TEMA Aftenskolens bestyrelse

Motivation af frivillige er nøglen til det gode bestyrelsesarbejde

Motivation er et af de bærende elementer, når vi engagerer frivillige bestyrelsesmedlemmer. Alligevel er det oftest ikke det, der står øverst på agendaen til bestyrelsesmøderne. Det burde det, hvis du ønsker en engageret bestyrelse, der reelt er med til at løfte opgaver og gøre en forskel.

Af Marie Baad Holdt, Chefkonsulent i Ingerfair

Danmark er kendt som et foreningsland med store og små foreninger, bestyrelser og fællesskaber, der løfter opgaver og gør en forskel for deres forskellige mærkesager. Nøglen hedder motivation, og denne artikel handler om, hvordan motivation i det frivillige arbejde opstår og daler, og hvorfor motivation af frivillige bør være et højt prioriteret fokusområde for alle bestyrelser.

Frivilligheden er stagneret

Siden vi i Danmark begyndte at måle på danskernes frivillige engagement i 2004, har andelen af danskere i alderen 16-86 år, der årligt engagerer sig i frivillige aktiviteter, ligget stabilt på omkring 40 procent. Det kan man se som noget positivt; at vi fortsat er et meget engageret folkefærd, eller som mindre positivt; nemlig at der ikke er kommet flere frivillige på trods af fokus på området, specifikke indsatser for at få flere med og et generelt voksende behov.

I de snart 20 år, der er gået siden undersøgelsen af det frivillige engagement i 2004, er der kommet mange nye foreninger og organisationer til. Kommuner rekrutterer egne frivillige, og derudover vælger nogle frivillige selv at organisere sig i fællesskaber uden for det traditionelle forenings-Danmark. Og alligevel er der procentvis ikke kommet flere frivillige.

Kigger man på befolkningsændringen siden 2004, er der kommet flere frivillige. En forøgelse, der i de mere end 100.000 foreninger landet over svarer til, at der i gennemsnit kun er kommet cirka to flere frivillige i hver forening på 17 år. Samtidig med, at der ikke er kommet betydeligt flere frivillige, ser vi, at frivillige i gennemsnit bruger færre timer på det frivillige engagement (fra gennemsnitligt 17 til 15,5 timer om måneden i samme periode). Det betyder, at mens nogle foreninger har stor succes med at rekruttere flere frivillige, har andre ikke har fået flere med.

Gør det noget? Tænker du måske, hvis antallet af de frivillige, du søger for eksempel til en bestyrelse, ikke har ændret sig. Ja, det gør det. For med flere muligheder for at engagere sig, samt organisationer der støt vokser deres frivilliggruppe, betyder det, at mange foreninger ser et fald i antallet af frivillige, eller at det er blevet sværere at rekruttere flere, særligt til de opgaver, der ikke er enkeltstående og tidsmæssigt begrænsede.

Med rift om de frivillige bliver det de enkelte foreningers vigtigste opgave at gøre sig attraktive både for potentielle og eksisterende frivillige. Og det er her, motivation bliver et vigtigt fokusområde.

Motivation, det bærende element i frivilligt engagement

Helt grundlæggende handler motivation om at få nogen til at gøre noget. Vi motiveres dagen igennem til at spise, købe, arbejde, besøge venner og familie, motionere, se tv, læse bøger, tjekke Facebook, ja strengt taget alt, vi foretager os. Noget bliver vi motiveret til af andre, andet motiverer vi os

selv til, og som det fremgår af eksemplerne, vil noget være nemmere at motivere os selv og andre til end andet.

Motivation er altså noget, der sker hele tiden, oftest på det ubevidste plan, og det gør motivation både nemt og svært at arbejde med. Nemt, fordi det ligger os så nært, hvad der motiverer os og til dels andre, og svært, fordi det er noget, vi oftest gør uden at tænke over det.

Men med en opmærksomhed på motivation kan du forvandle den frivillige bestyrelse, der møder op de obligatoriske fire gange om året, spiser othellolagkage, mens de bliver opdateret på den forgangne tid, inden de går hver til sit uden at have engageret sig yderligere til en bestyrelse, der tager ansvar, engagerer sig og som bruger sig selv og deres netværk til at fremme sagen.

Individuelt, situationsbestemt og foranderligt

Tilbage i 2001 udførte Ulla Habermann, forsker og tidligere leder af Center for frivilligt socialt arbejde, det hidtil største motivstudie blandt mere end 4.500 frivillige i Danmark. De frivillige, der var engageret i forskellige civilsamfundssektorer, blev spurgt ind til, hvorfor de var frivillige. Studiet viste, at der på tværs af de mange frivillige var otte motiver, der gik igen: Værdier. Den frivillige er drevet af nogle indre værdier om for eksempel at hjælpe andre og gøre en forskel lokalt. Læring. Den frivillige engagerer sig med et ønske om at lære noget for eksempel om en sag eller målgruppe, sig selv eller en specifik faglighed. Identitet. Det frivillige engagement er med til at bygge den frivilliges egen identitet om at være en, der gør noget. Sociale forventninger. Den frivillige kommer fra en familie eller omgangskreds, hvor alle engagerer sig i en vigtig sag. Magt og indflydelse. Den frivillige engagerer sig med et ønske om at påvirke en sag eller vilkår for en målgruppe. Karriere. Den frivillige engagerer sig med henblik på at sætte sine kompetencer i spil på en ny måde. Kammeratskab. Den frivillige søger selv eller motiveres af at være en del af et netværk eller fællesskab. Sagen. Den frivillige engagerer sig fordi, selve sagen er vigtig for dem.

Habermann fandt, at motiverne er individuelle og uden hierarki for den enkelte frivillige. Der er altså som sådan ingen motiver, der er bedre end andre. Motiver er forskellige fra person til person, og det, der motiverede en person til at engagere sig i en sag, er formegentlig ikke det, der motiverer dem til stadig at være engageret tre år senere, fordi mennesker med tiden forandrer sig. Derudover vil nogle frivillige motiveres blot af en enkelt faktor, mens andre af flere.

Men kan vi så arbejde med så flygtig en størrelse, tænker du måske. Ja, er det korte svar. Det kan vi, og det skal vi, hvis vi fortsat gerne vil engagere frivillige.

Motivation er nemlig det, der får de frivillige op af sofaen, væk fra tv’et og telefonen og de hjemlige omgivelser og ud for at gøre en forskel for en sag eller en målgruppe. Det er nøglen til, at folk siger ja til at blive frivillig. Og nøglen til, hvorfor de stopper igen.

Skal føle, det er rigtigt at engagere sig

Ser vi historisk tilbage på frivilligheden, ser vi en frivillighed, der har ændret sig fra pligt 

 (nogen bør gøre noget) til at være lystbetonet (jeg har lyst til at gøre noget). Det at engagere sig frivilligt, ligger altså tæt op ad den frivilliges egne interesser og lyster og ikke nødvendigvis, hvad der udefra er behov for. Det betyder, at vi som ledere af frivillige ikke kan tænke en-for-alle-princippet, når det kommer til at motivere nogen til at gøre noget frivilligt. Vi skal have fokus på den enkeltes motiv og årsager for at engagere sig netop i vores forening. Motivation af frivillige er situationsbestemt ledelse på højeste plan. Derudover er den nye frivillighed præget af en overflod af muligheder for at engagere sig i alt fra affaldsindsamling, skolebestyrelser, fodboldklubber, rådgivningslinjer, festivaler, besøgstjenester og meget andet og en følelse af, at tiden (stadig) ikke slår til.

Der skal altså prioriteres hårdt, når vi hver især beslutter os for, hvordan årets 8.765 timer skal bruges, og om der i det hele taget er tid til frivilligt arbejde. Dette fokus på egen tid, betyder, at vi, der gerne vil engagere frivillige til for eksempel en bestyrelse, skal være sikre på, at dem, vi engagerer, føler, at de bruger deres tid rigtigt, og derfor er det vigtigt at have fokus på motivation af frivillige. Den lystbetonede frivillighed handler i høj grad også om at kunne se en mening med at engagere sig. At have en følelse af, at tiden er givet godt ud, fordi man er med at gøre en forskel eller arbejde mod et bestemt mål. Derfor er det vigtigt ikke blot at have fokus på, at der er et reelt behov for flere frivillige, fordi der tilfældigvis engang blev besluttet, at der skal sidde syv bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen, men at have fokus på, hvorfor det giver mening for den enkelte frivillige at engagere sig. Hvad de reelt er med til at skabe og forandre, fordi de sidder med i bestyrelsen.

Nøglen til det gode bestyrelsesarbejde

Med den viden kan vi se tilbage på Habermanns otte motiver for frivilligt engagement. Dem skal vi nemlig bruge til at være nysgerrige på, hvorfor dem, der allerede er engageret, er det, og til at se på, hvad vi som forening tilbyder dem, der gerne vil engagere sig.

De otte motiver kendetegner det, der motiverer frivillige til at engagere sig, og hvad der demotiverer frivillige, hvis det mangler. Hvis for eksempel Pernille gerne vil støtte op om den lokale skole og have indflydelse på, hvordan den ledes sammen med nogle andre interessante mennesker, vil hun blomstre i en bestyrelse, hvor der er fokus på det gode sammenhold, plads til nye ideer og til, at dem, der har interesse for en specifik sag, kan løbe med bolden i mindre arbejdsgrupper. Og lige så let kan hun demotiveres, hvis hun møder en bestyrelse, der taler indforstået, ikke lytter til ideer og ikke selv engagerer sig.

Arbejdet med motivation af frivillige handler oftest om at se indad på den måde, bestyrelsen er organiseret, smide ’plejer’ for døren, invitere nye ind til en central plads rundt om bordet og lytte til deres tanker og ideer. Som leder af frivillige er det altså både vigtigt at have fokus på den enkeltes motiver og forsøge at imødekomme disse og samtidig proaktivt arbejde med motivation i praksis.

I Ingerfair arbejder vi med fire former for motivation i praksis: ejerskab, ansvar, resultatorientering og påskønnelse. De fleste, der engagerer frivillige, er vant til at arbejde med påskønnelse: At sige tak til den frivillige. Men faktisk viser flere undersøgelser, at selv om frivillige værdsætter påskønnelse, så er det ikke det, de mest efterspørger. Derimod er det særligt resultatorientering, altså det at høre om den forskel den frivillige er med til at gøre, der virker motiverende for den frivillige.

Ud over påskønnelse og resultatorientering, som de fleste frivillige motiveres af, virker det at få ansvar og ejerskab motiverende for mange frivillige. Særligt selvbestemmelse over opgaveløsning og for nogen at tage førerpinden, er praksisser, der bør ligge i enhver frivilligleders værktøjskasse.

Motivation i frivilligheden handler altså ikke blot om at huske at sige tak og sende en hilsen til jul. Motivation af frivillige – og særligt motivation af bestyrelsesmedlemmer, hvor sagen nogle gange ligger fjernt – handler om at være nysgerrig på, hvad der motiverer den enkelte, hvad der kan imødekommes og hvordan motivation praktiseres før, under og efter bestyrelsesmøderne. 

Kilde: Ingerfairs model for anerkendelsesteknikker, Hunt et al. Sådan leder du frivillige, Forlaget Ingerfair 2020

 Spørg, lyt og lær

Vi har spurgt Marie Baad Holdt, hvordan man helt praktisk arbejder med motivation i sin bestyrelse? Svaret er ret enkelt: spørg, lyt og lær af svarene.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

"Start med at se på dig selv!” Sådan siger Marie Baad Holdt, at du bør begynde, hvis du vil arbejde med motivation i din bestyrelse. Og derefter skal du spørge dine bestyrelsesmedlemmer hver for sig: ”Hvorfor har du sagt ja til at sidde med i denne bestyrelse?”

Er det for at få indflydelse? Interesserede emnet dig? Var det for det sociale? Lyt til svarene og vær ikke bange for at spørge lidt ind bag de første automatsvar. Marie Baad Holdt understreger, at der ikke er motiver, der er bedre end andre.

Hun minder om, at det er mindst lige så vigtigt at spørge garvede bestyrelsesmedlemmer, som det er at spørge nye. Det er sjældent det samme, der motiverer gennem flere år. Men det er lige så vigtigt, at hver enkelt stadig oplever, at de får ’noget ud af det’.

Egoistiske frivillige

”Nogle gange oplever jeg, at folk beslutter sig for at stoppe i bestyrelsen, når de bliver bedt om at reflektere over, hvorfor de sidder der,” indrømmer Marie Baad Holdt. ”Men det er faktisk positivt. For det bringer sjældent positiv energi ind i arbejdet, hvis folk kun sidder der af vane eller pligt. Så er det bedre at få nye kræfter ind.”

Marie understreger, at de frivillige betaler med noget af det dyreste, de har – nemlig deres tid. Og derfor er det meget vigtigt, at de føler, den bliver brugt til noget, der giver mening. Vel at mærke mening for dem selv.

Frivillighed er nemlig også et egoistisk projekt. Vi gør frivilligt arbejde, fordi det giver os noget igen. Udadtil kan det give anerkendelse og godt omdømme, men indadtil kan det være så simpelt, at det føles godt at gøre noget for andre.

Lær af svarene

Når du så får en masse gode svar på, hvorfor dine bestyrelsesmedlemmer har meldt sig til bestyrelsen, skal du bruge din viden aktivt. Sørg for, at det enkelte bestyrelsesmedlem får opfyldt sine ønsker. Hvis han eller hun brænder for at styre små projekter, skal vedkommende have mulighed for dette. Er der en, der er vild med at snakke med mennesker, er det måske oplagt at benytte personen til at opsøge nye samarbejdspartnere. Er det det sociale, der trækker, skal I sørge for, at der også er tid til kaffe og hyggesnak.

Og er der modsatrettede motiver, så snak om, hvordan I håndterer dem. Hvis nogle for eksempel gerne vil have effektive, hurtige møder, mens andre gerne vil have plads til at hyggesnakke, så indret møderne, så selve mødet bliver afviklet rimeligt stramt og afsæt så tid af til, at dem der vil, kan hyggesnakke før eller efter selve mødet. Hvis nogle godt kan lige at diskutere specifikke emner ned i detaljen, mens andre mister tålmodigheden, så lav små underudvalg, hvor de diskussionslystne kan diskutere – og vende tilbage til resten at bestyrelsen med konklusionerne.

Spørg igen

Da vores motiver løbende ændrer sig, er det en god ide at undersøge bestyrelsens motivation med jævne mellemrum. For eksempel en gang om året? Det kunne oplagt ske efter generalforsamlingen, hvor den nyvalgte bestyrelse alligevel skal konstituere sig og afstemme forventninger. ”Bestyrelsesarbejde skal ikke blot være en sponsoreret kaffeklub,” understreger Marie Baad Holdt. ”Hvis det er, tiltrækker I ikke mennesker, der kan gøre en forskel. Men hvis I omvendt skaber en kultur, hvor medlemmerne er motiverede, spreder det ringe udadtil. Så vil de blive gode ambassadører for både foreningen og bestyrelsen – og gøre det meget nemmere at rekruttere nye medlemmer.” 

Fleksibilitet og

samfundsansvar

Der er mange gode grunde til at blive frivilligt bestyrelsesmedlem i en aftenskole. Vi har talt med to formænd, der fortæller om deres bevæggrunde til at lægge frivillige timer i en lokal forening.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

280 medlemsskoler er der i skrivende stund i Dansk Oplysnings Forbund, og i spidsen for dem hver især sidder der en bestyrelse. I hver bestyrelse sidder der minimum fem personer, og groft regnet bliver det i omegnen af 1400 bestyrelsesmedlemmer alene i DOF. Mennesker, som hver især har taget et aktivt valg om at bruge tid på at bidrage til aftenskolernes eksistens.

Når man som bestyrelsesmedlem nikker ja til at stille op på generalforsamlingen, har man samtidig anerkendt aftenskolens formål og ikke mindst, at man er villig til at påtage sig et ansvar for, at aftenskolen lever op til sit formål, at aftenskolen har gode tilbud til deltagerne, og at der løbende holdes øje med tilskud og regnskaber. Derudover er man arbejdsgiver for en skoleleder, med de forpligtelser det indebærer.

Det tager tid, fritid vel at mærke, og dermed ikke tid, man får løn for. Men hvordan finder man så sin belønning? Hvad er det, der driver værket?

Her kommer to eksempler fra den virkelige verden på rekruttering og motivation for bestyrelsesarbejde i aftenskolen.

Birgitte Prior er formand for Aftenskolen GOK Fredericia, der tilbyder undervisning for mennesker med funktionsproblemer i muskler og led. Undervisningen foregår i varmtvandsbassiner i Fredericia Idrætscenter. GOK står for Gigtforeningens oplysningskreds, men undervisningen er ikke kun forbeholdt deltagere med gigt.

Kodeordet er fleksibilitet

Indtil for et par år siden var Birgitte Prior en helt almindelig deltager på et aftenskolehold i GOK Fredericia. Nu er hun bestyrelsesformand, men direkte adspurgt mener hun, at hun nok ikke selv ville have fundet på at melde sig til denne form for frivilligt engagement. Hun havde godt nok forestillet sig, at hun ville involvere sig i noget frivilligt arbejde efter at være gået på pension fra sit job, men aftenskolens bestyrelse var ikke lige med i overvejelserne; de gik mere i retning af en genbrugsbutik eller lignende.

Det blev en direkte opfordring fra en underviser, der fik hende til at overveje at stille op. I første omgang som suppleant, men allerede året efter avancerede hun til bestyrelsesformand.

Det er nu ikke helt nyt for Birgitte at involvere sig, men for år tilbage var det primært relateret til hendes børns aktiviteter, og da de blev større, blev engagementet omsat i faglige interesser og udvikling relateret til jobbet. Birgitte har haft en lang karriere som sygeplejerske, sundhedsplejerske og underviser, hvor hun undervejs har videreuddannet sig og meget interesseret i den faglige udvikling. Hun udtrykker selv sammenhængen således: ”Frivilligt arbejde giver jo indflydelse, og det vil jeg gerne. Jeg vil ikke nødvendigvis være leder, men meget gerne have indflydelse, og på den måde er der en sammenhæng mellem min faglighed og min tilgang til frivilligt arbejde”

Nu blev hun så alligevel leder i en vis forstand, og der er mange opgaver, hun

Kasper Boye er formand for Mamma Mia Naboskolen, som er en aftenskole for psykisk sårbare voksne. Skolen ligger i Københavns Nordvestkvarter, hvor undervisningen foregår i lokaler på værestedet Mamma Mia. Skolen tilbyder forskellige fag, som for eksempel madlavning, maleri, skrivning og musik.

ikke har prøvet før. Drivkraften er, at der skal være ordnede forhold: ”Det dræner min energi, hvis der er uklarheder. Der skal være orden i forholdene. Formalia skal være i orden, når vi er en forening, der får offentligt tilskud”, siger Birgitte, som finder en stor tilfredsstillelse at få tingene i orden, så bestyrelsen kan bruge mere energi på nogen andre ting og tænke i udvikling af skolen. Det er tidskrævende, men til den positive side har Birgitte erfaret, at den fysiske bundethed i andre former for frivilligt arbejde – for eksempel i en genbrugsbutik – ikke giver den fleksibilitet, hun også gerne vil have i sit liv, nu hvor der ikke er et lønnet job med faste arbejdstider længere: ”På den måde er det her mere noget for mig. Jeg vil selv bestemme over min tid og have fleksibilitet.”

Birgittes engagement er primært selve sagen og opgaverne i bestyrelsen, og hun mener også, at det er den del af hendes personlighed, der har gjort, at hun blev opfordret til at stille op. Heldigvis er der andre i bestyrelsen, der giver en praktisk hånd med, når der er brug for, at andre end skolelederen står for de praktiske arrangementer. Hun bor selv et stykke fra skolens lokaler, men understreger, at det er en meget stor værdi, at der er et godt lokalkendskab:

”Det er en selvfølgelig en kæmpe fordel, at vores skoleleder har kendskab til de lokale forhold. Det har jeg ikke altid, så jeg er afhængig af, at de relevante ting kommer videre til mig”.

Samfundsansvaret som motor

Kan man rekruttere bestyrelsesmedlemmer på Facebook?

Ja, det kan man i hvert fald hos Mamma Mia Naboskolen i København. Et opslag på Facebook i en lokalgruppe for Københavns Nordvestkvarter blev nemlig Kasper Boyes indgang til en post som bestyrelsesformand i aftenskolen. Derudover kom der yderligere to bestyrelsesmedlemmer til ad samme kanal.

Og Kasper selv har det fint med den form for rekruttering. Han har ikke boet i Nordvest så længe, men vil gerne være aktiv i sit lokalmiljø og har derfor været nysgerrig og opsøgende.

Selv om Kasper er forholdsvis ny i lokalområdet, er han det bestemt ikke i forhold til frivilligt arbejde. Han har med sine 41 år allerede et fyldigt cv på det område. Det følger primært to spor, som fortæller en del om drivkraften og motivationen hos ham.

Det ene spor følger musikken, hvor Kasper, siden han var i 20’erne, har været aktiv på diverse musikfestivaler, og nu er formand for den nu fire år gamle Høst Møn Festival, som han selv har startet sammen med nogle gode venner.

Det andet spor følger det sociale, blandt andet som frivillig skribent for diverse sociale magasiner, og nu altså med en formandspost i en aftenskole for psykisk sårbare.

Engagementet i det frivillige har en parallelitet til Kaspers professionelle liv. Ikke at han arbejder med hverken psykisk sårbare eller musik i sit daglige liv, men der er indlejret en interesse for samfundsforhold i hans arbejde som kommunikationsansvarlig i en byggevirksomhed, som renoverer og laver bæredygtigt byggeri.

Udover samfundsansvaret finder Kasper selv en naturlig udvikling, hvor mere ansvar i det faglige og professionelle liv også smitter af på det frivillige: ”Mit arbejde inden for kommunikation og som frivillig i musik har manglet tyngde, noget der ikke handler om mig selv. Og den ny rolle som bestyrelsesformand var jeg klar til efter erfaringen med alt det andet. Man vil gerne føle man bidrager med noget, og jeg har nogle ideer til, hvordan jeg kan bidrage. Aftenskolen vil gerne skabe mere synlighed, og det er helt oplagt, at jeg kan bruge mine erfaringer der.” 

Aftenskolens livsforløb

Der er mange grunde til, at en aftenskole dannes og føres videre – eller forsvinder igen. Vi har kigget på en række af DOF’s medlemsskoler, der har ganske forskellige baggrunde – og dermed motivationer fra bestyrelserne bag.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Aftenskoler dannes, fordi der er et behov. Det kan være, at nogen andre mangler noget, eller at man selv mangler noget. Behovet kan både være helt konkret faglig læring og interessefællesskab, eller det kan være det at have noget at gå op i. Uanset hvilket motiv, der ligger bag, så er det hér, drivkraften findes til at danne en ny aftenskole. For det kommer ikke af sig selv. Der skal idé, engagement og en god portion tid til, men det overskygges oftest med flerfold af glæde, når man ser det, som man har skabt, gro.

Herfra kan aftenskolen have forskellige livsforløb. Jo mere det er præget af følelser og personligt ejerskab, desto større er sandsynligheden for, at aftenskolen lever og dør med de mennesker, som engagerer sig i den. Omvendt kan aftenskoler være levedygtige i mange generationer, når der gives plads til udvikling, udskiftning og forandring. Af forskellige årsager har nogle aftenskoler således sin tid, mens andre er særdeles langtidsholdbare, og nogle har måske brug for en ’saltvandsindsprøjtning’ for at kunne leve videre i en ny konstellation. Vi har fundet nogle eksempler her.

DOF NÆSTVED AFTENSKOLE

Man skal helt tilbage til 1908 for at finde starttidspunktet for DOF Næstved Aftenskole, der stiftedes af på initiativ af byens socialdemokratiske borgmester. Næstved Aftenskoleforening havde til formål at fremme oplysning blandt Næstveds borgere, og fagene var dansk, skrivning, regning og bogføring. I 1938 overgik aftenskolen til kommunal administration, indtil de kommunale aftenskoler blev nedlagt i 1991 med indførelsen af Folkeoplysningsloven. Navnet Næstved Oplysningsforbund så dagens lys, og den gamle aftenskole var nu igen ren foreningsdrevet med udgangspunkt i folkeoplysning, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. På foreningens 100-års fødselsdag skiftede man navn til DOF Næstved Aftenskole.

Aftenskolen har gennem alle årene haft et bredt fagudbud og er stadig i dag, det man måske kan kalde en klassisk aftenskole.

Motivation for at drive aftenskolen, led et ordentligt knæk under Covid-19, men nu er man i gang igen med fornyede kræfter. Motivationen til at drive en aftenskole, er den samme, som driver alle de frivillige i foreningslivet. Det er at se kursisterne blomstre, når de får lov at fordybe sig i lige netop det, der har deres interesse, og at man via dygtige undervisere kan være med til at forbedre både den mentale og fysiske sundhed.

I DOF Næstved Aftenskole ser man lyst på skolens fremtid. Efteråret 2021 bliver nok præget af behovet for lige at ryste Covid-19 af, inden man for alvor kan komme tilbage til der, hvor man var i marts 2020. Udbud af fag ændrer sig hele tiden, og fornemmelsen er, at fremtiden vil bringe flere kreative fag – selv om man må konkurrere med YouTube. Heldigvis er der mange, der også vægter fællesskabet højt, for det er ikke sjovt at dyrke sin interesse alene.

GJERN AFTENSKOLE

Fårvang Aftenskole, som senere blev til Gjern Aftenskole, udsprang i 1986 af den lokale husholdningsforening, der allerede i 1937 startede en køkkenskole. Med oprettelsen af aftenskolen udvidede man kursusprogrammet til også at omfatte håndarbejde, sprog og gymnastik. Foreningen har flere gange fusioneret, skiftet navn og ændret kursusprogram. Fra 2001 har den heddet Gjern Aftenskole og udbudt kurser i hele det område, som tidligere var Gjern kommune, og som nu er en del af Silkeborg kommune.

Nogle fag lever og dør med lærerne og deltagerne, mens andre fornyr sig eller ligefrem får en genopstandelse med en ny lærer eller nye deltagere. Så det enkelte fag i aftenskolen har også sit eget livsforløb. Mange kurser løber over flere gange i både forårs- og efterårssæsonen, mens andre kurser er en enkelt dag eller en weekend hvert år. Nye kurser kommer løbende til og bliver måske med tiden faste og tilbagevendende, mens andre kun bliver til noget den ene gang.

Gjern Aftenskole er et eksempel på en stærk lokalforankret aftenskole, som i sin levetid har forandret sig både fagligt og organisatorisk, og som givetvis også ændrer sig i fremtiden. Folkene bag engagerer sig i aftenskolen i en kortere eller længere periode og giver derefter stafetten videre til

Billeder fra arkivet i DOF Næstved Aftenskole dengang mænd lærte håndværksfag og kvinder madlavning.

andre, som sætter nye mål og rammer for skolens udvikling. Senest har bestyrelsen og skolelederen arbejdet med aftenskolens udvikling og blandt andet sat sig et mål om at blive bedre kendt i lokalsamfundet og nå ud til nye målgrupper, og det har allerede har båret frugt i form af flere kurser målrettet mænd og yngre deltagere, ligesom aftenskolen har fået nye samarbejdspartnere.

ROSKILDE AFTENSKOLE

Roskilde Aftenskole blev dannet i 1973 fordi Roskilde Kommune valgte at nedlægge den kommunale aftenskole. Lærerne, som følte sig ’smidt på porten’, etablerede deres egen aftenskole, som de kaldte Roskilde Aftenskole, og siden dengang har lærerne været en stor drivkraft i aftenskolens virke både i undervisning og organisation. Der har altid været stort ejerskab i lærerstaben, og derfor er det også med vemod, at man i 2021 grundet manglende likviditet har besluttet at fusionere med en anden DOF-skole, nemlig Roskilde Oplysningsforbund (ROF). Fagene, værdierne og engagementet fra begge aftenskoler videreføres under ROF, som vil sikre den videre ansættelse af Roskilde Aftenskoles lærere. Derfor er en fusion med til at sikre Roskilde Aftenskoles fremtid som en underafdeling af ROF.

Det er ikke første gang, at der sker fusioner i Roskilde Aftenskoles historie. I 2009 blev DOF Ramsø Aftenskole en del af Roskilde Aftenskole, hvilket også dengang bevirkede en rationalisering af administrationen.

VISDOMSSKOLEN LIVETS TRÆ

I foråret 2020 midt under Corona-nedlukningen blev Visdomsskolen Livets Træ dannet. Initiativtagerne ønskede en forening i Guldborgsund kommune med et spirituelt værdigrundlag, men med plads til alle overbevisninger, interesser og fag. Så skolens aktiviteter har en bred appel og begrænser sig ikke til en smal målgruppe. Med aftenskolen kan man både tilbyde helt almindelige aftenskolefag med tilskud og de mere spirituelle fag uden tilskud fra kommunen. Entusiasme, frivillighed og en vis portion stædighed er grundstenen for at aftenskolen er kommet i gang, og forhåbentligt har en lang og lys fremtid foran sig.

KOR NUCOPIA

Kor Nucopia udspringer af et aftenskolehold i korsang for begyndere under FOF, og efter et par sæsoner var der i 2004 tilstrækkeligt mange interesserede til, at man oprettede en sangforening med aftenskoleunderviseren som korets første dirigent. I 2007 oprettede koret sin egen aftenskoleforening med ét hold, da det, blandt andet takket være kommunalt tilskud, gav mulighed for flere koraktiviteter. Aftenskolen og koret var på mange måder synonym med hinanden. Dog foregik de sociale arrangementer uden for aftenskoleregi, og al aktivitet blev drevet af korets bestyrelse. Men administration af en aftenskole, uanset om man er lille eller stor, er tidskrævende, navnlig for korets kasserer, der skulle holde styr på mange regler og procedurer. Kor Nucopia valgte derfor i 2020 at blive en del af MUA (Musikaftenskolen) og fortsætte korets virke i en korforening. Derved bevarer man sin selvstændighed, mens aftenskoleholdet administreres af MUA, som til gengæld har bedre mulighed for at effektivisere driften ved at administrere mange kor i samme fælles aftenskoleforening.

I korets bestyrelse løftes der i flok, når korets aktiviteter med øveaftener, korlørdage, koncerter og sociale arrangementer planlægges og løber af stablen. For koret er det en fornøjelse selv at kunne tilrettelægge indholdet for den kommende sæson og samle koret om hyggeligt, socialt samvær. Som et ambitiøst amatørkor vil man fortsat gerne vil udvikle sig og blive dygtigere samtidig med, at sangglæden og samværet er i højsædet. 