træningerne var fede, jeg glædede mig til det og fik energi af det, så var det det værd at køre så langt,” siger Helle, der er én af de 28 gymnaster på DGI Verdensholdet. En køretur, som bestemt ikke står alene. Helle har nemlig altid brugt adskillige timer på landevejen for at lave gymnastik på lige præcis det hold, som hun har drømt om og kæmpet sig til at gå på.

Fra gymnastik i Hammerum og Gjellerup Sdr. til Holstebro Rep, Svendborg Gymnastikforening på SG Elitepiger, Ollerups Elitehold og senest Politiets Idrætsforening på PI Elitepiger i København.

”Jeg savnede et træningsmiljø, hvor jeg ikke havde gået til gymnastik med alle, siden jeg var barn. Jeg ville gerne prøve noget nyt, nogle nye bevægelsesmønstre, og derfor var jeg nødt til at søge andre hold,” fortæller hun.

Gymnast fra barn til voksen

Passionen for gymnastik stammer helt tilbage fra Helles barndom, da hun var to år gammel. Her gik hun til forældrebarn gymnastik i Brande Gymnastikog Ungdomsforening. Hun husker tydeligt, hvordan det var at vise den første dans, hun havde lært, da hun som fireårig skulle optræde på den lokale folkeskole.

”Jeg var glad, og jeg synes, at det var fjollet, og så kan jeg huske, at jeg så meget op til de piger, der var mine trænere. Det var nogle store, seje og dygtige piger,” husker Helle.

Men det er ikke kun gymnastik, der har fyldt i hendes liv. Hun har også spillet håndbold i seks år, spillet golf og prøvet kræfter med cheerleading. Alligevel endte det med gymnastikken.

”Jeg havde et større talent indenfor gymnastik. Og hvis jeg skal gøre noget, så vil jeg gerne være dygtig til det.”

En dygtighed, der blandt andet er kommet, fordi hun har oplevet at lave gymnastik på så mange forskellige hold i så mange forskellige foreninger.

”Det har givet mig en sindssyg stor ballast. Jeg synes, at jeg har et meget stort bagkatalog af viden om, hvad der kan fungere, og hvad der måske ikke altid fungerer. Og det er bare vildt fedt at kunne tage med videre.”

Bump på vejen

Men det har ikke været en lige vej for at opnå den drøm, som Helle har haft siden syvende klasse. Drømmen om at komme på DGI Verdensholdet. Helle har nemlig været til udtagelse tre gange, hvor hun ikke kom med på holdet. Den sidste udtagelse nåede hun til den afgørende samtale, men fik afslag.

”Den var hård. Den var sindssyg hård, fordi man har været igennem al gymnastikken, og så bliver man valgt fra til sidst.”

Alligevel valgte hun at stille op til udtagelsen til hold 14 foråret.

”Jeg troede nok på mig selv til at stille op igen, og lysten var der stadig, så jeg kunne ikke se, hvorfor jeg ikke skulle lade mig selv få lov til at stille op igen, bare fordi det ikke var gået før,” fortæller Helle.

Og det gav gevinst. For en fredag formiddag i midten af februar kom den besked, som hun har drømt om hele sit liv.

”Det er meget specielt, fordi når man først har fået afslagsmailen, så ved man godt, at det første bogstav har stor betydning. Så jeg sidder alene på mit værelse i Valby, og så kan jeg se, at der tikker en mail ind. Der står Kære Helle, og så læser jeg et ’t’. Der ved jeg godt, at der står tillykke. Jeg blev mega glad, og jeg tror også, at min første reaktion var, at jeg blev lidt mundlam. Jeg tænkte endelig er den der. Nu må jeg også. Nu er det min tur.”

Det hele værd Alle turene i den lille hvide Peugeot 208. Alle timerne i alverdens haller i Danmark. Det hele har været det værd, når Helle Søndergård Madsen kigger tilbage.

”Jeg er vildt stolt af at være kommet hertil. Og jeg er vildt stolt af at være kommet hertil og hvile i det.”