Årsberetning 2020 by Den Blå Planet

Den Blå Planet En helt anden verden Årsberetning 2020

Den Blå Planet er inspireret af naturens hvirvelformer: vandets strømme, fiskestimers bevægelser, stæreflokkes færd på himlen. Bygningens form fortæller således, hvilken verden, der venter indenfor.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er en erhvervsdrivende fond, hvis formål er at formidle viden om vandets dyreliv i global henseende og over for et bredt publikum. Akvariet skal desuden i særlig grad være til gavn for undervisning samt stille dyr og faciliteter til rådighed i forskningssammenhæng.

Vision En internationalt anerkendt oplevelsesdestination, der udfordrer opfattelsen af naturens universer

Mission Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Værdier Professionelle Modige Enestående værter Autentiske Empatiske 3

Picassofisk

Havskildpadde af arten uægte karetteskildpadde

Dette er en Indhold overskrift 08 Forord: Et år med corona – hvad lærte vi af det? Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. og Anlægnihitius 14 FerataDyr poreperum mod qui offici odis des dem Strandet havskildpaddeunge flytter ind på Den Blå Planet 16 nempor autem in consed Et usædvanligt år forex, de sortplettede pigrokker 18 poreperum nihitius mod 20 Syv nye beboere i Fuglefjeldet qui offici odis des dem Sygautem hammerhaj kunne ikke reddes 22 nempor in consed 26

Udstilling og Formidling

Nyt formidlingstilbud: Audioguide

Pop-up formidling

Ny Junglesti bringer Regnskoven tættere på gæsterne

Fra Costa Rica til Tårnby

Følg fiskene

Havet for længe siden

Kofisk

Skoletjenesten

Ny bookingportal i Skoletjenesten

En aktiv og involverende udstilling

Videnskab og naturbevarelse

Nyt håb for kritisk truet fiskeart fra Madagaskar

Massiv interesse for havfaldsindsamling i 2020

Mere end et akvarium

Robinson i Regnskoven

Sammen for Planeten

Miljøprofil

Miljømål 2020

Regnvandsopsamling får Regnskovens fisk til at yngle

CSR – vores ansvar

Årets Folkehjælper 2020

Bestyrelse og ledelse 7

Dette en corona Et år er med overskrift – hvad lærte vi af det? Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. Ferata poreperum nihitius mod qui offici odis des dem

Efter et par rigtig gode måneder i starten af året kom 2020 til at stå i Covid-19’s tegn. Men på trods nempor autem in consed ex, poreperum mod af de nihitius mange alvorlige konsekvenser vil jeg også qui offici odis des dem nempor autem in consed fremhæve de positive muligheder, som pandemien kan give os på sigt.

Gæster og nedlukning Flere end 83.000 gæster besøgte Den Blå Planet i januar og februar, og på trods af to pålagte nedlukningsperioder 12. marts til 22. maj og igen fra 9. december og resten af året besøgte mere end 300.000 gæster os i det forløbne år. Specielt kunne vi i løbet af sommeren glæde os over, at rigtig mange danske gæster fandt vejen forbi Den Blå Planet ikke mindst godt hjulpet af statens sommerpakke, som gav gæsterne adgang for 50% af den normale billetpris. Den første påtvungne nedlukningsperiode fik testet os både organisatorisk og økonomisk. Organisatorisk var kombinationen af at skulle passe på alle vores fantastiske dyr samtidig med at sørge for vores ansatte under de nye nedlukningsregler en stor udfordring. Økonomisk blev vi testet, da vi i en række år har haft underskud, som i 2019 endelig var vendt til et overskud. Vi blev udfordret af, at vores hovedindtægtsgrundlag fra den ene dag til den anden blev revet væk fra os – hvilket tvang os til at sige farvel til værdsatte kollegaer for at sikre den fremtidige drift på Den Blå Planet.

Uvurderlig støtte Stor presseomtale af vores og mange andre attraktioners økonomiske situation under Covid-19 medførte en række initiativer, der sammen med statens støttepakker betød, at vi klarede os igennem med skindet på næsen i 2020. Generelt oplevede vi stor opbakning fra pressen, som gennem hele forløbet har hjulpet og støttet os, bl.a. på sagen vedrørende elafgift, så der nu er skabt forståelse for uligheden i, at Den Blå Planet betaler fuld elafgift. 8

Igennem dialog med kulturministeren fik vi bekræftet, at vi skulle være pålagt lukket fra 12. marts til 22. maj og dermed kunne vi modtage 100 procent kompensation af de af regeringen definerede faste udgifter i hele perioden. Derudover var der hjælp at hente fra mange fonde, samt ikke mindst vores egen folkeindsamling, hvor mere end 11.000 enkeltpersoner støttede os økonomisk. Dette varmede både økonomisk og moralsk i en meget vanskelig tid. De oprindelige parter bag byggeriet af Den Blå Planet – Tårnby Kommune, Knud Højgaards Fond og Realdania – gik også ind i at medvirke til vores overlevelse. På baggrund af en grundig analyse af vores forretning foretaget af et eksternt konsulentfirma, blev vi tilført betydelig finansiel støtte for at sikre vores fortsatte drift. Tak til hver og en, der har støttet os. Dyrene kan nemlig ikke sættes på pause. Gæster eller ej, så skal koralrevsfisk stadig have lunt saltvand at svømme i, og havodderne skal trænes og fodres.

Direktør Jon Diderichsen

Vores dyr I løbet af 2020 er der også sket lidt på dyrefronten. Trådnæsede muræner og rider er fx flyttet ind på Den Blå Planet. Riderne kommer fra et engelsk akvarium, der desværre er gået konkurs som konsekvens af corona. Fuglene får nu et nyt hjem hos os, men inden de kunne slutte sig til deres nye værelseskammerater, stod den på sundhedstjek af vinger, fødder og næb. Den strandede havskildpadde ved Blåvand fik også permanent adresse på Den Blå Planet. Den lille havskildpaddeunge blev fundet på Blåvand Strand ved den jyske vestkyst i januar. Den blev overdraget til Den Blå Planet, 9

“Hopefully we will be able to visit you again soon. We are proud annual pass holders and a 4.5 hour drive won´t stop us from a day trip as soon as it is allowed again. Many kind regards from Germany to the whole team.” Følger på Facebook

hvor den kom i behandling for sin lungebetændelse, og den er nu blevet helt rask igen. Naturstyrelsen har givet dispensation til, at den kan blive på Den Blå Planet i Kastrup, fordi det ikke er forsvarligt at genudsætte den i de danske farvande.

The new normal – nu og fremtiden for Den Blå Planet

2020 har unægteligt stillet krav om nye måder at tænke og arbejde på. Corona har fordret en stejl læringskurve, og vi har måttet gentænke hele vores formidlingsområde for at sikre gæsternes sundhed. Online-teknologier har fået et stort boom og har også for os betydet en acceleration i udviklingen af nye måder at formidle på. Vi udviklede en audioguide, så vores gæster ikke længere skulle røre ved touchscreens med smitterisiko. I disse guides er der indtalt over 40 af de bedste historier om vores fantastiske dyr – på dansk og engelsk. På andre digitale områder har vi også udviklet produkter, så vores gæster stadig kan blive opdateret og få viden om havets forunderlige liv. Den Blå Planet Junior er en ny YouTube kanal for børn (og barnlige sjæle), hvor man blandt andet kan gå med Blå Nørd på jagt efter de fem giftigste dyr på Den Blå Planet. Derudover har vi som noget nyt sat webcams op både ved koralrevet og piratfiskene, hvor vi live-streamer vores fisk og viser, når de bliver fodret.

Ting der lykkedes på trods af epidemien Det har været en stor mundfuld at skulle tackle en ny virkelighed. Økonomien har fået et stort knæk, og budgetter har tålmodigt været justeret gang på gang. Vi har samlet 10

set mistet tæt på en kvart million gæster sammenlignet med 2019 og alene i 2020 har vi været nedlukket i 100 dage i alt, hvilket naturligvis har sat sine spor og givet utryghed omkring vores fremtid. Dog er der lyspunkter, som jeg gerne vil nævne, da vi trods den hårde tid er kommet i mål med en række ting, som vi er stolte over. Det summer nemlig af liv i Regnskoven på Den Blå Planet, og nu har den tropiske afdeling på akvariet fået endnu mere at byde på. Junglestien er en helt ny gangsti, der snor sig blandt grønne blade og farverige frøer, hvor man kan stå ansigt til ansigt med flere af Regnskovens mange dyr – blandt andet tusindben. Vi har også fået ”blå flag over byen”. Tre 12 meter høje flagstænger på Amager Strandvej for at synliggøre, hvor akvariet befinder sig. Sikkerheden for vores gæster er naturligvis højt prioriteret, så der blev lavet en ensrettet wayfinding og opsat et væld af spritstandere. Grundet en pålagt maxkapacitet indførte vi timeslot-billetsalg samt forlænget åbningstid hele sommeren for at undgå kødannelse ved indgangen og for at sikre, at antallet af gæster fordeler sig jævnt i løbet af dagen på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Dét, der startede med at være et coronatiltag, viste sig dog at blive en bedre gæsteoplevelse end før med større spredning af gæster, som havde lyst til at blive længere. Gæsterne var lynhurtige til tilvænningen, hvilket også vidner om, at vi har stået sammen i denne nye virkelighed og har måttet skabe en ny form for fællesskab og forståelse. Så selvom Den Blå Planet ifølge planerne skulle have ombygget butikken, som ikke kunne gennemføres grundet omstændighederne, stod vi i stedet med en ny

digital løsning til billetsalg. En løsning som er kommet for at blive. Nedlukningsperioderne har generelt været brugt konstruktivt, så selvom det har været umuligt at vise vores dyr frem, så har vi renoveret mange steder i huset og lavet nye energibesparende pumpeinstallationer. Apropos energibesparelser og klima har vi lavet en helt ny partnerskabs- og sponsorstruktur, og det er med afsæt i, at vi til stadighed skal være aktuelle og indgå i relevante og værdiskabende partnerskaber – og have en stærk stemme i klimadebatten og særligt FN’s verdensmål nummer 14 – ”Livet i Havet”. Vi ønsker at støtte den grønne omstilling og har derfor også i 2020 støttet den grønne omstilling ved at købe CO2 neutral og vedvarende vindenergi. Samtidig støtter Den Blå Planet også FN’s verdensmål nummer 7 – ”Bæredygtig energi” gennem sit grønne valg. Sidst, men bestemt ikke mindst, lykkedes det os at komme i mål med vores særudstilling ”Havet for længe siden”. En udstilling hvor man kan tage på en undersøisk rejse og opleve havets historie og se imponerende 1:1 modeller af fortidens havdyr, som ikke er set i denne størrelsesorden i Nordeuropa før. Det har været et stort arbejde, men resultatet er blevet virkelig flot, og vi glæder os til at vise udstillingen frem, når vi får lov at genåbne. Så vi lærte altså i et år med corona at navigere i et ukendt felt, hvor der fortsat skal læres og udvikles. Da turisterne, som udgør 60 procent af de besøgende hos os, ikke ventes at komme tilbage førend 2023, vil vi imens dels fokusere på det danske marked og dels forberede os grundigt på at genindtage en stor position som

I løbet af 2020 skulle vi have taget imod vores nye ikoniske dyr på Den Blå Planet. Nemlig ti oceanisk sorttippede hajer, som for første gang kunne opleves i Danmark. Grundet pandemien er dette udskudt, men I kan glæde jer til at opleve dem i løbet af 2021. Vi glæder os meget til, at vi får lov at genåbne og se alle vores gæster igen. Vi er heldigvis ikke alene om dette afsavn – jeg vil hermed slutte af med at give vores online-besøgende ordet. Til syvende og sidst er det jo jer, vi er her for. Tusind tak for al jeres opbakning.

“Jaaa!!! Vi ser ofte videoer af havodderne! Min datter på 2 savner dem, og vi ville have elsket at komme og kigge på dem! Men vi er glade for videoerne! Og vi kommer tilbage så snart vi må.”

På gensyn under overfladen

Følger på Facebook

turistattraktion – lige så snart turismen vender tilbage til København. Vores håb er samtidig også at skabe fokus på kulturens sprog, som kan noget særligt for os og for samlingskraften i vores samfund på linje med andre afgørende områder.

Genåbning

Bedste hilsner

Jon Diderichsen Direktør 11

Gul kirurgfisk

Langnæset høgefisk

Dyr & Anlæg De levende dyr er akvariets hjerte. To dage er sjældent ens, og i dyreafdelingen har 2020 blandt andet budt på en strandet havskildpadde, sædprøver på kæmperokker, syv nye fugle fra et corona-lukket akvarium og en svampeinfektion hos hammerhajerne.

Fredag den 3. januar 2020 strandende en havskildpadde på den jyske vestkyst, hvor den blev fundet af to tyske turister ved stranden.

Strandet havskildpaddeunge flytter ind på Den Blå Planet Den Blå Planet, Danmarks Akvarium modtog i januar 2020 en ny beboer. To tyske turister havde fundet en syg og afkræftet havskildpaddeunge på Blåvand Strand i Jylland. Havskildpadden er blevet helbredt og har nu fået permanent adresse på akvariet i Kastrup.

Lugten af nytårskrudt havde knapt lagt sig, da den lille havskildpadde blev fundet på den jyske vestkyst. Den stærkt afkølede havskildpadde blev transporteret til Den Blå Planet og kom i behandling. Den nye beboer pådrog sig en slem lungebetændelse i det iskolde havvand, men den reagerede fint på sin antibiotiske behandling og er nu helt rask. ”Hvis et dyr bliver fundet langt fra sine naturlige omgivelser, og chancerne for overlevelse på anden vis er større, kan man få dispensation af Naturstyrelsen til at beholde dyret. Vi fik dispensationen i juni 2020, og akvariets nye beboer fik dermed officielt ny bopæl hos os,” fortæller Lars Skou Olsen, chefdyrepasser på Den Blå Planet.

Personlige assistenter skal rense skildpaddeskjoldet Fremover skal havskildpadden vokse sig stor og stærk i Kastrup, så længe Den Blå Planet kan have den. På sigt flytter den nye beboer i Oceantanken, der rummer fire millioner liter vand. Inden skildpadden er stor nok til at flytte, har den fået glæde af nye eksotiske værelseskammerater. Snegle og muslinger er blevet en del af kollektivet, men også tropiske fisk er flyttet ind hos havskildpadden – blandt andet pudsefisk, der spiser alger fra skildpaddens skjold. Det sker også naturligt i verdenshavene.

SE VIDEO

Kuk i skildpadde-GPS’en Havskildpadder bruger jordens magnetiske felter til at navigere efter. Klodens store havstrømme fungerer som undersøiske transportbælter for havskildpadderne. De svømmer med havstrømmene, ligesom vi mennesker suser med toget. På den måde sparer havskildpadderne på energien. De lange rejser kan strække sig over flere tusind kilometer årligt. ”Vi er glade for, at skildpadden har fået adresse hos os på Den Blå Planet. Dyret er sandsynligvis faret vild på turen fra Azorerne, hvor Golfstrømmen har ført den til Europa. Herfra sørgede Jyllandsstrømmen for, at den blev skyllet i land på Blåvand Strand. Havskildpadden giver os endnu større viden om arten – blandt andet deres fantastiske vandringsmønstre, og hvad der kan gå galt, hvis der går kuk i deres indbyggede GPS,” forklarer Lars Skou Olsen.

18.139 beboere på Den Blå Planet: Gruppe Pattedyr

Antal arter

Antal individer

Fugle

Krybdyr

Padder Fisk

553

15959

Invertebrat

103

1991

I alt

686

18097

Havskildpadder har indbygget GPS De bruger jordens magnetiske felter til at navigere rundt på kloden. Hunner kan uden problemer finde tilbage til den strand, de selv klækkede på for at lægge deres æg i sandet. Temperaturen i sandet afgør skildpaddernes køn – køligt sand giver hanner, mens varmere sand giver hunner. Global opvarmning er et problem for skildpadderne, da det kan betyde et massivt overtal af hunner.

Den nye beboer på akvariet giver Den Blå Planet større viden og bedre mulighed for at formidle om de trusler, dens artsfæller står overfor. F.eks. stigende havtemperaturer, plastikforurening og utilsigtet fangst. 17

For første gang i Den Blå Planet, Danmarks Akvariums 80-årige historie var der sædprøver på dagsordenen i 2020.

Et usædvanligt år for de sortplettede pigrokker 2020 har været et begivenhedsrigt år for akvariets sortplettede pigrokker – et år der både har budt på sædprøver, en flytning til Frankrig og en afbrudt rokkeromance. I år har vi måttet sige farvel til to af vores sortplettede pigrokker, som er sendt afsted til et akvarium i Frankrig. Det har vi gjort for at passe på vores ene hunrokke, som fik for meget opmærksomhed fra fire ivrige hanner. Da Den Blå Planet åbnede, var to af vores fire sortplettede pigrokkehanner små. Men tiden går, og de små hanrokker er nu blevet kønsmodne. Det betød, at der lige pludselig var fire hanner, der alle sammen var interesserede i at parre sig med den samme hun. Hvis rokkehannerne kurtiserede den ombejlede dame med blomster og serenader, havde vi nok ikke haft et problem. Men hanrokker har en lidt anden måde at vise deres interesse i det modsatte køn. De bider. Det er der som sådan ikke noget galt i, når man er en hunrokke. Problemet var, at fire hanner, der alle vil parre sig med den samme hun, betød, at hun fik for mange sår. Interessen fra de fire hanner blev altså for meget for den stakkels dame, og dyrepasserne måtte flytte hende ud af Oceantanken, så hun kunne få fred for de ivrige bejlere.

Sædprøver på dagsordenen

Havskildpadde satte en stopper for rokkeromantik

Fremover skal hun nøjes med at få opmærksomhed fra to hanner, og derfor tog dyrlægen sædprøver i foråret for at finde den bedste kandidat. Det skal sikre fremtidig avl af rokker på Den Blå Planet. ”Hovedformålet er at få et indblik i hannernes sædkvalitet, så vi kan sammenligne resultaterne,” fortæller dyrlæge Kasper Jørgensen. Erfaringen er vigtig for Den Blå Planet. Ifølge Kasper Jørgensen er det en stigende tendens, at man tager flere sædprøver. ”Fordelen er, at når vi bliver rigtig gode til det, så kan man i fremtiden gå ud i naturen og høste sæd fra vilde hanner og så føre den sæd ind i akvarierne. På den måde kan man sikre sig mod indavl i akvarier,” fortæller Kasper Jørgensen.

Da det endelig blev tid til at flytte den ombejlede hunrokke tilbage i Oceantanken, blev hun taget godt imod af de to tilbageværende hanner. De viste straks interesse, og vi krydsede fingre for en snarlig parring. Men det fik havskildpadden Gaia forpurret. Gaia var nemlig også nysgerrig og formåede at afbryde, hvad der end var i gang mellem rokkerne ved at placere sig midt i det hele. Dyrepasserne forsøgte længe at kalde Gaia op til overfladen for at give rokkerne fred, men den ellers velopdragne havskildpadde var alt for interesseret i rokkerne til at gøre, hvad der blev sagt. Ikke engang rejer kunne lokke den ellers madglade skildpadde væk fra løjerne, og selv om rokkerne flyttede sig, fulgte Gaia efter. Til sidst lykkedes det dog dyrepasserne at få lokket den store skildpadde op i et lille aflukket akvarium, hvor hun blev natten over. Og det virkede – for heldigvis havde Gaia mistet interessen næste morgen. Nu da der er ro på akvariet igen, kan vi kun krydse fingre for en fremtidig parring uden indblanding fra nysgerrige havskildpadder, og forhåbentlig kan vi se frem til små rokkeunger inden alt for længe.

Flyttedag for 170 kg plettede pandekager For at kunne drive Oceantanken videre på en forsvarlig måde og sørge for, at alle dyrene har det godt, valgte vi at sende to af hannerne til et akvarium i Frankrig. Men det kræver stærke arme og godt samarbejde at flytte to sortplettede pigrokker på henholdsvis 120 og 50 kg, og heldigvis er Den Blå Planet i besiddelse af begge dele. Alle dyrepassere på arbejde trak i arbejdstøjet og hjalp til med at få de store dyr løftet op af Oceantanken og transporteret ned til den franske lastbil med et dertil indrettet akvarium bagi. Vores ene hunrokke har nu kun to hanner at holde styr på – og måske har de to fraflyttere bedre held med damerne i Frankrig.

SE VIDEO

Syv nye beboere i Fuglefjeldet Syv rider er flyttet ind på Den Blå Planet. Riderne kommer fra et engelsk akvarium, der desværre er gået konkurs som konsekvens af corona. Fuglene får nu et nyt hjem hos os, men inden de kunne slutte sig til deres nye værelseskammerater, stod den på sundhedstjek af vinger, fødder og næb.

Rider er den mest almindelige mågeart i verden, men du har nok aldrig set den før. Rider lever nemlig størstedelen af deres liv til havs og bygger reder på stejle klipper – blandt andet på Færøerne.

Hjemløse fugle Disse rider har en helt særlig historie. De kommer fra et akvarium i England, der desværre er gået konkurs som konsekvens af coronanedlukningen. Når et akvarium går konkurs, er der både en masse mennesker, der mister deres job og en masse dyr, der står uden hjem. Vi tilbød derfor at tage imod akvariets rider, da de kan få et godt hjem i Fuglefjeldet på Den Blå Planet.

Sundhedstjek som det første Vinger, fødder, næb og mave. Det hele tjekkes grundigt af 20

dyrlæge og dyrepassere efter den lange tur med lastbil fra England. Når det indledende sundhedstjek er overstået, mangler der bare en vejning. Det foregår stille og roligt i et håndklæde, der forsigtigt foldes om fuglen. Håndklædet får dem til at falde til ro og gør, at de kan vejes uden at komme til skade, hvis de basker med vingerne. Vægten er vigtig at holde øje med, så vi kan se, hvordan riderne trives. Det er normalt, at dyr taber sig efter en transport, så derfor holder vi øje med, at de tager på igen, som de skal. Efter et veloverstået sundhedstjek kunne riderne flytte ind i deres nye hjem i akvariets Fuglefjeld. Her blev de mødt af akvariets lunder, som efter indledende skepsis har taget pænt imod de nye beboere. Riderne har siden indflytning indtaget Fuglefjeldets stejle skrænter og er allerede trygge nok til, at dyrepasserne kan håndfodre dem.

En for sig selv Hvis man kigger nærmere, når man står foran Fuglefjeldet, kan man se, at en af riderne er noget helt for sig selv. Hun er nemlig en rødbenet ride, og hun er nem at kende fra de sortbenede rider. Foruden den åbenlyse forskel på benfarven, har den rødbenede ride også større øjne, større hoved og kortere ben. Spotter du den rødbenede ride, kigger du desuden på den ældste måge-madamme i anlægget. Den rødbenede dame er nemlig hele 20 år gammel.

SE VIDEO

Inden riderne kunne slutte sig til deres nye værelseskammerater, stod den på sundhedstjek af vinger, fødder og næb.

På trods af dyrlægen og dyrepassernes store indsats for at helbrede hajen, var det desværre ikke nok. Den blev ved med at tabe sig, og en lille uge senere tog hammerhajen sine sidste svømmetag i den store tank. SE VIDEO

Hammerhajen døde af en svampe- og bakterieinfektion. Dyreteamet har opbygget en stor bank af viden om sygdommen, som de har delt med kollegaer fra andre akvarier.

Syg hammerhaj kunne ikke reddes I juni 2020 mistede vi desværre en af vores hammerhajer. På trods af dyrlægens og dyrepassernes store indsats for at redde den, var det ikke muligt, men obduktionen af hajen har givet os masser af ny viden, der kommer alle de andre hajer til gode.

Den 2. juni mistede vi desværre en af vores hammerhajer. Dyrlæge Kasper Jørgensen og dyrepasserne på Den Blå Planet bemærkede, at hajen havde ændret sit svømmemønster og stoppede med at spise. Normalt er hajerne meget aktive, når de skal have mad, men madglæden forsvandt for den ene haj. Hammerhajer er pelagiske – det vil sige, at de svømmer hele tiden og konstant bruger energi. Men uden mad og drikke duer helten ikke. Uden energi fra maden blev hajen tyndere og tyndere. ”Vi satte mere fokus på dens træning for at sikre os, at den kom op for at få noget at spise, eller at den i hvert fald havde muligheden,” fortæller Kasper Jørgensen. Hajen blev dog ved med at tabe sig, så derfor tog dyrlægen en beslutning om, at hajen skulle undersøges grundigt. En af vores erfarne dyrepassere og erhvervsdykkere trak i våddragten og fik ansvaret for at bedøve hajen nede i Oceantanken. Da den faldt til ro, fik dyreteamet mulighed for at komme helt tæt på. Med en ultralydsmaskine var det tydeligt at se, at der ikke var ét eneste gram mad i maven. Der var forberedt en laksesmoothie, som hammerhajen fik med en sonde, så der kunne komme nogle kalorier på kontoen.

Fra bunden af Oceantanken til obduktionsbordet

Hjælper andre hammerhajer

På trods af den store indsats for at helbrede hajen, var det desværre ikke nok. Den blev ved med at tabe sig, og en lille uge senere tog hammerhajen sine sidste svømmetag i den store tank. ”Hvis ikke hajen har det bedre i dag, skal den aflives. For så er vi ude, hvor vi har gjort alt, hvad vi kunne for den,” sagde Kasper Jørgensen om beslutningen. Inden Kasper nåede ind på Den Blå Planet, lå hammerhajen i det gule grus på bunden af Oceantanken. Lige så snart en hammerhaj ikke bevæger sig, begynder organerne langsomt at lukke ned. Et efter et. Hammerhajen kom hurtigt på obduktionsbordet, fordi det giver de bedste resultater på prøverne fra organerne. Hjerne, hjerte, lever, mavesæk, hammerhoved, alt. For at være på den sikre side blev der taget prøver fra samtlige organer. Da Kasper Jørgensen holdt tæt om hammerhovedet kom gul og slimet væske ud. Betændelse. Med en lang vatpind blev der samlet rigeligt materiale sammen, der blev sendt videre til et laboratorie i Tyskland, som skulle analysere prøverne.

Et par uger senere kom svarene, der kunne afklare dødsårsagen. En svampe- og bakterieinfektion havde spredt sig i hammerhovedet som formodet. Selv om det er rigtig ærgerligt, hver gang vi mister en af vores naturambassadører, er hammerhajens liv ikke spildt. ”Svampeinfektioner er ikke unormalt at se hos hammerhajer, og det er ikke utænkeligt, at vi vil se den igen i fremtiden. Men vi har givet de resterende hammerhajer behandling mod svampen, som har virket. Desuden er vi blevet bedre og bedre til at håndtere hammerhajerne. Det vil komme de hammerhajer, der evt. vil blive syge i fremtiden, til gavn, at vi er blevet ret gode til at håndtere dem og bedøve dem uden, at de skader sig,” fortæller Kasper Jørgensen. Dyreteamet har opbygget en stor bank af viden om sygdommen, som de har delt med kollegaer fra akvarier i resten af verden.

Læderkoral

Blågrøn chromis

Udstilling og Formidling 2020 har været et underligt år – også i Udstilling og Formidling. Coronarestriktioner og nedlukning har betydet, at der måtte findes nye måder at formidle om vandets forunderlige liv, når man hverken kan bruge touchskærme eller må samle gæster til speaks og fodringer. Løsningen blev en audioguide, hvor gæster kan høre forunderlige fortællinger om alle akvarier på Den Blå Planet og spontan personlig formidling. Udstillingen måtte også tilpasse sig de nye tider med forskellige corona-tiltag for at sikre et trygt besøg under overfladen. Udstillingsteamet har desuden arbejdet benhårdt på at få særudstillingen “Havet for længe siden” klar – og det lykkedes med et fantastisk resultat.

Faglig og personlig formidling er en del af Den Blå Planets DNA.

“Jeg har altid sagt, at det sidste, jeg ville gøre var at lave en audioguide. Jeg ville væk fra klassisk museumsformidling og i stedet fokusere på den personlige formidling – men det kan man ikke med afstand og uden at samle folk. Og med den præmis, så er audioguiden den bedste løsning for at få de interessante historier fortalt.” Sara Ernst Kalkerup, afdelingsleder for Formidling og Udvikling

Audioguiden fungerer som et alternativ til det aflyste dagsprogram.

Nyt formidlingstilbud: Audioguide Forsamlingsforbud og corona-restriktioner satte i foråret 2020 formidlingsafdelingen på en svær opgave: Hvordan laver man personlig gæsteformidling, når man ikke må samle gæsterne? Løsningen blev en digital audioguide med forunderlige fortællinger om akvariets dyr.

Den traditionelle formidling på Den Blå Planet indebærer normalt skemalagte fodringer og speaks for en større gruppe gæster. Aktiviteter der kan findes i vores dagsprogram, så gæsterne ved, hvad de kan opleve. Men genåbningen i maj var betinget af en række restriktioner, og det betød, at vi måtte sige farvel til dagsprogrammet og slukke vores touchskærme ved akvarierne pga. smitterisiko. Artsskiltningen kunne dog stadig findes i vores app, der viser navn og oprindelse på dyrene. Men hvad med den levende og personlige formidling? Hvor kunne den findes, når vi ikke måtte invitere til fodringer og speaks?

Nyt gæstetilbud For at finde en løsning på problemet, måtte Sara Ernst Kalkerup, afdelingsleder for Formidling og Udvikling, se mod mere traditionel museumsformidling for inspiration og satte hurtigt gang i produktionen af et nyt gæstetilbud: en audioguide. ”Jeg har altid sagt, at det sidste, jeg ville gøre var at lave en audioguide. Jeg ville væk fra klassisk museumsformidling og i stedet fokusere på den personlige formidling – men det kan man ikke med afstand og uden at samle folk. Og med den præmis, så er audioguiden den bedste løsning for at få de interessante historier fortalt,” fortæller Sara Ernst Kalkerup.

Personlig formidling hver for sig Audioguiden består af forunderlige fortællinger på dansk og engelsk for både børn og voksne. Historierne er ikke indlæste artsskilte, men derimod de bedste historier og

anekdoter fra hvert akvarium indlæst af passionerede fortællere. “Audioguiden fungerer som et alternativ til det aflyste dagsprogram. Du får stadig de levende fortællinger – bare digitalt,” siger Sara Ernst Kalkerup.

Formidling on demand Gæsterne kan også få formidlingen, når det passer dem og i det omfang, de har lyst og tid til. Historierne findes i Den Blå Planets eksisterende app, så gæsterne kan lytte med på deres egne telefoner uden smitterisiko. Og så kan de endda tage fortællingerne med sig og fortsætte besøget derhjemme.

Det hele værd Formidlingsteamet knoklede under nedlukningen for at få det ambitiøse formidlingstilbud klar til genåbningen, og heldigvis blev det taget godt imod. “Jeg gik en dag forbi skyttefisk akvariet, hvor to gæster sad på gulvet og hørte audioguiden. Da de kom til historien om skyttefisk i naturen, der slukker de lokales cigaretter, begyndt de at skraldgrine. Det er oplevelser som den, der får mig til at tænke: Det var det hele værd,” fortæller Sara.

Kommet for at blive Når det igen en dag bliver muligt at afholde fodringer og speaks, bliver audioguiden ikke lukket. Den vil fra nu af være en udvidelse af Den Blå Planets formidlingstilbud, så vi kan tilbyde gæsteformidling til ethvert behov på ethvert tidspunkt. 29

Pop-up formidling Når man ikke må opfordre til forsamlinger, må der tænkes kreativt for at lave spændende gæsteaktiviteter, der ikke er skemalagte. Den Blå Planets fortællere har derfor eksperimenteret med pop-up formidling, hvor man spontant kan tage små grupper med på tur, lave fodringer eller aktivere gæsterne med en skattejagt.

Udflugt på Junglestien

Skattejagt i Koralrevet

En fortæller iført tropehjelm finder familier i små grupper og inviterer dem med på tur på den nyanlagte junglesti i Regnskoven. Her får gæsterne muligheden for at høre fortællinger om dyr og planter, man ellers kun oplever på den anden side af kloden. Dyrene er mestre i at gemme sig i Regnskoven, og det er derfor til stor hjælp, når en fortæller kan udpege en basilisk eller kan hjælpe med at holde et kæmpetusindben.

Nogle af de mest fascinerende historier finder man i vores koralrev. Der blev udleveret skattejagter til de mindste – og med lidt hjælp og gode historier fra en fortæller, skulle børnene finde kuglefisken, pudsefisken, klovnfisken og picassofisken i akvariet. Når opgaven var klaret, fik børnene stemplet deres diplomer og udleveret en slikkepind.

Havodderne aktiveres

Verdens største skællede ferskvandsfisk er en mester i at give vores gæster en overraskelse. Når den 2,5 meter store fisk bliver fodret, lyder der et kæmpe smæld, og man kan godt blive forskrækket. En fodring af vores arapaimaer er en god anledning til at få historier om livet i floderne fortalt.

De aktive havoddere skal have flere måltider om dagen, som blev den perfekte mulighed for at skabe en hel unik gæsteoplevelse, når en lille gruppe gæster fik lov til at opleve havodderne få deres eftermiddagssnacks. 30

Fodring af arapaima

De pelsede havdyr spiser, hvad der svarer til 25 % af deres egen kropsvægt dagligt. Hvis vi mennesker skulle leve op til det, ville en voksen kvinde spise noget i retning af 350 skiver rugbrød om dagen.

Ny Junglesti bringer Regnskoven tættere på gæsterne Nu kan du komme endnu tættere på Regnskovens dyr og planter på den nye Junglesti, der snor sig blandt farverige frøer, tropiske træer og smukke sommerfugle.

Det summer af liv i Regnskoven på Den Blå Planet, og nu har den tropiske afdeling på akvariet fået endnu mere at byde på. Når du træder ind i Regnskovens varme og fugtige klima, kan Junglestien tage dig helt tæt på tropiske planter og dyrearter. Junglestien er en ny gangsti, der snor sig blandt pastelgrønne blade og farverige frøer. Stien er afgrænset med et lille hegn, der ikke stjæler de gode wow-oplevelser. Du kan med andre ord stå ansigt til ansigt med et af Regnskovens mange dyr – blandt andet hornfrøer og tusindben. Har de mon virkelig 1.000 ben? Du kan komme så tæt på, at du kan tælle efter.

Til gavn for gæster og dyr Regnskovens dyr og planter skaber et indtryk af at være i en rigtig regnskov mange tusind kilometer væk,

men Den Blå Planets Regnskov er ikke kun til for at glæde vores gæster. Det naturtro indtryk, som i år er blevet udvidet med endnu flere træer og planter, er også nødvendigt for at give dyrene så optimale og naturlige forhold som muligt: “Vi er glade for, at vi kan bringe vores gæster og dyr endnu tættere sammen i Regnskoven. Junglestien gør det muligt at lade sig fascinere af de eksotiske dyr, der holder til blandt træer og nedfaldne blade,” forklarer Lars Skou Olsen, kurator på Den Blå Planet.

SE VIDEO

Junglestien snor sig mellem pastelgrønne blade og farverige frøer.

Fra Costa Rica til Tårnby Tropiske træer og planter er ikke noget, man bare lige henter ved sin lokale planteskole. Derfor rejste vi i 2020 til Costa Rica for at hente de helt rigtige planter til det tropiske klima i Den Blå Planets Regnskov.

I forbindelse med udvidelsen af gæsteoplevelsen med den nye Junglesti, blev der også plantet nye træer og planter i Regnskoven. Men ægte regnskovsplanter i den størrelse, vi har brug for til Den Blå Planet, er ikke noget, man kan finde hos sin lokale planteskole. Derfor rejste vi i foråret 2020 til planteskolen Tropical Zoo Plants i Costa Rica for at hente de helt rigtige planter hjem til Regnskovens tropiske klima. Dyrepasser Jonas Amund Zingenberg var afsted og vendte hjem med både planter og inspiration. “Det er utroligt inspirerende for den, der passer Regnskoven at se den ægte vare i Costa Rica. Det giver en fantastisk fornemmelse for stedet, når man har set, hvor planterne kommer fra,” fortæller Jens Mortensen, fodermester på Den Blå Planet. Jens besøgte selv planteskolen i Costa Rica i forbindelse med opbygningen af Regnskoven på Den Blå Planet og har 32

været med til at udvælge de træer og planter, børn og voksne i dag kan møde på turen rundt i Regnskoven.

Variation i træer og oplevelsen For at komme så tæt på den ægte vare som muligt, henter vi mange forskellige træer og planter hjem fra Costa Rica. Det betyder, at vi kan vise noget af den variation, der er i en naturlig regnskov. Gæster på besøg i Regnskoven på Den Blå Planet kan altså foruden farverige frøer og sommerfugle blandt andet se papaya-, kakao- og banantræer. Træer som alle trives og må beskæres flere gange om året, så de ikke vokser gennem taget. Denne gang hentede vi også blomstrende planter hjem fra Costa Rica til gavn for de mange sommerfugle, der lever længere, når de kan supplere kosten med nektar fra blomster.

“Det er utroligt inspirerende for den, der passer Regnskoven at se den ægte vare i Costa Rica. Det giver en fantastisk fornemmelse for stedet, når man har set, hvor planterne kommer fra.” Jens Mortensen, fodermester på Den Blå Planet

Planteskolen Tropical Zoo Plants i Costa Rica.

“De blå fisk på gulvet tager gæsterne i hånden og viser dem den ensrettede rute gennem akvariet. Valget faldt på fisk for at blive i havets univers og lade tiltaget falde så naturligt ind i besøget som muligt.” Rasmus Jakobsen, udstillingsansvarlig på Den Blå Planet

De blå fisk flyttede ind i akvariet for at ensrette besøget. 34

Følg fiskene For at sikre et trygt besøg under overfladen valgte vi i 2020 at ensrette ruten rundt i akvariet, og det viste sig at løse mere end et problem.

“Den store udfordring var at fortælle gæsterne, at de ikke skal starte, der hvor de helst vil starte. De skal faktisk gå den anden vej,” fortæller Rasmus Jakobsen, udstillingsansvarlig på Den Blå Planet. En af de forholdsregler, der blev indført efter nedlukningen i marts, var nemlig at ensrette akvariet, så besøget starter i afdeling 1: Nordlige søer og have og slutter i afdeling 3: Oceanet. Men det er, ifølge Rasmus, sjældent sådan vores gæster bruger huset. “De fleste vil gerne starte i afdeling 3. De kan se koralrevet fra indgangen, og har man været her før, ved man, at Oceantanken er den vej.” Men nu skulle vi finde en måde at guide gæsterne den rigtige vej rundt.

En naturlig del af besøget Løsningen blev blå fisk på gulvet, som tager gæsterne i hånden og viser dem den ensrettede rute gennem akvariet. Valget faldt på fisk for at blive i havets univers og lade tiltaget falde så naturligt ind i besøget som muligt. “Vi ville helst undgå at minde de besøgende om corona hele tiden. Man tager blandt andet på Den Blå Planet for at komme lidt væk fra det hele, så det sidste, vi ville, var konstant at minde folk om, at vi står midt i en pandemi,” forklarer Rasmus Jakobsen. Den simple instruks “følg fiskene” levede op til det formål, og guidede ubesværet gæsterne den ønskede vej gennem huset. Men det viste sig også at have en anden effekt.

Ruten er en service Den Blå Planets arkitektur er noget helt særligt og leder tankerne hen på fiskestimer og bølgegang. Men den har også vist sig at gøre det svært for vores gæster at finde rundt i bygningen. “Bygningens arkitektur kan være forvirrende, når man besøger os første gang, og vi har før haft problemer med gæster, der er i tvivl om, hvorvidt de har set det hele. Det problem løser fiskene på gulvet,” fortæller Rasmus. Det kan være, at fiskene på gulvet får lov at blive, også når det ikke er nødvendigt at ensrette besøget længere. Ruten vil i stedet fungere som en service til de gæster, der har brug for hjælp til at finde vej gennem huset. Så kan man følge ruten efter behov og kan altid finde tilbage til ruten, hvis man har brug for det.

Klistermærker flytter ind De blå fisk på gulvet er ikke de eneste klistermærker, der er flyttet ind i udstillingen i 2020. Der sidder nu blå cirkler på alle døre og håndtag for at gøre de besøgende opmærksomme på, at man har rørt ved et kontaktpunkt og bør spritte hænder. Det er et enkelt tiltag, der har vist sig at fungere rigtig godt – og ikke kun på Den Blå Planet. “En sygeplejerske, der havde været på besøg herude, kunne lide ideen og kontaktede os for at lov til at bruge folien på sin arbejdsplads. Og selvfølgelig måtte de det,” fortæller Rasmus Jakobsen.

Hornfrø

Vittatus pilegiftfrø

Havet for længe siden – en særudstilling om havets historie og fortidens mest spektakulære havdyr Længe før, der var mennesker på Jorden, myldrede havene med liv. Fra gigantiske havøgler til bizarre skabninger, der ikke minder om noget, vi kender i dag. Fortidens hav fortæller en fascinerende historie om livets opståen og om dengang, dine forfædre kravlede op af vandet og flyttede på land. Havets historie er nemlig også din historie. Samtidig er den en fortælling om voldsomme ændringer i klima og miljø og dets betydning for arters overlevelse. Velkommen til havet, som du aldrig har set det før.

Med særudstillingen ”Havet for længe siden” sætter vi fokus på havets vigtige rolle som livsskabende miljø og beskriver havets historie – fra livets begyndelse til den dag i dag.

Udstillingens omdrejningspunkt er 10 modeller af de mest spektakulære havdyr, der nogensinde har levet.

Fortidens kæmper – udstillingens fundament Udstillingens omdrejningspunkt er 10 modeller af de mest spektakulære havdyr, der nogensinde har levet. Modellerne er i fuld størrelse og repræsenterer et udpluk af de mest betydningsfulde dyr i havets over 550 millioner år lange historie. Fra gigantiske skalbærende blæksprutter på størrelse med varevogne til den 11 meter lange megalodon – hvidhajens forfader.

Havmonstre flytter ind på Den Blå Planet Med særudstillingen ”Havet for længe siden” sætter Den Blå Planet fokus på havets vilde og spektakulære historie, og hvad vi alle sammen kan gøre for at bevare den.

I december flyttede 10 nye beboere ind på Den Blå Planet, men i modsætning til de normale indbyggere har de hverken hjerteslag eller behøver vand for at overleve. Der var nemlig tale om modeller af fortidens mest spektakulære havdyr. Underlige skabninger og havmonstre med store tænder og kløvede tunger, der ikke ligner noget, vi kender fra havet i dag. Modellerne er omdrejningspunktet i særudstillingen ”Havet for længe siden”, der er den største særudstilling i Danmarks Akvariums historie. Udstillingen har været undervejs i over tre år – men hvorfor overhovedet have modeller i et akvarium? ”Det har vi fordi, det er det tætteste, vi kan komme på fortiden,” siger Rasmus Jakobsen, der er biolog og udstillingsansvarlig på Den Blå Planet. ”Grundideen i udstillingen er, at al liv er beslægtet, så selv om disse modeller ikke ligner os, så er vi faktisk forbundet med dem. Det kunne vi godt skrive eller animere

på en væg, men det giver en langt større oplevelse, at du kan se og røre ved modellerne,” siger Rasmus Jakobsen.

En kæmpefisk i haven Af samme grund er modellerne lavet i skala 1:1, så gæsterne får en fornemmelse af fortidens kæmper. De største af modellerne blev lavet i Norditalien, hvilket gav visse udfordringer, da landet blev hårdt ramt af corona. Det betød eksempelvis, at beboerne i en forstad til Milano kunne se en hjemsendt modelbygger trisse rundt i sin have og arbejde på en seks meter lang fisk. Men også andre dele af udstillingen skulle pludselig laves om i 11. time for at tage højde for pandemien. Interaktive dele blev fjernet, en planlagt lyttestation med hovedtelefoner blev ændret til en tekst for at fjerne smitterisikoen, og selve forløbet skulle laves om for at tage højde for ensretning.

Vi kan standse meteoren Ensretningen gav dog også visse fordele, da det dermed er lettere at lave en decideret begyndelse og afslutning på udstillingen. Netop afslutningen er designet, så gæsterne ikke blot forlader Den Blå Planet med en god oplevelse men – forhåbentlig – også med en ide om, hvad de kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig adfærd. På en løftevæg kan gæsterne pumpe en virtuel fisk op og slippe den løs i et digitalt akvarium. Fisken svømmer så rundt med et løfte om eksempelvis at spise bæredygtigt eller forbruge mindre og kan på den måde inspirere andre gæster til at gøre det samme. Det er vigtigt, fordi vi ifølge forskere er på vej mod den sjette masseudryddelse, hvor størstedelen af alt liv på kloden dør. ”De fleste kender den femte masseudryddelse, da et meteornedslag fik dinosaurerne til at uddø, men der har faktisk været yderligere fire masseudryddelser gennem tiden, og lige nu er vi på vej mod den sjette. I modsætning til alle de tidligere masseudryddelser er denne dog menneskeskabt af blandt andet forurening, overfiskeri og global opvarmning, men det betyder også, at vi kan ændre det. Vi kan så at sige stoppe meteoren,” siger Rasmus Jakobsen.

Nutidens oceaner er en afspejling af 550 millioner års imponerende historie; en historie om den natur, der omgiver os, og som vi lever i lige nu. 42

Cameroceras levede for 470 millioner år siden og var i toppen af fødekæden. Den levede af forhistoriske leddyr såsom trilobitter og havskorpioner.

Tak til følgende fonde: » Knud Højgaards Fond » Novo Nordisk Fonden » Augustinus Fonden » Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orients Fond » Louis Petersens Legat » Aage og Johanne Louis-Hansens Fond » 15. juni Fonden » Beckett-Fonden » Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond » Frimodt-Heineke Fonden » Toyota Fonden

Med en længde på 4,6 meter var kongeskildpadden archelon på størrelse med en bil.

En undersøisk tidsrejse Nutidens oceaner er en afspejling af 550 millioner års imponerende historie; en historie om den natur, der omgiver os, og som vi lever i lige nu. Selv vores egne kroppe gemmer denne historie og afslører vores slægtskab med fiskene, der gik på land. Kom med på en undersøisk tidsrejse i en historie om storhed og fald med udgangspunkt i nulevende dyr og 1:1-modeller af fortidens mest spektakulære havdyr. En historie om et barsk hav, hvor den bedst tilpassede overlever.

Anomalocaris – eller havtusindbenet – er nok et af verdens første store rovdyr. Den havde et skarpt syn og fangede sit bytte med de to gribearme, som sad under hovedet.

Søpindsvin

Blåbåndet snapper

I Skoletjenesten på Den Blå Planet kan eleverne fascineres af havets dyreliv og fordybe sig i dyrenes tilpasninger til det våde element.

Skoletjenesten I 2020 bød Skoletjenesten på Den Blå Planet på trods af nedlukninger over 12.000 skoleelever og lærere velkommen. Nogle kom på besøg på egen hånd, andre deltog i undervisningsforløb. Fælles for dem alle er, at de er blevet klogere på vandets forunderlige liv. Skoletjenesten har i 2020 desuden udarbejdet et særligt undervisningsforløb til særudstillingen “Havet for længe siden”.

Ny bookingportal i Skoletjenesten Den Blå Planets skoletjeneste bliver normalt besøgt og benyttet af mere end 30.000 skoleelever og lærere fra folkeskolen og relevante ungdomsuddannelser om året. Det stiller store krav til planlægningen og eksekveringen af de mange undervisningsforløb og besøg på egen hånd. Til det formål har Den Blå Planet derfor udviklet en ny og mere brugervenlig bookingportal, så lærerne hurtigt og nemt kan booke et skolebesøg på Den Blå Planet.

Philip Vorting Randsø er uddannet biolog og ansvarlig for undervisning og udvikling i Skoletjenesten. Vi har talt med ham om, hvad lærerne kan bruge den nye bookingportal til.

Hvad er en bookingportal? ”Skoletjenestens bookingportal er ligesom en webshop, hvor du kan finde inspiration og læse om vores undervisningsforløb og besøg på egen hånd samt booke dit skolebesøg på Den Blå Planet.”

Hvad kan jeg finde på bookingportalen? ”På bookingportalen kan du finde alle oplysninger om vores mange undervisningsforløb og besøg på egen hånd. Under hvert forløb kan du læse en udførlig beskrivelse af læringsmål og understøttelsen af Fælles Mål. Det er 50

også muligt at finde inspiration til forberedelse og videre læsning, downloade lærervejledninger og elevopgaver til før, under og efter besøget. Og sidst, men ikke mindst, kan du indtaste alle relevante oplysninger i forbindelse med din booking.”

Hvorfor skal man bruge bookingportalen? ”Det kan godt være en stor opgave for lærerne at planlægge deres besøg på eksterne læringsmiljøer. Men ved at bruge bookingportalen kan lærerne i ro og mag finde det rigtige undervisningsforløb, den rigtige dato for besøget og foretage bookingen, når det passer ind i en travl arbejdsdag. Målet er faktisk, at man skal kunne booke et undervisningsforløb på Den Blå Planet i et frikvarter, og stadig nå at nyde sin kaffe imens.”

Besøg med undervisning i 2020 Antal elever

5.577

Antal lærere

596

I alt

6.173

Besøg på egen hånd i 2020 Antal elever

5.308

Antal lærere

918

I alt

6.226

“Målet med den nye bookingportal er faktisk, at lærerne skal kunne booke et undervisningsforløb på Den Blå Planet i et frikvarter, og stadig nå at nyde sin kaffe imens.” Philip Vorting Randsø, ansvarlig for undervisning og udvikling i Skoletjenesten

Den Blå Planet har udviklet en ny og mere brugervenlig bookingportal til Skoletjenesten. 51

Skoletjenesten på Den Blå Planet Skoletjenesten på Den Blå Planet er en af de mest ambitiøse og mest besøgte naturvidenskabelige skoletjenester i Danmark med besøg af cirka 30.000 lærere og elever årligt. Det er Skoletjenestens langsigtede mål at bidrage til, at eleverne udvikler en forståelse for naturens sammenhænge og kredsløb, samt erkendelsen af menneskets placering og afhængighed af dette kredsløb. Ønsket er at påvirke eleverne i retning af en mere bæredygtig livsstil og større værdsættelse af naturgrundlaget.

Øjet på modellen af kongeskildpadden archelon.

En aktiv og involverende udstilling Som en del af særudstillingen “Havet for længe siden” har Skoletjenesten på Den Blå Planet udviklet to nye undervisningstilbud, der supplerer skolernes arbejde med de nationale mål og læreplaner.

”Vores nye udfordring er, at vi skal benytte udstillingen som et bærende element i undervisningen. Normalt bruges udstillingen som et supplerende element til at understøtte de læringsmål, som eleverne arbejder med i undervisningslokalet. Denne gang gør vi det altså omvendt,” siger Sebastian Andersen, der er undervisningsmedarbejder på Den Blå Planet. Den praktiske del i udstillingen skal som noget nyt tage udgangspunkt i observationer af modeller, hvor det normalt er observationer af levende dyr. Det er muligt, fordi udstillingen kommer til at have noget, som ingen andre har, nemlig modeller i fuld størrelse med alle detaljer på baggrund af den mest opdaterede viden, der findes om fortidsdyrene. Ud over undervisningsforløbet er der også udviklet digitalt undervisningsmateriale til ungdoms-

uddannelserne – noget Den Blå Planet ikke tidligere har haft. ”Vi har sigtet efter stjernerne, hvad angår formidlingen, så forløbet bliver helt digitalt. Eleverne skal lave observationer i udstillingen og så svare på en række spørgsmål, der alle sammen ligger i et specialdesignet digitalt forløb på hjemmesiden. Det gør det nemt at gå til på egen hånd, men det kræver samtidig, at man er i udstillingen for at kunne lave observationer, så det er det bedste fra begge verdener,” siger Sebastian Andersen.

Undervisning i Skoletjenesten: • Er dialogbaseret med fokus på elevernes begrebsudvikling og -forståelse. • Vedrører naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange. • Gennemføres af professionelle undervisere – både i forhold til biologisk specialviden og i forhold til didaktik og pædagogik. • Er beskrevet på en måde, så det er tydeligt for læreren, hvilke områder af Fælles Mål (grundskoler) og lære- og læseplanerne (ungdomsuddannelser), som undervisningen på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium understøtter.

Ægte kejserfisk

Pincetfisk

Videnskab og naturbevarelse Den Blå Planet er havets stemme. Vi vil påvirke miljødebatten i ind- og udland og styrke naturbevarelsesindsatsen, bl.a. med forskningssamarbejder. I udstillingen taler vi altid naturens sag og forsøger at skabe respekt for og handling til gavn for naturen.

Den Blå Planet samarbejder med nationale og internationale interessenter om at skabe et hav uden plastik.

Slørfinnet madagaskar-cichlide

Nyt håb for kritisk truet fiskeart fra Madagaskar Verdenspopulationen af slørfinnet madagaskar-cichlider har længe været kritisk truet, men et avlssamarbejde med Den Blå Planet, Danmarks Akvarium sætter den truede fisk på dagsordenen, og det har givet pote. Lad os få fisken på disken: mange cichlide-arter er flotte og farverige, men der er også nogle, som er grå og ikke appellerer bredt. Slørfinnet madagaskar-cichliden (Ptychochromis Insolitus) er en af dem, og den har længe været kritisk truet. Men et nyt avlssamarbejde mellem zoologiske anlæg og Den Blå Planet skaber nyt håb for artens overlevelse, der ellers menes at være uddød i naturen.

ført, at vi i fællesskab har avlet os op til 1.206 individer [pr. 26/8-20] på verdensplan,” fortæller en glad Peter Petersen, dyrepasser på Den Blå Planet. Da projektet startede, indgik tre institutioner i samarbejdet: Toronto Zoo, London Zoo og Den Blå Planet. I dag kæmper 12 akvarier og zoologiske haver for artens overlevelse.

Babyboom: fra 100 til 1.206 individer på to år

Ud med fisk, ind med ris

Man skal ikke bladre mange kalenderår tilbage, før populationen af slørfinnet madagaskar-cichlider var så langt nede, at tallet for tilbageværende individer var tæt på 100 – på verdensplan vel at mærke. Arten har ingen kommerciel værdi, og derfor er den heller ikke udbredt som akvariefisk blandt private akvarister. Fisken fra det afrikanske land har længe været kritisk truet, og den er formentlig uddød i naturen Udsigten til overlevelse for cichlide-arten så mildest talt ud til at være banket helt i bund, men et avlssamarbejde mellem tre forskellige zoologiske anlæg – heriblandt Den Blå Planet – har givet artens overlevelseschancer et nyt boost: “Tilbage i 2018 var der kun registeret omkring 100 individer i fangenskab på verdensplan. Samarbejdet mellem Den Blå Planet og andre zoologiske anlæg har med-

I naturen lever den slørfinnede madagaskar-cichlide i et meget lille udbredelsesområde i Madagaskar. Forskere mener, at arten stort set er uddød i naturen her som følge af menneskeskabte forandringer. “Befolkningstilvæksten i Madagaskar stiger, og derfor skal der produceres mad til flere mennesker. Indbyggerne dræner vandet fra floderne, hvor fisken lever. Vandet ledes ud til store, flade arealer, hvor befolkningen kan dyrke ris. Rismarkerne har et stort overfladeareal, og derfor fordamper vandet til rismarkerne hurtigere. Befolkningen tilføjer derfor endnu mere vand fra floderne, og cichlidens levested er dermed forsvundet,” forklarer Peter Petersen.

Kan måske gøre comeback i naturen Den Blå Planet er dybt involveret i videnskab og naturbevarelse, og vores interesse strækker sig fra de kolde atlantiske have til de varme tropiske floder. Vores videnskabs- og naturbevaringsindsats kan beskrives med en enkelt sætning: ”Vi gør en forskel for livet i vand, vi øger vores viden om livet i vand, og vi udbreder kendskabet til livet i vand.” Derfor er det også ekstra glædeligt, når en naturbevaringsindsats bærer frugt, og resultatet er mærkbart. Indsatsen og avlssamarbejdet kan på sigt hjælpe arten tilbage til dens naturlige levested, fordi bestanden er eksploderet inden for de seneste to år: “Hvis artens naturlige habitat en dag bliver genetableret, har vi mulighed for at introducere dem tilbage i naturen, hvor de hører til,” forklarer Peter Petersen.

SE VIDEO

Massiv interesse for havfaldsindsamling i 2020 Den Blå Planet støtter Søværnets Havmiljøvogterkampagne, der i 2020 oplevede usædvanlig stor tilstrømning fra nye frivillige, der sammen arbejder for at holde de danske strande fri for havfald.

Søværnets Havmiljøvogterkampagne meldte om en ekstraordinær stor tilstrømning af nye frivillige medlemmer i 2020. Ved sæsonens start i april rundede kampagnen 25.000 frivillige medlemmer, og allerede seks måneder senere havde tallet passeret de 27.000. Det svarer til omkring 330 nye medlemmer netto hver måned – eller over 10 hver eneste dag. ”Den Blå Planet er havets stemme og en aktiv naturambassadør. Derfor vil vi selvfølgelig gerne støtte den gode sag, som Havmiljøvogterkampagne er. Jo tidligere børn bliver bevidste om naturbevarelse, desto bedre”, siger Lars 60

Skou Olsen, chef for videnskab og naturbevarelse på Den Blå Planet. Forsvarets Havmiljøvogterkampagne er Danmarks første, største og længstlevende kampagne mod ”havfald”. Organisationens frivillige medlemmer overvåger havene og opsamler plastik og andet skrald på strandene. Hvert år indsamler kampagnens medlemmer tilsammen over 500 tons plastik og andet affald i de specialfremstillede havfaldsposer og denne indsats bidrager til at passe på naturen og livet i havet.

Den Blå Planet støtter havfaldsindsamlingen og giver en fribillet til alle Junior Havmiljøvogtere, så de kan besøge Nordeuropas største akvarium.

Havmiljøvogternes havfaldsindsamling er blandt andet støttet af Den Blå Planet.

Kofisk

Klovnfisk

Mulighederne er mange i Nordeuropas største akvarium.

Mere end et akvarium Den Blå Planet er mere end et akvarium – vi har unikke rammer, der gør os attraktive som samarbejdspartner for virksomheder, organisationer og brands, der kan bruge vores fantastiske hus og smukke arkitektur til fx produktlanceringer, filmoptagelser, events mm. I 2020 lagde vi blandt andet hus til optagelserne af årets Robinson ekspedition, Planken ud, der brugte Regnskoven på Den Blå Planet som kulisse for sæsonen, når det nu ikke var muligt at rejse sydpå.

Robinson i Regnskoven Når den filippinske regnskov er uopnåelig, må man tænke i andre baner. Det var lige hvad Mastiff TV gjorde i september, da Regnskoven på Den Blå Planet dannede en perfekt ramme for årets Robinson Ekspedition, Planken ud.

“Det er vores styrke at kunne spille ind med fleksible løsninger og aktivere husets unikke rammer – også når det gælder mere usædvanlige henvendelser.” Thomas Dahl, afdelingsleder i Salg & Booking

Regnskoven på Den Blå Planet agerede kulisse for optagelserne af årets Robinson Ekspedition. 67

Sammen for Planeten Bliv en del af vores sponsor- og partnerprogram på Den Blå Planet og gør en forskel for naturbevarelse, bæredygtighed og vandets forunderlige liv sammen med Danmarks nationale akvarium.

På Den Blå Planet er vores rejse med bæredygtighed og naturbevarelse godt i gang, og det skal naturligvis afspejles i den måde, vi skaber værdi sammen med vores sponsorer og partnere. Den Blå Planet er en oplagt platform for agendaen om en planet i balance. En dagsorden, som vi ønsker at give liv og aktivitet sammen med store og små ambassadører, virksomheder og organisationer. Når du vælger at støtte Den Blå Planet støtter du et oplevelses- og formidlingsfyrtårn på Amager, Danmarks nationale akvarium og ikke mindst en vigtig sag. Vi lægger vægt på, at Den Blå Planet tilbyder et attraktivt, relevant og økonomisk konkurrencedygtigt sponsorprogram.

vores sponsorer og partnere til aktivt at engagere sig i bæredygtighed, og der er stor mulighed for fælles eksponering og branding i samarbejde omkring Den Blå Planets udvalgte mærkesager. Her giver vi den bæredygtige agenda en fælles stemme. Vi tror, at vi i fællesskab i rammerne af Den Blå Planet kan skabe inspiration, udvikling og en stærk og bæredygtig fortælling. Som sponsor og partner på Den Blå Planet inviterer vi jer til at være en del af denne fortælling. Kontakt os på sponsor@denblaaplanet.dk og hør mere.

En fælles stemme Når du bliver en del af vores sponsor- og partnerprogram på Den Blå Planet, bliver du samtidig en vigtig med-ambassadør for vores arbejde med forskning, formidling, naturbevarelse og ønsket om at skabe bedre vilkår for livet under overfladen. Vi opfordrer 68

Sponsorer og partnere får adgang til eksponering, netværk og spændende aktiveringsmuligheder og skaber sammen en stærk og bæredygtig fortælling.

Tak til alle sponsorer i 2020 Guld

Sølv

Bronze

Ambassadør

Mini

Gjensidige

Hempel A/S

Beckett Fonden

Akvariebutikken ApS

Anders Andersen Rengøring

Ørsted A/S

KPMG A/S

Hoffmann A/S

Cafax

Leo Vegas

Malerfirma Schmeer A/S

Combi Service A/S

Ribalex.dk

Orloff Firmatøj A/S

Hoss ApS

Saleduck

Bjørn Svendsen A/S

OxyGuard International A/S

TAXA 4x35

Tårnby Forsyning A/S

Park Inn CPH Airport

Uni-Safe A/S

Sepio Startpakke.com Tropica Aquarium Plants A/S Water ApS BioGroup

Sponsorer pr 31.12.2020 69

Miljøprofil Den Blå Planet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling og minimere vores egen miljøbelastning. Som værdi- og kulturbærende institution vil vi gennem formidling og uddannelse påvirke vores ansatte, gæster og samarbejdspartnere til en miljøbevidst adfærd, ligesom vi vil indgå i en åben og positiv dialog med omverdenen om resultatet af vores miljøindsats.

Miljømål 2020 Vi anvender grøn strøm og har erhvervet vindmøllecertifikat og biomassecertifikat. Vi praktiserer en grøn indkøbspolitik og styrker løbende vores indkøb af bæredygtige produkter. Vi benytter ressourcer som opsamlet regnvand og vand hentet fra Øresund til brug i akvarier og til køling af anlæg. Ligeledes minimerer vi spildevandsbelastningen ved at rense og genudlede vand fra vores processer til Øresund. Vi har også nedsat vores forbrug af salt til saltvand. Vi har investeret i nye energibesparende pumper, hvilket giver en besparelse på 200.000 kWh. pr år. Energioptimering og vandbesparelse har været et fokusområde i 2020. 70

Indsatsen på miljøområdet anser vi som en naturlig del af vores virke som aktiv naturambassadør. Den Blå Planet arbejder kontinuerligt på at reducere vores ressourceforbrug og klimaaftryk.

Regnvandsopsamling får Regnskovens fisk til at yngle Når vandet siler ned udenfor, regner det med besparelser inden for på Den Blå Planet. Husets tag fungerer som én stor tragt for opsamling af regnvand, der ender i akvarierne til glæde for dyr og klima.

Vejrudsigter med grå dage og regnvejr vækker sjældent begejstring, men sådan behøver det ikke at være. På Den Blå Planet er vi bevidste om vores ressourceforbrug, og vi arbejder løbende på at reducere vores miljø- og klimaaftryk mest muligt. Regnvand skal være en ressource – ikke en byrde.

Bæredygtig arkitektur Den Blå Planet slog i 2013 dørene op til en verdensomsejling under overfladen, men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Arkitektsvirksomheden 3XN løb med sejren om at udforme Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, der flyttede fra Charlottenlund til Kastrup i nybyggede rammer. Bygningen bringer tankerne hen på fiskestimer og havstrømme, men akvariets arkitektur er mere end hvirvelstrøm og bølgegang – den byder også på genbrug og optimering af ressourcer.

Regnvandsopsamler på 75.000 liter Det er ikke ualmindeligt at se en regnvandsopsamler i danske haver – og det med god grund. Agurkeplanterne i drivhuset og husets beskidte vinduer er ganske enkelt gladere for regnvand, der indeholder mindre kalk end grundvandet. På Den Blå Planet har vi ingen agurkeplanter at vande, men vi har til gengæld millioner af liter vand, der skal udskiftes og renses. Vores betragtelige kælder indeholder en regnvandsbeholder, der opsamler det regnvand, der falder på bygningens tag. Beholderen kan indeholde 75.000 liter, som renses, inden det tilføres forskellige akvarier – blandt andet de tropiske akvarier i Regnskoven.

i akvarierne, når regnvandet fra taget ryger ned i akvarierne på Den Blå Planet. Ved at tilføre regnvand til akvarierne efterligner vi, hvad der sker I naturen, når det regner. Regnvandet ændrer kalkindholdet og pH-værdien i akvarierne, og det sætter gang i fiskenes lyst til at yngle. Og effekten er tydelig. Det er blandt andet lykkedes os at avle på de slørfinnede madagaskar-cichlider, som er gået fra en verdensbestand på kun 100 til 1.206 individer i løbet af to år.

Fiskeromance i regnsæsonen I naturen hænger regnsæson og yngletid sammen for tropiske fisk – derfor er der ofte fiske-romance 71

CSR – vores ansvar Den Blå Planets mission om at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv gælder i høj grad også udsatte og syge børn i Danmark. Vores CSR-arbejde har primært dette fokus, og i 2020 donerede vi på trods af nedlukninger 770 fribilletter til samarbejdspartnere, der arbejder for bedre vilkår for disse sårbare målgrupper.

Den Blå Planet har i 2020 doneret 770 fribilletter til udsatte børn og unge, så de kan få en god oplevelse under overfladen.

“Vi har i år valgt Den Blå Planet til Årets Folkehjælper. Det gør vi, fordi I gør en stor forskel for de mennesker, som uden jer ikke ville få de oplevelser, som I har givet dem. Det er jeres initiativ og venlighed, som gør, at vi uden tvivl udnævner jer til Årets Folkehjælper 2020. Vi ser frem til med glæde at komme i 2021 med børnene og familierne her i Den Blå Planet.” Bettina Tipping og Lars-Erik Nielsen Dansk Folkehjælp Københavns afdeling

Årets Folkehjælper 2020 Den Blå Planet er valgt som Årets Folkehjælper 2020 af Dansk Folkehjælp. Æresbevisningen tildeles organisationer, der har gjort en særlig indsats for at støtte udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Den Blå Planet har doneret fribilletter til Dansk Folkehjælp, så de kan give udsatte børnefamilier en god oplevelse.

I 2020 uddelte Den Blå Planet 770 fribilletter Dansk Forening for Osteogenesis, Imperfecta (DFOI), Friends and Family, Liva Shelter, Mødrehjælpen Hillerød, Mødrehjælpen Høje-Taastrup, Red Barnet Ungdom, Red Barnets oplevelsesklub på Mimersgade, Ronald McDonald Hus Riget, Take Care opholdssted, Ventilen Gentofte, Mødrehjælpen Køge, Børnehjælpsdagen, Forældre Fonden, 3 kløveren, Ventilen Hillerød, Oplevelsesklub Mimersgade, Memox, Mødrehjælpen Nørrebro, Mødrehjælpen Amager, Center for Unge og Midlertidig Botilbud (CUMB), Mødrehjælpen Maribo, Projekt Q-værk, Lotushuset, Alternativhuset, CBS Seafood, Fri for misbrug og Kræftnetværket mfl.

Bestyrelse pr. 31. december 2020 Bestyrelsen består af:

Ledelsen består af:

Formand: Flemming H. Tomdrup Professionelt bestyrelsesmedlem

Jon Diderichsen Direktør

Næstformand: Thomas Martinsen Konsulent, TrygFonden

Tony Jørgensen Salgs- og marketingchef

Anja C. Andersen Professor, Niels Bohr Institutet

Lars Skou Olsen Kurator og teknisk chef

Jørgen Honoré Professionelt bestyrelsesmedlem

Heidi Bonsvig Økonomichef

Thomas August Kiørboe Forskningsprofessor, DTU AQUA Henrik Zimino Kommunalbestyrelsesmedlem og formand, Kultur- og Fritidsudvalget, Tårnby Kommune Kasper Jørgensen Dyrlæge og afdelingsleder for dyreafdelingen (Medarbejdervalgt) Sara Ernst Kalkerup Afdelingsleder for Formidling og Udvikling (Medarbejdervalgt) 74

Den Blå Planet får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Her bor mere end 600 forskellige dyrearter fra hele verden.

Medlemsskaber Den Blå Planet er blandt andet medlem af:

Biologiforbundet

Erhvervsnetværket Meetingplace, Wonderful Copenhagen

MPI – Meeting Professionals International

CPSG, Conservation Planning Specialist Group

EUAC, European Union of Aquarium Curators

SPECIES360: Global Information Serving Conservation

Dansk Erhverv

IZE, International Zoo Educators Association

Top Attraktioner

DAZA, Danish Association of Zoos and Aquaria

Kulturklubben i København

WAZA, World Association of Zoos and Aquaria

EAZA, European Association of Zoos and Aquaria

Museer i København og Omegn 75

Leopardmuræne

En helt anden verden Årsberetning 2020

Dragefisk.

Redaktion Josefine Søndergaard Tekst Josefine Søndergaard Lasse Høgh Christensen Laura Vyrtz Mogensen Tue Fredholm Tony Jørgensen Foto Josefine Søndergaard Anders Engrob Bjarke McCarthy Lasse Høgh Christensen Kennet Islandi Havgaard Mastiff Adam Mørk Christiane Helsted Juul Jens Bangsbo Rune Lundø Getty images Havmiljøvogterne Design it’s all about, Sofie Engel

Følg os

Kom med på en verdensomsejling under overfladen @denblaaplanet Dyk med under overfladen og opdag vandets forunderlige liv @denblaaplanet På Twitter serverer vi indhold om videnskab og naturbevarelse @DenBlaaPlanet Gør som 30.000 andre – tilmeld nyhedsbrev på denblaaplanet.dk

#denblåplanet

På På Twitter Twitter serverer serverer vi vi På Twitter serverer vi På Twitter serverer vi