Page 1

DELFINEN #186 | FEBRUAR 2014

FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

PORTRÆT AF

NOBELPRIS MODTAGEREN J E N S

CHRISTIAN SKOU:

ET LIV SOM FORSKER


Viden der styrker www.ida.dk

Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere

Bliv medlem på ida.dk

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende


10

INDHOLD #186 | FEBRUAR 2014

10

JENS CHRISTIAN SKOUS VEJ TIL

NOBELPRISEN

18

- 95 ÅR OG STADIG

NYS G E R R I G 18

HITCH DIDN’ T USE HIS COCK

30

A LT E R N AT I V E FORLÆSNINGER PÅ FOLKEUNIVERSITETET

30

FRIENDSHIP AMBASSADORS

S K A B E R I N T E R N AT I O N A L E

VENSKABER FOR ALLES SKYLD 34 34

FØRSTE DEL AF FØLJETONEN:

PÅ S P O R E T A F JAZZEN I AARHUS

LEDER - KORT NYT FRA AU - ORDET ER DIT - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER - AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - STUDENTERRÅDET


KORT NYT FRA AU Fotos: Colorbox

Fotos: Colorbox

2013: DE BEDSTE FORSKNINGSHISTORIER

BIG DATA ER GULD VÆRD – MEN DER SKAL MERE FORSKNING TIL

FRIVILLIGE ER MED TIL AT LØSE EUROPAS ARBEJDSLØSHEDSPROBLEMER

Fra Health kom nyheden om, at infektioner øger risikoen for depression. Forskningen viser, at hver tredje, der får konstateret depression for første gang, har været indlagt med en infektion forud for diagnosen. På Arts søgte forskerne dybere efter de mekanismer, der skaber mobning. Forskerne undersøgte blandt andet, hvordan mobning kan være en effekt af klassens og skolens kultur. På Science and Technology var forskere fra ’Stellar Astrophysics Centre’ med til at finde universets mindste planet. På School of Business and Social Sciences viste forskere, at miljøet og lokalbefolkningen i Grønland og Arktis risikerer at tabe, når udnyttelsen af de nye muligheder i Arktis for alvor går i gang.

Big Data kan være med til at optimere produktionen i et firma eller forbedre vores velfærdsydelser. Men for at vi kan bruge de kæmpestore mængder data, skal vi først lære at tøjle dem. Det er budskabet i en ny international rapport udviklet af 130 af verdens førende forskere, erhvervsfolk og embedsmænd. Rapporten er indsendt til bl.a. EU-kommissionen med det formål at sætte skub i mere forskning og uddannelse inden for Big Data. Men ifølge Professor Børge Obel, som er centerleder for Aarhus Universitets Interdisciplinary Center for Organizational Architecture (ICOA), skal vi lære at håndtere alle disse svært håndgribelige data, før vi kan få det største udbytte.

Et fælles europæisk udviklings- og forskningsprojekt inddrager frivilligt arbejde i indsatsen mod Europas arbejdsløshed. De gode erfaringer er nu samlet og skal formidles mellem landene. Aarhus Universitet leder og koordinerer projektet. Med den voksende arbejdsløshed i hele Europa bliver der brug for nye og utraditionelle løsninger. Forskere fra hele Europa peger nu på, at frivillige kan gøre en indsats i kampen mod arbejdsløsheden. Udviklingsprojektet VERSO – Volunteers for European Employment - er støttet af EU’s regionalfond og udvikles af universiteter og regionale myndigheder fra otte forskellige europæiske lande. Fra Danmark er Aarhus Universitet og Middelfart Kommune partnere i projektet.

AU-nyheder den 03.01.2014

AU-nyheder den 06.01.2013

AU-nyheder den 09.01.2014

Fotos: Colorbox

4

Fotos: Colorbox

Fotos: Colorbox

Fotos: Colorbox

DET ER ET VÆRDIFULDT SLID AT VÆRE SØSKENDE

NY BOG VISER 80 ÅRS KLIMAÆNDRINGER SET FRA LUFTEN

UNGE FORSKERE SKAL DISKUTERE VIDENSKABELIG FORMIDLING

Børn prioriterer højt at være søskende, men det er et slidsomt arbejde, især i skilsmissefamilier med flere hjem, mange søskenderelationer og forældre, der er ivrige efter at skabe søskendeskab mellem sammenbragte børn, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Umiddelbart synes det at være en velkendt størrelse, men reelt ved vi meget lidt om, hvad børn og unge i Danmark forbinder med det at være søskende. ”Søskendeskab er ikke en given ting. Det er i høj grad et følelsesmæssigt arbejde, man skal gøre, og som børn har stor vilje til. Men det er også slidsomt arbejde, og jo flere søskende, desto mere komplekst kan arbejdet være,” siger Ida Wentzel Winther, lektor ved Aarhus Universitet.

En ny bog med flotte før-og-nu billeder fra Grønland viser, hvordan gletscherne og Indlandsisen har forandret sig i de forgangne 80 år. Bogen “Indlandsisen 80 års klimaændringer set fra luften” er blevet til med deltagelse fra blandt andre geolog Nicolaj Krog Larsen fra Aarhus Universitet. På fem somre i 1930’erne blev mere end halvdelen af Grønland gennemfotograferet fra luften. Et barsk arbejde i den danske flådes åbne flyvemaskiner, hvor temperaturen var ned til minus 40 grader. Det var derfor med sommerfugle i maven, at søløjtnant Erik Rasmussen d. 10. juli 1932 befandt sig midt på Arsuk-fjorden i Sydgrønland.

Den årlige PhD Day på Health sætter kommunikation til debat. Hvis samfundet og borgerne skal engagere sig i forskningen, skal forskerne kunne formidle forståeligt om deres forskning. Men hvordan får man plads i spalterne uden at give køb på sagligheden? Det er temaet for PhD Day den 24. januar på Health ved Aarhus Universitet. Her samles de ph.d.-studerende fra det sundhedsvidenskabelige hovedområde for at netværke, udveksle erfaringer og få kendskab til hinandens forskningsfelter. På dagen vil en del af de ph.d.-studerende deltage med en præsentation af deres forskningsprojekt, enten på en poster eller med et foredrag.

AU-nyheder den 13.01.2013

AU-nyheder den 14.01.2014

AU-nyheder den 15.01.2014


Fotos: Colorbox

Forbrugere har ringe kendskab til kemi i mad Hvis du ikke kender til den gruppe af sundhedsskadelige stoffer, der hedder phenylhydraziner, og i hvilke fødevarer, de kan forekomme, er du ikke ene om det. Akrylamid, lektiner og Bisphenol A er også navne på stoffer, som ikke ligger allerøverst i de flestes bevidsthed – men det burde de måske, da de både kan være sundhedsskadelige og er at finde i vores fødevarer. En undersøgelse af danske forbrugeres kendskab til sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, foretaget af forskere fra Aarhus Universitet, viser, at forbrugernes kendskab til en række sundhedsskadelige stoffer i fødevarer er forholdsvist lavt. Det gælder både forbrugernes reelle kendskab til fakta og deres egen vurdering af, hvor meget eller lidt de kender til stofferne. AU-nyheder den 24.01.2014

Fotos: Moesgaard Foto

Ny kandidatuddannelse i Sustainable Heritage Management Fra den 1. september 2014 er der mulighed for at tage en ny, engelsksproget kandidatuddannelse i Sustainable Heritage Management på Aarhus Universitet. De færdige kandidater vil kunne finde beskæftigelse indenfor blandt andet museums- og kulturarvssektoren. Studiet omhandler de komplekse relationer mellem aftrykkene fra fortiden, menneskelig identitet og erindring, og den institutionelle og autoriserede forvaltning af historien og dens levn. Den nye uddannelse anlægger med andre ord et bredt og tværgående snit i sin tilgang til kultur- og naturarv, og til den rolle, fortidens spor og overleveringer spiller i nutiden. Uddannelsen er blevet til ved at tænke på tværs af flere fagligheder med interesse for kulturarvens og fortidens betydning. AU-nyheder den 23.01.2013

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Aarhus C Middelfart Odense C

• • •

Sønder Allé 5 Teglgårdsparken 100 Grønnegade 16

• • •

tlf.: 86 132 636 tlf.: 64 402 403 tlf.: 66 126 226


VERDENSMESTER I FORSKNING

SKRIBENTER Anders Grønborg Andersen Cecilie Risager Daniel B. Hakimi

Der er helt stille. Alles opmærksomhed er rettet mod det lille skrivebord på det store, tomme gulv. En mand i hvid kittel sidder lænet ind over skrivebordet og et stykke papir, imens han koncentreret skriver. Manden retter sig op og puster ud. Pludselig lyder der et kæmpe brøl fra de tusindvis af tilskuere omkring ham, da det går op for dem, at verden er blevet ændret radikalt i netop det øjeblik.

Kristian Vessø Jensen Mona Møller Sørensen Signe Klange Stine Liberty Svenningsen KORREKTURLÆSERE Line Marie Veng-Taasti Signe Schøler Frederiksen FORSIDEFOTO

Sådan har en videnskabelig opdagelse aldrig fundet sted. Heller ikke da Jens Christian Skou gjorde sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen. Nærmere lige modsat. I 1957 udgav han den artikel, som først 40 år senere resulterede i Nobelprisen i kemi. Den mest anderkendte og prestigefyldte forskningspris, som gives til personer, som ”har gjort menneskeheden den største nytte.” Inden da gik der mange år med alt fra tvivl, skepsis til vantro. At være en superstjerne i forskning er langt mere ydmygt og samtidig langt mere betydningsfuldt end noget andet. Derfor må respekten og anderkendelsen også være det større. Det er grunden til, at vi har Jens Christian Skou på forsiden. Vi viser vores respekt og anerkendelse til en forsker, som, 25 år efter han gik på pension, stadig ikke kan holde sig fra sit kontor på Aarhus Universitet. Delfinen mødte manden, som er gammel af dage og ung af sind for at få historien om, hvordan vejen til Nobelprisen har været. Den historie får du på side 10. Udover det kan du i dette februar-nummer også finde ud af, hvordan det er at være i den uvante situation at betale for at gå til forelæsninger, uden at skulle til eksamen i det stof, som du så uden bekymringer, kan fordybe dig i. Du kan også læse om Friendship Ambassadors, som skaber venskaber på tværs af kulturer og sprog til gavn for alle. Og så får du første del af jagten på jazzen i Aarhus. Anden og sidste del af jazzjagten får du i næste nummer, hvor vi forhåbentlig læses ved.

Signe Klange LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Bonnie Hvillum REDAKTIONSCHEF Rasmus Lund Nielsen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Claus Linddahl Hansen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste deadline for annoncer er den 14. februar Næste deadline for artikler er den 16. februar

Ansvarshavende chefredaktør Claus Lindahl Hansen

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.


u Har d dele u vil d , t e ende? r nog e d u t ndre s N giver a d e m INE DELF ordet! dig

Ordet er dit

Delfinen giver ordet til Cecilie Risager som er journaliststuderende. Hun mener, at måden vi uddanner på er for ensidig og utidssvarende. Den fremmer et ideal og overser et andet. Målet er, at man får gjort mange opmærksomme, på det man kan uanset faglig kvalitet. Vi skal sælge os selv, men spørgsmålet er, har vi overhovedet noget at sælge? Cecilie Risager

Interaktivitet. Hvor mange gange har du ikke hørt det ord i de år, du har været i uddannelse? Vi er en generation, der er vokset op i en tid, hvor interaktiv læring gik fra at være en idé til at være et mantra. En generation, der siden fødslen har fået interaktivitet indlagt intravenøst, fordi vores lærere og forældre, straffet af den sorte skole, mener, at vi fortjener noget andet og bedre.

“Vi er en generation, der er vokset op i en tid, hvor interaktiv læring gik fra at være en idé til at være et mantra” Vi skal ikke være passive modtagere af viden, vi skal være aktive medaktører i undervisningen. Og således blev de lange rækker af borde flyttet rundt og sat sam-

8

men i grupper. På den måde kunne vi lære at samarbejde, for som de fortalte os, kan vores fremtidige arbejdsgiver nemt sende os på et kursus, hvis det er de faglige kompetencer, der halter, hvorimod sociale egenskaber straks er sværere at lære os. Det var ikke kun i skolerne, der blev ommøbleret. I interaktivitetens forår sprang åbne kontorlandskaber op over vores ganske land. Der er ikke længere døre at lukke og i pausen fra team-building mødet, samles vi i sofaen ved vand-dispenseren til lidt uformel networking. Vi har altså indrettet bygninger, der fremmer en bestemt adfærd: Interaktionen. Fordi vi har vedtaget, at teamwork altid er ønskværdigt: To hoveder, er bedre end ét, tre er bedre end to og alt det der. Men hvad med de mennesker der ikke arbejder bedst i konstant idéudveksling med andre? Hvad med de studerende der ønsker fordybelsen? Også de må tage plads i de omstændigheder, der er til rådighed, de interaktive omstændigheder.


8

Studenterhus AARHUS EVENTS

FIRST INT. NIGHT OF 2014

FEBRUAR

8

- MEET INTERNATIONAL STUDENTS

04 TIRS

DØR: KL. 20.00 FREE ENTRY

Et produkt af omgivelserne

Den undervisning, der er til rådighed, er den, der gør os til det, der er ”brug” for. Vores bedsteforældre blev undervist, som de gjorde, fordi man under industrialiseringen ikke ønskede selvstændige, tænkende og kreative mennesker. Det er ikke nødvendigt, når et menneske er en del af den maskinelle proces. Men tiderne ændrede sig. Danmark er nu et videnssamfund, og vi er blevet produkterne, der skal sælges. Vi sælger vores viden, vores ekspertise, vores evne til at skabe. Derfor er den branding og markedsføring, som en engang var møntet på materielle produkter, blevet overført til mennesker. Vi skal alle sammen sælge os selv, og ingen køber produkter, som intet mærkat har. Derfor opfører vi os, som vi gør på universitetet, på jobbet og på nettet. I kraft af de sociale medier lever vi vores liv i offentlighed under den opfattelse, at hvis viden ikke florerer imellem et bestemt antal mennesker, så er den mindre værd. Det er en overvurdering og en overeksponering af det, der er imellem os, der har skabt den mentalitet, vi har i dag: Hvis andre

VINTERJAZZ:

07 FRE

PAPIR + SILVER 6

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 60/90 (MEDLEM/ALM)

PUB QUIZ - DK’S MÅSKE SVÆRESTE! DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

CLUBS & ORGANISATIONS

- RELEVANT FOR INT. STUDENTS

INTERNATIONAL NIGHT

- MEET INTERNATIONAL STUDENTS

11 TIRS

DØR: KL. 20.00 FREE ENTRY

CHAMPIONS LEAGUE FODBOLD PÅ STORSKÆRM

18-19 TIRS TORS

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

KAN DU VÆRE MERE KONKRET?

ikke opfatter mig som værende kæk, smart, udadvendt og cool, så er jeg ikke kæk, smart, udadvendt og cool. Derfor bunder problemet i virkeligheden i, at vi er en generation af mennesker, der ligger vores selvværd udenfor os selv, og gør vores personlighed relativ, indrettet efter vurdering fra andre mennesker. For når et produkt skal sælges, er det lige meget, hvad sælger synes om det. Hvad der betyder noget, er købers opfattelse.

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 60/90 (MEDLEM/ALM)

Vi ser ovenikøbet ned på dem, som ikke deltager i denne salgskonkurrence, dem som ikke straffer deres omverden med utallige selfies af trutmunde og cross-fit trænede overkroppe i wifebeaters akkompagneret af højtravende meninger. Vi kalder dem kedelige, vi kalder dem lukkede, vi kalder dem asociale! For i en forsamling af individualister mener alle, at de har krav på at blive hørt, og som bekendt, er det den der råber højest, der bliver hørt. Vi insisterer på, at man er nødt til at råbe, fordi ingen andre vil gøre det for én. Den mentalitet er ikke bare sivet ind gennem sprækkerne i vores liv, vi har også selv bragt den indenfor i forelæsningssalene. Det er klart, for vi reagerer på de forventninger, der stilles til os fra omverdenen. Vi reagerer, ligesom Pavlovs hunde, på straf og belønning. Modsat hundene kan vi reflektere over, hvad det er, vi skaber i vores egen uddeling af straf og belønning. For ja, interaktiviteten er lagt nedover hovederne på os, men nu dyrker vi den selv.

11 TIRS

DØR: KL. 19.00 FREE ENTRY

“dem som ikke straffer deres omverden med utallige selfies af trutmunde og cross-fit trænede overkroppe i wifebeaters akkompagneret af højtraverende meninger”

Pavlovs hunde

10 MAN

OM DEN POLITISKE SAMTALES DØD VED FORFATTER JAN MAINTZ

19 ONS

DØR: KL. 19.00 GRATIS ADGANG

VINTERJAZZ:

20 TORS

KASPER STAUB TRIO + ORNITHOPTER

FROST FEST GINGER NINJA + GREEN LIVES MED AFTERPARTY!

21 FRE

PUB QUIZ - DK’S MÅSKE SVÆRESTE!

24 MAN

JACOB WILSON

26 ONS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM) DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

“DET DU IKKE SER PÅ TV” DØR: KL. 20.00 FORSALG: 90/130 (MEDLEM/ALM)

CODY

+ SUPPORT: BEFORE THE SHOW (SOLO)

27 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 90/110 (MEDLEM/ALM)

DISSING OG LAS

01 MARTS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM) FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune


Vejen til

Nobelprisen Jens Christian Skou har fÌrdedes pü Aarhus Universitet siden 1947. Det kan synes som en hel menneskealder, men for ham er det ikke meget mere end halvdelen af hans liv. Han er i dag 95 ür gammel og har modtaget Nobelprisen i kemi for sin opdagelse og sit arbejde med natrium-kalium pumpen. Delfinen har fanget universitetets vel nok mest berømte forsker til et interview Signe Klange


Forskningens begyndelse

Jeg havde bedt Jens Christian Skou om et interview i en email, og under en halv time senere fik jeg svar: ”OK, hvor og hvordan? M.v.h. JCS. Sendt fra min iPad“. Nu står jeg foran ham på hans kontor på Aarhus Universitet, hvor han har tilbragt store dele af sit arbejdsliv. Vi sætter os ned i sofaen og begynder på den kage og kaffe, jeg har taget med. Han hælder mælk i sin kop og er klar til at fortælle om sin forsk-ning med den samme entusiasme, som havde han netop gjort opdagelsen, der gav ham Nobelprisen for 17 år siden. Med et venligt smil begynder han at fortælle om, hvordan han først blev interesseret i forskning. Det var under hans turnusarbejde, efter han var uddannet mediciner. Særligt blev han interesseret i bedøvelse. ”Æter, som man brugte dengang, var en ubehagelig affære for den, der admini-strerede det,” fortæller han. Derfor brugte man, i den udstrækning det var muligt rygmarvsbedøvelse. Det gav dog ofte patienterne hovedpine. Jens Christian Skou satte sig derfor for at finde ud af, hvad mekanismen bag bedøvelse var, så man kunne forbedre den. Dette fik han rig mulighed for, da han startede på fysiologisk institut på Aarhus Universitet, fortæller han med et nostalgisk blik i øjnene. Her fik han lov til at gøre, som han ville og undersøge tingene i sit eget tempo. Han kunne spørge efter hjælp, hvis han fik brug for det, men gjorde det typisk ikke, da han altid har vidst, hvad han ville. Dette personlighedstræk, mener Jens Christian Skou, stammer tilbage fra hans barndom, hvor han mistede sin far som 12 årig. Han har siden dengang været meget selvstændig. Jens Christian Skous doktordisputats omhandlede lokalbedøvelse og konkluderede, at bedøvelsesmidler blokerer nerveimpulser. Dette vigtige arbejde ledte ham videre ind i forskningen omkring cellerne, som senere førte til hans mest berømte opdagelse.

“Fremskridt i videnskaben er jo, at man stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende” En overordentlig stor opdagelse

Hans doktordisputats førte til et studieophold i USA, hvor han fandt ud af, at man seks år tidligere havde vist, at der i nervemembranen i blæksprutter findes et enzym som spalter ATP. ATP er et molekyle, som indeholder en

12

stor mængde energi, og det er den allervigtigste kilde til energi i cellerne. Denne energi kan frigøres, hvis et enzym spalter ATP-molekylet. ”Mærkelig nok var der ingen, der havde undersøgt, hvad funktionen af dette enzym kunne være,” fortæller han. Dette fik virkelig Jens Christian Skou til at tænke; ”For når man spalter ATP, frigøres der energi, og hvad har man dog brug for energi til i en nervemembran?” Det vakte i særlig grad hans interesse. Han havde ikke adgang til blæksprutter, så han fik den idé at kigge på strandkrabber, og undersøge om enzymet også fandtes i dem. Han transporterede derfor store læs strandkrabber ind på sit laboratorie fra Torsminde havn. Enzymet fandtes ganske rigtigt i krabberne. Han fandt ud af, at enzymet, udover magnesium, krævede en kombination af natrium og kalium for maksimal aktivitet. Det fik ham til at tænke på, om enzymet var den pumpe i cellemembranen, som sørger for, at koncentrationen af natrium og kalium inde i cellen er anderledes end udenfor.

“Natrium-kalium pumpen er en livsnødvendig mekanisme, som findes i alle celler” Man havde hidtil ikke haft nogen forklaring på, hvordan denne forskel kunne opretholdes. Det havde været foreslået, at der i membranen var pumper, som var ansvarlig for denne ulige fordeling af ionerne, men det var blevet afvist som det pure vrøvl – der kunne ikke være en pumpe, en maskine, i en cellemembran. ”Det overraskede mig, at ingen ville tro på det, for fremskridt i videnskaben er jo, at man stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende og prøver at finde ud af, hvad der er op og ned på tingene,” siger Jens Christian Skou. Han kom dog aldrig selv i tvivl om, at det, han havde fat i, var vigtigt.

Evidens og manglende accept

Under en konference fortalte han sin kollega, Robert Post fra Nashville, om sine forsøg. Post foreslog, at han skulle teste, om enzymet var hæmmet af stoffet ouabain, da dette stof hæmmer transporten af ionerne – hvis enzymet blev hæmmet, kunne det være pumpen. Det testede han, og det viste sig at være rigtigt. Dette gav ham et bevis for, at hans teori var korrekt. Post og hans medarbejdere skrev en artikel om enzymet i røde blodlegemer, men ”glemte” at


Jens Christian Skou fortæller i sin bog Om heldige valg - eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til om sin karriere som forsker og om modtagelsen af Nobelprisen

nævne Jens Christian Skous arbejde, så det fremstod som om, det var deres egen idé, hvilket han blev meget vred og skuffet over. Han besluttede, at han ville have en snak med Post om problemet. Men Post kom ham i forkøbet, da han præsenterede ham for en ven og sagde: ”Ham har jeg ikke behandlet ordentligt.” “Så tænkte jeg, så er den potte ude, så snakker vi ikke mere om det, og så er det i orden,” fortæller han. Tilgengæld fik han en indbydelse til et møde på Fysiologisk Institut på Columbia University. Professor Taggart, som var redaktør for tidsskriftet Physiological Review, sagde, at efter hans og andres opfattelse havde Post ikke givet ham den kredit, han fortjente. Han foreslog derfor, at Jens Christian Skou skulle skrive en oversigtsartikel i hans tidsskrift. Dette var virkelig stort, da Physiological Review er et af de mest velansete tidsskrifter i hele verden. Jens Christian Skous artikel blev udgivet i 1965, og han kunne heri med stor sikkerhed fastslå, at enzymet var ionpumpen. Projektet havde taget ham 18 år. Men der var dog stadig forskere, som havde svært ved at forlige sig med, at et enzym, der normalt blev opfattet som en katalysator, kunne pumpe ioner.

“Jens Christian Skous artikel blev udgivet i 1965, og han kunne med stor sikkerhed fastslå, at enzymet var ionpumpen”

Hans opdagelse skulle vise sig at være af største betydning for fysiologien, for natrium-kalium pumpen er en livsnødvendig mekanisme, som findes i alle celler. Uden natriumkalium pumpen, ville cellerne fyldes med Na+, som er positivt ladede natrium-ioner. Denne stigning i positivt ladede ioner ville lede vand ind i cellerne, så membranpotentialet falder. Cellemembranen ville sprænge under trykket, og cellen ville dø. Skete dette i alle cellerne i kroppen, ville man meget hurtigt blive stiv som en pind og dø.

Den forsinkede Nobelpris

32 år senere var han blevet pensionist. Han sad dog alligevel på sit kontor, men var klar til at gå, fordi han skulle drikke te med sin kone. Hans kolleger, som vidste at Nobelkomiteen ville ringe, forsøgte desperat at holde ham inde på kontoret, dog uden held. Da han var stukket af ud på parkeringspladsen, mødte han et blomsterbud med en kæmpe buket til ham. Da begyndte det at gå op for ham, hvad der var på færde, og han gik ind på sit kontor igen, hvor Nobelkomiteen netop ringede og fortalte, at han havde vundet prisen for sin opdagelse. Han vidste ikke præcist, hvad Nobelprisen ville indebære, men det viste sig at være 3,2 millioner kroner, skattefrit, til ham selv. ”Det har jeg levet højt på siden,” siger han og smiler. Dog er der betænkeligheder forbundet ved at modtage så stor en pris. ”Det, der bekymrer én mest, er, om man kan leve op

13


Den 95 책rige forsker har i over 60 책r haft sin gang p책 Aarhus Universitet, og han kommer der stadig


til det?” Jens Christian Skou er glad for, at han fik Nobelprisen på et sent tidspunkt, for forventningerne til ham nu som pensionist er mindre, end de var dengang. Han ville nødigt have haft den, da han var aktiv, for så ville han have følt et kolossalt pres. Han havde i starten frygtet, at folk ville blive misundelige, men han har aldrig mærket noget til det, fortæller han. Han kan ikke lade være med at grine lidt af, hvor optaget universitet har været af hans Nobelpris. ”Universitetet har altid været interesseret i, hvordan de ligger i forhold til andre universiteter, og der spiller Nobelprisen en meget, meget stor rolle,” siger han og griner.

Forskningsvilkår og fondsmidlerne

En ting, der har været utrolig vigtig for ham – og burde være for alle – siger han, er vilkårene omkring fondsmidlerne. Gennem hans tid på universitetet indsendte instituttet hvert år en ansøgning til fakultetet om, hvad de havde brug for i det følgende år af plads, stillinger, og frem for alt penge til forskning. Dette gik videre til staten, som bevilgede en sum penge til fakultetet, som fordelte det videre til institutterne. ”Det, at vi fik en sum penge hvert år, betød, at forskerne havde en frihed til fordybelse, som man ikke har i dag. I dag skal alle søge fonde om at få penge til deres forskning,” fortæller han og rynker på næsen. Dengang han var aktiv, havde de penge på instituttet, og skulle ikke gøre andet end at spørge professoren, når de trak på det. Han fortæller, at han aldrig ville have kunnet gennemføre sin forskning og få Nobelprisen, hvis ikke han havde haft adgang til forskningspenge på den måde. ”Jeg oplevede jo selv at sidde til møder og konferencer, hvor jeg fortalte om min forskning, hvor ingen troede på det. Og dem, der ikke troede på det, var fremragende og professionelle folk fra hele verden.” Han ville

aldrig kunne få penge til sin forskning i dag, når der ikke var fagfolk, der ville støtte det.

“Han har de sidste 25 år skrevet til forskningsministeren og forklaret, hvad der er forkert ved fondssystemet” ”Det har været fuldstændigt afgørende for mig,” understreger han. ”Og det er helt afgørende for unge mennesker i dag, som ingen forudsætninger har for at søge penge fra forskningsfonden. Denne forandring er bestemt det værste, de har lavet på universitetet,” siger han trist. Han har dog et håb om, at man er ved at få øjnene op for, at en forandring er nødvendig. Han har de sidste 25 år skrevet til forskningsministeren og forklaret, hvad der er forkert ved fondssystemet.

Arbejdet med afdelingen

Da han startede på fysiologisk institut var der fire mennesker ansat. Med hans hjælp blev afdelingen opbygget og flere blev ansat, så de endte med at være 25 mand. Jens Christian Skou skabte et meget aktivt miljø, som tog sig af forskning i blandt andet natrium-kalium pumpen. Projektet blev efterhånden internationalt, for mange forskere ud over hele verden havde fået øjnene op for det. Han er glad for, at han blev hængende på fysiologisk institut. ”Det gav mig en frihed i forskningen, som jeg ikke ville kunne have haft som læge,” fortæller han. Han blev også optaget af undervisning, som han fandt morsomt. ”Der var en meget nem måde at måle kvaliteten af ens undervisning. Og det var på, hvor mange der kom, da undervisningen var frivil-

15


Foto: Science Museum London

lig.” Da auditoriet var tomt, inden halvdelen af semestret var gået, tænkte han, at han måtte lave noget om. Han begyndte at lære sig selv pædagogik. Han fandt ud af, at det ikke bare var bogen, der skulle gennemgås, og til sidst blev han så dygtig, at selv trappen i auditoriet måtte tages i brug som siddeplads. Han gik ind for, at undervisningen på medicinstudiet skulle optrappes, og ikke kun være et par forelæsninger om ugen, da undervisningen er meget vigtig for forståelsen af materialet.

Forbistret forskning

”Det lyder jo alt sammen som om, det har været herligt og fint og er gået strygende, men det har det ikke altid. Det har dæleme været træls tit,” siger han. Især fandt han det plagsomt, at han ikke kunne overbevise folk om, at hans forskning var rigtig til trods for mange beviser. Men han tvivlede aldrig nogensinde på sig selv. Også selvom der ofte gik lange tider uden resultater. Han husker, at det var en meget stor lettelse, den dag folk udefra begyndte at arbejde med hans opdagelse. Hans forskningsarbejde har været forbistret, som han siger, når han ikke mente, han kom nogen vegne. Derfor søgte han to lægestillinger i Aarhus på tidspunkter, hvor han var utålmodig med sin forskning. Hans bedste arbejde nogensinde, fortæller han, var som læge. Det var det mest tilfredsstillende arbejde, og det morede ham langt mere. Han fik tilbudt begge stillinger,

16

men da han skulle til at tiltræde, ville han alligevel hellere vide det hele om alle sine spørgsmål, og så blev han hængende på instituttet. Han arbejder ikke længere selv aktivt med forskning, men kommer jævnligt ind på universitetet, for han har stadig nogle forsøg, der interesserer ham.

“Jeg har aldrig været sådan en nørd, der har taget arbejdet med hjem – selvom min kone siger noget andet” Livet efter universitetet

Han er stadig meget aktiv. Han er af den holdning, at man som pensionist skal have et projekt. Han har derfor brugt sin tid på at skrive en bog om sit liv og sin forskning – og bagefter oversætte den til engelsk. At have et liv uden for forskningsverdenen har altid været vigtigt for ham, og fritid har spillet en stor rolle. Han har været taknemmelig for at have et job, hvor han kunne stikke af, når det passede ham. Især skiport og sejlsport med sin kone og børn har hjulpet ham, når han kørte fast i problemerne. At kunne komme væk fra arbejdet var vigtigt. ”Jeg har aldrig været sådan en nørd, der har taget arbejdet med hjem – selvom min kone siger noget andet,” fortæller han og griner.


JENS CHRISTIAN SKOU

1918: Født i Lemvig 1944: Uddannet mediciner ved KU. Han blev senere, under sit turnusarbejde, interesseret i forskning 1947: Ansat på AU hvor han skrev doktordisputats 1954: Fik den medicinske doktorgrad 1963: Professor i fysiologi 1978: Professor i biofysik 1988: Pensioneret 1997: Fik Nobelprisen i kemi

MEKANISMEN

bag bedøvelse: Bedøvelsesmidler blokerer nerveimpulser ved at nedsætte grænsefladespændingen imellem nervemembranerne og den omgivende væske. Herved blokerer de for den ændring af et protein i nervemembranen, som gennem sin åbning virker som en kanal for indløb af natrium fra ydermediet og ind i nerven. Indløbet af natrium udløser nerveimpulsen, som derved blokeres.

10% studierabat fratrækkes bogens pris

Rabatten fratrækkes både når du handler i vores webshop og når du besøger os i forretningen HUSK lige det når du tjekker bogpriser Like os på facebook og hold dig opdateret

NATRIUM-KALIUM

pumpen pumper natriumioner ud af cellerne og kaliumioner ind i cellerne. Dette opretholder membranpotentialet over cellemembranen. Hver gang der pumpes 3 Na+ ud, pumpes der 2 K+ ind ved forbrug af et ATP.

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00


Hitch didn’t use his Delfinens udsendte har ageret fluen på væggen ved Folkeuniversitets kursus om ”Store filminstruktører” denne vinter. For hvordan føles det at deltage i en række forelæsninger, når der, modsat normen, aldrig kommer en eksamen? Mona Møller Sørensen

Anderledes forelæsning

Auditorium F summer af aktivitet og forventning. Småsnak. En våd vinterjakke. Kaffe i et hvidt plastickrus. Umiddelbart er der ikke den store forskel sammenlignet med de endeløse forelæsninger, man som universitetsstuderende har bevidnet med større eller mindre udbytte gennem årene. Og dog. Mac-computerne glimrer ved deres fravær denne torsdag aften. Der ligger nye notesblokke og kuglepenne på bordene i stedet. Mange af de fremmødte har passeret den gængse alder for at kunne kalde sig ”studerende”. Det er mennesker med levede liv, ”det grå guld”, der udgør flertallet i aften. Ét er der dog tilfælles uanset alder og baggrund; passionen for filmen. Netop den glubende appetit på biograflærredets uforglemmelige

18

øjeblikke gør, at denne gruppe har samlet sig i en forelæsningssal til noget måske fremmedartet for nogle studerende; at lytte og lære af hjertets rene lyst.

“Netop denne glubende appetit på biograflærredets uforglemmelige øjeblikke gør, at denne gruppe har samlet sig i en forelæsningssal” Flammende filmelskere

Kyndigt, tålmodigt og med ikke så få provokerende spørgsmål og flabede udsagn, bliver vi taget ved hånden og ledt gennem livene og filmene af otte af de store film-


Cock Fra filmen Manhattan fra 1976 instrueret af Woody Allen

originaler fra det 20. og 21. århundrede; Hitchcock, Bergman, Kubrick, Allen, Lynch, von Trier, Tarantino. De er der alle sammen. Der er en ny forelæser hver uge: Hver og en så flammende og brændende forelsket i ”deres” instruktør, at der slet ikke er tid til at tage noter for de studerende. Kaffen bliver kold. Ingen vil gå glip af noget. Det er et ærefuldt hverv for forelæserne at formidle deres fag. Det mærkes tydeligt. Der er blevet lagt stor umage i at finde netop den scene, der gjorde Annie Hall en klassiker, at fortælle historierne bag Hitchcocks Fuglene, at vise hvorledes inspirationen fra asiatisk filmkunst ses i Kill Bill. Der er begejstrede nik fra publikum, når vi billedligt guides gennem Manhattan for at se og huske de famøse gadehjørner, hvor klassiske filmsekvenser er ble-

vet udødeliggjort. I samme lokale blander grønne, unge filmelskere sig med garvede, berejste biografnørder. De folk der kender italiensk, svensk, fransk film, og de der gerne vil. Der er plads til diskussioner, og disse er ofte

“I samme lokale blander grønne, unge filmelskere sig med garvede, berejste biografnørder” afstedkommet af betragtninger og beretninger fra forelæserne, som alle er professionelt og personligt uadskillelige fra filmmediet. Personlige anekdoter, forslag til udvidelse

19


Fra filmen Psycho fra 1960 instrueret af Alfred Hitchcock

af den allerede-eksisterende filmiske horisont og dybdeborende, tekniske analyser smeltes sammen til en masse af grænseløs filmkærlighed. ”Jeg var enormt klog, da jeg gik på filmskolen. Jeg kunne ikke udstå Hitchcock dengang, jeg syntes, han var dybt åndssvag,” fortæller Christian Braad Thomsen, forfatter og filminstruktør, som senere i 1967 og som en af meget få danskere mødte englænderen. Han gnægger af den observation i dag og har til fulde erkendt geniets indvirkning på sit publikum. ”Man kunne notere et betydeligt fald i hygiejne i starten af 60’erne på grund af Psycho. Mine veninder dengang turde ikke gå i bad.” Han kommer senere med en af mange tommelfingerregler for til fulde at opleve Hitchcocks produktioner bygget på ”nydelsen af angsten”: ”Man skal altid se Hitchcock-film i en kælder, hvis man kan komme til det.”

gør livets forskelligheder, facetter og vekslende tabuer tilnærmelige. Forlagsredaktør, Jan Oksholm, præsenterer os for ”den smukke, lille, bebrillede New Yorker- jøde, Woody Allen.” Allens film er karakteriseret ved en længsel tilbage til en svunden tid. Han ønsker at holde fast og aldrig lade storbyen ændre sig: ”To him it was still a city that existed in black and white.” Vi taler psykoanalyse, stumfilm, Amerika, stormen Bodil, alt imens filmscenerne

Tarantinos blodstil

sluges og fordøjes. Der er tid i dette forum. Ingen spørgsmål er dumme her. Ingen kommentarer eller betragtninger afskrives som irrelevante. ”Tarantino er faktisk en, der har en blodstil,” pointerer filmekspert og redaktør, Andreas Halskov – og så diskuterer vi blod. ”Menneskekroppen bliver en masse for kreativ ødelæggelse i hans film. Ikke så få gange har folk opsøgt Netdoktor-lignende steder for at læse, om blodet virkeligt sprøjter sådan ud, som det gør i hans film.” Det gør det ikke, konkluderer vi samstemmende denne råkolde torsdag aften.

Film er ikke bare film. Det er voldelig poesi og længselsfuld skønhed, knasende jazz, blod, beskidt storby, sex, liv. Film er ikke bare film. Jeg glemmer det ikke nu. Dette unikke medie er en gavmild platform for diskussioner og debatter af enhver art. Det er et stærkt overbevisende medie med dets blanding af visualiseringen af store fortællinger og underliggende musik. Film narrativiserer hverdagen, og levendegør storladne, episke dramaer. Dets illusioner

20

“Som almen universitetsstuderende indrømmer jeg, at det har været en befrielse at være en del af et læringsforløb helt uden forventninger til mig”


Historien om hvor citatet “Hitch doesn’t use his cock” stammer fra et middagsselskab, hvor han til sin borddame sagde: “I don’t use my cock”. Efter en kort kunstpause tilføjede han: “What I mean is, you can call me Hitch!”

Fra filmen The Birds fra 1963 instrueret af Alfred Hitchcock


Fra filmen Kill Bill: Vol 1 fra 2003 instrueret af Quentin Tarantino

Drivkraft og oaser

Som almen universitetsstuderende indrømmer jeg, at det har været en befrielse at være en del af et læringsforløb helt uden forventninger til mig. At kunne entrere en forelæsningssal uden antræk af nervøse tics eller spor af det kroniske træthedssyndrom, der synes uundgåeligt som studerende, har været nyt – og rart. Alt for ofte er det den evindelige dårlige samvittighed, der tager styringen i en travl hverdag, hvor man gerne vil gøre det godt på og udenfor studiet. I de lange semestres ørkenvandring mod ferietider og i de sene fortvivlede nattetimer, når opgaverne ikke vil makke ret, så er passionen den drivkraft, der gør, at det endnu engang lykkedes at komme helt i mål. Vi har alle indimellem brug for at sætte farten ned og fundere over, hvor vi er på vej hen. Hvad driver dig på dit studie? Hvad får dine øjne til at flamme i samme grad, som jeg oplevede hos de forelæsere, jeg så og hørte på kurset om filminstruktører? Hvad giver dig mening? ”If today were the last day of my life, would I want to do,

22

what I am about to do today? Whenever the answer has been “No” for too many days in a row, I know I need to change something.” Steve Jobs, medstifter af Apple Inc., havde dette som sit daglige frirum til at huske sig selv på, hvor han var på vej hen. Hvad der gav ham mening. Livets mening findes muligvis ikke på et aftenkursus ved Folkeuniversitetet, men pauser som i en god film er essentielle. Pausen er en overset oase, noget vi muligvis har glemt i dag. ”Det er ikke sjovt, at være en verdensberømt instruktør”, lyder det fra Christian Braad Thomsen og referer til det ordspil, der kom til at klæbe sig til Alfred Hitchcocks privatliv: ”Hitch didn’t use his cock.” Spørgsmålet er ikke, om man må ofre noget i jagten på succes, men snarere hvad. Klapsalver. Stole skramler. Aftenens forelæsning er slut; vi skal hver til sit. Tænk sig, hvis man til de almene forelæsninger, som du og jeg skal til lige om lidt, ikke kunne holde sin begejstring tilbage, når det hele var slut? Tænk sig at slutte forelæsninger af med klapsalver? Det føles rart.


“De har jo kun de to formål i hovedet - indtægt og omtale”

Læserbrev i Stiften efter Katapults lancering af Reumertpræmierede gæstespil Manifest 2083

4. - 6. FEBRUAR

helt Udenfor

EN STAND-OUT-TRAGEDY 8. FEBRUAR

Den Lalleglade Brigade LIvE ImPRO cOmEDY 27. FEBRUAR

Specialklassen LIvE ImPRO cOmEDY 1. FEB OG 1. mARTS

Story Slam

5

S Y ND FORE I STIL GE L

INGE PÅ K R ATAP ULT

FLERE ÆGTE hISTORIER FORTALT LIvE 3. MARTS - 4. MARTS

Fucking Fattig

FORTÆLLINGER FRA FINANSKRISEN

INFORmATION & BILLETBESTILLING: WWW.KATAPULT.DK // TLF: 8620 2699

5 0 % R A B AT T I L S T U D E R E N D E


BILLEDSERIE AF AMALIE OLSEN


Friendship Ambassadors skaber internationale venskaber Med Studenterhusets nye tiltag, Friendship Ambassadors, der har kørt siden sommeren 2013, satses der på et internationalt samarbejde mellem danske og udenlandske studerende. Ideen er, at det skal styrke de udenlandske studerende i deres ophold på dansk jord. Det skal også give de danske studerende en international oplevelse, der kan give dem lyst til selv at komme ud og opleve verden Stine Liberty Svenningsen

Internationale kompetencer

Det er vist ikke længere en hemmelighed, at et udlandsophold er godt for både ens CV og den personlige udvikling. Det skyldes først og fremmest, at mange arbejdsgivere søger medarbejdere, der kan adskillige sprog, og som kan forstå og håndtere kulturforskelle. For nogle kan dette lyde som en svær udfordring og endda som et højt krav til et fremtidigt job. Heldigvis kan du også få disse kompetencer, samt udforske dig selv og dine sproglige evner, på anden vis: Friendship Ambassadors. Det kan lyde en kende kikset og klichéfyldt, men navnet rammer plet: Sæt en dansk, aarhusiansk studerende sammen med en udenlandsk, og du har opskriften på et muligt venskab. De deltagende bliver ambassadører for Aarhus som en international studieby og for de internationale studerende. Formålet bag ambassadørrollen er tvedelt, udtaler projektleder Martin Longhi: ”Den danske studerende skulle gerne få lyst til selv at tage et semester eller to i udlandet,

30

mens den internationale studerende får et dansk netværk. Det betyder måske, at Danmark i sidste ende trækker det længste strå og bliver fast bopæl for tiltrængt udenlandsk hjernekapacitet.” Dette kan lyde meget kalkulerende og formålsorienteret, og Martin Longhi påpeger da også, at ikke alle deltagere vil få det samme ud af oplevelsen, men:

“Hvis de danske studerende kommer ud af projektet med en øget lyst til at socialisere med de udenlandske studerende, har vi nået meget” ”Hvis de danske studerende kommer ud af projektet med en øget lyst til at socialisere med de udenlandske studerende, har vi nået meget.” Socialisering betyder meget for


Foto: Aidan Jones

de udenlandske studerende, der, igen ifølge Martin Longhi, oplever en høj grad af isolation og segregation i forhold til de danske studerende: ”I dag er der godt 5.000 internationale studerende i Aarhus og mange af dem oplever efter endt uddannelse, at de ikke har slået rod, fordi de mangler et dansk netværk. Derfor rejser en del af dem videre, hvilket vi gerne vil ændre på.”

Et godt netværk

Friendship Ambassadors har mange sociale arrangementer. De er udarbejdet af Martin Longhi og udført med stor hjælp fra frivillige fra Studenterhuset. Først er der en ryste-sammen-tur i Aarhus by. Her førte en byhistoriker med støvgrøn vest og gåstok ambassadørerne rundt til de mere hemmelige steder, dem der også ligger skjult for mange indfødte. På den måde fik både danske og internationale studerende et anderledes, og forhåbentligt positivt, indblik i byen. Dernæst betalte Friendship Ambassadors for en middag på restaurant sponseret af foreningens sponsorater. Senere fik parrene hver især en lille pose med kylling, ris, krydderier og kokosmælk samt en opskrift og fik besked på at gå hjem og kokkerere. Her lukkede parrene hinanden ind, og forholdet gik for manges vedkommende fra at være et påtvunget bekendtskab til et ønsket venskab. Dette arrangement var også Martin Longhis favorit. Det gik bedre, end han havde turdet håbe på.

Den skæggede julemand og den barberede diskodanser

Højdepunktet var dog Friendship Ambassadors julefrokost i slutningen af november. Her havde frivillige under ledelse af Martin Longhi linet ikke mindre end seks borde op fyldt med alverdens danske julemad: Til forret

“Her fik de internationale studerende et indblik i den overdådighed, der udgør en dansk julefrokost” marinerede sild og karrysalat, til hovedret flæskesteg, frikadeller, rødkål, kartofler og sovs og til dessert den uundgåelige risalamande med kirsebærsovs og en skjult mandel i midten. Her fik de internationale studerende et indblik i den overdådighed, der udgør en dansk julefrokost både med hensyn til de spiselige og ikke mindst de våde varer. Underholdningen var også i top. Julemanden kom selvfølgelig på besøg (host host Martin Longhi host host). Han var iklædt sin knaldrøde dragt med sort bæltespænde og et stort, hvidt skæg. Pludselig under middagen forlader julemanden selskabet, så lydløst som en overvægtig, mytisk figur nu kan og dukker op ti minutter senere i forklæd-

31


Foto: Ginnerobot

ning: Nu er han den barberede diskodanser. Iført glitter og laksko danser han på livet løs, og det siges, at festen varede lige til skoene blev slidt op på dansegulvet, og diskokuglen faldt ned med et brag.

Sarah-Louise og Arnaud

Friendship Ambassadors omfatter ikke mindre end 100 danske og 100 udenlandske studerende, der blev sat sammen ud fra eventuelle ønsker om den andens nationalitet eller sprog, men ellers i tilfældig orden. Nogle par holdt

“Friendship Ambassadors var ikke en tvangsindlægning til at skulle blive venner, men en chance for at træde ud i noget nyt” af naturlige årsager ikke på grund af manglende kemi, men de fleste holder ved også selvom de internationale studerende er rejst hjem. To, der stadig holder sammen, er danske Sarah-Louise Japhetson, der læser antropologi,

32

og franske Arnaud Graeffly, der læser til ingeniør. Begge valgte at deltage i Friendship Ambassadors for det sociale. For Arnaud handlede det især om, at han efter to måneder i Danmark endnu ikke havde opbygget noget venskab til en dansker. Som mange andre udenlandske studerende har han også takket ja til tilbuddet om at lære dansk, og det er her Sarah-Louise Japhetsons indfødte ekspertise bliver en stor hjælp. Hun var nok også inspireret af sin uddannelse med dets fokus på mennesket og kulturer, da hun ansøgte: ”I was surprised to see how separated the Danes and the exchange students were, and it’s a shame, because I think we could learn a lot from each other about cultural differences and similarities,” fortæller Arnaud Graeffly. For dem var Friendship Ambassadors en kærkommen mulighed for at afprøve deres egne sproglige og sociale evner, og de har kun nydt hinandens selskab samt arrangementerne, som de mener, var velplanlagte. Friendship Ambassadors var ikke en tvangsindlægning til at skulle blive venner, men en chance for at træde ud i noget nyt og lære noget. Arnaud Graeffly roser også Friendship Ambassadors for at give ham et indblik i dansk kultur, hvor han før ikke følte sig uvelkommen, men kun manglede forbindelse til Danmark. Med Sarah-Louise Japhetson som ven vendte dette på hovedet, og det har unægtelig gjort hans ophold i Danmark bedre.


Forhåbentlig ikke bare en engangsaffære

Friendship Ambassadors har således bestået sin svendeprøve og bevist, at de penge og den energi der er skudt i det, har været det værd. Der har dog været problemer med at skaffe penge til projektet. Martin Longhi fortæller: ”Oprindeligt var tanken, at projektet skulle køre i to år, sådan at vi kunne få 400 danske og 400 udenlandske studerende igennem venskabsmøllen på fire semestre. Men universitetet skal spare, og kommunen har beskåret tilskuddet til Studenterhuset, så jeg ved faktisk ikke, om

“Friendship Ambassadors var ikke en tvangsindlægning til at skulle blive venner, men en chance for at træde ud i noget nyt” projektet kan fortsætte i samme omfang som først planlagt.” Han siger dog også med et glimt i øjet, at en god idé, der ovenikøbet virker, smider man ikke bare ud. Så lad os håbe at Friendship Ambassadors ikke bare er en engangsaffære, men et langsigtet projekt, der kan forene danske og udenlandske studerende og promovere Aarhus Universitet og by på bedste vis. Dog er det sikkert, at projektet fortsætter i forårssemestret i 20014. Som en lille krølle på halen kan det nævnes, at projektet, i hvert fald for Arnaud og Sarah-Louise, ikke blot er en engangsaffære, da det for deres vedkommende har udviklet sig til lidt mere end bare venskabelighed … og hermed kan undertegnede lukke for godteposen af interne Friendship Ambassadors hemmeligheder og blot opfordre til at komme ud og lære nye mennesker og andre kulturer at kende og dermed være rustet til fremtidens internationale Danmark.

Vestergade 49 –8000 Aarhus C www.labtech.dk


PÅ SPORET AF JAZZE I AARHUS


EN

I 60’erne og 70’erne slog store kanoner som Ben Webster, Dexter Gordon og Bill Evans vejen omkring Aarhus og spillede side om side med lokale musikere. Dengang hed stederne Tagskægget, Stakladen og Bent J. Det gør de ikke længere, og det virker derfor oplagt at spørge: Hvor sker det nu, og hvem er med? Delfinen er taget en tur igennem byen for at finde musikken, stederne, menneskerne og for at mærke jazzen på egen krop Kristian Vessø Jensen


Læren om jazz

”Hvis ikke du har en plade med Oscar Peterson, så er du ikke jazzmand. Det er det første, du skal ud og købe.” Vi står i køkkenet i Jørn Okbos herrehybel af en lejlighed med P.S. Krøyer over spisebordet og et hav af jazzbilleder på væggene. Mange af dem er med ham selv som motiv: På et er Jørn sharpdressed i hvid smoking under Jazzfestivalen, på et andet er han med slænget fra Bent J på en trappe i New York og på et tredje ved siden af et tidligere kvindeligt bekendtskab. Han har definitivt afsløret, at Delfinens udsendte skribent er en badegæst i Jazzland, men Jørn tager det pænt. Inden interviewet er ovre, har han, sikkert af ren og skær sympati, stukket den håbefulde skribent 11 tætskrevne A4 sider med overskriften: ”Bliv dus med jazzen/How to bluff your way in jazz.” Jørn er mangeårig jazzmand. Han siger det selv med en reference til den legendariske jazzbar Bent J: ” Jeg har boet dernede i tyve år.” Jørn vender vi tilbage til, for turen ind i aarhusjazzens verden starter nogle dage tidligere en vandkold torsdag i januar.

Jørn Okbo i lejligheden på Vilhelm Bergsøsvej omgivet af jazzmusik ogjazzbøger

På sporet

Det jyske musikkonservatoriums kantine ligger på femte sal i byens musikalske kraftcenter Musikhuset. Biksen styres af en solid rødhåret dame i hvid kokkejakke. Her er både brasede kartofler, salatbar og afregning pr. 100 gram på vægtskålen. Snakken går ved bordene i det højbelyste lokale, der er indhyllet i duften af mammas mad. Musikere og andet godtfolk mødes for første gang i det nye år. Da jeg før jul stak hovedet ind i Pladekisten på Jægergårdsgade for at snuse noget op om jazz, var der ingen tvivl at spore: ”Så skal du have fat i Jacob, han har fingeren på pulsen. I hvert fald hvad freejazzen og avantgardejazzen angår.” Jacob Danielsen kommer fra en øver med tre andre konservatoriegutter og har også indtaget kantinens velassorterede frokost. Jacbos jazztrip begyndte i kiosken på Silkeborg Station en dag tilbage i 90’erne. På forsiden af jazzmagasinet Downbeat så han ”en rigtig flot sax.” Sammen med bladet fulgte en CD med Joshua Redmans smørbløde udgave af Eric Claptons ”Tears in Heaven”. Så var sagen afgjort, og nu underviser han to dage om ugen på Viborg Musikskole og spiller for resten. Det lyser ud af øjnene på Jacob, at det er det her, der gælder og ikke ret meget andet.

“Han har definitivt afsløret, at Delfinens udsendte skribent er en badegæst i Jazzland”

Hvad er det jazz kan i forhold til andre musikgenrer?

”Jazzens åbenhed er det, der tiltaler mig allermest. Jazz er et kæmpe begreb, der er vildt mange undergenrer, men det er grundlæggende, at improvisation er det bærende element. Det er der, det bliver spændende. Hvis man er sammen med de rigtig musikere og tilhørere, så kan det eksplodere fuldstændig sindssygt. Når alt går op i højere enhed, så er musikken bare det, der er. Alt andet er skrællet væk.” Han tilføjer: ”Det er det, jeg synes, er jazzens

36

force, især når man snakker livekoncerter. Man hører ikke det samme som det på pladen. Hvis man går til en U2koncert, spiller de som regel den samme sang ens hver gang. Et jazzorkester kan godt have den samme sætliste, men de kan lege meget mere inden for rammerne.”

Husker du nogle særlige oplevelser?

”Jeg har været til sindssygt mange koncerter, hvor jeg har tænkt, at det her er virkelig godt. Der var en koncert med Peter Brötzmanns Chicago Tentet på Atlas for noget tid siden, som var mindblowing. Og en Joshua Redman koncert på Copenhagen Jazzhouse for mange, mange år siden, som virkelig satte spor.”

For en udefrakommende kan jazzen virke svær at komme helt ind på livet af. Har du et godt råd til nye jazzlyttere? ”Man skal kende reglerne, og vide hvad det er, der sker i numrene. Det er svært at gå til sin første koncert og


tænke, det forstod jeg 100 procent. Man er nødt til at gøre det tre-fire gange for at kunne følge med musikken. Hvornår er det for eksempel improvisation, og hvornår er det melodi. Man skal også passe på med at intellektualisere jazzen. Det er bare musik.”

“Man skal også passe på med at intellektualisere jazzen. Det er bare musik” Jacob Danielsen var færdig på konservatoriet i 2006 med saxofon som hovedinstrument. Han spiller selv med i en række eksperimenterende projekter. Han er desuden en af kræfterne bag jazzforeningen Phonognom, der arrangerer koncerter i byen. De har blandt andet spyttet penge i kassen til vinterens absolutte freejazzhøjdepunkt, koncerten med Fire! Orchestra på Atlas. Jacob har altså bev-

æget sig fra den bløde hyggejazz og ind i den mere avantgardistiske, hvor der bliver eksperimenteret og brudt regler. Han er et godt eksempel på, at man starter et sted og udvider sin horisont derfra. Der er hele tiden nye sider af jazzens væsen at udforske, der er hele tiden nye steder at bevæge sig hen. At Fire! Orcestra lægger vejen forbi Aarhus er med Jacobs ord: ”Kanonstort, et scoop! Jeg ved ikke, hvad man kan sammenligne det med. Altså, hvis Barcelona spillede ude på Riisvangen, det er den kaliber, vi er oppe i!” Koncerten med Fire! Orcestra vender vi tilbage til i næste måned i anden del af denne jazzfeature.

Der er steder, og der er stedét

Bent J er et sted, man ikke kommer uden om, når man snakker aarhusjazz. Det var Jacob Danielsen, som gav mig tippet om byens jazzleksikon Jørn Okbo, der igennem 20 år har hængt ud omkring stambordet på stedet over alle byens jazzsteder. Han er desuden forfatter til bogen om spillestedet. Den hedder Livet på Jazzbar Bent J – så vidt jeg husker. Jørn Okbo er vitterlig et jazzleksikon, han

37


Foto: Join the dots

kan historien udenad, men han har også levet og åndet i miljøet. Han har sanset det. Han husker, da Frank Sinatras foretrukne trompetist, Harry ”Sweets” Edison, kom ned på Bent J: ”Så smed han sin dyre kameluldsfrakke ind under flygelet. Han havde smykker på, det har amerikanerne jo, guldkæder og alt det der. Man skal fandeme være skarp i tøjet. Det nytter ikke noget at komme i cowboybukser og tennissko.” Og så spillede han, Frank Sinatras foretrukne trompetist. Sådan noget kunne man opleve på Bent J, samtidig med at lokale musikere kunne slå sig løs.

Jeg ved ikke, hvad man kan sammenligne det med. Altså, hvis Barcelona spillede ude på Riisvangen, det er den kaliber, vi er oppe i!” Manden bag det hele, Bent Jørgen Jensen, Aarhusjazzens ”Godfather”, sad for enden af stambordet og fulgte med. Stambordet: Et vip bagover stolen for at komme i baren og ”fire skridt fra urinalet.” Sådan skriver Jørn Okbo i sin bog. Bent J lukkede i 2008, og Aarhus mistede sin faste jazzhule. Hvor går man nu hen for at høre jazz? For undertegnede startede turen på Hjorten.

38

Be my guest

Det fine ved Hjorten er, at det handler om mere end druk. På væggen hænger for eksempel en saxofon og minder én om, at der er andet end bare øl, at mødes over. Det var Karl Kristian Konstantin-Hansen, værtshusets ejer, og en anden ældre kammesjuk ved navn Palle Cigar, der fik banket søndagsjazzen op på Hjorten, efter at Bent J lukkede. Klokken lidt over halv tre kommer en stor gut iført neddæmpet hawaiiskjorte og khakifarvet South Africa kasket ind ad døren med en guitarkasse under armen. Tom hedder han. Han spiller bas og synger i DEN NEUROKUBISTISKE Country Trio, som er søndagens musikalske indslag på Hjorten. ”Jazz? Nej, det spiller vi sgu ikke.” Til gengæld lykkes det at få en aftale i stand med en anden af aarhusjazzens grand old men, nemlig Palle Cigar. Country trioen lægger ud med det obligatoriske åbningsnummer ”By By Blackbird.” Derfra kører det bare derudaf med gamle blues- og countrynumre som for eksempel Willie Nelsons ”Seven Spanish Angels.” Med sin dybe stemme kalder Tom endnu et nummer i evighedslotteriet og næste søndag kommer Birgitte Laugesens trio. Vi fortsætter jagten i næste nummer, hvor Delfinen nærmer sig musikken og kommer på sporet af den nye generation af jazzmusikere. Vi skal til jamsession på Thorups kælder og med til ”freejazzens festaften” på Atlas.


JAZZ

er en rytmisk musikstilart med oprindelse i afroamerikanske miljøer i det sydlige USA med New Orleans som hovedby. Jazzen har siden starten af det 20. århundrede udviklet mange forskellige stilarter: Swing, Free Jazz, Dixieland, Bebop og Cool Jazz er nogle af dem. Hvad der er hvad, kan være svært at finde ud af, men hver genre har sin storhedsperiode og hver sine forkæmpere. Oscar Peterson var for eksempel et stort navn inden for Bebop. Genren er kendetegnet ved et hurtigt tempo og instrumental virtuositet.

PÆDAGOGISK

motiveret gav Jørn Okbos Delfinens skribent et jazzpapir. ”Hvad fanden foregår der?” Kan man godt tænke som ny lytter. Her er et kort resumé af papiret: “I oprindelig jazzmusik har musikerne et bagkatalog af melodier fra Den Store Amerikanske Sangbog at trække på. De starter med at spille den originale melodi igennem sammen, de præsenterer den så at sige. Efter den fælles gennemspilning begynder det spændene, for nu er det solisternes (saxofon, trompet, guitar osv.) tur til at bygge oven på melodien og ”lege” med den. Det er her improvisationen starter. Jazzmusikeren komponerer på stedet. Musikerne har så hver deres forsøg til at improvisere nummeret, inden melodien til slut gennemspilles samlet igen.”

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk


Hver måned udvælger Delfinens anmeldere aktuelle og uaktuelle udgivelser på tværs af platforme og medier. Anders Grønborg Andersen anmelder en novellesamling fra en tidligere studerende ved Aarhus Universitet. Daniel B. Hakimi kommer vidt omring i anmelderverdenen, og tager både fat i tv-serier, film og spil, som er værd at beskæftige sig med

EVIL DEAD DVD/ Blu-RAY

DARK SOULS PS3/ Xbox360/ PC

Prepare to Die. Det er, hvad der står på spil-æsken til Dark Souls. Det er, hvad du kan forvente rundt om hvert et hjørne i spillets mørke korridorer og i FROM SOFTWARE alle katakomber, du kommer til at befinde dig i. Dark Souls er et svært spil, men samtidig utroligt belønnende og atmosfærisk. Du kan dø 50 gange, inden du når længere, men når du dør, ved du præcis, hvad du gjorde forkert. Omvendt har du også den enestående følelse af eufori, når du så kommer videre. Spillet kræver af dig, at du øver dig med de mange forskellige våben- og rustningsmuligheder, spillet stiller til rådighed, men til gengæld får du et spil, som vil føre dig tilbage til de gode gamle dage, hvor man ikke satte sig ned og græd, hver gang man døde i et spil. Den smule historie, der er at finde, foregår i starten, midten og slutningen af spillet. Verdenen er åben og fyldt med hemmeligheder, og alt i alt er Dark Souls et spil for de fleste. Fantasy, drager, riddere og dystre, men smukke miljøer. Held og lykke!

Da Evil Dead i sin tid udkom i landets biografer, var den en af de mest kontroversielle gysere på markedet. Den brød med flere tabuer, end kritikerer kunne klare, og står idag tilbage som en kultklassiker. Med denne nyfortolkning af filmen har Sam Raimi (manden bag den originale film) og instruktør Fede Alvarez bragt frygten til live endnu engang og for en ny generation af tilskuere. Stilen fra den gamle film er SONY PICTURES heldigvis vedligeholdt, og det vil sige, at den står på unødige mængder blod, forstyrrende scener og sort humor af værste skuffe. Det skal understreges, at filmen ikke er per se uhyggelig, men nærmere foruroligende og abstrakt. Der er lagt vægt på god gammeldags horror, og man skal kunne klare et par meget visuelt udfordrende scener, men er man i stand til det, og siger genren dig noget, så har du her en lille guldperle af en gyser i hænderne.

PLAYSTATION 4 KONSOL

At sige at PS4’eren er et stykke imponerende maskine ville nok ikke komme som en overraskelse for de fleste. Den er startskuddet herhjemme på den næste generation af konsoller, og hvis dette kun er starten, så er SONY der lagt op til en forrygende fremtid. Det er i få ord en supercomputer til en fornuftig pris. Maskinens hardware består blandt andet af 8 GB GDDR5 Ram, blu-ray-afspiller og en 8-kernet AMD processor. Desuden kan man tilføje programmer som Netflix, Viaplay og ESPN. Spillene i sig selv er grafisk fantastiske, og man skal ikke sidde foran skærmen længe, inden man bliver lige dele forbløffet og opslugt af de nye grafiske kapaciteter. Foto: craigCloutier

HOUSE OF CARDS DVD/Blu-ray

House of Cards er en ny dramaserie fra Netflix. Anden sæson får præmierer 14. februar 2014. Overraskende nok er der MEDIA RIGHTS CAPITAL utroligt meget at sætte tænderne i taget i betragtning af, at serien som udgangspunkt har fodfæste i amerikansk politik. Det er netop af denne grund, at serien måske ikke er for alle, men ikke desto mindre er den noget nær perfekt inden for sine egne parametre. Historien bliver formidlet godt, skuespillerne er valgt med omhu og den politiske infrastruktur i kongressen bliver legemliggjort som et netværk af tjenester og udspekulerede planer. Historiens protagonist, som bliver spillet af selveste Kevin Spacey, er en af de mest indflydelsesrige politikere i USA og bliver tidligt i serien snydt for en plads som minister. Da han forståeligt nok ikke er synderligt tilfreds med udfaldet af dette, vælger han efterfølgende at gøre brug af knap så stuerene metoder til at opnå en helt anden form for status. Dette foregår blandt andet ved at skabe splid, lække til pressen og på anden vis ramme folk i hans eget parti.


EFTERHÅNDEN BLOT DAGENS GENKLANG (2013) af DANIEL BOYSEN PEDERSEN

Forlaget Mellemgaard

Daniel Boysen Pedersen er – som studerende er flest – en ung aarhusiansk tilflytter, som midt i byens pulseren gør sig tanker om verden og dens korte øjeblikke af kærlighed og tristesse. Og så har han ikke mindst universitetsbaggrund og er færdiguddannet cand. mag. i Nordisk og Religionsvidenskab. Han debuterede tidligt i 2013 med romanen Forudsat, at du har lyst til at fortsætte, og op til jul udkom så opfølgeren, novellesamlingen Efterhånden blot dages genklang. Bogen indeholder 34 noveller af forskellig længde. Visse noveller kan betegnes som fragmenter, korte og isolerede tekster. Alligevel er novellen som greb interessant, da ordet i sig selv rummer stor diversitet, hvilket også kommer til udtryk i nærværende. Det store fællestræk bogen igennem er øjebliksbilledet, hverdagsglimtet, og til at belyse disse passer novellen fint. Novellerne zoomer ud og ind – ud i Aarhus og ind på byens små cafeer og byboernes hoveder. Alle lag forsøges belyst. Novellen som form er kort, intens og må ofte skabe et rum på bare få linjer. Det er en krævende kunst, og i en så omfangsrig samling er det selvfølgelig endt ud i gode og mindre gode resultater.

Leger med udtrykket Forfatteren præsenterer bogens overordnede tema som værende en undersøgelse af “frihedens rolle i tilværelsen.” En beskrivelse man videre kunne tolke som en indirekte verdensforsagelse. Med afsæt i Aarhus beskæftiger bogen sig med alkohol, syndefaldsreferencer, utroskab og ikke mindst en klar

refleksion over verdens skrøbelighed. Stemningerne skifter fra det humoristiske til det alvorlige, fra essayistisk til nøgterne betragtninger. Der bliver slået et stort brød op, og den overordnede interesse for individets frihed er både moderne og frem for alt aktuel. Dog sidder man tilbage med en følelse af overfladiske betragtninger, særligt grundet novelleformens begrænsninger. De åbne breve, der er et sjovt forsøg på selvudlevering, falder ligeledes lidt til jorden. Man føler aldrig, at forfatteren for alvor sætter noget på spil. Ofte ophæves det klare narrativ for i stedet at blive en stream of consciousness i et højt og intenst tempo. Samme leg med udtrykket fortsætter i fortælleformen, der både rummer 1., 2. og 3. person. Ofte bliver sproget for tungt; legen med ordene munder jævnligt ud i knudrede formuleringer, hvor sproget bliver for ornamenteret og unaturligt. Samme problem opstår i dialogerne, hvor karakterernes stemmer ikke adskiller sig synderligt fra fortællerens, hvilket gør dem upersonlige. Flere sætninger har i sig selv nok materiale til flere linjers uddybelse.

“Novellerne zoomer ud og ind – ud i Aarhus og ind på byens små cafeer og byboernes hoveder” En ordentlig omgang Overordnet set er Daniel Boysen Pedersen ude i et modigt og eksperimenterende ærinde med denne samling, hvilket er godt. Legen med form og udtryk bør trods alt være enhver forfatters drivkraft. Man får rigeligt med noveller for pengene, men måske endda for mange. Enkelte af historierne fungerer udmærket, særligt når han betragter det reelle rum med et surrealistisk og “blurret” blik. De fleste tynges dog af forfatterens egen dagsorden. De overordnede intentioner virker både for omfangsrige og for flagrende. Med så meget på programmet er det svært at orientere sig og mærke en dybde i strømmen af indfald, både stilistisk og tematisk. Man fornemmer hans glæde ved legen med sproget og kompositionen, drillende, men alligevel med selvsikker hånd. Til næste udgivelse vil det dog gavne at koge skroget yderligere ind. At følge en enkelt, klar linje, analysere den til hudløshed og derfra tage små afstikkere.


Aarhus Universitets-Sport Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk e-mail: aus@aus.dk

Damespiller: Katrine Hviid

“Jeg begyndte på floorball efter mange år som håndboldspiller, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og samtidig få skabt et socialt netværk. Det passede med at jeg lige var flyttet til Aarhus i 2008 for at studere, og efter en hurtig sortering af den store bunke af papirer fra Aarhus Universitet fandt jeg AUS-hæftet med beskrivelsen af floorballsporten.”

Herre 2 spiller: Lasse Riget Juul

“Jeg begyndte at spille floorball tilbage i 2001, da jeg var 11 år gammel. En klassekammerat spurgte, om jeg ville med til nogle sommeraktiviteter, som Aarhus Kommune

42

R

UNIVERSITAS ARHUSIENSIS

T

UM

P

S OL I D

IV

N

De fleste har nok prøvet at spille hockey i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Floorball minder lidt om hockey, men spilles på en større bane. Selvom sporten er rykket ud af idrætstimerne og ind i konkurrencesportens arena, så er det fortsat en sport, hvor der er plads til alle, fordi alle kan spille sammen uanset niveau. Det er samtidig en sport, som sikrer dig god konditionstræning og masser af sved på panden. AUS har spurgt to af spillerne fra Team Aarhus Floorball (TAAF), hvad der fik dem til at starte til Floorball:

Marie Lindholm Stoltze Rasmussen

IN

N DI S

U

Johanne la Cour, Klubkonsulent, Aarhus Universitets-Sport

TIT

FU

– den nye dreng i Aarhus Universitetssportsklassen

PE

RO

Team Århus Floorball

A AR HUS

ER

SI T E T S – S

PO

afholdt, blandt andet floorball. Lidt senere blev jeg kontaktet af den ansvarlige sommertræner, og fik at vide, at de havde nok spillere til at starte et børnehold. Og siden da har jeg spillet floorball.”

“- Efter en hurtig sortering af den store bunke af papirer fra Aarhus Universitet fandt jeg AUS-hæftet med beskrivelsen af floorballsporten” Team Aarhus Floorball er en forholds ny medlemsklub i AUS-regi, som takket være en kæmpe opbakning fra de studerende til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag har fået en blændende start under Aarhus UniversitetsSport. I TAAF er der dog altid plads til nye medlemmer, og derfor er det altid muligt at få to gratis prøvegange i klubben. Så hvis du trænger til en pause fra studierne, så tag en ven eller veninde under armen og genfind barneglæden ved floorball hos TAAF. TAAF har både herre- og damehold. Det og meget mere kan du læse om på deres hjemmeside www. taaf.dk


sr.au.dk facebook.com/studenterraad

”PROFESSIONEL” LEDELSE NÅR DET ER VÆRST Af: Per Dalbjerg Foto: Thorsten Iversen

LEDER: AU skal spare over 200 millioner

2003 fjernede store dele af medbestemmelsen?

ledelsen med at prioritere, og derfor har

kroner de næste par år - så klar var beskeden

Medbestemmelse klingede dårligt med

Studenterrådet også taget arbejdstøjet på og

i slutningen af 2013! Det var både en vanvittig

dygtigt drevne universiteter - sådan kunne

vil gøre alt for at besparelserne går uden om

ærgerlig og meget overraskende udmelding.

man næsten opsummere argumenterne for

uddannelsesaktiviteterne. Allerede nu hører

De sidste par år har man ellers signaleret at AU

ændringerne dengang.

vi desværre eksempler på det modsatte. Lysten til at tage et grundlæggende opgør

havde en sund økonomi, hvor der var masser af penge til nye mere eller mindre fornuftige

Faktum er bare, at vi i dag står overfor en

med mange af de helt unødvendige ting, der

satsninger. Så hvordan kunne det gå så galt?

kæmpe besparelse, der betyder fyringer og

kun i ringe grad støtter op om universitetets

forringelser i massevis. Det kunne i store træk

kerneaktiviteter er desværre for lille. I stedet er

Det spørgsmål mangler vi stadig at få svar

være undgået hvis man i universitetsledelsen,

det åbenbart meget nemmere at skære ned på

på. Jo vist har man snakket om nogle lidt for

havde brugt lidt mere tid på de helt basale,

holdundervisning eller på optaget af Ph.d.-

optimistiske forventninger, men grundlæggende

hverdags ledelsesopgaver og lidt mindre på at

studerende.

undrer man sig over at man har kunnet op-

igangsætte ”verdensklasse” initiativer, fusioner

arbejde et så stort strukturelt underskud, uden

og omorganiseringer. I øvrigt initiativer som

at man i universitetsledelsen har fået anledning

ingen medarbejdere eller studerende kunne

til at råbe vagt i gevær, og gøre noget ved

eller kan se fornuften i.

problemet i god tid. For det er vel derfor vi har en ”professionel”

Skal vi undgå lignende situationer i fremtiden,

ledelse? Det var vel derfor man med reformen i

er det til stadighed nødvendigt at vi hjælper

Per Dalbjerg Formand for Forretningsudvalget Kontakt: per@sr.au.dk

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

for de studerendes vilkår på landsplan.

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

Studenterrådet er endvidere arrangør af

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog,

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus

studiekalender og andre services, der er med til

Universitets bestyrelse, hvor vi gør vores

at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

1


DA STUDENTERBEVÆGELSEN VISTE SINE MUSKLER Af: Jakob Ruggaard Formand for Danske Studerendes Fællesråd Fotos: Thorsten Iversen

Indtil november sidste år var der nok ikke

statskundskabere, medicinere og endnu flere

offentlighed opmærksomme på den massive

mange udenfor universitetsverdenen, der

fag nedlagde undervisningen og blokerede

modstand og de alvorlige konsekvenser som

forbandt det tekniske ord ”studiefrem­

deres institutter, og flere steder planlagde

reformen ville have, og fik samtidig en række

driftsreform” med noget som helst. Det blev

studerende at boykotte deres eksaminer. De

andre aktører til at melde sig på banen i kritik­

der lavet om på i efteråret, da tusindevis

mange protester fik massiv opmærksomhed i

ken. Det var det pres, som vi lagde på Morten

af studerende viste deres modstand mod

medierne, og det var uundgåeligt for politikerne

Østergaard, der gjorde forskellen.

reformen, der truer med at ødelægge kvaliteten

at forholde sig til dem. Det gjorde det muligt

og fleksibiliteten i vores uddannelser og som vil

for os i Danske Studerendes Fællesråd at

Men arbejdet er langt fra slut endnu – det

presse flere af os til at falde fra vores studier.

føre en massiv lobbyindsats overfor politikere,

er kun lige begyndt! De enorme problemer,

erhvervsliv og andre interessenter.

som fremdriftsreformen vil skabe for vores uddannelser, rammer nye studerende til

I Aarhus samlede Studenterrådet i løbet af én enkelt dag over 1000 mennesker til

Vores fælles arbejde gav resultater! Samme

sommer og alle andre i 2015. Samtidig har

manifestation imod reformen, og senere

dag som der var varslet protester i hele

regeringen nedsat et udvalg, der skal komme

samledes flere hundrede af studerende til

Danmark, indkaldte Morten Østergaard

med forslag og som skal forbedre kvaliteten og

et protestoptag, der både trodsede regn og

forligspartierne bag fremdriftsreformen.

relevansen i de videregående uddannelser. Vi

stormen Bodil. Men det var ikke kun på AU,

En reform, der var vedtaget af 6 ud af 8

håber på det bedste, men allerede nu går der

at der var protester. I hele landet sydede

af folketingets partier, og som få måneder

rygter om, at udvalget vil komme med forslag,

det af aktivitet i en grad, som jeg aldrig har

tidligere havde været ”mejslet i sten”, var nu

der vil føre til ensidig erhvervsretning, og be­

oplevet før, og som ikke er set lignende i

pludselig til genforhandling. Resultatet blev

grænse adgangen til vores uddannelser – i

årtier. Der blev skrevet læserbreve, samlet

som bekendt, at reformen blev udskudt et

stedet at øge kvaliteten for alle.

underskrifter, afholdt stormøder, lavet protest­

år for de studerende, der allerede går på en

aktioner, støttevideoer, blokader, optog og

universitetsuddannelse. Samtidig skete der

Vi har lige vist, at vi er en samlet, lands­

demonstrationer.

en række mindre forbedringer i reformen, der

dækkende bevægelse, der kan udnytte

bl.a. giver studerende lidt bedre mulighed for at

et væld af metoder til at arbejde i samme

søge dispensationer, hvis vi dumper eksamen.

retning og skabe resultater. Der er mere end

I Odense samledes flere hundrede stu­

nogensinde brug for, at vi fortsætter og styrker

derende til manifestation. På RUC blokerede flere hundrede studerende deres

Der er absolut ingen tvivl om, at disse

den bevægelse og kæmper for, at reformer,

centraladministration, og på Københavns

forbedringer aldrig var sket uden vores

der forringer kvaliteten og presser vores med­

Universitet demonstrerede over 9000 stu­

protester. Billederne af protesterende

studerende til at falde fra, skal erstattes af

derende på Frue Plads. Geologer, historikere,

studerende i hele Danmark gjorde den brede

rigtige forbedringer af vores uddannelser!

2


Billeder fra Studenterr책dets manifestation den 27. november 2013

3


25 MIO. TIL OPKVALIFICERING AF UNDERVISERE -

ENGANGSBEVILLING ELLER REEL PRIORITET?

Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen De studerendes repræsentanter i betyrelsen Foto: AU Foto

Undervisere, der er gode til at formidle deres

opkvalificering af undervisere. Men arbejdet

forstår, at området er et af de vigtigste områder

forskning, kan blive resultatet af bestyrelses-

slutter ikke her. At afsætte penge er kun et

i forhold til at nå deres ambition om at blive

repræsentanternes sikring af 25 mio. til op-

lille skridt på vejen imod målet; nemlig at have

et universitet i verdensklasse. Derfor kan

kvalificering af undervisere, men målet er ikke

undervisere, der er i stand til at formidle deres

investeringen i opkvalificering af undervisere

nået med en engangsinvestering. Ledelsen

forskning på en lærerig og interessant måde.

heller ikke være en engangsforestilling. Vi har tænkt os fortsat at gøre ledelsen

skal gøre opkvalificering af undervisere til en For at nå målet, er det nødvendigt, at uni­

opmærksom på behovet for, at vi gør vores

versitetet ikke blot afsætter penge, men også

undervisere dygtigere. Vi har tænkt os at

Universitetsvalget var noget helt særligt i år.

vælger at prioritere området i dagligdagen.

bede om redegørelser til bestyrelsen om,

Vi havde flere studenterrådsaktive end vi

Flere af de centre, der varetager opgaven

hvordan arbejdet skrider frem og vi har tænkt

nogensinde før har haft, vi lavede større events

om at opkvalificere vores undervisere, har en

os at kæmpe for, at de 25 mio. ikke var en

end vi nogensinde før har lavet, og vi har fået

lang række andre opgaver, som de har valgt

engangsforestilling.

flere stemmer end vi nogensinde før har fået.

at fokusere på. Arbejdet med opkvalificering

At vinde et valg ovenpå et par uger, hvor SÅ

af vores undervisere kommer altså ikke altid i

Hvis vi skal bryste os af at være et af de

mange studerende viste deres engagement

første række, og der er stor forskel på, hvilke

bedste universiteter i verden, så skal vores

og tilkendegav deres mening, var en vild og

hovedområder, der prioriterer opgaven og

undervisere også være det!

fantastisk oplevelse. En oplevelse der kun

hvilke der ikke gør.

daglig prioritet!

har gjort os endnu mere bevidste om, at jeres stemmer og tillid forpligter. Derfor har vi ikke

Hvis vi skal lykkes med at opkvalificere vores

tænkt os at ligge os på den lade side i det

undervisere er det nødvendigt, at universitetet

kommende år i universitetsbestyrelsen.

intensiverer indsatsen på alle hovedområder. Det er nødvendigt, at både undervisere og

Sidste år lykkedes det os at sætte opkvali­

centre forstår, at opkvalificering af vores

ficering af vores underviseres formidlingsevner

undervisere er et af de vigtigste elementer

på dagsordnen. Arbejdet kulminerede, da

i forhold til at kunne uddanne talentfulde

bestyrelsen aftalte at afsætte 25 mio. til netop

dimittender, og det er nødvendigt at ledelsen

4

Heidi Klokker Bestyrrelsesmedlem Kontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch Olsen Bestyrrelsesmedlem Kontakt: andreas.birch.olsen@gmail.com


FULD FART FREMAD! Af: Sissel Sørensen Forretningsudvalgsmedlem

Efter et kort vinterhi, er Studenterrådet så

Fredag den 28. februar kl. 15 er der reception

diskussioner lyder som noget for dig, så hold

småt ved at være klar til næste semester. Det

for det afgående og for det tiltrædende

øje med Delfinen i næste måned, hvor der

bliver et super spændende halvt år med en

forretningsudvalg. Det plejer at være super

vil være mere information om, hvordan man

masse spændene events og aktiviteter på

hyggeligt, så hvis krammere, skulderklap og

bliver en del af den legendariske Aarhus

programmet.

pindemadder lyder som noget for dig, så kig

delegation – Det bliver langtfra kedeligt!

forbi Mogens Ziehler Stuen. Den 26. februar kl. 18 er der Konstituerende

Igen i løbet af forårssemestret vil

Fællesrådsmøde i Richard Mortensens

I december udgaven af Delfinen kunne man

Studenterrådet også være at finde på

Stuen. Vi skal blandt andet vælge et nyt

læse om Studenterrådets tur til politik­

NorthSide i weekenden den 13.-15. juni og

forretningsudvalg og næste års arbejdsplan

konferencen på RUC. Til foråret er det blevet

vi ser, allerede nu, frem til en fed weekend

skal vedtages. Så tag dit fagråd under

vores tur til at afholde dette storslåede

fyldt med en masse sjove oplevelser sammen

armen og vær med til at bestemme,

arrangement og det glæder vi os meget til. Vi

med jer allesammen.

hvad Studenterrådet skal arbejde for det

får brug for masser af hænder og hoveder,

kommende år.

så hvis madlavning, bartending eller politiske

MÅNEDENS AKTIVIST Du var også med SR på fagrådshyttetur, hvordan var det? Det er nogle super spændende mennesker, der er med i Studenterrådet. Jeg var med på fagrådshytteturen sammen med formanden for IHA, Anders, og vi stod på et tidspunkt og snakkede om, at vi ikke er så gode til det med retorikken på IHA. Mange af folkene på hytteturen forstod virkelig at snakke for sin sag. I DSR på IHA, er vi bedre til at diskutere om det overhovedet er relevant at diskutere. I havde Heidi Klokker henne på Ingeniørhøjskolen, hvordan reagerede mandfolket på det? De reagerede mere på det faktum at det ikke var en ikke naturvidenskabelig end på, at det var en kvinde. David Kallestrup, 22 år Starter 5. Semester på maskiningeniør-uddannelsen Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik? Jeg havde en masse gode kammerater i MFSR, da jeg læste der.

Det er en kendt sag, at man scorer damer på at lave revy – er det derfor du er med? Haha! Nej, det er fordi jeg har lavet revy tidligere i min egen lille landsby. Så det endte med at være for fællesskabet og hyggen.

Så da jeg kom ned på IHA, oplevede jeg at der ikke skete så meget indenfor Studenterpolitik, så dét gjorde jeg noget ved.

Hvad laver du om 10 år? Hvis alt fejler og intet går efter mit hoved, så er jeg politiker. Jeg tror

Du har lige kørt valgkamp, hvordan gik det?

befolkningen mangler logisk tænkende individer på Christiansborg.

Det er gået godt! Vi fik skrabet flere stemmer sammen end biologerne. Valgboden med gratis kaffe var en stor succes.

KURSUS

STUDIETEKNIK, LYNLÆSNING OG MEMOTEKNIK Vil du fordoble eller tredoble din læsehastighed? Ønsker du at styrke din hukommelse, og din koncentrationsevne? Hvis ja, vil du få et stort udbytte af denne workshop om lynlæsning, superlæring og memoteknik. DATO : 8/3-9/3 2014 PRIS: 500 kr. Se mere på sr.au.dk

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

5


EDU DAYS 2014 Study Abroad Messe

EDU Days er messer om studier i USA, Australien, New Zealand, England, Canada, Hong Kong, Kina, Malaysia, Mexico, Singapore og Vietnam. Hvor: Aarhus Universitet, Fuglesangs Allé 4, Aulaen Hvornår: Onsdag den 5. marts, kl. 12:30 – 17:30

TILMELD DIG: www.edu-days.dk internationale universitetsstudier

Delfinen #186  

For studerende - af studerende. Aarhus Universitets største studiemagasin.