UNDSKYLDNINGENS RETORIK · REMEDIERING · RIGSFÆLLESSKABETS LITTERÆRE STEMMER
LÆSELYST OG LÆSEGLÆDE · MASKULINITET OG MANDEROLLER I FORANDRING
UNDSKYLDNINGENS RETORIK · REMEDIERING · RIGSFÆLLESSKABETS LITTERÆRE STEMMER
LÆSELYST OG LÆSEGLÆDE · MASKULINITET OG MANDEROLLER I FORANDRING
De skolebaserede kurser giver en bred vifte af idéer til undervisning i danskfagets tre perspektiver litteratur, sprog og medier.
Fælles for kurserne er, at de både indeholder oplæg og aktiverende workshopøvelser, der giver konkrete ideer og inspiration til, hvordan der kan arbejdes receptivt og produktivt med tekster i egen undervisning. Oplægsholderne er undervisere, forskere og forfattere, som på forskellige måder beskæftiger sig med emner, der kan give inspiration til undervisningen.
Få et overblik over årets skolebaserede kurser i denne folder. Eller på
dansklf.dk/skolebaseredekurser
KURSER OG AFVIKLING
De skolebaserede kurser afvikles på den skole og for de lærere, hvor kurset bookes. Det er naturligvis muligt for to eller flere skoler at afvikle kurset sammen, men den kursusansvarlige skole vil få én samlet faktura for alle deltagere. Kursusudbuddet er målrettet undervisningen i dansk på alle gymnasiale ungdomsuddannelser.
Kurserne afholdes i løbet af foråret 2026 i tidsrummet kl. 9.00-16.00. Skulle der ekstraordinært være interesse for at få et kursus ud på skolen allerede i efteråret 2025, skal dette ske ved en særskilt aftale med den/de pågældende oplægsholder(e). Et kursus er rammesat til 3 timer.
Kurserne koster kr. 800,- pr. deltager, dog er der en minimumspris på kr. 10.000,- og en maksimumspris på kr. 18.000,- pr. kursus. Maks antal deltagere er 50 personer. Alle priser er ekskl. moms.
Skolens kursusansvarlige kontakter den/de ønskede oplægsholder(e) og finder en dato, der kan passe begge parter. Kontaktoplysninger på oplægsholderne er angivet i forlængelse af de respektive kursusbeskrivelser.
Oplægsholderne fortæller selv Dansklærerforeningen, hvilke aftaler de har indgået.
Inden kursets afholdelse vil den kursusansvarlige modtage en mail fra Dansklærerforeningen med tilmeldingslink, hvor kurset oprettes elektronisk i Dansklærerforeningens tilmeldingssystem med henblik på senere fakturering. Det er her vigtigt, at det er den kursusansvarlige, der indtaster tilmeldingen og dermed er ordreansvarlig. På tilmeldingslinket skal man vælge kursusnavn/nummer og angive antal-
let af tilmeldte deltagere. Her skal der bruges korrekte betalingsoplysninger og EAN. Fakturaen vil blive sendt elektronisk.
Tilmelding skal godkendes af den kursus- eller fagansvarlige på skolen. Afmelding kan ske vederlagsfrit indtil den 1. december 2025.
Den kursusansvarlige på stedet, som foretager bookingen, er ansvarlig for at tilmelde kurset hos Dansklærerforeningen (vi sender en mail om det) samt den praktiske del af kursets afvikling på skolen. Den kursusansvarlige aflønnes ikke af Dansklærerforeningen.
Skulle du mod forventning ikke modtage svar fra en oplægsholder, eller har du spørgsmål til kursernes indhold, kan du henvende dig til kursusleder for de skolebaserede kurser:
Birgitte Rye Lund
Kontakt: ry@sg.dk
Der bliver undskyldt for stort og småt i vore dage. Grønland gør krav på undskyldninger for både spiralkampagne, eksperimentbørn og koloniherredømme. #metoo afstedkom – afhængig af hvem man spurgte – et behov for både undskyldninger og tilgivelser. Og Anders Fogh havde under karikaturstriden travlt med, ja, travlt med hvad? Undskylde ville han ikke, men en (bort)forklaring måtte der jo til.
Kurset vil levere forslag til tekster, film, videoklip og tematiske læsninger
af undskyldninger samt nogle konkrete redskaber til analyse af undskyldninger. Dertil vil der også være en diskussion af forskellen på undskyldninger og bortforklaringer. Ydermere inddrages litterære eksempler på undskyldningens svære betingelser og forslag til øvelser, tekster og eksamensspørgsmål.
Undskyldninger som tema giver gode muligheder for at arbejde med aktuelle debatter og giver nyt liv og inspiration til retorikundervisningen.
OPLÆGSHOLDERE
Christina Holst Johansen, lektor i dansk og historie på Gribskov Gymnasium. Kontakt: CJ@gribskovgymnasium.dk
Kathinka Skriver, lektor i dansk og tysk på Gribskov Gymnasium.
Kontakt: KS@gribskovgymnasium.dk
Med 2017-reformen kom remediering ind i læreplanen i dansk. Når man remedierer, flytter man et værk fra et medie til et andet. Værker kommer så ikke bare i ”nye klæder” eller bliver ”gammel vin på nye flasker”, der vil som regel være en kunstnerisk bearbejdelse, der ændrer værket. Så står man pludselig med et andet og nyt værk, der både har referencer til fortiden, som det oprindelige værk blev skabt i, men også til den tid, som det
nye værk er skabt i – og dermed bliver det også interessant for en ny gruppe læsere, lyttere, beskuere og seere.
Der er derfor to måder at tilgå et remedieret værk. Den analytiske, hvor man undersøger, hvad en remediering vil sige sin modtager, og den kreative, hvor man selv remedierer et værk. Kurset introducerer til analyser af remedieringer samt brugen af remediering i kreative produktioner.
OPLÆGSHOLDERE
Matilde Malmberg, lektor i dansk og religion på Paderup Gymnasium. Kontakt: mm@paderup-gym.dk
Jens Mann Christiansen, lektor i dansk og historie på Favrskov Gymnasium. Kontakt: JM@o365.favrskov-gym.dk
Oplægsholderne har sammen udgivet bogen Remediering (2024) og i flere år afholdt remedieringskonkurrencen SkriveCup og kurset SkriveCup for lærere.
Motiveret af den geopolitiske virkelighed og det nye kanonkrav om at læse forfattere fra hele rigsfællesskabet undersøger vi stemmer fra Grønland og Færøerne med henblik på deres særlige klangbund og didaktiske muligheder bredt i faget. Kurset har to afsæt for nordatlantisk identitet – natur og kultur –hvor både ældre og nyere tek-
ster vises i deres samspil med dansk litteratur. Eksempler fra Grønland er den første roman af Mathias Storch, Jessie Kleemanns intense lyrik, tekster af Niviaq Korneliussen og Sørine Steenholdt. Fra Færøerne er det bl.a. Jørgen Frantz Jacobsen, William Heinesen, Dania O. Tausen og Beinir Bergson.
OPLÆGSHOLDERE
Ditte Eberth Timmermann, lektor i dansk og engelsk på Teknisk Gymnasium Skanderborg.
Kontakt: det@aarhustech.dk
Mischa Sloth Carlsen, projektleder og udviklingskonsulent i NordUng; lektor i dansk og drama på Aurehøj Gymnasium (pt på orlov).
Kontakt: annamischa@gmail.com
Begge oplægsholdere er forfattere til bøger om litteraturhistorie og grundbogen Det til dansk (2025). Sammen kuraterer de serien Til værks.
Læselysten er faldende – ikke mindst på ungdomsuddannelserne. Og nogle elever er endda læsefremmede. Romanlæsning tager tid og mimer livets organiske rytme – og tiden med mobilen kan føles som brugt mere effektivt, idet den skaber umiddelbarhed, miniaturisering og komprimering.
Dette kursus har til formål at udstyre lærere med både teoretisk viden og praktiske værktøjer til at styrke læselysten blandt deres elever. Kurset præsenterer relevant forskning, der belyser de mange fordele ved at læse litteratur, samt hvad der skal til for at skabe en meningsfuld læseoplevelse.
Her fokuseres på opbygning af indre forestillingsverdener, fordybelse og effektive læsestrategier.
Derudover vil kurset tilbyde idéer til, hvordan lærere kan motivere eleverne til at engagere sig i litteratur, der måske i første omgang virker fremmed. Dette inkluderer metoder til at spejle litteraturens karakterer og temaer i elevernes egne oplevelser og identitet.
Kurset vil også præsentere konkrete værktøjer som flowmåling, læselogs og karakterstyrketeorien. Deltagerne vil desuden få forslag til øvelser og tekster, der kan anvendes i undervisningen.
OPLÆGSHOLDER
Birgitte Rye Lund, lektor i dansk og psykologi på Silkeborg Gymnasium. Kontakt: ry@sg.dk
Mænd diskuteres mere end nogensinde før. Debatten er fyldt med begreber som tabermænd og giftig maskulinitet, mens vi diskuterer unge drenge, der sakker bagud i uddannelse, mænd, der dør for tidligt eller vrede unge mænd, der griber til ekstremisme eller kvindehad. Mænd har i væsentlig mindre grad end kvinder tænkt over sig selv som et køn, men det er ved at ændre sig hos alle fra anti-feministerne med Andrew Tate i spidsen, der biologiserer og forhærder deres køn, til unge queer-mænd, der udforsker og udfordrer, hvad kategorien mand kan rumme. Manderollen er altså under forandring og til debat. Mænd er blevet
et spørgsmål, der skal besvares. På kurset skal vi snakke om mænd: Hvorfor er den traditionelle manderolle under forandring eller afvikling? Hvilke nye måder at være mand på er på vej frem? Og hvad gør udviklingen ved mænd og alle andre? Vi skal altså diskutere mandighedens muligheder og udfordringer i en ny tidsalder.
Kurset er derfor tænkt som et bidrag til at få de unge mænd i tale om deres oplevelser og erfaringer, frustrationer og nye muligheder, men også i bredere forstand til at kunne se og bruge køn, kønskonflikter, manderoller m.m. i undervisningen på en konstruktiv måde.
OPLÆGSHOLDER
Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Kontakt: idemt@cas.au.dk