Den Blå Planet er en af Knud Højgaards Fonds mærkesager

Den Blå Planet er en af Knud Højgaards Fonds hjertesager

Flemming Frandsen har 20 års erfaring som bestyrelsesformand for Danmarks Akvarium og senere Den Blå Planet. Samtidig er han næstformand i Knud Højgaards Fond og tidligere medlem af Bygningsfonden Den Blå Planets bestyrelse. Han fortæller her om rejsen fra et akvarium, hvis tid var forbi og udviklingen til Nordeuropas største – og om Højgaard-fondens forkærlighed for netop Den Blå Planet.

Da Flemming Frandsen kom til som bestyrelsesformand på Danmarks Akvarium i 1997, stod bestyrelsen og den øvrige ledelse med en 60 år gammel institution, der kun havde én fremtid: At få drejet nøglen om. Besøgstallet var for nedadgående, og budgettet var hvert år en kamp. Direktionen måtte spørge sig selv: ”Hvad gør vi nu?”

Kukkasse-akvarier Daværende direktør Jesper Horsted var blevet ansat et par år inden og overtog en mildest talt svær opgave med at få vendt publikums interesse for liv i vand. Akvariet bestod på dette tidspunkt af de oprindelige ”kukkasse-akvarier” – som den tidligere formand kalder det – samt et landskabsakvarium bygget i begyndelsen af 1970erne. Gæsterne forventede langt mere. Horsted så behovet for fremtidssikring og havde tidligt ideer om udvidelse. Der var bl.a. snak om at etablere en oceantank i gården, men det ville ikke løse behovet for plads til flere gæster. Der var en del restriktioner, da den gamle bygning i Charlottenlund var bevaringsværdig og selve grunden fredet. Danmarks Akvarium begyndte derfor at se sig om efter en ny adresse.

”Da beslutningen om at flytte var truffet, valgte vi at gå i dialog med Tårnby Kommune om den bedst mulige placering direkte ved Øresund. Kommunen stillede en grund ved Kastrup Havn og infrastruktur til rådighed og flyttede det daværende rensningsanlæg, for at vi kunne realisere drømmen om et nyt nationalt akvarium,” fortæller Flemming Frandsen, mens han fordyber sig i koralrevet; et akvarium han holder særligt af på Den Blå Planet.

Og vinderen er… Der blev fundet midler til at opstarte en projektgruppe i år 2000, som skulle udvikle projektet. Efter en længere proces, hvor også Realdania meldte sig på banen, blev der i slutningen af 2007 udskrevet en international arkitektkonkurrence. 34 bidrag fra Danmark og udlandet blev senere snævret ind til seks. Opdraget lød på en bygning, som minimum skulle indeholde muligheder for udvidelse, rumme alle vandtyper og give plads til bl.a. et stort oceanakvarium, koralrev, regnskov, skoletjeneste og auditorium.

”Vi valgte 3XN på grund af arkitekturen og filosofien bag bygningen; den universelle strømhvirvel som bl.a. ses i galaksernes opbygning og mange steder i naturen. Og ikke mindst på grund af mulighederne for at udvide. Arkitektfirmaet forstod at udnytte rammerne, og bygningen lever til fulde op til forventningerne og vores ønsker,” siger Flemming Frandsen, som også fortæller, at inden Den Blå Planet lagde sig fast på sit nye hjem i Kastrup, var etablering af et nyt akvarium i shoppingcentret Fields på Amager og i Zoologisk Have blandt overvejelserne.

En lykkelig slutning Flemming Frandsen er en af de væsentligste aktører i Projekt Den Blå Planet og tog andet spadestik ved byggeriets start på den nye grund den 1. oktober 2010. Som næstformand i Knud Højgaards Fond, akvariets grundlægger, er Flemming Frandsen ekstra tilfreds med det man vel godt kan kalde en lykkelig slutning. Det forfaldne akvarium i Charlottenlund i slut 90erne var bestemt ikke et let udgangspunkt.

”Koblingen til Den Blå Planet står Knud Højgaards Fond meget nær. En af fondens hjertesager er netop Den Blå Planet, og vi føler, at vi har en forpligtelse overfor akvariet. Om 30 år er I her helt sikkert stadig. I skal bare lige have den udbygning i hus.”

Tidslinje 1934-1970

Ideen Juleaftensdag går ingeniør Knud Højgaard og hans søn, zoologen Mogens Højgaard, en tur gennem skoven. Mogens fortæller, at han ville bygge drivhuse til padder og fisk, hvis han ejede skoven – sådan opstår ideen til Danmarks Akvarium.

1934 1937

Åbningen Danmarks Akvarium indvies den 21. april 1939. Til stede er en stor del af kongehuset, herunder Kong Christian 10., Dronning Alexandrine og statsminister Thorvald Stauning.

1939

Grundstensnedlæggelsen Kopi af fundats, beskrivelse af akvarieanlægget, grundsten og guldmønter er blandt de ’skatte’, som bliver indmuret i en blycylinder.

Trængsel Akvariet er populært. På en måned besøger 76.830 gæster Danmarks Akvarium. For at undgå trængsel lukkes folk ind i hold. Desværre er ventilationen dårlig, og adskillige gæster besvimer.

Topmoderne Danmarks Akvarium har ved sin åbning 50 udstillingsakvarier. Akvariet er tegnet af arkitekt C.O. Gjerløv Knudsen i funktionalistisk stil og topmoderne for sin tid.

Entrebillet I 1948 koster det 1 krone for voksne at besøge akvariet og 50 øre for børn. Det var dyrt! Men der er behov for penge i kassen efter krigsårene, hvor gæsterne har svigtet.

1944

Fiskene mangler luft! En generalstrejke rammer Danmark i 1944, og strømmen bliver slukket. Alligevel lykkes det personalet at holde liv i fiskene ved at forsyne akvarierne med luft via pedalkraft. Her er det direktør Mogens Højgaard, der træder i pedalerne.

1948

1970

Naturtro akvarier Akvarierne dekoreres nu, så de viser dyrenes miljø og indgår i en ambitiøs og realistisk scenografi. Her ses akvariets dekoratør Jørgen Eggers male en koral for at efterligne de tropiske fisks naturlige omgivelser.

Tidslinje 1973-2019

Danmarks Akvarium blander sig i miljøkatastrofe I årtier pumper Grinsted Værket tonsvis af giftigt spildevand ud i klitterne ved Kærgård Plantage, og i 1973 vil de lede det direkte ud i Nordsøen. En rapport fra Danmarks Akvarium og kritik fra direktør Arne Schiøtz skaber overskrifter, politisk pres og folkelige protester (Kilde: Emil Norsker, Villabyerne).

1974

Åbning af tilbygning Akvariet udvides med et museum og store landskabsakvarier til hajer og piratfisk. Her ses en medarbejder, der har vovet sig ned til piratfiskene for at rense akvariet. Levende dyr på skemaet Undervisningen på Danmarks Akvarium har altid inddraget de levende dyr. Her ses den tidligere leder af Skoletjenesten træne en arowana til at springe efter føden – noget, den også gør i naturen.

1977

Forskning og naturbevarelse Danmarks Akvarium har altid deltaget i forskningsprojekter. I 1977 lykkes det for første gang at få den gådefulde ål til at lægge æg i fangenskab. Jo mere man ved om truede dyr, des nemmere er det at hjælpe dem i naturen.

Lokalerne bliver for små Som årene går, bliver Danmarks Akvarium for småt og umoderne, og der opstår et behov for at udvide. Tidligere direktør Jesper Horsted får ideen om at bygge et nyt akvarie, som vil bringe Danmark tilbage i verdenseliten.

2007

Den nye bygning 3XN vinder arkitektkonkurrencen om udformning af Den Blå Planet. Bygningen bringer tankerne hen på stimer af fisk og havstrømme, hvilket passer godt til den enestående beliggenhed ved Øresund. Den Blå Planet åbner Den 22. marts 2013 åbner Regentparret Den Blå Planet. Danmark er ramt af lockout, og akvariet bliver nærmest oversvømmet af gæster. Efter kun 8 måneder har 800.000 gæster besøgt akvariet.

2013 2019

Danmarks Akvarium 80 år Efter 80 år er det stadig akvariets fornemmeste opgave at formidle om havets dyreliv. Det er vigtigere end nogensinde.