DELFINEN #170 | FEBRUAR 2012
DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.
NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.
ma-kasse.dk
Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr. Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem
DELFINEN
#170 | FEBRUAR 2012
08
INDHOLD
04
LEDER
06
KORT NYT FRA AU
07
ET B-MENNESKES BEKENDELSER
08
SAMFUNDETS MÅGER
12
AU’S UKENDTE MILJØVISIONER
18
URBAN FOTOSERIE
30
STUD.FODBOLD
30
FILM DU SKAL SE NÆSTE SEMESTER
38
ANBEFALING
40
KULTURKALENDER
41
TEASER
42
NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT
43
NYT FRA STUDENTERRÅDET
12
18
LEDER ”og bedst er det mærkeligt skære sekund/ hvor man har samlet tilstrækkeligt mod/ til at betale prisen – og så/ træder direkte ud i det gysende lys”. Sådan skriver Søren Ulrik Thomsen i et digt fra digtsamlingen Det Værste og det Bedste. Få linjer kan bedre beskrive, hvordan det føles – som nyansat chefredaktør og redaktionschef – at byde hele universitetet velkommen til et nyt år med Delfinen. ’Vi’ hedder Rasmus Bach Frandsen og Henriette Hammershøj, og vi vil fremover, med hinandens hjælp, forsøge at videreføre arven fra de mange tidligere
chefredaktører på Delfinen – senest vores to direkte forgængere: Søren Rømer og Martin Møller Aamand. Vi glæder os meget og har mindst 10.000 sommerfugle i maven – (hver!) Som I kan se, har vi valgt en dør som vores forsidemotiv. Det kan måske ved første øjekast virke underligt, men valget er ikke helt uden bagtanker. For hermed ønsker vi at sige, at vores mål med Delfinen netop er, at bladet skal kunne åbne døre til en mere nuanceret forståelse af verden omkring os. På Delfinen skal vi have mod til at vende alting på hovedet og se verden i et anderledes perspektiv
end det hverdagslige. Selvom den letteste vej til et mål kan synes at være en ret linje, vil vi hellere gå en omvej. Det er både flottere, sjovere og ofte langt mere frugtbart. Delfinen er et blad, vi skal være stolte af på Aarhus Universitet. Det skal vi særligt, fordi Delfinen er et uafhængigt blad, der er skrevet, fotograferet, layoutet og redigeret af studerende – for studerende. Og sådan skal det blive ved med at være. Vi glæder os til en ny omgang af Delfinen sammen med Jer. Rigtig god læselyst! Chefredaktionen
REDAKTIONEN SKRIBENTER Bonnie Hvillum, Cecilie Rask Maagaard, Christina Svendsen, Helle Breth Klausen, Magnus Erik Scherman, Mia Lybkær Kronborg Nielsen, Signe Løwenstein Olsen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF Henriette Hammershøj CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen FORSIDEFOTO Dør (foto af Anne Ranegaard Clausen)
Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C OPLAG 5.000 ex. TRYK Zeuner Grafisk ANNONCER Tom Poulsen MOBIL 28 99 23 17 MAIL annoncer@sr.au.dk | #170 FEBRUAR 2012 4 DELFINEN
Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR. MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 19. februar 2012
Bliv skribent!
Hvad er Delfinen? Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet. Delfinen er skrevet af studerende – for studerende. Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende. Hvad indebærer det at skrive for Delfinen? At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde. Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.
Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling! Som del af Delfinens redaktion deltager du i redaktionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned. Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på: delfinen@sr.au.dk eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 29. februar kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.
Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement! Læs mere på delfinen-magasin.dk
DELFINEN
KORT NYT FRA AU
Nyt millionprojekt skaber sprængfarlige talenter til dansk erhvervsliv Forskere vil lære studerende kompetencer inden for iværksætteri, som erhvervslivet både vil frygte og elske. 14 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd danner rammen om det nye projekt med base på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. Idéen bag projektet går ifølge projektleder og professor Helle Neergaard kort og godt ud på at skabe entrepreneurielle studerende, der tør tænke anderledes og prøve deres grænser af – og ikke mindst fjerne de forældede måder at gøre tingene på. Ifølge Lektor Per Blenker er det en egenskab, som erhvervslivet kommer til både at elske og frygte: - Vi kommer til at producere kandidater, der omsætter deres viden på andre måder end bare ved at tage ordrer oppefra. Når det er nødvendigt, vil de være direkte ødelæggende over for uhensigtsmæssige måder at tænke på. Men overordnet, vil de blive kendt for et innovativt drive og entrepreneurielle kompetencer i verdensklasse, siger lektor og en del af ledelsesgruppen på projektet, Per Blenker
Doktorafhandling samler forskning om partikonkurrence Professor i Statskundskab Christoffer Green-Pedersen har i årevis forsket i den politiske dagsorden, og nu samler han trådene i doktorafhandlingen ’Partier i nye tider’. Hans forskning fokuserer på partiernes indbyrdes konkurrence om den politiske dagsorden, og hvilke politiske emner, der slår igennem. Afhandlingen undersøger partiernes interne konkurrence med hinanden og forklarer, hvorfor nogle emner lander højt på den politiske dagsorden, mens andre stort set forsvinder. Det skyldes ifølge afhandlingen partiernes muligheder for at knytte emner an til eksisterende politiske konflikter. De seneste år er partiernes medlemstal faldet drastisk, alt i mens medierne tilsyneladende er blevet mere magtfulde. Men ifølge professor Christoffer GreenPedersen har partierne stadig den største indflydelse på, hvorvidt et emne bliver politiseret.
AU-ekspert afblæser dommedag i 2012 I år 2012 er det slut. Det spår flere litteraturkilder og dommedagsprofeter på baggrund af en række kosmologiske sammenfald og et enkelt kalenderophør. Men planetarieleder Ole J. Knudsen sover roligt om natten. Dommedag er hidtil udeblevet, selv om den er blevet forudsagt adskillige gange. Diverse profeter mener dog at have akkumuleret nok ”bevismateriale” til at konkludere, at 2012 er skæbneåret. De mange ekstraordinære begivenheder har fået verdens pessimistiske spåmænd og -koner til at forudsige jordens undergang netop denne dato. Ikke mindst, fordi tidligere dommedagsdatoer er blevet fremskudt til 2012, efter de passerede uden det store rabalder. Men ifølge planetarieleder ved Steno Museet, Ole J. Knudsen, Aarhus Universitet, kommer vi også til at fejre jul i 2012. Samtlige ”tegn” på dommedag kan – også denne gang – tilbagevises.
AU Nyheder, 03-01-12
AU Nyheder, 17-01-12
AU Nyheder, 21-12-11
Stor risiko ved dagligt indtag af sukkerholdige sodavand Risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdom øges ved dagligt at drikke sodavand. Det viser helt nye forskningsresultater af professor i klinisk ernæring ved Aarhus Universitet Bjørn Richelsen og hans forskerteam. Resultaterne af den seks måneder lange test offentliggjordes mandag den 2. januar 2012 i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. Der er tidligere fundet sammenhæng mellem indtag af sukkersødet sodavand og udvikling af fedme, sukkersyge og hjertekarsygdom, men disse undersøgelser har ikke kunnet afklare, om der var en direkte sammenhæng mellem sodavand og disse livsstilssygdomme.
Stor Bevilling til udvikling af nye lægemidler Jørgen Kjems og Ken Howard modtager en treårig bevilling på 9.8 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til et projekt til udvikling af nye lægemidler mod cystisk fibrose og tarmsygdomme, der skyldes betændelse. Målet for projektet er at udvikle bedre nanomedicin til behandling af ovennævnte kroniske sygdomme i slimhindeflader. Dette gøres ved at designe små RNA’er omgivet af polymerer, der er i stand til at gennemtrænge slimhinder i lungerne og tarm og derpå nedregulere udtrykket af en række gener involveret i cystisk fibrose og betændelse i tarmene, så de bliver bedre til at optage medicinen.
Dansk professor får Kinas højeste akademiske udmærkelse Professor Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus Universitet, modtog den 18. januar 2012 den såkaldte Award for International Scientific Cooperaion. Flemming Besenbacher, der har spillet en afgørende rolle for udviklingen af nanoscience på Aarhus Universitet og i Danmark, har samarbejdet med det kinesiske videnskabs-akademi siden 1990, og har haft stor betydning for dansk-kinesiske relationer inden for forskning og uddannelse. Prisen, der uddeles af Chinese Academy of Sciences (CAS), er den højeste udmærkelse, en udenlandsk forsker kan opnå i det kinesiske akademiske system, og den er aldrig tidligere blevet tildelt en dansker.
AU Nyheder, 02-01-12
AU Nyheder, 04-01-12
AU Nyheder, 19-01-12
6
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
ET B-MENNESKES BEKENDELSER TEKST Helle Breth Klausen FOTO Rosmary KLUMME
Siden de tidlige folkeskoledage har mit vækkeur ringet på et djævelsk tidligt tidspunkt. I hvert fald set gennem mine søvndrukne øjne. Jeg husker de mange mørke og kolde morgener som tortur; det onde vækkeurs utrættelige ringen drev min tunge krop ud af den varme seng og væk fra drømmeland.
D
en dag i dag er dette scenario heldigvis kun sjældent aktuelt. Efter jeg er begyndt på universitetet, har vækkeuret, for det meste, stået helt stille, hvor det før i tiden var på over-snoozearbejde. Det betyder, at min søvnrytme nu er under administration af mit indre ur – og ikke dikteret af gentagne mekaniske BIP-BIP-BIP-BIP. Jeg skal ikke kunne udtale mig om samtlige universitetsuddannelser, da der utvivlsomt er stor forskel på studierne, også hvad angår skemalægning og møde-tider. I mit tilfælde har det dog bare fungeret således, at jeg på første år havde størstedelen af mine undervisningstimer om eftermiddagen, og altså ikke fra klokken kvart over 07, 08 eller 09 fra morgenstunden. Og netop dette har passet mig fortrinligt! Mon ikke det skyldes, at jeg er B-menneske, som i ZzzzZ-klok-
ken-9-om-morgenen-og-12-normalsiderskrevet-omkring-midnat? Rent statistisk er det sandsynligt, at jeg er B-menneske, eftersom 15-25 % af befolkningen siges at være B-mennesker og (kun!) 10-15 % A-mennesker. Resten af befolkningen befinder sig et sted midt imellem.
“
Selvom jeg personligt er mere i B-alance, når jeg følger min egen B-døgnrytme
Men der er noget interessant ved begreberne om A og B. For det meste associeres bogstavet ”A” med en god karakter og den førstkommende plan (Plan A). Men der er vel en grund til, at der som oftest er en plan B? Det må vel betyde, at der er tvivl om succesraten af plan A? Det er samme tendens, hvis man eksempelvis tager ordsproget ”Har man først sagt A..” – ja, så må man også sige B. Det jeg prøver at sige, er, at der ikke er noget at
være træt(!) af, hvis man er B-menneske. Og den løftede pegefinger der formaner om, at man skal huske at stå tidligt op for at få noget ud af dagen, kunne man jo vende på hovedet, eller tilføje omvendt fortegn: Hvorfor ikke få noget ud af aftenen og natten i stedet? Det er korrekt, at soltimerne ofte lader vente på sig i Vinter-Danmark, men her skal rettes en tak mod den gode Thomas Edison og den teknologi, der er fulgt efter. For det er jo ikke længere umuligt at få noget fra hånden, selvom solen er en mistænksom blanding af et A- og B-menneske om vinteren. Jeg er åbenbart ikke den eneste, eller den første, der har reflekteret over det at være B-menneske. Faktisk findes der, for dem der ikke er klar over det, et samfundsalternativ, ”B-samfundet”, som har til formål at tilgodese hvert enkelt individs døgnrytme for på den måde at skabe fleksibilitet og arbejdsspredning på arbejdsmarkedet og i samfundet. Hvorvidt det faktisk er muligt at gennemføre et sådan alternativ, undlader jeg at tage stilling til. Selvom jeg personligt er mere i B-alance, når jeg følger min egen B-døgnrytme, så drømmer(!) A-, C, D og E-mennesker jo nok om nogle lidt andre døgnindretninger. #170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
7
SAMFUNDETS
MÅGER TEKST Bonnie Hvillum og Mia Lybkær Kronborg Nielsen INTROFOTO Rick Harris
FOTO Benson Kua
ARTIKEL
Skrald. Skraldespande. Gammelt mad. Virker ordene bekendte? En tilfældig hverdagsaften efter lukketid står Esben og hans kammerat ude i Hasle ved Kvicklys container. De gør sig klar til et rov i den bugnede skraldebunke et slaraffenland for skraldere. Delfinen har gravet ned skraldefænomenet.
P
ludselig hører de en lyd. Er det en rotte? De nærmer sig containeren, slår døren op – og dér står en gammel vissen mand og finder mad. Overrumplet af situationen udbryder vennen: ”Vil du have noget kødpålæg?” – og hurtigt udvikler der sig et kammeratligt fællesskab i søgen efter én ting: skrald. For sjovs skyld Esben, 23 år, er nordiskstuderende og har skraldet et par gange. Og han er ikke alene om at det. Mange studerende finder kasseret mad i supermarkedernes containere for at fylde køleskabet med sprøde varer. Men Esben gør det ikke af pengenød. Han gør det derimod for nysgerrighedens og spændingens skyld: ”Man vil gerne sige, at det har noget
10
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
med samfundet at gøre, men i virkeligheden er det bare fordi, det er mega sjovt!”, fortæller han grinende, mens han illustrerer, hvordan den sorte elefanthue skal sidde.
“
Vil du have noget kødpålæg?
For Esben begyndte det en nat efter endt bytur: ”Vi stod på Mac’en og hungrede efter natmad. Men samtidig orkede vi ikke de dyre priser, så vi tog et kig ned i skraldespandene, hvor vi fik øje på sygt mange burgere! Vi åd og åd i flere timer - jeg tror aldrig, jeg har spist så meget i hele mit liv!”. På denne måde startede Esbens bevidsthed om folks forbrugsvaner: ”Lige dér fik vi en fællesskabsfølelse med mågerne; vi blev pludselig dem, som rydder op efter de andre svin”. Han vil
gerne gøre det noget mere, men det skal være for kick’ets skyld. ”Hvis det bliver for hipster, så gider jeg ikke!” Signalværdien Men der kan også være andre holdninger til selve værdigrundlaget for dét at skralde. Antropologistuderende Ditte Lützen, 23 år, har aldrig selv prøvet at skralde, men har gjort sig nogle tanker om signalværdien: ”Man sender et signal om, at det er forkert at smide god mad ud – det er et stort ressourcespil”. Så ved at skralde mener Ditte, at man booster sin identitet og selvforståelse, fordi man handler ud fra nogle mere reelle værdier end bare materielle værdier: ”Det er ikke en følg-mig-ideologi, men et udtryk for, at man har fundet sig selv uden at lægge sig under for kapitalismen”, siger Ditte og fører skylden for madspildet direkte over på mainstreamkapitalismen og folks ekstremt uansvarlige forbrugsvaner i dag. Hun skralder ikke selv, fordi hun synes, det virker for ekstremt. Hun mener, at
man også kan sende signalet ved blot at være en bevidst forbruger – eksempelvis ved at købe lokalt og økologisk.
meget mere varieret mad”, fortæller han og sætter skraldesituationen lidt i perspektiv til den fattige studerendes økonomi.
“
“
Så vi tog et kig ned i skraldespandene, hvor vi fik øje på sygt mange burgere!
Firstmove De studerende er ikke alene om deres iagttagelser. Flere markedsanalyser cirkulerer omkring swag’ og spritnye tendenser i samfundet, startet af såkaldte firstmovers (læs: hipstere). Et af firmaerne her er Firstmove. Trendforsker Kirsten Poulsen fortæller, at der i dag er fokus på fællesskab og ansvarsfølelser. Men også det substantielle i, at der er en nytteværdi i det, man foretager sig, er en stor tendens for nutidens samfund. Disse værdier er med til at drive folks adfærd og kan derfor ses som belæg for, at vi højere grad genbruger, udnytter og optimerer. Hardscoreskralderen For vores anonyme skralder, en 23-årig, der læser folkesundhedsvidenskab, er det ikke signalværdi og hipsterness, der er vigtig, men derimod ideen om at gøre det til en levevej: ”Jeg hørte om det fra nogle venner i København, som faktisk levede af det, de skralde. Og jeg fik lyst til at se, om det var muligt. Samtidig kunne jeg så få
Det er som en aftengåtur med vennerne, hvor man møder andre mennesker i samme situation
“
FOTO Mia Lybkær Kronborg Nielsen
Hvis det bliver for hipster, så gider jeg ikke!
sparet nogle penge op til rejser”, forklarer han og ser ingen grund til, at god mad skal spildes. I dag skralder han 4-5 gange ugentligt og kan derfor nøjes med at bruge ca. 100 kr. om ugen – de går for det meste til kaffe. ”Hvis jeg skulle købe min mad i supermarkederne, ville jeg leve af rugbrød og pasta. Men fordi jeg skralder, får jeg
Her bliver det sociale også vægtet højt som en af grundstenene for turene: ”Det er som en aftengåtur med vennerne, hvor man møder andre mennesker i samme situation. Specielt én person møder vi tit nede ved Kiwi; han har introduceret mig til et folkekøkken oppe på Trøjborg, hvor de mødes og laver mad af det skraldede mad”, fortæller han, men forklarer også, at de faktisk har samme princip derhjemme i lejligheden efter en stor fangst: ”Hvis vi finder noget, som der er meget af, skriver vi til vores venner på facebook og inviterer på mad – vi deler med de andre.” I næste nummer af Delfinen afprøver vi de studerendes tanker og handlinger på egen krop ved selv at tage ud at skralde. Følg med når vi med elefanthuen over hovedet trækker i gummistøvler og dykker ned i det ukendte dyb.
DET SUNDE HJØRNE
FREEGANISM
LOVENS LANGE ARM:
Gode råd til tilberedning af – og hygiejne omkring skraldede madvarer:
•
•
• • • •
•
•
Skyl frugt og grønt grundigt i opvaskemiddel Varm madvarerne op til over 75 grader Bedst er de varer, hvor emballagen ikke er brudt Brug øjne og næse: Undersøg om varen er muggen eller fordærvet ved at bruge dine sanser Man kan på nettet tjekke hvilke varer, der for nyligt er blevet trukket tilbage pga. sundhedsfare. Disse varer skal man selvfølgelig ikke skralde. Husk den sunde fornuft
Betegnelsen for at indsamle og spise udstødt mad stammer fra det engelske udtryk ’freeganism’, som udsprang fra miljøbevidste strømninger i midten af 1990’ernes USA. Tendensen peger helt tilbage til 60’erne, hvor en teatergruppe i San Francisco begyndte at dele skraldet mad ud på gaden.
Det er lovligt for alle at skralde, for når ting bliver smidt ud hører det ikke længere under privat eje – medmindre containeren er låst eller på andre måder er låst inde (dette gælder også små hegn).
#170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
11
AU’S
UKENDTE MILJØVISIONER TEKST Magnus Erik Scherman INTROFOTO Tim Fields
FOTO Bjørn Giesenbauer
ARTIKEL
Mens fagligheden på AU rækker til en international topplacering, kniber det gevaldigt på miljøfronten. Det højst rangerede universitet i landet, der for få år siden blev kaldt verdens mest miljøvenlige, har ingen politisk holdning til miljø og finansierer delvist sin forskning med penge tjent på kemikalier, der er for farlige til at blive brugt i Danmark.
A
arhus Universitets ph.d.-studerende finansieres delvist med penge tjent på miljøskadelige pesticider. Helt præcist er det de svampebekæmpende sprøjtemidler Impact, Vincit og Topguard, der både forurener grundvandet og betaler for ph.d.publikationer, stipendier og gæsteforelæsere på AU. De tre produkter får sine svampebekæmpende egenskaber fra aktivstoffet Flutriafol. Pengene fra de Flutriafol-indeholdende produkter lander på Aarhus Universitet, fordi producenten og forhandleren af stoffet, den danske kemiproducent Cheminova, ejes af Auriga Industries A/S, hvis hovedaktionær er Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF), som har til formål at støtte den videnskabelige forskning på AU.
14
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
Overskrider grænseværdier og godkendes Flutriafol-indeholdende produkter er ikke godkendte i Danmark men bruges i mere end 50 lande på bl.a. korn, majs, kaffe, banan og sojaplanter. Flutriafol er særlig effektivt, fordi det selv spreder sig i planten efter påføring. Cheminova kalder stoffet ufarligt og mener ikke, at det har negative bivirkninger. Den vurdering er Miljøstyrelsen, vandværksorganisationen Danva og flere danske miljøforskere dog uenige i.
“
Vi lukker ikke øjnene for noget. Vi er afhængige af hvordan myndighederne vurderer tingene
EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, kritiserer i en rapport fra 2010 Flutriafol for at være skadelig for de fugle, der spiser af- og færdes nær de sprøjtede
planter. Dernæst har den mobilitet, som gør stoffet effektivt i planten, en skadelig effekt, når det kommer i kontakt med jordbunden. Stoffet siver for hurtigt ned i grundvandet og når ikke at blive neutraliseret på vejen. EFSA’s rapport fastslår, at stoffet ved anvendelse én gang årligt i ni ud af ni tilfælde overskrider EU’s grænseværdi på 0,1 mikrogram aktivstof/liter grundvand. Ved anvendelse én gang hvert tredje år overskrides grænsen i seks ud af ni tilfælde. Cheminova anbefaler, at stoffet påføres to-tre gange årligt, og overskrider dermed med sikkerhed EU’s grænseværdi. Alligevel er Flutriafol på EU’s liste over godkendte aktivstoffer. Det skyldes de få tilfælde, hvor grænseværdien ikke overskrides, fortæller Funktionsleder i Miljøstyrelsens afdeling for pesticider, Vibeke Møller: ”De tre ud af ni tilfælde, hvor grænseværdien ikke overskrides, er nok til, at EU optager aktivstoffet på godkendt-listen, fordi der så er nogle lande i EU, hvor stoffet ikke overskrider grænseværdien. Efterfølgende er det så op til de enkelte medlemslande at vurdere, om anvendelserne også vil være acceptable i deres lande”, siger hun og understreger overfor Delfinen, at hun ikke kan forestille sig
Flutriafol blive godkendt i Danmark pga. dets miljøskadelige virkninger. For eksempel kan et pesticid med halveringstid på over 180 dage ikke opnå godkendelse i Danmark. Feltforsøg viser, at Flutriafol har en gennemsnitshalveringstid på over 1000 dage.
“
Systemet er fuldstændig hullet, og stiller slet ikke de nødvendige krav
Kritikpunkterne bekymrer ikke Cheminova: ”Vi fokuserer mere på de godkendelser, som bliver meddelt på baggrund af EU’s overvejelser. Når vi har godkendelserne, kører vi efter dem. Produktet er godkendt i EU med et kvalificeret flertal”, siger Lars-Erik K. Pedersen, Vice President of Corporate Communication hos Cheminova. Han afviser samtidig, at Harboøre-virksomheden lukker øjnene for kritik: ”Vi lukker ikke øjnene for noget. Vi er afhængige af hvordan myndighederne vurderer tingene, og konklusionen er, at produktet er godkendt uden bemærkninger”, siger han, og glemmer bemærkningerne fra EFSA’s 50 siders rapport fra 2010, som er en officiel del af godkendelsen. Flutriafol med vinger EFSA-rapporten bemærker bl.a. at Flu-
triafol forurener grundvandet i ni ud af ni tilfælde, hvis det påføres præcist, fx med en håndsprøjte én gang årligt. Alligevel sælger Cheminova Flutriafol til brasilianske landmænd, der flere gange om året bruger sprøjtefly til at påføre svampemidlet. Dermed ender en del af stoffet direkte på markerne, og nedsivningen mod grundvandet går straks i gang. Nedsivningsprocessen går hurtigere, hvis der er omkringliggende vandområder, hvilket er tilfældet i delstaten São Paulo. I disse flodområder er Cheminova nu i gang med at erstatte de upræcise sprøjtefly med bladhjørneteknologi, hvor produktet påføres med håndsprøjte. Dette mere miljøvenlige tiltag er dog forsinket af oversvømmelser, der udover at drukne planterne, fører de skadelige pesticider med sig videre. Auriga Industries A/S og dermed også Cheminovas hovedaktionær, AUFF, kender hverken til situationen i Brasilien eller de stoffer, som genererer fondens overskud: ”Vi kender ikke til de konkrete stoffer, for vi er ikke kemikere. Vi vælger ledelsen, og har fuld tillid til, at den opfører sig ordentligt. Desuden tror vi på, at miljømyndighederne holder styr på godkendelsen af markedets produkter”, siger direktør i AUFF, Jørgen Lang. ”Hullet system” Den altafgørende godkendelse fra de europæiske miljømyndigheder er EU Forordning 1107/2009’s liste over godkendte aktivstoffer. Hvis et aktivstof opnår optagelse på EU forordningens godkendt-liste, er det kvalificeret til videre national bedømmelse i unionens medlemslande, inden det kan spre-
des på markerne. Uden en placering på forordningens godkendt-liste kan et aktivstof altså ikke bruges lovligt i EU. Selvom Flutriafol ifølge EFSA-rapporten er miljøskadeligt, er det blevet optaget som godkendt. Og den slags scenarier er ikke unormale i EU, fortæller Vibeke Møller fra Miljøstyrelsen:
“
Det overrasker mig meget, hvis et godkendt produkt ikke nedbrydes, inden det når grundvandet
”Der er en del eksempler på, at godkendte aktivstoffer har haft få scenarier, der kunne ligge til grund for en godkendelse og brug i de enkelte medlemslande. Flutriafol er ikke et enestående tilfælde. Der er en del andre stoffer, hvor mange af grundvandsscenarierne ikke har holdt”. Greenpeace Danmark mener, at Flutriafol er et godt eksempel på, at de økonomiske interesser vægter tungere end miljøhensynet hos EU. ”Systemet er fuldstændig hullet, og stiller slet ikke de nødvendige krav. Det har vi konstateret og kritiseret gang på gang. Producenterne og interesseorganisationerne lobbyer fantastisk meget for netop at blive ved med at tjene penge på de her stoffer. Det gælder også Cheminova. Det er ganske enkelt profit på bekostning af miljøet”, siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder
FOTO Masaaki Komori
#170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
15
FOTO MR photography
hos Greenpeace Danmark. Omsætningen vokser, og traditionen fortsætter Mens Flutriafol siver ned i grundvandet verden om, vokser omsætningen hos Cheminova og moderselskabet Auriga Industries A/S. I 2010 steg Auriga Industries A/S’s omsætning med 3 % og endte på 5,6 milliarder kroner, hvilket gav et overskud på 44 millioner efter skat. Og det er gode nyheder for hovedaktionæren, AUFF, der med sin aktieandel på 41 % sikrer sig den største del af overskuddet, som bl.a. sendes videre til ph.d.-studerende på AU. Og pga. juridiske forhold vil det fortsætte sådan i fremtiden, understreger AUFF’s direktør, Jørgen Lang: ”Det er en del af fondens fundats, at vi skal eje størstedelen af aktierne i Auriga. Aktierne var en gave fra Gunnnar Andreasen (Cheminovas grundlægger, red.) helt tilbage i 1944, med det vilkår at AUFF skal have stemmeflertal. Det var AUFF’s grundlag, og vi har ikke mulighed for at sælge aktierne, hvis vi ville. Uden Auriga-aktierne var der ikke blevet en fond”, fastslår han. Selvom AUFF kun ejer 41 % af aktierne i Auriga Industris A/S, har fonden stadig aktiemajoriteten
16
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
og dermed flertal i bestyrelsen, fordi den ejer samtlige A-aktier, som hver giver tidobbelt stemmeret i forhold til en Baktie.
“
Som universitet har vi ikke politiske holdninger til miljøet, men det er ikke det samme som, at den enkelte forsker ikke kan formidle viden og holdninger
Samfundsansvar at producere til landbruget Hos Greenpeace er man ikke imponeret over AU’s tilknytning til Cheminova: ”Vi mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at en dansk virksomhed som Cheminova producerer det her aktivstof. Det burde få rynkerne til at blive endnu dybere på Aarhus Universitet, når man tager forbindelsen mellem universitetet og Cheminova i betragtning”, siger Tarjei
Haaland og fortsætter: ”Danmark bør tage spørgsmålet om godkendelser af skadelige aktivstoffer op i EU og komme med en kritik. Men det er samtidig svært for Danmark at være foregangseksempel, når en dansk virksomhed producerer dybt problematiske stoffer”, siger han. Cheminova mener selv, at virksomheden med salg af pesticider gør stor gavn: ”Det er vores samfundsansvar at producere produkter til landbruget, så de kan producere fødevarer. Vi viser samfundsansvar, når vi er med til at bekæmpe svampesygdomme, der ødelægger afgrøderne. Vi er medvirkende til, at folk får brød på bordet”, siger Lars-Erik K. Pedersen fra Cheminova, der også gør opmærksom på, at Cheminova engagerer sig meget i CSR. Han bakkes op af bestyrelsesformand for AUFF og rektor ved AU, Lauritz B. Holm-Nielsen, der samtidig påpeger at pengene tjent på kemikalier kun udgør en lille del af forskningsfinansieringen: ”Det er vigtigt at få proportionerne på plads her. Aarhus Universitet omsætter for ca. 6 mia. kr. om året heraf er ca. 3,5 mia. kr. eksterne forskningsmidler, og 50 millioner af dem kommer fra AUFF. En tredjedel er de 50 millioner kommer fra
Auriga, så på den måde er det marginalt og under en procent af den samlede eksterne forskningsfinansiering, men vigtigt”, siger han. AU uden holdning til miljø Flutriafols miljømæssige bagside kommer bag på AU’s rektor: ”Det overrasker mig meget, hvis et godkendt produkt ikke nedbrydes, inden det når grundvandet. Det undrer mig meget, at Flutriafol skulle være et problematisk produkt”, siger han. Fordi de danske universiteter er selvejende institutioner, er de også selv ansvarlige for at tage stilling til administration og drift, herunder miljø og bæredygtighedspolitikker. Om det siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen til Delfinen: ”Som universitet har vi ikke politiske holdninger til miljøet, men det er ikke det samme som, at den enkelte forsker ikke kan formidle viden og holdninger. Men som universitet hverken kan eller vil vi blande os i driften af Cheminova eller andre virksomheder, der donerer penge til universitetet. Vi udvælger de repræsentanter til Aurigas bestyrelse, som vi tror på vil påvirke virksomheden til good governance (herunder CSR), miljø, produktivitet, arbejdspladser og overskud”. På den anden side af Kattegat er man dog ikke bange for at tage fat på miljøspørgsmålene. Gøteborgs Universitet engagerer sig aktivt i
FOTO Zhouxuan
miljøspørgsmål og nøjes ikke med kun at forske i klima og miljø. Det svenske universitet implementerer selv tiltag på universitetet, og den klare holdning til miljø og bæredygtig udvikling gør, at det lever op til nogle af de højeste internationale miljøstandarder, ISO 14001 og EMAS. Af miljøhandlingsplanen fremgår det blandt andet, at universitetet forpligter sig til inden 2015 at mindske sit CO2-udslip med 20 %, mindske energiforbruget med 10 %, mindske mængden af kritiske kemikalier på universitet med 15 % samt at stramme de sociale, etiske og miljømæssige krav til
universitetets samarbejdspartnere og leverandører. Lignende, om dog mindre ambitiøse, miljøinitiativer er sat i gang på Danmarks øvrige universiteter. Men på AU er School of Business and Social Sciences dataindsamling til et bud på en fremtidig handlingsplan det eneste synlige engagement i klimaet udover kemikaliesalget. Der skulle efter sigende findes en miljøplan for AU, og Delfinen har siden november 2011 forsøgt at få fat i den. Men ingen af de seks administrationsmedarbejdere fra AU, som Delfinen har talt med, har kunnet finde frem til universitetets miljøplan.
Vi glæder os til at se dig indenfor. Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort. Læs meget info på www.cAnblau.dk Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk
URBAN FOTOSERIE
FOTOS Anne Ranegaard Clausen
20
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
#170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
21
22
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
#170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
23
24
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
#170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
25
26
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
#170 FEBRUAR 2012 | DELFINEN
27
28
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
stud.
FODBOLD TEKST Cecilie Rask Maagaard og Signe Løwenstein Olsen INTROFOTO Shawn Rossi
FOTO Umberto Rotundo
ARTIKEL
Lennart Kruse kombinerer erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen med 2. divisionsfodbold. Med hård prioritering og masser af planlægning er det ikke noget problem at være fuldtidsstuderende og spille fodbold på topplan i fritiden.
D
er er en uge til Lennart Kruse skal til skriftlig eksamen i International Corporate Finance. Han er lige flyttet i en ny lejlighed, og alle hans ejendele er pakket i kasser. ”Lige nu sidder jeg på en klapstol fra Silvan mellem en masse flyttekasser og prøver at koncentrere mig om at læse”, siger Lennart Kruse. Han sukker lidt opgivende, men griner derefter og forklarer med noget, der lyder som en stor underdrivelse, at han nok har en lille smule travlt for tiden. For mens Lennart Kruse skal pakke alt fra tøj til køkkenredskaber ud af papkasser, og hans hukommelse skal koncentreres om eksamenspensum, skal den studerende fodboldspiller stadig træne fire gange om ugen hos klubben Aarhus Fremad. Ny spiller i byen Lennart Kruse flyttede til Aarhus i 2009 fra
32
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
Bramming ved Esbjerg for at læse HA Almen på Handelshøjskolen i Aarhus. Han forlod ikke bare sin hjemby men også sin gamle klub Varde IF og startede, samtidig med studiet, som angriber i Aarhus Fremad.
“
Jeg var med til det meste af rusforløbet, men jeg fik vist også lidt for mange øl i den periode
”Jeg kom helt grøn til en ny by uden det store netværk. Det var en rigtig god start på at bo i Aarhus, især fordi klubben er god til at tage sig af nye spillere. Det har betydet, at jeg hurtigt fik et socialt netværk udenfor skolen også”, siger han. Hvert halve år, i forbindelse med semesterstart, begynder der som regel en gruppe nye spillertalenter i Aarhus Fremad, som er flyttet til Aarhus for at studere. Selvom de i klubben har ambitioner om at spille blandt
nogle af de bedste i dansk fodbold, er stort set alle spillerne i gang med en videregående uddannelse ved siden af. Fodbold for dem der vil fremad Det er ikke hvem som helst, der kan være med i det sort-gule holds selskab. At spille i 2. division kræver en vis seriøsitet, og derfor er Lennart Kruse aldrig den, der slukker og lukker festerne på Handelshøjskolen. Alkoholindtagelse og at blive oppe i de sene nattetimer sker kun i et meget begrænset omfang. Fest om fredagen er stort set ikke-eksisterende i Lennart Kruses liv, for lørdag er kampdag, og der skal han være skarp skytte på fodboldbanen. Kun rusforløbet på uddannelsen var en undtagelse. ”Det var jeg med til. Men der er heller ingen tvivl om, at det ikke var en optimal periode. Det var nok ikke den bedste cocktail. Jeg var med til det meste af rusforløbet, men jeg fik vist også lidt for mange øl i den periode”. Lennart Kruse ryster på hovedet over sine udskejelser. Han fortæller, at han godt ved, at det nok ikke var så smart at drikke så store mængder alkohol, som rusforløbet bød på. Men i den periode prioriterede han det sociale liv på skolen højere end
fodbolden. For prioritering og planlægning er i det hele taget alfa og omega for at få fodboldkarrieren til at hænge sammen med studiet, mener Lennart Kruse. ”Hvis man kan planlægge sin tid ordentligt, så vil jeg mene, at det kan lade sig gøre for de fleste at dyrke sport på topplan ved siden af sit studie. Det handler om at kende sine prioriteringer, og om hvilken holdning, man har til skolen”. Og for Lennart Kruse er der ingen tvivl. Studiet står højest på prioriteringslisten, men det forklejner ikke ambitionerne på Aarhus Fremads vegne. 1. division er målet I Aarhus Fremad har klubbens direktør et mål om, at holdet skal rykke op i 1. division, når den næstkommende sæson er overstået. En målsætning som kræver det bedste af spillerne. Og derfor har det været en hård beslutning for Lennart Kruse ikke at komme alle træningsdage det sidste halve år. ”Jeg har været lidt ramt på det her semester, fordi jeg har haft nogle sene forelæsninger om torsdagen. Det har betydet, at det oftest kun har været mulig for mig at træne tre gange om ugen. Det har vores træner ikke været så glad for”, fortæller Lennart Kruse, mens der stadig er flere timer til dagens aftentræning. En træning der sandsynligvis kommer til at foregå i frostvejr. Men det får ikke den vestjyske handelshøjskolestuderende til at
blive hjemme. For ofre sig for fodbolden er der ingen tvivl om, at Lennart Kruse gør. Alligevel er det ifølge den studerende spiller ikke fodbolden, han satser på i fremtiden. Han tvivler dog ikke på, at hans fodbolderfaring kan hjælpe ham, når han engang skal gå karrierevejen inden for finansverdenen.
“
Det har betydet, at det oftest kun har været mulig for mig at træne tre gange om ugen. Det har vores træner ikke været så glad for
”Jeg satser ikke på fodbolden som mit levebrød, men jeg kunne da godt tænke mig at skrive 1. division på CV’et”, siger Lennart Kruse, mens han stirrer på sin computer. Næste semester skal han i gang med sit bachelorprojekt og samtidig kæmpe videre for Aarhus Fremads topplacering. Kampsæsonen i 2. division begynder igen i marts, og for Lennart Kruses vedkommende d. 31. marts, hvor Aarhus Fremad møder Skjold på udebane.
BLÅ BOG • • • • • •
Navn: Lennart Kruse Født: 1. februar 1986 Fødeby: Bramming Højde: 188 cm Vægt: 87 kg Civilstatus: Har kæreste
FODBOLDEN • • • •
•
•
Tidligere fodboldklubber: Bramming, Darum og Varde IF Position på banen: Angriber Lennart og Aarhus Fremad: Lennart har spillet for Aarhus Fremad i 2 ½ sæson. På fodboldbanen: Lennart er en hurtig og målfarlig angriber. Lennart er en dygtig frisparksskytte. På studiet: Lennart interesserer sig for finansiering og aktier og har høje ambitioner, hvad angår karakterer. Fremtidsdrømme: At blive aktieanalytiker i en bank og at spille i 1. division med Aarhus Fremad.
Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner Er du medlem hos AAK, får du gratis karriererådgivning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.
undgår du karantæne efter endt studietid. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.
Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse,
Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK
Kloge hoveder er til for at blive brugt
FILM DU SKAL SE NÆSTE SEMESTER TEKST Christina Svendsen Nu hvor næste semester står for døren, og endnu et hårdt år går i gang, vil Delfinen gerne være dig behjælpelig med et par overspringshandlinger. Her er vores bud på de film, du bør afbryde læsningen for at gå ned i biografen og se.
THE DESCENDANTS
SHAME
Filmen handler om en familie på Hawaii. Efter konen er kommet til skade i en bådulykke og ligger i koma, står faren pludselig alene med ansvaret for to piger, som han ikke har den store fidus til, hvad han skal gøre med. George Clooney vandt en Golden Globe for sin rolle som faren. Se den, hvis du kunne lide Sideways.
Shame er anden gang instruktøren Steve McQueen og skuespilleren Michael Fassbinder arbejder sammen. Første gang var det den roste film Hunger. Shame handler om den sexafhængige Brandon, der lever et isoleret liv i en evig jagt på det næste engangsknald. Hans liv bliver vendt på hovedet, da han får besøg af søsteren, der også har sine problemer at slås med.
Premiere: 16. februar
Premiere: 8. marts.
THE IDES OF MARCH
WE NEED TO TALK ABOUT KEVIN
George Clooney spiller præsidentkandidat, og Ryan Gosling spiller hans idealistiske medhjælper, der lærer, at man ikke kommer længst ved at spille rent spil. Filmen har fået fantastiske anmeldelser og er ekstra interessant, da USA i øjeblikket er ved at komme op i gear til præsidentvalget.
Filmen handler om en familie, der står på den anden side af en tragedie. Sønnen Kevin er ansvarlig for en skolemassakre, og filmen følger moren i tiden efter. Hun føler sig mere og mere distanceret fra sin psykopatiske søn. Efter sønnens ugerning kæmper hun med skyldfølelse. Er det hendes skyld, at Kevin er, som han er?
Premiere: 15. marts
Premiere: 12. april
HAYWIRE
THE AVENGERS
I denne film følger man en kvindelig agent, som bliver sendt på en mission, der går grueligt galt. Efterfølgende er hun tvunget til at flygte, men hurtigt udvikler det sig til et hævntogt mod dem, der vil hende til livs. Filmen er en actionfilm og er bestemt ikke bange for at indrømme det. Hovedrolleindehaveren levede tidligere af at være muskelkvinde på tv, så hun kan sparke alvorligt røv.
Endelig bliver alle superheltene samlet: Thor, Captain America, The Hulk, Iron Man og alle de andre rødder slå sig sammen i denne film for at banke Thors uvorne bror Loke. Filmen for alle drengerøve (og piger).
Premiere: 19. april
Premiere: 26. april
THE DICTATOR
PROMETHEUS
The Dictator er Sacha Baron Cohens nyeste film og handler om en diktator, der elsker sit land og vil gøre alt for det. Sacha Baron Cohens narrestreger er ikke for enhver smag, men se den hvis du kunne lide Borat og Brüno.
Ridley Scott står bag denne film, der er en såkaldt ’prequel’ til Alienfilmene. Ridley Scott har lovet at give svar på nogle af mysterierne i Alienfilmene, blandt andet Spacejockeyen. Blandt de medvirkende er Charlize Theron, Michael Fassbender og Noomi Rapace.
Premiere: 10. maj
Premiere: 31. maj
ANBEFALING| BØGER HARUKI MURAKAMI 1Q84 - Bog 2 (Forlaget Vintage) Er udkommet Anbefalet af Christina Svendsen
Fortsættelsen til Haruki Murakamis 1Q84 udkom i efteråret, kort efter bog 1, så det var heldigvis ikke længe, man skulle vente. Bogen tager fat, hvor 1’eren slap, hvorfor det er en god idé at have den i frisk erindring, inden man går i gang med 2’eren. I denne bog er det endnu engang Tengo og Aomame, der er hovedpersonerne. Tengo bliver opsøgt af en mystisk fremmed, der vil give ham et stipendium på hele 3 millioner yen, så han kan arbejde på sin egen roman. Tengo bliver straks mistænksom og får en idé om, at det har noget med omskrivningen af ”Luftpuppen” at gøre. Han bliver i det hele taget mere og mere bekymret for, om deres svindelnummer bliver opdaget og hvilke konsekvenser, det vil have. Samtidig har han taget
38
DELFINEN | #170 FEBRUAR 2012
et opgør med fortiden og har endelig fået konfronteret sin far. Langsomt begynder der at ske mystiske ting omkring Tengo; han kommer blandt andet forbi ”Kattenes By”, og han mister sin elskerinde, der ifølge hendes mands ord er ”uigenkaldeligt fortabt”. Aomame forbereder sig på den opgave, hun har fået af den gamle dame. Hun skal myrde Lederen af Sakigake, fordi han har gjort sig skyldig i voldtægt af en række mindreårige piger, heriblandt sin egen datter. Aomame mister, ligesom Tengo, også en person, der står hende nært, nemlig politibetjenten Ayumi, der dør under mystiske omstændigheder. Aomame føler en stor skyld over hendes død og ved, at hvis hun ikke havde forsøgt at skubbe Ayumi
væk, havde hun måske stadig været i live. Mens Tengo og Aomame langsomt bliver trukket længere ind i det spind som Little People skaber så kommer de også tættere på hinanden. Der bliver også afsløret mere om hvem Little People er, og hvad de har med Sakigake at gøre. En ting er sikkert: Der er intet, der er, som det ser ud til. Historien er et virvar af forskellige tråde, der skal samles. Murakami formår endnu engang at bringe læseren ind i en verden, der ligner vores, men ikke helt er det. Man sidder på kanten af stolen og håber, at mysteriet vil blive opklaret i tide, og at Aomame og Tengo finder hinanden før det er for sent. Denne trilogi ser efterhånden ud til at blive Murakamis største mesterværk. Jeg venter i spænding på 3’eren.
3 stærke tilbud -gælder så længe lager haves
Psykologisk leksikon Normalpris 248,-
nu kun 99,95 (ingen yderligere rabat)
Klassisk og moderne samfundsteori Køb til gammel pris kr. 525,med 10% studierabat
kun 472,50
Interview Køb til gammel pris kr. 398,med 10% studierabat
kun 358,-
Studenternes Hus Frederik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com
KULTURKALENDER 2. & 4. februar – Gidslet Opgang 2, Frederiks Allé 20B Gik du glip af Gidslet sidste år, så kan du nå det endnu. I februar spiller stykket igen hos Opgang 2 i Aarhus. Det sker torsdag 2. og lørdag 4. februar 2012. Entré: Gratis (billetter bestilles forud på telefon)
9. februar – Vinteravantgarde feat. Acid Plutonium + Eréne + Smootj Jazz Orchestra V58,kl. 20.30 V58 præsenterer i samarbejde med Op Med Aarhus og Ljud en aften i avantgardens tegn med tre spændende bands, der repræsenterer den moderne avantgarde på hver deres måde. Entré: 40,-
3. & 4. februar – Fotoudstilling Filmbyen, Studie 1 14 fotografer fra Medieskolen i Viborg fremviser fredag 3. (13-18) og lørdag 4. (10-16) februar 2012 deres eksamensproduktioner. Entré: Gratis 5. februar – Super bowl på storskærm Studenterhus Aarhus, Stakladen, kl. 21.00 Amerikansk kæmpe sportsfest på 5x3 m storkærm med popcorn, nachos og amerikanske øl! Så bliver det vist ikke bedre. Standardpris: 20,- Medlemspris: gratis
10. februar – The Pigeon Detectives Voxhall Tag med til en lækker koncert med et band med iørefaldende rocknumre og et ry for at spille fantasisk live. Entré: 85,24. februar – MiskMask 4 års fødselsdagsfest Train Har du lyst til en fest med gang i, skal du tage med til fødselsdagsfest. For med navne som Vincent Van Go Go og DJ LeBon er der lagt op til et rytmisk paradis af et dansegulv. Entré: Fri entré før midnat / efter 60,-
studenterhus aarHus livE
FEBruar
8
Bro + laugEsEn + sPEEd + munCH-HansEn + BlaCK
06 MAN
WHErE tHE sidEWalK Ends + svin
09 TORS
girls in airPorts
16 TORS
dØr: Kl. 20 Forsalg: 60/90 (mEdlEm/alm) dØr: Kl. 20 Forsalg: 60/90 (mEdlEm/alm) dØr: Kl. 20 Forsalg: 60/90 (mEdlEm/alm)
Povl dissing m. Band
18 LØR
dØr: Kl. 20 Forsalg: 120/220 (mEdlEm/alm)
nEWBEEs nigHt
23 TORS
mEllEmBlond + islEts oF dust dØr: Kl. 20 Forsalg: 60/80 (mEdlEm/alm)
ida gard + tHE migrant
25 LØR
Elou Elan + aliCE sings tHE PEttErson song BooK
01 MAR
dØr: Kl. 21 Forsalg: 50/70 (mEdlEm/alm)
dØr: Kl. 20 Forsalg: 50/70 (mEdlEm/alm)
EvEnts
8mØd Klima, EnErgi og BygningsministEr
01 ONS
martin lidEgaard dØr: Kl. 16.30
i samarBEJdE mEd
ComEdy Zoo
17 FRE
Brian mØrK
tHomas WarBErg + miKKEl malmBErg dØr: Kl. 20 Forsalg: 79/119 (mEdlEm/alm)
KlimaCaFé lagring aF EnErgi vHa. nanotEKnologi dØr: Kl. 16.30
i samarBEJdE mEd
oPEn miC - musiK, PoEtry slam, stand-uP mm.
22 ONS
andErs lund madsEn
29 ONS
dØr/Pris: sE studEntErHusaarHus.dK dØr/Pris: sE studEntErHusaarHus.dK
FastE EvEnts
sØndagssalsa
8
dØr/Pris: sE studEntErHusaarHus.dK
FOTO William Cho
FRA GULE BUSSER TIL HELLO KITTY TEASER
K
atrine Fuglsang og Mette Christensen, der begge studerer Medievidenskab ved Aarhus Universitet, har dette forårssemester valgt at tage turen fra kolde Danmark til varme Singapore for at bo og studere et halvt år. Efter mange timers hårdt forarbejde med ansøgninger og uendelige mailkorrespondancer kan et nyt kapitel i de tos studieliv endelig begynde. Læs næste nummer af Delfinen, hvor de vil berette om forskellen mellem den verden, de letter fra, og den verden de lander i.
21 TIRS
PuB quiZ i BarEn
HvEr sØndag mandagE
dØr: Kl. 20 Pris: gratis
intErnational nigHt
tirsdagE
- ogsÅ For dansKErE! 07 14 21 28
Jam sEssion CasaBlanCa nigHt - valEntinEs day! FastElavnsFEst PyJamas Party
dØr/Pris: sE studEntErHusaarHus.dK
nyt i 2012
FrEdagsBar i CaFéEn • HvEr FrEdag Fra Kl. 12.00
8
www.studenterhusaarhus.dk Hovedsponsorer:
Øvrige sponsorer:
Aarhus Kommune
Aarhus Universitets-Sport har til det nye år udvidet antallet af medlemsklubber med 2 således vi nu er på 16 medlemsklubber i alt. Dermed er det i forvejen alsidig idrætstilbud blevet yderligere forbedret til glæde for de århusianske studerende. De to nye medlemsklubber er henholdsvis Jysk Akademisk Lystfiskerforening – Lommeulken samt Kenikan Karate. Begge foreninger har udtrykt ønske om at udvide deres forening med flere medlemmer og er derfor forberedte på at give nye medlemmer en god begyndelse og mange spændende oplevelser uanset hvilket niveau man måtte befinde sig på.
Jysk Akademisk Lystfiskerforening – Lommeulken Lommeulken er en fiskeforening for studerende på videregående uddannelser i Århus, hvis primære formål er at skabe et godt lystfiskermiljø, hvor der er mulighed for at få udviklet sit eget fiskeri gennem en række årlige arrangementer, hvor man kan møde ligesindede, snakke alle former for fiskeri og lære nye teknikker og pladser. En stor del af foreningslivet beror på de 10-12 fisketure der afholder hvert år, hvor medlemmerne får mulighed for at komme ud på billige fisketure og få besøgt nye vande udenfor cykelafstand. En del af turene går til kysten omkring Århus, da dette er det nemmest tilgængelige, men tidligere ture har også været efter laks, gedde, karpe, aborre, helt, stalling, suder og flere andre arter, og der er altid mulighed for selv at påvirke, hvor turene skal gå hen. I øjeblikket er der ca. 50 aktive medlemmer, og de to årlige weekendture, der er de mest populære ture, tiltrækker 15-20 mand og kvinder, som fisker igennem og hygger sig med god mad og en masse fiskesnak hele weekenden. Når ikke vandene bliver gæstet, tilbyder Lommeulken stadig muligheden for at få prikket til fiskelysten til diverse aftenarrangementer. Arrangementerne foregår normalt i Biologiens hus i Universitetsparken, hvor der cirkuleres om en vifte af forskellige emner. Hygge/filmaftener, fluebinding, rigbinding/grejfremstilling,
fluekast instruktion og foredrag om spændende fisketure til det store udland er nogle af de ting der tidligere har været på programmet.
af en af de japanske lærer med livserfaring i kampkunst. For tiden er det muligt at træne tre japanske kampkunststilarter.
Efter arrangementerne - når fiskelysten er blevet for stor - er der mulighed for at tage en tur i foreningens båd ved Brabrand sø. Båden ligger i cykelafstand fra midtbyen, og stangholdere og årer findes derude. Derudover kan udstyr som en elmotor, et ekkolod samt et isbor, lånes ved at kontakte bestyrelsen.
Daiwa ryu ... kampkunst med gamle rødder
Lommeulken arrangerer desuden den årlige Unisø-konkurrence og som navnet antyder, bliver der fisket i Universitetssøerne på Campus, som til denne anledning åbnes for fiskeri. Fiskeriet foregår i hold af to personer, og i 2011 var der hele 36 hold der havde meldt sig til denne 12. udgave af konkurrencen. Kontingentet for 2012 er 454,- kr. Heraf går 331,- kr. til medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund, som du automatisk også bliver medlem af når du melder dig ind i Lommeulken. Dette betyder at du får en masse fordele. Herunder 10 numre årligt af Sportsfiskeren, Danmarks største Sportsfiskermagasin, en række kontante medlemsfordele på sportsfiskeren.dk, rabat på dagkort til en række åer, mulighed for at leje både ved Hald sø og Fussing Sø – Jylland samt mulighed for deltagelse på fiskekurser udbudt af DSF. Hvis du har lyst til at blive medlem af Lommeulken eller har yderligere spørgsmål skal du sende en mail til formand Jakob Thyrring på formand@lommeulken.dk
Kenikan Kenikan er en meget ung kampkunstforening, som udsprang af to studerendes ønske om at kunne krydstræne forskellige kampkunstsystemer for et beskedent beløb. Ambitionen er desuden at have så tæt kontakt med de japanske læremestre som muligt, for at kunne garantere en præcis transmission af viden. Herfra opstod der en, i Danmark meget unik lille forening, som tilbyder op til 9 timers træning om ugen for kr. 150,- pr. måned, med en instruktør som er direkte elev af en japansk mester. Navnet ’Kenikan’ fik foreningen tildelt
Daiwa ryu er en sammensætning af forskellige traditionelle stilarter. Som Aikido og Judo er Daiwa ryu opstået inden for nyere tid og kan ses som en videreudvikling af gamle skoler. Ophavsmanden bag ændringerne til Daiwa ryu var Sato Kinbei. Han baserede disse på sine omfattende erfaringer fra forskellige kampkunstsystemer. Sato Kinbeis lidenskab for jujutsu medførte, at dette i dag udgør kernen af Daiwa ryu – dog indeholder stilen også et meget omfattende våben curriculum. Resultatet af Sato Kinbeis udvikling af Daiwa ryu er en pædagogisk og nutidig kampkunst, baseret på traditionelle teknikker og angreb. Hvert niveau indeholder tre serier af teknikker, som indeholder låse- og kasteteknikker. Daito ryu ... indendørs forsvar ved hoffet Daito ryu aikijujutsu har en lang historie, som går flere århundreder tilbage. Indtil starten af 1900-tallet var stilen hemmeligholdt og blev kun undervist til en lukket adelig gruppe i Aizu lenet i Japan. Daito ryu udsprang af behovet for at beskytte sig her, i en dagligdag hvor den primære trussel var pludselige, uventede angreb. Stilen er fokuseret på ubevæbnet selvforsvar mod traditionelle angreb. Yagyu shingan ryu ... klassisk jujutsu Siden grundlæggelsen i 1600-tallet af Takenaga Hayato, er stilen blevet overleveret til nutiden fra lærer til elev og kan derfor med fuld ret betegnes som koryu (gammel skole). Selvom systemet oprindeligt var skabt til rustningskamp i krigszoner fungerer det meget fint uden rustning og trænes som regel også således. Hvis du er interesseret i at prøve kræfter med en eller flere af disse former for kampkunst kan du kontakte foreningen, ved at skrive til info@kenikan.dk. Normalt aftales en prøvetid på 14 dage, hvor du vil kunne få et førstehåndsindtryk og derefter kunne anmode om optagelse i foreningen.
sr.au.dk facebook.com/studenteraad
MENNESKEKÆDE. 'HQ RNWREHU VDPOHGHV KXQGUHGHYLV DI VWXGHUHQGH VRP OHG L RPIDWWHQGH SURWHVWHU PRG GHQ Q\H XQLYHUVLWHWVORY )RWR 8QLYHUVLWHWVKLVWRULVN 8GYDOJ $DUKXV 8QLYHUVLWHW
Sammen stĂĽr vi stĂŚrkest
Af Thea P. Frederiksen, Formand
Studenterrüdet er med sine 80 ür en af de Ìldste stadigt eksisterende studenterorganisationer pü Aarhus Universitet. Siden februar 1912 har rüdet pü forskellig vis arbejdet for de studerendes fÌlles faglige, økonomiske og sociale interesser. 'HU KDU Y UHW NRQIOLNWHU VHMUH RJ QHGHUODJ 6WXGHQWHUUnGHW E\JJHGH Studenternes Hus og Stakladen. Aktive fra rüdet var en stor del af modstandsbevÌgelsen under Anden Verdenskrig, DQGUH YDU WRQHDQJLYHQGH L 'DQPDUNV studenteroprør i starten af 1970erne. Og i starten af 1990erne gik rüdet sümÌnd
konkurs og mütte sÌlge Studenternes Hus og Stakladen til Aarhus Universitet. 'HW EURNNHU YL RV VWDGLJ RYHU GHQ GDJ L dag‌ Studenterrüdet har med andre ord, alle dage engageret sig i det omkringliggende samfund og er med sine 80ür Sn EDJHQ RJVn VHOY HW VW\NNH JHGLJHQW danmarkshistorie. , DOOH QXPUH DI 0DJDVLQHW 'HOILQHQ L 2012, kan du lÌse et interview med en gammel Studenterrüds aktiv, der beretter om, hvad deres engagement betød for dem da de var aktive og hvad det
HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrüdet er din organisation pü Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkür pü Aarhus Universitet og pü landsplan. Studenterrüdet er derfor dit talerør pü universitetet og er reprÌsenteret pü alle QLYHDXHU IRU DW VLNUH VW¥UVW PXOLJ LQGÀ\delse for de studerende. Fra fagrüdene pü alle uddannelser,
KDU EHW\GHW IRU GHUHV OLY VLGHQ KHQ I 2012 sÌtter vi fokus pü fødselsdagen ved forskellige lejligheder. Blandt andet med en fest i Stakladen den 16. marts og med en større koncert i forbindelse PHG 'DQPDUNV 6W¥UVWH )UHGDJVEDU RJ IdrÌtsdag fredag den 14. september. Og sü kÌmper vi selvfølgelig videre. 'HU HU VWDGLJ EUXJ IRU HQ VW UN RJ samlet studenterbevÌgelse i tider, hvor SUen er under pres, boligmarkedet hübløst og kvalitet i uddannelserne er erstattet af et ønske blot at fü studerende hurtigst muligt igennem!
KONTAKT OS StudienÌvn og Akademisk Rüd til Aarhus 8QLYHUVLWHWV EHVW\UHOVH RJ 'DQVNH 6WXderendes FÌllesrüd, der arbejder for de studerendes vilkür pü landsplan. 6WXGHQWHUUnGHW WLOE\GHU GHUXGRYHU 'DQmarks Største Fredagsbar og IdrÌtsdag, kurser, retshjÌlp, studenterhündbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjÌlpe dig godt igennem din studietid.
Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: Fax: E-mail:
8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk
Sekretariatet har ĂĽbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13
“Har du pisset i sengen søster?â€? NĂĽr Vibeke Sperling til daglig skriver dybdegĂĽende artikler for Politiken udland, primĂŚrt om vanskelige østeuropĂŚiske problemstillinger og internationale perspektiver, har hun altid sine erfaringer fra StudenterrĂĽdet med sig. Interview af Mie Frejo Copsø
Vibeke Sperling: 'URSSHGH L VLW VLGHU ODQJH VSHciale, til fordel for en stilling hos dagbladet Information som østeuropamedarbejder. Har vĂŚret korrespondent i Moskva og Ă˜steuropa for blandt andre p1. Redaktør for det udenrigspolitiske magasin fra 1988-93 5HGDNWÂĄU Sn SURJUDPPHW 8GHIUD Sn '5 fra 1997-98 8GODQGVUHGDNWÂĄU Sn 3ROLWLNHQ IUD Vibeke arbejder pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt VRP XGODQGVPHGDUEHMGHU Sn 3ROLWLNHQ
Bonusinformation:
9LEHNH PRGWRJ L 3XEOLFLVW SULVHQ sammen med Niels Barfoed. Vibeke er Persona non grata i Rusland, og kan derfor ikke lĂŚngere rejse i landet. VIBEKE SPERLING. Foto: Jacob Ehrbahn.
Dengang det var sjovt at vÌre venstreorienteret. )UD VOXW HUQH WLO EHJ\QGHOVHQ DI 1970erne var Vibeke Sperling ansat som international sekretÌr i Studenterrüdet ved Aarhus Universitet, under det hun selv kalder en tid hvor �...det var sjovt at vÌre venstreorienteret�. 'HW YDU en tid hvor de studerende havde 50% medbestemmelse pü universitetet, og det var en tid hvor idealismen kunne blomstre - nÌsten i hvert fald, hvis man ser bort fra dengang hvor StudenterrüGHW NnUHGH HQ ¥VWW\VNHU YHG QDYQ :ROI Biermann, til Ìreskunstner fra den, pü davÌrende tidspunkt, ikke anerkendte VWDW ''5 RJ KHMVWH GHW ¥VWW\VNH IODJ VRP V\PERO KHUSn 3ROLWLHW YLOOH O JJH sag an, men det var nu ikke noget som VNU PWH VWXGHQWHUSROLWLNHUQH V\QGHUOLJW �...det betød jo bare, at politiet anerkendte DDR som stat – vi havde vundet�.
“
...det betød jo bare, at politiet anerkendte DDR som stat – vi havde vundet...
Det er erfaring.. Trods modgang og de mange sammenstød med den davÌrende samfundsforstüelse er der ingen tvivl om, at Vibeke kun har positivt tilovers for
Studenterrüdet. Hun taler lÌnge om büde sjove og smü-provokerende happenings, som hun kalder dem, og der er ingen tvivl i hendes sind om, at det tÌtte samarbejde med andre unge har udviklet hende. �Det, at øve sig og nogle gange sÌtte noget for hurtigt i vÌrk, det er jo direkte overførbart til ens egen livsbane – det er erfaring.� Ungdommens naivitet Vibeke Sperling medgiver at Studenterrüdet og studenterpolitik i det hele taget, oftest hører ungdommen til, og hun mindes hvordan ungdommens idealisme til tider fuldstÌndig overtog. Som dengang hvor hun og et par andre unge politikere stod op kl. 04.00 en morgen, for at dele foldere ud til de lokale vÌrftsarbejdere i hübet om et seriøst samarbejde med arbejderklassen, med KYHP GH MR V\PSDWLVHUHGH 'HW YLUNHGH
StudenterrĂĽdet ved Aarhus Universitet
imidlertid ikke just efter hensigten, og idealismen blev øjeblikkeligt erstattet af bidende sarkasme, da vÌrftsarbeMGHUQH XGHQ V\QGHUOLJ WDNQHPPHOLJKHG spurgte �har du pisset i sengen søster�, GD GHW PnWWH Y UH HQHVWH XQGVN\OGning, for at vÌre oppe pü det gudsjammerlige tidspunkt. Idealisme skaber forandring Trods spøgen om ungdommens naivitet og Vibekes afvÌbnende latter nür hun fortÌller om det proformaÌgteskab, hun i sin tid indgik for at redde en tilfÌldig schweizer, skal man ikke tage fejl. Vibeke mener at büde idealisme og Studenterrüdsarbejde er fantastisk vigtigt. 'HW JLYHU HQ HUIDULQJ PHG RJ PnVNH mest vigtigt, en vilje til samarbejde. 'HW HU IXOGNRPPHQ XHUVWDWWHOLJW +XQ
sammenligner med stolthed StudenterrĂĽdets samarbejdsevne, med nogle af GH Q\GDQQHGH XQJGRPVSROLWLVNH JUXSper, eksempelvis de unge arbejdsløse i 0DGULG HOOHU KÂĄMDNWXHOOH 2FFXS\ EHY gelsen i USA, â€?...det betyder noget, at stĂĽ sammen om noget.â€? Anderledes skidt mener hun det stĂĽr til IRU YRUH V\GHXURS LVNH YHQQHU “GrĂŚkenland eksempelvis, her har man allerede tabt pĂĽ forhĂĽnd - intet fĂŚllesskab og ingen tager kampen opâ€? Til mit sidste spørgsmĂĽl, â€?hvad har du at sige, til de, som overvejer at gĂĽ ind i studenterpolitik?,â€? svarer hun uden tøven â€?Gør det!â€?
“
...GrĂŚkenland eksempelvis, her har man allerede tabt pĂĽ forhĂĽnd - intet fĂŚllesskab og ingen tager kampen op...
StudenterrĂĽdet fejrer 80 ĂĽr med medbestemmelse
DEMONSTRATIONSTOG. Klostergade i Aarhus dannede, i 1977, rammen om en stor demonstration rettet mod davĂŚrende undervisningsminister, Ritt Bjerregaard og den foreslĂĽede lukning af samfundsvidenskabelig basisuddannelse pĂĽ RUC. Foto: Universitetshistorisk Udvalg, Aarhus Universitet.
I anledning af StudenterrĂĽdets 80ĂĽrs jubilĂŚum hylder vi, i de NRPPHQGH RWWH QXPUH DI 'HOÂżnen, 80 ĂĽr med studenterdemokrati og medbestemmelse. Vi har i den forbindelse bedt en rĂŚkke prominente danskere, alle med en fortid i StudenterrĂĽdet, fortĂŚlle om deres tid med studenterpolitik, og om StudenterrĂĽdets betydning for deres liv. I denne udgave har vi talt med Politiken-journalist, Vibeke Sperling.
KĂŚre medstuderende - Tak for jeres stemme Valget til Universitetsbestyrelsen er afgjort og to nye reprĂŚsentanter er fundet. Det blev Benjamin Bilde fra historie og Karen Marie Kjeldsen fra Ă˜konomi. Interview af Mie Frejo Copsø
VALGFAKTA: Mellem den 29. november og den 2. december blev samtlige stemmer afgivet elektronisk, og den samlede stemmeprocent nüede op pü 18,91% 6WXGHQWHUUnGHW ¿N HQGQX HQJDQJ begge mandater til universitetsbeVW\UHOVHQ Karen Marie Kjeldsen og Benjamin %LOGH ¿N GH WR SODGVHU L EHVW\UHOVHQ 'H DÀ¥VHU GH WLGOLJHUH EHVW\UHOsesmedlemmer Maria Juhler og NYVALGTE REPRÆSENTANTER. De to nyvalgte reprÌsentanter til universitetsbestyrelsen, Karen Marie Kjeldsen og Benjamin Bilde, glÌder sig til de forestüende opgaver i bestyrelsen. Foto: Mie Frejo Copsø
KÌre medstuderende Vi vil gerne takke alle, der stemte til universitetsvalget for at have sikret et stÌrkt mandat til de studerende i bestyrelsen. Vi er büde glade og beÌrede over at have füet jeres tillid og stemmer, og vi glÌder os til at forvalte dem i bestyrelsen. Vi vil med vores forskellige baggrunde og Studenterrüdets brede faglige sammensÌtning, gøre hvad vi kan for at reprÌsentere alle studerende i Aarhus Universitets bestyrelse. Vi stür foran et spÌndende ür; indførslen af den faglige udviklingsproces skal følges tÌt, Aarhus Universitet skal indgü udviklingskontrakter med den nye regering, og universitetets strategi skal fornyes. Netop dette arbejde og meget andet vil vi kaste os ud i med güpümod og kampgejst. Vi mener at de mange forandringer er relevante for alle studerende pü Aarhus Universitet. Det er vigtigt for os at lytte til dine holdninger, og flytte studenterpolitik tÌttere pü din hverdag. Pü vores nyoprettede blog og pü vores facebook-side, kan man følge vores arbejde gennem üret, og komme med eventuelle kommentarer og inputs. Vi hüber, at du har lyst til at lÌse med og deltage i det spÌndende arbejde vi, som studerende, stür over for i Aarhus Universitets bestyrelse. Med stor tak Benjamin og Karen Marie
&KULVWLDQ 7K\UUHVWUXS 'HU HU L DOW PHGOHPPHU L XQLYHUVLWHWVEHVW\UHOVHQ HNVWHUQH RJ valgt pĂĽ Aarhus Universitet. Benjamin har tidligere vĂŚret nĂŚstformand for StudenterrĂĽdet og Karen Marie har siddet i studienĂŚvnet pĂĽ Ă˜konomi, men ingen af de to KDU WLGOLJHUH VLGGHW L EHVW\UHOVHQ Benjamin og Karen Marie samarbejder i øjeblikket om en blog, som har til formĂĽl, at inkludere de studerende i deres oplevelser i EHVW\UHOVHQ 'H WR UHSU VHQWDQWHU HU EHJJH SDsionerede omkring studenterpolitik, og vil knokle for et bedre studiemiljø, hvor de studerende og deres vilkĂĽr bliver taget alvorligt.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet
o
VIGTIGE DATOER
I JANUAR:
øde olitisk udvalgsm P r ua br fe 8. ællesrådsmøde 9. februar - F Møde i den koor27. februar - bag bestyrelsesdinerende gruppe arbejdet estyrelsesmøde B r ua br fe . 29 udienævnsseminar 10. marts - stonstituerende fæl13. marts - K lesrådsmøde års fødselsdagsfest 16. marts - 80
FA EN GRATIS STUDIEKALENDER
Som et gratis tilbud til alle studerende ved Aarhus Unive rsitet udgiver Studenterrao det igen i o ar en fed og funktionel studiekalend er, som kan hjaelpe med at danne overblik over det travle studieliv. Du kan hente studiekalenderen pao åS tudenterraodets sekretaritat.
FØLG STUDENTERRÅDET PÅ FACEBOOK Hvis du har lyst til at følge med i, hvad der sker i Studenterrådet, kan du melde dig ind i Studenterrådets gruppe på Facebook. Som medlem af gruppen modtager du invitationer til arrangementer og opdateringer om, hvad Studenterrådet laver. Du kan også læse om Studenterrådets holdninger til, hvad der rør sig inden for det studenterpolitiske område samt deltage i debatter med studenterpolitikerne og de andre medlemmer af gruppen. Læs mere på: www.facebook.com/studenterraad.
På EDU Days studiemesse kan du: • • • •
møde repræsentanter fra udenlandske universiteter få hjælp af EDU’s vejledere, der selv har studeret i udlandet høre oplæg om legatsøgning og udlandsstipendium få gode råd fra studerende, som har været afsted
Hvor: Aarhus Universitet, Teologisk Fakultet, Bygning 1441 Hvornår: onsdag d. 29. februar, kl. 13:30-18:00 Arrangementet er åbent hus, og der er gratis adgang. Kig forbi! Tilmeld dig og deltag i lodtrækningen om 3 gavekort á 2.500 kr til STA Travel. Læs mere på:
www.edu-days.dk internationale universitetsstudier