Delfinen #188

DELFINEN #188 | APRIL 2014

HVAD BE T YDER

BESPARELSERNE

for os studerende?

VI FOLDER

SPARERUNDEN

UD FOR DIG

FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

SKRIBENTER

Hårdt ramt af sparerunden

Anders Grønborg Andersen Daniel B. Hakimi Cecilia Dybris Marini Cecilie Risager

Man kan selv sagt ikke fyre studerende fra et universitet, fordi der er økonomiske problemer. Derfor er der ingen

Maria Breddam Slæggerup Mona Møller Sørensen Rasmus Bach Frandsen

studerende, som har mærket sparerunden på Aarhus Universitet, på samme måde som mange af medarbej-

KORREKTURLÆSERE

derne har. Og det er der heller ingen studerende, der

Line Marie Veng-Taasti

kommer til i samme omfang. Alligevel er det relevant at

Signe Schøler Frederiksen

spørge, hvordan vi studerende så kommer til at mærke sparerunden.

Sparekost er normalt hverdagskost for os studerende. Vi er gode til at spare og leve med det. Det er vi som regel nødt til. Men i lige netop det her tilfælde, hvor Aarhus Universitet skal spare 225 millioner kroner, er det dog ikke sikkert, at vi bør acceptere alle besparelserne, bare fordi vi er vant til at leve på sparekost.

KOLOFONBILLEDE Marlin Mohr LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Bonnie Hvillum REDAKTIONSCHEF Rasmus Lund Nielsen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Nogle studier har allerede mærket, hvordan støvsugeren

Claus Linddahl Hansen

har været en tur henover kludetæppet Aarhus Universitet og suget midler op til at dække hullet i regnskaber-

MAIL

ne, som består af et gevaldigt underskud. For eksempel

delfinen@sr.au.dk

bliver instruktor- eller øvelsesholdene på Business and Social Sciences større, og alle psykologistuderende, som

WEB - FACEBOOK

er ansat som forskningsassistenter på deres institut, bliv-

delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

er frivilligt ansatte.

OPLAG

Den ansvarlige universitetsledelse har ellers pointeret, at sparerundens negative indvirkning på universitetets kerneydelser, herunder uddannelse og forskning, skal begrænses. En positiv melding som dog stadig efterlader bekymring. For i hvilket omfang begrænses det?

Det er stadig for tidlig at sige, hvordan alle besparelserne kommer til at påvirke studielivet, da ikke alle er

5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk

effektueret endnu. I de næste lange stykke tid vil der muligvis komme ubehagelige overraskelser som følge af sparerunden.

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4

For studerende er det altid sparetider, men det skal ikke resultere i en blind accept overfor alle de sparetiltag, som rektor, dekaner, prodekaner og institutledere fuldfører på de forskellige hovedområder og institutter. Vi bliver ikke hørt, før vi selv siger noget.

8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 16. april

Ansvarshavende chefredaktør Claus Linddahl Hansen

Næste deadline for artikler er den 20. april Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

“Design forces you to challenge the unknown and to create the not-yet-existing”

Illustrationer af Bonnie Hvillum

Vestergade 49 –8000 Aarhus C www.labtech.dk

INDHOLD #188 | APRIL 2014

08

HVORDAN RAMMER SPARERUNDEN?

FÅ OVERBLIKKET

14

14

08

B ES P A R E L SE R NES KONSEKVENSER

INTERVIEW O M F R E M T I D ENS U N I V E R S I TET

28

HØRER DU AARHUS STUDENTERRADIO?

DET BURDE DU

32

VÅDDR AGTER OG VANVID

32

PÅ ÅRETS BEDSTE DAG F Ø LG F O R B E R E D E L S E R N E

36

2 1 , 0 9 7 5

MAGISKE KILOMETER

LØBEKLUB TRÆNER TIL

HALVMARATHON

OBS!

Vi skrev i Delfinen #187 følgende: “Hvis det nuværende ligestillingstempo fortsætter, skal vi vente intet mindre end 241 år, før der er opnået statistisk ligestilling blandt universitetsfakulteternes medlemmer. Det viser et studie foretaget af ph.d.studerende Gry Høngsmark Knudsen fra Københavns universitet.”

Det er forkert. Gry Høngsmark Knudsen var ikke Ph.D-studerende på Københavns, men på Syddansk Universitet, og studiet er udarbejdet af Inge Henningsen. Vi undskylder fejlen.

LEDER - KORT NYT FRA AU - TWEET IT UP - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER - AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - STUDENTERRÅDET

KORT NYT FRA AU

BÆREDYGTIGE FORSLAG KAN GAVNE AU PÅ LANG SIGT

ET 6-TAL ER IKKE BARE ET 6-TAL

DANSK NÆSEFILTER LOVER GODT FOR ALLERGIKERE

Medarbejdernes forslag til besparelser rummer mange nytænkende og bæredygtige tiltag, som vil gavne universitetet på lang sigt, hvis eller når de indføres. ”Reduce, reuse and recycle.” Sådan lyder det bæredygtige mantra verden over, og noget tyder på, at også medarbejderne på AU kigger i den retning i jagten på besparelser. Fællesadministrationens lederkreds (FALK), som består af vicedirektørerne og administrationscheferne samt universitetsdirektør Jørgen Jørgensen, har samlet de spareforslag, som medarbejderne er kommet med indtil nu. Mange forslag er både nytænkende og langsigtede, hvilket Jørgen Jørgensen ser som en af de få positive ting, der er vokset ud af en ellers hård og ulykkelig besparelsesproces.

Rektor Brian Bech Nielsen og dekan Mette Thunø kommenterer på de seneste dages debat om universiteternes adgangskrav. Karaktergennemsnittet fortæller ikke hele historien om en studerendes kvalifikationer. Men selvfølgelig skal der stilles krav til ansøgerne, og der skal gøres mere for de største talenter. Gennemsnittet fra ungdomsuddannelsen er ikke altid den bedste indikator på hvor godt, man efterfølgende klarer sig som universitetsstuderende, og der er store forskelle uddannelserne imellem. Et 6-tal er med andre ord ikke bare et 6-tal. Derfor er det vigtigt, at man for hver enkelt uddannelse løbende ser nøje på, hvordan adgangskrav bidrager til at sikre kvaliteten og de studerendes muligheder for at opnå et tilfredsstillende fagligt niveau.

Et lille filter på størrelse med en kontaktlinse kan muligvis gøre livet lettere for nogle af de anslået 500 millioner mennesker verden over, der lider af kløe, nys og løbende næse, så snart pollensæsonen sætter ind. Et klinisk studie fra Aarhus Universitet konkluderer således, at et nyudviklet dansk minifilter, Rhinix, ser ud til at være betydeligt mere virksomt mod gener fra sæsonbetinget høfeber end snydebehandling (placebo) uden filter. Filteret, der endnu ikke er i produktion, fungerer ved, at man sætter det op i begge næsebor. Afhængig af filterets tæthed blokerer det for bestemte partikler i luften – herunder pollen fra græs, som er en af de hyppigste årsager til høfeber (sæsonbetinget allergisk rhinitis).

AU-nyheder den 06.03.2014

AU-nyheder den 07.03.2014

AU-nyheder den 07.03.2014

Fotos: AU Nyheder

06

KOMPETENCEUDVIKLING TIL AFSKEDIGEDE MEDARBEJDERE

KOMMISSORIUM FOR DEN INTERNE PROBLEMANALYSE PÅ PLADS

KRITISK SYGDOM ØGER RISIKO FOR PSYKISKE PROBLEMER

Fonden til udvikling af statens Arbejdspladser (FUSA) har bevilget 10.000 kr. i gennemsnit pr. opsagt medarbejder, der gennemfører et kompetenceudviklingstiltag – svarende til ca. 1,8 mio. kr. Derudover supplerer universitetet efter ønske fra fællestillidsrepræsentanterne med yderligere 1,5 mio. af de centrale midler, mens varslingsfonden bidrager med 450.000 kroner, således at den samlede pulje ender på ca. 3,6 mio. kr., hvis alle gennemfører et kompetenceforløb. Midlerne er øremærket til afskedigede medarbejdere og medarbejdere, som har konverteret en påtænkt afskedigelse til en frivillig fratrædelse. De skal anvendes til målrettet udvikling af den enkeltes faglige kompetencer.

Det særlige interne analysepanel med repræsentanter fra akademiske råd, hovedsamarbejdsudvalget, de studerende og administrationen, har i samarbejde med universitetsledelsen udarbejdet det kommissorium, som ekspertgruppen skal lave sin analyse ud fra. Problemanalysen omhandler de organisatoriske og administrative forhold på universitetet. I kommissoriet er udpeget tre problemfelter, som analysen skal tage udgangspunkt i: Ledelsesnærvær, medarbejder- og studenterinddragelse samt administrativ understøttelse. ”I analysepanelet har vi bestræbt os på at få inddraget de problemfelter, som kolleger og medarbejdere rundt om i organisationen har givet udtryk for. ,” siger formand for analysepanelet professor Jørn Flohr Nielsen.

Flere og flere overlever heldigvis livstruende sygdomme og ulykker. Nu viser en ny dansk-amerikansk undersøgelse dog, at indlæggelse, hvor patienten har ligget i respirator, kan have alvorlige følger: ”Den gode nyhed er selvfølgelig, at stadig flere overlever kritisk sygdom og respiratorbehandling. Men den dårlige nyhed er samtidig, at vi nu har påvist, at respiratorpatienterne har betydelig risiko for at få psykiske problemer. Især de første måneder efter udskrivelsen er kritiske,” siger professor i klinisk epidemiologi Henrik Toft Sørensen, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Han står bag verdens hidtil største undersøgelse af psykiatriske problemer før og efter respiratorbehandling.

AU-nyheder den 14.03.2014

AU-nyheder den 14.01.2014

AU-nyheder den 19.03.2013

Tweet it up!

Dette nye tiltag i Delfinen skal give ordet til alle dem, der med rette kloger sig om AU og studielivet på Twitter.

Anledningen er også, at Delfinen selv er kommet på Twitter. Denne gang har vi søgt efter tweets om studielivet, men hvis du i femtiden vil sikre dit vedkommende tweet en plads i bladet, så hashtag det #delfinen.

Tweet det før din medstuderende!

Betina Spurr Nielsen @ErDetSaftevand • 19. mar.

Dagens søde og dygtige forelæser udtaler ‘health’ som ‘hest’. Så lige nu har vi forelæsning om ‘hestpromotion and hestprevention’

TDM @TDMArts • 27. feb.

Live-streaming fra undervisning afprøves på kandidatfag @AarhusUni #digilæring @AUforsker @RikkeToftN http://bit.ly/1hW5xU0

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

Carsten Fogh Nielsen @Filoffen • 19. mar.

Er lige blevet kaldt “nobel” af Hans Jørgen Schanz. Så kan jeg vist med sindsro tage min lektorjakke på til jobsamtale i morgen.

Karl Kristiansen @KarlKristiansen • 11. mar.

Dagens sexede metodeord: homoskedastiske fejlled

Søren Pold @spold • 22. feb.

Hvordan kan det være at politikerne stod i kø for at kommentere sidste uges relevans-and og ikke #auspar ?: http://www.information.dk/488931 @sofiecn

Lone Koefoed Hansen @koefoed • 11. nov.

kære uni.studerende. Hold nu op med at kalde det skole, lektier, klasse og frikvarter. Hold op. Nu. Words matter

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Nicolai B. Hansen @nbhansen • 18. mar.

congratulations: my students from the Advanced IxD course have gotten two papers accepted for the @SIDeR_2014 conference #yourniversity #au

Pernille Thorsen @pthors • 19. mar.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Har til aften hørt en radiovært sige “jeg elsker dig” til en AU forsker da forskeren gjorde radiobølgen klogere. #sætprispåforskning Aarhus C Middelfart Odense C

• • •

Sønder Allé 5 Teglgårdsparken 100 Grønnegade 16

• • •

tlf.: 86 132 636 tlf.: 64 402 403 tlf.: 66 126 226

Hvordan rammer

sparerunden?

Sparerunde, besparelser, nedskæringer. Der er mange måder at beskrive det på, men kun én måde at forstå det. Aarhus Universitet har ikke styr på økonomien, og det har konsekvenser. Først og fremmest for de ansatte som enten er blevet fyret, gået selv eller gået på seniorordning.

Det er dem, som betaler den højeste pris for at Aarhus Universitet, med rektor Brian Bech Nielsens egne ord, ikke har grebet tidligt nok ind.

Med hvad med efterdønningerne af sparerunden og konsekvenserne heraf? Hvad betyder det for os studerende, at hundrede millioner af kroner skal spares, og hundrede stillinger nedlægges? Det er et vigtigt spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret Claus Lindahl Hansen

Historiens største fyringsrunde

Klokken 10:00 onsdag den 27. november 2013 gik rektor Brian Bech Nielsen på talerstolen i Anatomisk Auditorium foran næsten 300 mennesker for ekstraordinært at orientere om Aarhus Universitets økonomiske situation. Alvoren blev understreget af, at hele seancen kunne streames live. Efterfølgende kunne spørgsmål stilles til rektoren, medlemmer af bestyrelsen og dekanerne på Aarhus Universitet, som sad linet op ved mikrofoner, der dog ikke nød overlast. Der var noget breaking news-agtigt over det. Udbyttet blev det, som rygterne gik på i forvejen, men nu bare bekræftet: Aarhus Universitets økonomi er så dårlig, at det betyder fyringer.. Det er nu måneder siden, at det først blev bekræftet, at en sparerunde skulle

08

ramme Aarhus Universitet, og ikke bare en hvilken som helst sparerunde, men faktisk den største fyringsrunde på et dansk universitet nogensinde. Aarhus Universitet skal i

“Kunne vi have forudset situationen? Svaret er ja!” alt spare 225 millioner kroner, og 400 medarbejdere bliver berørt. Nogle bliver udpeget, andre går selv, mens en tredje gruppe bliver udfaset med færre arbejdstimer. Disse afskedigelser, frivillige fratrædelser og seniorordninger kommer, fordi Aarhus Universitet de seneste år har været

Foto: a.drian

en dårlig forretning – eller nærmere en dårligt styret forretning. På dagen hvor denne historiske sparerunde blev varslet, sagde rektor Brian Bech Nielsen også: ”Kunne vi have forudset situationen? Svaret er ja!” Universitetsledelsen vidste, at økonomien langt fra var, hvad den burde være, men vurderede, at der ikke var behov for alvorlige indgreb. Det var der. I 2012 var der et driftsunderskud tæt på 100 millioner kroner, og i 2013 var det budgetterede underskud på 81 millioner kroner. Med sparerunden forventes det, at der først i 2015 vil være balance i økonomien, så også i 2014 forventes der et underskud. Årsagen er, at Aarhus Universitet har fået færre eksterne bevillinger ind-løst, end de havde sat næsen op efter, og at der er blevet lavet en fejlvurdering af, hvor meget taxam-

etertilskuddet skulle indbringe. Derudover har der været store omkost-ninger i omlægningen af Aarhus Universitet, og samtidig skal universitetet leve op til nye krav som digitale eksaminer.

Hvem bliver hårdest ramt?

Administrationen lider under den beslutning, som har været kendetegnende for sparerunden, at den ikke måtte ramme universitetets kerneydelser. I den tabel som Aarhus Universitet selv fremlagde omring besparelsernes fordeling, står administrationen for en tredjedel af de 225 millioner kroner. Udmeldingen fra universitetets side om, at blandt andet uddannelse og forskning ikke skal påvirkes af besparelserne, giver måske umiddelbart anledning til at

09

puste ud som studerende, men ikke ifølge Studenterrådets formand Allan Graversen: ”Jeg tror ikke, at man kan spare på noget område, uden at det kommer til at ramme de studerende på en eller anden måde.” Han er desuden skeptisk overfor sondringen mellem administrationen på den ene side og kernekompetencerne på den anden side.

Han mener, at selv administrative besparelser vil ramme de studerende: ”Det vil det gøre, fordi administrationen laver støttefunktioner til forskning og undervisning. Det administrative personale har måske ikke direkte noget at gøre med undervisning, men det er folk som på en eller

“Hele 149 medarbejdere bliver berørt, hvilket er flere end de 3 andre hovedområder til sammen” anden måde understøtter forskning eller undervisning.”

Tilbage i februar udtalte rektor Brian Bech Nielsen sig til en artikel på Aarhus Universitets hjemmeside om besparelserne, og her sagde han: ”Vi har et klart ønske om at begrænse den negative indvirkning på universitetets kerneydelser undervisning, forskning, talentudvikling og videnudveksling så meget, som det nu engang er muligt.”

Det kommer til at betyde noget for de studerende, selvom universitetsledelsen har prioriteret, hvor besparelserne skulle ramme. Spørgsmålet bliver så, i hvilket omfang det rammer.

Der er stille på Science and Technology

Udover administrationen er det område, som er blevet ramt hårdest Science and Technology. De skal spare 10 millioner kroner færre end administrationen. Til gengæld skal de sige farvel til langt flest medarbejdere. Hele 149 medarbejdere bliver berørt, hvilket er flere end de tre andre hovedområder til sammen har af medarbejdere, som bliver ramt af sparerunden. Dekanen for Science and Technology Niels Chr. Nielsen udtalte sig samme

10

dag, som rektoren gjorde det, om besparelserne og om omfanget af lønreduktionen: ”Vi kommer desværre ikke igennem besparelserne uden at skulle foretage massive reduktioner af lønudgifterne.” Han kalder det desuden for ”en meget alvorlig situation at skulle sige farvel til så mange medarbejdere.” Han kommer i artiklen ikke ind på betydningen af de mange medarbejderes afgang for de studerende. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra hverken dekanen eller prodekanen for uddannelse om, hvad det får af konsekvenser for de studerende på Science and Technology, at de, af alle hovedområder, skal undvære flest medarbejdere.

Midterbarnet Health

Sammen med administrationen er Science and Technology hårdest ramt og i den anden ende af spektret ligger Arts og Business and Social Sciences. Det efterlader hovedområdet Health lige i midten. Med besparelser på 31,6 millioner kroner og mellem 85-87 berørte medarbejdere bliver Health midterbarnet i besparelserne. På Health er prodekan for uddannelse Berit Eika indstillet på, at besparelserne ikke skal gå ud over de studerende: ”Som udgangspunkt har vi fredet vores studerende. De skal ikke mærkes af besparelserne. Selvfølgelig kan det ikke undgås, at de kan blive påvirket af stemningen på Aarhus Universitet, hvor mange er mærket af, at det er en svær tid.”

Selvom der på Health også er mange afskedigelser både i administrationen og i det videnskabelige personel, så er Berit Eika ikke bekymret for uddannelsernes kvalitet: ”Der bliver gjort alt det, der skal gøres for at have kvalificerede undervisere, og jeg er som udgangspunkt ikke bekymret for kvaliteten på uddannelserne. Enkelte steder sker der effektiviseringer, men det er vores hensigt, at den studerende ikke kommer til at mærke det.” Hensigten er i overensstemmelse med rektorens udmelding om, hvor besparelserne skal ramme. Om hensigterne bliver opfyldt, vil tiden vise. Imens har tandlægestuderende allerede demonstreret mod effektiviseringerne på deres uddannelse. De mener, at effektiviseringerne udmønter sig i en forringelse af deres håndværk. Berit Eika er klar over situ-

ationen, men afviser, at det forringer uddannelsen: ”Jeg ved godt, at tandlægestuderende er bekymrede, blandt andet fordi de nu skal arbejde sammen to og to omkring patientbehandling. Der eksisterer imidlertid solid forskning på, at det er en god måde at lære på.” Det er dog ikke på grund af sparerunden at tandlægestudiet bliver effektiviseret, siger hun: ”Det eksisterer et generelt problem med at finansiere tandlægeuddannelsen, og der ville under alle omstændigheder være kommet behov for effektiviseringer. Det har ikke noget at gøre med besparelserne. Det falder uheldigvis bare på samme tidspunkt.” Effektiviseringen rammer også tandlægeuddannelsen i København.

Biggere business

I den anden ende af registeret for ramte hovedområder ligger Business and Social Sciences, som sammen med Arts slipper billigst fra besparelserne ifølge Aarhus Universitets besparelsesstabel. Peder Østergaard, prodekan for uddannelse på hovedområdet, siger at besparelserne her går hårdest ud over dem, som sidder i Herning, hvor der er en række ældre medarbejdere, som har sagt op eller er gået selv. I forhold til de studerende siger han: ”Vi håber det går mindst muligt ud over de studerende, men

“Det er primært størelserne på holdene til øvelsestimer eller instruktorundervisning, som vokser” der vil være situationer, hvor der nogle steder laves ændringer i studieordninger for at hente nogle penge. Pædagogisk set bliver det ikke meget alvorligt, men bestemt ikke optimalt.” Mere specifikt kan Peder Østergaard sige, at det er omkring øvelsesholdene – instruktorholdene, som de også bliver kaldt, at de studerende kommer til at mærke en forskel: ”Det er primært størrelserne på holdene til øvelsestimer eller instruktorundervisning, som vokser. Timeantallet forbliver det samme, men holdene

bliver større.” Sådan en løsning kan dog gå ud over nogle bestemte studerende ifølge formanden for Studenterrådet: ”Sådanne løsninger vil ramme den svage studerende.

Til instruktorundervisning er der mulighed for at samle op på de ting, som nogle studerende ikke fik fat på til forelæsning. De klassiske tolvtalsstuderende skal nok klare sig, de møder måske ikke engang op, men de svagere studerende har mere brug for den her en-til-en undervisning, og det er klart, at hvis der bliver flere studerende på de hold, så bliver der mindre tid til at nå omkring alle, der har behov for hjælp,” fortæller Allan Graversen.

Humanister og økonomistyring

På Arts skal der sparres færrest millioner ifølge besparelsesmålstabellen fra Aarhus Universitet, 25,3 millioner kroner. Til gengæld er der flere afskedigelser og frivillige fratrædelser i forhold til Business and Social Sciences, som også er et af de områder, der ikke er blevet ramt nært så hårdt. Prodekanen for uddannelse på Arts, Marianne Ping Huang, fortæller, at besparelserne på uddannelsesområdet på Arts især rammer én specifik gruppe: ”Der er altid prioriteringer i besparelser, og det er aldrig nemt at foretage disse. Med henblik på undervisning og uddannelse har besparelserne ved Arts især ramt vores deltidsansatte, vores eksterne lektorer. Og i langt mindre grad fuldtidsansatte.” Ifølge hende vil det ikke komme til at påvirke de studerende, fordi samtidig med besparelserne er der med de strategiske puljer allerede afsat midler til at udvikle nye former for undervisning, som kan sikre uddannelseskvaliteten. Samtidig afkræfter Marianne Ping Huang det rygte, som opstod tilbage da sparerunden blev iværksat. Rygtet var, at Arts skulle være sat under økonomisk administration, og derfor fik varetaget sin økonomi af Business and Social Sciences. ”Det er der absolut intet om. Man besluttede en omlægning af, hvordan Arts’ økonomi skulle betjenes, sådan at vi i dag betjenes sammen med School of Business and Social Sciences, hvilket vi er meget tilfredse med.” Så selvom det for nogen vil give mening, at humanisterne ikke kan finde ud af økonomi, er det ikke i dette tilfælde rigtigt.

11

Foto: guysie

Besparelsernes konsekvenser Aarhus Universitet har påbegyndt en større sparerunde.

Besparelserne har i særlig grad ramt den administrative del af universitetet, men igangsatte også en større debat om uddannelsesniveauet. En diskussion, der tog til i styrke efter Akkrediteringsrådets kortlægning og relevansvurdering af landets videregående uddannelser.

Delfinen har spurgt en underviser på humaniora om konsekvenserne af besparelserne Anders Grønborg Andersen

Minimal betydning for undervisningen

Målet for Akkrediteringsrådets undersøgelse har været at fastlægge uddannelsernes grad af væsentlighed i forhold til arbejdsmarkedet, hvor især konklusionerne omkring de humanistiske uddannelser har udløst negativ omtale.

I den forbindelse skrev Anders Klostergaard Petersen, Professor MSO på Religionsvidenskab, en kronik i Jyllands-Posten under titlen ’Tilbage til kilderne’ (21/2/14).

Her advarede han imod, at universitetet i stigende grad underlægger sig arbejdsmarkedets betingelser, og hyldede i stedet den dannelsesproces, som en humanistisk universitetsgrad også indeholder. Delfinen har i den forbindelse interviewet Anders Klostergaard Petersen og spurgt,

14

hvilke konsekvenser besparelserne kan have på undervisningsmiljøet, men også hvilke problemer fremtidens universitet står overfor. Den netop overståede fratrædelsesrunde har særligt ramt det administrative område samt hovedområderne Science and Technology og Health med henholdsvis 123, 149 og 85 fratrædelser. Fratrædelserne er fordelt mellem afskedigelser, frivillige aftrædelser og seniorordninger. Til sammenligning er personalet på Arts blot skåret med 26. Anders Klostergaard mener derfor heller ikke, at de studerende på Institut for Samfund og Kultur, som han er tilknyttet, kommer til at mærke ændringerne synderligt: ”I forhold til de fagmiljøer, som jeg er fortrolig med, får besparelserne ingen umiddelbare

konsekvenser for uddannelserne. Det er, set i det store perspektiv, trods alt beskedne personalemæssige konsekvenser, sparerunden har haft ved Kulturvidenskabeligt Fakultet (Arts, red.).” Underviserne kommer derimod til at mærke besparelserne, men stadig ikke på noget afgørende niveau. ”I forhold til forskning har besparelserne desværre den konsekvens, at vi har færre muligheder for at tage større forskningsmæssige initiativer som for eksempel afholdelse af internationale seminarer og kortere besøg af internationale kolleger, fordi vi har færre penge at gøre godt med. Omvendt gælder det også her, at der ikke er tale om katastrofale konsekvenser.” Anders Klostergaard understreger, at man også må være realistisk og tage effektiviseringen positivt: ”Det kan vel også en

16

gang imellem være mentalt sundt at se, hvor langt man kan komme for færre midler.” Mette Thunø, dekan for Arts, redegjorde i januar for fakultetets budgettering i

“Det kan vel også en gang imellem være mentalt sundt at se, hvor langt man kan komme for færre midler” 2014, hvor den samlede besparelse lød på 22,6 mio. kr. Det administrative dekanat, hvortil dekanen og tre prodekaner er tilknyttet, skal spare 100.000 kr., hvorimod eksem-

pelvis Institut for Samfund og Kultur skal skære 6 mio. kr. af budgettet. En ved første øjekast bemærkelsesværdig forskel, hvor man dog skal have forskellen i antallet af tilknyttede ansatte hvert sted in mente. Klostergaard har ikke set regnskaberne og kender ikke fakultetsbudgettet, men medgiver, at ”man grundlæggende kan sige, at fordelingen modsvarer en ændret regnskabsstruktur, hvor pengene i dag primært ligger hos institutterne og i mindre omfang hos dekanatet.”

Fremtidens universitet

En af de store diskussioner undervisningspolitisk går på, hvordan landets universiteter i fremtiden både skal sende de studerende bedst muligt ud til arbejdsmarkedet

og samtidig undergå en økonomisk effektivisering. Universiteterne har skyhøje ansøgertal, og regeringen vil nu med erhvervsuddannelsesreformen, støttet af blandt andre DI, forsøge at flytte studerende fra universiteterne over til erhvervsuddannelserne. Klostergaard sætter spørgsmålstegn ved, om ansvaret for universiteterne i virkeligheden bør ligge hos de folkevalgte politikere, når målet for antal ansøgere skal sættes. ”Vi er desværre i den situation, at man fra politisk hold skifter opfattelse, som vinden blæser. Den ene dag får vi at vide, at 25 % af en ungdomsårgang skal igennem en universitær uddannelse, for så næste dag at erfare, at alt for mange aktuelt gennemfører universitetsuddannelser, og at vi skal have flere ind på erhvervsuddannelserne. Det siger sig selv, at

17

Fotos: Lise Balsby, AU Kommunikation

ingen institutioner kan leve med løbende at måtte ændre strategi. Hvis tunge institutioner som for eksempel DR og universiteterne skal kunne agere fornuftigt, må de have rammer, som ligger nogenlunde fast og ikke skifter med dagen og vejen.” Et af Aarhus Universitets tiltag har været oprettelsen af eliteforløb, der skal tilgodese talentfulde studerende. Kritikken heraf fra blandt andre København Universitet har lydt på, at en sådan nivellering kan ske på økonomisk bekostning af de resterende studerende.

“Vi er desværre i den situation, at man fra politisk hold skifter opfattelse, som vinden blæster” Samtidig kan man frygte, at yderligere opdeling blandt de studerende får konsekvenser for mulighederne på et i

18

forvejen konkurrencepræget jobmarked. ”Elitehold giver kun mening, hvis man tager et meget stort optag ind. Så kan det være et meningsfuldt tiltag; men som de nyeste vinde blæser, gør universiteterne nok klogt i at have uddannelser, som ikke sender kandidater ud i arbejdsløshed.

Der må være en fornuftig sammenhæng mellem uddannelsesstørrelse og en sandsynlig efterspørgsel på arbejdsmarkedet.”

Hvem kan vi bruge?

I forlængelse af Akkrediteringsrådets undersøgelse kom de humanistiske uddannelser under beskydning, idet mange af de kritiserede uddannelser indgik under humaniora.

Mads Krogsgaard Thomsen og Per Falholt, koncerndirektører i henholdsvis Novo Nordisk og Novozymes, skrev den 24/2 i Politiken et åbent brev til de studerende, hvor de meget tydeligt opfordrede kommende studerende til at vælge naturvidenskab frem for humaniora og samfunds-

“Det er præcis det her, i har behov for at se” 7. - 12. APRIL

- Line fra forestillingen ’Bye Bye Yue Yue’

3

Bye Bye Yue Yue

OM DET MOrALsKE sAMFUNDs FOrFALD

BEDr FOrE EViDEN DE s T iL L iN pÅ K ATA GEr

23. ApriL

specialklassen LiVE iMprO cOMEDY

pULT

28. - 30. APRIL

Bin Laden

The One MAn ShOw (UK) iNFOrMATiON & BiLLETBEsTiLLiNG: WWW.KATApULT.DK // TLF: 8620 2699

samarbejdspartnere //

5 0 % R A B AT T I L S T U D E R E N D E

hvor spares mest?

1. Administrationen

2. ST

3. HE

4. BSS

5. ARTS

hvor afskediges flest?

1. ST

videnskab. Derfor virker det afslutningsvis nærliggende at spørge en underviser på et humanistisk fag om, hvad en humanist egentlig kan bruges til ude i den virkelige verden. ”Humanister har en lang række grundlæggende empiriske, metodiske og teoretiske færdigheder, som man ikke i tilnærmelsesvis samme udstrækning finder andre steder inden for uddannelsessystemet. Humanister har for eksempel som opdrag at holde os fast på historien, både den nære og den fjerne. I den forstand er de traditionsbevarende og sikrer kulturer mod at uddø, både nutidige og fortidige. I kraft af dette blik på verden er de også i stand til at identificere og udfordre vanetænkning og er derved et værn mod kulturel selvtilfredshed. En humanist stiller de kritiske spørgsmål, som kulturelt og socialt gør ondt. Derved efterlever humanisten Goethes tanke om, at den, som ikke formår at føre sit regnskab over 3000 år, lever fra hånden til munden.”

2. Administrationen

3. HE

4. ARTS

5. BSS

samlede besparelsesmål med fuld virkning fra 2016

- ARTS: 25,3 mio. kr.

- ST: 65,5 mio. kr.

- HE: 31,6 mio. kr.

- BSS: 27,6 mio. kr.

- Administrationen: 75 mio. kr.

- AU IALT: 225 mio. kr.

Talene for besparelserne er ikke de endelig. Således er nogle af dem blevet justeret efterfølgende af hovedområderne.

DUBLIN Marlin Mohr

En filmscene. Et filmsĂŚt. En hovedperson. En beskuer.

Dublin. Farvespektrum. Kystbrise. Energi.

Dørene. Solen. GrÌsset. Almindelig.

Regnjakke. Charme. Erasmus-makker. Signe.

Hører du

Aarhus Studenterradio?

Aarhus Studenterradio er helt fejlagtigt overset af de fleste unge mennesker i byen. Den har da også et par odds imod sig for tiden: Kulturstøtten bliver mindre nærmest for hvert år, radioen er snart hjemløs, og det kan føles som om, mange af de studerende på de videregående uddannelser i Aarhus ikke kender deres helt egen radio. Til gengæld er humøret og visionerne himmelhøje.

Delfinen er gået Aarhus Studenterradio efter i sømmene og har talt med det nye formandsteam, John O’Sullivan og Bjørn Zäll Cecilia Dybris Marini

En stærk start

Det nye formandsteam er startet stærkt. En masse nye programmer er blevet søsat. De kan høres live på 98,7 fm eller på www.aasr.dk. Takket være Lasse Momme er stort set hele programfladen på nuværende tidspunkt fyldt ud.

“I juni skal radioen flytte, og drømmen er selvfølgelig at få lokaler i eller omkring Universitets hovedbygninger” De helt nye programmer, er blandt andre Pærevælling, der behandler lokalt nyt. De var allerede et kæmpe hit på Facebook inden deres første udsendelse. Der er også Hyggetimen, der hygger lytterne godt og grundigt igennem.

Radio Gejl er et nyt satireprogram. Væren er et filosofisk morgenprogram, der altid slutter med, at værterne ringer til mor og får hende til at tale dem ned. Slutteligt skal Modtagerklassen ikke glemmes. De er Bjørns snapchatvenner og leverer den ultimative lokale hiphop- og indvandrerradio. I øjeblikket bor Aarhus Studenterradio i In-

28

geniørhøjskolens bygninger, hvor de på 3. sal har et meget beskedent studie og en backstage-lounge til gæsterne. I juni skal radioen flytte og drømmen er selvfølgelig at få lokaler i eller omkring universitets hovedbygninger. Det er en anden mulighed, at radioen kommer ud i et af DR’s studier i Aarhus.

Fremtidens studenterradio

Visionen for de nye mænd med magten er, at radioen bliver mere akademisk. Man kunne for eksempel dække spændende forelæsninger, have forskere eller eksperter på besøg eller studerende og Ph.D.-studerende der vil snakke om aktuelle opgaver og projekter. Man kunne også dække nogle fredagsbarer, men det kræver lokaler i nærheden af universitetet. Der pusles lidt med en fundraiserfest og egentlig ikke så meget for at få penge, men mere for at gøre folk opmærksomme på, hvad der sker på radioen.

Det er ærgerligt, at der er så mange, der ikke ved, at der findes en radiokanal for både akademisk og fritidsagtig sjov. Til fundraiserfesten kunne der blandet andet være dj-sets fra de forskellige programmer og meget andet sjov.

Ideer er der nok af, men lige nu fylder det meget, at der skal flyttes, er John O´Sullivan og Bjørn Zäll enige om.

Foto: kumsval

Den 1. december 2013 skiftede radioen hele sin stab af ”chefer” ud. De nye er: John O’Sullivan som formand, Bjørn Zäll som næstformand, Lasse Momme (Mommeladen) som kreativ direktør for programfladen og Mark Kromann som ny kassér Vil du i radioen?

En af de idéer, der også kommer på bordet, er at få lavet timebestemte musikprogrammer, så der er hyggeligt om morgenen og festligt torsdag og fredag aften. Det er også en mulighed at lave eksamensvenlige perioder i æteren.

“Man skal desuden som ung og studerende i Aarhus vide, at man altid er velkommen til at komme i radioen” Når nu lytter-målgruppen er de studerende, vil det være oplagt, at der i eksamensperioden er opmuntrende programmer, programmer med nyttig viden eller bare musik der er godt at skrive til. Man skal desuden som studerende og ung i Aarhus vide, at man altid er velkommen til at komme i radioen. Der er nærmest programmer for alting.

Så ved du noget, har du et band eller er du ved at skrive en opgave, så kan du altid kontakte radioens programmer via Facebook.

Aarhus studenterradio

gik i luften for første gang 1. februar 1996. Fra første dag har målet været at udfordre radiokonventionerne, hvor det ikke skorter på underholdningstilbud.

Radioens frivillige stab kommer fra studiemiljøet i og omkring Aarhus. De er et alternativ til de kommercielle stationer og et supplement til public service.

Konkurrence! De mangler et hjem, og ingen forhandlinger med diverse steder er faldet på plads endnu, så hvis der er nogen, der kan skaffe et sted, de kan flytte hen som radio fra ca. maj/juni, vil det være så fantastisk, at de udlover en præmie. Stedet skal være billigt. De udlover, at man må bestemme musikken, der skal spilles i radioen i en hel uge! Det er altså 7,5 timers musik som ALLE programmer SKAL spille. radioen har mulighed for at promovere den musik, som de landsdækkende radioer ikke tør sende ud på FM-båndet. En alsidig og kompromisløs musikprofil giver usignede og upcoming bands, især lokale, mulighed for at eksponere deres musik. som de foregående 4 år

sender radioen selvfølgelig fra årets kapsejlads med masser af præmier, lege, programmer og spontane tiltag. Kig forbi og bliv kendt i 15 minutter.

på www.aasr.dk

er der links til alle programmernes facebook-sider. Ellers kan man tjekke www.facebook.com/aarhusstudenterradio ud.

FN-forbundets arbejde i Aarhus Studerende på Aarhus Universitet står bag størstedelen af FN-forbundets aktiviteter i Jylland og på Fyn. Men hvad laver de egentlig, og er FN-forbundet ikke bare det samme som FN? Delfinen har interviewet Simone Gundtoft, der er frivillig i FN-forbundet og statskundskabsstuderende på 6. semester Cecilie Risager

Simone Gundtoft

Hvad er FN forbundet?

forbundet er at påvirke de beslutninger, som FN tager. Kan du give mig et eksempel på, hvordan I gør det?

Det er en ikke-statslig og tværpolitisk selvstændig organisation, som slet ingen relation har til FN. En stor del af formålet med FN-forbundet er dog at oplyse om alt, hvad der vedrører FN. Vi er det, vi plejer at kalde ’en kritisk ven af FN’. Vi går ind for FN og principperne bag, men stiller os også kritiske overfor de beslutninger, som bliver taget.

Det kan være svært at se påvirkningen direkte, men repræsentanter fra FN-forbundet er med i den danske delegation til generalforsamlingerne i FN. Det er et rigtig fint eksempel, for generalforsamlingen er jo der, hvor alle lande har en stemme og altså også FN-forbundet.

I skriver på jeres hjemmeside, at et af formålene med FN-

Meget af arbejdet handler om oplysning, for der er rigtig

30

Hvad går arbejdet som frivillig i FN-forbundet ud på?

mange i alle aldersgrupper, som ved meget lidt om FN og om internationale organisationer generelt. Så vi har en skoletjeneste, hvor vi tager ud og underviser på folkeskoler, efterskoler, gymnasier og højskoler. Særligt på højskoler og gymnasier bliver det meget debatpræget, for dér er der som regel mange, som er interesserede i det, vi debatterer. I folkeskoler plejer vi at spille rollespil, hvor eleverne får lov at være ilande og ulande, som skal handle med hinanden. Det skal gerne vise, at sådan noget ikke altid foregår retfærdigt, når det kommer til stykket. Derudover arrangerer vi foredrag. Vi har for eksempel haft et samarbejde med Folkeuniversitetet, blandt andet for at komme i kontakt med folk udenfor universitetet, da vi alle frivillige er studerende. Det seneste foredrag handlede om konflikten i Vestsahara, som der er meget få, der egentlig kender til, selvom det er en af de ældste konflikter i verden.

Hvor tit er I ude at undervise?

Det varierer meget, hvor tit vi er ude at undervise. Nogle måneder er det fire gange, andre måneder er vi slet ikke ude. Indimellem har vi også større arrangementer. Der er for eksempel en sommer-camp på et gymnasium her i juni, som kører over flere dage. Og så tilpasser vi os skolens ønsker. Hvis de gerne vil have, vi kommer en time, så kommer vi en time, hvis de gerne vil have, vi kommer tre timer, så er det det, vi gør.

“Vi er det, vi plejer at kalde ’en kritisk ven af FN’. Vi går ind for FN og principperne bag, men stiller os også kritiske overfor de beslutninger, som bliver taget”

Hvordan er arbejdet i FN-forbundet relevant for studerende i Aarhus?

For mig som statskundskabsstuderende er det meget oplagt at lave den her form for arbejde, for jeg interesserer mig meget for politik. Men for alle, der har noget med samfundet at gøre på deres uddannelser, er det et oplagt arbejde. Både for økonomer og jurister for eksempel, for de aspekter er der også i FN. Jeg er selv primært i skoletjenesten, hvor du får undervisningserfaring med mange aldersgrupper, og hvor du først og fremmest lærer en masse om formidling, men også om planlægning, for vi administrerer jo også kontakten til skolerne.

Hvor stor en forening er FN-forbundet?

Vi er cirka 15 aktive medlemmer, og vi er alle sammen studerende på AU. Vi er stærkt repræsenteret fra statskundskab, men vi har også folk, der læser internationale studier, og en der læser europæiske studier. Gruppen er for alle, som har lyst til at være med.

Hvad har I af karriereplaner for fremtiden?

Generelt er dem, som er frivillige, folk der gerne vil have en international karriere, men ikke nødvendigvis en politisk-orienteret karriere. Jeg skal selv ind som sprogofficer hos forsvaret til juli, når jeg bliver færdig med min kandidat. Her skal jeg enten lære russisk eller arabisk og så bruge det til tolkeopgaver.

Tweet it up!

Peter Thomsen @peterclt • 27. feb.

Veninde blev spurgt af fremmede om hun studerede i at være smuk. Hendes svar: ja, men lige nu er jeg i praktik... #loveit

Katrine @thesteggy • 12. mar.

Har glemt min madpakke. Kunne godt få et semihysterisk anfald - eller stjæle andres mad #studieliv

Delfinen @delfinenmagasin • 13. mar.

DK’s uni’er enige om at regulere studieoptaget efter jobmarkedets behov og ikke de studerendes #uddpol #yourniversity http://bit.ly/1cSxDh1

Sofie Carsten Nielsen @sofiecn • 13. mar.

Vi kan ikke være bekendt at uddanne til arbejdsløshed. Glad for at uni-rektorer melder aktivt ind i debat http://m.b.dk/?paywall=true #uddpol

Rosa Lund @rosalundEI • 13. mar.

@sofiecn det er ikke et spørgsmål om udd men om arbejdspladser #gangibeskæftigelsen

Kennith @hudtloff • 18. mar.

Most said phrase at the library few days before an exam. - “Doesn’t matter! I don’t think it would be in our exam” #yourniversity #AarhusUni

Esben Thanning-Dahl @esbentd • 12. mar.

Glad for at forelæseren efter “kun” en times gruppefremlæggelser af de samme pointer indser, at det vil være tidsspilde at fortsætte #DMJX

Claus Linddahl Hansen @clauslinddahl • 20. jan.

Privatuniversiteter? Ikke utænkeligt, at ideen kommer igen. Men jeg kan nøjes med mere selvbestemmelse til universiteterne #dkpol #dkudd

Lone Koefoed Hansen @koefoed • 14. mar.

nogen på @AarhusUni har fået den glimrende idé at udbrede forskerlivet fra @AUforsker til studielivet på @AUstudieliv som beg snart #ikkemig

Våddragter & vanvid på årets bedste dag

Bag den berømte og traditionsrige kapsejlads gemmer sig måneders intensive forberedelser, timevis af øl-bælgning og strategisk tænkning for de konkurrerende institutter. Delfinen mødte arts-studerendes sammenslutning, foreningen HUMBUG, en råkold eftermiddag. Vi ville høre, hvorfor det er så pokkers fedt at være de eneste ædru i Universitetsparken den 9. maj Mona Møller Sørensen

Nordeuropas største studenterarrangement

Cecilia Dybris Marini

Der lyder en hurtig klaskelyd af bare tæer mod smattet jord. Rune Søvsø Vesterskov Jensen bliver ikke kaldt ”hobbitten” for ingenting. En kold vind suser gennem parken. Græsset langs universitetssøen er mange steder ikke synligt, men trådt ned i mudder efter hastige løb til og fra bredden. Alligevel insisterer den 23-årige hi-storiestuderende på at udføre sin del af stafetten i bare tæer. Der løbes 10 gange rundt om øllen, før den bundes i et hug og i en stilling, der lader til at være alle sejlernes foretrukne: benene spredte på samme måde som en jagthund og hovedet så tilbagelænet, at panden næsten flugter med horisonten. Det tager 2,5-3 sekunder, så er flasken tom!

Kapsejladsen har de seneste år nået en størrelse, der var umulig at forudsige, da arrangementet så dagens lys

32

i 1992. Sejladsen blev oprindeligt startet af de medicinog tandlægestuderende for at genopføre de traditionelle væddeløb, der er kendt fra både Oxford og Cambridge.

20.000 tilskuere fulgte sidste år med i de aarhusianske studerendes indbyrdes kampe og gjorde dermed sejladsen til Nordeuropas største studenterarrangement. Forberedelserne og træningen til den store dag har allerede nu været i gang længe. ”Vi har været i gang siden februar og

“Sidste år var den værste vinter! Vi måtte fjerne isflager fra søen i marts!” træner en gang om ugen. De sidste par uger op til kapsejladsen træner vi stort set hver dag,” siger Maria Olesen,

der er en erfaren sejler, men som i år deler ud af sin store viden som træner. Hun har været en fast del af HUMBUG i otte semestre og husker de iskolde forhold, som sejlerne til deres store fortrydelse måtte finde sig i ved sidste års træning. ”Sidste år var den værste vinter! Vi måtte fjerne isflager fra søen i marts,” siger hun.

Unik sportsånd

Man fristes til at spørge sig selv, hvad der får folk til at sejle over en iskold sø i en oppustelig kajak på kolde vinterdage, iklædt usexede våddragter og drikke en masse øl i en tom park. Hvorfor ikke nyde andres strabadser og potentielle pineligheder på afstand? ”De fleste af os er ikke så gode til sport, at vi kan få denne unikke oplevelse andre steder. Hvor mange folk på vores sportslige niveau

kan samle 20.000 tilskuere?” lyder det fra Thomas Kamp Damgaard. ”Desuden hygger folk sig med træningen i månederne op til maj, men kapsejladsen er uden tvivl kulminationen på HUMBUG’s år og hele foreningens eksistensberettigelse,” siger han, og formand Tais Nøhr Larsen supplerer. ”Kapsejladsen rummer helt afhængige modsætninger. Der er en fin balance mellem det seriøse og det hyggelige. Det er kun sjovt, fordi folk går op i det.

Det er den interne sportsånd, som gør, at folk giver, alt hvad de har. Vi er uden tvivl de eneste ædru i universitetsparken den dag,” konstaterer han med et grin.

Traditionsrig konkurrence

Hvert år bliver der opfundet nye traditioner. Sidste år blev oprydningen for eksempel kombineret med en øl-

33

stafet. Her skulle man først løbe 10 meter, samle det affald op, man passerede, og derefter bunde en øl. Andre traditioner ændrer sig dog ikke. Det er for eksempel helt fast, at man forsøger at stjæle det gyldne bækken fra forrige års vindere. ”Det er en tradition, at man forsøger at snyde de andre hold, så man kan få fat på det gyldne bækken.

Den regel gælder for alle lige fra træningen starter til dagen før kapsejladsen,” forklarer Maria Olesen. ”Økonomi havde trofæet fra sidste år, så vi fik istandsat en hemmelig indbrudsgruppe for at snuppe det fra dem. Vi stjal studiekortet fra en af de studerende, brød ind på kontoret en sen nat og festede med det gyldne bækken til den lyse morgen.”

34

”Øveøl” og ”frømetoden”

Sammenholdet mellem de studerende på tværs af studierne er det vigtigste i HUMBUG og grundstenen i kapsejladsen og forberedelserne dertil. ”HUMBUG er det

“Hvor mange folk på vores sportslige niveau kan samle 20.000 tilskuere?” bedste ved at være på universitetet, og foreningen er virkelig mit hjertebarn. Vi elsker kærlighed og krammere, og selv folk, der ikke er tilknyttet studierne længere, hænger stadig ud her,” siger Tais Nøhr Larsen. ”Det er et helt fan-

8

Studenterhus AARHUS EVENTS

APRIL FOOLS DAY PARTY

APRIL

8

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

01 TIRS

DIGTOPLÆSNING: SØREN ULRICH THOMSEN JOSEFINE KLOUGART MADS MYGIND

02 ONS

DE DØDELIGE + SUPPORT

03 TORS

PUB QUIZ - dk’s måske sværeste!

07 MAN

INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK DØR: KL. 20.00 FORSALG: 70/90 (MEDLEM/ALM) DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

JAMES BOND TEMAFEST

08 TIRS

SEBASTIAN (SOLO)

09 ONS

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

- Trubadurens aften live

DØR: KL. 19.30 FORSALG: 190/240 (MEDLEM/ALM)

NILS MALMROS DEL 2

- “ÅRHUS BY NIGHT” DØR: KL. 19.00 FORSALG: 50/65 (MEDLEM/ALM)

STUDENT MUSIC AWARD 2014 Musikkonkurrence for studerende!

10 TORS

11 FRE

INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

SECONDHAND BAZAR - find musikalske guldkorn.

12 LØR

DØR: KL. 12.00 GRATIS ADGANG

FÖRTRESS + I’LL BE DAMNED DØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

COMEDY ZOO ON TOUR

12 LØR 23 ONS

TORBEN CHRIS + MARTIN HØGSTED + DAN ANDERSEN

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 90/130 (MEDLEM/ALM)

ØLSMAGNING - forårs og sommer øl

24 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 99/119 (MEDLEM/ALM) tastisk sammenhold. Kapsejladsen er nok det eneste tidspunkt på året, hvor vi alle sammen holder os vågne i mere end 24 timer. Det er ubetinget årets bedste døgn,” slutter Maria Olesen og retter blikket mod søen, hvor en af hendes holdkammerater frygtløst kaster sig ud fra bredden og ned i den ventende kajak. ”Åh, det var tæt på,” lyder det samstemmigt fra flokken, da den oppustelige båd er på nippet til at kæntre og kaste sejleren ned i det, der efter sigende, skulle være Danmarks anden mest forurenede sø. Flokken vender sig atter mod hinanden i små grupperinger. Der tales om ”øveøl”, ”rysteteknikker” og ”frømetoden”, mens de brave sejlere kæmper med de afgørende sekunder i kampen om landets mest berømte bækken.

CLARA SOFIE + TBA

- med hittet “Når tiden går baglæns”

25 FRE

INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

BLOOD LABEL + PANACEA + APHYXION

26 LØR

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 40/60 (MEDLEM/ALM) FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

21,0975

magiske kilometer

113 løbere fra projektet Run for Friendship er klar til at tage udfordringen om en halvmarathon op. En international løbeklub for studerende træner op til sommerens halvmarathon i Aarhus på en måde, hvor fysiske ambitioner og hyggeligt samvær ikke skilles Mona Møller Sørensen

Der er plads til alle

Muntre kommentarer og latterudbrud skyder frem mellem de murstensvægge, der danner gangene i Studenterhuset. ”Jeg gør jo, hvad jeg kan for at komme tilbage på et langsommere hold, om jeg så skal fake en skade,” ler en kortklippet mand indforstået med et par af de andre tilstedeværende. Det er torsdag eftermiddag, og om et par minutter vil de cirka 80 løbere bevæge sig udenfor bygningen og starte dagens træning. Sjældent er så mange unge mennesker iklædt neonfarvede jakker og sorte tights set på dansk universitetsgrund. Hele spektret er til stede.

Fra de seje lægge, der med lethed æder endnu 10 kilometer, til de mere prøvende, der endnu ikke kender alle kroppens gear. I Run for Friendship skal der være plads til alle. Det er den eneste regel.

36

International atmosfære

”Vi startede projektet i 2013, og lagde med det samme vægt på niveauopdelingen blandt løberne. Vi arbejder med fem hold, som er opdelt efter hastighed og antal kilometer, og vi bestræber os meget på overholde denne opdeling. Det er det, der gør klubben lidt speciel; at der både er plads til Jens, der løber 10 kilometer på 35 minutter, og de der aldrig har løbet så langt før,” forklarer Thomas Moeslund.

Han arbejder som PR- og kommunikationskoordinator i Studenterhuset og er en af de ansvarlige for selve udførelsen af projektet. ”Vi arbejder sammen med træningsfirmaet Stay Active, og det startede egentligt med at Run for Friendship skulle være et integrationsprojekt. Det har ændret sig siden eftersom klubben er vokset, men undervisningen foregår stadigt på engelsk, og jeg vil tro at 25%

af løberne er udenlandske studerende,” uddyber Thomas Moeslund. En af dem er 27-årige Jessica Thiemann. Hun

“Jeg gør jo, hvad jeg kan for at komme tilbage på en langsommere hold, om jeg så skal fake en skade” kommer oprindeligt fra Hamborg, men er på Erasmusudveksling ved VIA University College, hvor hun læser til lærer. ”Jeg har løbet i klubben siden januar, fordi jeg synes, at det var en oplagt mulighed for at møde andre danske og udenlandske studerende. Desuden var det at løbe en

halvmarathon på min indre to-do-liste, så det passede helt perfekt,” siger hun. ”Jeg er meget spændt på løbet til juni og har ingen idé om, hvordan jeg vil føle mig undervejs, eller hvor stolt jeg vil være bagefter. Jeg tror, at det fedeste bliver, at være en del af noget så stort, hvor alle arbejder på at opnå det samme mål.”

”Man føler sig lidt sej”

Danske Sabine Sørensen på 25 læser til pædagog og er også medlem af Run for Friendship. Hun skal ligeledes deltage i Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon den 8. juni sammen med de andre løbere fra klubben. Hun har allerede gennemført flere halvmarathons, og lyser op, når hun fortæller om følelsen af at have tilbagelagt 21 kilometer i løbesko. ”Jeg har det så fucking godt bagefter. Man

37

har så meget energi og så føler man sig jo også lidt sej.

Det en en enorm glæde og lettelse at gennemføre noget, man har sat sig for. Den der følelse af ”nu gjorde jeg det”, kan ikke sammenlignes med noget,” siger hun. Målet er et gennemføre et helt marathon inden årets udløb og opleve netop denne type sportsarrangementers særlige stemning i endnu større skala. ”Der er en helt fantastisk stemning ved de større løb. Folk hujer og klapper fra sidelinjen hele vejen rundt, og der er masser af underholdning både for tilskuere og løbere langs ruten,” lyder det fra Sabine Sørensen.

Meget mere end løb

Run for Friendship er meget andet end trætte løberfødder og udmattede prust, når de lange bakker i Riisskov skal forceres. Sociale aktiviteter har en stor plads i klubben, og der arrangeres påskefrokost og julefrokost, ligesom der er tradition for at mødes til ”pancakes” på kollegiekontoret, når de såkaldte Dupontløb er gennemført. ”Sport er jo et godt alternativ til den klassiske drukkultur. Man samles om noget, som gør folk i godt humør, og alle ser jo lige grimme ud, når de er gasblå i hovedet af udmattelse,” ler Thomas Moeslund. 22-årige Marianne Saugmann, der læser på journalisthøjskolen, startede primært i løbeklubben på grund af det sociale, for at møde andre unge men-

38

nesker. ”Jeg var den type, der ikke troede, at sport og at have det sjovt nogensinde kunne kombineres. Sidste år skulle et par af mine veninder løbe Aarhus halvmarathon, og det vidste jeg, at jeg hvertfald aldrig selv ville komme til.” I dag kan hun løbe 12 kilometer, selv når det inkluderer hård bakketræning, og hun er selvfølgelig også i besiddelse af en billet til sommerens halvmarahon i Aarhus. ”Udover at jeg har tabt mig og er kommet i bedre humør, så har det givet mig en gejst, at jeg kan klare mere og mere fysisk. Det er en stor succesoplevelse. Hvis jeg misser en fællestræning, så sørger jeg for selv at komme ud at løbe, så jeg kan følge med mit hold. Motion er virkelig blevet en fornøjelse for mig og ikke længere en sur pligt. ”Eftermiddagens sidste stråler kaster sit lys gennem bøgebladene. Luften er frisk og ren. Der løbes til på de sidste hundrede meter op gennem skoven mod ishuset i Riisskov.

Hastige åndedræt, trommen af løbernes skridt mod stien.

I mål. For nu. ”Jeg synes godt nok, at det gik stærkt denne omgang”. En blond pige med røde kinder puster ud med hovedet mellem benene og skæver rundt i flokken af andre forpustede løbere. ”Ja, vi er løbet ret godt til,” indrømmer træneren mens pulsuret tjekkes. ”Jeg synes dog, lige at vi tager en sidste runde i skoven, så kan I løbe tilbage til Studenterhuset sådan her,” griner hun og løfter armene triumferende.

Nyhed Kr.

349,95 - 10% studierabat fratrækkes

Forfattere Jill Byrnit Carsten Réne Jørgensen Lars Lundmann Mimi Mehlsen Martin Hammershøj Olesen Henrik Høgh-Olesen Finn Skårderud Jan Tønnesvang

Hvem er jeg? Og hvem er du?

Hvorfor tænker, handler og føler vi, som vi gør?

Hvilke kræfter driver os, og hvor frie er vi til at vælge, hvem vi vil være?

Du får i følgeskabet med udvalgte eksperter en guidet tour i moderne personlighedspsykologi fyldt med eksempler fra hverdagslivet.

Du bliver fortrolig med klassiske og nyere teorier samt den nyeste internationale forskning inden for personlighedspsykologien.

Bogen henvender sig til alle - den garvede psykolog som den almindelige læser med interesse for psykologi og personlig udvikling Redaktører Henrik Høgh-Olesen Thomas Dalsgaard

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

Hver måned udvælger Delfinens anmeldere aktuelle og uaktuelle udgivelser på tværs af platforme og medier. I denne måned har Daniel B. Hakimi overværet klassikeren Les Misérables genskabt på Aarhus Teater som musical. Den voldsomt populære musical har allerede slået flere rekorder for solgte billetter, og der er blevet sat ekstra forestillinger op. Samtidig anmelder Rasmus Bach Frandsen opsamlingsværket Samlede Thomsen, som er alle tekster, både digte og essays, Søren Ulrik Thomsen har skrevet, den store danske forfatter, som vi i sidste måned havde på forsiden

THE THOMAS CROWN AFFAIR DVD/ BLU-RAY

I anledning af filmens nylige genudgivelse har vi i denne måned valgt at anbefale denne filmperle fra 1999. The Thomas Crown Affair er noget så sjældent som en feel-good thriller. Den har en charme, som meget sjældent ses i film, og med Pierce Brosnan som hovedrolleindehaver er stilen lagt. Thomas Crown er Foto: MGM en rig, succesfuld handelsmand, men han keder sig og bruger derfor nætterne på kunsttyrveri. Da detektiven Catherine Banning bliver sat på sagen, begynder Crown imidlertid at blive noget mere opslugt i sin egen leg. Pludselig bliver der sat spørgsmål ved, hvad man betragter som kunst, hvor langt man kan gå for kærlighed og hvorvidt det edderkoppespind, som Crown selv har spundet, er alle løgnene værd. Dette er simpelthen bare en god film. Den er underholdende og mystisk, charmerende og hyggelig.

For både mænd såvel som for kvinder.

LES MISÉRABLES AARHUS TEATER

I 1862 udgav Victor Hugo, en af de nu største franske forfattere, bogen, og i 1985 blev den for første gang opført som musical i London. Den har sidenhen gået sin sejersgang over det meste af verden og er blevet set af over 65 millioner mennesker. Nu er musicalfænomenet kommet til Aarhus og praler af et noget solidt skuespillergalleri. Vi har en erfaren Stig Rossen, som har Foto: Aarhus Teater spillet Jean Valjean knap 1.500 gange, og vi har Peter Jorde, som er bedre kendt for sin rolle som fantomet i Phantom of The Opera. Derudover har vi nogle mere og mindre erfarne skuespillere og statister, men hvis én ting er nødt til at blive sagt, så lad det være, at alle de involverede i stykket viser et overflødighedshorn af engagement. Fra første akt, hvor Jean Valjean bliver sluppet løs fra sine lænker efter 19 år i fængsel, og til sidste akt er udspillet, bider man sig ikke fast i, at det faktisk foregår på en scene. Skalaen af det hele er nærmest svimlende og skaber succesfuldt et univers, som ikke begrænses af den knap så store sal, men nærmere indbyder til at bevidne historien på klods hold. Dirigenten David Firman leverer en overdådig præcist musikalsk takt, og under hele forestillingen lagde jeg faktisk ikke mærke til én eneste fejl fra orkesterets side. Taget i betragtning af, at de to ting, som er alfa omega i en musical, er henholdsvis sangere og orkester, vil jeg gerne række en hånd ud og sige, at begge parter har fortjent min dybeste respekt efter dette. Hvad skuespillerene angår, så er der heller ikke noget her, som umiddelbart falder til kort måske bortset lige fra én lille ting. Drengen, som spiller den hjemløse Gavroche, kan ikke helt følge med sig selv i de høje toner, men det er en bagatel, som ikke bedrager én, fra en ellers nærmest perfekt eksekvering af opsætningen Les Misérables. Jeg er ikke en sentimental mand, men under stykket havde selv jeg svært ved ikke at blive rørt. Skalaen af det hele, skønheden i det musikalske og eksekveringen af det æstetiske design på scenen fik mig da også til at få et par momenter med tårevædede øjne. Navnligt under blandt andet resistancens blokade og Jean Valjean’s sidste akt var det svært ikke at blive lidt emotionel i sin mimik. Det skal derfor heller ikke være den store hemmelighed, at min ledsager og jeg efterfølgende har snakket om at tage ind og se stykket igen, inden det afsluttes i maj. Det kræver en noget kynisk indstilling ikke at blive fanget, og det er en udøvelse og et eksempel på, hvordan en tidsløs klassiker defineres.

Foto: craigCloutier

SAMLEDE THOMSEN Af Søren Ulrik Thomsen

I forordet til den nyudgivne Samlede Thom-

sen skriver Søren Ulrik Thomsen, at ”når alle mine digte og essays nu udkommer i ét bind, er det en længe næret drøm, der går i opfyldelse.” Og jeg føler det ærligt talt også som en drøm, der er gået i opfyldelse, når jeg nu sidder med denne over 1000 siders lange bog i hånden. Alle Thomsens digte og essays siden debutsamlingen City Slang i 1981 samlet på ét sted

Når man læser Thomsen, giver det mening at læse hans værker sammen. I essayet En dans på gloser fra 1996 skriver Thomsen: ”En kunstners arbejde består […] af en række værker, som tilsammen udgør en proces, og bryder man sig ikke om det store ord Værk, kan man jo sige: En proces, der afsætter en serie spor.” Således kan et forfatterskab betragtes som, på den ene side, en række enkelte værker, der markerer sig netop som enkeltværker, mens et forfatterskab på den anden side må betragtes horisontalt; som en række værker placeret på en linje, der binder dem sammen.

Det overordnede tema hos Thomsen synes siden begyndelsen af forfatterskabet at være forholdet mellem krop, tid og død. I City Slang lyder et af digtene således: ”Flydende kobber løber i årerne./ Huden er tynd./ Flager af revet sort/ fylder tæt lufter over min gang./ Jeg lægger min hånd mod værelsets isvæg./ Regnen går lige gennem min krop”. I løbet af årene har det religiøse imidlertid indtaget en stadig større plads i forfatterskabet. I digtsamlingen Det skabtes vaklen fra 1996 hedder det, stadig med tid og død, men måske i mindre grad med krop (i hvert fald eksplicit), som det centrale: ”Kun Gud (som ikke fik samme skæbne)/ kan holde ud, at vi både skal leve og dø: Ét øje har jeg lånt til livet, det andet til døden,/ og tåler ikke, deres blik flyder sammen/ i en evig skumrings flimrende fokus”. I Thomsens seneste digtsamling Rystet spejl fra 2011 er krop, tid og død også i fokus, men med tilbageblikket, erindringen,

Foto: Gyldendahl

som et vigtigt og centralt indskud. I et af de navnløse digte står der: ”Som ung vågnede jeg hver morgen/ med verden strømmende imod mig/ som en gnitrende gade./ Nu må jeg stå op i vintermørket/ og stykke for stykke hente den ind på mine tynde ben”.

Hver for sig siger digtene noget centralt om eksistentielle grundvilkår, men læst sammen er de også udtryk for en udvikling og progression hos Thomsen.

Og det er derfor, det er vigtigt, at de nu er udgivet i ét samlet værk. Sammen med essayene.

“At læse Thomsen er som at lytte til jazz, mens man sidder i sin vindueskarm og drikker rødvin og ryger smøger” For den, der aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med Thomsen, er Samlede Thomsen et rigtig godt sted at begynde, mens den for Thomsen-fans (som undertegnede) er et absolut ’must have’. Essayene emmer af eftertænksomhed og dybde, mens digtene er skrøbelig poesi, alligevel skrevet med stor selvsikkerhed og overbevisning. At læse Thomsen er som at lytte til jazz, mens man sidder i sin vindueskarm og drikker rødvin og ryger smøger. Eller med en formulering fra Rystet spejl er det som at lytte til ”musik, der lyder fra et andet rum. På The Waldorf-Astoria.

Mens det regner”. Det er en æstetisk oplevelse. Ganske uimodståelig.

Aarhus Universitets-Sport Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk e-mail: aus@aus.dk

TIT

IN

P

R

UNIVERSITAS ARHUSIENSIS

T

N DI S

S OL I D

FU

UM

PE

RO

IV

N

Lørdag d. 5. April 2014 runder Aarhus Studenter Gymnastik (ASG) sæsonen af med et brag af en Undergrundsopvisning

U

Gymnaster inviterer til Undergrundsopvisning

A AR HUS

ER

SI T E T S – S

PO

Johanne La Cour, klubkonsulent AUS

Enhver gymnastikforening med respekt for sig selv ved, at en sæson skal afsluttes med et brag af en opvisning. Men i modsætning til andre gymnastikforeninger er det ikke kun Aarhus Studenter Gymnastiks (ASG) egne gymnaster, som går på gulvet, når klubben slår dørene op til den årlige Undergrundsopvisning. ”Undergrund er et oprør mod den etablerede gymnastikopvisning. Undergrund giver ASG mulighed for at præge opvisningen gennem hold udefra, som bliver inviteret til at opvise,” fortæller Kamilla Papsøe Andersen, som er PR-medarbejder hos ASG. Blandt årets utraditionelle gæstehold finder man blandt andet Rope Skipping og Bpolefit, der sammen med ASGs øvrige gymnaster og Show/Funk dansere skal være med til at gøre dagen til en fest. ”Publikum skal glæde sig til at se store hold, der er sprængfyldt med energi, og glæden til gymnas-

42

tik, dans, og det fællesskab, som man finder heri,” siger Kamilla, som opfordrer alle nysgerrige og interesserede til at kigge forbi. For selvom en sæson slutter d. 5. April, så starter tilmeldingen til en ny lige om lidt, med plads til alle som har lyst til at blive en del af ASG. ”Det er fedt at være en del af ASG, fordi det er de studerendes forening. Vi har plads til alle niveauer og vi er socialt tætte på hinanden, fordi vi som studerende er I samme båd. Det sociale er i højsædet, og vi har det sjovt sammen,” siger Kamilla Papsøe Andersen.

Har du også fået lyst til at lære ASG bedre at kende? Så kig forbi Undergrundsopvisningen 5. April fra klokken 12 i Frederiksbjerghallen, F. Vestergaards Gade 3, 8000 Aarhus C. Læs mere på www.asg.dk

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

ER FREDAGSBARERNE I FARE? Af: Per Dalbjerg Foto: Arkiv

LEDER: I længere tid har der svirret rygter om

Men set fra Studenterrådets side er det

et studiemiljø, der er deres og her spiller

fredagsbarernes fortsatte eksistens. Nogen

uacceptabelt, at ledelsen forsøger at

fredagsbaren en helt central rolle. At fusionere

i ledelsen på Aarhus Universitet har set sig

begrænse muligheden for at afholde

fredagsbarerne vil være i rødtråd med ledelsen

sure på fredagsbarerne og ønsker dem

fredagsbarer. Universitetsledelsen har netop

på Arts’s strategi om at skabe en fælles id­

både reduceret i antal, og i antal fredage de

vedtaget nogle fælles regler for hele Aarhus

entitet som arts-studerende og ikke filosofi- og

har åbent om måneden. Det er en yderst

Universitet, og hvis de regler går videre

teologistuderende, men det vil samtidig være i

uheldig udvikling. Tidligere har det alene

end bare at sikre at loven overholdes, så vil

rødtråd med en strategi om at opnå det størst

været barejerne i midtbyen, der har ønsket

Studenterrådet gå hårdt ind og kæmpe for at

mulige frafald.

fredagsbarene hen, hvor pebret gror, men nu

de regler bliver trukket tilbage. Fredagsbarerne

begynder Aarhus Universitet åbenbart også at

er en essentiel del af studiemiljøet, og en

synge med på den melodi.

begrænsning af disse vil være et alvorligt tilbageslag for studiemiljøet på Aarhus

I januar måned var der et møde med

Universitet.

fredagsbarerne i Nobelparken, hvor de blev præsenteret for et udspil forklædt som

Vi frygter at dette bare er de indledende

et generelt udspil fra universitetsledelsen.

manøvrer på en større modstand mod

Udspillet indeholdte blandt andet

fredagsbarerne og omfanget af disse. Vi har

bestemmelser om at fredagsbarerne

nu igennem flere år hørt mange i ledelsen

fremadrettet kun måtte have åbent to fredage

på Arts udtrykke et ønske om oprettelse af

om måneden og meget restriktive krav

en stor fredagsbar. Vi har ikke noget imod

omkring åbningstiderne de to dage. Ved egen

at fredagsbarer fusioner, men vi har noget

kamp lykkedes det fredagsbarerne at få disse

imod at det bliver tvunget ned over hovedet

forslag pillet af bordet – godt gået!

på dem. Små studier har brug for at have

Det er på tide at ledelsen fokuserer på at skabe den bedst mulige uddannelseskvalitet, i stedet for evig og altid at kaste sig over alle mulige andre områder, som egentlig fungerer helt fint, men som skal laves om fordi det tilsyneladende bare er bedre at lave ting om.

Per Dalbjerg Formand for Forretningsudvalget Kontakt: per@sr.au.dk

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2­4 8000 Aarhus C

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

for de studerendes vilkår på landsplan.

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

Studenterrådet er endvidere arrangør af

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog,

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus

studiekalender og andre services, der er med til

Universitets bestyrelse, hvor vi gør vores

at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E­Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man­Tors: kl. 9:00­14:30 Fredag: kl. 9:00 ­ 13:00

1

sr.au.dk

NYT FORRETNINGSUDVALG I STUDENTERRÅDET Af: Louise Torp Foto: Arkiv

Ved det konstituerende møde den 26. februar valgte Fællesrådet et nyt Forretningsudvalg, der det kommende år kommer til at fungere som Studenterrådets daglige ledelse.

Sune Koch Rønnow

Sissel Sørensen

Rune Popp

2

Næstformand Sune studerer klassisk arkæologi på 8. semester og er netop fyldt 26 år.

Sune har et brændende ønske, om at få ændret den nuværende samfundsdiskurs om den dovne og uengage­ rede studerende og i stedet at få et universitet og samfund med plads til de studerende.

Sissel er 24 år gammel og læser uddannelsesvidenskab på 6.semester.

Sissel har haft en plads i FU siden september 2013 og stiftede første gang rigtig bekendtskab med Studenterrådet under en politikkonference i Aalborg i 2012. Sissel synes, at en af de bedste følelser i verden er, at noget man har arbejdet på bliver set og hørt.

Rune er 22 år gammel og læser diplomingeniør i Bioprocesteknologi på 4. semester.

Rune er aktiv i Studenterrådet og i Forretningsudvalget fordi det giver en god platform til at kæmpe politiske kampe, sammen med andre studerende.

Han vil især arbejde med at øge organiseringen af de ingeniørstuderende.

Allan Vesterlund Graversen

Alexander Thomsen

Marko Stokic Heibøll

Formand Allan er 28 år og studerer erhvervsøkonomi og europa­ studier på 6. semester. Allan tror på, at studerende i fællesskab kan gøre Aarhus by samt Universitet meget bedre for alle. Særligt brænder han for at gøre boligforholdene i byen markant bedre end de er i dag.

Internt på universitetet prioriterer Allan at kæmpe for kvalitet i uddannelserne.

Alexander er 27 år og studerer uddannelsesvidenskab på bacheloren.

Alexander glæder sig til endnu et år at arbejde for de studerendes interesser, sammen med fagråd og alle andre interes­ serede. I det kommende år vil Studenterrådet forsøge sig med nogle åbne debat­ og op­kvalificerings­arrangementer­ og Alexander håber på at se mange nye.

Marko studerer Statskundskab på 6. semester og er 22 år.

Marko ser især frem til at ar­ bejde med kvalitet og relevans og vil kæmpe for at få rektor og politikerne til bedre at forstå at faglighed ikke har meget at gøre med arbejdsløshedsprocenter for dimittender. Derudover vil Marko også sætte ind på arbejdet med frivillige i Studenterrådet.

Bertil er 20 år og læser Statskundskab på 4. semester.

Bertil vil specielt arbejde meget med udbredelse af kendskabet til Studenterrådet og dets arbejde og arrangementer.

Videre vil han også arbejde med at øge antallet af frivillige i Studenterrådet, især i BSS.

Bertil Moesgaard Andersen

sr.au.dk

STUDIENÆVNSSEMINAR ”MED GODS I” Af: Sarah Momtaz Generalsekretær Foto: Sarah Momtaz

Tågen er tæt, da vi ankommer til Sandbjerg

over hele AU står overfor med blandt andet

samtalen dog lidt mere løssluppen. Et par

Gods, tæt på Sønderborg. Først få meter

Fremdriftsreformen. Med det, unægtelig,

piger fra Science and Technology småfniser,

derfra, kommer den prægtige ejendom

øgede antal dispensationsansøgninger, vil

da jeg sætter mig ved dem. Den ene prøver

til syne. Med Studenterrådets reception

Studienævnet kunne uddelegerer en stor del

halvhjertet at forsvare, at ”snak om VIP’erne i

for det afgående og tiltrædende Forret­

af ansvaret til administrationen, men hvad vil

Studienævnet”, da også indbefatter sladder om

ningsudvalg aftenen før, er nogle af

dette komme til at betyde? Studienævnene

underviserne har kærester eller ej. En stor del

deltagerne på weekendens studienævns­

blev sat i en større studenterpolitisk kontekst:

af selskabet har nu flyttet sig til de bløde ge­

opkvalificeringsseminar trætte, mens andre blot

Fremdriftsreform, kvalitets­ og relevansdebat,

makker, hvor vinen er god og glassene mange.

er lidt døsige efter den lange bustur. Heldigvis

studienævnet i forhold til andre organer; fagråd,

byder Aarhus Universitets kursusejendom,

Akademisk Råd, Universitetsbestyrelsen.

foruden fabelagtige faciliteter, på forfriskende

Selv lader jeg fest være fest og trækker mig tilbage, men hører dog næste dag rygter om

og fremragende frokost. Ikke længe efter, er de

Herefter holdte Allan Vesterlund, nyvalgt

forårsbadning, sauna og livestreeming af sidste

godt 30 deltagere ”fit for fight”.

formand i Studenterrådet, et oplæg om

nye mellem Rusland­Ukraine.

”forhandling – dynamikker og strategier”.

Først fik deltagerne en gennemgang af

Hvordan foregår en succesfuld forhandling?

Vi vågner alle op til en ny, spændende, om end

studienævnenes reglement med baggrund

Hvornår bør man forhandle, og hvornår

kort dag på Sandbjerg Gods. Alt for tidligt kører

i universitetsloven. Her står det sort på

bør man ikke? Spørgsmål som disse blev

bussen os hjem til de gule mure, hvor vi nu kan

hvidt, at de studerendes repræsentanter i

gennemgået og efterfulgt af en spændende

begynde at bruge alle vores nye redskaber.

studienævnene skal sikre medindflydelse og

workshop, hvor studienævnsrepræsentanterne

Der er ingen tvivl om, at Studienævnene er

medinddragelse. Med samme antal studeren­

fik lov til at prøve kræfter med de nylærte

godt rustede til at tage kampen op mod Frem­

de, som videnskabeligt personale, kan vi som

teknikker.

driftsreform og andre skøre tiltag.

studerende få en betydelig medindflydelse – og den skal bruges!

Efter hyggelig aftensmad, sætter studie­ nævnene sig sammen og snakker om

Efter den grundige gennemgang af AU’s

situationen i netop deres studienævn. Er det

chefjurist, Mads Niemann.­Christensen, gik

vigtigt at have fokus på Fremdriftsreformen,

ordet videre til Andreas Birch Olesen, der

eller er det snarere snakken om relevans,

forklarede, hvilke udfordringer Studienævn

der bør tages op? Efter et par timer, bliver

Sarah Momtaz Generalsekretær Kontakt: allan@sr.au.dk

3

sr.au.dk

EKSTERN FINANSIERING REDNING ELLER UNDERGANG? Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen De studerendes repræsentanter i betyrelsen Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation

Økonomien på de danske universiteter

midlerne resulterer i forsinkelse og dermed

ikke udsigt til at finde ud af, hvordan eksterne

er præget af en så stor usikkerhed, at vi

øget udgifter for universitetet.

midler kan biddrage til undervisningen.

risikerer markante underskud - i sidste

Universitetet står altså med en økonomi, som

ende tager man penge fra grundforskning

På Aarhus Universitet har man valgt at

i stigende grad skal være baseret på eksterne

og undervisning i forsøget på at

omlægge vores økonomimodel og det

forskningsmidler, men som er forbundet med

dække udgifter på eksternt finansieret

har derfor været svært for forskerne at få

store usikkerheder og manglende bud på

forskningsprojekter.

den tilstrækkelige information om, hvor

finansiering af vores uddannelser.

mange midler der er brugt af de eksterne I takt med at ministeriet grønthøster 2 % på

forskningsbevillinger. Denne usikkerhed har

Hvis vi ikke finder en løsning på finansieringen

alle de offentlige bevillinger bliver de danske

resulteret i tilbageholdenhed, og dermed

af de danske universiteter kommer vi til at

universiteter mere og mere afhængige

øgede udgifter for universitetet. Universitetets

stå i en situation, hvor økonomien på de

af eksterne forskningsmidler. Der er dog

udgifter til medfinansiering af eksterne

danske universiteter er præget af en så stor

en lang række problemer forbundet med

forskningsprojekter er med andre ord en

usikkerhed, at vi risikerer markante underskud,

afhængigheden af disse midler.

væsentlig usikkerhedsfaktor ved eksterne

og at man tager penge fra grundforskningen og

forskningsmidler, som universitetet, ministeriet

undervisningen til at dække uforudsete udgifter

Eksterne forskningsbevillinger er bevillinger

og omverdenen, ofte glemmer i snakken om

på eksternt finansieret forskningsprojekter.

til specifikke forskningsprojekter, der bliver

universiteternes økonomi. Hvis universiteterne

Vi syntes bestyrelsen bør forholde sig til

givet på baggrund af ansøgninger fra den

får færre penge fra ministeriet kan de jo bare

dette spørgsmål, men vi syntes også, at det

enkelte forsker. Midlerne bevilliges typisk

søge nogen flere bevillinger, lyder det.

er politikernes ansvar at sikre en forsvarlig finansiering af landets universiteter.

over den årrække forskeren har angivet, at forskningsprojektet vil komme til at tage.

Et andet element i universiteternes økonomi er

Når der er tale om årlige bevillinger, er det

den fortsatte manglende løsning på, hvordan vi

væsentligt, at man er i stand til at disponere

får gavn af de eksterne midler i undervisningen.

over sine midler og planlægge aktivitet så

Regeringens grønthøster gør det nødvendigt

omkostninger og udgifter matcher hinanden i

ikke blot at se på, hvordan vi kan få øget

de enkelte år. Dette synes også særligt vigtigt,

midler til forskningen, men også, hvordan vi

når de eksterne forskningsmidler ikke gives

kan få øget midler til uddannelse. Så længe

med tilstrækkeligt overhead (finansiering af

de eksterne midler kræver medfinansiering

afledte udgifter til administration, kontorforhold

og så længe der er stor usikkerhed forbundet

osv.), hvorfor manglende eksekvering af

med medfinansieringens størrelse, så er der

4

Heidi Klokker Bestyrrelsesmedlem Kontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch Olsen Bestyrrelsesmedlem Kontakt: andreas@sr.au.dk

sr.au.dk

STUDENTERRÅDET HAR FÅET NY EVENTMANAGE Den 1. Februar ansatte Studenterrådet Sara som vores nye eventmanager.

Sara er 25 år og i gang med sin kandidat i uddannelsesvidenskab.

I stillingen som eventmanager har Sara blandt andet ansvaret for Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag samt den årlige stuidemesse i september, og hun er allerede nu i fuld gang med at arrangere begge dele.

Sara kan kontaktes på event@sr.au.dk eller på telefon 30 29 15 16.

MÅNEDENS AKTIVIST Hvorfor stillede du op som chefdirigent?

Jeg er endt med at blive rigtig glad for Studenterrådet og selvom jeg er ved at være sidst på kandidaten, vil jeg rigtig gerne stadig være aktiv. Og så er det også fedt med en ”chef” titel.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv?

Det er fedt at gøre en forskel og at lære andre at kende fra hele universitetet. Det er en god følelse at have en idé om alt, hvad der sker lokalt og på universitetet, og kunne bruge den viden til at hjælpe andre.

Har du et godt råd til andre studerende?

Engager jer! Om det er i studenterpolitiske, faglige eller sociale Amalie Andersen læser psykologi på 10. semester. Amalie

foreninger betyder ikke så meget. Man bliver ikke dannet af blot at

har været psykrådssekretær, aktiv i fapia (foreningen af

studere, men tager man tiden til at engagere sig, udvikles man både

psykologistuderende i Aarhus) og netop blevet valgt, som

som person og får mere overskud.

chefdirigent for Fællesrådet i Studenterrådet.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?

Hvad laver du om 10 år?

Jeg arbejder indenfor PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

Jeg endte med at stille op til FAPIAs bestyrelse på mit 2.

psykologi, i børneunge psykologien eller også forsker jeg på

semester. Mit arbejde i FAPIA gav mig mod på og lyst til at ændre

universitetet – nok i noget med børn. Jeg synes, at det er spændende

noget fagligt på Psykologi, og det var der igennem jeg blev aktiv i

at arbejde med børn, da man virkelig kan gøre en forskel.

Psyk- og Studenterrådet.

KURSUS

FÅ STYR PÅ HÅNDTERINGEN AF STRESS Mange studerende døjer med stress i deres hverdag eller op til eksaminer – og desværre er der mange, som ikke får gjort noget ved det. Stresshåndtering tager fat i det, der erfaringsmæssigt stresser akademikere, og hvordan man forebygger, opdager og afhjælper stress og stress­ symptomer hos sig selv og sine medstuderende. På den måde kan du lære at tackle fremtidige situationer uden at opleve tegn på stress.

Pris: 50 kroner Se mere på sr.au.dk

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

5

Foto: d o l f i

Vidste du, at Delfinen også er på nettet?

Find os på delfinen-magasin.dk, facebook.com/delfinenmagasin eller på twitter.com/delfinenmagasin Du kan også kontakte os på mail delfinen@sr.au.dk

TA’ET PUSTERUM FRA STUDIERNE

PAUSE

II

TA’ PÅ U L D U M H Ø J S KO L E M E D S T U D I E R A B AT

U L D U M H Ø J S KO L E

WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK