Mit Røde Kors bladet - 2021 #2

MIT RØDE KORS

NUMMER 2/2021

Genåbnings­­ glæde

Marianne er i gang

SÆRNUMMER Mød besøgsvennen, samaritten, nørkleren, vågeren, butiksfrivillige og alle de andre: Vi er sammen om at genåbne Danmark.

2

4 Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rødekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.)

Brian Pabst (red.)

Mathilde Risvig Emilie Bagger Olsen Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Peter Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000

12 16

ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet 31. marts 2021.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer september 2021.

4 Marianne banker på hos Kurt Venskab gør en forskel

14 Samaritter står på spring Klar til at hjælpe

11 Glæde i Rødovre Sjovest at nørkle i fællesskab

15 ­ Formand: Det digitale er kommet for at blive

12 Ja, butikken er åben Kom ind via bagdøren

16 Bodil var vaks: Skaffede 45 frivillige til vaccinecenter

“Det kan godt være, at corona er smitsomt. Det er fællesskaber heldigvis også.”

– Anders Ladekarl, generalsekretær og Sven Bak-Jensen, præsident –

3

GENÅBNINGSGLÆDE

“Nu står vi sammen i Røde Kors om at hjælpe med at genåbne hele Danmark” Røde Kors har altid gjort en forskel for sårbare og udsatte mennesker. I krig og fred. Nu skal vi hjælpe Danmark med at genåbne efter corona, mens vi stadigt pas­ ser på hinanden.

Vi er alle berørte af et år med corona.

Vi ser mod lysere tider, men er samtidig usikre på, hvordan fremtiden ser ud.

Det har været en sand fornøjelse at se genbrugsbutikkerne gøre det muligt at handle genbrug under helt nye forhold, at opleve samaritterne træde naturligt ind i Rigspolitiets coronaindsats, at se billeder af besøgsvenner på gåtur og høre om familie­ netværk til hygge i parken. Der er blevet

nørklet for fuldt blus, og lige nu hjælper frivillige med at sørge for, at vaccinationsind­ satsen kører effektivt og sikkert i hele landet.

Vi ved, at det har været et svært år.

Mange føler sig mere ensomme og mange er blevet mere socialt udsatte under co­ rona. Det vi plejede at gøre sammen, har i mange tilfælde ligget stille længe.

Personligt savner vi begge at kunne rejse ud i landet og have dialogen med jer derude om stort og småt i Røde Kors.

Vi har både mærket, hvor stærkt vores fællesskab er, og hvor meget det betyder for os, når det forsvinder. Vi har brug for at være sammen.

Vi ved i Røde Kors, at mennesker bedst trives ved at indgå i fællesskaber.

Det er nu, vi for alvor skal række ud til hinanden, sprænge den sociale isolation og styrke vores fællesskaber. Det kan godt være, at corona er smitsomt. Det er fælles­ skaber heldigvis også.

Røde Kors beviser for alvor sit værd i krisetider. I har været med til at holde aktiviteterne i gang på nye måder under nedlukningen. Nu står vi sammen i Røde Kors om at hjælpe med at genåbne hele Danmark.

Vi glæder os til at ses igen derude.

“Jeg glæder mig allermest til en weekend i sommerhuset med børn, svigerbørn og børnebørn.”

“Jeg glæder mig til at møde frivillige og brugere ude i landet og ude i verden.”

Anders Ladekarl, generalsekretær

Sven Bak-Jensen, præsident

4

“Jeg glæder til at give kram. Og besøge min niece i Sverige, som jeg ikke har set siden sidste år.”

5

GENÅBNINGSGLÆDE

“Vi har et fællessted lige neden for min lejlighed, Skur2. Det glæder jeg mig til åbner igen.”

Marianne og Kurt

glæder sig til at favne friheden

6

GENÅBNINGSGLÆDE

Gennem Røde Kors’ besøgstjeneste mødte Kurt og Marianne hinanden og startede et betydningsfuldt venskab under en pandemi, hvor ensomhed ellers trives.

– Af Emilie Bagger Olsen. Foto: Peter Sørensen –

Selvom mange af Røde Kors’ aktiviteter har været sat på hold siden coronaen lukkede landet ned, så har det ikke stoppet vores be­ søgstjeneste i Gladsaxe i at bringe ensomme sammen med engagerede frivillige.

Kurt Nielsen og Marianne Larsen mødte hinanden, da anden coronabølge i efteråret skyllede ind over Danmark og endnu en nedlukning ramte landet.

“Pludselig stod det skønne væsen i min dør. Jeg fik julelys i øjnene,” beretter Kurt fra sit første møde med Marianne.

Bevæbnet med sprit, afstand og visir har Marianne siden da besøgt Kurt i hans lejlighed fast hver søndag. Et besøg, som har haft stor betydning for Kurts hverdag under pandemien. Med et glimt af forår og genåbning forude, planlægger de loppe­ markedture og museumsbesøg.

Savnede en at skændes med Der skal bare et enkelt bank på Kurts mørkebrune hoveddør i Høje Gladsaxe til at udløse et højt brøl fra den anden side af.

“JAJA, jeg er på vej!.” Marianne griner og

ryster smilende på hovedet: typisk Kurt.

Hun når knapt at stille skoene i den lille entré, før Kurt allerede er i gang med at vise sine sidste nye gymnastikøvelser.

“Så skal man bare strække benet ud og tage elastikken rundt om foden og så ellers bare klø på: op, ned, op ned.”

Kurt og Marianne mødte hinanden, da Kurt havde kontaktet Røde Kors om mulig­ hederne for at få en besøgsven.

“Jeg savnede sådan en at snakke med.

Jeg kunne sidde alene i min lejlighed hele dage uden nogen kontakt med omverde­ nen,” fortæller Kurt fra sin bløde lænestol, der står solidt placeret i midten af stuen.

På den nærmeste stol sidder Marianne.

Hun tilføjer grinende: “Og så savnede du en skændes med, har du fortalt mig.”

Kurt stemmer grinende i: “Ja, det er rigtigt. Det er der nu ikke ble­ vet så meget af. Ikke endnu i hvert fald.”

Venskab der gør en forskel Kemien mellem de to varmer hele lejlighe­

den op. En varme, som er i stærk kontrast til vejret udenfor. Der hænger skyerne tunge og grå, og blæsten får bladene til at suse rundt på Kastanjealleen, som løber længst de store betonbygninger, der udgør Høje Gladsaxe.

“Det bedste ved Kurt er hans store smil.

Det lyser hele hans ansigt op. Det gør mig så glad.”

Marianne blev en del af besøgstjenesten, da hun en dag kom forbi en stand, hvor man kunne melde sig som frivillig.

“Jeg tænkte: Hvorfor ikke? Hvis jeg kan hjælpe en, som er ensom, så gør jeg det meget gerne.”

Og det har Marianne i den grad gjort.

Kurt har været alene i mange år, og levet et hårdt liv præget af alkohol og depres­ sion. Kurt kan stadig have tunge dage, men venskabet med Marianne har haft stor betydning for hans hverdag.

“Jeg har fået det meget bedre. Når Mari­ anne er gået, kan jeg godt føle mig ensom og trist, men hun kan jo ikke være her hele tiden, så i stedet glæder jeg mig bare al­

7

GENÅBNINGSGLÆDE

lerede til næste besøg. Og så kan jeg altid ringe til hende.”

Ensomhed mere acceptabelt Helene Nejst er aktivitetsleder for besøgs­ tjenesten i Gladsaxe. Hun har oplevet en stigende interesse for at gøre en forskel for ensomme under nedlukningen.

“Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er kommet flere ensomme, men det er blevet langt mere acceptabelt at snakke om. Både medier og politikere har sat fokus på det, og det har haft en effekt på interessen for at blive besøgsven.”

I Gladsaxe har Helene 15 besøgspar. Et af de par er Kurt og Marianne. Det var Helene, som satte de to op, og hun var med til deres første besøg.

“Til den første aftale tager vi aldrig nogen endelig beslutning. Men i det her tilfælde var jeg hurtigt klar over, at der var et match.”

Det er både Kurt og Marianne enige i.

Til spørgsmålet om, hvordan deres første møde var, svarer de i munden på hinanden: “Det var bare så hyggeligt, samtalen flød med det samme. Det var lige, som det skulle være.”

Lyspunkt i et menneskes liv Besøgstjenesten gør ikke kun en forskel for den ensomme, men i høj grad også for den

“Jeg har fået det meget bedre. Når Marianne er gået, kan jeg godt føle mig ensom og trist, men hun kan jo ikke være her hele tiden, så i stedet glæder jeg mig bare allerede til næste besøg. Og så kan jeg altid ringe til hende.” besøgende.

“Mit venskab med Kurt giver mig en stor glæde. At kunne få lov til at være et lille lyspunkt i en anden hverdag er virkelig en helt speciel oplevelse.”

Mens Marianne fortæller, sidder Kurt og nikker genkendende.

“Det er rigtigt. Jeg er meget heldig og taknemlig for at have fået en så skøn besøgsven.”

Og så elsker Marianne ikke mindst Kurts sange, som han synger for hende.

Kurt har været visesanger på plejehjem i mange år, men hans dårlige ben kan ikke klare turene længere. Nu synger han fra sin lænestol for dem der vil lytte.

“Min yndlingssang er “Glitrende Hav” af Inger Lauritzen. Den er så smuk,” siger Kurt, mens han roder i et gult ringbind fyldt til randen med sangtekster. Ét af mange, mange flere ringbind.

“Her er den!” Kurt rømmer sig og begyn­ der at synge: “Intet som hav og bølger kan drage.

Uroen kalder længslerne frem. Den der vil sejle, lever med savnet. Delt mellem havet og sømandens hjem.”

Selvom benene ikke er, som de en gang var, så fejler sangstemmen ingenting.

Vi skal ud og nyde naturen Da Marianne og Kurts venskab opstod under coronaen, har de endnu ikke oplevet et frit og åbent land sammen. Men der er planer nok at tage fat i, når hverdagen begynder at ligne sig selv mere og mere.

“Jeg elsker antikviteter, så jeg vil rigtige gerne have Marianne med ud på loppemar­ keder og museer,” fortæller Kurt.

Og så skal de også bare nyde naturen.

Især når Kurt får fikset sin elscooter.

“Jeg har dårlige ben, så jeg er afhængig af min elscooter, hvis jeg skal ud. Så snart vejret er til det, så skal jaguaren sadles og hele Gladsaxe ræses tynd. Det bliver så skønt at komme ud, området heromkring er så smukt.”

8

GENÅBNINGSGLÆDE

Vildt salg på Facebook

“Jeg glæder mig til igen at spille i mit jazzband. Vi er syv, så vi har ikke måttet mødes i lang tid nu.”

Jørn Pagh, Indsamling, Silkeborg

Integration gik digitalt

Der var lukket. Alligevel solgte Røde Kors-butikken i Ullerslev for svimlende 100.000 kroner i januar gen­ nem online-salg på Facebook. En håndfuld frivillige lagde dagligt et opslag op med 35-40 varer som møbler, legetøj og sko og besvarede herefter henvendelser, ordnede salget og udleverede varerne.

Corona satte en stopper for Røde Kors' og Dansk Flygtningehjælps ugentlige integrationscafe i Grenaa. Men det forhindrer ikke familier og frivillige fra at mødes. Det sker i stedet digitalt eller udendørs.

“Vi ville jo helst kunne mødes fysisk, men når det nu ikke kan lade sig gøre, så fungerer det at mødes digitalt faktisk også rigtig godt,” fortæl­ ler aktivitetsleder Kirsten Thygesen.

Hver torsdag logger hun på den digitale platform Zoom. Det samme gør otte-10 familier med flygtningebaggrund og en række Røde Korsfrivillige.

De frivillige tilbyder også “walk and talk”, hvor man mødes udendørs og går en tur. Det bliver også aftalt på Zoom.

“Jeg håber at kunne sende alle vores børn på ferielejre.

Det har de fortjent efter det her år.”

Mathilde Thiesen, Sommer­ lejre for børn og unge, Assens

Knud savnede smilet på sygehuset “Jeg glæder mig til at komme ud af eneboertilværelsen og få livet tilbage.”

Kurt Jensen, Julehjælp, Møn

“Jeg var lige begyndt på svøm­ ning inden nedluknin­ gen, så det vil jeg rigtig gerne i gang med igen.”

Peter Bolhorn, Lektiecafé, Høje Gladsaxe

Han er fyldt med lune anekdoter, smil på læben og altid klar til at hjælpe.

Så det var lidt af en streg i regningen, da Danmark lukkede ned omkring jul, og Knud Hampenberg i tre måneder helt frem til påske ikke kunne passe sin tjans som frivillig patientstøtte på Regionshospitalet Viborg.

“Jeg har savnet fællesskabet med de andre patientstøtter og de gode oplevelser, man får, når man hjælper patienter, der kommer til sygehu­ set. 99 procent er positiv respons, så det er meget givende,” fortæller Knud.

Som da han hjalp en svagtseende ældre dame på 93 år og blev omtalt som “den unge mand.”

“Det selv om jeg er 67 år,” griner Knud, der nu sammen med 30 andre patientstøtter er tilbage og yder service ved hospitalets to indgange og støtte til de patienter på stuerne, der må ønske det.

9

GENÅBNINGSGLÆDE

”Helt klart glæder jeg mig til at rekrut­ tere nye besøgsvenner og modtager. Dem har jeg manglet.”

Silje Cassandra Borg, Besøgstjenesten, Frederikssund

“Jeg glæder mig til at kunne rejse og se mine børn i Sverige.

Dem har jeg ikke set siden sidste år.”

Alice Pauck Hansen, Vågetjenesten, Bornholm

Skøn hilsen og snak i døren 15 familier og en håndfuld frivillige plejer at mødes hver anden måned i Familie­ netværket i Bramming til fællesspisning og hygge. Men med corona var det slut.

Men det er hårdt at savne fællesskabet og samværet. Derfor fik aktivitetsleder Jette Præst og de frivillige en ide: De købte et krus til hvert familiemedlem og en pakke tuscher, der kan bruges på glas og porcelæn og kørte ud til familierne med overraskelsen. Og fik en snak i døråbningen.

“Disse små møder blev også en påmindelse om, hvor meget alle glæder sig til at mødes igen. Og at alt det, vi savner lige nu, kun er sat på pause. Det bliver godt igen.”

“Det jeg glæder mig mest til, er at give dem alle et kram.

Men det må nok vente lidt endnu.”

Camilla Buur, Våge­ tjenesten, Ballerup/ Herlev

Danmark mødes til en snak på bænken I sidste uge af maj og starten af juni fejrer vi genåbningen af Danmark med den fælles kampagne ”Få en snak – så er du ikke alene”. Vi opstiller røde samtalebænke i hele landet for at vise, at vi stadig er en stærk aktør i kampen mod ensomhed. Og at vi, trods corona, har masser af aktiviteter og er til stede lokalt over hele landet! Mere end 30 afdelinger har allerede tilmeldt sig, og flere kan nå at være med. Læs mere på Mit Røde Kors

10

GENÅBNINGSGLÆDE

“Jeg glæder mig til at komme ud, være sammen med andre og mærke fællesskabet.”

“Det er jo sjovest at nørkle i fællesskab” – Af Brian Pabst. Foto: Peter Sørensen –

I Rødovre sidder 76 nørklere på spring. …. ikke fordi strikkepinde og hæklenåle har været lagt til side, mens coronavirus har hærget landet. Tværtimod. …. heller ikke fordi der har manglet garn til trøjer, huer og bamser. Tværtimod.

“For vi har strikket, hæklet og syet lige så meget i 2020, som vi har gjort de tidligere år. Cirka 500 kilo. Og så har jeg endda ikke talt alt op, der fortsat ligger hos ude nørklerne,” fortæller aktivitetsleder Bente Breinholt.

Næ, når nørklerne tripper, er det fordi de sådan glæder sig til, at de igen kan være sammen i fællesskabet.

“Vi plejer at være 30, der mødes hver mandag i et lokale på plejehjemmet Ørby­

gård. Det har så ikke kunnet lade sig gøre i over et år på grund af restriktionerne.

De fleste har siddet hjemme. Andre har været sammen i små grupper. Når vi taler sammen i telefonen, lyder det utålmodigt: Hvornår kan vi se hinanden igen. For det er nu sjovest og rarest at nørkle i fællesskab.”

Vi savner at være sammen Bente har prøvet at holde sammen på det hele under corona.

En supplerende leder har haft lageret med garn, som hun udleverer til nørklerne – og cyklet ud til dem, der ikke har mulig­ hed for selv at hente.

“Vi kan mærke, at folk har haft tid til at rydde op. Der er afleveret rigtig meget

garn og stof til genbrug, som vi nørklere har kunnet bruge. Så vi har faktisk haft rygende travlt,” smiler hun.

Nørklerne er næsten alle over 70 år, mange er i 80’erne og enkelte er over 90 år. Selv er Bente 86 år.

“Vi er alle enlige damer. Så selvfølgelig savner vi hinandens selskab. Jeg har ringet meget rundt for at holde kontakten, men det er jo ikke det samme som at mødes over kaffe og kage, som vi plejer.”

Når alle er vaccineret, er der sommerfest på programmet, lover Bente, der selv har fået corona-stikkene.

“Og så har vi en tur med 50 deltagere til pakkecentralen i Kliplev, som vi måtte aflyse sidste år. Det glæder vi os sådan til.”

11

GENÅBNINGSGLÆDE

“Jeg glæder mig til, at vi kan slippe angsten” – Af Brian Pabst. Foto: Peter Sørensen –

Jørgen våger ved døende de sidste timer, inden de slipper livet.

Det har han også gjort under coronanedlukningen. Men selv om det er påskøn­ net af pårørende og personale, har der de seneste mange måneder været langt færre bud efter ham.

Nu håber han, at genåbningen af landet med flere vaccinerede og færre restriktioner igen åbner dørene for ham og andre vågere.

“Det har været en trist fornemmelse at vide, at behovet er der, men at vi ikke er blevet bedt om at komme ud så ofte, som vi plejer,” siger Jørgen Thiesen, der er frivil­ lig våger i Gentofte.

Afdelingen valgte at holde tjenesten i gang under nedlukningen for de plejehjem

og hospitaler, der ønskede bistand fra vågerne. Det var naturligvis frivilligt for vågerne at være med, og det valgte Jørgen at sige ja til.

“Jeg er 78 år og er i risikogruppen, men har ikke følt mig bange, når jeg har våget.

Det har været med afstand, mundbind og sprit, og vågerne er blevet tilbudt at blive testet hver uge sammen med personalet.

Det har givet tryghed,” lyder det fra Jørgen.

Igen møde andre vågere Han har været frivillig de seneste tre år, ef­ ter at han læste en artikel i Kristeligt Dag­ blad om vågere. Så kontaktede han Røde Kors. Siden har han våget 15-20 gange.

“Det er meget tilfredsstillende at vide,

“Jeg glæder mig til, at vi igen kan give omsorg og nærvær til ensomme og døende.”

at man er der for et andet menneske den sidste tid og kan give nærvær og omsorg.”

Normalt mødes vågerne i afdelingen nogle gange om året til fælles møde, der både er socialt og udveksling af oplevelser og erfaringer. Det ser Jørgen frem til.

“Vores aktivitetsleder Helene Nejst i Røde Kors Gladsaxe har gjort et kæmpe­ arbejde for at formidle opgaver, styre kon­ takten til plejehjem og hospitaler og holde sammen på gruppen. Det bliver dejligt igen at kunne mødes,” siger Jørgen, der også glæder sig til at landet åbnes: “Jeg håber, at det betyder, at folk slipper noget af den angst, de har. De er gjort urimeligt bange og har levet i en frygt, jeg håber de slipper ud af igen.”

12

XXXXXXX

“Jeg glæder mig til Ikke at skulle snakke corona hele tiden. Livet er andet end corona.”

“Jeg glæder mig til at se venner, familie og det sociale liv: Koncerter og teater.”

13

GENÅBNINGSGLÆDE

Gensynsglæde i Røde Kors-butikken Efter måneders nedlukning var gensynsglæden stor hos frivillige og kunder, da Røde Kors-butikkerne i Ishøj slog dørene op – ved bagindgangen.

– Af Emilie Bagger Olsen. Foto: Peter Sørensen –

“Vi har virkelig savnet hinanden, og det

Stamkunder finder vej

samvær med både kollegaer og kunder, som der er, når man arbejder som frivillig i butikken,” fortæller Jytte Jensen, der er butiksleder i Røde Kors’ tøjbutik i Ishøj.

Normalt er der stor aktivitet i Ishøj Bycen­ ter. Her ligger alt fra Bilka til byens bibliotek under samme tag. Men i månedsvis var det kun indkøbsvognes raslen fra supermarkedet, som rungede gennem de lange og tomme butiksgange. Centret skulle holde lukket.

Men frivillige i Røde Kors-butikkerne i centret tænkte kreativt. Butikkernes bag­ indgange blev lavet om til hovedindgang, så det blev muligt at gå direkte fra gaden ind i butikkerne.

Den alternative løsning faldt på plads, da butikkerne i marts igen kunne slå dørene op. Og glæden var stor hos de mange frivillige, fortæller Carsten Fischer, butiksle­ der i centerets anden Røde Kors-butik.

“Vi har været her en gang i mellem for at gøre rent og lave om, mens vi har haft lukket, men det var godt nok dejligt, da alle de andre også måtte komme her igen.

Gensynsglæden var rigtig stor.”

Han fortæller, at de frivillige modtog nyheden om, at de måtte komme tilbage igen, med stor lettelse.

“Flere af de frivillige er enlige. Det med at komme hjemmefra og snakke med andre, betyder meget i hverdagen. Også selvom man ikke skal arbejde, kan man altid komme forbi til en kop kaffe og sige hej.”

Andre genbrugsbutikker har oplevet et stort boom i salget siden den seneste genåbning. Men i Ishøj har det været svært at ride med på samme bølge.

“Resten af centeret har jo været lukket, så der kom desværre ikke lige så mange forbi, som der plejer,” siger Jytte Jensen.

Heldigvis er der stadig kunder, som finder vej til butikken.

“Vi har mange stamkunder, som trofast holder ved. Nogle gange kommer de også bare forbi for at gå rundt og kigge i butik­ ken. De har savnet, at vi har haft åbent,” forklarer Jytte Jensen.

Carsten Fischer fortæller, at han især har savnet de mange snakke og inputs, som relationen til de frivillige giver.

“Vores yngste frivillig er 14 år – den æld­ ste er 82. Vi har frivillige fra alle samfunds­ lag og med vidt forskellige baggrunde. Alle har noget forskelligt at byde ind med, og det giver nogle rigtig spændende samtaler og perspektiver.”

Klar med sprit I lang tid toppede Ishøj listen over flest smittede i Danmark. Det førte til bekymring i Røde Kors-butikkerne, der undervejs æn­ drede på, hvor mange kunder, der må være i butikken ad gangen.

“Vi må have 16 kunder i butikken, men valgte at sætte det ned til fem for bedre at have et overblik over kunderne. Nogle

gange kunne der stå tre ved samme stativ.

Det er ikke optimalt for hverken os eller kunderne,” forklarer Jytte Jensen.

Med erfaringer fra landets første gen­ åbning var de heldigvis også klar med retningslinjer, sprit og værnemidler, så butikkens godt 30 frivillige kunne føle sig trygge.

Penge til ferielejre Det er ikke kun det sociale samvær, de fri­ villige har savnet under nedlukningen. Det er også i høj grad følelsen af at være med til at gøre en forskel for andre.

“Vores indtægter går især til at kunne sende udsatte børn på ferielejre.”

Men flere måneders nedlukning har tæret på butikkernes kassebeholdning.

“De ansvarlige for lejrene har allerede spurgt, om vi har økonomi til at hjælpe lige så mange, som vi plejer. Det håber vi jo, men man bliver lidt nervøs, når kassebe­ holdningen er blevet mindre og mindre de sidste måneder,” siger Jytte Jensen.

14

GENÅBNINGSGLÆDE

“Jeg glæder mig til hyggelig grillaften med venner og kollegaer – og til at blive klippet!”

“Vi er klar når det gælder” – Af Emilie Bagger Olsen. Foto: Peter Sørensen –

“Man er del af en stor familie som samarit.

Det er en rigtig tryg base, hvor vi er der for hinanden.”

Liselotte Nylander har været samarit i 18 år, og er i dag aktivitetsleder for cirka 35 samaritter i Lyngby. Hendes hjerte banker for Røde Kors, og hendes drivkraft er at hjælpe andre.

“Jeg har altid været opslugt af første­ hjælp, og den forskel, det kan have for et menneskes liv.”

Som samarit møder Liselotte mange forskellige mennesker, og det sociale spiller en stor rolle for hendes passion for faget: “Her taler jeg også om de små vagter, hvor man bare er to, der har tid til at snakke og hygge.”

“Men jeg elsker især de store opgaver som Roskilde Festival, hvor vi samarbejder

med afdelinger fra hele landet. Det giver mig nye relationer, som jeg ellers aldrig havde fået.”

Det har derfor været svært at undvære det sociale samvær, som aflyste opgaver og restriktioner har medført.

“Det er mærkeligt ikke at se hinanden.

Normalt plejer vi at mødes hvert 14. dag til øveaftener, men det kan vi ikke nu. Det føles lidt tomt.”

Hobbitter og radioløb Som leder af en stor frivilligafdeling har nedlukningen dog ikke betydet mindre ar­ bejde for Liselotte. Hun har haft travlt med at holde de mange frivillige ved ilden.

“Vi har forsøgt at holde kontakt til de frivillige gennem online møder og på so­ ciale medier. Nu hvor vi må samles i større

grupper udenfor, holder vi et radioløb på Bakken, hvor vi kan hygge og grine sam­ men i mindre grupper uden det store fag­ lige indhold, men med nogle sjove poster undervejs.

Og så har corona givet nye bered­ skabsindsatser.

“Vores opgaver på test- og vaccinecentre bliver hurtigt besat. Det vidner om, at vi trænger til at komme i gang igen.”

Liselotte håber, at landet lukker op, inden forårs- og sommersæsonen er i gang.

“Vi håber at kunne være med til opførel­ sen af Hobbitten i Dyrehaven, festivalerne og de lokale sportsstævner.”

15

GENÅBNINGSGLÆDE

“Vi skal bruge det vi lærte til at komme videre” – Af Brian Pabst. Foto Jens Bach –

En virus lukkede landet. Men det er det virale, der bringer os videre.

For når Røde Kors sammen med Dan­ mark åbner mere og mere, skal vi tage alt det digitale med, vi lærte fra den mørke tid.

Det mener Dennis Snitgaard, formand for Røde Kors i Struer.

“Vi er blevet mere digitale under corona.

Bestyrelsesmøder har vi holdt på Teams, vi har talt sammen på tværs af landet via di­ gitale platforme og der har været aktivite­ ter, der udelukkende har været digitale. Det skal vi overveje at tage med os – helt eller delvist - når vi åbner igen,” siger Dennis.

Selv om de fleste aktiviteter i afdelingen har været på vågeblus under nedlukningen, har arbejdet i bestyrelsen med syv med­

“Jeg glæder mig til, at der igen kommer gang i afdelingens aktiviteter.”

lemmer fortsat i hidtidige tempo. Nu bare på den digitale videoplatform Teams.

“Det har der været stor tilfredshed med at mødes online, og det håber jeg, at vi kan fortsætte med ved siden af de fysiske møder,” siger han.

Dennis ser også, at de digitale værktøjer kan bruges ved andre aktiviteter i Røde Kors som for eksempel salg online fra gen­ brugsbutikken.

“Men det digitale kan aldrig erstatte nær­ vær, kaffe og hjemmebagt kage. Vi kommer aldrig til at uddele en års-nål på Teams.”

Har savnet fællesskabet Som noget af det første slog Røde Korsbutikken på gågaden i Struer dørene op, da

det igen blev muligt 1. marts. Og så godt som alle 37 frivillige fra før nedlukningen var klar til igen at tage fat.

“Vores frivillige har været fantastiske og tålmodige. Vi har kommunikeret, at butikken følger retningslinjerne med sprit, mundbind og afstand. De har kvitteret med en umådelig stor entusiasme. Fællesskabet har været savnet,” lyder det fra Dennis.

Med genåbningen glæder han sig til, at der igen kan tages fat aktiviteter, der har ligget underdrejet. Blandt andet et nystar­ tet familienetværk.

“Vi oplever et stort behov blandt de sår­ bare familier. Det så vi med vores julehjælp, hvor der var det højeste antal henvendelser nogensinde. Der er brug for vores indsats.”

16

“Jeg glæder mig til samvær med andre mennesker; folk jeg ikke har set længe.”

“Dejligt for os frivillige at opleve, at vi gør en for­ skel,” siger Bodil Nissen, der var teamleder for 45 frivillige på vaccinations­ centret i Røde Kro.

17

GENÅBNINGSGLÆDE

Frivillige står parat for dem, der skal stikkes Røde Kors blev bedt om at hjælpe, da stort vaccinationscenter blev etableret i Rødekro. På kort tid stod 45 frivillige parat.

– Af Brian Pabst. Foto: Michael Drost-Hansen –

Det er frivillige med Røde Kors på vesten, der står parat, hvis borgere har brug for hjælp, når de møder op og skal vaccineres.

Sådan var det på vaccinationscentret Rø­ dekro, hvor flere hundrede hver dag – over 1.200 på den store vaccinationsdag - kom forbi for at få stikket mod corona.

Der var ældre, gangbesværede og andre, som blev overvældet af pludselig at være i en stor hal med mange mennesker.

“Det handler om at skabe tryghed i en uvant situation. Vi var der og kunne hjælpe.

Vores indsats skabte glæde hos både bor­ gere og de ansatte. Og selvfølgelig var det

PARATHJÆPERE Røde Kors har hjulpet med vaccine­ ledsagelse i en række kommuner.

Enten gennem afdelingerne eller Røde Kors Parat.

“Jeg glæder mig til at være sammen med andre om aktiviteter.”

“Jeg er forenings­ menneske, så jeg glæder mig så meget til at være social med andre.”

18

GENÅBNINGSGLÆDE

dejligt for os frivillige at opleve, at vi gjorde en forskel,” fortæller Bodil Nissen, der var teamleder for de frivillige under hele vac­ cinationsforløbet på centret.

Ikke andet end “ja” At der var bud efter Bodil til at lede den frivillige indsats for Røde Kors, var ikke det, hun havde regnet med, da mobilen ringede klokken 12 en mandag i februar.

Opkaldet var fra regionskonsulent Niels Baarvig.

“Han spurgte, om jeg kunne skaffe frivillige til vaccinationscentret i Rødekro, som Region Syddanmark åbnede dagen efter klokken 10. Jeg sagde “Ja” med det samme. Ikke andet end bare: “Ja”. Og så gik jeg i gang,” fortæller Bodil, der er kas­ serer i bestyrelsen, men ellers er aktivitets­

leder for nørklerne.

“Jeg kan lide at være effektiv og få ting ført ud i livet. Måske derfor jeg blev ringet op,” griner Bodil, der i løbet af kort tid fik kontaktet frivillige fra hendes eget netværk og blandt Røde Kors’ere, der var parat.

Dagen efter var hun og et par frivillige klar. Og inden weekenden stod hun med en liste på 45 frivillige.

Værnemidler og taknemmelighed Unni og Peter Kaczmarek var blandt de første, Bodil tog fat i.

“Jeg tænkte med det samme: Her kan vi gøre en forskel,” fortæller Unni, der ikke var bekymret for smittefare, når hun og Peter var på vagt en gang om ugen, “Vi havde værnemidler, der blev sprittet og der blev holdt afstand. Det var mere, om

vi kunne magte opgaven. Men det kunne vi, og det var fantastisk oplevelse,” siger Unni.

For eksempel strålede en 92-årig kvinde, da Unni tog imod hende ved indgangen, hjalp hende med indskrivningen og fulgte hende til selve vaccinationen.

“Jeg har aldrig være så nervøs siden jeg var til eksamen. Og det er jo altså en del år siden,” lød det.

Når vaccinationen var overstået, stod Peter klar.

Folk skulle vente 15 minutter, før de kunne forlade centret for at sikre sig, at de ikke blev svimle eller dårlige efter stikket.

Og her spurgte Peter ind til, hvordan det gik, og snakkede ellers løst om vind og vejr.

“Det var vigtigt at skabe tryghed gen­ nem hele forløbet. Også den sidste del, hvor folk var på vej ud. Mange skulle med taxa eller flextrafik, og her hjalp vi de ældre ind og fik sagt farvel,” fortæller Peter.

Vi er parate igen I de fem uger, vaccinationscentret funge­ rede i hallen i Rødekro, var de frivillige til stede fordelt på formiddags- og eftermid­ dagshold. Der var to-tre på hvert hold.

Både Unni og Peter er parate igen, hvis der er bud efter dem som hjælpere.

Det samme er Bodil Nissen, der fik det hele organiseret.

“Det har været spændende at være med til. Jeg er stolt over, at vi frivillige også har kunnet bevise, at Røde Kors altid er til stede”, lyder det fra Bodil.

Vaccinationscentret er nu flyttet til et andet sted i Rødekro.­

“Vi fik en henvendelse fra vores regions­ konsulent om vi kunne sætte det op i løbet af kort tid. Og det kunne Bodil. Det fik hun hurtig organiseret med frivillige. Det var så superflot klaret af alle. Vi var parate, og det gør os stolte.”

– Lilian Jensen, formand for Røde Kors i Rødekro –

19

Stolt præsident: Røde Kors’ præsident Sven Bak-Jensen besøgte de frivillige på vaccinationscentret i Rødekro. ”Det ligger i Røde Kors' DNA, at vi altid er til stede. Jeg er meget stolt over, at Røde Kors kan hjælpe ældre medborgere med at blive vaccineret, så vi hurtigst mulig kan minimere smitterisikoen ved COVID-19. Og det kan vi kun, fordi vi har så mange fantastiske frivillige, der ønsker at hjælpe som her i Rødekro og Aabenraa-området.”

Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tusind tak!

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

200 kr. En dag på ferielejr for et udsat barn 500 kr. 3 mdr. støtte til et barn i udsat familie 1.000 kr. En uge på ferielejr for et udsat barn Beløbet er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst. Tak for det!

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

PostNords kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 08-20 – PNS 485-29075

.

.

Øre

,

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.

FOTO: SCANPIX

Corona har skabt mere ensomhed og mistrivsel i Danmark. Vi har travlt nu – og brug for din hjælp!

SÅDAN KAN DU HJÆLPE I DAG: Brug girokortet

Betal på MobilePay nr. 592010

Eller sms MRK til 1290 (150 kr.)

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152