MånedsAvisen - uge 44 - 2022

Leder

Her ude i Landsbyklyngen Gudmekongens Land går vi ofte og føler os noget over set i den store kommune. Og med god ret. Det kan være svært at bevare optimismen i et område, der er præget af lukning og forfald.

Set på den baggrund er det svært at tro på, at vi nu på ganske kort tid er blevet til godeset med ca. 4 mio kr. til bofællesskabsprojekt i Vej strup og senest 10,5 mio kr. til byfornyelse i Hesselager. Begge projekter bliver gen nemført med bred borger inddragelse, og begge pro jekter vil skabe udvikling i området som helhed. For selv om pengene falder på nogle udvalgte steder, kommer det klart hele klyngen til gavn. Området vil få betydeligt løft og vil således blive interes sant for såvel tilflyttere som investorer.

Og hvorfor nu denne penge regn midt i, at vi hører om hårde besparelser i de offent lige kasser.

Jeg kan ikke fralægge mig den tanke, at vores lands byklyngeslogan

”man kan overhøre en landsby, men man kan ikke overhøre en landsbyklynge”

her har bevist sin berettigel se, og ikke bare er en tom frase. Vi står stærkere, når vi står sammen. Der er ganske enkelt mere klangbund i det vi siger, og derfor er der flere der lytter og handler på det, de hører.

Der er al mulig grund til at række armene i vejret. De penge vil uden tvivl kunne gøre en forskel for alle i lo kalområdet.

Nu glæder vi os til at kunne sætte processen i gang i Hes selager, og i Vejstrup er de jo nået et godt stykke. Det skri ver vi om i decembernum meret.

Landsbyklyngen indkalder ansøgninger til Borgerbudget 2022:

Der er 100.000 kr. til forde ling til projekter i Gudme kongens Land.

Har du/I i din forening el ler din netværksgruppe et projekt, der ligger inde for nedenstående formål så har I nu mulighed for at søge Borgerbudget 2022 i Gud mekongens land. Bemærk, at det i år ikke er muligt at søge som privatperson. Der for opfordrer vi til, at private projektmagere søger en for ening, som vil være ”pro jektven”, og som kan stå som ansøger.

Hvad er et borgerbudget?

Et borgerbudget er en øko nomisk ramme, som kan tildeles borgerprojekter i et lokalområde.

Borgerprojekter kan både være arrangementer og fysi ske projekter. Der er tidligere blevet afholdt kunstarrange menter, kulturelle ture, stil let skilte til lokale stier op, bygget en disc golfbane og meget mere.

Det pågældende lokalråd har ansvaret for processen, i tæt samarbejde med Svendborg Kommune.

Processen skal være demo kratisk og inddrage borgerne i området.

Borgerbudgetter understøt ter den demokratiske dan nelse og nærdemokratiet.

Erfaringen i Svendborg Kommune viser, at borger budgetterne er med til at understøtte det lokale enga gement, danne netværk og en følelse af ansvar for ens lokalområde, som rækker ud over selve borgerbudgetpro cessen.

MånedsAvisen udkommer den første tirsdag i hver måned og distribueres i Landsbyklyngen Gudmekongens Land Erhvervsmæssig affotografering af bladets redak tionelle tekst og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer.

Avisen forbeholder sig ret til at flytte eventuelle særplaceringer såfremt produktionen kræver det. Avisen påtager sig heller ikke noget erstatnings ansvar for annoncer, som ved evt. misforståelse ikke er medtaget i bladet.

Se elektroniske udgaver af avisen på www.DenLilleAvis.dk - Scan QR-kode

Hvilke rammer skal projekterne opfylde?

• Projekterne skal være af almennyttig karakter, og komme en bred gruppe af borgere til gode og ikke støtte enkeltpersoner eller virksomheder

• Er der tale om fysiske pro jekter, skal borgerne selv drifte projekterne efter følgende. Svendborg Kom mune overtager ikke drif ten af projekterne.

• Midlerne kan ikke bruges til at finansiere kommuna le driftsopgaver, driften af projekter eller aflønning af projektdeltagere.

• Projekter skal enten for ankres i en lokal forening eller i Landsbyklyngen. Der kan ikke udbetales midler direkte til borgere.

• 75% af de tildelte midler

vil blive udbetalt ved pro jektstart. De sidste 25% udbetales, når projektet er afsluttet og regnskabet er fremsendt og godkendt.

• Overskydende midler fra et borgerbudget kan højst overføres til næste års bor gerbudget i samme områ de.

• Projekter skal som ud gangspunkt afsluttes in den for et år fra tildeling af tilskuddet.

Hvordan er ansøgningsprocessen?

• Man skal søge på et ske ma som kan findes via et link på FB-siden Gudme kongens Land – Borger til Borger

• Ansøgningen skal være landsbyklyngen i hænde senest 10. december 2022

• Skemaet skal fremsendes på Borgerbudget@gmail.com

Torsdag d. 12.januar 2023 kl. 18 indkaldes alle ansøgere til en udvælgelsesproces.

Vi starter med at spise sam men, og derefter gennemgås alle ansøgninger. Igennem en demokratisk proces ud vælges de projekter, som skal tildeles penge. Indkaldelse vil blive udsendt først i det nye år.

Er du i tvivl?

Kan du henvende dig til næstformand Kristian Greve på borgerbudget@gmail.com

Vi glæder til at se jeres an søgninger.

Bestyrelsen i Landsbyklyn gen Gudmekongens Land.

Harboe

Stampe

Hyggeligt samvær for børn og voksne i ‘Gudmekongens Legestue’

En tryg base hver ons dag

Kaffen bliver sat over, safte vand bliver blandet, stolene taget ned fra bordene, høj stolene til de mindste børn bliver sat frem, lege-skum gulvet bliver samlet og lagt på gulvet og kassen med legetøj bliver også sat frem. Farver, papir, malebøger og magisk sand får plads på et bord til de lidt større børn. Det er Rikke, der i dag gør klar til dagens legestue, som bliver afholdt hver onsdag kl. 09.00-12.00 i klubhuset på sportspladsen i Gudbjerg. Rikke Møller Mortensen har selv været med til at opstar te ‘Gudmekongens legestue’ sammen med nogle andre mødre for snart et år siden. Rikke, der selv bor i Gud bjerg og har to børn på 4 og 1 år, deltager for det meste om onsdagen: “For mig er lege stuen en tryg base med tid til bare at være sammen med sine børn, tid til snak og til babyleg. Og så er det et sted hvor man kan dyrke de nære relationer i lokalmiljøet både for mig og mine børn. Det er lige det vi har ledt efter”, si ger hun og smiler.

Legestuen dækker et tydeligt behov

Da klokken er lidt over 09.00 begynder de første forældre og deres børn at komme tril lende hen over sportspladsen i barnevogne, på gåben og på cykler og gør klar til at til bringe nogle hyggelige timer sammen i klubhuset. Der er både barslende mødre, hjem megående mødre og af og til et par fædre, der dukker op. Og sammen med de voksne, kommer der både helt små nyfødte børn, tumlinge og børn i børnehavealder. Le gestuen er nemlig for børn i

alderen 0-6 år. Man kunne forvente, at det primært ville være barslende forældre, der ville benytte sig af et tilbud som dette, der ligger i dag timerne i hverdagen, men legestuen har også flere del tagere, der hjemmepasser deres børn. Det er helt i tråd med den stigende tendens og interesse for hjemmepasning der ses i Svendborg kommu ne, hvor antallet af forældre, der modtager kommunens tilskud til hjemmepasning er steget de seneste år.

“Der har tydeligvis været et behov for et tilbud som dette. Det ser vi både ved at der faktisk dukker nogen op hver onsdag og ved, at deltagerne kommer mange forskellige steder fra. Selv følgelig varierer deltageran tallet i perioder, men der er generelt et pænt fremmøde og hele 71 personer følger med på legestuens facebook side. Vi har ikke kun delta gere fra Gudbjerg, men også fra f.eks. Svendborg, Ringe, Hesselager, Gudme, Kværn drup, Lundeborg og Ellerup. Så tilbuddet tiltrækker altså deltagere ud over de lokale forældre fra Gudbjerg“ siger Lisette Krogh Andersen, der også har været med til at op rette legestuen i sin tid.

Et mødested, lidt legetøj og en kaffemaskine er alt hvad der er brug for Det legetøj, der er til rådig hed i legestuen, er doneret af deltagerne selv. Udvalget af malebøger og farveblyanter er ikke stort og kaffen er en helt almindelig filterkaffe. Der er ikke noget smart eller luksuriøst over legestuens rammer og facili teter. Til gengæld er der af og til nogen der har medbragt

hjemmebagte boller eller kage fordi de havde lyst, lidt blomster fra haven til at pyn te på bordet eller lidt brugt legetøj til samlingen og det er nok til at skabe rammen for nogle hyggelige timers samvær.

“Vores legestue setup er ikke specielt krævende hverken at være tovholder for eller deltage i. Så længe der er en lille smule indendørs plads at boltre sig på, en lille kasse med lidt legetøj og selvfølge lig en kaffemaskine, så er de vigtigste rammer for en god legestue allerede sat” fortæl ler Lisette Krogh Andersen smilende. De forældre, der deltager i legestuen, deltager typisk fordi de gerne vil give deres børn varierede oplevel ser i hverdagen og oplevelser med at indgå i forskellige, sociale fællesskaber. Samti dig er legestuen også en an ledning for de voksne delta gere til at mødes med andre voksne fra området og få en god snak over en kop kaffe. Legestuen er på den måde et fællesskab for både børn og voksne, som man kan kom me over være en del af, uden at det kræver en masse at være med.

Tid til bare at være sammen

Da klokken nærmer sig 12.00 begynder deltagerne uopfordret at hjælpe hinan den med at rydde op, mens børnene får tegnet tegninger færdige eller tumler videre ude på sportspladsen. Der er ikke meget at rydde op, det er klaret ganske hurtigt, og alle kan komme videre med dagens øvrige ærinder og aktiviteter. Rikke fejer gulvet, slukker lyset og låser

døren: “Nogle gange er det enkle hverdagsliv uden en masse store projekter og ar rangementer, men hvor der bare er tid til hinanden og ens dejlige børn, det der har størst værdi. Og det er det le gestuen er: enkelt at deltage i og et sted hvor vi bare har tid til at være sammen”. Så låser hun døren og triller hjemad med børnene igen.

Følg legestuen på facebook @Gudmekongens Legestue

Nu er det tid at tænke på vinterfoder til fuglene

En tusindtallig skare af vores vilde fugle har forladt os for den ne gang og søgt mod sydlige og varme himmelstrøg. Allerede nu glæder vi os til gensynet til for året - vel vidende, at to farefulde og anstrengende rejser først skal overstås.

Den mørke vintertid venter ret forude, og bliver landska bet dækket af sne, kan det blive svært at finde føde for de fugle, som er her vinteren igennem.

Det er her, vi kan gøre en forskel – nemlig ved at lægge foder ud til dem i foderhuset eller på fugle

Jernspurv

brættet. Fuglene sætter stor pris på denne gode gerning og kvit terer med deres tilstedeværelse. Vinteren igennem vil de skabe liv og glade dage ved foderhuset, og vi kan glæde os over mødet med alle de forskellige smukke fugle, som vi kan opleve her.

En god øvelse kan være at tæl le, hvor mange forskellige fugle, du ser ved dit foderhus gennem vinteren. Sammenlign antallet med naboer og venner: Hvem ser flest.

Det er en god måde at lære fugle ne at kende på.

Billederne viser nogle af de mest almindelige fugle, som vi kan se gennem vinteren.

Danmarks Ornitologiske For ening (DOF) har på sin hjem meside gode råd om fodring af fugle: www.dof.dk > fakta om fugle > fugle i haven> fakta om fuglefodring.

Tekst og foto: Poul Brugs, Lundeborg

I sne står urt og busk i skjul; det er så koldt derude; dog synger der en lille fugl på kvist ved frosne rude.  B.S. Ingemann 1831

Gudbjerg: Trafiksikkerhed mellem Gudbjerg og Gudbjerglund

Dem, der passerer lyskrydset i Gudbjerg, har måske be mærket, at der har været en voldsom aktivitet i form af gravemaskiner m.m. på ve jen hen til Gudbjerglund.

Sagen er at kommunens vej afdeling er i gang og næsten færdig med at etablere en mere sikker vej til de bløde trafikanter, som tager en tur til det smukke Gudbjerg lund.

Skribent for Månedsavisen Mette Kristensen besøgte en dag i oktober 2020 Højlund Mølle i Gudbjerg. Hun skul le bruge stof til en artikel til Månedsavisen om den ny startede afdeling for rideud styr, ”Ryttershoppen”.

Ægteparret Henrik og Heidi Bjerggaard Hansen, der ejer og driver Højlund Mølle, gør hende under besøget opmærksom på de dårlige trafikforhold, som gående og cyklister udsættes for på Ørbækvej, når de bevæger sig på strækningen mellem lyskrydset ved Dagli´Brug sen på Teglværksvej og Gud bjerglund.

Mette, som også er lokalpo litiker, får opbakning til at få sat i gang i et trafiksikker hedsprojekt på stedet.

Prisen på projektet vurde res til at blive ca. 2 mio, og efter at opgaven har været i udbudsrunde, går projektet i gang.

Cykel-/gå bane

Vejen er udvidet med 1,2 meter i hver side af Ør bækvej og markeres med en ubrudt kantlinje (30 cm bred afmærkning)

Når grave- og asfaltarbejdet er færdigt, vil der senere, når vejret tillader det, lægges et slidlag på vejenbanen.

Banen kan benyttes af gåen de og cyklende trafikanter, så snart de rigtige markerin ger er optegnet.

Skribent og Fotograf: Kent Jørgensen

Mette Kristensen sammen med Henrik og Heidi Bjerggaard Hansen

Blåmejse

Grønirisk

Gærdesmutte

Rødhals

Spætmejse

Sjagger

Et portræt af en landsby

I bogen ”Gudme kommune frem til år 2000” skrev nu afdøde Regnar Nielsen at ”Brudager ligger som en fred fyldt idyl lidt fra Alfarvej” og denne beskrivelse ram mer stadig den stemning man sættes i, når man besø ger landsbyen Brudager. Her har udtrykket ”alle kender alle” for alvor bundklang, og det kan nemt tage 1½ time at gå en lille luftetur med hun den.

Uanset hvilken indfaldsvej man vælger, bevæger man sig igennem indbegrebet af Sydfynsk idyl, og mødet med byen fortæller, at her bor der 84 indbyggere (indenfor bys kiltene) som vil deres by, og som byder udefrakommende velkommen. Byen rummer en god blanding af barnefød te, nytilflyttere og alt, hvad der ligger derimellem. Der er en smule erhversliv i form af især håndværksmestre. Bru dager har sin egen folkekir ke som har fælles præst med Gudme og Gudbjerg kirker.

Brudager Bylaug og Forsamlingshus

I Brudager er Bylauget og Forsamlingshusets besty relse èt og samme. Så da jeg mødtes med formanden Ane

Jensen og kassereren Hanne Bønløkke, kunne de både fortælle om byen og byens mødested.

Byens mødested

Forsamlingshuset er byg get i 1896 og er i flere om gange blevet udvidet mod vest. Huset blev bygget som et foreningshus, og her har husflidsforeningen, afholds foreningen, husmoderfor eningen, landboforeningen og kvægavlsforeningen m.m holdt deres møder. Huset var i mange år et afholds hus. Kun ved fester måtte der nydes begrænset mæng de alkohol. I dag er huset mødested for byens borgere, og fungerer desuden som såkaldt nøglehus, hvor stør re private selskaber kan leje sig ind til en overkommelig pris. Husets drift finansieres med indtægter fra udlejning af huset og medlemskontin genter.

2-3 gange årligt holdes der fællesspisning i forsamlings huset med ca. 50 deltagere. Årets generalforsamling er også godt besøgt. Den afhol des altid Fastelavnsmandag og der serveres ofte smørre brød.

MÅNEDSAVISEN

MÅNEDSAVIS

Brudager Folkedansere

Byen samles også til Sct. Hans med spisning af med bragt mad, taler og bål. Det foregår som regel på Hans og Meretes private engareal.

Huset har rent vedligehol delsesmæssigt fulgt godt med tiden. Det fremstår pænt og lyst, og der forefin des et godt og funktionelt køkken og flotte garderobeog toiletforhold. Huset kan rumme op til 80 personer.

Det løbende vedligehold va retages af frivillige, og byens håndværkere yder et stort arbejde for at Forsamlings huset kan bevares med en fornuftig drift.

Forsamlingshuset åbner stadig dørene for lokale for eninger. Således holder både Brudager Folkedansere, Bru dager Ældreklub og forenin gen ”De kedelige mænd” til i huset. Forsamlingshuset åbner også gerne dørene for kulturelle arrangementer som f.eks koncerter, foredrag o.lign.

Kirkeklokkerne

Selvom Bylauget for længst har mistet sin oprindelige funktion som et slags sog neråd, har de dog stadig en enkelt vigtig opgave at udfø re. Efter sigende skulle Bru dager være det eneste sted i landet, hvor byens borgere ejer kirkens klokker. Op rindeligt havde kirken ikke klokker, men det syntes byen, at den skulle have, og derved blev de nuværende klokker indkøbt. Klokkerne er siden 1840 blevet administreret af Bylauget, som indkasserede penge, når der forgik kirke lige handlinger. Prisen for en ringning var indtil 1996 66 øre. Herfra blev der indgå et en ny aftale mellem kirke og bylaug, og i dag betaler kirken 50 kr. årligt for ring ning til alle kirkehandlinger. Dette beløb fremgår stadig af Bylaugets regnskab, og hvert år på generalforsamlingen bliver alle kirkelige handlin ger: Bryllupper og begravel ser bekendtgjort.

Hvis man går rundt og tror, at folkedansere er en uddø ende race, så får man revi deret sin opfattelse i mødet med Brudager Folkedansere. Her lever polkaen, sekstu ren, kvadrillen og trippe valsen i bedste velgående og i overbevisende stil. Hver onsdag mødes ca. 20 begej strede dansere og et levende orkester i Brudager For samlingshus, og her sørger de 2 instruktører Desiree Graubæk og Tina S. Skov for at hurretrin, polkatrin, valsetrin og gangtrin bliver udført korrekt og i nøje takt med musikken.

Folkedans er sjov motion, der giver dig ny energi. Og så forbrænder du kalorier! En danseaften svarer til at gå 5.000 skridt.

Avisen har aftalt et møde hos formand Tove Stenderup. Til stede er også danserne Inge Feldingbjerg, Jørgen F. Clausen og nydanseren An na-Birgitte Lange.

Inge og Jørgen, som tilhører bedsteforældregeneratio nen, startede med at danse i Brudager, da de var skole børn, og har næsten danset uafbrudt siden. Anna-Bir gitte, som er holdets yngste og fyldt 50, er helt nystartet. Hun fortæller, at den nostal gi, romantik og musik, der omgiver folkedans, fik hen

de til at give det et skud, og hun fortæller i begejstrede vendinger om, hvordan det også er lykkedes hende at lokke gemalen med.

Kom som du er Det er ikke nogen forudsæt ning, at man har en danse partner med. Hvis ikke man har èn, så får man èn.

Det er heller ikke en for udsætning, at man har en folkedanserdragt. De bru ges kun ved opvisninger. I Brudager har man en ens T-shirt, som kan bruges, når de er ude som hold.

Folkedans er fællesskab Og ude det er de. For ud over de faste onsdage, deltager dem der kan og vil i det år lige landsstævne, som arran geres i uge 29 forskellige ste der i landet. Næste år ligger det i Sønderborg.

D. 4. november skal Bru dager Folkedansere være vært for ”Legestuen”.

Her mødes både børn og voksne dansere fra hele Fyn og danser sammen til et or kester, som nogle gange be står af op til 14 musikere. Her bliver Brudager Forsam lingshus selvsagt for småt, og Legestuen flyttes derfor til Vejstrup Efterskole. Nog le gange om året inviteres de nærmeste foreninger til dans, snak og hygge og ge nerelt må man sige, at der er

et godt fællesskab omkring folkedansen

Aktivitetslisten er lang og byder også på dags- og week endture, sommerdans, jule hygge og meget andet.

På det nuværende hold er der 30 medlemmer i alderen 50+ og den ældste er 84. Danser ne kommer fra et stort op land og sågar fra Ærø.

Brudager Folkedansere øn sker sig meget gerne flere danseglade medlemmer på holdet.

Ingen dans uden musik og sang

Musikken leveres af en fast trio bestående af Gert S. Skov på violin, Bent Riber på harmonika og Åge Spejlborg på kontrabas. Der spilles til dans, og der spilles til sang, for holdet synger altid et par sange, når de er samlet.

Går du med en folkedan ser i maven, er du uanset køn og alder velkommen i Brudager Folkedansere. Vi danser onsdag aften fra september til marts.

Ring til formand Tove Stenderup på 3024 7466 hvis du vil vide mere eller kig ind på hjemmesiden: brudagerfolkedansere.dk

Fra venstre: Formand for bylauget Ane Jensen, kasserer forbylaugetHanneBønløkke

Gert S. Skov på violin, Bent Riber på harmonika ogÅgeSpejlborgpåkontrabas.

Hvem er de kedelige mænd i Brudager?

Månedsavisens udsendte har fået til opgave at kaste lys over ”De kedelige mænd i Brudager”

Dette har tømrermester Flemming Bønlykke tilbudt at bidrage til. Det gør han i sin egenskab af formand for ”De kedelige mænds for ening i Brudager”

Ved spørgsmålet ”hvem er de kedelige mænd i Brudager” er svaret ”Det er alle mænd der bor i gamle Brudager sogn. Man er kedelig uanset om man deltager i forenin gens arrangementer eller ej”

I foreningens vedtægter §1 står der: De Kedelige Mænds Forening i Brudager. Stiftet en mørk og kedelig 6. december 2002 – på op fordring af den kedeligste tømrermester nogensinde i anledning af smedemeste rens alt for muntre og danse lystne kone – af sytten kede lige mænd med kedeligt hår og rigtig tarvelige vitser, der alle fandt sammen om retten til at være kedelige!

Formålet beskrives i §2: Stk. 1 At skabe mænd der er til at være sam men med for andre.

Stk. 2 At skabe et forum for kedelige oplevelser.

Det fremgår desuden af ved tægterne at man kan eksklu deres ved foreningsskadelig virksomhed, herunder lidt for morsom optræden.

Der betales ikke kontingent til foreningen. De medlem mer der deltager i forenin gens udflugter mv. deles om udgiften til det enkelte arrangement. Hvis der er overskud, går pengene til Forsamlingshuset. Som for mand Flemming beskriver det, skal et overskud na turligvis ikke bruges til at medlemmerne kan muntre sig med. For meget morskab ville jo indebære opløsning af foreningen.

Der afholdes generalforsam ling en gang om året på J dag (dagen hvor julebryggen fri gives)

Nogle af foreningens med lemmer mødes torsdag aften i vinterperioden, bl.a. for at forberede opsætningen af de mange kravlenisser som for eningen er kendt for at op sætte på huse/ stakitter mv.

Der laves enkelte nye nisser,

ofte af nye tilflyttere. El lers renoveres de nisser som er mærket af tidens tand. Flemming har ikke et præ cist tal på hvor mange nisser foreningen råder over, men husker at der et par år efter starten af foreningen i 2002 var omkring 80 nisser. Fle re er kommet til siden. Nis serne sættes op lørdagen før første søndag i advent.

Flemmings fortælling om De kedelige mænd i Brudager, er båret af både humor og selvironi. Og af tydelig glæ de og stolthed over at være en del af et velfungerende lo kalsamfund. Det er naturligt at holde øje med hinandens bygninger for at modvirke indbrud. Det er naturligt at interessere sig for, hvad an dre laver med deres huse mv. Man interesserer sig for hin andens velbefindende. Flem ming bruger vendingen ”Det er naturligt at være nysger rig” Nye beboere bliver budt velkommen af foreningen. En gåtur gennem byen in debærer oftest en snak med medbeboere.

Det opleves trygt og godt at bo i Brudager og omegn.

Brudager Ældreklub

En ganske almindelig ons dag lidt over middag mødes jeg med Ole Christiansen, som er den nye formand og Jonna Pedersen, som er den netop afgåede formand i Brudager Ældreklub. Mø det finder sted på klubbens faste mødested – Brudager Forsamlingshus. Det er ikke en helt tilfældig valgt dag, for hver anden onsdag kl. 14 mødes Brudager Æld reklub til hygge, foredrag, sang, musik, frisklavet kaffe i porcelænskopper og dejligt hjemmebag, som klubbens faste kageleverandør Jonna står for.

Skønt klokken kun er 13.15 er der allerede et højt ak tivitetsniveau i huset. De første klubmedlemmer er allerede mødt ind, og har indtaget deres plads ved de lange, fint dækkede borde. I den ene ende af lokalet er det 30 mands store herrekor Carolinekoret fra Svendborg ved at stille op. De er denne

eftermiddags kulturelle ind slag, og de ankomne med lemmer glæder sig til et gen hør med koret.

Medlemmerne

Brudager Ældreklub tæller ca. 90 medlemmer i alderen 60+, og for 2 år siden kunne MånedsAvisen fortælle om klubbens 50 års-jubilæum. På trods af navnet kommer der medlemmer fra stort set alle de omkringliggen de byer herunder Skårup og Brændeskov.

Medlemskontingentet ligger på beskedne 60 kroner om året og Svendborg kommu ne yder et tilskud på et til svarende beløb. Kommunen yder desuden hjælp til at transportere medlemmerne frem til Brudager.

Aktiviteter

Klubben har lagt et program for indeværende sæson, og ved et hurtigt kig ned i pro grammet kan jeg se. at der venter medlemmerne nogle

alsidige oplevelser. Spillegil der, Musik, sang og foredrag med et varieret indhold o.a. Julen fejres med en juleaf slutning og sæsonafslutnin gen i foråret byder på en til bagevendende tradition, idet der hvert år serveres suppe og peberrodskød og efterføl gende auktion over medlem mernes medbragte pakker.

1-2 gange om året tager klubben på endagstur med bus. Og i maj gik til turen til Reersø på Sjælland, hvor der var indlagt en havevan dring. Turene afsluttes som regel med at aftensmåltidet indtages på en hyggelig lan devejskro.

Sæsonen starter altid med den årlige generalforsam ling.

Der er stadig plads til nye medlemmer i Brudager Æld reklub, og skulle du få lyst til at høre mere om klubben, er du velkommen til at kontak te formanden Ole Christian sen på tlf. 4036 2060

Tekst: Mogens Stampe

Formand Ole Christiansen t.h. får de sidste aftaler på plads med musikken

Jonna sørger for kaffen

Fotograf: Marianne Tolstrup

Bak op om Vormark Forsamlingshus

I forsamlingshuset

VI HAR:

• 9 gange banko om året med spisning

• Jagtmiddage og Julefrokoster

• Foredrag, koncerter mm

• Juletræsfest

• Private fester og andre begivenheder

• Møder og andre større forsamlinger

• Et fantastisk værtspar, som søger godt for gæsterne

MEN vi har brug for nye kræfter til begge bestyrelser i huset.

Den ene bestyrelse er for hu set, og den anden er for hu sets venner.

Kom og vær med til vores generalforsamling med spis ning. Husk tilmelding

Susanne Ullerlund 4045 1294

JULEN NÆRMER SIG

Når denne udgave af Måneds avisen udkommer, er der kun 4 uger til 1. søndag i advent og som sædvanlig vil Hesselager Sogns Borgerforening rejse et juletræ på pladsen foran Hes selager Hotel, i modsætning til foregående år, har vi i bestyrel sen i år indkøbt nye solcelle lyskæder til træet. Vi håber, de lever op til vores forventninger, men set ud fra den nuværende energikrise, hvor vi alle skal spare på energien, vil vi på den måde sikre julebelysning i Hes selager.

Juletrekanterne sættes som sædvanlig op i Langgade, Østergade, Skolegade og Vor mark Bygade, da de som foregå ende år monteres med lyskæder med batteri.

Juletræet ved Hesselager Hotel pyntes d. 25. november om for middagen. Traditionen tro sker dette sammen med Hesselager Børnehave.

til Damestenen

masse garn sponsoreret af Hjelholt Uldspinderi og fra div. privatpersoner, så der er nok garn til at strikke og hækle af for de ca. 30 damer, som sidder hjemme og strik ker og hækler til tæppet. Har du lyst til at strikke eller hækle til tæppet er du vel kommen til at kontakte Ann Strandhauge på tlf. 23405746

Hvis du allerede strikket el ler hæklet til tæppet, må du meget gerne sende en sms med oplysninger om, hvor mange du har færdige, så vi kan få gang i vores tællerør i Meny.

På vegne af Hesselager sogns Borgerforening Ann Strandhauge

Hesselager Sogns Borgerforening

VINTER 2022

RIMMET FRISK FANGST

Granatæble, puffet ris, pære og soya-lime Kr. 185,-

DAGENS FANGST

Løgpurè med citron, sprød kål, spinat og rødvinsglace Kr 185,- / Som hovedret kr. 315,-

JORDSKOKKER I VARIATION

Som bagt, cruditè og skum serveret med letrøget frilandsgris Kr. 185,-

GRÅAND

Bagt æblekompot samt syltet æble, pommes Anna og andeglace Kr. 315,- Som hovedret

UDVALG AF TEMPEREREDE OG VELMODNE GÅRDOSTE

serveret med friskbagt knækbrød samt sortiment af syltede og henkogte garniture. Kr. 185,-

KEJSERINDERIS

Serveret med mandaringanache og kirsebærsorbet Kr. 165,-

4 retter DKR. 645.- Vinmenu med 4 glas vin DKR. 495.-

5 retter DKR. 695.- Vinmenu med 4 glas vin DKR. 610.-

6 retter DKR. 755.- Vinmenu med 4 glas vin DKR. 725.-

NYTÅR 2022

SVAMPETERRINE MED GRAVET DÅDYR

Sprødt knæk og urter

URTEBAGT FILET AF TORSK - Kan også vælges som hovedret hvidvinsskum MEDAILLON AF OKSEMØRBRAD eller FYNSK DÅDYRFILET tillæg á kr. 30.- pr. kuvert. bagt gulerod, letsyltede skalotter samt Pommes Anna og rødvins glace

5 stk. MODNE GÅRDOSTE med syltede nødder og husets knækbrød

TIRAMISU MED HAVTORN marinerede solbær og sprød marengs

Til menuen medfølger Broholms gode brød 3 retters nytårsmenu á kr. 455,4 retters nytårsmenu á kr. 575,5 retters nytårsmenu à kr. 695,-

Fuld Nytårs-Galla

5 retters menu, sødt til kaffen, kransekage til kl. 24.00, natmad á kr. 795.Mulighed for tilvalg: CAVIAR (10 gram) med creme fraiche – rødløg og purløg á kr. 195.-

CHARCUTERI OG TAPAS A LA BROHOLM

Fynsk tapas med udvalg af charcuteri og oste med oliven samt pesto og kryddermayo á kr. 145.-

- kan serveres til Dronningens nytårstale, eller som natmad Broholms hjemmelavede petit four - 4 stk. pr. pers. - á Kr. 75.Kransekage stang til kl. 24.00 - 1 stk. nok til 2 pers. - á Kr. 65.- pr. stk.

Millioner på vej til løft af Hesselager

Hesselager har fået 10,56 mio. kroner til områdefornyelse fra Svendborg Kommunes landsbyfornyelses pulje. Men hvad kan pengene bruges til? Og hvordan går man i gang?

Alle lokale borgere inviteres til at sætte præg på projektet. Få indblik i rammerne her.

Gennem de sidste tre år har mange landsbyer og boliger ude i det åbne land nydt godt af midlerne fra en landsdækkende statslig landsbyfornyelsespulje. Puljen skal blandt andet hjælpe til at forskønne bygninger og rydde op i de mindre byer. Der er blevet uddelt midler til man ge forskellige projekter, som på hver sin vis løfter de fysiske om givelser uden for de store byer: Lige fra renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger til udbedring af forsamlings huse, fornyelse af fælles byrum og nedrivning af skæmmende byggeri.

I Svendborg Kommune har puljemidlerne hidtil gået til forskønnelse af private boliger, nedrivninger og opgradering af forsamlingshuse.

Nu er det Hesselagers tur til at få tildelt midler til at give udvalgte dele af byen en kærlig hånd.

Plan- og Lokalsamfundsudval get har nemlig øremærket godt 10 mio. kr., som kommunen i tæt samarbejde med borgerne i og omkring Hesselager kan bruge til såkaldt områdeforny else.

Det er blevet besluttet, efter at udvalget har fået resultaterne af en omfattende lokalområde analyse af udviklingspotentialer i kommunen. Den viser, at sær ligt Hesselager kan nyde godt at et løft set i forhold til andre dele

af kommunen, der allerede ny der godt af forskellige faciliteter og fortrin.

Hvad skaber liv og binder lands byen sammen?

Hesselagers borgere skal nu sammen med kommunen finde frem til, hvad der kan give byen et godt løft for fællesskabet. Hvad kan være med til at gøre byen til et bedre sted at leve, be søge og måske slå sig ned i for nytilkomne?

De reserverede puljemidler skal primært gå til udendørs anlæg, som skaber en mærkbar og po sitiv forandring, og som alle har adgang til. Man kan blandt andet vælge at etablere eller forskønne torve, pladser, lege pladser, stier, vejanlæg – ja, stort set alt imellem bygningerne.

Der er rig mulighed for at tænke kreativt og udforske mulighe derne for byens udendørs rum, så de eksempelvis kan skabe glæde på tværs af aldersgrupper og interesser i Hesselager.

Nogle af midlerne kan også bru ges til projekter, som understøt ter områdefornyelsen fx i form af midlertidige anlæg, events og lignende.

”Jeg vil da bestemt anbefale, at man går efter at tænke i noget, der er bidrager til byens fælles skaber og kan sætte et varigt, positivt aftryk på Hesselager”, fortæller Lone Plovstrup. Hun

er planlægger i Svendborg Kom mune og tovholder på projektet fra kommunes side.

”Både i Kværndrup og i Korinth har borgerne arbejdet med om rådefornyelse, som vi kan lade os inspirere af. Jeg tænker det vil være oplagt med en inspira tionstur til vores nærmeste na bokommune, hvis folk fra Hes selager er friske på en bustur. I Korinth er de fx enedes om en overordnet vision for Korinth som Naturkulturby, som er fol det ud i konkrete udviklings projekter. Heri indgår blandt andet et nyt kulturelt mødested ved deres nedlagte station, hvor mange forskellige aktiviteter samles og giver mulighed for nye synergier og bekendtskaber.

Et godt eksempel på områdefor nyelse til glæde for fællesskabet i byen.” siger Lone Plovstrup.

Private huse er som udgangs punkt ikke en del af projektet.

Dog kan det komme på tale at rive en forfalden privat bygning ned eller istandsætte noget pri vatejet, der på en eller anden måde hænger sammen med og påvirker det offentlige by rum, som man ellers ønsker at forskønne.

Det praktiske: Hvad skal der ske herfra?

➢ Svendborg Kommune vil i første omgang nedsætte en lokal følgegruppe, som med deres lokale kendskab kan fungere som bindeled mellem

lokalsamfundet og kommu nen. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre en bred re præsentation af borgergrup per fra området og overveje, hvordan man får alle med ombord, og om der eksem pelvis skal sikres plads til en ungerepræsentant i følge gruppen.

➢ Følgegruppen skal i første omgang hjælpe med en dyb degående kortlægning af by ens potentialer og svagheder.

➢ Herefter vil der blive indkaldt til et stort fælles borgermøde i Hesselager kort inde i det nye år. Til mødet skal kommu nen og byen i fællesskab blive enige om en vision og udpege udviklingstemaer, som der kan arbejdes videre med.

➢ Plan- og Lokalsamfundsud valget får forelagt resultatet af borgermødet i februar, så der er grønt lys for at indmelde til staten om brug af lands bypuljemidler for 2021 inden for fristen den 28. februar 2023.

➢ Den første opgave er at ud arbejde et såkaldt område fornyelsesprogram i løbet af 2023, som nærmere redegør for projektets vision, konkre te delprojekter, tidshorisont, økonomi mv. Der skal også ses på, om områdefornyelse kan aktivere private investe ringer i området, som kan bi

10.560.000 kr.

drage til en gunstig udvikling af byen.

➢ Når programmet ligger klar går startskuddet for realise ring. De godt 10 mio. kr. skal være brugt inden for fem år for at få del i de statslige pul jemidler. Det vil sige inden udgangen af 2027.

Tanken er, at den lokale følge gruppe er med ombord hele ve jen, men at der kan ske løbende udskiftninger af bemandingen. Parallelt vil der også blive ned sat mindre arbejdsgrupper med fokus på delelementer i områ defornyelsen. Det kan fx være, hvis man som borger har en særlig interesse i at fremme et givent projekt eller kan bidrage med faglig eller social indsigt i dele af forløbet. Det kunne være lokale ildsjæle, der brænder for at forankre fællesskabet i byen, eller fagfolk som anlægsgartne re, tømrere og murere, der har praktisk erfaring fra deres ar bejdsliv. Det kunne også være borgere, som er gode til at rejse ekstra penge fra lokalområdet eller fonde, som kan supplere puljemidlerne og dermed mu liggøre endnu flere aktiviteter i området.

Plan- og Lokalsamfundsudval get har valgt at kanalisere de mange midler til én by for at borgerne oplever størst mulig reel forandring i byens udtryk, hvor pengene skal bruges. Al ternativet ville have været at sprede samme beløb tyndere ud over flere forskellige landsbyer i kommunen.

En succesfuld fornyelse af landsbyen kan i sig selv trække flere gode sideeffekter med sig, som det er set i andre projekter fra Landsbyfornyelsespuljen: Når områder generelt bliver mere attraktive, bliver beboe re og de erhvervsdrivende ofte også mere stolte af deres lokal område, indbyggertallet kan stige og det lokale butiksliv blive styrket.

Et andet resultat er den afsmit tende effekt på kommunens andre landsbyer. Håbet er at områdefornyelsen i Hesselager kan tjene til inspiration for pro jektidéer og nye samarbejds former, som styrker det lokale landsbyfællesskab andre steder i kommunen.

Ét projekt, mange muligheder

Fotograf: Marianne Tolstrup

Gudmekongens Land

MånedsAvisen har indhentet et par umiddelbare reaktioner fra nogle af byens borgere.

Elsebeth og Arne på Gudmevej:

Uden at have sat os ind i vilkåre ne for tilskud fra landsbyfornyel sespuljen - eller om det i det hele ta get kan lade sig gøre – giver vi hermed et par umiddelbare ideer.

Det tager mindre end 1 minut at køre igen nem Hesselager på Nyborg-Svendborg lande vejen (Langgade).

Den strækning trænger i hvert fald til ”for nyelse”, hvis byen skal give et godt første håndsindtryk.

Hastigheden skal sænkes ved indkørsler ne til byen ved langstrakte niveauhævninger/ bump - eller anden foranstaltning.

Eller hvad med en rundkørsel i kryd set ved hotellet - med en skulptur i granit/ træ af Damestenen, Gudmekongen eller an det på toppen?

En anden udfordring for en kunst ner kunne være at skabe en skulptur ud af stammen fra den fældede blod

Lokalområdeanalysen

2022 ligger offentligt tilgængelig for alle på svendborg.dk/lokalområder

Landsbyfornyelsespuljen

Midlerne til områdefornyelsen kom mer fra en overordnet statslig lands byfornyelsespulje. Herfra kan kom munen søge refusion af 60 pct. af sine udgifter til relevante tiltag.

Svendborg Kommune er derfor pro jektejer på områdefornyelsen og an svarlig for proces, økonomi og anlæg og at der er taget højde for fremtidig drift.

Det er dog et kriterie for uddeling af midlerne, at lokalsamfundet aktivt er inddraget i beslutningen om, hvordan pengene bedst kan bruges i fællesskab i landsbyen.

bøg ved genbrugspladsen. Her kun ne det i øvrigt også være en god idé med en niveauhævning/bump eller tilsvarende ha stighedsdæmpende foranstaltning.

Og nu, vi er på Gudmevejen, kun ne man måske i samarbejde med C.C. Jensen gøre det nyetablerede græsområde til et na turområde med diverse træer og buske – til gavn for dyr og mennesker.

Stokkebækken har sit snoede løb i kanten af Hesselager. Den lokale skole har sit navn her fra.

Hvad med at anlægge en natursti fra Møl levej (Hesselager Møllegård) til Galdbjerg Kohavevej (Hesselager Plejecenter) – gerne hele strækningen, men ellers så meget som muligt.

Men ellers må det være vigtigt, at byen bli ver attraktiv for børnefamilier og ikke mindst for de 14-18 årige.

Men det er der andre, som er meget bedre til at komme med ideer til.

Nickolas og Jonna på Østergade:

Først stort tillykke til os alle i Hesselager.

Vores første tanke var dejligt, at der bliver tænkt på vores område... Og så det næste? Hvad mon alle de penge skulle gå til? og vi var også lidt i tvivl om hvad de måtte bruges på? Vi begyndte som mange andre at snakke om, hvad vi ville gøre hvis vi bestemte... og turde drømme stort.

En stor dejlig moderne multiplads/ legeplads centralt i Hesselager ”Et aktivt uformelt Mø dested” (Måske på/omkring sportspladsen eller skolen).

Der kunne måske i samarbejde med Danbo møbler etableres fælles parkeringsplads på det grønne areal bag møbelforretningen og så kunne sportspladsens gamle parkering laves til multiplads (legeplads/skaterpark/ madpakke plads mv.)

Et sted hvor familien og fællesskaber kan samles. Et sted hvor vi viser,at vi gerne vil den nye generation af Hesselager-borgere.

En støbt skateboard/rulleskøjte/løbehjuls bane/park med forskellige sværhedsgrader. Det er i hvert fald vores søn på 12 års største ønske. Kan integreres med legepladsen.

Derudover er det også vigtigt for os at byen ser præsentabel ud, når du bor, kommer til eller kører igennem byen, og hvor vi skaber opmærksomhed og nysgerrighed for vores by.

Helt klart flere blomster ved indkørselsveje ne til byen.

En opgradering af gåturs-mulighederne i og omkring byen og evt et kort til tilflytte re. Måske med et ”videns”spil med historien om/for Hesselager (via en App og nogle små skilte rundt i byen)

Opkøb af byens gadekær og oprensning, så gadekæret igen kan bruges til at stå på skøj ter og give gode oplevelser for byens små og store borgere.

Vi uddyber gerne vores tanker og ideer

Fotograf: Marianne Tolstrup

Fotograf: Marianne Tolstrup

Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning

Foreningens næste arrangement holdes

Lørdag den 12. november kl. 13-17: Arkivernes Dag med Åbent Hus i Arkivet.

Kl. 14-15.30: ”Dengang i 50´erne – noget om erindringer”. En fortælling i ord og billeder af historiker Gunner Steenberg, Svendborg. Der fortælles om perioden 1950-60, som var præ get af landbrugslandet, Marshallhjælpen, Ferguson-traktoren, fjernsynet, bilen, parcelhuset, ferierejserne m.m. Befolknin gen vandrede fra land til by. Kvinderne kom på arbejdsmar kedet. Amerikaniseringen satte sig på kulturen.

Alle er velkomne, men tilmelding på 2373 7441 er nødvendig. Pris for foredrag med kaffe og kage: Medlemmer 80 kr. –ikke-medlemmer 100 kr.

Mødested: Stokkebækskolen afd. Gudme, Storkehavevej 9, 5884 Gudme.

Torsdag den 24. november kl. 19-22 ELLER

Tirsdag den 29. november kl. 19-22: Besøg på Bryggeriet Refsvindinge. Bryggeriet markedsfører sig som ”Ægte fynsk kvalitet siden 1885”.

Besøget består af rundvisning og ølsmagning, hvorunder også bryggeriets historie fortæl les.

Kaj Grønbæk

Kasper Green Larsen

datalogi, Institut

Aarhus

Bryggeriet Refsvindinge blev stiftet af Hans Poul Rasmussen den 15. april 1885.

Bryggeriet Refsvindinge er specielt kendt for deres Ale nr. 16, der i 1997 blev kåret som Danmarks bedste øl, og blev kåret som 3. bedste øl på verdensplan.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig på 2373 7441.

Pris: Medlemmer 140 kr. - Ik ke-medlemmer: 160 kr.

Mødested: Nyborgvej 80, 5853 Refsvindinge.

Jacob Giehm Mikkelsen professor

dicin, Institut for

Universitet