JOURNALISTIK
Kategorien Journalistik dækker over genrer som nyhedsartikel, reportage og baggrundsartikel. Genren øjenvidneberetning låner genretræk herfra. Genrerne i kategorien journalistik gør brug af: En objektiv og neutral fortæller Vinkel: Artiklen fortæller ikke om: artiklen fortæller, at … Fakta Kilder Reportageelementer I en journalistisk tekst er journalisten objektiv og neutral. Man skriver som udgangspunkt ikke “jeg” om sig selv som journalist, men lader kilderne fortælle historien. En journalistisk genre har altid en vinkel, dvs. en synsvinkel på en begivenhed. Når du vælger din vinkel, afgrænser du emnet, fordi noget bliver prioriteret og noget andet valgt fra. To forskellige vinkler på samme undersøgelse kunne være: »Danske skoleelever læser for dårligt« eller: »Danske skoleelever læser bedre end tidligere« To meget forskellige artikler om samme emne. Du vælger med andre ord det hovedbudskab, som læseren skal være opmærksom på. En journalistisk genre består af tre fundamentale tekstingredienser: Fakta, udtalelser fra kilder og reportageelementer. Alt efter, hvilken genre du skriver i, skal du blande mere eller mindre af hver ingrediens i din tekst. Fakta De faktuelle oplysninger er selve kernen i artiklen. Ofte kan det være en god ide at bruge hjælpespørgsmålene: hvem, hvad og hvornår til at få styr på de faktaoplysninger, som skal indgå i din artikel. Nogle gange får du hjælp i opgaveformuleringen. Det kan være stikord, en udtalelse, statistik eller andre skriftlige kilder, som du kan tage afsæt i. Andre gange skal du selv opfinde de faktuelle oplysninger. EKSEMPEL PÅ FAKTUELLE OPLYSNINGER Fire drenge fra 9.a fra den Eksemplariske Skole i Eksempelby kom mandag i slutningen af spisepausen i håndgemæng. Det var et skænderi over en ny pige fra parallelklassen, som udløste det store slagsmål.
7