
1 minute read
Indvielse af Beths Hus i Lundeborg
Efter en lang og krævende proces kan foreningen bag Beths Hus endelig invitere til indvielse af det unikke og meget idylliske Kulturformidlings- og Madpakkehus i Purreskoven ved Fru Møllers Hus. Huset er indrettet i en gammel hesteomgang.
MånedsAvisen ønsker tillykke med huset, som vi glæder os til at tage i brug, og håber at mange lokale og turister vil besøge Beths Hus.
Her fortæller projektansvarlig Lene Thiele om det store arbejde med at renovere og etablere huset.
Fra Hesteomgang til Kulturformidlings og Madpakkehus
Hesteomgangen ligger i Purreskoven ved Lundeborg, som er en del af Kulturmiljø Hesselagergaard, 150 m. fra vandet og på Øhavsstien. Den tilhører ejendommen ”Skovly” og de, der går forbi, kender den store eg udenfor huset, og så er det der, Fru Møller har boet.
Hesteomgangen er opført i start/midten af 1800-tallet. Den var med til at tilvirke teglsten til et teglværk tilhørende Hesselagergaard. Hesteomgangen har en stor historisk og kulturel værdi, da der kun findes 8-10 stk.
Tilmelding på SMS 26582967
Parkering på Hesselagergårdsvej ved indgang til Purreskoven herefter en lille gåtur.