Delfinen #189

Page 35

Foto: Djangopress

VM i 2013,” fortæller han om mesterskabet sidste vinter.

Som at lære at cykle

Modsat mange andre kundskaber, som kun bevares skarpe gennem timevis af vedligeholdende træning, adskiller de mentale discipliner sig markant, når det kommer til forberedelse. Mark træner kun i specifikke discipliner op til en konkurrence, ellers træner han aldrig. Det er ikke nødvendigt. ”Når først man mestrer sin hukommelse, så behøver man egentlig ikke at holde sin træning ved lige det er en vigtig bemærkning. Ligesom når man har lært at cykle, jamen så kan man også gøre det resten af livet uden at træne det. Det adskiller sig dermed fra andre fysiske

“Der er faktisk ingen rigtige ulemper ved at have en trænet hukommelse. Det beriger ens liv markant” sportsgrene som fodbold - en fodboldspiller skal holde sin krop og træning ved lige,” uddyber han. Det usædvanlige talent for at memorere er ikke noget Mark ynder at tale så meget om, men det er dog alligevel noget, der gør folk nysgerrige. ”Folk synes det er imponerende, men også en lille smule mærkeligt, at jeg kan huske så meget,” lyder det fra den kandidatstuderende. Mark har allerede en bachelor i Matematik, og vil til sommer afslutte sin kandidat i Statistik ved Aarhus Universitet. Han er i gang

med sit speciale, og oplever det at have en skarpsleben hukommelse som en klar styrke og gevinst på mange områder. ”Der er faktisk ingen rigtige ulemper ved at have en trænet hukommelse. Det beriger ens liv markant, at man har en god hukommelse, og man kan bruge det til sit studie, når man skal huske bestemte ting,” siger han. Mange studerende savner sikkert gode råd til, hvordan taltunge og læsesvære tekster kan lagres sikkert og nemt på den indre harddisk. Marks primære råd til studerende, der gerne vil blive bedre til at huske, er ganske simpelt og ligetil. Koncentration er alfa-omega ifølge stormesteren. ”Det er vigtigt at være koncentreret og opmærksom. Hvis man ikke er opmærksom, er det umuligt at indlære og tilegne sig information ordentligt.”

Mediebevågenhed

Udover at deltage ved diverse mesterskaber og konkurrencer i hukommelse, så er Mark Aarøe Nissen også foredragsholder og desuden i gang med at skrive en bog for Gyldendal om talentet for at huske. Blandt andet i kraft af titlen som danmarksmester i at huske pi med de første 22.544 cifre af tallet er Mark gennem de seneste år blevet interviewet af et hav af danske medier. Som tidligere nævnt er sidste skud på stammen singlen fra Zetland, der fokuserer på hans deltagelsen ved VM i hukommelse i 2013. Manden der kan huske alt kom på gaden i februar, og kan findes på www.zetland.dk.

35


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.