Der er fokus på pige- og kvindefodbold, men – lidt om baggrunden for projektet

Der har de seneste år været et stigende fokus på pige- og kvindefodbold, men det stigende fokus er kun i begrænset omfang blevet omsat til, at flere piger er begyndt at spille fodbold i landets fodboldklubber.

Der er flere årsager til at det forholder sig sådan. De lokale fodboldklubbers manglende synlighed i pigemiljøerne, kvaliteten af tilbuddet m.v. har betydning, men den væsentligste årsag er, hvad man kunne kalde mere ”strukturel”. Fraværet af de yngste piger i mange af landets fodboldklubber hænger i nogen grad sammen med, at deltagelse i fritidsaktiviteter i 0-2. kl. i vid udstrækning afspejler forældrenes (og for pigernes vedkommende primært mødres) foreningshistorik. Det betyder i praksis, at rigtigt mange piger i denne alder går til hhv. svømning og gymnastik. Fodbold er den tredjestørste pigeidræt i aldersgruppen 0-12 år, men er markant mindre end såvel gymnastik og svømning.

Den manglende kritiske masse gør mange pigemiljøer skrøbelige, forstået som at hvis der blot er nogle få spillere, der stopper med at spille, betyder det potentielt, at der er 6-7 andre spillere, der stopper. Ikke fordi de ønsker at stoppe med fodbold, men fordi der ikke er nok spillere til et hold.

I 3.-5. klasse bliver fritidsinteresser en såkaldt ”arena for selvvalg” – forstået som at pigerne i langt højere grad selv får lov at vælge, hvilke fritidsaktiviteter de begynder til. Det betyder, at der er fodboldpiger, der vælger fodbolden fra fordi de hellere vil gå til noget andet. Heldigvis er der også mange piger, der i denne alder vælger fodbolden til!

Helt overordnet kan de opdeles i to grupper: - De piger som ”fravælger” de aktiviteter, som deres forældre ”valgte” for dem i en tidlig alder. Det er dermed piger – og forældre – som kender foreningskulturen, og som forholdsvis let glider ind i en ny foreningskultur. - De piger, der for første gang skal i gang med foreningsidræt. De og deres forældre har kun begrænset erfaring med at ”gå” til noget, og der er mange spørgsmål i mødet med den ”Kampklar-kage-ordning og sommerfest ”-kultur de møder i fodboldklubben.

Uanset om man kommer med eller uden erfaringer fra foreningslivet er udfordringen for de ”sene startere” bl.a.: - De er mange timers træning, driblinger og boldberøringer bagefter. - De bliver en del af en sammenhæng, hvor de skal spille sammen med piger, som har spillet i mange år, og dermed er et sammentømret fællesskab. (Og det samme gør sig i nogen grad også gældende i forhold til forældrene!). - De møder engagerede, men ikke altid fagligt dygtige trænere, der er udfordrede på at tilbyde differentieret træning, der gør at de ”sene startere” lærer helt basale fodboldfaglige færdigheder.

Disse forhold betyder at en stor gruppe af disse ”sene startere” forholdsvis hurtigt igen stopper med at spille organiseret fodbold. Dermed går de potentielt glip af mange gode oplevelser, et vigtigt frikvarter og den transferværdi, der potentielt er mellem fodbolden og resten af deres liv. Og fodboldklubberne går glip af en stor gruppe medlemmer, der potentielt kunne være medvirkende til at styrke de pt. ret skrøbelige pigemiljøer i fodboldklubberne, hvor virkeligheden ofte er, at to spilleres efterskoleophold medfører, at 10 spilleres muligheder for at være en del af den organiserede fodbold forsvinder.

Forløbet er søgt opbygget på en måde, hvor vi hele tiden arbejder indenfor nærmeste udviklingszone

med fokus på en god balance mellem færdigheder og udfordringer, og hvor man hele tiden øver sig lidt, men ikke bliver ydmyget af, at det er for svært – noget man ellers godt kan opleve når man som nybegynder bliver en del af hold af øvede spilere.

Succeser, som man skal anstrenge sig for at opnå, giver mod og handlekraft i forhold til at lære mere, og det er denne proces vi ønsker at sætte i gang hos spillerne i forhold til såvel fodbold som andre områder af deres liv.

Projektets primære fokus er selvfølgelig tilegnelse af fodboldmæssige færdigheder, men som en del af projektet ønsker vi også, at gøre såvel spillere som forældre opmærksomme på at fodbold ikke kun er en aktivitet man går til to gange om ugen, men potentielt også er en lærings- og oplevelsesarena, der rækker langt udover banen:

- I fodboldklubben bliver spillerne en del af et fællesskab, hvor det er en nødvendighed at lave fejl for at blive en bedre fodboldspiller. Træningen i at kunne eksperimentere og håndtere fejl, er en vigtig kompetence ind i en tid, hvor halvdelen af eleverne i 9. klasse kun rækker hånden op, hvis de er helt sikre på svaret! Fodbolden træner således spillernes mod, og deres evne til at turde vise sig frem selvom de ikke har styr på det hele! - Fodbold træner spillernes sociale færdigheder, og deres evne til at indgå i fællesskaber med andre.

Ind i en pigeverden, hvor stadig mere af livet leves foran skærme, og hvor en voksende andel af piger angiver at være ”svært ensomme”, er fodboldbanen, omklædningsrummet og stævnerne en vigtig træningsarena af sociale kompetencer. - Venindegrupper er ofte det man kalder ”horisontale” – man er venner med nogen på ens egen alder.

I en fodboldklub spiller du sammen med mange på din egen alder, men også med nogen der både er yngre og ældre – og dermed potentielt nogen du kan følge efter, og nogen der følger efter dig. - Ind i en presset pigekultur er fodbolden et vigtigt frikvarter, hvor spillerne fysisk er sammen, løser en fælles opgave, og har fokus på nuet i et fællesskab, som vi selv har valgt at være en del af. Forskningen viser at deltagelse i sådanne fællesskaber modvirker stress.

I forbindelse med et spiller- og forældremøde understreges det selvfølgelig, at man skal spille fodbold fordi det er verdens sjoveste spil, men vi fortæller også om alt det andet som fodbolden kan – nemlig fodboldens transferværdi.

Foto: Martin Ladegaard.

Projektet består af tre elementer: • Basic Skills – 10 x 1 times fodboldtræning • “Lektier” • Et “obligatorisk” spiller og forældremøde

I træningen er der fokus på indlæring af helt grundlæggende fodboldfærdigheder – driblinger, finter, førsteberøringer, vendinger, sparkeformer m.v. Der arbejdes efter en model hvor allerede indlærte færdigheder kombineres med nye og sværere færdigheder.

Det er naturligvis jer som klub der afgør hvem der står for træningen, men vi opfordrer til at I finder en træner, der kombinerer følgende: • En høj funktionel fodboldfaglighed. Det vigtige er ikke om træneren har A, B eller C-licens – det vigtige er, at de såvel fodboldfagligt som i -praksis selv behersker de øvelser, som spillerne skal igennem. ”Vis-forklar-vis-vis-forklar-vis-vis-forklar-vis” er en hel central tilgang til træningen, og derfor skal træneren være i stand til at selv at vise, hvordan øvelserne udføres korrekt. • God til ”klasserumsledelse” – det skal være en træner, der formår at indtage rummet, og dermed skabe et ”struktureret frirum”, hvor deltagerne får mod på at lave de fejl, som naturligt opstår, når man skal i gang med at lære noget nyt. • Dygtig formidler i forhold til såvel instruktionsmomentet som ”fejlretning”/korrektion, der vil fylde en del især i begyndelsen. • Som er nysgerrig på spillernes liv udenfor banen, så der hurtigt opbygges en relation mellem træner og deltagere, og der kan skabes relevante snitflader mellem fodbolden og resten af deres liv.

Hvis I har ressourcerne, kan de give mening, at det er et team der står for træningen – det er oplagt, at spillerne lærer mere hvis forholdet mellem trænere og spillere er 1:6 end 1-12!

Fokus i forløbet er i højere grad kvalitet end kvalitet. Hvis spillerne skal have det maksimale ud af forløbet, anbefaler vi, at forholdet mellem træner og deltagere er 1:6. Det er en ”stor” investering i få spillere, men hvis vi ønsker, at de skal lære så meget, at de forbliver i klubben på den lange bane, er denne indledende investering vigtig!

Mellem hvert træningspas. Deltagerne får hver uge tilsendt links (fra Youtube) til tre videoer med øvelser, som kan streames på deres telefon. Øvelserne introduceres i forbindelse med Basic Skillstræningen. Øvelserne trænes minimum to gange á 15 min og integreres i den næstfølgende træning.

Et ”obligatorisk” spiller- og forældremøde, Hvor der a) introduceres til fodboldens potentielle transferværdi – ”frikvarteret”, at alt ikke skal være perfekt, turde lave fejl m.v. – samt b) til hverdagen i en fodboldklub.

På www.dbu.dk kan du downloade slides, der kan anvendes til forældremødet. Vi har udarbejdet slides der kan anvendes i forhold til at fortælle om fodboldens transferværdi i forhold til andre områder af spillernes liv, samt lavet en række overskrifter til temaer som måske kan være relevante i forhold til at introducere til jeres klub.

Det er et centralt element at I får afholdt forældremødet. Hvis I ønsker at fastholde spillerne, er det vigtigt at forældrene også får en ”sortbælte-introduktion” til livet i en fodboldklub. Dels at alt det som deres døtre får ud af spille fodbold, dels at de bliver introduceret alt det praktiske – kontingent, KampKlar, køreordning og alt det andet, som udgør rammerne omkring det at spille fodbold.

Når pigerne er gennem forløbet, markeres afslutningen af den sidste træning med spisning, opsamling med spillere og forældre, samt evt. uddeling af ”Fodboldtræning med sort bælte ” diplom eller T-shirts. Layout til T-shirts tryk findes på www.dbu.dk, hvor også diplomet findes.

Alternativt kan den afsluttende træning og forældremøde afvikles efter følgende model:

I forbindelse med at kvinde-/herresenior spiller hjemmekamp inviteres der til en pigedag med følgende program:

11.00: ”Sortbæltetræning” 12.30: VIP-samling med spisning, samt oplæg til kamp og klubben ved cheftræner og et medlem af bestyrelsen. 13.00: Spiller- og forældremøde 13.45: Pigerne løber ind sammen med spillerne, og fungerer herefter som boldbørn i forbindelse med kampen. 16.00: Afrunding og tak for i dag.

Denne model skaber synlighed omkring pigefodbolden i klubben, og viser samtidig såvel spillere som forældre, at de er en del af et større fællesskab.