Blå Planets undervisningstilbud til folkeskole- og gymnasieelever
Dyk ned i havets hemmeligheder og lær med alle sanser!
Oplev, opdag og forstå vandets verden
Bliv en haj til naturfag – uden at få vådt hår
Danmarks Akvarium, har siden 1939 formidlet om livet i vand, længe før det blev moderne at interessere sig for miljø og biodiversitet.
Siden akvariets åbning har mere end 10 mio. gæster besøgt os, og tusindvis af skoleklasser har modtaget undervisning.
Indhold
Indskoling: 0.-3. klasse
Mellemtrin: 4.-6. klasse
Udskoling: 7.-10. klasse
Specialklasser: 0.-10. klasse
På Den Blå Planet, Danmarks Akvarium fremviser vi ca. 24.000 dyr og mere end 700 arter. Mange af dem er desværre truet i naturen. Udover at formidle og undervise, spiller akvarier som Den Blå Planet en meget vigtig rolle i arbejdet med naturbevarelse – f.eks. er Den Blå Planet med i over 50 avls- og bevaringsprojekter verden over.
Vi tror på, at jo mere viden de yngre generationer får om naturen og havets dyreliv, desto mere fascinerede bliver de, og dermed får de også lyst til at beskytte det.
Vores opgave er derfor på en underholdende og lærerig måde at undervise eleverne om de mange spændende dyr og fisk, der findes i verdens have, søer og floder, og dermed hjælpe til at sikre biodiversitet og bevare et rigt dyreliv for fremtidens generationer.
Havenes dyr er svært tilgængelige for de fleste, og for mange skoleelever er et besøg på Den Blå Planet det første møde med det marine liv.
Når I deltager i vores undervisningstilbud, får I en enestående mulighed for at ”bryde akvarieruden ned” og opleve nogle af vandets beboere helt tæt på.
Undervisningen foregår i vores specialdesignede undervisningslokaler, som er de eneste af sin art i Danmark. Her er der adgang til mange forskellige dyr, der lever i vandet, uanset om de lever i koldt ferskvand, varmt ferskvand, koldt saltvand eller varmt saltvand. Alle vores forløb bliver ledt af to dygtige undervisere, for at sikre, at jeres elever får en dag med læring på højt niveau.
Magasinet ’Vand og Væsener’ viser vores store og alsidige undervisningsprogram, som er tilgængeligt for alle skoler i Danmark. Skulle din skole ønske et helt andet emne, er du altid velkommen til at kontakte vores undervisningsafdeling og høre nærmere om mulighederne.
Den Blå Planet er en erhvervsdrivende fond, der ikke modtager nogen form for offentlige tilskud eller støtte, og derfor er vi nødsaget til at tage betaling for undervisningen. Der er alene tale om betaling af de reelle omkostninger for de forskellige undervisningsforløb, hvor vi stiller vores meget dygtige undervisere til rådighed.
Jeg håber, I har lyst til at tage jeres elever herud. Hvis vi sammen påvirker de kommende generationer til at passe godt på livet i havet, er jeg sikker på, at vi sammen kan gøre en forskel for alle de væsener, der lever i vand.
Jeg glæder mig til at se jer på Den Blå Planet.
De bedste hilsner
Jon Diderichsen
CEO, Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
UNDERVISNINGSFORLØB MÅLGRUPPE PRISER 2026
INDSKOLINGEN: 0.-3. KLASSE
Form og fart 0.-2. klasse 995
Skjulte skabninger 0.-2. klasse 995 DKK
Er arowanaen sur? 0.-3. klasse 995 DKK
Hvem spiser hvem? 0.-3. klasse 995 DKK
Sans med krabber 0.-3. klasse 995
Vild med vandhullet 0.-3. klasse 995
MELLEMTRINNET: 4.-6. KLASSE
Det vilde vandhul 4.-6. klasse 995 DKK
UDSKOLINGEN: 7.-10. KLASSE
Praktisk information
Besøg med grundskole- og gymnasieklasser
Vil du have din klasse på ekskursion til Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, skal du altid bestille besøget på forhånd, uanset om du vil afsted på egen hånd, eller om du vil have undervisning i Undervisningsafdelingen. Vil du afsted på egen hånd, uden undervisning, skal du bestille skolebilletter.
Skolebilletter skal bookes på bookingportalen og betales med EAN, eller ved indgangen til Den Blå Planet. Skolebilletter sælges ikke uden booking er foretaget på forhånd.
Hvordan kommer man til Den Blå Planet
Metro: Vi bor 600 meter fra Metroen. Stå af ved Kastrup Station og gå ad Alleen i østlig retning, indtil du kommer til Den Blå Planet. Metrolinien hedder M2, og den går med få minutters mellemrum.
Bus: Du kan også komme til Den Blå Planet med bus. Spring på (eller skift til) linie 5C mod Lufthavnen, og stå af ved det stop, der hedder Den Blå Planet. Herfra skal du gå ca. 200 meter.
Tog: Kommer du fra den vestlige del af Danmark, kan du med fordel tage toget til Kastrup Lufthavn. Herfra har du ét stop med metroen, eller du kan gå 1,5 km til Den Blå Planet.
Bil: Vi bor næsten lige ved motorvejen. Kommer du med E20 fra Øresundsbroen, skal du dreje af ved frakørsel 15. Kommer du med E20 vestfra, skal du dreje af ved frakørsel 16.
Vores lokaler
Undervisningsforløbene foregår primært i vores lyse, rummelige lokaler på 1. sal, som er lukket for øvrige gæster. Her har vi specialdesignede vandborde, hvor eleverne kan arbejde med både fersk- og saltvandsdyr. Adgang til bordene kan tilpasses i højden, så alle kan komme tæt på dyrene. Afhængigt af forløbet arbejder eleverne med levende havdyr, vand fra Øresund, stofmaling og andre materialer, så vi anbefaler praktisk tøj, der gerne må blive beskidt.
Undervisningen starter med en dialogbaseret introduktion til dagens tema, efterfulgt af praktisk arbejde ved vandbordene. Efter en fælles opsamling afrundes forløbet med en tur i udstillingen, hvor vi genbesøger emnet ved et af vores akvarier. Forløbene er designet, så de kan stå alene uden forberedelse eller efterbearbejdning, men på vores hjemmeside finder I supplerende materiale, hvis I ønsker at dykke dybere ned i emnet.
Er dine elever nysgerrige på, hvordan fisk svømmer hurtigt gennem vandet?
En verden af tilpasninger i vandet
I forløbet Form og fart tager vi eleverne med på en praktisk og lærerig rejse, hvor de undersøger, hvordan form og funktion spiller en afgørende rolle for fiskens bevægelsesevner. Gennem eksperimenter og observationer får de indsigt i, hvad der gør fisk hurtigere – og hvorfor nogle fisk er bedre til at svømme end andre.
Fysikken bag fiskens fart Hvordan påvirker vandets egenskaber fiskenes evne til at svømme hurtigt? Eleverne lærer om vandets modstand, og hvordan det er svært at bevæge sig hurtigt i vand i forhold til luft. Vi undersøger også, hvorfor nogle fisk som tunfisken kan nå meget høje hastigheder, mens andre arter, som maller, svømmer langsommere. Gennem en række praktiske forsøg og modeller får eleverne lov at undersøge, hvordan forskellige fisks former og finner påvirker deres hastighed.
Praktiske eksperimenter og observationer
Forløbet er fyldt med praktiske aktiviteter, hvor eleverne selv får lov til at teste, hvordan forskellige fiskeformer påvirker modstand i vandet. Ved vandbordene skal de prøve at efterligne fisk som hundestejlen og mallen og mærker selv, hvordan en strømlinet form gør det lettere at svømme hurtigt. Gennem eksperimenter med både og propeller lærer de også, hvilken form på halefinnen der giver det bedste afsæt.
Observation i akvariet
Forløbet afsluttes med en tur til udstillingen, hvor eleverne får mulighed for at observere levende fisk. Her vil de blandt andet se, hvordan fisk bruger deres halefinne til at svømme hurtigt væk fra fjender. Med øget forståelse for fiskenes tilpasninger kan eleverne senere observere andre fiskearter og reflektere over deres egne erfaringer.
Og hvorfor sidder stenfisken helt stille i timevis?
Camouflage eller gemmeleg?
I undervisningsforløbet Skjulte skabninger får de yngste elever lov til at opleve, hvordan dyr i havet gemmer sig – eller går i ét med omgivelserne.
Forløbet giver en sanselig og undersøgende introduktion til camouflage og dyrs adfærd i naturen, hvor eleverne med egne øjne og hænder opdager, hvordan dyr overlever i det skjulte.
Sanser i spil – se, mærk og lær
Gennem undersøgelser ved vandbordene skal eleverne selv arbejde med camouflage. De flytter fladfisk mellem forskellige slags bundmaterialer og observerer, hvordan fisken skifter farve og mønster for at skjule sig bedst muligt. Det er sanseligt, konkret og nærværende – og samtidig en legende introduktion til naturvidenskabelige metoder som observation, hypotesedannelse og eksperiment.
Oplevelser i udstillingen
Forløbet inkluderer også en demonstration i udstillingen, hvor eleverne ser, hvordan fiskene reagerer på fare – nogle flygter, andre gemmer sig, og enkelte forbliver helt stille. Her får eleverne et indblik i dyrenes adfærd og overlevelsesstrategier i et naturligt, men kontrolleret miljø.
Fra oplevelse til forståelse
Med en kombination af levende dyr, undersøgelser og fortællinger kobler forløbet oplevelser med faglige begreber som camouflage, farvetegning, adfærd og overlevelse. Eleverne får en dybere forståelse for, hvordan dyr er tilpasset deres omgivelser – og hvorfor det ofte er dem, man ikke ser, der er de mest interessante.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til camouflagens betydning for dyrets overlevelse.
Eleverne får kendskab til, at camouflage både kan være farvetegninger, form og adfærd.
FUN FACT
En skjult fladfisk kan på et splitsekund springe frem og snuppe et bytte, før det overhovedet opdager noget.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til, at der er forskellige levesteder i vandet, og at fiskens udseende og adfærd hænger sammen med levestedet.
Eleverne får konkrete erfaringer med at undersøge og diskutere fisks udseende.
Eleverne indretter modelakvarier, med udgangspunkt i de forskellige fisks behov.
Når børn ser på en fisk med mundvigen trukket nedad, kan de hurtigt finde på at kalde den ”sur”. Men bag udtrykket gemmer sig et hav af viden.
Fisk med personlighed I forløbet “Er arowanaen sur?” arbejder vi med at give de yngste elever konkrete erfaringer med fisk, levesteder og tilpasning. Eleverne bliver små forskere, når de undersøger, hvordan fiskens form og mundplacering afslører, hvor den lever. Med billedkort, modeller og levende fisk får eleverne en sanselig og håndgribelig naturfagsoplevelse, hvor de lærer ved at se, røre og diskutere.
Fra observation til akvariebyggeri Forløbet kombinerer klassesamtaler med praktisk arbejde i små grupper. Eleverne starter med at observere fiskens krop og adfærd, og derefter designer de deres eget akvarium, tilpasset netop deres fisks behov. Hver gruppe får en fisk og skal vurdere, hvilke materialer den har brug for – sand, planter, rødder? Når deres idé er vendt
med en underviser, går de i gang med at bygge. Her kobles fantasi med faglig viden: Hvorfor skal guppyen have flydeplanter? Hvorfor trives kobbermallen bedst med sten på bunden? Undervisningen giver eleverne et sprog for naturvidenskabelige begreber som tilpasning, overlevelse og levesteder – uden at det bliver tungt.
En oplevelse eleverne husker
Vi slutter forløbet med en demonstration i udstillingen, hvor eleverne oplever, hvordan fisk fanger bytte fra vandoverfladen. Det er en oplevelse, der rykker forståelsen ud af klasseværelset og ind i virkeligheden. “Er arowanaen sur?” er en lærerig, legende og uforglemmelig start på elevernes naturfaglige rejse. Og måske er arowanaen slet ikke sur, men bare super tilpasset sit liv i vandoverfladen?
FUN FACT
Arowanaen kan springe over en halv meter op af vandet for at fange sit bytte!
Eleverne får kendskab til, hvad et økosystem er og hvilke udfordringer, økosystemet står overfor.
Eleverne får konkrete erfaringer med at undersøge og bygge deres eget økosystem.
I dette praksisnære og engagerende forløb inviterer vi jer med ned i det danske ålegræsbælte – et livligt og komplekst økosystem fyldt med spændende dyr og vigtige forbindelser.
Leg, læring og levende dyr
Forløbet starter i vores undervisningslokale, hvor eleverne introduceres til begreber som fødekæde, rovdyr, byttedyr, planteædere og nedbrydere. Gennem samtale, fælles refleksion og visuelle eksempler kobler vi den faglige viden til noget, eleverne allerede kender – og gør det forståeligt og vedkommende for selv de yngste klassetrin.
Design jeres eget økosystem
Herefter får eleverne mulighed for at arbejde kreativt og undersøgende. I små grupper designer de deres eget modelakvarium ud fra et specifikt dyr fra ålegræsbæltet. Hvilke materialer har dyret brug for? Hvor kan det gemme sig? Får det ilt nok? Eleverne vælger selv blandt forskellige materialer og begrunder deres valg. Til sidst sættes det levende dyr i, og akvariet bliver til et lille habitat – skabt af børnene selv.
Menneskets rolle i naturen
I slutningen af forløbet sætter vi fokus på, hvordan vores vaner og valg påvirker havmiljøet. Hvad sker der, hvis ålegræsset forsvinder? Og hvordan kan vi hjælpe naturen – helt fra vores eget hjem? Med konkrete eksempler og en åben samtale bliver bæredygtighed gjort forståeligt og nærværende. Vi slutter af foran vores store planteakvarium, hvor eleverne får mulighed for at se et rigtigt, levende økosystem – fyldt med fisk, planter og skjulesteder. Her kobles alt det lærte sammen i en visuel og sanselig oplevelse.
FUN FACT
Mange fisk og smådyr bruger ålegræs som ”børnehave”, fordi det beskytter dem mod rovdyr.
Vidste du?
Krabber er ofte aktive om natten og bruger lugt og smag til at finde føde i mørke omgivelser.
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 0.-3. klasse
• Maks. deltagerantal:
28 elever + 3 lærere
• Fag: Natur/teknologi
• Temaer: Dyrs sanser, sanser hos mennesker, tilpasninger, miljø, eksperimenter
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
Sans med krabber
Hvordan finder en krabbe sin mad? Med næsen? Med øjnene? Eller med benene?
Et sanseeventyr i havets dyb I dette forløb tager vi eleverne med på opdagelse i havdyrenes sanseverden. Gennem legende eksperimenter og nærkontakt med levende krabber bliver eleverne klogere på, hvordan dyr sanser –og hvordan elevernes egne sanser adskiller sig fra dyrenes.
Fra følekasser til fodring
Undervisningen begynder med at aktivere elevernes egen sanseoplevelse. Ved hjælp af følekasser, smagsprøver og samtale om menneskets sanser forberedes de på at undersøge, hvordan krabber bruger sanserne i deres liv på havbunden. Dernæst skal eleverne selv fodre levende krabber og undersøge, hvordan de finder og vurderer føde – ved at følge lugtspor i vandet og smage med benene.
Naturfag med hænderne i vandet
Forløbet er praktisk og undersøgende, og eleverne arbejder i små grupper omkring vandborde med levende dyr. Undervisningen styrker deres forståelse for tilpasning, sanser, miljø og adfærd, og de lærer at gennemføre simple forsøg og tolke adfærdsobservationer. Underviseren guider og formidler hele vejen, og I får en levende og lærerig oplevelse sammen.
Et indblik i dyrenes verden Gennem eksperimenter, observationer og dialog får eleverne en ny forståelse af, hvordan sansning former dyrs adfærd. De oplever, at dyr – ligesom mennesker – har forskellige måder at orientere sig i verden på, afhængigt af deres miljø. Efter besøget vil eleverne se både dyr og sanser med nye øjne.
Eleverne får kendskab til dyrs sanser i vand.
Eleverne får kendskab til, at dyr, der har forskellige levesteder, bruger forskellige sanser.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til, at der findes forskellige habitater i et vandhul.
Eleverne får viden om de dyr, man kan finde i et dansk vandhul og de tilpasninger, dyrene har brug for, for at kunne leve der.
Foregår primært udendørs, så husk praktisk tøj og sko!
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 0.-3. klasse
• Maks. deltagerantal: 28 elever + 3 lærere
• Fag: Natur/teknologi
• Temaer: Smådyr i vand, fangstmetoder, levesteder, tilpasning og adfærd
FRA APRIL
TIL OKTOBER
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
Vild med vandhullet
Natur/teknologi i børnehøjde – med net, riste og nysgerrighed som redskaber
Det begynder med en spand vand
Når man sætter et net i vandet og trækker det op igen, følger en helt ny verden med op. Vild med vandhullet er et praktisk og sanseligt forløb, hvor de yngste elever får fingrene i det våde element og møder livet under overfladen. Her bliver de små forskere for en dag – det er ikke nødvendigt at kunne læse for at være nysgerrig.
Hvad gemmer der sig i det grønne vand?
Forløbet foregår omkring vores udendørs vandhul, hvor eleverne i små grupper bruger rigtige biologredskaber til at finde dyr i vandet. De lærer, at forskellige dyr lever forskellige steder – nogle svømmer frit i vandsøjlen, andre gemmer sig i mudderet eller sidder fast på planter. Ved at bruge riste og net opdager eleverne, hvordan redskabet afslører, hvor dyret hører til i vandhullet.
Fra fangst til forskning
Efter indsamling skal dyrene undersøges. Med lupper, pipetter og billednøgler identificerer eleverne deres fangst og taler om, hvordan dyrenes udseende hænger sammen med det sted, de blev fundet. Det giver en konkret forståelse af tilpasning og levesteder – helt uden behov for tunge fagudtryk. Herefter sætter eleverne selv dyrerne tilbage i vandhullet.
Fra det små til det store
Vi slutter i udstillingen, hvor børnene kan sammenligne deres egne fund med dyrene i vores store akvarier. Her begynder forståelsen for, at naturen hænger sammen – fra det mindste vandhul til de store have. Og hvem ved – måske spirer en fremtidig biolog her?
Vidste du?
Vandhullerne forandrer sig med vejret – når det regner, får dyrene nye steder at gemme sig.
Vidste du?
Fisk, der lever i åbent vand, har ofte en slank og torpedoformet krop – perfekt til at svømme hurtigt.
Foregår primært udendørs, så husk praktisk tøj og sko!
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 4.-6. klasse
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
LÆRINGSMÅL
Eleverne får viden om, at der findes forskellige habitater i et vandhul.
Eleverne får viden om de dyr, man kan finde i et dansk vandhul og de tilpasninger, de har brug for, for at kunne leve der.
Eleverne opnår færdigheder i, hvordan man, ved hjælp af forskelligartede fangstredskaber, kan indsamle dyr fra forskellige habitater.
I Det vilde vandhul bliver naturfagene til virkelighed. Eleverne træder ud i felten med net, riste og lup og arbejder som små biologer med observation, artsbestemmelse og habitatforståelse.
Naturfag i gummistøvler
Forløbet giver faglig tyngde og praktiske erfaringer, der styrker elevernes undersøgelseskompetencer og forståelse for samspillet mellem dyr og levested.
Undersøg, fang og forstå
Undervisningen foregår ved Den Blå Planets vandhul, hvor eleverne lærer om vandhullet, dets afgrænsning og betydning som levested. Med forskellige redskaber indsamler eleverne dyr fra både det frie vand og bunden. Her arbejder de aktivt med spørgsmål som: Hvorfor lever netop dette dyr her? Hvad fortæller det os om vandmiljøet?
Biologisk blik og nysgerrige spørgsmål
Efter feltarbejdet dykker eleverne ned i deres fangst og bruger stereolup, billednøgler og artskendetegn til at identificere dyrene. De sammenligner fangstmetode og fundsted og drøfter, hvordan dyrenes form og adfærd hænger sammen med deres levested. Forløbet træner eleverne i at stille spørgsmål og arbejde systematisk med naturfaglige undersøgelser.
Fra det lokale vandhul til de store sammenhænge
Når alle dyr er sat tilbage i vandhullet, afsluttes forløbet i udstillingen, hvor eleverne genkender mønstre i dyrs tilpasning – fra små vandhulsvæsener til større akvariedyr.
Herved skabes en rød tråd fra egne oplevelser til bredere biologiske principper om levesteder, fødekæder og biodiversitet.
FUN FACT
Mange ferskvandsdyr har gæller – men nogle insekter bruger luftbobler som dykkerudstyr!
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 4.-6. klasse
• Maks. deltagerantal: 28 elever + 3 lærere
• Fag: Naturfag/teknologi
• Temaer: Levesteder, tilpasning, adfærd, form og funktion, ferskvand/saltvand
Booking-portal | Den Blå Planet
her
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til, at der er forskellige levesteder i vand, og at fiskens udseende og adfærd hænger sammen med levestedet.
Eleverne får konkrete erfaringer med at undersøge og diskutere fisks udseende.
Eleverne indretter modelakvarier, som anskueliggør de forskellige fisks behov.
Habitater i vand
Fra mundplacering til bundmaterialer: Her kobles levende observationer med faglige begreber.
Hvor lever fisken – og hvorfor?
I dette undersøgende og praksisnære undervisningsforløb skal eleverne på opdagelse i vandets levesteder og dykke ned i, hvordan fiskenes udseende hænger sammen med deres omgivelser. Gennem observation og analyse lærer de at forbinde fysiske træk som mundens placering og kropsform med fiskens naturlige habitat – overflade, midte eller bund.
Undersøg, argumentér og byg
Eleverne arbejder i små grupper med levende fisk og indretter modelakvarier ud fra deres observationer. Hvilket vand foretrækker fisken? Hvad skal der til, for at den trives? Under kyndig vejledning undersøger eleverne fiskens behov og tilpasser levestedet med passende bundmaterialer, planter og vandtype. Det er hands-on læring med naturvidenskabelig tænkning i fokus.
Faglig forankring og naturfaglige kompetencer
Forløbet styrker elevernes forståelse for dyrs tilpasning, variation og levevilkår. De træner deres evne til at stille spørgsmål, observere, forklare og argumentere med naturfaglige begreber som habitat, adfærd og hydrodynamik. Aktiviteten styrker elevernes færdigheder i at bruge deres viden i praksis og at samarbejde om biologiske undersøgelser.
En levende afslutning
Forløbet rundes af med en fælles demonstration i udstillingen, hvor eleverne møder en overfladefisk i aktion. Her kobler vi dagens erfaringer med nye observationer og styrker forståelsen af, hvordan form og funktion hænger sammen i naturen. Det er en oplevelse, der sætter sig – både fagligt og i hukommelsen.
Book
Eleverne får kendskab til blæksprutters udseende og fysiologi.
Eleverne får erfaringer med dissektion som undersøgelsesmetode i naturfagene.
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 4.-6. klasse
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
• Maks. deltagerantal: 28 elever + 3 lærere
• Fag: Natur/teknologi
• Temaer: Anatomi, evolution, adfærd, dissektion
I blækspruttens spor
Kom helt tæt på en af havets mest fascinerende og gådefulde skabninger. I dette praksisnære og lærerige forløb får dine elever mulighed for at dissekere en tiarmet blæksprutte, se en stillehavsblæksprutte i levende live og dykke ned i både anatomi, evolution og adfærd.
Bløddyr med superkræfter
Blæksprutter er langt fra almindelige havdyr. De kan svømme som raketter, skyde blæk og forsvinde på et splitsekund. I forløbet dykker vi ned i deres anatomi og tilpasninger – fra jetfremdrift og farveskifte til byttefangst og camouflage. Blækspruttens intelligens og sanser åbner for refleksioner om, hvordan dyr tilpasser sig – og hvor grænserne mellem menneske og dyr begynder at flyde.
Hænderne i havets mysterier
Eleverne arbejder i grupper, hvor de skal dissekere tiarmede blæksprutter. Her kommer sanser og nysgerrighed i spil, og eleverne får mulighed for at finde tragten, blæksækken, hornpladen og måske endda linsen i øjet. Undervisningen træner observation, præcision og respekt for naturen – præcis som en kommende biolog ville gøre det.
Fortidsdyr og fællesskab
Blæksprutter har svømmet i verdenshavene i over 500 millioner år. De deler slægtskab med snegle og muslinger, og deres udvikling fortæller om livets forandringer gennem tiderne. Forløbet giver eleverne en konkret oplevelse af evolution – med fokus på fællestræk, tilpasninger og livsformer. Forløbet afsluttes med et besøg hos en levende blæksprutte, hvor eleverne kan opleve, at blæksprutten både kan være sky, nysgerrig – og nogle gange opføre sig som en ægte havdiva.
FUN FACT
En blæksprutte har flere hjerner – én i hovedet og én i hver arm!
Vidste du?
Guitarfisken ligner en blanding af en haj og en rokke – og er beslægtet med begge.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til økosystemers opbygning og rolle, samt hvordan mennesker kan påvirke økosystemerne.
Eleverne opstiller en repræsentation af et økosystem.
Eleverne får håndgribelige erfaringer med at undersøge, diskutere og bestemme hvilken rolle, forskellige havdyr spiller i økosystemet.
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 4.-6. klasse
Booking-portal | Den Blå Planet
her
Tangnålen lever i ålegræsbælterne og ligner til forveksling en svajende ålegræsplante!
• Maks. deltagerantal: 28 elever + 3 lærere
• Fag: Natur/teknologi
• Temaer: Økosystemer, fødenet, ålegræs, forbrug
Kan du holde balancen?
Livet i ålegræsset virker langt væk – indtil man opdager, at man selv er en del af det. Eleverne ser forbindelserne mellem naturens systemer og egne valg.
En rejse ind i havets grønne vugge
I dette engagerende undervisningsforløb inviterer vi jeres elever med på en rejse til bunden af havet – nærmere bestemt til ålegræsbælterne langs de danske kyster. Her vrimler det med liv: krabber, ål, snegle og søstjerner spiller hver deres rolle i et følsomt økosystem. Forløbet giver eleverne forståelse for økologiske sammenhænge og vigtigheden af balance i naturen.
Praktisk læring med levende dyr
Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog og praksis. Ved vandbordene skal eleverne selv opbygge et økosystem med levende organismer og udpege deres roller som plante, planteæder, rovdyr og nedbryder. Med samtalekort og små eksperimenter undersøger eleverne, hvad der sker, når én rolle forsvinder – og hvordan hele systemet påvirkes. Det bliver både sjovt og lærerigt, når eleverne opdager, at selv den mindste ændring kan få store konsekvenser.
Fra havbund til hverdagsvalg
I forløbets sidste del løfter vi blikket og ser på menneskets rolle i naturen. Hvordan påvirker vores forbrugsvaner – især vores kost – livet under overfladen? Vi taler om ålegræssets tilbagegang, landbrug og næringsstoffer, men altid med nysgerrighed og fakta frem for løftede pegefingre. Eleverne opfordres til at tænke selv og drage deres egne konklusioner.
Naturfag med perspektiv
”Kan du holde balancen?” er et undervisningsforløb, der styrker elevernes faglige forståelse, men også deres evne til at tænke i systemer og reflektere over deres rolle i naturen. Det er hands-on, tankevækkende og giver stof til eftertanke – både i klasselokalet og kantinen.
Book
LÆRINGSMÅL
Eleverne erfarer, at koraller er dyr, som i deres kropsopbygning ligner søanemoner.
Eleverne får viden om, hvordan organismer kan spille sammen og drage nytte af hinanden i en symbiose.
Eleverne får viden om, hvordan samspillet er mellem dyr og koraller, når de observerer dynamikkerne i koralrevet.
Koralrev er levested for ca. 25 % af alle havets arter.
Koral – død eller levende?
Tag eleverne med under overfladen og helt tæt på korallens fascinerende liv.
Er koraller planter eller dyr?
De fleste børn (og voksne) vil nok gætte på planter – men koraller er faktisk dyr. I dette forløb guider vi eleverne gennem en undersøgende rejse ind i korallens forunderlige verden. Gennem observationer og praktiske øvelser bliver eleverne klogere på korallers opbygning, tilpasninger og samspillet i et koralrev.
Et hav af samarbejde
Med søanemonen som levende model udforsker vi, hvordan en koral egentlig ser ud og fungerer. Eleverne bliver klogere på nældeceller, tentakler og fordøjelsessystem – og lærer, hvordan fastsiddende dyr som koraller alligevel kan fange føde. Vi arbejder med begreber som morfologi, dyregrupper og tilpasning, helt tæt på virkeligheden. Eleverne får indblik i, hvordan symbiose fungerer, og hvorfor netop dette samarbejde er livsvigtigt for korallens overlevelse – og for hele revets økosystem.
Byg et gemmested
Eleverne bygger deres eget mini-koralrev og undersøger, hvordan fisk som blågrøn chromis bruger koraller som gemmested. De oplever på nærmeste hold, hvordan dyr interagerer med revets strukturer – og bliver nysgerrige på, hvorfor koralrevene er truede.
Mere end bare smukke farver Forløbet kobler naturfaglig viden med levende oplevelser og sætter fokus på aktuelle emner som biodiversitet og klimaforandringer. En sanselig og undersøgende tilgang, der giver stof til eftertanke – og lyst til at lære mere.
Book
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 5.-6. klasse
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til, at enkelte, ofte ubemærkede, bygningstræk viser dyrenes slægtskab.
Eleverne får håndgribelige erfaringer med at undersøge, diskutere og bestemme slægtskab på levende danske havdyr.
Eleverne får kendskab til fosterstadiets betydning i bestemmelsen af slægtskab.
Mennesker og søpindsvin har faktisk mere til fælles end man skulle tro – vores tætteste hvirvelløse slægtninge er pighuderne!
Hvad har en krabbe, et søpindsvin og en haj til fælles – og hvor placerer mennesket sig i dette forgrenede stamtræ?
Bygningstræk og fællesskab
I undervisningsforløbet En klasse for sig inviterer vi jeres elever med på en rejse gennem evolutionen, hvor de lærer at klassificere dyr ud fra indre og ydre bygningstræk.
Fra havbund til stamtræ
Undervisningen veksler mellem oplæg, hands-on arbejde ved vandborde og en guidet udforskning i udstillingen. Eleverne arbejder i grupper med levende havdyr og sorterer dem efter fællestræk ved hjælp af en sorteringsnøgle. Undervejs får de indblik i, hvordan forskere bruger systematik til at forstå evolution og slægtskab.
Fra muslinger til mennesker
Forløbet giver eleverne konkrete redskaber til at forstå, hvordan arter opstår og udvikler sig – og at nære slægtskaber ikke altid er synlige med det blotte øje. Vi sammenligner fx menneskets udvikling med pighuders forunderlige fosterstadier, og eleverne lærer at skelne mellem brusk- og benfisk ved hjælp af både indre og ydre træk.
Undervisning med faglig dybde
Forløbet kobler biologisk faglighed med oplevelser, der gør indtryk. Her er rig mulighed for at tale om evolution, tilpasninger og dyrenes mangfoldighed – alt sammen forankret i læreplanens krav og kompetencemål.
Hajer og tunfisk tilhører to forskellige klasser: bruskfisk og benfisk
Vidste du?
LÆRINGSMÅL
Eleverne får praktisk erfaring med morfologisk analyse som en metode, der bruges til at analysere og argumentere for dyrs slægtskab og/eller tilpasning. De erfarer at morfologisk analyse bruges på både nutidsdyr og fortidsdyr.
Eleverne får praktisk erfaring med og viden om klassificering af nogle danske havdyr, og at deres slægtskab er baseret på enkelte, ofte ubemærkede fællestræk.
Et nært blik på næb, finner og skelet afslører dyrenes fælles historie – og deres vej gennem evolutionen.
Udforsk dyrenes slægtskab
I undervisningsforløbet ”Fra vand, til land og tilbage igen” får eleverne mulighed for at dykke ned i dyrenes verden på en helt ny måde. Ved at arbejde med morfologisk analyse lærer de at forstå, hvordan dyrs opbygning afslører deres evolutionære historie og tilpasning til miljøet. Eleverne får praktisk erfaring med at sortere og analysere dyrene ud fra deres fællestræk og tilpasninger, hvilket giver eleverne indsigt i, hvordan livsformer er forbundet, og hvordan de har udviklet sig over tid.
Morfologi og tilpasning
Eleverne lærer, at morfologisk analyse handler om at identificere bygningstræk, der enten viser dyrenes slægtskab eller deres tilpasning til et bestemt miljø. De opdager, hvordan dyr, der ser ud til at være meget forskellige, faktisk kan være nært beslægtede på grund af fælles oprindelse. Samtidig får de indsigt i, hvordan dyr, der lever under lignende forhold, kan udvikle ensartede træk gennem konvergent evolution, som f.eks. delfinen og Ichtyosaurus, som levede for over 70 millioner år siden.
Vidste du?
Dyr med fællestræk er ofte nært beslægtede.
Praktisk erfaring med klassificering
Forløbet giver eleverne mulighed for at arbejde med klassificering af danske havdyr. Ved at sortere dyrene i grupper baseret på deres fællestræk, opnår eleverne forståelse for dyrenes tilhørsforhold.
Det praktiske arbejde ved vandbordene med dyresortering giver eleverne hands-on erfaring og en visuel forståelse af, hvordan evolutionen former livets mangfoldighed.
Fagligt fokus og tværfaglighed
Dette undervisningsforløb kombinerer biologisk viden om evolution og morfologi med praktiske opgaver, der engagerer eleverne. Forløbet støtter op om flere centrale naturfaglige kompetencer, herunder evnen til at observere, analysere og kategorisere biologisk mangfoldighed. Det giver eleverne både en teoretisk og praktisk forståelse af, hvordan livets udvikling kan studeres gennem dyrenes bygning og adfærd.
Book
LÆRINGSMÅL
Eleverne får viden om økosystemers opbygning og rolle, samt hvordan mennesker kan påvirke økosystemerne.
Eleverne opstiller en repræsentation af et økosystem.
Eleverne får håndgribelige erfaringer med at undersøge, diskutere og bestemme hvilken rolle, forskellige havdyr spiller i økosystemet.
Hvordan hænger ålegræs, fødekæder og forbrugsvaner sammen?
Dyk ned i naturfagene
I forløbet Et hav af roller bliver dine elever klogere på økosystemer og lærer, hvordan både naturens egne mekanismer og menneskelige handlinger former livet under havets overflade. Gennem hands-on aktiviteter og fælles dialog undersøger eleverne økosystemers opbygning med særligt fokus på ålegræsbælterne – et overset, men livsvigtigt havmiljø.
Undervisning med biologisk dybde
I forløbet arbejder 7.-8. klasser med økosystemets grundlæggende opbygning, de forskellige roller – som primærproducent, planteæder, rovdyr og nedbryder – og hvad der sker, når ét led fjernes. 9.-10. klasse går skridtet videre og undersøger, hvordan både levende (biotiske) og ikke-levende (abiotiske) faktorer påvirker arterne og deres tilpasning. Undervisningen bygger bro mellem biologiens kernebegreber og elevernes egen virkelighed.
Aktiv læring i autentiske omgivelserne
Eleverne får selv fingrene i stoffet, når de arbejder ved akvarierne og udfylder arbejdsark, opstiller fødekæder og diskuterer påvirkninger. Forløbet styrker deres undersøgende tilgang og træner dem i at anvende fagbegreber og biologisk argumentation.
Når havmiljø møder hverdagsvalg
I den afsluttende refleksion kobles elevernes viden til menneskelig påvirkning. Hvad betyder vores forbrugsvaner for livet i havet? Med afsæt i konkrete eksempler – som landbrugets næringsstofudledning og kødproduktionens konsekvenser – åbnes der op for en vigtig snak om ansvar og handlemuligheder. Ikke med løftet pegefinger, men som nysgerrig undersøgelse.
Fra fakta til forståelse
Et hav af roller er relevant, tværfagligt og virkelighedsnært. Det styrker elevernes faglige forståelse, giver dem mulighed for at anvende deres viden aktivt – og efterlader dem med et klart billede af, hvordan naturvidenskab og hverdag hænger uløseligt sammen.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til de biologiske, fysiske, kemiske og geografiske forhold i Øresund.
Eleverne får kendskab til gængse naturfaglige metoder såsom salinitetsmålinger, planktontræk og mikroskopi.
Eleverne får erfaring med at gennemføre forsøg i forbindelse med vandrensning og salinitet.
Hvor kommer vandet i et akvarium egentlig fra? Hvordan renses det? Og hvad har Øresunds salinitet med sagen at gøre?
Dyk ned i virkeligheden
I dette undervisningsforløb inviteres dine elever med bag kulisserne på Den Blå Planet, hvor de selv skal hente og analysere havvand – præcis som vi gør til vores akvarier. Forløbet kobler fysik/kemi, biologi og geografi i praksis, så eleverne mærker, hvordan fagene spiller sammen, når man arbejder naturvidenskabeligt.
Ud og undersøge – med rigtige data
Forløbet starter med en fælles introduktion, og herefter får eleverne selv hænderne i arbejdet: De tager vandprøver direkte fra Øresund, måler temperatur og salinitet, og trækker plankton med specialnet. Indsamlede data bruges til at vurdere, om vandet kan bruges i et akvariemiljø. Eleverne får dermed førstehåndserfaring med feltarbejde og undersøgelsesbaseret læring – i øjenhøjde med virkelige biologer.
Fra hav til akvarium
Eleverne opdager, at naturen ikke altid leverer “klart” vand – og det er netop pointen: Havvand indeholder alt fra plankton til tang og bakterier, som skal filtreres, før det bruges i akvarier. Vi diskuterer fordele og ulemper ved brug af havvand versus postevand, og hvordan vi justerer saltindholdet, så fisk og planter trives.
Fra målinger til meningsfuld viden
Forløbet afsluttes med, at eleverne justerer deres egne vandprøver, så de passer til en bestemt fiskeart. Det kræver præcision, samarbejde – og forståelse for de mekanismer, der styrer livet under overfladen. Resultaterne giver konkret indblik i, hvordan naturfaglig viden bruges i praksis.
Vidste du?
Den Blå Planet bruger havvand direkte fra Øresund – men det skal renses først!
Kort og godt:
• Varighed: 75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: 7.-10. klasse
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
LÆRINGSMÅL
Eleverne erfarer, at koraller er dyr, som i deres kropsopbygning ligner søanemoner.
Eleverne får viden om, hvordan samspillet er mellem dyr og koraller, når de observerer dynamikkerne i koralrevet.
Eleverne får viden om, at koraller bliver truet af øgede mængder CO2 i luften og undersøger, hvordan syre i vandet opløser deres skelet.
I dette undervisningsforløb får eleverne svar på det spørgsmål, når de arbejder tæt med levende søanemoner og undersøger, hvordan koraller faktisk er nært beslægtede med brandmænd og vandmænd. Med mikroskopiske nældeceller og bløde kroppe i kalkskeletter udgør korallerne fundamentet for nogle af havets mest farverige og komplekse økosystemer.
Naturvidenskab i hænderne
Eleverne arbejder aktivt ved vandborde med observationer af søanemoner og koralstykker. De lærer at identificere dyrenes opbygning og undersøger, hvordan koraller påvirkes af ændringer i havets kemi. Forløbet gør naturfaglig teori håndgribelig, og eleverne oplever, hvordan en lavere pH-værdi kan opløse korallers skelet.
Symbiose og samspil
Koraller lever i tæt samarbejde med mikroskopiske alger, der via fotosyntese leverer energi. Eleverne lærer om dette fascinerende samspil – og hvordan stigende temperaturer og CO2-udledning truer det. Samtidig bliver det tydeligt, hvordan et helt økosystem kollapser, hvis korallerne forsvinder.
En levende verden i udstillingen
Forløbet afsluttes med en opsamling og diskussion om, hvordan klimaforandringer, herunder koralblegning og forsuring, påvirker korallerne. Eleverne får mulighed for at reflektere over, hvad vi som individer og samfund kan gøre for at beskytte disse livsvigtige økosystemer. Med kombinationen af teori, eksperimenter og praktisk observation tilbyder Koralrevene – klonerne kommer et spændende og lærerigt forløb, der både engagerer eleverne og giver dem en dybere forståelse af vigtige naturvidenskabelige begreber som symbiose, pH, økologiske udfordringer og klimaændringer. Til sidst kan eleverne observere, hvordan fisk og andre dyr bruger korallerne som gemmested, jagtmark og opvækstområde i akvariets store koralrev.
Eleverne får kendskab til blæksprutters udseende og fysiologi.
Eleverne får erfaringer med dissektion som undersøgelsesmetode i naturfagene.
Under blækspruttens kappe
Hvordan bevæger man sig med jetfart, skifter farve på et splitsekund og angriber byttet med giftige arme?
Blæksprutten – en af havets superhelte I dette spændende undervisningsforløb får eleverne mulighed for at komme helt tæt på både levende og døde blæksprutter og undersøge, hvordan et dyr uden rygsøjle kan være lynhurtigt, skifte farve på et splitsekund og have en hjerne, der konkurrerer med pattedyrs. Det er naturfag med sanserne i spil – og det gør indtryk.
Dissektion og opdagelse i praksis Eleverne arbejder i grupper og dissekerer en tiarmet blæksprutte. Med saks og nål i hånden får de indblik i, hvordan kroppen er opbygget, og hvordan tragten, blæksækken og gladius fungerer. De lærer at bruge præcisionsværktøj som rigtige forskere og opdager, hvordan man gennem omhyggelig dissektion kan aflæse dyrs funktion og levevis. Det er både konkret og engagerende – og samtidig styrker det elevernes forståelse for systematik og morfologi.
Vidste du?
Blæksprutter kan svømme op til 42 km/t
Fra fortid til nutid – evolution og tilpasning Forløbet trækker tråde tilbage i tiden og viser, hvordan blæksprutter har udviklet sig gennem mere end 500 millioner år. Eleverne møder fossile arter, lærer om deres skjolde og tilpasninger, og får forståelse for slægtskabet med andre bløddyr. Samtidig besøger de den levende udstilling, hvor farveskift og camouflage bliver levende beviser på evolutionens kraft.
Et forløb der hænger ved Blæksprutter gør indtryk – både på elever og lærere. Det er et undervisningsforløb, der kombinerer konkret, eksperimentelt arbejde med spændende historier og levende formidling. Når eleverne har haft en død blæksprutte i hænderne og set en levende blive aktiveret i akvariet, husker de det – og tager ny viden med sig hjem.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til begrebet camouflage og dets betydning for dyrs overlevelse.
Eleverne får kendskab til, at camouflage kan være både farvetegninger, form og adfærd.
Kort og godt:
• Varighed: 45-75 minutter
• Antal undervisere: 2
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
• Målgruppe: Specialklasser svarende til 0.-3. klasse
Det spørgsmål undersøger eleverne i dette forløb, hvor de kommer helt tæt på fladfisk og deres forbløffende evne til at camouflere sig. Med vand op til albuerne og nysgerrigheden i spil lærer børnene om forskellen på at gemme sig og camouflere sig – to måder at overleve i naturen på.
Undervisning man kan røre ved
Eleverne arbejder undersøgende med levende fladfisk i særligt indrettede camouflagekasser. De flytter forsigtigt fiskene rundt og observerer, hvordan deres farvetegning skifter, så de matcher omgivelserne. Det er sanseligt, sjovt og lærerigt – og alle kan være med. Forløbet er fleksibelt og tilpasses den enkelte klasses niveau og koncentration.
Naturfag i børnehøjde
Vi arbejder med naturfaglige begreber som camouflage, overlevelse og tilpasning – og sætter ord på, hvad eleverne ser. Sammen diskuterer vi, hvad det betyder at kunne ligne omgivelserne, og hvorfor det er smart i et liv under vand.
En tryg og nærværende oplevelse
Undervisningen foregår i små grupper med rolige rammer. Vi møder børnene i øjenhøjde, og underviseren sørger for, at alle – også elever med særlige behov – får en god oplevelse.
FUN FACT
Fladfisk kan blive så godt camoufleret, at selv rovfisk svømmer lige forbi dem – uden at opdage dem!
LÆRINGSMÅL
Eleverne kan lave aftryk af fisk med stof og stoffarve.
Eleverne kan beskrive dele af fiskens anatomi i forhold til bevægelse i vand.
Kort og godt:
• Varighed: 45-75 minutter
• Antal undervisere: 2
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
• Målgruppe: Specialklasser svarende til 4.-6. klasse
• Maks. deltagerantal: 15 elever
• Fag: Naturfag, billedkunst, håndværk & design
• Temaer: Fiskens anatomi, bevægelse i vand, trykteknik
Hvordan ser en fisk egentlig ud helt tæt på?
Oplev fiskene på en ny måde I vores kreative og naturfaglige forløb ’Gyotaku’ arbejder eleverne med fiskens anatomi, svømning og japansk trykteknik. Forløbet starter foran vores akvarier, hvor vi observerer fisk i bevægelse. Eleverne lærer om finnernes funktion og forbereder sig på at lave deres egne fisketryk – helt som japanske fiskere gjorde engang.
Undervisning med hænderne i fokus I undervisningslokalet arbejder eleverne praktisk med fisketryk. De får indsigt i, hvordan man med maling, stof og fisk kan skabe detaljerede aftryk, hvor selv skællenes mønstre fremstår tydeligt. Samtidig bruger de deres viden om fiskens anatomi til at vælge finnestillinger: Skal fisken stå stille i vandet eller svømme fremad? Her kombineres kreativitet, naturfag og håndværk på fornemmeste vis.
Fra observation til forståelse Efter det praktiske arbejde går eleverne ud i udstillingen igen. Nu bruger de deres nye viden om finner og svømning til at undersøge koralrevsfisk og hajer i vores store akvarier. Hvilke finner bruger fiskene? Hvordan påvirker finnernes placering og stivhed svømmeevnen? Eleverne lærer, at anatomi og adfærd hænger tæt sammen i naturen.
Hvorfor vælge Gyotaku?
Forløbet kombinerer biologi, billedkunst og håndværk på en måde, der motiverer og engagerer eleverne. De arbejder undersøgende, får hænderne i gang og skaber noget, de kan være stolte af. Gyotaku giver en håndgribelig forståelse for fisks anatomi og svømmeadfærd – og åbner samtidig døren til kulturhistorie og kreativ fordybelse. Eleverne får naturligvis deres fisketryk med hjem.
Vidste du?
Gyotaku betyder ”fiskeaftryk” på japansk og stammer fra midten af 1800-tallet.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til dyrenes udseende.
Eleverne får erfaringer med dyrs forskellige overlevelsesstrategier.
Kort og godt:
• Varighed: 45-75 minutter
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: Specialklasser svarende til 4.-6. klasse
Fra camouflage til klosakse – et sanseligt forløb om havdyrenes udseende, adfærd og smarte tilpasninger.
Naturfag med følelser i fingerspidserne
I forløbet Æd eller bliv ædt møder eleverne havdyr, de måske kender – men næppe har rørt. Her får de fingrene i det våde element og lærer, hvad dyr fra de danske farvande gør for at overleve.
Gennem hands-on aktiviteter ved vores vandborde undersøger eleverne forsvarsstrategier, camouflage og jagtteknikker – og får forståelse for, hvordan dyrenes udseende hænger sammen med deres adfærd og levested.
Forløb med plads til alle
Forløbet er særligt velegnet til elever, der har brug for overskuelighed og struktur. Det er bygget op i små enheder, som kan stå alene. Det betyder, at selv elever med særlige behov kan få en fuld og meningsfuld oplevelse – også selvom energien eller koncentrationen ikke rækker til hele timen. Indholdet er på samme faglige niveau som andre forløb, men undervisningen tilpasses elevgruppen, hvad enten det gælder koncentration, behov for støtte eller faglige forudsætninger. Selv hvis ikke alle elever gennemfører hele forløbet, får de en samlet oplevelse.
Fra observation til refleksion
Eleverne træner deres evne til at observere og formulere hypoteser: Hvad spiser krabben, og hvordan? Hvordan forsvarer søanemonen sig? Ved at røre og se dyrene helt tæt på, bliver naturfag konkret og meningsfuldt – og fagbegreber som camouflage, byttedyr og rovdyr får nyt liv. Eleverne lærer ikke blot om natur – de oplever den.
Et forløb for både hoved og hænder Forløbet rundes af med faglig opsamling og refleksion. Eleverne diskuterer slægtskab og opbygning, og sammen undersøger vi, hvad mennesket har til fælles med fisk og andre hvirveldyr. Ved at engagere både krop og hjerne, giver forløbet dine elever en oplevelse, der sætter sig fast – også efter hjemkomst.
Vidste du?
En søstjerne har evnen til at regenerere tabte arme.
Kort og godt:
• Varighed: 45-75 minutter
• Antal undervisere: 2
Booking-portal | Den Blå Planet
Book her
• Målgruppe: Specialklasser svarende til 7.-10. klasse
Fra bløddyr til hvirveldyr – en sanselig vej ind i biologien.
Rør, mærk og forstå
I dette praksisnære forløb kommer eleverne helt tæt på levende danske havdyr. De arbejder med at røre, undersøge og sortere dyr som søanemoner, krabber, muslinger og fladfisk. Når eleverne selv mærker forskellene på fx bløddyr og leddyr, bliver læringen sanselig og håndgribelig.
Biologi med fingrene i vandet Forløbet tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode og bygger bro mellem teori og praksis. Eleverne arbejder med at genkende nøgletræk som skelettyper og fangarme og anvender denne viden til systematisk at sortere dyrene i grupper. De får erfaring med begreber som tilpasninger, bygning og slægtskab – alt sammen med udgangspunkt i virkelige organismer.
Undervisning med plads til alle
”Sortering af havdyr” er udviklet med særlig hensyntagen til specialklasser, men indholdet er på samme faglige niveau som andre forløb. Undervisningen tilpasses elevgruppen, hvad enten det gælder koncentration, behov for støtte eller faglige forudsætninger. Med mulighed for både korte og længere sekvenser, kan vi tilpasse forløbet, så alle elever får en god oplevelse.
Fra sansning til faglig indsigt
Forløbet rundes af med faglig opsamling og refleksion. Eleverne diskuterer slægtskab og opbygning, og sammen undersøger vi, hvad mennesket har til fælles med fisk og andre hvirveldyr. Eleverne oplever biologien med både hoved og hænder. For mange skaber det en stærkere forståelse, når viden kobles til konkrete sansninger. Den taktile tilgang gør fagbegreber som “indvendigt skelet”, “karaktertræk” og “rygrad” lettere at huske – og endnu lettere at diskutere i klassen bagefter.
LÆRINGSMÅL
Eleverne får kendskab til begreberne karakteristika og klassifikation.
Eleverne får håndgribelige erfaringer med at undersøge, diskutere og bestemme slægtskab på levende danske havdyr ud fra bygningstræk.
FUN FACT
Søanemonen har kun én åbning – både til mad og affald!
EVOLUTION I FISKENES VERDEN side 62
KORAL + VAND = KEMI side 64
Vidste du?
Koraller kræver en meget præcis vandkemi for at kunne overleve
Kort og godt:
Booking-portal | Den Blå Planet
• Varighed: 3,5 timer inkl. frokostpause
• Antal undervisere: 2
• Målgruppe: Gymnasium 1.-3. år
• Maks. deltagerantal: 28 elever + 3 lærere
• Fag: Biologi
• Temaer: Evolution, slægtskabsanalyse, naturvidenskabelig metode
Book her
Evolution i fiskenes verden
Hvordan kan man vide noget om dyr, der levede for millioner af år siden – uden fossiler og DNA?
Fra gæt til viden
I dette undervisningsforløb arbejder dine studerende som forskere og dykker ned i evolutionens mysterier. Med levende fisk, dataindsamling og diskussion lærer eleverne, hvordan vi gennem observation af nulevende arter kan finde spor af dyrenes fælles fortid. Forløbet kombinerer faglig fordybelse med sanseindtryk og eksperimenterende læring.
Praktisk og undersøgende undervisning
Forløbet er bygget op omkring observationer, eksperimenter og anvendelse af naturvidenskabelige metoder. De studerende undersøger blandt andet fødesøgningsadfærd og morfologiske træk hos forskellige fisk – fra hajer til piratfisk – og sammenholder deres observationer med evolutionære principper. De lærer at skelne mellem homologe og analoge træk og oplever, hvordan viden bliver til gennem systematiske undersøgelser og samarbejde.
Aktiv læring med akvariet som laboratorium
På baggrund af egne data konstruerer de studerende et stamtræ, som viser, hvordan de undersøgte arter formodes at være beslægtet. Undervejs bliver det tydeligt, at evolutionsteorien ikke bare handler om ”hvem kom først”, men om en kompleks forståelse af arv, miljø og tilpasning. Forløbet giver de studerende en konkret oplevelse af, hvordan naturvidenskab fungerer i praksis – og hvorfor man aldrig helt er færdig med at stille spørgsmål.
LÆRINGSMÅL
Eleverne bliver bekendt med evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø.
Eleverne erfarer at der hos dyr findes homologe og analoge ligheder i bygningstræk og adfærd.
Eleverne bliver, på baggrund af observationer og indbyrdes diskussioner, i stand til selv at konstruere et stamtræ over fiskenes udvikling.
FUN FACT
Piratfisken reagerer lynhurtigt på både syn og lugt
– og flænser sin føde i små bidder med lynets hast!
LÆRINGSMÅL
Eleverne erfarer hvordan almindelige kemiske metoder anvendes i praksis og udfører eksperimentelt arbejde som titrering og beregning af stofmængder.
Eleverne bliver bekendte med korallers krav til specifikke vandtyper og dets indhold af bestemte stoffer.
Eleverne bliver, på baggrund af egne eksperimenter, i stand til selv at fremstille akvarievand til varme saltvandsakvarier.
Hvordan holder man et koralrev i live i et akvarium?
Kemi, koraller og konkret viden
Det spørgsmål bliver konkret og nærværende for dine studerende i forløbet Koral + Vand = Kemi. Her arbejder eleverne med klassiske kemiske metoder som titrering og stofmængdeberegning – ikke kun som teori, men som livsnødvendige værktøjer for korallernes overlevelse. De studerende skal analysere vandprøver, regne på ioner og til sidst fremstille deres eget akvarievand med den præcise sammensætning, som hårde koraller kræver.
Naturfag i praksis
Forløbet forener biologi og kemi med en stærk anvendelsesorientering. De studerende møder virkelighedsnære problemstillinger og skal bruge fagligheden til at træffe beslutninger, som i et rigtigt akvarium. De får indsigt i korallers morfologi og de kemiske ligevægte, der styrer deres vækst –og oplever, hvordan ændringer i fx pH og salinitet har direkte konsekvenser for akvariets beboere.
Fra havet til laboratoriet
De studerende indsamler vandprøver i udstillingen, analyserer dem i undervisningslokalet og producerer derefter det helt rigtige vand til et varmt saltvandsakvarium. Undervejs trænes både praktiske færdigheder og kemisk forståelse – med mulighed for at sætte et levende dyr i vandet, når de er færdige. Det giver ansvar, faglig stolthed og en tydelig kobling mellem teori og virkelighed.
Styrk kemiundervisningen med et unikt læringsrum
På Den Blå Planet får dine studerende adgang til faciliteter og faglig sparring, der supplerer din egen undervisning. Forløbet er udviklet med fokus på gymnasiets kernestof og kompetencemål for kemi C og giver dine elever erfaringer, der er svære at skabe i klasselokalet alene.
Vidste du?
Når I booker et undervisningsforløb, kan I udforske hele
