Årsberetning 2024

Page 1


ÅRSBERETNING 2024

INDHOLD

DIREKTØRENS BERETNING

DYR

Gopleakvarium vækker opsigt. Velkommen til vores nye stillehavsblæksprutte.

Nye fisk i Oceantanken. Klimasmarte fisk skaber rød tråd. Selvlysende fisk.

Hårdfør art med karakteristisk navn

NATURBEVARELSE

Værktøjer og metoder i arbejdet med naturbevarelse.

Eksempler på bevaringsarbejde ex situ på Den Blå Planet i 2024

• Buemundet guitarfisk (Rhina ancylostomus)

• Opal-splitfinne (Xenoophorus captivus)

• Endnu en truet salamander

• Familieforøgelse igen

• Kampen mod invasive arter

Mørk vingecichlide (Oreochromis lidole)

Sortbuget Barombi-cichlide (Sarotherodon linnellii)

Gulfinnet Barombi-cichlide (Coptodon kottae)

Nyt bevaringsarbejde in situ i 2024. Den Blå Planets deltagelse i avlsprogrammer.

FORMIDLING

Nye formidlingsaktiviteter. Fotoudstillingen gentages. Fugleshow.

From Ocean to Plate. Formidling ud af huset

UNDERVISNINGSAFDELINGEN

Undervisning for voksne: Vidensbobler og Blå mandage. Teambuilding. Undervisning ud af huset: Kaskelothvalernes sang på biblioteket. Naturvidenskabsfestival

ANLÆG

Ny bund i Oceantanken. Ændringer i akvarierne. Nyt fokus på lysende koraller.

Ny kreiseltank til plettede safirgopler i afdeling 3.

Ombygning af billetsalg og butik. Opgradering af udeområde

FORPLEJNING, EVENTS OG BUTIK

Farvel til populær burger. Butikken fortsætter det gode arbejde. Møder, events og rundvisninger

KOMMUNIKATION OG MARKETING

Sociale medier. Display-annoncering. Reklame i bybilledet og på det store lærred. Markedsføring mod turister

CSR

PÅ DEN BLÅ PLANET, DANMARKS AKVARIUM fremviser vi dyr fra have og søer over hele verden med det formål at øge din viden om og værdsættelse af dyrene og samtidig inspirere dig til at medvirke til naturbevarelse af alt liv i havet.

For mange mennesker er besøg på akvarier som Den Blå Planet første og måske eneste gang, de ser marint liv i virkeligheden. Derfor er akvarier en vigtig kilde til information om livet i havet, ligesom verdens mere end 1.500 offentligt tilgængelige akvarier i høj grad bidrager til naturbevarelsesprojekter for havets dyr. Den Blå Planet er for nuværende involveret i mere end 50 avls- og bevarelsesprojekter over hele verden.

Bag os ligger udfordringerne – foran os

ligger mulighederne

Den 22. juli 2024 havde vi det højeste antal besøgende på en enkelt dag, siden vi i 2021 indførte timeslots. Imponerende 3.588 gæster gik gennem dørene på denne sommerdag. På trods af dette meget flotte besøgstal har 2024 ikke budt på helt så mange gæster som i 2023. Det er tydeligt, at årets besøgstal i høj grad skyldes færre besøg af svenske og norske gæster, hvilket – som i resten af turistbranchen i København – er kraftigt påvirket af den svage valutakurs for såvel den svenske som den norske krone. Det er med andre ord blevet relativt dyrere for både svenskere og nordmænd at besøge Danmark. Dette rammer os særlig hårdt, da det svenske marked er vores største udenlandske marked. I 2022 havde vi 64.363 gæster fra Sverige og 15.575 fra Norge. For 2024 er tallene 47.679 gæster fra Sverige og 9.093 fra Norge, altså et fald på 26 % og 42 % i antallet af henholdsvis svenskere og nordmænd. Det har sat tydelige spor i årets besøgstal.

Ser vi længere ud end Norden, kan vi glæde os over, at de internationale gæster stille og roligt er på vej tilbage. De internationale gæster udgjorde 20 % af det samlede besøgstal i 2022, et tal der i 2024 er steget til 40 %. Der er stadig et stykke vej til forholdene før Covid-19, hvor fordelingen af nordiske og internationale gæster var næsten 50:50, men udviklingen går den rette vej, og vi vil fortsat arbejde målrettet på at få endnu flere internationale gæster til Den Blå Planet. Det er helt afgørende for et akvarium af internationalt format som Den Blå Planet, at vi har både et stærkt hjemmemarked og et stærkt marked for turisme. Med vores målsætning om en 50:50 fordeling af danskere og internationale gæster understøttes både investering i fremtidig udvikling og en langsigtet, bæredygtig økonomi.

Besøgstallet for 2024 endte på 465.072 gæster. Det er vi yderst tilfredse med i betragtning af ovenstående udvikling i forhold til nærmarkederne i Sverige og Norge. Samtidig noterer vi os med glæde, at omsætningstallene for både billetsalg, souvenirbutik og café er steget med 7 % per gæst sammenlignet med 2023. Det samlede billede er derfor en meget tilfredsstillende omsætning og et flot positivt økonomisk resultat for året. 2024 var året, hvor vi med kampagnen From Ocean to Plate kom i mål med vores første projekt af forhåbentlig mange, som involverer de publikumsorienterede afdelinger af huset: Dyr, Formidling og Forplejning. Netop muligheden for at samle alle afdelingerne om fælles formidlingsopgaver var en afgørende faktor for vores oprindelige beslutning om i 2022 at hjemtage driften af caféen.

From Ocean to Plate er resultatet af et samarbejde mellem vores dyrepassere, køkken og formidlere og den svenske virksomhed Gårdsfisk. Gårdsfisk er leverandør af klimavenlig, bæredygtig fisk, idet svenske landmænd på deres gårde benytter et integreret vand- og landbrugssystem til at opdrætte fiskene på landjorden. Fiskene lever indendørs og giver næring til markerne, idet deres afføring bliver til gødning, og vandet bruges til vanding af markerne.

Målet med kampagnen er at præsentere vores gæster for udfordringerne og løsningerne på overfiskeri, bifangster og beskyttelse af marine habitater. Kampagnen består af et område omkring akvarium 27 viet til formidling, samt et udvalg af retter på menuen i Café Plankton, hvis hovedingredienser er fisk fra Gårdsfisk.

Kampagnen har været en stor succes blandt vores gæster, og vi ser frem til flere projekter i de kommende år, som kan samle vores afdelinger om en fælles formidlingsopgave.

2024 blev året, hvor Den Blå Planets undervisningsafdeling slog dørene op for en bredere målgruppe. I mere end 50 år har Danmarks Akvarium engageret og undervist børn og unge i havdyrenes forunderlige verden –nu tilbyder vi også voksne mulighed for at

deltage og lære endnu mere om havets forunderlige liv. I foråret 2024 lancerede vi Vidensbobler og Blå Mandage for voksne, mens efteråret har budt virksomheder velkommen til teambuilding. Alle disse nye aktiviteter har været store succeser, hvorfor vi fortsætter dette initiativ, bl.a. med en række kendte navne som gæsteundervisere i 2025.

I 2024 kunne vi, efter lang tids planlægning, glæde os over installationen af en kreiseltank med plettede safirgopler i afdeling 3. Gopler har været på vores ønskeliste længe, og det er en stor fornøjelse at se, hvor begejstrede vores gæster er for den nye oplevelse.

Vores naturbevarelsesarbejde med målrettet at arbejde for at bevare truede, vandlevende arter og deres levesteder er blevet opprioriteret i 2024 og bliver et af vores vigtigste fokusområder de kommende år. Afsnittet om naturbevarelse i denne årsberetning giver derfor et fyldigt indblik i det store og vigtige arbejde, som vi gør på dette område.

Vi har sluttet året af med en større ombygning af hele indgangsområdet. Det er noget, som har stået på vores ønskeliste i mange år, både af hensyn til den service, vi ønsker at yde gæsterne, og vore medarbejderes arbejdsmiljø: Særligt i vintermånederne har det indtil nu været en meget kold fornøjelse for vores personale at arbejde i både billetsalget og souvenirbutikken. I forbindelse med ombygningen har hele indgangspartiet fået ny karruseldør og glasparti med skærme, der byder gæsterne velkommen med flotte billeder af vores dyr og information om aktiviteterne i huset. Indenfor har vi fjernet skillevægge og lagt billetsalg og butik sammen til ét stort åbent gæsteområde, med både gæsteservice og souvenirsalg alt sammen frisket op i flotte, blå farver.

Med henblik på at fremtidssikre Den Blå Planet blev fondsstrukturen bag akvariet ændret i 2024. Ved akvariets åbning i 2013 var bygningen ejet af den erhvervsdrivende fond Bygningsfonden Den Blå Planet, og ansvaret for driften af akvariet lå hos den erhvervsdrivende fond Den Blå Planet. Siden 2023 er der arbejdet på at fusionere de to fonde, og i maj 2024 blev fusionen en realitet. Bevæggrunden for fusionen er, at Bygningsfondens formål på denne måde vil blive væsentligt bedre varetaget. I forbindelse med fusionen har Den Blå Planet, opnået ejendomsret til akvariebygningen og dermed fuld rådighed over den bygning, hvorfra fondens virksomhed drives. Med et solidt strukturelt fundament i ryggen, ser vi frem til de næste par år at kunne investere endnu mere i fremtidens Den Blå Planet, både hvad angår vores infrastruktur og vores publikumsorienterede aktiviteter. De sidste års udfordringer med både corona- og energikriser har forårsaget et vedligeholdelsesefterslæb, som vi er glade for endelig at kunne komme i gang med at indhente.

På gensyn under overfladen.

Adm. direktør, Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

I 2024 kunne Den Blå Planet byde velkommen til en række nye, fascinerende arter. Fra de elegante safirgopler og lysende lanterneøjefisk til hårdføre slangehovedfisk og en imponerende stillehavsblæksprutte. Hver art bidrager til en større fortælling om vandets mangfoldighed og naturens utrolige tilpasningsevne.

Dyrebestand Den Blå Planet, Danmarks Akvarium pr. 16 december 2024

Grupper Antal arter Antal individer Pattedyr 3 86

Fugle 12 65

Krybdyr 21 427 Padder 14 735

Fisk 562 18.898

Invertebrater 123 4.111

Total 735 24.322

GOPLEAKVARIUM VÆKKER OPSIGT

I april 2024 blev plettede safirgopler (Phyllorhiza punctata) en del af samlingen på Den Blå Planet. De kendes på deres hvide pletter og blålige nuancer og er udvalgt både for deres unikke udseende og deres evne til at trives under akvarieforhold.

Goplerne er fascinerende ved deres enkle kropsstruktur: De har hverken hjerne, hjerte eller knogler, men svæver gennem vandet med rytmiske bevægelser og opfatter omgivelserne via et netværk af nervebaner. For at sikre de bedste forhold er goplerne placeret i en specialbygget kreiseltank, der skaber en jævn vandstrøm, som holder dem svævende og understøtter deres naturlige bevægelser.

Den plettede safirgople stammer fra det vestlige Stillehav, hvor den lever fra Australien til Japan. Den ernærer sig primært af zooplankton, som den fanger med sine buskede fangarme, men den optager også alger i sin krop, som via fotosyntese bidrager med energi, når der er sollys – en evne, den deler med koraller. I naturen kan den blive op til 50 cm i diameter og variere i farve fra mørkebrun til lyseblå eller gennemsigtig.

Goplerne blev leveret i samarbejde med Ouwehands Zoo i Holland, som med succes har opdrættet denne art siden 2005. I deres nye kreiseltank svæver de plettede safirgopler roligt rundt og har allerede vundet gæsternes opmærksomhed med deres elegante bevægelser og smukke fremtoning.

VELKOMMEN TIL VORES NYE

STILLEHAVSBLÆKSPRUTTE

I sommeren 2024 kunne vi byde velkommen til en ny stillehavsblæksprutte (Enteroctopus dofleini), som hurtigt er faldet til i sit nye hjem. Blæksprutten er en mester i camouflage og kan være svær at få øje på, da den tilpasser sig sine omgivelser for at beskytte sig selv. Blæksprutter er fascinerende og intelligente dyr, der skiller sig ud ved deres komplekse adfærd. De lever solitært, hvilket betyder, at de tilbringer det meste af deres liv alene og kun mødes med andre blæksprutter i forbindelse med parring.

I naturen lever de primært i huler, som de forlader om natten for at jage. De fleste blæksprutter har en kort levetid, og vores tidligere stillehavsblæksprutte lagde æg i november 2023. Blæksprutter dør som regel kort tid efter at have ynglet, men vores klarede sig længere og blev næsten fire år gammel, inden den døde i sommeren 2024. Den nye stillehavsblæksprutte giver nu vores gæster mulighed for at opleve et af havets mest gådefulde og intelligente dyr på tæt hold.

Nye fisk i Oceantanken

Atlantisk tarpon (Megalops atlanticus) er en fascinerende fiskeart, der gennemgår flere stadier i løbet af sit liv. Tarponerne klækkes i ferskvand, hvorefter de som unge fisk søger mod mangrovernes brakvand. Når de bliver voksne, flytter de videre ud i saltvand, hvor de lever som fuldvoksne individer.

På Den Blå Planet kunne gæsterne følge denne proces, da fiskene gradvist blev flyttet fra ferskvand til saltvand, indtil de var klar til at indgå blandt de større fisk i Oceantankens økosystem. I august begyndte tilvænningen i Oceantanken, hvor de, indtil de var klar til at blive sluppet ud i den store tank, opholdt sig i en holding pen; et rundt nedsænket kar, der gav os mulighed for nøje at overvåge deres vækst og adfærd.

I december vurderede vores dyrepassere, at tarponerne var blevet store nok til at flytte fra holding pen’en ud i tanken. Som fuldvoksne kan de nå en imponerende længde på op til 2,5 meter, og det anslås, at de kan blive omkring 50-60 år gamle.

Introduktionen af atlantisk tarpon er et vigtigt skridt på vejen mod at fremvise den variation og dynamik, der kendetegner havets økosystemer, og vi glæder os til at give gæsterne mulighed for at opleve denne fascinerende art på tæt hold.

Tarponerne blev leveret af Ruinemans Aquarium, en af vores faste samarbejdspartnere i Holland.

ATLANTISK TARPON (Megalops atlanticus)

KLIMASMARTE FISK SKABER RØD TRÅD

I sommeren 2024 blev to nye arter tilføjet til Den Blå Planets samling: nilcichliden (Oreochromis niloticus), også kendt som tilapia, og kæmpeålemallen (Clarias gariepinus). Begge arter stammer fra bæredygtige opdrætsmetoder udviklet af den svenske virksomhed Gårdsfisk, og deres tilstedeværelse på Den Blå Planet understøtter vores fokus på at fremme klimavenlige alternativer inden for akvakultur.

Nilcichliden er en hurtigt voksende fisk, der kræver minimal ressourceanvendelse i opdræt og trives i recirkulerede systemer. Kæmpeålemallen er en robust art, der ligeledes er velegnet til lukkede opdrætssystemer og kan bidrage til at reducere presset på vildtfangede fisk.

De to arters tilstedeværelse på Den Blå Planet er resultatet af et tæt samarbejde mellem afdelingerne Dyr, Formidling og Forplejning. Deres tilstedeværelse er ikke blot en del af vores udstilling, men også en del af en større fortælling om bæredygtighed og om alternativer til kød – en fisk, der kan opdrættes på land.

LANTERNEØJEFISK (Anomalops katoptron)

SELVLYSENDE FISK

GULDPLETTET SLANGEHOVEDFISK (Channa aurantimaculata)

Lanterneøjefisk (Anomalops katoptron) er også blandt årets tilføjelser til udstillingens samling. Disse små fisk er kendt for deres helt særlige evne til at lyse i mørket. Under øjnene har de et organ, der rummer selvlysende bakterier, som fungerer som en indbygget lommelygte. Denne lysmekanisme hjælper fiskene med hurtigt at få øje på deres bytte i de mørke dybhavsområder, hvor de lever.

Lanterneøjefisk er ikke glade for kraftigt lys og trives bedst i mørklagte omgivelser. Derfor er glasset på akvariet, hvor de nu bor, blevet dækket med en plade for at skabe de rette forhold. Der er lavet kighuller i pladen, så gæsterne kan se ind til fiskene. En anden imponerende egenskab ved disse fisk er deres evne til at skjule sig – hvis de føler sig truet, kan de dreje deres lysorgan indad og slukke lyset for at undgå opmærksomhed.

Med lanterneøjefiskene kan Den Blå Planets gæster opleve endnu et eksempel på havets forunderlige mangfoldighed og den unikke tilpasningsevne, som mange arter besidder.

HÅRDFØR ART MED KARAKTERISTISK NAVN:

Den guldplettede slangehovedfisk (Channa aurantimaculata) er en af årets nye arter på Den Blå Planet. Den stammer fra Nordøstindien og kendes på sit flade hoved, store mund og de gyldne pletter, der pryder dens krop. Navnet henviser til de store, slangeagtige skæl på hovedet.

Slangehovedfisken er kendt for sin tilpasningsevne til udfordrende miljøer. Den lever typisk i stillestående vand, hvor iltindholdet kan variere meget. Hvis vandets iltniveau bliver for lavt, kan fisken trække vejret ved at tage en mundfuld atmosfærisk luft. En anden bemærkelsesværdig egenskab er dens evne til at bevæge sig på land ved at vrikke sig fremad, hvis dens levested tørrer ud. Den kan overleve i flere dage på land, så længe den holder sig fugtig.

Med sin unikke biologi og spændende adfærd er guldplettet slangehovedfisk en interessant tilføjelse til vores ferskvandsudstilling i 2024.

I 2024 har Den Blå Planet fortsat arbejdet målrettet for at bevare truede arter og deres levesteder. Gennem internationale samarbejder og opdrætsprogrammer har vi bidraget til at sikre biodiversiteten og beskytte arter, der er truet af udryddelse.

Vores indsats omfatter både arbejde i akvariet og projekter i naturen, hvor vi sammen med partnere har støttet truede arter og skabt ny viden, der kan styrke fremtidens bevaringsindsatser.

Værktøjer og metoder i arbejdet med naturbevarelse

IUCN’S RED LIST dækker over forskellige grader af, hvor truede dyrene er, og bruges som et vigtigt redskab i arbejdet med naturbevarelse. Ud af de 735 arter som findes på Den Blå Planet, optræder 129 på IUCN’s liste over truede arter.

ZIMS

ZIMS står for Zoological Information Management System, en global database, der anvendes af zoologiske haver og akvarier til at registrere og dele information om dyrebestande. Systemet giver overblik over arters fordeling, sundhed og avlsstatus, hvilket gør det til et vigtigt redskab i arbejdet med at bevare truede arter.

BEVARING IN SITU OG EX SITU

• Bevaring in situ refererer til beskyttelse af arter i deres naturlige habitat. Det kan omfatte genoprettelse af ødelagte økosystemer, genudsætning af truede dyr eller kontrol af invasive arter, der truer oprindelige bestande.

• Bevaring ex situ sker uden for arternes naturlige miljø, som fx i zoologiske haver og akvarier. Her opdrættes truede arter for at sikre deres overlevelse og forberede genudsætning i naturen, hvis det bliver muligt.

På Den Blå Planet arbejder vi dagligt med bevaring ex situ gennem opdræt af truede arter i vores naturbevarelsesarbejde. I 2024 udvidede vi vores indsats ved også at deltage i bevaring in situ. Dette skete via et projekt på Madagaskar, hvor vi bidrog til beskyttelsen af truede levesteder og arter. Kombinationen af de to strategier er afgørende for at sikre biodiversiteten både i naturen og under kontrollerede forhold.

Eksempler på bevaringsarbejde ex situ på Den

Blå Planet i 2024

BUEMUNDET GUITARFISK (Rhina ancylostomus)

Den Blå Planets buemundede guitarfisk i Oceantanken er begyndt at vise interesse for hinanden, og det forgangne år er der observeret flere parringsforsøg. Dette giver god grund til optimisme, da arten i naturen er klassificeret som kritisk truet (CR) på IUCN’s rødliste, og bestanden er fortsat faldende.

For at støtte dette potentielle avlsarbejde er vi i tæt kontakt med EAZA-stambogsholderen, og vi er begyndt at registrere detaljerede fodringsinformationer i ZIMSdatabasen. Disse data skal sikre, at dyrene får den nødvendige energi til deres parringsaktiviteter.

Globalt er der kun 13 individer af buemundet guitarfisk, fordelt pa syv institutioner registreret i ZIMS, hvilket understreger vigtigheden af vores arbejde med at bevare denne sjældne art. Vores mål er at bidrage til at sikre en sund population og samtidig skabe ny viden om arten gennem observationer og registreringer.

OPAL-SPLITFINNE (Xenoophorus captivus)

Opal-splitfinnen har et meget lille udbredelsesområde i Mexico, hvor den kun findes på to kendte lokationer. Arten er klassificeret som truet (EN) på IUCN’s rødliste, og bestanden er også begrænset i fangenskab. Ifølge ZIMS-databasen er der registreret blot 450 individer på verdensplan, hvoraf hele 300 er opdrættet på Den Blå Planet.

Denne store andel gør os til en vigtig aktør i bevarelsen af arten, og vi er klar til at støtte artskoordinatoren, hvis der på længere sigt bliver mulighed for at genudsætte opal-splitfinnen i dens naturlige habitat. På nuværende tidspunkt holdes arten i Den Blå Planets naturbevarelsesafdeling i kælderen under udstillingen, hvor vores team arbejder målrettet på at sikre en sund og stabil bestand.

BUEMUNDET GUITARFISK (Rhina ancylostomus)

ANDERSONS SALAMANDER (Ambystoma andersoni)

ENDNU EN TRUET SALAMANDER

I slutningen af juni 2024 ankom 10 Andersons salamandere (Ambystoma andersoni) til Den Blå Planet, hvor de nu kan opleves i afdeling 1. Denne sjældne og kritisk truede art (CR) stammer fra Zacapu-søen i Mexico og er nært beslægtet med den mere kendte axolotl (Ambystoma mexicanum). Begge arter er neoteniske, hvilket betyder, at de beholder deres larveegenskaber hele livet, herunder de ydre gæller, der gør dem i stand til at leve fuldt ud i vand.

På trods af den kritiske situation er der i øjeblikket ikke etableret noget internationalt avlsprogram for Andersons salamander, men bestanden er hårdt presset. Ifølge ZIMS-databasen er der under 70 registrerede individer tilbage på verdensplan, og arten er tæt på udryddelse i naturen, primært som følge af forurening og ødelæggelse af levesteder. Den Blå Planet har derfor valgt at arbejde målrettet med denne art og håber at opnå samme succes som med axolotlerne.

Avlsarbejdet med axolotlerne har været en stor succes på Den Blå Planet. Vores team har opdrættet et betydeligt antal unger, som i øjeblikket vokser sig store bag kulisserne i kælderen. Flere af disse unger vil blive fordelt til andre institutioner som et led i det internationale samarbejde, der bidrager til at sikre artens overlevelse.

De Andersons salamandere, der nu er en del af vores udstilling, er fortsat unge. Når de bliver kønsmodne, vil vi vurdere mulighederne for at indlede et eget avlsprogram med henblik på at sikre artens overlevelse og potentielt bidrage til genopbygning af vilde bestande.

FAMILIEFORØGELSE IGEN

I slutningen af 2024 har vi med stor glæde opdaget endnu en krondueunge hos vores victoriakronduepar (Goura victoria). Det er anden gang, parret får en unge, og det er en vigtig milepæl i vores arbejde med at bevare denne smukke fugl, som desværre er kategoriseret som næsten truet (NT). Arten trives i familiegrupper, og vi har stadig ungen fra sommeren 2023, som vokser sig stor og stærk sammen med sine forældre. Hvis de to unger viser sig at have samme køn, vil de kunne blive sammen som familiegruppe her på Den Blå Planet. Hvis ikke, vil det være op til artskoordinatoren at beslutte, om ungerne skal sendes til andre institutioner, hvor de kan gøre størst gavn i det internationale bevaringsarbejde for arten.

Kampen mod invasive arter

Den Blå Planet deltager fortsat i opdrætsprojektet af pighvarrer (Scophthalmus maximus) i samarbejde med Aquamind og Roskilde Universitet. Projektet har til formål at styrke de danske farvandes økosystem ved at reducere antallet af invasive sortmundede kutlinger, som truer oprindelige arter som andre fladfisk og fjordrejer. Pighvarrer er rovdyr, der i naturen jager kutlinger, og de spiller dermed en vigtig rolle i genoprettelsen af balancen i de kystnære farvande.

I 2024 blev der udsat 200 pighvarrer ved Rødvig, et betydeligt lavere antal end planlagt. En endnu ukendt sygdom ramte fiskene, netop som de var klar til udsætning, og selvom det lykkedes forskerteamet at redde nogle af pighvarungerne, gik størstedelen desværre til. Projektet gav dog værdifuld indsigt, særligt gennem forsøg med økologisk foder. Den første måned af pighvarrens liv kræver levende foder, hvilket udgør en udfordring for økologisk opdræt, da der normalt anvendes økologiske foderpiller. For at løse dette har teamet udviklet levende foder i form af økologisk opdrættede vandlopper, hvilket muliggør 100 % økologisk opdræt af saltvandsfisk. Dette markerer et vigtigt skridt på vejen mod mere bæredygtig akvakultur.

MØRK VINGECICHLIDE (Oreochromis lidole)

Den mørke vingecichlide er en kritisk truet art (CR), der stammer fra verdens fjerdestørste ferskvandssø, Malawisøen. Artens naturlige udbredelse i søen er ukendt, men den seneste vurdering fra IUCN indikerer, at den muligvis allerede er uddød i naturen. Dette gør arten til en høj prioritet for artskoordinatoren.

Ifølge ZIMS-databasen findes der kun 50 registrerede individer af mørk vingecichlide, og alle lever her på Den Blå Planet. Af disse er 40 opdrættet på stedet. Når ungdyrene bliver kønsmodne, vil de formodentlig blive sendt til andre zoologiske haver og akvarier med henblik på at øge bestanden ex situ.

På Den Blå Planet kan arten opleves i afdeling 2, hvor den indgår som en del af formidlingen om truede arter og vores indsats for at sikre deres fremtid.

GULFINNET BAROMBI-CICHLIDE (Coptodon kottae)
SORTBUGET BAROMBI-CICHLIDE (Sarotherodon linnellii)
MØRK VINGECICHLIDE (Oreochromis lidole)

SORTBUGET BAROMBI-CICHLIDE (Sarotherodon linnellii)

Den sortbugede Barombi-cichlide er en art, som vores dyrepassere efterhånden har opnået stor ekspertise i at opdrætte. I løbet af 2024 er bestanden blevet øget markant, og der er nu lidt over 200 individer registreret i ZIMS-databasen. Af disse blev omkring 50 klækket her på Den Blå Planet i det forgangne år.

Arten stammer oprindelig fra Cameroun og er klassificeret som kritisk truet (CR) af IUCN. På nuværende tidspunkt er der kun to institutioner inden for EAZA, som arbejder med denne art. Vi håber, at dette tal vil stige i det kommende år, så flere kan bidrage til bevaringen af denne sjældne cichlide.

GULFINNET BAROMBI-CICHLIDE (Coptodon kottae)

Et internationalt samarbejde mellem en privat akvarist, Rotterdam Zoo og Den Blå Planet resulterede i, at vi i juli 2024 modtog en bestand af disse sjældne cichlider. Arten stammer oprindeligt fra Cameroun og er vurderet som truet (EN) af IUCN. Vi er i øjeblikket den eneste institution registreret i ZIMS-databasen, som holder denne art.

Siden deres ankomst har vi haft stor succes med opdræt, og der er allerede kommet omkring 100 unger til verden. Som artskoordinator har Peter Petersen tilføjet gulfinnet Barombi-cichlide til EEP (EAZA Ex situ programmes). Dette betyder, at alle EAZA-institutioner nu anbefales at overveje denne art til ledige eller fremtidige anlæg. EAZA (European Association of Zoos and Aquaria) er en international organisation, som arbejder for bevarelse af biodiversitet gennem samarbejde mellem zoologiske haver og akvarier i Europa. Dette initiativ kan således sikre en bredere indsats for at bevare denne truede cichlide.

Nyt bevaringsarbejde in situ i 2024

SLØRFINNET MADAGASKAR-CICHLID E (Ptychochromis insolitus)

IN SITU: I oktober 2024 deltog leder af dyreafdelingen Peter Petersen i en ekspedition på Madagaskar. Formålet var at undersøge status og indsamle data om flere af øens truede ferskvandsfisk, herunder den slørfinnede Madagaskarcichlide. I ekspeditionen deltog endvidere EEP-koordinatorer fra to andre EAZA-institutioner: Samantha Guillaume fra Zoological Society of London (EEP-koordinator for Aplocheilidae) og Charles-Edouard Fusari fra Aquarium Tropical i Frankrig (EEP-koordinator for Bedotiidae).

Den slørfinnede Madagaskar-cichlide blev vurderet som kritisk truet (CR) af IUCN i 2016.

EX SITU: Der er nu 22 institutioner registreret i ZIMS, som holder denne art, og den samlede bestand tæller over 1.300 individer. Bevaringsprojektet, som Den Blå Planet leder ex situ, har været en stor succes, og populationen i akvarier og zoologiske haver betegnes af EAZA som sund. Der er derfor mange individer klar til en eventuel reintroduktion i naturen. På Den Blå Planet har vi i øjeblikket mere end 400 individer, som er klar til at blive sendt videre til andre institutioner.

Den Blå Planets deltagelse i avlsprogrammer:

Den Blå Planet er engageret i forskellige avlsprogrammer gennem EAZA (European Association of Zoos and Aquariums). Under EAZA ligger bl.a. ESB (The European Studbook) og EEP EAZA EX SITU programmes, som Den Blå Planet deltager i.

Deltagelse i forskellige avlsprogrammer er en del af vores indsats for at bevare truede arter og bidrage til deres overlevelse.

EEP – EAZA EX SITU PROGRAMMES

Den Blå Planet deltager i EEP-samarbejder om følgende arter:

Revlehaj (Carcharhinus plumbeus), Acquario di Genova, Italien

Sorttippet revhaj (Carcharhinus melanopterus), Chessington World of Adventures, UK

Zebrahaj (Stegostoma tigrinum (under godkendelse hos EAZA))

Buemundet guitarfisk (Rhina ancylostomus) SEA LIFE Deutschland Oberhausen, Tyskland (under godkendelse hos EAZA)

Banggai kardinalfisk (Pterapogon kauderni), Chessington World of Adventures, UK

Cichlide (Cichlidae), National Aquarium Denmark, Den Blå Planet

Gulfinnet Barombi-cichlide (Coptodon kottae)

Chipoka-cichlide (Melanochromis chipokae)

Mørk vingecichlide (Oreochromis lidole)

Sortbuget Barombi-cichlide (Sarotherodon linnellii)

Stribet Barombi-cichlide (Stomatepia mariae)

Slørfinnet cichlide (Ptychochromis insolitus)

Stribet indisk cichlide (Etroplus canarensis)

Regnbuefisk (Melanotaeniidae), Nausicaa Centre National de la Mer, Frankrig

Goodeide (Goodeidae) Chester Zoo, UK

Polkaplettet splitfinne (Chapalichthys pardalis)

Rød splitfinne (Characodon audax)

Regnbue-splitfinne (Characodon lateralis)

Opal-splitfinne ( Xenoophorus captivus)

Orangehalet splitfinne ( Xenotoca doadrioi)

Gylden splitfinne (Skiffia francesae)

Plettet splitfinne (Skiffia multipunctata)

Stribet splitfinne (Neotoca bilineata)

Poeciliids (Poeciliidae) Zoologická zahrada Ostrava, Tjekkiet

Dværgmolly (Poecilia chica)

Kidders tandkarpe (Carlhubbsia kidderi)

Fireplettet tandkarpe (Phallichthys quadripunctatus)

Muzquiz-tandkarpe ( Xiphophorus meyeri)

Tiger-limia (Poecilia islai)

Glastandkarpe (Quintana atrizona)

Kardinaltandkarpe (Brachyrhaphis roseni)

Morichal-tandkarpe (Poecilia ‘Rio Morichal’ )

Messing-sværddrager ( Xiphophorus kallmani)

Højlandsplaty ( Xiphophorus evelynae)

Gurami (Osphronemidae) Mandai Wildlife Reserve, Singapore

Stribehalsskildpadder (Mauremys sps, Mauremys annamensis, M. mutica, M. nigricans & M. sinensis), ZSL Whipsnade Zoo, UK

Lunde (Fratercula arctica) Zoologisk Have København

Viktoriakrondue (Goura victoria) Mandai Wildlife Reserve, Singapore

Nicobardue (Caloenas nicobarica) Zoo Dortmund, Tyskland

Totået dovendyr (Choloepus didactylus) Zoologischer Garten Halle, Tyskland

ESB – European Studbook. er et fælleseuropæisk program, der kortlægger, hvordan de forskellige individer af de enkelte arter er beslægtede, så man kan forhindre indavl.

Den Blå Planet deltager i ESB-samarbejde om følgende arter:

Plettet ørnerokke ( Aetobatus ocellatus) Zoo Wrocław, Polen

Violturako (Musophaga violacea) Warszawa Municipal Zoological Garden, Polen

AVLS- OG MONITERINGSPROGRAMMER

Hvidplettet flodpigrokke (Potamotrygon leopoldi)

Buemundet guitarfisk (Rhina ancylostoma)

Hjortetakskoral ( Acropora tenuis)

Havskildpadde (Caretta caretta)

Arapaima ( Arapaima gigas)

Javanesisk konæserokke (Rhinoptera javanica)

EGNE AVLSPROGRAMMER

Axolotl ( Ambystoma mexicanum)

Andersons salamander ( Ambystoma andersoni)

ANDRE

EAZA Best Practice Guidelines for

Gul pilegiftfrø (Phyllobates terribilis)

Sortbenet pilegiftfrø (Phyllobates bicolor)

Der er ikke længere noget europæisk moniteringsprogram for indopacifisk hammerhaj (Sphyrna lewini). Vi er det eneste akvarium i Europa, der har hammerhajer, hvorfor der ikke længere er behov for et europæisk hammerhaj-samarbejde. Vi forventer, at hammerhajer bliver udfaset helt i akvarier over de næste par år, og

Den Blå Planet vil ikke erstatte den eksisterende besætning, når den på et tidspunkt dør af alderdom.

Der er ikke noget avlsprogram for Den Blå Planets havoddere (Enhydra lutris kenyoni). Deres ophold hos os er et resultat af et samarbejde med Alaska Sealife Center, hvis mission bl.a. er at redde strandede dyr og sørge for, at de, som ikke kan sættes tilbage i naturen, kommer til akvarier, hvor de kan fungere som ambassadører for deres art. Hvis de ikke blev fordelt til offentlige akvarier og zoologiske haver, ville man være tvunget til at aflive alle de strandede havodderunger.

Formidlingen er en vigtig del af Den Blå Planets arbejde, og i 2024 har vi udvidet programmet med nye, interaktive tiltag for både børn og voksne. Gennem deltageraktiviteter, børneteater og indblik i dyrepassernes daglige arbejde har vi skabt flere muligheder for at komme tættere på dyrelivet –både i og uden for akvariet. Vores formidlere har fortsat haft fokus på at give gæsterne en lærerig og engagerende oplevelse.

NYE FORMIDLINGSAKTIVITETER

Den Blå Planet har i 2024 udviklet flere nye formidlingstiltag, der skaber mere engagerende oplevelser for gæsterne. Et af årets højdepunkter var børneteateret Plaskes Mystiske Mysterium, et sjovt detektivmysterium hvor børnene aktivt deltog i jagten på spor for at opklare mysteriet om, hvem der havde spist Plaskes frokost. Denne aktivitet inddrog og aktiverede børnene i højere grad end tidligere, og børneteatret blev derfor ikke kun underholdende, men kom også til at udgøre læring gennem leg.

En anden populær nyhed i ferieprogrammet var Dagens dyrepasser, hvor alle dyrepassere spillede en aktiv rolle i formidlingen. Hver dag i efterårsferien gav dyrepasserne gæsterne et særligt indblik i deres daglige arbejde med dyrene, herunder fodring, pleje og vedligeholdelse af akvarierne. Dette gav besøgende en sjælden mulighed for at lære mere om de bagvedliggende opgaver som dyrepasser på et stort akvarium.

Derudover åbnede vi undervisningslokalerne på 1. sal og gav gæsterne mulighed for at komme endnu tættere på bl.a. søstjerner og søanemoner. I samarbejde med Undervisningsafdelingen havde vi tilrettelagt et forløb, der gav plads til at fordybe sig i emnerne, og tiltaget gav også mulighed for at lade gæsterne sprede sig rundt i hele akvariet. Vi sikrede dermed, at flere kunne få en sanselig oplevelse ved vandbordene og lære om dyrene på nærmeste hold.

De nye formidlingstiltag har været med til at gøre besøgsoplevelsen endnu mere varieret og engagerende for såvel børn som voksne.

SUBASS IN THE SUN ENRICO SOMOGY

FOTOUDSTILLINGEN GENTAGES

I år kunne gæster på Den Blå Planet endnu en gang opleve den populære fotoudstilling Underwater Photographer of the Year (UPY 2024). Udstillingen præsenterede en række imponerende undervandsfotografier fra hele verden, og måtte i år forlænges til fire måneder.

Gæsterne fik mulighed for at opleve alt fra farverige fisk og koralrev til sjældne undervandslandskaber. Udstillingen gav et spændende indblik i livet under havets overflade og understøttede vores fokus på at skabe bevidsthed om havets sårbarhed og betydning.

Udstillingen blev taget godt imod af både gæster og fotografer og var en vigtig del af både sommerens og efterårets program.

FUGLESHOW

I sommeren 2024 introducerede Den Blå Planet et fugleshow for at gøre gæsterne opmærksomme på akvariets naturskønne udeområde. Med falkoner Mark Emil (BirdNerd) som vært fik besøgende mulighed for at opleve uglen Atlas og gribben Mali, som begge har været miljøtrænet på stedet, siden de var fem uger gamle. Fuglene viste deres flyvefærdigheder ved Det Vilde Vandhul, og showet gav indsigt i rovfugle, herunder vigtigheden af at beskytte truede arter som hættegribben. Fugleshowet understøttede Den Blå Planets engagement i at fremme bevidstheden om naturbevarelse og truede dyrearter.

DOLPHINS PORTRAIT
TETSUJI AKIMOTO

From Ocean to Plate

Som beskrevet i Direktørens beretning gennemførte vi i 2024 for første gang i Den Blå Planets levetid en kampagne, som involverede de tre publikumsorienterede afdelinger: Formidling, Dyr og Forplejning. Kampagnen, der blev døbt From Ocean to Plate, er udarbejdet i samarbejde med den svenske virksomhed Gårdsfisk, som er leverandør af klimavenlig, bæredygtig fisk, idet svenske landmænd på deres gårde benytter et integreret vand- og landbrugssystem til at opdrætte fiskene på landjorden.

I udstillingens afdeling 2 er nilcichlide (Oreochromis niloticus) og kæmpeålemalle (Clarias gariepinus) flyttet ind i akvarium 27. Området omkring akvariet er blevet viet til formidling om fiskearter med lav klimabelastning, om CO2-udledning ved fødevareproduktion og om akvakultur. Der er fremstillet brochurer, der fortæller om de to fisk, ligesom vores formidlere i sommerhøjsæsonen har afholdt speaks om kampagnen og delt smagsprøver ud på de retter, som vores dygtige kokketeam i Café Plankton har udviklet med de to fiskearter.

FORMIDLING UD AF HUSET

I tilgift til aktiviteterne i akvariet har Den Blå Planet også været til stede ved forskellige eksterne arrangementer og festivaler, hvor formidlingen fortsatte med samme engagement og fokus på læring. To af årets højdepunkter var deltagelsen i Realdanias medlemsfestival og kulturfestivalen Stjerner i Natten i Tårnby.

Til Realdanias medlemsfestival på Holmegaard Værk den 9. juni medbragte Den Blå Planets fortællere en afdød ørnerokke, som blev dissekeret foran de fremmødte. Publikum fik et fascinerende indblik i rokkens anatomi og dens plads i evolutionens stamtræ. For de modige var der desuden mulighed for selv at dissekere små 10-armede blæksprutter.

På kulturfestivalen Stjerner i Natten i Tårnby stod Den Blå Planets formidlere klar med kreative workshops. Blandt andet kunne deltagerne prøve kræfter med gyotaku, en japansk kunstform, hvor fisk og blæksprutter blev brugt til at lave tryk på stof. De besøgende gik hjem med muleposer dekoreret med personlige og unikke fiskemotiver.

2024 blev året, hvor Undervisningsafdelingen slog dørene op for en bredere målgruppe. I mere end 50 år har Danmarks Akvarium engageret og undervist børn og unge i havdyrenes forunderlige verden – nu får voksne også mulighed for at deltage. I foråret lancerede vi Vidensbobler og Blå mandage for voksne, mens efteråret har budt velkommen til teambuilding for virksomheder.

I løbet af 2024 havde Undervisningsafdelingen besøg af i alt 21.679 elever og lærere. Heraf deltog 8.049 elever og lærere i undervisning fordelt på 388 forløb, mens 13.630 elever og lærere besøgte Den Blå Planet på egen hånd.

GRUNDSKOLEN:

Blå junioreksperter

Det vilde vandhul

En klasse for sig (dansk og engelsk)

Er arowanaen sur?

Form og fart

Formidling hos blå eksperter

klasse 1

klasse 9

klasse 1 Fra vand til land, og tilbage igen

klasse

Øresund til Oceantank

Gyotaku-fisketryk (dansk og engelsk)

klasse 13 Habitater i vand

klasse 28 Koral – død eller levende?

klasse 14 Koralrevene – klonerne kommer

krabber

klasse 25

Skjulte skabninger (dansk og engelsk) 0.-2. klasse 16

Under blækspruttens kappe (dansk og engelsk) 5.-10. klasse 33

Undervisning af blå junioreksperter 2. klasse 1

Individuel planlagt undervisning Alle 6

GYMNASIER:

Besøg på egen hånd – særudstillingen ‘Havet for længe siden’ Biologi 8

Evolution i fiskenes verden (målgruppe: biologi) Biologi 16

Koral + vand = kemi (Målgruppe: kemi og biologi) Kemi og biologi 30

SPECIAL- OG MODTAGEKLASSER:

Farveskift hos fladfisk (specialklasser) Niveau 0.-3. klasse 14

Æd, eller bliv ædt (specialklasser)

Sortering af havdyr (specialklasser)

INSTITUTIONER:

Niveau 4.-6. klasse 22

Niveau 7.-10. klasse 15

Smag med dyrene Børnehaver 4-6 år 16

ANTAL FORLØB I ALT 388

UNDERVISNING FOR VOKSNE:

VIDENSBOBLER OG BLÅ MANDAGE

Blå mandage for voksne bød på syv aftener med engagerende oplæg og praktiske øvelser om alt fra krabber og koralrev til evolution og blækspruttens indre. Forårets hold blev udsolgt inden lanceringen, og vi ser frem til at byde nye hold velkommen i 2025. Mens Blå mandage for voksne er ét undervisningsforløb, er Vidensbobler enkeltstående foredragsaftener med skiftende temaer. Emner som blæksprutter, hajer og koralrev i forandring tiltrak sig stor interesse og blev hurtigt udsolgt. Derimod var der færre deltagere til Vidensbobler med mere abstrakte titler eller indhold. Stor efterspørgsel og positive tilbagemeldinger har bekræftet os i, at undervisning for voksne er en succes, som vi vil videreudvikle i de kommende år.

TEAMBUILDING

Hvor mange hjerner har en blæksprutte? Hvilket dyr er den nærmest beslægtet med? Hvad er en hornplade, og hvor sidder den? Dette var blot nogle af de spørgsmål, som deltagerne på vores nye teambuilding-forløb i fællesskab skulle finde svar på. Der var plads til både latter, aha-oplevelser og en autentisk duft af hav, da deltagerne i grupper dissekerede 10-armede blæksprutter og internt konkurrerede om at vinde æren som den mest vidende gruppe.

UNDERVISNING UD AF HUSET: KASKELOTHVALERNES

SANG PÅ BIBLIOTEKET

I årets løb har undervisere fra Den Blå Planet flere gange holdt oplæg på landets biblioteker i forbindelse med en temaudstilling om Kaskelothvalernes sang. Vi bredte temaet en smule mere ud til en snak om hvaler og andre havdyr, med mindre børn og deres voksne som målgruppe. Vi satte derfor børnenes sanser i spil med fortællinger og effekter, de selv kunne røre ved og lugte til, blandt andet en enorm ryghvirvel fra en finhval, adskillige haj- og hvalkæber, samt kranium og luffe fra en skildpadde.

NATURVIDENSKABSFESTIVAL

I år tilbød vi forløb til både indskoling, mellemtrin og specialklasser. Med temaet Igen & igen dykkede vi ned i økosystemernes kredsløb og undersøgte sammen med eleverne, hvad et økosystem er.

Nogle klassetrin designede deres egne økosystemer i små levestedsakvarier, mens de ældste elever lærte om fødekæder og diskuterede, hvem der er føde for hvem, og hvilke sammenhænge der findes mellem rovdyr, planteædere og nedbrydere.

Alle 30 forløb blev fuldt booket allerede seks uger før festivalen. Både undervisere og elever tog godt imod de særlige forløb, og vi forventer at kunne tilbyde en revideret version som fast undervisningsforløb til foråret.

Et stort hus som Den Blå Planet, med ca. en halv million besøgende om året, skal hele tiden vedligeholdes og fornyes. Vores tekniske afdeling arbejder konstant med teknikken, så de fysiske rammer fungerer for husets brugere.

Ny bund i Oceantanken

I 2024 fik vores ikoniske Oceantank en ny bund, skabt af hele 13 tons kalkpiller – et restprodukt fra vandrensning, der erstatter traditionelt sand. Det mere bæredygtige valg sparer både ressourcer og reducerer behovet for lang transport. Kalkpillerne blev leveret i store sække og omhyggeligt fordelt af dyrepasserne og vores driftsteam. For besøgende blev det en ekstra oplevelse at følge processen, hvor kalken langsomt gled ud af poserne og udgjorde et fascinerende syn.

Efter at kalken er blevet placeret, sørger dyrene i Oceantanken løbende for at fordele pillerne naturligt, så bunden med tiden bliver helt jævn. Vandkvaliteten er naturligvis blevet nøje overvåget, og arbejdet er udført i flere etaper for at sikre optimale forhold.

En stor tak går til Frederiksberg Forsyning for at donere kalkpillerne. Deres bidrag betyder, at vi har kunnet bruge et lokalt restprodukt og undgå at transportere sand langvejs fra – en gevinst for både miljøet og vores anlæg.

ÆNDRINGER

I AKVARIERNE

I 2024 har vi opdateret flere af vores akvarier for at tilbyde nye og spændende oplevelser, der taler til både børn og voksne.

I Akvarium 2 er temaet nu menneskeskabte fisk, hvor vi viser fisk som koikarper og guldfisk – arter, der ligesom nogle hunde ikke ville eksistere uden menneskets indblanding. Akvariet præsenterer også dekorationer som slotte og skibsvrag, der ofte ses i unge akvaristers første akvarier. Her sætter vi fokus på børns fascination af akvarier og deres rolle som fremtidens naturambassadører. Det akvarium, der blev brugt til at illustrere plastikforurening, er blevet ryddet for plastik, og hvillingen (Merlangius merlangus) er flyttet ind. Med denne opdatering fremviser vi fisk, der ikke er truede (LC), men som findes i store mængder, er gode spisefisk og kan fanges i Danmark både fra moler og fra båd. Akvariet giver gæsterne et indblik i arter, der spiller en vigtig rolle i både vores lokale økosystemer og madkultur.

NYT FOKUS PÅ LYSENDE KORALLER

I vores nye koraludstilling er lyset indstillet til at efterligne forholdene på et koralrev i dybere vand og lyser derfor kun med blåt lys. Dette skyldes, at blåt lys fra solen trænger dybere ned i vandet end rødt lys, som næsten forsvinder allerede ved 30 meters dybde.

Under det blå lys kan gæsterne opleve et fascinerende fænomen kaldet bio-fluorescens, hvor nogle koraller ser ud til at lyse. Korallerne skaber dog ikke selv lyset – de reflekterer blot noget af det lys, de modtager, i andre farver. Dette kan fungere som en form for naturlig solbeskyttelse mod UV-lys eller som et lokkemiddel, der tiltrækker plankton i det halvmørke vand.

Udstillingen giver gæsterne en særlig mulighed for at opleve korallernes fluorescerende farver og samtidig lære om deres tilpasninger til livet på koralrevene.

NY KREISELTANK TIL PLETTEDE SAFIRGOPLER I AFDELING 3

Kreisel er det tyske ord for snurretop, og en kreiseltank har, i modsætning til almindelige akvarietanke, afrundede hjørner. Den cylindriske form hjælper med at opretholde en roterende, laminar vandstrøm, der efterligner de oceaniske forhold, hvor goplerne lever. Denne blide, ikke-turbulente strøm holder goplerne i bevægelse og hjælper samtidig tankens beboere til ikke at blive trukket ind i filtersystemet.

Inden de plettede safirgopler kunne flytte ind, skulle koralbørnehaven og søhestene flyttes til andre akvarier i huset, hvorefter der blev skåret hul i væggen, så kreiseltanken kunne blive installeret. På væggen omkring akvariet er der blevet malet og opsat nyt formidlingstapet, så gæsterne kan lære om goplerne og deres rolle i havets økosystem.

OMBYGNING AF BILLETSALG OG BUTIK

Vores sommerhøjsæson sluttede lørdag d. 31. august, og allerede mandag d. 2. september rykkede en hær af håndværkere ind og gik i gang med ombygningen af vores indgangsområde, som skulle stå klar til efterårets højsæson, der begyndte 11. oktober. Hele glasfronten blev skiftet, og der blev installeret nyt dørparti. De gamle skydedøre er udskiftet med en karruseldør, og der er blevet installeret skærme i glaspartiet, som byder gæsterne indenfor med flotte billeder af vores dyr og information om aktiviteterne i huset.

Der er blevet installeret tre speedgates, så gæsterne selv kan scanne sig ind, svarende til processen i f.eks. lufthavne. I takt med at flere og flere benytter sig af onlinebilletter, og eftersom vores årskortholdere har deres kort på telefonen, gør dette tiltag det nemmere for dem at komme ind på akvariet. Skillevæggene mellem billetsalg og butik er taget ned, og de to enheder er nu forenet i ét stort, åbent område, som er er blevet frisket op i flotte blå farver. Ombygningen giver et bedre overblik og arbejdsmiljø for vores personale og efterlader butiksområdet mere indbydende for vores gæster.

OPGRADERING AF UD EOMRÅDE

I 2023 blev en del af den marehalm, som grænsede op til Café Plankton fjernet, blandt andet med det formål at gøre området mere børnevenligt.

I 2024 blev der lagt en gummibelægning på området. Dens bundfarve matcher belægningen på vandlegepladsen, således at de to områder bindes sammen. Der er indlagt farvet belægning formet som forskellige havdyr, og der er blevet trykt et to meter højt logo, som kan ses både fra kysten og fra luften. Området inviterer med sin bløde overflade og børnevenlige design til leg, og vi konstaterer med glæde, at vore yngre gæster har taget godt imod det nye udendørsareal.

I 2024 er samspillet mellem forplejningsafdelingen og resten af huset blevet forstærket med kampagnen From Ocean to Plate. Denne kampagne sætter fokus på klimavenlige madalternativer og et hav i balance, og dens formidling foregår ikke kun i udstillingsområdet, men også på menukortet i Café Plankton.

Farvel til populær burger

Introduktionen af klimasmarte retter på menukortet i Café Plankton betød et farvel til klassikeren over dem alle på menukortet – burgeren. I marts udfasede Café Plankton kalveburgeren til fordel for en kyllingeburger, som i oktober også forsvandt fra kortet, så der nu kun tilbydes den klimasmarte burger med fars af kæmpeålemalle (Clarias geriepinus). Det var med tilbageholdt åndedræt, at vi afventede gæsternes reaktion, da de klimasmarte retter kom på menukortet ved sommerhøjsæsonens start sidst i juni. Vi konstaterer med stor glæde, at de er blevet vel modtaget af gæsterne. I perioden fra 1. juli til 31. december 2024 er der solgt 5.605 portioner til et modigt publikum, som ikke er bange for at prøve noget nyt, og som tager deres ansvar som miljøbevidste borgere alvorligt.

Caféen har generelt haft et meget fint år, hvor 77.832 gæster har spist et måltid, ligesom der er solgt 56.837 kopper kaffe og 71.375 is – for nu at nævne et par af højdespringerne.

I 2023 indledte vi et samarbejde med vores naboer fra Amager Bryghus. Det har vi udvidet i år og udviklet en forfriskende pilsner. Som sin bror IPA’en kan pilsneren både nydes i cafeen og købes med hjem som souvenir i gaveæske i butikken.

BUTIKKEN FORTSÆTTER DET GODE ARBEJDE

Butikken har i 2024 undergået en forvandling med en stor ombygning af hele indgangspartiet, hvilket i nogle perioder betød vanskelige arbejdsforhold for personalet. Det har dog ikke haft indflydelse på det løbende arbejde, der bliver lagt i at finde bæredygtige, miljøvenlige kvalitetsprodukter til hylderne. Ud over hele tiden at finde de bedste leverandører har vi også udvidet sortimentet af varer med eget design og vores magneter, og vore Re-Pets bamser er en kæmpesucces.

“We truly enjoyed the event at the National Aquarium Denmark, and the venue exceeded our expectations. Working with the event team was a fantastic experience, and the support you provided throughout the event was amazing.”

Firma: Treasury Intelligence Solutions GmbH

Møder, events og rundvisninger

Arrangementerne i 2024 fordelte sig på dagsmøder, middage, rundvisninger, teambuilding, firmaudflugter og billetaftaler for krydstogtsgæster.

Type

Dagsmøder 42 1.358

Middage og receptioner 12 1.098

Rundvisninger 87 2.086

Teambuilding 1 15

Firmaudflugter 7 709

Krydstogtgæster 4.982 voksne og 1.625 børn 6.607 I alt 11.873

DAGSMØDER dækker over seminarer, bestyrelsesmøder m.m., som afvikles i vores auditorium med udsigt til Øresund og havodderne.

MIDDAGE afvikledes i mange forskellige formater:

Intime selskaber med fine dining foran Oceantanken

Middage ved langborde langs koralrevet

· Receptioner med kanapeer for over 300 mennesker i området omkring koralrevet og Oceantanken

I 2024 TILBØD VI FIRE TYPER RUNDVISNINGER:

· Bag facaden – hvor gæsterne kommer med ned i kælderen, gennem teknikgangene og ud på foderbroerne.

Et teknisk vandunder – hvor gæsterne kommer med i maskinrummet og lærer om højteknologisk akvarieteknik

· En bæredygtig planet – hvor gæsterne lærer, hvad klimaforandringer, forurening og miljøkriser gør ved havets vidunderlige dyreliv.

Havet for længe siden – en tur gennem havets historie blandt fortidens giganter

I 2024 var kommunikationsindsatsen rettet mod at styrke Den Blå Planets digitale synlighed og opbygge et engageret publikum gennem relevant indhold på sociale medier. Marketingindsatserne var primært digitale, suppleret af udvalgte kampagner i biografer, trykte medier og en udendørs skærm på Rådhuspladsen. Derudover blev Den Blå Planets synlighed for turister øget med placeringer på bykort over København, artikler i turistmagasiner og et nyt partnerskab med Copenhagen Visitor Service.

SOCIALE MEDIER

I 2024 har vi fået ca. 3.300 nye følgere, hvilket bringer os op på et samlet antal på 102.549 følgere tilsammen på Facebook og Instagram. Dette voksende fællesskab giver os en stærk base for fremtidige formidlings- og markedsføringsaktiviteter.

Alt indhold produceres fortsat ud fra følgende kriterier:

Viden og læring

Æstetik

Fascination

Humor

Nyhedsværdi

Interaktion

TOP 5 OPSLAG PÅ SOCIALE MEDIER

Ny stillehavsblæksprutte

Dyreunger

Ny bund i Oceantanken

Sociale medier er en central platform for Den Blå Planet til at nå nye og eksisterende målgrupper og holde os i potentielle gæsters bevidsthed. I 2024 nåede vi en samlet rækkevidde på over 2.2 millioner (antallet af enkeltindivider, der har set et opslag eller en annonce på Facebook og Instagram).

Årets mest populære indhold på sociale medier var alle reels – korte og ofte underholdende videoer i højformat, designet til hurtigt at fange seernes opmærksomhed i et scroll-venligt format på Instagram og Facebook. De reels, der klarede sig bedst, viste vores nye stillehavsblæksprutte, videoklip i forbindelse med Sea Otter Awareness Week, opdræt af axolotler, nyfødte dyreunger samt et videoklip af, at vi får ny bund i Oceantanken.

Sea Otter Awareness Week Opdræt axolotler

DISPLAY-ANNONCERING

Som led i styrkningen af Den Blå Planets digitale synlighed har vi i højsæsonerne anvendt display-annoncering, dvs. billed- eller videobaserede annoncer der vises på forskellige hjemmesider. Annoncerne har været målrettet to forskellige segmenter: danskere og internationale turister i København. Formålet med display-annoncerne har været at nå bredere ud end via sociale medier og sikre synlighed på tværs af relevante platforme.

REKLAME I BYBILLEDET OG PÅ DET STORE LÆRRED

I 2024 har Den Blå Planet øget sin synlighed i bybilledet og på det store lærred for at nå både turister og lokale. Som led i en kampagne rettet mod turister har vi valgt metroen som medie, da mange turister rejser mellem lufthavnen og centrum med metroen. Annoncerne fremhæver, hvor nemt det er at besøge Den Blå Planet, som kun ligger ét stop fra lufthavnen – en påmindelse om, at et besøg nemt kan passes ind i rejsen.

Derudover har vi opnået fast tilstedeværelse på en storskærm på Rådhuspladsen gennem en årsaftale, ifølge hvilken vores 10-sekunders reklamespot kører i rotation døgnet rundt året igennem. Denne placering har givet os hele 63.072 visninger på en af Københavns mest centrale og befærdede lokationer.

Med fokus på danske børnefamilier har vi valgt igen at satse på en reklamefilm i biograferne i Storkøbenhavn, som i efteråret og vinteren har været vist før familieog børnefilm.

MARKEDSFØRING MÅLRETTET TURISTER

I 2024 har Den Blå Planet styrket sin indsats for at tiltrække turister og sikre sin synlighed for besøgende i København og Danmark. Et centralt element i vores turistfokus er samarbejdet med Copenhagen Visitor Service turistkontoret ved Tivoli, hvor vi når de mange turister, der søger inspiration til deres ophold i hovedstaden.

Som en del af indsatsen har vi desuden opnået fast tilstedeværelse i ankomsthallen i Københavns lufthavn via både kommunens officielle bykort og det mere kommercielle kort CPH Skymap med håndtegnede kort over København, hvor vi har haft 25.000 forsider. Vores brochurer er distribueret bredt på landsplan, hvor de har nået 75.000 potentielle gæster.

Den samlede indsats har i 2024 gjort det muligt for os at nå turister fra både Danmark og udlandet ad en bred vifte af kanaler. Dette har styrket vores synlighed og hjulpet os med at nå bredt ud til potentielle gæster – både lokalt og internationalt.

CSR

BILLETTER TIL VELGØRENDE FORMÅL

Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv, og vi har et stort ønske om, at alle børn og unge i Danmark skal have mulighed for at besøge Danmarks nationale akvarium.

I samarbejde med Hempel Fonden uddeler vi fribilletter til etablerede foreninger eller organisationer, som arbejder med udsatte børn og unge og for at forbedre deres vilkår, og som har en klar målsætning for at forbedre vilkårene for denne sårbare målgruppe.

Udover samarbejdet med Hempel Fonden uddeler Den Blå Planet også fribilletter til foreninger og organisationer, der hjælper udsatte og/eller syge børn og unge i Danmark.

I løbet af 2024 har Den Blå Planet uddelt sådanne fribilletter til blandt andre Fonden Gro Kvindecenter, Familienetværket Røde Kors Egedal, Julemærkehjemmet Liljeborg, Eventyrjul og Julehjælpen.

Den Blå Planet har i 2024 uddelt i alt 965 billetter til udsatte børn og unge.

Børnene nød at være på besøg, og komme rundt i hele Den Blå Planet, hvor de kunne komme tæt på havets dyr. I små grupper gik børnene rundt og særligt der hvor det var muligt at røre fisk var et hit. Nogle børn kunne stå fordybet i lang tid med hænderne i vandet, for at vente på at “fladfisken” (den lille rokke) kom forbi dem så de kunne røre ved den. At se piratfiskene blive fodret var en sjov oplevelse. Der blev også brugt tid på at finde dovendyret, og flere af børnene blev fanget af at følge dens tur rundt i anlægget. Flere børn hyggede sig også rigtig godt i krea området. Tusind tak for en oplevelsesrig og meningsfuld tur for vores børn fra Julemærkehjemmet Liljeborg.

Mathias Afdelingsleder

Medarbejdere 2024

Der var ved udgangen af 2024 ansat 135 medarbejdere (fuldtids-, deltidsog timeansatte) på Den Blå Planet.

Medlemskaber 2024

DEN BLÅ PLANET VAR I 2024 BLANDT ANDET MEDLEM AF:

Biologiforbundet

CPSG (Conservation Planning Specialist Group)

Dansk Erhverv

EAZA (European Association of Zoos and Aquaria)

EUAC (European Union of Aquarium Curators)

IZE (International Zoo Educators Association)

SPECIES360: Global Information Serving Conservation

WAZA (World Association of Zoos and Aquaria)

IAAPA (International Association of Amusement Parks and Attractions)

Bestyrelse pr. 31. december 2024

Formand: Flemming Tomdrup Professionelt bestyrelsesmedlem

Næstformand: Jørgen Honoré Professionelt bestyrelsesmedlem

Anja C. Andersen Professor, Niels Bohr Instituttet

Thomas August Kiørboe Professor, DTU AQUA

Henrik Zimino Tidligere borgmester i Tårnby Kommune

Kim Leo Jensen

Afdelingschef, A. Enggaard A/S

Linda Rønberg Helmig Controller (Medarbejdervalgt)

Peter Petersen Afdelingsleder dyreafdelingen (medarbejdervalgt)

Ledelsen pr. 31. december 2024

Jon Diderichsen Adm. direktør

Lars Skou Olsen Kurator

Heidi Bonsvig Økonomichef

Fini Jørgensen Kommerciel chef

Erhvervspartnere

Den Blå Planet har brug for stærke partnere i arbejdet med naturbevarelse og formidling om havets dyr, og vi har i år arbejdet intensivt på at udvide vores netværk af erhvervspartnere. Der er forskellige niveauer af partnerskaber, som hver især indeholder en række fordele for Nordeuropas største akvarium.

Som tak for støtten afholdt vi i november et eksklusivt arrangement for gruppen af erhvervspartnere. Aftenen bød på alt det bedste, Den Blå Planet kan tilbyde: en guidet rundtur i Regnskoven i tusmørke, middag ved koralrevet, tilberedt og serveret af vores dygtige medarbejdere fra Café Plankton, og underholdning i topklasse. Efter en hyggelig aften sendte vi gæsterne hjem med en lækker goodiebag og en følelse af, at vi har et stærkt netværk af virksomheder og mennesker, som bakker op om vores arbejde.

Tak til:

Tårnby Forsyning

Grundfos

North Media

PLUSICE

Beckett Fonden

Hansens Is

Kjær & Sommerfeldt

Dansk Miljørengøring

Multiline

HØRKRAM

BC Catering

Bruun & Hjejle

Tropica

Tak til Realdania

Knud Højgaards Fond

Tårnby Kommune

Augustinus Fonden

Nordea Fonden

Niklas Nikolajsen von Karlshof

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Inge og Skjold Burnes Fond

Private donationer

Hempel Fonden

Furi Appel og Gunnar Niskers Fond

Frederiksberg Forsyning

NORDEN Orient’s fond

Louis Petersens legat

Novo Nordisk Fonden

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Den Blå Planet; Danmarks Akvarium Årsberetning 2024

REDAKTION

Stine Bomholt-Hansen, Amalie Stubkjær Nissen, Jon Diderichsen

TEKST

Stine Bomholt-Hansen, Amalie Stubkjær Nissen, Jon Diderichsen, Peter Petersen, Lars Skou Olsen, Gitte Petersen

FOTO

Magnus Møller, Johnny Jensen, Claus Bech

DESIGN

By Tommerup

TRYK

Jespersen Tryk + Digital

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.