
4 minute read
Glæde i Rødovre
“Jeg glæder mig til at komme ud, være sammen med andre og mærke fællesskabet.”
– Af Brian Pabst. Foto: Peter Sørensen –
I Rødovre sidder 76 nørklere på spring. …. ikke fordi strikkepinde og hæklenåle har været lagt til side, mens coronavirus har hærget landet. Tværtimod. …. heller ikke fordi der har manglet garn til trøjer, huer og bamser. Tværtimod.
“For vi har strikket, hæklet og syet lige så meget i 2020, som vi har gjort de tidligere år. Cirka 500 kilo. Og så har jeg endda ikke talt alt op, der fortsat ligger hos ude nørklerne,” fortæller aktivitetsleder Bente Breinholt.
Næ, når nørklerne tripper, er det fordi de sådan glæder sig til, at de igen kan være sammen i fællesskabet.
“Vi plejer at være 30, der mødes hver mandag i et lokale på plejehjemmet Ørbygård. Det har så ikke kunnet lade sig gøre i over et år på grund af restriktionerne. De fleste har siddet hjemme. Andre har været sammen i små grupper. Når vi taler sammen i telefonen, lyder det utålmodigt: Hvornår kan vi se hinanden igen. For det er nu sjovest og rarest at nørkle i fællesskab.”
Vi savner at være sammen
Bente har prøvet at holde sammen på det hele under corona.
En supplerende leder har haft lageret med garn, som hun udleverer til nørklerne – og cyklet ud til dem, der ikke har mulighed for selv at hente.
“Vi kan mærke, at folk har haft tid til at rydde op. Der er afleveret rigtig meget garn og stof til genbrug, som vi nørklere har kunnet bruge. Så vi har faktisk haft rygende travlt,” smiler hun.
Nørklerne er næsten alle over 70 år, mange er i 80’erne og enkelte er over 90 år. Selv er Bente 86 år.
“Vi er alle enlige damer. Så selvfølgelig savner vi hinandens selskab. Jeg har ringet meget rundt for at holde kontakten, men det er jo ikke det samme som at mødes over kaffe og kage, som vi plejer.”
Når alle er vaccineret, er der sommerfest på programmet, lover Bente, der selv har fået coronastikkene.
“Og så har vi en tur med 50 deltagere til pakkecentralen i Kliplev, som vi måtte aflyse sidste år. Det glæder vi os sådan til.”
Jørgen våger ved døende de sidste timer, inden de slipper livet.
Det har han også gjort under coronanedlukningen. Men selv om det er påskønnet af pårørende og personale, har der de seneste mange måneder været langt færre bud efter ham.
Nu håber han, at genåbningen af landet med flere vaccinerede og færre restriktioner igen åbner dørene for ham og andre vågere.
“Det har været en trist fornemmelse at vide, at behovet er der, men at vi ikke er blevet bedt om at komme ud så ofte, som vi plejer,” siger Jørgen Thiesen, der er frivillig våger i Gentofte.
Afdelingen valgte at holde tjenesten i gang under nedlukningen for de plejehjem og hospitaler, der ønskede bistand fra vågerne. Det var naturligvis frivilligt for vågerne at være med, og det valgte Jørgen at sige ja til.
“Jeg er 78 år og er i risikogruppen, men har ikke følt mig bange, når jeg har våget. Det har været med afstand, mundbind og sprit, og vågerne er blevet tilbudt at blive testet hver uge sammen med personalet. Det har givet tryghed,” lyder det fra Jørgen.
– Af Brian Pabst. Foto: Peter Sørensen –
Igen møde andre vågere
Han har været frivillig de seneste tre år, efter at han læste en artikel i Kristeligt Dagblad om vågere. Så kontaktede han Røde Kors. Siden har han våget 1520 gange.
“Det er meget tilfredsstillende at vide, at man er der for et andet menneske den sidste tid og kan give nærvær og omsorg.”
Normalt mødes vågerne i afdelingen nogle gange om året til fælles møde, der både er socialt og udveksling af oplevelser og erfaringer. Det ser Jørgen frem til.
“Vores aktivitetsleder Helene Nejst i Røde Kors Gladsaxe har gjort et kæmpearbejde for at formidle opgaver, styre kontakten til plejehjem og hospitaler og holde sammen på gruppen. Det bliver dejligt igen at kunne mødes,” siger Jørgen, der også glæder sig til at landet åbnes:
“Jeg håber, at det betyder, at folk slipper noget af den angst, de har. De er gjort urimeligt bange og har levet i en frygt, jeg håber de slipper ud af igen.”
“Jeg glæder mig til, at vi igen kan give omsorg og nærvær til ensomme og døende.”

“Jeg glæder mig til Ikke at skulle snakke corona hele tiden. Livet er andet end corona.”
“Jeg glæder mig til at se venner, familie og det sociale liv: Koncerter og teater.”

