Page 1

ESSAY KOMMENTAR

ØJENVIDNEBERETNING nyhedsartikel

Blog brev

D E B AT I N D L Æ G

baggrundsartikel erindring

NOVELLE

KLUMME dagbog

REPORTAG 20

16

/17

NY UDGAVE

CH A R LO T T E RYT T ER | M ET T E TEGL ERS

Sæt skrivespor til prøven DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


Sæt skrivespor til prøven Af Charlotte Rytter & Mette Teglers © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2012. 2. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Lotte Hjortshøj Omslag og tilrettelæggelse: Quote Grafik Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos PE Offset A/S Printed in Denmark 2016 ISBN 978 87 7996 8684 dansklf.dk


CH A R LO T T E RYT T ER | M ET T E TEGL ERS

Sæt skrivespor til prøven

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


Indhold Sådan bruger du bogen . .............................

5

Om kategorier og genrer .............................. 6 Om genrer og sprog ..................................... 13 Brug af nettet og kildeliste . ......................... 14 Skrivemåder i kategorierne .......................... 15 Skrivetips . ..................................................... 16 Anslag ........................................................... 18 Vurderingskriterier ....................................... 20 Sådan bliver din tekst vurderet..................... 21 Layout ........................................................... 22 Tjek din tekst ................................................ 23

Planlæg din skrivning

JOURNALISTIK Spot på nyhedsartikel . ................................. 24 Spot på reportage ......................................... 25 Spot på baggrundsartikel.............................. 26 Spot på øjenvidneberetning . ....................... 27

OPINION Spot på debatindlæg .................................... 28 Spot på kommentar ..................................... 29 Spot på klumme ........................................... 30 Spot på blog .................................................. 31

FIKTION Spot på novelle ............................................. 32

REFLEKSION Spot på dagbog . ........................................... 34 Spot på brev .................................................. 35 Spot på erindring .......................................... 36 Spot på essay ................................................ 38


Sådan bruger du bogen I denne bog får du hjælp til at skrive i genrer, du kan møde, når du skal til prøve i skriftlig dansk med adgang til internettet. Bogens første del beskriver de forskellige genrer, dvs. de overordnede genretræk og skrivemåder. Genrerne er inddelt i kategorier for at give et overblik. Bogens anden del sætter fokus på den enkelte genre. I denne del kan du skrive og notere i bogen. Læs om kategorierne og de skrivemåder, der anvendes i kategorierne, inden du ser nærmere på den enkelte genre. Brug bogens første del i denne rækkefølge. Læs om: Kategorier og genretræk Hvordan du søger, vurderer og bruger information fra internettet Skrivetips, anslag, hvordan du tjekker din tekst og gode råd til layout Hvordan din tekst bliver vurderet Genren og skriv stikord, når du planlægger og arbejder med din tekst. I bogens anden del sættes der fokus på de enkelte genrer. Her er hjælp til at planlægge og skrive i genren, som stikord. Til prøven kan du på samme måde bruge stikord til at planlægge din tekst. Du kan bruge denne del som logbog og uddybe eller forklare begreber med dine egne ord.

5


Om kategorier og genrer Til prøven kan du møde mange forskellige genrer. Det kan derfor være en hjælp at få et overblik over, hvordan de forskellige genrer placerer sig i forhold til hinanden. Genrerne kan inddeles i fire kategorier: Journalistik, Opinion, Fiktion og Refleksion. I modellen nedenfor kan du se opdelingen i de fire kategorier, og hvilke genrer der hører til den enkelte kategori. Du kan også se, at genrerne øjenvidneberetning, klumme og blog befinder sig midt imellem – det er, fordi de blander genretræk fra to forskellige kategorier. Modellen kan du opfatte som en trampolin for din videre skrivning. Du kan med andre ord bruge den som afsæt for dine skriftlige opgaver.

Øjenvidneberetning Baggrundsartikel Reportage

Novelle

Nyhedsartikel

JOURNALISTIK

FIKTION

OPINION

REFLEKSION

Brev

Kommentar Dagbog Essay

Debatindlæg

Erindring Klumme Blog

6


JOURNALISTIK

Kategorien Journalistik dækker over genrer som nyhedsartikel, reportage og baggrundsartikel. Genren øjenvidneberetning låner genretræk herfra. Genrerne i kategorien journalistik gør brug af: En objektiv og neutral fortæller Vinkel: Artiklen fortæller ikke om: artiklen fortæller, at … Fakta Kilder Reportageelementer I en journalistisk tekst er journalisten objektiv og neutral. Man skriver som udgangspunkt ikke “jeg” om sig selv som journalist, men lader kilderne fortælle historien. En journalistisk genre har altid en vinkel, dvs. en synsvinkel på en begivenhed. Når du vælger din vinkel, afgrænser du emnet, fordi noget bliver prioriteret og noget andet valgt fra. To forskellige vinkler på samme undersøgelse kunne være: »Danske skoleelever læser for dårligt« eller: »Danske skoleelever læser bedre end tidligere« To meget forskellige artikler om samme emne. Du vælger med andre ord det hovedbudskab, som læseren skal være opmærksom på. En journalistisk genre består af tre fundamentale tekstingredienser: Fakta, udtalelser fra kilder og reportageelementer. Alt efter, hvilken genre du skriver i, skal du blande mere eller mindre af hver ingrediens i din tekst. Fakta 
 De faktuelle oplysninger er selve kernen i artiklen. Ofte kan det være en god ide at bruge hjælpespørgsmålene: hvem, hvad og hvornår til at få styr på de faktaoplysninger, som skal indgå i din artikel. Nogle gange får du hjælp i opgaveformuleringen. Det kan være stikord, en udtalelse, statistik eller andre skriftlige kilder, som du kan tage afsæt i. Andre gange skal du selv opfinde de faktuelle oplysninger. 
 EKSEMPEL PÅ FAKTUELLE OPLYSNINGER Fire drenge fra 9.a fra den Eksemplariske Skole i Eksempelby kom mandag i slutningen af spisepausen i håndgemæng. Det var et skænderi over en ny pige fra parallelklassen, som udløste det store slagsmål.

7


Brug af nettet og kildeliste Inden du søger Gør dig klart, hvilke krav der er i opgaven, og hvordan du kan udnytte nettets muligheder, fx slå genretræk op, få styr på centrale ord og begreber eller søge inspiration. Lav et mindmap eller et skema med nøgleord til din søgning, gør dig klart, hvad du ved i forvejen, og hvad du ønsker at vide. Når du søger Vurder, om dine kilder er troværdige, og tjek afsenderen og hensigten med de sites, du gerne vil bruge. Vurder, om dine kilder er brugbare ved at tjekke, om du overhovedet er målgruppen. Forstår du, hvad der står, og finder du, hvad du søger efter? Gem de væsentligste kilder, som du vil bruge til kildelisten senere. Efter du har søgt Skriv stikord til, hvad du nu har fundet ud af i forhold til, hvad du søgte efter. Repeter i dit eget hoved, så du bedre kan formidle din nye viden med dine egne ord. Lav en plan for, hvad du vil citere, og hvor du vil integrere din nye viden med dit eget sprog. Når du citerer, skal du også skrive, hvor du har det fra fx: »Så har de sidste biler forladt Danish Air Show i Karup. Mere end 100.000 lagde vejen forbi, hvilket gav store trafikale udfordringer «, skrev Midt- og Vestjyllands Politi søndag aften på Twitter. Sådan laver du en kildeliste Din kildeliste skal kunne læses, så det tydeligt fremgår, hvor på nettet du har søgt dine informationer. At kopiere url-adressen er ikke nok. Skriv sidens hovednavn fx Ugeavisenkarup.dk Skriv overskriften på den underside, du har brugt fx: Luftens jernfugle gav flotte opvisninger til Danish Air Show Skriv evt. forfatter/journalist/skribent på den side på sitet, hvor du har søgt oplysninger, fx Birgitte Dyrberg. Tilføj også gerne dato (fx på netaviser). Skriv datoen for den dag, hvor du besøgte siden, fx: 4.7.2016 Skriv url-adressen Eksempel Ugeavisenkarup.dk Luftens jernfugle gav flotte opvisninger til Danish Air Show Dyrberg, Birgitte Besøgt 4.7.2016 http://ugeavisenkarup.dk/artikel/luftens-jernfugle-gav-flotte-opvisninger-til-danish-air-show

14


Skrivemåder i kategorierne Når det gælder de fire kategorier, kan man markere, hvilke skrivemåder der bruges i de forskellige kategorier. Men husk, det er kun vejledende retningslinjer.

JOURNALISTIK

Kilder, fakta, reportageelementer, vinkel, objektiv fortæller

OPINION

Argument og belæg, appelformer, holdninger og erfaringer, diskussion

REFLEKSION

Personlige oplevelser, tanker og erindringer, refleksioner, sansende beskrivelser, skift mellem »jeg« og »man«/»vi«

FIKTION

Vendepunkt, sansende og beskrivende sprog, in medias res, at trække. tiden, ét handlingsforløb og en fortæller

sk

de

ri v

en

de

Fo r

e

am

Be

Dr

sk

riv

nd

en

Be

lle

Ber

a ti s

ett

en

nde

de

I

nf

or

re me

k

FIKTION

OPINION

REFLEKSION

Ar gu me D nte isk rend e ut er en de

Re fle kte ren de Be sk riv end e

de ren tate de Kons en ter lek Ref

JOURNALISTIK

de ten t e Ber

sk eti o P

15


Vurderingskriterier Vurderingens 3 dimensioner

Vurderingskriterier

Forklaring

Opgavens krav

I hvor høj grad opfylder din besvarelse opgavens krav til genre, teksstyper og indhold?

Genrebevidsthed

I hvor høj grad viser din besvarelse sikkerhed i skrivegenrens krav til teksttyper, indhold, sprog og form?

Fylde og disponering

I hvor høj grad er din besvarelse fyldestgørende og hensigtsmæssigt disponeret?

Søgning og brug af

Hvis der i opgaven er stillet krav om, at du skal anvende internettet til at søge inspiration eller information eller det i øvrigt er relevant, vurderes det, hvordan – og i hvor høj grad du kritisk har bearbejdet og anvendt dette i besvarelsen. Desuden vurderes om de væsentligste kilder fremgår af besvarelsen.

Tekstens indhold

internettet

Sprog

I hvor høj grad er sproget i din besvarelse forståeligt, klart og varieret i både ordforråd og syntaks?

Tekstens sprog Retskrivning og tegnsætning

Tekstens form

Orden og layout

I hvor høj grad har du i din besvarelse anvendt korrekt stavning, og er din tegnsætning sikker? I hvor høj grad er din besvarelse layoutet i forhold til den genre, du skriver i, og har du udnyttet de layoutmæssige muligheder?

Din tekst bliver vurderet ud fra 3 dimensioner: Indhold, sprog og form. Indenfor hver af de tre dimensioner (1. kolonne) er der et eller flere vurderingskriterier (2. kolonne), og hvad der konkret menes med de enkelte, står under Forklaring (3. kolonne). Vurderingen foregår således inden for tre hovedområder, der så er inddelt i nogle underområder, og til sidst får du så en forklaring på, hvad du bedømmes på inden for hvert område.

20


Sådan bliver din tekst vurderet Når din tekst bliver vurderet, sker det på følgende baggrund: 
 Tekstens indhold 
 Din tekst skal tydeligt vise den genre, du skriver i. Du kan hente hjælp i bogens anden halvdel, hvor der er fokus på den enkelte genre. Hjælpen kan være med til at sikre dig, at du får de vigtigste genretræk med i din besvarelse. 
 Læseren skal kunne fornemme, at du har retning og mål med din tekst. Du skal have overvejet, hvad du vil skrive, og i hvilken rækkefølge du sætter din tekst sammen. Du skal vise, at du har overblik over stoffet og kan styre teksten. Fyldighed handler om prioriteringen af det stof, du har skrevet. Har du fx skrevet en novelle, hvor side 1 handler om, at fortælleren står op og spiser morgenmad, og hvor selve handlingen kun fylder 1⁄2 side, er det ikke en fyldig opgave. Det er for mange »tomme« afsnit. Det er altså ikke alene længden af din besvarelse, der tæller, selvom den også har betydning. Din søgning på nettet bliver vurderet på, om du har fundet relevante informationer og har formået at gøre det, du har fundet, til dit eget. Desuden skal du kunne udarbejde en korrekt kildeliste. Tekstens sprog Sproget i din tekst skal være til at forstå. Brug kun ord, som du kender betydningen af. Dine formuleringer skal også være klare og tydelige. Husk, at der er forskel på talesprog og skriftsprog. Når dit sprog er varieret, bruger du forskellige ord og måder at opbygge dine sætninger på. Se under »Skrivetips« (side 16) for gode råd til et forståeligt, klart og varieret sprog. Stavningen skal være sikker. Er der for mange stavefejl, bliver det forstyrrende for læsningen. Her kan du ikke stole blindt på stavekontrollen. Rigtigt stavede ord kan godt være fejl alligevel, fordi det ikke er det rigtige ord i den sætning, du skriver. Sæt tegn – komma, punktum, spørgsmålstegn, replikstreger osv. Har du ikke sat tegn, som du skal, bliver det forvirrende for læseren. Tekstens form En harmonisk sideopsætning, som letter læsningen, er det grundlæggende layout. Derudover kan du med fordel kigge på den genre, du skriver i, i virkelighedens verden. Hvordan ser fx et blogindlæg ud, når du læser det på nettet? En novelle i en bog? Du kan læse mere om layout på næste side.

21


Journalistik Spot på nyhedsartikel En nyhedsartikel beskriver en begivenhed. Det er vigtigt, at du har fokus på at fortælle fakta om det, der er sket: hvor, hvem­og hvornår. Du skal også lade kilderne uddybe ved, at de fortæller hvordan og hvorfor, det er sket. Der er som regel reportageelementer med i en nyhedsartikel. Det kan være få sekvenser, hvor du fx sætter spot på stemningen. Du skal mindst have to uafhængige kilder med i din artikel. Som en tommelfingerregel bør en nyhedsartikel bestå af ca. 40 % fakta, 40 % udtalelser fra kilder og ca. 20 % reportage. Planlæg din skrivning – skriv stikord:

24

Anslag

Fakta

Kilder

Rubrik og underrubrik

Reportagedel

Vinkel


Journalistik Spot på reportage I en reportage iagttager journalisten en begivenhed som en flue på væggen. Formålet med reportagen er at få læseren til at føle sig midt i den begivenhed, som reportagen handler om. Journalisten skal sanse alt, lægge mærke til lugt, lyd, lys og stemninger. Som en tommelfingerregel skal en reportage bestå af ca. 50 % reportage, 25 % fakta og 25 % udtalelser fra kilder, især erfarings- og partskilder. Planlæg din skrivning – skriv stikord:

Anslag

Fakta

Kilder

Rubrik og underrubrik

Reportagedel

Vinkel

25


I Sæt skrivespor til prøven får eleverne i udskolingen mulighed for at skrive og øve sig i de vigtigste genrer, de kan møde til prøven i skriftlig dansk med adgang til internettet. I den nye udgave af Sæt skrivespor til prøven er der fokus på brug af internettet, bloggen som ny genre, vurderingskriterier, udarbejdelse af kildeliste, skrivetips, samt oplæg til hvordan man kan planlægge sin skrivning. Første del af bogen giver et overblik over de forskellige genrer og de træk, der kendetegner dem. I anden del af bogen sættes der fokus på den enkelte genre, og her kan eleverne planlægge og skrive stikord i forbindelse med den aktuelle genre. Sæt skrivespor til prøven sætter spot på: • • • • •

Kategorier og genrer Tips til søgning på internettet og kildeliste Skrivetips og anslag Vurderingskriterier med udgangspunkt i den nye prøvevejledning Planlægning af skriveprocessen ud fra stikord

Sæt skrivespor til prøven er til elever i 7. - 10. klasse.

Uddrag fra "Sæt skrivespor til prøven" - Ny udgave  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you