FYLD GUDS HUS MED HERLIGHED!
David Hathaway
Dette er den profetiske udfordring, Gud siger til os i Haggaj 2:3: ”Hvem er tilbage blandt jer, som så dette hus i dets første herlighed – og hvordan ser I det nu?!!”
Dette er udfordringen til Kirken og til vores nationer: noget SKAL ske for dramatisk at ÆNDRE os.
Der har været tidspunkter i mit eget liv, hvor jeg har oplevet denne dramatiske forandring og transformation. Det var aldrig en retningsændring. Mine medarbejdere vil fortælle dig, at det, jeg skrev, da jeg var femten, i mit magasin ’Evangelisten’, er PRÆCIS, hvad jeg siger nu. Det, Gud lagde i mit hjerte dengang, er PRÆCIS, hvad Gud opfylder i mit liv nu. Så retningen har aldrig ændret sig –men jeg har været nødt til at opleve fornyelsen. Uden de tidspunkter, hvor Gud har stoppet mig, sat mig i fængsel, sat mig til side, med kræft eller noget andet – har der været nødt til at være den dramatiske erkendelse i mit liv af behovet for forandring.
Gud siger i dag til kirken PRÆCIS, hvad han sagde her til Israel gennem profeten Haggaj! Jeg vil udfordre jer, hver og en af jer – hvem er der stadig her i Storbritannien (eller hvor I end er), som så Guds Herlighed i dette land, som så Guds Kraft i kirkerne, som så omvendelsen, som så Helligåndens demonstration? Jeg vil sige til jer, hvad ser I nu? Ødelæggelse. I hører ikke et kald til omvendelse, I ser ikke Helligåndens udgydelse. Jeg vil sige til jer – Herligheden er væk. Og Gud siger i dette skriftsted i Haggaj: Herligheden er forsvundet fra Guds hus! VI er Guds hus. Og Herligheden er væk! Vi er nødt til at bringe Herligheden og Kraften tilbage til Guds Hus!
I vers 5 siger Gud til os: ”... i overensstemmelse med det ord, (hvori) jeg sluttede en pagt med jer, da I drog ud af Egypten, således blev min Ånd iblandt jer!” Gud indgik en pagt med DIG, hver mand, kvinde og barn, fra den yngste til den ældste, Han indgik en pagt med DIG, da I kom ud af ’Egypten’, da Han udfriede jer fra synd, da frelsen kom, da I blev født på ny – Gud indgik en hellig saltpagt med DIG, at Hans Herlighed ikke skal vige fra Huset! Men hvad ser vi? Ødelæggelse. Guds Hus er blevet ødelagt. Udfordringen er denne i vers 6 – ”Så siger Herren: Om en kort stund vil jeg ryste himlen og jorden og havet og det tørre land, og jeg vil ryste nationerne. Og den begærede blandt alle folkeslag SKAL komme, og jeg VIL FYLDE DETTE
HUS MED HERLIGHED!”
Gud vil vende tilbage i Magt og Herlighed, men rystelserne begynder i Huset! Før Han kan ryste din nation, før Han kan forandre din nation – må Han forandre DIG! Før Gud kan sende Kraften, vil Han sende Ilden, Kraften – over DIG! Der vil ikke være nogen overbevisning om synd i verden, før der er overbevisning i Kirken. Vi beder for vores nation, vi græder over vores nation på grund af dens gudløshed og ondskab, dens synd og korruption – fordi vores regeringer legaliserer synd. Men der vil ikke være nogen overbevisning og ingen omvendelse, før det begynder i Guds Hus! Hvis du ønsker, at nationen skal genopbygges, så genopbyg Guds Hus! Det er det, Gud ønsker, vi skal gøre!
Gud gør aldrig noget uden et formål, uden en plan! Hvis Gud skal udgyde Sin Ånd – og det gør Han – skal der være en reaktion, der skal være et resultat, der skal være forandring – i os! Indtil vi er parate til at acceptere den forandring og den reaktion og lægge det gamle af os, slippe af med de gamle religionsforestillinger, slippe af med tilføjelserne til vores tro, slippe af med den komfort, vi lever i – vil Gud ikke gøre noget! Gud venter –på at forandre OS! Så vil Gud sende Sin Ild og forandre vores samfund.
Min far var dreng under den Walisiske Vækkelse, han prædikede i den første Pinsekirke i Storbritannien i Bournemouth, og opbyggede derefter Elim-kirkerne sammen med George Jeffreys, den største helbredelses-evangelist, Storbritannien nogensinde har kendt. Som baby blev jeg indviet til Herren af Jeffreys. Og nu siger jeg dette med tårer i øjnene, jeg husker, at jeg som syvårig dreng i krigsårene stod i midtergangen i Elim-kirken i Clapham, hvor min far var præst, og der skete noget: Jeg husker bølger af Kraft, der rullede hen over mig som et hav. Jeg vidste, at det var Helligånden. Guds Kraft var i Huset! – Og jeg husker de gange i Guds Hus, hvor jeg kom under overbevisning, de gange, hvor jeg så Herligheden, jeg så Kraften ... I hele mit liv har jeg som evangelist set miraklerne, tusindvis, titusindvis ...
Men jeg har også set, at Herligheden har forladt Huset! Hvor mange gange i dag, når du går i en kirke, ruller Guds Herlighed over dig? Hvor mange gange går du derhen, og du føler Helligåndens overbevisning i dit liv – at Gud taler til dig
og udfordrer dig?! Jeg har været så chokeret i nogle kirker ... hvis jeg lyttede til denne prædiken, ville jeg holde op med at være evangelist, jeg ville bare dø ... nogle gange kan jeg bare ikke gå ind i en kirke ... fordi Ånden er væk ... fordi Helligånden har forladt kirken. Indtil Ånden kommer tilbage til kirken, vil Gud aldrig frelse denne nation! Men det skal begynde med dig og mig! Hvor ellers?!!
Der er nogle af jer, der læser dette, som husker Herligheden i Huset, og som også så Guds Herlighed forsvinde. Men Gud har ikke givet op med os. Vi er nødt til at bringe Herligheden tilbage!
Det, Gud siger, er dette: ”Endnu engang vil jeg ryste himlen og jorden og havet og det tørre land, jeg vil ryste ALLE nationer!” Gud vil ryste nationerne, men Han vil gøre det gennem os og sætte os i brand! Vær klar til forandring! Gud hjælpe os, hvis vi ikke forandrer os!
Gud gjorde noget, da jeg prædikede for vietnameserne, sommeren 2015, noget EKSPLODEREDE i mig! Salomon sagde i Ordsprogene 29:18: ”Hvor der ikke er nogen VISION, DØR folket!” Kun King James-versionen er så klar, så direkte. På andre sprog, i andre versioner, er det udvandet. Men uden den VISION om, hvem Gud virkelig er, er du åndeligt DØD! Den Kraft og Autoritet, som jeg kun har fået gennem VISIONEN om at VIDE, hvem Gud er! David siger i Salme 63:2: ”O Gud, Du er min Gud, tidligt vil jeg SØGE Dig, min sjæl TØRSTER efter Dig, mit kød LÆNGES efter Dig, i et tørt og udmattet land, hvor der ikke er vand!” Han siger: ”Jeg er så sulten, jeg er så tørstig, at jeg skal DØ!” – Han var i en ørken, intet vand, ingen mad, og han råber: ”Min sjæl er sådan! Åndelig. Jeg HUNGRER efter dig! Medmindre jeg ernærer mig af Dig og trækker på Dig, åndeligt, dør jeg!” Jeg udfordrer dig, medmindre du trækker på Gud, medmindre du ERNÆRER dig af Gud, medmindre der er en SULT og en TØRST i din sjæl, vil du aldrig nogensinde blive tilfreds! Kun dem, der SULTER, kun dem, der TØRSTER, som SØGER efter vandet og maden!
Jeg ved, hvad sult er, jeg ved, hvad tørst er! Men begynder du at forstå Davids HJERTE? Hvilken slags mand var han? Han var uægte; han siger selv: ”I synd undfangede min mor mig.” Da Samuel ledte blandt Isajs sønner efter den mand, han skulle salve til konge, bragte Isaj ikke David med. Han var ikke egnet.
Han levede ikke i familiehusholdningen som søn, han levede som tjener, som slave, uægte! Hans brødre afviste ham. Og alligevel kom salvelsen over David! Hvorfor? Ikke fordi han var stor eller stærk eller flot. Nej! Det var på grund af det hjerte, han havde! Og Gud ransager DIT hjerte lige nu. Hvis dit hjerte er tomt, er du DØD åndeligt – MEDMINDRE der er et ønske i dit hjerte, en sult, en tørst efter Gud, MEDMINDRE du råber til Gud, ligesom David gjorde: ”Jeg er i et tørt og tørstigt land, jeg er desperat, uden dig dør jeg, uden dig kan jeg ikke leve!”
Det har taget så mange år, men jeg har gennemgået den oplevelse og råbt til Gud: ”Uden Dig dør jeg, jeg hungrer, jeg tørster efter Dig!” Men ved du, hvornår dette vers fra Salme 63 først blev så dyrebart for mig? Ikke som evangelist, ikke i mine ældre år – jeg levede dette vers som dreng, som teenager, dette var det ene vers over alle andre! Jeg hungrede, jeg længtes, jeg tørstede efter Gud som i et tørt og tørstigt land. Men det er først nu, at jeg forstår den virkelige dybde af, hvad David sagde. Han fortsatte i vers 3: ”Jeg vil se Din Magt og Din Herlighed, som jeg har set Dig i helligdommen!” Vi skal først opleve Gud i helligdommen, du skal have den dybe erfaring og viden om, hvem Gud er! Verden ved ikke, hvem Gud er, kirken ved det ikke. Vores Gud er en Gud af Magt, af Autoritet, af befrielse, af sejr, som besejrer enhver fjende, bryder enhver forbandelse, sætter ethvert menneske fri! Den største Magt, den største Autoritet – er GUD! Kirken kender ikke længere den slags Gud, Kirken er blevet emakuleret.
Kraften i Salme 63:2-3 er denne: David siger: ”Jeg er sulten og tørstig, jeg er i et tørt land, og HVIS JEG IKKE SER Din Magt og Din Herlighed, vil jeg dø! Ligesom jeg
SÅ Din Magt i helligdommen, ønsker jeg at SE den på mit livs slagmark!”
David havde haft en så KRAFTIG åbenbaring af Gud, at Det Nye Testamente siger om ham (og ikke om nogen anden mand), at han var en ”mand efter Guds eget Hjerte”! Han var blevet eksponeret for Guds Hjerte! Han havde fået en ”hjertetransplantation”! Guds eget Hjerte! Åh, gid Gud ville rive vores bryster op, give os en hjertetransplantation! Jeg siger dig, dit gamle hjerte er fordærvet og svagt og magtesløst! Væk det til live! Kan du SE, hvad der vil ske, når du har Guds Hjerte?!!
Jeg har hørt, jeg har set Guds sande Kraft og Herlighed, jeg har smagt alt, hvad der er i helligdommen! Og ligesom David ønsker jeg at se DET på slagmarken i mit liv! TAG Herlighed med dig tilbage ind i dit hjem, ind i din kirke, ind i dit liv – IND PÅ DIN SLAGMARK! Jeg har set Guds Kraft i en fængselscelle; jeg har set Guds Kraft så mange gange i mit liv; jeg var der, da vækkelse brød ud i Bulgarien, da den startede, i det øjeblik, hvor ILD kom og fejede hen over hele nationen, selv under kommunismen! Guds Ånd kom ned med en umådelig KRAFT!
MEN NU VIL JEG BRINGE DIG TIL NOGET EKSPLOSIVT! Hvis du studerer fysik og kemi, ved du, at du kan sætte to separate kemikalier sammen – alene er de inaktive, kraftløse – men når du sætter de to sammen – POW – EKSPLODERER de! I sommeren 2015, da jeg talte til vietnamesiske flygtninge i Europa, bragte Gud to kemikalier i mit liv sammen, to skrifter – og pludselig var det som en EKSPLOSION! Det har ændret mit liv! Jeg var ikke den mand, jeg var for blot et par uger før!
Lige fra min barndom har Salme 63:2-3 været i mit hjerte; jeg længes efter Gud, jeg tørster efter Ham, og nej, jeg vil ikke se Hans Ansigt, men jeg har set Hans Magt, jeg har set Ham i aktion! Jeg har set Ham i Helligdommen, i det Hellige. Jeg voksede op med denne brændende længsel efter Guds Kraft! Men pludselig forstår jeg nu, på en ny måde, at jeg vil se den Kraft PÅ SLAGMARKEN – I ÅR!!! Jeg vil ikke se Hans Ansigt, men jeg vil se Hans Hånd, jeg vil se Hans Kraft, i evangelisering, i min tjeneste, i aktion, PÅ SLAGMARKEN!
MEN HVAD ER DEN EKSPLOSIVE DEL? Det er ret forbløffende, det er to skriftsteder sammen! Pludselig indså jeg, at jeg gennem disse år har bedt over et andet vers, Jeremias 33:1-3: ”Så siger Herren, som har skabt det, Herren, som dannede det og grundfæstede det: ”KALD på mig, så vil jeg svare dig!” I 10 år har jeg KALDT på Gud om at opfylde visse kraftfulde ting! Pludselig, når jeg forbinder det med Salme 63, ved jeg, at SVARET på min længsel er, at jeg vil SE Hans Magt og Herlighed på SLAGMARKEN på en ny måde! Pludselig, når jeg sætter de to skriftsteder sammen, indser jeg, hvad Gud vil gøre I ÅR, hvad Han vil gøre i mit liv – Han vil opfylde ALT, HVAD HAN HAR SAGT!
Udfordringen for Kirken er at FYLDE GUDS HUS, at GENOPRETTE GUDS HUS TIL SIN TIDLIGERE HERLIGHED! Haggaj 2:3. Hvis vi gør det, siger Gud i Haggaj 2:6, JEG VIL RYSTE HIMMELEN, OG KRISTUS VIL KOMME! – Få en vision af, hvad Gud kan gøre!
Hele mit liv skal nu være en beslutsomhed om at se, at verden vil SE GUDS KRAFT OG HERLIGHED!
Evangeliet er ikke kompliceret! Jeg vil gerne minde dig om, hvad Herren sagde. Han sagde: ”Prædik Evangeliet, helbred de syge – og opvæk de døde. Det er alt, hvad jeg forsøger at gøre i min tjeneste.”
Fordi jeg prøver at gøre, hvad disciplene fik besked på! Hvilket højere mål eller hvilken ambition kan vi have end blot at gøre, hvad Jesus sagde?! Det var en udfordring for de første disciple. Det er stadig en udfordring for præster og ledere i dag. Da jeg tog 400 evangelister med mig til Sibirien i 1994 i 3 måneder, sagde jeg blot til dem: De har levet uden Evangeliet i 70 år, de kender ikke til Jesus, bare prædik Evangeliet, helbred de syge, opvæk de døde! Det var det, vi gjorde, overalt hvor vi kom hen!
Jeg tror, vi har en tendens til at kompli-
cere Evangeliet. Jeg har været nødt til at beslutte mig for at være meget enkel i min tjeneste. I maj i år var jeg i Polen for at evangelisere. Mit publikum bestod ikke af gode, almindelige mennesker. Nej. De organiserende kirker tog til børnehjem og hjem for handicappede, til herberger for hjemløse og stofmisbrugere, de tog endda på en psykiatrisk klinik og bragte folk ind – ufrelste mennesker, afviste, udstødte – de kørte dem ind i busser! Det er de mennesker, Jesus bad os om at nå, kom nu! Jesus sagde ikke, gå til de velhavende og dem, der kan fylde kollektkurven i din kirke! Han sagde, gå ud på motorvejene og sidevejene, hent dem fra gaden! Det var, hvad de gjorde i Polen i maj i år.
Så jeg var nødt til at prædike et simpelt Evangelium, og jeg valgte en meget simpel historie fra Matthæus 9, som jeg vil dele med jer her. I kender den, men vær opmærksomme på den:
Jesus kom ind i sin egen by, og de bragte ham en lam mand, der lå på en seng. Han var tydeligvis døende. Da Jesus så troen hos dem, der bragte ham, sagde han til den syge mand: ”Vær ved godt mod, din synd er tilgivet!” Men mændene havde ikke bragt ham for at få trøstende ord, de havde bragt ham for at blive helbredt! Og det gjorde Jesus ikke. Han sagde bare til ham: ”Glæd dig, din synd er tilgivet!” Hvorfor? Fordi dette er selve essensen af det Evangelium, vi prædiker: Denne mand, selv hvis han døde, ville nu gå ind i Guds Rige, i Himlen! Men uden Kristus, uden tilgivelse, kommer han i helvede. For når man dør, kommer man enten i Himlen eller helvede. Der er intet mellemrum, ingen skærsild.
Selv som teenager i skolen var jeg en ”helvedesprædikant”. Men det er sandheden, kom nu! Når man dør, kommer man enten i Himlen eller helvede. Beslutningen træffes ikke, når man kommer derop, beslutningen skal træffes hernede først! Derfor er det vigtigt at prædike Kristus og syndernes forladelse.
Men de religiøse ledere, de Skriftkloge og Farisæerne stred indbyrdes, Matthæus 9:3: ”Denne mand, Jesus, taler gudbespotteligt, for kun Gud kan tilgive synd, og hvis Han siger, at Han ’tilgiver synd’, så opfører han sig som Gud – og det kan Han ikke!” Jesus kendte imidler-
tid deres tanker og sagde i v. 4: ”Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?” Det er meget let for religiøse ledere – selv i dag –at være kritiske. De er ofte kritiske over for mig! Men Jesus KENDTE deres tanker, det var ikke, hvad de sagde til Ham, det var, hvad de TÆNKTE om Ham. Han KENDTE deres uudtalte tanker!
Jeg udfordrer dig, Jesus kender DINE tanker! Det er ikke kun, hvad du siger, Han ved, hvad du tænker!
Så nu i Matthæus 9:5 stiller Han spørgsmålet: ”Hvad er lettest: at sige, at din synd er tilgivet, eller at sige, bliv helbredt, rejs dig op og gå?!” Når jeg prædiker Evangeliet, som jeg gjorde i Polen, finder jeg det som en stor udfordring, og jeg vil præsentere det som en udfordring til DIG. Er det lettere at sige, at din synd er tilgivet, eller at sige, du syge mand, dø ikke – rejs dig op og gå?! For at den mand, der lå lammet på sin seng, kunne rejse sig og gå, ville det kræve et umuligt mirakel!!!
Farisæerne genkendte ikke, hvem Jesus var, for dem var Han en blasfemisk bedrager.
Så for at demonstrere, hvem Han virkelig var, gjorde Jesus nu det umulige og rejste den lamme mand op af hans seng – og bekræftede, hvad Han allerede havde sagt og gjort ved at tilgive mandens synd! Kun Jesus kunne gøre begge dele! De religiøse ledere kunne hverken tilgive synd eller helbrede manden!
Så hvad var det nemmeste?! Dette er et alvorligt spørgsmål. Svaret er, at kun Gud kan gøre begge dele. Og Gud kan gøre begge dele! Kun Gud kan tilgive synd, og kun Gud kan helbrede de syge: så Jesus ER Gud. Jesus gav de religiøse ledere et svar, de ikke forventede. Han sagde i v. 6: ”For at I kan vide, at Menneskesønnen – Han henviser til Sig selv – har Magt på jorden til at tilgive synd, vender Han Sig mod den syge mand og siger: ”Rejs dig op, tag din seng og gå hjem!” Og den syge stod op! Fuldstændig helbredt.
Demonstrationen af helbredelsesmiraklet var det uomtvistelige bevis for de religiøse ledere på, at Jesus HAR MAGT PÅ JORDEN! MAGT TIL AT HELBREDE DE SYGE. DERFOR MAGT TIL AT TILGIVE
SYND. Og da mængden så miraklet, undrede de sig og priste Gud, som havde givet menneskene en sådan Magt!
Nu havde Jesus endnu ikke valgt de tolv, hvilket sker i kapitel 10. Her, i kapitel 9, ser vi Ham kalde Matthæus for en skatteopkræver, som rejste sig og fulgte ham. Og farisæerne, der ser ham gå ind i et hus, begynder i v. 11 igen at kritisere Jesus – denne gang for at spise med syndere. De benyttede enhver lejlighed til at kritisere! Da Jesus helbredte den lamme mand, kritiserede de ham, fordi kun Gud kan tilgive synd – men miraklet viste, at Jesus VAR Guds Søn! Det er pointen! Og nu er kritikken, hvorfor spiste Jesus med syndere? Det er så let at se ned på og ignorere synderen, men da Jesus hørte, hvad de sagde, sagde Han til disse religiøse ledere i v. 12: ”De, der er raske, har ikke brug for en læge, det er de syge, der har brug for helbredelse!” Hmmm. Og Jesus refererer ikke her kun til fysisk helbredelse, men til åndelig helbredelse – Hans tjeneste var for syndere! Kritikken her er ikke, hvorfor helbreder Du de syge, men hvorfor er Du så venlig over for syndere?!!
Jesus ER synderes ven. Der står ikke, at Jesus er en ven af de rige, velhavende og magtfulde, vel?! Jesus siger i v. 12: ”De, der er raske, behøver ikke en læge, men de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til at omvende sig. Barmhjertighed! Gå og lær, hvad det betyder!” Hvilken udfordring til de religiøse ledere! Det er
det samme i dag. Jeg vil udfordre jer på samme måde som Jesus gjorde, lær, hvad Jesus virkelig mente: Vi bør være synderes venner, vi bør opmuntre synderen til at reagere på Evangeliet. Derfor fortalte Han lignelsen om bryllupsfesten (som handler om Guds Rige). Når de inviterede gæster ikke dukker op, siger han: ”Mit hus er ikke fuldt – der er plads til flere – gå ud og FYLD DET! Gå ud på landevejene og stierne!”
Vores JOB i dag er at gå ud og FYLDE GUDS HUS MED MENNESKER! Jesus sagde: ”Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.” Og helbredelse er en integreret del af dette Evangelium. I Polen tidligere på året, som jeg fortalte jer, prædikede jeg Evangeliet for mennesker, der var blevet ført væk fra gaden, ikke-troende, syndere! Jeg fulgte det samme mønster, som Jesus gjorde i Matthæus 9, hvor Han prædikede Evangeliet, FØR Han helbredte de syge. Det er det, jeg normalt gør. Jeg prædiker Evangeliet, kalder derefter folk til omvendelse og beder derefter for de syge. Det er ikke en fast regel, Jesus selv fulgte ikke altid det mønster, for når de syge kom til ham – som kvinden med blødning senere i kapitel 9 – helbredte Han bare de syge, og det gør jeg også. Men miraklerne er beviset på sandheden i det Evangelium, jeg prædiker om Jesus. Mirakler overbeviser folk om sandheden i Guds Ord.
I
vet at gøre, hvad Jesus gjorde, jeg har prøvet at leve, som disciplene gjorde. Kirke, hvorfor ikke?!! Jeg tror, det er det, vi skal gøre! Jeg tror på vigtigheden af helbredelsestjenesten. I mit hjerte har jeg altid ønsket at gøre, hvad Jesus bad os om at gøre. Du kender versene, hvor Jesus befaler Sine disciple at gå ud i hele verden og prædike Evangeliet for enhver skabning – lad os gøre det! Det er det, jeg har gjort i 75 år! Da jeg tog 400 mennesker med mig til Sibirien i 1994 – det Russiske Fjernøsten grænser op til Kina og Arktis og ligger tæt på Japan –kæmpede jeg for at få penge nok til bare at købe enkeltbilletter! Folk på holdet udfordrede mig: Hvor er returbilletterne? Jeg kunne ikke fortælle dem, at jeg ikke havde penge til returbilletter, ikke engang til mig selv! Jeg var nødt til at bede Herren om hjælp, hvad skal jeg sige? Og Jesus fortalte mig det. Så sagde jeg til dem: ”Jesus sagde: Gå ud i hele verden og prædik Evangeliet, start hvor I er, og gå så til jordens ende. Sibirien er verdens ende – tro mig, det er det! Men Jesus sagde: GÅ, Han sagde aldrig, kom tilbage! Folket stolede på mig, og vi gik i tro!”
Folk siger, at de vil leve som Jesus. Alt, hvad jeg prøver at gøre, er at følge den befaling, Jesus gav Sine disciple. Derfor prædiker jeg Evangeliet og helbreder de syge – det er, hvad Han sagde. Vores job – dit og mit – er at FYLDE HANS HUS MED SYNDERE!
REGNEN KOMMER – VÆKKELSEN
I Juni blev jeg inviteret som hovedtaler til det tværfaglige Kasakhiske præsteråd, ’Kurultai’, eller det åndelige råd. Præster kom fra så langt som 3500 km og bragte deres folk med sig. Jeg tilbragte 3 dage med at tjene kasakhiske præster og ledere fra dette enorme land – overlappende med 2 dage med at tjene deres Kasakhiske Ungdom – 4 nætter i alt, hvor evangelisering hver aften blev annonceret på internettet, hvilket bragte flere mennesker til! Der var stor glæde i den kulturelle tilbedelse i de første 2 dage, og ungdomsmøderne sprang bogstaveligt talt over af energi!
Ud fra min livserfaring prædikede jeg Kristi virkelighed og realiteterne af et liv levet i tjeneste for Ham. Det virkede som om, at hundredvis, halvdelen af salen, kom frem for at reagere på kaldet til omvendelse hver aften, og der var man-
ge særlige helbredelser. Nogle vidnede gennem mikrofonen fra platformen, mens mange flere blot fortalte deres ledere, som der havde bragt dem derhen.
Fra podiet sagde en kvinde med en brækket ryg, iført en rygskinne, at hun var helbredt – og næste aften vendte hun tilbage uden skinnen for at bekræfte sin helbredelse! En høj mand med en terminal genetisk lungesygdom, der var på listen til en lungetransplantation, rejste mere end 1000 km for at blive helbredt; den sidste aften vidnede han fra podiet om, at han nu kunne trække vejret frit! En ung kvinde, der havde haft 9 operationer i det sidste år og kun kunne læse
KASAKHSTAN EVANGELISERING, JUNI 2025
På dette besøg mødte vi adskillige mennesker, der blev kraftfuldt helbredt i Davids tjeneste her for 23 år siden. Den første var Doug Boyle, der fløj ind fra Australien specielt for at møde David. En effektiv og elsket missionær, der arbejdede her i Kasakhstan i 1990’erne, lå i 2002, plaget af kræft, døende uden håb på det lokale hospital. Men da David bad, modtog Doug en gave af tro, og Herren oprejste ham fuldstændigt. Han tjener Gud den dag i dag. Dernæst var der en strålende midaldrende mor, hvis smukke datter talte til os som hendes tolk; for 23 år siden kunne denne kvinde ikke få børn, men efter Davids bøn gav Herren hende denne nu voksne datter! Derefter fortalte ungdomspræsten, på åbningsaftenen for ungdomsmøderne, fra talerstolen, hvordan en Kasakhisk kvinde for 23 år siden bragte sin 8-årige datter til Davids møde med en uhelbredelig hovedskade, så alvorlig, at hun ikke kunne gå i skole på fuld tid. Hun havde ikke ønsket at bede Bibelens Jesus om at helbrede hendes datter, men hun var
desperat. I dag tjener moderen i kirken, og den unge pige er nu ungdomspræstens kone! Han siger, at grunden til, at han er i tjeneste, er på grund af hende!
I Kasakhstan er vi vidne til en Guds bevægelse bygget på modet, udholdenheden og trofastheden hos mænd og kvinder, der oplevede den store vækkelse i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne (da kommunismen først kollapsede), og som har overlevet 20 års forfølgelse siden – løgne, injurier, konfiskation af kirkeejendomme, anholdelser og retssager. Men vi fornemmer alle, at denne nye Guds bevægelse vil være større end den første store vækkelse! Ledelsen fortalte os: ”En anden bølge af vækkelse er på vej. Den kan ikke stoppes nu. David, jeres fornyede investering i tjeneste her i de senere år er et tegn for os! Sidste gang I kom, så vi en ’sky på størrelse med en mands hånd’. Nu ved vi, at KRAFTIGT REGN KOMMER! Ligesom Elias må vi rejse os og løbe med den!”
VÆKKELSEN KOMMER!
med et meget tykt forstørrelsesglas, var i stand til at læse sangteksterne på skærmen – med egne øjne, uden hjælp! To kvinder mere med brækkede ryghvirvler blev helbredt. En mor, hvis baby var plaget af epileptiske anfald, vidnede om, at der ikke havde været flere anfald siden den første nat, hun bragte barnet til bøn. En kvinde på 63 år kom med sine lægejour-
naler, der dokumenterede, at hendes trommehinde og alle de 3 knogler, der var nødvendige for at høre, var blevet fjernet kirurgisk i barndommen – men efter bønnen er det nu bekræftet, at hun har 40% hørelse i et øre, der fysisk ikke kan høre!
HELBREDT! HELBREDT! HELBREDT! HELBREDT!
HELBREDT FOR 20 ÅR SIDEN!
ÅH GUD! STOP PUTIN!
David skrev: ’Vi ankom til Kyiv sent om natten den 3. juli. Der var luftalarm. Da vi gik i seng efter midnat, regnede det hidtil største Russiske luftangreb – Kyiv som hovedmålet – ned over os: 539 Shahed-droner, 1 Kinzhal-missil, 6 ballistiske missiler, 4 krydsermissiler. Vores hus rystede. Kyiv vågnede op til røg og murbrokker. Jeg var glad for, at jeg sammen med den Ukrainske befolkning var der, for at opleve hvordan det er, når Putin forsøger at bringe helvede ned over en uskyldig nation.
’Uanset dette, fortsatte vi lørdag den 5. juli med vores årlige bøn for Ukraine om at påkalde Gud om at bringe en ende på krigen. Oktoberpaladset, der ligger i Kyivs regeringskvarter, var fyldt til bjælkerne, 3000 og flere i overløbshallen, ikke en ledig plads nogen steder. Men kun 30 minutter inde i bønnen fik vores arrangør, Vadim, at
vide, at luftalarmen havde lydt, at to hypersoniske missiler var på vej, og at han skulle lukke arrangementet. Hvis han ikke gjorde det, og hvis der skete noget, ville han, Vadim, blive strafferetligt ansvarlig. Han så frygten i øjnene på lederen af stedets administration. Men ved Guds nåde blev begge missiler opfanget, og bønnen fortsatte uden afbrydelse.
’Jeg talte ud fra 1 Johannes 4:3-4: ”Antikrists ånd er kommet imod jer, men I i Ukraine er af Gud, I har sejret, og HAN, som er i JER i Ukraine, er større end antikrists ånd, der angriber jer. Gud kan ikke besejres. Gud vil ikke svigte jer. Enhver Russisk soldat vil forlade Ukraine –GUD vil drive dem ud. HAN, som er i jer – den Levende Kristi Ånd – er større end ånden i Rusland! Djævel, i Jesu Navn befaler jeg dig at forlade Ukraine.” Putin SKAL. Gud VIL fjerne Putin, stoppe krigen og drive enhver Russisk soldat ud af landet. Ellers vil vi have en tredje verdenskrig nu!’
Dagen efter luftangrebet og dagen før den nationale bøn holdt David et fyldt møde for at give Ukrainske evangelister, især unge evangelister, mulighed for at nå deres nation for Kristus – midt i krigen og som forberedelse til Sejren. Da han nåede slutningen af sit budskab, råbte David med autoritet fra
sit hjerte: ”O Gud, stop Putin! Send Helligånden over Ukraine!” Og da han trådte ned fra platformen for at bede for folket individuelt, var det som om en bølge skyllede hen over hele auditoriet og berørte alle tilstedeværende.
At komme til Kyiv under krigstid er en lang rejse for os: først skal vi flyve til Polen, hvor vi bliver mødt af en ’fixer’ og kørt i bil gennem grænsen til Lviv i det Vestlige Ukraine. Fordi vores tog til Kyiv var sent på eftermiddagen den næste dag, og for at udfylde tiden nyttigt, tog vores fixer os til det nu berømte rehabiliteringscenter ’Superhumans’ – ikke en ’AI-drøm’, men en meget menneskelig virkelighed. Vi tilbragte nogle timer i dette specialbyggede center med militærfolk og civile, voksne og børn, der har mistet lemmer; her bliver de ikke kun udstyret med individuelt fremstillede proteser, men passet på, hjerte og sjæl. Vi forventede at blive bedrøvet, men vi blev ramt af så stor en positiv energi her! Før vi tog afsted, var vi vidne til en glædesfyldt afmønstring for flere mænd efter afslutningen af deres rehabiliteringsprogram.
I alle vi mødte den dag, så vi deres glæde over at være i live, ved at have en ny
chance – deres tragedie blev til en triumf! Sikke et liv, en kærlighed og venlighed i deres øjne, ord, kropssprog hos personalet og dem, som man ville forvente var blevet uopretteligt brutaliseret af Putins uberettigede og kriminelle krig. GUD er på arbejde for at helbrede Ukraine!
SULTEN EFTER
’SOZO’ (Græsk, der betyder at frelse, udfri og hele) er et Centralasiatisk initiativ for at sætte unge konvertitter i brand for Jesus og for at opdrage den næste generation af ledere. 1500 unge mennesker tilmeldte sig til årets konference, primært fra de centralasiatiske ’Stan’lande – busser blev arrangeret for at bringe dem ind, og billig indkvartering blev arrangeret. I alt kom delegerede fra 356 kirker, 89 byer – og 22 lande verden over var repræsenteret. Under konferencen indviede 100 unge mennesker sig til Herren som evangelister. I alle SOZOs år har de aldrig set en sådan sult efter Gud – efter at modtage fra Ham og tjene Ham.
Det er et fantastisk gennembrud i en region, der tidligere var en del af det ateistiske Sovjetunionen og kulturelt set er muslimsk. I Kasakhstan i dag (hvor konferencen blev afholdt) kan Bibler nu importeres lovligt, men i de andre Centralasiatiske lande må man ifølge loven kun medbringe en personlig Bibel til sig selv. Det er ekstremt vanskeligt at trykke Bibler i disse regioner, og besiddelse eller distribution af Kristne materialer kan være risikabelt. Det er i denne sammenhæng, at vi under konferencen så lanceringen af Alpha-kurset i Centralasien,
efter at være blevet drevet ud af Putins Rusland.
Det, der påvirkede mig, er, at i Centralasien har kun 2 ud af 100 mennesker haft fædre, der var aktivt til stede i deres liv; men at bryde med Islam og blive Kristen vækker vrede hos både familiemedlemmer og lokalsamfundet –med alvorlige slag for at ’redde sjælen’, der er gået tabt fra Islam på grund af Kristus. I enhver Kasakhisk menighed er 50% hemmelige Kristne af frygt for deres familier.
Og det var i denne sammenhæng, at Konferencen begyndte med et budskab om det ’Glemte Bud’ – 2. Mos. 20:12 – ær din far og din mor, så det må gå dig vel. Taleren (og værten for konferencen) kom fra en så dysfunktionel familie og et sådant fællesskab og har lært tilgivelsens kraft at kende. Han delte derefter billeder af de kristne ledere, der har stået ved hans side og været fædre for ham i troen.
Med min redaktørs ord blev dette efterfulgt af et ”kraftfuldt budskab fra David om, hvordan han har kendt Gud som Fader gennem sine 93 år, ikke kun i de gode tider, men også i vanskeligheder,
problemer og prøvelser, især i det kommunistiske fængsel, hvor han først oplevede dybden af fortvivlelse under forhør og tortur, derefter Guds Herlighed, som han aldrig nogensinde har oplevet i nogen kirke. Han delte den pris, han –og hans familie – har måttet betale, og sit ønske om at være som en far for denne unge generation i Centralasien. Dette budskab satte hele konferencen i brand med Guds Ild og Kraft, indtil de sagde, at de aldrig havde oplevet Guds Herlighed, som de gjorde i løbet af disse få dage sammen denne sommer.”
Ja, 6-7 repræsentanter fra KGB/sikkerhedstjenesterne var til stede under hele arrangementet, men Gud er ustoppelig. I 20 år har offentlig vidnesbyrd og tilbedelse været forbudt i Kasakhstan, selv på deres eget kirkeområde. Men på afslutningsaftenen blev der sat højttalere op, og 1500 unge mennesker fyldte det åbne udendørsområde for at tilbede og udsynge Guds Ære!
AT TJENE GUD
SOZO – All-Central Asia Youth Conference, August 2025
David Hathaway
HVAD MED ’ANDRE MENNESKER’?
For nylig brød min bil sammen, mens jeg kørte den til et værksted for at få den repareret. Jeg ringede til min vejhjælp, som fortalte mig, at de havde meget travlt, at jeg skulle vente 4-5 timer på hjælp!!! Og under alle omstændigheder var det for farligt på en større motorvej med fire kørebaner, medmindre politiet først lukkede vejen. Men jeg havde allerede ringet til politiet, som kom ret hurtigt. Så, inden for få minutter, kørte en forbipasserende bugseringsbil, der så mit problem, ind og tilbød at flytte min bil væk fra vejen i sikkerhed, hvilket var, hvad politiet ønskede. Da vi læssede bilen, spurgte lastbilchaufføren, hvor jeg boede, og da det var tæt på, tilbød han at tage min bil med hjem; men jeg sagde, at jeg var på vej til et bestemt værksted, hvor de alligevel ventede på at lave et arbejde på bilen. Til min forbløffelse svarede lastbilchaufføren: ”Din garage er præcis der, hvor jeg skal hente et andet havareret køretøj, så da jeg allerede er i gang med dette andet arbejde, koster det dig ikke noget!” Selvfølgelig gav jeg ham noget som taknemmelighed.
Så Gud havde skabt en højst usædvanlig flugtvej for mig, en vej til befrielse! Og det påvirkede ikke kun mig, da jeg ankom til min garage, sagde de forbløffet: ”Der er ’Nogen-deroppe’, der passer på dig!”
Det var først bagefter, at jeg indså, at jeg lige havde lært en simpel lektie – faktisk en fænomenal åndelig lektie, da jeg havde en hel bunke andre problemer og komplikationer, der pressede på mig på det tidspunkt! Så ofte i livet forhindrer Gud ikke dårlige ting i at ske for os. Jeg har haft kræft to gange; Gud forhindrede mig ikke i at få det. Jeg blev sat i et kommunistisk fængsel; Gud kunne have forhindret det. Men det, der sker, er dette, at Gud så ofte allerede har forberedt en flugtvej – og i det hele lærer vi at stole på Ham! Han tillod mig at få strubekræft i 1964, lungekræft i 2002 – for at jeg kunne lære at stole på Ham. Jeg fik ingen medicinsk behandling, Gud helbredte mig. I mit fængsel lærte jeg igen at stole på Ham – og Han fik mig ud. Nej, vi kommer IKKE til at leve i denne verden uden pro-
blemer – MEN STOL PÅ HAM – LÆG DIT LIV I GUDS HÆNDER!
Jeg har måttet lære at gøre dette. Tro ikke, at jeg er fri for problemer på grund af min alder og lange tjeneste i præstegerningen! Lige nu har jeg mere alvorlige problemer, end jeg har haft i lang tid, kritiske problemer, der vil påvirke mig. Men den lektie, jeg lærte af det sammenbrud, er, at selvom Gud ikke altid forhindrer problemerne i at komme, har han skabt en vej til flugt, forsyning, befrielse – på forhånd – så vi lærer at stole på Ham!
Hvor vigtigt det er for os at lægge hele vores liv, alt, i Guds Hænder og stole på Ham! Ligesom børn stoler på deres forældre. Mit yndlingsminde er om at se en lille pige forsøge at krydse en travl gade med sin far. Hun stoppede ved siden af vejen, forvirret af trafikken, men hun lagde sin hånd i sin fars hånd og trådte ud uden frygt og så tillidsfuldt på sin far, ikke trafikken.
Som kristne har vi brug for at se, ikke kun hvor stor vores Gud er, men også hvor stort vores behov er for Ham. Vi er nødt til at fornemme vores egen svaghed, vores egen fejlbarlighed, fordi Guds styrke fuldendes i vores svaghed. Det er ikke når vi er stærke, det er når vi er svagest, at Guds Kraft bliver stærkest i vores liv.
Og det handler ikke kun om os. Vi er nødt til at forstå, at VERDEN har brug for vores Gud! Derfor ville jeg som dreng være evangelist. Jeg kan huske, at jeg diskuterede disse ting med min far. Jeg stillede ham altid spørgsmål, og faktisk lærte jeg at bede til min himmelske Fader på samme måde, som jeg talte med min jordiske far, og stillede ham spørgsmål, hvorfor, hvorfor? Jeg søgte efter svar, og det gør jeg stadig. Jeg husker, at vi med min far talte om Himlen og helvede. At når man dør, kommer man enten i Himlen – eller helvede. At der kun er én vej ind i Himlen, gennem Jesus Kristus, når man omvender sig fra sine synder og bliver født på ny. Nej, vi bliver IKKE født ’gode’. Bibelen siger, at vi alle har syndet og mangler Guds herlighed, der er ingen
retfærdig, nej ikke én! Ikke engang dig eller mig! Jeg husker, at jeg spurgte min far: ”Hvad med folk, der aldrig har hørt om Jesus, hvad sker der med dem, når de dør?” Min far sagde blot: ”David, det er dit ansvar, du skal fortælle dem det!” Jeg voksede op, længe før jeg overhovedet begyndte som præst, med den ringen for mine ører: det er VORES ansvar at fortælle dem det!
Ezekiel siger, at hvis vi fortæller andre Evangeliet, og de afviser det, er det deres ansvar. Men hvis vi ikke fortæller dem det, så er deres blod på os! Ezekiel 3:18. Det var det, min far lærte mig, længe før jeg kom ind i tjenesten!
Vi er nødt til at forstå, at vi er kaldet som tjenere til at fortælle ’andre mennesker’ om Jesus – og det kræver et offer fra vores side! Vi er ikke kaldet til at være nr. 1 – vi er Guds tjenere, Gud er Nr. 1, vi må aldrig rejse os over det.
Jeg fejrer 75 år i tjenesten i år, og jeg er stadig en dreng. Jeg er aldrig rigtig blevet voksen, og jeg gør ikke krav på nogen titler i tjenesten. Jeg er bare den samme dreng, som jeg var, da jeg søgte efter Gud og stillede min far spørgsmål som teenager for alle disse år siden. Vi er nødt til at forstå, at det højeste niveau, vi nogensinde kan nå som Kristne, er at være Guds tjenere, at tjene Ham! Det betyder offer! Lidelse.
Da det Britiske Parlament debatterede min sag, mens jeg sad i et kommunistisk fængsel for at have taget Bibler med ind i de gudløse lande, hvor folk ikke måtte have Bibler, beretter arkiverne, at de sagde: ”Hathaway vidste, hvad han gjorde. Kristne er kaldet til at lide, og vi vil ikke hjælpe ham!” Men Gud selv skabte en flugtvej for mig! Han sendte den Britiske Premierminister, Harold Wilson, for at hente mig ud. Wilson fortalte mig, at han ikke vidste, hvorfor han havde gjort det ... Men jeg ved hvorfor. Det var svaret på mine bønner, så jeg kunne fortsætte med at prædike Evangeliet for en verden, der har brug for en flugtvej fra synd, fra helvede. Vi MÅ fortælle dem det!”
NATIONERNES SANDE RIGDOM
For David markerer 2025 75 år i fuldtidstjeneste. I en alder af blot 18 år begyndte han i april 1950 på Bibelskolen og blev inden for 3 måneder den eneste studerende, der fik tildelt en kirke at være præst på samme tid! Da det kom til universitetsferierne, lånte han et telt af en lokal forretningsmand og afholdt sin første ’store’ evangelisering (ikke stort i antal, men i indsats)! Ingen fra universitetet ønskede at ofre dyrebar ferietid for at slutte sig til David i at vinde sjæle for Kristus. I stedet sendte Gud ham to krigsflygtninge for at hjælpe: en født i Rusland, som overlevede nazisternes belejring af Skt. Petersborg, den anden født i Polen, indkaldt til SS – han overlevede at få baghovedet sprængt af i krigen – og havde en metalplade til at bevise det! For 75 år siden var det, som om Herren signalerede til David, at hans livstjeneste ville være sammen med og for sådanne mennesker.
For at fejre 75 år i tjenesten lavede Davids medieteam en videoanmeldelse, der viser højdepunkter fra hans tjeneste, inklusive nogle gamle optagelser fra 1990’erne af hans evangelisering i lande, der for nylig var blevet befriet fra det kommunistiske Sovjetunionens åg. Disse optagelser var så virkelige for publikum i London, at de, mens de lyttede til David prædike Evangeliet på skærmen, reagerede på hans kald
til omvendelse og helbredelse, som om han talte Guds budskab om kærlighed direkte til dem, idet de stod op, når han sagde ”stå op”, og gentog bønnen efter sig, når han sagde ”bed”.
Men det, der rørte mig, og tydeligvis også rørte mange af de tilstedeværende, var synet af de kære, smerteramte ansigter fra mængden på skærmen –mennesker, der længes efter, hungrer efter kærligheden til en Gud, som er en god Fader. I modsætning til de fleste tilstedeværende i London har jeg faktisk set disse mennesker i virkeligheden, med mine egne øjne. I mere end 30 år har jeg været vidne til hvert eneste møde, David har afholdt i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen – lande, der alle engang var under Ruslands jernhårde kontrol.
David siger, at han i Riget ønsker at tilbringe tid med Peter, med Paulus, Moses, Elias ... Jeg forstår ham, men for mig er det disse mennesker på skærmen, de mennesker, jeg engang var vidne til at give deres liv til Kristus, hvoraf mange blev helbredt foran os alle, mange flere af dem, jeg kender, blev helbredt på vej hjem, og nogle i deres senge om natten ... Jeg vil kramme dem og holde dem og spørge dem, hvordan de klarede at komme hele vejen gennem livet og endelig
komme ind i Riget? Jeg vil også møde dem, vi måske gav ringe opmærksomhed på dengang, dem, der bar vores tasker og bagage, som kørte os rundt, som elskede og passede på os og anså det for en ære at gøre det ... Eller som gav os ydmyge taknemmelighedsgaver, da vi forsøgte at forlade overfyldte steder ... Jeg vil se disse mennesker i øjnene og holde dem tæt.
Ved mødet i London, efter videooptagelserne, begyndte vi at synge en sang: ”Jesus, Du er værdig til alt, for fra Dig er alle ting, og til Dig er alle ting, Du fortjener æren!”
Mens vi sang, huskede jeg skriftsteder, der siger, at vi vil bringe nationernes rigdom og herlighed ind i Guds rige ... Jeg forstod, at det ikke er materiel rigdom, som Gud har i tankerne, det er ikke sjældne jordarter, olie eller guld, som Han ønsker. Det er mennesker –engang besmittede af synd – sjæle vundet for Kristus, renset ved Lammets blod – det er den sande ’nationernes rigdom’, som Gud beder os om at bringe med os, når vi endelig træder ind i Riget!
Læs Åb. 21:24-26, jf. Esajas 60:5 og 61:6,11.
Katie Morris
Evangeliering
Kristus – Vort Eneste Håb
Stå sammen med Ukraine
2014-2025 – 11 års opslidende krig
Send venligst din gave og evt. korrespondance
EUROVISION Mission til Europa, c/o Erik Rhode Petersen Ribersgade 12 3,1. DK-8700 Horsens. e-mail: translator.pv.scan@gmail.com mobil: +45 2423 6327
• Beløb kan indsættes på den norske postgirokonto nr.: 7874.07.05007
• Beløb i Danmark kan indsættes på reg.: 7160 Konto: 1906218
• Online: eurovision.org.uk/donation
Hvis du modtager Prophetic Vision uden at du har bestilt det, så har andre bedt os om at sende bladet til dig. Såfremt du mod forventning ikke ønsker bladet, vil vi gerne høre fra dig.
Kontaktperson: Erik Rhode Petersen
VISION© bliver udgivet af Eurovision Publications, 41 Healds Road, DEWSBURY WF13 4HU, UK. Tel: +44 (0)1924 453693. Dette er en profetisk tjeneste som går ud fra David Hathaway. Redaktionel direktør: David Hathaway. Redaktør: Katie Morris. Designet & produceret af: Carl Varley. Oversætter: Erik Rhode Petersen. eurovision.org.uk
