Bæredygtighed i designprocessen - Metode og materialelære i mode- og tekstilundervisningen

DK:Lab 

BĂŚredygtighed i designprocessen Metode og materialelĂŚre i mode- tekstilundervisningen

DK:Lab 

BĂŚredygtighed i designprocessen Metode og materialelĂŚre i mode- tekstilundervisningen

Kolofon

Kolofon © 2010 Designskolen Kolding Aagade 10 6000 Kolding Danmark www.designskolenkolding.dk Laboratorium for Design og Bæredygtighed Udviklingschef: Mette Strømgaard Dalby Redaktør: Mette Fersløv Schultz Oversættelse: Marianne Baggesen Hilger Design og Layout: OddFischlein Fotos og Illustrationer: Annette Andresen Studieprojekter: Anne Woidemann Christensen, Ann Højgaard Slot, Birke Gorm Møller, Camilla Skøtt Christensen,Christoffer Hjelm-Hansen, Ellen Reitan, Gry Futtrup Rasmussen, Helene Stub Holmgaard, Ida Madsen, Kasper Schwartz, Krista Neergaard Holm, Lea Parkins Benjaminsen, Lisbeth Nielsen, Louise Fenger, Lærke Ellegaard, Maja Lindstrøm, Marie Blicher, Marija Melnikova, Minna Ylitalo, Nora Olafsdatter Krogh, Randi Samsonsen, Rebekka Hansson, Rosa Tolnov Clausen, Sille Højholdt, Sigrun Halla Unnarsdottir,

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Sophie Lassen, Stine Andersen og Tine Olsen. Øvrige bidragsydere: Bonded Logic Inc, Dai Fujiwara,

4

Issey Miyake og Kate Fletcher.

Font/Skrifttype: GT Regular / GT Bold / GT Heavy Papir: Amber Graphic

ISBN 987-87-90775-17-9 Bæredygtighed i designprocessen – Metode og materialelære i mode- og tekstilundervisningen er et udviklingsprojekt under Designskolen Koldings Laboratorium for Design og Bæredygtighed. I Laboratoriet udvikles nye undervisningsmetoder og formidlingsformer, og der gives plads til at eksperimentere, tænke nyt og arbejde med modige idéer på tværs af uddannelse, erhverv og kultur. Laboratoriet er støttet med midler fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling gennem Vækstforum/Region Syddanmark.

Indhold

6 8 10 14 30 34 46 48 50 52 54 56 60 62 64

Preface Forord Indledning Trin 1. Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Øvelse 1. Studie af det nære og personlige Trin 2. Ude af øje, ude af sind - Designerens rolle og ansvar Trin 3. Kreative rum Øvelse 2. Sci-fi evaluering - en forventningsafstemning Øvelse 3. Brainstorm Øvelse 4. Mindmapping Øvelse 5. Hvad nu hvis..? Øvelse 6. De seks tænkehatte Øvelse 7. Wow!-tool - landingsplads for ideer Øvelse 8. Ecoweb Øvelse 9. Feedback i gruppen

66 68 70 76 90 102 112 120 124 126 128 130 132 142 144

Trin 4. Midtvejsgennemgang / Pitch Trin 5. Om PowerPoint og personlig præsentation Hvad materialeforelæsningerne handler om Case 1. Kitler i børnehøjde Case 2. Bio regntøj Case 3. Ekstrem sol Case 4. Masseproduktion med visioner Konklusion Specialisten og den visionære Det handler om at se mulighederne Dogmetid De næste skridt Materialebeskrivelser Specielle fagudtryk Litteraturliste

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Indhold

DK: Lab

DK:Lab Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- tekstilundervisningen

5

DK: Lab

Metoder, materialer og bĂŚredygtige projekter

Sustainability in the design process

Preface

6

Sustainability in the design process    Preface

P1

reflections regarding issues such as sustainability and designer responsibility, creative spaces, and issues of presentation, the report carefully describes the practical exercises of the course which all aim to bring structure to the process of integrating sustainability in fashion and textile design.

The three-week, introductory course entitled Materials, function, and sustainability is a pilot project at the Kolding School of Design and provides the basis of the report. Motivated by theoretical steps and

Enjoy!

Metoder, materialer og bĂŚredygtige projekter

Annette Andresen

DK: Lab

Sustainability in the design process    Preface

This is a report on the teaching of sustainable fashion and textiles and is the conclusion of a development project at the Laboratory for Design and Sustainability at The Kolding School of Design.

The report is a status on and documents current intentions, methods, and tools behind working progressively with sustainability in fashion and textile design within an educational environment. In addition, it presents student case studies supplemented by interviews suggesting new ideas for future ways of approaching the issue of sustainability in fashion and textiles.

Designers and anyone interested in learning more about current ways of working with sustainable fashion and textiles in design education will benefit from reading the report and perhaps be inspired to investigate new ways of teaching sustainability.

7

Forord Bæredygtighed i designprocessen

F1

Bæredygtighed i designprocessen Metode og materialelære i mode- og tekstilundervisningen

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Forord

8

Forord Bæredygtighed i designprocessen

Designere, og alle der er interesserede i at vide noget om aktuelle måder at arbejde med bæredygtig mode og tekstil i designuddannelsen, vil kunne drage nytte af rapporten og måske blive inspireret til at undersøge nye måder at undervise i bæredygtighed.

Tak til alle jer der har bidraget med viden, designeksempler og opbakning undervejs.

God læselyst!

Dette kursus må derfor ses som et fundament for, at produktdesignere senere kan raffinere og udbygge bæredygtige principper inden for de tre forskellige fagdiscipliner mode-, tekstil- og industrielt design.

Annette Andresen

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Den viser eksempler på casestudies, som beskriver blot nogle af de mange måder, hvorpå de studerende belyser bæredygtige aspekter i design. Interviews supplerer med idéer til, hvordan mode, tekstil og bæredygtighed kunne tage retning fremover.

Kurset ”Materialelære, funktion og bæredygtighed” er et tre ugers projekt på Designskolen Kolding, som danner grundlag for rapporten. Og det er igennem materialerne, at rapporten koncentrerer sig om at beskrive de bæredygtige aspekter.

Rapporten inkluderer en oversigt over udvalgte materialetyper, som behandles i undervisningen.

Teoretiske tiltag og bæredygtige overvejelser motiverer emner som designer-ansvar, kreative læringsrum og projektpræsentation. Disse praktiske øvelser bliver nøje beskrevet i rapporten og har alle til formål at bringe struktur til processen om at integrere bæredygtighed i mode- og tekstildesign.

DK: Lab

Denne udgivelse er resultatet af et udviklingsprojekt i Laboratorium for Design og Bæredygtighed, Designskolen Kolding. Rapporten er en status over de nuværende hensigter, metoder og værktøjer, der ligger til grund for at arbejde med bæredygtig mode og tekstildesign i et læringsmiljø.

9

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Indledning

10

Introduktion til bæredygtighed/designansvarlighed

Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

I1

En naturlig del af designprocessen På Designskolen Kolding har man gennem ti år undervist i et kursus, der har fået navnet 'Materialelære, funktion og bæredygtighed'. Kurset har i en år-

De studerende bliver på kurset præsenteret for eksempler på miljøvenlige metoder og produkter.

Det kan være eksempler på design, som allerede er i brug eller er under udvikling. Samtidig stimuleres de studerendes kreativitet og evne til at tænke i nye produkter. Vi opfordrer også de studerende til at tage et etisk ansvar, når de designer til masseforbrug. Undervisningens hovedbudskab er, at godt design er bæredygtigt, men bæredygtighed er ikke nødvendigvis synligt i et produkt. Produktet kan skønnes at være bæredygtigt ved fx at indgå i en produktion, hvor der ikke er spild. Det behøver ikke nødvendigvis at være økologisk eller at være lavet af naturlige materialer. Produktet kan også indgå i en genbrugscyklus, eller der kan være tale om renere fremstilling af visse materialer.

Brugeren i centrum Bæredygtigt design skal være attraktivt. Derfor fokuserer vi på den rolle, designeren har i valg af materialer og farver og som trendsætter i forhold til forbrugerens behov og ønsker. Ved at give de studerende plads til at skabe og opnå indflydelse bliver deres kreativitet og fantasi stimuleret. Dertil kommer overvejelser om selve brugsfasen og designerens mulighed for at påvirke forbrugeren: Hvordan kan forbrugeren vedligeholde eller skaffe sig af med

Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Når man taler om bæredygtighed, må man først forsøge sig med en definition. I Brundtland- rapporten defineres bæredygtighed, “… som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”. Bæredygtigt design er en kombination af mange forskellige discipliner, der skal tænkes sammen i en helhed. I designprocessen bør det handle om at tænke bæredygtighed ind fra starten.

Det er en tankegang, som ikke bare handler om klima og miljø. Sociale, økonomiske, etiske og æstetiske aspekter skal også tages i betragtning. Man ser på produktet i en livscyklus for at kunne se sammenhænge og forbedre hele systemer. Fx er de fleste tekstiler produceret internationalt, og de har været transporteret over lange afstande, før de når slutbrugeren. Produktionen af tekstiler er forbundet med adskillige andre industrier, såsom den kemiske industri, landbrug og maskinproduktion.

Ansvarligt design til masseforbrug

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Tænk bæredygtighed ind fra starten!

række været rettet mod mode- og tekstilstuderende. Det er nu udvidet til også at omfatte industrielt design. Målet er at skabe en bevidsthed hos de studerende om de miljømæssige aspekter af tekstil- og produktfremstilling. Håbet er at gøre bæredygtighed til en naturlig del af designprocessen.

DK: Lab

Tekstiler er allestedsnærværende og omslutter os stort set alle døgnets timer. Siden industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet er udviklingen af tekstile produkter og beklædningsartikler nærmest eksploderet, bl.a. fordi modesystemet fordrer, at folk udskifter garderoben, før tøjet er slidt. Mode- og tekstilindustrien er nogle af de mest ressourceforbrugende industrier, fordi mode kræver en høj grad af bearbejdning, distribution og vask.

11

Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 12

produktet på den mindst miljøbelastende måde?

Designet skulle gerne i sig selv være så attraktivt, at forbrugeren vil foretrække dette produkt, selvom han ikke ved noget om dets bæredygtighed.

Under kurset arbejder de studerende sammen i ca. tre uger. De organiseres i grupper på tre-fire studerende. Hver gruppe repræsenterer både mode- og tekstilstuderende. Kurset har normalt et designtema, men det er helt op til grupperne selv at vælge, hvilket område de vil behandle.

Bæredygtighed er multifacetteret Undervisningen i bæredygtighed handler ikke om at se på ét materiale som værende bæredygtigt i sig selv. Der er ikke absolutter og “rigtige” løsninger.

Vi prøver snarere at se bæredygtigt design som en sammenhængende proces fra start til slut.

For at undersøge og forstå hvilke konsekvenser designerens valg har for bæredygtigheden, må de studerende afprøve flere forskellige muligheder.

Disse alternativer holdes op mod produktkrav og funktionskrav for at finde frem til det bedst egnede materiale, det bedste system eller den bedste form.

De studerende bliver i alle produktudviklingsfaserne opfordret til at udvikle og sammenligne flere forskellige løsningsmodeller. Sammenligningen kan fx gøres i tabelform, hvor man kan give point til de egenskaber, som modellerne har. De studerende må selv vælge, hvilke ting de vil sammenligne, men tabellen skal inkludere vugge til grav-princippet, funktionalitet og passe til målgruppen.

Bæredygtighed er multifacetteret, og der er utrolig mange måder at gå ind i emnet på. Et par af de bøger, underviserne henviser til, er ’Sustainable Fashion and Textiles - Design Journeys’ af Kate Flet-

cher og ’Cradle to Cradle - Rigdom og vækst uden affald’ af M. Braungart og W. McDonough, som på hver deres måde demonstrerer bæredygtige principper. (Se litteraturhenvisningen).

Nye måder at tænke forbrug på Kurset handler ikke bare om materialernes indflydelse på miljøet. De studerende opfordres til at udvikle design-idéer, der også indbefatter fx retursystemer og andre anvendelsesmuligheder for produkterne, så produkternes levetid forlænges, dækker flere behov eller minimerer spild i fx tekstilindustrien. Design er både produkt og proces. Målet er, at de studerende bliver mere bevidste om produktets livscyklus.

Gradvist får man flere værktøjer Kurset er opbygget som en trappe, hvor vi trinvis bevæger os opad dag for dag, time for time. Der bliver lagt redskaber på hvert trin. Nogle trin er informationsrige. På andre trappetrin leger vi for at få energi til at tage et par teoritunge trin videre op ad trappen. I begyndelsen af kurset, når de studerende skal beslutte sig for hvad de vil lave, er der mange ubekendte. Men i løbet af projektet sker der en læring. De indser måske, at deres idé ikke holder. Derfor bliver de nødt til at gå nogle trin ned ad trappen for at tage fat i værktøjerne igen. Når vi nærmer os slutningen af kurset, er denne proces så speedet op, at de pisker op og ned ad trappen og bruger alle værktøjerne. Vi lægger også stor vægt på, at de studerende bliver gode til at arbejde i teams og præsentere deres projekt på en professionel måde, når den tid kommer. Denne rapport er disponeret med trin og øvelser på samme måde som kurset.

DK: Lab

Kursets opbygning trin for trin.

13

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Indledning Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 1

14

Introduktion til bæredygtighed/designansvarlighed

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

T1

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Dette kapitels ærinde er at give en kort beretning om nogle af de debattører og hovedtræk, som idéen om bæredygtighed bygger på. Dermed ikke sagt, at det er de eneste eller mest berømte debattører, men i deres interesse i at formidle designerens rolle tegner de hver især nogle synspunkter, som stadig er aktuelle.

DK: Lab

I takt med at dansk modeindustri voksede frem efter 2. verdenskrig, begyndte bevidstheden om miljøproblemer at spire frem i industrialiserede lande.

Man var i de første årtier fokuseret på at begrænse de industrielle udslip såsom luft- og vandemissioner, og man begyndte at få en større forståelse af, hvordan tingene hang sammen.

15

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 16

Viktor Papanek - Mennesket i centrum En af de væsentlige aktører på designfeltet er designeren Viktor Papanek (1927 - 1999), som i begyndelsen af 1970’erne argumenterede for bæredygtigt og socialt ansvarligt design, hvor vægten ligger på det funktionelle frem for det prangende. Papanek peger på designerrollen som en af de mest magtfulde positioner til at påvirke ikke bare slutprodukterne, men også hvordan vi som forbrugere indordner os under dem, og hvordan de former os som mennesker. Derfor efterlyser han en højt udviklet social og moralsk ansvarsfølelse hos

designere, en dybere forståelse af mennesket hos dem, der beskæftiger sig med design og større indsigt i designprocessen fra forbrugernes side. Han lægger vægt på kvalitet, varighed og håndværk og er særligt optaget af at løse problemer for oversete grupper af mennesker. Med tværfaglig inspiration fra biologi, antropologi, filosofi og sociologi må designeren, ifølge Papanek, frembringe design med en højere grad af etik end æstetik, som er orienteret om brugeren. (www.designprocessen.dk / Miljø for millioner, Viktor Papanek)

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Ordet bæredygtighed dukkede op første gang i 1987 i Brundtland-rapporten, opkaldt efter den norske politiker og læge Gro Harlem Brundtland. Rapporten blev et centralt dokument i den videre proces om globale samarbejder for fremtidig bæredygtig udvikling. Brundtland-rapportens princip om at efterlade tilstrækkelige ressourcer til at fremtidige generationer kan få opfyldt deres behov opfordrer til globalt samarbejde om at udtænke nye perspektiver i forhold til at balancere økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Princippet for bæredygtighed, formuleret i Brundtland-rapporten 1987 (www.un.org)

Brundtland og Bæredygtighed – hvor kom det fra?

DK: Lab

At opfylde denne generations behov på en sådan måde, at der er tilstrækkelige ressourcer til at opfylde næste generationers behov.

17

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 18

Braungart og McDonough – Cradle to Cradle Den tyske kemiker Michael Braungart og hans samarbejdspartner arkitekt og designer William McDonough er grundlæggere af ’Cradle to Cradle’-principperne, som er beskrevet i bogen ’Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald’. Ifølge Braungart bør vi fremover tænke i, hvordan produkter og services kan udvikles og inspireres af naturens økosystemer; økosystemer, som er uden spild, og som endda bidrager til at skabe nye produkter og dermed overskud til produktionssystemet.

Braungart argumenterer for en nytænkning af begrebet bæredygtighed, idet alene menneskets eksistens gør det absurd at tilstræbe en reduktion af CO2-udledningen til et nul.

Hvor ’Cradle to Grave’-forløbet underordner sig den traditionelle industrielle tankegang og beskriver et produkts forløb i alle aspekter fra start til slut, inklusive fossile brændstoffer og giftige kemikalier, er værdisættet i ’Cradle to Cradle’ recirkulation. Ifølge Braungart bør vi fremover tænke i, hvordan produk-

Hvis mennesket virkelig skal have fremgang, bliver vi nødt til at lære at efterligne naturens meget effektive vugge til vugge system.

Michael Braungart, ’Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald’.

I stedet for at bruge kun naturlige, biologisk nedbrydelige fibre som bomuld til tekstilproduktion (som er en pesticid-intensiv landbrugs-proces), hvorfor så ikke bruge ikke-giftige syntetiske fibre beregnet til evigt genbrug i nye tekstilvarer?

ter og services kan udvikles, så de bidrager med bæredygtighed efter principper som reduktion og minimering, og at de så vidt muligt forhindrer spild. ’Cradle to Cradle’ beskriver to kredsløb: den biologiske sfære, hvor materialer kan nedbrydes biologisk og bliver til næring, og den teknologiske sfære, hvor tekniske materialer indgår og omdannes til andre tekniske produkter. Det betyder, at dét design, vi skaber, nemt skal kunne skilles ad i individuelle komponenter, og at det skal være let for forbrugeren at genkende materialet. “Det handler hverken om luksus, miljøbevidsthed eller bæredygtighed, for det er kedeligt”, udtaler Braungart. Ifølge Braungart skal vi fremstille produkter, der er gode og ikke kun mindre dårlige. Braungart er bl.a. optaget af at ændre brugsretten til ting, så man fx leaser eller lejer produkter, og at man ikke behøver bruge det billigste materiale, når man planlægger design til retursystemer, fordi materialerne vil gå tilbage til udgangspunktet.

Michael Braungart, ’Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald.’

DK: Lab

Den tekniske sfære og den biologiske sfære.

19

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Kate Fletcher, ’Use Matters’ Sustainable Fashion and Textiles – Design Journeys.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

En undersøgelse fra Holland viser, at et stykke tøj i gennemsnit er i en hollandsk persons klædeskab i 3 år og 5 måneder, er på kroppen i 44 dage og i den tid er det båret mellem 2,4 og 3,1 dag mellem vaskene.

Selvom det typiske tøjstykke kun bliver vasket omkring 20 gange i dets liv, sker den største miljøpåvirkning i vedligeholdelsesfasen og ikke i vækstfasen, fremstillings - eller produktionsfasen af stoffet, eller når det deponeres i slutstadiet.

20

Kate Fletcher – Sustainable Fashion and Textiles Kate Fletcher er designer og formidler og undersøger i sin bog ’Sustainable Fashion and Textiles – Design Journeys’ forskellige tilgange til at ændre sociale mønstre gennem bæredygtigt modedesign.

Kate Fletcher arbejder med begrebet ”slow fashion” og er optaget af, hvordan designeren kan bidrage til at ændre de forbrugsmønstre, der kendetegner moden i dag. Designeren skal turde tænke helt nye visioner og scenarier for moden - og holde op med at søge efter løsninger de kendte steder. “Vi er nødt til at stille os kritiske over for de bagvedliggende mekanismer, mål og regler, der driver modeindustrien og tro på, at vi kan flytte den i en ny og bedre retning.”

“Slow fashion” handler om tempo. Om hastigheden i vores måde at forbruge på. Men “slow fashion” kan lige såvel handle om et produkts fremstillingsproces og være med til at pege på håndværket som en forædlende faktor.

En af Kate Fletchers pointer er, at vækst kan kombineres med bæredygtighed, så det ikke behøver at være en pligt, men kan være et attraktivt livsstilsog designvalg. For den enkelte designer handler det, med Kate Fletchers ord, om at ”make a small change – but in the right place” og at skabe design, der opløser problemerne i stedet for at løse dem.

No wash top, 5 ways project, Kate Fletcher og Becky Earley, 2002-03.

Kilde: Sustainable Fashion and Textiles – Design Journeys.

Ikke uden grund sætter begrebet bæredygtighed alarmklokkerne i gang hos de fleste æstetikere. For kan man overhovedet lave noget design, der er smukt at se på, hvis materialeudvalget er begrænset og farvespektret reduceret? Bæredygtigt design er kritisk design og forandringsskabende design.

Aspekter som materiale-økonomi, tidløshed, holdbarhed og funktionalitet, som kendetegner modernismen, er også vigtige parametre i bæredygtigt design. Andre bæredygtige principper, som er opstået som modreaktion på forbrugsfestens konsekvenser for miljøet, er mere holistiske og handler om at udvikle hele systemer.

Landbrug eller laboratorium Bæredygtighed bliver tit regnet for at være synonym med økologi, men de to begreber stammer forskellige steder fra og har forskellig baggrund: økologisk tøj er beslægtet med agerbrugsbevægelsen, mens bæredygtigt tøj i højere grad har en samfundsmæssig baggrund. De peger i samme retning mod et renere miljø, men det ene begreb er tilknyttet landbruget, det andet laboratoriet. En af de mest synlige forskelle mellem den økologiske tilgang og den bæredygtige tilgang er, at den førstnævnte bygger på dyrkning af vegetabilske eller animalske fibre

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Bæredygtighed og æstetik

I den indledende del af kurset præsenterer underviserne konkrete eksempler, som demonstrerer principper for bæredygtighed eller forholder sig til undervisningstemaet. Dette eksemplets magt er en effektiv måde til at forklare hovedtræk i designvinkler på bæredygtighed, idet det er sanseligt, fængende og afslører detaljer og form. Designeksemplerne kan være måder, tingene er samlet på for at kunne skilles ad igen, nye former for materialer eller teknologiske fremskridt, som gør, at et produkt forbedres og reducerer miljøbelastningen. Det kan være produkter, der indgår i en hel livscyklus og altså kan nedbrydes biologisk, eller systemer som bidrager til et nyt tankesæt. Underviserne ønsker ikke at diktere en bestemt løsningsmodel, men vil gennem eksemplerne pege på forskellige teorier, de læner sig op ad.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Undervisning via eksemplets magt

DK: Lab

uden brug af kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning, mens den anden tilgang bygger på genanvendelse og recirkulation af produkter.

21

22

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

A-poc, baguette, 2000 design: Issey Miyake, Kilde: http://retujyou.com

Design til at skille ad Skoen Nike Considered er designet ud fra en målsætning om at afskaffe begrebet affald i produktdesign. Skoen er fremstillet uden brug af lim og opløsningsstoffer, hvor sålen bliver klikket ned i en geometrisk syning, der også fungerer som dekoration.

Det gør det let at udskifte dele og sortere materialerne, når produktet skal bortskaffes i henholdsvis den biologiske sfære eller den teknologiske sfære.

Skoen er designet efter Cradle to Cradle-filosofien ”vækst uden affald”.

Nike Considered sko designet til at skille ad

DK: Lab

Issey Miyakes design ‘a-poc’ er et beklædningskoncept lavet i en sekvens, hvor tråden bogstaveligt talt går ind i en maskine og kommer ud som et stykke tøj eller tilbehør. Produktet, som er et fortløbende rør af tekstil med indbygget form og mønster, behøver forbrugeren blot at klippe i de længder og former, han/hun ønsker til fx en kjole. Tekstilet trevler ikke, skal ikke syes eller stryges. Det er en idé, som overgår eksisterende standarder for, hvordan man normalt laver tøj. Metoden reducerer ikke bare mængden af tekstiloverskud, men tillader også brugerne at tage del i den sidste etape af designfasen af deres eget tøj: De afgør den endelige udformning af produktet. Masseproduktion og skræddersyet tøj, nogle tilsyneladende modsatrettede idéer, er blevet kompatible med hinanden via teknologi og forestillingsevne om, hvordan vi vil forme verden og beklædning omkring os.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Teknologisk modekoncept i metermål

23

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Design Stine Andersen og Sille Højholdt.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Recycling af kasseret stilladsmateriale og sikkerhedsseler

24

Dette eksempel er et studieprojekt, hvor designerne forlænger materialets “levetid” ved at benytte kasseret stilladsindpakning som materiale for indkøbsnet. Sikringsforstærkningerne er udnyttet til udtag for bæreseler. Selerne er lavet af gamle sikkerhedsseler fra udtjente biler. Materialet er polyethylen og polypropylen. Materialet er indfarvet med dispersionsfarvestoffer, som optages i det oliebaserede plastic, og ingen yderligere kemikalier er nødvendige. Farvebadet kan bruges adskillige gange, hvilket giver lysere og lysere farver.

Der er ingen overskudsfarve i produkterne.

Man tilfører mere farve i farvebadet, hvis det er nødvendigt, men processen reducerer mængden af spildevand. Tasken er efterfølgende syet og formfikseret med varmt vand eller damp.

Udnyttelse af industrielt overskud De bæredygtige principper hos Bonded Logic Inc. USA drejer sig om produktion uden spild og udnyttelse af overskudsmateriale fra jeansproduktion.

Bomuldstekstilet bliver opkradset til fibermateriale, som behandles med borax for dels at brandsikre dels hæmme biologisk nedbrydning. Materialet bliver filtet sammen til måtter og isoleringsplader, der kan indgå i huskonstruktioner frem for at fylde på lossepladsen.

Isoleringsmateriale, Bonded Logic Inc. USA - recycling af overskud og spild fra jeansproduktion.

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Kate Fletcher, Sustainable Fashion and Textile - Design Journeys.

DK: Lab

80% af et produkts miljømæssige og økonomiske udgifter er besluttet i det sidste designstadium før produktionen.

25

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 26

Livscyklusforløb Et livscyklusforløb er at se et produkt i alle dets stadier fra vugge til grav, dvs. råvareudvinding, produktion af materialet, fremstilling, pakning, brug og vedligehold, bortskaffelse samt transporten mellem faserne.

Livscyklusvurdering (LCA) Livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment) er en videnskabelig opgørelse, som benyttes inden for bæredygtighed til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og hvilket ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service. Man tænker produktets / servicens hele livscyklus ind fra vugge til grav. Ved at lave en livscyklusvurdering af et produkt kan man målrette en koncentreret indsats, hvor der opnås størst miljømæssig gevinst. Beregningerne på disse faktorer foretages ofte af ingeniører ved hjælp af særlige softwareprogrammer.

Når man arbejder med en LCA, eller livscyklustankegangen, sammenholder man flere produkter, der har samme funktion, men som afviger fra hinanden på andre områder. Man vurderer bl.a. miljøeffekter, ressourceforbrug, økonomi og arbejdsmiljøpåvirkninger for at optimere processer og finde alternativer, der belaster miljøet mindre i hele livscyklussen.

Man kan fx måle energiforbruget ved forskellige produkter i brugsfasen og fremstillingsfasen. Derved kan man aflæse, om det fx er rentabelt at frem-

stille en polyesterbluse, der skal vaskes ofte, eller en uldbluse, der ikke skal vaskes så meget, men er dyrere i fremstillingsleddet. LCA-vurderinger og sammenligninger er måske nogle af de stærkeste redskaber, når de bruges til at drive nye idéer og innovationer fremad. De studerende bliver præsenteret for LCA-resultater i forelæsningerne og får brug for at kunne aflæse sådanne, når de selv skal sammenligne nogle muligheder for, hvordan deres idéer kan realiseres mest bæredygtigt. (www.lca-center.dk)

for være vanskeligt at afgøre, hvordan produktet skal vedligeholdes. Det kan skyldes, at man ofte ser labels med “rens” i hverdagstøj, og hermed er ansvaret overladt til forbrugeren. Fiberindhold, vedligeholdelses- og brugsinstruktioner samt information om, hvilke kemikalier, der er indgået i fremstillingen, burde ledsage designet i en eller anden form.

Her kan man som koncept overveje en nyudvikling af kodning for produkter, som kan fungere som forbrugervejledning og garanti for produkters grad af bæredygtighed.

Labels og vaskeinstrukser

Det er væsentligt, at man undgår at “undermærke” vasketemperaturen for et produkt. En del beklædning kasseres for tidligt, fordi det ikke er vasket rent nok, og det er hverken økonomisk eller økologisk.

På den anden side kan de fleste “let snavsede” produkter nøjes med kortere vaskeprogrammer eller lavere vasketemperaturer eller andre miljøvenlige alternativer.

Kemisk rens har i lang tid været et problem pga. restkemikalier i tekstilerne efter tørring og finishbehandlingen. Når tøjet renses kemisk foregår det i store maskiner, hvor flydende opløsningsmidler placeres sammen med tøjet for at fjerne fedtpletter og snavs m.m. Tørreprocessen fortsætter i samme maskine. Opløsningsmidlerne kan destilleres og renses til at blive brugt på ny. Det mest udbredte middel til kemisk rens er Perchlorethylen (perc) som i høje doser kan påvirke centralnervesystemet og kan forårsage skader på lever, nyrer og forplantningsevne. Renseriområdet er i stadig udvikling rettet mod mere miljøvenlige og mindre økonomisk omkostningsfulde processer. Forskellige fibertyper skal vaskes ved forskellige temperaturer.

Og for blandingsvarers vedkommende kan det der-

DK: Lab

Livscyklus for et produkt.

27

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 28

Miljømærkning

1

2

1 +2 // Blomsten og Svanen Et vigtigt aspekt omkring bæredygtighed og miljøhensyn er certificering eller miljømærkning af produkter. Således kan forbrugere få sikkerhed for, at det produkt, de køber, også er, hvad det giver sig ud for at være. De fleste økomærker stiler mod, at der ikke er skadelige kemikalierester i slutproduktet.

Men for EU´s mærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen gælder vurderingen for hele produktet fra “vugge til grav”. Målet med Blomsten og Svanen er at opnå, at produktion og forbrug af varer bliver mere miljøvenlig. Farvestoffer, der er allergifremkaldende eller kræftfremkaldende, må ikke anvendes i tøj forsynet med disse mærker.

Tøjet må ikke bære trykmærker af PVC, og farverne på trykmærker skal leve op til krav om holdbarhed overfor vask, lys og sved. Desuden skal det fremgå af tøjets label, hvis det krymper mere end normalt (dvs. et par procent). En markant forskel mellem de to mærker er, at Svanen garanterer, at tøj lavet af

3

naturfibre som hør eller bomuld, er produceret ud fra økologiske råvarer. Blomsten stiller ikke krav om, at råvarerne skal være økologiske, men der stilles krav til, hvilke typer pesticider, der må anvendes.

(Kilde: www.miljøogsundhed.dk). Fordelen ved officielle miljømærkeordninger er gennemsigtigheden: Enhver kan ansøge om at blive certificeret. Der kan imidlertid godt være produkter, der fint lever op til kravene, men som ikke er mærket. Det skyldes bl.a., at det bliver vurderet, om der er en reel miljøgevinst ved at mærke produkterne, om der er et marked for det, og om mærkning er den rigtige metode til at fremme en mindre miljøbelastende produktion. Desuden er mærkningen gebyrpligtig i forhold til ansøgning og anvendelse.

3 // GOTS Global Organic Textile Standards er en sammenslutning af internationale og lokale certificeringsinstitu-

4

tioner, hvis formål er at forene forskellige tekstilforarbejdningsstandarder og definere en fælles økologisk standard. GOTS har defineret to mærker: 1.Mindst 95% økologisk certificerede fibre og 5% eller mindre, naturlige eller syntetiske fibre.

2.Mindst 70% økologisk certificerede fibre og 30% eller mindre ikke certificerede fibre, men maksimum 10% syntetiske (dog 25 % i strømper, leggings og sportstøj).

4 //MADE-BY MADE-BY er et uafhængigt mærke, hvis mål er at opbygge bæredygtige produktionskæder og motivere forbrugere gennem information og rådgive modevirksomheder til at omlægge produktion i en mere bæredygtig retning. En del af formidlingen til forbrugeren er “track and trace”, hvor man sporer tøjets produktionsvej helt frem til varen ligger på hylden i butikken. Den blå knap signalerer noget

6 // Fairtrade - etisk mærkning Fairtrade mærket refererer ikke bare til fødevarer, men også til beklædningsprodukter baseret på bomuldsproduktion. Fairtrade fremmer økologi og bæredygtige produktionsformer af hensyn til miljøet og producenternes sundhed og velfærd, men mærket er ikke en garanti for økologisk dyrkning, men er et udtryk for:

5 //Økotex 100 - handler ikke om miljø Økotex 100 handler ikke, som man måske kunne tro ud fra navnet, om økologi, men er et ”sundhedsmærke”, som garanterer, at der ikke er rester af kemiske stoffer i produktet. Mærket stiller således ikke krav til udledningen af kemiske stoffer under selve produktionen af stoffet.

· Fair pris for varerne. · Faste og længerevarende samarbejder med producenterne. · Gode arbejdsbetingelser, hvor producenterne har medindflydelse på arbejde og organisering. · Producentens børn sikres retten til at gå i skole. · Bæredygtig produktion der belaster miljøet mindst muligt.

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk ved: Virksomheders samfundsmæssige engagement. CSR-begrebet bruges om virksomheders frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. Det er især de store virksomheder, der har en synlig CSR-politik.

Det er ikke fordi, de er mere samfundsmæssigt bevidste end de mindre, men fordi de store virksomheder i højere grad formaliserer arbejdet og kommunikationen omkring CSR og stiller formaliserede etiske krav fx om overholdelse af menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljøcertificering, antikorruption m.v. til deres leverandører. Outsourcing af dansk modeproduktion til lavtlønslande gør det imidlertid vanskeligt at have fuldstændig kontrol med, at leverandører og deres underleverandører overholder ansvarlige arbejdsforhold.

Trin 1 Introduktion til bæredygtighed / designansvarlighed

om kvaliteten af fremstillingsprocessen og er placeret ved siden af vaskeetiketten, som siger noget om kvaliteten af beklædningsgenstanden. MADE-BY fokuserer i modsætning til eksempelvis GOTS ikke kun på økologi, men på generelle gode arbejds- og miljøvilkår i leverandørkæden.

(Kilde: www.made-by.nl).

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

6

DK: Lab

5

29

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 1

30

Studie af det nære og personlige

Øvelse 1 Studie af det nære og personlige

Ø1

Øvelse 1 Studie af det nære og personlige

Fra teori til praksis Stil, økonomi og funktion er væsentlige årsager til, at vi vælger et bestemt sæt tøj. I følgende afsnit indstiller vi den bæredygtige optik på en mangfoldighed af overtøj.

En opdeling af alle produktets bestanddele fra inderst til yderst

Analyseøvelse af overtøj.

DK: Lab

Praktisk gør vi det, at vi kaster overtøjet i en stor bunke og begynder at gruppere tøjet i typer. Til at begynde med demonstrerer underviserne, hvad øvelsen går ud på. Dernæst tager de studerende på skift en jakke og begynder at beskrive typen (regn / vind / blazer osv.) og derefter gennemgå, hvilke dele den består af, og hvilke materialer der indgår.

Det er dissekering uden kniv; en kategorisering af beklædningstype og en opdeling af alle produktets bestanddele og materialer fra inderst til yderst.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Den overordnede idé med at studere en personlig genstand er at træne blikket i at se på et produkts bestanddele og tænke det ind i en livscyklus.

Det kan fx være at lave en let analyse og kategorisering af et stykke overtøj. Noget, som vi alle bærer rundt på dagligt, og som er valgt ud fra forskellige krav vi har til, hvad et stykke overtøj skal kunne. Øvelsen er også en anledning til at benytte faglige udtryk, som mere præcist egner sig til vurderinger, som de studerende skal lave senere i kurset.

31

Øvelse 1 Studie af det nære og personlige Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 32

Designindflydelse, stil og formål Vi taler om måden stoffet er skåret på, hvilken stilmæssig forankring tøjet har. Overtøj bygger ofte på traditioner eller funktionelle principper i snittet, som gør, at det passer til vejrmæssige vilkår.

Vi kender alle Sherlock Holmes’ frakke med skulderslaget, der giver bevægefrihed og dobbelt beskyttelse mod nedbør på skulderpartiet. Det lille skulderslag ser man ofte på regntøj, fordi det dækker over frakkens syninger, som vandet let finder vej igennem. Men nye materialer og produktionsmetoder lægger op til andre tilskæringsmuligheder og udtryk. På den måde giver det anledning til en diskussion om tilskæringens funktion kontra materialernes indbyggede funktion. Det bliver også en erfaringsudveksling om fordele og ulemper ved overtøjet.

For at få noget at vide om overtøjets kompleksitet, kigger vi på, hvilke tekstile teknikker der er brugt.

De kan fortælle os noget om antallet af produktionsgange, og hvor det kan være fremstillet.

Hvad hedder disse teknikker, og hvorfor har man brugt dem? En labels funktion informerer ofte om overtøjets primære materiale, og måske også hvor i verden det er syet. Men når det drejer sig om efterbehandlinger, som fx de membraner, der gør tøjet

vandtæt, må vi nogle gange gætte os til, hvad materialet består af. På den måde berører vi materialesammenføjninger som fx svejsninger og limninger.

Det siger også noget om, at produktoplysning omgås meget lemfældigt, og at man derfor kan blive i tvivl om, hvorvidt produktet er egnet til genanvendelse.

Hvad kan udskiftes?

Tager man fat i et stykke overtøj, hvor der er lynlåse, spænder eller trykknapper, er de meget ofte af metal. Problemet med metal ligger bl.a. i bortskaffelsesfasen, hvor slagger fra metallet ophober sig, når tøjet ender på forbrændingen. Vi diskuterer, om der findes alternativer her, der ville gøre jakken lige så attraktiv, men mere bæredygtig. Kunne man erstatte metal-lynlåsen med en af polyester eller bionedbrydeligt plastik, ville jakken måske kunne brændes uden slagger, men blive til næsten ren CO2.

Eller den ville kunne komposteres. En væsentlig faktor for, hvornår vi mener, at et stykke overtøj skal kasseres, er slitagen. Og at vi som forbrugere muligvis mangler forståelse for, hvordan man bør vedligeholde produktet. Går slid og ælde hånd i hånd?

Viser sliddet på jakken, hvor der er brug for forstærkninger? Kan materialet holde til belastningen?

Problemet med for er ofte, at det slides hurtigere

Det er naturligvis ikke alle genstande, der kommer “under kniven”. Men de mest væsentlige, som også indbefatter dekorative elementer som tryk og bro-

Øvelse 1 Studie af det nære og personlige Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelsen placerer os på én gang i brugerens sted og i produktudviklerens stol. Vi løfter informationer direkte ud af tøjet og sætter dem på formel for at kunne komme med nye og bedre bud. Den simple tilgang viser princippet for noget af det videre arbejde under kurset. Det provokerer de studerende til selv at være aktive omkring præsentation af genstanden, og på hvilken måde den materialemæssigt kan designes til at blive mindre miljøbelastende.

Det er ligetil for de fleste at bidrage med genstande og personligt engagement, fordi det foregår i en uhøjtidelig stemning. Det er ikke kun nøgterne betragtninger om, hvilket materiale der indgår. Den enkeltes erfaringer er værdifulde i forhold til, hvordan funktionen er under lokale vejrforhold og som praktisk og æstetisk genstand i brug og ved opbevaring.

deri, er interessante at tage med, fordi dekoration også kan have en funktion og være bidragende til at forlænge et produkts levetid. På én og samme tid foretager vi et skøn over de overordnede bæredygtige potentialer i produktet, mens vi træder ”baglæns” i designprocessen og ”skiller produktet ad” for at få overblik over de mange komponenter og for at fastslå, hvor i processen, noget eventuelt kan forbedres.

DK: Lab

end jakkens ydermateriale, og at produktet kasseres af denne grund. De studerende byder ind med løsningsmuligheder og kommer selv med bud på, hvilke materialer der indgår i produktet.

33

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 2

34

Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

T2

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

For det andet bliver designeren klædt på til at formidle sine materialevalg i teams og på tværs af fag.

Der er stadig tale om designundervisning, fordi alle de ting, der nævnes om materialer og processer, er aspekter af design. Det er således ikke meningen, at kurset lægger op til, at de studerende skal være kemikere eller tekstilproducenter. Men de skal forstå, at der findes alternativer på markedet, og de skal kunne slå data op. Det er vigtigt, at designerne er sig bevidste om konsekvenserne, når de vælger materiale.

Kursets 30-45 studerende har haft grundlæggende designfaglige discipliner som fx drapering, tilskæring, strik, væv, tryk og materialelære, som relaterer sig til animalske og vegetabilske fibre.

Kurset i bæredygtighed suppleres med forelæsninger om materialer, særligt syntetiske og regenererede fibre, samt efterbehandlinger, men omfatter også materialer som ikke i udgangspunktet er tekstile, såsom plast, skum og folier. Det er både relevant for industrielle designere og for mode- og tekstildesignere, og det perspektiverer tekstilfeltet til at omfatte nye typer af sammenføjninger og afslutninger såsom svejsning og laserskæring.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

forbrænding, dvs. uden for designerens og forbrugerens synsfelt. Derfor har designeren brug for et mere detaljeret kendskab til materialegrupper.

DK: Lab

Følgende afsnit beskriver designerens rolle i forhold til at skabe idéer til masseproduktion og udgør essensen af en forelæsning, som de studerende møder i begyndelsen af kurset. Designere er ofte tilbøjelige til at gribe ud efter det første og mest tiltrækkende materiale, når der skal udvikles nyt. I nærværende kursus knyttes bæredygtighed an til materialet, som er en meget synlig del af designet. Trods det, er materialer usynlige på visse områder. For det første bruges der en del materialer i selve tilvirkningen af et produkt, som ikke er i selve slutproduktet. Disse usynlighedsaspekter vedrører ikke bare fremstillingsfasen, men slipper ud på forskellig vis, enten som afdunstning, når produktet slides ved brug, eller som slagger og partikler ved

35

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

Designerens rolle Hvad underviserne ønsker at opnå med dette kursus er, at når designeren står overfor at skulle vælge et nyt materiale, så skal han/hun være rustet til at kunne vurdere, hvilke konsekvenser det har.

Kurset lægger op til en helhedsbetragtning af designprocessen, hvor designerne gennemgår produktet i alle dets stadier, fra vugge til grav eller fra vugge til vugge. For at design kan være 100 % bæredygtigt, skal det dokumenteres, at visse betingelser er opfyldt. Men ofte bliver man nødt til at indgå nogle kompromisser imellem bæredygtighed og funktion, udseende, produktionssted, pris osv. Bæredygtighed kan ikke stå alene.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Hvis begrebet “godt design” skal have nogen mening, må det gå specifikt på bestemte produkter, kommunikationsdesign eller miljøer til bestemte brugergruppers

36

behov og ønsker i bestemte brugssammenhænge.

Arnold Wasserman, medlem af INDEX: juryen, formand for The Idea Factory, Kilde: www.ddc.dk / At tænke med design.

Designet skal også være rettet mod en bestemt målgruppe, opfylde en funktion og have en gennemtænkt strategi for den fysiske og æstetiske levetid for produktet. Det vil sige, at når produktet efter endt levetid kasseres, kan det enten nedbrydes biologisk og skabe en ægte livscyklus - eller forbrændes, så man kan få energiudvindelse.

Det, vi gør i undervisningen, er at have en materialetilgang og sætte den viden, vi kommer til at beherske, ind på formel, som ganske langsomt skulle komme til at sidde på rygraden. Det handler ikke så meget om at tage Michael Braungarts principper om store helhedsløsninger til sig.

For det rækker ud over, hvad vi kan nå på tre uger.

Braungarts tankegang er ideel, men det kan vi ikke over- komme. Jeg har stor respekt for det, han kommunikerer.

Men det er ikke den vej vi tager.

Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding.

Arnold Wasserman, medlem af INDEX: juryen, formand for The Idea Factory.

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

I forhold til fremtidige løsninger på globale problemer, forestiller de fleste sig fremtiden som en lineær fremskrivning af nutiden.

Designere tænker anderledes.

De er parate til at foretage et spring ind i en foretrukken fremtid og derefter arbejde sig tilbage for at se, hvad der skal til for at skabe den fremtid.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Man kan ikke tilsidesætte en funktion eller en brugergruppe alene med det formål, at et produkt skal være bæredygtigt. Produktet skal have en berettigelse. I kurset kunne man godt arbejde mere indgående med trends eller scenarietænkning, hvor der typisk vil være fire scenarier at gå ud fra. Det er ofte lettere at forestille sig fremtiden og tænke vildt, når vi bevæger os 10-20 år frem, i stedet for at overveje hvad der sker inden for de næste 2-3 år, med udgangspunkt i nutiden. De studerende kan tage udgangspunkt i scenarier som fremtidsforskere har skitseret eller selv være aktive ved at definere nogle plausible perspektiver i forhold til sociologiske, økonomiske, teknologiske, meteorologiske eller biologiske tendenser. Her er det op til den enkelte at finde ud af, hvad han/hun tror på og forfølge denne tankegang, så resultatet kan blive så overbevisende som muligt. Trends eller visioner kan være et positivt forbillede, som andre vil komme til at rette sig efter.

DK: Lab

Vision

37

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 38

Konstruktionen gør det muligt at stable beholderen, hvilket optimerer transporten.

Målgruppen og brugersituationer Man skal ikke sætte noget i verden, som ingen har brug for. Derfor forsøger underviserne på kurset at få de studerende til at rette idéerne mod bestemte målgrupper.

Normalt besluttes målgruppen som noget af det første, før der tages stilling til materialer og form.

Målgrupper er ikke kun segmenter, men beskrives detaljeret: Hvis man fx siger “mor”, så får vi alle et personligt billede af det. Men hvordan er hun?

Hvor bor hun henne? Hvad interesserer hun sig for?

Hvordan ser hun ud? – Øvelsen går ud på at gøre figuren levende, så man kan arbejde med figuren

i designsammenhæng. På den måde kan man arbejde med fiktive personer, som en del af idégenereringen. Det kan være en 1:1 papmodel af en “persona”, man holder produktet op imod, som konkret er placeret ved teamets arbejdsbord. Denne “persona” minder konstant teamet om, hvem produktet skal bruges af, og hvad produktet skal opfylde.

Senere i processen tager arbejdet med målgruppen en ny drejning, hvor der indgår en beskrivelse af en brugersituation, som kan fremstå skriftligt eller udgøre en tegneserie, som beskriver trin for trin, hvordan produktet anvendes. Et brugerscenarie, eller

med det mere marketingprægede ord “customer journey”, er med til at gøre det klart for designeren, hvor der er faldgruber, og om der er funktioner, der skal justeres i produktet, fx i forhold til hvad brugeren praktisk gør.

Her er et eksempel på “customer journey”; fra en opgave stillet af Unicef om design af en vandbeholder. De studerende har placeret deres design af vandbeholderen i forskellige brugssituationer, som forklarer produktets muligheder.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

Christoffer Hjelm-Hansen, ID.

DK: Lab

Customer journey af Louise Fenger, MO, Kasper Schwartz, ID og

39

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 40

Forbrugerinformation og produktets vedligeholdelse

Størstedelen af gardiner kasseres pga. snavs.

Det er dyrere at vaske, rense og stryge tekstilerne, end det er at anskaffe sig nye. I det offentlige miljø kan man godt glemme vedligeholdelse, for det gøres ikke, men tekstilerne kasseres. Men slidstyrken er langt længere end gardinernes levetid.

Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding.

Hvor interiørtekstiler har stor miljøbelastning i produktionsfasen, har beklædningsgenstande mest negativ indflydelse i brugsfasen. Kate Fletcher skriver i sin bog “Sustainable Fashion and Textiles – Design Journeys”, at selv om et klædningsstykke kun bliver vasket ca. 20 gange i sin levetid, sker den største miljøpåvirkning ved vask og tørring og ikke ved dyrkning, fremstilling og produktion af stoffet eller i bortskaffelsesfasen.

De største miljømæssige gevinster for mange modeprodukter ville ifølge Kate Fletcher være at skære ned på vask og i stedet lufte tøjet. Selv en lille reduktion fra 40 til 30 graders vasketemperatur kan have en stor indflydelse på energiforbruget. Hos varehuset Marks and Spencer opfordrer man kunderne til miljøhensyn via labels i maskinvaskbart tøj: ”think climate: wash at 30 degrees!”

I det øjeblik man vælger materialer og form har man allerede besluttet en hel del omkring bæredygtighed. Der er endnu ikke så mange eksempler på designere, som har integreret en vedligeholdelsesstrategi i deres produkter og formidler den tydeligt til forbrugerne. I undervisningen opfordrer vi de studerende til at overveje en højere grad af kommunikation til brugeren, samt skitsere forskellige løsningsmuligheder for de funktionelle egenskaber, hvor vask, materiale og tilskæring kan bidrage til produktets levetid og vedligeholdelse. Det kan fx dreje sig om særligt udsatte områder for slid, eller steder hvor kroppen afgiver lugt eller sved til materialet. Kan pasformen forøge produktets levetid? Er der dele af produktet, der kan udskiftes, når de er slidt? Hvordan kan designeren fx ved fibertype og konstruktion, tilskæring, ornamentik eller efterbehandling løse problemet?

Skema 1: simpel vurdering af et produkt.

Karakterskala fra 1-10, 10 er bedst

Distribution Vægt under transport har stor indflydelse på forbrug af fossile brændstoffer, som er en af de helt store udgiftsposter i beklædningsindustrien. Pakning og fordeling sker adskillige gange i produktionsfasen, som ofte foregår i forskellige lande, ofte i Asien og Østeuropa. Her kan designeren forsøge at arbejde med logistik i forhold til vægtreduktion og pladsbesparelse og reduktion af transportafstande. Lagerplads og distribution er aspekter, der kan indgå i designovervejelserne, ligesom internethandel, kundetilpasning og brugerindflydelse.

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

Vi har en vis forventning til den visuelle holdbarhed for produkter, fx accepterer vi, at jeans med tiden falmer og slides, ligesom læder får patina. Men andre fibertyper opfattes som udslidte, fordi farven er falmet, trods det at materialet er intakt. Uld og bomuld findes i en række naturlige farver, men selve bomulds naturlige farve er ustabil.

Bomulden vokser i den lyse farve, men også i gylden, brun og grøn. Bomulds egen farve er følsom overfor syre, hvorved den bliver brun. Spørgsmålet er, hvordan man kan arbejde med holdningsændringer og beskrive, på hvilken måde produktet vil ændre sig under brug. En designvinkel vil således være at skabe design, der ældes med ynde og har en planlagt foranderlighed.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Forbrugere såvel som designere har en indbygget forventning til produkters holdbarhed, både den fysiske levetid og den æstetiske fremtoning.

Tidligere har man opnået høje lys- og vaskægtheder ved at bruge metalholdige farvestoffer, som især er benyttet til boligtekstiler og overtøj. Men krom og kobber er en forureningskilde i bortskaffelsesfasen, så disse metaller bør man undgå. Enkelte andre farver som fx turkis er også metalholdig. Derfor er en af designernes opgaver at udvikle design, som kan bære at ændres med alderen og være med til at inspirere forbrugeren til at implementere nye vaner og acceptere materialernes udseende og ældning.

DK: Lab

Patina

41

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 42

At finde den bedste løsning blandt flere muligheder Der findes inden for bæredygtighed ikke absolutte værdier, men snarere relative værdier. De studerende opfordres til at lave en række forskellige skemaer, hvor de opstiller løsningsmuligheder med hensyn til materialer eller fremstillingsteknikker, som de sammenligner ud fra forskellige krav, som de har til produktet og selv indsætter.

at tvinge producenten til at tage stilling til de produkter, der sættes i verden. Derudover kan man opdyrke nye indtægtsmuligheder for at fremstille produkter i 2. livsstadie, byttecentraler eller andre samlende systemer, som kan ekspandere materialernes varighed før de afbrændes.

Forudsætninger for genanvendelse

Når man får mange, mange oplysninger kan man simpelthen ikke rumme mere end totre forskellige materialer i hovedet. Hvis man kan dét. Også fordi der er så mange forskellige aspekter i hvert materiale. Ved at lave skemaer med pointsystemer, kan man sammenholde dem.

Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding.

Løsningsmodellerne bliver vurderet i alle stadier af designprocessen, og der gives rangfølgepoints inden for hvert felt, for at vægte de forskellige egenskaber der er for hvert produkt. Når der er tvivl om et svar, og man ikke kan finde oplysninger, kan tests afgøre resultatet, og det er i sidste ende designeren, der vurderer, hvilket valg der er bedst. Desuden vurderes råmaterialerne, den generelle og globale belastning, men også fakta som bearbejdning og ressourceforbrug hører med til vurderingen. Fx hvor mange kemikalier der bruges, og hvorvidt det er nødvendigt for funktionen med den ekstra bearbejdning.

Bortskaffelsen Genanvendelse har at gøre med indsamling, sortering og redistribuering, fx secondhand. Men der findes flere former for genanvendelse: Man kan genanvende produktet som det er, eller man kan nedbryde det til et vist stadie og fremstille nyt.

Designeren kan udtænke nye systemer til at opfordre brugeren til at returnere varen og være med til

Hvis man kombinerer materialer, som ikke kan adskilles, er der et bortskaffelsesproblem. Derfor er man nødt til at tænke en adskillelse ind i sit produkt.

Det skal være nemt at tage fra hinanden, så man kan putte det i hver sin bunke til bortskaffelse.

Men inden for tekstil er der visse områder, hvor der ikke er reelle muligheder for at skille materialerne ad, som fx i fiberblandinger. Der er ingen, der står og sorterer fibrene et ad gangen. Det samme gælder plasttyper; hvis de er støbt sammen, kan man ikke skille dem ad igen. Belægninger på træ og tekstil, som fx membraner i regntøj volder også problemer, hvis de ikke kan bortskaffes sammen med grundmaterialet. Dertil er der andet tilbehør som trykknapper, lynlåse og nitter, knapper, skruer og beslag. Disse kan fjernes og klippes af, men det bliver ikke altid gjort. Metaller graves op af jorden, og det er en begrænset ressource, men de kan genbruges ved omsmeltning. Den problematik lægger op til at studere alternative syteknikker og lukkesystemer og se, hvorvidt der findes udgaver, som kan ”gå samme vej” som materialet.

43

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 44

Skema 2: Materialers egenskaber. ++ = meget god | + = god | 0 = middel | - = dårlig | -- = meget dårlig | * = bleget

De begrænsede ressourcer er, udover metaller, kul, olie og gas. De bruges både til fremstilling af energi og til fremstilling af forskellige kunststoffer, syntetiske materialer, plast, farvestoffer, pigmenter og lak. Energien, der anvendes til varme, elektricitet og transport øger mængden af CO2 i atmosfæren.

Fornybare ressourcer er landbrugsafgrøder såsom

cellulose, sukker, stivelse, planteolie, som bruges til fremstilling af plast. Andre ting som pap og papir er lavet af træ. Disse planteprodukter har bundet CO2 fra luften. Når man bruger det, kalder man det CO2neutralt, fordi den CO2, der er bundet i planten, bliver frigivet igen ved forbrænding eller ved kompostering.

Også fordi holdbarheden ved uld generelt er høj. En uldjakke eller møbelstoffer af uld holder mellem 1030 år og kan være af så god kvalitet, at produktet stadig ser nyt ud. Polyester (pet) har tilsvarende levetid som uld, men der er højere energiforbrug ved fremstillingen.

Inspireret af: Environment and textiles, Det Danske Miljøministerium. 1990.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

På nedenstående illustration kan man se, hvor meget man får igen, når man brænder materialet i et forbrændingsanlæg. Ved nogle materialer får man faktisk mere energi ud, end man har puttet ind. Uld er stadig et af de mest miljøvenlige produkter, uanset hvad der ellers kan være af problemer med uld.

Så uld er det mest ressourcebesparende produkt.

Trin 2 Ude af øje, ude af sind – designerens rolle og ansvar

Opgørelse af fibres energiforbrug

45

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 3

Kreative rum

46

Trin 3 Kreative rum

T3

Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding.

Trin 3 Kreative rum

De første år arbejdede man individuelt. Men så skete det, at Mode og Tekstil blev lagt sammen; vi skulle pludselig have begge linjer. Så var man nødt til at lave gruppearbejde

skal have et "boost" efter en lang forelæsning, før grupperne er dannet. Andre bliver tilført undervejs og kan forøge idéproduktionen eller stiller skarpt på processens struktur. Det er op til de forskellige teams, hvordan de vil gøre brug af metoderne, men det hjælper at bruge dem!

Speed præsentation - højner energien To personer mødes albue til albue. Den ene fortæller sin livshistorie i løbet af et minut, den anden lytter. Herefter bytter de. Metoden ryster deltagerne sammen og skaber energi.

DK: Lab

Kreativt arbejde kan være svært at få påbegyndt og kan tit gå i stå. Hvem kender ikke fornemmelsen af en tung dyne af informationer, der skal holdes rede på, på kursets første dag? Og hvem vil ikke gerne opleve, at hele processen føles lystbetonet og bevæger sig uhindret fremad? En facitliste for, hvordan man arbejder kreativt, findes ikke, men underviserne præsenterer de studerende for en række forskellige redskaber til at skabe et kreativt klima.

Det er ikke bare redskaber til at teambuilde eller lære sine nye kolleger at kende, det er også leg eller tankevirksomhed, der fordrer nærvær, koncentration, lyst og ydeevne. Nogle af redskaberne indføres allerede på kursets første dag, når kursisterne

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Eksperimentér og leg!

Speedpræsentation - livshistorieudveksling.

47

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 2

48

Sci-Fi evaluering – en forventningsafstemning

Øvelse 2 Sci-Fi evaluering – en forventningsafstemning

Ø2

Øvelse 2 Sci-Fi evaluering – en forventningsafstemning

I praksis får hver studerende ca. 10-15 minutter til at skrive en fiktiv status for, hvad de har opnået gennem kurset. De skal visualisere, at de befinder sig ved kursets afslutning og skal til at besvare spørgsmål som fx Hvad drejede kurset sig om?

Hvad var fokus? Hvordan var mit engagement?

En ”Sci-fi evaluerings” formål er at engagere den studerende, få ham til at opridse hvad hans interesse er og provokere ham til at begynde at tænke over, hvad bæredygtighed betyder for ham. ”Sci-fi evaluering” er et uforpligtende, personligt dokument, som den enkelte kan tage frem igen tre uger senere og bruge i en status.

Denne metode har været anvendt en enkelt gang, hvor de fleste studerende arbejdede individuelt, men hvor nogle gennem ”Sci-fi evalueringen” formulerede fælles interesser og gik i gruppe.

Metoden viste sig effektiv, ikke bare i forhold til den enkeltes målsætning, men også i forhold til at få en debat om hvad bæredygtighed er.

Den gav en rettesnor for underviserne i forhold til at kende lidt til de studerendes viden om emnet og kunne vejlede hver enkelt.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

En “Sci-fi evaluering” ligger i kursets begyndelse, efter præsentationen af opgaven, og går ud på at strække forestillingsevnen.

Ved at besvare spørgsmålene forholder den studerende sig til undervisningens tema, indhold, tidshorisont og sætter sig nogle personlige mål for læring og engagement.

DK: Lab

At kalde noget for “Sci-fi evaluering” har hverken med rumvæsener eller fjerne galakser at gøre, men handler om det lille tidsspring, man foretager, når man tænker sig tre uger længere frem og kobler sin viden om et emne med forestillingsevnen.

49

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 3

Brainstorm

50

Øvelse 3 Brainstorm

Ø3

Øvelse 3 Brainstorm

Man træder et skridt tilbage fra sit ego.

Vi ved ikke engang, hvem der har sagt hvad.

Camilla Skøtt Christensen og Randi Samsonsen, 4. semester mode- og tekstilstuderende.

Før en brainstorm begynder, kan teamet aftale et antal idéer, fx 50, som teamet skal producere for at løse et problem. Teamet skriver et baggrundsmemo, som definerer problemet klart og kort, og som er synligt for alle under brainstorm. Det kan fx være “transport af vand i flygtningelejre”, ”hvordan holder man sig tør i regnvejr, når man cykler?”.

I en brainstorm må idéerne gerne være vilde, og man udskyder vurderingen til et senere tidspunkt.

Teamet er placeret rundt om et bord med kun skriveværktøjer og papir.

Hver person har en stak post-its. Post-its er lette at flytte rundt på, der opstår en ensartethed og man glemmer, hvem der var ophavsmand til idéen.

Det bliver et fælles hav af idéer.

• Deltagerne skriver en idé på en post-it, som lægges ind på midten af bordet.

• Alternativt kan man sende idéen videre til deltageren til højre.

• Deltagerne læser de idéer, de modtager og bruger disse til at stimulere, forbedre eller udvikle helt nye, fx 3 nye ideer.

• De modtagne idéer lægges ind på midten af bordet.

• Når målet er nået, og det aftalte antal idéer ligger på bordets midte, er næste skridt at destillere idéerne.

Måske kan nogle kasseres, andre kan grupperes.

Der er muligvis sammenfald af foreslåede idéer.

Gruppen lægger vægt på interesse, ambition og provokation for at komme frem til de tre mest fremragende idéer. Hvis der er flere end tre, må der foretages en afstemning. Kan idéerne kombineres? Hvad nu hvis man så på det fra et andet perspektiv?

Brain drawing session • Deltagerne skitserer en idé på et stykke papir og sender den videre til deltageren til højre.

• Deltagerne kigger på de idéer, de modtager og bruger disse til at stimulere, forbedre eller udvikle helt nye, helst tre nye, idéer.

• De modtagne idéer lægges ind på midten af bordet.

DK: Lab

Brainstorm er en meget anvendt metode til at generere mange idéer på kort tid. Teknikken har været kendt siden 1950’erne, hvor Alex Osborn begyndte at publicere bøger om kreativ tænkning på basis af, hvad man i flere år havde praktiseret i reklamebranchen.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Brainstorming

51

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 4

Mindmapping

52

Øvelse 4 Mindmapping

Ø4

Øvelse 4 Mindmapping

Mindmapping.

Med farver og tegn fremhæver gruppen overlappende interesser, som den vil arbejde videre med.

Tony Buzan mener, at den nonlineære struktur giver intuitionen gode betingelser for at komme til udtryk, fordi man provokerer en associationsrække, der flyder i en strøm af ord eller tegninger uden retning.

DK: Lab

Et mindmap udvikles bedst på et stort stykke papir.

Det er et diagram, som repræsenterer ord eller idéer, som er forbundet omkring et centralt nøgleord.

Mindmaps udvikles enten individuelt, eller ved at 1-2 deltagere arbejder på et mindmap, som efter et aftalt tidsrum præsenteres for teamet.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Mindmapping har været praktiseret i århundreder, men har for alvor slået sig fast som en noteteknik med den britiske psykolog Tony Buzans moderne tilgang.

53

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 5

Hvad nu hvis…?

54

Øvelse 5 Hvad nu hvis...?

Ø5

Øvelse 5 Hvad nu hvis...?

Metoden er egnet for de studerende, der har fundet frem til, hvilket område de vil fokusere på. Hvis det handler om redesign, er det væsentligt, at teamet er enige om, hvilket område de vil forbedre, fx “energireduktion”, og have det som synlig overskrift for gruppen under aktiviteten.

Deltagerne forholder sig til spørgsmålene og skriver løsningsmulighederne ned og forbinder dem med pile.

Underviserne opmuntrer de studerende med et par eksempler på “Hvad nu hvis...?”, og de studerende tager over og begynder at stille spørgsmål og skrive dem på et stort ark papir.

I slutningen af mødet udvælger teamet nogle af de mest inspirerende idéer, som de tror, de kan gå videre med og forklarer dem med en skitse og nogle centrale ord.

Deltagerne foreslår skiftevis noget spontant: ”Hvad nu hvis... der ingen olie var tilbage i verden?

Hvad nu hvis... man kun kan bruge en hånd?

Hvad nu hvis... den skulle have flere funktioner?

Hvad nu hvis... der ingen penge var?”

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Gruppestørrelsen er 4-8 deltagere, som skal bruge A2-ark og penne for at delagtiggøre hinanden i idéerne. Formålet er, at deltagerne tilfører idéen en påvirkning udefra, og øvelsen tillader de studerende at bygge på hinandens idéer for at opmuntre til at tænke kreativt i et nyt perspektiv.

Reglerne er, at man ikke må kritisere, man må være så impulsiv som man vil, man skal lytte til hinanden og have det sjovt!

DK: Lab

”Hvad nu hvis...?” er en kreativ aktivitet, som tager ca. 30-90 minutter at udføre.

55

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 6

De seks tænkehatte

56

Øvelse 6 De seks tænkehatte

Ø6

Øvelse 6 De seks tænkehatte

Metoden bruges som redskab til at holde fokus og fremdrift i samarbejder, frem for at teamet låser sig fast i trættende diskussioner, bliver personlige, aggressive, eller går ind i kampen om, hvem i teamet, der leverer den bedste idé.

Hvordan bruger man De seks tænkehatte?

Først definerer man fx hvad man ved, og dernæst hvad der er af idéer og til sidst kritiseres resultatet.

Den grundlæggende idé i De seks tænkehatte er, at alle gør det samme på samme tid. Systemet er opfundet af Edward de Bono, psykolog, læge og forfatter til adskillige bøger om kreativitet, perception og tænkning. Man kan anvende De seks tænkehatte på flere måder, men i kurset lægger underviserne op til, at hele gruppen tænker på den samme måde på samme tid i samme retning, hvilket kaldes parallel tænkning.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Ofte, når folk udvikler idéer i teams, sker der det, at alle sidder og råber i munden på hinanden.

Der er også tit en, der kritiserer de andres idéer sønder og sammen. Derfor har vi indført et redskab kaldet De seks tænkehatte, som deler denne proces op i nogle underafdelinger.

DK: Lab

En ny hat, et nyt synspunkt

57

Øvelse 6 De seks tænkehatte Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 58

Hattene tages på i følgende rækkefølge:

Blå - den overordnede dagsorden

Grøn - kreativ

Og til sidst evaluerer man med den blå.

Den blå hat er forbundet med kontrol, organisering og gør brug af alle andre hatte. Man kan udpege en teamleder, som er “blå hat”, og som sørger for, at gruppen holder fokus og siger til, når det er tid til at skifte tankeretning. Det er den hat, man har på, når projektets videre vej defineres.

Grøn hat indikerer kreativitet og nye idéer. Her er formålet at finde alternative løsninger, ved at alle deltagere formulerer eller tegner forslag og vilde idéer. Måske der opstår input til en helt ny idé?

Her kan “braindrawing” bruges til at lade idéerne cirkulere og udvikles mellem deltagerne.

De seks tænkehatte er ikke en garanti for at opnå mere geniale idéer, men metoden giver alle teamets individer en chance for at blive hørt og planlægge det videre forløb.

Rød - følelser

Gul - den positive

Med den røde hat på forholder teamets medlemmer sig til følelser og intuition og egne oplevelser.

Under den røde hat er tankerne ikke rationelle, hvorfor de godt kan være ubegrundede.

Man bruger hatten i kort tid for at vejre stemningen omkring projektet.

Når der “tænkes gult”, argumenterer hver enkelt for de udvalgte idéer, og hvilke positive egenskaber de besidder. Alle i gruppen giver udtryk for potentielle succesfaktorer, styrker og muligheder ved hver enkelt idé og forslag, som behandles separat. Gul er optimistisk og styrker de forslag, der er på bordet.

Hvid - neutral og objektiv

Sort - kritisk dømmende

Den hvide hat giver tankesættet fokus på objektive fakta. Hvad ved vi?

Når man “tænker sort hat” fokuserer man udelukkende på risici og identificerer ulemper, svagheder og begrænsninger ved idéen. Alle idéer og forslag behandles separat.

DK: Lab

De seks tænkehatte.

59

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 6 De seks tænkehatte

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 7

Wow!-tool – landingsplads for ideer

60

Øvelse 7 Wow!-tool – landingsplads for ideer

Ø7

Øvelse 7 Wow!-tool – landingsplads for ideer Wow!-tool.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Hvis man er landet med flere idéer, kan Wow!-metoden bruges som et redskab til at få overblik over potentialet i forskellige idéer. Metoden fungerer godt, hvis teamet allerede har diskuteret fordele og ulemper ved hver enkelt idé, men stadig ikke har det fulde overblik over, hvilken idé de vil satse på at udvikle. Wow!-værktøjet er en rå ramme for sammenligning af idéernes nyhedsværdi og graden af kompleksitet. Her må teamet forsøge at tage et helikopterblik på idéerne, nummerere dem og placere dem i felter som punkter i et koordinatsystem. Den originale og realiserbare idé vinder over de andre, som måske ikke tilfører så meget nyt eller muligvis egner sig bedre til at blive realiseret senere.

61

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 8

Ecoweb

62

Øvelse 8 Ecoweb

Ø8

Øvelse 8 Ecoweb Ecoweb. Eksempel på sammenligning af en PVC-regnjakke og en mere “miljøvenlig” regnjakke i PLA.

DK: Lab

Vurderingen er skønsmæssig i forhold til, hvor godt eller dårligt produkterne placerer sig, men jo bedre placering, des større tegning. Når Ecoweb er udført for et produkt, kan teamet aflæse de områder, hvor produktet ikke klarer sig så godt miljømæssigt og tage stilling til, hvor teamet vil sætte ind for at gøre det bedre. Produkterne eller målsætningernes forskellighed kan understreges med farver, så man tydeligt kan aflæse de miljømæssige tendenser. De studerende kan efter behov tilføje andre parametre for sammenligningen og foretage en vurdering.

Ecoweb kan naturligvis også benyttes, når et par produkter med samme funktion skal sammenlignes.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Ecoweb er en visuel analysemetode, som er egnet til at sammenligne produkters miljøpåvirkning. Øvelsen tager 30-90 min., hvor teamet på 4-5 personer vælger en eksisterende løsning, som de vil forbedre. Formålet med Ecoweb er at fremhæve problemområder for produkter og opridse bæredygtige mål for nye løsninger, som de studerende sammenligner på basis af:

63

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Øvelse 9

Feedback i gruppen

64

Øvelse 9 Feedback i gruppen

Ø9

Øvelse 9 Feedback i gruppen

Camilla Skøtt Christensen og Randi Samsonsen, 4. semester mode- og tekstilstuderende.

Underviserne opfordrer de studerende til at inddrage evalueringer som redskab for at opnå faglig indsigt og fokus på stoffet. Korte møder dagligt, gerne tidligt, kan hjælpe til at justere forventningerne til arbejdsindsats og problemløsning. De daglige møder i teamet kan fx indledes med et kort oprids af, hvordan det har været at arbejde med den opgave man har påtaget sig. Alle i teamet bliver på den måde hørt, og der er mulighed for at ændre arbejdsplanen.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Vi ville slet ikke vide, hvordan vi skulle gå til det, hvis ikke der havde været et overordnet tema.

Det ville have været uoverskueligt uden rammer.

Fra time til time fik vi nogle metoder til, hvordan vi skulle gøre, og så kom vi meget hurtigt ind i det. Vi fik det åbnet op til sidst, hvor vi så kunne gå ud og arbejde med det selv i grupperne.

65

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 4

Midtvejsgennemgang / Pitch

66

Trin 4 Midtvejsgennemgang / Pitch

T4

Trin 4 Midtvejsgennemgang / Pitch

Problemformulering / Hvordan vil vi løse problemet?

Hvad har vi gjort? / Hvilket problem vil vi forsøge at løse?

På dette tidspunkt i processen er teamet så langt, at de præsenterer arbejdstitlen og sammenfatter problemstillingerne kort og klart - kernen i pitchen.

Underviserne opfordrer de studerende til at definere 3-5 problemspørgsmål og illustrere hvert spørgsmål med video eller billeder.

De studerende laver en kort præsentation af gruppemedlemmerne og forklarer deres arbejdsmetode og delkonklusioner. De beskriver deres research og observationer, hvem de har talt med, evt. arbejdsforde-

En pitch er ikke bare en status, men også en måde for de studerende til at øve sig på en præsentation.

Teamet modtager feedback fra salen og underviserne.

Fordelen ved midtvejsstatus er desuden at samle op på manglende information, dele viden og måle sig med de øvrige grupper.

Afslutningsvis formulerer de studerende kort, hvordan de vil gribe opgaven an og fremlægger projektets: 1. Titel, hvilket er en ultrakort beskrivelse af problemet (2-3 ord).

2. Problemerklæring, beskrivelse af problemet (ca. 40 ord).

3. Udtalelse fra brugergruppe i én sætning med kildeangivelse.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Metoden “Pitch” kendes på dansk som “elevatortale”, og her gælder det om at komme hurtigt til pointen og at kunne forklare sin idé på et par minutter ved hjælp af slides, video eller tale.

ling i teamet og anden relevant information, som beskriver arbejdsprocessen i den første halvanden uge.

DK: Lab

Når projektperioden er midtvejs, er det tid til status, hvor alle studerende mødes og præsenterer gruppernes problemerklæring for hinanden.

67

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Trin 5

Om PowerPoint og personlig præsentation

68

Trin 5 Om powerpoint og personlig præsentation

T5

Trin 5 Om powerpoint og personlig præsentation

i digitalformat Selv om et computerprogram ikke har noget med bæredygtighed at gøre, er det vores valg at have præsentationsdelen med som et samlende hele for teamet, såvel som for de mange og forskellige overvejelser i designprocessen, som teamet har gjort sig. Generelt er de studerende gode til at bruge computer i dag. Det gør, at afleveringerne og præsentationerne bliver mere professionelle end tidligere. Fordelen ved at de studerende afleverer deres samlede projekt i PowerPoint-format, er at det optager lidt plads og samler video, lyd, tekst og billeder. Desuden kan de studerende selv arbejde med grafikken, så idéen formidles bedst muligt.

En yderligere gevinst er, at projektet efterfølgende kan formidles bredt. Hvis man ikke kan afvikle PowerPoint, kan præsentationen konverteres til en PDF-fil, som de fleste computere kan åbne. Programmets brugerflade har felter til noter, et stopur og en slideoversigt, som gør det lettere for fremlæggeren at overholde præsentationstiden. En anden fordel er, at Designskolen Kolding efter hvert kursus modtager en cd med studieprojekterne for at opbygge et katalog til eftertiden.

PowerPoint som programflade De studerende, som ikke kender programmet, eller de som skal have specificeret en del af det, får brugerfladeintroduktion og vejledning. Vi går ind for, at

designerne selv skal forme det grafiske udtryk i de ca. 20 slides, som præsentationen skal fylde.

Selve præsentationstiden for et studieprojekt er for et team ca. 10-15 minutter med 10 minutters feedback. Derfor er timing, opbygning og klar kommunikation i billeder, ord og kropssprog væsentligt for at give et fyldestgørende resultat af teamets indsats.

Underviserne præsenterer dem for en række grafiske tips og metoder til at sætte sig selv i centrum og bevare fokus. Desuden får alle teams en liste over nogle punkter, de kan overveje at formidle i præsentationen, og hvilke formalia den skal indeholde, således at der ikke opstår store udsving mellem grupperne.

DK: Lab

Bæredygtighed pakket ned

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Præsentation: introduktion, indhold og opsamling

69

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Materialelære

Hvad materialeforelæsningerne handler om

70

Materialelære Hvad materialeforelæsningerne handler om

M1

Materialelære Hvad materialeforelæsningerne handler om

I det følgende kommer eksempler på materialer, kendte som nye. Hvis de studerende tager udgangspunkt i beskrivelsen af materialerne, kan de få idéer til nye designs og anvendelsesområder.

Det er med til at danne idéer om, hvad man som designer skal lede efter, hvis man har defineret et krav til sit produkt. Underviserne drager paralleller til dagligdagen, når stoffet bliver teknisk.

Designvirksomheden IDEO har fx et materialekartotek, som udlejes til virksomheder, der har brug for idéer til nye designs. Det er samme tankegang, vi benytter os af, når vi underviser i læren om materialer.

For mere om materialer se ”Materialebeskrivelser” på side 132.

Materialerne beskrives ud fra oprindelse, egenskaber og fremstilling, og hvilke miljøproblemer der eventuelt kan være forbundet med det i alle stadier, fra vugge til grav.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Ærindet er at belyse udviklingsområder indenfor fibre, plast, overfladebehandlinger og “intelligente” tekstiler og tanke idébanken op med specifikke og overordnede nyheder på materialeområdet.

De generelle tendenser er, at man går efter at udvikle fibre med mindre miljøbelastning og tekstiler med funktion. Forelæsningerne belyser materialernes bestanddele og opbygning og viser med billeder de produktionsmetoder, der knytter sig til de enkelte materialegrupper.

Ved at informere om materialernes molekylære opbygning opnår designerne en forståelse for, fx hvorfor et materiale har tendens til at krølle, mens et andet helst vil forblive stift.

DK: Lab

I forelæsningsrækken om materialer lægger vi vægt på at fortælle om udvalgte grupper af materialer, som er interessante set ud fra et bæredygtigt synspunkt.

71

Materialelære Hvad materialeforelæsningerne handler om Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 72

Kemofibre

Regenererede fibre

Syntetiske materialer

Kemofibre refererer til regenererede fibre og syntetiske fibre. Førstnævnte er fremstillet af naturlige polymerer og sidstnævnte af syntetiske polymerer.

Kemofibre eller man-made fibres har det fællestræk, at de er lavet af en tyktflydende masse, der presses gennem dyser og stivner i et fast materiale. Afhængig af hullets størrelse i spindedysen kan man opnå forskellige tykkelser af materiale.

Regenererede fibre er udvundet af planter og andet organisk materiale. Den vigtigste fiber er cellulose, som fremstilles hovedsaligt af træ, men også af planter eller rester fra tekstilproduktion. Regenereret cellulose fremstilles efter tre metoder: viskosemetoden, Cupro-metoden og Lyocell-metoden.

Regenereret protein fremstilles af proteiner fra fødevaresektoren, fx sojaprotein, majs eller mælkeprotein, som man laver fibre af. Biosteel er et eksempel på en ny fiber fremstillet af særlige mælkeproteiner.

Ved at introducere edderkoppegener i gede-DNA opnår man, at genet fra edderkoppen er aktivt i gedens yverceller. Gedemælkeproteinet regenereres til fibre, som har samme styrke som fibrene i et edderkoppespind, dvs. ekstrem høj i forhold til tykkelsen.

Biosteel anvendes bl.a. til fiskenet, skudsikre veste m.m. Problemet er, at det er svært at opnå stabilitet med de fleste typer af regenererede proteiner.

Syntetiske fibre angives normalt ved forkortelser for fibertypens kemiske navn. I dag hedder standard polyester PET, ligesom plastikflaskerne. Polyester er i dag det vigtigste syntetiske tekstilmateriale og er fremstillet af ikke-fornybare ressourcer som kul, olie og gas. Der er mange polyestertyper, hvoraf PET og PE (polyethylen) og PP (polypropylen) indeholder ilt, brint og kul, dvs. at når vi brænder dem, kan vi få ren CO2 og vand.

En anden nyudvikling er biologisk nedbrydelig Chitosan, som er fremstillet af cellemateriale fra krebsdyr og svampe og findes naturligt i store mængder. Chitosan bruges som belægning på andre fibre og har den egenskab, at det hæmmer bakterier, hæmmer lugt, forbedrer farveoptagelsen og kan bruges som antifiltbehandling af uld. Med naturfibre og regenererede fibre er der principielt mulighed for kompostering. Så længe vi ikke forædler materialet for meget eller integrerer tungmetaller i form af farvestoffer osv., kan det indgå i Cradle to Cradle-tankegangen.

Syntetiske materialer er bestandig under udvikling i laboratorierne, hvor molekylerne flyttes rundt eller udskiftes og danner nye sammensætninger og dermed forbedrede egenskaber eller mindsker uønsket miljøpåvirkning. For at nævne et eksempel er to af de nyere polyestertyper, som PTT (poly-trimethylen-terephthalat) og PBT lavet af biokemisk majssirup ved hjælp af alkohol, og de er mere miljøvenlige alternativer til henholdsvis blød plastik og elastanfibre, som er sårbare overfor sved, lys, klor og vaskemidler. Begge typer er uden spor af klor og kvælstof, og PBT er egnet til bl.a. sportstøj.

PU (polyurethan), PA (polyamid/nylon) og PAN (polyakrylnitril / akryl) indeholder kvælstof, og hvis de afbrændes, dannes der kvælstofforbindelser, som er uønskede i atmosfæren.

Materialelære Hvad materialeforelæsningerne handler om

Energiudvekslende materialer

Intelligente materialer er materialer, der efter ydre påvirkning responderer ud over det almindelige.

Det vil sige, at de reagerer på eksterne stimuli som varme/ kulde, elektricitet eller kemiske påvirkninger, således at de fx kan ændre farve, form eller struktur og på den måde interagere med omgivelserne. At de er intelligente vil sige, at de også er i stand til at vende tilbage til deres oprindelige form eller farve. Så de svinger i forhold til den omgivende verden. Hvad betyder det, at et materiale kan ændre egenskab, og hvordan kan vi udnytte det intelligent som designere?

Mange nyudviklinger af fibre og overflader kommer af inspiration fra naturen. Fænomener som fx morild og fosfor lyser, ligesom luminiscente materialer lyser, når de tilføres energi. Luminiscente materialer kan i beklædning fx vække synlighed i trafikken.

Shape memory- materialer er materialer med formhukommelse, som skifter form ved temperaturskift.

En intelligent udvikling af dette materiale er sytråd til kirurgiske operationer, hvor tråden slår knude på sig selv. Tråden bindes omkring et blodkar, hvorefter den reagerer på kropsvarmen og finder tilbage til sin oprindelige form.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Intelligente materialer / smart materials

Biosyntetisk polyester PLA (poly lactid) er fremstillet af mælkesyre (lacta = mælk). Mælkesyre kan fremstilles af majs eller hvedestivelse ved gæring.

Det interessante ved PLA er, at den har en lav vægtfylde, høj elasticitet, trækstyrke som polyester og fremragende UV-lysbestandighed, lav brændbarhed (den brænder ikke, når blot man fjerner flammen) og lav lugtoptagelse, dvs. egenskaber der gør den attraktiv både til brugsgenstande, boligtekstiler og beklædning. Desuden kan den komposteres, og ved den rette fugtighed på ca. 60 % og lun temperatur kan den nedbrydes i naturen på relativ kort tid.

PLA kender vi fra emballage som helt klar plastik, men den har også været brugt til operationssytråd.

Der bruges energi til høst af afgrøderne, men miljøomkostningerne til selve produktionen er små.

DK: Lab

Biosyntetisk polyester

73

Materialelære Hvad materialeforelæsningerne handler om Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 74

Egenskabsændrende materialer

Nanoteknologiske materialer

Kromatiske materialer ser vi benyttet på visse termometre, på kaffekopper, musemåtter eller som kunstnerisk udtryk på tekstiler.

Faseændrende materialer er i stand til at skifte mellem fast og flydende form. De findes i form af mikrokapsler, som kan indlejres i fx et tekstilmateriale og kan lagre og frigive energi. Det kan være praktisk i visse beklædningsgenstande, hvor man fx er fysisk aktiv på ét tidspunkt og genererer meget kropsvarme, som bliver lagret i mikrokapsler. Senere, når kroppen køles af, bliver kapslerne aktive i modsat retning og afgiver den lagrede energi, så brugeren ikke kommer til at fryse. Temperaturændringen mærkes, når materialet er tæt på kroppen.

Andre undergrupper af intelligente materialer udgør elektroaktive materialer, som er polymerer eller metalliske materialer, der væves ind og skaber elektrisk ladede tekstiler. Det kan fx udnyttes til patienter, der bærer overvågningsskjorter med indbygget kommunikation. Parametre i relation til lunge-/hjertefunktion, blodtryk og temperatur måles via hospitalsskjorten, og det betyder, at man ikke behøver at være indlagt på hospitalet.

Nanopartikler er så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje (nano = en milliard-del af en meter).

Nanomaterialer kan skabe nye egenskaber og forbedre eksisterende materialer. Når vi taler om nanoteknologi i undervisningen, hjælper konkrete eksempler til at forstå, hvad det drejer sig om. Problemet med nano er, at vi ikke kender konsekvenserne ved at bruge så små partikler. Kan de ændre makrostrukturen i andre materialer og trænge ind i vores egne celler og være skadelige? Hvor går nanopartiklerne hen, når et materiale slides?

Nanobehandlinger bruges fx til at skabe stærkere og lettere materialer eller gøre dem mere rengøringsvenlige. Problemet med anvendelsen af disse materialer er, som med alle andre ting, at hvis det overdrives, og man anvender dem ukritisk i alle produkter, risikerer man, at vi alligevel bliver syge, fordi vi færdes i et for sterilt miljø. Organismen har brug for en vis mængde bakterier for at styrke immunsystemet.

Fascination Intelligente materialer tillader avancerede designløsninger. Flere af de nævnte effekter er fascinerende, fx et materiales optiske evne til at skifte farve eller frembringe lys. Vores fascination af teknologi afspejler sig både i tekstilmaterialer og i modebilledet. Selvom disse “fremtidens materialer” bygger på den nyeste naturvidenskabelige viden, er det ikke bare et spørgsmål om, hvilket materiale man skal vælge, men i lige så høj grad et økonomisk spørgsmål, samt hvilke egenskaber man ønsker til den specifikke opgave.

Materialelære Hvad materialeforelæsningerne handler om Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Meget af den udvikling, der sker med nye materialer, hviler på klart definerede mål, som kræver innovation rettet mod ekstreme forhold. I det øjeblik vi sammenstiller materialer, som er artsfremmede, får vi problemer ved bortskaffelsen. Fx hvis man integrerer elektronik eller sølv, har vi vanskeligt ved at separere elementerne i materialerne. Det kan være et dilemma i forhold til en ønsket højteknologisk udvikling og bæredygtighed.

DK: Lab

Problemer med bortskaffelsen

75

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 1

Kitler i børnehøjde

76

Case 1 Kitler i børnehøjde

C1

Case 1 Kitler i børnehøjde

Redesign af uniformen til personalet på pædiatrisk afdeling, Kolding Sygehus Kolding Sygehus henvendte sig i 2007 om et samarbejde. Henvendelsen gik specifikt på, om Designskolen Kolding kunne hjælpe med idéer til nye uniformer.

Underviserne mente, temaet var interessant og kunne indgå i kurset i bæredygtighed, i kraft af at sundhedsområdet ville sætte nyt perspektiv på mode- og tekstilstuderendes operationelle felt.

Dog lagde underviserne opgaven noget bredere ud for at tilgodese de studerende, der interesserer sig for design til rum og atmosfære.

Teksten nedenfor er en passage fra Designskolen Koldings opgavebeskrivelse:

Hospitaler anvender tekstiler i mange sammenhænge, indretning af stuer, venteværelser og opholdsrum, sengelinned, beklædning til personale og patienter, opdeling af rum eller afskærmning af senge, regulering af akustik osv.

Der er mange ting at tage stilling til inden for dette område med både udformningen, æstetikken, psykiske påvirkninger, vedligeholdelse / bakteriespredning / infektion, holdbarhed og destruktion.

Tekstiler til hospitalsmiljø er meget aktuelt og bliver et emne inden for forskning. Ny formgivning og en anden æstetik vil være påkrævet i forbindelse med den teknologiske udvikling indenfor materialer og overfladebehandlinger, som er sket i de senere år, og som stadig er undervejs.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Nu er det tid til at følge nogle teams i designprocessen. De følgende studycases repræsenterer metoder, som er kendetegnende for mode og tekstilstuderendes tilgang til bæredygtige designkoncepter.

Hvert år justerer vi undervisningstemaet i forhold til aktuelle samfundsmæssige behov, hvor både hospitaler, nødhjælpslejre og ekstremt vejr har ført til mange interessante designløsninger.

DK: Lab

Studycases

77

Case 1 Kitler i børnehøjde Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 78

Nye materialer, bedre løsninger – uniformer der møder fremtidens udfordringer Følgende er et studieprojekt lavet af: Nora Olafsdatter Krogh TX, Ellen Reitan TX, Birke Gorm Møller MO, Sophie Lassen MO.

Idéudviklingen er dokumenteret i en 36 slides PowerPoint, som beskriver milepæle for gruppens arbejde. Denne beskrivelses ærinde er ikke en slavisk gennemgang af alle slides eller en diskussion om idéens designmæssige kvalitet eller bæredygtige korrekthed. Den er snarere et rids af de observationer, der ligger til grund for udvikling af prototypen og de forskellige overvejelser, gruppen har foretaget i bæredygtig retning.

Problemfelt En del sygehuse har i løbet af de senere år oplevet modstandsdygtige stafylokokker, den såkaldte MRSA-bakterie. Udover at isolere en MRSA-inficeret patient under indlæggelsen, forsøger man at hindre smittespredning ved bedre hygiejne og hensigts-

mæssig uniformering. Men når alle bærer ens hvide kitler, er det svært at aflæse hvilke funktioner, den enkelte ansatte udfører. Og det kan skabe utryghed hos det indlagte barn og måske også hos pårørende. På børneafdelingen arbejder mange forskellige faggrupper: pædagoger, psykologer, diætister, socialrådgivere, sygeplejersker og læger.

Brugernes krav og ønsker Personalet på børneafdelingen ønskede derfor nogle nye bud på uniformer og forslag til visuel genkendelighed for at signalere forskel på fx en diætist, en lærer eller en læge. Kravene var, at det skulle kunne ses på afstand, vække tillid, være behageligt at bære for alle og som minimum svare til de krav til hygiejne, som gælder for sygehuset.

Brugernes skitser til sygeplejersker.

Case 1 Kitler i børnehøjde

Fakta Tidligt i projektfasen kommer de studerende i dialog med personalet og får under et besøg svar på spørgsmål om arbejdsrutiner og patienthensyn, regler for uniformering, funktionelle vilkår, vask, opbevaring m.m.

Designskolen Kolding låner nogle uniformer, de studerende observerer og tager billeder af personalet og lokaliteterne og fortsætter det videre arbejde på dette grundlag.

Nuværende kitler.

DK: Lab

• Kitlerne bliver p.t. vasket ved min. 70 grader.

• Stort energiforbrug ved vask.

• De skal være slidstærke også efter gentagen vask, og de skal kunne tåle dampning, så tøjet bliver glat.

• De nuværende kitler er en blanding af polyester og bomuld, som slides forskelligt, hvilket gør at kitlerne med tiden bliver næsten gennemsigtige.

• Kitlerne skal kunne lukkes, ærmerne skal maksimalt gå til albuen, og benklæder tildækkes ud til foden.

• Kitlerne skal kunne justeres til forskellige kropsstørrelser og temperaturer og rumme arbejdsredskaber i begrænset omfang.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Et møde med brugerne fører til følgende fakta, som de designstuderende skal forholde sig til:

79

Case 1 Kitler i børnehøjde

Detaljer fra forhenværende kitler.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

“Idémyldring”

80

Nu har de studerende haft kontakt med brugerne og kan gå videre med at udvikle deres indsatsområder og finde frem til, hvordan de vil integrere bæredygtighed i deres løsning. De er blevet præsenteret for nogle bæredygtige produkter, som opfylder visse bæredygtige principper. Nogle af de principper kan de løfte over i deres projekt. Men som udgangspunkt er det en designopgave, hvor de nu skal til at tænke nyt i forhold til de problemer de skal løse.

De næste skridt i processen drejer sig om at udvikle ideer. Her finder gruppen en arbejdsbase, hvor de uforstyrret kan udtrykke deres tanker og vise inspirationsmateriale. Underviserne præsenterer nogle redskaber, som er egnet til idéudvikling i grupper, som fx De seks tænkehatte (Edward de Bono), men de studerende er frit stillet til at bruge en anden metode.

Gruppen her har brugt mindmapping (Tony Buzan) til at generere idéer. Det giver nogle ikke-lineære grafiske fremstillinger af gruppens tanker, der knopskyder ud fra nøgleord som “kittel, uniform, sygedragt”. Idérigdommen har genereret et nyt ord for processen, som er “idémyldring”. I dette tilfælde en energisk, kaotisk og retningsløs dansk/norsk aktivitet, som senere filtreres til et kort referat på 15-20 ord, som forklarer gruppens hensigt med projektet: Med udgangspunkt i personalets ønsker, vores egne undersøgelser og vurderinger, vil vi lave et bud på en ny uniform, med forbedringer i form af: • Bedre bæredygtighed.

• Materialeanalyse og -ændringer.

• Forbedret hygiejne.

• Form og funktionalitet.

• Visuel genkendelighed for faggrupperne.

Case 1 Kitler i børnehøjde

En sygeplejerske skal være: sød, venlig, forstående, sjov og dygtig I denne case vælger gruppen at inddrage brugerne, så gruppens medlemmer kan trække på deres erfaringer og blive inspireret til den visuelle del af løsningen.

De studerende kontakter selv sygehuspersonale og børn, der har “hospitalserfaring”. Børnene laver collager, som fungerer som en slags rollemodeller for, hvordan en sygeplejerske bør være og se ud, mens ansatte informerer om arbejdsrutiner og patienthensyn.

Nuværende uniformer og historiske dragter

De går næsten antropologisk til værks i forhold til selv at tage initiativ til at høre personale og patienter på andre sygehuse om deres oplevelser og bruge dem til at belyse nogle områder.

Fx tager gruppen her stilling til placering af emblemer højt på kroppen, så de er synlige for sengeliggende patienter. Øvrige indsigter får de gennem brugerne; det drejer sig om arbejdsstillinger og bevægefrihed, kropstyper og at kitlerne gnaver ved halsen.

Simuleringer af brugersituationer.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Historisk set har sygeplejedragten, ligesom moden i øvrigt, haft mange forskellige udviklingsstadier.

Den pågældende gruppe besøger Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding og laver en hurtig analyse af trends og traditioner, fordele/ ulemper og tilbagevendende træk for at lade observationerne indgå i en fremtidig udgave af kitlen.

81

82

DK: Lab

Arbejdstegning af det nye kitteldesign.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 1 Kitler i børnehøjde

Case 1 Kitler i børnehøjde

De tester placering af lommer med indhold, og hvordan de fungerer, når personalet bukker sig ned, sidder på hug, løfter, bærer og ser ud. At arbejde med hurtige efterligninger belyser uhensigtsmæssige placeringer og behov.

Evalueringen af situationen hjælper gruppen til at opdage nye muligheder og derved få sat fart på arbejdsprocessen. Det fortæller ofte mere end en flot arbejdstegning. På baggrund af de samlede informationer fra brugere, brainstorm og forelæsninger skitserer gruppen en række ønsker om egenskaber i en ideel kittel.

Denne gruppe har specifikt valgt at arbejde med at: • Lægge nogle antibakterielle egenskaber direkte i materialet. Tekstilerne, som bruges på sygehuse i dag, har stort set ikke sådanne hygiejniske egenskaber.

• Lave en dragt som er mere komfortabel ved forskellige temperaturer.

• Kitlen skal være mere elastisk.

• Kitlen ånder, samt optager og transporterer vand væk fra kroppen.

• Kitlen er strygefri eller i alle tilfælde kan dampes rigtigt.

De studerende må se på, hvilke antiseptiske muligheder der er: Bambusfibre er i sig selv i nogen grad antiseptiske, men der findes også antiseptiske belægninger som chitosan, som udvindes af skaller fra krebsdyr, og sølv, som også er bakteriehæmmende.

Gruppen foreslår adskillige materialer, som i kombination kan løse problemet. Selv om de studerende har udskrifter fra forelæsningerne, supplerer de med uddybende information i bøger og på internettet. Underviserne henviser bl.a. til 'Textile Science'; Kathryn L. Hatch. Disse data indgår i analysedelen, som gruppen senere vælger den bedste materialeløsning ud fra.

Her hjælper skemaerne til at danne struktur, når man vurderer parallelle løsningsmuligheder. Det kan være en simpel vurdering af produkter, materialer, eller sammenligning af egenskaber. Skemaerne udfyldes med rangfølgepoints og eventuelle kommentarer, hvor fx 5 er højest og 0 er det laveste. De studerende indsætter fx materialekombinationer i søjlen til venstre og stiller selv kriterier op i øverste række for, hvad de vil vide noget om.

DK: Lab

Det fører til, at gruppen laver “oplevelsesprototyper” ved at bruge forhåndenværende objekter, som de her viste beklædningsdele med lommer for hurtigt at simulere brugersituationer.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Brugersimuleringer og at arbejde i model

83

Case 1 Kitler i børnehøjde

Skema 1

Materiale

Råvarer

Forarbejdning

Bortskaffelse

Resultat MAX 30p

35% Polyester PET, 65 % Bomuld (konventionel)

2 Olie, Bomuldsfibre

2 Dårlig for begge fibre

8 Forbrænding, rent

12

60% Bomuld (Økologisk), 35% PTT, 5% Chitosan

7 Olie, Bio-alcohol, Økologisk bomuld og Chitosan, et naturligt polymer

7 PTT renere end PET, Økologisk bomuld spindes og vaskes uden giftig kemi

8 Forbrænding, rent

22

60% Lyocell, 35% PLA, 5% Chitosan

9 Lyocell af cellurose, kommer an på hvordan skoven bliver drevet... PLA af majs, kan også være lavet af sukkerroer, Chitosan, et naturligt polymer

8 Lyocell lages i lukket system, PLA produceres ret rent

10 Kan komposteres

27

60% Lyocell, 35% PTT, 5% Chitosan

7 Olie, Bio-alcohol, Lyocell af cellurose, kommer an på hvordan skoven bliver drevet... Chitosan, et naturligt polymer

8 Lyocell lages i lukket system, PTT renere end PET og PBT

10 Kan komposteres

23

100% Bambus

5 Mulig hugst af urskov/Ødelæggelse af natur/habitat

3 Vides ikke, liden information (mulig viskose proces?)

10 Kan komposteres

18

60% Bomuld (økologisk), 35% PTT, 5% Sølv

6 Olie, Bio-alcohol, Økologisk bomuld, Sølv fra grubedrift?

6 PTT renere end PET, Økologisk bomuld ok. Sølvbelægning?

7 Kan brændes rent, men sølv bliver rest i asken. (Kan eventuelt recirkuleres)

19

50% Økologisk uld, 45% PLA, 5% Chitosan

9 Miljøvenlig uld, PLA af majs, kan også være lavet af sukkerroer. Chitosan, et naturligt polymer

9 Godt miljømæssig

10 Kan komposteres

28

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Analyse

84

Skema 1 viser forskellige materialekombinationer, som relateres og vurderes i en bæredygtig optik.

Hvilke råmaterialer indgår der? Hvordan er forarbejdning og bortskaffelse?

Gruppen har indsat kommentarer, hvilket fungerer som pædagogisk redskab og argumenterer for, hvorfor man har givet points. Eksempelvis prioriterer gruppen, at materialerne skal kunne komposteres (her gives ti points).

Nederste kombination i det grønne felt opnår de bedste gennemsnitlige resultater samtidig med maksimumpoints for bortskaffelse, til sammenligning med den eksisterende materialekombination i de nuværende kitler - se øverst i det grå felt.

Elasticitet

Vandoptagelse

Holdbarhed

Vedligeholdelse

Hygiejne egenskab

Temperatur regulerede

Resultat

35% Polyester PET, 65% Bomuld (konventionel)

1 Ikke elastisk

5 Bomuld optager lidt vand

8 Ganske slidstærk pga. PET, men bomuld slides først

9 Vaskes 70 C Dampes ret

1 Ikke særlig

4 Ikke særlig

28

35% PTT, 60% Bomuld (økologisk), 5% Chitosan

6 PTT er elastisk

5 Bomuld optager lidt vand

8 Slidstærk pga. PET

9 Vaskes 70 C Dampes ret

9 Chitosan er antibakteriel, lugthæmmende

4 Ikke særlig

41

60% Lyocell, 35% PLA, 5% Chitosan

1 Ikke særlig, må lægges i bindingerne

6 Lyocell optager fugt

9 Lyocell og PLA begge slidstærke (PLA lysbestandigt)

5 Lyocell PLA krøller ved høj vasketemp, kan ikke dampes ret

9 Chitosan er antibakteriel, lugthæmmende

6 Puster og virker varmeregulerende

36

60% Lyocell, 35% PTT, 5% Chitosan

6 PTT er elastisk

6 Lyocell optager fugt

9 Lyocell og PLA begge slidstærke (PLA lysbestandigt)

9 Vaskes 70 C Dampes ret

9 Chitosan er antibakteriel, lugthæmmende

7 Lyocell Puster og virker varmeregulerende

45

100% Bambus

1 Ikke elastisk i sig selv

7 God fugtoptagelse

5 Cellurosefiber, ikke forstærket

9 Vaskes 70 C Dampes ret

10 Bambus er naturlig antibakteriel og lugthæmmende

18 Puster og virker varmeregulerende

40

60% Bomuld (økologisk), 35% PTT, 5% Sølv

6 PTT er elastisk

5 Bomuld optager lidt vand

8 Slidstærk pga. PTT

9 Vaskes 70 C Dampes ret

9 Sølv er antibakteriel, lugthæmmende

19 Sølv virker varmeregulerende

48

50% Økologisk uld, 45% PLA, 5% Chitosan

4 Uld er lidt elastisk

8 Uld optager vand

5 Uld forstærkes af PLA

1 Uld kan ikke vaskes vanlig på høje temperature, kan koges men upragtisk. Krymper let. PLA krøller ved høj vasketemperatur, kan ikke dampes ret

10 Chitosan er antibakteriel, lugthæmmende

28 Uld er varmeregulerende

34

Case 1 Kitler i børnehøjde

Materialer

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Skema 2 er et udsagn om gruppens krav til materialekombinationernes egenskaber. Det grønne felt viser den kombination, der klarer sig bedst i forhold til de prioriterede egenskaber.

DK: Lab

Skema 2

85

Case 1 Kitler i børnehøjde

Skema 3

Det er ofte “op ad bakke” i starten, når skemaerne sættes op, dels fordi der ikke er så mange opslagsværker, dels fordi der som regel ikke er andet end ord og tal at forholde sig til under vurderingen.

Her kunne materialeeksempler muligvis hjælpe til en bedre forståelse.

Meget tit skitseres skemaerne på store stykker papir, for at få overblik og være fælles om at udfylde dem i gruppen. Senere sætter de dem op i digitale søjler og rækker.

Skema 3 er egentlig en sammenlægning af resultaterne fra skema 1 og skema 2. Det sammenkobler egenskaber og produktion/bortskaffelse for de syv materialekombinationer og viser, at kombination af Lyocell, PTT og Chitosan sammenlagt får højeste points ud af de opstillede undersøgelser.

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Den relative sammenligning i skemaer ligger fjernt fra designerens visuelle arbejdsmetode.

86

Materialer

Point egenskaber Max 60p

Point Produktionsbortskaffelse MAX 30p

Totalt MAX 90p

35% Polyester PET, 65 % Bomuld (konventionel)

28

12

40

35% PTT, 60% Bomuld (økologisk), 5% Chitosan

41

22

63

60% Lyocell, 35% PLA, 5% Chitosan

36

27

63

60% Lyocell, 35% PTT, 5% Chitosan

45

23

68

100% Bambus

38

18

58

60% Bomuld (økologisk), 35% PTT, 5% Sølv

48

19

67

50% Økologisk uld, 45% PLA, 5% Chitosan

34

28

62

Case 1 Kitler i børnehøjde Identitetsmærker til personalet.

Ny identitet Gruppen vælger at fortolke børnenes associationer om faggrupperne; hvilke objekter og farver børnene forbinder med dem, og skabe nye symboler ud fra det. De er trykt på tekstil og udgør emblemer i form af lommer eller spænder, som knappes på kitlens for- og bagside. Helhedsindtrykket af kitlen er fortsat en hvid kittel, men nu med tegn, der på afstand bare ligner en farve, og som tæt på afslører detaljen.

Orange, gulerod, = diætist Sort, blyant = lærer Grøn, spejl på hovedet = læge Blå, bold = fysioterapeut Rød, blonder, rødt kors = sygeplejerske.

DK: Lab

Parallelt med skemaerne vurderer de studerende i denne gruppe også de muligheder, der er for at indbygge egenskaber i selve konstruktionen af tekstilet. En “low-tech”-løsning er, at selve vævebindingen giver forskellige muligheder for elasticitet, varmeisolering eller spil i materialet. Men da elasticiteten allerede er “indbygget” i materialet (PTT), vurderer designerne i gruppen, at bindingen sildebenskipper vil egne sig, fordi den er slidstærk.

Samtidig giver den et nyt spil i tekstilets overflade.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Alternative løsninger

87

88

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 1 Kitler i børnehøjde

Læg og lommer bliver testet.

Justerbare områder i kitlen I de studerendes forslag til en kittel opnår de en højere grad af bevægefrihed ved at lægge diagonale linjer ind på lommer, halsudskæring og forneden.

Ved at lægge et læg i ryggen er der plads til bagparti og bevægelighed over ryggen. Stroppen bagpå holder på kitlen og udgør emblemet bagtil. Ærmerne indstilles ligeledes med stropper.

Andre miljøhensyn i forhold til trykknapper, blegning og print • Metal-trykknapperne erstattes med trykknapper af plast, fordi plast-trykknapper kan brændes rent, så hele kitlen kan bortskaffes i ét.

Almindelige metal-trykknapper er ofte lavet af messing med nikkelbehandling, hvilket gør dem allergifremkaldende. Metal er et problem i forhold til afbrænding, idet det ligger tilbage som slagger.

• Kitlens hvide farve er bibeholdt. Den bleges med den mere miljøvenlige hydrogenperoxyd i stedet for klor. Blegningen er til dels valgt, fordi det er mere hensigtsmæssigt at blege materialet frem for at farve det ad to omgange, da det er en fiberblanding (Lyocell og PTT), hvor de to materialer kræver hver sin type farvestof.

En anden grund til at de bruger farven hvid, som er fremherskende på hospitaler, er symbolværdien, at hvid er tegn på renhed, selvom ikke alt skidt kan ses på en hvid baggrund.

• Emblemet er trykt med pigmenter frem for reaktive farver, fordi de er mere miljøvenlige om end lidt mindre slidstærke.

Slutbemærkninger Designerne tager i deres arbejde med bæredygtighed udgangspunkt i brugerne og endda også børnene, som brugerne interagerer med. De formår at bruge det opdrag, de har fået gennem undervisningen, løser opgaven på et højt teknisk niveau og er visionære i forhold til valg af fiberkombination.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

• Synlige fra siden, forfra og bagfra.

• Placeret over taljen for at være synlige for sengeliggende patienter.

• Bløde så det er muligt at løfte børn.

• Hygiejniske, antibakterielle og vaskbare ved 70°C.

DK: Lab

Krav til emblemer skal være:

Case 1 Kitler i børnehøjde

Model af den nye uniform med emblemer.

89

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 2

Bio-regntøj

90

Case 2 Bio-regntøj

C2

Case 2 Bio-regntøj

Det er sjældent, at en beklædningsgenstand kan fungere i alle typer vejr. Hvordan kan man forestille sig produkter, der kan fungere i én type af ekstremt vejr og relatere det i forhold til udformning, æstetik, vedligeholdelse, egenskaber, holdbarhed og destruktion, målgrupper og brugssituationer?

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Hvordan kan man designe tøj til ekstremt vejr mere langsigtet, så der fortsat kan skabes øget velfærd for hele jordens befolkning, uden at der opbygges globale miljøproblemer som en uønsket sideeffekt?

Den teknologiske udvikling indenfor materialer og overfladebehandlinger, som er sket i de senere år og som stadig er undervejs, kan bidrage til at tænke ny formgivning og en anden æstetik, end man hidtil har set i modebilledet.

DK: Lab

Beklædning og/eller tekstiler til ekstreme vejrsituationer

91

Case 2 Bio-regntøj Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 92

Fremtidens regnslag Følgende studieprojekt med titlen “Fremtidens Regnslag “ er lavet af Lea Parkins Benjaminsen TX, Randi Samsonsen TX, Camilla Skøtt Christensen MO.

I denne case er det bæredygtige fokus materiale, koncept og lokalproduktion. Gruppen præsenterer processen og idéen i en billedrig PowerPoint. De har arbejdet med et nyt materiale, som indgår i en hel livscyklus. Deres formidling er uhøjtidelig, lover ikke mere end den kan holde og kan forstås af en bred skare. Konceptet er, at det skal være lav pris og nå ud til mange; man skal faktisk kunne købe det bionedbrydelige plastregnslag på gadehjørnet.

Idéudvikling og krav

Problemfelt: Klimaændringer i Danmark

De når frem til, at produktet skal være produceret så tæt på Danmark som muligt for at spare transport og sikre produktionskontrol. Gruppen nåede frem til følgende krav: • Billig produktion • Lokal produktion • 100 % vandtæt • Komposterbart • Høj brudstyrke • Stor fleksibilitet.

• Research og analyse

Til at begynde med læser denne gruppe rapporter om klimatendenser fra DMI´s hjemmeside og konkluderer følgende: • Mere nedbør på årsbasis i form af monsunlignende regnvejr • Maksimal stormstyrke over hav øges • Vandstanden stiger • Ovenstående vil medføre at flere træer vil dø og skovene svinde ind.

Det er første gang, de studerende skal arbejde i gruppe med et helt projekt fra start til slut. I gruppen kender de hinanden godt, så de gør ikke brug af undervisernes introduktion til De seks tænkehatte, men har den i baghovedet, når de idéudvikler. De bliver enige om at bruge gule post-it lapper til at tegne eller notere hver idé, og tager udgangspunkt i det scenarie, som DMI har indkredset.

Forelæsningerne i syntetiske materialer og regenererede fibre inspirerer de studerende til at undersøge alternative vandtætte materialer. De søger på byggemarkeder efter håndgribelige materialeeksempler og i fagblade, som beskriver nyudviklinger indenfor materialer for at hente information om nye plasttyper. Via internet og Google søger gruppen på ”komposterbart plastik” og finder en distributør i Danmark.

Camilla Skøtt Christensen, modestuderende.

Case 2 Bio-regntøj Metoder, materialer og bæredygtige projekter

DK: Lab

Vi var alle tre var ret enige om, at det mest var konceptet og materialet, vi var interesseret i og ikke så meget form, som det måske ellers ville være.

93

Case 2 Bio-regntøj

Det var en ”Wow!”- fornemmelse at finde ham lige om hjørnet.

Det var ret fedt. Det er lang tid siden, jeg har oplevet, at internettet er så givende. På det tidspunkt var vi kørt fast i vores krav til regnslaget, som var ret umulige. Men så fandt vi frem til, at det godt kunne lade sig gøre, også bedre end vi troede. Så vi kunne også få inkorporeret de her frøkapsler! Idéen groede ud fra, at vi fandt ham.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Bionedbrydelig plast er en fællesbetegnelse for plastmateriale, der bliver relativt hurtigt nedbrudt under de rette omstændigheder: bakterier, fugt og varme. Bionedbrydelig plast kan være fremstillet af restprodukter i landbruget, planter eller bakterier og er CO2-neutralt, hvad enten det bliver komposteret eller afbrændt. ’Plant2Plast’, som gruppens kontakt hedder, producerer udelukkende bioplast, som er fremstillet af ikke-oliebaserede ressourcer, fx majs- eller kartoffelstivelse. Nedbrydningen starter, så snart materialet kommer i kontakt med vand og bakterier og kan tage alt fra dage til måneder afhængig af materialet.

DK: Lab

Producenten, som gruppen finder, sender nogle eksempler på PLA-bionedbrydelig plast fremstillet af plantestivelse. Han informerer de studerende om de produktionshensyn, der skal tages, når man udvikler produkter, der har begrænset levetid.

Underviserne opfordrer de studerende til at bruge hjælperemedier som fx et skema. “Sæt nu det ind,

94

Randi Samsonsen, tekstilstuderende. del det op, det skal have et formål”. Under vejledning får de studerende hjælp til at strukturere indholdet, så de får overblik, og det faciliterer gruppens beslutninger om materiale. De studerende fører deres krav ind i skemaets øverste række og opstiller de forskellige materialemuligheder i søjlen til venstre. Mange af felterne udfylder gruppen skønsmæssigt, efter at de har lavet praktiske tests med materialet. Her river de, trækker og udsætter materialet for vandtryk og damp, og derefter konkluderer de. Andre værdier baserer de på oplysninger fra internet og litteratur.

Regntøj har, når det er i brug, en højere tendens til at afgive mere lyd end andet tøj. Det skyldes materialets stivhed. Derfor har gruppen indsat “lyd” som en faktor i skemaet. Skema 1 vurderer materialerne på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste. Deraf kan man se, at lydniveauet forholder sig til fleksibiliteten; jo mindre fleksibelt, des højere lyd afgiver materialet ved friktion.

Case 2 Bio-regntøj

PVC er indsat som et sammenligningsgrundlag for de tre øvrige materialer. PVC bruges ofte som belægning på tekstiler. Det bruges fx til tasker, regntøj osv. Der er store miljø og sundhedsmæssige problemer med PVC, både i fremstillingsfasen, hvor blødgøringsmidler kan forårsage kræft og i bortskaffelsesfasen, hvor der dannes blåsyre ved forbrænding.

I denne case giver skemaet derfor ikke et billede af, hvilket af materialerne, der scorer bedst i forhold til gruppens krav, men det fortæller noget om materialernes relative forhold og niveau, hvad angår høj/ lav værdi. Skemaet er snarere et udgangspunkt for diskussion i gruppen. Opstillingen af de tre alternativer tydeliggør, hvilke kompromisser der er, når man vælger det ene frem for det andet. Gruppen holdt fast ved deres idé om kompostering.

Ud fra vores krav til materiale, besluttede vi os for nogle helt faste punkter, som vi ville opfylde. Vi havde bl.a. nogle krav til at det skulle være billigt, og det skulle være vandtæt.

Vandtæthed

Vanddamptæthed

Fleksibilitet

Lyd

Bortskaffelse

Pris

PVC

4

5

0

1

4

Afbrænding GIFTIG!

5

PLA 20/40 Mikrometer

3

5

0

4/3

2/3

Komposterbart

4

Tyvek (PE)

5

5

5

2

5

Afbrænding.

CO2 neutralt

1

PLA Olie- baseret

3

5

0

4

1

Komposterbart

3

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Brudstyrke

Randi Samsonsen, tekstilstuderende.

DK: Lab

95

Case 2 Bio-regntøj

Fra vugge til grav

Produktion i Danmark

Blomster gror

Trækkes i automat på gaden

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Komposteres

96

Et statement af poesi Informationen, som de studerende får fra deres kontakt, om materialets hurtige nedbrydelighed, animerer dem til at gå videre med konceptudviklingen. De ser på eksisterende retursystemer, og hvilke opdragende effekter der er ved dem.

Gruppen ønsker gennem deres produkt at skabe et statement, ved at lade udtjent bio-regntøj indgå i en cyklus på offentlige områder. Tøjet graves ned og omdannes til næring for jorden og til æstetisk nydelse i form af blomster. Gruppens tankegang læner sig op af Cradle to Cradle-metoden.

Anvendes af bruger

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Randi Samsonsen, tekstilstuderende.

Vugge til grav og idé til kompostering af regnslaget; fra regnslag til blomstermark.

DK: Lab

Case 2 Bio-regntøj

Vi tænkte på, at man skulle kunne give regnslaget tilbage til eventuelt kommunen og derved motivere folk til at plante det, i stedet for at smide det i skraldespanden til forbrænding.

Det, at man har pant på flasker og dåser, gør, at man ikke bare smider det på gaden eller kaster det i et hjørne. Vi tænkte på fryden ved at få noget til at kunne gro, rent sanseligt og rent menneskeligt, kunne gavne den enkelte person.

97

Case 2 Bio-regntøj

Skitser til regnslaget.

One size fits all

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

I denne case er målgruppen bred. De studerende retter produktet mod voksne mennesker. De skal derfor tage hensyn til forskellige fysiologiske og ergonomiske behov som regntøjet skal opfylde: Justérbart, så små mennesker ikke “drukner” i det.

Beskytte fodgængere såvel som cyklister mod nedbør, vind og større vandpytter.

98

Gruppen overvejer forskellige tilskæringsmæssige løsningsmuligheder og ud fra en For- / Imod-liste, beslutter de at designe et regnslag med “løse ben”.

De vurderer, at løsningen er: • Nem at producere, fordi den er enkel i tilskæring.

• Let at tage på.

• Giver brugeren frit valg i forhold til at beklæde benene.

De studerende i denne gruppe er, udover ponchoprincippet, inspireret af rodeo-bukser. Gruppen skitserer på papir og diskuterer tilskæringsprincip-

Mønster med vækstfaktor per for at undgå spild og lave enkle lukninger, som virker. Desuden vurderer de måder til at regulere formen med snore, så brugerne holder tøjet på plads.

I denne case skitserer de modellerne i billig hvid polyester for at simulere PLA, fordi de ikke kan få fat i tilstrækkelige mængder af det. Skitsematerialet ligger vægtmæssigt tæt på det gruppen ønsker i PLA. De finder frem til måder, hvorpå hætten kan formgives, størrelsesforhold og idéer til, hvordan regnslaget skal pakkes. De draperer på gine og erfarer nye problematikker, når de afprøver funktion på egen krop. Men sammenføjningerne må de tænke sig til, idet det valgte skitseringsmateriale er vævet og skal syes sammen til forskel fra PLA-materialet, som er en film, der kan gå fra 20 mikrometer og opefter i tykkelse til at blive en plade. PLA-materialet svejses, så man undgår lim eller syninger. Svejsningen er også en fordel, fordi den hindrer vandet i at sive ind i dragten.

Teamet har taget et utraditionelt materiale i brug, som ikke før er set anvendt i regntøj. De løfter det fra produktfeltet ind i beklædningsdesign. Ikke nok med at de anvender et materiale, som normalt bruges til sanitære artikler såsom éngangshagesmække, yderlag på bio-bleer, skraldeposer og indkøbsposer; de bearbejder også dragtens visuelle fremtoning.

De bruger en projektor til hurtigt at afprøve forskellige organiske mønsterforslag og registrerer mønsterplaceringerne med digitalkamera. Senere sammenligner de resultaterne på computeren og vælger et grafisk, asymmetrisk motiv af grene, som skal printes på regnslaget for at understrege bæredygtigheden. De tre studerende planlægger at svejse rigtige blomsterfrø ind i plasten for enden af grenene.

Når regnsættet så er brugt op, vil der vokse blomster op. Det er muligt at indfarve eller printe på PLA-filmen med en række farver, som opfylder komposteringsbetingelserne for Dansk Standard. Producenten kan p.t. ikke oplyse, hvad farverne er udvundet af.

Case 2 Bio-regntøj

Der ligger et farvekartotek på hjemmesiden med ca.10 farver, som kan blandes. Det åbnede endnu en dør for vores idé om dekoration, så vi kunne ornamentere regnslaget, så det ikke bare havde en farve. Vi kunne godt tænke os, at man kunne se folks tøj gennem regnslaget. Men da materialet ikke er gennemsigtigt, skitserede vi på nogle mønstre.

Randi Samsonsen, tekstilstuderende.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

idéen og test af overtræksbukseben.

DK: Lab

Et regnslag bliver prøvet, en af de første skitser på

99

Case 2 Bio-regntøj Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 100

Slutbemærkninger

De færdige PLA-regnslag fra modeshowet

Designerne i denne case gennemtænker et produkt fra start til slut, hvor de bruger et materiale, som er nyt i beklædningsøjemed, men som har fremtidigt potentiale. De formår at følge deres grundidé, arbejde helhedsorienteret og anvende analysemetoder som løftestang til beslutninger. Efterfølgende har de givet interview til P1 ’Fra regntøj til blomstermark’ i udsendelsen ’Miljøreportagen’. Projektet blev desuden udvalgt blandt mange spændende projekter til at deltage i et modeshow i 2009 med bæredygtigt design i København, fordi deres regntøj er 100 % nedbrydeligt.

'Innovating Sustainable Fashion'

De færdige modeller er konstrueret i det “rigtige materiale”, som er PLA. Materialets halvtransparente flade danner baggrund for digitalprintede blade og trækroner. Teamet vandt hædersprisen med ’Fremtidens regnslag’ i kategorien ’Environmental’ ved konkurrencen Innovating Sustainable Fashion, der blev afholdt i december 2009 i København.

Projektets potentiale har gjort en producent interesseret i at sætte det i produktion.

Model af regnslaget.

Case 2 Bio-regntøj Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab Foto: Sacha Maric, © Exhibition Professionals.

Foto: Sacha Maric, © Exhibition Professionals.

101

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 3

Ekstrem sol

102

Case 3 Ekstrem sol

C3

103

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 3 Ekstrem sol

Case 3 Ekstrem sol

UV-beskyttende beklædning til 15-25-årige

Projektets omdrejningspunkt

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Jo flere solskoldninger og jo mere UV-stråling man får i barndoms- og ungdomsårene, jo større risiko er der for kræft i huden.

104

Noter fra brainstorm.

Projektet “UV-beskyttende beklædning” er lavet af Maja Lindstrøm MO, Rosa Tolnov Clausen MO, Anne Woidemann Christensen TX og Marie Blicher TX.

Igennem de sidste 30 år er antallet af hudkræft- og modermærkekræfttilfælde i Danmark tredoblet.

Mere end hver tredje kræftramte kvinde i aldersgruppen 15-34 år har modermærkekræft, som skyldes at de får for meget UV-stråling fra solen og fra solarier. Men når det kommer til beklædning med solbeskyttelse, er det primært noget, der bliver lavet til børn og ældre. Der er ikke meget fashion at hente for modebevidste unge kvinder i den kategori. Den mangel forsøger de studerende i dette projekt at råde bod på.

Hvad er ekstremt vejr og hvordan påvirker det os i hverdagen?

Det ville de fire studerende kortlægge i en brainstorm, hvor de med stikord beskrev klimaeffekter, og hvordan de kommer til udtryk i forbrug og mode lige nu. Idéerne dannede et tapet af små post-it lapper, som gruppen efterfølgende flyttede rundt på.

De ville se, om der var et område, hvor de kunne illustrere en sammenhæng mellem klimaeffekt og mode og ad den vej styrke projektets relevans.

Svaret skulle de finde på internettet under DMI’s kli-

marapporter, hvor en af de omtalte tendenser for klimaet er øget UV-stråling, som følge af svækket ozonlag. Rapporten henviser til Kræftens Bekæmpelses solråd fra kampagnen ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’, som består af en række brugbare informationer, som gruppen i denne case besluttede at forholde projektet til. Yderligere overvejede de at relatere deres produkt til ét eller flere af følgende tre punkter: • Statement - produkter der i sig selv skaber debat om emnet.

• Genbrug - livsforlængende forbrug.

• Intelligente tekstiler - nye teknologiske tekstiler med indbyggede egenskaber.

Med en billedcollage beskriver de målgruppen som kvinder mellem 15-25 år, som bruger byens rum, opholder sig i solen og kombinerer billigt og lidt dyrere tøj i en uhøjtidelig stil.

Eksisterende produkter med indbygget solfaktor Som i almindelig designpraksis undersøger gruppen, om der er et behov, hvem produktet skal rettes mod og hvilken funktion det skal opfylde. Undervisernes forelæsninger om syntetiske fibre og efterbehandlinger, samt oplysninger fra fagartikler, bringer mere lys over området, i forhold til hvad der gør noget tøj UV-beskyttende:

Titandioxid er et hvidt pigment, der tilsættes i manmade fibers, specielt polyesterfibre. Det gør fibrene uigennemsigtige og derved UV-absorberende.

Titandioxid er bakteriehæmmende og selvrensende, når man opholder sig udendørs, hvilket reducerer vask. Det betragtes som miljøvenligt.

Titandioxid bruges også til at styrke andre fibre, som fx polyamid (nylon), som nedbrydes i sollys for at gøre materialet mere UV-bestandigt. Men der findes også en række andre specielle UV-beskyttende (UPF-Ultraviolet Protection Factor) overfladebehandlinger til beklædning, der tilsyneladende løser UV-problemet, men hvor præparatets kemiske sammensætning er ukendt. Da de studerende ikke selv kan ilægge titandioxid i materialet, og da det ikke lykkes for dem at få prøver af det, tager de kontakt til Teknologisk Institut, som forsker i UV-beskyttende tekstiler.

En medarbejder derfra fortæller, at man i Danmark snarere arbejder med forskellige strikke- og vævefastheder for at opnå UV-beskyttelse i tekstiler.

Det åbner mulighed for at overveje typer af materialer og tekstilteknikker, som gruppen senere tester.

På baggrund af dette er de nu i stand til at formulere følgende.

Case 3 Ekstrem sol

Overskydende varme fra kroppen er endnu et aspekt i forhold til funktionelle og æstetiske værdier i beklædning. Designerne vejer løstsiddende tøjs komfort, luftcirkulation, afkøling og opløsning af kroppens silhuet mod tætsiddende tøjs afsløring af kroppens former og bevægefrihed, afhængig af stoffets elasticitet og tilskæring, samt tendens til at klæbe på huden. I denne case vil de danne bro mellem de to principper og drapere sig frem til et kompromis, der både skjuler og fremhæver kroppens kurver. Papirskitserne afløses tidligt af drapering på giner, hvor de studerende skitserer på forskellige kropszoner.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Skitsering

Hvordan designer man en beklædningsgenstand, som opfylder kravene for beskyttelse mod UV-stråling fra solen, og samtidig er en attraktiv modevare for unge kvinder mellem 15 og 25 år?

Produktet skal leve op til Kræftens Bekæmpelses solråd om at tøjet skal være: • Løstsiddende, af tætvævet materiale • Beskytte nakke, krop, overarme og lår • Produktet skal gerne opnå en UPF faktor (Ultraviolet Protection Factor) på 50 • Projektet skal indeholde en analyse af produktets påvirkning af miljøet.

DK: Lab

Problemfelt og krav

105

106

DK: Lab

Lyse tekstiler Mørke tekstiler Tests af farvernes UV-beskyttelse.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 3 Ekstrem sol

Deres grundidé er en fleksibel garderobe på flere styles, hvor man kan krydse forskellige beklædningsdele og opnå nye udtryk.

De vælger halvstørrelsesginer og draperer kun på den ene side af korpus for at afprøve, spare materialeomkostninger og tid. Et foto af modellerne spejles i Photoshop og giver indtryk af en hel draperet model. Resultatet ser overbevisende ud og tillægger kollektionen visuel stringens.

Forskningsmæssig tilgang til materialers lysgennemtrængelighed På undervisernes opfordring har de studerende lagt en tidsplan for deres mål for hver dag, hvor de også dagligt holder møder om deres resultater fra foregående dag, arbejdsfordeling og idéudveksling.

Underviserne oplever en meget målrettet gruppe studerende, som er i stand til at se frem, kaste sig ud i at afprøve hypoteser og metodiske tilgange til at samle information.

Designteamet skaber et lille laboratorium omkring en lyskasse, der kan skifte mellem flere typer af lys.

En UV-beskyttende T-shirt fra Kræftens Bekæmpel-

Case 3 Ekstrem sol

se er sammenligningsgrundlag i deres forsøg, hvor de med en lysmåler og et digitalkamera registrerer lysgennemgang af udvalgte materialer.

Da lyskassen med sine 395 lux ikke leverer samme lysmængde som på en dansk sommerdag, hvor der er 50-100.000 lux, giver det kun de studerende et fingerpeg om, hvor meget lys der kommer igennem de forskellige tekstil-kvaliteter.

Målingerne viser, at de lyse kvaliteter er meget mindre beskyttende sammenlignet med lignende kvaliteter i sort. Sort er lysabsorberende. Sort fast bomuld, sort jersey og sort tyk silke er de mest lysabsorberende. Hermed falder påstanden, at en tynd hvid T-shirt på stranden er nok til at beskytte mod skoldning, til jorden.

Printudvikling De studerende fortsætter metodikken med tests i lyskassen, for at se, om der er hold i idéen om, at print med komplementærfarver, som kraftig orange og neon pink, kan absorbere UV-stråler i tekstilet og dermed forbedre den UV-beskyttende evne.

Konklusionen på disse meget omhyggelige tests er, at der er forbedret UV-beskyttelse, men ikke tilstrækkeligt til at opfylde deres krav.

En anden konklusion er, at mønstrets dækningsgrad også er en usikkerhedsfaktor for lysabsorbtionsevnen.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Efter at have lagt sig fast på materialerne jersey, fast vævet bomuld og silke, begynder de at drapere på gine for at få en fornemmelse for, hvordan materialet falder på kroppen.

DK: Lab

3D-skitsering

107

Case 3 Ekstrem sol Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 108

Livscyklusanalyse og bæredygtig vinkel Skema 1 viser livscyklus for de udvalgte materialer. Gruppen har indsat kommentarer og forslag til en mere miljøskånsom behandling af materialerne. Nogle af materialerne er kombineret i én style, hvorfor de er markeret med *, og de kan bortskaffes sammen.

Råvarer

Energi til produktion

Indfarvning / Blegning

Vedligeholdelse

Bortskaffelse

100% Bomuld (vævet)

Økologisk

Energi: ca 75 MJ/kg Vand: ca 9000 L/kg

Til mere miljøvenlig farvning af sort bruges metalfri farvning. Sort helfarve mere resoursekrævende end lyse farver. Bomuld bleges m. brintoverilte

Almindelig vask Skal stryges

Forbrænding eller genbrug Kan også komposteres

100% Silke

Produceres uden kemikalier

Energi: ca 8 MJ/kg Vand: ca 150 L/kg

Farves som bomuld. Blegning er ikke nødvendig, da silke naturligt er hvidt

Håndvask/luftning

Forbrænding Kan også komposteres

92% Viskose, 8% Elastan Jersey

Viskose: Cellulosefibrene er CO2 neutrale, men i efterbehandlingen bruges fx carbon disulfid, sulficeret syre og zinksulfat. Elastan: produceres af olie

Viskose: Energi: ca 85 MJ/kg Vand: 850 L/kg

Viskose bleges som bomuld m brintoverilte

Almindelig vask

Forbrænding Elastan har kort levetid og indeholder kvælstof

Viskose / elastan + bomuld *

-

-

-

Almindelig vask

Forbrænding

Bomuld + Silke *

-

-

-

Håndvask/luftning

Forbrænding

Silke + Viskose / Elastan *

-

-

-

Håndvask/luftning

Forbrænding

SKEMA 1 Noteringer for materialer fra vugge til grav

Lynlås

Råvarer

Bortskaffelse

PLA-biosyntetisk polyester

Kan brændes eller komposteres

Råvarer

Energi til produktion

Indfarvning/ Blegning

Vedligeholdelse

Bortskaffelse

Resultat

100% Bomuld (vævet)

5

1

2

4

5

17

100% Silke

5

4

4

4

5

22

Knapper

Træ

brændes eller komposteres

92% Vikose, 8% Elastan Jersey

2

3

2

4

2

13

Print

Rammetryk: Akrylat - pigmentfarve, med og uden metal.

Digitalprint: Reaktive farvestoffer u. metal. Mere miljøvenligt -mindre spildfarve, ingen resourser på ramme + rens af ramme

Akrylat kan brændes u. miljøbelastning hvis det ikke indeholder metal

Viskose/Elastan + Bomuld *

3

1

2

4

2

13

Bomuld + Silke *

5

3

3

2

5

18

Silke + Viskose / Elastan *

3

4

3

2

2

14

Skema 2 Noteringer for tilbehør

Skema 3 Materialesammenligning med points

DK: Lab

Skema 3 fremhæver 100 % silke som får bedste points, hvor blandingsvarer har laveste placering. I bortskaffelsesfasen ser de studerende det som et plus, at man kan kompostere materialet, såfremt der ikke er print på.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 3 Ekstrem sol

Skema 2 viser materialeerstatninger for fx metal-lynlåse, som er miljømæssigt problematiske.

109

Case 3 Ekstrem sol Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 110

Catwalk og credits Ved projektets afslutning sender gruppen en PowerPoint-præsentation til Kræftens Bekæmpelse som kreditering. Hurtigt melder organisationen tilbage, at de er interesserede i få kollektionen med på modeshow i forbindelse med den årlige ’Skru ned for solen’-kampagne. Den ekstra indsats at få syet de syv styles i 1:1 påskønnes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse.

Under stor pressebevågenhed præsenterer teamet kollektionen sammen med etablerede designvirksomheder. De studerendes projekt skiller sig ud ved at være det eneste, der specifikt er rettet mod at være en kollektion af solbeskyttende tøj i mørke farver. Efterfølgende sender Kræftens Bekæmpelse materialerne videre til Teknologisk Institut, som tester deres UV-beskyttelsesfaktor. Resultaterne viser, at den udvalgte bomuldssatin har en UPF på 80 mod de studerendes krav om UPF på 50. Testen viser desuden, at den væsentligste UV-beskyttelse er tætheden i materialet, og at tekstilet dermed ikke nødvendigvis behøver at være sort.

111

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 3 Ekstrem sol

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 4

Masseproduktion med visioner

112

Case 4 Masseproduktion med visioner

C4

Case 4 Masseproduktion med visioner

Vibeke Riisberg, Lektor Ph.D.

Global produktion, design og etik På 5. semester skal de studerende have indsigt i globale produktionsforhold og CSR gennem virksomhedssamarbejde. Fokus er at udvikle visionære designkoncepter til modetøj for et eksisterende eller fiktivt firma. I dette tilfælde er det opgaven at lave tre sæt tøj ud fra bæredygtige principper til virksomheden Eurotex Apparel, der er en danskejet virksomhed med hovedsæde i Kolding og produktionsfaciliteter i Kina, Indien og Bangladesh.

Eurotex har ikke et eget brand, men leverer færdigsyede modevarer til en lang række forskellige virksomheder. Eurotex er interesseret i de studerendes

idéer om, hvordan økologisk bomuld kan tilføres “merværdi” gennem design og har indledningsvis givet studerende indsigt i produktionsformer, -ledelse og -forløb, inklusive deadlines, minimumsmængder, betalingsformer, priser og arbejdsgange.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

DK: Lab

I “Eurotex-opgaven” ruster vi de studerende til at blive gode dialogpartnere med tekstilingeniører, producenter, indkøbere og andre samarbejdspartnere. De får udvidet kendskab til problematikker vedrørende bæredygtighed, og skærpet evnen til at analysere gennem designprocessen.

113

Case 4 Masseproduktion med visioner Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 114

Den ansvarlige designer stiller spørgsmål, tester idéer, stiller krav og tager et standpunkt I et interview med Vibeke Riisberg fremgår det, at de studerende gør brug af de grundlæggende værktøjer fra bæredygtighedskurset på 3. semester.

Bl.a. skitserer de skemaer i forhold til at træffe valg, benytter mindmap og formår at tænke bæredygtighed ind fra starten. I samarbejdet med Eurotex får de studerende udleveret økologisk bomuldsjersey, som de kan bearbejde og supplere med andre materialer. De skal i opgaven redegøre for, hvordan de anvendte materialer og processer kan fremstilles og udføres på den mest bæredygtige måde.

Idéen om nytænkning til masseproduktion bliver i Eurotex-samarbejdet ikke prioriteret så højt fra de studerendes side i forhold til andre synspunkter omkring læring, bæredygtighed og fremtidsvisioner, som til gengæld går rigtig godt.

Flere af de studerende når frem til helhedskoncepter, der kunne være blevet til en lille kollektion i forlængelse af en virksomheds produkter.

At tøjet er unisex og kan ændre udseende er tillige dominerende designaspekter. Som en del af evalueringen af forløbet udtrykker Vibeke Riisberg – noget som de fleste undervisere kan nikke genkendende til – at kursusintentionerne ikke altid stemmer helt overens med resultaterne.

De studerende brænder for at arbejde i 1:1, fordi det er første gang efter mange forløb med skitser og prøver. Et helt stykke strikket, trykt eller vævet stof vil man som studerende virkelig gerne udføre, når man er på femte semester.

Hvordan kan man gøre massemarkedet attraktivt for de studerende?

Vibeke Riisberg mener, at et samarbejde med erhvervslivet i mode- og tekstilregi bør være en tilbagevendende proces fordelt over et år, hvor de studerende i etaper får: • Indsigt i produktionsbetingelserne.

• Udvikler bæredygtigt koncept, skitserer og leverer arbejdstegninger til produktionsstedet.

• Modtager designet opsyet eller som et stykke tekstil.

• For at det kan lykkes, kræver det et tydeligt fokus fra lærere og de involverede virksomheder.

Det vil give større udbytte for alle parter i forhold til at udvikle godt design også til massemarkedet, hvor bæredygtigt design virkelig kan rykke noget.

Vibeke Riisberg, Lektor Ph.D.

Vibeke Riisberg, Lektor Ph.D.

Case 4 Masseproduktion med visioner Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Man er nødt til at gentænke den type forbrugssamfund, som vi har nu, hvor man bare køber og smider væk.

Overordnet må der politisk tænkes i systemer, som kan håndtere indsamling og sortering af ting, så de kan bruges igen. Virksomhederne må tænke forbrug på nye måder.

Måske er forbrugeren villig til at betale mere for tøj, der kan transformeres eller butikker kan indføre et pantsystem?

– Det handler om at holde tingene i live i længere tid, men virksomhederne skal stadig tjene penge.

DK: Lab

Man skal være varsom med at have fastlåste meninger om, hvad bæredygtige produkter kan være. Nogle gange giver det måske mere mening at designe ting, som kun varer én dag frem for 80 år. Det kommer an på målgruppen, konteksten, materialer og processer. Fx har teenagere et stort forbrug af tøj, så hvad der er bæredygtigt til den gruppe, er ikke det samme som for forbrugeren på 40-50 år.

115

Case 4 Masseproduktion med visioner

Eksempel 1 fra 'Eurotex-projektet' – Textiledermy

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Forfaldsæstetik i slow fashion

116

Skitse af strikket bluse med løbemasker.

Projekt af: Marija Melnikova TX, Rebekka Hansson TX, Lærke Ellegaard TX, Lisbeth Nielsen MO, Birke Møller MO, Helene Stub Holmgaard TX, Tine Olsen TX.

Alt for meget tøj kasseres, fordi en maske er løbet, eller der er en plet på stoffet. Hvordan kan det beskadigede produkt få værdi? De studerende i dette team tager udgangspunkt i en undersøgelse af deres egne medbragte beklædningsgenstande - en de holder af og en de ikke kan lide - for at finde ud af, hvad affektionsværdi vil sige for hver enkelt og derigennem finde fælles fodslag til at definere bæredygtighed. Følgende kan de konkludere, at de finder det mere værdifuldt, hvis tøjet har en detalje, et print eller en blonde, og at tekstilet falder blødt om kroppen.

Teamet benytter sig af brainstorm og braindrawing og kommer frem til, at de vil udvikle et koncept om transformation i tøj. Det æstetiske skal være det bærende, og teamet tolker bæredygtighed som genanvendelse, hvor tøjet skal kunne vende vrangen ud

eller have udskiftelige dekorative elementer til at knappe af og på, fx en basisskjorte med en “løs” front.

At ældes med ynde De studerende udvikler et butikskoncept om slow fashion inspireret af ældningsprocesser. Et mål er, at forbrugeren motiveres til at passe på tøjet og returnere det frem for at kassere det. Designerne udvikler tre sæt tøj, hvor én af idéerne er, at forandring i tekstilet skal bidrage til nye æstetiske udtryk.

Et andet aspekt er brugerindflydelse, som gruppen vil styrke gennem vejledning om ændringsmuligheder i tøjet. Forbrugeren skal selv medvirke til at forstærke “fejlen” eller sliddet i tøjet og herigennem skabe ny form og nyt udtryk og dermed forlænge brugsfasen. Et pantsystem skal motivere forbrugeren til at vende tilbage til butikken og få hjælp til restyling eller søge andre varer.

Medbragt beklædningsgenstand. Udsnit af tekstiler fra projektet.

117

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 4 Masseproduktion med visioner

Case 4 Masseproduktion med visioner Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 118

Eksempel 2 fra 'Eurotex-projektet' – wearSUPERwear Projekt af: Krista Neergaard Holm TX, Sigrun Halla Unnarsdottir MO, Ida Madsen MO, Ann Højgaard Slot TX, Minna Ylitalo TX, Gry Futtrup Rasmussen TX.

Ud fra tegneseriers muskelsvulmende superhelte, som er på evigt togt for at redde planet jorden, har teamet arbejdet med humor som element i en kombinerbar unisex-kollektion. Her er hentet inspiration fra bodybuildernes muskelmasse, som er fortolket i digitaltrykte mønstre og tegnet med henblik på at reducere forbruget af printpasta, samt skabe tredimensionelle effekter med streger og punkter.

Farverne er hentet fra tegneserie-universet og omsat i materialer, hvoraf nogle er lavet fra bunden i strik, væv eller af det udleverede øko-certificerede bomuldsstof fra Eurotex.

Designernes krav til kollektionens materialer i bomuld er lavt kemikalieforbrug og at de øvrige materialer silke, uld og viskose ideelt set skal være økologisk baserede eller fremstillet uden brug af pesticider. For viskoses vedkommende, at den er fremstillet af bæredygtigt plantagetræ.

Teamets ambition er desuden at bruge bionedbry-

Eksempler fra kollektionen wearSUPERwear, samt detaljer af tekstil print og væveprøve.

delige materialer som erstatning for metal og polyester. Her foreslår de at bruge PLA, der som tidligere nævnt (s. 75) er en plastik fremstillet af plantestivelse, som i princippet kan støbes til lukkemekanismer eller bruges til fremstilling af vævede varer.

Skulpturelle former Superheltedragtens bæredygtige princip handler om god kvalitet i materialerne, lang levetid, og at kollektionen hverken er årstidsbestemt eller adresseret til et bestemt køn.

Et andet aspekt er transformation, som skal forstås således, at man kan mikse alle beklædningsdele og skabe sit eget superhelte-udtryk. I selve formgivningen har man raffineret basisvarerne ved draperinger og ved kontraster mellem smal og voluminøs.

De mere eksklusive materialer med høj bearbejdningsgrad fremstår formmæssigt enkelt. Det er med til at understrege et spændingsfelt mellem fibrenes konstruktion og silhuettens udtryk.

waerSUPERwear.

119

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Case 4 Masseproduktion med visioner

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Konklusion

120

Konklusion

K1

Konklusion

Mange studieprojekter er lykkedes over al forventning og har fået omtale i pressen. Generelt er niveauet højt. Men det kunne være interessant at se kritisk på kurset. Hvor lykkes vi, og hvor fejler vi? Gør vi det, vi siger, vi vil?

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Rapporten gør status over de hensigter, metoder og værktøjer, som lige nu danner grundlag for og kendetegner en del af arbejdet med bæredygtig mode og tekstildesign på Designskolen Kolding.

DK: Lab

I rapporten beskrives kurset 'Materialelære, funktion og bæredygtighed' og udvalgte cases, som illustrerer, hvordan de studerende arbejder med bæredygtighed på kurset

121

Konklusion Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 122

Lykkes det os at tænke bæredygtighed ind i designprocessen fra starten?

Bliver bæredygtig tankegang til en naturlig del af designprocessen?

Får de studerende lavet ansvarligt design til masseforbrug?

Ved kursets afslutning viser langt de fleste af de studerende, at de er i stand til at tilrettelægge en bæredygtig tankegang. De kan planlægge et produkts bæredygtighed og målrette det til at skulle kunne opfylde nogle klart definerede krav.

Vi kan håbe på, at kurset har en effekt. Men hvis man vil være helt sikker, bør det sandsynligvis også optræde som en del af de andre kurser på uddannelsen. Og ikke bare som et isoleret modul. Det skal ligge i baghovedet og melde sig som et spørgsmål, hver gang designeren skal tage stilling. Men en ting, der kan arbejde imod et bæredygtigt valg er, at designeren ofte bliver begejstret for et materiale uanset de bæredygtige aspekter. Her håber vi på, at redskaberne hjælper den studerende til at huske; jeg havde det dér kursus i bæredygtighed, så nu vil jeg bruge den og den metode.

Kurset lægger op til, at man kan tænke i masseproduktion, men det er et skitseprojekt. Vi stopper så at sige halvvejs. Det vil kræve en masse justeringer, hvis man skal føre skitserne videre til færdige produkter. Skitserne vil også have nogle mangler affødt af de studerendes begrænsede kendskab til produktionssystemet og markedskræfterne.

Konklusion

Får de udviklet nye måder at tænke forbrug på?

De studerende tænker på brugerne, når de tager en designbeslutning. De tænker også på brugeren, i forhold til hvordan han/hun vil håndtere et produkt.

Bæredygtighed er som idé simpel: du må ikke skade naturen. Men når vi integrerer det i et dynamisk markedsdrevet samfund som vores, svulmer det op til en utrolig kompliceret størrelse.

Vi bestræber os på at hjælpe de studerende til ikke bare at kigge på produktionen af produktet, men også på forbruget og bortskaffelsen. Frem for at se bæredygtighed som en begrænsning eller et problem, bruger vi det som inspiration til at udvikle nye idéer til at tænke produktet ind i et system af forbrug: reducere, genbruge, genanvende, intet affald, osv.

De får nogle redskaber, der placerer brugeren i centrum, og som driver projektet frem ud fra denne vinkel. Disse redskaber styrer deres beslutninger væk fra deres egne lystbetonede designidéer over mod de behov, som brugeren har. Dette bliver de bedt om at demonstrere i deres præsentationer af designløsningerne.

Vi kan ikke, på de tre uger som kurset varer, komme omkring alle aspekter af begrebet bæredygtighed i moderne samfund. De studerende bliver nødt til at integrere det i deres arbejde med design gennem hele deres uddannelse. Det vi har gjort er at lære dem grundreglerne.

Afslutningsvis skal det tilføjes at de tværfaglige samarbejder giver de studerende indsigt i fagenes forskellige arbejdsmetoder og samtidig tydeliggør den særlige faglige forankring, der er i den enkelte studerendes fagområde.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Får underviserne beskrevet bære- dygtighed som multifacetteret?

DK: Lab

Får de studerende sat brugeren i centrum?

123

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Samtaler om erindringer og perspektiver

Specialisten og den visionære

124

Samtaler Specialisten og den visionære

S1

Samtaler Specialisten og den visionære Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab

De følgende sider bringer nogle bidragyderes individuelle perspektiver på mode og bæredygtighed.

Spørgsmålene er stillet i håb om at få et par bud på, hvordan man på Designskolen Kolding forholder sig internt til designfaglige greb, formidling og målsætning om bæredygtighed og eksternt til modebranchen, branding og samarbejder med det omgivende samfund.

125

Samtaler Specialisten og den visionære Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 126

Det handler om at se mulighederne

Vi vil gerne lære designerne, hvordan de kan få indflydelse på produkternes bæredygtighed.

I begyndelsen fik de studerende et chok, når Joy Boutrup og hendes kollega Vibeke Riisberg underviste i bæredygtighed. “Vi begyndte med at fortælle om alle ulykkerne i tekstilbranchen.

Hvor forfærdeligt det var med farvestofproduktionen, kræftfremkaldende stoffer og forurening, dyrkning af bomuld, katastrofen ved Aralsøen osv.

Og vi havde billeder af industriaffald i store mængder. Resultatet var at de studerende blev fuldstændigt lammede! Vi prøvede at ændre på det de følgende år, og fandt frem til en anden måde at starte på: Hvad er designerens rolle i dette her? Hvordan kan man som designer få indflydelse? Det er dér, vi starter nu.”

ting, som folk ikke har brug for, eller som de ikke vil have. Derfor skal man stille nogle krav til, hvad produktet skal kunne og finde en balance mellem funktionalitet, æstetik og brugergruppens behov. Man bliver nødt til at se på, hvor lang tid det skal holde og så indstille materialetype og vedligeholdelse efter det.” siger Joy Boutrup.

Joy Boutrup mener, at det er væsentligt, at man giver de studerende en forståelse af, at når man omgås materialer eller støv, pulver eller andet, så skal man tænke på, at man får det ind i kroppen.

Derfor skal man sørge for at overholde sikkerhed og skabe ordentlige arbejdsforhold både for sig selv og andre. Og det princip kan man føre videre i en bæredygtig tankegang.

Bæredygtighed kan gradbøjes At gøre indflydelsen så lille som mulig På baggrund heraf kom de to undervisere frem til, at det handler om at starte med at præsentere mulighederne for, hvad man kan gøre.

“Vi kan ikke engang grave os ned, fordi vi er giftige for jorden. Vi er i det hele taget en pestilens, men det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Men det man kan gøre, er at lave påvirkningen så lille som mulig. Problemet er, at der bliver produceret mange

Joy Boutrup har udviklet et værktøj til at holde styr på de mange forskellige aspekter ved materialernes grad af bæredygtighed. I dag er det en essentiel del af undervisningen, hvor man sammenholder egenskaber med funktioner og produktionsmæssige forhold. “Fx hvis man sammenligner to skjorter, en af bomuld og en af bomuld/polyester, så vurderer man produktionen, energiforbrug, vask, vedligeholdelse, strygning, hvornår den bliver kasseret osv.

Det handler om, at man som designer bliver trænet til at stille spørgsmål hele tiden Materialeundervisning er opbygget således, at der undervises i naturmaterialerne først, dernæst de regenererede og syntetiske og så de nye bæredygtige materialer på kurset i 'Materialelære, funktion og bæredygtighed'.

Hvis skolen i fremtiden skal have bæredygtighed som et flagskib på alle linjer, så bliver vi nødt til at have nogle folk, som ved noget om materialer, og som kan analysere de oplysninger, de får”, siger hun. På spørgsmålet om hvorvidt der er tilstræk-

kelige bøger med oplysninger om materialer for de studerende, svarer Joy Boutrup: “Ja, det synes jeg, men der er mange hjemmesider om bæredygtighed, som ikke er helt holdbare, fordi de bygger på en romantisk forestilling. Derfor er det væsentligt, at de studerende kommer og diskuterer de oplysninger, de finder, med os, så vi kan give den kritik, som er nødvendig”.

Joy Boutrup mener også, at et mere realistisk billede af designerens muligheder i industriel produktion bør opprioriteres gennem virksomhedsbesøg: “Den industrikontakt, hvor industrien også taler om bæredygtighed i form af spild, affald og overskudsproduktion er væsentlig for de studerende at høre om”. Dog er den systematiske tilgang i skemaerne ingen hindring for også at tænke i trends.

“Hvis man vil lave trends i retning af noget, der er mere bæredygtigt, så er det en af de opgaver, en designer kan være med til at løse”.

På længere sigt vil Joy Boutrup gerne have mere designkritik og etik ind i undervisningen. Det vigtigste er at lære de studerende at stille spørgsmål ved hvert skridt i designets tilblivelse.

Samtaler Specialisten og den visionære

Det kan vise sig, at det ene produkt har positive egenskaber på ét område, men negative på et andet.

Ved at lave et pointsystem, som er mere eller mindre findelt, oversætter man de modstridende oplysninger til værdier, som lægges sammen og giver udtryk for, hvordan et produkt klarer sig”, siger hun.

Man kan selv lave skemaerne, så man kan vægte de ting, man synes er væsentlige for designet.

Sund fornuft og ganske få opslagsværker kan hjælpe ved udfyldning af skemaerne, men det drejer sig ikke kun om tekniske oplysninger, man kan også sammenligne æstetiske værdier eller vurdere produktionens arbejdsgange og spild”, forklarer hun.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Joy Boutrup, Tekstilingeniør og Lektor, Designskolen Kolding.

DK: Lab

Argumenterne skal være i orden: Meget er tilladeligt, undtagen dumhed, uvidenhed eller at man ikke har gidet undersøge det.

127

Samtaler Specialisten og den visionære Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 128

Dogme-tid

Bæredygtighed bør gennemsyre Designskolen Kolding på alle niveauer. Vi står for at uddanne folk, der tør sige og tro på en alternativ måde, som moden kan skabes på. Eksemplets magt: Det offentlige burde gå foran og efterspørge bæredygtigt produceret tøj – fx uniformer.

Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor, Designskolen Kolding.

Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor for Designskolen Kolding, har en vision. Dansk mode skal ikke bare være demokratisk, den skal også være bæredygtig.

“Dansk mode gør det ret godt ude i verden. En af grundene er, at den fås til en fornuftig pris, og at vi i øvrigt laver mode til alle mennesker. I Danmark har vi været vant til, at det meste er for de fleste.

At mode er demokratisk. Og det kommer ikke kun til udtryk i, at vi generelt er velklædte. Når folk fra hele verden kommer til København til de årlige modemesser siger de, at det er helt fantastisk til forskel fra fx i Paris og New York, fordi de oplever mode, allerede når de ankommer i lufthavnen. Og også i gadebilledet og ikke kun på catwalken”, siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: “Det er et stærkt brand. Det er ikke kun dansk, men skandinavisk mode, som er demokratisk. Forstået på den måde, at den er for alle uanset social baggrund. Man skal hele tiden tænke på, hvordan vi kunne brande skandinavisk mode yderligere. Og her kunne det være oplagt at næste skridt blev, at den også var bæredygtig. At den var socialt inkluderende, forstået på den måde, at der ikke bruges børnearbejde i produktionslandene, at arbejderne har ordentlige forhold osv., og at man kan tåle at blive gået efter i sømmene i dobbelt forstand,

– Hvad mener du, der skal til for at komme derhen?

“Der er brug for mere forskning på området. Bæredygtighed og det at arbejde med Cradle to Cradleprincipperne er jo i sig selv en begrænsning. Mulighedernes rum bliver mindre som udgangspunkt, og det kan betyde en begrænsning for, hvad vi overhovedet kan designe, ligesom da dansk film fik sin renæssance, fordi man havde pålagt sig selv en række dogmer. Men denne begrænsning gjorde, at man udviklede noget, man ellers aldrig ville have udviklet. Så begrænsninger kan være med til at fremme kreativiteten”.

– Mener du, at der skal konkurrence eller tvang til at dreje branchen over i en bæredygtig retning?

“Der skal inspiration til. Jeg tror på eksemplets magt. Det er rigtig svært at finde nogle politiske instrumenter i Danmark, der vil virke. Måske afgifter

vil, men i og med at produktionen ligger så mange andre steder end i Danmark, vil det ikke nytte særlig meget. Afgifter på kemikalier eller vand kunne være en mulighed. Men det offentlige kunne også begynde at efterspørge bæredygtigt produceret tøj - fx uniformer”.

Elsebeth Gerner Nielsen peger også på betydningen af at udbygge samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og industri for at styrke knowhow. For modens vedkommende handler det også om, hvordan man brander sin bæredygtige idé. “Vi bliver nødt til at definere mode på ny med udgangspunkt i fremtidens behov: Energi, vand, reproduktion, evnen til at få børn. Bæredygtig mode vil skabe beklædning, som med sikkerhed vil få betydning for fremtiden.”

Samtaler Specialisten og den visionære

“Jeg tror på, at designerne i høj grad kan være med til at påvirke modebranchen. Jeg håber, vi kan være med til at uddanne de studerende til at være kritiske og have modet til at gå op imod producenterne, om nødvendigt, og vise alternativerne, fordelene og fortælle historierne.”

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

– Har du en plan om, at skolen skal opnå et bæredygtigt mål eller en kvote?

“Jeg har et ønske om, at denne skole engang på alle niveauer kommer til at arbejde ud fra Cradle to Cradle-metoden. Det ligger et stykke ud i fremtiden, men det er det eneste holdbare. Jeg går selv rundt med en taske, som er lavet af brugte PVC-presenninger fra lastbiler. De bliver ikke bare smidt på lossepladsen med det samme. Nu bliver de omformet til tasker og alt muligt andet. Når jeg er færdig med denne her taske, er det stadig et kæmpe problem at skaffe den af vejen. Det er det, vi kalder bæredygtighed lige nu. Men det er jo ikke bæredygtigt.

På lang sigt bør det være sådan, at vi aldrig sætter en proces i gang, hvor vi ikke kan se, at den i sidste ende bidrager til livet og måske oven i købet forbedrer livet”.

Dogme-design

DK: Lab

så det ikke kun er ordentligt håndværk, men også et spørgsmål om den måde produktionen foregår på”.

“Det er først og fremmest et økonomisk perspektiv, jeg har på det. Hvad er det, vi kunne brande Danmark på? Vi lever i en global verden, og det er svært at slå igennem. Vi skal sørge for at uddanne nogle designere, der har den nødvendige bevidsthed“.

129

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Konklusion

De næste skridt

130 Konklusion 2 De næste skridt

K2

Konklusion 2 De næste skridt

Dette er alle forslag til, hvordan undervisningen i bæredygtighed kunne udvikle sig i fremtiden.

Desuden betragter jeg min rolle i undervisningen som en facilitators; hende der finder den praktiske vej gennem kursets tre uger.

Én ting er, at der i kurset undervises i materialer, og at vi finder frem til bæredygtige designløsninger.

Noget andet er at få dette til at lykkes på kort tid.

At få mode, tekstil og industrielt design til at drage nytte af hinanden og give plads til, at de kan arbejde med deres fagområder, er en udfordring.

Fagene hviler på forskellige kulturer, der skal integreres. Vi skal som undervisere sørge for at finde temaer, hvor de studerende kan udfolde sig indenfor deres specialer.

Virksomhedskontakt, gruppedynamik og præsentation m.m. er afgørende for, at de studerende efterfølgende står med et klarere billede af, hvad de egentlig kan tilbyde som designere, og at de igennem tværfagligt gruppearbejde lærer at kommunikere fagområdets og virksomhedernes sprog og kultur.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

• Flere tværfaglige samarbejder. Fx mellem mode og kommunikation i forhold til branding.

• Bæredygtige projekter i Lab som frivilligt tilvalg.

• Et materialebibliotek med håndgribelige eksempler på mange forskellige materialegrupper. Frit tilgængeligt for alle på Designskolen Kolding.

• Undervisning i Designkritik og -etik i flere etaper i studietiden som supplement til de praktiske kurser i bæredygtighed. Flere diskussioner om designerens indflydelse og en større forståelse af hvad godt design er, og hvilke værdier der ligger i ansvarligt design.

• Samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Antropologer, økonomer osv. kan sammen med

designere fremme udvikling af større og mere hele systemer, fx det økonomiske perspektiv, så bæredygtighed kan tilpasses virksomhedernes forretningsmæssige interesser.

• Mere forskning på området åbner ikke bare muligheder for internationale kontakter, men bidrager også med viden til studerende og ansatte.

• Et længerevarende udviklingssamarbejde med erhvervslivet vil give de studerende indsigt i produktionsbetingelserne for masseproduktion.

• Nogen må gå forrest. Det kan være svært at få øje på nødvendigheden, hvis der ikke statueres nogen eksempler. Det offentlige kunne ved at være et forbillede motivere mange flere til at tænke i bæredygtig retning.

DK: Lab

Undervejs i arbejdet med denne rapport er der dukket forskellige idéer op fra skolens medarbejdere og de studerende.

Forslagene har gået på, hvordan man kan forbedre undervisningen i bæredygtighed på Designskolen Kolding:

131

DK: Lab

Metoder, materialer og bĂŚredygtige projekter

Materialebeskrivelser

132    Materialebeskrivelser

M2

Materialebeskrivelser

Hans Christian Madsen, Designer.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

DK: Lab

Man skal lade være med at tage mere om bord, end man kan overskue. I produktion tager det tid at omlægge til bæredygtighed, og der er mange hensyn at tage, når man starter for sig selv, lige fra at tegne målskemaer til logistik. Så er det bedre at kommunikere sin kurs for designet og fortælle, hvilke valg du har gjort dig. Dvs. at man er nødt til at være realistisk omkring det.

Hellere sige: “Vi vil rigtig gerne gøre det her, vi har et langsigtet projekt, hvor det faktisk tager ti år at omlægge til bæredygtige produkter. Så kommer det hele efterhånden til at hænge sammen, ligesom der gradvist vil komme et bedre udvalg af bæredygtige materialer.

133

Materialebeskrivelser Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 134

Vegetabilske og animalske fibre

Regenererede fibre

Bomuld

Uld

Cellulose

FORARBEJDNING: Bomuld kommer fra Kina, USA,

FORARBEJDNING: Er det mindst ressourceforbru-

FORARBEJDNING: Fremstilles af plantecellulose fra

Pakistan og Peru. Ægypten laver også meget god kvalitetsbomuld, kendetegnet ved lange fibre, men det bliver spundet og vævet i Schweiz. I Finland spindes og væves også bomuld, men det importeres til Finland fra Peru og USA. Dyrkningen af konventionel bomuld er forbundet med en høj grad af kunstvandig, store mængder af pesticider, gødning og afløvningsmidler, der sprøjtes over planten for at fjerne bladene, så bomulden kan plukkes maskinelt.

I økologisk dyrkning anvender man ikke kemikalier, men benytter sig af sædskifte, som modvirker at jorden bliver udpint og medvirker til at holde mængden af sygdomsangreb nede.

Bomuld er mest almindelig i naturhvid, men der er også fremelsket andre farver, fx brun og grøn.

EGENSKABER: Blødt, behageligt mod kroppen, vandsugende og fugtighedsoptagende (hygroskopisk).

BORTSKAFFELSE: Kan komposteres og forbrændes.

RECYCLING: Opkradses og bruges til twist, fyld, klude, nye tekstiler eller papir.

ANVENDELSESOMRÅDER: Velegnet til beklædning og boligtekstiler.

BEMÆRKNINGER: I forarbejdning af bomuld indgår der flere processer end ved andre fibre, før det bliver til et færdigt materiale. Da bomuld dyrkes i subtropisk og tropisk klima, medfører det lang transport. Bomuld er en af de to mest anvendte fibre på verdensplan (polyester er den anden).

gende materiale under fiberproduktionen og i forarbejdning.

EGENSKABER: Varmeisolerende, blødt, høj elasticitet og vandskyende overflade. Uld til beklædning er tyndfibret og blødt og størstedelen kommer fra New Zealand og Australien. Møbel-uld kommer fra England, USA og New Zealand.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

Bruges til opkradsning og fyldmateriale eller filt og shoddy-garner.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning og boligtekstiler.

BEMÆRKNINGER: Uld indeholder kvælstof. Hvis det brændes, dannes der kvælstofforbindelser, som er miljøskadelige. Uld kan mølsikres og antifiltbehandles. Ved førstnævnte procedure anvendes en form for insekticid, som ikke er giftigt for mennesker, men tager livet af fisk og insekter. Sidstnævnte kan omfatte klorforbindelser, som er problematiske i spildevandet og ved bortskaffelsen. Uld udgør ca.

6-8 % af det samlede tekstilforbrug i verden. “Uld” refererer til mange forskellige typer uld, inklusive merino- og shetlandsuld.

træ og fra linters dvs. korte tekstilfibre, der er rester af bomuldsfibre på bomuldsfrøet eller af affald efter kartning, spinding eller vævning af bomuld, dvs. det kan stamme fra produktionsrester.

Træspånerne koges i sulfit-lud (sulfit er svovl, man brænder, så det danner sulfit. Sulfit forårsager syreregn). Herefter filtreres/udvaskes den rene cellulose, som udgør ca. 40-45 % af træet. Resten er affald, som man forsøger at udnytte. Sulfit-metoden er kun en af mange metoder til fremstilling af cellulose, men de fleste af dem er baseret på svovl.

EGENSKABER: Cellulose er et af de mest almindeligt forekommende organiske stoffer i naturen, som bl.a. findes i cellevægge i planter, som fx græs og træer.

BORTSKAFFELSE: Mulighed for kompostering.

RECYCLING: Man sparer træ ved at genbruge papir og derved sparer man også forureningen ved sulfitmetoden.

ANVENDELSESOMRÅDER: Papir, cellofan, ren cellulose er råstof for viskose-metoden, som bruges til fremstilling af regenererede cellulosefibre.

BEMÆRKNINGER: Cellulose er et naturmateriale.

Træfibrene i den rå cellulose er for korte til tekstiler, men de kan opløses og formes til regenererede fibre. Affaldet ved sulfitmetoden kan udnyttes til bl.a. trætjære, aromastoffer som lakridsekstrakt, vanillin og træterpentin. Alternativet for træ kan være planter som f.eks. bambus og kenaf.

Kenaf

Modal

FORARBEJDNING: Bambusplanten har højere indhold

FORARBEJDNING: Kenaf er en gammel tekstilplante

FORARBEJDNING: Fremstillet efter en modificeret

af cellulose end træ og er lettere tilgængelig.

Af bambus fremstilles to typer fibre: direkte fra planten, som en type “hør” og efter viskosemetoden, hvor bambus erstatter træ i cellulosefremstillingen.

EGENSKABER: Fibre lavet af bambuscellulose er antiseptiske. Tekstiler af bambus har generelt god fugttransport og draperingsevne og tager godt imod farve.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Papir og tekstil.

BEMÆRKNINGER: Bambus vokser hurtigt, er lettere tilgængelig end træ og har højt celluloseindhold.

Det gør at kun nogle ganske bestemte dyr overhovedet kan spise bambus. Bambusblade er antiseptiske, dvs. at de er bakteriedræbende. Derfor bruger man bladene til indpakning af mad i Asien.

Det hindrer infektion; fisk og kød holder sig længere, når det er pakket ind i bambus. Så det har man brugt i årtusinder til at bevare ting. Bladene går meget langsomt til. Man skal sikre sig, at bambusfibre er lavet med certifikat fra plantet bambusskov.

med højt celluloseindhold. Vokser hovedsagelig i Indien og Pakistan.

EGENSKABER: Er mindre energikrævende end træ ved fremstillingen af cellulose.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Avispapir, frimærker, bølgepap, tæppebagsider.

BEMÆRKNINGER: Blev under 2. verdenskrig benyttet som erstatning for jute til fremstilling af reb og tovværk.

viskosemetode.

EGENSKABER: Væsentlig bedre styrke end almindelig viskose og bedre formstabilitet.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning og boligtekstiler.

BEMÆRKNINGER: Modal er en særlig god kvalitet af viskosefibre. Produceres af Lenzing, Østrig, som er en af verdens største viskosefremstillere.

Materialebeskrivelser

Bambus

Cupro

natronlud og derefter opløst ved hjælp af en svovlforbindelse. Den tyktflydende masse sprøjtes gennem dyser ned i et fældebad og koagulerer først på overfladen, dernæst i midten af fiberen.

Det giver en ustabil vare, dvs. at den har dårlig formstabilitet, materialet krøller og krymper og er ikke særlig stærkt. Viskose = tyktflydende.

EGENSKABER: Høj fugtoptagelse, gode farveegenskaber.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning og boligtekstiler.

BEMÆRKNINGER: Der findes mange forskellige kvaliteter af viskose, men der findes ikke nogen speciel mærkning på området. Viskosemetoden er billig, og viskose er en af de ældste typer af regenererede fibre.

let efter cuprometoden. Cellulosen skal være linters eller produktionsrester fra hør eller bomuld.

Cupro fremstilles ved at opløse cellulosen i kobberoxydammoniak. 100 % opløst cellulose sprøjtes ud gennem nogle dyser og stivner langsomt i et fældebad af rent vand. Man opnår et stærkere materiale, fordi man i størkningsprocessen kan strække fibrene, så molekylerne komme til at ligge i længderetningen. Vandet og opløsningsmidlet kan genanvendes.

EGENSKABER: Det krøller mindre end viskose, krymper mindre og er mere holdbart.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning.

BEMÆRKNINGER: Meget bedre brugsegenskaber end almindelig viskose, men fremstillingsmetoden er dyrere, men også mere miljøvenlig. I dag produceres cupro primært i Japan.

DK: Lab

FORARBEJDNING: Cellstoffet bliver behandlet med

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

FORARBEJDNING: Regenereret cellulose fremstil-

Viskose

135

Materialebeskrivelser Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 136

Regenererede fibre

Lyocell (CLY) ( Lyocell er et handelsmærke, Tencel er et andet).

FORARBEJDNING: Cellulosen udvindes fra træ, dvs. en fornybar ressource. Ved fremstilling af Lyocell opløses cellulosen i aminooxyd (NMNO), der er et organisk opløsningsmiddel. Processen kan foregå i et lukket system, hvor man genanvender 98,9 % af opløsningsmidlet og vandet. Sidst i processen presses 100 % opløst cellulose ud gennem dyser, og størkner til filamentfibre (lange fibre).

Disse kan skæres over i korte stabelfibre. Lyocell blev indført i 1992 og produceres i USA af Courtaulds under handelsnavnet Tencel og i Østrig af Lenzing, Lenzing Lyocell.

EGENSKABER: Lyocells egenskaber ligner bomulds, idet det har god fugtoptagelse. Lyocell kan farves med samme farvestoffer som cellulose, og det tager godt imod. Har høj træk og slidstyrke, også i våd tilstand, og optager nemt vanddamp og har silkelignende glans.

Regenereret protein

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Er biologisk nedbry-

delig, dvs. Lyocell kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Egner sig godt til kropsnær beklædning, men anvendes også i jeans, bukser, skjorter, boligtekstiler og til transportbånd.

BEMÆRKNINGER: Selve fremstillingsmetoden er miljøvenlig, men det kan være forbundet med lang transport hvis træet, som man bruger til træcellulose og som råvare til fremstilling af Lyocell, ikke er fra lokal træindustri. Fremstillingsmetoden ligner cuprometoden, men fibrene har endnu bedre styrke. Har stor tendens til at danne fibrillering. Men der er i dag typer med lav fibrilleringstendens, nemlig Tencel LF (Low Fibrillation) og Tencel A100. Lyo= opløsning, Cell= cellulose.

Biosteel (handelsmærke) FORARBEJDNING: Trans-genetiske geder har proteindannende stoffer i deres yver, så den mælk der kommer ud har et indhold af proteiner, som minder om edderkoppespind. Man kan således lave fibre af det mælkeprotein.

EGENSKABER: Ekstrem høj styrke i forhold til tykkelsen, ligesom i et edderkoppespind.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan komposteres.

ANVENDELSESOMRÅDER: Skudsikre veste, fiskenet m.m.

BEMÆRKNINGER: Produktnavnet 'Biosteel' stammer fra 'Nexia biotechnologies', Canada.

Chitosan FORARBEJDNING: Er et naturligt polymer, som udvin-

des fra krebsdyr, svampe og findes naturligt i store mængder. Chitosan er deacetyleret kitin og er beslægtet med cellulose.

EGENSKABER: Chitosan er halvgennemsigtigt, forbedrer farveoptagelsen, virker bakteriehæmmende og hindrer derved dannelsen af svedlugt.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ikke allergent. Kan forbrændes rent. Er biologisk nedbrydeligt.

ANVENDELSESOMRÅDER: Bruges som belægning på andre fibre og ved antifiltbehandling af uld.

BEMÆRKNINGER: Chitosan har lav styrke som fiber og skal blandes med andre fibre.

100 % bionedbrydelig.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning.

BEMÆRKNINGER: Soy-silk blev markedsført omkring

2003. Problemet med regenererede proteiner er, at man tager proteiner fra forskellige madvarer og bruger proteinet til at lave fibre af. Svært at få dette protein til at danne en fiber, som er stærk og holdbart nok, også i våd tilstand.

Polyester PBT (Polybutylen terephtalat) FORARBEJDNING: Består udelukkende af kulstof, ilt og brint. Denne type polyester er baseret på bioethanol.

EGENSKABER: PBT er som garn strækbart og elastisk. Den bliver ikke kun brugt til tekstilfibre, men også til plast, som skal være elastisk.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Miljøvenlig - indeholder ikke klor eller kvælstof. Nedbrydes fuldstændig ved forbrænding til CO2 og vanddamp.

ANVENDELSESOMRÅDER: Bruges i sportstøj i stedet for elastan.

BEMÆRKNINGER: Er resistent overfor baser, saltvand og kloreret vand.

PTT (Polytrimethylen terephthalat) FORARBEJDNING: Består udelukkende af kulstof, ilt og brint. Denne type polyester er ligesom PBT baseret på bioethanol.

EGENSKABER: Mere elastisk og mere blød end PET. PTT er termoplastisk, stabil og lysstabil. Den bliver ikke kun brugt til tekstilfibre, men også til plast, som skal være elastisk.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Nedbrydes fuldstændig ved forbrænding til CO2 og vanddamp.

ANVENDELSESOMRÅDER: Bliver brugt til fremstilling af tæppefibre, men kan også anvendes til sportstøj.

BEMÆRKNINGER: PTT er en polyestertype, som endnu ikke er blevet så udbredt som PET og PBT.

Materialebeskrivelser

PET / Polyester (Polyethylen terefthalat) FORARBEJDNING: Fremstillet af olie, gas eller kul.

EGENSKABER: Høj trækstyrke, høj lysbestandighed, god formstabilitet, krøller ikke ret meget, vandafvisende, syrebestandig, afgiver intet til omgivelserne, smeltbar / termoplastisk.

BORTSKAFFELSE: Kan afbrændes rent ved tilstrækkelig høj temperatur, der udvikles ren CO2 og vand.

RECYCLING: Kan recirkuleres på to måder; enten ved smeltning, som giver ringere kvalitet eller ved nedbrydning til udgangsstofferne, gendannes til PET af samme kvalitet som ny polyester.

ANVENDELSESOMRÅDER: Polyester er i dag det vigtigste tekstilmateriale. Den laves i et stort udvalg i forskellige typer, tykkelser, strukturer og glans, fra stabelfibre til filamenter. Plastik-vandflasker og velcro er fremstillet af PET. I boligtekstiler er den flammesikre Trevira CS meget udbredt. Ecofleece er et produkt, hvor en del af materialet er fremstillet af brugte PET-flasker.

BEMÆRKNINGER: Fibrene har ingen fugtighedsabsorption. I beklædning kan det være problematisk, fordi man ikke kan komme af med fugt. Den er vandafvisende, fedtelskende (oleofil) og lugtabsorberende. Polyester skal derfor vaskes ret ofte. Ved at koge polyester i fortyndet natronlud kan man ændre den til at blive mere hydrofil (vandelskende). Så bliver den nemmere at holde ren og ikke så slem til at optage lugt. Polyester krymper voldsomt, når det nærmer sig smeltepunktet (255° grader). Det trækker sig sammen 50 % eller mere. Trevira CS kan i genbrug kradses op og bruges til brandsikkert fiberfyld fx til vattæpper i plejesektoren.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE:

Nye typer af terephthalater

DK: Lab

Soy-silk (handelsmærke) FORARBEJDNING: Fremstillet af sojaprotein.

EGENSKABER: En mat, blød fiber.

Standard Polyester

137

Materialebeskrivelser Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 138

Bio-syntetisk Polyester

Nye polyoleofin fibre

PLA (Polylactid) bio-syntetisk polyester FORARBEJDNING: Den første biosyntetiske fiber, som er lavet af majs eller sukkerroestivelse ved gæring.

EGENSKABER: Glasklart, gennemsigtigt materiale.

Lav vægtfylde, høj elasticitet, høj lysbestandig, lav brændbarhed, lav lugtoptagelse, lav fugtoptagelse, farves med dispersionsfarvestoffer.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: 100 % bionedbrydelig over 14 dage ved 60 grader og 100 % luftfugtighed. CO2-neutral. Kan nedbrydes til mælkesyre og gendannes til PLA. ANVENDELSESOMRÅDER: Emballage, garn, folier.

BEMÆRKNINGER: Smeltepunkt er lavt, ca. 175° grader. Man forsøger at gøre dette højere. PLA er brugt til operationssytråd siden 1950’erne.

HMPE (High Modulus Polyethylene) FORARBEJDNING: HMPE er lange kæder af 100 % ren polyetylen, som alle er orienteret i samme retning.

EGENSKABER: Ekstremt stærke fibre. Lav fugt absorption, høj brudstyrke, lugtfri.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ved forbrænding af HMPE dannes ren CO2 og vand.

ANVENDELSESOMRÅDER: HMPE bruges bl.a. som forstærkning i sejl, tov, skudsikre veste og i kompositmaterialer.

BEMÆRKNINGER: Lav vægtfylde, meget høj styrke (høj modulus polyethylen).

POE (Polyolefine elastomerer) POE er co-polymerisater af PE og PP, dvs. molekylet består af sektioner af PE og sektioner af PP. Elasticiteten kan varieres ved fremstillingen ved forskellige andele af de to materialer. Kan erstatte PVC inden for mange anvendelsesområder.

DOW XLA (Elastisk polyetylenfiber) FORARBEJDNING: Polyethylen, lettere at bearbejde end elastan ved syning, tekstilfarvning og garnfarvning.

EGENSKABER: Elastisk. Mere kemikalie-, varme- og lysstabil end elastan. Kan være fra mat til meget skinnende.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan forbrændes til H2O og CO2.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning hvor man ønsker stretch.

BEMÆRKNINGER: Væsentlig mere holdbar end elastan og mere miljøvenlig, da den er baseret på polyetylen. Den er velegnet til at blande med naturlige eller syntetiske fibre til beklædning hvor man ønsker stretch.

PE (Polyethylen) FORARBEJDNING: Termoplastisk kunststof fremstillet ved polymerisation af gassen ethylen C2H4 (ethen).

Polyethylen er den type plast der fremstilles mest af på verdensplan.

EGENSKABER: Paraffinagtig, lettere end vand og billig.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ved afbrænding af PE dannes ren CO2 og vand.

ANVENDELSESOMRÅDER: Polyethylen benyttes til fremstilling af plastikposer, shampooflasker, legetøj, emballage, el- og vvs-artikler m.v.

BEMÆRKNINGER: Polyethylen opdeles i højtrykspolyethylen og lavtrykspolyethylen PE-HD og PE-LD.

Elastan (fx Lycra fra Dupont og Spandex) FORARBEJDNING: Er et syntetisk filamentfiber bestående af mindst 85 % polyurethan, PU. EGENSKABER: Elastisk, kan springe tilbage til sin oprindelige form efter næsten 800 % forlængelse, sammenlignet med en gummitråd, der har totalt tilbagespring efter ca. 150 % forlængelse.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan ikke recirkuleres. Ved forbrænding dannes NO, NO2, og blåsyre.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning såsom badetøj, sokker og trusser.

BEMÆRKNINGER: Problemer med farvning af lycragarnet. Kan ikke tåle sved, lys, klor og vaskemidler. De fleste produkter med elastan bliver kasseret, fordi elastanen bliver mør og falder ud.

Alternativ fiber: DOW XLA.

PA / Nylon (Polyamid) FREMSTILLING: Polyamid-fiber, fremstillingskilder er olie og kul. Højt energiforbrug ved fremstilling.

EGENSKABER: Virker blødere og smidigere end polyester, varmestabil, er ret elastisk, høj trækstyrke, fremragende slidstyrke og god formstabilitet. Nedbrydeligt i sollys.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ved forbrænding udvikles NO, NO2 og blåsyre. Vi har rent kvælstof i atmosfæren, men ikke kvælstofilte i NO og NO2, som er giftige og er med til at danne gødningsstoffer, som fremmer algevækst i havene.

ANVENDELSESOMRÅDER: Gulvtæpper, liner, tov og strenge, strømper, undertøj, sportstøj, brudeslør, velcro og sikkerhedsseler.

BEMÆRKNINGER: Smelter før det brænder. Har stor modstandsdygtighed overfor mug, møl og mange kemikalier, er dog følsom over for syrer. Nylon er en af de mest anvendte polymerer. (Polymer = en kæde af identiske enheder).

Materialebeskrivelser

Polyurethan og Polyamid og Polyacrylnitril indeholder alle tre kvælstof. Hvis de bliver brændt, dannes der kvælstofforbindelser, som er uønskede i atmosfæren.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

PE-LD (Polyethylen - Low Density) FORARBEJDNING: PE-LD er forgrenet.

EGENSKABER: Massefylde under 0,93 g/cm3. PE-LD er et blødt plastmateriale.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ved forbrænding af ren polyethylen dannes CO2 og H2O. ANVENDELSESOMRÅDER: Plastposer, plastfilm meget bløde og bøjelige dele som fx den plastik der holder dåserne sammen i en six-pack m.m.

BEMÆRKNINGER: PE-LD er mærket med genbrugssymbol '4'.

PP / (Polypropylen) FORARBEJDNING: Olie, kul.

EGENSKABER: Er en polymer, som også kan formes som fibre. Har lav massefylde, stor dækkeevne. Absorberer ikke væske (optager ikke fugt). Nedbrydes i sollys, har lav vasketemperatur og kræver ingen tørring.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ved forbrænding af ren polypropylen dannes CO2 og H2O. ANVENDELSESOMRÅDER: Svedtransporterende tekstiler, tagdækning, tovværk, møbelbagsider, men også filtre, papirvarer, geo-tekstiler, legetøj og de plastikposer vi kender fra supermarkedet.

BEMÆRKNINGER: Kan ikke angribes af bakterier.

Smeltepunkt 165° C.

DK: Lab

PE-HD (Polyethylen - High Density) FORARBEJDNING: Der skal 1,75 kilo petroleum til at lave et kilo PE-HD. De lange lige kæder i PE-HD kan lægge sig tæt op ad hinanden og danne små krystallinske områder i plasten, hvilket bevirker, at den opnår større styrke og bedre temperaturbestandighed end PE-LD. EGENSKABER: Massefylde over 0,93 g/cm3. PE-HD er et forholdsvis stift plastmateriale.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ved afbrænding af PE-HD dannes ren CO2 og vand.

ANVENDELSESOMRÅDER: Vaskemiddelbeholdere, mælkebeholdere, flaskelåg, hulahopringe, klapstole, afløbs-, vand- og gasrør, madkasser, legetøj, osv.

BEMÆRKNINGER: PE-HD er mærket med genbrugssymbol '2'. Mælkeflasker og andre hule objekter fremstilles ved blæsestøbning.

139

Materialebeskrivelser Metoder, materialer og bæredygtige projekter DK: Lab 140

Overfladebehandling

PAN /Akryl (Polyacrylnitril) FREMSTILLING: Kul, gas og luft (kvælstof) EGENSKABER: Varmeisolerende. Er ofte brugt i billige strikvarer, fordi det kan have udseende som uld og varmer, men har ikke de samme gode egenskaber til at transportere fugt osv.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Ressourceforbruget er højt, og det er problematisk ved bortskaffelse, fordi det danner kvælstofilter og blåsyre, når det afbrændes. Det har lavt smeltepunkt og kan genbruges, men det bliver kun gjort i begrænset omfang.

ANVENDELSESOMRÅDER: Beklædning.

BEMÆRKNINGER: Det er ikke formstabilt og har ikke god slidstyrke.

PU / polyurethan FORARBEJDNING: Olie, kul.

EGENSKABER: Skum, film, fibre.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Kan ikke genbruges,

kan ikke smeltes og er ikke termoplastisk. Ved forbrænding dannes NO, NO2, blåsyre.

ANVENDELSESOMRÅDER: Polyuretan anvendes til elastiske fibre som fx elastan, belægninger på regntøj og sportstøj, skumfyld og puder i møbler, isolering.

PVC (Polyvinyl chlorid) FORARBEJDNING: Olie og salt. PVC er forholdsvis billigt at producere og er meget udbredt.

EGENSKABER: Særdeles syrebestandig, kuldebestandig. Det er ikke biologisk nedbrydeligt.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: I dag brænder man det, men derved produceres saltsyre, HCL. Og for at neutralisere syren skal man bruge to kilo ekstra materiale for at bortskaffe et kilo PVC. Så det er problematisk. Kan genbruges, den har lavt smeltepunkt, men det bliver kun gjort i begrænset omfang.

ANVENDELSESOMRÅDER: Bruges meget som belægning på tekstiler. Det bruges fx til tasker, regntøj osv. Bruges til kabler, vandforsyning, i boligtekstiler, samt til gulve m.m.

BEMÆRKNINGER: PVC fremstilles i mange udgaver, fra hårdt til blødt. For at blødgøre det anvender man bl.a. phthalater, som ikke er bundet kemisk til PVC, men med tiden vil vandre ud i det nærliggende miljø. Phthalater anklages for at forstyrre hormonbalancen og forplantningsevnen. Der er mistanke om udvikling af leverkræft i forbindelse med fremstilling af PVC. Der er problemer med bortskaffelsen pga. klorindholdet, der bliver til saltsyre.

Sølv FORARBEJDNING: Sølv (stort genbrug) nano-sølvbe-

lægning.

EGENSKABER: Sølv virker antiseptisk/bakteriedræ-

bende. Materialet er desinficerende, lugtreducerende, lugtabsorberende, nedsætter statisk elektricitet og er en af de bedste varmeledere. Sølvfibre blandes i garn (ca. 1 %). Sølvpartikler kan også spredes på tekstilerne (spottes) eller integreres i kemofibre, som fx polyester.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Bliver som rest i asken efter forbrænding og kunne eventuelt genbruges.

ANVENDELSESOMRÅDER: Anvendes i sportsstøj, den antistatiske og antiseptiske virkning gør det velegnet til hospitalsbeklædning. Bruges som varmeregulering i beklædning.

BEMÆRKNINGER: Sølvlaget varieres efter formålet.

Cyclodextrin (cyclo= rundt, dextrin = nedbrudt stivelse) FORARBEJDNING: Cyklodextriner er fremstillet af stivelse. Det er 6-8 glucose-enheder, der danner et ringformet cyclodextrinmolekyle, hvor hulrummet er velegnet til at indkapsling af andre stoffer. Cyklodextriner findes i flere størrelser.

EGENSKABER: Cyclodextriner har en fremragende evne til at absorbere lugte. Midlet kan fx anvendes til at opsamle og indkapsle lugte og slippe af med dem igen under vask, men man skal vaske jævnligt for at opnå en effekt. Cyklodextriner kan også bru-

FORARBEJDNING: Titandioxid (TiO2) forekommer i

form af naturlige mineraler i flere lande. Som pulver er titandioxid enten inkorporeret i fibre, hvor det er permanent og vaskebestandigt eller påført ved overfladebehandling, hvor det har en større effekt, men er mindre holdbart overfor vask.

EGENSKABER: Titandioxid virker nedbrydende på luftforurening og lugt ved UV-belysning. Under de korrekte lysforhold får titandioxid fotokatalytiske egenskaber, hvilket resulterer i en nedbrydning af de organiske stoffer på en overfladebelægning med titandioxid. Det har en evne til at kaste både infrarødt og ultraviolet lys tilbage og bliver i UV-lys hydrofilt, dvs. at det vand, der sidder på overfladen, spredes som en tynd, sammenhængende film frem for at danne dråber. Det medvirker til, at snavs på overfladen kan skylles væk. Forhindrer absorption af lugt fra sved, røg og mad.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Er ikke problematisk for miljø og sundhed.

ANVENDELSESOMRÅDER: Indgår i maling (titanhvidt), tandpasta, kosmetik, solbeskyttelses cremer, gardi-

Mikrokapsler Er mikroskopiske hule kapsler, der tilfører tekstiler andre egenskaber. Mikrokapsler kan limes på tekstilets overflade med fx chitosan eller acrylat som bindemiddel og reagerer overfor varme eller friktion. Mikrokapsler har siden 1960’erne vundet mere og mere indpas i tekstilefterbehandling. Afhængig af behandlingen, vanskeliggør det recirkulering af visse typer materiale. Mikrokapsler er designet til brug i ekstreme situationer, hvor der kan være store temperaturudsving, ved sportspræstationer, begrænsning af sygdomme og allergier, men anvendes også til dekorative formål.

Mikrokapslers indhold har forskellige formål, fx indeholder nogle befugtningsmidler, som afgiver hudplejemiddel i fx strømper, mens andre rummer insektmidler, som forhindrer bl.a. myggestik, eller baktericider, hvis formål er at begrænse sygdomme og allergier. Nedenfor beskrives to forskellige anvendelsesmuligheder for mikrokapsler.

Termokromer FORARBEJDNING: Der findes to typer af termokro-

mer: flydende krystaller og farvestoffer. Det termokrome farvestof er indkapslet i transparente mikro-

PCM-materialer (Phase Changing Materials) FORARBEJDNING: De PCM-materialer, der bruges til at indkapsle varme og frigive den igen, er typisk saltopløsninger eller parafin.

EGENSKABER: Fungerer ved skiftende temperaturer.

Mikrokapslerne absorberer overskudsvarme fra huden. Ved afkøling afgives den absorberede overskudsvarme. Mikroklimaet tæt på huden holdes mere konstant.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Mikrokapsler er i sig selv ikke betænkeligt for miljøet.

ANVENDELSESOMRÅDER: Arbejdstøj fx i forbindelse med kølerum, sportstøj, skitøj, arbejdstøj såsom i handsker eller i beklædning eller møbler som berører specielt varmefølsomme steder på kroppen.

Materialebeskrivelser

kapsler. Når det er koldt, er farvestoffet fast, og ved varmere temperaturer ændrer farvestofmolekylerne form, hvilket betyder at farvestofferne absorberer og tilbagekaster lyset forskelligt, og de farver, vi ser, er forskellige.

EGENSKABER: Farveskift ved temperaturændringer.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Mikrokapsler er i sig selv ikke betænkeligt for miljøet, men man må forhøre sig hos leverandøren om, hvad farvestofferne indeholder af grundstoffer. Tungmetalholdige farvestoffer er uønskede.

ANVENDELSESOMRÅDER: Har bl.a. været anvendt i beklædning, navnlig i T-shirts og i pandetermometre.

Bemærkninger: Nogle af de ældre termokrome farvestoffer indeholder kviksølv og er derfor giftige.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Titandioxid

ner af polyester, sportstøj og sanitære tekstiler. Og som nanopartikler anvendes det fx i bilindustrien på spejle, i keramik og på husfacader.

BEMÆRKNINGER: Titandioxid er hvid.

DK: Lab

ges den modsatte vej til at frigive parfumeduftstoffer, fx under strygning, ved tørretumbling eller ved opvarmning fra kroppen, hvor varmen frigiver parfumen ind i tøjet.

RECYCLING OG BORTSKAFFELSE: Er biologisk nedbrydeligt.

ANVENDELSESOMRÅDER: Bruges til mange industrielle og farmakologiske formål.

141

Materialebeskrivelser

Specielle fagudtryk

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Blåsyre Cyanbrinte ( HCN, Hydrogencyanid) giftig, uhyre let fordampende væske, kogepunkt 25,7 grader

142

Carrier Til farvning af polyester bruger man carriers, som er stoffer, der gør, at man kan farve ved lavere temperaturer. Problemet med carriers er at de er kræftfremkaldende og er derfor uønskede i kloaksystemet. Normalt kan man farve polyester ved 130 grader, men det er ikke alle blandingsvarer, der kan tåle det. Man prøver at forbyde brug af carriers, men det går ikke så hurtigt.

Drapere Stoffets evne til at folde, hænge og bevæge sig på en overflade.

Filament En fremstillet fiber af ubestemt (løbende) længde der udgør et garn, ekstruderet fra en spindedyse under fremstillingsprocessen.

Klor Luftformigt grundstof, der er giftigt og skadeligt at indånde. Klor er ikke biologisk nedbrydeligt og danner gasser ved afbrænding. Disse gasser er kræftfremkaldende og nedbryder ozonlaget.

Linters Er korte tekstilfibre, der er rester af bomuldsfibre på bomuldsfrøet.

Pesticider Navn for en række kemiske stoffer, der anvendes til bekæmpelse af skadedyrsorganismer i landbrug og fødevareindustrien. Pesticidrester fra landbrugsproduktion er kilde til forurening af grundvand, vandløb og søer.

Polymer Er et større molekyle, som består af flere identiske enheder (monomerer). Polymer nævnes ofte i forbindelse med plastik, men dækker over en stor gruppe af naturlige eller syntetiske materialer med forskellige egenskaber.

Stabelfibre Korte fibre der typisk er 1,25 - 45 cm. lange.

Fibre som uld, bomuld og hør eksisterer kun som korte fibre.

Termoplast (plasticos = formbar, græsk) Bliver blødt når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned. Termoplast er smeltbart og formbart ved varme og kan støbes.

Materialebeskrivelser

dersøgelser osv. Det er fint, at der ligger et projekt, der introducerer til det, men det skal ikke ligge som et krav, hver gang man skal levere noget. At arbejde med bæredygtighed skal komme af personlig interesse”.

Hans Christian Madsen, Designer.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

te i min studietid at bruge det efterfølgende i projekter i form af materialeun-

DK: Lab

“Jeg blev klar over, at der var et element, der hed bæredygtighed, og jeg valg-

143

DK: Lab

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Kilder

144 Materialebeskrivelser

K1

Jensen, Jesper Bo (2007): Langt ude?, Essays om Fremtiden, Forlag Academia.

ISBN: 9788776754686

Braungart, Michael & William McDonough, (2009): Cradle to Cradle - Rigdom og vækst uden affald.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN 978-87-17-04063-2

Nieminien, Erja (2008): Creative Sustainability.

Designium, UIAH, Finland.

Dahl, Anne-Marie (2006): Genveje til fremtiden.

Jyllandspostens Forlag.

ISBN 87-7692-056-9 Fletcher, Kate (2008): Sustainable Fashion and Textiles - Design Journeys, Earthscan, ISBN 978-1-84407-481-5 Gyllinge, Katja (2005): At tænke med design interview med Arnold Wasserman, Dansk Design Center. http://www.ddc.dk, (set 21/8 2009) Hatch, Kathryn L.(1993): Textile Science, West Publishing Company.

ISBN 0-314-90471-9

Paakkunainen, Riikamaria ( 1995): Textiles and the environment, European Design Centre Ltd., Eindhoven, NL. Papanek, Viktor (1972): Miljø for millioner, Gyldendal.

ISBN 87 00 44921 0 Thompson, Rob (2007): Manufacturing Processes for design professionals, Thames and Hudson.

ISBN 978-0-500-51375-0 Williams, Dilys and Nina Baldwin (March 2008): Fashion & Sustainability, A Snapshot Analysis, Centre for Sustainable Fashion, Volume 1.0. http://www.sustainable-fashion.com/?page_ id=137 (download pdf) (set 23/12 2009)

http://www.attainable-utopias.org/tiki/MathildaTham http://www.danishfashioninstitute.dk http://www.designprocessen.dk http://www.earthpledge.org http://www.fashionanethicalindustry.org http://www.global-standard.org http://www.katefletcher.com/lifetimes/ http://www.lca-center.dk http://www.sustainable-fashion.com/ Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fjordvej 152, 6000 Strandhuse, Kolding, Denmark +45 7632 7676 Det har desværre ikke været muligt at afklare copyright i alle tilfælde. Eventuelle henvendelser angående dette vil naturligvis blive behandlet ud fra de gængse gældende regler.

Metoder, materialer og bæredygtige projekter

Bono, Edward de (1985/1999): Six Thinking Hats, MICA Management Resources INC. ISBN 0-316-17791-1

Materialebeskrivelser

Links og adresser

DK: Lab

Litteraturliste

145