Delfinen #189

DELFINEN #189 | MAJ 2014

FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

Foto: Rawmeyn

SKRIBENTER

Vi rejser altid

Anders Grønborg Andersen Daniel B. Hakimi Cecilia Dybris Marini Katrine Obel-Grønbæk

Det er spændende at rejse – nogle gange ligefrem

Kristian Vessø Jensen Kristoffer Dahl Sørensen

skræmmende. Et ukendt sted med ukendte mennesker

Line Langholm Larsen

og ukendte oplevelser. Vi ved aldrig helt, hvad vi går

Mona Møller Sørensen

ind til. På en gang pirrer og dirrer det i os for at komme afsted, samtidig med der er en lille rejsekompagnon,

KORREKTURLÆSERE

som sidder oppe i hovedet og siger: ”Hvad nu hvis…”.

Line Marie Veng-Taasti

Spændingen på grund af det uvisse bygges op fra det øjeblik, vi ved, vi skal af sted og helt frem til rejsens begyndelse.

Så bliver spændingen udløst. Vi får vished omkring alt det ukendte, og alle ”hvad nu hvis’erne” viser sig ikke at blive til noget, og hvis de gør, bliver de til sjove anekdoter, vi senere kan fortælle. Der er findes nemlig ikke dårlige rejser. I øjeblikket kan det føles som en dårlig rej-

Signe Schøler Frederiksen FOTOGRAFER neilspicys (forside) Cecilia Dybris Marini Bettina Gade Pedersen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Bonnie Hvillum

se, men senere bliver vi glade for den, for oplevelsen, for

REDAKTIONSCHEF

udfordringen, for udbyttet. Rejsen bliver en del af os selv,

Rasmus Lund Nielsen

som vi ikke vil være foruden, ellers ville vi vel ikke tage på den næste.

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Claus Linddahl Hansen

Endt rejse betyder søgen efter en ny. Den næste spænding, den næste lavine af nye indtryk og oplevelser. Vi rej-

MAIL

ser altid allerede. Der findes nemlig mange former for

delfinen@sr.au.dk

rejser, ferierejser, personlige rejser, karriererejser, procesrejser og dannelsesrej-ser. Alle starter de med spænding og slutter med ønsket om en ny.

I det her nummer af Delfinen bliver der også rejst meget.

Læs om en studerende, der er blevet globetrotter på SUbudget, eller læs om den danske studerende, der tager til London på felttur for at studere de mange religioner, eller om de grønlandske studerende i Danmark, hvis rejse bliver udfordret af danske studerende.

WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen

For redaktionschef Rasmus Lund Nielsen, layouter Bon-

Mobil: 28 99 23 17

nie Hvillum og jeg er det her magasin også slutningen

tom@sr.au.dk

på vores tur med Delfinen. Samtidig er det muligheden for tre nye at begynde en spændende, udfordrende og unik rejse.

Det er måske ikke sikkert, at det lige er den rejse, du skal på, men så er der en anden. Bare rejs, rejs, rejs. På den

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med

ene eller den anden måde, hvor du mærker den skræm-

tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

mende spænding, som bobler og koger i dig, for at rejse

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s,

er at …

Ansvarshavende chefredaktør Claus Linddahl Hansen

kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 11. juli Næste deadline for artikler er den 20. juli Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

Spar penge i hverdagen*

Bliv mere effektiv i hverdagen*

Lær at tjene penge på nettet*

Bliv en bedre kæreste*

Bliv klogere, smukkere og rigere

Alle guldkornene er samlet i disse guider, der hver indeholder 20 spændende øvelser.

39,95

Tænkepauser Tænkepauser

*Forudsat at du følger alle øvelserne til punkt og prikke.

48,-

69,95

100,-

Sæt X i kalenderen mandag den 2. juni 2014 kl. 10.00 starter vores

Udsalg i Stakbogladen med nyindkøbte tilbud, bøger du garanteret har set før, Boghandlerens egne godt læste bøger, slidte, lasede bøger, bøger der er som nye, lidt papirvaretilbud, vores aflagte kontorstole, papirvarer fra en svunden tid o.s.v.

En ting er sikkert Det bliver billigt! Det hele slutter fredag den 13. juni, hvor vi byder på en kold gratis fadøl fra kl.

12.00

Få en lavere fedtprocent*

pr. æske

Stakbogladens pris pr. stk.

34,95 Sandhed Tid Erindring Håb Mennesket Danmark Kroppen Fjendskab Folk Kærlighed Livshistorien Myrer Natur Positiv Psykologi Vrede Frihed Tillid Monstre Netværk

Stakbogladen

- stakkevis af viden

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

10%

Vi ses

studierabat

INDHOLD

08

#189 | maj 2014

08

50 lande på 25 år

GLOBETROTTER

PÅ S U - B U D G E T

12

R E L I G I Ø S PLURALISME

12

I LO N D O N 18

TAG GODT IMOD DE GRØNLANDSKE

STUDERENDE

30

P O L I T I S K D E B AT PÅ

FAC E B O O K

- BRUGBAGT ELLER BRAS?

34

18 34

STORMESTEREN PRØV LIGE AT HUSKE

22,544 TAL!

LEDER - KORT NYT FRA AU - TWEET IT UP - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER - AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - STUDENTERRÅDET 05

KORT NYT FRA AU

FIRE PROCENT FÆRRE 1.PRIORITETS-ANSØGERE I KVOTE 2

AU FÅR EN FÆLLES LÆRINGSPLATFORM

KVALITETSUDVALGET RAMTE IKKE PLET

4.269 ansøgere – fire procent færre end i 2013 – har sat Aarhus Universitet øverst på deres kvote 2-ansøgning i år. I alt har 11.632 søgt ind. Efter en årrække med markant stigende kvote 2-ansøgertal ser toppen nu ud til at være nået på Aarhus Universitet. I hvert fald er der i år 163 færre ansøgere, der har valgt at søge ind på Aarhus Universitet som 1.prioritet sammenlignet med 2013. Dermed er man tilbage på niveauet fra 2012. Søgemønsteret afspejler stadig den økonomiske krise, mener Mette Thunø, der er dekan med ansvar for uddannelse på Aarhus Universitet: ”Ansøgerne synes stadig mere karrierebevidste, og orienterer sig i højere grad efter, hvordan chancerne er for at komme ind på uddannelserne, og hvordan mulighederne ser ud på arbejdsmarkedet efter endte studier”, siger Mette Thunø.

I løbet af 2014 og 2015 får AU et fælles system til læringsaktiviteter og online håndtering af kursusmateriale, som studerende kan genkende - uanset hvilket hovedområde de er tilknyttet, og hvilke fag de følger. Systemet hedder Blackboard. Blackboard er AU’s nye digitale mødested for undervisere og studerende. Det er et såkaldt ”Learning Management System” (LMS), som kan håndtere it-baseret undervisning og kontakt mellem undervisere og studerende uden for den almindelige holdundervisning.

Det bliver en stor fordel for studerende på Aarhus Universitet at få et fælles system frem for at skulle skifte mellem læringsplatforme, når de tager fag på tværs af uddannelser og hovedområder. På sigt skal Blackboard derfor erstatte tidligere systemer som fx CampusNet og FirstClass.

Kvalitetsudvalget har offentliggjort deres første rapport, “Nye veje - Fremtidens videregående uddannelsessystem”. Udvalget fremlagde en række radikale forslag om kvalitet, relevans og sammenhæng.

“Det er vigtigt, at vi nu får taget en grundlæggende debat om uddannelseskvalitet. Derfor hilser jeg rapporten fra Kvalitetsudvalget velkommen. Udspillet indeholder mange interessante tanker og stiller skarpt på en række af de udfordringer, vi står med i dag. Desværre rammer udvalgets løsninger ikke plet, hvis målet er at styrke den faglige kvalitet, det internationale samarbejde og uddannelsen af stærke universitetskandidater til fremtidens arbejdsmarked,” siger rektor Brian Bech Nielsen.

AU-nyheder den 28.03.2014

AU-nyheder den 31.03.2014

AU-nyheder den 04.04.2014

Fotos: AU Nyheder

06

OP MOD HVER FEMTE FORSTÅR IKKE BUDSKABER OM SUNDHED

DANMARK SENDER KRÆFTCELLER TIL DEN INTERNATIONALE RUMSTATION

MILLIONSTIPENDIER TIL FORSKERE FRA AARHUS

Sundhedsvæsenet skal være mere brugervenligt, siger forskere fra Aarhus Universitet efter første undersøgelse af danskernes problemer med at navigere efter sundhedsbudskaberne. Op mod hver femte dansker har problemer med at finde vej i sundhedsjunglen, og socialt udsatte mennesker risikerer at blive tabt i det stadigt mere komplekse, danske sundhedsvæsen. Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet i et studie baseret på data fra Region Midtjyllands spørgeskemaundersøgelse ”Hvordan har du det 2013”. Resultatet er netop blevet offentliggjort på konferencen ”The 2nd European Health Literacy Conference” på Aarhus Universitet. Det er første gang, man måler befolkningens såkaldte sundhedskompetence i Danmark, og undersøgelsen er baseret på ca.

30.000 spørgeskema-besvarelser.

For første gang sender Danmark nu menneskeceller til den internationale rumstation ISS, når et amerikansk rumfartøj den 14. april 2014 kl. 22.58 sætter kursen mod rummet med kræftceller ombord. Målet er at undersøge kræftcellers reaktion i vægtløshed, hvilket kan bidrage med vigtig ny viden til kræftbehandling. Kuren mod kræft ligger måske gemt i rummet. Derfor indeholder NASA’s næste opsendelse til den internationale rumstation ISS – udover forsyninger til astronauterne på ISS – ca. seks millioner kræftceller fra en patient med aggressiv kræft i skjoldbruskkirtlen. Afsenderen er en af Danmarks få professorer i rummedicin, Daniela Grimm, fra Aarhus Universitet. Forsøget er et stort skridt inden for dansk rumforskning og samtidig kulminationen på flere års forskning i cellers reaktioner på vægtløshed.

Forskning i kræft, hjertekarsygdomme og behandling af diabetes i almen praksis. Det er nogle af emnerne for de forskningsprojekter, Novo Nordisk Fonden valgte at støtte økonomisk med stipendier.

Alle modtagerne er fundet på baggrund af ansøgninger og udvalgt af Novo Nordisk Fondens videnskabelige komiteer, hvis medlemmer selv er forskere og eksperter inden for deres respektive områder. Blandt stipendierne blev ”Novo Nordisk Fondens postdocstipendie til forskning i udlandet” også uddelt for første gang. Det fireårige stipendie på op til fire millioner kroner gør det muligt for en dansk forsker at blive ansat i tre år ved en udenlandsk forskningsinstitution og herefter vende hjem og fortsætte sit forskningsprojekt.

AU-nyheder den 10.04.2014

AU-nyheder den 14.04.2014

AU-nyheder den 15.04.2014

Tweet it up!

I april-nummeret af Delfinen indførte og præsenterede vi Jer for Delfinens twitterprofil og hashtag. Det kommer til at være et vedvarende indslag her i bladet, at vi vil samle, hvad der er blevet skrevet af nyttige/interessante ting om studielivet i Aarhus. For at hjælpe os vil det være fedt, hvis I vil bruge hashtagget #delfinenau på Twitter, når I skriver noget, I synes, vi skal læse.

Delfinen hedder @delfinenmagasin, følg os gerne!

Momentum @BladetMomentum • 22. apr.

Uddannelsesminister @sofiecn til de #studerende: Vi kan ikke altid være venner! #dkpol #uddpol http://www. bladetmomentum.dk/2014/ny-minister-vi-kan-ikke-altidvaere-venner/

Thomas Søgaard @tgsogaard • 15. apr.

Begynder så småt at forstå strukturelle induktionsbeviser, men synes stadig ikke at alt er helt så intuitivt. Hm. #datalogi #aarhusuni

Caroline H Lundqvist @caro_lundqvist • 17. mar.

Jeg stoler ikke på figurer, eller oplægsholdere, der anvender comic sans #auforelæsning #aarhusuni Marianne Weinreich @mobimaw • 20. apr.

Fantastic to live in a city where keys & bicycle are both still there after you leave keys in the bike lock by accident for 6 hours! #aarhus

Elizabeth Mønsted @ElizaMonsted • 24. apr.

Hvordan kan det være at politikerne stod i kø for at kommentere sidste uges relevans-and og ikke #auspar ?: http://www.information.dk/488931 @sofiecn Joachim Næshave @joachimnaeshave • 5. apr.

Der er en del venner jeg ikke ser, fordi de ikke drikker! @PaaDMJX

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

AUstudieliv/Simon S. @austudieliv • 15. apr.

Vidste du at Aarhus universitet har uddannelser i Herning? - Det gjorde jeg ikke før jeg selv begyndte der. @SimonStaack Undervisermetro @undervisermetro • 15. apr.

Undervisere på arkæologi holder hvert år en temadag, hvor de eval undervisning og sparrer på kommende lektionsplaner Lone Koefoed Hansen @koefoed • 14. apr. #altUdvalg|s @plauritsen og jeg skal t @sofiecn|s uddannelsesmøde om 14 dage. Vi har lige fået programmet og glæder os t at snakke i 30 min Open Space Aarhus @openspaceaarhus • 16. apr.

Den 20. maj kl. 19:00 afholder vi ordinær generalforsamling. Duk op, hack og vær glad:

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Aarhus C Middelfart Odense C

• • •

Sønder Allé 5 Teglgårdsparken 100 Grønnegade 16

• • •

tlf.: 86 132 636 tlf.: 64 402 403 tlf.: 66 126 226

50 lande på kun

25 år Astrid Lund-Pedersen er mere berejst end de fleste. Ugen før hun fyldte 25, kunne hun nemlig fejre at have sat fødderne i intet mindre end 50 forskellige lande. Undervejs er hun faret vild i daddelplantager, hun har fodret babydrommedarer og hun har været til privat pool-party med filmproducenter og musikere i Buenos Aires. For ud over at finde både tiden og pengene til at rejse finder hun også vejen til de lokale, når hun er af sted. Læs mere og få tips til, hvordan man bliver globetrotter på et SU-budget Katrine Obel-Grønbæk

Det handler om at prioritere

Astrid Lund-Pedersen

Jeg skal mødes med Astrid på Vesterlauget til en kop filterkaffe, og jeg glæder mig. Jeg elsker at rejse, men som studerende synes pengene altid for få og tiden for knap.

Det bliver ofte ved tanken, og min kuffert ligger derfor støvet og gemt væk under sengen alt for længe ad gangen. Selv som studerende formår Astrid dog at rejse flere gange om året. Jeg er på vej til at finde ud af hendes hemmelighed. ”I virkeligheden er det meget simpelt,” siger Astrid smilende, imens hun puster på kaffen. Vi har sat os til rette i Vesterlaugets bløde sofahjørne og er i gang med at kigge på den imponerende lange liste over alle de lande, hun har besøgt. ”Det er bare et spørgsmål om at prioritere sin tid og sine penge.” Til hverdag bor Astrid i et bofællesskab i Aarhus. I år har hun valgt at tage et sabbatår fra studierne for at få tid til et praktikophold. Astrid afsluttede sin bachelor i antropologi sidste år og skal starte på kandidaten efter sommerferien. ”Det er fedt at studere kultur og at lære at videreformidle den,” siger hun glad. ”Og så giver uddannelsen mulighed for at komme på felt-

08

arbejde og studie i udlandet.” Astrid har ikke rejselysten fra fremmede. ”Det ligger til familien. Begge mine forældre har altid rejst meget, og de ville gerne give min bror

“Sidste år sad jeg helt tilfældig og talte sammen, at jeg ville nå op på 49 lande, når sommeren var ovre.

Det førte til, at det kunne være sjovt at nå 50 lande, inden jeg blev 25” og jeg de samme rejseoplevelser. Min far havde firmabil med gratis benzin, så vi har kørt Europa tyndt og campet alle steder fra Fyn til Sydfrankrig.” Et år tog hendes storebror på backpacking, og så havde han lige pludselig været i flere lande end hende. ”Og det huede mig ikke,” siger Astrid. Udlandet hev i hende, og fra hun blev færdig som gymnasieelev og til nu, har hun derfor grebet hver mu-

lighed, hun har haft, for at komme af sted. ”Sidste år sad jeg helt tilfældig og talte sammen, at jeg ville nå op på 49 lande, når sommeren var ovre. Det førte til, at det kunne være sjovt at nå 50 lande, inden jeg blev 25.”

Det gælder om at tage ja-hatten på

”Det er noget fis at sige, at man ikke har råd,” slår Astrid fast. ”Jeg har gjort det her på SU og uden et studiejob.”

Hun betegner sig selv som nordjyde med stort N, og hun er meget bevidst om, hvordan hun bruger sine penge. ”Jeg spørger altid mig selv: Hvad har jeg brug for, hvad har jeg lyst til, og hvad er vigtigt. Og så falder resten ofte på plads af sig selv. Man kan gøre meget for at gøre rejsen billigere for sig selv,” siger Astrid. ”Hvis man skal flyve, kan man ofte spare meget ved at bestille i god tid. Og hvis man er helt på røven, kan man jo blaffe.” Hun har ikke selv prøvet at blaffe endnu, men det er planen for påsken. ”Jeg har ingen penge, men vil gerne rejse, og så gælder det om at være kreativ. Det gælder om at have ja-hatten på og se muligheder.” Tiden gælder det også bare om at prioritere.

”Jeg giver mig tiden. Jeg er heldig at læse et humanistisk fag, så der er kun få timers undervisning og mange timers selvstudie. Jeg kan derfor ofte komme af sted, uden at det

“Jeg tager derfor ofte til lande, hvor jeg kan bo ved venner eller familie, eller nogle venners venner” går ud over min undervisning, og så planlægger jeg mig ud af læsningen.” Det viser sig også hurtigt, at Astrid er god til at skabe et netværk. Fra hendes mange rejser og fra hendes frivillige arbejde som blandt andet Friendship Ambassador for internationale studerende i Aarhus har hun efterhånden fået skabt sig et stort netværk af venner i hele verden. Det udnytter hun, når hun rejser. ”Man kan rejse utrolig billigt, hvis man bor gratis. Jeg tager derfor ofte til lande, hvor jeg kan bo ved venner eller familie, el-

09

ler nogle venners venner,” siger hun. ”Det gælder bare om at udnytte sit netværk, lidt ligesom når man søger job.”

Komave, krokodille og kræsen

For folk der ikke har et lige så imponerende netvært af internationale bekendtskaber at trække på, har hun dog også en løsning: Couchsurfing! Med Couchsurfing får man adgang til tusindvis af sofaer hjemme ved folk i hele verden, som man må sove på gratis. Selv har hun kun gode oplevelser med ordningen. Hun råder dog folk til at læse de anbefalinger, der står på hjemmesiden, inden man låner deres sofa. ”Du kan med fordel vælge dem med gode referencer, og så får du helt sikkert også nogle fede og anderledes oplevelser med hjem, end dem du ville have fået ved at bo på hotel.” Den fedeste måde at rejse på ifølge Astrid er nemlig, når man ikke føler sig som turist. Hun couchsurfede i Marokko, hendes land nummer 50. ”Vi boede med de lokale og gjorde som dem. Jeg var af sted i en uge og spiste for eksempel på intet tidspunkt med

10

bestik, og det var lige meget, om vi spiste suppe, eller hvad vi spiste.” Hun elsker at prøve at spise det lokale mad, hvilket har ført hende til tklia ou laades, som er komave med linser, kaktusfrugter, hvalspæk, krokodille, slange, due proppet med kamelfars og lamasuppe, bare for at nævne et par retter. ”Jeg er vildt kræsen, men jeg elsker

“Mit nye projekt er at genopdage Europa. Jeg har ingen penge, men det kan gøres billigt, og Europa er fantastisk” mad,” siger Astrid. ”Jeg synes ikke altid, det er lækkert, men man ved aldrig, hvornår man får chancen igen. Jeg hader at fortryde ting”. Derudover fik hun i Marokko lov til at fodre den lokales babydrommedar, og der var

Hvilke 3 ting skal man altid have med i tasken? ”Den er nem! Sin saron,

sin pandelampe og sin smartphone. Saronen er handy. Du kan bruge den som tørklæde eller tæppe, når du fryser, som håndklæde når du er på stranden, og som ekstra lagen hvis du sover et ulækkert sted. Og så skal du ikke være bange for at tage din smartphone med, så længe du har en forsikring. Du kan bruge den som kamera, og alle hostels har wifi nu, så den er uundværlig, når du skal være praktisk, og når vil snakke med dem derhjemme, og dem du er af sted med gratis.”

Hvad er det skøreste, du nogensinde har oplevet? ”Da jeg brækheller ikke noget brusebad i huset. ”Så måtte vi gå i det lokale hamambad. Det ligner lidt en slagtehal, og der er man kun iført trusser blandt en hel masse fremmede halvnøgne kvinder. Man sidder på gulvet og bliver så vasket og skrubbet af en bar og storbarmet muslimsk kvinde.

Det er grænseoverskridende, men sjovt, når man kommer ud for ting, man ikke normalt kommer ud for.”

Genopdag Europa

Nu hvor de 50 lande er nået, har Astrid sat sig et nyt mål. ”Mit nye projekt er at genopdage Europa. Jeg har ingen penge, men det kan gøres billigt, og Europa er fantastisk.

Jeg blaffer til Berlin og Amsterdam på påskeferie. Jeg har været flere gange begge steder før, men jeg har altid gerne villet cykle rundt blandt tulipanmarkerne. Tulipaner er min yndlingsblomst. Den 17. maj skal jeg til nationaldag i Norge, og til sommer er planen en blaffertur til Østeuropa med en veninde.”

kede min albue og flækkede bukserne på vej ned ad en vulkan på Fillipinnerne. Jeg er ufatteligt højdeskræk, men kan godt lide at udfordre mig selv. Lige pludselig begyndte det at regne. Det skabte, hvad man kalder et flodleje, og så blev det rigtig glat. På turen ned tog jeg fat i en gren for støtte, men gled og slog albuen, så den brækkede og rykkede af led. Efter at assistenten havde sat den på plads, måtte jeg derfor tage den hele vejen ned ad vulkanen på røven, hvilket selvfølgelig resulterede i et par flækkede bukser.”

Hvilket land bliver du ved med at vende tilbage til? ”Det

fedeste sted, jeg nogensinde har været, er Danmark. Det smukkeste sted jeg kender i verden, er klitterne oppe ved Rødhus på vestkysten oppe i Nordjylland og at se solnedgangen over Vesterhavet. Jeg er i virkeligheden enormt nationalistisk. Når jeg er ude at rejse, bliver jeg altid mindet om, hvor fedt det er at være dansker, og hvor privilegeret jeg er.”

Hvad har du lært af at rejse så meget? ”Jeg har lært to ting. Mød altid folk med åbenhed og

respekt, og grib mulighederne, når de præsenterer sig selv. Hvis du følger de to råd, lover jeg dig, at du får de vildeste oplevelser.”

Religiøs pluralisme i London Blandt de udbudte valgfag på Religionshistorie dette forår er faget ’Pluralisme i London’. De studerende skal her arbejde med det brede religiøse spektrum i den engelske hovedstad, hvor forløbet kulminerede med et netop overstået fem dages ophold i selve byen. Her skulle de studerende, udover fællesture til religiøse minoriteter og områder, selv stå for feltarbejde inden for selvvalgte fokusgrupper: Muslimer, hinduistiske forgreninger, nyreligiøse bevægelser med flere.

Delfinen bringer her en reportage fra denne påsketur til den store by langs Themsens breder Anders Grønborg Andersen

12

To kirker med vidt forskelligt udseende er et godt eksempel pü den religiøse pluralisme i London Foto: Simon & his Camera

Foto: lilivanili

Praktiserende studerende

Religionsstudiet handler i høj grad om mødet mellem mennesker og deres kultur. Indimellem kan man dog som studerende føle, at man befinder sig langt fra de eksotiske verdensreligioner, når man terper Johannesevangeliet, hører om de nyeste religionspsykologiske tendenser eller diskuterer gamle Friedrich Nietzsche i et varmt auditorium. Man får oparbejdet en masse teori, der blot venter på at blive brugt i praksis. Det kribler nærmest i fingrene for at komme ud og undersøge, opdage og ikke mindst forholde sig til den religiøse verden omkring os. Heldigvis

14

er der mulighed for at realisere denne længsel, når Religionsvidenskab med jævne mellemrum udbyder valgfaget

“Det kribler nærmest i fingrene for at komme ud og undersøge, opdage og ikke mindst forholde sig til den religiøse verden omkring os” ’Pluralisme i London’. De studerende præsenteres her for en række problemstillinger med særligt henblik på det re-

ligiøse felt i Storbritannien i forhold til emner som etnicitet, integration, identitetsskabelse, sociopolitiske faktorer og så videre. Valgfagets deltagere er netop hjemvendt fra dette semesters højdepunkt, en tætpakket ekskursion til London op til påsken – mange oplevelser rigere, både fagligt og socialt.

Er det her London eller Mumbai?

Efter vores ankomst til Stansted lufthavn onsdag formiddag stod den allerede om aftenen på turens første besøg.

The Family Federation for World Peace and Unification, i

folkemunde Unification Church (UC), havde inviteret til oplæg og diskussion over te og småkager. UC kan betegnes som en klassisk nyreligiøs bevægelse, der er opstået i Sydkorea omkring den nu afdøde karismatiske leder Sun Myung Moon. Bevægelsen er af mange bedst kendt for deres massebryllupper og fokus på kernefamilien og ægteskabet. Vi fik et indblik i det omfangsrige NGOarbejde, som UC i stadig større grad står for rundt omkring i verden, blandt andet i samarbejde med FN. Efter et åbenhjertet farvel med store kram gik man derfra med et klart indtryk af, hvordan UC er gået fra en mere re-

15

ligiøs kirkecentreret bevægelse til nu i dag at være en åben og bred funderet organisation, hvor det religiøse aspekt blot er en del af et mere omfattende program. Efter en hektisk dag sluttede vi aftenen af med en ‘pint’ få blokke fra UC’s bygning i udkanten af Hyde Park, opladet til de kommende dages oplevelser. Torsdag eftermiddag var sat af til en fællestur til området Southall en times kørsel vest

“Efter et åbenhjertet farvel med store kram gik man derfra med et klart indtryk af, hvordan UC er gået fra en mere religiøs kirkecentreret bevægelse til nu i dag at være en åben og bred funderet organisation” for centrum. Et bykvarter helt ulig det øvrige London: Et virvar af boder med glimtende sarier, dufte af krydderier, skilte skrevet i sanskrit og store menneskemængder på gaden. Et kulturchok i forhold til en slentretur op ad den dyre og fornemme Regent St. i hjertet af London, ligesom den pompøse frokost med naan-brød, ris, butter chicken og lassi var et helt andet mere autentisk måltid end en kedelig, trekantet sandwich på Leicester Square. Målet med turen var selvfølgelig at besøge bydelens hinduistiske templer og ved selvsyn at se, hvordan hinduismen ikke blot er én religion, men forgrenet ud i et væld af trosretninger. Mødet med templerne kan for os danskere fremstå kitschet. Det er et sanseorgie af høje lyde og sange, farverige figurer, mønstre og dufte, helt ulig en traditionel søndag formiddag i den danske folkekirke. Skoene skal af, hænderne vaskes, og det forventes, at man klapper taktfast med på den messende gjalde. Samtidig fik vi i sikhtemplet en helt modsat oplevelse uden samme interaktion mellem menneske og gudestatuetter, men med en mere klar og synlig kønsopdeling. Mænd med fuldskæg, daggerter i bæltet og turbaner. Kommer man til London, kan det stærkt anbefales at sætte en dag af til Southall, selvom turen derud er lang. Det var utroligt at møde en så anderledes kultur inden for samme by.

Marsmænd og æsler

Dagen efter var der programsat besøg i endnu et hinduistisk tempel, det prægtige Swaminarayan Mandir i nordvest-London. I et blegt og gråt kvarter tordnede et enormt klassisk udseende tempel sig op, bygget i dyrt marmor med de mest detaljerede udskæringer, både indvendigt og udvendigt, gloriøst og overvældende. Swaminarayan-forgreningen er historisk mere moderne funderet, og templet vil gerne fremstå som det mest betydningsfulde i London, hvorfor de også har haft besøg af flere prominente navne.

Det har skabt en del diskussion i de mere traditionelle hinduistiske miljøer. Tilbage i London centrum besøgte vi London Central Mosque langs Regent’s Park, hvor vi

16

fik adgang til det store bederum under den gyldne kuppel, der skinnede om kap med forårssolen. En af turens mest imødesete oplevelser var lørdag formiddag, da gruppen af videbegærlige religionsstuderende skulle besøge det kontroversielle Scientologys hovedkvarter i det dyre Blackfriars-område nær London Bridge. Scientology er for de fleste bedst kendt for Tom Cruises hoppen rundt i Oprah Winfreys sofa, så vi stod og ventede spændt på at blive lukket ind uden for den dyre adresse. Efter at vi blev præsenteret for overvældende mange film om stifteren L. Ron Hubbard og hans virke, fik vi en tur rundt i den seks etagers store bygning. Her så vi, hvordan man blev ”clearet”, både fysisk ved detoxing og gennem samtaleterapi – dianetikken. Derudover var der en bogbutik med hele kartoteket af Hubbards sci-fi-lignende bøger. Da det blev tid til spørgsmål, sad de studerende med fråde om munden, klar til at spørge om alt fra lægedoneret psykofarmaka til bevægelsens bagvedliggende alien-mytologi og E-Meter-måleinstrumentet. Svarene lå godt gemt bag jokes og talspersonens teatralske fremstillinger af bevægelsens gode intentioner, så vi gik derfra stadig en smule sultne og diskuterede videre, hvordan Scientology bedre kunne forstås som et omfattende terapiprogram. Søndag var sidste fælles dag, inden programmet officielt var slut og folk enten skulle hjem til Aarhus eller fortsætte påskeferien i den store stad. Samtidig var det Palmesøndag og derfor nærliggende at gå til søndagsgudstjeneste i St James’ Church ved Piccadilly. Her blev vi mødt af et æsel og palmeblade, og straks var vi inddraget i et større optog rundt om kirken. Gudstjenesten var i stor grad bundet på en klassisk Durkheimsk tanke om religion som fællesskabsorienteret. Lidelseshistorien blev opført ved et let-øvet skuespil, vi hilste på folkene omkring os på rækkerne, nadveren blev delt ud stående omkring alteret og mikrofonen blev til sidst stillet frem til offentlige bemærkninger for lokalsamfundet.

Derfor studerer man!

Ør i hovedet af indtryk er vi nu vendt tilbage til den dag-lige trommerum på universitetet. Har det været en spæ-ndende tur? I allerhøjeste grad! Vi har først og fremmest fagligt mødt alle de ritualer, tekster og kulturer, vi til dag-ligt blot læser om. Vi har stået på egne ben, lavet selvstændigt feltarbejde undervejs og haft frihed til at udforme vores projekter alt efter interesse. På den måde har det været en enorm lærerig og givende oplevelse, der har vist, hvor sundt det er at få brugt de faglige redskaber i praksis. Hvis de økonomiske midler var til det, burde en sådan tur være obligatorisk for alle religionsfagsstuderende. Vi har været overraskede, inspirerede og nysgerrige på tværs af hovedfag og sidefag, men også fået brudt fordomme ned og mødt gæstfrihed overalt. Vi har oplevet, hvordan det er at være på udebane på helt fremmede steder, og ikke mindst hvor vigtigt det er, at kulturer på tværs kan tage imod hinanden og omverdenen med åbne arme, trods religiøse forskelligheder.

Foto: garryknight

Vestergade 49 –8000 Aarhus C www.labtech.dk

Tag godt imod de lattermilde intellektuelle grønlandske studerende - En specialeberetning Fagligt svage, omsorgssvigtede, alkoholiserede små mennesker på overførselsindkomst. Der findes mange fordomme om grønlændere i Danmark – og der findes historier, som bekræfter disse stereotyper. Men ser man på de grønlandske studerende i dag, så vil der stik imod disse stereotyper tegne sig et billede af en gruppe unge, ihærdige og taknemmelige studerende, som sætter meget på spil for at omstille sig til et studieliv i Danmark, og som samtidig hver dag må kæmpe for at blive anerkendt af danskerne Line Langholm Larsen

Den komplekse frafaldsårsag

Jeg har beskæftiget mig med dette emne i mit kandidatspeciale på uddannelsen Pædagogisk Sociologi på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Specialet er lavet på baggrund af feltstudier i Aarhus og i Nuuk, hvor jeg har interviewet en række nuværende grønlandske studerende, men også studerende som har måttet opgive deres studier, og som enten har prøvet lykken på et nyt studie, eller som helt har opgivet studielivet i Danmark og i stedet er taget tilbage til Grønland med et nederlag i kufferten. Disse studieskift udgør en del af frafaldsstatistikken, som ser meget dyster ud. Faktisk har flere end hver tredje grønlandske studerende i Danmark måttet afbryde et studie af forskellige årsager. Udover de studerende har jeg inddraget perspektiver fra studievejledere fra diverse uddannelsesinstitutioner i Grønland, Departementchefen på området, samt vejledere på Aarhus Universitetet og i det Grønlandske Hus i Aarhus i mit speciale. Det har for mig været en nødvendighed for at få det ønskede nuancerede billede af, hvilke udfordringer de grønlandske studer-

18

ende står over for både før og under deres uddannelse i Danmark. Det viste sig at være en bred palet af forhold, som gør livet som grønlandsk studerende i Danmark udfordrende. Både uddannelsesmæssige, kulturelle, sociale og personlige udfordringer kan være faktorer, der påvirker

“Flere end hver tredje grønlandske studerende i Danmark måttet afbryde et studie af forskellige årsager” chancen for, om den enkelte studerende gennemfører sit studie, eller som så mange af deres landsmænd må vende tilbage til familien i Grønland uden en færdiggjort uddannelse. De uddannelsesmæssige og personlige udfordringer griber tilbage til tiden før ankomsten til Kastrup i det prangende røde Air Greenland fly. Samtidig er forskellen på den kultur og sociale mentalitet, som de er opdraget i,

Foto: gl_flag

så fjern fra den danske kultur, de lander i, og derfor kan udfordringer, som at vænne sig til det danske klima, den danske humor og de uskrevne regler, udgøre en faktor, som kan udvikle sig til frafald, idet mange faktorer ofte påvirker og forstærker hinanden.

Nationalfølelse og national stolthed

Stoltheden over at være blandt de studenter fra Grønland, som rejser til Danmark for at tage en videregående uddannelse, er ikke til at overse. Det handler ikke om at imponere sine forældre eller resten af bygdens indbyggere - jo det gør det måske også - men først og fremmest handler det om at kunne opnå følelsen af, at man giver noget tilbage til det grønlandske samfund, som har bragt én dertil, hvor de unge hidtil er nået. De grønlandske studerende tydeliggør, at ansvaret for, at deres samfund kan forblive selvstændigt og fortsat udvikle sig til at blive mere og mere independent, ligger hos hvert enkelt grønlandske individ og særligt hos ungdommen. ”Vi er ikke alle sammen gode til det hele, men der er noget som vi alle

sammen er gode til. Det handler om at finde ud af, hvad det er, og så følge denne retning,” udtaler en studerende.

Samme ideologi hører jeg fra politisk side. Samfundet er for længst gået fra at være et fangersamfund, og den brede befolkning er i dag overbeviste om, at uddannelse er vejen frem, og ønsket er, at flere akademiske stillinger besættes af grønlandske medarbejdere – og målet er selvstændighed.

“Det viste sig at være en bred palet af forhold, som gør livet som grønlandsk studerende i Danmark udfordrende” Den pinlige danske intolerance

Studiestarten på et universitet er noget af en mundfuld for enhver studerende. Selvdisciplinen, undervisningsformen, det høje faglige niveau og det akademiske sprog er udfordringer, der er til at tage og føle på. Men for de

19

Foto: greenland_com

grønlandske studerende kan der tilføjes udfordringer som at leve et ungdomsliv langt væk fra familien og at vænne sig til den opsøgende informationssøgning, som er ny for

“Den afgørende årsag er pinligt nok for os danskere, at de møder en dansk befolkning, som har en fordomsfuld indgangsvinkel og attitude over for dem” de fleste og ikke mindst vænne sig til den danske studiementalitet, hvor der er faglige diskussioner på holdet – som ikke betyder, man er uvenner – og hvor dominerende og engagerede danske studerende ikke giver meget plads til de afventende og tilbageholdende grønlandske studerende. Heldigvis overkommer langt de fleste studerende alle disse udfordringer med støtte fra uddannelsesvejlederne i De Grønlandske Huse, mentorerne på studierne og ikke mindst hinanden. Faktisk klager ingen af de grønlandske studerende, som jeg har mødt over disse udfordringer. De har jo selv valgt at studere her, som de siger. Godt nok er det studierne i Norden, de kan få stu-

diestøtte til før studier andre steder i verden, og godt nok sætter de studerende også fokus på, at den faglighed og vejledning de har modtaget i Grønland, kunne have været bedre, men det er ikke faktorer, som de selv ser som afgørende for, om de gennemfører deres uddannelse. Nej, den afgørende årsag er pinligt nok for os danskere, at de møder en dansk befolkning, som har en fordomsfuld indgangsvinkel og attitude over for dem. De grønlandske studerende er bevidste om, at ironi kan forekomme, og at det sikkert bare er en kejtet måde at henvende sig på, men det er faktisk den udfordring, der fremlægges som den største, og som ofte kan medføre en usikkerhed, der afspejles i deres faglighed og deres selvtillid. Følgerne kan være fatale for den enkelte studerende og samtidig også for det grønlandske samfunds fremtid. For mister de lysten til at være deltagende i undervisningen, at byde ind i gruppearbejdet, samt at deltage i studiemiljøet og danne relationer til de danske studerende, så er oddsene for gennemførelse af uddannelsen ikke gode og ligeledes heller ikke sandsynligheden for en vellykket social integration i Danmark. Integration handler nemlig om inklusion, og for at inklusion kan lykkes, må der gøres en indsats fra begge parter – altså både de grønlandske og de danske studerende.

Foto: nick_russill

De fleksible, lattermilde og ihærdige studerende

Kunne vi som studerende i Danmark ændre vores måde at modtage de grønlandske medstuderende på, kunne det altså på flere niveauer få afgørende betydning for de grønlandske studerendes gennemførelse af studierne.

Men det er ingen hemmelighed, at de grønlandske studerende er anderledes end danske studerende. Se blot på de førnævnte udfordringer, som danske studerende undgår,

“I stedet karakteriseres grønlandske studerende ofte ved at være ihærdige studerende, som kæmper for at gennemføre et studie, så de stolte kan vende hjem til Grønland som akademisk uddannede” men se også på alt det, vi danskere vil kunne lære af de grønlandske studerende. I Grønland er det ikke nødvendigt at planlægge en fest eller fællesspisning for klassen en måned ud i fremtiden, for i Grønland gør man, hvad

22

man har lyst til, når man vågner op den pågældende dag.

Derfor er det aldrig svært at stable et arrangement på benene eller spontant invitere en grønlandsk studerende med til aftenens koncert. Og lige så spontane er mange grønlændere i deres glædesudbrud eller undren. Der er ingen grund til at pakke noget ind, og det er så befriende en egenskab at være i selskab med. Der er sjældent langt mellem glædesudbrud og en smittende latter. Til gengæld viser grønlændere i mindre grad end danskere deres utilfredshed. De føler sig derimod privilegerede over at få mulighed for at tage en uddannelse. Derfor bidrager de sjældent med klagesange eller ukonstruktiv kritik. I stedet karakteriseres grønlandske studerende ofte ved at være ihærdige studerende, som kæmper for at gennemføre et studie, så de stolte kan vende hjem til Grønland som akademisk uddannede og dermed være med til at bidrage med en kompetenceprofil, der ikke kun er minded på opgaverne, men som samtidig har fundament i en grønlandsk mentalitet med det indgående kendskab til den grønlandske kultur og historie, som mistes, når der som nu ofte ansættes danske medarbejdere i op til 90 % af de akademiske stillinger i det dog mere og mere selvstændige grønlandske samfund.

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

Billeder der taler Bettina Gade Pedersen

Politisk debat på

Facebook – brugbart eller bras?

Tidligere, når vi ønskede at debattere politik, gik vi til vælgermøder, tog ned på byens kaffesalon eller skrev et læserbrev til avisen. Det har ændret sig. Selvom en stadig vigtig del af samfundsdebatten foregår i de trykte mediers spalter, er Facebook gået hen og blevet vores tids forsamlingshus, hvor vi blandt andet følger, liker og kommenterer på politikernes statusopdateringer. En bekvem, inddragende og demokratisk udvikling lader det til. Spørgsmålet er bare, om du og jeg, vi studerende – ja, os alle – overhovedet kan bruge Facebook til et konstruktivt, politisk mødested, når skærmen imellem os ofte indbyder til kold og usympatisk kommunikation? Delfinen har søgt et svar Kristoffer Dahl Sørensen

En bekymring for statsministeren

Forestil dig, at du sidder derhjemme og giver din politiske mening til kende i en statusopdatering. Næste morgen tjekker du Facebook og opdager, at din kommentar fra i går har fået hundrede – ja måske ligefrem tusindvis af likes og positive kommentarer. Dette vil sikkert gøre dig glad, men hvis de mange likes og venlige ord blev erstattet med ”din kost”, ”føj for satan”, ”store nar”, ”tumpe” og ”fjols”, ville humøret nok dale en del. Kontrasten mellem det gode og det grove sprogbrug er en realitet, som mange danske politikere møder, når de ytrer sig i vor tids online

“Når du bliver vred, kan du føle det, og det du føler er, at kamphormoner flyder fra dine kirtler og ud i blodet. Når det sker, forandrer din psyke sig” folkeforsamling, Facebook. Og de hårde gloser, der i øvrigt er taget fra kommentarspor fra politiske debatter på Facebook, udspiller sig både fra brugerne til politikerne og internt mellem brugerne. Den skarpe tone fik statsminister Helle Thorning-Smidt (S) til at adressere problemet i sin nytårstale. ”Der er grund til, at vi spørger os selv, om vi

30

er tilfredse med den form for samtale, der findes mange steder på de nye medier,” siger hun og udtrykker samtidig bekymring for, at de grove anfald kan have vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for onlinedebatten, men for den demokratiske samtale i almindelighed. ”Jeg er bekymret for, at vi som nation vænner os til, at jo mere hadefuldt vi taler om hinanden, jo større gennemslagskraft får det. Jeg er bekymret for, at vi glemmer den nødvendige respekt for det modsatte synspunkt. Og for andre mennesker,” siger hun.

Forklaring på grovhederne

Men hvorfor sker det, at kæden hopper af for nogle af os cirka tre millioner danske Facebook-brugere, når vi debatterer politik i dette online forum? Hvorfor tordner vi på tasterne? Er vi simpelthen bare mere onde, når vi sidder bag en skærm, eller er der en mere kompleks forklaring?

Internetpsykolog ved KU, Anders Colding-Jørgensen, har en række svar på, hvorfor de tilbagevendende, grove anfald opstår. ”Når du bliver vred, kan du føle det, og det du føler er, at kamphormoner flyder fra dine kirtler og ud i blodet. Når det sker, forandrer din psyke sig. Du bliver mere modig og handlekraftig, men samtidig reduceres din omtanke og tålmodighed,” siger Anders Colding-Jørgensen og fortsætter. ”Her sidder du altså i et tidsrum på et lille minut, mens du er i kamphormonernes vold. Og det

Foto: Veronica Skotte

31

er faktisk tidsnok til at scrolle ned til kommentarfeltet og skrive en kommentar, hvor din spontane vrede kommer til udtryk uden at blive standset af den omtanke, som almindeligvis redigerer dine udsagn,” siger han. Foruden at vores vrede kan udtrykkes mere spontant på nettet, påpeger Anders Colding-Jørgensen også det forhold, at medier kan anonymisere os og dermed mindske risikoen for at vores udtalelser får konsekvenser. Et andet forhold skyldes ifølge internetpsykologen, at medier som Facebook dehumaniserer os, så det rent intuitivt bliver sværere at fornemme og opfatte politikere og ligesindede brugere som ’rigtige’ mennesker, fordi der er en skærm og ofte lang afstand imellem aktørerne.

“Politik skiller vandene og kan nemt udvikle sig til en verbal slagmark, men selvom sprogbrugen indimellem er hård, og noget af debatten kan synes nytteløs, er der alligevel nogle kvaliteter ved Facebook” Politisk harme

Disse forhold ved Facebook resulterer i, at nogle af os går lige til stregen – eller endda over, fordi det simpelthen er nemmere at sige noget nedladende og usympatisk igennem en skærm, end hvis man stod ansigt til ansigt med vedkommende. Dette har tidligere skatteminister og Facebook-bruger, Jonas Dahl (SF), oplevet på hans profil. ”Man får da flere stupide kommentarer, som man bare må slette eller lade passere videre,” siger han. Hans politiske modstykke på højrefløjen, Mette Bock (LA), kan også tale med om, at tonen på hendes Facebook-profil til tider kan være langt fra det konstruktive. ”Man kan jo tillade sig hvad som helst, og ind imellem oplever jeg nærmest destruktive indlæg. I begyndelsen smed jeg aldrig nogen ud af en debat. Nu hænder det, at jeg simpelthen siger farvel og tak, hvis tonen bliver for grov. Det meddeler jeg så i tråden, så de øvrige deltagere kan se det,” siger Mette

32

Bock og fortæller samtidig, at hun har gjort det til en vane at svare ordentlig uanset hvor provokeret, hun bliver. Den lødige, politiske debat på Facebook kan altså somme tider køre af sporet og foruden de allerede nævnte forklaringer til den grove adfærd, kommer Anders Colding-Jørgensen yderligere med en central årsag til, hvorfor netkommunikation er vanskelig. ”I samtaler reguleres og synkroniseres vi hele tiden af bittesmå justeringer i mimik eller modulation. Det er et meget fintfølende instrument, der fortæller os nøjagtigt, hvor grænsen går. Når du skriver online, får du ikke den slags signaler og dine instinkter får derfor ikke noget feedback at arbejde med,” siger han.

Han pointerer derfor vigtigheden i, at vi tænker os om og overvejer, at modtageren kan opfatte vores budskaber helt anderledes, end de er ment.

Nytter Facebook overhovedet noget?

Politik skiller vandene og kan nemt udvikle sig til en verbal slagmark, men selvom sprogbrugen indimellem er hård, og noget af debatten kan synes nyttesløs, er der alligevel nogle kvaliteter ved Facebook ifølge lektor på Medievidenskab ved AU, Jakob Linaa Jensen. Han har i over ti år studeret internettets betydning for demokratiet og den politiske debat og medgiver, at Facebook, i hvert fald potentielt, har nogle muligheder. ”Det store potentiale for sociale netværks og sociale medier er muligheden for at forbinde folk på kryds og tværs – alle kan sige noget og deltage,” siger Jakob Linaa Jensen. Men en ting er potentialet, en anden ting er virkeligheden, og der ser Jakob Linaa Jensen noget anderledes på Facebooks funktion i forhold til at skabe en konstruktiv, politisk samfundsdebat. ”Der kan godt være elementer af god debat på Facebook, men problemet er, at det bliver en meget spredt, afgrænset og fragmenteret offentlighed derinde, fordi folk helst vil diskutere med ligesindede og ikke søger det modstridende argument. Der kan godt være gode deloffentligheder, men som samlende fænomen er Facebook alt for fragmentarisk og rodet,” siger Jakob Linaa Jensen og fortsætter: ”Nyheder, sport, underholdning, det hele blandes, og vi kan ikke overskue og navigere i det. Det

8

Studenterhus AARHUS EVENTS

DANCE FEVER - PARTY!

8

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG betyder, at øer af fornuftig samtale drukner i et hav af støj derinde,” siger han og pointerer derfor, at der, foruden de psykologiske forklaringer på folks til tider dårlige adfærd, også er nogle mediemæssige faktorer der gør, at Facebook fejler som lødig debatkanal. ”Jeg havde høje forhåbninger

“Der kan godt være elementer af god debat på Facebook, men problemet er, at det bliver en meget spredt, afgrænset og fragmenteret offentlighed derinde”

for debatten på Facebook, men debatten derinde er jo for det meste en skraldespand, og i demokratisk øjemed er mine forhåbninger til Facebook mindsket kraftigt.

Hovedkonklusionen er, at alle idealerne og potentialerne er der, men de bliver ikke udnyttet ordentligt,” siger Jakob Linaa Jensen. Jonas Dahl ser også visse begrænsninger i mediet og bruger i dag mere Twitter til at debattere politik online. Mette Bock mener også, at det er meget blandet, om debatten er konstruktiv. Alligevel vil hun ikke afskrive Facebook som en fornuftig politisk debatkanal. ”Man kan hurtigt afvise Facebook som et ordentligt debatforum, men jeg får faktisk også konstruktive og oplysende tråde sat i gang og samtidig er det jo en meget direkte måde for folk at få kontakt til politikerne på,” siger Mette Bock.

Der følger et ansvar

Netop den mere direkte kontakt, der kan etableres mellem de cirka tre millioner danske Facebook-brugere og 90 % af de danske politikere, der har en Facebook-profil, ser Jakob Linaa Jensen trods alt også som et positivt aspekt ved mediet. For selvom han holder på, at det nu ti år gamle sociale mødested rummer nogle skuffelser, så ødelægger Facebook trods alt ikke den politiske debat. ”En af Facebooks styrker er faktisk, at der etableres en direkte, mere umiddelbar kontakt mellem vælgere og politikere. De sociale medier har en meget mere nutidssvarende model for interaktion,” siger Jakob Linaa Jensen, men forstår samtidig også, at mange moderate brugere bliver demotiveret af den lave tone, så det ender med, at de slet ikke gider at debattere. Derfor mener medieforskeren, at de nye interaktionsmuligheder, som Facebook faciliteter, også er forbundet med et ansvar. ”Mulighederne for en langt mere konstruktiv, egalitær og uhierarkisk debat, hvor alle kan komme til orde, skal udnyttes meget bedre. Det påhviler os alle sammen at bruge muligheden for at debattere konstruktivt. Især nu, hvor de politiske partier langt hen ad vejen blokerer for fornuftige samfundsmæssige løsninger, fordi de kun tænker taktik og valgkamp,” siger han. Så når du befinder dig blandt onlinediskussionernes kamphaner så overvej, hvilken slags ammunition du skal skyde med – dette vil forhåbentligt øge overlevelseschancerne for Face-book og nettet i sin helhed som et konstruktiv, lødigt og godt debatforum.

FORFATTERAFTEN:

Anne Lise Marstrand-jørgensen DØR: KL. 19.30 GRATIS ADGANG

MAJ 06 TIRS 08 TORS

KAPSEJLADS AFTERPARTY

09 FRE

SECONDHAND BAZAR

10 LØR

EUROVISION SONG CONTEST ‘14

10 LØR

- det uofficielle afterparty DØR: KL. 18.00 PRIS: 10/30 (MEDLEM/ALM) GØR ET KUP! DØR: KL. 12.00 GRATIS ADGANG Se det internationale MGP på storskærm DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

PUB QUIZ

- danmarks måske sværeste DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

TOGA PARTY

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

NILS MALMROS DEL 3 SORG OG GLÆDE

12 MAN

13 TIRS 15 TORS

nils malmros fortæller selv!

DØR: KL. 19.00 FORSALG: 50/65 (MEDLEM/ALM)

COMEDY ZOO ON TOUR

THOMAS HARTMANN + ANDERS FJELSTED + MORTEN WICHMANN

17 LØR

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 90/130 (MEDLEM/ALM)

DAWN OF DEMISE + CORPUS MORTALE + FEROCITY + DEUS OTIOSUS

22 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

CHAMPIONS LEAGUE FINALEN

24 LØR

SANKTHANSAFTEN

23 JUNI

Se finalen på storskærm i Stakladen SE MERE PÅ WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK Bålhygge og fest i uniparken sammen med Eforen.

SE MERE PÅ WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

Mark Aarøe Nissen er til gallaen efter VM i hukommelse, hvor han fik overrakt et diplom for, at Danmark var repræsenteret i selskab med Dominic O’ Brien (til venstre) der er tidligere ottedobbelt verdensmester, og guruen Tony Buzan (til højre), der blandt andet er manden bag mindmap-teknikken

STORMESTEREN 25-årige Mark Aarøe Nissen er ikke blot universitetsstuderende i matematik og statistik. For ham smelter følelser og tal sammen - en egenskab, der gør ham i stand til at huske endeløse rækker af cifre.

Denne usædvanlig stærke hukommelse har flere gange bragt ham til verdensmesterskaberne i memorering sidst i England, hvor Zetland fulgte ham på tæt hold Mona Møller Sørensen

Livslang passion

En vigtig del af livet er det at kunne huske. Ikke blot i de intense sidste uger inden en afgørende eksamen, men også i det daglige liv spiller hukommelsen og vores evne til at kunne fokusere en ikke uvæsentlig rolle. Det føles godt, når man, trods de mentale, teknologiske puder vi omgiver os med, kan huske en mindre række af tal og cifre. En skarp hukommelse har alle dage været associeret med overblik og intelligens, og heldigvis findes der et utal af værktøjer og øvelser, hvis de små grå skal navigeres til et bedre og hurtigere samarbejde. Når dette er sagt, er der dog nogle hjerner, som lader til at have ganske særlige oplagringskapaciteter og, ikke mindst, evnen til at udnytte dem. Sådan en hjerne har Mark Aarøe Nissen.

Man bliver Stormester, hvis man opfylder disse tre betingelser; at huske rækkefølgen på 1.000 tilfældige cifre på en time, at huske ti pakker spillekort på en time og at kunne huske en pakke spillekort på under to minutter” ”Jeg har været i kontakt med en dansk-amerikansk hjerneforsker Berit Brogaard, hvor jeg tog flere forskellige test. Hun mener, at jeg har synæstesi. Det går kort sagt ud på, at man har bestemte sanser og følelser for tal

34

for eksempel, hvilket jeg i høj grad har,” fortæller Mark om hans særlige hukommelse. At træne memorering har aldrig været fremmed for ham. Hele livet har han været god til, at huske ting han fandt interessante. ”Jeg har altid interesseret mig for mentale discipliner som matematik.

Meget af min barndom gik med det. Da jeg hørte om ‘hukommelsen-miljøet’, blev jeg meget fascineret, og jeg begyndte straks at undersøge det.” Hukommelsesmiljøet åbnede hans øjne, og gjorde det muligt for ham at konkurrere mod ligesindede og dele passionen for tal med folk fra hele verden. Mark har konkurreret i hukommelsesdiscipliner siden han var 19, og blandt andet deltaget i verdensmesterskaberne i 2012 og det engelske mesterskab i Cambridge i 2013. Det hidtidige højdepunkt blev nået i december ved det seneste World Memory Championships, hvor han opnåede titlen ‘stormester’. ”Man bliver Stormester, hvis man opfylder disse tre betingelser; at huske rækkefølgen på 1.000 tilfældige cifre på en time, at huske ti pakker spillekort på en time og at kunne huske en pakke spillekort på under to minutter,” fortæller Mark.

Verdensmesterskabet var en kæmpe oplevelse for Mark, og desuden også et stort tilløbsstykke for nationale og internationale medier. Journalisterne Troels Donnerborg og Jesper Gaarskjær fra medievirksomheden Zetland fulgte Mark under hele konkurrencen i London, og det er der kommet singlen Manden der kan huske alt ud af. ”Det var sjovt at deltage til mesterskabet. Man får venner for resten af livet, og det er spændende at tale med folk fra andre lande. Der var 100 deltagere fra 33 forskellige lande til

Foto: Djangopress

VM i 2013,” fortæller han om mesterskabet sidste vinter.

Som at lære at cykle

Modsat mange andre kundskaber, som kun bevares skarpe gennem timevis af vedligeholdende træning, adskiller de mentale discipliner sig markant, når det kommer til forberedelse. Mark træner kun i specifikke discipliner op til en konkurrence, ellers træner han aldrig. Det er ikke nødvendigt. ”Når først man mestrer sin hukommelse, så behøver man egentlig ikke at holde sin træning ved lige det er en vigtig bemærkning. Ligesom når man har lært at cykle, jamen så kan man også gøre det resten af livet uden at træne det. Det adskiller sig dermed fra andre fysiske

“Der er faktisk ingen rigtige ulemper ved at have en trænet hukommelse.

Det beriger ens liv markant” sportsgrene som fodbold - en fodboldspiller skal holde sin krop og træning ved lige,” uddyber han. Det usædvanlige talent for at memorere er ikke noget Mark ynder at tale så meget om, men det er dog alligevel noget, der gør folk nysgerrige. ”Folk synes det er imponerende, men også en lille smule mærkeligt, at jeg kan huske så meget,” lyder det fra den kandidatstuderende. Mark har allerede en bachelor i Matematik, og vil til sommer afslutte sin kandidat i Statistik ved Aarhus Universitet. Han er i gang

med sit speciale, og oplever det at have en skarpsleben hukommelse som en klar styrke og gevinst på mange områder. ”Der er faktisk ingen rigtige ulemper ved at have en trænet hukommelse. Det beriger ens liv markant, at man har en god hukommelse, og man kan bruge det til sit studie, når man skal huske bestemte ting,” siger han.

Mange studerende savner sikkert gode råd til, hvordan taltunge og læsesvære tekster kan lagres sikkert og nemt på den indre harddisk. Marks primære råd til studerende, der gerne vil blive bedre til at huske, er ganske simpelt og ligetil. Koncentration er alfa-omega ifølge stormesteren. ”Det er vigtigt at være koncentreret og opmærksom. Hvis man ikke er opmærksom, er det umuligt at indlære og tilegne sig information ordentligt.”

Mediebevågenhed

Udover at deltage ved diverse mesterskaber og konkurrencer i hukommelse, så er Mark Aarøe Nissen også foredragsholder og desuden i gang med at skrive en bog for Gyldendal om talentet for at huske. Blandt andet i kraft af titlen som danmarksmester i at huske pi med de første 22.544 cifre af tallet er Mark gennem de seneste år blevet interviewet af et hav af danske medier. Som tidligere nævnt er sidste skud på stammen singlen fra Zetland, der fokuserer på hans deltagelsen ved VM i hukommelse i 2013. Manden der kan huske alt kom på gaden i februar, og kan findes på www.zetland.dk.

35

EN FORÅRSDAG PÅ

VÆDDELØBSBANEN Hvis man tror, at hestevæddeløb udelukkende er for cigarrygende Sorteper-typer, tager man fejl. Sporten har noget nostalgisk over sig. På Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus mødes høj og lav, ung og gammel om den fælles passion: Hestene og væddemålene. Delfinens fotograf og skribent var med i stalden og på sidelinjen, da den anden løbsdag i sæsonen blev afholdt Kristian Vessø Jensen

Cecilia Dybris Marini

Ind i en anden verden

Det var næsten kun ’Fru Sallings’ sorte, skinnende Audi, der afslørede, at man ikke var rejst 15 år tilbage i tiden.

Duften af hest og hø, galopkringlen og et genhør med Rollo & Kings ”Ved du hvad hun sagde?” trak ens mentale bevidsthed ind i en anden virkelighed, hvor Facebook, smartphones og andet forstyrrende krims krams syntes langt væk. Den velhavende enke, som hedder Karin til fornavn og som fik sit efternavn, da hun giftede sig med grundlæggeren af stormagasinet Salling, Herman Salling, havde diskret parkeret ved siden af alle de andre biler til højre for tribunerne med fronten vendt mod den over 80 år gamle væddeløbsbane. Efter sigende nød hun eftermiddagen fra Restaurant Derbys panoramaudsigt i selskab med sine veninder.

Family buisness

Opvarmningsløbene var i gang og en anden, knapt så bemidlet spiller, Ole Laursen, tjekkede hestene ud fra sin plads på bænken uden for Galopbaren. Over for ham sad broderen Jens Laursen, og gjorde det samme. Begge var de tidligere travkuske på amatørbasis, og begge befandt sig tydeligvist bedst med en cigaret mellem fingrene.

Konen Sanne og kæresten Anette sad på hver sin side af

36

dem. Bordet var tapetseret i løbsprogrammer og Dantoto kuponer. Den formelle tone blev hurtigt skrottet, da de tre andre præsenterede Sanne som deres værge: ”Hun sørger for, at vi kommer hjem igen.” Eller noget i den stil lød det. Og det blev ikke bedre, da Ole, som er forhenværende slagter, stolt meddelte bordet, at han var lavet på et høloft en gang tilbage i tidernes morgen. ”Hvis vejret er

“Duften af hest og hø, galopkringlen og et genhør med Rollo & Kings ”Ved du hvad hun sagde?” trak ens mentale bevidsthed ind i en anden virkelighed” til det, sidder vi herude. Vi er her for at spille, for at mærke stemningen og så for at se Jens og Oles nevø Emil køre,” svarede ’værgen’ Sanne mere fornuftigt til spørgsmålet om, hvorfor de kom på væddeløbsbanen. Kort efter kom Emils mor Jane til, som altså er søster til Ole og Jens og lidt efter faderen Tony. Nevøen og sønnen Emil D. Mæhlisen hører til den nye generation af travkuske. Han er snart udlært vvs’er og kan ikke leve fuldt ud af sporten endnu. Men han er godt på vej. I skrivende stund fører

han konkurrencen ’Sigter mod Stjernerne’ for unge kuske.

Han var i med søndagens løb nummer 2 med hesten Catchdriver. Ved bordet begyndte Jane straks at fortælle om femcifrede gevinster hevet hjem på væddemål. Og i et fortroligt øjeblik løftede den erfarne spiller, Jens, lidt af sløret for, hvad han kigger efter: ”Der er flere ting: Hvordan hestene har klaret sig i de tidligere løb. Hvordan de går under opvarmningen. Banen her i Aarhus er speciel, fordi det er den eneste bane i Danmark, hvor man

løber højre om og det giver de heste som træner her til dagligt en lille fordel.”

Hestene er vanedyr

En af dem som har trænet på Jydsk Væddeløbsbane i mange år er Birger Jørgensen. Den garvede travtræners hus med dertil hørende stald og træningsbane ligger i udkanten af Tranbjerg, 15 minutters kørsel fra væddeløbsbanen. Han er også kusk, og resultaterne taler for sig selv.

37

Birger vandt i 2009, som den første dansker nogensinde, verdensmesterskabet for travkuske, og han har gennem sin lange karriere kørt over 7.000 sejre hjem i ind- og udland. ”Heste er i og for sig ikke noget særlig klogt dyr, men det er et vanedyr,” fortalte han nogle dage inden løbsdagen, mens vi stod og så på hesten Toke. ”Ligesom med hunde tager de vældigt godt imod gentagelser. Travtræning er gentagelse på gentagelse på gentagelse. Det er den eneste måde hestene kan forstå, hvad man vil have dem

38

til at gøre. Du kan ikke kommunikere med dem på andre måder. Derfor er det en lang proces, og det kræver mindst et års træning, inden der overhovedet er en chance for at se dem på væddeløbsbanen.”

Hvad gør man for at undgå at hesten slår i galop? ”Det er en jo helt videnskab. Men en af mulighederne er at finde den rigtige tyngde og vægt på hesteskoene. Nogle heste har brug for en tung belastning på forbenene, før

de finder det naturligt at trave. Det er enormt arbejde at finde den balance, for somme tider er man nede i, at det er 100 gram, som afgør, om den holder rytmen i travet eller galoperer.” Derudover stopper kuskene hestenes ører til med vat under løbene for at hæmme deres hørelse og derved gøre dem mere rolige. Mange af kuskene binder snore i vatstykkerne, som de kan hive ud, når hestene skal yde det maksimale på de sidste hundreder meter mod mål.

møre. Catchdriver er en stærk hest,” fortalte Emil, da det lykkedes at fange ham i stalden efter løbet. Han havde stadig mærker i ansigt efter kørebrillerne og hesten stod blank af sved i folden med kappe over sig. ”Jeg har haft den i en fire måneders tid. Den skal helst have frit spor, så den virkelig kan komme i bund i lungerne.” Catchdriver har en fransk far. De franske heste er kendte for at være robuste og stærke, så potentialet er der. Det viste sig da også, at Emil og Catchdriver vandt halvanden uge efter.

“... da Ole, som er forhenværende slagter, stolt meddelte bordet, at han var lavet på et høloft en gang tilbage i tidernes morgen”

På tværs af generationer

I det hele taget udspillede livet omkring væddeløbsbanen sig på kryds og tværs af generationer. Birger Jørgensen blev nummer fire i løb nummer 2 og måtte altså se sig slået af sin yngre travkollega Emil. Og ved siden af ’Fru Sallings’ Audi sad ægteparret Lizzy og Tage i en ældre Volvo og fulgte løbene. De to originaler blev landskendte, da TV-2 installerede et kamera i bilen under optagelserne til serien ’Strigler og Børster’ om dansk hestesport sidst i 90érne.

Her fulgte man blandt andet ægteparrets første besøg på McDrive, hvor Tage efter at have sat tænderne i en hamburger afsagde dommen i tung østjysk dialekt: ”Ja, a bryder ma æ om’it.” Eller nede på bænkene foran målstregen, hvor Joachim, Kathrine og Brian sad og nød forårsluften. ”Det er et godt sted og pleje sine tømmermænd,” smilte Joachim, som lige var blevet færdig med sin kandidat fra Handelshøjskolen. Katrine, der var uddannet grafisk designer, og Brian, cand.merc’er, sagde: ”Vi spiller på hestene med de sjoveste navne og største odds,” imens de lo.

Der var nok at vælge mellem: Skovtrolden, Temptation Queen og Ride me Svimmel var bare nogle af dem.

Emil og Catchdriver

Med denne viden i baghovedet var det fascinerende, at se hestene starte til løb nummer 2 med Emil og Catchdriver som det spændene element. Makkerparret kæmpede mod ti andre heste og kuske om førstepræmien på 7.500 kroner. Birger Jørgensen deltog også med hesten Ping Pong Attack. Distancen var 1.800 meter, hvilket er knap to omgange på banens jord og stenmel. Det var også en oplevelse at mærke, hvordan de to brødre Ole og Jens blev sværere og sværere at komme i kontakt med, jo nærmere hestene kom målstregen. De forsvandt så at sige ind i løbet. På tilskuerrækkerne mærkede man suset fra hestene, og man kunne høre kuskene råbe af hestene og af hinanden. ”Kom så, Emil,” råbte mor Jane flere gange, men desværre blev det kun til en tredjeplads. ”Taktikken var at køre dem

TA’ET PUSTERUM FRA STUDIERNE

PAUSE

II

TA’ PÅ U L D U M H Ø J S KO L E M E D S T U D I E R A B AT

U L D U M H Ø J S KO L E

WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK

Hver måned udvælger Delfinens anmeldere aktuelle og uaktuelle udgivelser på tværs af platforme og medier. I denne måned har Stine Liberty Svenningsen taget fat i filmen The Secret Life of Walter Mitty, mens Daniel B. Hakimi både står for den musikalske og spilfokuserede anmeldelse af henholdsvis Recto-Verso og Dark Souls II

Zaz – Recto-Verso Cd/LP: Ude nu

Foto: Play On

Man siger, at musik er et sprog, som alle forstår, og ingen beviser det bedre end ZAZ. Hendes nye album Recto-Verso er en begavet, charmerende og (frem for alt!) fornøjelig tur igennem bløde toner og jazzet stemning. Der er pop, jazz og soul, og på grund af hendes meget karakteristiske stemme går det hele op i en højere enhed. Det er ren musik, ikke skrevet med majoriteten for øje, men skrevet fordi, ZAZ elsker det, hun laver. Hun bliver ofte sammenlignet med en ung Edith Piaf, og det er bestemt ikke noget at skamme sig over. Hvis du vil have et uredigeret, kompromisløst album med personlighed og sjæl, så er ZAZ din tid værd.

Dark Souls II

Ps3/Xbox360: Ude nu

Foto: From Software

Det er ikke lang tid siden, at Dark souls 1 blev anmeldt her i bladet. Allerede nu er 2’eren på trapperne. For fans af det første souls-spil er der kun én ting at sige: Køb det! For dem, der ikke har spillet det første spil, eller for dem, der syntes, at det var lige lovligt svært, er der gode nyheder.

I denne omgang er det ikke som at løbe ind i en mur, når man starter spillet. Du bliver guidet igennem en introduktion med en markant bedre tutorial til universet og får så den besked, at du

skal ud og høste fire ”ancient souls”. Dermed er startskuddet gået til endnu en omgang eventyr med endnu flere skjulte skatte, vildere modstandere og et brutalt kampsystem. Det er stadig Dark Souls, som man kender det. Du kommer til at dø om og om igen, men det har altid været charmen ved spillet. Sværhedsgraden er i denne omgang skruet et blus ned, men at sige det ikke er en udfordring, er ganske enkelt umuligt. Grafisk er det meget blandet, for hvor den grafiske motor rent teknisk ikke er synderligt imponerende, så er miljøet, modstanderne, arkitektonisk design og art direction generelt rigtig flot og gennemført.

Foto: craigCloutier

The Secret Life of Walter Mitty DVD/BLU-RAY

Hvad venter du på?

Walter Mitty er en ordinær mand – måske en lidt for ordinær én af slagsen. Han arbejder på blad-magasingiganten Life i New York, hvor han har den ikke særligt velsete tjans at klippe og klistre i de mange filmruller, som fotograferne bringer ind til bladets forside. Walters temmeligt trivielle hverdag gør, at han konstant går ind i sig selv og drømmer sig væk til heroiske situationer, hvor han er helten, der gør dagens gode gerning – selvfølgelig for at imponere den smukke kvinde på arbejdet, som han

“Med Ben Stiller i hovedrollen både foran og bag kameraet kunne man måske forvente en ’falden på halen’ komedie uden et særligt dybdegående indhold, men de humoristiske passager er i stedet originale” tydeligvis er forelsket i, men som han ikke har modet til at forfølge. Han forestiller sig alle mulige scenarier, hvor han fremstår som den eventyrlystne og modige mand, hun tydeligvis ønsker, men som Walter bare ikke er. Men da forsidebilledet til den sidste udgave af Life pludselig forsvinder, og Walters og hans kollegers job på magasinet trues, fatter Walter mod og hopper på et fly i en heftig søgen efter det manglende billede. Det bringer ham til nogle af verdens fjerneste egne, hvor han kæmper mod en haj i det iskolde hav omkring Grønland og bestiger et bjerg i Himalaya.

Walter Mitty er ikke længere kedelig.

Foto: Twentieth Century Fox Film Corporation

”Carpe diem” med et twist Historier om at ’gribe dagen’ og mottoet ’at rejse er at leve’ er efterhånden blevet afprøvet på alle ledder og kanter. De kan derfor virke som træge gengangere med de samme, gamle klichéer som mantra på trods af sandheden i dem. Alligevel formår The Secret Life of Walter Mitty at undgå dette ved at gøre filmen visuelt smuk: Walter lander på Island, cykler rundt på fjeldene og undgår kun lige et vulkanudbrud; og langt fra klichéfyldt med den lidt skæve musik, de humoristiske indslag og originale karakterer. Med Ben Stiller i hovedrollen både foran og bag kame-raet kunne man måske forvente en ’falden på halen’ komedie uden et særligt dybdegående indhold, men de humoristiske passager er i stedet originale og faktisk hylende morsomme uden at være platte. Filmen bringer også en mere alvorlig side frem, hvor man som seer vil kunne genkende sig selv i Walters forsøg på at realisere sig selv – et forsøg som starter med at være en drøm, men som pludselig bliver en realitet. Gradvist mister Walters drømme deres effekt, for når man lever livet fuldt ud, er der så nogen grund til at drømme sig væk fra det?

Aarhus Universitets-Sport Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk e-mail: aus@aus.dk

42

Amalie har tidligere læst kunsthistorie på Aarhus Universitet, og arbejder i dag som tattoovør. For hende er karate et vigtigt pusterum i hverdagen både fysisk og psykisk. ”Det betyder rigtig meget for min hverdag, at jeg får rørt mig. Når jeg hiver 3 timer ud om ugen til træning får jeg afreageret og får en bedre koncentrationsevne,” siger Amalie. I modsætning til andre sportsgrene har karate nemlig ikke kun fokus på at styrke det ydre, men også det indre. ”Der er et åndeligt aspekt i karate, som man kan tage med, hvis man har lyst til det. Jeg er stor fan af det,” siger Amalie og fortsætter. ”Det åndelige aspekt gør

S OL I D

P

R

UNIVERSITAS ARHUSIENSIS

T

UM

IN

N DI S

Karate giver både ydre og indre styrke

TIT

FU

Karate er ikke kun for dem, der er vilde med cirkelspark, som drømmer om at gøre Karatekid kunsten efter. Ikke i Universitets Shotokan Karate i hvert fald. ”Karate er mere nuanceret end som så. Det består både af pulstræning, styrke, smidighed, kamp, basisøvelser og mindfullness,” fortæller Amalie Arsinevici. Hun er instruktør og udøver hos AUS Shotokan Karate. Klubben har været en del af hendes liv, siden hun startede som 7-årig. Alligevel lægger Amalie vægt på at det aldrig er for sent at give sporten en chance. ”Man kan starte til karate på et hvilket som helst niveau. Er man ny, så tager vi udgangspunkt i det, og tilpasser karaten efter det. Man bestemmer selv, hvor meget man vil have ud af træningen.” forklarer Amalie.

IV

N

Johanne La Cour, Julie Strunge & Cæcilie Kristiansen

U

Fællesskab, selvforsvar, ydre styrke eller indre ro? Uanset hvad du søger, så finder du det alt sammen her. Mød AUS nye medlemsklub Universitets Shotokan Karate

PE

RO

Karate er andet end cirkelspark

A AR HUS

ER

SI T E T S – S

PO

at man også kan arbejde med nogle mere personlige ting som udholdenhed, smidighed og motivation til at blive bedre til karate.” Hvorvidt man har lyst til at gøre den spirituelle del af karaten til en del af sin træning, er dog fuldstændig valgfrit i Universitets Shotokan Karate. ”Man kan sagtens starte til karate og få noget ud af det, selvom man ikke er interesseret i det spirituelle. Nogle tager det som selvforsvar, andre som en kunstform, og for atter andre er det bare god motion,” forklarer Amalie.

Fællesskabet er vigtigt

Selvom klubbens medlemmer træner karate af vidt forskellige årsager, så har de alle et stærkt sammenhold til fælles, og det betyder meget. Både når de mødes en gang om måneden til en øl i Studenterhusets bar, få minutter fra træningslokalerne på Kathrinebjergskolen, og når der er fuld fokus på træningen til karatetimerne. ”Vores klub er primært henvendt til studerende, og det giver Universitets Shotokan Karate en helt særlig energi og atmosfære.

Vi har et rigtig godt sammenhold i klubben, selvom vores hverdage er vidt forskellige,” siger Amalie. Hos Universitets Shotokan Karate er der plads til alle.

Du kan læse mere om Universitets Shotokan Karate på www.wskf.dk

Studenterrådets leder

KANDIDATUDDANNELSER ER GOD LATIN Af: Allan Vesterlund Graversen Foto: Anders Trærup, AU Kommunikation

et forslag om at gøre den ellers så forhadte

I dag er kandidatuddannelsen den del

fremdriftsreform frivillig for universiteterne, ikke

af uddannelsen, hvor langt de fleste har

har fået meget opmærksomhed fra ministeren.

muligheden for at tage i praktik udenfor uni­

LEDER: Den forhenværende uddannelses­

versitetets mure. Det er på kandidaten, at der

minister Morten Østergaards omstridte ”Udvalg

I en periode var ”mere uddannelse” ellers god

i dag arbejdes særligt projektorienteret. Det er

for Kvalitet og Relevans i de Videregående

latin hos regeringen og uddannelse var ligefrem

også på kandidaten vi specialiserer os og får

Uddannelser” kom med sin første rapport lige

udnævnt til ”Danmarks vigtigste råstof”. De

mulighed for at bygge ovenpå den teoretiske

op til påske. Blandt udvalgets anbefalinger var

dage er tilsyneladende ovre, og uddannelse

viden fra bacheloruddannelsen. Netop derfor

der både roser og torne. Desværre virker den

er nu en udgift for samfundet. Derfor står kan­

bør der ikke være tvivl om, at enhver univer­

nuværende uddannelsesminister Sofie Carsten

didatuddannelserne nu pludselig for skud. I

sitetsuddannelse bør tage 5 år!

Nielsen, udelukkende til at være interesseret

regeringens øjne, er de nemlig særligt dyre.

i at diskutere tornene. Særligt retskravet til kandidatuddannelsen har ministeren været

Men kan det nu virkelig passe? For er det ikke

glad for at diskutere.

netop på kandidatdelen af en universitets­ uddannelse, at vi tilegner os de kompetencer,

Forslag så som at kun 1/3 del af bachelor­

der gør os attraktive for erhvervslivet, og sætter

studerende skal have lov at tage en kandidat,

os i stand til at bidrage på bedste vis til det

ser ministeren som være spændende. Mens

samfund vi er en del af?

Allan Vesterlund Graversen Formand for Studenterrådet Kontakt: allan@sr.au.dk

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2­4 8000 Aarhus C

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

for de studerendes vilkår på landsplan.

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

Studenterrådet er endvidere arrangør af

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog,

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus

studiekalender og andre services, der er med til

Universitets bestyrelse, hvor vi gør vores

at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E­Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man­Tors: kl. 9:00­14:30 Fredag: kl. 9:00 ­ 13:00

1

Studenterrådets sider

EN ANDERLEDES WEEKEND:

DA POLITIKKONFERENCEN KOM TIL AARHUS REPORTAGE: I weekenden d. 4.-6. april var Studenterrådet arrangører for Danske Studerendes Fællesråds (DSF) politikkonference på Fuglsangs Allé. Her samledes studenterpolitikere fra hele landet for at deltage i vedtagelsen af DSF’s politikudtalelse på kvalitets- og relevansområdet, DSF’s generalforsamling samt et væld af opkvalificerende arrangementer og erfaringsudvekslinger, medlemsorganisationerne imellem.

2

Studenterrådets sider

HVAD ER DSF OG DENS POLITIKKONFERENCER? DSF er kort fortalt landsorganisationen for studenterrådene på de danske universiteter.

Politikkonferencen er DSF’s øverste politiske myndighed, som afholdes to gange om året, i henholdsvis forår og efterår, over en weekend, hvor vi i Studenterrådet havde værtskabet for forårspolitikkonferencen 4.-6. april.

DSF’s medlemsorganisationer sender delegationer til politikkonferencerne, hvor der debatteres og vedtages politik, holdes generalforsamling og foretager eventuelle ændringer i Holdningspapiret. Udover politik handler politikkonferencerne om opkvalificering, erfaringsudveksling og socialt samvær mellem DSF’s medlemsorganisationer. For yderligere information kan man se alt på www.dsfnet.dk

inddrage flere studerende, omend deres und­

fokus om formiddagen på den kvalitets- og

skyldning for ikke at deltage, et fuldt ud forståelig.

relevanskampagne som DSF skal gennemføre i samarbejde med sine medlemsorganisationer

De tanker glemmer jeg et par timer senere,

(alle Studenterrådene). Det afsluttes af

da over 100 almindelige studerende fra hele

en “happening” udenfor med rigtig mange

landet debatterer, hvad DSF’s holdning skal

kvalitets-heliumballoner som der gives slip på i

være til udspillet fra regeringens kvalitets- og

illustration af at kvaliteten flyver væk, hvis hele

relevansudvalg, som blev offentliggjort bare et

debatten og den kommende universitetsreform

døgn forinden. Debatten om politikudtalelsen

afspores af relevans-spørgsmålet. Senere på

slår gnister og trækker ud inden den efter læn-

eftermiddagen bliver der gennemført erfarings-

gere debat bliver enstemmigt vedtaget.

udvekslinger, hvor de studerende fra forskellige universiteter mødes i grupper og via hinandens

Af: Bertil Moesgaard Andersen Foto: Mathias Svold

Mere end bare uenighed

inputs bliver bedre til at tackle den virkelighed,

Da jeg timer senere står og sludrer med to

de skal tilbage til når konferencen er slut.

studerende fra andre universiteter, som jeg under debatten var rygende uenige med, op-

Søndagen gik mest af alt med at afrunde

Alt andet end mainstream

lever jeg over en øl, politikkonferencernes,

arbejdet fra de forgående to dage,

Solen står højt på himlen fredag eftermiddag,

efter min mening, ypperste formål: At integrere

inden der skulle siges farvel. Alt i alt var

da jeg træder ind på den gamle handels-

de studerende på tværs af universiteter; se

politikkonferencen vellykket, hvor vi i Stu-

højskole på Fuglsangs Allé. Her er bomstille.

hvordan man som forkæmper for studerendes

denterrådet lagde stor vægt på at øge gennem-

Ingen studerende i “Klubben” (økonomernes

interesser kan gøre tingene på en anderledes

sigtigheden og graden af medlemsdemokrati i

ellers velbesøgte fredagsbar) og heller

måde, inddrage almindelige studerende i aktivt

DSF, ligesom vi fik meget igen, især med hen­

ingen studerende sidder og arbejder bag de

at deltage i politikudviklingen og vise, hvordan

blik på vores kommende kvalitets- og relevans-

gennemsigtige ruder. Et sjældent syn. Det er

en enkelt studerende kan gøre hele forskellen.

kampagne (watch out!), som begynder efter

først, da jeg når op til S-bygningen at jeg ser de

Her kunne man blive ved. Studenterrådet

påske og slutter ultimo maj.

første to fra Studentersamfundet ved Aalborg

repræsenterer i hvert fald gladeligt de over

Universitet iført “undskyld”-t-shirts, og begge

40.000 studerende på Aarhus Universitet

med en smøg i munden, i mens de byder mig

ved de kommende politikkonferencer, da vi

velkommen til min egen konference.

tror på, at vi rent faktisk gør en forskel over for politikerne på landsplan, senest illustreret

Årsagen til stilheden er næppe den forstående

ved vores alternative udspil til den kommende

politikkonference med Aarhus-Studenterrådet

kvalitetsreform på de videregående uddannelser.

som værter, nok snarere, at baneudtrækningen til universitetets kapsejlads har trukket de

Kampagne-lørdag og farvel-søndag

fleste studerende over mod Samfundsfaglig

Lørdagen forløber i samme faglige tempo

Kantine. Ærgerligt. Jeg har egentligt altid følt

med arbejde fra 10-19, og derefter sociale

at politikkonferencen kunne blive bedre til at

arrangementer til at runde af med. Her er

Bertil Moesgaard Andersen Forretningsudvalgsmedlem Kontakt: bertil@sr.au.dk

3

Studenterrådets repræsentanter i bestyrelsen

EN PROREKTOR MED BEN I NÆSEN, TAK! Vi vil have en prorektor, som indfører forbedringer på uddannelsesområdet, som lytter til de studerende, og som tør at indgå i den offentlige debat og sige ministeren imod, når det er nødvendigt. Vi vil have en prorektor med ben i næsen! række forandringer, der vil blive indført med fokus på at gøre os mere ’erhvervsparate’, piske os ud på et arbejdsmarked der ikke eksisterer, og som vil ændre universitetet, og adgangen til universitetsuddannelserne markant. Den kommende prorektor vil skulle tage stilling til ministerens forslag og fortælle både ministeren og omverdenen, hvad der er Aarhus Universitets holdning til de pågældende forslag. Dette bliver en af de største opgaver for en kommende prorektor for uddannelse.

Universiteternes holdning har nemlig stor betyd­ ning for, hvilke forslag, der bliver gennemført.

Vi ønsker derfor en prorektor, som lytter til de Den nuværende universitetsledelse på Aarhus Universitet

studerende og sammen med de studerende, er i stand til at finde ud af, hvad vi på Aarhus

Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen De studerendes repræsentanter i betyrelsen Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

uddannelsesområdet i universitetsledelsen.

Men forbedringer på vores eget universitet er ikke det eneste en kommende prorektor ville skulle tage stilling til. Uddannelsesområdet er

Aarhus Universitets bestyrelse forventes snar­

konstant under beskydning fra erhvervslivet

ligt at ansætte en prorektor for uddannelse

og politikere. Vi studerende er dovne, vi

efter indstilling fra rektor. Prorektorstillingen

læser ikke nok timer, vi er ikke stand til at

har tidligere været tiltænkt Aarhus Universitets

skrive akademiske opgaver, vi vælger de

samarbejde med det omkringliggende

forkerte uddannelser og vi bliver ikke nok

samfund, men kommer nu til at være orien­

’erhvervsparate’ igennem vores uddan­

teret mod uddannelsesområdet. Vi stu­

nelsesforløb. Alt sammen påstande, der

derende har længe ønsket et fokusskifte i

i den offentlige debat bliver belyst alt for

prorektorstillingen, da uddannelse er uni­

entydigt. Men disse påstande, er ikke

versitetets vigtigste opgave, og det derfor

desto mindre det, der styrer ministerens

giver god mening, at en af de to øverste

relevansudvalgs anbefalinger samt

ledere på universitetet har uddannelse som

ministerens egne ideer til ændringer i vores

sit absolutte hovedfokus. Men vi har også

uddannelsessystem. Lige nu overvejer

længe ønsket en række forbedringer på

ministeren at fjerne retskravet, vores ret, til en

uddannelsesområdet såsom øget opkvali­

kandidatuddannelse efter at vi har taget en

ficering af vores undervisere, en styrkelse af

bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen

det lokale universitetsdemokrati og en blid

skal være en uddannelse, der er forbeholdt

implementering af fremdriftsreformen. Dette

1/3 af de studerende siges der. Vores uddan­

bør blive en realitet med en opprioritering af

nelsessystem står, med andre ord overfor en

4

Universitet skal med vores uddannelser.

Vi ønsker en prorektor, der er i stand til at kommunikerer dette til ministeren og offentligheden. Og vi ønsker en prorektor, der er så slagkraftig, at vi kan få fejet ministerens tåbelige forslag af bordet.

Vi studerende er nemlig ikke dovne, vores uddannelser er ikke for lidt erhvervsrettede og uddannelse er ikke noget, der kun er forbeholdt en lille elite. Der er plads til forbedringer, og dem håber vi en ny prorektor vil indføre, men vi vil ikke ændre hele uddannelsessystemet på baggrund af ensidige beskyldninger!

Heidi Klokker Bestyrrelsesmedlem Kontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch Olsen Bestyrrelsesmedlem Kontakt: andreas@sr.au.dk

Nyt fra Studenterrådet

MÅNEDENS AKTIVIST Hvorfor stillede du op som bestyrelsesmedlem til Studenterhusfonden?

Fordi jeg gerne vil arbejde for to ting: bedre priser for studenterforeningerne og bedre samarbejde og kommunikation mellem Studenterhusfonden og studenterforeningerne!

Hvad er det fedeste ved at være aktiv?

Jeg er meget motiveret af, at det er udfordrende og sjovt arbejde.

Derudover møder man en masse nye og seje mennesker, som er super engagerede omkring universitetspolitik – ligesom mig!

Hvad er din største sejr fra dit studenterpolitiske arbejde?

Vi lavede en stor studieordningsændring på religion, hvor rigtig mange Jeppe Pedersen Kaas læser Religionsvidenskab på 6. semester.

af vores idéer og kritik af den daværende studieordning blev taget

Jeppe har været aktiv i sit fagråd, og er aktiv i Studenterrådets

med. Vi fik fjernet et overflødigt introduktionsfag, udarbejdet en ny

interne politiske udvalg, AUPUS. Desuden er han lige blevet valgt til

struktur og tilføjet et manglende metodefag, som opfyldte nogle af de

Studenterhusfondens bestyrelse!

behov vores studerende havde!

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?

Hvad laver du om 10 år?

Jeg var først aktiv i mit fagråd på Religionsvidenskab og ikke længe

Jeg er humanist – så det ved jeg ikke! Arj, spøg til side. Jeg håber

efter, blev jeg valgt til ArtsRådet, som forretningsudvalgsmedlem, da

på at arbejde i en NGO, hvor jeg kan bruge mine akademiske

jeg gerne vil ændre noget for alle de studerende på Arts. Derfor var

kompetencer og mine erfaring fra at lave interessevaretagelse i

det også naturligt at blive aktiv i Studenterrådet.

Studenterrådet.

SOMMERFERIE OG SOMMERFEST Læseferien, og dernæst eksaminerne, nærmer sig nu med hastige

fodboldturneringen, og der vil være en lækker præmie i sigte til det

skridt, og Studenterrådet ønsker alle god læselyst, og held og lykke

bedste hold. Sidst på eftermiddagen bliver der tændt op i grillen og

med eksaminerne.

der serveres mad. Afslutningsvist hygges der i Studenterhus Århus caféen, hvor vi fester til den lyse morgen. Så husk at få tilmeldt

Så snart eksaminerne er overstået venter der heldigvis en

et hold til fodboldturneringen og ellers bare at sætte et kryds i

dejlig og lang sommerferie, og denne skydes traditionen tro i

kalenderen d. 27. juni. Vi glæder os til at se jer!

gang med Studenterrådets sommerfest fredag d. 27. juni.

Sommerfesten starter med en fodboldturnering omkring middagstid i bunden af uniparken. Man kan tilmelde sit fagråd som et hold til

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

5

OBS! DELFINEN SØGER LAYOUTER OG TO REDAKTØRER ...

ER DET DIG, VI LEDER EFTER? Har du lyst til at stå for produktionen af og ansvaret for Aarhus Universitets største og uafhængige studentermagasin, Delfinen?

se gode grafiske løsninger. Arbejdet er meget koncentreret omkring udvalgte weekender op til udgivelsen af magasinet.

Delfinen søger lige nu en ny chefredaktør, redaktionschef og layouter.

Du skal være studerende ved Aarhus Universitet for at kunne søge stillingerne.

Hos Delfinen får du:

Som redaktør skal du kunne lede en stor redaktion af skribenter, fotografer med mere, og du skal være villig til at arbejde hårdt i visse perioder. Du skal have interesse for journalistik samt et ønske om, at Delfinen fortsat skal være Danmarks bedste universitetsmagasin.

Som layouter er det dit job at stå for den grafiske udformning af Delfinen. Du skal have indgående kendskab til Photoshop, InDesign og Illustrator samt en evne til at

• • • • • • •

Erfaring med journalistik, ledelse og visuelt design En stor portion kreativ frihed Mulighed for at føre en vision ud i livet En masse gode kontakter Et pimpet CV Eget kontor i Studenternes Hus ... og en sjat penge for besværet

LÆS MERE om de enkelte stillinger på delfinen-magasin.dk under fanen ’Delfinen søger…’

SPØRGSMÅL? Send os en mail på delfinen@sr.au.dk ANSØGNINGSFRIST er d. 22. maj 2014. Samtaler afholdes d. 27. maj 2014 Ansøgning sendes til delfinen@sr.au.dk