Delfinen #146

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

1

Feb.09

DELFINEN # 146

DELFINEN

2

DELFINEN

22

26

10

20 18

8 INDHOLD | FEBRUAR # 146

HVERT NUMMER

TEMA | MILJØ

DET LØSE

4

LEDER KLUMMEN

8

MOD GRØNNERE TIDER

2324 LITTERATUREN UDFOLDER SIG PÅ INTERNETTET

5

HUMOR

10

6

SPOT

HANDICAPPEDES VILKÅR ER IKKE GODE NOK

24 KROPPENS ÅNDELIGE 32 BEVÆGELSE

26

HISTORIE

14

BATTLE OF THE PROFESSORS

28

KULTUR

30

RETRO

18

FOTOREPORTAGE

34

NYT FRA STUDENTERRÅDET

20

DER ER ET FILMMILJØ

32

FOLKEMORD PÅ AU

■ DELFINREDAKTIONEN DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Nordre Ringgade 3 8000 Århus C tlf. 89425469 fax: 89425474 DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Jeppe Knudsen Chefredaktør, ansvarshavende

Peter Johan Meedom Redaktionschef

Marc Grønlund Kulturredaktør

Penille Juel Jensen Korrekturlæser

Mathias Bonde Korsgaard Tegner og skribent

Sara Buch Skribent

Isabelle Steineck Skribent

Sophie Seebach Fotograf

Christian Salling Fotograf

Niklas Steffensen Hessel Assisterende redaktør

Thomas Illemann Layout

Øvrige skribenter og fotografer: Andreas Pedersen Peter Jepsen Morten Lyngkjær Jensen Stefan M. Rasmussen Jonas Lysgaard Kristian Holmelund Jakobsen Martin Stern Nielsen Skribent Magnus Riis Esben Rahr Gotfredsen Trine Qvistgaard

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 annoncer@sr.au.dk Forsidebillede: Trine Qvistgaard Næste deadline er 16. februar 2009

Bjarke Olsen Fotograf

SKRIV TIL DELFINEN@SR.AU.DK 3

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE | FEBRUAR

LEDER | MILJØ Chefredaktør Jeppe Knudsen Miljøet breder sig i disse dage - eller dvs. miljøet har sådan set altid været der, for det er alt, hvad der omgiver os - men det vokser i vores bevidsthed. Bæredygtighed har, siden Brundtland-rapporten i 1987 gjorde opmærksom på den globale nødvendighed i at tænkte i fremadrettede og holdbare løsninger, i højere og højere grad været tænkt ind i internationale såvel som lokale løsninger. Der er blevet udviklet dyre og indgribende vandmiljøplaner, der er lavet en omfattende (om end ikke tilstrækkelig) miljølovgivning, og miljøbegrebet er blevet bredere. Miljø er ikke længere blot det, der er udenfor vinduet, som i sluttresserne, hvor miljøproblemer blev løst ved at bygge højere skorstene og længere spildevandrør. I dag er miljøet altomfattende, og vores indre tilstand ses som direkte påvirkelig af det ydre miljø. I en tid, hvor alle snakker om miljø – ja, selv statsminister Anders Fogh

“

...ja, selv statsminister Anders Fogh Rasmussen, har trukket striksweateren på og groet fuldskæg (i symbolsk forstand i hvert fald), og er nu så økohumanistisk, at de overvejer at gøre ham til æresgæst på Thylejren.

Rasmussen, har trukket striksweateren på og groet fuldskæg (i symbolsk forstand i hvert fald), og er nu så økohumanistisk, at de overvejer at gøre ham til æresgæst på Thylejren – er miljøet svært at ignorere.

Og Obama, USAs nye håb, verdens nye religiøse ikon, varsler en ny tid: den grønne tid eller ’The New Green Deal’, hvor penge tjenes på at forbedre miljøet.

Delfinen har derfor anset det for passende at tage miljøet op som tema. Men i bred forstand. Vi behandler derfor ikke blot Aarhus Universitets planer om at gøre universitetet grønnere ( igennem klimasekretariatet og det nystartede ’Grønt Netværk’), vi ser yderligere på miljøet for de handicappede, som efter eget udsagn ”ikke føler sig som en del af universitetets

KLUMME | TID TIL EFTERTANKE

“

ORD | PETER JEPSEN OG MORTEN LYNGKJÆR JENSEN

Efterhånden som den nye universitetsreform langsomt gør sig gældende i de fleste studerendes hverdag, er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvilken betydning det har for det enkelte individ og dets daglige væren. De overliggende strukturer gør sig først og fremmest gældende for det enkelte studieindivid i forbindelse med studienævns- og udvalgsvalg.

Det er i denne forbindelse vigtigt, at universitetet og dets medier – delfinen ikke mindst – overvejer, hvilke betydninger disse valg har for studielivet, særligt det seneste valg, der måske fandt sted sådan cirka omkring november. For sagen er naturligvis, at vi ikke er klar over det, og

4

DELFINEN

netop i disse pro-demokratiske tider bør det høre sig til, at vi alle engagerer os i tilstrækkelig grad i studiemiljøet omkring os, så vi hermed ved, hvad vi (i dette tilfælde) ønsker taletid om. Valget, om det så netop er overstået eller ej, viste med høj sandsynlighed, at enhver kampagne har været nyttesløs med henblik på valgdeltagelse for ikke at nævne niveauet i de respektive valgmøder, som vi her antager, må have foregået. Uddannelsernes udformning og individuelle muligheder for udvikling står som centrum for valghandlingen.

Det har for os, de respektive forfattere, ikke været muligt at være opmærksomme på denne demokratiske proces - en

bevidsthed”. Vi har stillet skarpt på filmmiljøet i Århus, på de store planer, der var for at gøre byen til en ”filmby”, og på hvor den egentlig står i dag. Tid er der også blevet til at kigge på universitetsparken med nye briller - som et stykke uspoleret vild natur. Fotoreportagen afsøger denne gang det arkitektoniske miljø, som omgiver os alle i vores gang på universitet.

Og sidst men ikke mindst har vi igen sat et par professorer stævne i en kamp om miljøet.

Delfinens redaktion sidder nu i rundkreds med radiatorerne slukket, og babber på hinandens kropsvarme. Bæredygtigt – det tror jeg nok!

En lettere uvidenskabelig undersøgelse, som vi har foretaget, viser, at kun i omegnen af 1 ud af 12 har noget begreb om, hvilket resultat det eventuelle valg har afstedkommet. proces, som vi føler, er gået vores næser forbi. Men problemet rækker selvfølgeligt langt ud over vores personlige sårede følelser. En lettere uvidenskabelig undersøgelse, som vi har foretaget, viser, at kun i omegnen af 1 ud af 12 har noget begreb om, hvilket resultat det eventuelle valg har afstedkommet. Hvilke forhåbninger for videre medindflydelse på universitetets forhold stiller det os hermed i sigte? Hvilket brist i vores såkaldte studenterstyre er det nu vi skal forberede os på at bearbejde? Ungdomoprørets langskæggede bavianer gav os begrænset vetoret og selverkendelse, så hvilke strømninger i ungdomsmiljøet må vi nu sætte vores lid til?

Er det virkeligt på tide, at vi kigger indad?

Må vi allerede nu til at vurdere os selv og de valg, vi har gjort i løbet af vores efterhånden halvlange liv? Selv om vi, ligesom du, læser, føler vi os tilbøjelige til at svare NEJ! Vi må erkende, at det er på tide, at nogle andre tager ansvaret for os, universitet og studenterrådets ledelse!

P.s. Vi stiller som krav for næste artikel: FRIIBILLETTER til Kafkas Slottet på Århus Teater!!! (Vi har din datter!)

HUMOR | UHMOR

5

DELFINEN

SPOT | VICTOR ALBECK BYGNINGEN

DET HVIDE SLOT I UNI-PARKEN DEN TIDLIGERE FØDSELSANSTALT, VIKTOR ALBECK BYGNINGEN, LIGGER SOM ET HVIDT SLOT MIDT I UNIVERSITETSPARKEN. DET, DER ENGANG VAR OPERATIONSLOKALER, BLIVER NU BRUGT SOM LÆSESAL FOR BLIVENDE LÆGER OG TANDLÆGER. I HVERT NUMMER TAGER DELFINEN TEMPERATUREN PÅ EN BEGIVENHED, ELLER ANMELDER ET STED, MED TILKNYTNING TIL ÅRHUS UNIVERSITET. DENNE GANG ER VICTOR ALBECK BYGNINGEN SAT I SPOT. ORD | ISABELLE ISA KRISTIN STEINECK FOTO | SOPHIE SEEBACH

Studiemiljø 5/6 I Victor Albeck bygningen, i folkemunde kendt som VAB, findes studiemiljøer for enhver smag. I stueetagen ligger en læsesal, hvor man som studerende kan sidde i sin egen lille ”stald” ved siden af de andre læseheste.

Hvert skrivebord har vægge, således at man ikke er nød til at vide, hvornår naboen har nået endnu et af sine kapitler. Læsepladsen er stor nok til at rumme selv det største pensum. Der skal være fuldstændig tavshed i dette lokale.

Hvis døren til læsesalen skulle åbne og et par høje hæle tripper ind bliver koncentrationen dog ofte forstyrret. Et abstrakt billede malet i gråblå, gule, og grønne nuancer er det første man møder, når man kommer ind i læsesalen.

Kommer man dagen inden en eksamen, er det som at betragte sine egne følelser, indrammede og opsat på væggen.

Til dem, der gerne vil have færre personer omkring sig, findes læsesalen på 2. Sal, hvor døren sjældnere bliver åbnet. På denne sal ligger også 11 grupperum, hvor man med sin læsemakker kan repetere ugens pensum.

I biblioteket i stuen er der også læsepladser, dog uden vægge, og her må man tale sammen. De søde bibliotekarer hjælper gerne med at finde relevante bøger både til eksamensspørgsmål og forskningsopgaver.

0

6

DELFINEN

1

2

3

4

5

6

Basale behov 4/6 Toiletterne i Viktor Albeck bygningen er for det meste rene (undtagen søndag aften, hvor der ligger mere ”numsepapir” på gulvet, end der er tilbage på rullen ved siden af toilettet).

På 3. sal findes et lille køkken med tilhørende spiseareal. I køkkenet står de absolut nødvendige kaffe-, sodavands- og slik automater.

Det, der dog mangler, er en mikrobølgeovn og kogeø.

0

1

2

3

4

5

6

Underholdning 3/6 Læsebrædderne og væggene til de enkelte ”staldpladser” i læsesalen kan indeholde mange spændende informationer. Der findes alt fra de mere filosofiske spørgsmål: ”Hvad er meningen?” -meningen med hvad, undrer man sig gerne efter at have læst dette -, eller de noget mindre kultiverede spørgsmål: ”Hvad er der størst sandsynlighed for? - at du består fysiologi eller scorer hende den smukke pige ved siden af dig? Begge dele er lige usandsynlige, men skulle en af dem ved et mirakel gå i opfyldelse, vil du få sex i begge tilfælde...

Apropos det sidste har jeg fået at vide, at grupperummene på 2. sal kan bruges til andet end kun at gennemgå pensum med sin læsemakker, men dette er ikke noget, jeg personligt har undersøgt nærmere…

0

1

2

3

4

5

6

SPOT | VICTOR HUMORALBECK | UHMOR

FAKTA Fakta Victor Albeck (1869-1933) Victor Albeck var bygningens første overlæge og forkæmper for oprettelsen af Århus Universitet. Efter uddannelse som fødselslæge og gynækolog praktiserede han i København som specialist i kvindesygdomme frem til 1910, hvor han kom til Århus som den første overlæge ved Fødselsanstalten i Jylland. Anstalten var fra starten en beskeden fødeklinik for ugifte fødende, men udvikledes med hjælp af Victor Albeck til et anset kvindehospital, der også hurtigt gjorde sig gældende ved videnskabeligt arbejde.

Det siges, at Victor Albeck, der som fødselslæge naturligvis ikke kunne huske alle de fødendes ansigter, altid for en sikkerheds skyld hilste, når han på fortovet passerede en mor med barnevogn. Victor Albeck er begravet i universitetsparken lige dér, hvor Wilhelm Meyers Allé nu slår et sving forbi Søauditoriet (måske våger han over de studerende, der spenderer deres dage i det hvide slot.)

7

DELFINEN

Mod gr Aarhu ønnere ti s Univ d e e r s i t ert p å ?

TEMA | MILJØ

DA KØBENHAVNS UNIVERSITET I STARTEN AF 2008 LANCEREDE EN KLIMASTRATEGI MED KONKRETE MÅLSÆTNINGER FOR ENERGIBESPARELSER, AFVISTE AARHUS UNIVERSITETS REKTOR LAURITZ B. HOLMNIELSEN AT DELTAGE I ”EN SKØNHEDSKONKURRENCE”. SIDEN HAR AU’S KLIMASEKRETARIAT SPILLET EN AKTIV ROLLE I SKABELSEN AF GRØNT AU, EN NYSTARTET STUDENTERORGANISATION FOR ET MERE BÆREDYGTIGT UNIVERSITET. MEN VIL LEDELSENS IMØDEKOMMENHED FØRE TIL KONKRETE REDUKTIONSFORPLIGTIGELSER? ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

Det er blevet hipt at være grøn. Fra at være en sag for fodformede økofetichister, har det sågar vist sig økonomisk rentabelt: USA’s nye præsident har bidt på ideen om en ’New Green Deal’, hvor fx udvikling af vedvarende energi og omstilling til energieffektive bygninger ses som et middel til økonomisk vækst og jobskabelse; her til lands er vor egen statsminister, klimaskeptikeren Bjørn Lomborgs gamle mæcen, for nyligt sprunget ud som miljømand. Og så har regeringen ikke mindst en god portion prestige investeret i afviklingen af FN’s klimatopmøde i København i december.

Universiteterne spiller en central rolle som steder for forskning i bl.a. konsekvenserne af og årsagerne til klimaforandringer såvel som udvikling af ny bæredygtig energi og teknologi.

Både Aarhus Universitet og Københavns Universitet afholder således også i marts storstilede klimakonferencer, førstnævnte bl.a. med deltagelse af USA’s nye energiminister Steven Chu, som selv er forsker og nobelprismodtager i fysik. Men hvad med universiteternes egen praksis på miljø- og klimaområdet? Har disse bastioner for grøn viden en forpligtelse til at gå forrest, når det gælder fx CO2reduktion?

Det mener de på Københavns Universitet, som for knap et år siden lancerede en klimastrategi - inspireret af amerikanske Yale University - med det

8

DELFINEN

B. Holm-Nielsen tog “ Lauritz dengang afstand fra den form

mål at sænke universitetets energiforbrug og nedsætte CO2-udledningerne med 20 procent i år 2013 sammenlignet med status for 2006.

Forudsætningen for disse mål var udarbejdelsen af et såkaldt grønt regnskab, der klarlagde universitetets energiforbrug og klimapåvirkninger.

Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen tog dengang afstand fra den form for ”skønhedskonkurrence” og bedyrede, at ”På Aarhus Universitet har vi været grønne de sidste 30 år, vi har bare ikke lavet regnskab over det”. Holm-Nielsen udtrykte i det hele taget skepsis overfor CO2-regnskaberne: ”CO2-reduktion er blot et enkelt parameter i et meget større komplekst regnskab, og jeg tager forbehold over for indikatorsystemer, der ikke viser det reelle billede” (Information, 30/1 2008).

for ”skønhedskonkurrence” og bedyrede, at ”På Aarhus Universitet har vi været grønne de sidste 30 år, vi har bare ikke lavet regnskab over det”.

Grønnere tider?

I dag fornemmes muligvis anderledes toner fra AU’s ledelse. Klimasekretariatet, der blev nedsat sidste år for at styrke universitetets klimaprofil ved både internt og eksternt at informere om og koordinere forsknings- og undervisningsaktiviteter på området, medvirkede således aktivt til oprettelsen af Grønt AU: En nystartet studenterorganisation der, i lighed med tilsvarende organisationer ved

landets øvrige universiteter, arbejder for et mere grønt og bæredygtigt universitet, det fortæller Andreas Tharben Hansen, talsmand for Grønt AU og et af de tre medlemmer i organisationens styregruppe. Grønt AU dannedes nemlig efter et foredrag med en lokal forsker, hvor Klimasekretariatet opfordrede de tilstedeværende studerende til at danne en studentergruppe i lighed med fx Grønt Netværk ved Københavns Universitet.

Grønt Netværk er af KU’s ledelse blevet gjort til partnere i rektoratets bestræbelser på at profilere universitetet som et af Europas grønneste, og der er blevet oprettet en Grøn Studenterpulje på 250.000 kr., hvor der kan søges om midler til iværksættelse af grønne, studenterdrevne initiativer.

Grønt AU’s styregruppe, der står for organisatorisk koordinering, fundraising og pressekontakt, ønsker ligeledes, at alle studerende, der måtte have idéer til kampagner og projekter for et mere

TEMA | MILJØ bæredygtigt universitet, skal kunne henvende sig med henblik på midler samt kreativ og organisatorisk sparring fra styregruppen. Tharben Hansen nævner papirsparekampagner, initiativer til opsættelse af solceller og ’oversættelse’ og formidling af forskningsresultater via Internettet, som idéer til projekter, der vil kunne støttes og udvikles i Grønt AU’s regi.

Gruppen har dog endnu ingen midler, men styregruppen vil snarligst påbegynde forhandlinger med Klimasekretariatet og regner med, at universitetet vil være åbent for at yde Grønt AU økonomisk støtte.

CO2-reduktion versus videnspredning Andreas Tharben Hansen understreger i det hele taget lydhørheden hos AU’s ledelse og en konstruktiv dialog med rektoratet. ”Det, at vi har en rigtig god kontakt til ledelsen fra starten, kommer til at give os et ret godt boost. Jeg ved, at de på RUC har haft problemer med at få kontakt med ledelsen, så på den måde er vi privilegerede”, siger han. Men kan der ikke her opstå visse problemer i forhold til Grønt AU’s evne til at agere vagthund overfor universitetets eventuelle mangler på miljø- og klimafronten? ”Vi skal jo ikke følge, hvad de siger på nogen som helst måde. Det værste, der kan ske, hvis vi bliver uenige med ledelsen eller Klimasekretariatet, er, at vi kapper båndene og kører det selv. Det må vi så tage til den tid, hvis vi bliver meget uenige med universitetet om, hvordan tingene skal gøres”. Tharben Hansen understreger dog, at der på nuværende tidspunkt intet basis eksisterer for en sådan grundlæggende uenighed.

Det betyder nu ikke, at der ikke er visse forskelle i prioriteter mellem ledelsen og studentergruppen. Grønt AU har tilsluttet sig københavnske Grønt Netværks manifest ’Den Grønne Vej’, der bl.a. sigter mod CO2-neutral drift af universiteterne og et forsvarligt ressourceforbrug. På sigt ønsker Grønt AU således, at Aarhus Universitet skal være CO2-neutralt. En af forhindringerne for at iværksætte mere konkrete tiltag for at nå dette mål er imidlertid, at AU i modsætning til Københavns Universitet ikke har et egentligt grønt regnskab, der detaljeret og samlet måler energiudledning og klimapåvirkning. Mens Grønt AU

derfor gerne så et sådant regnskab udarbejdet hurtigst muligt, vægter rektoratet ifølge Tharben Hansen videnspredning og fremvæksten af en grøn bevidsthed hos de studerende højere end konkrete CO2-reduktioner. Tanken er, at de studerende vil kunne medbringe en sådan overordnet bevidsthed i deres fremtidige virke hos virksomheder, der måske er større miljøsyndere end universitetet. Grønt AU er enige så langt, at agendaen ultimativt går hinsides universitetsmurene.

Tharben Hansen ser universitetsmiljøet som et godt rekrutteringsgrundlag, og gruppen vil i samarbejde med de øvrige studentergrupper orientere sig mod et nationalt niveau med fælles kampagner ved klimatopmødet til december.

De studerende som motorer Aarhus Universitet fremstår altså stadig noget mindre ambitiøst end konkurrenterne i København, når det kommer til konkrete målsætninger for bæredygtighed og CO2-reduktion. Men de studerende har naturligvis også et ansvar for fremtidig forandring. Fra ledelsens side var der således angiveligt en vis skuffelse over det ringe fremmøde blandt studerende til en klimakonference i slutningen af november. Som de fleste ved, er sådanne konferencer dog ikke just billige at deltage i. I erkendelse heraf giver ledelsen derfor Grønt AU et antal fribilletter til uddeling blandt studerende til konferencen ’Beyond Kyoto: Addressing the Challenges of Climate Change’, der afholdes 5.-7. marts.

Grønt AU er i det hele taget fundamentalt afhængige af et aktivt engagement fra de studerendes side.

En sparekampagne om strøm og papir vil blive skudt i gang i det nye semester, men ”derfra og til, at vi får flere projekter, handler det meget om, hvad folk kommer og fortæller os, de gerne vil lave”, siger Andreas Tharben Hansen.

På gruppens kommende hjemmeside under Klimasekretariatet vil der dog være en liste med inspiration til de, der ønsker at deltage, men endnu ikke selv har et projekt på bedding. Indtil da kan interesserede melde sig til Grønt AU’s mailingliste ved at skrive til andreastharben@hotmail.com, hvorved man også vil blive informeret om gruppens møder i forårssemestret.

9

DELFINEN

TEMA | MILJØ

HANDICAPPEDES VILKÅR ER IKKE GODE NOK VILKÅRENE FOR DE HANDICAPPEDE PÅ LANDETS LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ER IFØLGE NY UNDERSØGELSE KRITISABLE. PÅ AARHUS UNIVERSITET STÅR DET MÅSKE ALLIGEVEL IKKE SÅ SLEMT TIL. HER ER DER GOD MULIGHED FOR SÆRLIG VEJLEDNING TIL DE HANDICAPPEDE, OG UNIVERSITETET ER OPMÆRKSOM PÅ DERES BEHOV. DER ER DOG STADIG PLADS TIL FORBEDRINGER. ORD OG FOTO | JEPPE KNUDSEN

Undersøgelsen ’VI ER JO IKKE EN DEL AF UNIVERSITETETS BEVIDSTHED… EN UNDERSØGELSE AF BARRIERER FOR STUDERENDE MED HANDICAP PÅ DE LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER’ er lavet på bestilling af Danske Studerendes Fællesråd. Rapporten konkluderer, at vilkårene for handicappede på landets længere videregående uddannelsesinstitutioner trænger til en grundig forbedring - og det på en lang række punkter. Rapporten lægger vægt på både de fysiske samt de pædagogiske rammer: der mangler bl.a. udstyr som teleslynger i forelæsningslokalerne til de svagthørende studerende, og der savnes forståelse fra underviserens og de medstuderendes side for de handicappedes udfordringer. På begge punkter skal der gøres en stor indsats. De handicappede udtrykker selv ifølge rapporten: ”at de ikke føler sig som en del af universitetets bevidsthed”.

Delfinen har talt med leder for Rådgivnings- og Støttecentret på Aarhus Universitet, Willy Aastrup, om de nye undersøgelses resultater.

DSF’s undersøgelse af vilkårene for handicappede på bl.a. landets universiteter viser, at det for mange handicappede er et problem, at de andre studerende og deres undervisere ikke ved noget om deres handicap. Mellem 30 og 40 procent af de studerende med en ”ikkesynlig” funktionsnedsættelse (bl.a. psykiske problemer og dysleksi) oplever ugentligt eller flere gange om måneden undervisere, der savner viden om og forståelse for de behov de har pga. deres funktionsnedsættelse. Hvad gør i på Aarhus Universitet for at udbedre disse problemer? Får underviserne råd til

10

DELFINEN

hvordan de skal takle folk med handicap, og gøres der på nogen måde noget for at udbrede forståelsen hos de studerende? ”For det første er det ikke alle studerende, der ønsker, at det er kendt, at de er handicappede.

De vil simpelthen ikke have det kendt, af frygt for at blive sat i bås af den pågældende lærer, ved at gøre opmærksom på sig selv.

For det andet er det de handicappede studerende, som på en eller måde må gøre opmærksom på overfor deres lærer, hvis de har problemer i forhold til undervisningen. På vores hjemmeside har vi udarbejdet nogle pædagogiske strategier indenfor forskellige handicapgrupper, som den studerende så kan printe ud og tage med til læreren. Ellers man kan forestille sig, at læren selv går ind og tjekker af. Det sker dog sjældent.

Vi laver desuden orientering. Så hvis nogen beder os om at komme og orientere om et handicap og de pædagogiske problemstillinger, der er i forhold til disse, så gør vi det gerne.

Yderligere arbejder vi hen imod at få bevidstheden om de handicappede indarbejdet i universitetspædagogikken, så det går op for underviserne, at der er nogle studerende, som har både evner og talent, men som har nogle udfordringer. På Aarhus Universitet er vi i den heldige situation, at vi har en prorektor, der interesserer sig for diversitet i uddannelserne.

Vi vil have dem, der har evner og talent, men som også har nogle udfordringer. Dem vil vi gerne gøre noget for. Dem prioriterer vi.”

Rapporten konkluderer, at det er vigtigt at formulere en institutionspolitik på linie med politikken om kønslig ligestilling. Er det noget

I kunne forestille jer vil ske i den nærmeste fremtid? ”Nej, og det er ikke nogen god idé. Der er så mange politikker rundt omkring for dit og for dat. Det er nogle smukke stykker papir, som man kan vise frem ved festlige lejligheder. Jeg tror mere på det konkrete og på at beskrive, hvad man gør rent konkret og gøre beskriv-

TEMA | MILJØ

de nyeste kvalitetspa“ Ipirer, der blev vedtaget

elsen til politikken. Jeg har mange kollegaer rundt omkring i Europa, som har fine papirer med politikker omkring de handicappede, men når jeg spørger, hvad de så gør for dem, er konklusionen ofte ingenting, når det kommer til stykket.

I de nyeste kvalitetspapirer, der blev vedtaget af universitetsbestyrelsen før jul, er øget bevidsthed omkring de handicappedes vilkår skrevet ind. Så det er noget, der arbejdes på her på universitetet. I forhold til at de handicappede ikke er inde i Aarhus Universitets bevidsthed, så må jeg melde hus forbi – det er de.”

Undersøgelsen viser desuden, at 90% af de handicappede ikke har modtaget vejledning ved studiestart, og det mindretal, som har modtaget vejledning, er overvejende tilfredse med denne. Der er tydeligvis brug for vejledning. Hvad gør I for at vejlede handicappede ved studiestart? ”Vi gør opmærksom på, at de handicappede studerende kan få vejledning. Det står i ruspjecerne, og i det generelle materiale, der bliver sendt ud til de enkelte studerende ved optagelse. Og så er vi med på en masse rusintroduktioner, hvor vi fortæller om hvem, der er vores målgruppe, og at vejledningen er fortrolig. På vores hjemmeside står der også, at man få vejledning, inden man starter på universitetet, dvs. når man går i 2. og 3.g.”

Omkring halvdelen af de handicappede studerende savner vejledning i forbindelse med deres støttemuligheder i forhold til forhøjet SU osv.. 84% af de studerende med kroniske sygdomme har f.eks. ikke modtaget nogen

af universitetsbestyrelsen før jul, er øget bevidsthed omkring de handicappedes vilkår skrevet ind. Så det er noget, der arbejdes på her på universitetet. I forhold til at de handicappede ikke er inde i Aarhus Universitets bevidsthed, så må jeg melde hus forbi – det er de. vejledning om støttemuligheder. Især fordi de i mange tilfælde selv skal være opsøgende, hvilket kan være svært for dem. Er der mulighed for de handicappede studerende får ekstra vejledning (i forhold til normale studerende) om hvilke hjælpemidler, der er tilgængelige for dem, og hvilken støtte og hvilke legater de har mulighed for at søge? ”Det vi gør er, at der i materialet vi sender ud,

står skrevet eksempler på hvem, der kan søge om de forskellige støtteordninger. Men det vi altid siger, det er, og det gælder også studieforvaltningen, fakulteterne og institutterne, at hvis der er noget du er i tvivl om, så kontakt os. Vi skal nok finde ud af det. De kan altid få vejledning hos os.

Og selvom nogen måske ikke betragter sig selv som handicappede, hvis de f.eks. har kroniske sygdomme, så står det nævnt i materialet helt præcist, hvem der har mulighed for at søge og modtage støtte.”

Rapporten konkluderer, at det et problem, at behandlingen af ansøgningerne om støttemidler til de handicappede er alt for langsommelig. Således kan en studerende ende med først få støtte, hvad enten det er økonomisk eller forskellige former for hjælpemidler, når semestret er forbi. Hvorfor tager det så lang tid? Hvad er problemet? ”For at du kan få støtte skal du komme op på universitetet. Så skal der skrives indstilling til SU-styrelsen. Så skal SU-styrelsen kigge på det. Så skal de bevilge. Så skal vi have besked på, at nu har de bevilget det. Og så skal vi sætte støtten i værk. Der er semestret gået! Sådan som loven er lavet, er det SU-styrelsens studerende og ikke Aarhus Universitets studerende, og SU-styrelsen bestemmer, hvilke støttemuligheder der er, og hvem der kan få dem. Jeg er enig med rapporten i, at systemet bør laves om, så ansøgningerne behandles af de eksperter, der sidder på universitetet og har forstand på at hjælpe handicappede.”

Ifølge undersøgelsen er det et stort problem

TEMA | MILJØ

når folk bliver “ Altså spurgt, om de er util-

fredse, så er der jo større sandsynlig for, at de svarer, at det er de, end hvis man blot spørger dem, hvordan det går.

de handicappede studerende tager del i de sociale aktiviteter. Man løser heller ikke tilgængelighedsproblemerne ved denne Internetløsning, for så bliver lokalerne jo ikke udstyret med det nødvendige materiale, og til sidst sidder alle de handicappede bare derhjemme, og så ser man dem slet ikke. Så er de først ikke en del af en universitetsbevidsthed.”

Kun omkring en tredjedel af de handicappede studerende indgår i læsegrupper. 45%, altså næsten halvdelen, ville ønske, at de var i en læsegruppe. Gør universitetet nogen særlig indsats for hjælpe dem i læsegrupper?

Normalt dannes læsegrupper af de studerende selv, men for handicappede er det tit svært at fungere helt normalt rent socialt, og rapporten konkluderer, at der er brug for en forbedring i universitetets indsats for at sikre de handicappede læsegruppemuligheder. Kunne I forestille jer at gøre det til en del af kravene til underviserne, at de tager ekstra hensyn til de handicappede og prøver at hjælpe dem i læsegrupper? ”Det er nogle studerende, der har svært ved at indgå i en socialitet. Nogle steder laves der simpelthen læsegrupper før semesterstart.

Men det er også et problem, fordi man ikke nødvendigvis får nogle gode læsegrupper ud af det. De handicappede kan jo også komme i gruppe med nogen, som ikke rigtig kan bidrage med noget.

Det er en svær problemstilling. De studerende skal jo også klare sig selv, og hvis der kommer en og siger, at nu skal gruppen også have Peter med, fordi han er handicappet, så bliver det jo bare nogle kunstige løsninger. I udlandet har man løst problemet ved at lave mentorgrupper. Hvor de handicappede bliver sat i grupper med studerende som har forstand på handicappede, og har fået kurser osv. og derfor kan hjælpe dem.”

Hvad mener du om undersøgelsen? Har den nogen berettigelse? på Aarhus Universitet, at der ikke er adgang til det nødvendige hjælpeudstyr til de handicappede. Halvdelen af de handicappede er utilfredse. Det er især brugen af mikrofon af undervisere og installation af teleslynge, der efterlyses. Og at de handicappedes hjælpeprogrammer ikke er kompatible med universitets intranet og hjemmeside. Undersøgelsen konkluderer direkte, at man på Aarhus Universitet er for dårlig til det her? Hvorfor gør I ikke noget ved det? Er det for dyrt at installere disse anlæg? ”Det er et problem i forhold til AULA og First Class, hvor bl.a. de blindes oplæsningsprogrammer ikke kan bruges. Vi arbejder på at forbedre disse vilkår, men det er de enkelte ITafdelinger, der skal sørge for at handicappede har mulighed for at bruge disse web-services.

I forhold til teleslynger er det alt for dyrt at installere i alle forelæsningslokaler. Det er installeret i de nye lokaler, men ikke i de gamle.

12

DELFINEN

Og de fleste handicappede, som har et problem med at høre, har selv nogle anlæg med, der kan hjælpe dem. På Aarhus Universitet er der 30 studerende, der har problemer med hørelsen og derfor skal bruge disse faciliteter og i forhold til denne minoritet, er det for dyrt at sætte teleslynger i alle lokalerne.”

Rapporten foreslår, at det i stedet gøres muligt for de handicappede at følge forelæsninger over Internettet, men de fleste uddannelsesinstitutioners hjemmeside er ikke bygget op til at kunne køre de hjælpeprogrammer, som de handicappede bruger. Er det noget, der er tænkt ind i den nye hjemmeside på AU? Er der mulighed for, at de handicappede kan følge forelæsningerne over nettet? ”Det er en absolut nødløsning, for de handicappede bliver dermed ikke inkluderet i undervisningen og er heller en del af det sociale miljø. Det betyder kolossalt meget, at

”Jeg synes, der mangler perspektiv og alternativer. Det er svært for de handicappede at svare på spørgsmålene, når de ikke har en målestok for, hvad de kan forvente sig. Som en gammel dame sagde til sin 90 års fødselsdag, da hun blev spurgt, om hun bor ved familien: ”Ja, men de slår i det mindste ikke”.

Altså når folk bliver spurgt, om de er utilfredse, så er der jo større sandsynlig for, at de svarer, at det er de, end hvis man blot spørger dem, hvordan det går.”

Det er plads til forbedringer Aarhus Universitet er godt med, når man sammenstiller undersøgelsen med Willy Aastrups udtalelser, men der er stadig områder, hvor hjælpen til de handicappede halter.

Vejledningen til de handicappede er der godt styr på på Aarhus Universitet. Der bliver gjort meget for, at de studerende, selv før de starter, kan modtage vejledning, hvilket undersøgelsen påpeger er en nødvendighed for at forbedre vilkårene. På dette punkt er Aarhus

“ Nogle steder laves der

simpelthen læsegrupper før semesterstart. Men det er også et problem, fordi man ikke nødvendigvis får nogle gode læsegrupper ud af det.

De handicappede kan jo også komme i gruppe med nogen, som ikke rigtig kan bidrage med noget.

| MILJØ POLITIKTEMA | YTRINGSFRIHED FAKTA På Aarhus Universitet er der omkring 1000 studerende med et handicap af en eller anden art. 60% af de handicappede studerende er studerende med pædagogiske problemer såsom ordblindhed, psykiske handicaps og Aspergers syndrom.

Rådgivnings- og Støttecentret tager sig af studerende med særlige behov, heriblandt også sproglige problemer i forhold til studerende af anden kulturel baggrund. Afdelingen har 30 ansatte, der spænder over alt fra psykologer og leksiologer til filosoffer.

Universitet altså godt med.

Der er dog stadig problemer med mangel på forståelse fra undervisere og andre studerende. Selvom de handicappede, i hvert fald i en administrativ- og ledelseskontekst, er del af universitetsbevidstheden, så mangler der stadig viden om dem længere ned i hierarkiet hos undervisere og studerende.

Sidst men ikke mindst er der problemer med at opfylde nogle af de materielle og funktionelle krav, som undersøgelsen påpeger er et gennemgående problem for de handicappede.

Her er det især Aarhus Universitets intranet og hjemmeside, der trænger til en forbedring.

13

DELFINEN

TEMA | MILJØ

BATTLE OF THE PROFESSORS MILJØDEBATTEN I DAG ER FYLDT MED VIDT FORSKELLIGE MENINGER, POLITISKE DAGSORDENER OG UFORSTÅELIGE TABELLER. FOR AT BLIVE LIDT KLOGERE PÅ DET HELE HAR VI SNAKKET MED TO PROFESSORER, HENHOLDSVIS ELLEN M. BASSE, SOM ER LEDER AF KLIMAPANELET OG SEKRETARIATET VED AARHUS UNIVERSITET OG NIELS PETER REVSBECH, SOM ER PROFESSOR PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET VED AARHUS UNIVERSITET. AF KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN OG ANDREAS PEDERSEN

Niels Peter Revsbech Professor på det Naturvidenskabelige Fakultet

Ellen M. Basse Leder af Klimapanelet og -sekretariatet ved Aarhus Universitet SPØRGSMÅL:

COP15 (Klimatopmødet Red.) er et internationalt meget centralt topmøde, fordi partskonferencen for klimakonventionen (COP) har en ”køreplan”. Det er et møde, hvor man efter planen skal beslutte, hvordan forpligtelserne i Kyoto-protokollen, som ophører i 2012, skal videreføres.

I slutningen af 2009 er Danmark værter for det store internationale klimatopmøde i København. Hvilke forventninger har du til det møde?

Hvis det lykkes at opretholde køreplanen, får mødet en meget central betydning.

Ud fra de forventninger, hvor stor en effekt tror du reelt mødet vil få for den internationale miljøpolitik?

Det er meget vanskeligt at sige! Det vil næppe være nogen revolutionerende effekt, men et af de små skub, der skal til for at fremprovokere ændringer i vores måde at forbruge ressourcer på.

Umiddelbart tror jeg, at det har stor betydning, da Obama har tilkendegivet, at han vil være for en videreførelse af den konstruktion, der er anvendt i Kyoto-protokollen (bl. a. med bindende reduktionsforpligtelser).

Udnævnelsen af professor Steven Chu som energiminister er lovende i den sammenhæng. I øvrigt er der allerede under Bush-regeringen sket mange tiltag på statsligt niveau, herunder med hensyn til tilslutning til Kyoto-protokollen. Staterne har anlagt retssager imod Bush-regeringen og de store olieselskaber m.fl. for at gennemtvinge en forpligtende klimapolitik.

Hvilken betydning får det for den internationale miljøpolitik, at USA d. 20. januar har fået Barack Obama som ny præsident?

Barack Obama kan ikke lave mirakler på energiområdet. Store dele af den amerikanske befolkning anser billig energi som en ret, og en beskatning på alle former for forbruger-energi med over 100%, som man gør i Danmark, vil blive meget vanskelig at indføre. Men han vil stadig kunne have betydelig effekt på hele miljøområdet!

Han er uden tvivl meget bevist om, at USA’s økonomiske og politiske problemer for en stor del bunder i behovet for en enorm olieimport, og alene af den grund vil han med krav til brændstoføkonomi af biler, isolering af bygninger, etc. forsøge at mindske energiforbruget.

Danmark har været førende, men det er Danmark ikke længere efter min opfattelse!

Hvor står Danmark inden for den internationale miljøpolitik?

Under Svend Aukens vinger var dansk miljøpolitik i førertrøjen med bl.a. udviklingstøtte til miljøprojekter i udviklingslande. Desværre blev en lang række af de miljø- og grøn-energi-orienterede projekter sat på vågeblus, da den nuværende regering tiltrådte. I øjeblikket er det således mest de gode intentioner, der fremhæves. Jeg er dog optimistisk og tror på, at regeringens erklærede hensigter skyldes en reel bekymring om såvel klima som forsyningssikkerhed.

Måske, men jeg forventer, at det går op i en højere enhed med fokus på ”New Green Deal”.

Er der risiko for, at den generelle klimadebat i 2009 drukner i efterdønningerne af den globale finanskrise?

Finanskrisen kommer på et meget ubelejligt tidspunkt med hensyn til klimainitiativer. Som allerede nævnt kan den dog også have en indirekte positiv effekt på den amerikanske energipolitik, idet den viser, at uhæmmet energiimport gør landet politisk og økonomisk sårbart.

14

DELFINEN

En af de største forventninger til mødet er, at de mange erklæringer fra regeringen om klimaet vil forpligte til så også at gøre noget ved sagen i de kommende år. Det umådeligt vigtigste i international sammenhæng er, at klima og miljø bliver bragt i fokus.

15

DELFINEN

VILDE NATUR

ET LILLE STYKKE AF DEN

UNIPARKEN

TEMA | MILJØ

Uniparken er måske ikke så farvestrålende, men man skal ikke lade sig narre.

NÅR MAN TÆNKER PÅ PARKEN MELLEM DE GULE BYGNINGER, TÆNKER MAN VEL MERE PÅ GRÆSPLÆNER END PÅ ET STYKKE RIGTIGT NATUR. MEN BIOLOGERNE VED BEDRE. DER FOREGÅR MASSER AF SPÆNDENDE TING I NATUREN I UNIVERSITETSPARKEN. ORD | SARA BUCH

FOTO | BJARKE OLSEN

Meget af denne blomstrende natur kan man se på en almindelig spadseretur, hvis man holder udkig. Vi har snakket med professor lic. scient.

Arne Thrane, fra institut for adfærdsøkologi.

Du kender jo parken på en anden måde end de fleste studerende – kan du fortælle os noget om dyrelivet?

Ja, der er jo nogle, der tror, at der bare er ænderne, og så er det det. Men bare på et enkelt træ kan der leve milliarder og milliarder af bakterier, og dem kan man faktisk godt se, hvis man går helt tæt på.

Men her i januar og februar, hvor de er midt i deres formeringsprocesser, vil jeg ikke

anbefale, at man rører ved dem.

Derudover kan jeg fortælle, at Universitetsparken er et af de få steder hvor der lever vilde labradorhunde. De er efterkommere af en oprindelig bestand, der blev sat ud her i parken af en af vores zoologi-professorer tilbage i ’79. Vi havde tre indtil for nylig, men nu er den ene ikke blevet observeret i et stykke tid. Det er en mulighed, at der er nogle studerende på Parkkollegiet, som har taget den ind,

men det kan også være, at den simpelthen er omkommet. Hvis man ser den, kan man melde det oppe hos os. Der er så også mulighed for at få en udskrift over, hvor og hvornår den ellers er blevet observeret, hvor gammel den er og så videre.

Det mest interessante er jo nok, at Universitetsparken er et lille stykke fredet natur, fordi det er det eneste sted i Danmark, hvor man kan finde skandinavisk dværgribs. Dværgribsen ligner fuldstændig almindelig ribs, Ribes rubrum, men det er altså en art for sig selv.

Der er ikke mange, der ved det, men der er altså forskere fra både Norge og Sverige, som kommer her til Århus for at se på den. Det er i øvrigt også derfor, det er forbudt at affyre fyrværkeri i den nederste del af parken, for det kan udløse store mængder af magnesium, og det tåler dværgribsen ikke.

“ En af de ting vi ofte har hørt er, at vores dyr er for grimme.

Det er selvfølgelig ikke et særlig relevant udsagn, rent biologisk, men vi gør alligevel noget for at lokke flere udenlandske fugle til.

16

DELFINEN

“ Universitetsparken er et af de få steder hvor der lever vilde labradorhunde. De er efterkommere af en oprindelig bestand, der blev sat ud her i parken af en af vores zoologi-professorer tilbage i ’79.

Synes du, at det er et problem, at folk ikke ved nok om diversiteten i Universitetsparken?

Ja, jeg synes det er synd, men vi må også erkende, at vi har gjort for lidt for at profilere parken som et spændende stykke natur. Det arbejder vi faktisk på at gøre noget ved netop nu.

Kan du give et eksempel?

Ja, en af de ting vi ofte har hørt er, at vores dyr er for grimme. Det er selvfølgelig ikke et særlig relevant udsagn, rent biologisk, men vi gør alligevel noget for at lokke flere udenlandske fugle til, ved at drysse mad ud til dem. Især skestork, pomeransfugl og sorthalset trane kunne vi godt tænke os at få besøg af. Ved at lokke flere forskellige slags fisk til prøver vi også at forbedre variationen i søerne; vi har lavet små foderklokker til dem, med myggelarver og dafnier i. Det kan de ikke sige nej til.

Der er også nogen, der har foreslået at sætte elge ud i Universitetsparken, men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Der var ellers nogle af mine kollegaer, der var ved at blive helt grebet af tanken – men det er simpelthen for farligt, når der også kører biler.

Men er der ikke en fare for, at økosystemet bliver forstyrret?

Det der med økosystemer, det er egentlig mest noget pjat. Det findes ikke rigtig i virkeligheden. Men vi bruger det tit som en forklaringsmodel.

Hvad nu hvis man bare kommer i parken for at fodre ænderne, har du så et godt råd til, hvordan man får mest ud af det?

Man skal i hvert fald ikke give dem chokolade, det spiser de ikke alligevel, he he.

Jeg ved, at det blandt andet også er dig, der skal tage stilling til om parken kan udlånes til forskellige kulturelle arrangementer. Kan du fortælle noget om, hvad det er, du overvejer,

TEMA | MILJØ når du skal tage stilling?

Lige i øjeblikket har vi en ansøgning liggende fra en tysk performance-kunstner, som ønsker at pakke hele parken ind i toiletpapir.

Så skal jeg så undersøge om det for eksempel ville påvirke dyrelivet. Jeg er naturens advokat, kan man godt sige. Men selvfølgelig vil vi også gerne profilere på parken. På det lidt mere dagligdags niveau kan jeg fortælle, at vi på biologi et par gange om året arrangerer ’udendørsmuseum’, hvor vi sætter vores glas med dyr i sprit op rundt omkring i parken, så man kan se dyrene i deres naturlige omgivelser. Det får vi ofte rigtig god respons på. Vi har for eksempel et stort glas med en ræv, som vi plejer at stille op nede ved søen, så det ser ud som om, den ligger på lur efter ænderne.

Bruger I ellers parken i undervisningen?

Ja, meget. De studerende ligger tit og læser ude på græsset.

Mange mener, at eksotiske dyr ville kvikke parken op.

Hvad mange ikke ved er, at ænder kan være lynhurtige, når det gælder.

17

DELFINEN

DET ÆSTETISKE

STUDIE MILJØ ET ÆSTETISK BLIK PÅ UNIVERSITETETS STUDIEMILJØ, OG HVORDAN OMGIVELSERNE SKABER BILLEDKOMPOSITIONER, MAN MÅSKE GLEMMER AT LÆGGE MÆRKE TIL I DAGLIGDAGEN. FOTO | CHRISTIAN SALLING

18

DELFINEN

19

DELFINEN

TEMA | MILJØ

T E R E R E D RHUS IÅ

M M

FIL

Århus, fortæller Riis. Både dokumentarer og fiktionsfilm; og ofte med de ”ikke helt lige ud af landevejen historier,” som hun kalder det. Et eksempel er halv times-filmen ”Væk fra Spjald” fra 2007, med blandt andre Helle Dolleris og Kirsten Lehfeldt, som har vundet flere priser rundt omkring. Der er ikke så mange af disse film, der bliver vist i fjernsynet, men til gengæld cirkulerer de på filmfestivaler rundt omkring i verden og ender af og til på bibliotekerne på dvd.

- MEN DER ER IKKE NOK OPMÆRKSOMHED OMKRING, HVAD DER BLIVER LAVET, OG HVAD MAN KAN BRUGE FILM-MILJØET TIL. SÅDAN SIGER NOGLE AF DE PERSONER, DER TIL DAGLIG ARBEJDER MED AT PRODUCERE FILM OG FINDE NYE TALENTER I ÅRHUS OG OMEGN. ORD | SARA BUCH FOTO | BJARKE OLSEN OG SARA BUCH

”Vi må ændre provinstænkningen om, at film kun findes i Københavns-området,” siger H.P. Møller Andersen, direktør for Århus Filmværksted. Ellen Birgitte Riis, producent og underviser på medievidenskab, er enig i, at folk ved for lidt om, hvor meget der egentlig foregår.

Hun fortæller, at der i Århus er masser af små selskaber i og omkring i byen, som løbende laver produktioner, og derudover er der Filmby Århus på havnen, som åbnede i 2003, og som huser over tredive film- og medierelaterede firmaer. Produktionen er varieret; der bliver lavet både reklamer, stand up-shows, temalørdage og ikke mindst film.

Det er specielt kortfilmene, vi er gode til i 20

DELFINEN

Ø J IL

Talentudviklingen er i gang i Århus Det gælder om at satse på det, man er god til, og Riis tilføjer: ”Århus har en stor mulighed indenfor talentudvikling, for vi har ingen filmskole herovre, så hvis vi skal have nogle instruktører i spil, så er vi nødt til at talentudvikle dem.”

Talentudviklingen foregår på alle niveauer; fra Film X, hvor folkeskoleklasser kan producere film over en eftermiddag, og Station Next med aftenundervisning for de 14-19-årige, til Super 8, som er en 2,5-årig filmuddannelse for folk med nogen erfaring. De to sidste tiltag deler faciliteter med Århus Filmværksted, som hjælper talenter på vej gennem enkeltstående projekter. Derudover er der bl.a. forskellige daghøjskoler med lange filmkurser samt tv-uddannelsen TV-Basic.

Selv har Ellen Riis flere gange arbejdet med støtte fra det Danske Filminstituts støtteordning, New Danish Screen, som giver støtte til talenter, der allerede har vist et potentiale.

Riis fortæller, at hvis man ønsker at gøre filmbranchen til sin levevej, så gælder det om at bevise, at man har talent, og at man virkelig brænder for sagen - for eksempel ved at komme i praktik, eller ved at have været med på nogle produktioner i sin fritid. Først og fremmest gælder det om selv at være opsøgende.

Selv om man ikke satser på at gøre et levebrød ud af filmen, så er der stadig mulighed for at få nogle oplevelser med filmmiljøet. Århus Filmværksted – en oplagt mulighed Som eksempel på en af de veje man kan gå, hvis man er interesseret i filmproduktion, har vi besøgt Århus Filmværksted. Jes Busk, som er projektleder på Århus Filmværksted, fortæller, at der efterhånden er en del som er fortsat fra

Filmværkstedet videre til Filmskolen, men at værkstedet også er for dem, som bare gerne vil snuse til produktionsmiljøet: ”Alle er velkomne og her er mulighed for, at man kan prøve det, man nu har lyst til.

Interesserer man sig for manuskripter, så har vi noget - er man interesseret i at lave kulisser, arbejde med kamera, lys eller lyd, så finder vi nogle produktioner med det. Det er selvfølgelig ulønnet, men ved at melde sig til nogle produktioner kan man komme indenfor; man lærer nogen at kende, og man lærer miljøet at kende.”

Alt hvad der skal bruges til filmproduktion findes på værkstedet, eller bliver skaffet; kameraer, lydoptagere og alt øvrigt udstyr, fire redigeringslokaler og en lydredigering, en bil til transport, og derudover to film og tv-produktionselever og en lysmester, som kan hjælpe på produktionerne. Udstyret er HD, hvilket vil sige, at filmene vil kunne spilles i biografformat.

Der er også romantiske øjeblikke, når man er ude på optagelse. Her er et hold fra Filmværkstedet afsted.

TEMA | MILJØ

film er et kæmpe “ En projekt; der er

runnere, chauffører, elektrikere og skuespillere, og der skal skaffes locations og sponsorer og meget andet. På Filmværkstedet lærer man også processen fra A til Z

Formålet med Filmværkstedet Århus Filmværksted blev startet som forening i 1987 med det formål, at alle skulle have adgang til de nye medier, men efterhånden er målet mere og mere blevet talentudvikling, og derfor er der også en projektredaktion, som tager stilling til hvilke produktioner, der skal realiseres.

Hvis man har en idé til en kortfilm, man gerne vil have støtte til, så er der mulighed for at søge i de tre kategorier ’fiktion’, ’dokumentar’ og ’kunst’. Det kan både dreje sig om hjælp til fx lydredigering af et færdigt projekt, eller det kan være en såkaldt ’fuldstøtte’, hvor hele filmen bliver planlagt og færdiggjort på Filmværkstedet. ”En film er et kæmpe projekt; der er runnere, chauffører, elektrikere og skuespillere, og der skal skaffes locations og sponsorer og meget andet, og senere skal man finde de rigtige festivaler at sende filmen ud til. På Filmværkstedet lærer man også processen fra A til Z,” siger Jes Busk. ”Vi læner os op ad den måde, man gør det på i branchen. Det kan selvfølgelig ikke blive det samme som med et budget på mange millioner kroner, men alligevel foregår tingene meget parallelt, både i produktionen og når man skal søge midler – man skal have klargjort sin ide, man skal kunne svare for sig – og det lærer man også her,” fortæller han videre.

FAKTA Her foreslår Ellen Riis, at du melder dig til nyhedsbreve, for at følge med i hvad der sker i Århus: Øst for Paradis, (www.paradisbio.dk), som holder premierer og andre sjove arrangementer Århus Filmværksted, (www.aarhus-filmvaerksted.dk), for at holde øje med bl.a. feedback og Reeltime Filmbyen, (www.filmbyaarhus.dk), for at se hvornår der er premierer Århus Filmfestival, (www.aarhusfilmfestival.dk) Afia, (www.afiafilmfestival.dk) Filminstituttet, (www.dfi.dk), som nogle gange sender film på tur til Århus Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, (www.europeanfilmcollege.com), som holder spændende foredrag, der er åbne for alle Århus Studenternes Filmklub, (www. filmklub.au.dk), som er et godt sted at mødes og se film

Særlige muligheder for studerende På Filmværkstedet bliver der produceret alt fra socialrealisme til splatterfilm, men nogle ting har mere specifik interesse for studerende. Jes Busk nævner Danidas Verdensbilledlegat som et eksempel. Legatet uddeles hvert år til tyve studerende, som skal lave en kortfilm, der kan vise et land i den tredje verden fra en ny vinkel.

Mange af deltagerne kommer forbi Filmværkstedet. ”Det er tit fjerne destinationer, og der har vi nogle små løsninger, som kan hjælpe med at få det op på et højere niveau, og så kan de sidde hernede og klippe det sammen bagefter,” siger Jes Busk.

Andre studerende, fra for eksempel dramaturgi, bruger Filmværkstedet til opgaver i forbindelse med undervisningen. ”Vi vil gerne hjælpe, når det har en kreativ værdi, ud over bare at dokumentere noget,” siger Busk.

Derudover er der ofte folk fra især dramaturgi og medievidenskab i praktik på Filmværkstedet, og efter afslutningen af studiet er der også flere, der kommer forbi i en arbejdsprøvning, for at kombinere generelle arbejdserfaringer med en interesse for film.

For dem der vil se resultaterne For dem, der vil se, hvad der bliver produceret i Århus, er der mange muligheder.

På Filmværkstedet bliver der holdt ’feedback’ den første mandag i hver måned. ”De film, der lige er blevet færdige, bliver vist med en opponent på. Det er et offentligt arrangement, og filmskaberne er der selvfølgelig også.

Det kan være meget givende at se en ny film og diskutere, hvordan den kunne have været anderledes og bedre, eller hvorfor den blev så god,” siger Busk. ”Derudover bliver der også holdt nogle specielle arrangementer i Øst for Paradis, som hedder Reeltime.

Der kan være en person med en karriere på vej, som viser sine film, eller der er temaaften, for eksempel for århusianske reklamefilm. Det er vældig givende at se, hvad der rører sig,” fortsætter han.

Disse to arrangementer er også nogen af dem Ellen Riis nævner som oplagte steder for folk med en interesse i at mødes over film.

Derudover er der selvfølgelig også kort- og dokumentarfilmsfestivalerne Århus Filmfestival og AFIA. De viser både internationale og danske film, og på Århus Filmfestival er der desuden en særlig ’Go Wæst’-kategori, som præmierer jyske film.

Ubrugte muligheder i Århus Men selvom der i Århus foregår mange ting, så er der mange andre muligheder, der ligger ubrugte hen. Ifølge Ellen Riis ville det være oplagt at arrangere både netværksmøder, efteruddannelse og kurser fra Filmskolen. Men et af problemerne er, efter hendes mening, at der mangler et samlende sted, hvor ideer og information kan blive udvekslet. ”Der er ikke for eksempel brancheøl den sidste fredag i måneden – det

FRIVILLIGE DONORER AF KNOGLEMARV SØGES Frivillige celledonorer i alderen 18-40 år, søges til forskningsprojekt i Medicinsk afd.

C, Århus Sygehus (Århus Amtssygehus), Tage Hansensgade 2.

I lokalbedøvelse udtages 10 ml knoglemarv fra hoftekammen. Indgrebet foretages på Århus Sygehus af en læge og varer ca.

15-20 min. Der vil efterfølgende være et lille sår, som skal være dækket af plaster nogle få timer. Efter indgrebet vil der være lokal ømhed svarende til et lille blåt mærke.

Indgrebet er blevet foretaget over 1000 gange på sygehuset uden komplikationer.

En prøve vil kunne doneres hver 3. måned.

Bente Langdahl overlæge, dr. med., Ph.D. Medicinsk Endokrinologisk afd.C Aarhus Sygehus

Honoraret for hver marvdonation er 500 kr., som er skattepligtig.

Henvendelse og yderligere oplysninger: Tlf. 89 49 77 42 (forskningslab., Århus Sygehus, Tage Hansensgade 2, Lotte Sørensen).

21

DELFINEN

TEMA | MILJØ

synes virkelig, “ Jeg det er værd at

kæmpe for, at vi gør noget herovre, også fordi jeg ved, hvor meget det sætter gang i, hvis man laver filmproduktion.

Det giver noget geografisk identitet: Vi i Århus laver film.

kunne vi sagtens bruge, og det burde vi sætte i gang. For vi har jo også provinsens udfordring; vi er ikke der, hvor pengebeslutningerne bliver taget. Men uden de store penge kunne man godt gøre noget for at sætte gang i noget sammenhold, udvikling og synlighed.”

Men der er simpelthen brug for flere penge. ”Der er jo ikke sket det, at den Vestdanske Filmpulje har fået 10-15 millioner mere om året, som ville gøre, at vi kunne trække nogle flere store produktioner hertil,” siger Riis, og fortæller videre: ”Planen med Filmby Århus var oprindeligt, at det skulle være så attraktivt, at dem der producerer i fx Hamburg kom herover i stedet for, sådan at man ville leje biler, spise mad, betale hotelværelser og hyre filmarbejdere herovre. Men hvis de ikke får det tilskud, der gør det attraktivt at komme herover, så tager de altså til Hamburg eller Trollhättan eller til Fyn, hvor man får tilskuddet. Her kan de måske få en million, men hvor meget ekstra koster det så ikke at få alle skuespillerne og hele holdet herover? Så der skal simpelthen være et større incitament, hvor man kan sige: Hvis du kommer med halvdelen selv, så læg-

ger vi den anden halvdel - det er jo sådan man gør på Fyn. Hvis du kigger på de sidste tre-fire års filmproduktion, så er der rigtig mange af de film, der har Fyn som location, fordi de har fået penge fra Film Fyn, og det er jo det vi håber på kommer til at ske.”

Film som en del af århusiansk identitet Men er kommunen ved at miste interessen i at profilere Århus som en filmby? ”Filmbyen ligger der jo, og de afsætter penge til det, men det er næsten uhyggeligt usynligt i forhold til de politiske udmeldinger, der er kommet på det sidste, og det synes jeg er mærkeligt,” siger Riis. ”Jeg synes, at synlighed er noget af det allervigtigste. Hvis det fungerer uden at nogen ved at det fungerer, så fungerer det jo kun for vores egen skyld,” fortsætter hun.

Når Riis henter folk med bestemte kompetencer fra København, forsøger hun altid at finde nogen, der oprindeligt kommer herfra området. ”Jeg har en stor nationalgeografisk identitet og et stort hjertebarn – jeg synes virkelig, det er værd at kæmpe for, at vi gør noget herovre, også fordi jeg ved, hvor meget det sætter gang i, hvis man laver filmproduktion. Det giver noget geografisk identitet: Vi i Århus laver film.”

På det punkt er Riis helt i tråd med H.P., som ser en af Filmværkstedets vigtigste opgaver netop som at overbevise om, at det er værd at investere i talentmassen i Århus og omegn.

Der er mange ideer til hvad, der kan tages fat på; Jes Busk ser det som en mulighed om nogle år, at udvide markedet for de kortfilm, der bliver produceret ved at streame dem, så man kan se dem på mobilen, mens man venter på bussen, og på det mere organisatoriske plan ser Ellen Riis en mulighed i at udnytte de netværk, som studerende i forvejen har bygget op: ”Det ville være nemt at tage op – studerende har gode muligheder for at kommunikere, for eksempel over First Class.”

FAKTA Hvis du vil søge om støtte til en kortfilm på Århus Filmværksted, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du finder på hjemmesiden www.aarhus-filmvaerksted.dk. Indkomne ansøgninger bliver vurderet hver måned.

Endnu et produktionstill fra Filmværkstedet.

22

DELFINEN

DET LØSE | LIT.

LITTERATUREN UDFOLDER SIG PÅ INTERNETTET BLOGKULTUREN ER OVER OS. I DANMARK HAR VI TAGET METODEN TIL OS, OG VI BLOGGER, SOM ALDRIG FØR. MED BLOGGENS INDTOG ER DER OPSTÅET EN MULIGHED FOR, AT SKØNLITTERÆRE FORFATTERE KAN KOMMUNIKERE MED DERES LÆSERE UNDER SKRIVEPROCESSEN. MEN ENDNU ER DER INGEN AF DE STORE FORFATTERE, DER UDNYTTER INTERNETTETS POTENTIALE, MENER LITTERATURFORSKER STEFAN KJERKEGAARD. ORD | MARTIN STERN NIELSEN

I 2006 udgav Peder Frederik Jensen romanen ‘Her står du’ på forlaget Samleren. Han oprettede også en hjemmeside, som skulle fungere som supplering til bogen: ”Jeg havde en idé,” beskriver forfatteren, ”om at hjemmesiden skulle være en markering i cyberspace af bogens idé.”

Peder Frederik Jensen, som er uddannet fra forfatterskolen i 2006, mener, at det er svært at sælge sig selv som forfatter, fordi markedet er umuligt at kontrollere. Han lukkede hjemmesiden, da han ikke følte, han havde ressourcerne til at gennemføre sin idé: ”Hvis en forfatter skal gøre andet end bare at skrive bøger, så skal han være ekstremt dygtig til det. Jeg synes ikke min hjemmeside tilføjede noget til bogen, og derfor var den ikke særlig relevant.”

Internettet skaber grobund for samspil mellem forfatter og læser For et spirende forfattertalent ligger der store og anderledes muligheder på Internettet. Det mener Stefan Kjerkegaard, forsker ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i nyere dansk litteratur.

Han påpeger, at en forfatter har muligheden for at henvende sig til sine læsere via blogs for at modtage forslag og kritik på ufærdige værker.

Internettets store potentiale kunne dog udnyttes bedre, i hvert fald blandt de store forfattere i Danmark, mener Kjerkegaard. ”Nogle forfattere skal være mere åbne for at lægge tingene frem for læseren og sige: Lad mig se, hvad I har at komme med.”

Han efterlyser samtidig, at forfattere, der skriver til Internettet, tager mediet alvorligt: ”For mig at se er der alt for mange blogs, hvor forfatterne publicerer noget ufarligt, som minder om notater til en poesidagbog. Det er begrænset, hvor interessant det er for andre at læse og deltage i.”

Litteraturblogs giver et hurtigt udblik til de interessante forfattere Den britisk-amerikanske forfatter Andrew Keen mener, at den blogkultur, der har vundet kraftigt frem de seneste år, er farlig for samfundet.

I sin internet-kritiske bog The Cult of the Amateur advarer Keen om, at de få, gode blogs på

Internettet drukner i mængden af irrelevante blogs. Han mener, at almindelige mennesker har bedre ting at give sig til end at lede efter de få blogs, der er noget værd.

Når det kommer til blogs om litteratur, ser Stefan Kjerkegaard noget anderledes på det. ”Der er ikke så mange gode litteraturblogs i Danmark, så du kan hurtigt finde dem, der er”, konstaterer han og fortsætter: ”Det er ikke forfatternes egne blogs, der er omdrejningspunktet – det er de blogs, som samler mange informationer om forskellig litteratur på et sted.”

Her sigter Kjerkegaard mod blandt andet Tue Andersen Nexøs blog på Information og Martin Glaz Serups blog, der har fået tilnavnet ”den litterære banegård”. Der er endda mange forfattere, som besøger blogs som disse, og de kommenterer jævnligt på indlæggene. På denne måde kan læseren lære forfatterne at kende og følge med i, hvad der rører sig i den litterære verden.

Kjerkegaard forklarer: ”Når du først er derinde, er det hurtigt at finde rundt blandt forfatterne. Hvis du læser jævnligt på for eksempel Tue Andersen Nexøs blog, så får du også hurtigt et udblik til de interessante forfattere.”

Men Kjerkegaard har endnu ikke set en forfatter, som kan samle mange bloglæsere ved at bruge konkret litteratur på bloggen. Den, der kommer tættest på, mener forskeren, er Jens Jacob Toftegaard, der offentliggør dele af sin litteratur på sin blog.

LITTERATURBLOGS PÅ INTERNETTET www.kornkammer.blogspot.com - Martin Glaz Serups blog www.martinjm.blogspot.com - Martin Johannes Møllers blog www.luftskibet.information.dk/sandkassen - Tue Andersen Nexøs blog www.jensjacobtoftegaard.blogspot.com - Jens Jacob Toftegaards blog

Blogs sælger bøger Peder Frederik Jensen har haft sin egen blog på Internettet, men nu nøjes han med at orientere sig i andres blogs for at følge med i, hvad der sker på litteraturfronten.

Han droppede sin blog, da han ikke kunne se en relevans i forhold til det, han ellers lavede som forfatter.

Til gengæld har han oplevet at sælge flere bøger, fordi Her står du fik omtale på en litterær blog. Forfatteren selv beskriver det således: ”Min kollega Dennis Gade Kofod skrev et indlæg på sin blog om litteraturkritik og henviste til min bog, og der kunne vi se på forlaget, at de uger, hvor den diskussion kørte på hans blog, var der et mersalg. Jeg kunne ikke selv kontrollere det, der skete, og det tror jeg er typisk for sådan nogle bøgers skæbne.”

Derfor satser Peder Frederik Jensen også på at slå igennem i det, han kalder for et snævert miljø uden brug af egne blogs, og så håber han på, at tiden er med ham, så der kommer mere opmærksomhed, efterhånden som han får skrevet flere bøger. Som han siger: ”I sidste ende handler det også om at kunne skrive godt og om at ville noget med sin litteratur.”

23

DELFINEN

E G I L E D

N Å S N E P P O E S KR L E G Æ V E B DET ER KOLDT. BLÆSTEN OG NEDBØREN HJÆLPER IKKE PÅ DET. MEN MEST AF ALT BIDENDE KOLDT, FORDI JEG STÅR NØGEN SAMMEN MED 17 ANDRE EN JANUARNAT OG ER PÅ VEJ UD I DET SORTE HAV VED RISSKOV. ORD OG FOTO | PETER MEEDOM

- Nej, det er ikke en besynderlig drøm (desværre), men en del af den netop overståede vintertræning i Universitets Shotokan Karate.

Denne artikel er en personlig beretning om nogle af de facetter ved karate, som har hjulpet mig som studerende. Som studerende er man en åndes arbejder af den ene eller den anden art, så hvorfor bryde sig om det kropslige?

Nyere neurovidenskab har vist, at motion har en mærkbar positiv effekt på hjerneaktiviteten, men vi behøver vel ikke avanceret videnskab for at kunne regne ud, at kropslig aktivitet har en positiv indvirkning på hjernen?

Ingen kokosnødder, tak Det svære er at undgå en mytologisering eller at begå en form for orientalisme på den østlige kampsport. Så snart man nævner ordet karate, dukker der en blanding af Karate Kid, 70’er B-film, Van Damme og andet populærkultur op i folks hoveder. Karate handler hverken om at slå brædder eller for den sags skyld kokosnødder i stykker. Ligesom mange andre sportsgrene handler det om at styrke smidighed,

24

DELFINEN

kondition, muskelmasse, hurtighed etc. med den afgørende forskel, at man i karate fokuserer meget på sindet, det åndelige. Med rødder i zen ligger der en udtalt fordring om at ”applicere” karate i det daglige. Det vil ikke sige, at man skal løbe rundt på campus og lave karate-bevægelser. Nej, det handler om en bestemt mentalitet eller indstilling til livet, som vi vender tilbage til. Min vej begyndte efter det første år på universitetet, hvor jeg ikke havde været kropslig aktiv. Jeg kiggede i AUS’ (Aarhus Universitets Sport) katalog og så, at de udbød karate. Jeg havde ingen forudsætninger overhovedet, og den eneste sport, jeg havde dyrket bare lidt seriøst, var basketball. Det er nu halvandet år siden.

Adskillelse og helhed Den måske vigtigste adskillelse, som vi endnu tænker inden for, er sjæl/legeme eller bevidsthed/krop. Platonismen og kristendommen (+ lidt Descartes), en uskøn blanding efter min mening, har sandsynligvis været en afgørende grund til, at vi fastholder denne lidet holdbare dualitet. Karate derimod er baseret på et holistisk menneskesyn. Straks tænker du, kære

læser, ( for det gjorde jeg selv, når jeg hørte dette ord) new age vrøvl! Men ordet betyder ikke andet end, at man tilstræber at udvikle hele mennesket. Vi er tilbøjelige til at dele alting op, vaske tøj, skrive opgave, tage på arbejde, mødes med en ven, læse en tekst osv. Men denne forsøgte adskillelse har for mange den konsekvens, at man ofte befinder sig et andet sted rent tidsligt. Når man fx er til forelæsning eller på arbejde, befinder man sig ofte i et ”før” og ”efter” i forhold til det, man laver i nuet. Vi har alle en tendens til at lade vores sind styres af det, der lige er sket, men ofte i endnu højere grad af det, der senere skal ske. Fuldstændig mental tilstedeværelse er sjælden, men et vigtigt mål at stræbe efter for karate-udøveren. Specielt i disse stress-tider, hvor folk bliver decideret syge, er karate for mig og for andre en modgift. Jeg tror egentlig, at stress er betegnelsen for en form for mental forkrampelse, hvor alt det, man skal, overtager ens nu og dermed lammer en selv.

Perfektion og ufuldstændighed Som sådan er jeg ikke rigtig god til karate, men det er egentlig også en forkert formulering. For det første handler det ikke om at måle sig med andre, men om at måle sig med sig selv. For det andet: i karate er begynder-mentaliteten afgørende. Åbenhed, nysgerrighed og årvågenhed er kvaliteter, som man som nybegynder eller veteran begge må stræbe efter.

Jeg har ofte spekuleret på, hvordan de, der har gået til det 20-30 år, kan lave den samme bevægelse for måske hundredetusinde gang og stadig fastholde viljen til at udvikle den, dvs. sig selv? Men der er altid et mere. I karate har man forskellige bevægelser, som studerende beskæftiger vi os med viden. I denne søgen erkender man med jævne mellemrum den frygtindgydende størrelse, der hedder ”jo mere

HISTORIE | STUDENTEROPRØRET jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg ikke ved”. Vi kan aldrig få viden nok, ligesom vi aldrig kan blive færdige med en bevægelse. Denne indsigt kan føre til fortvivlelse, men i karate arbejder man med tanken kropsligt. Selvom en perfekt bevægelse er umulig, og en perfekt opgave eller eksamen er umulig, stræber man efter det perfekte udtryk.

GE

Osu Karate består af tre k’er: kihon, kumite og kata. Kihon er grundøvelser, kumite er kamp (i starten aftalt), og kata er formelle øvelser eller en serie af bevægelser, som man laver mod imaginære modstandere. De tre elementer er dog uadskillelige, da man selvsagt ikke kan blive god i kamp, hvis man ikke har lært teknikkerne ordentligt osv.

Der hersker en seriøs omgangstone under træningen. Nogle finder det latterligt altmodisch, at vi fx bukker, når vi går ind og ud af lokalet (dojoen). Og endnu mere arkaisk, at vi har en sensei, en lærer, som vi også bukker for; ”det er jo den rene sorte skole” bla bla.. Vi har fx et japansk udtryk som osu, som både fungerer som en hilsen og er udtryk for, at man har forstået, hvad der blev sagt og en tilkendegivelse af, at man vil yde sit bedste. For at begynde og afslutte træningen sætter alle sig ned på en række og lukker øjnene – en slags kort meditation. Disse elementer, som kan være lidt uvante, tjener efter min mening to formål. For det første: efter en kort tilvænning ved udøverne, hvordan de skal gebærde sig og behøver derfor ikke længere at tænke over det. For det andet: de rituelle elementer bibringer en seriøs stemning, som er befordrende for koncentrationen. Det er netop en af øvelserne: at kunne være hundrede procent mentalt til stede under hele træningen. Det gik hurtigt op for mig, hvor meget fortiden og fremtiden dominerer mine tanker (jeg havde måske lige været til forelæsning, eller jeg var i gang med en opgave eller en artikel, eller jeg var måske følelsesmæssigt påvirket af noget, men jeg skulle også huske at købe ind, og hvad sker der i weekenden? Osv.). I karate forsøger man at blokere disse strøtanker, bekymringer og fremtidige begivenheder for at finde ind til en sindsro, der muliggør koncentration.

Processen og vejen Karate handler om at blive stærkere både psykisk og fysisk. Den omtalte vintertræning er et eksempel på dette. Selvfølgelig bliver man fysisk stærkere, men i forhold til sindet har jeg bemærket, at elementer, der tidligere var irritationsmomenter og distraktioner for mig, nu er forduftet.

Med lån fra vores kulturarv kan man sige, at en vis stoisk ro efterstræbes, dvs. at øve sig i ikke at lade sig påvirke af fx regnvejr eller at ens cykel er punkteret osv.

Specielt i forbindelse med opgaveskrivning har karate været frugtbar.

De få gange man virkelig skal præstere på humaniora, drejer det sig ofte om processer af længere varighed, som stiller krav til disciplin og viljestyrke, men i høj grad også en vis ro. En særlig neurotisk tilstand synes at ramme mange (inkl. til tider mig selv) i løbet af denne proces. Alle kender vel fornemmelsen af at have ophobet en masse viden gennem læsning og løse notater, men at skulle få det ned på papir og fastholde den røde tråd, virker flere gange uoverkommeligt. I disse tilfælde har træningen flere gange hjulpet til, at tingene faldt på plads, uden at jeg tænkte over det. Præcis hvordan ved jeg ikke. Mange af disse effekter kan selvfølgelig også opnås ved at dyrke andre sportsgrene, ingen tvivl om det. Karate er hverken en mirakelkur eller et weekendkursus, men et projekt for livet ligesom ens søgen efter viden.

Måske er det på tide at ophæve den forkrampede adskillelse mellem krop og sind.

Til den læser, som har oplevet nogle af de omtalte mentale tilstande, er karate måske noget for dig. Men igen, hvad ved jeg, jeg er blot lige begyndt.

“ Karate handler hverken

om at slå brædder eller for den sags skyld kokosnødder i stykker.

FAKTA Det næste semester i Universitets Shotokan Karate begynder d. 3. februar.

I samme måned kan du benytte dig af gratis prøvetræninger (dog uden nøgen vinterbadning!). Læs mere på www.wskf. dk

25

DELFINEN

HISTORIE | BOMBER

Bomber over Aarhus Universitet OFTE FORBINDER MAN KOLLEGIELIVET MED FREDELIGE STUDERENDE, HVIS STØRSTE UDFORDRINGER ER AT FÅ SKREVET SINE OPGAVER TIL TIDEN OG FÅ SU’EN TIL AT RÆKKE MÅNEDEN UD. MEN FOR 65 ÅR SIDEN GENLØD ÅRHUS AF BOMBEBRAG, DA ROYAL AIR FORCE BOMBEDE KOLLEGIERNE I UNIVERSITETSPARKEN, SOM UNDER KRIGEN VAR OMDANNET TIL GESTAPOS JYSKE HOVEDKVARTER. ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN FOTO | UNIVERSITETSHISTORISK UDVALG

Tirsdag den 31. oktober 1944 begyndte som de fleste andre dage under besættelsen på Aarhus Universitet. I universitetsbygningen var der ikke mange til stede, da man længe havde frygtet studenterrazziaer, hvilket fik mange studerende til at blive væk fra undervisningen.

Men der var dog nogle studerende til undervisning i den gamle hovedbygning, der i dag huser Jura, og på sit kontor sad professor Ad. Stender-Petersen fordybet i en afhandling, da han pludselig blev forstyrret af motorstøj. I en senere beretning fortæller han om dagen: ”Tæt over kollegium 1 og 2 så jeg flere flyvemaskiner dukke op i lav flugt og rasende fart … Først da maskinerne var fløjet tværs over hele universitetsarealet og var forsvundet, hørte jeg nogle øredøvende brag ovre fra kollegierne og så en vældig eksplosion.

Nedslagene føltes som enorme knald, der fik hele jorden til at ryste.”

Gestapo boede på kollegium Royal Air Forces angreb på de fem kollegier i Universitetsparken i 1944 er nok den mest berømte fortælling i Aarhus Universitets 80 årige historie. Det hele begyndte i efteråret 1943, da det hemmelige tyske politi, Gestapo, pga. den voksende uro i landet, kom til Danmark. Gestapos leder i Jylland Eugen Schwitzgebel – med den imponerende rang af Obersturmbannführer – insisterede på, at hans hovedkvarter skulle ligge i de fem nye kollegier ved Langelandsgade. Modvilligt fik byrådet hurtigt genhuset de 250 studerende fra kollegierne rundt omkring i byen hos private. Imens indrettede Gestapo kontorer og afhøringslokaler i kollegierne 4 og 5, mens de tre øvrige kollegier blev anvendt til beboelse.

26

DELFINEN

Modstandsbevægelsen presset I løbet af 1944 fremstod Gestapo som en alvorlig trussel mod den danske modstandsbevægelse, og i Jylland blev flere modstandsgrupper optrevlet og medlemmerne arresteret. I sommeren 1944 blev Ruth Phillipsen, der fungerede som kurer for modstandsbevægelsen, pågrebet. Arrestationen var katastrofal og kunne i værste fald smadre modstandsarbejdet i Jylland.

Den jyske modstandsbevægelse overvejede nu et regulært partisanangreb på kollegierne for at befri fangerne og destruere Gestapos arkiver.

Men bygningerne var for stærkt befæstet, og desuden lå der tyske tropper på de to nærliggende kaserner i Høegh-Guldbergs Gade og Langelandsgade.

Hjælpen måtte derfor komme udefra og ovenfra.

Hjælp fra oven Modstandsbevægelsen anmodede derfor briterne om hjælp.

Modstandslederen Bennike skrev den 15. oktober 1944 i et telegram til ledelsen i London: ”Jeg beder indtrængende om at kollegium 4 og 5 gentager 4 og 5 må blive ødelagt ved luftangreb…

Haster gentager haster”. I London begyndte Royal Air

Force forberedelserne til det, som senere er beskrevet som et af de mest præcise luftangreb under Anden Verdenskrig.

24 hurtige jagerbombefly af typen Mosquito skulle udføre angrebet, som blev sat i værk den 31. oktober 1944. Tidligt om formiddagen forlod bombeflyene den engelske kyst og fløj en stor del af turen over Nordsøen i 10-15 m. højde for at undgå den tyske radar. Da de passerede den jyske kystlinje, fortsatte de i høj fart på vej mod Skanderborg Sø, der var næste pejlemærke på ruten mod Århus.

Angrebet De 24 bombefly angreb i fire bølger af seks,

Royal Air Force-luftangrebet 31. oktober 1944 på kollegierne set fra en af Mosquito bombeflyene. Bag kollegierne ses Langelandsgades Kaserne som under besættelsen husede tyske soldater. (Foto Royal Air Force)

HISTORIE | BOMBER Til Venstre: Under luftangrebet mod Gestapos jyske hovedkvarter i kollegierne ramtes også andre af Aarhus Universitets bygninger. Her ses den nye hovedbygning med Aulaen bagved, som blev ramt af vildtfarne bomber, hvilket medførte at 10 håndværkere blev dræbt. (Foto Royal Air Force)

Nedenfor: Kollegierne 4 og 5 der husede Gestapos kontorer og arkiver blev jævnet med jorden. Her ses de udbombede bygninger fra Langelandsgade. (Foto Universitetshistorisk Udvalg)

og den første bølge ankom til Århus kl. 11.40. Dette tidspunkt var ikke tilfældigt, for netop da ville der være størst chance for, at eventuelle danske fanger i kollegierne var på vej tilbage til deres celler i Vester Allé for at få frokost. Samtidig vidste man, at Gestapofolkene var meget punktlige og aldrig gik til frokost før kl. 12.

Tilbage i England havde besætningerne på bombeflyene igen og igen trænet indflyvningen til Gestapo-hovedkvarteret på Aarhus Universitet.

Derfor navigerede piloterne uden problemer, og med få minutters mellemrum kunne de fire bølger uhindret kaste deres bombelast direkte mod kollegierne 4 og 5. Der gik under et kvarter fra de første bomber faldt til den sidste sprang. Efter den sidste angrebsbølge var de 24 Mosquitos allerede hurtigt på vej tilbage med kurs mod England.

Resultaterne Angrebet blev senere kaldt et af de allieredes mest præcise luftangreb under Anden Verdenskrig. Bombeflyverne fløj i 10-15 meters højde med 650 km/t, hvilket betød, at trykkede piloterne bare et sekund for sent på aftrækkeren landede bomberne 180 m forbi målet. Det var farlige odds, når man bombede i et byområde med villakvarterer og hele tre hospitaler inden for få hundrede meter fra målet.

Resultatet blev da også en stor succes for Royal Air Force og modstandsbevægelsen, i og med Gestapos hovedkvarter blev totalt ødelagt og mindst 70 tyske politikfolk og danskere i tysk tjeneste blev dræbt. Desuden blev stort set alle Gestapos arkiver ødelagte, hvilket var af stor betydning for modstandsbevægelsen. Dog hører det med til billedet, at flere civile danskere også blev ofre for angrebet. En kvinde blev dræbt, da to vildfarne bomber landede i et villakvarter ved Paludan Müllers vej, og 10 håndværkere, som var i gang med at færdiggøre den nye hovedbygning ved Aulaen, blev dræbt, da dele af hovedbygningen faldt sammen over dem.

I Universitetsparken herskede der efterfølgende kaos. Murbrokker og andet materielt var spredt ud over parken, og et øjenvidne fortalte, at tyske soldater var fuldt optaget af at samle ligdele ned fra træerne i kolonihaverne, der på daværende tidspunkt lå i den nedre del af parken.

Blandt de mere kuriøse fund var nogle dørskilte, deriblandt fandt man luftbeskyttelsesofficerens. Så kan man jo spørge sig selv, om han havde fået lov til at beholde sin stilling, hvis han havde overlevet angrebet.

Den gamle hovedbygning, der i dag huser Jura, fik sprængt alle sine vinduer ud under luftangrebet. De studerende og undervisere, der opholdt sig i bygningen under angrebet, slap alle med livet i behold. (Foto Universitetshistorisk Udvalg)

27

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER ■ KUNST

AARHUS KUNSTMUSEUM ANNO 1859 ARoS, indtil 15. marts I januar var det faktisk 150 år siden det første offentlige kunstmuseum udenfor hovedstaden åbnede her i byen, under navnet Aarhus Kunstmuseum. Siden dengang er meget vand løbet gennem åen (som jo undervejs både har været gemt væk og er blevet gravet frem igen), og museet kendes i dag under det mere internationalt klingende navn ARoS. Årets første udstilling her i 2009 åbnede således i netop de dage, der 150 år forinden havde dannet rammerne om den første udstil ling på det dengang helt nye museum, som havde til huse på det gamle Rådhus’ loftsrum.

Den nuværende udstilling indeholder derfor bl.a. en rekonstruktion af den aller første udstilling. Museet har i mellemtiden skiftet lokalitet flere gange, men i midten af galleriet er forsøgt genskabt det loftsrum, der i sin tid indeholdt en række af datidens fremmeste guldaldermalere.

Selve værkerne er der ikke grund til at gå dybere ind i, et par af malerierne har været en del af museets samling hele vejen igennem, mens resten er hentet frem fra Statens Mu seum for Kunsts støvede magasiner. Motiverne vil som sådan nok være velkendte for de fleste, og denne udstilling skal da også mere ses som en kuriøs genskabelse af datidens forhold for kunsten i en større jysk by.

Dermed er udstillingen en fin indledning til museets jubilæumsår, men nok mere som en art historiefortælling end egentlig kunstnerisk oplevelse.

Det kan bestemt være interessant at skue tilbage på denne vis, om end det virker en smule paradoksalt, at der ikke samtidig hermed er forsøgt skabt en forbindelse til nutidens kunstmuseum; hvilken kontinuitet er der trods alt at spore, og hvad er der sket i mellemtiden?

Dermed bliver fortællingen om fortiden til et mål i sig selv. En anelse perspektiv og refleksion om dengang og nu havde næppe skadet.

Det er da fornøjeligt nok at opleve kontrasterne fra dengang og til i dag, ligesom billederne er et vidnesbyrd om en svunden tidsalder, men en øget kontekstualisering i form af nogle overvejelser om forbindelserne mellem nutidens indkøbssilo og datidens loftsrum, ville have været en fin ekstra ingrediens, når man nu alligevel har kastet sig ud i historiefortællingen.

Marc Grønlund

■ BØGER

FORNUFTENS PERVERSION Mikkel Thorup Aarhus Universitetsforlag Vi elsker at tale om oplysningens ideer: vort demokratis glorværdige grundlag. De er gode på den diskursive kampplads, hvor vi især i disse tider føler det nødvendigt at holde fanen højt. Oplysningen kritiseres ofte for at være kold, beregnende og abstrakt, men hvor stammer disse argumenter fra?

Den produktive idehistoriker Mikkel Thorup redegør i Fornuftens perversion for modoplysningens oplysningskritik personificeret af Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés. Bogen er delt i to: første halvdel omhandler disse herrer; anden halvdel består af oversættelser af en række centrale tekster.

Thorups tilgang til stoffet er inspireret af Quentin Skinner, Reinhart Koselleck og Jonathan Israel, dvs. indgangsvinklen er først og fremmest idehistorien som en kamp om begrebsdefinitioner. En af de vigtigste revisioner, som Thorup foretager, er, at oplysning og modoplysning opstår samtidigt, og at modoplysningen ikke først træder frem i kølvandet på den franske revolution. Modoplysningen anskuer kort sagt oplysningen som unaturlig, idet oplysningen er et oprør mod Gud, og tanken om folkesuverænitet er en form for ateisme. For

28

DELFINEN

Fremstillingen stiller sig overfor synspunktet, at oplysningen er vokset ud af kristendommen (ja, jeg tænker på dig Kai Sørlander). Det er i hvert fald ikke tilfældet for Burke, Cortés og de Maistre, som alle var stærke fortalere for religion.

I dag er dekadence-tesen i høj grad blevet arvtageren til Guds straf. Den går ud på, at oplysningen har en masse negative bivirkninger: skilsmisser, homoseksualitet, porno, totalitarisme, kulturradikalisme, you name it...

Folk på alle fløje: ateister, religiøse, nationalkonservative og selvfede oplysningsfolk bør gøre sig selv den tjeneste at læse Fornuftens perversion for at få indblik i disse argumenters ophav og dermed blive bedre rustet til diskussionens slagmark.

Peter Meedom

■ TEATER

TOM WAITS TEATERKONCERT Aarhus Teater, indtil 28. februar Tim Burton var min ledsagers første association efter forestillingen. Dystert og makabert, som Jack Skellington fra Nightmare Before Christmas. Og hun har fat i noget, for kombinationen af blege fortabte eksistenser, der bevæger sig rundt i det dystre univers, som Tom Waits’ sange skaber, gør en ilde til mode.

Men det er så veludført, at man ikke kan lade være med at nyde det, også selvom man ikke er masochistisk anlagt.

I en ramme bestående af utallige (efterladte?) sko og dusinvis små røde klaverer blotlægger ensomme, bidske og forførende mennesker deres liv på både hjertegribende og afskyvækkende vis. Disse skæbner stikker hovederne ud fra røgfyldte bodegaer, skumle gyder og lystens huler. Vi ser både pigen, der går på omgang til enhver mand, der byder sig til i sin jagt på kærlighed; den unge mand, der vandrer fortabt i de tågede gader og pianisten, der er overbevist om, at det er klaveret, der har drukket for meget…

Man kunne frygte, at der på et tidspunkt ville gå tomgang i Tom Waits evigt melankolske og deprimerede univers, men opfindsomheden er stor inden for det på overfladen snævre stemningsregister. Der er mange små, finurlige og overraskende virkemidler på spil.

Forestillingen er skuespillerskolens afgangsforestilling, og den musikalitet, som dette års

Christen Dalsgaard: En afsked (1860)

Burke, de Maistre og Cortés handler det om at vise, hvordan oprøret mod den naturlige orden fører til perversioner af forskellig art hos menneske og samfund. Udenfor eller midt imellem oplysning og modoplysning står Rousseau. Hos Thorup er han da også en figur, som overskrider denne skelnen. Diskussionen af Rousseau er spændende, og han fungerer vellykket som illustration af kampen om ideer og begreber, da både revolutionære og antirevolutionære tog ham til indtægt.

Foto fra forestillingen: Daniel Livbjerg Bevensee

afgangselever udviser, lover godt for Aarhus Teaters fremtidige teaterkoncerter, såfremt den nye generation bliver hyret efter endt uddannelse. De syv skuespiller flekser rundt mellem sang, skuespil og musikalsk akkompagnement til hinandens respektive solonumre. Der er på mange måder tale om en endnu mere helstøbt forestillingsoplevelse end elevernes præsentationsforestilling i efteråret, Loveplay.

Til forskel fra tidligere oplevelser med teaterkoncerter har denne forestilling givet lyst til at gå på opdagelse i kunstnerens musik. En klar indikator på, at selv hvis man ikke kender Waits’ musik på forhånd, så bringer skuespillernes fortolkninger et fascinerende univers til skue for alle, der har lyst til at smugkigge på livets skyggesider.

Esben Rahr Gotfredsen

KULTUR | ANMELDELSER ■ BØGER

TECHNOCRIME Stéphane Leman-Langlois Willan Publishing Det teknologiske fix er af voksende popularitet. Som moderne kaffe-øl-bællende studerende er det på det nærmeste blevet umuligt at overleve uden massive mængder high-tech. I stedet for at komme ud og fyre den af kan man sidde og følge med i glemte folkeskolekammeraters liv på Facebook, og hvis nettet gik ned, var man hensat til at sjoske ned og hente sin take-away i stedet for gå på JustEat.dk.

Ude i virkelighedens verden har sammensmeltningen af det sociale og teknologien, også haft en stor indflydelse på, hvordan kriminalitet har uviklet sig.

■ FILM

WALTZ WITH BASHIR Waltz with Bashir kan ses i Øst for Paradis fra d. 20. februar (se kulturkalender for mere info) Den israelske film ”Waltz with Bashir” er på den yderste kant af dokumentargenren.

Instruktøren Ari Folman har nemlig brugt animation til at skildre sine og andres minder som soldater under konflikten i Libanon i 1982 mellem landets kristne mindretal allieret med Israel på den ene side og muslimer på den anden. Resultatet er en dybt foruroligende og samtidig smuk poetisk film om krig og umenneskeligheder, hvor mareridt og minder fra krigens blodige absurditeter smelter sammen.

Folman selv har fortrængt det meste af, hvad der skete. Han har kun et sært minde, hvor han om natten stiger op fra havet på en ikke-eksisterende kyst i Beirut, hvorefter han nøgen går ind i byen lyst op ad nødblus, hvor muslimer panisk løber rundt på gaderne.

Igennem interviews med krigskammerater forsøger han at samle puslespillet.

Vi hører forfærdelige historier fra de israelske soldater om børn med panserværnsraketter, som de skød ned med maskingeværer.

Om at blive efterladt alene på en strand med kuglene flyvende om ørerne på en.

Det hele er animeret i enkle persontegninger med mere fotorealistiske (men kluntet programmerede) 3D-baggrunde. Folman gør god brug af musikken fra perioden til at

”Waltz with Bashir” krydser dokumentar- og animationsgenrerne

tegne et billede af krigens uvirkelighed: Dyster electronica blandet med lettere popmusik, der skaber en distance til den brutale virkelighed i filmen. For eksempel i nogle surrealistiske drømmesekvenser eller sortkomiske scener med strandfest omgivet af ultravold, hvor lette 80’er beats akkompagnerer eksploderende biler og iturevne lemmer.

Folman og soldaterne beskriver igen og igen deres oplevelser som uvirkelige. Som hallucinationer. Som om de havde filtre fra rædslerne. Som om alting blot var en syret tegnefilm.

“Waltz with Bashir” er en stærk filmisk dokumentation af, at det menneskelige sind ikke er bygget til noget så forfærdeligt som krig og massemord. Mennesket er ikke bygget til det umenneskelige.

Magnus Riis

■ BØGER “Technocrime” sætter fokus på denne proces og beskriver, hvordan simpel hacker-kriminalitet er blevet afløst af mere udspekulerede former for kriminalitet og forsøg på bekæmpelse af denne. For eksempel blev der i timerne op til Ruslands nylige invasion af Georgien indledt et hidsigt angreb på georgiske hjemmesider, hvilket medførte, at den elektroniske infrastruktur og al elektronisk kommunikation blev umuliggjort og Ruslands sag lettet væsentligt.

Denne form for Cyberwar beskrives indgående i bogen og understreger, hvor afhængig man er blevet af det kære net. At alle danskeres bankdata, og personlige data som straffeattester og skatteforhold også findes på nettet, gør også kun den åbenbart livlige handel med identiteter, som bl.a. beskrives i bogen, endnu mere vedkommende. Samtidig med, at der er blevet åbnet op for en verden af ny kriminalitet, er der dog også åbnet op for nye former for social kontrol. En analyse af det efterhånden noget outdatede Second-life, sætter fokus på, hvordan man kontrollerer uønsket adfærd i interaktive fællesskaber som SL. Åbenbart er standarderne meget tæt på den rigtige verden, med den lille forskel, at den politiske korrekthed har fået en ekstra tand. Præcis som vi har set ved Facebooks censur af badeferie-billeder og andre utilbørligheder.

Analyserne af disse tendenser fungerer godt og er overraskende underholdende. Der er nok ingen chancer for, at vi bliver mindre afhængige af elektroniske hjælpemidler fremover, og analyserne af den voksende cyber-kriminalitet er bestemt værd at læse for enhver computerafhængig studerende.

Jonas Lysgaard

STORMEN I 99 Kristian Bang Foss Gyldendal Vi befinder os i tøjproducenten InWears lager på Amager. Som det lyder, sådan er det: Et trøstesløst sted, der beskæftiger en række brogede og temmelig sølle eksistenser, der pjækker så ofte, de kan komme til det og keder sig halvt ihjel. Moderne ledelsesideer om medarbejderen som virksomhedens vigtigste ressource, livslang læring, teamspirit og den menneskelige faktor møder på InWear et endegyldigt dementi. Her hader alle hinanden for et godt ord, her er ingen solidariet what so ever. Kun rod, bitterhed, kværulanteri, inkompentance og almindelig menneskelig dårskab. Trist set up? Ja, for fanden! Godt fortalt og overbevisende? Også i den grad!

Nå, men lageret befolkes som sagt af en række eksistenser. Hold fast: En bundliderlig kok, der ikke kan holde tankerne fra den kvindelige fillipinske køkkenassistents røvhul; en steroidebesat engelsk bøf af en rockertype, der er i bundløs gæld; en fækalist, der smørger personaletoilettet til med afføring; en ullykkelig mellemleder i rullestol, der må acceptere konens åbenlyse sexuelle affærer blot for at beholde hende lidt endnu og en finsk kontormus, der æder honningmadder dagen lang.

Blandt disse (og flere til!) møder vi Anton, der sidder fast i sabbatårene efter gymnasiet og hader sig selv for sin manglende selvdisciplin.

Romanens heltinde er Nanna. Hun er ny på InWear og gik i folkeskoleklasse med Anton.

En smule kvabset er hun, men ikke så tyk

som i folkeskolen, hvor hun blev mobbet. Hun er deprimeret og lider af en kæmpe mangel på selvværd. De to bliver kærester, men Anton vil ikke rigtig vide af det og er hende utro med sin bedste vens lillesøster kort efter, at han har stukket sig på en (måske HIV-befængt) kanyle, der sad fast i sædet i bus 5a mod Husum (!).

Romanen følger de to unge mennesker og i mindre grad de andre fra lageret fra foråret hen imod bogens klimaks, der falder sammen med den legendariske storm i december 1999.

På denne skæbnesvangre aften styrter og ramler alt sammen i en måske lidt for orkestreret eskalering, hvor læseren følger samtlige romanens figurer simultant i deres skiftevis voldelige, triste, forhåbningsløse, fatale og ulyksalige gøremål hin aften. ”Stormen i 99” er noget så sjældent som en besk, humoristisk, detajlerig og yderst velfortalt socialrealistisk kollektiv-arbejdspladsroman. Sjældent er læsere trængt så langt ind i dette miljø og disse typer, som de fleste nok kender til, stilfærdigt ænser eller måske har oplevet på forskellige Mcjobs i årene efter gymnasiet, men i dag helst ikke vil vide af.

Stefan M. Rasmussen

29

DELFINEN

RETRO | MARIO

ORD | MATHIAS BONDE KORSGAARD

en lille buttede blikkenslager med den røde kasket og den kiksede moustache, der lystrer navnet Mario, er en af computerspilverdens mest klassiske karakterer.

Med mere end 200 (!) spil på bagen, er der ikke den disciplin, han ikke har kastet sig ud i: fra racerkørsel (Super Mario Kart, 1992), over kampsport (Super Smash Bros., 1999) til tennis (Mario Tennis, 2000) for blot at nævne nogle få. Mario har dog sin oprindelse i en anden klassisk spilserie, Donkey Kong-serien. Han så dagens lys for første gang i arcade-spillet Donkey Kong fra 1981 (dog under navnet Jumpman), hvori hans mål var at redde en kvinde fra en gigantisk abe. Siden da er Mario blevet Nintendos ubestridte galionsfigur, og han debuterede i sit eget spil Mario Bros. i 1983 (1986 her i Europa). Denne artikel handler imidlertid om den tredje installation i Mario Bros.-serien, nemlig Super Mario Bros. 3 fra 1991 – og hvorfor så det? Hvorfor ikke gå helt tilbage til rødderne? Ét ord: nostalgi. Enhver, der voksede op i 90’erne, som ejer af den grå 8-bit-spilkonsol NES (Nintendo Entertainment System) vil utvivlsomt huske Super Mario Bros.

3 som et af konsollens absolut bedst spil (hvis ikke det bedste). Spillet fortjener ifølge denne skribent en central plads i computerspillenes kanon: Super Mario Bros. 3 var i den grad genredefinerende for platformspillet og enormt nyskabende i sin struktur, især når det kommer til spillerens interaktionsmuligheder.

I spillet havde man som spiller en større mængde af valgmuligheder end hidtil set: spillet introducerede nemlig en række nytænkende elementer, der sikrede at spillet kunne 30

DELFINEN

gennemføres på en række forskellige måder.

Selvom spillet, som de øvrige af datidens spil, skred frem fra A til Å, var der dog den nyskabelse, at man selv bestemte, hvordan man ville komme fra A til Å: om vejen gik AB-C-D osv. eller om man ville springe enkelte baner eller verdener over.

Den måde, som spillet skabte denne valgfrihed på, var gennem en relativt simpel forgreningsstruktur (eller med et andet ord, en hypertekststruktur): spillet består af otte forskellige overordnede verdener, som hver især består af seks til ti baner. Hver af disse overordnede verdener havde som noget nyt et kortlignende skærmbillede. hvor Mario har mulighed for at navigere imellem verdenens forskellige baner (se Fig.1). Allerede her melder valgfriheden sig: i de enkelte verdener er det pga. spilstrukturen indimellem muligt selv at vælge, hvilken rækkefølge man vil gennemføre banerne i, og indimellem også om man overhovedet vil gennemføre de enkelte baner (se igen Fig.1: Mario kan her vælge enten at gennemføre bane 3, bane 4 eller en borglignende bane – og han behøver hverken at gennemføre bane 3 eller bane 4 for at nå frem til denne pågældende verdens sidste bane: slottet).

Den allerstørste grad af valgfrihed opnår man dog i forbindelse med ens rejse igennem de otte forskellige verdener. Man kan vælge slavisk at gennemføre spillet fra verden 1 til verden 8, men ved hjælp af nogle magiske tryllefløjter, som kan opnås ved at finde nogle af spillets hemmeligheder, kan man transportere sig til en afsidesliggende ”Warp

Zone” (se Fig.2), hvor man kan springe en række verdener over. Som spiller har man altså mulighed for relativt frit at vælge hvilke verdener, man vil udforske fra gennemspilning til gennemspilning. Synes man, at verden 2 er kedelig, kan man frit springe den over og gå direkte til verden 5. Er man blot interesseret i at gennemføre spillet så hurtigt som muligt, kan man gøre det på elleve minutter, hvis man er dygtig nok (jeg er ikke, men en japaner har lagt en video ud på Youtube, hvor han gør netop dette). Alt i alt er spillerens frie vandring mellem de enkelte baner og verdener med til at sikre en mulig anti-lineær gennemspilning af spillet, hvilket må siges at være ekstremt nyskabende for et spil fra 1991. At hævde, at Super Mario Bros. 3 er selve udgangspunktet for den valgfrihed og meget frie interaktion computerspilleren har i spilverdenens digitale omgivelser i nutidige spil som GTA og World of Warcraft, er muligvis nok at gå et skridt for langt.

Men at sige, at Super Mario Bros. 3 var et stort skridt i denne retning, er dog næppe for meget sagt.

Om spillets koncept er der kun at sige, at det er så gennemgribende absurd, at kun japanske spiludviklere kan mene, at det giver mening: en småfed italiensk blikkenslager skal opspore en kidnappet prinsesse og i sit forsøg på at finde hende, rejser han igennem otte forskellige verdener (hhv. en græsverden, en sandverden, en vandverden, en gigantverden, en luftverden, en isverden, en plante-/rørsystemsverden og endelig en mørk verden). Undervejs bekæmper han en række fantasivæsner og forøger sin styrke ved at spise svampe (!?). Til sidst skal

KULTUR | KALENDER han bekæmpe Bowser (også kaldet King Koopa), som er et væsen, der bedst kan beskrives som halvt skildpadde, halvt drage (se Fig.3).

Selvom spillet således på historiesiden måske ikke står vanvittigt stærkt, er der til gengæld mange andre grunde til, at Super Mario Bros. 3 er en klassiker. Som sagt er valgfriheden og den frie interaktion blandt spillets væsentligste styrker, men det er ikke spillets eneste nyskabende kvaliteter. Først og fremmest fortjener musikken stor applaus: selvom de enkelte sange i længden kan være enormt enerverende, er soundtracket fyldt med klassiske melodier, som du sikkert kan udenad, uden at du nødvendigvis er klar over det (mange af sangene fra diverse Mario-spil findes ligefrem i elektroniske remix, reggae-versioner o.l.).

Videre er et af spillets innovative elementer, at Mario ved at tage forskellige ”power-ups” kan optræde i forskellige udgaver: fra den lille almindelige Mario; til den større SuperMario; til Ildblomst-Mario, der kan skyde med små ildkugler; til Vaskebjørns-Mario, der kan flyve; til Frø-Mario, der kan svømme m.fl. Spillets tekstlige permutationer gælder altså ikke kun dets struktur men også dets hovedperson, som ligeledes er evigt foranderlig.

Endelig er banedesignet gennemgående godt, og variationen er stor både hvad angår sværhedsgrad, banetyper og måder at gennemføre banerne på: selv internt i banerne kan man vælge forskellige veje, hvorfor spillets muligheder er nærmest uendelige, og hvorfor spillet er af en nærmest uopslidelig kvalitet. Så selvom der siden Super Mario Bros. 3 er kommet et hav af glimrende computerspil (hvilket jeg ikke ville vide: jeg spiller kun Super Mario Bros. 3), står dette spil for mig (og sikkert også for dig) stadig som noget helt særligt.

■

KULTURKALENDER WORKING CLASS HERO Indtil 15. februar, Galleri Image, Vestergade 29 Tomas Lagermand Lundmes udstilling Working Class Hero blander fotografi, tekst og collage i en fortælling om hverdag, politik, tro, ansvar og moral. Drømmene og idealerne knyttet til arbejderklassen tages på forskellig vis op i værkerne. I forbindelse med udstillingen afholdes der en artist talk med kunstneren d. 14. februar kl. 14 i galleriets lokaler.

SUPPE OG KANONER 3.-14. februar, Svalegangen, Rosenkrantzgade 21 Sanne og Anitas firma Suppedasen er bestilt til at servere suppe før et litteraturforedrag. Alt er klart bortset fra, at kvinderne ikke er gode venner, foredragsholderen ikke kommer, og der på gulvet står en mystisk kuffert og roder. Med udgangspunkt i den danske kulturkanon tages publikum dog alligevel med på en tur gennem litteraturen.

Og jo.. der serveres suppe under forestillingen.

RJD2, DEN SORTE SKOLE + BANG BANG CLUB 6. februar, Train, kl. 23

Her ses Mario på den kortlignende skærm til verden 1, ”Grass Land”. Bemærk at man som spiller selv kan vælge om det skal være bane 3, bane 4, bonusspillet (formet som et sparsymbol) eller den borglignende bane, der skal gennemføres som den næste.

Her ses Mario i den såkaldte ”Warp Zone”, hvor spilleren i dette tilfælde frit kan vælge om Marios næste stop er verden 5 (”Sky Land”), verden 6 (”Ice Land”) eller verden 7 (”Pipe Land”).

En flok sprudlende danske DJ’s indtager denne sene aftentime Train som akkompagnement til amerikanske RJD2’s musikalske eksperimenter. Der er tale om en guidet tur gennem electronica og hiphop, samt meget andet herimellem. Miskmask står bag arrangementet, som koster 115,- plus gebyr.

ARENA Indtil 15. marts, Århus Kunstbygning Udstillingen indtager hele Århus Kunstbygning og vises på et udstillingsareal på 1000 m2. Arena er et møde mellem to generationer af danske kunstnere; Malene Landgreen og Milena Bonifacini udgør den yngre generation og mødes med Viera Collaro og Anita Jørgensen i en udsmykning og bearbejdning af kunstbygningens arkitektoniske rum.

KONFERENCE: SOUSVEILLANCE 8.-9. februar, Aarhus Universitet og Studenterhus Århus

Her ses Mario i kamp med spillets sidste boss, Bowser, der ligner en mellemting mellem en skildpadde og en drage. Lykkes det for spilleren at få Bowser til at falde igennem gulvet af sten, er prinsessen befriet og spillet gennemført. Og så er det ellers bare om at starte forfra igen.

Styr dit trip, nørd!

Super Mario Bros. 3 kan (ligesom de fleste andre NES-spil) spilles online i en flash-udgave på www. nintendo8.com. Er du en spiller af den gamle skole, findes der en tilsvarende side for Commodore 64-spil (www.c64s.com). Og minsandten om ikke der findes tilsvarende sider for gamle DOS-spil (www.dosdose. com) og Gameboy-spil (www.gbemul.com). Så har du en god (dårlig) undskyldning for ikke at læse til eksamen.

Digital Urban Living og Digital Aesthetics Research Centre afholder konference om overvågning og digital kunst i det offentlige byrum. Der vil både være foredrag samt en række kunstneriske interventioner undervejs. Mere information om konferencen kan findes på hjemmesiden: www.digitalurbanliving.dk/sousveillance/ KÆLEPUNK 14. februar, Katapult, Rosensgade 11, kl. 21 Musikforeningen Kælepunk fejrer etårsdagen for foreningens engagement på Katapult med en hyldest til dansk punk-musik. Denne aften præsenteres således en line-up af legendariske danske bands fra punk-scenen.

Der er åbent fra kl. 20, og arrangementet koster den nette sum af 60 kr.

WALTZ WITH BASHIR 20. februar, Øst for Paradis, kl. 21 Øst for Paradis blænder op for den nye animationsfilm Waltz with Bashir med dette særarrangement, hvor ph.d.studerende Camilla Møhring Reestorff vil indlede med et oplæg om filmen. En anmeldelse af filmen kan ses andetsteds her i bladet.

31

DELFINEN

DET LØSE | AUSCHWITZ-DAG

FOLKEMORD PÅ AARHUS UNIVERSITET SOM OPTAKT TIL AUSCHWITZ-DAGEN D.27.JANUAR, STIMLEDE 220 GYMNASIELEVER D.15.JANUAR SAMMEN PÅ AARHUS UNIVERSITET FOR AT HØRE OG LÆRE OM FOLKEMORD. MINDEDAGEN, DER BLEV STIFTET I 2003, ER OPKALDT EFTER AUSCHWITZ, OG DEN SKAL BIBEHOLDE DEN KOLLEKTIVE ERINDRING OM HOLOCAUST OG SAMTIDIG SÆTTE FOKUS PÅ NUTIDIGE FOLKEMORD. 32

DELFINEN

DET LØSE | AUSCHWITZ-DAG FAKTA Om Auschwitz-dag arrangementerne Arrangementerne finansieres af undervisningsministeriet, men afholdes og arrangeres af Afdeling for Holocaust og folkedrabsstudier under DIIS. Arrangørerne er Tine Brøndum, Stine Thuge og Solvej Berlau, som kommer fra forskellige baggrunde, og de arbejder fast på at stable disse arrangementer på benene, samt udvikle

kriges og totalitære regimers grusomheder.”

Mindedagens formål blev af Statsministeren også klargjort: ”Med Auschwitz-dagen vil vi derfor også sende et budskab til de nye generationer om, at Holocaust og andre folkedrab ikke blot er historie, men er noget, der under særlige forhold vil kunne ske igen.”

Der blev altså lagt vægt på den forebyggende effekt ved mindedagen.

Beslutningen om at gøre Auschwitzdagen til en national mindedag har fra forskellige sider været kritiseret. Nogle mener ikke, at Danmark har noget direkte forhold til disse begivenheder, mens andre mener, at det var forkert at bruge Auschwitz som den navngivende begivenhed, fordi det fjerner opmærksomheden fra andre og mere nutidige folkemord, som f.eks. forfærdelighederne i Rwanda eller Darfur.

Tine Brøndum, en af arrangørerne bag undervisningsarrangementerne op til Auschwitz-dagen, fortæller, at beslutningen om at højtideligholde mindet på denne måde: ”Har den effekt, at der hvert år kan lægges vægt på nye tematikker i forhold til folkedrab, og at dagen dermed beholder aktualitet og relevans.” Det er altså på mange måder en mere dynamisk måde at bibeholde kollektive erindringer på.

ORD | JEPPE KNUDSEN

Om Auschwitz-dagen I januar 2000 afholdtes en stor konference om Holocaust i Stockholm. 45 lande deltog, og en erklæring blev underskrevet af de forskellige statsledere. I denne erklæring tilsluttede landene sig, at de ”ville fremme forskning og undervisning i Holocaust for bl.a. at holde erindringen om Holocaust i live”. En årlig mindedag blev vedtaget i landene, det skulle være d.27.januar – dagen for Auschwitz’ befrielse.

I Danmark udmøntede løftet sig i en mindedag, som ikke blot, blev det besluttet, skulle omhandle Auschwitz og Holocaust, men folkemord overalt på kloden og i historien.

I 2003 blev mindedagen så lovfæstet, og i forbindelse med den første afholdelse af mindedagen, udtalte Anders Fogh Rasmussen: ”Med højtideligholdelsen af Auschwitz-dag i Danmark vil vi sammen med andre europæiske lande mindes de døde og andre ofre for Holocaust samt

Elever lærer om Folkemord på AU Arrangementet på Aarhus Universitet d.15. januar havde temaet ”Redningens mange ansigter”, og der var derfor anlagt et redningsperspektiv på Holocaust og andre folkemord.

Radmila Rajic Njue, der i 1992 flygtede fra krigen i Bosnien, holdt en gæstetale for de mange gymnasieelever som var inviteret. Der blev desuden afholdt en række workshops af studerende med særlig viden om emner omkransende folkemord. Studerende som hvert år ansættes af Afdeling for Holocaust og folkedrabsstudier, som hører til under DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), og som uddannes med henblik på at kunne afvikle nogle anderledes workshops for eleverne.

Nogle af tankerne bag workshops’ene er ifølge Tine Brøndum: ”at eleverne selv kommer på banen. Refleksionen er i centrum, men det er samtidig vigtigt, at eleverne ikke går fra workshops’ene traumatiserede eller kede af det.” Mange af arrangementerne på dagen har alternative vinkler og metoder til at formidle historien og erindringen om folkemordene. ”Vi bruger f.eks. rollespil omkring forskellige problemtikker i forhold til at forstå Holocaust og folkemord folkemord”.

220 gymnasieelever mødte op på universitetet, og for manges vedkommende var det deres første oplevelse af universitetsverdenen. Tine Brøndum beskriver formålet med at invitere gymnasieeleverne som bl.a. at: ”Få de unge til at se relevansen i at lære om disse forfærdelige begivenheder.

Få dem til at reflektere og vække deres nysgerrighed.” Men hvorfor afholde arrangementet på universitetet? Dette er, ifølge Tine Brøndum, fordi: ”at formidlingen

undervisningsmateriale til Holocaust og andre folkemord.

Læs mere på www.27-1.dk Tine Brøndum Cand.mag. i Religionssociologi fra Københavns Universitet. Ansat som medarbejder ved Afdeling for Holocaustog folkedrabsstudier, hvor hun bl.a. står for formidling og undervisning.

“ ...Holocaust og andre

folkedrab er ikke blot historie, men er noget, der under særlige forhold vil kunne ske igen

har et forskningsperspektiv, og fordi de bedste faciliteter findes på universiteterne.

Det er simpelthen både en faglig og praktisk begrundelse.” Foruden arrangementet på Aarhus Universitet, blev der også afholdt lignende arrangementet i Aabenraa, Esbjerg, Aalborg, Odense, Roskilde og København.

Et følsomt emne at formidle At Holocaust - og folkemord i det hele taget - er et følsomt emne, er nok tydeligt for de fleste. Således kan det også være svært for eleverne at tåle de ofte voldsomme billeder og facts. Derfor gøres der meget for, at underviserne til arrangementerne kan formidle det ømtålelige stof uden at nogen trædes over tæerne. For mange følelser ligger i erindringen om disse begivenheder – følelser som måske adskiller sig fra den gængse kollektive erindring om emnet, eller oplevelser som genopleves ved foredragene. ”Vi gør meget ud af at ruste vores workshopledere til at kunne håndtere, hvis eleverne bliver kede af det. Vi møder hvert år mange elever med personlige historier eller oplevelser fra f.eks. krigen i Balkan, og det er vigtigt, at de får en god oplevelse og ikke udsættes for noget de ikke har lyst til.Vi gør meget ud af, hvordan workshoplederne skal håndtere det. Ofte bruger de elevernes egne personlige historier konstruktivt, når eleverne med en personlig erfaring om emnet selv har lyst til at fortælle.”

Hvor kompliceret formidlingen end er, så er den for mange elever interessant og spændende, og den falder på et sted, som for mit eget vedkommende var temmelig tørt efter både endt folkeskole og gymnasietid.

33

DELFINEN

Studenterrådet i bestyrelsen efter valgkamp i øjenhøjde Efter en intens og nærværende valgkamp er Studenterrådets nyindvalgte bestyrelsesmedlemmer klar til at gå i kamp for et mere levende campus og bedre integration efter universitetsfusionen.

Efterårets spændende og nytænkende valgkamp fik endnu engang et positivt udfald for Studenterrådet. De to betydningsfulde studenterpladser i Aarhus Universitets bestyrelse blev besat af to af Studenterrådets spidskandidater, Christian Jølck fra ASB og Mikael Bomholt fra Statskundskab. Christian Jølck sad også i bestyrelsen i sidste valgperiode og blev valgt ind med 503 personlige stemmer, og Mikael Bomholt er for første gang valgt ind i bestyrelsen med 477 personlige stemmer.

Ambitioner om tværfaglighed og ordentlige faciliteter De to studenterrepræsentanter ser frem til en spændende tid i bestyrelsen og har begge høje ambitioner. Christian Jølck kender til arbejdet i bestyrelsen og udtrykker: ”Mit primære mål med at blive genvalgt til bestyrelsen er at sikre kontinuiteten i arbejdet for Studenterrådet sammen med bestyrelsen.” Han mener desuden, at hans baggrund fra Handelshøjskolen gør ham i stand til at se på tingene med andre øjne. Fusionen ligger ham meget på sinde, og han vil bl.a. arbejde for flere tidssvarende og tværfaglige uddannelser.

Christian Jølck ønsker flere tværfaglige uddannelser.

Mikael Bomholt understreger, at han vil holde fast i sine valgløfter: ”Jeg vil arbejde for et mere levende campus. Det kræver fysiske faciliteter, der matcher det behov, der er”. Han er desuden begejstret for den tillid, de studerende viser, ved at give Studenterrådet to pladser i bestyrelsen.

Beskeden stigning i stemmeprocent Stemmeprocenten lå denne gang på ca. 16 procent af de stemmeberettigede, og det betyder en lille stigning i forhold til 2007. Mikael Bomholt og Christian Jølck er enige om, at stigningen hænger sammen med Studenterrådets nye brandingstrategi, som fokuserer på at engagere de studerende med andre og nyere medier. Mikael Bomholt benyttede sig bl.a. af korte video-dagbøger, som blev uploaded til Youtube under valgkampen.

Formålet med denne visuelle kommunikation var at imødekomme de studerende på en ny og mere nærværende måde. Christian Jølck kalder disse tiltag for ”positive og nødvendige”. Mikael Bom-

Mikael Bomholt vil arbejde for et mere levende campus.

holt mener ligeledes, at den større valgdeltagelse hænger sammen med denne nye strategi, som han siger ”mødte de studerende i øjenhøjde”.

Stigningen i stemmeprocenten var dog beskeden, men de to bestyrelsesmedlemmer er positive og mener, at det er et skridt i den rigtige retning.

Christian Jølck gør opmærksom på stemmeprocentens flotte udvikling, hvis man ser tilbage på situationen før fusionen mellem Handelshøjskolen og Universitetet. Han tilføjer, at Studenterrådet har fungeret som en forlænget arm for mindre rutinerede studenterorganisationer og assisteret med i valgorientering- og politik. Dette har været med til at opretholde stemmeprocenten.

Du kan læse alle resultaterne fra valget på www. au.dk/valg

Studenterrådets forslag om national ombudsmand fremsættes i Folketinget Studenterrådets forslag om at oprette en national ombudsmand for studerende vækker nu interesse på Christiansborg. Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl vil således fremsætte forslaget i Folketinget, og Studenterrådsformand, Mikael Bomholt, er derfor meget optimistisk.

Studerende, der mangler svar på deres klagesag tre dage før semesterstart. Studerende, der ikke har fået deres lovede brugerbetaling tilbage fra Erasmus Mundus-uddannelser. Det er blot nogle eksempler på, hvordan dårlig forvaltning og huller

34

DELFINEN

Kirsten Brosbøl vil nemlig fremsætte Studenterrådets forslag i Folketinget, og Studenterrådets formand, Mikael Bomholt, er derfor meget fortrøstningsfuld på de studerendes vegne. ”Man kan ikke byde de studerende at blive kørt ”Jeg hilser det særdeles velkomment, at Kirsten rundt i manegen på den måde, og derfor fremsatte Brosbøl nu vil fremsætte Studenterrådet alleMan kan ikke byde de studerende vores forslag om en national rede i foråret 2008 et studenterombudsmand i Folat blive kørt rundt i manegen forslag om at oprette ketinget. De studerende har en national studentepå den måde alt for længe været i klemme rombudsmand,” siger i systemet, og en studenterStudenterrådets formand, Mikael Bomholt. ombudsmand ville kunne sikre retssikkerheden for Danmarks mere end 120.000 studerende”, siger Nu sker der noget studenterrådsformanden.

Selvom forslaget dengang vakte interesse hos i systemet forringer de studerendes retssikkerhed rundt på landets universiteter.

”

”

Videnskabsminister, Helge Sander, som Studenterrådet siden har ligget i dialog med, er der nu for alvor kommet skred i sagen. Socialdemokraternes

STUDENTERRÅD

Bliv bedre

Studienævnsweekend I weekenden d. 7.-8. Februar afholder Studenterrådet i samarbejde med Aarhus Universitet kursus for medlemmer af studienævn.

Weekenden vil bestå af oplæg, workshops og diskussioner, der alt sammen skal styrke studienævnsmedlemmerne, så de kan vende hjem og varetage de studerendes interesser bedst muligt.

Selvom du ikke har nået at tilmelde dig kurset, kan du stadig være med til at udveksle erfaringer med andre, som også sidder i studienævn.

Studenterrådets netværk for studienævnsmedlemmer mødes to gange pr. semester, og næste møde ligger i februar måned. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at skrive til thea@sr.au.dk

!

rustet til s

tudietiden Trænger du ! til at få gen o p fr danske gram isket den Proce matik? Snub ss ler du over Mandagkrdiv. ning ordene, når 23/2 kl. 9-1 du s 2 og mandag samling? Og kal tale i en stor for- kl. 9-13 d. 16/3 ønsker du a t blive bedre Ta til at gå til e l og bliv hørt ksamen? S å er Studen terrådets ku - Mandag d. 23/2 kl. 14-1 rser måske 8 og mandag noget for dig kl. 14-18 d. 16/3 .

Kurserne er for dig, som ønsker at kl gennem stu Kvalitative an are diet. Kursern alysemetod e giver dig re sig bedre Lørdag effektivisere er d. 14/3 kl. 1 dskaber til at din læsning 0-16 , ruste dig ti give dig sun l eksamen o de studieva g Jou ner – alt sa som gør dig rnalist.kom mmen midle til en bedre – lær formid r, st u kombinere o derende. Ku W lingens kun ee kenden d. 7 rserne vil plæ st .-8./3 kl. 10 samt diskuss g, individuelle og grup -16 pe-øvelser ion.

Eksamenssam taler I forårssemes 1 6/2, 16/3 og tret tilbydes 27/4, 11/5 ½ mange spæ kurser til stu 14-17. Ret time i tidsru ndende dievenlige p ti l mmet æ ndringer i d riser. atoer forbeh oldes.

Du har mulig Tilmelding hed for at d og betalin eltage i følg g Du tilmelder ende kurser dig kurserne : Brug sproget ved at konta St u denterrådet korrekt – og kte s Sekretaria godt!

Weekenden t telefonisk, so n lig t eller pr. mai 28/2-1/3 kl. perl. I mailen sk 10-15 navn, adress al du oplyse e, cpr. nr., te Argumentati lefonnumm og hvilket ku er, studie on i teori og rsus, du ger praksis Lørdag d. 2 n e vil tilmeld se n d er vi oplysning 1/3 kl. 10-1 es, så er om indbet 6 kurset, der ka alingen for n sk e via netbank.

Studieteknik betaling skal Tilmelding o og lynlæsnin ske senest 1 g g Lørdag d. 2 4 dage før ku st ar t, og tilmeldin 8/3 kl. 8-17 rsusg er binden de.

Du kan læse mere om ku rserne samt tilmelding o om g betaling p å www.sr.au .dk.

Studenterrådet mener…

Af Svend Dyrholm, uddannelsespolitisk sekretær i Studenterrådet.

Den beskedne sejr er dog ikke noget at juble over.

Universiteterne får lidt flere frie basismidler - men lidt er netop også nøgleordet. Som dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Erik Meineche Schmidt, udtaler: ”Vi regnede stærkt med, at der

kommende år.”

Slet ikke nok Det er netop problemet! Den lille stigning er slet ikke nok til at dække det underskud, der er en konsekvens af det lavere antal studerende og det Så selvom de ekstra midler er et skub fald i taxameterindtægterne, som er en realitet for mange universiteter i Danmark. i den rigtige retning, Så selvom de ekstra midler er et skub i den rigtige retning, er det et meget lille et af slagsen. er det et meget lille et af slagsen Og det betyder desværre, at der er lang vej mod ønsket om, at Danmark skal være et af verdens ville komme flere penge fra globaliseringsaftalen førende videnssamfund! i 2009 og 2010. Og vi havde også tillid til, at en væsentlig del af pengene ville komme som basisPolitikerne P olitikerne til pengepungen midler. Desværre kom pengene ikke så hurtigt, som November måneds politiske forhandlinger om de vi havde håbet, og derfor må vi stramme op de såkaldte globaliseringsmidler bar dog en lille sejr med sig. Videnskabsminister Helge Sander havde i første omgang afsat ti procent af de samlede midler for 2009 til de frie basismidler.

Men efter pres fra Socialdemokraterne, Radikale Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Venstre og Dansk Folkeparti, som fandt udspillet Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30 fredag kl. 9 -13 for vagt, hævede regeringen beløbets størrelse til Telefon 8942 5464 Fax 8942 5474 e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk at udgøre 27,5 procent af de samlede midler.

Aarhus Universitet får hvert år tildelt midler til forskning og uddannelse, og det beløb er støt vokset henover årene. Det er jo positivt.

Problemet er bare, at midlerne ikke fordeles ligeligt. Beløbet til bundne forskningsprojekter er steget kraftigt, og det går ud over de frie basisbevillinger, som skal bruges til især uddannelse. Derfor er modernisering af uddannelserne på Aarhus Universitet under trange kår, og der sker en kraftig forringelse af uddannelsernes kvalitet.

”

”

35

DELFINEN

TILLÆG | VALG

36

DELFINEN