Issuu on Google+


KUN FOR ST OG INGENIØ UD.SCIENT.ER RSTUDEREN DE

BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: • • • • • •

ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER ...OG MEGET MERE

*for dig, der læser på HIH, kræver det dog medlemskab af I-SOFA *for dig, der læser på IHA, kræver det dog medlemskab af DSR

IDA er sat i verden for at styrke vilkårene for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi er flere end 70.000 medlemmer. Læs mere på hhv. ida.dk/au, ida.dk/hih og ida.dk/iha

090703_rushaanbogen_A4.indd 1

03/07/09 14:30:43


0:43

#150 AUG/SEP

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 10.000 ex. Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk Forside: Trine Qvistgaard

HVERT NUMMER + KLUMMEN 4 LEDER JUBILÆUM OG PRÆ-DELIRIUM

5 HUMOR MABOKO ABSURDO 6 SPOT STATSBIBLIOTEKET 42 HISTORISK LANDSUDSTILLINGEN 48 RETRO DOLLARS

24

49 KULTUR ANMELDELSER AF MUSIK, BØGER, KUNST OG FILM TEMA - JUBILÆUM: DYK I ARKIVERNE

58 SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN 59 NYT FRA STUDENTERRÅDET

TEMA - JUBILÆUM & STUDIESTART

8 ÅRHUS CON AMORE 12 DEBAT GUIDE TIL FESTUGEN 20 ARRANGEMENTER FOR STUDERENDE DYK I ARKIVERNE 24 TENDENSER I 30 ÅRS STUDENTERJOURNALISTIK

LANDSUDSTILLINGEN I ÅRHUS

42

AUGUST/SEPTEMBER REDAKTIONEN CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Peter J. Meedom KULTURREDAKTØR Niklas Steffensen Hessel LAYOUTER Mette Hønholt Jensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Vibe Høher Kiil, Mathias Vestergaard, Magnus Riis, Marc Grønlund, Ann Line Thode og Marie Bønløkke Spejlborg, TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTOGRAFER Trine Qvistgaard, Frej Rosenstjerne og Lise Frisk. DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk

Næste deadline er 21. september 2009

16 SU-SYSTEMET UNDER PRESS FOTOREPORTAGE 32 TILBAGE TIL RØDDERNE ANDERLEDES RADIOMENU 34 EN OM ÅRHUS STUDENTERRADIO ABER SEXY 36 ARM, BEMÆRKNINGER OM BERLIN

39 SUCCES UDEN STRESS 44 INTERVIEW: SVEND ÅGE MADSEN

3

DELFINEN


LEDER | JUBILÆUM OG STUDIESTART Kulturredaktør Niklas Steffensen Hessel Som det er tilfældet for flere andre universiteter, brillerer Aarhus Universitet just nu med et rekordoptag af nye studerende: 5500 er i år blevet tilbudt en studieplads, hvilket er en stigning på 5 procent i forhold til det hidtidige rekordår 2007. Det glæder universitetet sig over, og det er der naturligvis også grund til. Men der er grænser for jubelens rimelighed, for ser man på optaget som procentdel af en ungdomsårgang, er der i år tale om et klart fald: Hvor 34,8 % af en årgang i 2007 blev optaget på et universitet, optages der i år kun 31,6 %, viser tal fra Forum for Business Education. Det sker, selvom man både i Videnskabsministeriet og på universiteterne har været klar over, at man i år havde med en større ungdomsårgang at gøre. Ind til videre har de unge måttet lægge ryg til beskyldninger om at være ”meget lidt fleksible” og sågar forkælede fra hhv. videnskabsminister Helge Sander og den lidet nøgterne samfundsforsker Johannes Andersen i Informations spalter – der er jo ledige pladser i provinsen, så hvorfor ikke blive voksen, bide i det bitre æble og måske endda vinke farvel til drømmeuddannelsen? Men måske burde

Sander og co. gribe i egen barm – man kunne fx udvide antallet af studiepladser i storbyerne i sober erkendelse af, at det nu engang er her, de fleste ønsker at spendere deres unge år. Og så kunne man passende give flere penge til uddannelserne på humaniora og samfundsvidenskab, der

er jo ledige pladser “ Der i provinsen, så hvorfor

ikke blive voksen, bide i det bitre æble og måske endda vinke farvel til drømmeuddannelsen?

ifølge McKinsey-rapporten lider under et underfinansieret taxameter-system, som betyder, at flere uddannelser direkte taber penge på at uddanne folk: Næppe et incitament til at uddanne flere. Selvfølgelig er det ikke i sig selv nogen dyd at være kontrær eller ’ufleksibel’ – men det er

væsentligt som studerende at stille krav til det universitetssystem, man er en del af. Under overskriften ”Universitetsliv – på godt og ondt” stiller vi i dette nummer skarpt på tre områder, der fortjener et opmærksomt blik: universitetsloven, ungdomsboligsituationen i Århus og studenterdemokratiet. Men der er naturligvis også et liv udenfor universitetets mure: Vi byder således også på guides til både årets forestående festuge og de mindre spektakulære afkroge af byen i ”Århus Con Amore”. Som den opmærksomme læser nok har fornemmet på forsiden, er nærværende nummer af Delfinen et jubilæumsnummer. Vi markerer lejligheden ved at gå en tur i arkivet og undersøge, hvordan man bedrev studenterjournalistik – eller til tider glemte at bedrive den! – i 80’erne, 90’erne og begyndelsen af årtusindet. Fra redaktionens side lover vi fortsat at gøre vores bedste og håber i al stilfærdighed på, at der ligger mindst 150 gode numre af Delfinen forude endnu. 

KLUMME | ET PRÆ-DELIRIUM OM EFTERÅRETS USETE FARER og for 117. gang nærstuderer den plamage på savsmuldstapetet, der ligner en piberygende Marianne Jelved, at katastrofen risikerer at indtræde. Det er her, at intetanende danskere af lutter kedsommelighed vil ty til fjernsynet i håb om en smule underholdning, der for et

Det omfatter “ Jep! også dig! Statistisk

ORD | CHRISTIAN SALLING

I løbet af sommeren har medierne jagtet den ene historie om Influenza A efter den anden, så tillad mig at deltage i cirkusset ved at påpege en overset, men yderst vedkommende brist i de beredskabsplaner, der i øjeblikket udarbejdes landet over. Med en prognose, der forudser op mod en tredjedel af landets befolkning smittet med H1N1 i løbet af efteråret, må man nok forvente, at også universitetet rammes. Jep! Det omfatter også dig! Statistisk set må flere tusinde studerende forventes at tilbringe en del af deres efterår i sengen med et hoved som en spærreballon, hostende som en tuberkuløs fransk digterspire i 1800-tallets Paris. Det er så her, under rekonvalescensen på sofaen, når man ligger

4

DELFINEN

set må flere tusinde studerende forventes at tilbringe en del af deres efterår i sengen med et hoved som en spærreballon, hostende som en tuberkuløs fransk digterspire i 1800-tallets Paris.

øjeblik vil aflede opmærksomheden fra både Marianne Jelved–tapetet og den næsten ligeså livstruende feber. Men for Guds skyld: Lad være! I en lang sommerferie med typisk dansk sommervejr har jeg haft den tvivlsomme fornøjelse at studere kvaliteten (eller manglen

på samme) af de programmer der sendes på dansksprogede kanaler i dagtimerne, og der er al mulig grund til at råbe vagt i gevær: Med det nuværende udbud af TV er der en overhængende risiko for, at efterårets influenzaepidemi ledsages af et langt alvorligere og formentlig uhelbredeligt knæk i nationens mentale kapacitet; det sørgelige resultat af fuldstændigt jammerligt retarderet fjernsyn, der manifesterer sig i et audiovisuelt lavement i form af De Unge Mødre, endeløse boligindretningsprogrammer og Troels Kløvedals anekdoter fra Sydhavet. Mentalanale overgreb i form af destilleret dumhed der efterlader dig kraftløs, skælvende, udtømt for livsglæde og utvivlsomt et kvantespring nærmere den kræftsvulst i hjernen, der med tiden vil tage livet af dig. Det er bestemt ikke for tidligt at træffe forholdsregler. Hvis ikke DR og TV2 lever op til deres Public Service forpligtelser og ændrer sendeflade, imens Danmark ligger i sengen med Influenza A, bør man allerede nu indkøbe og husomdele rigelige lagre af DVD film fra ind og udland, inden de første influenzasymptomer melder sig, og den åndelige atomvinter for alvor sætter ind! For nationens skyld! For din egen skyld. For en piberygende Marianne Jelveds skyld. For Troels Kløvedal og Ib Michael og anekdoterne fra Sydhavets skyld. Gør noget. Gør noget før det er for sent! 


DELFINEN SØGER NY KULTURREDAKTØR Dine arbejdsopgaver: - At sammensætte den månedlige kulturkalender. - At koordinere anmeldelserne af bøger, film, kunst, musik og teater. - At tilrettelægge kulturartikler. Din profil: - Du har fingeren på pulsen i det århusianske kulturliv. - Du interesserer dig for alle former for kultur og har en hungrende appetit på at opleve og formidle kultur. Send ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og evt. en artikel, du har skrevet.

Ansøgningsfrist: 14. september 2009 Yderligere oplysninger – kontakt: Jeppe Knudsen Tlf. 23 84 32 26 & jeppek@gmail.com


SPOT umiddelbart som om, bibliotekets kantine mere forsøger at dække gamle kaffetanters behov end de mange studerende. Men fred være med det – kagerne er gode. Kantinen er desuden en af de reneste på universitetet – det er måske let nok, når den er så lille, men det er alligevel rart med hygiejniske forhold. Kantinen får en glad smiley herfra. I forårs- og sommermånederne kan det være et tiltrængt refugium fra det lumre bibliotek at gå ud på tagterrassen og nyde vejret. Her er opsat borde og bænke, og det er et dejligt sted at vende verdenssituationen, hvis du er blevet træt af tør teori.

F

ET AF ANKERPUNKTERNE I STUDENTERLIVET PÅ AARHUS UNIVERSITET ER DEN STORE GULE MURSTENSKOLODS STATSBIBLIOTEKET. HVAD ENTEN DU ER EN GAMMEL, GARVET RÆV PÅ UNIVERSITETETS SNÆVRE GANGE ELLER EN NY HÅBEFULD STUDERENDE, SÅ KAN JEG GARANTERE FOR, AT DU KOMMER TIL AT BRUGE RIGTIG MEGET TID PÅ BIBLIOTEKET DET KOMMENDE ÅR. Læsepladsmuligheder På Statsbiblioteket er der en række forskellige studiepladser – læsesal, læsepladser og grupperum. I læsesalen på første sal med ca. 100 pladser er det som regel til at få en plads. Salen er højloftet, klædt med træpaneler og ganske smuk. Desuden er det tilladt at bruge de 23.000 bøger og tidsskrifter i salen, som dog især henvender sig til humaniora, teologi og psykologi. Et irritationsmoment ved salen er, at det ikke er tilladt at medbringe andet end computer og bøger. Tasker, mad og drikkevarer er således ikke tilladt i salen. Du kan dog gratis låse dine ting ind i et skab placeret i stueetagen. Finder du det besværligt at skulle låse dine ting inde, findes der en række studiepladser fordelt på 1.- og 2.sal. Disse pladser er knap så rolige, og støjniveauet er højere end på læsesalen, men det er tilladt at have tasker, jakker og hele svineriet med, så det sparer en tur i opbevaringsskabene. Læsepladserne på 1.sal bliver dog hurtigt fyldt ud, så du skal komme tidligt på dagen, hvis du vil være sikret en plads. Pladserne på 2.sal i rotunden er knap så populære, men det skyldes måske, at der på sommerdage kan blive ulideligt varmt, og at støjniveauet er temmelig højt. Har du brug for at arbejde i gruppe findes

6

DELFINEN

der også faciliteter til det. Grupperummene finder du på 1.sal, og du har mulighed for at reservere dem. Det kan dog godt være, du skal være ude nogle dage før for at sikre dig et grupperum. Selvom der er et bredt udvalg af læsepladser kan det alligevel være svært at få en plads – især midt på dagen. Statsbiblioteket er et hektisk sted og mange mennesker farer ind og ud. Det giver en uro og baggrundsstøj som kan være generende. Derfor er læsepladserne ikke de bedste på campusområdet – find i stedet et af de små institutbiblioteker eller et lille isoleret hjørne for den optimale læseoplevelse.

Udvalg af bøger Der findes ikke den bog som Statsbiblioteket ikke har – i hvert fald ikke skrevet i Danmark. Biblioteket har mindst et eksemplar af alt, hvad der bliver udgivet i Danmark, så det skulle være til at få fat i dansk litteratur af den ene eller anden slags. Af udenlandsk litteratur råder biblioteket også over en enorm samling og har de det ikke, kan det bestilles hjem. Statsbiblioteket er opbygget således at boghylderne står gemt væk, og du kan således ikke, som på normale folkebiblioteker, vade ind og finde den bog du skal bruge. Det fungerer således, at bøgerne bestilles på en computer (eller over nettet), og bestilles der før middag kan de hentes senere på eftermiddagen. Bestilles de derimod efter middag, må du vente til næste dag med at hente bøgerne.

F

Det kræver tilvænning at bruge bestillingssystemet, men når først man er bekendt med det, er det et glimrende bibliotek. 

Åbningstider

Spisning Udvalget i kantinen er lille og kedeligt. Som regel har de kun én ret, lidt salat og nogle sandwich. Det kan altså være en skuffende oplevelse at vakle sulten ud fra læsesalen. Er man derimod interesseret i et stykke eftermiddagskage og en kop kaffe er sortimentet noget bedre, og det virker

Mandag-fredag: kl.09:00-18:00 Lørdag: kl.11:00-14:00 Søndag lukket. Lukket helligdage, jule- og nytårsaftensdag, påskelørdag, grundlovsdag samt lørdage i juli og august. Kantinen har åbent mandag-fredag kl. 9.0014.30, lørdag og søndag lukket.


F O R S IK R IN

F O R S I

F O R S IK R IN 460,. x a m e k k U ly . 675,F O R I R e j s e m a x 0 1S 8 ,. x a m o b d In

F O R S I

F O R S I

F O FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING

…men kun hvis du er ingeniørstuderende eller stud.scient.

R S I

Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din F O R S I dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende F O R S I


Århus Con Amo I modsætning til storebroren over Storebælt er Århus – uanset hvad man måtte drømme om eller bilde sig ind – ingen metropol. Men som Delfinens udsendte fodsoldat her viser, betyder det ikke, at byen er foruden den slags magiske tidslommer og fascinerende, undseelige afkroge, som enhver sand flanør søger. Vi inviterer på en tur rundt i det Århus, du hverken finder i festugens program eller studenterhåndbogens byguide. ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

Når man som ung, nybagt studerende – eller blot ungt menneske, for sådan nogle gemmer der sig af og til også inde i hylstret på videnshungrende ynglinge – første gang kommer til Århus fra en eller anden ugudelig provinsflække, kan byen måske ved første eftersyn virke overvældende. Jeg husker selv en stille rus ved, som 16-årig efterskolepurk på ekspedition til Storbyen, at stå på broen over de vidtstrækkende togbaner, hvis skinner glimtede i eftermiddagssolen: Alle syntes de at lede væk fra Herning, min hidtidige residens, og lige lukt til Århus; det bedste bud på en metropol på denne side af Storebæltsbroen. Man skal dog ikke bruge mange år – eller for den sags skyld mange måneder – i Århus, før man indser, at byen i mangt og meget er verdens største provinsby snarere end verdens mindste storby (noget, som filosoffidusmageren Morten Albæk sågar ville brande byen på). Nuvel, det har sine fordele: Århus er overskuelig, man kan nå så godt som alle steder til fods indenfor en rimelig tidshorisont, og er man aktivt opsøgende, tager det ikke årevis at få opsnuset den beskedne, men absolut tilstedeværende understrøm af spændende kultur- og festudbud. Det gør

8

DELFINEN

dog også, at byen kan forekomme én utroligt udtømmelig: Efter et års tid bilder man sig ind, at man kender hvert et gadehjørne, allerede inden man drejer ned ad det; og flanørens glæde ved at fortabe sig i byen, at gå rundt i og især gå bort i den, synes at være én berøvet. Man pendulerer hipster-amøbeagtigt mellem de vanlige hang-outs – RisRas, Le Coq, VoxHall, Lynfabrikken – mens den for metropolen særegne følelse af, at et andet liv end ens eget er muligt (som Søren Ulrik Thomsen har fremhævet ved København), forsvinder i caffè latte og lyrikoplæsninger. Der er dog ingen grund til fortvivlelse, for Århus er mere end (absolut hygsomme) renoverede å-miljøer og (absolut prisværdige) kulturcaféer. Med slet skjult inspiration fra Jokum Rhode og Søren Ulrik Thomsens København Con Amore har overtegnede i løbet af en række sommeraftener taget flanørstokken i hånden og vandret ud i det århusianske for at dokumentere byens mere undseelige, bedagede eller bare stilfærdigt overrumplende facader og facetter: Alt det, der normalt undslipper det hverdagslige blik i vrimlen af økojuice og genbrugstøj.

’Vi har åben, når du har fri’ Vi starter i Mejlgade, om ikke andet fordi det er tæt på denne forfatters hjemmebane. Ind til for ganske nyligt fandt man på Mejlgade 74 en af byens mest fantastiske butikker; smuk, gulnet og navnløs, og sandsynligvis ikke åben siden engang i slut-80’erne, hvor den antageligvis frembød årstidernes moderigtige kvindekollektioner. Ikke desto mindre stod der stadig tilbudsskilte i de disede glasvinduer, der primært syntes udgjort af ophobet støv og fedt. Der lå sløset henslængte nylonstrømper, der hang gyselige frottékjoler side om side med reklameskilte for for længst udgåede parfumer, hvorpå halvnøgne kvinder smilede til den nysgerrige beskuer fra en svunden tid. Hele butikken stod som et bestandigt fastfrosset snapshot fra den skæbnesvangre morgen, hvor ejeren ikke længere så sig i stand til at åbne fordøren på vanlig vis. Desværre blev hele underetagen, hvor butikken havde hjemme, for et års tid siden brutalt revet ned til fordel for lejlighedsbyggeri. Heldigvis skal vi kun lidt længere op ad Mejlgade, forbi bl.a. den hyggelige lesbiske Café Sappho med en altid fornøjet Birthe Kjær-papdukke i ruden, for at finde


more en anden guldgrube. Det drejer sig om den lille og klaustrofobiske marskandiser på Mejlgade 89, der uden blusel og med gotiske bogstaver erklærer sig som forhandler af ’Antikviteter’. Jeg har endnu ikke vovet at gå ind i butikken, selvom jeg har boet nær den i over tre år: Dels af ærefrygt, dels af den simple, saglige grund, at den er så fyldt til bristepunktet med sodet, guldsvøbt ragelse, at man umuligt kan forestille sig, at der er plads til levende væsener i det lille lokale, hvor kandelabrene tilsyneladende regerer enevældigt. Ikke desto mindre havde butikken ind til for nylig et fantastisk imødekommende skilt på døren med teksten: ”Vi har åben, når du har fri”. Det er nu blevet rettet til ”Åben 14.30-18.30. Når du har fri”; om det helt stemmer overens med den gennemsnitlige århusianers arbejdstid skal jeg som professionel lediggænger ikke kunne afgøre. Hjemmesnittede træsko Kun få sidegader fra marskandiseren finder vi, på Knudrisgade 10, noget så altmodisch og derfor desto mere overrumplende som en forhandler og fremstiller af træsko. Butikken er navnløs og endvidere uden noget forsøg what so ever på udsmykning, hvilket naturligvis indikerer, at man er så bevidst om kvaliteten af sit håndværk, at den slags moderne tingeltangel er ganske unødvendigt. Og flotte ser de da også ud, træskoene, som de står der i ruden i et utal af farver, mønstre og størrelser. Butikken drives vistnok af et ældre ægtepar, der bor i selv samme bygning, hvilket naturligvis kun forstærker forretningens romantiske aura.

Vest for Paradis Bevæger vi os i retning af midtbyen finder vi på Paradisgade 11 (placeret i et smukt sammenstød mellem høj- og lavkultur lige ved siden af Århus’ eneste art cinema, Øst for Paradis) den lakonisk og mundret navngivne Sex-Bio. Selvom læseren måske ikke vil tro mig, har jeg heller ikke i dette tilfælde frekventeret butikken. Ikke af nyfigenhed eller skam ved tanken om de piberygende filmnørder, der vil se mig entrere slige gemakker, men derimod i forvisning om, at det indre i denne pornobiks utvivlsomt ikke kan leve op til dens formidable ydre. For selvom butikken for nyligt fik et nyt, skinnende skilt og malede facaden i en skiden blå frem for den brutale skrigrød, der hidtil havde prydet træbygningen, fremstår den stadig som et af de mest lurvede indslag i indre by (i skarp kontrast til den væsentligt smartere og mere respektable Erotic World, der findes et stenkast derfra på Nørreport). En væsentlig grund er utvivlsomt de ekstremt små ruder, der som sammenknebne øjne på en gang afslører og tilslører de kødfarvede objekter, der er placeret bag dem; en effekt der kun forstærkes i det ekstreme af det håndfaste, fængselslignende gitter, der er placeret på ydersiden af vinduerne - også når butikken er åben. Mekkaet i Jægergårdsgade Herefter sætter vi det lange flanørben forrest (men husk: en byvandrer tager aldrig offentlig transport. Ikke blot er den ofte langsommere end bentøjet i Århus; der er også altid en chance for at blive overrasket af en fantastisk glemt genstand på fortovet, resterne af en nyligt nedrevet bebyggelse og andre af hverdagens mirakler, hvis man dropper bussen): Vi skal igennem midtbyens forudsigelige og lidet pirrende strømme af supermarkeder, kaffebarer og tøjbutikker, og ud til Jægergårdsgade i den sydlige ende af Århus. Selvom det voldsomme indryk af kemisk velduftende frisørkvinder i de senere år har gjort gaden til den mest hårtrimmende i byen, er denne relativt beskedne strækning stadig et sandt mekka for folk som os, hvorfor jeg her må begrænse mig til nogle af mine personlige favoritter. Højt på listen står Bedemand H. J. Madsen. Selve bedemandsbiksen er der intet videre interessant ved; men H. J. Madsen har, måske i bitter forvisning om, hvor svært det er at gøre netop denne type geschäft sexet, valgt bogstaveligt at bøje sit navn i neon. Det fortryllende blå skær lyser op i Jægergårdsgade efter mørkets frembrud og leder snarere tankerne hen på en spillebule end en udfærdiger af formfuldendte egetræskister. Og der er flere godbidder fra den lettere morbide boldgade: Det lille udstillingsvindue i den sært betitlede ’Blue Store’ ligner et syndigt og sært æggende sammenstød mellem radikalt forskellige dødsboer, og det er ikke så mærkeligt, for det er præcist, hvad det er. Der gøres – heldigvis! – ingen æstetiske bestræbelser for at arrangere virvaret af nedslidte møbler, discount-modernistiske malerier og kopi-designer lamper smagfuldt for

den forbipasserende beskuers blik. I det hele taget synes indehaveren af Blue Store at være mere interesseret i køb end salg: Butikken holder sig en særdeles eksklusiv åbningstid om lørdagen fra 11-14, men brillerer til gengæld med et skilt med følgende, mundrette tekst: ”Købes: *Dødsboer. *Hele indboer. *Toppris gives”! Allermest holder jeg dog af ’Uffe’s KlippeButik’ på Jægergårdsgade 51. Som sagt er Jægergårdsgade blevet noget nær koloniseret af fashionable frisører i de senere år; men midt i hennahelvedet og sværmen af dyrtkøbte økologiske sideskilninger ligger Uffes butik som en næsten demonstrativ odd man out. For det første insisteres der smukt på den temmelig egensindige betegnelse ’klippe-butik’, der besidder en mere (demonstrativt) jordnær aura end det franskklingende ’frisør’. For det andet er butikkens facade holdt i nærmest overgrebs-agtigt hidsige farver: Lilla skilt, mintblå træbaggrund og en dyne af lyserød velour i udstillingsvinduet. Og netop de to udstillingsvinduer er det virkelige catch: I det ene finder vi et udprintet A-4 ark, hvorpå der med gotiske (!) bogstaver står: ”Vi spinder ikke guld på dit uld”; i det andet hænger en mængde grankogler, hvorunder vi finder en gammel fastnetstelefon med en stor knogle fastmonteret, hvor røret plejede at sidde. Telefonen flankeres af endnu et A4-ark med gotiske typer, denne gang med teksten: ”Her er kogle. Få en tid, tag din knogle”. Denne slags ligeligt troskyldige og bizarre, selvudklæggede reklamer virker uendeligt mere appellerende på denne skribent end de designersyede begærsautomater, man ellers bombarderes med i hverdagen. Er man blevet sulten efter alle disse visuelle stimuli, kan man passende stikke gennem Montanagade, en af de små og charmerende sidegader til Jægergårdsgade, og fortsætte til man rammer Odensegade. Her finder man Odensegades Smørrebrød, der stadig er leveringsdygtig i den slags kunstfærdigt udformede, højt belagte og trodsigt fedtholdige håndmadder, man troede uddøde med mormor. På døren lokkes der med følgende slagkraftige tilbud: ”Madpakker. 4 Stk: 30,-, 5 Stk.: 33,-, 6 stk.: 36,-”. Får man nok af studiekantinens ruccolasalat, er der altså håb forude i de gamle slagtergemakker, hvor områdets håndværkere dagligt henter deres sildemadder.


Klovnebryg på Skovvejen En flanør bliver naturligvis også tørstig; men selvom Jægergårdsgade utvivlsomt løber med prisen for Århus’ værtshusgade nr. 1 – med en perlerække af joviale, brovtende, eller slet og ret skumle beværtninger, så som Den Hvide Hest og Den Gamle Høker – skal vi alligevel tilbage i retning af vores geografiske udgangspunkt for at finde byens uden sidestykke mest fascinerende bodega: Cirkuskroen på Skovvejen 23. Blev man i en ung alder traumatiseret af Stephen Kings herostratisk berømte klovnegyser ’It’, bør man muligvis tage en dyb indånding, inden man begiver sig ind i dette tilrøgede parallelunivers befolket af et utal af porcelænsklovne, der tilsmiler en fra alle hylder og hjørner. Cirkuskroen blev, ifølge legenden, født, da en cirkusfamilie overtog ’kroen’, der pga. sin placering nær havnen havde været et fast hang out spot for havnens og søens folk, og besluttede sig for at lade deres hidtidige løbebane smitte af på værtshusets interiør. Cirkuskroen har en fremragende placering et godt stykke fra andre værtshuse, klemt inde midt imellem beboelseslejligheder, og bartenderen – der lykkeligvis ofte ikke holder sig for god til selv at smage på varerne – ringer da også tidligt i seng allerede kl. 1. Inden da er der dog rig lejlighed til at gå på opdagelse i alkoholsortimentet, og er man heldig, kan den inciterende bartenderinde overtales til at brillere med sine hjernevridende tryllekunster. Eller man kan få sig en snak med en af de mange stamgæster, der – modsat hvad onde tunger vil vide – sjældent er konfrontatoriske, men ofte gerne deler ud af både livsvisdom og smøger. På opdagelse Nærværende liste kunne principielt fortsætte over mange sider – vi har fx hverken rundet Trøjborg, hvor obskure dukketeatre og nedlagte vaskerier ligger hengemt i sidegaderne, eller Århus Nord, som er en guldgrube af bedagede industrivirksomheder, massageklinikker og udskiftelige fast food steder. Men i sidste ende er det urbane begær naturligvis stærkt idiosynkratisk, og jeg kan kun opfordre til, at den nysgerrige læser bruger mine favoritter som løse pejlemærker og en anledning til selv at fare frivilligt vild i Århus’ kringelkroge og momentvise paralleluniverser. Som det er søgt demonstreret, findes de så absolut derude – det handler blot om at træde et skævt skridt i den rigtige retning, næste gang hverdagens dyne af campus og kaffebarer bliver for tyngende. 

10

DELFINEN


Stakkevis af viden

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus Ndr. Ringgde 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.dk www.russianbooks.dk Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

stakbogladen sælger bl.a. • • • • • • • • • • • • • • • •

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater og hæftema skiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• • •

I stakbogladen kan du •

få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Bøger du ikke kan undvære 65,-

268,-

98,-

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00


Universitetsliv – på godt og ondt I år er et rekordhøjt antal unge blevet tilbudt optagelse på Aarhus Universitet. Det er selvfølgelig først og fremmest en glædelig begivenhed at påbegynde en universitetsuddannelse; at få udvidet sin faglige såvel som sin sociale horisont. Samtidig er det dog også et faktum, at ikke alt på og omkring de danske universiteter fungerer tilnærmelsesvis som man kunne håbe på eller blot forvente. Vi sætter i det følgende fokus på tre områder, det som kritisk studerende er givtigt at holde et vågent øje med: universitetsloven, situationen omkring ungdomsboliger i Århus, og studenterdemokratiets tilstand. Selvom det måske umiddelbart kan virke som nedslående læsning, er hensigten ikke at tage modet fra nye studerende – tværtimod håber vi, at denne statusrapport kan anspore friske kræfter til at engagere sig i kampen for et mere vitalt og demokratisk miljø på og omkring Aarhus Universitet. ORD | REDAKTIONEN

Universitetsloven Da studenteraktivismen blomstrede i 70’erne, var det en central pointe for de studerende, at universitetet og forskningen ikke blot var til for sin egen skyld, men skulle stilles i samfundets (og helst et ændret samfunds) tjeneste. Mange danske politikere abonnerer i dag på et lignende mantra men hvor det i sin tid var folket og deres frigørelse, der skulle tilgodeses, synes det i dag ofte snarere at være erhvervslivet. Her er ikke tale om en specifik dansk tendens: I EU’s forskningspolitiske Barcelona-mål for 2010 knyttes forbindelsen mellem forskning og økonomisk udvikling sigende i det gennemgående mantra om ’Research & Development’, idet forskning ses som nøglen til økonomisk succes i en såkaldt ’vidensøkonomi’. Tilsvarende betones det, at målet om, at de samlede forskningsinvesteringer i 2010 skal være på 3 % af EU’s bruttonationalprodukt, må nås via øgede private investeringer og forskningsmæssige parløb med industrivirksomheder o. lign.

12

DELFINEN

Men selvom denne overordnede udviklingstendens ikke er særegent dansk, er Danmark særligt langt fremme (om end mange utvivlsomt vil se det som et tilbageskridt), når det gælder den strukturelle omdannelse af universiteterne til en art erhvervsvirksomheder. Fra 1970 til 1993 – under den såkaldte Styrelseslov – var konsistorium, universiteternes øverste organ, ganske demokratisk opbygget, idet lærergruppen rådede over 50 % af pladserne, mens studerende og det teknisk-administrative personale (TAP) hver rådede over en fjerdedel. Allerede med universitetsloven i 1993 blev universitetets daglige ledelse styrket på bekostning af lærere, studerende og TAP’er, ligesom der nu også udpegedes eksterne medlemmer af konsistorium udenfor universitetets mure. Men den fulde afvikling af universitetsdemokratiet fandt først sted med universitetsreformen i 2003: Her omdannedes konsistorierne til bestyrelser efter forbillede fra erhvervslivet, med en overvægt af eksterne medlemmer – hvoraf flertallet, lidet overraskende,

Det internationale, ’uafhængige’ panel, der skal evaluere universitetsloven, er sammensat af videnskabsminister Helge Sander, og medlemmerne kommer fra poster i OECD og Verdensbanken og har i flere tilfælde støttet reformer, der minder om den danske. Ifølge kritikere kan deres upartiskhed altså ligge på et lille sted. netop kommer fra det private erhvervsliv. Under henvisning til øget effektivitet og påstanden om, at universitetet for længe havde været afskærmet fra det omkringliggende samfund, indførtes en hierarkisk ledelsesstruktur, hvor flertallet af bestyrelsesmedlemmerne såvel som rektor, dekan og institutleder var uden nogen demokratisk legitimitet. Den almægtige ledelse Om end der også i en række andre lande er universiteter med eksternt flertal i bestyrelserne,


har bl.a. den britiske uddannelsesforsker Brian Everett pointeret, at topstyringen er særligt stærk på de danske universiteter - bl.a. fordi de akademiske råd, hvor videnskabeligt personale, studerende og TAP’er er repræsenteret, ikke er garanteret nogen indflydelse. ”Rektor kan i det danske system sidde de akademiske råd helt overhørig, så meget magt er der ingen af rektorerne i de andre lande, der har”, udtalte Everett d. 15. juni i Information. På trods af at ledelsesstrukturen har været en af de helt store anstødssten omkring universitetsloven af 2003, indgår netop dette spørgsmål ikke i de 5 overordnede punkter, der er blevet videreformidlet via universiteterne til ansatte og studerende i den endnu pågående evaluering af universitetsloven. Hertil bemærkede professor i offentlig forvaltning og evalueringsekspert Hanne Foss Hansen i marts til Forskerforum: ”Man får jo den tanke, at man fra politisk og administrativt hold ikke ønsker at få visse elementer ind i evalueringen - enten fordi man ikke ønsker en kritisk belysning eller fordi man har lagt sig fast på, at en evaluering ikke må bidrage til krav om ændring af Universitetsloven”. En ’uafhængig’ evaluering? Hun er langt fra den eneste, der har udtrykt skepsis omkring kvaliteten af den evaluering, der blev igangsat i 2006, efter der tegnede sig et politisk flertal for en sådan uden om regeringen. Det internationale, ’uafhængige’ evalueringspanel er sammensat af videnskabsminister Helge Sander (der på forhånd har afvist en egentlig revision af

st

s i r P 2

ud

er

d en

e:

aa

e at e s t 10 u h / ar n 0 9 a På æ s o s k i s . F. e

rh

ændringer i fx ledelsesstrukturen. Derimod hedder det: ”Aarhus Universitet vurderer, at der er behov for stabilitet omkring lovrammen for universiteterne, og at Universitetsloven af 2003 derfor i hovedsagen bør videreføres”. Det er videnskabsministeren naturligvis enig i – hvorvidt hans evalueringspanel har det på samme måde, vil tiden vise. NSH

Ungdomsboligsituationen i Århus 5500 nye studerende fik i år et brev om, at de kunne tilbydes en studieplads på Aarhus Universitetet. Det betyder et stort pres på boligmarkedet i byen – og især ungdomsboligerne. Det er mange mennesker, der står og mangler en bolig, og som markedet ser ud nu, er det bestemt ikke gearet til alle de nye unge. Der bliver kamp om boligerne, og mange må nøjes med dyre og dårlige fremlejemål, fordi ungdomsboligerne ikke rækker. I februar 2009 udkom en rapport fra AKF, og denne konkluderede, at der frem mod 2017 vil komme 19 % flere eller 12.400 flere unge (defineret som folk i alderen 18-29 år). Der vil altså komme markant flere unge, end der er i dag, og det kræver massive investeringer på boligområdet, hvis boligmarkedet skal kunne imødekomme de unges behov. I Århus Kommune er ventelisterne til de attraktive ungdomsboliger jævnt steget de sidste 4-5 år, og

r

eP v le id e n 2 6 . s s P o lF n .– s y . a u ge r d e re 26 d v e se m e d s t d a n aF b e e ak s t b r t e kn s og eme cl

us

te

at

1

loven; der er tale om et ”eftersyn”): Medlemmerne kommer fra poster i OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, red.) og Verdensbanken, og har i flere tilfælde støttet reformer, der minder om den danske. Ifølge kritikere kan deres upartiskhed altså ligge på et lille sted. Selvom ledelsesspørgsmålet som nævnt ikke var blandt de fem overordnede punkter, et antal universitetsansatte og –studerende har forholdt sig til, kan det siges at figurere implicit i spørgsmål om ’de studerende og ansattes medbestemmelse’ og ’frihedsgrader’. Søren Pold, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab (AU), gav imidlertid i forrige nr. af Delfinen udtryk for, at spørgeskemaerne var indrettet således, at problemerne snarere kommer til at fremstå som placeret på lokalt niveau, frem for i den overordnede universitetsstruktur: ”Det opleves således som vanskeligt at give udtryk for en utilfredshed, som ikke er rettet mod ens konkrete og nærmeste ledelse, men som er mere principiel og rettet mod loven, og den måde den udmøntes politisk”. Den delrapport fra evalueringen, der skulle samle en række svar fra universitetsansatte, er foreløbig blevet udskudt fra juni til august pga. evalueringspanelets ønsker om yderligere analyser; men man har siden maj kunnet læse den redegørelse, Aarhus Universitet har indleveret til Videnskabsministeriet på adressen www.au.dk/ da/uni/universitetsevaluering2009. Selvom der citeres fyldigt fra de kritiske høringssvar fra medarbejderne, anbefaler AU ikke grundlæggende

er

.dk 13

DELFINEN


ungdomsboligbyggekvoten, dvs. kvoten for hvor meget nybyggeri der afsættes til ungdomsboliger, er nedsat. Der bliver altså flere om pladserne, og der bygges samtidig færre kollegier og ungdomsboliger. Allerede nu kan stigningen i antallet af unge mærkes - se blot det højere antal ansøgere på universitetet i år - men før sommerferien vedtog byrådet endnu engang at holde kvoten af ungdomsboliger på 240 om året. Århus Kommunes politik er altså i direkte modstrid med den ministerielle rapports konklusioner og den realpolitiske virkelighed. Et af argumenterne for ikke at bygge nye ungdomsboliger er bl.a., at nogle af boligerne står tomme allerede i oktober i udkantsområderne, og at det er for dyrt at bygge nye boliger mere centralt. Det udtaler Jørn Hedeby Nielsen fra Århus Kommune. AKF-rapporten konkluderer imidlertid tydeligt, at de unges krav til boliger har ændret sig – det er vigtigt for de unge at bo tæt ved uddannelsesinstitutionen, og det både af hensyn

I Århus Kommune er ventelisterne til de attraktive ungdomsboliger jævnt steget de sidste 4-5 år, og ungdomsboligbyggekvoten, dvs. kvoten for hvor meget nybyggeri der afsættes til ungdomsboliger, er nedsat. Der bliver altså flere om pladserne, og der bygges samtidig færre kollegier og ungdomsboliger.

transport, men også i forhold til at kunne engagere sig fuldt ud i det sociale liv på universitetet. Det er altså et problem, at Århus Kommune ikke forsøger at imødekomme de unges krav ved at bygge mere centralt beliggende studieboliger. Som sagt var det tidligere for dyrt at bygge centralt beliggende boliger, fordi det har været svært ikke at overstige loftet på ungdomsboliger ved byggeri på centrale adresser i Århus, men dette loft er nu markant hævet. Alligevel har Århus Kommune ikke ændret sin boligpolitik, og det ser ud til, at det bliver endnu sværere for de kommende generationer at finde en ungdomsbolig. Det er brug for markante investeringer i gode, centrale og billige boliger til de studerende i Århus. Og der er brug for det nu. JK

Studenterdemokrati Klagesangen er skrevet før, men det gør den ikke mindre relevant: Vi studerende tager ikke den resterende indflydelse, som de studerende har på ledelsen af universitetet, seriøst. De studerendes indflydelse er stadig formelt til stede, da universitetets øverste organ, bestyrelsen,

14

DELFINEN

altid skal have to studenterrepræsentanter som bestyrelsesmedlemmer. Den lave valgdeltagelse, som hvert år befinder sig i omegnen af de 15 %, er imidlertid dybt problematisk af i hvert fald to grunde. For det første mangler man de facto legitimitet som studenterrepræsentant, eftersom de andre bestyrelsesmedlemmer sandsynligvis ikke føler, at der er stor opbakning bag den eventuelle kritiske røst, som man har mulighed for at lyde. Hvis risikoen for strejker eller andre protestformer over forringelser ikke er til stede,

Først og sidst må de studerende demonstrere, at de overhovedet kan finde ud af at benytte sig af den rest af indflydelse, de har tilbage efter godt 40 års studenterrepræsentation

bliver det unægteligt nemmere at ignorere to sølle studerende, selvom de formelt set har lige så meget at skulle have sagt som de andre medlemmer. Det andet problem ved en så ringe valgdeltagelse (det skal i øvrigt bemærkes, at man kan stemme fra sin computer!) er, at det favoriserer kandidater fra større fag særligt fra Studenterrådet, som kan trække på genkendelighedsfaktoren og flere midler. Apatien får konsekvenser på alle niveauer. Demokrati som falsk varedeklaration Hvad vil en studerende, som var med til at

afsætte professorvældet i ’68, tænke om denne næsten udtalte mangel på engagement? Universitetsreformen fra 2003 hjælper dog heller ikke på lysten til at engagere sig. De studerendes indflydelse mindskedes i takt med reformens mål om mere professionel ledelse. Institutionelt betragtet er overskriften ”Studenterdemokrati” en fejl i varedeklarationen. Godt nok vælges repræsentanterne af de studerende, men ledelsesstrukturen på universitetet er ikke demokratisk, ligegyldigt hvad Helge Sander siger. Årsagen til Sanders benægtelse er indlysende: demokrati er blevet et ubetinget plusord, som man forsøger at fastholde samtidig med en ”professionel ledelse”. Styreformen er blandet, men udpegningsprocesserne er overvejende top-down: universitetsbestyrelser har eksternt flertal med 6 ud af 11 (størstedelen fra det private erhvervsliv), som ansætter rektor, der igen ansætter dekaner, som ansætter institutbestyrere samt godkender studieledere efter indstilling fra studienævnene. Således er der tale om et hierarki af oligarkiske ledelser. Men først og sidst må de studerende demonstrere, at de overhovedet kan finde ud af at benytte sig af den rest af indflydelse, de har tilbage efter godt 40 års studenterrepræsentation, og at de besidder evnen til kritisk stillingtagen i forhold til de strukturer, der præger deres hverdag. PJM 


15

DELFINEN


SU-systemet under pres

Det er to årtier siden, at hele SU-systemet blev grundlæggende reformeret. Satserne blev hævet og billige statslige SU-lån blev indført. SU-systemet har været en stor succes målt ud fra de intentioner, der var bag reformen. Men igennem de seneste måneder er uddannelsesstøtten ikke desto mindre kommet under et massivt pres. Artiklen forsøger at tegne et billede af, hvilke rationaler der ligger bag de mange udmeldinger. ORD | LAURA TOFTEGAARD PEDERSEN

I februar lancerede skattekommissionen som bekendt sit forslag om, at SU’en skulle begrænses til kun fire år. Efter en massiv modreaktion fra elever og studerende endte det med, at forslaget blev opgivet, da man nåede til realiteterne ved forhandlingssbordene. I maj meldte arbejdsmarkedskommissionen sig så på banen med tanker om, at tidligere studiestart skulle udløse større SU, og at studerende der hurtigt gennemførte deres uddannelser ligeledes skulle have en art SU-bonus. Hvordan det konkrete forslag udmøntes, ved vi først til efteråret, når skattekommissionens rapport fremlægges. Begge forslag har imidlertid haft de fælles træk, at de har handlet om forringelser af SU-systemet løsrevet fra den aktuelle virkelighed, og at der nedenunder ligger et forsøg på at ændre offentlighedens forståelse af, hvorfor vi har et SU-system, og hvad det skal gøre godt for. Hvorfor fik vi et SU-system – ganske kort Tankerne om at studerende skal have uddannelsesstøtte går i virkeligheden langt tilbage. Allerede i den umiddelbare efterkrigstid kom der et forøget fokus på unges rettigheder og sociale forhold. Herunder deres boligmæssige og økonomiske forhold når de var under uddannelse. Det lå både i forlængelse af en opfattelse af, at

16

DELFINEN

modstandskampen især var blevet båret af de unge, og at signalet nu var givet til omfattende reformer af hele det danske samfund. I 50’erne kom så de første begrænsede tiltag til økonomisk støtte til studerende. Og i forlængelse af studenteroprøret blev der så indført en egentlig SU. Støtten var beskeden, og unge skulle være over 23 for at kunne få støtte uafhængigt af forældrenes indkomst. I kortene lå, at systemet skulle forbedres i de kommende år, men sådan kom det ikke til at gå. Tværtimod kom de første alvorlige forringelser allerede efter få år, da folketinget afskaffede rentefri statslån til studerende for i stedet at henvise de unge til nogle meget højtforrentede statsgaranterede banklån. Da SU’en overhovedet ikke stod i forhold til de faktiske leveomkostninger, blev konsekvensen at en hel generation af studerende blev voldsomt forgældede i løbet af deres studietid. Igennem mere end et årti blev det derfor et hovedmål for studenterbevægelsen at få forbedret SU-systemet. Der blev gennemført et utal af demonstrationer, møder og happenings, skrevet rapporter og ført lobbyvirksomhed. I 80’erne blev det stadig mere tydeligt, at forholdene var uholdbare. Studenterbevægelsen havde effektivt italesat de studerendes sociale forhold som et

problem. Der var fortsatte problemer med social skævdeling i uddannelserne. Samfundet var præget af en massiv ungdomsarbejdsløshed. Og det var ikke ualmindeligt, at studerende var ti år eller mere om at færdiggøre deres uddannelser. I 1988 kom så den store reform af SU’en med SU-klip og SU-lån. Målet var at skabe større social mobilitet og sikre bedre forhold for de unge, mens de studerede. I de kommende år skulle det vise sig, at SU-reformen løste en række alvorlige problemer for politikerne. Studietiderne røg ned. Selvom man i offentligheden stadig klager over lange studietider blandt studerende, blev det immervæk et særsyn, at unge brugte ti år eller mere på at blive færdige. Det blev mere attraktivt at tage en uddannelse frem for at gå ledig, når levevilkårene var bedre og risikoen for bundløs gæld forsvandt. Dermed fik samfundet dæmmet op for den ungdomsarbejdsløshed, som politisk var en kæmpe belastning, og som var ødelæggende for en hel generation af unge. Fjumreår og cafépenge Set i dette lys må SU-systemet karakteriseres som en succes. Ikke desto mindre begyndte en anden dagsorden så småt at pible frem i det kommende årti. Bertel Haarder havde fra starten


været en arg modstander af reformen ud fra en opfattelse af, at hvis unge blev tvunget til at tage store lån, så ville de nok også blive hurtigere færdige. De sociale målsætninger havde afsæt i traditionelt socialdemokratisk tankegods, og socialdemokraterne forståelse af velfærdsstaten var under forandring. Dermed begyndte en ny måde at italesætte SU’en. Det startede med SU’en til de unge på ungdomsuddannelserne. Den var indført for at modvirke sociale skævheder, men fra midten af 90’erne blev den af politikere konsekvent omtalt som ”cafépengene”. Det sjette SU-år, hvis funktion var at understøtte unge, der skiftede uddannelse eller af forskellige årsager blev forsinket undervejs, blev nu til ”fjumreåret”. Og stille og roligt kom der forringelser af dele af SU-systemet. Ikke dermed sagt at det var en lineær proces, for der kom også forbedringer for nogle grupper. Men de blev finansieret ved, at man flyttede rundt på pengene indenfor gruppen af SU-modtagere. Magtudøvelsesformen i uddannelsessystemet Det var karakteristisk, at nye måder at tale om SU’en på igennem en længere periode blev afsættet for politiske ændringer. Det afspejlede en overordnet ændring i hele måden, man lavede uddannelsespolitik på. En

af uddannelsesforskningens danske veteraner Anders Mathisen har kaldt det for skiftet fra den demokratiske samarbejdsmodel til strategisk koncernledelse. Fra 50’erne til slutningen af 70’erne var uddannelsessystemet blevet udviklet igennem en omfattende inddragelse af de berørte parter – studerende, undervisere, organisationer mm. Når der blev foretaget væsentlige ændringer, var det på baggrund af omfattende udredningsarbejde, forsøg og lignende. Problemerne blev nøje undersøgt, før man skred til politisk handling, og konklusionerne var ikke givet på forhånd. Den strategiske koncernledelse, som blev sat igennem i løbet af 80’erne var af en ganske anden karakter. Man fik en meget stærkere statsstyring indenfor uddannelsesområdet (repræsenteret ved ministeren). Måden, man lavede uddannelsespolitik på, var fundamentalt anderledes. Ministerierne besluttede en dagsorden, hvorefter man skabte tilslutning til denne gennem massemediebaserede holdningskampagner. Derved blev uddannelsespolitik ikke et spørgsmål om udredningsarbejde og saglige argumenter, men om at fastlægge den diskurs, man forstod uddannelse indenfor. Derfor kom kampen i stigende grad til at handle om, hvordan man

italesatte eksempelvis SU-systemet. Kommissionerne og SU-systemet Det er på den baggrund, at det giver mening, at der i dette forår fremsættes forskellige mere eller mindre gennemtænkte udspil indenfor SU-systemet - selvom der ikke er sagligt belæg for disse, og de hurtigt skydes ned igen. Der er en dagsorden om, at man ønsker væsentlige ændringer af SU-systemet. Baggrunden for reformen er gået i glemmebogen. Uddannelsesstøtte er samtidig en økonomisk udgift for staten, så kan man delegitimere denne, så kan man også begrænse disse udgifter. Og der er nogle meget ideologiske forestillinger om, hvordan man kan adfærdsregulere de unge. Forudsætningen for at realisere radikale ændringer af SU’en er imidlertid, at jorden er gødet for dette. Ideen om at belønne unge, der starter tidligt, er et godt eksempel. Det er blevet en politisk dagsorden, at unge så hurtigt som muligt skal gennemføre en uddannelse. Kvaliteten af uddannelsen er til gengæld ikke noget, som man taler højt om. Det sidste koster da også penge. Ideologisk er der en grundforestilling om, at mennesker altovervejende handler ud fra økonomiske rationaler. Så hvis de unge får mere i SU for at starte tidligt, så vil de også gøre

AU AARHUS UNIVERSITET AARHUS ENTREPRENEURSHIP CENTRE

Smag på… Synes du, iværksætteri lyder spændende? Vil du vide hvad entrepreneurship er for noget? Kom og find ud af mere i sTUDENTERHUS åRHUS den 17. september 2009 kl. 16-19. Mød studerende, der arbejder aktivt med iværksætteri, få en bid mad, lyt til god musik og bliv klog på hvad der findes af tilbud for dig, så du kan komme videre med din idé. Se programmet på www.aec.au.dk Aarhus Entrepreneurship Centre, Finlandsgade 25, 8200 Århus N

tlf: 8942 5900

www.aec.au.dk


det. Det er så også her, at ideologien ramler ind i virkeligheden. Så sent som i efteråret dokumenterede en undersøgelse fra det humanistiske fakultet i Århus, at frafaldet var meget større blandt de unge, der startede direkte på en uddannelse end blandt dem, der tog et afbræk mellem gymnasiet og universitetet. Under den måde som uddannelsestiltag udvikles i dag inddrages sagkundskaben og de berørte institutioner imidlertid ikke i nævneværdig grad, og derfor bliver det ikke en faktor, som tages i betragtning. Tilsvarende oplevede man, da skattekommissionen fremlagde sit forslag om SU-forringelser, en lang række postulater, som ikke på nogen måde blev underbygget med egentlige undersøgelser. Unge ville blive hurtigere færdige, selvom de blev henvist til erhvervsarbejde de sidste studieår. Studerende ved en lang række meget forskellige lange og mellemlange uddannelser ville blive ramt, men alligevel kredsede man hele tiden om en såkaldt

18

DELFINEN

livsindkomst for borgere med lange videregående uddannelser - uden at forholde sig til den enorme indkomstspredning mellem forskellige grupper af borgere med videregående uddannelser. Dagbladet Information hævdede sågar, at SU’en var tyveri fra de fattigste borgere til de rigeste. Uden at inddrage hverken forskning fra SFI om uddannelsesstøtte som et middel til at udjævne sociale skævheder eller at nævne, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af de studerende ved lange videregående uddannelser kommer fra hjem, hvor forældrene højest har en faglært uddannelse. Samme manøvre vil vi sandsynligvis opleve over sommeren. SU’en vil blive italesat som cafepenge til de riges børn. Der vil blive harceleret over alderen ved studiestarten. Milliardtal vil rulle i offentligheden, når det skal begrundes, hvorfor adfærdsregulering af unge gennem SU’en er en god ting osv. SU’en skal nemlig omformes i folks hoveder fra at handle om studiemæssige vilkår til at være en art frynsegode for unge. Det er

selvsagt noget af det sværeste at dæmme op for, når postulater og påstande tillægges større vægt end fakta og uddannelsesmæssige argumenter. Men der er ikke andet for. De studerende må ind i kampen. Igen. 


Ta’ bussen mellem Århus og København når pengene skal række tværs over Danmark - også sidst på måneden Stor studierabat alle ugens dage!

140 kr.

Fra

Telefon 70 210 888 · Online booking: www.linie888.dk 19

DELFINEN


DET REDAKTIONELLE | FEBRUAR

Århus Festuge

ÅRHUS FESTUGE RUMMER ET VÆLD AF OPLEVELSER, SOM GØR DENNE ENE UGE OM ÅRET TIL EN SPECIEL BEGIVENHED, DER FORMÅR AT SKUBBE TIL PUBLIKUM OG PRÆSENTERE KUNST OG KULTUR AF HØJ KVALITET. ORD OG FOTO | METTE BRO JEPPESEN, kommunikationsassistent ved Århus Festuge

Fadølsfest Siden Univers og de tilknyttede gratis koncerter blev taget af programmet, har de studerende virket fortabte i Århus Festuge – som om de forbandt den med øl og musik på Univers, og nu ikke kan finde en plads i Festugen. På den anden side er der ligeledes studerende, som måske synes at Festugen kun er en fadølsfest og derfor tager afstand fra den. Begge dele er ærgerligt, idet Festugen er meget mere end det. Jeg har derfor et ønske om at gøre de studerende i Århus opmærksom på de oplevelser, der under Festugen når ud over fadølsanlægget. Går til kanten Århus Festuge har en vision om at booke arrangementer af meget høj kvalitet, men uden at Festugen tjener på det. Det medfører, at Århus Festuge kan tillade sig at hente navne ind, som er lidt større og lidt mere eksperimenterende. Under Festugen er der mange tiltag, som bidrager til at højne kunst og kultur i Århus. Arrangementerne kommer ikke kun for at behage og underholde, men også for at skubbe til publikum og give oplevelser. Under Festugen skal der være plads til fadølsanlæg og alt, hvad dertil hører, men det kan man også få året rundt, hvorimod en kunst- og kulturfestival af en denne kaliber sjældent opleves resten af året. Personligt glæder jeg mig til at blive skubbet, udfordret og i det hele taget få oplevelser, som umiddelbart ikke kan opleves til daglig i Århus. Fremtidens musikalske stjerner Festivalen 2012 vil ugen igennem vise fremtidens musikalske stjerneskud, som Festugen vurderer til at være store internationale stjerner i 2012. Bl.a. kan der nævnes Mongrel, som er en konstellation af medlemmer fra Arctic Monkeys, Babyshambles samt Reverend and the Makers tilsat rapperen Low-Key. Med inspiration fra bl.a. Gorillaz blander

20

DELFINEN

Mongrel de rock, dub, indie og hiphop, og dygtige gæstesolister og skarpe politiske tekster giver en enorm energi til deres live-optræden. Derudover kommer Micachu & The Shapes. 21-årige Micachu spiller sammen med The Shapes, som laver sammensat, idérig pop med uforudsigelige, men veldrejede melodier, elementer af punk og elektronisk musik og lyd fra såvel guitar og trommer som støvsuger og selvdesignede instrumenter. På trods af hendes unge alder har hun allerede udsendt grime-numre til Londons undergrundsscene, spillet som dj og komponeret til London Philharmonic Orchestra. Andre navne, som kan nævnes i forbindelse med 2012 er VV Brown, Gemma Hayes, Ebony Bones, Laura Marling og Sophie Hunger m.fl. Læs mere på aarhusfestuge.dk og se musikvideoerne.

Bl.a. vil der være mulighed for at falde over Humortals – et begravelsesoptog, der med humor og skæve indslag gør det til en bizar, men også fornøjelig oplevelse at gå rundt i Århus midtby. Fire mænd klædt i sort og med høje hatte vil vandre omkring med en kiste, hvilket er med til at understrege deres særegne og humoristiske udseende. Man kan også være heldig at støde på spanske Circus Delerium. Deres show Bambola inviterer publikum ind i en gal videnskabsmands laboratorium. Her følger vi med i hans vilde eksperiment og dets noget anderledes udfald, når en spilledåsedanserinde bliver bragt til live. En forening af mystisk og legende musik, cirkusartisteri og galskab omgiver det interaktive gadeteater med en magisk atmosfære.

Fremtiden er Jazz! Fra den 2. september kl. 14 og 24 timer frem vil salene i Det Jyske Musikkonservatorium summe af jazz i alle afskygninger. Etablerede samt spirende danske jazzforeninger som Yoyooyoy, ILK, Honningmand, Barefoot og Blackout præsenterer den danske undergrund af eksperimenterende electronica-, neo- og indiejazz. Navne som Wildbirds and Peacedrums, Jomi Massage med sit nye band We Can Love You samt Slaraffenland viser vejen for fremtidens jazz. Byens overraskelser I løbet af ugen skal jeg nå at gå en tur rundt i Århus – både langs Den Røde Rute, der i år følger åen, og i Byparken, der er en forening af Rådhusparken og Musikhusparken. Begge steder vil være rene sansemekkaer af spændende oplevelser, som vil præge bybilledet på nye og inspirerende måder.

C ircus Delirium Rundt omkring i Byparken vil der være små scener med musik, dans, litteraturoplæsning og meget mere. I den første weekend i Festugen vil Det Jyske Musikkonservatorium optræde og i hverdagene overtager de århusianske musikskoler scenerne. Frederiks Allé bliver lukket, således at


HUMOR | UHMOR

for studerende

Micachu & The Shapes 21

DELFINEN


festugegæsterne kan vandre frit omkring i Byparken. Festmåltider En del af året Festuge omfatter madkultur i forskellige afskygninger. Ved Immervad vil førende kokke fra Sydkorea diske op med lækre og gratis smagsprøver fra det krydrede koreanske køkken. Restauranten Mefisto flytter i Festugen ind i det gamle børneasyl Mejlen i H. H. Seedorffs Stræde. Der bydes på Dagens Festugeret samt et mindre udvalg af traditionel gastronomi og moderne vine.

Humortal

Jerome Bel

På Store Torv er der Gourmetmad på Gadeplan, hvor der er mulighed for at sætte tænderne i smagsfulde, sunde og lækre gademadsretter tilberedt af byens restauratører i samarbejde med leverandører af økologiske højkvalitetsvarer. Dette arrangement er en del af projektet Crop Mark, som er små oaser placeret på centrale pladser i midtbyen. Udover Gourmetmad på Gadeplan vil der være spisepladser, byrumsmøbler, beplantninger, udstillinger m.m. Formålet med projektet er at sætte fokus på anderledes indretning og brug af byens store pladser. Scenekunst Flere internationale og anerkendte teaterforestillinger besøger ligeledes Festugen. Èn af dem er Hey Girl!, som er en rå og sart skildring af pigeliv. I denne forestilling smelter kunst og teater sammen i et råt og vildt udtryk. Det bliver til et drømmeagtigt teaterstykke, hvor billede og lyd forenes i et sammensurium af sanselige indtryk. Forestillingen opfordrer publikum til at bruge alle sanser i oplevelsen af denne forestilling, som bevæger sig på grænsen mellem installationskunst og teater. Den er på én gang smuk og grusom, fascinerende og forfærdelig. Det drømmeagtige og nærmest surrealistiske kunstneriske udtryk har fået flere anmeldere til at associere til Salvador Dali og David Lynch. En forestilling, som jeg personligt glæder mig meget til, er Pichet Klunchun and Myself. To af verdens mest anerkendte dansere og koreografer, Pichet Klunchun og Jeômé Bel, er sammen i denne humoristiske og selvironiske forestilling. Jeg har set forestillingen to gange og har siddet for mig selv og klukket til den. Og selvom jeg allerede har set den flere gange, står den øverst på min liste. Det er en minimalistisk iscenesættelse, der umiddelbart ikke syner af særlig meget, men den når desto mere ud over scenekanten. Med en selvironisk definition af deres eget fag, formår de to koreografer at trække en umiddelbart selvhøjtidelig og utilnærmelig kunstart som moderne dans ned på et niveau, hvor intet er helligt og alt kan skubbes til. Tjek aarhusfestuge.dk for mere information om de flere hundrede arrangementer. Det er også muligt på hjemmesiden at sammensætte sit eget program og uploade det til sin mobil. 

22

DELFINEN

Hey Girl !


dc le pla y

int ern br e e fri dbå t t ta nd

ene stå e n ku t d n f il or bu e m stu d der o

er

com Vancom so ing o Vit p n tig u ! es t

tud ent erp ris er

end e!

bil

Me bil- d Stud ven og br ente tet nerne edbå rhus Å og hele i rør ndstil rhus me med dagen et og bud, k nye m lan d TDC det ny for n surfe an du otilb ceres , Dust este æsten på int have Stu ud for d. 12 in ho hardw inge ernet den stu aug me n a terh der ust og re! I s peng us end en Århu ama e Årh e i ræ k s K rbe Å us er e rhus. ke fan omm jde t kr (m tas une av.) edl tisk em e ska ba f

føl ww g me pre w.studd på d. 1 mier ente rh 2a e usa ug ar ust hu s.d k

Århus Kommune


ET DYK I DELFINEN FEJRER JUBILÆUMSNUMMER 150 MED EN KORTLÆGNING AF BLADETS JOURNALISTISKE TENDENSER GENNEM ÅRENE KRYDRET MED SÆRE ANNONCER, OBSKURE BILLEDER OG SATIRISKE INDSLAG. ORD | REDAKTIONEN

Vi inddrager også Delfinens forgænger, Århus H, som udgav 84 numre fra 1980, inden Delfinen tog over i 1990 og demonstrativt begyndte fra nr. 1. Skematisk kan man opdele studenterbladets skiftende indhold i ekstremer, som det bliver gjort i Delfinens første jubilæumsnummer (nr. 50): ”Et ensidigt partiorgan (Studenterrådet), et plat og tomhjernet underholdningsblad og et fortænkt, søvnigt, akademisk tidsskrift med imponerende lix-tal (Århus H).” Disse elementer genfindes i forskellige gode og dårlige blandingsforhold gennem hele bladets historie, hvor balancen mellem studenterpolitik, underholdningsstof, Århus og uni-liv, kultur og kuriositeter ikke altid er lige nem at finde.

Dengang man brugte Marx-citater som plakatslogans i byrådsvalget.

24

DELFINEN


ARKIVERNE Tankekontrol og camoufleret vold i uddannelsesmaskinen Den markante venstreorienterede profil i de første år af Århus Hs levetid antydes allerede på omslaget til det første hæfte, ”nr. 0”, fra 21. nov. 1980. Billedet viser et udsnit af en af de gule universitetsmure, hvor et murstensmønster synes at fortsætte i det uendelige. Monotonien og den dræbende standardisering både understreges og udfordres af det blodrøde graffitistatement, der tydeligvis er tilføjet i lay-out processen (med skyldig reference til Pink Floyd): ”We don’t need no thought control…”. Netop tankekontrol og falsk bevidsthed synes at have figureret som overhængende farer i redaktionens optik. I lederen formanes der således: ”vi skal ikke gøre herredømmet til et personligt åg, men opfatte det som en illegitim magtanvendelse” og aldrig glemme at herredømmets og repressionens ”virkelige fundamenter er udbytning og vold”. Redaktørerne lægger således ikke skjul på, at bladets væsentligste raison d’etre består i at facilitere et oprør mod den ”udplyndring” på uddannelsesområdet, der lidt vagt kobles til førnævnte vold. Denne er netop mulig pga. ”uddannelsernes egne folks mangel på agitation. Bladet skal medvirke til at tegne profiler og helst skarpe”. Dette må siges at lykkes, men som man kan forvisse sig om andetsteds på disse sider, sker det ofte med en betydelig dosis afvæbnende (om end altid militant) humor, der ikke skinner igennem i den højstemte leder. Da Århus Ø, tillæg til nye studerende, udkommer første gang i 1981, forsøger man således at bibringe de nye kuld en kritisk bevidsthed om den uddannelsesinstitution, de nu skal være en del af. Faktisk er ”realiteterne … så bastante og destruktive, at du ikke vil kunne undgå at lægge mærke til dem: nedskæringer på timetal, lærerkræfter, undervisningsudbud og så videre. En langsom, men sikker og særdeles planlagt omfunktionering af universiteterne til uni-fabrikker!” Det er desværre en tilstand, der kun lyder smerteligt bekendt anno 2009. Faktisk var de kritiske studenterjournalister i start80’erne måske mere ’privilegerede’, end de anede. I samme tillæg tales der til den fremtidige studerende om, ”hvad man de næste 7-10 år egentligt vil komme til at lære”. At en tidsramme på et årti har virket som det naturligste i verden står unægtelig i kontrast til nutidens hasteekspeditioner, hvor Sander endog har højlydte, hede drømme om at sende flere bachelorer direkte ud i arbejdsmarkedets saliggørende favntag (efter blot 3 år). Transformationen til uni-fabrikker er altså kommet et stykke siden 80’ernes indledende manøvrer, og selvom vi i Delfinens redaktion ingenlunde nærer noget ønske om at genoplive datidens militante redaktionelle retorik, kan man nok istemme en vis længsel efter mere ”agitation” fra de studerendes side.

25

DELFINEN


Besæt banegården - og byg et lokum ”BZ dit liv!”. Det lidt mærkværdige slagord – der måske, måske ikke er en ironisk omskrivning af den gamle traver ”befri dit liv!” – er ikke Århus Hs, men stammer fra et foto af en århusiansk bymur, der blev bragt i avisen. Og besat blev der, også i Århus, der ganske vist ikke kunne måle sig med København, men dog havde en levende BZ-bevægelse i start-80’erne – men ikke altid med ubetinget støtte fra redaktionen på Århus H. Det skyldtes på ingen måde en principiel afstandstagen fra husbesættelser, men tværtimod en kritik af, at de eksisterende initiativer ikke altid var radikale nok. I nr. 13 fra nov. 1982 bringes således under overskriften ”Østbaneblues” en stærkt kritisk artikel om besættelsen af Østbanegården – en nedlagt DSB-station, der i dag huser designermøbelfirmaet Paustian. Besættelsen var arrangeret af Studenterrådet, og den kritiske dækning indikerer muligvis en øget afstand mellem Århus H og udgiverne i Studenterrådet (på side 1 pointeres det, at avisen redigeres af et ”autonomt redaktionskollektiv” og ikke nødvendigvis danner fælles front med Studenterrådet). Problemet er ifølge skribenterne, dels at besættelsen var tidsbegrænset og således aldrig rettede sig mod egentlig beboelse af Østbanegården (der gøres således en pointe ud af, at der aldrig installeres toiletfaciliteter; ”Man sked på et lokalt værtshus eller på lokummet i forbindelse med DKU’s (Danmarks Kommunistiske Ungdom, red.) lokaler i nærheden”); dels at den var arrangeret i samarbejde med DKU, der ifølge skribenterne ønskede at sovse den ikkeparlamentariske BZ-bevægelse ind i det repræsentative partisystems praksis. I stedet for at besætte Østbanegården og tage en konfrontation med politiet, når de kom for at rydde det (panserne blev faktisk overhalet af fulde fiskere, der smed de unge lømler på porten), ønskede de artige besættere blot at få politikerne i tale og gøre opmærksom på manglen på ungdomsboliger i byen – altså en rent symbolsk aktion, hvorfor ingen reelt boede fast på Østbanegården. Skribenterne advarer imidlertid mod at ”lade sig styre af et borgerligt legalitetsprincip”: ”Der er ikke tale om, at de huse, som besættes, skal leveres tilbage i samme stand. Der er tværtom tale om, at man besætter huse for at beholde dem. Det betyder, at det får en funktion at opholde sig der. Man skal bo der! … Hvis der mangler et lokum, så laver man et!”. Som modpol til det overfladiske besætteri, afslutter skribenterne således selv artiklen med et ”BZ-marked”: En rubrik, der supplerer boligsøgende læsere med en handy liste over tomme lejligheder i Århus, der stod klar til besættelse. Vi kan ikke fra redaktionens side prale af en lignende service i dag, men gengiver her rubrikken fra nr. 13 - et indblik i bolig- og BZ-tilstanden i Århus i vinteren 1982. Små ti år senere, i april 1991, er indfaldsvinklen en anden. Århus H er blevet Delfinen (nr. 4), Studenterrådet har sikret sig indflydelse på den redaktionelle linje, og BZ-bevægelsen præsenteres ikke længere som morgendagens alternativ til det parlamentariske politiske system. Da Delfinens journalister besøger Mindegade 7 under overskriften ”Det sidste BZatte hus”, noterer de sig bl.a., at der ”set med en udenforståendes øjne, er møgbeskidt i huset”. Der bliver også spurgt kritisk til den 19-årige ’folkepensionist’ Diana – er det ikke hyklerisk at tage imod offentlig understøttelse, og så ikke betale de udgifter, der påfalder én som borger i et demokrati? Diana svarer: ”Bistandsydelse er noget du får af staten for ikke at gå ud og hærge samfundet. For at pacificere dig. Det går jeg ikke med til.” Ikke desto mindre synes hun dog godt om de århusianske pansere, som hun beskriver som ’søde’: ”Århus er nok det eneste sted, hvor man kan pisse op af Pansergården uden konsekvenser”. Diana drømmer i 1991 om et lovligt ungdomshus – og det gør de unge århusianske punks som bekendt stadig den dag i dag.

26

DELFINEN

Århus H skyede ikke entydige udsagn.

Den (kortvarigt) besatte Østbanegård.


Humanist i erhvervslivet

Det hårde liv på SU I starten af 80’erne er et af de tilbagevendende emner i Århus H – SU’en. Pengene er knappe og politikerne gør det bestemt ikke bedre for de lidende studerende. Sommerferiehjælpen, mange studerendes eneste mulighed for at klare sig i sommerferien, fjernes. Det resulterer i nr.4 i et vredt angreb på bureaukratiet: ”Som de skide systemforvaltere de er, så de det tilsyneladende som deres opgave her i livet at skræmme flest mulige klienter fra bistandshjælpvejen i et forsøg at effektuere så mange statslige og kommunale besparelser som muligt og helst lidt mere.” Sagen fortsætter i nr.12, hvor SU-sagen har taget en ny drejning. Ifølge lovgivningen er kommunens beslutning om at nægte de studerende bistandshjælp i sommerferien lovstridig og Århus H anbefaler deres læsere at søge om bistandshjælp alligevel og anke hvis de får modhold. De har således udfærdiget en lille guide til processen: ” Først går du ned på Arbejdsformidlingen og søger et job. (Du får sikkert ikke noget). Bagefter går du på dit områdekontor og søger bistandshjælp. Hvis du har nogle specielle forhold f.eks. koks i parforholdet, kollektivet, hovedet, boligproblemer, graviditet, haft sygdom o.lign. så anfør dem endelig. Hvis du får afslag ved sagsbehandleren kan du forlange at komme til at snakke med en socialdirektør. Her skal du forlange en begrundelse for at du ikke kan få bistandshjælp på trods af argumenterne. Husk at få begrundelsen skriftligt, for den kan du nemlig bruge, når du anker videre. I første omgang skal der ankes til Amtsankenævnet, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Når du regner med, at de har modtaget brevet, så ring derud og snak med den sagsbehandler, der har fået din anke. Du kan selvfølgelig få studenterrådet til at hjælpe dig med anken.”

I nr. 30 af Århus H fra 1984 støder man på en artikel om en humanist i erhvervslivet, nærmere betegnet hos en fabrik for landbrugsmaskiner. Da Århus H’s skribent kontakter firmaet, får han kontakt til en civiløkonom, som forklarer, hvordan det hænger sammen med akademikerne og erhvervslivet: ”De der akademikere – det kan jeg godt sige dig – de markedsfører sig selv for dårligt. Det er ikke som med os civiløkonomer. Den får alt hvad den kan trække. Vi havde godt hørt om de der akademikere, men vi troede i hvert fald ikke de gad lave noget, og så bad de sikkert til Østen en gang imellem.”Da det lykkedes skribenten at få kontakt til den pågældende humanist, beretter hun, at man skal berede sig på ”meget varierende opgaver” og at være en ”tusindkunstner”, hvad vi i dag i new speak ville kalde omstillingsparathed. Artiklen er interessant fordi den indvarsler en udvikling i de vestlige kapitalistiske samfund, som lidt ivrigt bl.a. er blevet kaldt vidensamfundetm, hvor humanister naturligt nok får en mere fremtrædende position. I en artikel fra nr. 50 (1987) virker det til, at cand. mag.’erne har bidt sig fast i erhvervslivet: ”I de senere år har enhver virksomhed med respekt for sig selv fået ansat en cand.mag.” Skribenten har en interessant forklaring på humanisternes pludselige attraktion – udover mangel på arbejdskraft – som man kan dvæle ved i dag: ”man ansættes ikke på sine formelle kvalifikationer, men på sine potentialer; for det løfte om anderleshed og dermed forandring, man indeholder.” Mon ikke en del færdiguddannede kandidater kan nikke genkendende dertil. Til sidst giver skribenten en punktvis beskrivelse af det gode job: ” – lette og spændende opgaver tager jeg selv - lette og kedelige opgaver delegerer jeg videre - svære og spændende opgaver tager min gruppe - svære og kedelige opgaver eksporterer jeg lynhurtigt så langt væk som muligt” For nylig udkom en bog kaldet Humaniora – erhvervslivets nye grundstof, men vi mangler endnu at se, om humanister er nogle man kun ansætter i opgangstider (i 2008 arbejdede over halvdelen af humanistiske kandidater i det private erhvervsliv, red.), for derefter at fyre dem, når krisen kradser.

Århus H er som nævnt i de tidlige 80’ere dybt politisk engageret og opfordrer og rapporterer fra demonstrationer og aktioner i indland og udland. Udtrykket er ungt og rebelsk med læderjakker og nitter, og sproget er hårdt og sarkastisk. Bladet repræsenterer tidens barske Zeitgeist med bevæbnende elefanthueklædte mænd på bagsiden. Sarkasmen flyder over i nr.11 med formuleringer som: ”Ryst alle de tilbageværende illusioner om bistandshjælp og velfærdsstat ud af hjernevindingerne. Selvtægt er den eneste mulighed for overlevelse i proletartilværelsens jungle… hvis det skal være samfundsbevidst så ”køb ind” i supermarkedet”. Den fandinvoldske attitude overfor et system som tydeligvis ikke forstår de studerende kulminerer sidst i bladet: ”gør som Århus Kommune – bryd loven – get out of control…” En mand fra det private erhvervsliv er på vagt over for humanister. 27

DELFINEN


Humanistisk dekadence Slutfirserne af Århus H: En periode hvor semiotikprofessor Per Aage Brandt får midtersiderne til et essay om ”intellektualisme”, hvor Sophus Claussen og Baudelaire citeres for et godt ord, hvor kirkegårde anmeldes og erotiske tegneserier dækkes i vid udstrækning. I nr. 47 er midtersiderne dedikeret til en essayistisk anmeldelse af ”Emmanuelle”: ”Ordgejlet om seksualitetens afgørende status er hyklerisk: der kræves vaskeægte, bipolære, trefasede totalorgasmer til alle, der tjenes milliarder på seksualteknologi til gavn for frigide og præmature ejakulanter, som med glæde afsætter deres liv til at gennemgå smertelige terapier for at lægge seksualangsten bag sig og bestige orgasmens høje tinder, der stables interesseorganisationer og kongresser på benene, etc. etc.” I nr. 42 får læseren endda serveret ”Tegneserie-freakens ni bud”, hvoraf vi kan nævne: ”3. Naturen er så overordentlig banal og ordinær, når den som altid byder sig til med sin berygtede moderne stil. Du tildeler den naturligvis din fulde afsky. Naturen minder alt for meget om en lokumstønde. Den har for længst mistet sin ånd, sin mystiske tiltrækning og dæmoniske vilje. Denne giftige masse skal du hade og ellers behandle som din familie.” Eller ”7. Du skal aldrig undgå en lejlighed til at gøre stor skandale i middelmådige matinéer, hvor man hylder konventionen, og hvor du regnes for en anarkist og overløber.” Det humanistiske islæt kommer også til udtryk i artikler skrevet i fagjargon. Her fra nr. 12 om den franske filosof Lyotards ”Viden og det postmoderne samfund”. Allerede fra artiklens start indsnævres den mulige læser til at være de få, der følger med i fransk filosofi: ”Herhjemme er han (Lyotard, red.) af nogen måske kendt for sine ideer om ’libidinaløkonomi’ eller for sin ’itensitetsfilosofi’ – en filosoferen, der for øvrigt er i nær slægtskab både med Gilles Deleuzes begærsfilosofi og Michel Foucaults ’magtanalytik’.” (Det lykkes faktisk Århus H at interviewe Foucault et par år før hans død (nr. 9).) Det århusianske forlag Modtryk var førende i udgivelsen af bøger om ny filosofi, og de blev belønnet med en essayistisk anmeldelse på min. 1 side hver gang de udgav en bog. Manglen på studenterpolitiske artikler og redaktionens overprioritering af egne humanistiske interesser blev dog for meget for Studenterrådets styrelse, som kupper det i 1990. Læsere og tidligere redaktører var dog ude med kritiske røster allerede i 1987. I Århus H´s nr. 50 inviterer de til kritik fra læserne og får på puklen for deres forcerede stilleje af to læsere: “Mage til selvhøjtidelig overintellektualiseret stil skal man lede længe efter.” De to kritiske læsere overbringer i øvrigt 3 forslag til forbedring af Århus H: ”1. Luk bladet. 2. Udskift hele redaktionen. 3. Benyt denne lejlighed til at definere et mål og lægge en linje som studenterblad.” Over halvdelen af Århus H’s indhold består i slutfirserne af redaktionens interesseområder, og når disse er kirkegårde, fransk filosofi (specielt vedrørende det postmoderne), rejsebreve, erotiske tegneserier og temanumre om metafysik, giver det sig selv at den potentielle målgruppe var diminutiv. En anden kritisk læser bemærker ”at idéhistorikerne har for stor indflydelse”, hvilket den nuværende Delfin-redaktion har forsøgt at skjule. I samme jubilæumsnummer er de to første Århus H redaktører, Mikkel Hvid og Didde Tångeberg, interviewet. De savnede tydeligvis også det studenterpolitiske: ”For Århus H er problemet, at det er yderst lunkent det pis, der er i bladet.”

En af de førs

te redaktører

Drik god vin, hver gang! 28

DELFINEN

på Århus H.


Bertel Haarder Bertel er et tilbagevendende fænomen i både Århus H og Delfinen. Ikke nok med at Bertel har vandret op og ned af studenterrådets korridorer i tidernes morgen (læs: i 60’erne), han har også sat dagsordenen for en undervisningspolitik, som mange studerende er dybt utilfredse med. I Århus H nr.12 ”fejres” Bertel grundet sin nye ministerpost som Undervisningsminister. Det sker med et sarkastisk humoristisk personangreb: ”Det blev knægten fra Sønderjylland som blev vores nye overhoved. Vi slår en latter op.” eller ”Haarder har således anvendt et år under den normerede studietid på Statskundskab. Rygter vil vide, at denne – Haarders hurtighed – har en dybere forklaring. Denne forklaring bliver indenfor det psykologiske område benævnt paranoia. Haarder kunne nemlig ikke li’ de rø’e. Han ville være færdig i en fart, da stedet mindede ham om sovjetiske tilstande.” Bertel-temaet fortsætter i nr.75, hvori Århus H har fået svar på et brev skrevet til Bertel d.15.september 1989 – godt nok langt over deadline. Heri fortæller Bertel lidt om hvordan man er en god studerende: ”Først og fremmest ved at yde den nødvendige arbejdsindsats, som er mindst 1800 arbejdstimer om året. SUreformen har medført at dette nu er muligt uden forstyrrelse fra irrelevant erhvervsarbejde.” og ved med mantraet ”Vær realistisk”. Det er vigtigt for Bertel at de studerende ikke kaster sig ud i studier som de af den ene eller anden grund ikke kan gennemføre. Bertel bliver ved med at fascinere og frastøde de studerende, og i Delfinen nr.8 har han fået sin egen lille tegneseriestribe. Som en anden ’Kamerat Napoleon’ dikterer Haarder fremtiden for de små svin, og til uheld for mange indfører han taxametersystemet. Tegneserien blev lavet af Jørgen Bitsch og kørte fra Delfinen nr.1nr.20 under navnet Bertel B. & Co. Jørgen Bitsch blev senere tegner for Ekstra Bladet.

En stribe af Jørgen Bitsch fra sagaen om Bertel B.

I Delfinens jubilæumsnummer 50 bragtes et langt interview med den nu tidligere undervisningsminister. Her udtaler Haarder: ”Det var jo en fantastisk præstation at jeg, i et Folketing, som jo slet ikke havde ændret sig, kunne få flertal for en markant forskellig styrelseslov, som jo satte demokratismen på porten og indførte mere almindelige ledelsesprincipper. Og jeg har ikke lagt skjul på, at jeg er helt klar til næste skridt. For så skal universiteterne have bestyrelser som udpeger rektor. Det nytter ikke noget at have en leder, som er valgt af dem, han skal lede. Det duer ikke. Det er et dårligt ledelsesprincip.” Som den politiske Nostradamus han er, fik Bertel selvfølgelig ret, og i 2003 kom universitetsreformen, som indførte de nævnte bestyrelser. Jens Bigum fra Universitetets Ledelse udtalte i Campus nr.1 i 2009 følgende, som lægger meget tæt af Bertels udtalelse fra førnævnte artikel: ”Derfor vil jeg også advare mod at ændre i den nuværende ledelsesstruktur på universiteterne. Her tænker jeg specielt på debatten om at give institutterne mere selvstyre og derved reelt koble dem af ledelsesstrengen. Er der problemer på et institut, må de kunne løses gennem bedre ledelse og ikke ved at etablere nye ledelsesformer. Det stærke ved det nuværende system er jo netop, at sammenhængen i ledelsesstrukturen sikrer, at universitetet har værktøjet til at udnytte den frihed til at handle strategisk, som er indeholdt i universitetsloven.” Der er måske en grund til, at Bertel er et af de gennemgående temaer i bladets 29-årgige historie. Hans politik påvirker stadig universitetsverdenen den dag i dag.

Ordspil, øgenavne og karikaturer. Hvad blev Bertel ikke udsat for?

29

DELFINEN


Døde fisk i kølvandet på en lang affære, som fortsætter den dag i dag.

Cheminova og de døde delfiner Som mange nok vil vide, ejes kemikalievirksomheden Cheminova af Aarhus Universitets Forskningsfond, der gennem årene har høstet store økonomiske udbytter af virksomhedens aktiviteter og kanaliseret disse videre til såvel forskning som storstilede byggeprojekter på universitetet. Virksomheden har igennem årene været udsat for både massiv kritik, søgsmål og bødestraf pga. bl.a. omfattende forurening omkring egne fabriksarealer ved Harboøre og sygdomme og dødsfald i 3. verdenslande, der er relateret til bønders brug af Cheminovas sprøjtegifte. Både Århus H og Delfinen har igennem årene dækket Cheminovas aktiviteter intensivt og kritisk. I Århus H nr. 1 fra 1981 pryder en tegning af daværende rektor Henning Lehmanns ansigt på en gifttønde forsiden. I artiklen ”Tale er guld, tavshed er kviksølv” (der var netop tale om en massiv kviksølvsforurening ved Harboøre Tange, red.), skrevet af Studenterrådets Konsistorium, kritiseres rektors modstand mod at lade konsistoriet få aktindsigt i universitetets dokumenter vedrørende Cheminova, og hans stålsatte insisteren på, at der er klippefaste skodder mellem universitetet og Cheminova: ”Universitetet er blandet ind i lortet, hvad enten rektor hyler eller slår eller snakker i et væk.” Selvom der i start-80’erne ikke eksisterede samme offensive pressepleje i virksomhedsregi som i dag, endsige den (ofte skrøbelige) ’Corporate Social Responsibility’, der sætter virksomheders etiske kapital som et væsentligt aktiv, er både Cheminova og rektor alligevel på charmeoffensiv overfor konsistorium året efter (1982). Det beskrives i en udsøgt sarkastisk artikel af Gert Andresen ved navn ”Virkeligheden Tur-Retur” i Århus H nr. 10, der dokumenterer et besøg på Cheminova med rektor som guide (”Foruden invitationen fra Cheminova havde Konsistorium fået en invitation fra Thyborøn Havns Fiskeriforening, som ville prøve at give indtryk af problemerne for fiskeriet med en kemikaliefabrik. Men det havde konsistorium ikke tid til. Mente Rektor.”). Artiklen gengiver på ’nøgtern’ og spydig vis den øjensynligt patetisk gennemskuelige indsats fra virksomhedens og rejselederens side for at tegne et blomsterduftende glansbillede af Cheminova. Et af Andresens centrale greb at gengive alverdens af ’Bestyrelsesformandens’ (rektor, red.) udsagn helt ufordøjede i direkte citat (selvsagt en journalistisk uskik), som når han roser virksomhedens yderst rimelige medarbejderpriser på lune retter i kantinen. Herudover placeres (igen: en journalistisk uskik!) citater sakset fra andre mediers kilder lige efter og i skarp kontrast til de ord, der er faldet på Cheminova-besøget – fx: ”Og vi fanger da selv mange fisk lige herude og spiser dem, der er sgu ikke noget i vejen med dem”, efterfulgt af professor Finn Bro-Rasmussen, DTU, til Politiken: ”Fiskeforbudet i Vesterhavet ud for Harboøre Tange bør genindføres med øjeblikkelig virkning og ikke hæves, før forureningsniveauet i vandområdet er faldet klart og udsivningen af giftstoffer fra Cheminova-depotet under fuld kontrol”. Artiklen afsluttes med skummende sarkasme: ”Og på vejen hjem i bussen gik snakken livligt også om Cheminova, nu hvor man endelig havde haft mulighed for at danne sig sit eget personlige, realistiske, fordomsfrie, virkelige billede af fabrikken.” To år senere, i nr.25, er dommen ligeledes klar fra skribent Michael Wagner i artiklen ”Det siver skam stadig”: ”Et rektorat som stædigt forsvarer fortsat miljødestruktion, kan næppe kaldes for Guds bedste børn. Men skammen fra Cheminova falder tilbage på universitetet som sådan. For naturens ødelæggelse gælder der ingen syndsforladelse”. I dag forurener Cheminova ikke længere i den danske natur. Men virksomheden har været under kritik så sent som sidste år for salget af sprøjtemidler med det livsfarlige stof methyl parathion til fattige, brasilianske bønder (selvom et mildere alternativ eksisterer). Det kan man læse mere om i artiklen ”Forgiftning og forskning” i Delfinen nr. 143. På den baggrund kan man måske vurdere, hvorvidt det endnu gælder, at ”skammen fra Cheminova falder tilbage på universitetet som sådan”.

30

DELFINEN


Personfiksering

fra Tre forsider

urnalistiske

ternative jo riode med al

en pe

. kvalitetskrav

En kat, en psykologistuderende heks og et spejl i skøn photoshop-forening.

Efter årtusindskiftet præges Delfinen af en enorm interesse for studerendes liv uden for universitetet. Fokus er på personer, der enten har eller har haft tilknytning til Aarhus Universitet, ligegyldigt hvor sporadisk denne tilknytning viser sig at være. Den personlige vinklings dominans er umiddelbart genkendelig i bladets visuelle udtryk, idet størstedelen af forsiderne og artiklerne er billeder af enkeltpersoner. Individerne, der har gang i noget uden for universitetet, falder generelt i to kategorier. Om det så er semi-kendte som Robinson-Gitte og Lise Rønne eller studerende, der vinder OL-bronze i sejlads eller dyrker karate. En deltager fra landeplagen Robinsonekspeditionen, Gitte Melballe, får tildelt en forside med overskriften: ”Jeg elsker jer”. ”Jer” viser sig at være de studerende på AU - hun forklarer: ”Samtidig har dem, jeg har mødt, altid forstået at holde fest – der er ikke noget så kedeligt som en handelshøjskolefyr med Iceman-Tshirt, der går kold klokken 11 om aftenen, eller en lærerstuderende der går hjem på samme tidspunkt.” Hvem ved, hvad der er blevet af Robinson-Gitte. Lise Rønne kommer også på forsiden, da hun som 23-årig bliver vært på Boogie. Artiklen indledes med et for skribenten selvindlysende udsagn: ”Vi drømmer alle om at blive TV-stjerner.” En af problemerne ved denne type artikel illustreres i dette citat: ”Jeg er lige blevet klippet på DRs regning, og det trængte jeg til. Der stod flere frisører og kiggede på mig, og sagde, at det var det mest spaltede hår, de nogensinde havde set.” Indholdskriteriet er udelukkende baseret på personens status som kendt, og tillader derfor alle banaliteter. Den anden kategori i personfikseringstendensen handler om studerende, som bruger deres fritid på at være alt fra brandmænd, sprutindkøbere, hekse og modeller i deres fritid. Forsiden på nr. 91 prydes af en mandlig model (kendt fra Bilkakataloget), som breder sig over midtersiderne under overskriften ”Selvfølgelig kan jeg da score på det.”Balancen mellem artikler med et strukturelt (fx studenterpolitik, universitetslovgivning etc.) og et individorienteret sigte, tippes fuldstændig til sidstnævnte. Der blev dog ikke tale om et nyt kup fra styrelsens side. 

31

DELFINEN


Fotoreportage Foto: Frej Rosenstjerne

30

DELFINEN

tilb age rødd ern


til rne

Som man kan forvisse sig om i jubilæumsartiklen andetsteds i dette nummer, findes Delfinens rødder i den venstresnoede studenteravis Århus H., der i 80’erne indgående dækkede studenteraktivisme og tidens BZ-miljø. Som en art homage til disse svundne tider bringer vi i denne fotoreportage en håndfuld dugfriske, let revolutionsromantiske billeder fra en af vores fotografer på den anden side af Storebælt.


En anderledes radiomenu At vælge P3 frem for Århus Studenterradio er lige så irrationelt som at vælge en clubsandwich frem for en Engleburger. På P3 kender man menuen til appetitløshed: man finder sig i den tørre kylling og i den vanlige definition af mainstream hits og ugens uundgåelighed. Hos Århus Studenteradio er menukortet anderledes uforudsigeligt og eksperimenterende. Det mener i hvert fald Lasse Chor og Sara Alsing, som hver fredag sender programmet Sexet Traktor. Her kan du læse hvorfor de mener, at du skal droppe P3.

Århus Studenterradio sender mandag til fredag fra kl. 8-9 og igen fra kl. 19-22. Lasse Chor og Sara Alsing står bag programmet ”Sexet Traktor”, som sendes fredag morgen fra kl. 8-9. Første program i efteråret er 4. september. Indsend et musikønske på eller en besked på SMS: Skriv ”ASR TRAKTOR + besked” og send den til 1919 (Det koster kun alm. sms-takst). Århus Studenterradio har fået en ny hjemmeside - som ikke er helt færdig endnu, men det bliver den snart: www. aarhusstudenterradio.dk På Facebook-gruppen ”Sexet Traktor” kan du downloade podcasts af tidligere programmer.

34

DELFINEN

ORD | MATHIAS VESTERGAARD

Mathias: Hvad er Århus Studenterradio egentlig? Sara: Århus Studenterradio er radio for og af studerende i Århus. Vi er radiokanalen, hvor lytterinteraktion er i højsædet, og så koncentrerer vi os om den alternative scene i Danmark og de allermest upcoming bands fra Århus. Mathias: Men hvorfor skulle man høre Studenterradio fremfor P3? Lasse: Fordi det er vedkommende og nært. Det er studerende der laver radio til deres medstuderende. Vi møder jo vores lyttere i fredagsbaren og i kantinen. Sara: Vi henvender os meget specifikt til byens studerende, og det gør, at vi kan vinkle indholdet, så det fremstår nærværende og personligt for den lyttende. Fx fokuserer vi på SU-problemstillingerne, vi informerer hver uge de studerende om, hvad der sker på de forskellige studier i byen, og i vores faste indslag ”Slingreturen” fortæller vi hvilke fredagsbarer der er et besøg værd eller bare holder længe åbent. Lasse: Vi har også den fordel, at der er et økonomisk spillerum til at spille musik, der ikke nødvendigvis er smart nok til P3. Vi er frie til at spille det, vi selv kan lide, og som vores lyttere kan lide. Man kan altid ringe ind til os med musikforslag, man kan sende sin egen demo ind eller endda spille sin egen musik live for lytterne i vores profesionelle studie. Det vil vi vil helt vildt gerne! Mathias: Men er det ikke kun for Medievidenskab? Sara: I starten var Århus Studenterradio primært Medievidenskabs bastion, men nu er vi alt fra psykologi- til statsvidenskabsstuderende bag mikrofonerne. Lytternes radio Mathias: Hvis man indstiller sin radio på 98.7 hver fredag morgen i Århus området, hvad kan man så risikere at høre? Lasse: Så kan man kan risikere at høre Århus Studenterradio med vores program Sexet Traktor. Her er uforudsigeligheden i højsædet: ting opstår, og vi kører ud af en tangent. Dog har vi nogle faste indslag, som danner ramme om programmet. Vores indslag ”Fem i ni” henvender sig til de studerende cyklister, der på selvsamme tidspunkt er på vej op ad den dræbende Langelandsgade og kunne have


KuLtdIVaeN urSuLa MartINez I My StorIeS, your eMaILS

brug får en hjælpende hånd i form i af et godt beat. I den mere gakkede ende af skalaen har vi også vores eksotiske ”Vejret på Norsk”, hvor Sara på norsk fortæller om dagens vejr, hvorefter jeg fejlagtigt oversætter til dansk. Sara: Vi har også indslaget ”Væk en Humanist” hvor vi kl. otte ringer ud til én af universitets mange humanister og hører, hvad de skal bruge dagen på. På den måde tager vi fat i nogle af de fordomme, der er omkring forskellige grupper af studerende. Det er altså ikke bare indforstået gak. Mathias: Hvorfor hedder programmet Sexet Traktor? Lasse: Hvis man vil lave radio, hvor lytterne har indflydelse på indholdet, så må man være konsekvent. Da vi startede, havde vi ikke noget navn, så vi lavede en lytterkonkurrence. Der kom dog kun et enkelt forslag, og så måtte vi stå ved vores løfte. Sara: Det er en vigtig pointe: vores indhold er jo defineret af lytterne. Man skal betragte os som en art Speakers’ Corner, hvor man kan komme ud med sit budskab i ord, musik, lyrik eller hvad man ellers brænder inde med. Mathias: Hvad får I selv ud af at lave Studenterradio? Sara: Vi holder fester sammen og hygger os i stuen ved siden af studiet. Vi har de fedeste faciliteter til rådighed, det nyeste lydudstyr og lokaler. Når vi er i luften sammen, lærer man en helt masse om kommunikation og tværfaglighed. Bare sådan noget som at kunne træde vande, når sangen stopper for tidligt, eller at kunne hjælpe hinanden ud af den joke, der var knap så sjov som indetenderet, er utroligt givende og grænseoverskridende. Desuden får vi mange nyheder før alle andre, vi får gratis billetter til forskellige arrangementer og hvert år kan vi ansøge om at arbejde for Roskilde Festivalsradio. Mathias: Hvad gør man så, hvis man gerne selv vil være med til at lave radio? Lasse: Alle kan være med til at lave Studenterradio, man skriver bare ind til chefredaktøren. Man kan både være med til at lave programmer, der allerede kører, eller komme med en idé til et helt nyt program. Du kan høre Sara og Lasses i programmet Sexet Traktor, hver fredag morgen kl. 8.00 - 9.00 på FM 98,7 i hele Århus-området. 

Provokunstneren og entertaineren i et vanvittigt medrivende, uimodståeligt, kraftfuldt og kompromisløst show – direkte fra London 31/8, 1/9, 4/9 og 5/9 kl. 19.00

PauL Foot – exCeNtrISK StaNd-uP For FeINSCHMeCKere

Fra den grænsesøgende stand-up scene i London; excentrisk, meget original og uforglemmelig. Finalist i NBC’s “Last Comic Standing” 2/9 kl. 20.00 og 3/9 kl. 20.00 & 22.00

StoryteLLerS CoN KataPuLt

Lyslevende, kendte og ukendte mennesker, fortæller deres historier. Intimt, humoristisk og underholdende. Vært rune Green. 29/8 kl. 21.00, 5/9 kl. 21.00 & 6/9 kl. 20.00

KeNNetH aNderSSoN WaKe uP aNd SMeLL tHe CoFFee

Hvad er meningen med livet? Lykkepiller? Viagra? Selvmord? Hej, jeg er Satan, og jeg har et godt tilbud til dig. 17/9 & 18/9 kl. 20.00, 22/9 - 24/9 kl. 20.00

30% raBat tIL StudereNde

Billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk 33

DELFINEN


ARM, ABER SEXY

Bemærkninger omkring Berlin

Eisenmanns mindesmærke for Europæs myrdede jøder.

BERLIN ER EN ØL I HÅNDEN I STEDET FOR ET GLAS CHAMPAGNE. BERLIN ER EN KAMPPLADS FOR KOLLEKTIV ERINDRING I KØLVANDET PÅ DET 20. ÅRHUNDREDE: MUSEER, MONUMENTER, MINDETAVLER OG MINDESTEN. BERLIN ER GÅET KONKURS, MEN ALLIGEVEL EUROPAS KULTURELLE CENTRUM. BERLIN ER ET PARADOKS OG EN PALIMPSEST. ORD | PETER JOHAN MEEDOM

Kollektiv erindring De fleste har vel tosset rundt på det to fodboldbaner store Denkmal für die ermordeten Juden Europas tæt på Brandenburger Tor. Mindesmærket, tegnet af Peter Eisenmann, består af 2711 steler i varierende højde, som man kan hoppe rundt på og fare vild i blandt. Stelerne står symbolsk og konkret oven på nazisternes centraladministration. Tyskerne er ikke overraskende udpræget seriøse, når det gælder Denkmals af denne kaliber, hvorfor det tog 17 år at etablere. Mindesmærker af denne type er interessante, idet de tjener flere formål, som sjældent forløses fuldstændigt. Det handler først og fremmest om at mindes eller reflektere over en historisk begivenhed, som i dette tilfælde hører til de værste. Mindesmærker opstilles dog også for at markere, at den historiske begivenhed er fortid – at man ikke har til hensigt at gentage en

lignende begivenhed. Sagen er dog den, at man ikke kan lave et rent monument; fortiden virker ind i nutiden. Det var også tilfældet for Eisenmanns mindesmærke. Stelerne er nemlig belagt med en antigraffitibelægning, hvis producent er ejet af samme firma, som producerede giftgassen Zyklon B, der blev brugt i nazisternes udryddelseslejre. Den tyske erindringskultur står dog snart over for et andet, mere alment problem. Hvad gør man post-memory, dvs. når alle førstehåndsvidnerne til uhyrlighederne er døde? Formidlingen af fortiden vil møde nye problemstillinger, når de mennesker, der oplevede nazismens styre på egen krop ikke længere kan give deres besyv eller udsagn. Arkitektur og byplanlægning Man kan godt forstå den verdenskendte arkitekt Rem Koolhaas, da han i 1991 forlader juryen for det nye Potsdamer Platz med en bemærkning om det ”dilettantiske bybillede”, man har i sinde at udføre. For hvor mange føler sig egentlig reelt Den nedlagte Tempelhof lufthavn.

36

DELFINEN

henført, når man træder op på pladsen i dag? Den skulle have været et nyt centrum i Bezirk Mitte (Berlin består af 12 bydele kaldet Bezirks), men berlinerne har ikke fundet den værdig. Således lider pladsen den samme skæbne som det nærliggende Kulturforum med attraktioner som Neue Nationalgalerie, Staatsbibliothek og Philharmonien. Området var Vestberlins forsøg på at skabe et nyt kulturcentrum, da Museumsinsel, øen med de klassiske kulturinstitutioner tegnet af Schinkel, befandt sig øst for muren. Karakteristisk for både Potsdamer Platz og Kulturforum er en fornemmelse af for meget uindfriet rum, der først og fremmest retter sig efter trafikken med Bundesstrasse 1 gående tværs igennem, tillige med bygninger, der står underligt uformidlet i forhold til hinanden. Selektiv hukommelse Det kommende forum, Humboldt-Forum til en halv milliard euro, skal ligge på Museumsinsel.


Flagskibet bliver genopbygningen af Berliner Stadtschloss – et preussisk palads, som DDR fik revet ned. Humboldt-Forum er et endnu eksempel på den konstante kamp om historien, som foregår i Berlin. Hvad skal byen signalere? Og hvilke dele af historien skal gøres synlige? Planerne om Humboldt-Forum er en del af en revisionistisk byplanlægningspraksis – et forsøg på en selektiv hukommelse. Tendensen er tydelig: man vil, så vidt som muligt, hive Østberlins sider ud af historiebogen – eller rettere: netop begrænse Østberlins historie til noget, man kun kan læse om, men som ikke længere er synligt i bybilledet. Berliner Stadtschloss åbner planmæssigt i 2012 på samme sted hvor Palast der Republik - DDRs regeringsbygning - stod fra 1976 indtil nedrivningen sidste år. Argumentationen for genopførslen af Stadtschloss fortaber sig i vage formuleringer om tolerance, forståelse og kulturel dialog. Man undrer sig over, hvordan et prestigefyldt museumsbyggeri med middelklassen og turisterne som målgruppe medfører mere kulturel dialog, end de konstante møder mellem udlændinge, der finder sted i Berlin hver dag (fx bor der verdens største koncentration af tyrkere uden for Tyrkiet side om side med mange studerende i Kreuzberg). Den halve milliard euro, som man vil bruge på at bygge en kopi en nedrevet bygning, kunne måske bedre være

brugt på områder, hvor det i øjeblikket halter: uddannelsesinstitutioner, udbygning af cykelstier eller bare flere skraldespande, hvis diminutive antal de fleste besøgende undrer sig over.

foregår en konstant “Der kamp om historien i Berlin.

Hvad skal byen signalere? Og hvilke dele af historien skal gøres synlige? Bezirks og gentrificering Berlin er æstetisk interessant netop på grund af de forrevne facader, de mange byggestilistiske inkongruenser, dens af historien arrede krop. Turister som vil se velholdte gamle bygninger tager til Rom eller Paris eller de fleste andre storbyer i Europa, hvor historien ikke på samme måde har raseret byen. Det er også forklaringen på det forhold, at Berlin ikke har et reelt centrum. I stedet er områder som Mitte, Kreuzberg, Friedrichshain og Prenzlauerberg vekslende centraler for forskellige organiseringer af sociale lag, som skaber den kulturelle dynamik og områdernes særpræg: fx gallerierne i den nordlige

del af Mitte, modebutikker i Prenzlauerberg, studerende i Kreuzberg og den stadig punkede Friedrichshain. Bezirket Neukölln er på vej til at blive det nye hippe sted. Berlinerne oplever, hvad nogle kalder gentrificering (engelsk: gentrification afledt af gentry, dvs. adel). Begrebet betegner en byudvikling, hvor mindre bemidlede befolkningsgrupper ”skubbes ud”, idet mere velhavende grupper køber/lejer lejligheder i området og presse priserne op. Man kender udmærket til udviklingen i alle større byer (tænk blot på vor egen København), men i Berlin har den først taget fart inden for de sidste 10 år. Flere berlinere er irriterede over fx danskere der køber lejligheder i Berlin i stedet for at leje dem, som åbenbart er kutyme blandt tyskere. Det siger sig selv, at man som ung dansker relativt nemt kan erhverve sig købekraft i forhold til en servitrice, der får 5 euro i timen. I dag kæmpes der om den enorme Tempelhof lufthavn i Neukölln, som indstillede driften sidste år. Komplekset har tidligere været en af de 20 største byggerier i verden og genkendes da også hurtigt på kortet som et stort gråt felt. Tempelhof er indhegnet, selvom der ikke foregår noget derinde. Man vil undgå, at det besættes eller på anden måde bliver brugt. Ikke overraskende vil bystyret omdanne det enorme område til dyre lejligheder og kommercielt byggeri. Indtil da står

business, services, teknologi eller social entrepreneurship…

hvilken type iværksætter er du? Åbning

af studentervæksthus Århus - for studerende ”tirsdagscaféen” skydes i gang!

vi starter tirsdagscaféen d. 6. okt. kl. 15.00 med et brag af en åbning. kom og mød andre studerende, der er interesseret i iværksætteri og entrepreneurship og slut af med en sandwich kl. 17.30.

nu Åbner

bliv opmærksom på de styrker og muligheder, der ligger i at have det rigtige netværk. vi griber networking professionelt an. kom og vær med og lær hvordan! tirsdagscaféen løber herefter af stabelen hver tirsdag fra 15.0018.00. du får mulighed for fortsat at netværke og gennem workshops at dygtiggøre dig i iværksætteri og entrepreneurship. husk at tjekke www.studentervaeksthus.au.dk og følg med i kommende aktiviteter.

$%.%52/0‰)3+%5.)/. $EN%UROPISKE&OND FOR2EGIONALUDVIKLING

Vi investerer i din fremtid

tirsdag d. 6. okt scaféen ober kl . 15.00 mø llevang 8200 År s allé 142 hus n

studentervæksthus Århus møllevangs allé 142 l 8200 Århus n l kontakt: lone stubdrup m: 2137 9401

www.BUDDIG-JUGEL.dk

hør hvad studentervæksthus Århus er for et sted og hvad vi kan gøre for dig. der er coaching, kurser og kontorhotel – alt sammen gratis for studerende på byens uddannelsesinstitutioner.


pladsen ubenyttet hen. Dårlig økonomi og rig kultur – et paradoks? Efter Tysklands sammenlægning og med valget af Berlin som hovedstad (dog med et snævert flertal), havde man store forventninger til udviklingen i byen. Indbyggertallet ville stige til 6 millioner (nuværende på 3,5 mio., red.) troede man, og byggede derfor hurtigt og i stort omfang i starten af halvfemserne. Udviklingen blev dog ikke som forventet, hvilket er en af hovedårsagerne til, at 100.000 lejligheder næsten altid står tomme og lejen er derefter. Faktisk gik byen konkurs i 2002. Byens borgmester Klaus Wowereit har da også kaldt byen: ”Arm, aber sexy”. Ud over det kæmper Berlin konstant med høj arbejdsløshed (p.t. 14,5%, red.). Berlins billige forhold har tiltrukket mange fra andre, ofte dyrere, europæiske lande. Specielt kunstnere og folk, der har et lignende usikkert, kreativt arbejde, har valfartet dertil. Berlin har ikke en reel urban elite, der dikterer den gode smag. I stedet er der et væld af nogenlunde ligestillede subkulturer, hvorfor berlinerne har en afslappet

attitude til de mere materialistiske ting i livet. Det er i stedet projekter som at omdanne et gammelt posthus til spillested og club i et par måneder, der giver en anseelse. For dem, der interesserer sig for kulturpolitik er Berlin vigtig at undersøge. Byen fortæller os, at kunstneriske miljøer kan have fantastiske vækstvilkår, selvom pengene er få. De tomme industribygninger, lagerlokaler og lejligheder

fortæller os, at “ Byen kunstneriske miljøer kan

tendens til at nedrive bygninger, hvis oprindelige formål var udtjent, for derefter at bygge noget nyt, som derfor skal koste noget at leje/købe, for at det er rentabelt. Men kunstneriske projekter har sandsynligvis ikke brug for nye og velordnede forhold, hvor alt er poleret. Så lad nu nogle af disse bygninger stå. Renovér dem måske en lille smule. Gør dem sikre at opholde sig i, men så heller ikke mere, hvis vi vil have et kulturmiljø, som slægter det berlinske på. 

have fantastiske vækstvilkår, selvom pengene er få.

giver frirum til at udleve mange projekter, som ikke kan lade sig gøre i Danmark, medmindre man er etableret kunstner. I Danmark har vi en

Den tomme plads på Museumsinsel efter Palast der Republiks nedrivning. Humboldt-forummet åbner planmæssigt her i 2012.

38

DELFINEN


Succes uden stress En guide til større succes uden stress

STRESS ER I DAG EN FOLKESYGDOM, DER UDGØR EN VÆSENTLIG UDGIFT FOR SAMFUNDET. SELVOM STRESS OFTE ER ET LEDELSESPROBLEM, SÅ ER DER MEGET DU SELV KAN GØRE FOR AT SIKRE DIN EGEN SUCCES UDEN STRESS.

ORD | ERIK BACK

Find ro For at undgå stress og sikre succes er det vigtigt at finde ro. Det er specielt indre ro, der er vigtig, for det er sjældent muligt at finde ydre ro i et hektisk miljø. Den indre ro kan findes uanset hvilket miljø man befinder sig i, fordi det er en ro man skal finde inden i sig selv. Når man har ro i krop og sjæl er man i stand til at udholde både fysiske og mentale udfordringer uden at gå i panik. Når man er stresset, er det svært at bevare styringen og fatningen, og ens omgivelser synes at presse én til det yderste. Men min påstand er, at du kan klare enhver stress‐situation, hvis du bruger tid på at finde roen i dig selv. Resultatet af indre ro er, at du sender positive signaler til dine omgivelser om, at du har styr på situationen, og du bliver den faste pille andre kan støtte sig til når de vakler. Stabilt fundament Det første, du skal gøre for at finde indre ro, er at bygge et stabilt fundament for dig selv. Et stabilt fundament består primært af en række gode vaner og rutiner som giver dig tryghed. Du skal altså arbejde med det helt grundlæggende fundament som alt andet bygger på – dit fysiske og psykiske helbred. Det fysiske fundament Hvis dit fysiske helbred ikke er i balance, så vil din præstationsevne også være svækket, og du

Zoneterapi kan løsne spændinger i kroppen, både fysiske og psykiske. Derved kan zoneterapi hjælpe til at skabe en indre balance. Zoneterapien udrenser og stabiliserer kredsløbet og giver dig mere ro. Har du rygsmerter, kan du med fordel bruge en kombination af kiropraktik og zoneterapi.

vil have større tendens til stress. Du bør derfor starte opbygningen af et stabilt fundament med at planlægge regelmæssig motion og gode kostvaner. Det er ikke nok at tage trapperne, støvsuge eller at cykle én gang om måneden. Dét du har brug for er en rutinemæssig tilbagevendende aktivitet, som styrker din krop. Kroppen har brug for 3 gange én times motion om ugen, hvor mindst 10 min foregår ved høj puls. Ikke mange har evnen til at motivere sig selv, så derfor er det en god idé at forpligte sig selv ved at træffe aftaler med andre om at motionere eller ved at melde sig ind i en sportsklub, hvor der er en struktureret træning. Lav en aftale med træneren om din udvikling. Derved har du skabt en rutine i din hverdag, som er med til at sikre dit fysiske fundament. Kostvanerne skaber du ved at følge nogle enkle kostråd og ved at holde dit blodsukker stabilt. Det gør du ved at spise varieret med masser af grøntsager, spise ofte og spise et stort morgenmåltid. Sørg altid for at spise sunde mellemmåltider, der kan holde dit blodsukker oppe. Du kan fx altid have en pose med nødder og tørret frugt i lommen, så du hurtigt kan stabilisere blodsukkeret. Det mentale fundament Dit mentale fundament er allerede kommet i bedre balance, hvis du har arbejdet med dit fysiske fundament. Men jeg vil anbefale, at du også

arbejder med meditation. Ofte forveksles meditation med koncentration, idet koncentration er evnen til at udelukke alt andet og kun rette sin opmærksomhed mod én ting. Det er en god evne at have, men den skaber ikke den ro du søger. Meditation er en accept af alt der er i dine omgivelser, som kan gribe ind i dine tanker og fysiske tilstedeværelse. Derfor er det muligt at meditere overalt og ikke kun på rolige steder. Hvis du ikke har prøvet at meditere før, kan det være en fordel at starte med 10 minutter i stille omgivelser. Målet er at tømme sit hoved for forstyrrende tanker, så du kan få fred til det, du er i gang med. Du kan gribe det an ved at sætte dig ned, lukke øjnene og lade alle lyde, følelser og tanker

Om Erik Back Erik Back (f. 1970), forfatter og foredragsholder, er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse og zoneterapeut. Han har desuden studeret filosofi og russisk på henholdsvis Århus Universitet og Moskva Statsuniversitet. Erik Back er indehaver af Sulcus.dk – klinik for zoneterapi, sundhed og selvudvikling i Århus – der åbnede i april 2008. Forfatter til en bog om vaner, forandring og udvikling, der forventes udgivet i 2009.

39

DELFINEN


komme ind. Lad være med at reagere på dem; bare sig ’hej’ til dem og se, hvad de gør. Når tankerne begynder at kede sig, så sætter de sig til rette eller forlader dig igen. Din rolle er altså udelukkende observerende – lad være med at deltage. Når du er klar til det, kan du åbne øjnene og lade synsindtryk komme ind og behandle dem på samme måde. Efter en del øvelse vil du kunne gøre det samme i et hektisk miljø. Du vil kunne acceptere altings tilstedeværelse uden at lade dig forstyrre af det. Dit sprog Når du har arbejdet med dit indre fundament skal du til at arbejde med et ydre fundament som involverer dine omgivelser. Hele din verden og den måde andre mennesker opfatter dig på afhænger af, hvordan du kommunikerer i den. Det gælder både tale og kropssprog. Kropssproget Dine omgivelser læser og fortolker dit kropssprog, og det har langt højere betydning end det du siger. Så vær meget opmærksom på, at du signalerer åbenhed og positivitet. Derved sikrer du, at dine omgivelser accepterer og respekterer dig. Tænk derfor på, om du sidder med korslagte arme eller

40

DELFINEN

gemmer dig bag et jakkesæt eller måske undgår øjenkontakt. Det du siger Sproget er uendeligt vigtigt, fordi det kan fortolkes på så mange forskellige måder. Derfor bør du altid tænke før du taler. Tænk over om dét, du siger, udtrykker noget positivt. Hvis du fx er utilfreds med noget, så er det et udtryk for, at du har et ønske om noget, der er bedre. Men hvis du formidler dét, du er utilfreds med, så giver du ikke dine omgivelser muligheden for at handle positivt, og din utilfredshed vil skabe en negativ stemning. Derfor er det bedre, at du finder ud af, hvad du ønsker i stedet for og formidler dette ønske. Så giver du dine omgivelser mulighed for at handle positivt. Det skaber et dynamisk miljø som er præget af en positiv energi og stort mentalt overskud. 


TEST DIT FUNDAMENT I tabellen nedenfor kan du afkrydse de ord der karakteriserer dig selv. Det vil give dig et indtryk af, hvor stabilt dit nuværende fundament er og hvilke områder, du kan arbejde mere aktivt med for at skabe mere stabilitet. Først når du har opnået stabilitet, kan du udvikle og forandre. Stress er et udtryk for ustabilitet.

Bæredygtigt Fred og ro God tilpasningsevne Fleksibilitet Forstående Medfølelse Fri Målbevidst Tillid Positiv Humørfyldt Ting fungerer Nysgerrighed Eventyrlyst Frygtløs Tålmodig Hensynsfuld Selvtillid

Ustabilt Hyperaktiv Overengageret Overfladisk Følelseskoldt Misundelig Afhængig Uinteresseret Dårlig selvtillid Humørforladt Genert Ubeslutsom Forsvarende Dominerende Irritabel

Meget ustabilt Overdreven Fanatisk Mistroisk Egoistisk Klynkende Deprimeret Kontrollerende Fokus på problemer Nervøs Paranoid Arrig


HISTORISK

Da Århus blev storby I ÅR FEJRER ÅRHUS 100-ÅRET FOR LANDSUDSTILLINGEN I 1909. EN BEGIVENHED, DER VAR MED TIL AT SÆTTE ÅRHUS PÅ LANDKORTET SOM’ JYLLANDS HOVEDSTAD’, OG SOM PÅ MANGE MÅDER KOM TIL AT FORME BYENS UDVIKLING I TIDEN FREMOVER. ORD | MARIE BØNLØKKE SPEJLBORG

Ideen til en stor udstilling i Århus for dansk industri, håndværk og kultur havde været undervejs siden århundredeskiftet, og folkene bag talte nogle af byens bedste mænd med grosserer Christian Filtenborg i spidsen. Men ikke alle var begejstrede for planerne – især ikke i København. Her forstod man ikke, hvordan man kunne have en landsudstilling så langt fra hovedstaden og i sådan ’et bette hul’ som Århus. Alligevel fortsatte århusianerne med deres planer, og de tænkte stort. Man engagerede den kendte arkitekt Anton Rosen til at designe udstillingsområdet, der kom til at gå under navnet ’den hvide by’. Han valgte, at udstillingen skulle placeres over et område på 70 tønder land mellem bugten og havnen på den ene side og Marselisborgskovene på den anden. Et område, der i dag udgøres af bl.a. Universitetsparken, havde dog også været på tale.

Hertil kom, at mange udstillere kom senere end aftalt med deres genstande og varer, og natten mellem den 16. og 17. faldt udstillingens kunstneriske leder Valdemar Andersen ned fra et 18 m højt stillads, slog sig bevidstløs og kunne ikke færdiggøre sit arbejde. Som om dette ikke var nok, fejede en voldsom storm ind over byen dagen før åbningen. Flere vinduer i de midlertidige udstillingsbygninger blev slået ind, og da vandet i Århusbugten begyndte at stige blev store dele af udstillingsområdet oversvømmet. Da vandet trak sig tilbage var ’den hvide by’ omdannet til en stor mudderpøl dækket af ildelugtende tang. Men byens garnison blev sat ind til at hjælpe med oprydnings- og klargøringsarbejdet, og d. 18. maj kunne Landsudstillingens bestyrelse modtage kongefamilien til den officielle åbningsceremoni som planlagt.

Uheld før åbningen Frem mod åbningsdagen den 18. maj stødte planlæggerne mod en række problemer, der næsten truede åbningen af udstillingen. Opførelsen af udstillingsbyen var blevet forsinket på grund af et særdeles koldt og vådt forår.

En storslået succes Hen over sommeren blev udstillingen besøgt af mere end 600.000 mennesker, og på denne tid boede der kun omkring 60.000 i Århus. På landsudstillingen kunne de besøgende se eksempler på, hvad dansk industri, håndværk,

42

DELFINEN

arkitektur og kunst kunne præstere fra de 1.850 udstillere, der deltog. De fleste udstillere havde opstillet stande i de store haller, men nogle virksomheder havde også opstillet egne bygninger heriblandt Tuborgs Triumfbue, Carlsbergs Sejrssøjle og Politikens Pavillion, der i år genopføres i Den Gamle By. Museal debutscene I et hjørne af udstillingsområdet opførtes ’Stationsbyen’, der skulle fungere som et mønstereksempel på en dansk stationsby i provinsen. Her var alt, hvad en sådan by skulle indeholde – fra apotek til afholdsrestaurant – og ønsket var, at den skulle fungere som inspirationskilde for tidens mange hastigt voksende småbyer. ’Stationsbyen’ fik stor betydning og dannede grundlag for mange senere byggerier. Fortiden var på udstillingen repræsenteret ved en stendysse og Århus’ gamle borgmestergård. Den havde tidligere stået på Lille Torv, hvor Magasin ligger i dag, men blev flyttet til Landsudstillingen, hvor den blev brugt til udstillinger om tidligere tiders liv og levned. Således foregreb Borgmestergården sin videre skæbne, da den efter Landsudstillingen blev revet ned, men genopført som det første hus i Den Gamle By, hvor den stadig kan ses. Også Fregatten Jylland, der havde deltaget ved Slaget ved Helgoland i 1864, var med på Landsudstillingen og gjorde her sin debut som udstillingsskib. I dag ligger den i Ebeltoft som museum. Mulatbørn i Århus Til at opveje den mere seriøse del af Landsudstillingen blev der indrettet en Folkepark med en række forskellige forlystelsesmuligheder. Den mest omtale var Abessinerlejren. En trup på omkring 80 abessinere var blevet hentet til udstillingen fra en dyrepark i Hamborg, og man


Guide til Landsudstillingens Århus Da Landsudstillingen lukkede den 3. oktober 1909 blev ’den hvide by’ revet ned. Enkelte bygninger er dog bevaret og kan stadig ses. Mønsterboligerne på Marselisvej På Marselisvej 3-19 opførte Arkitekt Egil Fischer ni mønstervillaer, hvoraf tre blev udloddet som præmier i Landsudstillingens lotteri. To af dem tilfaldt dog udstillingen på usolgte billetter. Området omkring villaerne udviklede sig til et fint kvarter i tiden efter udstillingen. Danmarkshuset Også en husmandsgård fra ’Stationsbyen’ udloddet som præmie gennem bladet ’Danmark’ og vundet af en husmand fra Års i Himmerland. Her blev den opført og står stadig, men er gennem de sidste 100 år ombygget flere gange.

havde indrettet en komplet afrikansk landsby med hytter og palmetræer, så de besøgende for 10 øre med egne øjne kunne opleve ’det mørke Afrika’. Når udstillingen lukkede, bevægede abessinerne sig ud blandt byens mere eller mindre måbende indbyggere, og aviserne kunne melde om ’erotisk kuller’ hos flere århusianske damer, hvis favorit blandt abessinerne var ’Smukke Didrik’. Han fik senere skyld for flere mulatbørn, der efter sigende skulle være blevet født i byen et lille år efter udstillingen. Fundament for Aarhus Universitet På trods af Landsudstillingens tilsyneladende store succes efterlod den et stort økonomisk underskud, men som by kom Århus ud af udstillingen med et stort overskud. Byen havde for alvor slået sig

fast som en storby, og udstillingen kom til at bane vejen for flere store projekter. Bl.a. kan Aarhus Universitet på nogle punkter siges at være et resultat af Landsudstillingen. Allerede i slutningen af 1800-tallet var et universitet i Jylland på tale. Men hvor, det skulle ligge, var ikke på forhånd givet. I sin åbningstale til Landsudstillingen i 1909 kom Borgmester Drechsel ind på tanken om et jysk universitet, og efter udstillingen havde Århus markeret sig så stærkt, at der ikke længere var stor tvivl om, at det var her universitetet skulle placeres. Flere af Landsudstillingens mænd indgik i universitetsplanlægningen, og Christian Filtenborg, der døde i 1919, donerede i sit testamente en million kroner til studielegater til det kommende Aarhus Universitet. 

Varna Palæet Varna Palæet på Ørneredevej blev bygget lige tids nok til Landsudstillingens åbning og fungerede som restaurant. Herfra var der god udsigt ind over ’den hvide by’, og to både fragtede de besøgende fra Varna til udstillingsområdet og byen. Skansen Skansen på Strandvejen var oprindelig bygget til private boliger, men blev under Landsudstillingen omdannet til hotel for udstillingens gæster, og der var Arkitekt Rosen boede. Efter udstillingen blev der igen indrettet lejligheder. Kohalen I modsatte ende af udstillingsområdet end Varna ligger Restaurant Kohalen fra 1907 i Jægergårdsgade. Under Landsudstillingen var den så besøgt, at man måtte bygge en ekstra etage til. Den Gamle By Den Gamle By kan siges at være barn af Landsudstillingen. Museet blev grundlagt med Borgmestergården, der blev flyttet fra Landsudstillingen til området ved Botanisk Have, hvor den stadig står i dag. Siden er mange flere bygninger fra Århus og resten af landet kommet til, og i år genopføres Politikens Pavillon fra Landsudstillingen, der skal fungere som udstillingsrum og billetkontor.

Kilder Johan Bender: Hurra for Århus!, Landsudstillingen 1909 vejene til og sporene fra, Forlaget Klematis, 2008 Lars Bjarke Christensen: Storbydrømme, Weekendavisen 10. juli 2009 Århus Bymuseum: Landsudstillingen ”Den hvide by” (www.bymuseet.dk) Tv2 Østjylland: Landsudstillingen – 100 år efter (www.tv2oj.dk) Historisk Billedarkiv. Århus Billeder (www.aarhusbilleder.dk)

43

DELFINEN


ORD OG FOTO | JEPPE KNUDSEN

Interview:

Svend Åge Madsen 44

DELFINEN


Om herkomst, opvækst og litterære aspirationer Hvad lavede dine forældre? Min mor var hjemmegående, som de fleste kvinder var på den tid. Min far havde ikke en uddannelse af nogen slags, men var ansat i et forsikringsselskab og var nået så højt, at han var blevet udnævnt til overinspektør. Titlen gjorde han selv meget nar af. Han havde ingen folk under sig. Stillingsbetegnelsen havde han simpelthen, fordi kunderne blev så ærbødige, når de hørte den fine titel. Han tegnede forsikringer rundt omkring i Jylland. Det var altså slet ikke noget litterært miljø jeg voksede op i, og jeg har ikke nogen viden om slægtninge, som skulle have udøvet billedkunst, musik eller litteratur. Hvordan var det at vokse op i dit barndomshjem? Jeg voksede op i et meget trygt område. Det var et jævnt arbejderklassemiljø. Lejlighederne var små sammenlignet med i dag, men det var de ikke dengang. Det var to-værelses-lejligheder, hvor familier boede med op til fire børn. Det var godt sted at vokse op som barn. Det var et grønt område, og der var altid børn hjemme, som man kunne lege med. Hvad står tydeligst fra din ungdom? Det ved jeg snart ikke, man kan jo slå ned på så mange ting. Men der var jo jazzen, som var vældig betydningsfuld for mig. Jeg var kolossalt optaget af Miles Davis – og altså kun af den moderne jazz fra Miles Davis og frem. Til nøds fra Parker. Jazzen der kom før kendte jeg ikke noget til, og det interesserede mig ikke rigtigt. Jeg spillede selv trompet og prøvede i første omgang på at efterligne Miles Davis. Senere kom Coltrane til. De to var mine helt store idoler. Jeg kan huske et par koncerter, hvor jeg valfartede til København for at opleve dem. Det var virkelig nogle kæmpe oplevelser for mig. Man så de idoler, som ellers var så fjerne for én. Dengang så man dem jo ikke i fjernsynet, så det var kun navne og lyden på grammofonen. Pludselig at stå overfor dem – det gjorde et stort indtryk på mig. Hvornår begyndte du at skrive? Det gjorde jeg meget tidligt. Det har i hvert fald været i folkeskolen - engang i de første fem skoleår. Jeg har altid læst meget og havde en del børnebøger, som jeg læste i laser. Den første bog, jeg kan huske, jeg var i gang med at skrive, var i ni- eller tiårsalderen - det kan godt være jeg trækker lidt fra, fordi det er fint at have været tidligt i gang. Jeg lavede den som en blanding af de to børnebøger, jeg var gladest for ud fra en fornemmelse af, at når den ene var god og den anden var god, hvis jeg så skrev en der indeholdt begge bøger, så måtte det blive toppen. Jeg nåede ikke særlig langt – 50-60 sider måske, så kom der andre interesser. I mellemskolen var jeg ved at lave nogle kriminalhistorier og var blevet optaget af Sherlock Holmes. I gymnasietiden tror jeg ikke, jeg skrev overhovedet. Der var jeg kommet væk fra det. Det var matematikken

og den side af naturvidenskaben, som optog mig mest. Det var det, jeg interesserede mig for. Sidst i gymnasietiden fik jeg hul på den moderne litteratur. Jeg kom ind til Kafka og alt der fulgte med, da jeg først fik fat i den ende. Joyce og Beckett og den franske ’ny roman’. Det fyldte meget for mig. Så meget i min studietid på universitetet, at jeg begyndte at lave små skriftprøver, hvor jeg prøvede at efterligne de forfattere, jeg var mest optaget af. Jeg prøvede at se hvor Kafkask, jeg kunne lave en historie eller hvor Beckettsk. Det blev til små penneprøver, og til sidst var der nogen af dem, der voksede op og blev til små noveller, og dem prøvede jeg at sende ind til Gyldendal og fik tilbage med pæne ord. Var der et bestemt tema i de første historier? Det var først og fremmest alle de ungdomsovervejelser, som vi alle går igennem. Identitetsovervejelser – forsøg på at finde sig selv, forstå sig selv og forstå denne her verden, vi er kastet ud i. Og jeg kan se, at der er en tendens til pluralisme – altså en stilblanding, som også var i børneforsøget med mine yndlingsbørnebøger. Men en optagethed af at vi ser forskelligt på verden – at vi har forskellige tilgange til den. Noget jeg prøvede at fange ved at lade to forskellige personer opleve det samme eller nærme sig det samme problem fra forskellige vinkler. Det er et af de træk, jeg gennemgående har haft i mit forfatterskab – at man altså kunne have set anderledes på tilværelsen, og det er lidt vilkårligt, hvad man bliver kastet ud i. Om det så er kulturelt bestemt, bestemt af ens personlighed, eller hvad det nu er. Det er altid en vilkårlig opfattelse, man kommer til at have. Jeg har svært ved at tro på, at der er nogen absolut forståelse af tingene. Det er vores vilkår, at vi er kastet ud i noget, vi har begrænset indblik og begrænset tilgang til på grund af vores fortid og på grund af den kulturelle baggrund vi kommer med, som gør, at verden tager sig forskelligt ud. Det er meget forskelligt, hvordan vi oplever verden – eksempelvis er oplevelsen afhængig af om vi er i opture eller nedture. Mine tidlige historier, og også mit forfatterskab nu, er bl.a. et forsøg på skildre relativismen. Når du nu vil skildre de her forskellige oplevelser af virkeligheden, hvordan hænger det så sammen med, at du egentlig kun har din egen oplevelse at trække på? Selvfølgelig er vi alle sammen bundet til vores egen synsvinkel, men vi bliver jo meget hurtigt, hvis vi er lidt opmærksomme, klar over at andre har en anden opfattelse. Og vi prøver i et vist omfang at sætte os ind i andres opfattelse. Det gør vi jo alle sammen, hvis vi ikke er helt autistiske. Vi ved godt, at andre mennesker har nogle andre forestillinger og derfor vil vurdere ting anderledes. Jeg følte dengang, jeg skrev de første historier, at jeg som forfatter kunne sætte mig ind i andres tankegang og oplevelsesmønstre – at det var en af mine styrker.

OM SVEND ÅGE MADSEN Født i Århus i 1939 et sted midt imellem Ceres og den Gamle By. Matematisk student fra Marselisborg Gymnasium i 1958. Begyndte samme år på matematik på Aarhus Universitet og læste dette i to-tre år, men dumpede til eksamen i det, der dengang hed første del. Skrev ved siden af studierne skønlitteratur og sendte som 20-årig en novellesamling ind til Gyldendal. Denne fik han tilbage med skulderklap om, at det var godt, men ikke godt nok. Det var dog tilstrækkeligt opmuntrende til at han fortsatte med at skrive og gradvist droppede studierne. Som 22-årig fik han antaget sin første roman. Udvalgt bibliografi Besøget, 1963. Lystbilleder, 1964. Tilføjelser, 1967. Modsatterne og Omvendterne, 1967. Liget og lysten, 1968. Tredje gang så tar vi ham, 1969. Sæt verden er til, 1971. Dage med Diam eller Livet om natten, 1972. Jakkels vandring, 1974. Tugt og utugt i mellemtiden, 1976. Hadets bånd, 1978. Se dagens lys, 1980. Den største gåde, 1982. Vi? - Vi, Vi!, 1982. Af sporet er du kommet, 1984. Lad tiden gå, 1986. Slægten Laveran, 1988. At fortælle menneskene, 1989. Jagten på et menneske, 1991. Edens gave, 1993. Syv aldres galskab, 1994. Den usynlige myre, 1995. Kvinden uden krop, 1996. Finder sted, 1998. Genspejlet, 1999. Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000 Den ugudelige farce, 2002. De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003 Levemåder, 2004 Det syvende bånd, 2006

Screenshots fra Malmros’ nyeste film ”Kærestesorger”

47 45

DELFINEN


Om tiden på Aarhus Universitet Tænkte du, da du begyndte på matematik, at du ville være forfatter? Nej, slet ikke. Jeg var vældig glad for at læse, fordi jeg studerede et fag, der sagde mig noget. Indtil langt op i gymnasiet var det mest 30’er- og 40’er- realismen i Danmark, jeg var stødt på, og det sagde mig ikke noget. Det var blot det, man skulle læse i skolen. Blicher og Holberg blev jeg meget optaget af i gymnasiet, så der var nogle forfattere jeg var optaget af, men dem der var nær mig i tid, kendte jeg ikke rigtig noget til førend, jeg fik fat i Kafka osv. Der opdagede jeg, at der var noget, der hed modernisme – nogle mennesker der havde arbejdet med noget, der lignede de problemstillinger, der optog mig. Jeg begyndte at læse forfattere beslægtet med Kafka og stødte på Faulkner, som jeg blev meget optaget af, og som også bruger den teknik at anskue begivenheder fra forskellige personers synsvinkler og stille dem op imod hinanden. Og Pirandello, som har et sammensat menneskebillede – han siger, at vi er ikke én, men mange personer afhængigt af hvem, der ser på os. Relativisterne var dem, der betød mest for mig. Hvornår blev drømmen om at være forfatter til en ambition? Det skete gradvist. Jeg skrev de her penneprøver som jeg har nævnt, f.eks. prøvede jeg at ramme Faulkners toner, men det var jo en leg, som så mange af ungdommens forsøg er. Det er svært at sige, hvornår det blev til alvor og hvornår jeg selv begyndte at tro på, at det kunne blive til noget. Det troede jeg jo nok, da jeg sendte novellesamlingen ind til Gyldendal som 20-årig, men inderst inde troede jeg nok ikke det blev til noget. Jeg udtrykte mig på så mange måder på dette tidspunkt – som trompetist eksempelvis. Og hvis noget af det andet var slået an – hvis nogen f.eks. havde fortalt mig, at jeg var god til at spille trompet, så havde jeg nok gjort mere ved den side af sagen. Men jeg fik altså skrevet en roman, der blev antaget, og så var jeg solgt på den måde, at jeg kunne se, at der var sandsynlighed for, at jeg kunne gøre karriere på det område. Men det kom gradvist og snigende til mig. I de fleste af de biografiske data, der er at finde om dig, bliver det, at du har læst matematik pointeret meget kraftigt. Vil du tillægge din studietid en markant betydning i forhold til dit forfatterskab? Selve matematikstudiet vil jeg ikke tillægge stor betydning, men jeg tror, at det, at jeg valgte matematik er et udtryk for min måde at angribe tingene på. Så der er snarere en parallel mellem matematikstudiet og optagetheden af den begrebsverden omkring systemtænkning osv. Og så min måde at formulere mig på – der er lidt af den samme approach til verden i min litteratur, men jeg tror ikke, det er sådan at matematikstudiet har smittet. Jeg tror bare, det er min natur at angribe verden på den måde.

46

DELFINEN

Om forfatterskabet Dit forfatterskab inddeles populært i tre faser – en tidlig modernistisk abstrakt fase, som langsomt dekonstruerer romanen, en anden fase der er præget af rekonstruktion gennem pastiche-genren, og en fase hvori du etablerer den store fortælling eller det store projekt – også kaldet makroteksten. Hvordan betragter du selv disse faser? Jeg kender selvfølgelig godt den inddeling, og jeg kan godt se noget rigtigt i den. For mig var der et ret skarpt brud efter de fire første romaner, hvor der er en to-tre stykker, der kan regnes som en overgangsfase. Et brud på den måde, at de første romaner var ekstremt undersøgende og eksperimenterende, og hvor det drejede sig om at prøve at få styr på romanmediet og den modernistiske måde at nærme sig litteraturen på. Jeg vendte bøtten efter de fire første romaner, og prøvede at tage nogle andre litteraturformer såsom som kriminalromaner op. Det resulterede i en slags pastiche i starten. Jeg brugte nogle udtryksmåder, som jeg hentede fra konkrete værker. Senere blev det til nogle blandformer, hvor jeg benyttede forskellige udtryk på forskellige måder i romanen. Den første fase var altså den eksperimenterende, i den anden fase forsøgte jeg at inddrage andre værker og i den tredje fase gjorde jeg egentlig det samme, blot uden at man kunne se, at det var den samme metode jeg brugte. Hvordan holder du styr på alle de personer som går igen i mange af dine romaner, skuespil og noveller og hvis historier krydser sig ud og ind af hinandens? Du har f.eks. lavet en meget omfattende slægtstavle i At Fortælle Menneskene? Først og fremmest er personerne parate i mit hoved i et vist omfang. Og det er ikke helt så imponerende, som det lyder. Når man har brugt to år på at skrive en roman om disse personer, så er de blevet nærværende, og man husker, hvad man har skrevet om dem. Jeg læser desuden hele tiden opgaver eller specialer om mig selv, så jeg får opfrisket, hvad jeg har skrevet. Og det rykker noget for mig, hvis opgaven har fat i en af de bøger, som jeg ikke har kigget i længe, så opdager jeg, at der var nogle temaer i bogen, som var vigtige for mig eller en person, som jeg kunne videreføre. Jeg forestillede mig, at du havde sådan en stor væg, hvor alle navnene var forbundet med rød tråd. Det har du ikke? Nej, det har jeg ikke. Til at begynde med havde jeg kartotekskasser med kartotekskort for hver slægt, men det blev og mere gnidret efterhånden som jeg skrev mere og mere på. Da computeren blev almindelig, førte jeg kartoteket over på computeren. Det bruger jeg også i et vist omfang, men mest til forholdsvis konkrete ting, som f.eks. at huske hvilken hårfarve en bestemt person har – det kan være svært. Du bruger et slags anagram for dig selv i Af Sporet af Du Kommet - Seven Age Madness. Hvorfor?

Lige efter jeg havde skrevet Besøget som 22-årig, tog jeg til USA. Min mors søstre udvandrede til USA og derfor har jeg en stor slægt i USA, som jeg boede hos. En af mine onkler, som udelukkende var engelsktalende, kunne ikke udtale mit fornavn og kaldte mig ’Seven’. Når jeg får breve fra USA eller andre steder falder bollen over å’et altid væk. Og engang jeg boede i Indien var der en dame der fik forkert fat i mit efternavn og kaldte mig ’Mr. Madness’, og det har jeg så kørt sammen til ’Seven Age Madness’. Et af dine hovedværker Syv Aldres Galskab er oversættelsen af dette anagram. Hvad ligger der i brugen af det på denne måde? Det er det eneste tilfælde, hvor jeg har haft titlen, før jeg skrev bogen. Normalt er titlen noget bøvl at komme frem til, når jeg har skrevet bogen. Men her havde jeg titlen Syv Aldres Galskab, som jeg godt kunne lide, og så måtte jeg finde på en bog, der kunne bære den titel - mest fordi jeg godt kunne lide den lille vits. I bogen bruger jeg tidsfænomenet; hvordan generation efter generation i en familie bærer den samme byrde frem. Og hvordan den ene generation reagerer på den anden. Det er altså syv aldre der kommenterer på hinanden. Hvilken betydning får dit eget jeg og din egen identitet, når du skriver dig ind som en person i en af dine historier? De gange, jeg har gjort det, er det ofte vrængbilleder. Jeg kan selv huske, at jeg meget tidligt stødte på en formulering, som mange bruger, hentet fra Kierkegaard, hvor han gør nar af Hegel, der bygger sit store system op, men glemmer sig selv, som står udenfor systemet. Det har jeg altid fundet latterligt. Derfor har jeg haft en fornemmelse af, at det aldrig var rigtigt, hvis jeg ikke havde mig selv med i systemet, så indimellem kommer der en slags karikeret version af mig selv, som også er et udtryk for relativisme. Der ligger vel også en form for metaniveau i at skrive dig selv ind i dit eget værk? Ja, men også et forsøg på at bringe mig selv ned på niveau med personerne. Vise at jeg ikke er bedre end dem. Et af mine problemer som forfatter er, at man meget nemt havner i den metafor, at man er skaberen af værket. Og det er man jo i bogstaveligste forstand. Her er det væsentligt for mig at påpege, at min position ikke er fuldstændig distanceret. Jeg er en del af værket, og jeg er integreret i værket. Det er fortalt af mine oplevelser, så på en måde er det forkert med den relation, som ellers er så tydelig, og som man næsten ikke kan undgå at forstille sig – relationen mellem skaberen og det skabte. Om Aarhus Universitet Jeg ved ikke, om du kan sige, hvad der er det bedste og det dårligste ved Aarhus Universitet? Nu kender jeg ikke universitetet, som det er nu. Jeg bruger det så meget, jeg nu kan – det er en


gave, at vi har det. Begavede mennesker som går og udvikler sig. Mange år efter jeg holdt op med at studere, blev jeg ved med at gå til forelæsninger et eller andet sted. Dengang havde man de klassiske forelæsningsrækker, hvor man kunne snige sig ind og være med. Og jeg havnede sjovt nok på mange andre fakulteter, end der hvor der undervises i dansk. Det er nok det eneste sted, jeg ikke rigtig er kommet. Jeg har fulgt forelæsninger på medicin om psykiatri, og jeg har fulgt forelæsninger af K.E. Løgstrup, Jørgen K. Bukdahl og Johannes Sløk. Var du aktiv i foreningslivet, da du gik på universitetet? Ja, jeg var medlem af studenterscenen. Og deltog også lidt aktivt. Jeg har spillet med i Antigone på trompet – som Sløk satte op i Aulaen. På det tidspunkt var der ikke meget teater. Der var stort set kun Århus Teaters store scene, så der begyndte at boble en masse studenterteater op. Du bruger Århus meget i din litteratur. Bruger du også universitetet? Og hvordan forholder du dig til at bruge universitetet? Jeg har brugt det lidt. Mest forholdsvis distanceret, så det er blevet forvandlet. I Se dagens lys er det blevet nedlagt - der har man ikke brug for den der vidensophobning, så der bruger man lokaliteterne til noget andet. Og Lad tiden gå udspiller sig på Fysisk Institut, og jeg har endda været ude for bagefter, længe efter jeg havde skrevet den, at en af underviserne har fortalt mig, at det faktisk er hans kontor, jeg har skrevet om, fordi det er det eneste, der har de og de egenskaber, som jeg har tilskrevet det. Så godt kendte jeg faktisk ikke afdelingen. På den måde har jeg brugt det. Men mest har jeg brugt universitetet på den måde, at der dukker gale forskere op. Og de er jo nemme at hente på Aarhus Universitet, synes jeg. Om byen Århus Hvordan er du interesseret i at skildre Århus i din litteratur? Jeg har jo ikke prøvet på at gøre byen realistisk i min fremstilling. Jeg har trukket på Århus, som en slags myte eller en mytologi, sådan at jeg ofte lader mine personer opleve et større Århus. Større, altså mere farligt, mere spændende, mere dramatisk eller mere romantisk. Jeg bruger i høj grad byen som en kulisse. Men samtidig giver det mine historier en ekstra dimension, har jeg en fornemmelse af. Altså, det at mine historier er sådan af delvis abstrakt karakter, det at de bliver rodfæstet et bestemt sted f.eks. på Fysisk Institut på Aarhus Universitet eller på den og den gade, det gør, at man som læser associerer anderledes, man oplever historierne anderledes, fordi den altså har en eller anden konkret forankring trods alt. Og det betyder noget, når jeg skriver den, at jeg har den der forankring, at jeg har et sted at associere til, som gør historien mere stoflig. Men den er temmelig spændende for mig - byen i den forstand, at den er stor nok til at have forskellige former for miljøer, forskellige levemåder. Vi har

sovebyer, vi har de små gader nede ved centrum og så videre. Byen har en lang række forskellige miljøer, som jeg kan sætte op imod hinanden, og som jeg kan bruge som brikker. I den forstand er Århus altså stor nok for mig, til at jeg har tilstrækkelig mange brikker at flytte med, hvilket måske ikke ville have været tilfældet, hvis jeg havde boet i en noget mindre by, der formodentlig ville være mere homogen og mindre sammensat. Her kan jeg stadig opleve Århus som bestående af forskellige omgivelser. Vi har Bazaren, som er virkelig et enestående, næsten eksotisk sted, og så har vi så også det gamle Århus og de nye steder, der støder frem. Hvilken betydning har Århus for dit forfatterskab? Det har selvfølgelig en stor betydning, fordi jeg er født og opvokset her, og det er det sted, jeg kender helt intimt, og som er så vigtig en del af min opvækst. I mange henseender kunne jeg selvfølgelig have brugt en anden by, men den har altså haft de fordele, at den er tilstrækkelig kompleks til at have forskelligt udbud. Og den har været betydningsfuld for mig på den måde, at vi har en lang historie, vores historie går helt tilbage til 779. Vi har en lang tradition, og det tror jeg afspejler byen. En by har en identitet som bl.a. afhænger af hele den lange fortid, den har haft. Hvor en by, der pludselig er skudt sådan op på heden, den har jo slet ikke de rødder, som vi kender her. Og den historie har jeg brugt. I din litteratur eller din makrotekst har du etableret et Århus med fiktive gader, du blander det virkelige med det opdigtede. Jeg tror, det er Skonningsgade, du har opdigtet? Ja, og han er jo en af de markante personer. Han er jo en virkelig person, Skonning, og faktisk en af de mest markante i Århus’ historie. Man kan finde ham i 1700-tallet, hvor nogle skriver, at i Århus kan man finde - og så nævner man tre ting, som jeg ikke kan huske, hvad er, hvor jeg kun kan huske, at Skonning er den ene af de tre. Han var en betydningsfuld person. Men det er også lidt det samme, som når man før i tiden var forfatter i København. Så kunne man bruge København som kulisse eller sted, men når man skrev om en provinsby, så kaldte man den Fjordkøbing eller Nyby, eller hvad søren man fandt på af sådan et eller andet abstrakt. Det det bunder sikkert i en eller anden form for blufærdighed, at man var bange for at krænke nogen, hvis man var konkret. Så det er også en form for blufærdighed, at der er nogle byer, gadenavne eller stednavne, hvor jeg har behov for at have frihed til at begynde at lyve meget og lave meget om på stemningen eller forholdene, som jeg ikke har lyst til at pådutte et konkret sted.

sidde på en bænk og kigge ud over fiskeflåden, der var på vej ind. Der har man en fornemmelse af det levende i byen. Der er jo ikke meget adgang til arbejdende folk. Bortset fra dem, der står i butikker, så ser man ikke arbejderne. Det synes jeg er et frirum eller noget, som der mangler lidt. Men det er jo altså ikke noget, der er specifikt for Århus. Det er i det hele taget det, at arbejdspladser er rykket inden døre. Desuden holder jeg vældig meget af Den Gamle By. Jeg er vokset op med den som baghave, og dengang var den åben, så man kunne bare gå ind i den. Til gengæld kunne man så aldrig komme ind i husene, så skulle man i hvert fald betale i dyre domme. Men Den Gamle By har jeg et nært forhold til og en oplevelse af, at der har jeg min base i en vis forstand, fordi den jo altså var påtrængende for mig. Jeg gik faktisk til skole gennem et hjørne af Den Gamle By. Om litteratur Hvad synes du, litteraturens rolle er i dagens Danmark? Jeg bryder mig ikke om at stikke en eller anden rolle ud, for jeg synes, at litteraturen gør så meget. Den kan så forbløffende meget. Det kommer stadig bag på mig, hvor mange forskelligartede oplevelser man kan få gennem litteraturen. Selvom jeg har været i møllen i 40-50 år, så kan jeg komme ud for bøger, hvor jeg siger; ”ja, sådan kunne man også, og det kan også bruges til det”. Så derfor er kunstens funktion i det hele taget at lukke vores øjne op for de nye muligheder. Fra det øjeblik man formulerer en fikseret rolle, så lukker man et eller andet. Det spændende ved billedkunst, film og litteratur, teater og musik er jo, at det bryder med vores forventninger. Synes du, litteraturens roller har ændret sig? Ja, det har de jo i høj grad. Bl.a. i takt med oplysningsniveauet og udbuddet og at vi har fået et ’åbent-på-alle-hylder’-samfund. Da betyder det, at det enkelte værk har langt mindre gennemslagskraft. Men der er måske heller ikke så kontroversielle situationer; jeg føler ikke, at der er noget politisk litteratur for øjeblikket, som er vanvittigt betydningsfuldt. Politiske indsigter og diskussion foregår andre steder f.eks. i dagblade og tidsskrifter. Det har været vigtigt i visse perioder, hvor man har brugt litteraturen til at formulere nye samfundsholdninger. Det vil man sjældent bruge den til nu. Men det er jo samfundet, der primært har ændret sig, og så følger litteraturens rolle jo med. 

Har du et yndlingssted i byen? Jeg har jo mange afhængigt af, hvad jeg skal. Der er nogle steder nede ved fiskerihavnen, vi holdt vældig meget af at hvile, min kone og jeg. Her kunne vi sidde og se det arbejdende folk. Bare

47

DELFINEN


RETRO Cliff-hangers & Cat-fights GREED. SEDUCTION. BETRAYAL. REVENGE. DYNASTY HAS IT ALL AND MORE! ORD | Vibe Kiil

Tv-serien Dynasty (da: Dollars), der blev vist fra 1981-89, greb seerne med dens portræt af den stenrige oliefamilie Carrington, der, til at begynde med, består af patriarken Blake, hans nye kone (og tidligere sekretær) Krystle, og hans to børn Fallon og Steven. Uden at kny tillod serien sig at indføre det ene uhyrlige plottwist og ukendte familiemedlem efter det andet. To børn yderligere dukker senere op (Samantha og den grumme Adam), og diverse søskende, der altid, altid ønsker hævn. Og vigtigst af alle: Blakes ekskone, Alexis. Hvor fjollet serien end umiddelbart virker, og hvor nemt man end kan afvise den som kvalitets-tv, så er det svært at afvise dens underholdningsværdi. Den kan stadig ses med stor fornøjelse, og ikke kun i rammerne af nostalgi. En stor del af charmen ligger i de uskønne gamle dage med overlakkede frisurer, bombastiske (guldlamé-)festkjoler og ditto skulderpuder. Rent visuelt er serien en eksplosion af dårlig, men dyr, 80’er smag. Og med dens skamløse brug af alverdens dårligdomme, der hagler ned over familien, placerer serien sig solidt i soap-genren, bare med et større budget. Men serien byder også på lidt mere interessante tematikker; bl.a. hvordan familien forholder sig til omverdenens love og regler, penge (der som bekendt kan løse nærved alle problemer) og egen og andres grådighed. Den hellige familie Kernen i Dynasty er familien Carrington. Ikke kun som en rolle, men også som begreb. Familien er uomgængelig og trumfer alt. Hvis blot man efterlever patriarken Blakes ønsker og normer, er man beskyttet af familiens magt og rigdom. At stille sig kritisk overfor dens værdier eller ikke efterleve normerne resulterer i udelukkelse fra fællesskabet. En problematik der søsættes allerede fra seriens start gennem Blakes to børn: den overforkælede, Bambi-øjede Fallon, der med sin yderst usunde faderbinding både indgår et fornuftsægteskab, så Blakes rival Cecil Colby vil låne Blake penge, og lyver i retten for at han ikke skal blive dømt for mordet på sønnen Stevens ekskæreste. Steven, der med sine bløde blonde lokker og forpinte hundehvalpeblik (indtil han senere bliver erstattet af en anden skuespiller – fint camoufleret som plastikoperationer efter en eksplosion) kæmper mellem at opnå sin faders accept og kærlighed, uden at skulle abonnere på hans værdier og forretningsmetoder. Og så er han forresten også homoseksuel, selvom han prøver ikke at være det. For Blake hverken kan

48

DELFINEN

eller vil acceptere det, og giver Stevens mor, Alexis, skylden for det.

den intrigante Alexis’ bedste angrebsmanøvre er at slå Krystle oven i hovedet med en våd hat.

Rivalinder og cat fights Blakes ekskone, mor til Fallon og Steven (og Adam og Samantha). Alexis indtager fra anden sæsons start rollen som seriens ubestridte überbitch, der med et ganske ekstravagant forbrug af kaviar og champagne og tæft for at forføre sig sin vej frem i verden ikke lader en eneste mulighed for at hævne sig over Blake gå til spilde. Alexis og Krystle bliver med det samme hinandens ærkefjender, og striden står i bund og grund om, hvem der er den rigtige Mrs. Carrington: den bitchy ekskone eller den blide Krystle, der dog kan vise klør og give sig i kast med en vaskeægte cat fight, hvis det bliver nødvendigt. Og det bliver det. Slåskampene mellem Alexis og Krystle er blevet nærved legendariske: hvor Alexis excellerer i intriger og generel lumpenhed, når det kommer til at udmanøvrere andre mennesker (både professionelt og privat), så er hun sjældent et match for Krystle, når det kommer til direkte fysisk håndgemæng. Den ellers blide, venlige, og i første sæson permanent småfortvivlede Krystle træder i karakter som håndfast slagssøster, der, som fx ses i tredje sæsons Lily Pond cat fight, slår en proper næve. Hvorimod

Den moldaviske massakre Som de fleste tv-serier oplevede Dynasty også, at filmen knækkede. Ved slutningen på femte sæson skal den tidligere ukendte datter Samantha giftes med prins Michael af Moldavien – i Moldavien. Alle centrale karakterer er samlet i den lille kirke, hvorefter der etableres sandsynligvis en af de største cliff-hangers i tv: over 60 millioner seere så med, da kirken stormes af revolutionære tropper, der vil slå kongen ihjel, og dertil vælger at skyde rundt regnet alle mennesker i rummet. Ser det ud til. Lige så mange der så ”massakren i Moldavien”, ligeså mange må formodes at være blevet slemt skuffet, da sjette sæson rullede over skærmen. Stort set alle overlevede, undtaget nogle enkelte bipersoner. Seriens popularitet dalede, og end ikke den sidste sæsons, om end lidt modvilligt, underholdende handlingsforløb med dyster familiehemmelighed og en gemt nazikunstskat kunne hive serien op til tidligere sæsoners popularitet. 


■ KULTURKALENDER Elektronisk Jazz Juice

21.-22. august, Musikcafeen & Gyngen For sjette år i træk byder arrangørforeningerne for elektronisk og eksperimenterende musik, LJUD og Prototybe, på to-dagesfestivalen Elektronisk Jazz Juice. Det decideret jazzede i profilen har af og til været til at overse, og i år falder festivalen da også udenfor Århus Jazz Festival. Til gengæld brilleres der som altid med et overrumplende, indbydende og alsidigt program, der denne gang byder på alt fra hektisk, japansk kraut-rock (!) hos Drum Eyes til skæv dub step fra britiske Loops Haunt.

Sommertid

27. august, Øst for Paradis, kl. 10.30 Øst for Paradis viser hen over sommeren en række nye franske film og afholder i den forbindelse særligt ’franske forpremierer’, hvor man foruden filmoplevelsen får kaffe og croissant med i købet. Sommertid er et klassisk skåret familiedrama af den tidligere filmkritiker og art house instruktør Olivier Assayas. Filmen er lavet på foranledning af museet Musée d’Orsay, og nyligt arvede museumsgenstande bruges i filmen symbolsk til at fremstille den følelsesmæssige afstand mellem medlemmerne af en globaliseret fransk familie. Filmen har modtaget blandede anmeldelser, men skulle i hvert fald være en æstetisk nydelse, ligesom den byder på stærke skuespilpræstationer fra blandt andre Juliette Binoche.

Being a Queen

28. august – 8. november, Århus Kunstbygning Den koreanske kunstner Kyungwoo Chun har under et længere ophold i Danmark nærstuderet vores monark Margrethe; dels som et overordnet kulturelt fænomen, dels som et særligt fascinations- og identifikationspunkt for en række konkrete personer. Chun præsenterer i udstillingen Being a Queen manipulerede billeder af disse personer i Dronninge-outfit sammen med videofilmede interviews, hvor de fortæller om deres erklærede, identitetsmæssige tilhørsforhold til Dronningen. Det lyder grangiveligt sært - og sært tillokkende (selv for en erklæret republikaner).

Who’s the Pussy Now: The Owls Are Not What They Seem 28. august, Ridehuset

De århusianske festarrangører Who’s the Pussy Now har tidligere dannet front med det københavnske kunstnerkollektiv Art Rebels. Denne aften indtager de Ridehuset under den Twin Peaks-lignende overskrift The Owls Are Not What They Seem, og i tråd med dette gådefulde udsagn er en del af arrangementet stadig indsvøbt i røgslør. Sikkert og vist er det dog, at man bl.a. vil kunne opleve moderigtig, berlinsk hipster-electro fra Sick Girls.

Darwins Testamente

4. september – 3. november, Aarhus Teater Det er som bekendt i år officielt Darwin-år i anledning af Charles Darwins 200-års fødselsdag. Den prisbelønnede dramatiker Jokum Rohde har valgt at bidrage til fejringen med Darwins Testamente, en kriminalgåde løseligt spundet over evolutionsteoriens fader. Bagtæppet er Victoria-tidens England, hvor en seriemorder kendt som ’den gule muræne’ hærger og muligvis har dræbt en kendt videnskabsmand med forbindelser til Darwin selv. Der er dog ikke tale om en ren spændingshistorie; mere fundamentalt spørger Rohde til, hvorvidt darwinismens grundtanke om den stærkestes overlevelse er forenelig med et demokrati, der også værner om samfundets svageste.

Every Picture Tells a Story

23. september, Onsdagsforelæsning ved Institut for Medievidenskab James Fernald, manuskriptforfatter og underviser ved European Film College, tager to af manuskriptkunstens klassiske mantraer under kærlig behandling: ”Less is more” og ”Show, don’t tell”. Begge grundregler henviser til spørgsmålet om ’subtext’ – at karaktererne og deres fremtræden for beskueren ikke udtømmes i de ord, der ytres. Fernald vil i forelæsningen demonstrere princippernes effektivitet vha. klip fra film som Deer Hunter og One Flew Over the Cuckoo’s Nest. Forelæsningen finder sted kl. 14.15 i Store Auditorium, INCUBA Science Park, Åbogade.

49

DELFINEN


KULTUR | ANMELDELSER

BØGER Kristian Himmelstrup: Angelinas Røv Rosinante & Co.

Man kunne formentlig kaste sig ud i et større detektivarbejde, hvis man som nysgerrig læser ønsker at rekonstruere og skematisere begivenhederne i Kristian Himmelstrups tredje roman Angelinas Røv. Fortælleren, hvis navn og biografi har slående ligheder med forfatteren, skal undervise på et universitet i Texas, men bliver undervejs viklet ind i en større konspiration, som næsten kan minde om Bret Easton Ellis’ Glamorama, og som forgrener sig langt udover, hvad fortælleren selv kan overskue. Meta-refleksionerne er gennemgående. Fortælleren overvejer ofte selv sin egen rolle, i forhold til om han nu er en god protagonist for historien, og i sit eget detektivarbejde mimer han også (som en ren Paul Auster-karakter), hvordan han mener, at detektiver i bøger og på film griber sagerne an. Fortælleren opdager halvvejs gennem fortællingen, at det tilsyneladende slet ikke er ham selv, der har skrevet hele første del, som da også grammatisk berettes i tredjeperson. Bogen kommer indirekte omkring aktuelle temaer som terror og mødet med USA efter 9/11, hvor alle overvåges og mistænkeliggøres. Især den fremmede dansker som kommer til landet får en ordentlig omgang i immigrationen. Historien er på den måde en pudsig fortælling om en lidt usympatisk dansk akademiker, som ofte sammenligner virkeligheden med pornofilm og overvejer, hvordan han kan udnytte sin magt i det akademiske system til at komme i kanen med de studerende, selvom det nu ikke er noget han benytter sig så meget af. I det hele taget er bogen rig på skildringer af det akademiske miljø omkring en gruppe forskere, som symptomatisk nok selvfølgelig alle forsker i holocaust, Hitler og nazi-tyskland. Alle bagtaler alle, og alle har noget i klemme på hinanden i kampen om hjørnekontoret med tre fag vinduer

50

DELFINEN

ud mod parken. Et kontor, som man skal være klar til at slå ihjel for. Det kan minde om Christian Jungersens Undtagelsen, når fortælleren beretter om sin følelse af lykke ved at servere kaffe for de andre brygget på den helt igennem mugne kaffemaskine, som han bevidst ikke rengør. Visse steder bliver fortællerens observationer og sproglige udfoldelser aldeles herlige, som når den uniformerede kvinde i lufthavnen prikker til en tysk herre i jakkesæt med sin stok, og fortælleren straks tænker på, hvordan det kunne være starten på en dårlig pornofilm. Andre gange forekommer de en anelse banale, men det kan selvfølgelig forklares med, at større dele af teksten skal forestille at være skrevet af en af karaktererne i plottet, som ikke har samme litterære talent. Om meta-lagene i fortællingen går op som en smuk kabale, må dansklærerne på gymnasierne afgøre. Det er under alle omstændigheder en anderledes, finurlig og aktuel bog, især for studerende og andre, der dagligt færdes i det akademiske miljø, og den kan sagtens læses med stort udbytte, uden at man skal have gang i de store analyseskemaer. Af Mathias Vestergaard

Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske Informations forlag

Den amerikanske filosof, historiker og professor i politisk økonomi Francis Fukuyama blev i 1992 et verdensnavn uden for akademiske kredse med værket “The End of History and the Last Man”, som nu foreligger i dansk oversættelse fra Informations Forlag. I de to årtier, der er gået siden murens fald, har han sandsynligvis, samtidig med at være en af de mest forkætrede og latterliggjorte af “den ny verdensordens” teoretikere, været en af dem, som absolut flest har forholdt sig til. Han er ikke uden grund en omstridt figur og har siden 1980’erne været i berøring med de neokonservative miljøer i USA. Hans teser i “Historiens afslutning og det sidste menneske” er da også ofte - med varierende hold i virkeligheden - blevet beskyldt for at være idégrundlag for alt fra arrogant amerikansk exceptionalisme til tvangsdemokratisering og -liberalisering i diverse sammenhænge. Som Morten Haugaard Jeppesen og Frederik Stjernfelt gør opmærksom på, er det, Fukuyama lægger for dagen, en historiefilosofisk bestræbelse


FILM i traditionen fra helt store kanoner som Kant, Hegel og Marx. Faktisk optræder netop disse tre tænkere centralt i bogen. Fukuyama erkender selv sit ærindes inspiration fra Immanuel Kants beskrivelse af mulighederne for at afdække verdenshistoriens retning i teksten “Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt” fra 1784. Som mange af bogens potentielle læsere nok allerede er klar over, er bogens centrale tese sat på spidsen, at udviklingen af de politiske systemer har nået en fuldbyrdelse med det liberale demokrati. Denne form for politisk organisering garanterer den højst mulige levestandard og tilfredsstiller det menneskelige behov for anerkendelse og frihed. Det er netop i beskrivelse af behovet for anerkendelse af Fukuyama læner sig kraftigt op af Hegels analyser af historiens udviklingslogikker. Bogen beskriver, hvordan både den videnskabelige udvikling og anerkendelsesbehovet på hver sin måde driver historien frem mod markedsøkonomi og politisk liberalisme. Her træder Marx ind som inspiration, idet hans økonomiske historieforståelse, som sættes lig med Sovjetkommunismen, udgør en position, som Fukuyama ynder at skrive sig op imod.

fiktivt ønskepublikum, der klapper og hujer af hans voldelige optrædener. Det gør det virkelige publikum i biografsæderne ikke. Bronson er nemlig ikke en behagelig fyr at være i selskab med. Han er omtrent lige så charmerende som Hulk, den grønne superhelt fra Marvel-filmene. Og omtrent lige så vedkommende.

Nicolas Winding Refn: Bronson Medvirkende: Tom Hardy, Matt King, m.fl.

Bogen har som sagt været udsat for kritikker fra alle tænkelige leder og kanter, nogle berettigede og andre funderede i misforståelser. Den udbredte opfattelse af at bogen argumenterer for, at den verdenshistoriske scene ikke fremover vil være vidne til væsentlige begivenheder, er et eksempel på sidstnævnte. Af mere berettigede kritikker kan

Et kæmpe, skaldet muskelbundt slår sin knytnæve ud mod lærredet. Han skyggebokser i et lille beskidt bur badet i rødt neonlys. Døren går op. Fængselsbetjente med løftede knipler går ind. En brutal nævekamp, der til forveksling ligner en gennemkoreograferet balletdans, går i gang.

nævnes eksempelvis realisten Robert Kaplans påpegning af, at autoritære suverænstater de seneste år har haft økonomisk og politisk vind i sejlene på trods af forestillingen om brede demokratiske fremskridt.

I sin nyeste film sætter Nicolas Winding Refn (”Pusher”, ”Bleeder”) os i den hærdede voldsmand Michael Petersons (spillet med stor kraft af Tom Hardy) fængselsbur. Peterson er en virkelig person, der fik en dom på syv år for væbnet røveri, men han endte med at sidde i fængsel i 34 år. De fleste strafforlængelser er sket på grund af vold mod fængselsbetjente. Peterson kalder sig Bronson som sit fighter-navn efter den hårdkogte actionstjerne fra 70erne.

Om Fukuyama gør sig skyld i naivt normativt tankespind, er den amerikanske imperialismes ideologiske grå eminence, eller tværtimod har fat i en universel grundfigur i menneskehedens politiske og historiske eksistens, kan man nu læse sig til et indtryk af på dansk. Én ting er sikkert: Bogen kan under ingen omstændigheder ignoreres. Af Niels Glæsner

Peterson er godt nok en virkelig person, men Refns film er dybt uvirkelig og stiliseret. Hele filmen er fortalt af alteregoet Bronson, der træder ud af fængselsrammerne og ind på en imaginær teaterscene foran et publikum. Et

Bronson fortæller, hvordan han drømmer om en anerkendelse og berømmelse, han aldrig vil kunne opnå, fordi han kun har talent for at slås. Refn giver ham derfor den berømmelse ved at skildre slåskampene som en kunstnerisk udfoldelse. En performance art bestående af lange ophold i isolation afbrudt af voldshows, hvor han tæsker betjente til ære for sit imaginære publikum. Det er let at se, hvorfor Refn er tiltrukket af Peterson/Bronsons historie. Der er en parallel til Refns egen kunstneriske karriere. Refn går gang på gang ud for at slås med det etablerede system for at finansiere sine film. Og hver gang går han fallit, og må derpå sidde og vente til den næste mulighed for en ny filmisk slåskamp. Det er tragisk at dele fængselscelle med Refn og Bronson. Det er en monoton, forudsigelig og ikke synderligt medrivende eller dybsindig oplevelse. Vi får litervis af Bronsons blod, sved og spyt i ansigtet, men vi kommer aldrig for alvor indenfor i krogene i hans twistede sind. Nogle vil måske være fascinerede af den rå, maskuline voldsæstetik, men der er ikke meget andet at komme efter for os andre. Af Magnus Riis

51

DELFINEN


KULTUR | ANMELDELSER

MUSIK

Phoenix: Wolfgang Amadeus Phoenix Bonnier Amigo Music/V2

At sommermusik kan lyde af andet og mere end hidsigt opskruede dansehits fra Sunny Beach, er Phoenix med deres fjerde album Wolfgang Amadeus Phoenix et skønt og befriende eksempel på. Albummet er ét langt soundtrack til smukke sommerminder, der kan hives frem en kold januardag og sende lykkeligt nostalgiske kuldegysninger ned ad rygraden. Phoenix indleder med den yderst catchy og dansevenlige ”Lisztomania”, der lægger en klar stil for resten af albummet med sin lette stemning, der både har en effektiv fremdrift, samtidig med at det oser af tilbagelænet sommernydelse. De efterfølgende numre ”1901” og det let funky ”Fences” fortsætter i samme stil, efterfulgt af det instrumentale ”Love Like a Sunset Part I”, der

52

DELFINEN

over sine knap seks minutter byder på delikate variationer og en stigende intensitet. At lægge et instrumentalnummer midt på et ganske festligt album er modigt, og man risikerer let, at lytteren mister interessen. Men Phoenix holder opmærksomheden fanget, ja faktisk intensiveres den igennem hele nummeret, og kulminerer, da det elegant glider over i det enkle og fine ”Love Like a Sunset Part II”. Herefter springer albummet tilbage til stilen, der blev lagt fra starten, og fastholder den pladen igennem. Især ”Lasso” bør fremhæves - med sine effektive og fængende trommer må sangen få det til at rykke i selv de mest hærdede og tungsindige betonben. Wolfgang Amadeus Phoenix holder hele vejen igennem en høj standard og bliver aldrig kedeligt at lytte til. For selvom det er et meget harmonisk album med en klar og tydelig stil, så er finesserne så meget på plads, at de musikalske variationer

og skift i intensitet (både på albummet som helhed og i de enkelte numre) gør, at udtrykket på intet tidspunkt bliver monotont i et ellers meget samlet lydbillede. ”Love Like a Sunset Part I & II” er de numre, der stikker mest ud i forhold til albummets øvrige numre. Ikke desto mindre fungerer de på ingen måde som en kæp i hjulet; snarere kan man kalde det et intenst pusterum fra dansegulvet, og man kan alligevel ikke stå helt stille til det. Wolfgang Amadeus Phoenix er kort sagt et meget imødekommende album, der med sikker dansevenlig fremdrift, og øre for den fængende melodi, gør sommeren til et mere interessant bekendtskab. Af Vibe Kiil


KUNST

Jubilæumsudstilling: Happy Birthday Aros, indtil 6. september

ARos fejrer i år fødselsdag, nærmere bestemt 150 års fødselsdag. Dette bliver markeret ved en række udstillinger, der skuer både frem og tilbage. Således har vi i årets løb været vidner til alt fra malerierne fra den første udstilling på Aarhus Kunstmuseum til den nyeste digitale og interaktive kunst (begge dele anmeldt her i Delfinens spalter). Den seneste fødselsdagsgave kommer i form af udstillingen Happy Birthday, der består af en række kubeformede rum, der hver især er blevet udsmykket og indrettet af en dansk kunstner med relation til museet. Kunstnerne har haft frie hænder til at grave værker frem fra museets magasiner og indrette rummene med disse – der er altså tale om en lidt sjælden mulighed for at se værker, der ikke er udstillet til dagligt. Men hinsides det kuriøse i hele denne idé, er det svært at se, hvorvidt lige præcis Happy Birthday vil pege frem eller tilbage, for der sker lidt af begge dele. Eller i virkeligheden sker der faktisk ikke så meget.

De fleste af rummene virker endog meget uinspireret sammensat; for fleres vedkommende gøres der knap nok noget ud af værkernes præsentation eller udvælgelsen af disse. Ret beset adskiller kun John Kørner og Michael Kvium sig lidt fra flokken, idet begge på ret god vis gør brug af selve rummet til at fremvise deres valg (det skal dog nævnes at Erik A. Frandsens rum ikke er medtaget i denne vurdering, idet rummet var lukket af og tilsyneladende under ombygning på den pågældende dag for undertegnedes besøg). Ligeledes har Julie Nord fundet en række tegninger frem, der æstetisk set fremstår ret umage, men som hænger fint sammen tematisk, hvilket er med til at fremvise nogle spændende sammenhænge på tværs af tid og genrer. Resten fremstår momentvis interessant, men det meste virker temmelig forvirret, ulige sammensat og mest af alt pudsigt. Det kan i sig selv være fint nok at se de udstillede værker, som sikkert hver især er ganske interessante, men pointen med en særudstilling må vel være at kunne se nye sider af de gamle værker. Det lever udstillingen ikke rigtig op til - det forbliver blot lidt kuriøst.

Umiddelbart kan det synes en anelse svært at klandre selve museet for udstillingens udformning. Kunstnerne har som nævnt haft frie hænder; problemet er bare, at der er så overordentlig stor forskel på, hvor velovervejet den enkelte har gjort brug af denne frihed. Men alligevel må man også rette et lidt bebrejdende blik mod ARos; de har skabt de rammer, som udstillingen udfolder sig indenfor, og det kunne temmelig sikkert være blevet gjort bare en anelse bedre, en tand mere inspirerende og ikke mindst en knivspids yderligere udfordrende. Det er da så sandelig hyggeligt at blive inviteret til fødselsdag, men desværre synes ARos’ fejring af sig selv at være blevet en smule plan- og pointeløs. Med de ret så kolossale økonomiske problemer, som institutionen i øvrigt tumler med for tiden, burde tiden måske være inde til at få slukket lagkagelysene og tændt op for nefa-lygten midt i mørket. Den konkrete udstilling i form af Happy Birthday og det øvrige spektakel omkring fejringen indgyder ikke ligefrem én den mest stålsatte tro på, at museet med samme lethed vil kunne fejre 175 årsdag engang i 2034. Af Marc Grønlund

53

DELFINEN


KULTUR | ANMELDELSER

BØGER politiets virksomhed, der dermed risikerer at blive reduceret til en art tryghedsproduktion. Denne udvikling sættes i bogen ind i en større sammenhæng, hvor overgangen fra velfærdssamfund til forbrugersamfund spiller en vigtig rolle. Den megen snak om skabelse af tryghed spiller således ind i en kontekst, hvor de fleste samfundsgoder er blevet gjort til forbrugsvarer og borgerne gjort til individuelle forbrugere af disse varer. Det synes således ganske symptomatisk, at netop i det øjeblik, hvor samfundet som sådan ikke længere sikrer borgernes kollektive velfærd eller almene tryghed, så overgår dette til at blive en central opgave for den myndighed, der tager over når de andre svigter – politiet. Overordnet set udfoldes der i bogen en gennemgående og konsistent kritik af hele denne udvikling og ikke mindst konsekvenserne deraf. Bogens sigte synes desuden at være at ægge til diskussion omkring politiet. Ifølge forfatteren diskuteres institutionen alt for sjældent kritisk og nærgående, hvilket der umiddelbart kan være god grund til at gøre op med.

Mette Volquartzen: I tryghedens navn Frydenlund

Det er et yderst aktuelt og vigtigt emne, som Mette Volquartzen sætter fokus på i denne bogudgivelse, der er en omformning af hendes historiespeciale. Bogens undertitel lyder: Politiets rolle i det senmoderne samfund. Fokus er således især på de sidste 20 års udvikling, men samtidig perspektiveres der ganske nyttigt tilbage i tid, faktisk helt tilbage til det første danske politikorps, der var en slags håndlangere for kongen. Senere hen gik politiet over til at agere ordenshåndhævere for staten samt at beskytte borgerskabet mod de ’farlige klasser’. I nyere tid er politiet blevet hele samfundets beskyttere og den instans, der skal sikre retsstaten. Denne tilsyneladende noble rolle synes dog at være blevet sat under pres i det ’senmoderne’ samfund, som bogen her beskæftiger sig med. Således synes der i den frygtsomme tidsalder, vi nu lever i, at være sket en slags regression tilbage til tiden før retsstaten, hvor politiet skulle beskytte borgerskabet mod alskens ukendte farer og skabe en udefinerbar tryghed. Mange af de forandringer, der i disse år sker omkring politiets virke, retfærdiggøres netop ved brug af dette trend-ord ’tryghed’. Udtrykket er samtidig blevet et centralt omdrejningspunkt for

54

DELFINEN

Pointen er nemlig at politiet, både historisk set og aktuelt, indtager en noget prekær dobbeltrolle. Politiet skal således lettere modsætningsfyldt beskytte både staten og borgerne. På den ene side skal politiet sikre borgernes retssikkerhed og beskytte disse mod overgreb; omvendt skal politiet sikre ro og orden indenfor staten. Øgede beføjelser til politiet kan derfor nok skabe gunstigere forhold for magtudøvelse og sikring af lov og orden, men vil ofte også føre til en svækkelse af retssikkerheden, hvis ikke en glidebane hen imod politistaten (i disse år er en del politikere i deres iver efter at øge politiets beføjelser, til tider endda på tværs af korpsets egne ønsker, ofte på vej til at realisere dette scenarium). Denne dobbelthed synes at udgøre et varigt problem i forhold til politiets virke, resulterende i en vis spænding mellem samfundets behov og politiets egne behov. Ydermere påpeges det i bogen, hvorledes politiet pga. den eksisterende incitamentsstruktur og krav om effektivitet ofte forfalder til virksomhedspleje snarere end den objektive myndighedsførelse på samfundets og borgernes vegne, som mange sikkert regner med, at politiet styrer efter. Der gives talrige eksempler fra især 1990’erne på, at politiet og dets relaterede organisationer til tider har spillet et kynisk spil rettet mod øgede bevillinger, ofte med brug af oppustet statistik og grundløse påstande. I den sammenhæng synes politiet ikke ligefrem at virke for tryghed, men snarere utryghed.

Og sidstnævnte ser faktisk ud til fortsat at gøre sig gældende, hvilket kunne bevidnes så sent som i foråret. Her fik politiet nemlig en ekstra bevilling (oveni yderligere 850 millioner fra sidste år), som følge af en offentlig kampagne, der gav det indtryk, at man ikke kunne løse sine opgaver. Denne kampagne spillede således fint ind i en kontekst, hvor frygten for kriminalitet er støt stigende og antydningen af at der mangler ressourcer nærmest pr. automatik fører til ekstra penge. Dette står pudsigt nok i grel modsætning til alle andre områder indenfor det offentlige, hvor effektivisering hersker og ønsket om flere penge sjældent medfører andet end tomme løfter. Politiets nødråb fører i modsætning til pædagogers og socialrådgiveres ditto nemlig som oftest til faktiske penge. Hvilke konsekvenser en sådan prioritering mere overordnet set har, blæser lidt i vinden, men det synes unægtelig noget paradoksalt og problematisk, at dette mønster er så konsekvent som det er. En lignende tendens gør sig gældende omkring kritik af myndigheder; her kan man ligeledes se den nævnte forskel gøre sig gældende. Offentlig kritik af politiets indsats retter sig oftest mod enten politikerne eller selve ’systemet’, nok bedst illustreret ved den fallerede politireform. Helt omvendt er det for eksempel på sundheds- og plejeområdet: Her rettes kritik som regel nedad, mod de enkelte medarbejdere. Således har vi endnu til gode at se en ting som kommunalreformen få skylden for fejl og svigt, selvom dette sikkert ville være lige så passende som den fremsatte kritik af politireformen. Der kan hentes en langt række gode forklaringer på mange af de her beskrevne paradokser i Mette Volquartzens velskrevne og yderst fyndige bog, ligesom man bibringes et gedigent indblik i politiets udvikling samt udfordringerne omkring samfundets forhold til denne centrale myndighed. Endvidere leverer bogen en god teoretisk og historisk fortolkningsramme. Med udgangspunkt i politiets virke formår bogen således at sige noget fundamentalt om den tid, vi lever i. Det er dog ikke just et specielt ’trygt’ billede, man efterlades med i den sammenhæng. Af Marc Grønlund


Kom og oplev den største messe for studerende i Danmark

MESSE FOR STUDERENDE I ÅRHUS

STUDIEMESSE 2009 2009/10

7 - 9 september


Danmarks Grimmest Den 30., 31. juli og 1. aug. 2009

”Den Grimmeste! I er den smukkeste!” (udråb fra forsangeren i Vincent van Go Go)

Med hyggen sat i baghaven på Grimhøjvej 20 i Brabrand satte dette års udvidede udgave af Danmarks grimmeste fest allerede i gang torsdag d. 30. juli, med fokus på den fulde, fælles musikoplevelse. ORD | Ann Line Thode FOTO | Lise Frisk

Med en ekstra dag i skabet var der gjort klar til et brag af en fest på en ellers klam og blæsende torsdag. Skovscenen og Bonzaiscenen stod klar til indtagelse, ligesom skaterampen, barerne, madboderne, kaffeboden, kiosken og den til stor begejstring for pigerne anlagte genbrugsshop. Alt sammen – nydeligt og med stor flair for byggekundskab og kreativ malerkunst – var bygget op omkring Grimhøjgårds smukke omgivelser – klar til at blive indtaget af ca. 1.500 stk. festfolk.

56

DELFINEN

Ved ankomsten til den første indgang til festivalen gik det hurtigt op for de ankomne gæster, at festen allerede var skudt i gang. Medbragte væsker skulle nedsvælges inden adgang til både campingplads og festivalpladsen – en information som var gået de fleste forbi, hvilket resulterede i både halvbeduggede, forhutlede forsøg på at dele ud af den pludselige overflod af gyldne dråber, og en kamp hos mange for ikke at forspilde en dråbe og tømme flere rammer øl på få minutter. Den ekstra festdag betød også en ekstra dag til campingfest, hvilket resulterede i en overvægt af de cirka 17-årige, som festklædte holdt stemningen oppe til den første dags program, der udelukkende bestod af fed, gammel rock’n’røvballe 80’er rock. Robudo lagde bunden for festivalstemningen med en udmærket halvnøgen, halvpornografisk attitude og et til tider Red Warszawask halvbizart tekstunivers tilsat laaaangt hår. Det århusianske band Beta Satan holdt som altid distancen og brillerede med fed vokal. De gamle rock’n’rollere Guv’nors er måske 40 og fede, men de er ikke helt færdige endnu, og de formåede i bedste stil at give publikum den klassiske rock oplevelse. Om fredagen kom solen, ligesom aldersspredningen indfandt sig med dertilhørende barnevogne og en nu fuldt proppet græsplæne.

Vincent van Go Go viste deres super smooth og energiske Jamiroquai-stil. The Broken Beats virkede trætte af deres gamle set-liste, som hurtigt blev slynget ud lidt ligegyldigt, hvilket dog blev fulgt op af en energifyldt fremvisning af nyere materiale. De søde små skinny folk i Vinnie Who var ualmindeligt cool og viste deres scenevante selvtillid i fuld hopla. Sidst men ikke mindst må nævnes Analogik, som fik folk helt op og ringe med deres stridende balkan-rytmer. Selvom Ham Den Lange gjorde sit som konferencier på Skovscenen, holdt den lokale rapper ikke helt sin underholdningsværdi - modsat kollegaen fra sidste års festival, den lalleglade joker Jøden. Samlet set holder Den Grimmeste dog på bedste vis som en nyere, men efterhånden veletableret festival. En festival, hvor musikken frem for alt er i centrum, og hvis program lader alle gæster få en chance for at se alle bands på plakaten – noget som giver en fed fællesskabsfølelse på en ellers hurtigvoksende og ambitiøs festival. Plakaten afslører en potentiel efterfølger til SPOT festivalen, som på sine ældre dage er blevet mere kommerciel end den forhenværende nicheopdyrker og alternative musikspotter, hvilket man kan sige, at Den Grimmeste kommer ret godt efter. 


ste Festival

SEM ÅRH E US STASTER STU DEN TER HUS

RT

RUSUGE ROCK

27-28/8 TORS-FRE

MiDNATSKONCERT MED DET bEDSTE RUSUGE ROCK ÅRHUS KAN lEvERE DøR: Kl. 20.00

KiTTy DEvillE DANCEClUb

29/8 LØR

ROCK’N ROll SOM i GAMlE DAGE MED pOMADE i HÅRET OG SUS i SKøRTERNE DøR: Kl. 20.00

FESTUGE UNDER OvERFlADEN

3/9 TORS

KONCERTER MED DET bEDSTE FRA DEN MUSiKAlSKE UNDERGRUND DøR: Kl. 20.00

FløDEKliNiKEN RElEASE pARTy

4/9 FRE

FUNKy Hip HOp MED ET TwiST AF HUMOR OG GAlSKAb DøR: Kl. 20.00

Analogik

THAibOKSNiNG SHOw KARAOKE NiGHT wEATHER REpORT pROjECT

5/9 LØR

8/9 TIRS

10/9 TORS

GENHøR AllE KlASSiKERNE FRA DET lEGENDARiSKE bAND DøR: Kl. 20.00

METAl ROyAlE

11/9

HiGH 5 KlUbbEN

12/9

NAUTiCAl DAwN RElEASE

13/9

iNTERNATiONAl NiGHT-livE MUSiK DANMARKS MæRKEliGSTE FESTivAl

15/9 17-19/9

NEwbEES FESTivAl

24-26/9

FRE

ROyAl METAl GRANDpRix! 6 bANDS DySTER OM EN plADS pÅ ROyAl METAl FEST 2010 OplEv OGSÅ SURpRiSE HEADliNER ACT

LØR

SvEDiGE Hip HOp ACTS OG læKRE Dj’S, HvOR AllE KAN væRE MED

SØn

DøR: Kl.13.00

The Broken Beats

TIRS

TORS-LØR

KEllERMENSCH • SKy ARCHiTECTS • MUST GO RADiO CASpiAN (US) • wEDObAND • ZvOOK MESCAliN MiMAS • SKillA (SvE) • FAllUlAH • RANDi GUSTAFSSON AUTOTRAxx • TilDE viNTHER • AMONG RElATivES pUppET ARMS • RUiNED by MARTiN, OG MANGE FlERE! 3 DAGE MED STUDENTERHUSETS bUD pÅ FREMTiDENS STjERNER - SE MERE pÅ MySpACE.COM/NEwbEESFESTivAl

TORS-LØR

KlüvERS biG bAND

28/9

OKTObER FESTSOM DE GøR DET i TySKlAND! bOil OG ClONECiRClE

29/9

jAZZ FRA ET AF lANDETS MEST RUTiNEREDE biG bANDS

MAn

TIRS

1/10 TORS

HÅRD ROCK Til NAKKEMUSKlERNE

NøDHjælpSbAR

2/10

HiGH 5 KlUbbEN

3/10

FED FREDAGSbAR OG FEST i SAMARbEjDE MED FOlKEKiRKENS NøDHjælp

Musik

FRE

LØR

Event

International

www.studenterhusaarhus.dk Hovedsponsorer: Århus Kommune

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK


Sæsonstart Sæsonstart Sæsonstart Sæsonstarten står for døren i langt de fleste Sæsonstarten står for døren i langt Sæsonstarten står for døren langt de fleste af foreningerne I deniforbindelse de fleste afi AUS. foreningerne i AUS. I den af foreningerne i AUS. I den forbindelse er der flere ting, som er flere værdting, at være forbindelse er der som er er der værd flere at ting, som er første værd atforegår være opmærksom på. For det være opmærksom på. For al det opmærksom på. For det første foregår al tilmelding til de enkelte sportsgrene første foregår al tilmelding til deog enkelte tilmelding til respektive de enkelte sportsgrene og sportsgrene og hold ude i deFor respektive hold ude i de klubber. det klubber. For det andet er der forskellige hold ude i deforskellige respektive klubber. det andet er der datoer for For datoer for andet er der forskellige datoer for sæsonstart i de enkelte klubber, hvilket du sæsonstart i de enkelte klubber, hvilket sæsonstart i de klubber, kan orientere digenkelte nærmere om i hvilket du du kan orientere dig nærmere om i kan orientere dig nærmere om isom du AUS-Programmet for 2009/10, AUS-Programmet for 2009/10, som du AUS-Programmet for 2009/10, som du kan finde på www.aus.dk ellerelkanelektronisk finde elektronisk på www.aus.dk kan finde elektronisk på www.aus.dk eller få udleveret på AUS-kontoret. For det ler få udleveret på AUS-kontoret. For det få udleveret på AUS-kontoret. For det tredje er der nogle sportsgrene og tredje er der nogle sportsgrene og fortredje eninger, er dersom nogle sportsgrene som plads tiletet foreninger, kunkun harhar plads tilog begrænset antalhar medlemmer, foreninger, sommedlemmer, kun pladshvorfor til ethvorfor begrænset antal det er det er en god ide, at være hurtigt ude. begrænset antal medlemmer, hvorfor en god ide, at være hurtigt ude. F.eks. det er er F.eks. er en god ide, at være hurtigt svømmeklubben (ASS) og ude. F.eks. er svømmeklubben (ASS) og svømmeklubben (ASS) ogmeget populære badmintonklubben (ABK) badmintonklubben (ABK) meget popubadmintonklubben (ABK) meget populære og har lære ofte og oplevet at måtte afvise flereafvise har ofte oplevet at måtte og harflere oftemedlemmer. oplevet at måtte afvise flere medlemmer. Man skal imidlertid ikke Man skal imidlertid medlemmer. Man skal imidlertid ikke fortvivle og tro, at man ikke kan få et ikke fortvivle og tro, at man ikke kan få fortvivleKlubberne og tro, at man ikkegode kanetfåtilet medlemskab. er ofte Klubberne er ofte gode medlemskab. ofte gode til at findemedlemskab. ekstra Klubberne pladser og er kontakter gerne til at finde ekstra pladser og kontakter at finde ekstra pladser og kontakter gerne folk, hvis en ekstra plads skulle dukke op. gerne hvisplads en ekstra plads skulle folk, hvis enfolk, ekstra skulle dukke op. dukke op. Indefodbold Indefodbold Efterårsturneringen Indefodbold i AUS’s indendørs Efterårsturneringen indendørs fodboldturnering ståri AUS’s for døren. Efterårsturneringen i AUS’s indendørs fodboldturnering står for døren. Tilmeldingen er allerede startet og fodboldturnering står for døren. Tilmeldingen er allerede startet og og Tilmeldingen er allerede startet turneringen starter sidst i september, turneringen i september, turneringen starter sidst september, hvilket du kan læsestarter mereisidst om på hvilket du kan læse mere om påer hvilket du kan læse mere om på www.aus.dk. Sidste tilmeldingsfrist www.aus.dk. Sidste tilmeldingsfrist www.aus.dk. er er mandag d. 14.Sidste august.tilmeldingsfrist Turneringen giver mandag d. 14. august. Turneringen giver mandag d. 14. august. Turneringen giver dig og dig dine studiekammerater mulighed og dine studiekammerater mulighed dig og dine studiekammerater mulighed for at spille indendørsfodbold en en for at spille indendørsfodbold for at eftermiddag spille indendørsfodbold eftermiddag om ugen. Du skal blot om ugen. Duen skal samle blot eftermiddag om ugen. Du skal blot samle et hold,samle som et tør stille op til kamp. er hold, som tør stille opDer til kamp. et hold, som tør stille op til kamp. Der er Der ertilingen til studie køn, alder, ingen krav køn, krav alder, ellerstudie ingen eller krav til køn, alder, studieover eller10 lignende. Turneringen afvikles lignende. Turneringen afvikles over lignende. Turneringen afvikles over 10 10 uger og afsluttes med et finalestævne. uger og afsluttes med et finalestævne. uger og afsluttes finalestævne. Holdene deles op med i ca. et fem puljer, hvor alle Holdene deles op i ca. fem puljer, hvor Holdene delestoopgange i ca. fem puljer, spiller mindst mod alle. hvor alle alle spiller mindst to gange mod alle. spiller mindst to gange mod alle. Puljevinderne og toerne går videre til til Puljevinderne og toerne går videre Puljevinderne og toerne går videre finalerne. Hvert hold skal bestå af mindst finalerne. Hvert hold skal bestå til af mindst finalerne. Hvert hold skal bestå af mindst fire spillere, da der medmed fire mand fire spillere, daspilles der spilles fire mand firebanen spillere, der spilles fire mand på banen en mand over midten. på meddaenmed mand overmed midten. Hver Hvermed pulje en fastdag. ugentpå banen enafvikler mand over midten. Hver pulje afvikler kampe en kampe fast ugentlig pulje afvikler kampe en fast ugentlig dag. 58

DELFINEN

Fodboldturneringen har efterhånden karateopvisning og deltage i forskellige lig dag. opleve jagtforeningen der steger en Fodboldturneringen efterhånden karateopvisning og deltage i forskellige været afviklet en del har år og vi håber mange bl.a. gymnastikarrangementer. Fodboldturneringen har efterhånden hjort, danseforeningens balletopvisning, været afviklet en delmed år og mange Det gymnastikarrangementer. studerende vil være tilvi at håber bære denne er gratis at komme ind på pladsen i været afviklet en del år og vi håber karateopvisning og deltage i forskellige studerende vil være med til at bære denne Det komme ind på pladsen i hyggelige turnering videre igen i år. løbeterafgratis dagenatmens idrætsdagen afvikles, mange studerende vil være med til at gymnastikarrangementer. hyggelige turnering videre igen i år. løbet dagen mens idrætsdagen afvikles, men tilaffestlighederne bære denne hyggelige turnering videre Det er gratis at komme indom på aftenen pladsen skal man men til festlighederne om aftenen skal Skak og hygge have billet, hvilket du kan læse mere omman igen i år. i løbet af dagen mens idrætsdagen Skak og hygge have billet, du og kanwww.aus.dk. læse mere om Skakklubben af 1968 (SK1968) byder alle afvikles, på www.storfredag.dk men tilhvilket festlighederne om afteSkakklubben af 1968 (SK1968) byder 41. alle nen påskal www.storfredag.dk og www.aus.dk. Skak og hygge man have billet, hvilket du kan studerende velkommen til foreningens Skakklubben afer 1968 (SK1968) byder alle41. læse mere om på www.storfredag.dk og studerende velkommen til Sæson. SK1968 en af deforeningens største Motionscenter studerende velkommen til foreningens www.aus.dk. Sæson. SK1968 er en afog desamtidig største også Motionscenter skakklubber i Danmark Vi sælger nye medlemskaber til AUS’s 41.eneste Sæson. SK1968 er en af samtidig de størsteogså skakklubber i Danmark og Vi sælger nye fra medlemskaber AUS’s den med rødder i studenterlivet. Det motionscenter mandag d. 7.til september skakklubber i Danmark og samtidig også Motionscenter den eneste med rødder i studenterlivet. Det motionscenter fra mandag d. 7. september åbne miljø i Studenternes Hus og kl. 9.00. Prisen for et års den eneste med rødder i studenterlivet. Vi sælger nye medlemskaber til AUS’s åbne miljø i Studenternes og kl. 9.00. Prisen for eterårs Universitetsbaren sikrer at Hus det sociale fuldtidsmedlemskab ligesom sidste år Det åbne miljø i Studenternes Hus og motionscenter fra mandag d. 7. septemUniversitetsbaren sikrer at det sociale fuldtidsmedlemskab er ligesom sidste år element altid er i højsædet. Netop dette er 950 kr. Dette giver mulighed for at træne Universitetsbaren sikrer at det sociale ber kl. 9.00. Prisen for et års element altid er i højsædet. Netop dette er 950ugens kr. Dette giver for22.00. atårtræne udtalt i SK1968, alle medlemmer alle 7 dage fra kl. 7.00sidste til De element altid erhvor i højsædet. Netop dettefra fuldtidsmedlemskab ermulighed ligesom udtalt i SK1968, alle alle 7 dage frafinde kl. 7.00 tiltræne 22.00. De er udtalt i SK1968, hvor allemedlemmer medlemmer kr. ugens Dette giver for skakligaspiller til hvor nybegynder finder fra 950 øvrige priser kanmulighed du påatwww.aus.dk fra skakligaspiller til nybegynder finder alle ugens 7 dagekan fra du kl. 7.00 tilpå 22.00. skakligaspiller til nybegynder øvrige finde www.aus.dk sammen om vores fælles glædefinder ved at Salg af priser medlemskaber foregår fra De vores sammen om vores fælles glæde ved at øvrige priser kan du finde på www.aus. sammen omDet vores glæde ved at Salg afpå medlemskaber foregår spille skak. kanfælles anbefales alle kontor Nordre Ringgade 3. fra vores spilleskak. skak.atDet Det kanforbi anbefales alle spille kan anbefales alle kontor på Nordre træningsudstyr Ringgade 3. er studerende kigge Hornungstuen i dkMotionscenterets studerende at kigge forbi Hornungstuen Salg af medlemskaber foregår fra vores studerende at kigge forbi Hornungstuen i Motionscenterets er begge Studenternes Hus til klubaftener mandage sammensat, så det træningsudstyr henvender sig til i Studenternes Hus til klubaftener mankontor på Nordre Ringgade 3. Studenternes Huskan til klubaftener mandage sammensat, det henvender sig fra kl. 18.30. Du meremere om køn. Centeretsåligger på hjørneter af til begge dage fra kl. 18.30. Dulæse kan læse om Motionscenterets træningsudstyr fraSK1968 kl. 18.30. Du kan læse mere om køn. Centeret ligger på hjørnet SK1968 på www.sk1968.dk Finlandsgade og Katrinebjergvej på www.sk1968.dk sammensat, så det henvender sig tilaf(200 SK1968 på www.sk1968.dk Finlandsgade og Katrinebjergvej meter fra Centeret Studenternes begge køn. liggerHus). på hjørnet(200 af meter fra er Studenternes Hus). Finlandsgade og Katrinebjergvej (200 Adressen Finlandgade 26 A, meter fra Studenternes Hus). Adressen er Finlandgade Kælderen, 8200 Århus N. 26 A, Adressen er Finlandgade 26 A,motionscenteret Kælderen, 8200 Århus N. Fra d. 1. december flytter Kælderen, 8200 Århus N. Franye d. 1. december flytter motionscenteret til lokaler på Otto Ruds Gade. I Fra d. 1. december flytter motionscentetil nye lokaler på Otto Ruds Gade.viI forbindelse med flytningen bliver ret til nye lokaler på Otto Ruds Gade. I forbindelse flytningen bliver vi desværre nødmed til at lukkebliver centeret forbindelse med flytningen vi i ca. en desværre nød til at lukke centeret i uge. Vi beklager, at vi ikke kan tilbyde desværre nød til at lukke centeret i ca. enca. en uge. Vi beklager, vi kan ikkeperiode, kan tilbyde alternativ træning iikke denne men uge. Vi beklager, at viat tilbyde alalternativ icenter denne periode, ternativ træning denne periode, men vimen vi håber attræning deti nye kan opveje den håber at det nye center kan opveje den vi håber at det nye center kan opveje denvil manglende træning i denne periode. Du manglende træning i denne periode. Du manglende i denne periode. kunne følge træning med i flytningen på voresDu vil vil kunne kunne følge følge med iiflytningen påpåvores med flytningen vores Danmarks Største Fredagsbar og hjemmeside og opslag i centeret. hjemmeside og opslag i centeret. Danmarks Største Fredagsbar og hjemmeside og opslag i centeret. Idrætsdag Idrætsdag Fredag d. 11.Største september afhold AUS Aarhus Studenternes Svømmeklub Danmarks Fredagsbar og og Aarhus Studenternes Svømmeklub Fredag d. 11. september afhold AUS og Aarhus Studenternes Svømmeklub SRL igen Danmarks Største Fredagsbar og (ASS) Idrætsdag (ASS) SRL igen Danmarks Største Fredagsbar og (ASS) Idrætsdag. bliver enafhold dag med Aarhus Studenternes Svømmeklub Fredag d.Dette 11. september AUSmasser og Aarhus Studenternes Svømmeklub har har Idrætsdag. Dette bliver en dag Aarhus Studenternes Svømmeklub har SRL igen Danmarks Største Fredagsbar den 1. 1. september og og af sport i form af turneringer ogmed masser sæsonstart sæsonstart den september og Idrætsdag. Dette bliver en dag med tilbyder både svømning (motion, af sport i form af turneringer og sæsonstart den 1. september og forskellige stande med aktiviteter, som tilbyder både svømning (motion, masser sport af turneringer oget instruktion, masters) og vandpolo. Tilforskellige standei form med aktiviteter, som tilbyder både svømning (motion, er gratis atafdeltage i. Der afkræves dog instruktion, masters) og vandpolo. forskellige stande med aktiviteter, som melding foregår ved bassinet på er gratisbeløb at deltage i. Der afkræves dog et instruktion,foregår masters) ogbassinet vandpolo. mindre for deltagelse i turneringer. Tilmelding ved på er gratis at deltage i. Der afkræves dog svømmestadion mandag til torsdag kl. mindre beløb for deltagelse i turneringer. Tilmelding foregår ved bassinet på kl. Du kan deltage i turneringer i fodbold, svømmestadion mandag til torsdag et mindre beløb for deltagelse i turne20.00-21.30. Mandag den 1. september Duringer. kan deltage i turneringer i fodbold, svømmestadion mandag til1.torsdag kl. volleyball, Mandag dennærmere september Dustreetbasket, kan deltage ibordfodbold, turneringer i er20.00-21.30. det dog kl. 1800-2100. Se på volleyball, streetbasket, bordfodbold, 20.00-21.30. Mandag den 1. september håndbold og ultimate. Derudover kan du er det dog kl. 1800-2100. Se nærmere på fodbold, www.ass.dk håndbold og ultimate. Derudover kan du er det dog kl. 1800-2100. Se nærmere på bl.a. opleve jagtforeningen der steger en www.ass.dk volleyball, streetbasket, bordfodbold, bl.a. opleve jagtforeningen der steger www.ass.dk håndbold og ultimate. Derudover kan en du hjort, danseforeningens balletopvisning, hjort, danseforeningens balletopvisning,


STUDENTERRÅDETS SIDER VELKOMMEN Så er sommerferien forbi, og universitetets bygninger fyldes atter med studerende, som enten vender tilbage fra sommerferie eller sætter deres ben i auditorier, kantiner og læsesale for første gang. Studenterrådet byder alle velkommen til et nyt semester.

, an

Studenterrådet går et spændende semester i møde. Organisationens fundament skal styrkes. Det betyder, at der skal være bedre kontakt til fagrådene rundt på de forskellige studier. I den forbindelse søger Studenterrådet en organisationskonsulent, som skal hjælpe os i dette arbejde. Derudover har vi allerede nu sat gang i to større projekter. I september sætter Studenterrådet i kampagnen ”Kvalitet koster” fokus på finansieringen af de danske universiteter forud for forhandlingerne om finansloven i efteråret. Studenterrådet mener, at måden pengene prioriteres på, forringer studerendes vilkår. Studenterrådet sætter desuden fokus på bedre integration af tosprogede og udenlandske studerende på Aarhus Universitet. Du kan læse mere om “Kvalitet koster” og finde en invitation til et gratis seminar på temasiderne.

er

e k

e

Studenterrådet ønsker desuden at skabe bedre vilkår for studerende gennem servicetilbud, som skal gøre tilværelsen som studerende nemmere og sjovere. Du kan bl.a. læse om vores udbud af kurser til studentervenlige priser og om Danmarks Største Fredagsbar, som afholdes 11. september. Tjek også opslagstavlen ud, hvor du i denne måned kan finde to jobopslag, oplysninger om integrationskampagnen og en invitation til den traditionsrige studiemesse her i september.

t

Vi ser frem til fortsat at kæmpe for dine vilkår og ønsker dig et godt og spændende semester - og husk, at du altid er velkommen på sekretariatet.

vil

- Studenterrådet ved Aarhus Universitet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover studierelevante kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13


WWW.SR.AU.DK TEMA: KVALITET KOSTER I EFTERÅRET 2009 SÆTTER STUDENTERRÅDET I KAMPAGNEN ”KVALITET KOSTER” FOKUS PÅ FINANSIERINGEN AF DE DANSKE UNIVERSITETER FORUD FOR FORHANDLINGERNE OM FINANSLOVEN. DENNE MÅNEDS TEMAARTIKLER FORTÆLLER TO HISTORIER OM, HVORDAN BESPARELSERNE FORRINGER KVALITETEN AF VORES UDDANNELSER. SEMINAR Synes du kampagnen lyder spændende, og ønsker du også at kæmpe for bedre vilkår på vores uddannelser eller blot høre mere om, hvad besparelserne betyder for din hverdag som studerende, så mød op til seminar. Studenterrådet inviterer alle til gratis seminar fredag d. 25. september fra kl. 12-16. Dagen vil byde på spændende workshops, oplæg og god mad. Derudover møder du andre aktive studerende, som også interesserer sig for at skabe gode vilkår for studerende på Aarhus Universitet. Vil du høre mere om eller tilmeldes arrangementet, så kontakt Svend Dyrholm på svend@sr.au.dk

FOLKESKOLEN OVERHALER UNIVERSITETET Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Sidste år undersøgte Aarhus Universitet, hvor meget tid de studerende bruger på deres studier. Det viste sig, at studerende på Aarhus Universitet har en mindre arbejdsbyrde end en almindelig århusiansk folkeskoleelev. Da Aarhus Universitet sidste år undersøgte de studerendes tidsforbrug, kom chokerende resultater frem. En gennemsnitlig universitetsstuderende bruger omkring 29 timer om ugen på sit studie – dvs. på læsning, forberedelse og undervisning. Til sammenligning har en folkeskoleelev i 9. klasse i Århus over 30 klokketimers undervisning, og dertil kommer forberedelse, afleveringer og meget mere. En folkeskoleelev har med andre ord en tungere arbejdsbyrde end en universitetsstuderende ved Aarhus Universitet. Arbejdstimerne varierer fra fakultet til fakultet, og forholdene er især grelle på Humaniora, der skraber bunden med en arbejdsuge på 24,5 timer. En studerendes frustrationer De studerende udtrykker utilfredshed over disse forhold. Niels D. Jensen, som studerer historie og samfundsfag, fortæller, at han ofte har været frustreret over de rammer, universitet giver ham: ”Da jeg begyndte på universitetet, forventede jeg at blive presset til mit yderste, men det

blev jeg ikke. Et universitet burde være uddannelse på højeste niveau” siger han. Den faldende undervisningskvalitet bekymrer den samfundsfagsstuderende. Han mener, at den manglende undervisning deler de studerende i et a- og et bhold: ”Der er dem, der kan klare sig alene på en læsesal uden undervisning, og så er det dem, der ikke kan.” pointerer Niels. Man risikerer med andre ord at tabe de studerende på gulvet. Midlerne mangler Niels D. Jensen er ikke ene om at være bekymret. Christian Nissen, formand for bestyrelsen på Roskilde Universitet, udtrykte på en konference i april i år sin undring over, at de studerende finder sig i forholdene: ”Det er ikke et tilfælde, at der er mindre forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab. Politikerne har simpelthen skåret i bevillingerne”. Midlerne til at skabe gode undervisningsforhold mangler simpelthen på mange studier.

Kan det virkelig passe? Studenterrådet har sammen med elever og studerende på tværs af alle sektorer startet en kampagne, der skal sætte fokus på kvaliteten i det danske uddannelsessystem: ”Regeringen har som mål, at vi skal have universitetsuddannelser i verdensklasse. Det er Studenterrådet helt enig i. Men pengene til at indfri ambitionerne har manglet. Det er som om regeringen ikke forstår, at kvalitet koster” siger Svend Dyrholm, formand for Studenterrådet. Studenterrådet mener, at første skridt på vejen må være at sikre, at de studerende ved Aarhus Universitet i det mindste får en fuldtidsuddannelse på lige fod med folkeskoleeleverne. Kilder: Århus-skolernes faktasider: http://faktasider.intranotehost.com/ Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse 07/08 Universitetsuddannelser på anklagebænken: http://universitetsavisen.ku.dk/dokument9/nyhedsarkiv/2009/dokument81/


STUDENTERRÅDETS TEMASIDER FORVENTNINGER TIL DRØMMESTUDIET Af Rasmus Kerrn Jespersen, jespersen@sr.au.dk

Anne Sofie Villadsen er 21 år og har søgt ind på Psykologi på Aarhus Universitet efter sommerferien. Studenterrådet møder hende en sommerdag for at høre om hendes forventninger til sit kommende studie, hvor de økonomiske problemer forringer undervisningskvaliteten. Anne Sofie Villadsen er én af de mange, som forventningsfuld venter på svar fra Aarhus Universitet d. 30. juli. Hun har søgt ind på Psykologi på flere af landets universiteter, men håber på at blive optaget i Århus. Anne Sofie har holdt et sabbatår efter gymnasiet og føler sig nu klar til at komme i gang med bøgerne: ”Jeg glæder mig til at fordybe mig og til at møde nye mennesker, der også brænder for faget” siger den kommende studine. Forventninger til psykologistudiet er høje, og Anne Sofie håber på, at der bliver plads til mere fordybelse end i gymnasiet, hvor hun også fulgte faget psykologi: ”Jeg håber på dynamisk undervisning, hvor man kan være kritisk og diskutere med sin underviser” siger Anne Sofie. Anne Sofie er ikke ene om at have høje forventninger til tilværelsen som universitetsstuderende. Det er dog de færreste, som er klar over, hvilke konsekvenser universiteternes økonomiske sitution har, når de sender deres ansøgning af sted til drømmestudiet. Trange kår på psykologi På Psykologi på Aarhus Universitet oplever de studerende dagligt, hvordan de økonomiske problemer påvirker undervisningen. Den økonomiske trængte

situation er en konsekvens af generelle nedskæringer på universitetets uddannelser samtidig med, at huslejen steg, da Psykologi skiftede adresse til Nobelparken i 2004. De økonomiske mangler betyder, at flere studerende presses sammen på ét undervisningshold. De ekstra studerende kan ikke være i auditorierne, hvorfor de i stedet modtager undervisning på tv-skærme i et andet lokale - afskåret fra dialog med underviseren. Den viden er ny for den kommende studerende: ”Det kan da ikke være hensigtsmæssigt at modtage undervisning på en tv-skærm. Det er da lidt underligt, at man ikke har mulighed for at stille spørgsmål til underviseren” siger Anne Sofie undrende. Intentionerne fejler ikke noget Mikkel Auning-Hansen, psykologistuderende på 6. semester, forstår godt, at Anne Sofie glæder sig til at starte på Psykologi, men gør opmærksom på, at studiets første fem semestre stort set kun består af auditorieundervisning, hvor der er meget lidt tid til den enkelte studerende: ”Men underviserne har gode intentioner og vil gerne have tid til de studerende. De økonomiske rammer lægger desværre bare hindringer i vejen” siger Mikkel.

Anne Sofie er dog positiv og ser frem til at starte på sit drømmestudie - også selvom alle forventninger måske ikke bliver indfriet, og arbejdet kommer til at kræve en god portion selvdisciplin.

Anne Sofie Villadsen glæder sig til tilværelsen som universitetsstuderende

STUDENTERRÅDET TILBYDER SPÆNDENDE OG STUDIERELEVANTE KURSER Selvom semestret først lige er gået i gang, er det ikke for tidligt at tænke på, hvordan du klarer dig godt igennem studieåret. I år har Studenterrådet en masse anderledes og spændende kurser på plakaten, der giver dig gode redskaber til din studietid – både på det faglige og det personlige plan. Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig til studievenlige priser. I efterårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser: Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse? Tirsdag d. 29/9 kl. 15-18

Brug sproget korrekt – og godt! Weekenden d. 3.-4./10 kl. 10-15 Procesplanlægning i forbindelse med speciale- og opgaveskrivning Torsdag d. 8/10 kl. 9-12 + torsdag d. 15/10 kl. 13-16 Studieteknik og lynlæsning Lørdag d. 24/10 kl. 8-17 Oplægsteknik - få dem til at lytte Weekenden d. 31/10- 1/11 kl. 10-15 Studieøkonomi Onsdag d. 4/11 kl. 15-19 Den gode opgave Lørdag d. 14/11 kl. 10-16 Eksamenssamtaler 28/9, 26/10 og 30/11 i tidsrummet 14-17.

Tilmelding og betaling Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. I mailen skal du oplyse navn, adresse, cpr. nr., telefonnummer, studie og hvilket kursus, du gerne vil tilmeldes, så sender vi oplysninger om indbetalingen for kurset, der kan ske via netbank. Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bindende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, som du finder på Studenterrådets sekretariat.


WWW.SR.AU.DK MUSIK, KOLDE ØL OG IDRÆT I SKØN FORENING Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Så starter et nyt semester, og det skal skydes i gang med manér. Fredag d. 11. September vender Danmarks Største Fredagsbar tilbage og inviterer alle studerende på Aarhus Universitet til fest Den stemningsfulde universitetspark skaber traditionen tro rammerne for fest, stemning og god musik dagen lang, når Studenterrådet i samarbejdet med Studenterlauget inviterer til Danmarks Største Fredagsbar fredag d. 11. september. Du kan dagen lang lytte til fede musiknavne og opleve sjove events med dine medstuderende fra hele Aarhus Universitet. Tv-2 giver sædvanen tro en fed koncert, som fuldender den hyggelige og festlige stemning. Idrætsdag Efterårets udgave af Danmarks Største Fredagsbar kombineres med den populære idrætsdag, som arrangeres af Aarhus Universitets-Sport (AUS). Til idrætsdagen arrangeres turneringer i blandt andet fodbold, volleyball, hockey, Campus-stafet og den mere specielle sportsgren Kaj-kage kast. Når den fredsommelige kappestrid er overstået, fortsætter dagen i Universitetsparken med god musik og kolde øl.

Billetter og tilmelding Billetter til Danmarks Største Fredagsbar kan købes i diverse kantiner rundt på universitetet og på Studenterrådets sekretariat, men kan også erhverves ved indgangen. Ønsker du at købe billetten ved indgangen, så kom tidligt på dagen, hvis du vil være sikker på at komme ind. Du tilmelder dig Idrætsdagen på AUSkontoret i Studenternes Hus. Bliv frivillig Der er altid brug for ekstra hænder til Danmarks Største Fredagsbar. Bliv bartender og servér øl for dine medstuderende eller hjælp til med opbygning eller nedbrydning af barer mm. Frivillige får gratis indgang til fredagsbaren og gratis ølbilletter. Meld dig under fanerne på www.storfredag.dk. Her kan du også læse mere dagens program.

FAGRÅD - VEJEN TIL ET BEDRE UNIVERSITET Af Thea P. Frederiksen, thea@sr.au.dk

Der høres tit brok og muren på Aarhus Universitets gange. Både ansatte og studerende er i uformelle fora ikke bange for at lufte deres holdninger til timeantal, studieordninger, kantineforhold og eksamensformer. Men for at både ros og ris kan komme op til overfladen må nogen samle op, diskutere, bearbejde og ikke mindst henvende problemerne til de ansvarlige. De studerendes mulighed for dette er fagrådene. Fagråd, fagudvalg eller fakultetsråd (herfra omtalt som fagråd) – kært barn har mange navne. Disse tre dækker over nogenlunde samme type organisation inden for den politiske studenterbevægelse. Alle tre er bestående af studerende, og alle formidler de studerendes holdninger og krav videre til universitetsansatte som fx studie- og institutledere og dekaner. Arbejdsområder Fagråd kan arbejde med mange forskellige ting. Ofte fungerer fagrådene som baggrund for de studerende i Studienævn og Akademiske Råd. Mange fagråd bruger tid på at indsamle de studerendes holdninger til konkrete studieordninger og forsøger at få disse ændret, såfremt der er ønske derom. Nogle fagråd diskuterer

deres studies faglige niveau, andre bruger tid på at hjælpe til omkring rusugen eller er en del af deres lokale fredagsbar eller festudvalg. Sådan kan man blive ved, for hvad dit fagråd skal beskæftige sig med, er op til dig og dine medstuderende. Fagråd er fundamentet Fagrådene er fundamentet for hele den studenterpolitiske bevægelse på Aarhus Universitet. Uden velfungerende fagråd med indsigt og ekspertviden om forholdene på de enkelte studier kan den samlende organisation, Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ikke fungere. Og uden fagråd og studenterråd er der ingen til at holde de ansvarlige i ørerne. Fagråd og studenterråd består af studerende og

fungerer derfor udelukkende, hvis der er studerende, der har lyst til at bruge tid og kræfter her. Bliv aktiv i dit fagråd Derfor denne afsluttende opfordring: Fagrådet på DIT studie er DIN vej til indflydelse på DINE studieforhold og på DIT universitet! Brug vejen, så du kan være med til at kvalitetssikre og forbedre de mange uddannelser – ikke blot for dig selv, men også for fremtidige studerende. Fagrådet er stedet, hvor du i fællesskab med andre studerende kan ændre forhold på dit studium.


STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE BEDRE INTEGRATIO N PÅ AARHUS UNIVERSITE T

I efteråret sætter Studen terrådet fokus på bedre integration af tosprogede og udenlandske studerend e på Aarhus Universitet. Vi mener, at alle har ret til en god uddannelse og et spændende studie miljø, og vi vil gerne pro movere den forskellighed, der herske r blandt studerende, som en styrke. Studenterrådet arbejd er for bedre integration gennem oplysning og arrangem enter, som skal samle danske og udenlandske studerend e. Omkring studiestart planlægger Studenterrådet deb ataftner og en Ramadan i samarbejde med Mu -middag slimsk Studenterforenin g. Alle er velkomne til arrangem enterne. Hold øje med plakater rundt om på universite t eller læs mere om kampagnen og de forskellige aktivit eter på Studenterrådets hjemm eside www.sr.au.dk.

STUDENTERRÅDET SØGER ORGANISATIONSKONSULENT Vi søger en projektansat organisationskonsulent i perioden 15.08.09-15.12.09. Studenterrådet ønsker at styrke organisationen og derfor har vi brug for en organisationskonsulent, som i samarbejde med den daglige ledelse skal indgå i en igangværende proces om opkvalificering af de lokale fagråd- og udvalg rundt på universitetet. Du vil komme til at spille en central rolle i ideudvikling og realisering af projekter. Arbejdsopgaver: Dit arbejde vil bestå af opstart og understøttelse af lokale fagråd og -udvalg. Derudover vil du blive tovholder for en konference for fagråd- og udvalg og skal afholde et kursus eller seminar for aktive i Studenterrådet. Arbejdet vil også bestå i udarbejdelse af materiale til understøttelse af fagråd og-udvalg. Om dig: Vi forventer, at du er engageret og vedholdende. Du skal arbejde selvstændigt, strukturet og kunne bevare overblikket i stressede situationer. Det er vigtigt, at du er opsøgende og udadvendt, da en stor del af dit arbejde vil gå med at aktivere og engagere studerende. Da Studenterrådet bygger på studerendes frivillige arbejdsindsats, er erfaring med friviliigt arbejde en fordel. Erfaring med studenterpolitisk arbejde er derimod ikke en nødvendighed. Praktiske forhold: Arbejdstiden er fleksibel og tilrettelægges sammen med Studenterrådets næstformand, så den passer til dig og dit studie. Arbejdet vil dels foregå på Studenterrådets sekretariat, dels ude i de lokale fagråd og-udvalg. Din stilling er en projektansættelse af 4 måneders varighed, med en månedslån på 2500 kr. For yderligere informationer om stillingen kan Studenterrådets næstformand, Thea P. Frederiksen, kontaktes på 2947 4629 eller på thea@sr.au.dk Ansøgningen sendes hurtigst muligt til Generalsekretær Louise Ydemann på ydemann@sr.au.dk

STUDENTERRÅDET SØGER NY INFORMATIONSMEDARBEJEDER Leder du efter studiejobbet, der forener din interesse for kommunikation med et hyggeligt arbejdsmiljø og gode kolleger? Så er det måske dig, der er Studenterrådets nye informationsmedarbejder. Vi søger en medarbejder til formidling af Studenterrådets politik og arrangementer til studerende, politikere, beslutningstagere og eksterne medier. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i: Tekstforfatning og opsætning af Studenterrådets sider i magasinet Delfinen, udfærdigelse af debatindlæg i samspil med studenterpolitikere, udarbejdelse af Studenterrådets nyhedsbrev, kampagneplanlægning, projektorienteret arbejde i forbindelse med arrangementer og udgivelser, og forskellige ad hoc kommunikationsopgaver Mange af dine opgaver kommer du til at udføre i samarbejde med Studenterrådets anden informationsmedarbejder og andre af Studenterrådets medarbejdere. Om dig: Vi forventer, at du er kreativ, kan tage initiativ og har gennemslagskraft. Derudover skal du være studerende og have lyst til at formidle studenterpolitik samt sociale og faglige arrangementer for studerende. Du skal være villig til teamarbejde, men også kunne arbejde selvstændigt. Endelig er det en fordel, men ikke et krav, hvis du er fortrolig med web, har kendskab til layout, InDesign, journalistisk formidling samt andre former for kommunikationsarbejde. Du vil under alle omstændigheder få en grundig oplæring af den nuværende informationsmedarbejder. Stillingen er aflønnet med 11 timer om ugen. Arbejdstiden tilrettelægges i vidt omfang selvstændigt. Det er en fordel, hvis du er fleksibel, eftersom arbejdsbyrden varierer en del, og opgaverne kan indtræffe med kort varsel. Vi har selvfølgelig også forståelse for dine eksamensperioder. Ansættelse er fra tirsdag den 15. september. Ansøgningsfrist er tirsdag den 8. september kl. 12.00. For yderligere oplysninger om stillingen: Kontakt informationsmedarbejder, Louise Holm Thomsen, på tlf. 2899 2311 eller generalsekretær for Studenterrådet, Louise Ydemann Jensen, på tlf. 2899 2327. Ansøgning sendes til:

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C Att.: Louise Ydemann Jensen Eller på e-mail: ydemann@sr.au.dk

ER

9. SEPTEMB

SE 7.STUDIEMES

e n traditionsrig enterrådet de ud rsikSt fo er til ld er ho is r av embe tilbud på alt fra Hvert år i sept at de til go ar få kl du Her kan tikker, som er studiemesse. de mheder og bu en so ød rk st vi til n ge de an I m r. ring og møde lbud og rabatte tioner, som res studenterti villige organisa fri e fortælle om de kk ræ ng la søg Studenen be du og r de så vandrehal fin laver. Kom og de ad vi laver. hv , ad e om em vi er, og hv vil fortælle mer r mere om, hv hø og d an st terrådets g hallen i bygnin en og vandre la au i ed st r n finde sC Studiemesse e 4, 8000 Århu ordre Ringgad . ge da tre le 1410-13 på N al 6 en fra kl. 10-1 Messen er åb



Delfinen #150