RapporttilBUILDAalborg “BR18forsmåhuse”
LavetafGrobund,Ebeltoft
Forslag og overvejelser til BR18 med udgangspunkt i fritliggende bygninger på under 50m2
Udvalg for rapport til BUILD Aalborg
Udarbejdet af:
David Westervik - Arkitekt
Rasmus Mørk - Bygningsingeniør
Henrik Nordentoft - Bygningskonstruktør
Ole Delfs - Ingeniør i bygningsdesign
Helene Petersen - Arkitektur historiker, selvbygger
Michael Lundborg Knudsen - Ingeniør og selvbygger
Rådgivning fra:
Steffen Petersen - Professor, MSc, Phd Section for Building Science AU
Lotte M. Bjerregaard Jensen - Professor MSO Sustainable Architecture
Rune Andersen - post.doc, DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Formål:
BUILD Aalborg er af Bolig- og Planstyrelsen blevet bedt om at udarbejde en vejledning til hvordan bygningsreglementets krav skal læses i forbindelse med Tiny houses/små huse, og dels til hvornår man kan dispensere for krav i reglementet. Dette gælder:
- Højst 50m2
- Fritliggende bygning
Arbejdsgruppen vedrørende bygningsreglementet under Grobund har dedikeret sig til udviklingen af et forslag samt overvejelser i henhold til BR18 og SBI-anvisning, med særlig fokus på de udfordringer, der opstår i forbindelse med små huse under 50 m². Herunder vil arbejdsgruppen præsentere resultaterne af deres overvejelser på en letforståelig måde
Indledning til problemstillinger i BR18:
På bakgrund av BUILD Aalborgs udkast av “BR-vejledning om Tiny Houses” har vi lavet forslag og overvejelser til BR18 med udgangspunkt i fritliggende bygninger på under 50m2 I bygningsreglementet BR18 er der fastlagt en række krav, hvoraf størstedelen er åbenlyse at følge, selv inden for rammerne af en bolig under 50 m². Ikke desto mindre har "Arbejdsgruppen for Bygningsreglement" ved Grobund, Ebeltoft, rettet opmærksomheden mod visse krav, der kan vise sig at være udfordrende og hæmmende for små huse Overordnet set er der mange krav, der tager udgangspunkt i kvadratmetermål, hvilket ofte skaber problemstillinger for små huse. Derudover opstår der udfordringer vedrørende indretning og adgangsforhold I dette dokument vil vi gennemgå de udfordringer, vi identificerer, samt fremsætte forslag og overvejelser til, hvordan disse udfordringer kan løses.
sLCA beregning
Fra 2023 skal der laves CO2 regnskab for alt nybyggeri Bygninger over 1000 m2 skal overholde grænseværdi på 12 kg/m2/år Grænseværdierne skærpes frem til 2030 og kommer til at gælde hele bygningsmassen (den reelle grænseværdi i henhold til CO2 budgettet er < end 2 kg/m2 og beregnet til < 1 kg/m2 i 2030) Udledningen skal angives som kilogram CO2 pr kvadratmeter Dette er til ulempe for småhuse, hvor den totale CO2 belastning generelt er lavere end for større huse, men pr. kvadratmeter fremstår småhuse som mere klimabelastende end større huse - hvilket er forkert.
Dette forhold er illustreret i eksemplet nedenfor, hvor et hus på 180 m2 udleder lige så meget CO2 per m2 per år som et hus på 90 m2 , men totalt set leder det store hus dobbelt så meget.
Illustration: Steffen Petersen
Problemstillingen med opgørelsen i klimabelastning pr m2 er generel Nedenstående figur viser beregninger i LCAbyg for 10 enfamiliehuse med forskellige bruttoetagearealer. Her er det tydeligt, at småhuse har den laveste totale CO2 udledning over 50 år, men de kan ikke leve op til et krav udtryk pr m2 Det omvendte forhold gør sig gældende for større huse: De lever op til kravet pr m2 men deres totale CO2 udledning over 50 år er markant højere end for småhuse. Et universelt krav til klimabelastning udtrykt pr m2 udelukker således at der bygges mindre huse - tvært imod; kravet tilskynder, at der bygges større huse, hvilket er mere klimaskadeligt end mindre huse
Illustration: Damir Hatic og Steffen Petersen
FORSLAG:
Kravet til klimabelastning for småhuse kan tage udgangspunkt i Bygningsreglementets eksisterende krav på følgende måde:
● Kravet på 12 kgCO2/m2/år (eller lavere) gælder for et standard enfamiliehus til fire personer med et bruttoetageareal på 180 m2
● Kravet for huse, der afviger fra 180 m2 , beregnes kravet som følger: (12 kgCO2/m2/år x 180 m2)/areal for aktuelle hus i m2
Beregningseksempel: Man ønsker at bygge et hus på 50 m2 Kravet til huset bliver da (12 kgCO2/m2/år x 180 m2)/50 m2 = 43,2 kgCO2/m2/år
Det er ikke alle familier på fire personer, der ønsker at bo på så lidt plads i ovenstående eksempel. Tages antallet af beboere, som huset er tiltænkt med i betragtning foreslås følgende krav:
● Kravet på 12 kgCO2/m2/år (eller lavere) gælder for et standard enfamiliehus til fire personer med et bruttoetageareal på 180 m2 .
● Kravet for huse, der afviger fra 180 m2 , beregnes kravet som følger: antal personer/4 x (12 kgCO2/m2/år x 180 m2)/areal for aktuelle hus i m2
Beregningseksempel: Man ønsker at bygge et hus på 50 m2 til to personer. Kravet til huset bliver da 2 personer/4 x (12 kgCO2/m2/år x 180 m2)/50 m2 = 21,6 kgCO2/m2/år
Lige nu behøver ikke huse under 50m2 å leve opp til 12 kg CO2/m2 pr år, men skal stadigvekk lave en LCA analyse Livscyklusvurderingen bør ikke baseres på "pr. m²/år", men snarere på kilogram CO2 pr person i husstanden
Energirammen
Jævnfør § 259 Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende i
Bygningsreglementet må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr år tillagt 1 000 kWh pr år divideret med det opvarmede etageareal
Tillægget på 1 000 kWh pr år divideret med det opvarmede etageareal er for at kompensere for det forhold, at overfladearealet på en mindre bolig er relativt stort i forhold til grundarealet og dermed giver et større energiforbrug pr kvadratmeter sammenlignet med overfladearealet på en større bolig.
På trods af dette tillæg betyder energirammekravet praktisk set, at en familie på fire, der bor i en 200 m² bolig, kan tillade sig at forbruge mere (7000 kWh/år) i forhold til en familie på fire, der bor i en 100 m² bolig (4000 kWh/år). Skal der være rimelighed i energiramme-begrebet kan samme model som foreslået for klimabelastning anvendes
Varmt brugsvand
Ved beregning af varmt brugsvand i Be18 antages det, at der årligt forbruges 250 liter varmt brugsvand pr kvadratmeter opvarmet etageareal i boliger Forbruget antages at være jævnt fordelt over året Dog antages der i boliger et årligt forbrug af varmt brugsvand på højst 60 m³ pr. boligenhed, svarende til højst fire personer pr. boligenhed.
I de følgende to eksempler antager vi en familie på fire personer, der bor henholdsvis i en bolig på 50 m² og 200 m²:
● 250 * 50 kvadratmeter = 12 500 liter om året for fire personer
● 250 * 200 kvadratmeter = 50 000 liter om året for fire personer
Dette eksempel viser, at en familie på fire personer bruger forholdsmæssigt mere vand i en større bolig end i en mindre bolig Igen er det opgørelsen i pr kvadratmeter som fører til en irrationel og uhensigtsmæssig konsekvens, og vi undres over logikken bag ved denne beslutning.
Forslag: Varmt brugsvand opgøres efter en beregning af det faktiske forbrug pr. beboer, og ikke pr. kvadratmeter
Tæthed og trykprøvning af boliger, og ventilation
Jævnfør § 263 i Bygningsgreglementet må volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.
Da kravet igen er pr kvadratmeter betyder dette, at et større hus kan tillade sig at have en højere utæthed end et mindre hus I teorien kan dette være fornuftigt, idet der naturligvis vil være flere gennemføringer i klimaskærmen ved et større hus, såsom vinduer og ventilationssystemer. Efter en dialog med CB Group, der udfører trykprøvninger af bygninger, viser det sig imidlertid i praksis at kravet udgør en udfordring for små huse Deres erfaring er, at det er langt lettere at bestå en test i større huse end i mindre huse Faktisk vælger de ofte at teste hele klimaskærmen for en lejlighedsbygning frem for at teste hver enkelt lejlighed eller enhed, netop fordi det er nemmere at bestå en sådan test, jo flere kvadratmeter den samlede overflade er fordelt ud på
Ydermere har mange små huse ofte udnyttet loftshøjden maksimalt og dermed opnået et større volumen i forhold til kvadratmeter For eksempel har et hus på 80 m² med en loftshøjde på 2,3 m et volumen på 184 m³, sammenlignet med et hus på 50 m² med en loftshøjde på 4 m, der har et volumen på 200 m³ I dette eksempel, med de nuværende regulativer, kan huset på 80 m² tillade sig en højere luftudveksling end huset på 50 m², på trods af at huset på 50 m² har et større volumen
Forslag: Kravet relateres til volumen i stedet for kvadratmeter, og der indarbejdes en faktor baseret på empiriske undersøgelser af forskellen i tryktab mellem store og små huse. Dette kan være en faktor på volumenstrøm eller tryk.
Se eksempel fra PassivHaus Standard:
‘Very low air leakage rates are required by the Passivhaus standard and must be demonstrated for each certified building by means of a “blower door” air tightness test The air change rate must be less than or equal to 0 6 air changes per hour, under test conditions.’
Ventilation
Jævnfør § 443 - § 446 i bygningsreglementet skal der i beboelsesrum såvel som i boligen totalt være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Såfremt ventilationssystemet ved måling er i stand til at regulere udelufttilførslen efter tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i boligen, er det dog tilladt at reducere udelufttilførslen til 0,15 l/s pr m² i en længere periode over døgnet, hvis boligen ikke er i anvendelse.
Vi er af den opfattelse, at det er fornuftigt at fastsætte krav til luftudskiftning, men igen er det et krav pr kvadratmeter, som favoriserer større huse
Forslag: Vi foreslår krav til luftkvalitet, dvs luft fuktighed, temperatur og CO2, istedenfor krav til luftskifte Derudover har kravet i bygningsreglementet tidligere været et minimum luftskifte 0,5 luftskifte pr time (1/h eller h-1). Dette krav er således uafhængigt af kvadratmeter og rumhøjde Det foreslås at evt genindføre denne formulering i bygningsreglementet
Ikke desto mindre bemærker vi, at disse krav fortsat baseres på kvadratmeter snarere end på volumen, hvilket kunne være hensigtsmæssigt at overveje i forbindelse med regulering af luftkvalitet og indeklima
Indretning i en bolig. §199 - §213
Kapitel 9 i bygningsreglementet behandler bygningens indretning Inden for vores gruppe af arkitekter er der flere områder i dette kapitel, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at overveje dispensation fra visse krav Dette skyldes, at der kan opnås kloge og velovervejede kvadratmeter samt multifunktionelle rum, som stadig opfylder kravene til komfort, funktionalitet og rumlig kvalitet, uden at det er nødvendigt at overholde alle de foreskrevne indretningskrav Disse specifikke krav kan derfor udgøre en hindring for at kunne skalere ned i størrelse og stadig opnå en tilfredsstillende indretning Det skal også nævnes, at sommerhuse allerede er fritaget for kapitel 9, som fastslår: "§ 198 Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 9 "
Nedenfor præsenteres udkast til eksempler på indretningskrav, som vi anser for delvis eller fuldstændigt uhensigtsmæssige for små huse Disse eksempler illustrerer vores synspunkt på, hvordan en mere fleksibel tilgang til visse krav i kapitel 9 kunne bidrage til at skabe bedre tilpasningsmuligheder og mere hensigtsmæssige indretninger i mindre boliger
§200, En bolig skal indeholde et eller flere beboelsesrum, køkken, bade- og wc rum Der skal være håndvask i wc-rum
§202, I et køkken skal der foran køkkenbordet og opbevaring være min 1,1 m frit §209, Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på 1,0 m §210, Hvis der er skabe eller døre i siderne af vindfang, forstuer, gange og lignende skal de have 1,3 m i fri bredde
Adgangsforhold (§ 48 - § 62)
“Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold ”
§ 57 Trapper
1) Trappens fri bredde er mindst 1,0 m, og den fri højde målt lodret over hvert trins forkant og i trappens ganglinje er mindst 2,10 m
2) Trappens stigning (lodrette højde på trinnet) må ikke være større end 0,18 m
3) Grunden (trinnets vandrette dybde) på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper ikke er mindre end 0,28 m. I beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m.
4) På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m
Forslag: Selvom disse krav ved første øjekast fremstår som velbegrundede, kan de ikke desto mindre udgøre en hindring for etablering af gode og funktionelle rum i små huse Som det tidligere er blevet illustreret, er det muligt at udnytte gangarealer til opbevaring og kontorplads, uden at nødvendigvis skulle overholde kravet om en fri bredde på 1,3 meter. Desuden kan trapper med en bredde på 0,7 meter fungere optimalt for en familie
Vi vil derfor gerne anbefale, at der ydes dispensation for huse under 50 m² på samme vis som for sommerhuse, når det drejer sig om indretning og adgangsforhold. Alternativt kan der stilles åbne krav til funktionaliteten af rummene uden fastsatte minimumskrav til afstande Denne tilgang ville bidrage til at imødekomme udfordringerne ved små huse og sikre en mere fleksibel tilpasning af reglerne, der stadig opfylder hensigten med regulativerne, samtidig med at der skabes bedre muligheder for velfungerende små boliger