Fra ildsjæl til forandringsagent

Fra ildsjæl til

forandringsagent

Ild var det gennemgående metafor, da vi snakkede om ildsjæle på årets landsmøde. Ilden er stærk, men kan gå ud. Den skal næres, men den kan også brænde ting ned. Så det er vigtigt at omgås ilden med varsomhed, men så kan den også være til stor nytte.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Eva Boxenbaum er professor ved CBS og forsker i ildsjæle og hvordan, de lykkes. Hun fortalte engageret om sin forskning på landsmødet. Men i stedet for et traditionelt stående foredrag efterfulgt at spørgsmål fra salen, var der dækket op til spørgsmål på scenen og refleksioner fra salen.

Fra de bløde lænestole på scenen tog sekretariatsleder Henrik Christensen teten og fik Eva til at sætte ord på, hvad begrebet ’ildsjæl’ egentlig rummer, og førte os derfra videre til hvilken relevans det har for aftenskolen.

Hvad er en ildsjæl?

Eva hjalp os på vej med at karakterisere en ildsjæl som en ”der brænder rigtig meget for at ændre noget i for eksempel en organisation, men det kan også være andre steder i samfundet” eller personer, som ”generelt er ekstremt passionerede omkring en alternativ måde at gøre tingene på og klar til at kæmpe for at skabe en strukturel ændring”.

Med ilden som metafor tog Eva os videre med ind i oplevelsen af drivkraften hos ildsjælen. Ilden er stærk, men ikke uendelig; ilden skal næres, hvis den fortsat skal brænde; man kan brænde sig på den; og med ilden kan der både opstå noget nyt og fjernes noget eksisterende.

Panden mod muren

Ildsjælen brænder for noget og går på med krum hals, men for de fleste vil der være barrierer undervejs. Evas forskning viser, at når ildsjælene er bevidste om, hvilke barrierer de er oppe i mod, så er sandsynligheden for at lykkes langt større. Men måske opdager man først barriererne, når man rammer panden mod muren og ikke kan komme videre – og hvad så?

Her ramte Eva noget, som mange i aftenskolerne nok kan genkende. Et projekt, en idé, et ønske om udvikling stopper eller løber ud i sandet, uden at man nødvendigvis kan sætte fingeren på, hvorfor. Mange drømme og visioner er stoppet her, projektet blev lagt i skuffen eller smidt ud, og måske blev den brændende flamme lidt mindre.

Men hvad er det egentlig for barrierer, og hvordan kan man, så at sige, opdage dem på forhånd?

Myten om ildsjælen

Den hårdføre myte om, at ildsjæle arbejder alene og får ting til at ske alene, punkterer Eva med fasthed i stemmen: ”Der skal være et fællesskab bag det”, og uddyber, at samspillet mellem ildsjælen og den organisation og de mennesker, vedkommende er en del af eller tæt på, er en nødvendig faktor for at lykkes.

Aftenskolens ildsjæl kan findes på alle niveauer, men hvis ønsket om forandring skal have gennemslagskraft, skal ildsjælen inddrage og engagere andre. Det kræver, at ildsjælen er god til at kommunikere og har en vis karisma, som kan aktiveres i arbejdet med at rekruttere det rette fællesskab.

Ingredienser: Tid, sted og placering

Evnen til at placere sig på det rigtige sted, med det rigtige emne, på det rigtige tidspunkt, med den rigtige opbakning, er helt central for ildsjælen som forandringsagent. Eva sammenligner det med en bølge, som ruller, når der er samlet vand nok. Man skal time sin entre, ikke komme for tidligt og ikke komme for sent. Tænker man tilbage på kuldsejlede projekter gennem tiden, vil vi nok alle kunne genkende noget af billedet. Man var for tidligt ud, man var for sent ude, man var alene om at se problemet, man kunne ikke engagere de mennesker, der havde en god position i feltet og så videre.

Og hermed nærmer vi os nogle af de mange gode refleksioner, som landsmødets deltagere bød ind med.

Hvordan kan man for eksempel overkomme den barriere, der hedder ’tid som ressource’? Man kan hurtigt brænde sit lys i begge ender, hvis man både er en ildsjæl og samtidig skal have driften til at fungere. Og

konsekvensen vil være, at et af områderne kommer til at lide. Enten får ildsjælen ikke næring nok, eller også sejler driften og hele grundlaget for forandringen.

Besværlige ildsjæle

Og faktisk kan det godt være lidt besværligt, det der med ildsjæle, lød nogle af kommentarerne fra salen. Man kan brænde så meget, at man ikke kan få afstand nok til at se det samlede billede. Man kan blive sur og gal på de mennesker, der forhindrer ens projekt, fordi man ikke kan se, hvad deres rolle og opgave er.

Evas forskning peger på vigtigheden af at kunne analysere situationen og lave en handleplan, og det er her, ildsjælen har brug for hjælpere. Det handler om at skabe ressourcer nok til at sætte bølgen i bevægelse, så man, uden at brænde ud, får aktiveret de rette omgivelser og skabt et netværk, der kan være med til at bære projektet, så man ikke selv skal gøre det hele.

Når ilden slukker

Som en supplerende pointe bemærkede Eva, at man skal være opmærksom på, at man som ildsjæl skal kunne se og mærke flammen og vide, hvad den består af, og hvordan man giver den ilt.

Netop det er også årsagen til, at man ikke bare kan give faklen videre til en anden. Jo, hvis den er slukket, så skal den tændes igen med en ny ild. Men den brændende fakkel brænder forskelligt hos en anden person. Ildsjælen er unik, og når bestyrelsesformanden, skolelederen, underviseren ikke længere kan mærke sin ild, vil en ny skulle til. Med en ny ild. Der kræver en anden slags næring. Og så er der forhåbentlig nogen, der vil hjælpe med at gøre ildsjælen til forandringsagent, så aftenskolen finder nyt liv og nye veje i verden. 