Reklamer med succes

Reklamer med succes

Med digitale medier kan du nå forskellige målgrupper. Læs mere om, hvad en række DOF-skoler gør for at få fat i dem, der ikke ved, de er interesseret i aftenskole; dem der aktivt søger et kursus og dem, der tidligere har gået hos jer.

Af Cecilie Lunding Korsgaard, Digital markedsføringskonsulent

Med digital markedsføring af din aftenskole og dens aktiviteter kan du ramme kunder på alle stadier af købsrejsen. Både de der skal inspireres og gøres bekendt med aftenskole og de der allerede søger et kursus.

Kommunikation til de kendte deltagere, der kommer igen og igen, er ligeledes oplagt på de digitale kanaler.

I denne artikel har vi samlet eksempler på, hvordan DOF’s medlemsskoler udnytter de digitale muligheder!

Vær synlig

Kunder på første stadie af købsrejsen kan ’fanges’ og inspireres med opsøgende markedsføring på sociale medier.

De sociale medier er i markedsføringskontekst gode, fordi man kan målrette sine aktiviteter mod relevante personer – altså målgruppen for det kursus, man vil sælge. Omvendt er analoge opslag på for eksempel opslagstavler og i aviser, som vises for alle, gode til at skabe bred synlighed.

Derfor kan generelle synligheds- og brandopbyggende aktiviteter, som ikke fokuserer på ét enkelt kursus og derfor ikke snævert afgrænset målgruppe, virke mindre oplagte til sociale medier. Men ved at bruge fællestræk for alle eller grupperinger af aftenskolens tilbud, giver det alligevel mange gode muligheder.

En anden af sociale mediers store fordele er det sociale netværksaspekt. Det er ikke bare envejskommunikation. Med sociale medier kan man nemlig aktivere modtageren – både til at udbrede budskabet yderligere (dele opslag), men også til at blive fast modtager (følge sider). På den måde bliver genkendelsen stærkere, når der reklameres for enkelte kurser/arrangementer (muldvarper).

OPSØGENDE MARKEDSFØRING PÅ FACEBOOK

• Del – opforder undervisere, undervisningssteder, tidligere deltagere og skolens personale til at dele opslag. • Del i grupper – del opslag i lokalforankrede og interessefokuserede grupper. • Tag – nævn personer i kommentar til opslag. • Betalt annoncering – mod betaling viser Facebook annoncer til alle brugere.

Aktiver modtageren

Opfordr altid til at dele/tagge og til at følge aftenskolens side i dine opslag.

Deltagerfællestræk på tværs af kurser

Hos Aftenskolen Magnum Opus fortæller en generel annonce om fordelene ved svømning, og hos Aftenskolen Pas På Hovedet beskriver opslaget, hvordan alle deres kurser er tilrettelagt for deltagere med hjernerystelse.

FACEBOOK GRUPPER

Grupper som ’Det sker i Grindsted’ findes for stort set alle danske byer/områder. Både offentlige, åbne grupper og grupper, man skal være medlem af. I nogle grupper kan man lave opslag, hvor aftenskolens Facebookside er afsender, mens andre grupper kun er for opslag, hvor en person er afsender. Nogle er styret professionelt, mens andre er opstået og administreres på frivilligt initiativ. Der findes også grupper hvor specielle interesser er omdrejningspunktet – for eksempel strik, astrologi, spiselige svampe og så videre. Hvis aftenskolen har tilbud, hvor deltagere gerne kommer langvejs fra, vil det være oplagt at fortælle om skolens tilbud i sådanne relevante grupper.]

Geografisk fællestræk

GOK Vest tilbyder bevægelseskurser i flere vestjyske byer. Her deles opslag i Facebook-grupper for byer, for eksempel i ’Det sker i Grindsted’. GOK Vest får også hjælp af undervisningsstedet (her Vejen Idrætscenter) til at udbrede kendskabet til aftenskolen. På den både kan samarbejdspartnere få glæde af hinandens netværk på de sociale medier.

Bliv fundet og fortæl

For kunder på købsrejsens søgende stadie er det vigtigt, at din hjemmeside er optimeret, informativ og let at finde.

En sigende beskrivelse af det, man forsøger at sælge, er alfa og omega. De praktiske informationer om tid, sted, underviser og pris er selvfølgelig minimumskravet, men dertil kommer beskrivelsen af undervisningen og den læring, man kan forvente. Og glem så ikke at få fortalt det unikke ved din aftenskole, fællesskabet og den stemning, der gør, at din skoles tilbud skal vælges frem for et andet.

Men husk også at være markedsføringsmæssigt strategisk i dine beskrivelse. Beskrivelser på holdsider er kun synlige i tilmeldingsperioden for det enkelte hold. Hvis kunden besøger skolens hjemmeside uden for denne periode, eller hvis de måske ikke får klikket sig helt ind på holdsiden, er den gode beskrivelse der værdiløs.

Sørg derfor i stedet for, at skolens hjemmeside har gode kategoribeskrivelser og/eller informationssider.

Hos Nordisk Yoga Aftenskole har hver holdtype sin egen side med beskrivelse af, hvad faget er, hvem det er for, præsentation af underviser og lokale, samt en video der viser øvelser.

Hjemmesiden er basen for al markedsføringsaktivitet. Lige meget, om modtagerne flygtigt har opsnappet dele af skolens navn på en opslagstavle, et undervisningssted eller fagtype på et Facebookopslag; tidligere har klikket på en annonce og kortvarrigt har besøgt hjemmesiden eller bare undersøger fritidstilbudene i byen, er det vigtigt, at netop din hjemmeside dukker op, når de søger på Google.

Det kræver, at hjemmesiden har masser af tekst med relevante søgeord, som Google kan søge i og indeksere efter.

SØGEORD OG SEO

Søgeord er de ord, der sandsynligvis vil blive anvendt ved søgning på Google for at finde hjemmesider, der indeholder, det man ønsker at finde. Læg for eksempel mærke til kategoribeskrivelse hos apa, hvor ordet ’efterfødelsestræning/kursus’ bruges flere gange. At bruge bynavn eller område er altid en god idé i forhold til søgemaskineoptimering (SEO), da det typisk indgår i søgning efter tilbud som aftenskolernes.

Husk gengangerne

Markedsføring rettet mod kunder, der allerede har været igennem købsrejsen, er let. Let i den forstand, at du allerede har en sikker kommunikationskanal til dem og ved, hvad de interesserer sig for. Nyhedsbreve er den oplagte arvtager for dele af det, de trykte programmer i postkassen før bidrog med i markedsføringen.

For eksempel sender DOF Paarup Aftenskole nyhedsbrev til tidligere deltagere (som naturligvis har givet tilsagn) – enten til alle eller et segment (for eksempel kunstskole). Det sker både ved sæsonstart, ved nye kurser og som vist herunder; ved foredrag og debatarrangementer, der er klar til tilmelding.

Nyhedsbreve og opslag til faste følgere på sociale medier er specielt godt til foredrag, workshops eller andre typer kurser, der ikke blot fortsætter sæson efter sæson. Fortsætter-kurser sikrer typisk deltagere med forhåndstilmeldinger, mens deltagergruppen til arrangementer og nye initiativer skal opbygges forfra. Ved at række ud til personer, der før har deltaget i lignende, er genkendelse og trygheden forhåbentlig allerede etableret.

Vendsyssel – fritid for alle er gode til at række ud til deres faste følgere på Facebook (dem der synes godt om siden). Blandt andet ved at oprette kurser og arrangementer som Facebook-begivenheder og dele billeder fra afholdte kurser.

FACEBOOK-BEGIVENHEDER

Facebook-begivenheder er et godt værktøj, fordi de har en anden status i algoritmen end almindelige opslag. Hvis du lokker mulige deltagere til at trykke ’Deltager’/’Interesseret’, forsvinder begivenheden ikke i mængden, og du kan kommunike til de interesserede og påminde igennem opslag i begivenheden. Samtidig indgår begivenheder også i Facebooks deling og forslag til venner, så du kan ramme flere end de faste følgere. Husk dog altid at gøre opmærksom på, at deltagelse også kræver reel tilmelding og betaling, hvis det er tilfældet.

Lad muldvarpen komme frit frem

I denne artikel er der hidtil fokuseret mest på gratis brug af digitale markedsføringsmuligheder (bortset fra arbejdstiden). For at ramme nye deltagere bruger flere medlemsskoler også – med godt udbytte – betalt annoncering. Både på de sociale mediers platforme og med Google Ads.

Betalt annoncering er anvendeligt til den kontinuerlige synlighed, men endnu bedre til når du har en ’muldvarp’. Har du læst den forrige artikel om synlighed, vil du forstå, at en ’muldvarp’ er et kursus klar til tilmelding. Det kan være et helt nyoprettet kursus eller et, hvor du lige mangler de sidste tilmeldinger – et specifikt tilbud på en dato og til en pris, hvor kunden kan slå til med det samme. Med betalt annoncering kan man udvælge en afgrænset målgruppe både ud fra køn, alder, bopæl, interesser, tidligere interaktioner med dine platform med mere.

Se eksempler fra GOK Vest, der annoncerer med få ledige pladser, og fra DOF Paarup Aftenskole, der fortæller om dagskurser med juletema, som kan være svære at få tilmeldinger til ved sæsonstart i sensommeren, eller som måske først planlægges i efteråret.

Anvendelsen af værktøjerne til betalt annoncering er mere avancerede end den ’almindelige’ brug af sociale medier og kræver derfor for de flestes vedkommende undervisning for at kunne bruge dem. DOF udbyder løbende kurser i annoncering på Facebook og Instagram, i nyhedsbreve, søgemaskineoptimering (SEO) og andre emner inden for digital markedsføring og kommunikation generelt.

Vores konsulenter er altid klar til support, rådgivning og sparring.

SKOLEINFO

BYHØJSKOLEN

Leder: Stine Villumsen 86 19 68 22 info@bhs.dk www.bhs.dk

NØGLETAL FOR 2021

240 deltagere (130 daghøjskole, 110 aftenskole) 5.012 undervisningstimer (daghøjskolen) 547 undervisningstimer (aftenskolen)

Byhøjskolen bor i en række stemningsfulde baggårde. (Foto:Martin Hansen)

Et hjem uden for hjemmet

I Mejlgade i Aarhus ligger en DOF-skole, der næsten er et hjem for dens unge elever. Og samtidig et centrum for ungdommelige fællesskaber, kreativitet og aktiviteter.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

Alle aarhusianere kender Mejlgade. Den ligger centralt i latinerkvarteret og har i mange år været centrum for liv døgnet rundt med cafeer, barer og restauranter – men også med uddannelsessteder, der er med til at give gaden et ungdommeligt præg. Det er ikke det borgerlige, pæne og renskurede Aarhus, men det hippe og levende. Gaden var tilbage før 1900-tallet præget af handel og produktion, og de gamle købmandsgårde og produktionsbygninger præger stadig gadebilledet – og især de talrige baggårde. De gamle, industrielle baghuse indeholder i dag en lang række spændende projekter – og var eksempelvis i en lang årrække tilholdssted for Kaospiloterne.

Her finder vi også Byhøjskolen, som i høj grad bidrager til den særlige Mejlgade-stemning. Det lysegule hovedhus ud mod gaden kunne måske godt trænge til en kærlig overhaling – og fjernelse af lidt graffiti. Men det hele passer godt ind i gadebilledet og i den kreative og energiske stemning, der møder mig, da jeg træder indenfor – efter at have manøvreret mig uden om alle cyklerne i porten. Her er det tydeligt, at rammerne blot er … rammer. Og at det er fællesskabet og aktiviteterne, der er i fokus.

Vi forstyrrer

Skoleleder Stine Villumsen byder velkommen og undskylder for rodet på hendes kontor. Der står papkasser stablet op rundt omkring med forskellige leverancer og varer, der ikke er blevet fordelt rundt på skolen endnu – og under vores snak bliver vi flere gange afbrudt af elever og undervisere, der lige kommer forbi og skal hente ting. Det sker helt naturligt – og efterlader en stemning af, at det snarere er os

på besøg, der forstyrrer skolens rytme, end omvendt. ”Jeg er altså ind imellem nødt til at lukke døren og sætte et ’Vil ikke forstyrres’-skilt på,” smiler Stine dog. ”Det sker for eksempel, når jeg er nødt til at koncentrere mig om regnskab eller fondsansøgninger.” Byhøjskolen dækker over daghøjskolelinjerne Fotografisk Skole, Musikskolen Frontsession og Aarhus Kunstskole samt en aftenskole. Det er daghøjskolens cirka 70 deltagere på 17 til 25 år, der fylder lokalerne i Mejlgade med liv. Aftenskolens undervisning foregår primært i andre lokaler rundt om i byen. Vi oplever, at selv de mere stille elever  Relationer og fællesskab Stine har været skoleleder i fem år – og kenhar mere tjubang og der alle elever på daghøjskolen. Det understreges af, at en tidligere elev, der lige kigger mod over sig, når de inden for på kontoret, får et kram og en snak. går herfra.” Relationerne er tydeligvis vigtige. Før dette job var Stine Villumsen leder af KUU (den Koordinerede Ungdomsuddannelse) i Aarhus, og hun kendte derigennem Byhøjskolen ret godt. Derfor tøvede hun ikke, da lederstillingen blev ledig. ”Det er en spændende målgruppe at arbejde med,” forklarer Stine. ”De er voksne – og så alligevel ikke helt. De går igennem nogle ret vigtige udviklinger, der former dem fremover.” Mange af daghøjskoleeleverne går efterfølgende videre på Musisk Grundkursus (MGK) eller på kunstakademiet, så det er ambitiøse elever. Udover høj faglighed har fællesskab høj prioritet på Byhøjskolen: ”Vi fokuserer for eksempel meget på samspil på musiklinjerne. Vores ansvar er et fællesskabsansvar, og det er gennemgående for alle fag,” slår Stine fast. 



Hun forklarer, at de unge årgange, der går på skolen lige nu er en jaget gruppe. Mange af dem passer ikke ind i det mere gængse uddannelsessystem, og flere er på kontanthjælp. Og så har der lige været Corona-nedlukninger, der har presset dem yderligere i nogle vigtige år i deres liv. ”Derfor er det vigtigt for os, at de føler, de har plads til at være hos os,” siger Stine, og udviklingen er tydelig: ”Vi oplever, at selv de mere stille elever har mere tjubang og mod over sig, når de går herfra.”

God start på dagen

Hver morgen tilbyder Byhøjskolen fælles morgenmad til eleverne. Det har flere fordele. De unge elever har sjældent særligt mange penge, så de deltager gerne. Og man lærer bedst, når man ikke er sulten. Dertil kommer, at fælles madlavning skaber relationer. Det sker i den lille kantine, hvor eleverne på skift møder tidligere ind og bager boller til de andre.

I det hele taget bliver skolens lokaler til mere end blot et undervisningssted for eleverne i det halve år, et hold tager at gennemføre. Selv på tidspunkter med hjemmeøvning møder de ind og arbejder sammen med hinanden – eller nyder at være en del af fællesskabet. Og skolen emmer af aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. Rammerne er ret løse og frie, og det er ok at flytte rundt på møblerne. Men der er naturligvis også regler og en stram struktur på dagen. ”Jeg må nogle gange være skrap,” siger Stine med et skævt grin og rynkede bryn, ”men det bliver heldigvis respekteret. Vores rammer indbyder til vildskab, hvilket er sundt for den kreative proces, men det kan gå lidt for vidt. Og så er det dejligt at opleve, at de trods alt er taknemmelige for at være her – og lytter, når der sættes grænser.”

Gaveskab

Det er ikke kun eleverne, der er taknemmelige. Stine har et lille gaveskab på kontoret med gaver fra glade forældre og elever. Gaverne, der ofte kan indtages ved festlige lejligheder, deles med underviserne, der i høj grad er årsagen til glæden.

Der er så stor søgning til daghøjskolens tre fagretninger, at skolen ikke har plads til flere. Musikken fylder mest med fire hold, mens kunst og fotografi kører med to hold hver.

Skolen markedsfører sig blandt andet via Facebook, Instagram og postkort, men de fleste kommer efter opfordring fra en ven.

Flere musikgenrer

Musikholdene er delt op i genrer, og der er en del elever, der fortsætter på en ny genre efter deres første forløb, således at de går på skolen i et helt år eller mere.

Musikskolen Frontsession har ambitioner med undervisningen og oplever, at søgningen er højere end der er pladser. Da hvert hold er sammensat som orkester (med for eksempel en trommeslager, en til tre guitarister, en bassist, blæsere med mere), er der til hvert optag elever, der ikke kan findes plads til trods et ønske om at byde alle velkommen. Det betyder, at der ofte er elever, der bliver bedt om at tilmelde sig semesteret efter eller eventuelt at spille på et andet instrument, hvis de kan spille flere.

Meget tidligt i forløbet afholder holdene koncerter for hinanden, og det fortsætter med at optræde gennem hele forløbet. Koncerterne holdes rundt omkring på spillesteder og hos andre samarbejdspartnere, og forløbet afsluttes med en uges turne i Tyskland.

Fingrene ned i processerne

Fotoholdene har deres egne værksteder med både moderne udstyr til fotooptagelse og efterbehandling, men også til helt traditio-

På Kunstskolen arbejdes med de mest almindelige retninger, tegning, maling og skulptur. (Foto:Martin Hansen)

Stine Villumsen i attalieret, der emmer af kreativitet og aktiv udøvesle. (Foto:Martin Hansen)

nel, analog fotografering. Der er et professionelt mørkekammer – og vi kan se, at eleverne netop har gennemført et projekt med helt primitive, hjemmelavede hulkameraer. ”Det er vigtigt, at eleverne får fingrene helt ned i processerne for at forstå fotografering,” forklarer Jakob Thomsen, der har undervist på skolen siden 1999.

For begyndere og øvede

Kunstskolen består af Grundskolen og Værkstedsskolen. Grundskolen er for alle, og her introduceres eleverne for de mest almindelige retninger, tegning, maling og skulptur. Værkstedsskolen forudsætter, at man enten har taget Grundskolen eller har tilsvarende erfaringer. Her er underviserne i højere grad sparringspartnere for elevernes egne ideer.

Kunstskolen holder til i store, lyse attalier, der emmer af kreativitet og aktiv udøvelse.

Spreder armene ud

Byhøjskolen spreder sig ind i både første og anden baggård. Her ligger øvelokaler og værksteder side om side med Mellemfolkeligt Samvirkes cafe og et frivilligdrevet spillested, Super. Det er helt i stedets ånd, at alle samarbejder om forskellige projekter og aktiviteter. Fx optræder skolens musikhold ind imellem på cafeen. Og alle deles om de hyggelige uderum i baggårdene.

Desuden samarbejder daghøjskolen med efterskoler, FGU (Forberedende Grunduddannelse) og højskoler, hvor der arrangeres besøg begge veje, koncerter og spil sammen.

Støtte til udvikling

Byhøjskolen har stort fokus på udvikling og efteruddannelse af underviserne. Det har blandt andet ført til, at Stine Villumsen har ansøgt og er blevet godkendt til en Erasmus-akkreditering. Erasmus er et EU-støtteprogram, der dækker deltagelse i efteruddannelse rundt om i Europa. Byhøjskolen har flere gange haft undervisere på kursus i forskellige anerkendte skoler fra Sverige til Spanien. Akkrediteringen gælder i øvrigt alle daghøjskoler i Danmark.

Byhøjskolen har også tidligere søgt støtte – fra blandt andet DOF – til at to undervisere kunne skrive hver sin undervisningsbog i henholdsvis rytmearbejde og sangskrivning. Begge bøger bruges i dag.

Det er dog ikke kun udviklingen, der kræver støtte udefra. Det er også nødvendigt til den daglige drift i skolen – ikke mindst til forskellige fællesskabsdannende initiativer. Derfor søger Stine løbende hos fonde og puljer. Et iøjnefaldende eksempel er en stabel papkasser på kontoret, der indeholder redskaber til udendørs spil, som eleverne kan låne til aktiviteter på nogle af pladserne i området.

Aftenskolen

Aftenskolen fylder ikke umiddelbart så meget under vores besøg. Det skyldes det helt oplagte faktum, at vi kommer i dagtimerne, hvor daghøjskolen fylder skolen med liv. Men faktisk afholder aftenskolen også primært kurser rundt omkring på andre adresser i Aarhus. Daghøjskolens elever bruger lokalerne i Mejlgade i stort set døgndrift, og derfor må skolen låne lokaler andetsteds.

Der afvikles omkring 8-9 hold om året og de er næsten selvsupplerende med deltagere. Fagene læner sig op ad daghøjskolens med croquistegning, kor og instrumentalundervisning, men der er også yoga på programmet.

Vigtigt vækstlag

Stine oplever god opbakning fra kommunen – ikke mindst under Coronaen. Men hun mener også, at Byhøjskolen udgør et væsentligt bidrag til kulturen i byen: ”Det er selvfølgelig ikke nemt helt at afgøre, hvor fremtidens kunstnere udklækkes. Vi er mange medspillere, der understøtter vækstlaget, men det er helt klart min oplevelse, at vi er en vigtig del af vækstlaget. Der er mange, unge musikere, som har været igennem vores musikskole, og kunstnere, der har været igennem kunstskolen. De har blandt andet fået glæde, faglighed og fællesskab med herfra!” 

Netværk til alle

Trivsel og arbejdsglæde kommer sjældent af at sidde alene med udfordringer og overvejelser, men det er ofte virkeligheden for skoleledere. Som leder har man ikke har så mange kolleger at vende dagligdagen med, og derfor styrker DOF nu indsatsen for at skabe mangfoldige fællesskaber gennem netværk for ledere.

Af Kirsten S. Knudsen, foreningskonsulent

"DOF er et mangfoldigt fællesskab om aftenskolen.” Sådan lyder en af visionerne i DOF’s virksomhedsstrategi 2022-24. Til den vision hører flere indsatsområder og mål, blandt andet at skabe tættere bånd mellem skolerne. Det gør vi nu ved, blandt andet, at tilbyde netværk for ledere.

Det er ikke noget nyt i DOF at lave netværk og digitale mødesteder. Vi har i en årrække haft forskellige netværk, blandet andet Ledernetværket i Region Midt, Netværk for fuldtidsledere og flere små netværksgrupper (som lederne selv har skabt og selv passer). Fuldtidsnetværket mødes fysisk to gange om året, en model, som en gruppe ledere i de større skoler er rigtig glade for. Den model er dog ikke helt så attraktiv for ledere i mindre DOF-skoler, som hurtigt vil få brugt deres sparsomme løntimer på at rejse gennem landet for at mødes. Det ses blandt andet ved, at Ledernetværket i Region Midt er svært at samle. Derfor har vi valgt at udforske alternativer til de fysiske netværksmøder.

Fra fysisk til digitalt netværk

Man kan sige meget kedeligt om nedlukningerne under Covid-19, men de gav os værdifulde erfaringer med de digitale mødesteder. Sekretariatet inviterede til en lang række møder med forskellige temaer, og vi oplevede stor tilslutning og tilfredshed med den måde at mødes på, når der var et konkret emne.

Nu afprøver vi så, hvordan netværksmøder fungerer via digitale platforme som Zoom eller Teams. Den store forskel mellem et temamøde og et netværksmøde er, at der skal være god tid til ’det løse’ på et netværk, hvor et temamøde har en fastlagt dagsorden. Med et netværksmøde skaber vi rammerne for det mangfoldige fællesskab mellem ledere, så de får kolleger og sparringspartnere, og det er netværksdeltagerne, der sætter dagsordenen med deres ønsker for indhold og behov for sparring.

Fra plan til virkelighed

Selv om du måske ikke har hørt noget endnu, så er vi faktisk så småt gået i gang. I løbet af august gik der invitationer ud til en række skoleledere til online netværksmøder, som løb af stablen i slutningen af september. Det var ikke alle, der ville eller kunne, men der var mange nok til at sætte i gang, og blandt de deltagende var der stor enighed om, at det var en god ide og at online-muligheden er fantastisk, når der er stor geografisk afstand.

Fra sekretariatets side går vi ind i opgaven med faciliteringshatten på. Vi inviterer og modtager tilmeldinger, vi deltager på møderne, så længe der er interesse for det, og vi hjælper til med at få dagsordener skruet sammen og fyldt indhold og oplæg på, hvor der er behov for det.

Netværk til alle

Målet er, at der med tiden er et netværkstilbud til alle ledere i DOF, og med cirka 280 medlemsskoler er der en rigtig mange af dem. For at vi kan opretholde kvalitet og konsistens i netværkene, sætter vi dem i gang løbende. Vi ved dog ikke helt nok om, hvor behovene er størst, så vi vil gerne opfordre alle jer skoleledere til at kontakte os, hvis I gerne vil have et tilbud med det samme. Så kommer I med i næste runde.

Og vi vil meget gerne høre fra jer bestyrelser, som er i gang med eller overvejer at ansætte en ny leder. Vi er nemlig overbeviste om, at det er vigtigt at få et netværk med det samme, så man kommer med i et fællesskab og får leder-kolleger. Fællesskab gør livet lidt sjovere, også som aftenskoleleder. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil med i et netværk, så kontakt Kirsten S. Knudsen på ksk@danskoplysning.dk eller telefon 25 58 12 25. 

FULDTIDSLEDERNETVÆRK

Målgruppen for fuldtidsledernetværket er de ca. 30 skoleledere i DOF, som har ledelsesansvar for både undervisere og administrativt personale og for hvem jobbet er deres primære erhverv. Der er normalt 8-12 deltagere på hvert af de to årlige møder, og en hel del er gengangere. På netværksmøderne drøftes emner, som er aktuelle i netop de største aftenskoler, ligesom der altid er en inspirationsworkshop på programmet. Det er altid internatmøder, hvorfor der er en høj brugerbetaling. Netværket kører på 7. sæson. Hvis I vil vide mere om Fuldtidsledernetværket, så kontakt Martin Hansen på mh@danskoplysning. dk eller Anne Refsgaard på ar@ danskoplysning.dk.

Aftenskolens medlemmer

– så er vi i gang!

Flere medlemmer, nye medlemmer, andre medlemmer – eller bare mere aktivitet for og med medlemmer i foreningen. Buffeten er åben i DOF-skolernes medlemsprojekter, der skal styrke aftenskolernes foreningsstatus og udvikling i lokalmiljøet.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Springbrættet til projektet Aftenskolens medlemmer var Inspirationsdagen i foråret 2022, hvor vi havde besøg af både foreningsudvikler Torben Stenstrup og Lasse F. Pedersen fra Ingerfair, som begge satte reflekterende ord og konkrete eksempler på, hvad en attraktiv forening er og kan, og hvordan man udvikle medlemsengagementet.

Siden da har vi i DOF langsomt bevæget os frem mod et egentligt projekt. Vi har inviteret til erfaringsudveksling og projektudvikling på onlinemøder med interesserede skoler to gange, og vi har udviklet et par små og meget enkle redskabsskemaer til at støtte beskrivelsen af udfordringer og ideer.

Disse små og enkle skemaer er velegnede til at sætte tankerne i gang i bestyrelsen, uanset om man har været med på nogle af møderne. Skemaerne er tilgængelige på hjemmesiden under Kurser og Inspiration, hvor man også kan læse mere om projektet. Hvis I gerne vil have en konsulent på besøg til et møde om projektet, så kommer vi gerne ud til jeres bestyrelse.

Derudover har vi beskrevet ideerne om udvikling af arbejdet med aftenskolens medlemmer som et projekt, vi har søgt eksterne midler til.

Ord, der fører til handling

Det har vist sig allerede, at det lidt misbrugte ord ’italesætte’, nu endelig kommer til ære og værdighed. Da vi begyndte at tale om tingene og sortere lidt i tankerne, begyndte handlingerne også så småt at dukke op. For selv om der endnu ikke er lavet store forkromede projektbeskrivelser ude i aftenskolerne, så har flere skoler faktisk allerede skubbet en lille smule til aktiviteterne i foreningen.

Nogle skoler har fået synliggjort tilbuddet om at blive medlem; nogle laver forsøg med medlemsaktiviteter, der skaber mere socialt sammenhold, og nogle skoler fusionerer og bliver dermed en ny forening med ’medlemsoverskud’, fordi der kun skal sidde én i en bestyrelse med fem-seks medlemmer.

Fokus på foreningen skaber nye muligheder, uanset om det beskrives som et projekt eller ej. Hvis I er i gang med noget, så vil vi meget gerne høre om det. Vi indsamler alle de erfaringer, vi overhovedet kan, fordi det er til stor inspiration for andre.

Nu også med Puljemidler

Som nævnt ovenfor, har vi søgt puljemidler til at udvikle, indhente erfaringer og udbrede indsatser, der kan styrke foreningerne ude i aftenskoleland.

Til vores store glæde kom vi igennem nåleøjet i Dansk Folkeoplysnings Samråd, som forvalter Kulturministeriets pulje til udvikling af lokal folkeoplysning. Vi har fået tildelt midler til at gennemføre en række fælles aktiviteter; for eksempel fysiske fællesseminarer, som både kan rumme ny viden, erfaringsdeling og udvikling. Der er også søgt midler til, at de skoler, der deltager i projektet, kan få adgang til individuel projektsparring, så projekterne bliver spændende, overskuelige og individuelt tilpasset den enkelte medlemsskoles behov. Derudover er det selvfølgelig også en del af opgaven at udbrede de gode erfaringer og metoder, som vi forventer bliver afdækket undervejs. Alt det glæder vi os meget til at arbejde videre med sammen med skolerne og få arrangeret og gennemført i løbet af 2023.

Vi inviterer til møde igen i januar, så fortvivl ikke, hvis I ikke er med på vognen endnu.

Vil I høre mere om projektet inden da, er I meget velkomne til at kontakte sekretariatet.

Mere end bare en skole

Allerede i hall’en kan man fornemme aktivitet. En dør går op, en anden står åben, og længere inde høres summen af liv. Og så får man et par antydninger af, at der er noget oppe under tagskægget, der er værd at klatre op efter. Her finder vi nemlig Lille Skole for Voksne.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Psykiatriens hus i Randers rummer en række tilbud for psykisk sårbare unge og voksne, og er man i tvivl, om man er kommet det rigtige sted hen, så er vejviseren i hall’en et ganske godt redskab. Er man til mere moderne teknologi, så findes der også både en informationsskærm og en stor roll up, så her er der information for enhver smag.

Den gode modtagelse

Selv om indgangen er majestætisk, som folkeskolerne nu var i sin tid, er der på ingen måde prangende oppe under taget, hvor skolesekretær Maibrit Fuhlendorff Andersen tager imod. Det er ydmyge lokaler, men til gengæld mødes man af hjertevarme smil – og tid.

Maibrit har været forkontorets ansigt i mere end 15 år, og hun elsker sit job. ”Jeg skal smides ud”, påstår hun, og fortæller om dengang hun kom til skolen i en arbejdsprøvning og med det samme vidste, at her ville hun gerne arbejde.

Maibrit sætter en ære i, at der altid er tid til en snak, og at man mødes uden berøringsangst over for det svære. ”Jeg tør godt at spørge, hvis en kursist ser nedtrykt ud”, siger hun, ”og der er altid tid til en snak, hvis man ikke lige kan overskue at skulle til undervisning. Der er også nogen, der bare gerne vil være her i kontoret lidt, så sidder vi her bare uden at snakke, og jeg arbejder videre.”

Her er der plads til at være, og som medarbejder bliver man vist en utrolig stor tillid, fordi man ikke behandler deltageren som patient eller som psykisk syg; her er man bare menneske. Og her har alle noget bagage med sig, for der er en grund til, at deltagerne går på Lille Skole for Voksne og ikke på en aftenskole med almen undervisning med mange på holdet.

Et skridt længere inde i finder man undervisningen, i dag er det engelsk, og inde ved siden af er der et filmhold i gang. Der er god plads i det højloftede lokale, for her på skolen er der kun små hold. Men trods det store lokale mærker man også her en tryghed og intimitet. Stemningen er venlig og hyggelig.

Lille hold – stor tryghed

Holdets underviser er Nanny Hansen, der har undervist i engelsk på skolen i en del år. Under normale omstændigheder er der fem deltagere på holdet, men i dag er der et par stykker, der er forhindrede. Det forhindrer dog ikke dagens program, der kører efter en fast skabelon: engelsk grammatik i 1. lektion og derefter romanlæsning.

Holddeltagerne er særdeles velbefarne i sproget. Her kan man ikke følge med som nybegynder, for de har alle gået til engelsk i flere år. Men er man ny og kan noget engelsk, er der stadig plads. Alle synes nemlig, det er vigtigt at byde velkommen og få nye ind i ’flokken’. Sådan er deltagerne selv blevet modtaget, og sådan vil de gerne have, det skal være. 

Søjlen viser vej – og fortæller om alsidigheden i skolen. (Foto: Kirsten S. Knudsen)

PSYKIATRIENS HUS

Lille Skole for Voksne i Randers er fysisk placeret i Psykiatriens Hus. Bygningerne rummede tidligere en folkeskole, men nu finder man en bred vifte af tilbud til psykisk sårbare voksne. Husets tilbud varierer mellem kommunale behandlingstilbud, foreninger, samværstilbud, cafe og motion. Et af tilbuddene er Recovery-skolen, som Lille Skole for Voksne samarbejder med om fyraftensmøder. Foreningen Sind har også til huse i bygningerne, og dem samarbejder Lille Skole for Voksne med om Sindets Dag den 10. oktober

LILLE SKOLE FOR VOKSNE

Lille skole for voksne er en skolebetegnelse, som opstod i 1980’erne, hvor den første skole så dagens lys i Aarhus. Undervisningen blev i starten afholdt i Landsforeningen for Sindslidendes Vels’ klub, og den nære kontakt med LSV-klubben var med til at navngive skolen som LSfV (Lille Skole for Voksne). Alle Lille Skole for Voksne er aftenskoler med undervisning for deltagere med psykisk sårbarhed i trygge rammer, som deltagerne har indflydelse på.

AFTENSKOLE FOR ALLE

DOF-skoler for deltagere med psykisk sårbarhed I DOF findes en række skoler, som er specialister i undervisning af deltagere med psykisk sårbarhed. De hedder ikke længere nødvendigvis Lille Skole for Voksne, men de er stort set alle udsprunget af samme tid og sag. • Lille Skole for Voksne København (Vanløse) • Lille Skole for Voksne Odense • Lille Skole for Voksne Nordjylland (Aalborg) • Dalgas Skolen – Lille Skole for Voksne (Aarhus) • Gallo Skolen (Aarhus) • Den Grønne Dag- og Aftenskole (København) • Aftenskolen i Fountain House (København, Østerbro) • Minihøjskolen – Herning

Fælles for skolerne er, at de værner om et inkluderende miljø og har til huse i egne lokaler. Der undervises på små hold med supplerende grundtilskud, men der er stor variation i fagene som i andre aftenskoler.

 For Britta, som er deltager gennem flere år, er det væsentligt at få udfordret og vedligeholdt ”de faglige muskler”, som hun kalder det. Men det er mindst lige så vigtigt, at det foregår på et lille hold. ”Det er nemmere at sige noget foran andre i undervisningen, når man ikke skal forholde sig til helt så mange mennesker,” siger

Britta, og de øvrige på holdet er enige med hende. Skoleleder Peter Nyeng Kristensen ser også trygheden og de faste rammer som et meget væsentligt element i en aftenskole som Lille Skole for Voksne. ”Deltagerne ved, at der højst kan være otte på holdet. De kender underviseren fra foregående år, og de kender også mig,” fortæller Peter, som blandt andet hentyder til tilskudsreglerne i Randers Kommune for hold med deltagere, der har et handicap.

Peter gør sig også umage med at sørge for selv at være på skolen på forskellige tidspunkter, så deltagerne møder ham, og de kan snakke sammen over en kop kaffe.

Det er også her, han kan hente lidt inspiration til for eksempel skolens debatskabende aktiviteter.

Shakespeare og samvær

Samværet med andre er vigtigt, og for både undervisere og deltagere er det væsentligt, at man også snakker med de andre på skolen. Når engelsk-holdet møder ind om onsdagen, er der samtidig filmkundskab, og de to hold og deres undervisere har en fast aftale om at mødes inden undervisningen starter og i pauserne. Faktisk er det så vigtigt, at det var et krav fra Nanny, da der skulle ansættes en ny underviser, at vedkommende var med på den ordning.

Alle på holdet er glade for den aftale. Der er god snak, og der er nogen gode ’nørder’ med masser af viden i alle mulige retninger, som kan udfordre hinanden. Der er også flere af dem, som fortæller, at de har fået venner på skolen, som de laver noget sammen med privat også.

Der er nu også fælles traditioner med de andre hold i huset, for skolen inviterer både til juleafslutning og sommerafslutning for alle deltagere hvert år.

Den lille skole i det store hus

Generelt er der mange, der ikke aner, hvad Lille Skole for Voksne er, og byens borgere bliver måske lidt forvirrede af, at der også findes en Lilleskole for børn i byen. For Nanny var det også tilfældet, inden hun blev hentet hertil af en tidligere kollega.

Skolen levede indtil for nogle år siden også en lidt mere skjult tilværelse et andet sted, men alle øver sig i at udnytte de muligheder, der er ved at have til huse sammen med socialpsykiatriske tilbud og foreninger. Kirsten kommer både i cafeen i huset, hvor man kan spise, og på værestedet, og for Britta giver det inspiration, at skolen ligger et sted, hvor der også foregår andre ting, man kan deltage i.

Selv om der altid er rigeligt at se til, har skoleleder Peter Nyeng et vågent øje på at udbrede det gode budskab om spændende fritidsaktiviteter i aftenskolen. Han gør i øjeblikket en ekstra indsats for at få kommunens bostøttecentre og beboere på bosteder informeret om mulighederne, og det foregår ved at deltage i personalemøder og beboermøder. Skolen er nemlig meget villig til at starte hold op ude på bostederne, hvis der er flere beboere, der gerne vil gå til et bestemt fag. Kan man på den måde etablere en tryg relation, er håbet, at deltagerne senere har lyst til at komme ind i skolens lokaler og deltage der, så skolen kan blive en tryg og god base for endnu flere. 

Maibrit sidder klar til at modtage nye deltagere og gamle kendinge. (Foto: Kirsten S. Knudsen)

AFTENSKOLE FOR ALLE

I DOF arbejder vi for at gøre aftenskolen relevant og tilgængelig for alle – uanset interesse, formåen, geografi med videre. Derfor bringer vi løbende forskellige artikler, der beskriver mangfoldigheden blandt DOF’s medlemsskoler til inspiration for arbejdet med nye målgrupper, fag med mere. Vi er altid interesserede i at høre nye ideer, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du finder på noget eller hører om noget.