Delfinen #206

DELFINEN #206 | SEPTEMBER

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

TEMA: BEGYNDELSE

KAREN MUKUPA - NORTHSIDE - GUIDE TIL AARHUS HAMBORG - KONKURRENCE - JUTLAND STATION - STUDENTERRÅDET

S I T A R G L I BEST F A G N I N T N E AFH D L A R K S R O DIT ST ald r / k s r o t s k .d e m r a v ld a www.aff

TEMA: BEGYNDELSE

Så begynder vi!

Det kan være vi begynder igen; bare endnu et semester, med kendte auditorier og læsesale, venlige ansigter og trygge fredagsbarer.

Det kan også være vi begynder helt på en frisk; med en ny by, et nyt studium, helt nye mennesker. I så fald kan AU’s gule mursten forekomme hårde og intimiderende, forelæserne distancerede, og Arabisk fredagsbar kan være uhyggelig svær at finde.

Det er nemlig ikke al begyndelse, der er nem. Ofte er det både overvældende og trættende at begive sig ud i noget nyt. Det kan godt være svært at se, hvor det hele skal ende, lige når man starter.

Men man skal jo begynde et sted, og lige netop dette sted er ikke et dårligt udgangspunkt.

Det er ikke den første begyndelse, bliver heller ikke den sidste, højst sandsynligt er det dog begyndelsen på noget godt.

Derfor er temaet for Septembernummeret begyndelse i alle dets betydninger: Mød Karen Mukupa til en snak om ny musik, Afrika, det uperfekte, og udfordringen ved at blive mor. Tag med på Northside og nyd musikken i Ådalen, bliv inspireret og udforsk studiebyen Aarhus ved hjælp af en studieguide, og læs hvordan det føles at skifte studium midt i det hele. Nyd en billedserie fra din (nye) dejlige by, og læs en udvekslingsstuderendes kærlighedserklæring til Aarhus. Læs også om Hamborg, og vær med i konkurrencen om en weekendtur for to personer til denne skønne by.

Glædelig september til jer alle, nye og gamle, Værsgo’ at begynde!

Trine Møller Ansv. Chefredaktør

Anna Eva Heilmann Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

3

INDHOLD

#206 | SEPTEMBER

INTERVIEW MED KAREN MUKUPA - 6 AUKLÆDT - 12 NORTHSIDE ’16 - 14 RETSHJÆLPENS BREVKASSE - 18 ET NYT SPEJLBILLEDE - 19 BILLEDSERIE: BEGYNDELSE - 22 HVAD SKER DER PÅ AU - 28 DELFINENS GUIDE TIL AARHUS - 29 DET RIGTIGE VALG - 32 MERE END BARE RUS - 34 HAMBORG - 36 KONKURRENCE - 38 JUTLAND STATION - 40 AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - 42 STUDENTERRÅDET - 43

4

Delfinen #205

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Trine Møller REDAKTIONSCHEF Anna Eva Heilmann LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Monica Senker WEBREDAKTØR Laura Lin Dueholm SKRIBENTER Susanne Christensen Johan Engstrøm Jil Hammerschmidt Karoline Kjær Hansen Emilie Louise Nielsen Lise Nygaard Sofie Tram Pedersen KORREKTUR Lisbet Rønnow Torp FOTOGRAFER C.O. Bruch Jil Hammerschmidt Adam Hede Poul Ib Henriksen Wim Jansen Marie Linde Mayer Jörg Modrow Justin Yang MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 10.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste åbne redaktionsmøde er den 28. september Næste deadline for annoncer er den 16. september Næste deadline for artikler er den 18. september Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

5

KAMÆLEONEN

&LØVEMOR - EN SNAK MED KAREN MUKUPA Tekst & foto: Anna Eva Heilmann & Trine Møller

6

Delfinen #206

Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet

7

kamæleonen

En blæsende junidag møder Delfinen en utrolig veloplagt og smilende Karen Mukupa i Øksnehallen til en snak om hendes nye plade, Afrika, originaler, venskabet med Natasja, og det at blive mor.

Udstillingen Africa Reframed, i Øksnehallen danner ramme om vores møde med sangerinden Karen Mukupa denne næsten solrige onsdag. Med en gruppe udvalgte fotografier giver udstillingen et anderledes indblik i et alsidigt kontinent, der er meget mere end de stereotyper man ofte støder på i medierne.

Og der er en grund til, at Karen har foreslået at mødes her, for som navnet vidner om, er Karen et sprudlende og gennemsympatisk produkt af en dansk far og en zambiansk mor.

Derfor er det hende også meget påliggende at få folk til at åbne øjnene op for nogle andre perspektiver omkring det afrikanske kontinent, ikke mindst fordi hun føler at mange stadig har en ret unuanceret forestilling om Afrika; “Der er mange, der bliver overraskede”, fortæller hun. “Jeg tog f.eks. mit band med, og de er faktisk okay berejste, men stadigvæk havde de et helt stereotypt billede af Afrika. Vi kom til Kenya, som er et sted, hvor de er ret langt fremme i skoene, og mine venner var enormt overraskede over, at folk festede som vi gør det her, at de gik ud, at de havde iPads. De har jo de samme drømme og tanker i Nairobi, ønsker sig også den nye iPhone, og der er selvfølgelig også kunst, musik og design.”

Det meste af barndommen blev tilbragt i Tanzania, inden Karen som 15-årig flyttede alene til Danmark. Og selvom hun taler et fuldstændig flydende dansk og føler sig helt hjemme, lever det afrikanske samtidig også indeni, forklarer hun, da vi sætter os ned over en kop kaffe: “Min kæreste - vi er ikke gift - spørger altid; ‘skal du have stærk kaffe eller børnekaffe?’ og jeg svarer altid afrikansk kaffe!! Og det betyder altså stærk kaffe med mælk og masser af sukker”, siger hun lidt undskyldende, og snupper en sukkerknald mere.

Kulturchok Du kom til Danmark som 15-årig, hvordan oplevede du det?

“Når jeg tænker tilbage, var det virkelig et kulturchok. Jeg kom herop som 15-årig uden mine forældre og boede

8

& løvemor

på Djursland det første år på sådan et hippiekollektiv - ‚Utamaduni’. Det er sådan et sted, hvor en gruppe danskere tager til Afrika og danser afrikansk dans, og derefter tager tilbage og underviser - sådan virkeligt bundhippie-agtigt, hvor mændene kom ned nøgne til morgenmad. Mine forældre skulle flytte fra Tanzania til Zambia, men det havde jeg bare ikke lyst til, og så var det meningen at jeg skulle herop for at få en videregående uddannelse og så tage tilbage igen.”

Det skete ikke?

“Haha, nej, sådan endte det ikke!

Men så kom jeg op til denne her friskole, hvor vi havde enormt meget selvbestemmelse, og det var meget anderledes end de engelske og internationale skoler, jeg var vant til, hvor der herskede en del mere kæft trit og retning, hvor og man blev slået over fingrene, hvis man gjorde noget forkert.

Her havde vi enormt meget frihed, måtte feste og drikke og jeg befandt mig pludseligt i et meget kreativt miljø, hvor min musiklærer opfordrede mig til at bruge energi på musikken og skubbede mig i en retning af ‘hey, jeg må godt drømme om at blive musiker’. Jeg havde egentligt altid haft en force i helt fra barn af at jeg gerne ville lave musik, men mine forældre ville nok hellere have mig i en mere boglig retning, så musik var måske ikke noget jeg fik vandet der. Men det fik jeg til gengæld på friskolen! Min musiklærer skubbede mig, og det var på én og samme tid befriende men også angstprovokerende.”

Friskole og frihed Gennem ungdommen, fortæller Karen, havde hun generelt megen frihed. Det er noget hun i dag mener mener både har haft fordele og ulemper. Det har gjort hende selvstændig, men samtidig resulterede det også på et tidspunkt i en spiseforstyrrelse.

“Efter et år flyttede jeg hjem til mine bedsteforældre i Søborg og startede på det Fri Gymnasium. Her turde mine bedsteforældre måske ikke helt sige nej til, at jeg måtte tage i byen og sådan noget, så jeg opdrog lidt mig selv. Så jeg har måske endda haft lidt for meget frihed på nogle punkter. Jeg endte faktisk med at få lidt bulimi i de år. Senere har jeg jo fundet ud af, at bulimi har meget med kontrol at gøre. Jeg tror simpelthen, det havde noget at gøre med, at jeg følte, at jeg ikke havde nogen kontrol; måske fordi jeg følte, at der ikke

Delfinen #206

var nogle, der satte nogle grænser for mig, så jeg følte måske at her kunne jeg kontrollere noget. Jeg savnede næsten, at der var nogen, der gav mig skældud hvilket er sjovt, for lige i den alder, har man jo netop svært ved at fortalt, hvad man må og ikke må.”

Så det har præget dig, at du havde så megen frihed på det tidspunkt?

“I dag ville jeg ikke undvære, at det var sådan det skete. Jeg tror det har gjort mig til den jeg er på godt og ondt. Jeg kan måske godt savne lidt at mine forældre havde insisteret “gå nu på en eller anden skole,” eller “lær et eller anden instrument”. For mig var det bare vokal, og det er faktisk nu musikbranchen råber efter nogle kvinder, der kan spille noget musik. På den anden side, så havde jeg måske ikke lavet musik stadig, hvis jeg havde nogle forældre, der havde sagt “det er denne her vej”.

“Men ja, det har gjort mig til den, jeg er, og jeg er meget frihedselskende enormt meget - jeg har også en mand, der laver mad og har travlt på sin egen måde. Jeg synes, det er dejligt, at han kan have sit liv, og jeg kan have mit helt eget liv, men at vi kan mødes derhjemme, eller på vores rejser, vi tager enormt mange rejser. Det har også gjort mig utrolig selvstændig, men på mange punkter også til et rodehovede! Heldigvis har jeg læst at de mest intelligente mennesker er rodehoveder!” Siger hun med et glimt i øjet.

Natasja I dag bor Karen på Islands Brygge, for da hun kom til Danmark boede veninden Natasja der, og derfor føltes kvarteret hurtigt som et andet hjem. Dengang lignede det noget fra Østberlin, nu er det blevet lidt for pænt og mondænt, mener hun.

“Vi var ret tætte, Natasja og jeg. Vi mødte hinanden på Midtfyns Festival, og blev hurtigt ret fascinerede af hinanden. Jeg tror hun var fascineret af, at jeg lige var kommet fra Tanzania den sommer. Jeg syntes hun var så fascinerede, fordi hun var sådan en lille trold med dreadlocks og perler i håret, og jeg tænkte ‘hva’ fanden’, sådan en afrikaner har jeg aldrig set før!”

Mødet med Natasja kommer også til at have betydning for Karens musikalske aspirationer:

kamæleonen

& løvemor

Karen Mukupa på udstillingen: Africa Reframed i Øksnehallen, København, udstilles fra 18.06.16 - 02.08.16

“Vi holder kontakten indtil jeg flytter til København året efter og begynder at komme på nogle reggae-klubber. Jeg skriver allerede dér nogle tekster, og jeg vidste faktisk ikke hun skrev, før jeg på et tidspunkt ser hende stå oppe ved mikrofonen og rappe - og hun gjorde det jo overdrevet godt! Allerede dengang havde hun accent og flow og det hele spillede bare, og jeg måtte gå hen til hende og sige “kæft hvor er du dygtig, og jeg skriver også! Og hun sagde: “Vi er søstre, vi skal holde sammen!” Kort tid efter fandt vi sammen med en tredje pige ud af, at vi skulle lave det her band - No Name Requested. Hun kaldte sig Sister Livingstone, og jeg blev Zambone, fordi vi fandt en dyrebog, hvor der var en løveart, der hed Zambone.

Nougatmus Allerede efter tre måneder tager det fart med No Name Requested, da de spiller sammen med Queen Latifah. Her blev det dog også klart, at musikbranchen på mange måder var lidt af en drengeverden.

“Jeg kan huske, vi fik en anmeldelse, vi selv syntes var vildt diskriminerende, hvor anmelderen kaldte os “nougatmus”! Mange år efter, efter Natasja gik bort, og jeg skrev Natasja-bogen sammen med Rasmus Poulsen, læste jeg dog den anmeldelse igen - og den jo egentlig rigtig fin, og roste os jo helt vildt. Men vi var nogle af de eneste piger, der rappede på det tidspunkt, og jeg tror det var en fordel at vi var tre piger, der holdt sammen,for det var noget af en drengeverden vi var trådt ind i, og de pegede fingre af os, syntes vi var ret platte. Men jeg tror det var fordi vi var ret gode til det vi gjorde, og fordi vi turde stille op til freestyle battles. En af de største komplimenter vi fik var ‘I er bare nogle af drengene!’ og vi syntes bare yes, mand! Så har vi ligesom opnået det. Dengang skulle man jo bare ligne en dreng,så meget som muligt, nu skal man jo bare næsten ligne en pornostjerne!” Hun griner højt, “haha, nu får jeg vist nogen på nakken!”

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Kamæleon Følte du dig anderledes, da du kom til Danmark, følte du, at du skilte dig ud?

“Jeg følte mig helt sikkert på mange måder anderledes, men måske fordi jeg kommer fra en blandet baggrund, så er jeg lidt af en kamæleon. Jeg lærte dansk som 10-årig, og det er virkelig en stor nøgle at komme ind til folk og kulturer.

Så fordi jeg snakkede dansk uden accent, kunne jeg camouflere at jeg måske indeni godt kunne mærke, at der var ting, der stred mod hvad jeg syntes var normalt - at man f.eks. i skolen kunne sige læreren imod og sådan noget. Men jeg havde også en trang i de år til også bare at passe ind, at være ‘helt’ dansk.”

Dit nye album er, så vidt vi kan forstå, inspireret af den politiske stemning, om den ‘os og dem’ - kultur, der er på fremmarch. Er det noget du føler er anderledes,end da du først kom hertil?

“Det er meget anderledes ja! Det Danmark jeg lærte at kende i 70’erne og

9

kamæleonen

80’erne, var et land, hvor man favnede alle. Når jeg tænker tilbage, så var det sådan en avanceret hippiekultur på en eller anden måde, hvor der bare var plads til alle, og man følte sig enormt velkommen. Nu synes jeg virkelig at kunne mærke en hård tone, og en hård politisk tone, hvor man peger fingre af folk, der er anderledes. Danmark er smuk på sin egen måde nu, men det er bare blevet for firkantet på en eller anden måde, og der er ligesom ikke plads til at være anderledes eller at snakke dansk på en mærkelig måde -og det er måske lidt løgn, for så er der sådan en som Sivas, som virkelig har gjort det godt, så der er jo undtagelser. Og det er jo også én selv, der begynder at have fordomme. Der hvor mine forældre bor, der kom en mand gående, han så lidt sur ud, og jeg nåede at hviske til min mor “han er sikkert racist!” - helt åndssvagt - og da han så kom ned ad trapperne viste det sig jo at han var vildt sød og smilende og jeg tænkte “ej okay, en fordom jeg også har, hvad er det for noget”! Sådan havde jeg måske ikke tænkt, dengang jeg kom til Danmark, der var det bare sådan et smørhul - et eventyrland. Det kan godt være folk siger vi var blåøjede, men det var sådan en oase - der var rulletrapper, der var Tivoli!”

Er det et politisk album?

“Jeg har undgået lidt at gøre det til det, jeg synes ikke selv jeg er særlig god til at være politisk - igen for at nævne Natasja - hun var utrolig fantastisk til det, selvom hun ikke egentligt fulgte med i politik! Jeg kommer nok aldrig til at dele vandene, som hun gjorde, jeg er nok mere typen, der gerne vil pakke tingen ind - kamelæonen, der bare gerne vil passe ind, så godt jeg kan. Men der er nok alligevel en løftet pegefinger; den næste single der kommer ud, den hedder Yndlingssted, og den handler om det overforbrug, vi har. Jeg føler, at mange af de numre jeg ligesom laver, har lidt en løftet pegefinger til den tid vi lever i nu, det der med at tingene går for hurtigt som f.eks. på Facebook og Instagram, hvor det skal helst være den perfekte verden vi udstiller - noget jeg selv er slave af. Så albummet har nogle løftede pegefingre, nogle budskaber og holdninger, men jeg har ikke lyst til at være den, der skal stå på barrikaderne og råbe politikerne ned.”

Brobyggeri For Karen er kunst, og i særdeleshed musik, et fremragende værktøj til at byg-

10

& løvemor

ge bro mellem mennesker. Og for hende personligt er det vigtigt altid at prøve at bygge bro, fordi hun netop besidder to sider, to kulturer. En ren dansk plade, eller en ren afrikansk ville ikke være muligt for hende at lave.

“Musik er en rigtig vigtig bro til at komme hinanden ved. I forbindelse med mit kommende album, hvor jeg for første gang prøver at skrive på dansk, så har jeg også skrevet et nummer, hvor der er blandet Swahili ind i. Nogle syntes at det var dumt at bruge Swahili, men jeg tror at musik er universel. Den genre jeg prøver at dyrke, afrobeats, kan jeg se, er en enorm fin brobygger fordi der er en undergrundskultur herhjemme, der er begyndt at dyrke det ret meget. Bare for ti år siden, hvis man hørte afrikansk musik i Afrika var det meget traditionel musik, men så har de unge dernede taget den mere vestlige stil til sig og blandet det med de traditionelle afrobeats og gjort det til deres eget - og så har franskmændene, englænderne og nu danske rappere altså også taget noget af det til sig. Jeg så endda at på Remees åbningsaften på Arch, at de ville spille “alt fra EDM til afrobeats” og jeg tænkte ‘what - okay, så er det kommet dér’! Så det er en genre, der er nem at tage til sig, og derfor tænker jeg, at det er et fantastisk sted at starte, hvis man vil bygge bro.

Jeg kan faktisk ikke lade være med at prøve at bygge bro. Jeg skrev et par børnebøger, bl.a. en der hedder ‘Prinsessehistorier fra hele verden’. I virkeligheden skulle den bare starte med at være prinsessehistorier herfra Europa, men ja, så fandt jeg jo nogle fra Zimbabwe og Japan, bare for at få det hele smeltet sammen. Jeg synes, det er så vigtigt, vi lever i en global verden.

Vi skal selvfølgelig være stolte af vores danske værdier, vi kommer fra et skønt lande, med enormt mange muligheder, men jeg synes, vi skal passe på ikke at lukke øjnene, vi skal turde kigge ud.

Det er noget jeg siger til alle unge: “Tag ud! Tag ud og se verden!”

Now in Danish Det er dit første album på dansk - hvorfor det?

“Jeg syntes jeg var kommet til et sted,hvor jeg godt måtte udfordre mig selv. I lang tid havde jeg ikke haft mod til det, for det første fordi jeg var bange for at mit sprog ikke var godt nok. Ikke at jeg skal sammenligne mig med Natasja, men hun kunne skrive nogle fantas-

Delfinen #206

tiske ikoniske tekster, og desværre har jeg lidt oplevet at selvom mine forrige plader har været på engelsk, så blev jeg lidt sammenlignet med hende, selvom det overhovedet ikke havde noget med hende at gøre, og vi var meget forskellige. Så jeg har syntes ikke det rigtigt var passende at skrive på dansk før nu, men med det her album så var det sådan, nu er det på tide at udfordre mig selv, og måske var jeg også blevet “dansk” nok - nu drømmer og tænker jeg på dansk, så hvorfor ikke prøve det? Jeg har også kunnet se, at at der var en ny generation af rappere, der turde at skrive nogle ting på dansk, der måske ikke var helt korrekt dansk. Og så tænkte jeg, okay, lad os bare prøve det!

Det var enormt grænseoverskridende, for jeg følte det var at blotte mig selv.

Engelsk har måske været nemmest for mig, men det var også samtidig nemt ikke at give så meget, nemt at smide et ‘bla bla, I love you’. På dansk vidste jeg at folk ville tage det og analysere det på en anden måde. Det var også vigtigt for mig, måske ikke at vise tænder, men at det ikke blev et tandløst album. Mange af mine engelske ting har været lidt tandløse. Igen er det fordi jeg gerne vil passe ind og ikke såre nogen, men det fandt jeg ud af, at man ikke kommer langt med; det er fint nok, men det rører ikke rigtigt nogen. Så jeg følte at denne plade skulle kunne ikke bare røre mig, men også kunne gøre noget ved lytteren. Derfor har det været en udfordring og vigtigt at lave på dansk.”

En hyldest til originalerne Den kommende plade er en hyldest til originalere, dem, der skiller sig ud og det uperfekte. Og det er noget, der ligger Karen meget på sinde at favne, for der er brug for dem, der kan tænke ud af boksen. Det er også det råd hun giver til unge mennesker, der starter på noget nyt, for man behøver ikke at vide, hvad man vil være som 5-årig, mener hun, man skal tillade sig at tage nogle afstikkere.

“Ingen af os er perfekte på nogen måder, og igen, vi lever i sådan en online-verden, hvor det hele virker perfekt. Når jeg tænker tilbage til Danmark i min barndom, da det stadig for mig var et eventyrland, var det også samtidig et uperfekt land, med kvinder med hår under armene. Jeg synes faktisk de smukkeste og mest interessante mennesker, jeg kender, det er dem, der er uperfekte på en eller anden måde - og det er så vigtigt at der er plads til dem, der er skæve. Der er al for stor fokus på perfe-

kamæleonen

ktion, selv børn i dag skal have modetøj, gå til ballet og fodbold på én gang, og kunne alt muligt inden de bliver tre.

Det synes jeg er alt for strømlinet, lad os dog udvikle os på hver vores måde, det er det, der gør verden både mere farverig og sjov at være i, og det synes jeg skal hyldes. På mit album bliver det udtrykt i et nummer om mit krusede hår, men det er altså også hvis du har kruset rødt hår -eller grønt hår! Det er til alle mennesker, der skiller sig lidt ud.

Vi skal turde ikke bare at følge et skema, at være os selv. Jeg tror det er det, der gør os til større mennesker, til roligere mennesker. Så tag ud og se verden, mærk den. Og tag måske lidt længere ud end normalt, måske Sydamerika eller Afrika!”

Moderskab og tabu Karen havde altid forestillet sig, at hun skulle være mor i ung alder. Med fire søskende, og opvokset med masser af børn omkring sig, virkede det som det mest naturlige. For tre år siden blev hun og kæresten Nikolaj Kirk så forældre til datteren Tikki, men det skulle vise sig, at blive en større udfordring end forventet.

“Jeg kommer fra en kultur, hvor man er noget, når man har fået børn. Hvert år Nikolai og jeg tog tilbage, før vi fik hende, var alle sådan “when are you having your child?”. Fremmede kom og tog på min mave og begyndte at bede.

Så vi prøvede i lang tid, og fik så endelig Tiki, og så var det bare sådan: Oh my god. Det er svært at sige, for det er lidt et tabu, men det var virkelig hårdt. Jeg følte, jeg havde sparet sammen til det, og vidste alt om det, men jeg fik også et barn, der græd utroligt meget. Jeg havde haft sådan en forestilling om at jeg bare skulle være sådan en mor, der bar hende med på ryggen overalt, sådan rigtig African woman; jeg kan bare komme sent hjem, hun kan bare komme med, det bliver så nemt. Overhovedet ikke! Det var fuldstændig modsat, og jeg lukkede mig meget inde, hvilket jeg har fundet ud af at mange kolikforældre gør. Man kan simpelthen bare ikke overskue at gå ud, og så begynder barnet at græde. Bare tanken om at stå i Irma og hun så fik et flip, fik mig til at føle ville afspejle mig som mor. Jeg elsker hende selvfølgelig og ville ikke have været hende foruden, men det var enormt hårdt i starten. Hun er skøn, men egentligt ville jeg ønske, jeg havde fået hende tidligere.”

& løvemor

helt fantastiske ting ved at få børn.

“Det er skønt, for jeg er blevet en anden.

Nu ved jeg fuldstændig, hvad jeg vil, er blevet mere bestemt på en måde. Nogle kan tåle det, andre ikke. Jeg kan mærke mig selv på en helt anden måde, jeg tror, det er et instinkt man har, man bliver en løvemor på godt og ondt. Jeg har fundet ud af at jeg har et temperament i virkeligheden. Et temperament, der har været tøjlet, hvilket jeg tror er typisk for piger - man skal jo være den søde pige. Det er jo også en hel anden snak, også hvis vi snakker musikbranchen, og forklarer måske også, hvorfor piger ikke tør tage en guitar op, eller hvorfor der ikke er flere kvindelige lydmænd. Jeg tror det er fordi de er bange for at dumme sig. Der tror jeg mændene er meget mere sådan ‘nårh er det måske bare her, vi trykker?’.

Det har jeg fundet ud af, bare ikke skal ske for min datter - hun må gerne få sine flips, sådan set, for det tror jeg gør hende til en stærkere person, der tør at sige fra. Hun skal selvfølgelig ikke blive en bitch, men det er vigtigt at hun kan udtrykke sig, og så hun må gerne både blive mekaniker eller lydkvinde!”

KAREN MUKUPAS BLÅBOG: Karen Mukupa er født i Zambia i 1973, og voksede op skiftevis i Danmark og Tanzania indtil hun som 15-årig flyttede endeligt til Danmark. Hun blev kendt med hip hop/reggae-bandet No Name Requested sammen med Natasja, og har senere bl.a. Været vært på flere tv-programmer, samt udgivet børnebøger. Karen er gift med kokken Nikolaj Kirk og har datteren Tiki.

NY EP: Til september udkommer Karens nye EP med seks numre på dansk og swahili. Den går under den foreløbige titel “Orijinal”.

Karen spiller derudover koncert: Aarhus den 2/9, V58 kl. 22.

Sønderborg den 23/9, Sønderborghus kl. 21 Vejle den 24/9, Bygningen kl. 21.

Løvemor Karen mener det kan være svært at forlige trangen til frihed, med det pludselig at være mor, men mener også der er nogle

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

11

AUklædt

I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem. I dette nummer tager vi en snak

med Lasse, der lige har afleveret speciale, og derfor står overfor en nyt kapitel i livet.

NAVN: Lasse Riber Gunvig ALDER: 26 år STUDIE: BA i biologi, KA i historie DU HAR NETOP AFLEVERET SPECIALE, HVORDAN ER DET AT VÆRE FÆRDIG PÅ UNIVERSITETET? Den modstridende tilstand af stor befrielse - fra at gå til timer, have lektier for og skrive opgaver - til bare have en åben kalender. Samtidig føler jeg mig ret tom indeni. Har mildest talt ikke lavet andet end gå i skole i hele mit liv, it’s an end of an Era. HVAD SKAL DER SKE NU? Nu skal jeg have orlov fra det akademiske liv! Jeg fortsætter med mit køkkenjob, skal ud og rejse igen på nogle længere ture, have tid til at læse bøger, og bare nyde at have fri.

Har først tænkt mig at søge “rigtigt” arbejde engang til næste sommer.

HVAD VILLE DU ØNSKE DU HAVDE VIDST, DA DU BEGYNDTE PÅ DIT STUDIE? Ingenting, arbejder ikke med konceptet at fortryde noget. Jeg ved godt, hvad jeg gik ind til da jeg begyndte på Aarhus Universitet, og med tiden er man langsomt blevet modnet og gjort klar til at se en ende på tiden som studerende, om det var med eller uden job.

ET GODT RÅD TIL NYE STUDERENDE? Tag det roligt og anerkend at du ikke kan nå det hele.

12

Delfinen #206

www.stakbogladen.dk følg os på facebook Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 tel 86128844 books@stakbogladen.com Naturfag, bygning 1530 tel 86128744 naturfag@stakbogladen.com Birk Studieboghandel Birk Centerpark 15 tel 97216612 stakbogladen_birk@hih.au.dk

Stakbogladen sælger bl.a.

• bøgerne til dit studium • bøger om studieteknik • ordbøger • læsestativer • paperbacks • studiekalendere • brevordnere • ringbind • registre • faneblade • elastikmapper • standardblokke • kollegieblokke • skriveredskaber • hulapparater • hæftemaskiner • lommeregnere • blækpatroner • printerpapir

Køb dine studiebøger i vores webshop eller besøg os i forretningen

rabatten gælder på alle studiebøger

-husk lige det, når du tjekker bogpriser ;-)

I Stakbogladen kan du • Printe eller kopiere dine opgaver i sort eller farve -vi har lige fået nye supergode maskiner • få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg • blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer • Sælge dine brugte studiebøger S

tudiemagasinet på

Stakbogladen

Aarhus Universitet

- viden i stakkevis - og det var 10% studierabat der blev trukket fra den oplyste pris, Ikk’?

13

NORTHSIDE’16: Stemningsrapport fra årets fest i Ådalen Tekst: Karoline Kjær Hansen, Foto: Marie Linde Mayer

Vejrguderne viste sig trods radikalt skiftende prognoser at holde hånden over Ådalen i weekenden d. 17.-19. juni, da Aarhus’ formentligt største årlige kulturelle begivenhed, NorthSide Festival, løb af stablen. Selvom festivalen på åbningsdagen ikke kunne melde udsolgt ligesom forrige år, valfartede flere tusinde gæster tre dage i streg ad Søren Frichs Vej mod Ådalen. Delfinen var naturligvis med fra start til slut.

Dag 1 Solen havde fundet sin plads mellem himlens skyer og varmede luften og de mange festivalstilfarendes kroppe. På BikeSide havde de cyklende mulighed for at henstille jernhesten til lyden af beatdrevet musik og samtidig udnytte muligheden for at

14

få den passet og plejet med hjælp fra én af områdets mange frivillige. Mens pladsen i løbet af eftermiddagstimerne fyldtes, underholdt Marvelous Mosell med sine energiske dansemoves til 80’er lignende hiphop-beats i sit gennemførte farverige outfit med Tue Track bag pulten på Grøn Scene.

En perfekt booking til formålet, som kunne nydes med plads til skæve dansetrin foran scenen og i græsset længere bagude med weekendens første øl.

I takt med at flere skyer forsvandt på himlen til den høje, hårde og metalliske lyd frembragt af svenske Refused på Blå Scene, kom flere og flere festivalgæster til, og solen havde stillet skarpt ind på Grøn Scene, da Tue Track genindtog scenen – denne

Delfinen #206

gang i selskab med Geolo G og Blæs Bukki, der tilsammen går under navnet Malk de Koijn. Af årets konferenciers, Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen, blev trioen introduceret som en juvel i den danske musikskat.

Stemningen var festligt forventningsfuld og stod med gruppens entré til at blive løftet yderligere, men det blev desværre med et langsomt afsæt, da Blæs Bukkis mikrofon ikke virkede fra start. De danske skattebesiddere kom dog godt efter det og satte skub i samtlige kroppe i menneskemængden foran scenen. På trods af at gruppens komplicerede og sprognørdede tekster, som stiller krav til det publikum, der foretrækker at kunne synge med, og at deres show af gruppens trofaste koncertgængere kunne kritiseres for manglende fornyelse, formåede de at

holde alle til ilden ved med passende mellemrum at spille hits som ”Fågt Op I Skalle”, ”Vi Tager Fuglen På Dig” og ”Pige, Girl”.

Kort efter Malk de Koijns sidste nummer gik australske Temper Trap på Blå Scene og spillede op for en noget mere beskeden skare, som dog med bandets musikalske koncentration og spilleglæde, fik en lydoplevelse i høj klasse. Bandet afsluttede på smuk og forløsende vis koncerten med hittet ”Sweet Dispositions”, og herefter gik turen mod pladsens talrige og indbydende madboder. ”Økologisk” var et gennemgående prædikat på bodernes menutavler og vidnede om én af festivalens kerneværdier: Bæredygtighed.

Kl. 21:45 gik det igen løs på Blå Scene.

Denne gang var det mildest talt en

bastant større flok, der havde samlet sig foran scenen, og med opsatte lysramper indtog Lukas Graham den med sit band. Et centralt spørgsmål i denne forbindelse var naturligvis, om den ghettopoppede sanger havde fået storhedsvanvid efter sit internationale gennembrud og sin massive succes i den seneste tid. Dog formåede han trods gentagende bandpræsentation, ensartede anekdoter og en glemt sangtekst at skabe en sand folkefest og spille op til nattens festligheder, mens solen gik ned bag scenen. Efterfølgende tilføjede 69 år gamle, omend ekstremt energiske og ikoniske, Iggy Pop med sin rock musik på Grøn Scene festlighederne mere kant. Med nattens indtog kom også kulden, hvilket selv ellers topløse Iggy bevidnede, da han så sig nødsaget til at låne en

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

sweater af én af publikumsgæsterne.

Kl. 01:00 blev NorthSide igen ramt af tekniske udfordringer, da The Chemical Brothers blev stoppet blot et par minutter inde i deres planlagte sæt.

Trods kortvarig forvirring foran scenen, fortsatte den engelske duo efter lidt tid sit show og rundede festivalens første dag af med dagens flotteste og mest imponerende visuelle show.

Dag 2 Mens vejrguderne på festivalens anden dag fortsat skånede Ådalen, skruede de dog på blæseknapperne og sendte en god omgang vind ind over pladsen, hvilket fik luften til at føles noget køligere end på dag 1, og samtidig matchede vejret med festivalens navn.

15

northside’

Første must-see-kunster på listen var The Minds Of 99 på Blå Scene kl. 16:30, men allerede 45 minutter før koncertstart havde flere til dels hipster- og retroklædte unge slået sig ned foran hegnet. Det danske postpunk band, som gæstede festivalen for tredje år i træk, spillede overbevisende. Forsanger Niels Brandt førte med korte rørende, ikke oversentimentale anekdoter an og lod sin klare vokal fuldende bandets sikre og bredt appellerende udtryk.

Efterfølgende tillod den tiltagende vind de allerede småsnalrede festivalgæster at komme hinanden mere ved i fysisk forstand, og den ellers karakteristiske danske lukkede facon syntes for en stund glemt. Kl. 21:45 indtog den lydeksperimenterende islandske gruppe Sigur Rós Blå Scene, og man kunne fristes til at sige, at de burde have byttet spilletid med The Minds Of 99. I hvert fald formåede de med deres sårbare kunstneriske lydunivers ikke at trænge igennem til det energiske og atter festklare publikum.

Anderledes forholdt det sig dog, da Beach House tog over på Grøn Scene.

Trods deres også sårbare og noget melankolske musik banede de vejen frem blandt publikum og lod sig ikke slå ud af vinden, som ellers slog direkte ind mod scenen og flere gang rev hætten af duoens ene medlem Victoria Legrands store, grønnittede kappe. Mens australske Temper Trap

16

16

dagen forinden opfordrede publikum til at holde i hånd, gik Beach House skridtet videre og opfordrede til kys.

De formåede trods gæsternes stigende promille at udfolde og udbrede deres temponeddæmpede, stemningsfyldte musikalske univers.

Som fuldmånen erobrede sin fuldstændige plads på himlen stimlede gæster fra Grøn mod Blå Scene, hvor den britiske DJ og producer Jamie xx stod til at spille. Forløsningen blandt publikum var enorm, da han med både ældre hits som Donna Summers ”I Feel Love”, nyere herunder ”One Dance” af Drake, og egne numre som ”Loud Places”, dikterede endeløs dans og tillod publikum en tiltrængt og tilfredsstillede løssluppenhed.

Dag 3 Var man mærket efter alkoholindtag de to forrige dage eller øm i stængerne efter gårsdagens afsluttende dansefest, sørgede Velvet Volume for energien, da de kl. 15.00 indtog P6 Beat Scene og fyldte pladsen foran sig med fuldtonende rockmusik.

Kvindelige kunstnere var til manges kritik stort set usynlige i årets musikprogram, men de tre ganske unge aarhusianske søstre, syntes med deres kraftfulde girl-power at sætte kvindernes manglende tilstedeværelse i relief.

Pigerne stod over for deres største gig nogensinde, og de gjorde det trods en lidt for ydmyg facon overbevisende.

Delfinen #206

Søndagsstemningen var lige netop tilpas vakt, da den australske dj og producer Harley Edward Streten aka.

Flume erobrede Blå Scene og hele pladsen foran sig. Han beviste med sin afbalancerede publikumsinteraktion og beatopbyggende show overlegent, at han helt uden problemer kan spille op til dans selv på en højlys søndag.

Mens Duran Duran for en kort stund tog publikum med tilbage til 80’erne og udsendte lyserød konfetti fra fyldte scenekanoner, satte flere allerede kurs mod P6 Beat Stage, hvor Ukendt Kunstner i konkurrence med Beck på Blå Scene havde fået æren af at lukke og slukke for festivalen denne gang.

Hvor ukendte Coasts i bogstaveligste forstand tidligere havde haft svært ved udfylde pladsen under P6 Beat scenes pavillonoverdække, havde den danske hiphop-duo til gengæld svært ved at opretholde nogen form for illusion om anonymitet. De tiltrak derimod et stort, hovedsageligt ungt publikum, og med rapper Hans Philip i springende topform i front udviklede en voldsom dansefest sig under pavillonen. Amerikanske Beck udsendte imidlertid festivalens allersidste toner og annoncerede hermed afslutningen på årets fest i Ådalen, der samtidig markerede starten på nedtællingen til næste års valfart.

Ophold og stipendier forår 2017

DET DANSKE INSTITUT I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA

Forskere indenfor alle grene af videnskaben, kunstnere indenfor alle kunstarter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i foråret 2017.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers fornemme bygning fra 1967 og ligger i Borgheseparken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt forskerog kunstnermiljø. Du får adgang til byens enestående ressourcer i form af museer, monumenter, biblioteker, arkiver m.m. Husets personale står til rådighed med hjælp og vejledning.

Information om stipendiemuligheder og ansøgningsskema findes her: www.acdan.it/stipendier.html Frist: 19. september 2016

www.acdan.it/stipendier.html

studenterrådets retshjælps brevkasse

RETSHJÆLPENS BREVKASSE

DETTE ER STUDENTERRÅDETS RETSHJÆLPS BREVKASSE! HER KAN DU FINDE FACTS OG FÅ RÅDGIVNING FRA DEN JURIDISKE VERDEN. “Hej Retshjælp, Jeg har netop fået et fritidsjob på i en tøjbutik, men har endnu ikke fået nogen ansættelseskontrakt. Skal jeg ikke have det? - Hilsen den kontraktløse “

“Hej Retshjælp.

Jeg har netop fået min første lejlighed og skal til at finde en roomie. Er der noget, som jeg skal være opmærksom på, når jeg udlejer et værelse? - Den nye AU´er”

Kære Kontraktløse Hvis din ansættelse har en varighed på mere end én måned, og din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, har du krav på et ansættelsesbevis.

Kære den Nye Studerende Der er nogle ting, du skal være særligt opmærksom på, når du vælger at fremleje din lejlighed: • Du har højst ret til at fremleje halvdelen af lejlighedens beboelsesrum ud. Hvis du vil udleje mere end dette, skal det aftales med udlejer.

• Få lavet en lejekontrakt. Det kan være en god ide at anvende den typeformular som Boligministeriet har lavet, da den sikrer, at du får det hele med.

• Fastsæt huslejen rigtigt. Et fingerpeg vil være, at tage det forholdsmæssige af hvad din udlejer kræver af dig.

• Opkræv et depositum ved indflytning. Depositummets størrelse må maksimalt være 3 x huslejens størrelse. Det er din sikkerhed for, at du får betaling for eventuelle skader eller mangler, der måtte blive påført lejemålet.

• Husk at aftale at det er lejer som skal stå for den løbende vedligeholdelse af værelset. På den måde vil du kunne komme efter fremlejetager, hvis der ikke er vedligeholdt, eller hvis der er mangler ved fraflytning.

• Sørg for nogle klare husregler. Det kunne f.eks. være fordelingen af eventuelle fællesområder, rengøringsaftaler etc. På den måde har I klare spilleregler for, hvem der gør hvad.

Hvis du senere får ansættelsesbeviset, skal du sikre dig, at det opfylder betingelserne for et ansættelsesbevis. Det er f.eks. information om, hvem parterne er, hvad lønnen skal være, og hvordan man aflønnes i forbindelse med ferie. Dette kan du finde ved at kigge i ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2.

Hvis du ikke har fået ansættelseskontrakten, eller hvis den, du har fået, ikke indeholder de pligtige oplysninger, overholder din arbejdsgiver ikke ansættelsesbevisloven, og sagen kan indgives til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Her kan du blive tildelt godtgørelse af din arbejdsgiver.

Hvis du ønsker at indbringe sagen, kan retshjælpen selvfølgelig hjælpe med at indbringe sagen.

Held og lykke med dit nye job.

Med venlig hilsen Retshjælpen

FU N FA C T id kan få prøvet, om sVidste du, at du alt t i husleje hos Hudge du betaler for mekræv in du at t, blo er lejenævnet? Det Huslejenævnet og bebringer sagen for byr, cirka 300 kr. Hvis taler et mindre ge jenævnet, vil du kundu får ret af Huslet, hvad du har betalt i ne få tilbagebetal bagevirkende kraft for meget med til husste ne se til ge ba til er op til et år ell lejestigning. rådets Retshjælp og d Kontakt Studenter n og hjælpe dig me ge sa e t. vi kan vurder ne æv jen sle hu for n at indbringe sage jaelp.dk!

Find os på www.srretsh

18

Du er mere end velkommen til at sende lejekontraktens endelige udkast til os, så vi kan gennemlæse aftalen og sikre os, at det hele er med.

God fornøjelse med din nye lejlighed!

Med venlig hilsen Retshjælpen

Delfinen #206

Jagten på et nyt spejlbillede spejlbillede på et nyt Jagten Tekst: Lise Nygaard & Susanne Christensen Ikke mange kan sige sig fri for at have oplevet et brud med et menneske, de elsker.

For den efterladte følger en følelse af svigt, mindreværd og af at miste sin identitet.

Ofte skal man helt genskabe sig selv som single. I den forbindelse bliver det, at se de fælles venner en enorm udfordring.

Kathrine kigger sig selv i øjnene.

hun tænkte, var: ”Fuck!”

“Kom nu!” siger hun til spejlbilledet. “Kom nu! Du kan godt! Det skal nok gå!”

Det sociale spejl

Hendes krop er ubevægelig. Bortset fra underlæben, der krænger sig ind under overlæben.

“Det skal nok gå. Det skal nok blive hyggeligt.”

Hun skal til J-Pop Convention, en messe for cosplay, hvor deltagerne kommer udklædt som deres yndlings film- eller tegneseriefigurer. Hun ved, at hendes ekskæreste er der. Sammen med mange af deres fælles venner. De deler alle passionen for cosplay og rollespil. Kathrine har dog ikke set en eneste af vennerne, siden kæresten brød forholdet for seks måneder siden.

“Det skal nok gå. Det skal nok blive hyggeligt,” siger spejlbilledet til hende. Men billedet er sløret, næsten forsvundet.

Bruddet var kommet som et lyn fra en klar himmel. Forholdet havde skrantet, men kæresten fortalte hende aldrig om, hvordan han havde det, så der var ingen chance for at rette op på det igen. Fra den ene dag til den anden forsvandt han. Og han tog Kathrines trygge base med sig. I lang tid havde hun hængt sin identitet op på at være hans kæreste. Nu var han væk.

Det samme var, i Kathrines optik, det meste af hendes vennekreds. Det eneste,

Nu hun stod der med sig selv og vidste ikke, hvor hun skulle begynde. Overrumplet af en følelse af forladthed, der bundede i en følelse af at mangle en identitet.

Skilsmisser og brud bliver mere og mere almindeligt. Det er svært at estimere, hvor mange uregistrerede par, der går fra hinanden, men op imod halvdelen af alle nygifte bliver skilt inden for de første tre til fem år af ægteskabet. Selvom det har været under opsejling, bliver slutningen på forholdet begyndelsen på en krise for rigtig mange.

Ifølge psykolog og parterapeut Marie Nygård Ussing hænger krisen sammen med, at mennesker er sociale væsner, der kun sjældent fungerer som selvstændige individer. Vi lærer, hvem vi er i kraft af vores omgangskreds. Venner, bekendte, familie, kollegaer, kærester og ægtefæller er med til at definere, hvem vi er, og hvad vi står for. Vi forstår os selv i en andens spejlbillede, og hele vores identitet er vævet ind i et selvfølgeligt samspil på godt og ondt.

“Indtil bruddet har man spejlet sig i sin partner. I mange år har partneren haft fornøjelsen af at definere, hvem man er.

Nu skal man ud og finde et nyt spejl,” siger hun.

For Kathrine var det skræmmende at være på bar bund. I forvejen var hun meget genert, med en snert af social angst, så følelsen af forladthed fremprovokerede en regulær frygt for at fejle.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Symaskinen, der skulle udarbejde de fantastiske kostumer, blev aldrig trådet.

Skolebøgerne blev for det meste stående på hylden. Det samme er den enorme samling af klassikere i bogreolen. Kameraet forblev i etuiet. Telefonen lå uberørt, med mindre nogen ringede. Samtalerne var korte og ensidige.

Til gengæld forvandlede spisebordet sig til et bjerg af vasketøj, nullermændene indtog hjørnerne og en to timers opvask i køkkenet udviklede sit eget økosystem.

Dette er en meget normal reaktion på begivenheder, der truer den personlige integritet, og kaldes tilpasningsreaktioner.

Tilpasningsreaktioner indtræffer som regel inden for den første måned af krisen og varer i op til seks måneder. Under en krise er det også helt normalt, at man undgår situationer, steder og mennesker, der kan minde om bruddet. Der optræder en række typiske angstsymptomer som anspændthed, irritabilitet og en følelse af ikke at kunne klare de ændrede livsvilkår.

Symptomerne kan være så udtalte, at de påvirker den sociale funktionsevne. Det at se gamle fællesvenner kan let blive en fuldstændig uoverskuelig opgave.

Venner af høflighed?

Toget bumler af sted mod København.

Kathrine er iført sit kostume. Hun er en japansk Gothic Lolita, en karakter der repræsenterer sig selv med ærbarhed og elegance i modsætning til den sexede europæiske version. Det var egentlig købt til en tidligere convention, men Kathrine har fornyet det med frynsede ærmer og blonder ved håndled og kraven.

Hun var blevet irriteret på sig selv over, at lade sit liv stå til og ikke gøre nogen af de

19

jagten på et nyt spejlbillede

ting, hun havde lyst til. Derfor udfordrede hun sig selv. En besked på Facebook afgjorde sagen. Et vennepar manglede et sted at overnatte i forbindelse med, at de selv skulle deltage i J-Pop Convention.

Derfor tog hun initiativ til at tilbyde dem overnatning hos hende. De takkede ja.

Så der er blevet ryddet op, mobilen er fuldt opladet, kontanterne ligger i pungen, aftalen om at mødes med to venner til J-Pop er i hus. Adgangsbilletten er købt på forhånd via nettet.

ven. Sådan en slags høflighedsvennner. I hovedet gennemspiller hun et sandt rædselsscenarie: Hun siger hej til dem, og de ser hende, men hilser ikke tilbage.

Men passionen for cosplay brænder stærkere end frygten for at gense, og måske blive afvist af, sin ekskæreste og vennerne.

Hun har truffet sin beslutning.

Beskeden satte sig dog endelig fast da hun begyndte på sit studie som laborant.

Hendes selvtillid fik en saltvandsindsprøjtning af, at hun følte sig god til sit fag. I takt med at selvtilliden voksede, fik hun modet til at sætte kravene til sig selv ned. De nedsatte krav betød, at hun fandt modet til at tage nye udfordringer op.

”Hvis de ikke vil fortsætte med at være mine venner, så må det bare være sådan,” tænker Kathrine.

“Det er nok noget med at slippe kontrollen over andre og andres handlinger, og fortælle sig selv, at hvis folk ikke kan lide én af den ene eller anden årsag, så kan man ikke gøre noget ved det,” siger Kathrine.

Fjender i forklædning “Så slipper jeg får at stå i kø, så kan jeg bare gå ind. Det var for at rive plastret af så hurtigt som muligt,” siger Kathrine.

Udenfor er himmelen grå. Vinden river i græsset. Regndråberne kaster sig imod ruden. Hun tænker på, hvordan hendes ekskæreste vil reagere på, at hun kommer.

Normalt har hun en kæreste at læne sig op ad. Denne gang var der ikke nogen. De har også et lille mellemværende med nogle pengesager, så de er ikke på god fod. Hun tænker på, om han har sagt noget grimt om hende det sidste halve år.

Hun sludrer med venneparret, der har overnattet. Primært om, hvordan det går.

De har en del at indhente.

Hun tænker på de fælles venner. Vil de se sure ud, når de ser hende? Vil de bebrejde hende for, at forholdet gik galt? Vil de have hende tilbage, eller irriterede hun dem bare? Hun er bange for, at de syntes, hun var kedelig. Mest fordi hun var genert og derfor ikke snakkede så meget. Eller om de ligefrem synes, hun er påtrængende. Måske ville de i virkeligheden kun se hende, fordi hun kom sammen med deres

20

Efter et brud er det helt almindeligt at føle sig udsat og forladt. På trods af at næsten alle oplever det, er det næsten aldrig noget, der bliver snakket om.

“Det er enormt vigtigt at man deler krisen i sit netværk, genfinder sig selv i et andet spejl – kollegaer på jobbet, studiemakkere på uddannelse eller andre venner. Man må gerne næsten gifte sig med sit arbejde for at finde det nye spejl,” siger Marie Nygård Ussing.

Det var lige præcis, hvad der hjalp Kathrine til at komme videre. Umiddelbart efter bruddet, snakkede hun med en ven om følelsen af forladthed. Han sagde, at han godt kunne sætte sig ind i hendes situation og var samtidig meget opmuntrende; Selvfølgelig havde hun ikke mistet sin identitet. Hun skulle blive mere sikker på sig selv.

“Jeg hørte, hvad jeg havde brug for at høre. Han skulle ikke sige noget specielt.

Det var bare rart med et lille heppekor på sidelinjen,” siger Kathrine, selvom det tog lang tid, før hun blev enig.

Delfinen #206

Ved glasdørene mødes Kathrine med de to, hun skal følges med på J-Pop Convention. Venneparret følger med dem ind.

De går sammen eller hver for sig, alt efter hvad der lige passer.

Et væld af helte og skurke maser sig frem og tilbage. Rummet summer af stemmer fra hele Skandinavien. De kommenterer på kostumerne; Hvordan de er lavet, og hvad næste kostumeprojekt er, og hvordan det skal laves. Kathrine lægger mærke til en kvinde, der er klædt ud som Anastasia. Hun er iført en lang, blå kjole, hvor glitrende similisten minutiøst er syet på med håndkraft. I den summende menneskemængde spotter Kathrine også Ironman, Lara Croft og Scarecrow. De står i en gruppe på otte, hendes gamle vennekreds. Hun går hen imod dem. De ser hende. ”Hej,” siger hun. ”Hej,” siger de. “Hvordan går det med dig?

Længe siden. Kom du ind på studiet?” De åbner armene, og hun får et kram.

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

21

Begyndelse Foto: Justin Yang

22

Delfinen #206

Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet

23

begyndelse

24

begyndelse

25

begyndelse

26

Delfinen #206

begyndelse

Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet

27

HVAD SKER DER

PÅ AU

AARHUS UNIVERSITET TILBYDER 7.399 EN STUDIEPLADS Det frie optag er stort set et overstået kapitel på Aarhus Universitet, og den store stigning i antallet af meget kvalificerede ansøgere betyder, at grænsekvotienten for langt de fleste studier er højere end i 2015.

Alt i alt kan Aarhus Universitet i år tilbyde 7.399 ansøgere en studieplads.

Det er en stigning på 1,1% i forhold til sidste år. Det er særligt ingeniør-, sprog- og businessuddannelserne, der oplever fremgang på Aarhus Universitet, hvorimod der naturligvis er en tilbagegang på de dimensionerede uddannelser.

NOVO NORDISK OG AARHUS UNIVERSITET INDGÅR SAMARBEJDE OM TALENTER I VERDENSKLASSE Novo Nordisk og Aarhus Universitet, Science and Technology, har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke forskning og udvikling af proteinteknologi.

I det nye samarbejde vil i alt ni ph.d.-studerende blive tilbudt et

treårigt stipendium til forskning.

Forskningen vil foregå både i de stærke teknologiske forskningsmiljøer på Science and Technology på Aarhus Universitet og i Novo Nordisks forsknings- og udviklingsafdeling i Måløv.

Programmet ’Aarhus Novo Nordisk Science and Talent Network’ vil køre i fem år.

NATUREN ER UDE AF BALANCE Der er kommet rod i fødekæden, og det udfordrer efter alt at dømme en række arter i fremtiden. Et stort internationalt studie, med deltagelse fra Aarhus Universitet, viser, at klimaforandringer er ved at rykke fødekæden midt over.

Resultaterne viser, at de fleste sæsonbårne begivenheder - hvornår blomster springer ud eller hvornår fugle bygger rede - er mere følsomme overfor temperaturændringer end f.eks. ændringer i mængden af nedbør.

For fødekæden betyder det, at sæsonbårne relationer i midten af fødekæden – mellem rovdyr, som insektædende fugle og rovfisk og deres byttedyr - vil blive rykket fra hinanden over tid, fordi rovdyrene ikke ændrer deres sæsondynamik så hurtigt som deres byttedyr.

Dette vil kunne have konsekvenser, når de urgamle relationer mellem arterne forstyrres, og i sidste ende betyde noget for arternes overlevelse.

Kilde: Newsroom.au.dk

Foto: Poul Ib Henriksen

28

TAG UD SOM EN

STUD. Delfinens guide til alternative perler i Smilets by Tekst: Johan Engstrøm, Foto: Jil Hammerschmidt

Velkommen til, kære tilflytter!

Velkommen til studiebyen Aarhus og dit første år på universitetet. Du skal nu til at tage hul på et liv som aarhusianer. Der er lækkert her i den jyske hovedstad, og der er naturligvis masser af muligheder for at slå sig løs som studerende. Her får du et lille fint udpluk af små aarhusianske lækkerier til når læsemængden bliver for stor, og et kulturelt afbræk fra studiet bliver en tiltrængt nødvendighed. Denne lille guide bringer dig et udpluk af de steder, som 2. Års studerende tilflyttere har brugt hele vinteren på at snuse sig frem til, steder du nu får serveret på et sølvfad allerede fra day one. Alle kan naturligvis læse med, men den er særlig egnet til dig, der er rykket hele vejen fra Thyborøns brusende vesterhavsvind, eller direkte fra Nørrebros Runddel, hvor snittet til medicin betød en flyttebil over Storebælt, til dig fra Fyn og H.C Andersens by, som nu skal slå sine folder i Thomas Helmigs by. Værsgo!

29

tag ud som en stud.

Kaffe:

Løve’s Bog- og Vincafé Nørregade 32, 8000 Aarhus C Åbent: 09-24 Studierabat: Nej S.U venligt: Ja Er du typen, der nyder at være omringet at litteratur og en hyggelig, old school atmosfære med brune vintage møbler og ren råhygge, så er det her stedet for for dig. Udover et stemningsfuldt miljø, byder Løves også på en sort Americano til 25 kr. serveret i en stor porcelæns kop (og ikke i et brandvarmt glas for en undtagelses skyld). Løves kan desuden bryste sig af at afholde en hel del kulturelle arrangementer med Poetry Slam og anden poetisk udfoldelse. Hvis det nu skulle være blevet lille-fredag, har caféen også en lækker afdeling med vin og tapas i Borggade ca. 50 meter derfra dog anbefaler vi, at man er loadet med lidt ekstra S.U kroner den dag.

Mode:

So ein Ding Nørre Allé 17, 8000 Aarhus C Åbent: 12-17.30 Studierabat: Nej S.U venligt: Ja

30

So ein Ding har specialiseret sig at importere second hand tøjbrands fra 80’erne og 90’erne. Hvis du er fremme på beatet og dyrker normcore og retrostil med oversized Levis denimjakker, Ralph Lauren poloer i pastelfarve og Dr. Martens sko - eventuelt spicet op med en hurtig solbrille af typen Anastacia brugte da hun var nr.1 på Boogie-Listen - så er So ein Ding der du skal hen. Der er fedt tøj til både piger og drenge, og der er muligheder for at gøre nogle gode kup!

onsmuligheder akkompagneret af et drikkevareudvalg med eksempelvis 25 cl. sodavand til en 20’er, eller asiatisk øl til 30 kr., hvis man ønsker at køre den helt autentiske stil. Kowloon er på mange måder et godt alternativ til åens klichéer og Jensens katastrofer.

Det er billigt, lækkert og autentisk.

Musik:

Mad:

TAPE Mejlgade 53, 8000 Aarhus C Åbent: 19-02 (sommetider helt til 05) Studierabat: Nej S.U venligt: Ja

Restaurant Kowloon laver god asiatisk mad med et stort menukort, der byder på yderst rimelige priser. Efter en hel uge med First Price pasta og tilsvarende discount ketchup, er Kowloon et fremragende sted hvor du næppe vil gå sulten fra borde. Der således mulighed for et måltid mad med thailandsk suppe til forret, en spicy wokret til hovedret, afsluttet med en klassisk isdessert for ca. 150 kr. Menukortet bugner af kombinati-

TAPE er Aarhus progressive undergrundsscene. Ved første øjekast danser dedikerede first movers til tunge beats i retro Addidas sneaks, mens kreative sjæle med hang til The Smiths valfarter ned fra forældrekøbet i Øgaderne, og sætter ild på aftenens første Marlboro Light. Men TAPE er meget mere end det. Der er plads til alle, der har interesse i hvad der rører sig af upcoming musik, og her dyrkes bl.a. stilarter som elektronisk, indie rock og britpop. Udtrykket leder tankerne hen på en mørk natklub i Manchester eller det gamle Østberlin, hvor alt er sort og spartansk.

Folk der hænger ud ved åen, vil måske gå så langt som at sige, at spillestedet er

Restaurant Kowloon Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C Åbent: 12-21 (tirsdag-søndag) Studierabat: Nej S.U venligt: Ja

Delfinen #206

tag ud som en stud.

”smadret”, men dog yderst gennemført, og et besøg værd hvis du vil opleve spirende musikalsk undergrund i Aarhus.

TAPE er et uafhængigt spillested, og en del af de mange kreative tiltag i byen, der bygger på frivillighed og skabertrang. I baren modtages kun kontanter og mobilepay.

Film:

Øst for paradis Paradisgade 7, 8000 Aarhus C Åbent: ca. 15-22 Studierabat: Ja – 10 kr. alle ugens dage før kl. 18 S.U venligt: Ja I stedet for at spendere dine få uddannelseskroner på Cinemaxx med de helt store Hollywood-produktioner og blockbusters, er Øst for paradis biografen hvor du som en anden #elitær #kulturradikal #filmandmelder #JørgenLeth kan se film af mere kunstnerisk, nichepræget karakter. Fra de syv små sale, fremvises de film, der ikke passer ind i de store biografers mainstream-katalog. Øst For Paradis er et besøg værd for dig, der vil udfordres og opleve film, hvor kvalitet frem for kvantitet er et omdrejningspunkt, og hvor sproget ikke nødvendigvis er engelsk eller dansk og produceret i et

filmstudie nær Hollywood Hills eller på Nordisk Film i Valby. Biografen ligger i stuen og på 1.sal. i toppen af selvsamme bygningen ligger natklubben Café Paradis, ej at forveksle.

Bytur:

Café paradis – Den sidste Paradisgade 7, 8000 Aarhus C Åbent: 21-05 Studierabat: Nej S.U venligt: Nej Trappen indtil førnævnte biograf forvandler sig torsdag, fredag og lørdag til et rent slaraffenland for den aarhusianske ungdom. På selv samme trappe hvor biografgæsterne tidligere på dagen stod i kø, ryges der nu cigaretter og kysses i krogene som en forpost og et varsel om selve natklubben beliggende øverst oppe.

Her er musikken dansabel og varieret, med fokus på Motown, Disco og klassiske hits. Sommetider kan du også indtage dansegulvet til 90’ernes R&B f.eks. under den tilbagevendende ”R. Kelly Night”. Der er også muligheder uden for dansegulvet, hvor man kan sidde henslængt i de gamle møbler og feste, snakke, kysse, nyde en cocktail eller en Ceres Top. Øl er 5-10 kr. dyrere end de fleste steder,

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

til gengæld er den altid utrolig kold.

Café Paradis eller ”Den Sidste” som den kaldes i folkemunde, har i flere år sat rammen for den hede nattefest og mange aarhusianske parforhold er startet her.

Bodega:

Hjorten Vesterbrogade 2, 8000 Aarhus C Åbent: Stort set altid Studierabat: Nej S.U venligt: Ja Er du til bodega og er studerende, ja, så er Hjorten et must! Hjorten ligger placeret ved Vesterbro Torv, og her er der øl til en flad 20’er og hyggelig stemning. Ejeren er tidligere narkoselæge, der har købt stedet og nu driver det i sit otium. Hjorten indeholder alt det en rigtige en bodega skal indeholde: Visdomsord fra de lokale stamkunder, terninger og raflebægere, tung cigaretrøg, Arnbitter og pilsnere på køl. Væggene er besmykket med udstoppede dyr, og man får fornemmelsen af at træde ind i en jægers jagthytte i starten af 1930’erne. Mange studerende har taget lægens absurd svære quiz, og skyllet det bitre tab ned med en kold Ceres Top.

31

D E T R I G T I G E VALG Tekst: Emilie Louise Nielsen Det er aldrig nemt at anerkende, at der er noget man bare ikke er god til, og man hager sig til det med næb og kløer, fordi man tror man kan blive bedre med hårdt arbejde og viljens magt. Men når evnerne – og det vigtigste, interessen – mangler er der ikke så meget at gøre. Den beslutning var jeg nødt til at træffe da jeg i 2014 skiftede studie fra jura til teologi. Det er et af de bedste valg jeg nogensinde har truffet, men det var samtidig svært at tage.

Beslutningen Ikke at jura ikke var spændende i sin egen ret. At arbejde med samfundet

32

og dets individer på den analytiske måde jurister gør, var tiltalende for mig, og jeg har aldrig haft problemer med at påtage mig en stor læsebyrde som den, der kendetegner jurastudiet.

Det gik dog langsomt - og efter megen frustration - op for mig, at jeg havde brug for et studie, der var umiddelbart mere menneskenært, og som jeg ikke bare valgte fordi jeg havde karaktererne til det fra gymnasiet, og fordi man var så godt som garanteret et job efter kandidaten. Efter megen overvejelse (og en mængde besøg til farmakologi, lingvistik og logopædisk ug.dk-sider) faldt valget så på teologi. Teologi var perfekt for mig; en kombination af sprog, filosofi, historie og samfundsvidenskab, det hele med et kristent islæt, der dog stadig formåede at forblive akademisk. Jeg havde i mit valg af det til en vis grad ladet tilfældighed og ”hvad føles rigtigt” råde, men til min overraskelse og glæde blev det at læse teologi som at arbejde med min hobby hver dag.

En stor kontrast Allerede helt fra starten kunne jeg mærke en betydelig forskel på mit humør, mit engagement og sågar mit helbred i skiftet fra jura til teologi.

Hvor jeg på jura havde været indesluttet og følt mig utilstrækkelig fordi jeg havde så svært ved det faglige, var jeg på teologi med fra begyndelsen og jeg blev hurtigt glad for både fagene og mine nye studiekammerater. Teologi er et lille studie, hvor vi på min årgang er omkring tredive mennesker.

På jura startede jeg på 1. semester sammen med 430 andre mennesker, og for en person så indadvendt som jeg var, virkede den hektiske sammenhæng jeg pludselig blev kastet ind i overvældende og forvirrende.

Der var så mange at tage stilling til, navne at huske og aktiviteter det var forventet man fulgte med i. Rusugen og rusturen på jura var sjov, men en smule ustruktureret og meget af programmet kunne koges ned til ”druk”, hvilket var en kombination jeg var ukomfortabel ved.

At føle sig hjemme Den første uge på teologi derimod, var helt anderledes. Tutorerne og studievejlederne arbejdede hårdt for

at overgangen ind i studielivet skulle være behagelig for alle de nye studerende; også dem, der engang imellem havde lyst til at trække sig lidt tilbage og hvile hovedet midt i alle omvæltningerne. Rusugen blev derfor en rigtig god oplevelse for mig, da jeg aldrig følte, at de pauser jeg havde brug for til at lade op, kom i vejen for socialiseringen. Min uddannelse på teologistudiet var skudt godt i gang, og jeg fandt snart ind i en god rytme.

Jeg fik fornyet energi af at have med ting der interesserede mig, at gøre, og at have fundet den rette hylde gav mig overskuddet til at deltage i mange flere arrangementer - både i og udenfor skolen. Og det viste sig, til min overraskelse, faktisk at være sjovt at være med til sociale arrangementer, hvilket vil forekomme nogle at være en selvfølge, men sådan havde det aldrig været for mig. Jeg følte mig tryg på en helt anden måde, end jeg før har gjort blandt mange mennesker, og jeg begyndte faktisk at få lyst til at blive ude til sent og tage med i byen.

Rent akademisk mærkede jeg også en forandring efter jeg fik det bedre; fordi jeg nu endelig studerede noget jeg var dygtig til, blev jeg mere fokuseret, arbejdede hårdere og blev også bedre til de sociale aspekter af et studie såsom gruppearbejde. Jura virkede for mig som et meget konkurrencepræget studie, hvor de studerende holdt kortene tæt til kroppen, mens man på teologi gladelig deler ud af sig selv og sine ressourcer. Hverdagen blev takket være mit studieskift igen en positiv oplevelse.

Teologien og mig Jeg har nu været på teologi i to år, og jeg kan med sikkerhed sige at det har været den bedste tid i mit liv. Fra at have været usikker, tilbagetrukken og ubehageligt til mode ved bare tanken om at tage til time om morgenen, er jeg blevet selvsikker og generelt meget gladere. Det var ikke nemt at vælge at skifte studie, da det på det tidspunkt føltes lidt som et nederlag at droppe noget uden at gøre det færdig. Men nu, hvor jeg inderligt glæder mig til at starte på 5. semester efter ferien, ved jeg, at jeg gjorde det helt rigtige, og at teologistudiet er det bedste sted for mig.

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR

Nanna, 23 år, Studerende, Århus.

967 ting til en værdi af 280.040 kr.

SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET Dit liv er fyldt med ting. Små ting og store ting. Derfor er det en god idé at have en forsikring, så du er dækket ind ved fx tyveri, brand og vandskade.

Med en studieforsikring fra Lærerstandens Brandforsikring får du tre forsikringer i én – til en rigtig god pris. 50% rabat på indboforsikring og rejseforsikring – og 25% rabat på ulykkes­ forsikring. Så er du og dine ting godt dækket ind fra kun 4,50 kr. om dagen.

Som magisterstuderende kan du få Studieforsikring EKSTRA. Så har du 0 kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet. Og når du er færdig med at studere, får du et års ekstra studierabat.

Læs mere på lb.dk/studie-magister Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

MEGET

MERE END RUS

Tekst: Sofie Tram Pedersen, Foto: Adam Hede

De fleste husker nok fornemmelsen.

Hvordan man stod den første dag og betragtede alle de fremmede ansigter på nye studerende. Prøvede at orientere sig i virvaret af bygninger, som skulle danne rammen om ens uddannelse de næste år frem. Som ny studerende skal man rumme mange nye indtryk. Det er et vilkår, som altid har været forbundet med studiestart, og som også venter de studerende, der denne august har deres første dag på

34

Aarhus Universitet. Til at tage imod dem står et team af tutorer, som har forberedt et program, der skal sikre, at de første indtryk på universitetet bliver værd at huske tilbage på. For med studiestart følger også rusturen, og med den et væld af traditioner, ritualer og masser af fest.

Den rituelle rustur Rusturen er et gammelt og traditionsrigt fænomen på de danske universi-

teter. Begrebet ’rus’ stammer fra ordet ‚depositurus’, som betyder ”Den mand som skal aflægge” og henviser til nye studerende, som skal aflægge deres bondske vaner inden de optages i de akademiske kredse. Selvom rusarrangementernes udformning og indhold varierer meget fra studie til studie, også internt på Aarhus Universitet, har man de fleste steder et forløb, som markerer indgangen til studietiden.

Rane Willerslev, som er professor i

social antropologi ved Aarhus Universitet, beskriver rusforløbet som et overgangsritual, der har til formål at føre den, der bliver indviet, fra én identitet til en anden. Han siger videre: ”Rusturen følger en helt klassisk tre-fase-struktur. Her er der er en seperationsfase, hvor dem som skal indvies separeres ud fra det normale liv, en liminalfase, hvor verden bliver vendt på hovedet og opleves som mærkelig og skør, og en reintegrationsfase, hvor den enkelte bliver ført tilbage i det almindelige liv med en ny status og identitet. På rusturen bliver de nye studerende separeret ud fra alt det de kender, de skal igennem nogle prøvelser og opleve at det hele er lidt skørt, for derefter at kunne blive reintegreret med en ny, akademisk identitet. ” Den kritiserede rustur Rusforløbene er ofte karakteriseret ved fest og strabadser, og på mange studier skal de nye studerende gennemgå nogle traditionsrige ritualer som en del af overgangsforløbet. I de seneste år er universiteternes rusarrangementer kommet i mediernes søgelys, fordi flere studerende på bl.a.

Aarhus Universitet har meldt ud, at de har fået overskredet deres grænser ved disse ritualer, og har kritiseret, at rusturene har fordret en ekstrem kultur, som de ikke har kunnet stå inde for. Om det siger Rane Willerslev: ”Jeg er hverken fortaler for eller kritiker af, at der er nogle strabadser på rusturene, som de nye studerende skal igennem. Men som ekspert må jeg konstatere, at det at man bliver udsat for nogle lidt grænseoverskridende prøvelser i liminalfasen på ingen måde er mærkværdigt set i en rituel sammenhæng. Ved i fællesskab at overskride nogle grænser kan gruppen opnå en kollektiv identitet, der definerer dem som gruppe mod dem, som ikke har indgået i ritualet.

Formålet bør ikke være at ydmyge den enkelte, men at gøre nogle fælles erfaringer.”

En tilsvarende forståelse af rusturens formål og bevidsthed om det grænseoverskridende element, er at finde hos cheftutorerne Søren Lomholt, Josephine Andreasen og Mathias

Rokkjær på medicinstudiet, som står for rusforløbet for de nye medicinstuderende dette semester. ”Vi udfordrer dem på deres sociale og kreative områder med selskabslege, gallamiddag og teambuilding. Måske lyder det grænseoverskridende og ligefrem ubehageligt. Vores mål er dog ikke at gøre det til en dårlig tur for nogen, og vi mærker faktisk, at de nye studerende oplever det modsatte. Vi forsøger at give alle det samme udgangspunkt, hvorfra vi kan skubbe dem lidt ud af deres comfort zone. Vi har fra tidligere forløb erfaret, at de derved opdager nye sider af sig selv, tør vise andre, hvem de er og skaber relationer, som kan vare ved langt udover studietiden.”

Martin Gasberg, som startede på statskundskabsstudiet sidste år, fremhæver, at ritualerne i rusugen netop var med til at skabe en følelse af at blive en del af et traditionsrigt fællesskab på universitetet. ”Selvom der var nogle ting, som var lidt grænseoverskridende, fordi man var omkring en masse nye mennesker, så kastede folk sig ud i det, og det gjorde at man fik en følelse af, at man havde oplevet noget sammen,” siger han.

Den alkoholiserede rustur Rane Willerslev påpeger imidlertid, at et overgangsritual kun er vellykket, hvis det tjener den kollektive identitet og ikke ekskluderer nogen fra det nyetablerede fællesskab. I medierne er en kritik de sidste par år gået på, at den drukkultur, som rusturene har tradition for at lægge op til, netop kan risikere at eksludere dem, som ikke ønsker at drikke.

Martin Gasberg fortæller om sin rusperiode: ”Det handlede meget om, at man festede og var sociale sammen.

Jeg tror, at det gjorde, at man lidt hurtigere lærte hinanden at kende.” Han mener dog ikke, at dem som valgte alkoholen fra var stillet dårligere i forhold til det sociale fællesskab, der blev etableret, og vil ikke karakterisere det at drikke som en nødvendig betingelse for at få en god studiestart.

Pelle Mortensen, som er en af to cheftutorer på historiestudiet, ærgrer

sig over det fokus, der har været i medierne: ”Alle de gode historier om, hvordan rusturerne er med til at skabe relationer, som holder resten af livet, er der ingen der fortæller. Det er ikke ret konstruktivt eller retfærdigt over for rusugen og alle de mennesker, som frivilligt bruger en masse af deres fritid på at hjælpe en masse mennesker i gang med deres næste skridt i livet.”

Rusturen er en tradition, der strækker sig årtier tilbage. At kritikken blusser op netop nu, ser Rane Willerslev delvist som en del af en generel tendens: ”Den enkeltes ret er blevet hævet over kollektivet i den individualisme, som præger vores samfund. Samtidig med det, er der nok nogle rusture som er løbet løbsk, hvor dem, der arrangerer turene ikke har været bevidste om det ansvar, de har stået med ved at arrangere denne her form for ritual.”

Den uundværlige rustur Pelle Mortensen understreger envidere betydningen af den rolle, som rusforløbende spiller for de nye studerendes studiestart: ”Den fællesskabsfølelse, der opstår i rusugen gør at folk, når de begynder deres studie ugen efter, kan føle at Aarhus Universitet er deres sted, hvor de kan føle sig trygge og hjemme både socialt og fagligt. Det handler om at skabe en tryg ramme for folk, der kommer her med alle mulige forskellige forudsætninger.”

Når en ny flok studerende denne august har deres første dag på Aarhus Universitet, vil de blive mødt med uendeligt mange nye indtryk. Det er et vilkår ved studiestart. De vil samtidig blive mødt med et rusforløb, der ganske givet vil overskride nogle grænser, vende deres verden på hovedet og måske give nogle gevaldige tømmermænd. Det er en del af et overgangsritual, som i årtier har været en del af den danske akademiske tradition. Et ritual, hvor bondskhed bliver erstattet af en akademisk identitet. Hvor fremmede ansigter bliver til studiekammerater. Og hvor Aarhus Universitet bliver en tryg base, hvor man kan føle sig hjemme i de studieår, der venter forude.

35

HAMBORG - M U S I K , NAT T E L I V O G M A D G L Æ D E R T I L O V E R KO M M E L I G E P R I S E R NORDTYSKLANDS INTERNATIONALE METROPOL ER ET NÆRMERE BEKENDTSKAB VÆRD

Foto: Jörg Modrow; Landungsbruecken

Har du et par fridage i studiekalenderen, eller trænger du måske til en lille pause fra studierne? Den nordtyske millionby Hamborg – Tysklands andenstørste by – er perfekt egnet til et weekendophold. Den er både international, afslappet, har et spændende natteliv og meget forskelligartede bydele, lige fra det hippe til det multietniske, samt et kæmpe udvalg af barer, caféer, restauranter, butikker og loppemarkeder. Tag vennerne med til en weekend rig på oplevelser og nye indtryk.

Tekst: Hamburg Marketing Berlin har Berghain – men også Tysklands andenstørste by har masser at byde ind med, når det gælder et spændende natteliv, nemlig Reeperbahn og bydelen St. Pauli. På et areal svarende til to kvadratkilometer finder man landets største live-club miljø med f.eks. den lille tætpakkede Indie-Club Molotow, Mojo Club og store koncertlokationer, hvor der danses til vilde techno-rytmer til langt ud på de små timer. Alle tænkelige musikstile og subkulturer har hjemme i St. Pauli, der også har et imponerende antal barer i alle afskygninger, fra lettere afdanket til super trendy. På St.

36

Pauli er der aldrig langt til den næste bar, og det hele kan klares på gåben.

Det var også på St. Pauli at The Beatles´ karriere tog fart for over 50 år siden. I dag er det især Reeperbahn Festival, der hvert år i september trækker internationale musikstjerner og omkring 30.000 musikfans til byen. I forbindelse med Club-festivalen bliver 70 lokationer i omegnen af Reeperbahn til et potentielt springbræt til noget større for omkring 400 newcomer-bands fra hele verden.

Kreative og forskelligartede bydele Før i tiden var St. Pauli, der ligger lige

Delfinen #206

ud til en af Europas største havne, et berømt og berygtet red-light district.

Nattelivet og table-dance barerne er stadig et yndet trækplaster, men derudover finder man også mange teatre, gallerier og gode restauranter i området. I de små sidegader folder street- og urban-art kunstnerne sig ud i det offentlige rum, og har man tid til at gå lidt rundt, vil man også støde på unge designere og små spændende og anderledes butikker – alt dette gør St. Pauli til et oplagt mål for en fototur om dagen. Det ofte sete hvide piratkranie på sort baggrund er bydelens uofficielle logo, der stam-

Foto: Wim Jansen; Reeperbahn

mer fra fodboldklubben FC St. Pauli.

Klubbens omkring 30.000 kreative, tolerante og politisk aktive fans sørger hver 14 dag for ekstra god stemning, når der spilles hjemmekampe på det nærliggende stadion.

Populære samlingssteder for studerende, kreative sjæle og kunstnere finder man i St. Paulis tilstødende bydele Schanzenviertel, Karolinenviertel og Altona/Ottensen, der sagtens kan nås til fods. Søger man derhen, søger man samtidig væk fra mainstream. Hyggelige barer og caféer gemmer sig ofte mellem de gamle huse og inde i baggårdene, og gode shoppingmuligheder er der også rigeligt af. I Feldstraße i Karolinenviertel er højbunkeren fra 2. Verdenskrig blevet omdannet til et musikklub- og mediehus. Klubben Uebel & Gefährlich har en stor tagterrasse og er flere gange blevet prisbelønnet og udråbt til at være en af landets bedste. Længere nede i bunkeren har flere netradiostationer og musikstudier til huse. I det tidligere slagteri (”Schlachthof”) på modsatte side af gaden kan man købe den musik, som produceres dér, samt tegneserier og lokalt design i butikken Hanseplatte.

Sammesteds afholdes der hver lørdag et stort loppemarked, og lidt længere henne starter Marktstraße med dens sammensurium af vintage- og genbrugsbutikker, pladeforretninger, sneakershops, unge designer stores samt fair trade og økologisk mode.

Fuld valuta for pengene Millionbyen Hamborg er et oplagt valg for studerende på smalt budget, for ligesom Berlin, som ligger halvanden times togrejse fra Hamborg, ligger prisniveauet her langt under det man møder i byer som München

og Stuttgart længere mod syd. Især de madglade kan se frem til et enormt udvalg af internationale spisesteder, der ikke koster det store. For tiden oplever byens burgerrestauranter et veritabelt boom, tæt fulgt af det vegetariske/veganske køkken, der også er oppe i tiden. Den globale trend til kortrejst mad er også tydelig at spore i Hamborg, hvor der i stigende grad arbejdes med lokale og regionale produkter, uanset om det er en 3-stjernet restaurant eller en pølsebod. Alt andet ville være spild af ressourcer - Hamborgs frodige opland bugner af friske råvarer. Ølbutikker med produkter fra lokale mikrobryggerier popper op alle vegne og giver de etablerede mærker voldsomt baghjul. Prøv også de lokalt fremstillede limonader og softdrinks – Hamborg er storproducent i den retning.

Kunst, kultur og festivaler På Hamborgs såkaldte ”Kulturmeile” mellem Galerie der Gegenwart og Deichtorhallen bliver der budt på stor kunst for små penge – med Kunstmeilen-passet er der fri adgang til alle museer. Hamborgs alternative kunstnermiljø kan bl.a. opleves i Gängeviertel, hvor en række kunstnere i 2009 besatte husene for at forhindre nedrivningen – i dag afholdes der bl.a. udstillinger, koncerter, parties og bogarrangementer. Kulturfabrikken Kampnagel i den nordlige del af byen er hjemsted for internationale Performing Arts-kunstnere, og som særligt highlight kan nævnes den internationale sommerfestival, der finder sted hvert år i august.

Et kig i byens festivalkalender afslører dog, at der er god grund til at aflægge byen en visit hele året. For udover Reeperbahn Festival og den interna-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

tionale sommerfestival på Kampnagel er der bl.a. også musik- og kunstfestivalen MS Dockville, masser af julemarkeder og DOM – Hamborgs svar på Tivoli (tre gange om året).

Maritimt og afslappet Hamborgs studerende holder gerne til på Elbens bredder („Elbufer“) lige overfor havnekranerne, hvor man kan gå ture eller sidde og se gigantiske containerskibe og store luksuslinere sejle forbi med jævne mellemrum.

Tag f.eks. en af de små færger til stranden i Övelgönne, oplev solnedgangen og udsigten over havnens rå industrimiljø fra din plads under de kunstige palmer i Park Fiction i St. Pauli eller nyd en sval øl i en af de mange strandklubber omkring Landungsbrücken.

Vel mødt og velkommen i Hamborg!

Nærmere informationer: http://www.hamburg-travel.com/ www.wheretheheartis.com http://hamburg-ahoi.com/ www.reeperbahnfestival.com Lej en cykel En rigtig god og billig måde at danne sig et overblik over Hamborg på er at leje en rød bycykel på en af de over 100 cykelstationer i hele byen. Hamborgs stinet til cyklister hører til de bedste i Tyskland. Det er gratis at tage cyklen med i metroen, S-togene og havnefærgerne, så er man træt eller kniber det med tiden, er det nemt lige at tilbagelægge en længere strækning uden at skulle træde i pedalerne.

Henrejse: Med tog.

37

KONKURRENCE VIND EN WEEKENDTUR TIL HAMBORG! G I V D E L F I N E N E T L I K E PÅ FA C E B O O K O G D E LTA G I K O N K U R R E N C E N O M : -Et hotelophold for to personer på et flot hotel eller hostel midt i Hamborg -Anrejse til/fra Hamborg med tog fra Aarhus -Et par biletter til forskellige oplevelser i byen G Å I N D PÅ FA C E B O O K . C O M / D E L F I N E N M A G A S I N O G D E LTA G N U !

Foto: C. O. Bruch; Aussenalster

38

Delfinen #206

STUDIERABAT I N O R D I S K F I LM B I O G R A F E R

FÅ 2,5 L. POPCORN* Medbring denne annonce

2 FOR 1 PÅ KAFFE*

RABAT PÅ BILLETTEN

Alle typer kaffe, undtagen iskaffe

Spar penge på biografbilletter

*Ved fremvisning af gyldig biografbillet og studiekort.

Læs mere om studierabat på NFBIO.DK/AARHUS

Gælder i

KLIP HER

Nordisk Film Biografer Aarhus C Skt. Knuds Torv 15 - 8000 Aarhus C

Gælder i

Nordisk Film Biografer Trøjborg Tordenskjoldsgade 21 - 8200 Aarhus N

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

5710182000211

39

Ode to Aarhus Tekst & Foto: Jil Hammerschmidt

The luminous moon and streetlights are reflecting in flickering shades of silver and gold on Latin Quarter’s wet cobblestone while I am making my way home through the buoyant nightlife on this crisp Danish summer night.

The sound of heated conversations, clattering heels, and broad laughter fills the breeze tangling through my hair. I take a look around – if you let your eye wander you can get a glimpse of merry and squiffy Danes: Some are standing outside of Graven’s highly frequented bars, while others are sitting on the opposing and elevated grass pad called ‘Hipster Hill’.

While sipping on their drinks, sweeping gestures accompany their sincere late night conversations. Some say: you never really know someone until you talk to them after 3am. This seems spot-on,

40

especially in this city I learned to love so dearly in the last year: Aarhus.

Back in early 2015 after I had applied to the Erasmus Mundus Masters in Journalism, Media and Globalization at Aarhus University and the Danish School of Media and Journalism, I sold most of my belongings and started the biggest adventure of my life so far: traveling around the globe for over half a year. Alone.

As it always had been a huge dream of mine, it made it even more special and exciting that it finally came true. My journey led me through over ten countries and four continents.

It surely was the experience of a lifetime and I would do it all over again, especially because traveling changed me in a way I would not have expected. Other

Delfinen #206

Delfinen has teamed up with Jutland Station, an online magazine aimed at expats in Aarhus and Jutland. Each month we will feature an article written by one of the affiliated writers.

For more information about Jutland Station, visit jutlandstation.dk

than the time I moved to my beloved Canada for a year to finish my studies, this journey made me restless or how other people put it: I had been bitten by the travel bug.

With every new place I discovered, every new language I was exposed to, every new food I tasted and especially every person I met while making my way through the backpacking world I abandoned my comforts and slowly began to realize how little I actually knew about this beautiful planet we live on. It dawned on me how small my scope of mind had been before without me even noticing it.

Each day of my journey felt like a new beginning, a new chance to be whoever I wanted to be and to do whatever I wanted to do. I loved it. I became so fond of it that it made me yen for distant places

and the thought of going back home to Germany started to feel less and less appealing.

Luckily, I got accepted to the Masters I had applied for and I knew the traveling would not stop when I would come back to Germany. There was barely time to pack my bags again and start the next chapter of my life - the first year of my Master degree in Aarhus, Denmark.

Little did I know that Aarhus would turn out to be more than just another stopover on my journey. More than just another beginning.

When moving to Aarhus in the summer of 2015 the city greeted my new peers and me with the typical Danish mix of sunshine, rain, clouds and more rain. I won’t lie, the weather in the following fall and winter months did not turn out

to be my favorite, but something else did: the city of Aarhus itself.

While making your way through the city there is so much to adore and gaze at: the architecture, the fashion, the sea view or the little cafés and restaurants with their subtle Scandinavian charm.

Not to forget: Aarhus’ nightlife.

Sure thing, Aarhus is not a crazy party hotspot like Berlin, but the people of Aarhus definitely know how to party, in a way that never stopped to amaze me. But what struck me the most about Aarhus were the Danes themselves.

Humble, shy (when sober), the opposite of shy (when drunk) and almost too helpful to be true.

In my opinion, one of the most exciting things in life is that you will never know who you are going to meet.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Who would have known that one of these Danes I met during a night out in Aarhus would turn out to be the love of my life? Definitely not me! I know it sounds super corny, but it actually happened.

I met the one person I want to spend every new chapter of my life with. Every new beginning. Someone who is the start of it, the end of it and the best of it.

While I am walking around the corner of the street I live in, the rain is starting to cool down the warm summer breeze.

The sky is starting to dawn. Seagulls are starting to scream in the distance. I turn around the corner and see him waiting in front of our apartment door and have to smile.

Tak for nu, Aarhus!

41

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

EN DEL AF ET NYT SAMMENHOLD Tekst: Kommunikationsansvarlig Camille Pedersen

Aarhus Universitets-Sport (AUS) er AU’s officielle sportsforening. Vi er en paraplyorganisation med 16 forskellige, selvstændige sportsklubber, heriblandt en gymnastik- og fitnessforening, Aarhus Studenter Gymnastik, ASG. Godt begyndt er halvt fuldendt

Studenter Gymnastik, ASG, lægger særlig stor vægt på.

Om du er ny studerende i Aarhus eller en ældre studerende, der trænger til at prøve kræfter med noget nyt, så har AUS helt sikkert en sportsklub, der kunne være noget for dig. For alle klubberne hos AUS er det helt essentielt, at nye medlemmer bliver taget godt imod, og de fleste af vores klubber har også plads og står klar til at byde nye sportskammerater velkommen.

Aarhus Studenter Gymnastik og fitness

En god modtagelse danner grundlaget for resten af tiden på såvel et nyt studie som i en ny sportsklub – og det er netop noget, som klubben Aarhus

Hos ASG er der plads til alle, og ifølge Anita Bjørn Kristoffersen, som er næstformand i klubben og formand for klubbens PR-udvalg, er både gymnastik og fitness gode sportsgrene at begynde til som nybegynder eller letøvet. ”Andre er ikke som sådan af hængige af dig. Som hold bidrager alle naturligvis til en god stemning og et godt sammenhold, men holdets andre deltagere er ikke af hængige af din præstation”, forklarer hun.

Både på klubbens fitness- og gymnastikhold tages der højde for nye medlemmer, og ”det er helt okay at kludre lidt i det, men man kan også træne igennem, hvis det er det, man har lyst til”, fortæller Anita.

Anita har erfaret, at man som ny i klubben hurtigt får nye venskaber og mange oplever også at genopdage gymnastikken sammen, som man måske havde på efterskolen.

I ASG har du med et fitnessmedlemsskab fri adgang til alle fitnesshold. Et gymnastikmedlemsskab giver dig, ud over dit gymnastikhold, ligeledes fri adgang til alle fitnesshold, og på den måde kan man nemt og billigt kombinere gymnastikken med fx styrkeeller konditionstræning. Skal du være en del af holdet?

Vidste du til at arran, at AUS er med gere Danm Største F ark som løberredagsbar og Idræ s a f s ta b ber? Arra len d. 9. tsdag, ning for nngementet er en gseptemat lære hinye som ældre studod anledfor studie anden bedre at keerende til t, n en fest samfå sved på panden de uden og have m e n. Du om arrang ementet pkan læse mere meside w ww.au å vores hjemwww.storf s.au.dk eller på redag.dk.

ASG’s forårsopvisning 2016

42

Delfinen #205

Giv en klat smør til studerende i det nye studieår Et nyt studieår er begyndt. Hvad er status på livet som studerene?

Af Emil Outzen, medlem forretningsudvalget ved Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

At være studerende. Du har sikkert gjort dig et utal af tanker omkring, hvad dét betyder og indebærer af muligheder, begrænsninger, forpligtelser – uanset om du i disse dage træder dine første spæde skridt på universitetet eller nogle af dine sidste. Det er ingen nyhed.

Seneste nyt er derimod, at det ’at være studerende’ i disse år er ombejlet som en ”A-list celebrity” til samfundets store post-finanskrisefest. Og politikere, tænketanke, meningsdannere og - lidt uventet - kapitalfonden Axcelfuture kæmper alle om opmærksomheden. For de kæmper om at definere, hvad formålet med dit liv de næste 5-6 år skal være.

Så hvad er formålet med at være studerende? Som en årlig ceremoni indbyder studiestarten om noget til refleksion over det spørgsmål. De første tanker kunne falde på udtryk som akademisk frihed, frihed til refleksion, fordybelse og dannelse eller friheden til at forme sin fremtid.

Med lidt mindre armbevægelser: nørderi, dygtiggørelse og fantastiske fællesskaber.

Men dvæler vi lidt længere ved de storladne udtryk indeholdende frihed, kan vejen passende lægges forbi Folkemødet på Bornholm i juni, hvor Aarhus Universitet havde inviteret uddannelsesminister Ulla Tørnes forbi til debat. Og med udsigten til at diskutere frihed på universiteterne lagde hun ikke skjul på sin begejstring: ”uhh, det var lige smør i mine ører,” lød det. Uddannelsesministeren var helt tydeligt Nede Mette, men hvor meget frihed kan nye studerende se frem til de næste 5 år?

Muligheden for valgfag er der. Men ellers står friheden en smule amputeret. Hovedskurken er Fremdriftsreformen, som med et trylleslag har forvandlet alle studerende til pølser, der på ensartet vis skal i gennem fabrikken på kortest mulig tid ved brug af redskaber som tvangstilmelding og trusler om udsmidning ved forsinkelse. Christiansborg ser dog ud til at have indset, at skruen er blevet strammet en gang for meget.

Og som en lappeløsning er de nu gået i gang med at definere alle de ting, fornuftige studerende skal have lov at bruge tid på: iværksætteri

og deltidsarbejde helt præcist. Utroligt ærværdige beskæftigelser, men hvis formålet har været at give friheden tilbage til de studerende, ligner det mest af alt en parodi. Dertil kommer et utal af opfordringer fra interesseorganisationer og politikere, der ved præcist hvilke uddannelser, der er de helt rigtige at vælge – senest ministerens kampagne ”Studievalg=jobvalg”.

ˮ

Uddannelsesministeren var helt tydeligt Nede Mette, men hvor meget frihed kan nye studerende se frem til de næste 5 år?

Pointen er, at et studieliv sjældent byder på en 5 år lang vej, der udfolder sig, præcist som det stod beskrevet i uddannelsesguiden.

Under besættelsen i 40’erne samlede Studenterrådet penge ind, så de mest økonomisk trængende studerende kunne få gratis mad. I 70’erne kæmpede studerende for at reformere de danske universiteter. Siden jeg startede på universitetet i 2012, har en række af mine venner og bekendte kæmpet for at skabe den næste iværksættersucces. Og hver dag i dette studieår vil et utal studerende fra foreninger, udvalg og råd klemme arbejde ind i de sene aftentimer for at sikre kvalitet i uddannelse, sociale arrangementer og faglige oplæg i hobetal. En bred pallette af aktiviteter, der ikke fremgår af nogen uddannelsesplan, men som alligevel er en lige så essentiel del af det at være studerende som læsesale, forelæsninger og opgaveskrivning er det.

Men muligheden for at bruge tid på det, der ikke står i studieplanen, er i dag stærkt reduceret. Uanset hvor meget udvikling, dannelse og ansvarsfølelse det end måtte skabe. Måske vi skulle smøre livet som studerende med en portion frihed i stedet for at komme det i ministerens ører?

43

Studenterrådets sider

Forslag:

opret en ombudsmand Fo

Billede: AU kommunikation

I slutningen af juni foreslog Studenterrådet ledelsen ved Aarhus Universitet (AU) at oprette en Studenterombudsmand ved Aarhus Universitet. Vi har nedenfor lagt forslaget frem i sin fulde længde for at give et indblik i, hvordan Studenterrådet arbejder.

Gode administrative og retlige løsninger for studerende er essentielt for at skabe de rette rammer for kvalitetsuddannelser. For det første indebærer det veludtænkte regler og processer fra universitetets hånd.

For det andet kræver det også, at studerende har en forståelse for de administrative rammer samt evnen til navigere i de regler, der sætter rammen for deres uddannelser. Nye regler for universitetssektoren fra folketingets side er langt fra selvindlysende og ufejlbare, og flere tusinde studerende oplever hvert år at deltage i kurser og eksamener, som helt naturligt afføder sager, der er i en juridisk og administrativ gråzone.

Aktuelle eksempler kan være de mange nye regler, der er kommet i kølvandet på Fremdriftsreform 2.0, og de eksamensproblemer, der berørte mange studerende ved Aarhus BSS under vintereksamen 2015.

44

At studerende aldrig kommer i klemme eller står uforstående over for et komplekst regelsystem er næppe en opgave, som helt kan løses, men derimod er det noget, som vi insisterende må arbejde for at minimere og undgå.

Studenterrådet foreslår derfor, at Universitetsledelsen opretter en Studenterombudsmand med det formål at bidrage til, at Aarhus Universitet har de bedste retlige og administrative løsninger for sine studerende.

Helt overordnet foreslår vi, at universitetsledelsen opretter en Studenterombudsmandsstilling, som besættes af en jurist, der skal være personelt afhængig af Universitetsledelsen, men funktionelt

Repræsentanter i bestyrelsen

or de studerende uafhængig. Studenterombudsmanden skal være en uafhængig og selvstændig del af centraladministrationen, men at have visse bånd til vejledningen.

Inspiration til vores forslag om en Studenterombudsmand er hentet fra Københavns Universitet, som siden 1. januar 2013 har haft en tilsvarende instans. Det samme gør sig gældende for en række andre skandinaviske universiteter. Antallet af henvendelser fra studerende til Studenterambassadøren ved Københavns Universitet har været støt stigende de sidste tre år [Figur 1]. Derfor mener vi også, at der er grund til at tro, at et lignende tilbud vil blive benyttet af studerende på Aarhus Universitet.

Hovedfunktionen for Studenterombudsmanden er at styrke de studerendes retssikkerhed samt vejlede studerende, der er endt i retslige gråzoner. Men derudover skal Studenterombudsmanden også være en værdifuld ressource for fællesadministrationen samt administrationen på de fire fakulteter. Vi foreslår derfor, at Studenterombudsmanden skal operere på en række overordnede områder: Kommentering af processer og afgørelser Den helt centrale funktion for Studenterombudsmanden er at styrke retssikkerheden for studerende ved Aarhus Universitet. Dette skal ske gennem Studenterombudsmandens ret til at udtale kritik, kommentere og afgive henstilling til processer og afgørelser, der vedrører de studerende på universitetet. Det er dog vigtigt at understrege, at Studenterombudsmanden ikke har til formål at føre de studerendes sag, men udelukkende at prøve universitetets afgørelser og udtale sig om sagsbehandlingens hensigtsmæssighed.

Derfor har Studenterombudsmanden til formål at være en formaliseret instans, der giver studerende et sted at henvende sig, således at sager ikke ender i pressen, som det er set gentagende gange. Det er naturligvis vigtigt, at Studenterombuddet har løbende, konstruktiv dialog med den relevante administration.

Menneskeligt møde med systemet Universitetet er et stort system opbygget med et utal af regler, der til tider kan være svære at forstå som studerende. Studenterombudsmanden har derfor til formål at være de studerendes mulighed for at møde en uvildig person, der kan tale om systemet - uden at det også er på systemets vegne. Studenterombudsmanden kan derfor give de studerende hjælp til at forstå en given retlig position, de nu måtte befinde sig i samt give hjælp til, hvordan de kommer videre derfra.

Samspil med studievejledningen Studenterombudsmandens berøringsflader har nogle klare overlap med de funktioner, som studievejledningen typisk varetager.

Først og fremmest er tanken, at Studenterombudsmanden skal aftage nogle af de juridiske spørgsmål, som studievejledningen møder, men ikke har kompetence og/eller ret til at kommentere på. Dette kan eksempelsiv være afgørelser i dispensations- og klagesager.

Dertil kommer, at Studenterombudsmanden har mulighed for at stå uden for de afgørelser, der træffes i på de lokale områder og som studievejledningen indirekte er en del af.

Samspil med administrationen Det er essentielt, at Studenterombudsmanden ikke kun bliver en instans for kritik af og udtalelser om de rammer, der omgiver de studerendes hverdag. Studenterombudsmanden skal også kunne bruges som en ressource for administrationen og ledelsen, når de udformer de konkrete løsninger, praksisser og procedurer.

Med vores forslag til en Studenterombudsmand ved Aarhus Universitet sigter vi efter at skabe en instans, som kan sikre, at universitetet har de løsninger og rammer, der giver det bedst mulige grundlag for gode uddannelser.

Ledelsen ved Aarhus Universitet havde endnu ikke truffet en beslutning vedrørende Studenterrådets forslag til en Studenterombudsmand, da Deflinen blev sendt til tryk.

KU’s Studenterambassadør i tal KU har siden januar 2013 haft Studenterambassadøren, en instans svarende til Studenterombudsmanden.

•

22,5%: De fleste henvendelser til Studenterambassadøren i 2015 kom fra Studerende ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet. De stod for 22,5%. Humaniora- og jurastuderende stod hver især for cirka 19%.

•

45%: I 2015 fik Studenterambassadøren sin travleste måned med 45 henvendelser. Færrest henvendelser kom i juli med 8 i alt.

•

43,6%: Henvendelser vedrørende dispensationer og eksamen/karakter var de hyppigste i 2015. I alt stod de for 43,6% af henvendelserne.

•

57%: Bachelorstuderende henvendte sig oftest i 2015 og stod derved for 57% af henvendelserne.

Kandidatstuderende stod for 34,2%.

Kilde: Studenterambassadørens årsberetning

45

Studenterrådets sider

Studenterpolitik: en proces fra bund til top Af Lieve Vermeulen og Sarah Yde Junge

Velkommen til universitetet til alle nye studerende, og velkommen tilbage til alle jer gamle.

På universitet sidder der studerende med i flere af de organer, hvor der træffes beslutninger om universitetet og vores uddannelser. Blandt andet sidder vi to studerende i Universitetsbestyrelsen på AU, der er universitetets øverste myndighed. Det er bestyrelsen, der vedtager universitetets budget og diskuterer den langsigtede strategi. Det er også bestyrelsen, der træffer beslutning om universitetets organisering.

Denne klumme bruger vi studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen til at fortælle om, hvad der sker i bestyrelsen, og i universitetspolitikken generelt. Vi bruger den også til at give vores bud på, hvordan universitetet og universitetspolitikken optimalt burde se ud.

Vi bevæger os dog lidt længere ned i universitetsdemokratiet, da det er fundamentet for vores arbejde i bestyrelsen.

Studenterrådets struktur På langt de fleste fag på universitetet er der et fagråd, en gruppe af studerende fra den pågældende uddannelse, der mødes regelmæssigt og diskuterer, hvordan deres uddannelse kunne blive endnu bedre, hvordan man kan øge trivslen blandt de studerende, og nogle gange arrangerer de også faglige arrangementer, studieture og lignende. Alle universitetets fagråd holder åbne møder, og man har derfor mulighed for at møde op og tage del i disse diskussioner.

Langt de fleste fagråd er også en del af Studenterrådet, der er alle studerendes interesseorganisation. Studenterrådet er således en sammenslutning af alle de forskellige fagråd. Det vil sige, at det også er repræsentanter for fagrådene, der vælger Studenterrådets formand og resten af forretningsudvalget, og også beslutter, hvad Studenterrådet skal mene.

Det er dermed også repræsentanter fra fagrådene, der beslutter, hvilke kandidater Studenterrådet skal stille op til bestyrelsesvalget, der er et direkte valg, hvor alle fuldtidsstuderende kan stemme på netop deres foretrukne kandidat.

Studenterrådets kandidater er bundet til at føre Studenterrådets politik i bestyrelsen – og det tager vi meget alvorligt, når vi sidder i bestyrelseslokalet.

46

Tandlæger og tandplejer under samme tag?

Vi to alene ved selvfølgelig noget om, hvad der sker på universitetet, men vores viden er typisk begrænset til erfaringer fra vore eget fag, måske fakultet. Derfor er det altafgørende for vores input til bestyrelsesmøderne, at vi har nogle fagråd, vi kan trække på, så vi ved, hvad studerende på andre fakulteter og andre fag mener.

For eksempel har vi for nylig taget stilling til både en sammenlægning af både Institut for Odontologi og Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere og en sammenlægning af Institut for Virksomhedsledelse med Institut for Erhvervskommunikation.

I begge tilfælde var sagsfremstillingen for bestyrelsen at sammenlægningerne var en ubetinget god idé, men efter at have snakket med de lokale fagråd fandt vi ud af, at ingen af dem følte sig tilstrækkelig inkluderet i processen, og at flere af dem ikke syntes, at en sammenlægning var en god idé. I begge tilfælde lykkedes det os faktisk også, at overbevise resten af bestyrelsen om, at de bedste beslutninger træffes lokalt, og at der derfor var nødt til at være en bedre proces, før vi kunne træffe en beslutning i disse sager. Det lykkedes, fordi vi havde argumenterne fra de lokale fagråd.

Fagrådene er uundværlige De fleste spændende beslutninger træffes på lokalt niveau, det er der uddannelserne tilrettelægges, og det er der, man diskuterer trivsel, psykisk og socialt studiemiljø. Kun de store overordnede beslutninger træffes på universitetsniveau og her er det vigtigt, at vi kan trække på den lokale viden, så vi kan bruge bestyrelsen som en platform til at skabe de bedst mulige rammer for universitetsdemokratiet længere nede i organisationen.

Vi vil derfor gerne rose alle dem, der deltager i fagråd og lægger en indsats i at gøre vores universitet og vores uddannelser endnu bedre, og så vil vi gerne opfordre alle andre til at engagere sig i sit fagråd. Fordi fagrådene definerer holdninger, formidler viden og argumenter om lokale forhold. Fagrådene er ikke blot vigtige for jeres egen uddannelse, men for hele universitets indretning og udvikling.

Repræsentanter i bestyrelsen

sammen om uddannelse Et bredt initiativ af studerende, elever og interesseorganisationer gik i efteråret 2015 sammen mod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. Initiativet kendt som Uddannelsesalliancen er siden blevet større og kæmper fortsat sammen for kvalitetsuddannelser.

Af Sana Mahin Doost, Næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

da demonstrationerne blev så store, som de gjorde. Og samarbejdet vil fortsætte. På trods af at finansloven for 2016 blev vedtaget med massive nedskæringer i sigte for hele uddannelsessektoren, så stopper kampen ikke her. Nedskæringerne skal vedtages over fire år, hvorfor de altså skal vedtages på hver finanslov frem til 2019. Arbejdet mod nedskæringer og for kvalitetsuddannelser stoppede derfor ikke efter, at den sidste konfettikanon blev sprængt og sidste tale blev holdt på Store Torv i Aarhus i efteråret. Siden har man afholdt stormøder i en række byer, hvor man har debatteret med politikere om, hvad udsigterne og ambitionerne er for vores uddannelser i fremtiden.

I efteråret 2015 lancerede Venstre-regeringen rekordstore nedskæringer på hele uddannelsesområdet. Helt nøjagtigt skal der skæres 8,7 milliarder over fire år. Disse nedskæringer åbnede op for et bredt initiativ bestående af blandt andre interesseorganisationer fra landets uddannelsessteder og fagforeninger.

Initiativet blev døbt Uddannelsesalliancen, der fik til formål at kæmpe mod nedskæringerne.

Det hele kulminerede i to store demonstrationer i Aarhus og København, hvor i alt 40.000 mennesker sagde nej til nedskæringer.

VIGTIGE DATOER

Uddannelsesalliancens demonstrationer sendte et klart signal til politikerne om, at de danske elever og studerende tager ansvar

STUdIEMESSE 29.-31. AUGUST KL. 10-15

for deres uddannelser, og at de står sammen om at kæmpe en bred og forenet kamp på tværs af uddannelser. Alliancen består derfor af 43 organisationer, der spænder bredt.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet og de øvrige studenterråd er repræsenteret gennem Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der er de universitetsstuderendes interesseorganisation. Ydermere består alliancen af organisationer som DJØF Studerende, Dansk Magisterforening og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Kampen mod nedskæringer Den brede forankring og afstandtagen fra partipolitik har givet samarbejdet en høj grad af legitimitet, hvilket var tydeligt for de fleste,

Kom med til næste demo Men heller ikke her skal det være slut.

Uddannelsesalliancen kalder derfor endnu en gang til demonstration. Denne gang vil det dog blive større, da endnu flere har tilsluttet sig initiativet siden sidste år. Ydermere vil der blive afholdt demonstrationer i alle de store uddannelsesbyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Du er derfor inviteret til demonstration torsdag den 13. oktober i Aarhus, hvor Studenterrådet vil deltage sammen med studerende og elever fra hele Midtjylland. Her kan du tilkendegive din stemme sammen med tusindvis af studerende fra hele landet. Sammen siger vi nej til forringelser af kvaliteten, og ja til investeringer i uddannelsen og fremtiden.

På Studiemessen stiller virksomheder og organisationer op med forskellige tilbud og informationer til både nye og gamle studerende. Det hele foregår over tre dage i Aulaen og Vandrehallen.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

47

DEN 29.-31. AUGUST

STUDIE for kun MESSE KL. 10-16 AULAEN, AARHUS UNIVERSITET

måned Få styr på pengene med Weekly Se mere på weekly.dk

Ung Økonomi Vi er her for at gøre det nemt

70x25mm_banner.indd 1

06/07/2016 13.13

70 x 25 mm (MESSEPLAKAT).pdf 1 2.7.2015 11:21:43

Danske Lejere - vi er der for lejerne

71 99 44 14 aarhus@danskelejere.dk

STUDIEPRIS

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET

Stakbogladen

Se muligheder

Træn for kun

- viden i stakkevis

pr. måned www.hifivefitness.dk

24816_HiFive_Ann_70x25mm.indd 1

06/07/16 15:00 Rubrikannonce_Forsikring_AU_70x25.indd 1

lb.dk/studie-magister

10%

27/06/16 14:00

www.stakbogladen.dk

FÅ STUDIERABAT I NORD I S K FI L M B I OG RAFE R

Aarhus Universitets avis omnibus.au.dk