FIKTIONALITET i litteratur, sprog og medier

Simona Zetterberg Gjerlevsen · Jan Maintz · Henrik Skov Nielsen

HENRIK SKOV NIELSEN (f. 1972) leder Narrative Research Lab og Centre for Fictionality Studies. Han er professor ved Aarhus Universitet og har udgivet en række bøger og artikler om litteratur, fortællinger og fiktionalitet.

dagligt i mange sammenhænge, men som få lægger mærke til som noget specielt.

Uden fiktionalitet ville vi ikke have tv-serier som Game of Thrones, Klovn eller Black Mirror. Heller ikke populære litterære værker som Hærværk og Harry Potter ville eksistere. Men fiktionalitet findes også mere overraskende steder som i politisk kommunikation, reklamer, kampagner og i hverdagssamtaler. Fiktionalitet i litteratur, sprog og medier bygger på den præmis, at mennesker har en helt særlig evne til at kommunikere om det opfundne, og at vi gør det hele tiden i alle former for medier og teksttyper. Faktisk fylder det opfundne og det, vi forestiller os, sandsynligvis mindst lige så meget i vores liv og tanker som det virkelige.

Bogen analyserer fiktionalitet i litteratur, sprog og medier og viser, hvordan fiktionalitetstilgangen kan bruges til at forstå vigtige dimensioner i menneskelig kommunikation. Den giver eleverne en teoretisk ramme til at forstå fiktionalitet og bygger videre på rammen gennem en række eksempler fra spillefilm, tv-serier, dokumentarfilm, musikvideoer, radiosatire, reklamer, kampagner, politiske taler, autofiktion, forfatterskaber og hovedværker fra litteraturhistorien. Bogen adskiller sig fra mange andre gymnasieskolerettede grundbøger ved i tillæg til teorien at have et stort antal eksempelanalyser, gennemgange og fortolkninger ud over elevopgaver og tekstkompendie.

FIKTIONALITET i litteratur, sprog og medier

JAN MAINTZ (f. 1979) har studeret dansk, filosofi og samfundsfag ved Aarhus Universitet og underviser i dag på Virum Gymnasium. Han er medforfatter til lærebogen Vidensmønstre – basal videnskabsteori i stx (2018) og har sammen med Trine Juul udgivet ungdomsromanen Anton og Ida (2019). I en årrække har han også skrevet for Dagbladet Information om filosofi, litteratur og samfund.

FIKTIONALITET er et fænomen, som næsten alle elsker og møder

SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN JAN MAINTZ · HENRIK SKOV NIELSEN

SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN (f. 1988) er adjunkt i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. Hun har udgivet bogen Fiktion i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie foruden en række akademiske artikler om forholdet mellem fiktionalitet, fiktion og etableringen af den tidlige romangenre i 1700- og 1800-tallet.

BOGEN indeholder foruden

en introduktion kapitler om fiktionalitet i ● Politiske taler ● Nyhedssatire ● Sociale medier

FIKTIONALITET

i litteratur, sprog og medier

● Reklamer og kampagner ● Dokumentarfilm ● Tv-serier og spillefilm ● Musikvideoer ● Autofiktion ● Store danske forfatterskaber ● Litteraturhistoriske kernetekster

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Fiktionalitet omslag med flapper.indd 1

09/10/2019 09.38

Simona Zetterberg Gjerlevsen · Jan Maintz · Henrik Skov Nielsen

FIKTIONALITET

i litteratur, sprog og medier

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD

Hvorfor denne bog? Til læreren 5 1. Introduktion 11

Forestil dig … 11

Hvad er fiktionalitet – og hvad er det ikke? 14

Hvem bruger fiktionalitet 16

Hvordan fungerer fiktionalitet? 20

Hvor findes fiktionalitet? 22

Hvorfor bruges fiktionalitet? 23

Hvornår opstod fiktionalitet? 24

Hvordan analyseres fiktionalitet? 26 2.

Politiske taler og fiktionalitet 30 To taler om stemmeret 33

3.

Fake news som bedrag og som satire 37 Fiktionaliseret nyhedssatire – Den Korte Radioavis som case 40

4.

Fiktionalitet på de sociale medier 45 Påvirkning af politisk opinion gennem fiktionalitet 46

5.

Fiktionalitet i reklamer og kampagner 49 Pepsi-reklame og Twitter-responser 50 Fiktionalitet i kampagner 53

6. Dokumentarfilm 56

Joshua Oppenheimer: The Act of Killing 58

Mads Brügger: Ambassadøren 64

Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt 67

7.

Tv-serier og spillefilm 72 Charlie Brooker: Black Mirror, “The National Anthem” 73 Frank Hvam og Casper Christensen: Klovn 75 Lars von Trier: Idioterne 77 Marc Forster: Stranger than Fiction 81 Quentin Tarantino: Inglourious Basterds 85

8.

Musikvideoer, fiktionalitet og kulturhistorie 89 The Smashing Pumpkins: “Ava Adore” 90 “Ava Adore” i et kulturhistorisk perspektiv – modernisme og postmodernisme 91 The Verve: “Sonnet” 95 Johnny Cash: “Hurt” 96 “Hurt” i et kulturhistorisk perspektiv – barokken 97

9.

Fiktionalitet i nyere autofiktive værker 99

Fiktion og ikke-fiktion: to forskellige bogreoler 99 Autofiktion 100

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden 101

Das Beckwerk/Nielsen-projektet 104

Karl Ove Knausgård: Min kamp 110

Christina Hagen: “Klaus” 113 10. Fiktionalitet i store danske forfatterskaber 117

Steen Steensen Blicher – mord, hor, ord. Fiktionalitet, som skaber gåder 117

Søren Kierkegaard – fiktionalitet for at bevæge et menneske mod et meningsfuldt liv 126

Karen Blixen – at fiktionalisere for at vise sin livsanskuelse 134

Tom Kristensen – at fiktionalisere for at forstå angsten 143

Martin A. Hansen – at fiktionalisere for at redde det moderne menneske 150 11.

Litteraturhistoriske nedslag i et fiktionalitetsperspektiv 157 Folkeviser, højmiddelalderen: cirka 1200-1500 157 Ludvig Holberg, oplysningstiden: cirka 1700-1800 162 H.C. Andersen, romantikken: cirka 1800-1870 168 Herman Bang, det moderne gennembrud: cirka 1870-1890 173 Klaus Rifbjerg, 60’er-modernisme 179

ANTOLOGI 187

Gyrithe Lemche:

“Tale ved Dansk Kvindesamfunds Agitationsmøde i Rosenborg Have” (1908) 188

Lizette Risgaard:

“Tale i anledning af 100-året for kvinders valgret” (2015) 194

Knud Romer: af Den som blinker er bange for døden (2006) 197

Claus Beck-Nielsen: af Mine møder med de danske forfattere (2013) 202

Karl Ove Knausgård: af Min kamp 1 (2009) 210

Christina Hagen:

“Klaus” (2008) 221

Steen Steensen Blicher:

“Skytten paa Aunsbjerg” (1839) 225

Søren Kierkegaard: af Enten-Eller (1843) 237

Karen Blixen: af Den afrikanske Farm (1937) 240

Tom Kristensen:

“Græs” (1922/1927) 244

Martin A. Hansen:

“Paradisæblerne” (1953) 245

Folkevise:

“Elverskud” 253

Ludvig Holberg:

af Erasmus Montanus (1731) 258

H.C. Andersen:

“Grantræet” (1844) 263

Herman Bang:

“Frøkenen” (1883) 270

Klaus Rifbjerg:

“Røntgen” (1960) 274

Litteraturliste 276

Billedfortegnelse 278

HVORFOR DENNE BOG? TIL LÆREREN

Denne bog udspringer af et ønske om at tilbyde gymnasieskolen et begrebsapparat og en tilgang til at opdage og analysere fiktionalitet i forskellige typer af medier. Fiktionalitetstilgangen ændrer grundlæggende ved opfattelser af menneskelig kommunikation og ved forholdet mellem litteratur og kommunikation. Vi mener, disse ændringer kan være med til at gøre gymnasieelever til bedre læsere og analytikere. Samtidig har tilgangen den fordel, at den samler danskfagets forskellige perspektiver og stofområder.

Bogen er et resultat af de senere års stigende interesse for at undersøge fiktionalitet fra et retorisk perspektiv. Forfatterne har sammen med blandt andet James Phelan fra Ohio State University og Richard Walsh fra University of York foreslået en ny tilgang til fiktionalitet, som bygger på nogle hovedantagelser, hvor de mest grundlæggende er: a) at det giver mening at skelne skarpt mellem fiktion som genre og fiktionalitet som en udbredt egenskab i al kommunikation, der angår det opfundne, det imaginære, det mulige og forestillede. Det betyder, at fiktion som genre i denne optik anskues som en delmængde af en bredspektret klasse af teksttyper, der benytter sig af fiktionalitet. b) en erkendelse af, at fiktionalitet dermed ikke kun findes i fiktion, men er udbredt på tværs af en mængde teksttyper og medier. c) at spørgsmålet om fiktionalitet adresseres retorisk og undersøges som udtryk for en kommunikativ strategi med særlige formål i forhold til bestemte modtagere ved bestemte lejligheder. d) at fiktionalitet som fænomen er mulig på grund af en helt fundamental menneskelig kognitiv evne til ikke alene at processere det aktuelle, foreliggende og virkelige, men også det ikke-aktuelle i mange former og modaliteter.

HVORFOR DENNE BOG? TIL LÆREREN

5

Når man i uddannelsessystemet fra folkeskolen over gymnasiet til universitetet har talt om fiktion, så har man talt om romaner, noveller, spillefilm og andre genremæssige kategorier. Denne form for fiktion har sin egen ganske korte historie. Den opstår og konsolideres i det meste af den vestlige verden mellem 1750 og 1850, og den er måske ved at dø i dag i den forstand, at skellet mellem genrer med og uden virkelighedsreference i høj grad er i opbrud. Vores forståelse af, hvad fiktion er helt generelt, har gennem de sidste 200 år været kraftigt påvirket af – man kan måske næsten sige overskygget af – vores forsøg på at forstå fiktion som genre, oftest i form af romaner. Det vil sige, at man har antaget, at fiktionalitet er noget, man finder i prosa som romaner og noveller; at fiktionalitet er en egenskab ved fiktion. Eksempelvis har narratologen Dorrit Cohn formuleret, at der er en absolut forskel på fiktion og ikke-fiktion, og at der er bestemte kendetegn ved fiktion, der definerer et værk som fiktivt (Cohn 1999). Cohn mener eksempelvis, at adgang til andre personers tanker er et fiktionskendetegn. Problemet ved denne position, som man kan kalde separatistisk, fordi den forholder sig til faktagenrer og fiktion som to separate kategorier, er blandt andet, at der ikke findes et fiktionspoliti, som går rundt og tilser, at ikke-fiktive tekster og fortællinger ikke låner teknikker, som oftest forbindes med eller er udviklet i fiktion. Som et alternativ til denne genrebaserede tilgang til fiktionalitet forstår vi i stedet fiktionalitet som en egenskab ved kommunikation. Denne egenskab, eller kvalitet, om man vil, kan en afsender signalere, at det kommunikerede besidder, og tilsvarende kan en modtager antage, at det, der kommunikeres, besidder denne kvalitet. Fiktionalitet er altså en egenskab, og fiktion en kategori, hvortil en række konventionaliserede genrer som fx romanen, novellen og spillefilmen hører. I modsætning til kategorien fiktion er evnen til at benytte fiktionalitet omtrent lige så gammel som den menneskelige race.

Fiktionalitet er blevet anvendt på tværs af tider, på tværs af genrer og på tværs af medier til at forestille sig og til at kommunikere om noget, som ikke er tilfældet lige her og nu. Ud fra denne tilgang kan vi definere fiktionalitet som intentionelt signaleret påfund i kommunikation.

Spørgsmålet er så, hvad man mere konkret bruger fiktionalitet til. I udgangspunktet er det uselvfølgeligt og kognitivt besynderligt. En sammenligning med den sande og den løgnagtige talehandling kan være oplysende. Det er således rimelig klart, hvad den kommunikative og kognitive værdi af at tale sandt er. Man søger at omtale virkeligheden, som den er.

Man kan fx sige: “Det er snart sommerferie” eller “Malariamyggens stik er farligt” eller “17 er et primtal”. Tilsvarende er det rimelig klart, hvad den

6

F I K T I O N A L I T E T I L I T T E R AT U R , S P R O G O G M E D I E R

kommunikative og kognitive værdi af at lyve er. Man søger aktivt at skjule, at man ikke omtaler virkeligheden, som den er: Man siger fx: “Jeg har gennemført mindst 1000 rotteforsøg” eller “Jeg har ikke spist af småkagerne” eller “I did not have sex with that woman”. Det er ikke vanskeligt at se motivet til at tale sandt til tider, og det er ikke vanskeligt at se motivet til at lyve til andre tider.

Fiktionalitet adskiller sig fra begge, men låner også noget fra begge. Fra løgnen låner fiktionalitet, at den ikke omtaler virkeligheden, som den er.

Fra den sande tale låner fiktionalitet, at den ikke ønsker at bedrage nogen eller give en fejlagtig opfattelse. Derfor adskiller fiktionalitet sig fra løgnen ved ikke at skjule, men tværtimod helt eksplicit at fremhæve og vise, at den ikke omtaler virkeligheden, som den er. Det er i udgangspunktet besynderligt, hvorfor man skulle ønske det. Man kan fx sige: • Der var engang et fortryllet slot.

• Jeg ventede i 100 år på maden.”

• Today we are all Norwegians.”

Det gælder alle de tre udsagn, at de er åbenlyst ukorrekte. Men det gælder også, at det ville være en meningsløs indvending mod dem, at de er det.

Man kan ikke forestille sig en benægtelse som respons a la “Der var engang et fortryllet slot” – “Nej, der var ej!”. En tilsvarende benægtelse kan imidlertid altid møde løgnen. Men specifikt fordi man med fiktionalitet med vilje signalerer, at det kommunikerede er opfundet frem for sandt eller løgn, så kan det ikke benægtes på samme måde, som en løgn kan.

Denne bog handler om denne type kommunikation, som signalerer sin egen status af at være fundet på. Det styrende for hele bogen er altså et fokus på fiktionalitet. Vi undersøger – og åbner op for videre undersøgelse af – hvordan det fiktive, opfundne og forestillede spiller en rolle i en lang række tekster og for den måde, vi læser på. Vi mener, at fiktionalitet har et stort potentiale til at engagere gymnasieelever, fordi tilgangen åbner for en helt ny måde at læse på i et stort spektrum af forskellige typer af både litterære (kanon)tekster og tekster, eleverne er omgivet af i deres hverdag samt i de kontekster, hvor de findes. Fiktionalitetstilgangen er en åbning imod at analysere både klassiske fiktionstekster og fx spillefilm, tv-serier, politiske taler, YouTube-reklamer og GIFs på de sociale medier. Samtidig forstås teksterne ikke som isolerede enheder, men i deres kontekst – i relation til forfatteren, der har skrevet dem, instruktøren, der har instrueret dem, eller i den litteraturhistoriske eller mediemæssige kontekst, de befinder sig.

Blandt andet på grund af nykritikkens enorme indflydelse på littera-

HVORFOR DENNE BOG? TIL LÆREREN

7

turteori har litteratur i mange af de sidste årtiers grundbøger i dansk været afkoblet fra konteksten, forfatteren og kommunikationssituationen. Denne bog er både kontekstorienteret og nærlæsningsorienteret. Den ser nærlæsningen som situeret, hvilket betyder, at konteksten har indflydelse på de betydninger, nærlæsningen producerer. Den retoriske tilgang, som antager, at enhver fortælling, som er værd at beskæftige sig med, er udtryk for, at nogen vil noget med nogen (det være sig etisk, æstetisk, politisk, entydigt, tvetydigt, vellykket eller mislykket), har betydelige metodiske konsekvenser.

Vore analyser tager udgangspunkt i den antagelse, at læsere og modtagere i bred forstand søger at forstå og skabe kohærens i litteratur og andre former for kommunikation; en kohærens, som kun kan forklares ved at tage teksten som udtryk for en intentionelt skabt ikke-tilfældig struktur. Det er en kontekstualistisk antagelse; og det er en måde at gøre tekster relevante på. Når der er tale om fiktionaliserede tekster, så indebærer dette også overvejelser over, hvordan og hvorfor brugen af fiktionalitet er relevant.

Lad os eksemplificere: Uanset hvad man mener om sådanne analysers gyldighed, så giver det mening at diskutere, om eventyret “Den lille rødhætte” er en fortælling, der handler om: • mennesket i en overgangssituation • skræmmende og tillokkende seksualitet • forbud og forbudsbrud • antropomorfiseringer af det ikke-menneskelige • en lang række andre almenmenneskelige temaer.

Sammenligner vi nu eventyret med en avisnotits fra B.T. – se dansklf. dk/fik1 – hvoraf det fremgår, at en 30-årig svensk kvinde blev dræbt af en flok ulve i det østlige Sverige, så er det formentlig omgående klart, at ikke en eneste af de foreslåede tolkninger ville kunne appliceres på den ikke-fiktive nyhed. Forklaringen ligger i, at læsere ved eller antager, at eventyret er opfundet af nogen med et formål, der ikke er at informere direkte om virkelige sagsforhold i verden.

I danskundervisningen i blandt andet gymnasiet og på universitetet betragter vi det som helt naturligt, at vi om fiktive tekster som film og litteratur kan have analytiske udsagn af typen: • Hovedpersonens halten kan være en intertekstuel reference, der giver læseren mulighed for at forstå, at han er en Ødipus-skikkelse.

• Liljerne i haven kan være et symbol på en æstetiseret dødsfornægtelse.

• Audien og strikketøjet bliver metaforer for traditionelle kønsrolleopfattelser.

8

F I K T I O N A L I T E T I L I T T E R AT U R , S P R O G O G M E D I E R

Disse – af natur ikke nybrydende, men traditionelle – tolkningsforslag forudsætter i realiteten, at man anskuer den tekst, de beskriver, som intentionelt skabt og kommunikeret som opfundet (også hvor forfatterens intention måtte have været aldeles diffus eller endog i diametral modsætning til den fremsatte tolkning). Sådanne analyser af og antagelser om teksters betydning, mening og sammenhæng kræver og forudsætter, at betydning og mening a) ikke produceres af teksten selv, men af forfatteren, der intentionelt har brugt fiktionalitet til at åbne for muligheden for en bestemt type tolkninger af teksten og dens symboler; b) ikke ville gælde en ikke-fiktiv tekst/ikke-opfundet diskurs.

Ovenstående bliver måske tydeligere, hvis man igen sammenligner med ikke-opfundne tekster. Sagde vi således ved synet af en let haltende mand på gaden, at han med stor sandsynlighed ligesom Ødipus var henvist til en tragisk skæbne på grund af sin uvidenhed om egen historie og ophav, ville det naturligvis være en vanvittig påstand, så sandt som ingen har opfundet eller skabt ham og hans halten som udtryk for noget sådant.

Anerkender man således sådanne tolkningsforslag som legitime, så anerkender man netop dermed også den retoriske og teoretiske præmis om, at de gælder, hvis og kun hvis tekstens betydning ikke skabes af teksten selv og ikke ville kunne gøres gældende for en ikke-fiktiv tekst.

I stedet for en opdeling af bogen efter gymnasieskolens tredeling i litteratur, sprog og medier har vi i nogen grad inddelt den i kapitler efter mange forskellige teksttyper. Dette afspejler fiktionalitetsteoriens indsigt i, at fiktionalitet kan findes i alle typer af medier og tekstgenrer. Kapitlerne om litteratur har en vis vægt, hvilket er i overensstemmelse med danskfagets hovedvægt på litteratur. Men andre dele af danskfagets stofområder prioriterer vi også højt i bogen. De sproglige aspekter behandles løbende, dels i form af visse sprogteoretiske grundantagelser, dels for så vidt som aspekterne er relevante for de forskellige tekster og diskursformer, og endelig som de optræder i politisk/ideologisk kommunikation. Helt overordnet handler bogen om fiktionalitet som kommunikation, retorik og sprogbrug.

Samtidig har vi tilrettelagt bogen sådan, at den blandt andet behandler nogle af de kanonforfattere og litteraturhistoriske perioder, som eleverne skal møde i faget dansk. På den måde kan man udvælge bestemte kapitler, der lægger hovedvægt på et bestemt medie, en bestemt genre eller en bestemt forfatter eller periode, men bogen er tænkt som en helhed, hvor en læsning af større dele af bogen giver et samlet indblik i brugen af

HVORFOR DENNE BOG? TIL LÆREREN

9

fiktionalitet i mange af de stofområder, man skal komme omkring i dansk i gymnasieskolen.

Bogen udspringer af mere end et årtis arbejde med fiktionalitet som kommunikationsform. Center for Fictionality Studies blev oprettet på Aarhus Universitet i 2012 og har lige siden været centrum for studiet af fiktionalitet som retorisk strategi, nationalt og internationalt. Centret har haft et stort antal danske og internationale forskere ansat, og de har beskæftiget sig med fiktionalitet i så forskellige områder som litteraturhistorie, fiktion, reklamer, kampagner, autofiktion, nyhedssatire og meget mere. Af centret er blandt andet udsprunget bogen Fiktionalitet, der i 2013 vandt lærebogsprisen, tænkepausen Fiktion fra 2018 og en lang række artikler.

I 2017 begyndte arbejdet på denne bog til gymnasieskolen. I tillæg til, at vi anser fiktionalitet for et emne, der har stort potentiale til at engagere gymnasieelever og berøre alle de centrale områder i danskfaget i gymnasieskolen, er bogen motiveret af, at vi mener, det er vigtigt, at forskning hurtigt udbredes, så elever kan blive endnu bedre tekstlæsere, og så undervisere får flere argumenter til at begrunde analysernes baggrund og relevans. Tilgangen har således betydning for forståelsen og analysen af fiktionalitet uden for fiktion og giver samtidig nye grunde til og forståelse af, hvorfor og hvordan det i dag også er vigtigt at læse og analysere fiktion.

Vi håber derfor, I vil tage godt imod denne bog og læse den med lige så stort engagement, som den er skrevet!

10

F I K T I O N A L I T E T I L I T T E R AT U R , S P R O G O G M E D I E R

1

INTRODUKTION

Forestil dig …

Forestil dig en helt almindelig hverdag. Du har sat Coldplays “Viva la Vida” til at vække dig via Spotifys musiktjeneste. En del af eksten lyder sådan her: I used to rule the world Seas would rise when I gave the word Now in the morning I sleep alone Sweep the streets I used to own Det passer selvsagt ikke, at forsangeren i Coldplay, Chris Martin, plejede at styre jorden og kunne få havet til at rejse sig ligesom Moses i Bibelen. Det er heller ikke rigtigt, at han er gadefejer, for han tjener millioner af kroner på sine sange. Sangen gør brug af fiktionalitet. Coldplay bruger fiktionalitet i sangen til at viderebringe en følelse af at miste kontrol og at føle sig alene og degraderet. Faktisk er “Viva la Vida” ifølge Business Insider den sang fra Spotify, som er den bedste at vågne til om morgenen, og hvis du skulle være en af dem, der lader dig vække af den, vil det sige, at fiktionalitet er det allerførste, du møder om morgenen.

INTRODUKTION

Fiktionalitet i hverdagen

11

At finde på og forestille sig noget er definerende for mennesket og noget, vi i modsætning til alle andre levende væsner gør meget ofte. Fx gør Chris Martin fra Coldplay det i sangen “Viva la Vida”.

Fiktionalitet i hverdagskommunikation

12

Efter at du er stået op, sætter du dig ved køkkenbordet for at hælde Kellogg’s Coco Pops op i en skål. Når du ser på morgenmadspakken, får du øje på et billede af en abe med hvid T-shirt og blå kasket. Aben har åben mund, smiler og har vendt sin tommelfinger opad, så det ser ud som en “thumbs up”-gestus. Det er ikke normal abeadfærd at have tøj på og bruge kulturelt bestemte signaler som “thumbs up”. Virksomheden Kellogg’s har opfundet en abe, der opfører sig som et menneske, for at fange din opmærksomhed. Kellogg’s bruger altså fiktionalitet som en kommerciel strategi.

Du skal have matematik i første time. Mens du får udleveret dagens matematikopgaver, tjekker du din mobiltelefon. En af dine venner, Martin, har sendt dig en GIF på Messenger. Den indeholder en pingvin, der løber afsted med hat og kuffert, og hen over billedet står der “Running late”. I den virkelige verden er der ikke pingviner, der er klædt på som handelsmænd. GIFen indeholder en række elementer, der er sat sammen på en måde, så du automatisk kommer til at tænke, at det er fiktion. Det

F I K T I O N A L I T E T I L I T T E R AT U R , S P R O G O G M E D I E R

ser morsomt ud med pingvinen, der ligner en businessmand, også fordi du forestiller dig, at det er Martin, der løber humpende afsted ligesom en pingvin. Martin bruger altså en fiktiv GIF til at få dig til at grine, men samtidig for at give dig den information, at han kommer for sent til første time.

Du kigger ned på matematikopgaverne. I den første af dem står der: “Der skal bygges en ny bro mellem Danmark og Sverige. Det er din opgave at regne ud, hvilke byer det bedst kan betale sig at bygge broen imellem.” I virkelighedens verden skal der ikke bygges en ny bro mellem de to lande, og hvis der skulle, ville det ikke blive din opgave at vælge, hvilke byer den skulle gå til og fra. Den person, der har lavet matematikopgaven, har brugt sin fantasi til at finde på et fiktivt eksempel, der kan få dig i gang med at regne.

Opgaven er ret svær, og det er en lettelse, da Martin kommer ind i klasselokalet og sætter sig ved siden af dig. Du har lyst til at beklage dig over din lærer, fordi du synes, hun har givet jer en svær opgave. Derfor siger du til ham: “Hun var bare sådan: ‘De her opgaver er virkelig lette’”. I virkeligheden er det ikke præcis det, din lærer har sagt. Du tildigter faktisk, når du gengiver for Martin, hvad hun sagde. På den måde gør du selv brug af fiktionalitet, fordi du har lyst til at fortælle ham, at du ikke er tilfreds med den besked, din lærer har givet jer.

Vi bruger ofte fiktionalitet på de sociale medier. I denne GIF har en pingvin fået menneskelige egenskaber, hvillket viser, at der er blevet brugt fiktionalitet.

INTRODUKTION

13

Fiktion som genre

Bogens centrale spørgsmål

Da du kommer hjem fra skole, er du træt og vil se en serie for at slappe af. Du sætter The Hundred på gennem filmtjenesten Netflix og lægger dig fladt ned på sengen, mens fiktive karakterer udfolder sig i en opfunden fortælling. Senere kommer du i tanke om, at I har fået en novelle for i dansk til i morgen. Du slukker for serien og lægger dig til at læse novellen, der åbner for en ny type fiktion. Novellen indeholder en anden form for fiktive karakterer, som du ikke kan se, men som du forestiller dig inde i hovedet.

Hele denne lille historie om en dag i dit liv er fiktiv. Vi begyndte med at bede dig “forestille dig” en almindelig dag, og ved at skrive dét inviterede vi dig ind i vores opfundne univers. Men selvom det er et fiktionsunivers, har vi med historien forsøgt at fortælle noget om virkeligheden. Historien har som et mål at vise, hvor mange forskellige former for fiktionalitet du beskæftiger dig med hver dag. Det kan godt være, du ikke bryder dig om lige præcis Coldplay eller Coco Pops, men hvis du hører sange og ser reklamer eller tv-serier, oplever du eksempler på fiktionalitet.

I denne bog vil vi guide dig igennem alle aspekter af fiktionalitet. Vi vil i introduktionen begynde med at besvare spørgsmålene: hvad, hvor, hvordan, hvorfor, hvornår og for hvem er fiktionalitet? I vores lille fiktive historie kan du se, hvordan fiktionalitet kan bruges både i popsange, reklamer, GIFs, matematik, hverdagstale, serier og litteratur. Da fiktionalitet er udbredt i mange forskellige medier, har vi opdelt hvert af de næste kapitler i bogen efter forskellige medie- og teksttyper. Det vil give dig et indblik i, hvordan brugen af fiktionalitet kan tage sig ud på mange forskellige måder afhængigt af mediet og tekstgenren.

Vi håber, det vil være tydeligt, hvor udbredt fiktionalitet er i langt de flestes hverdag, og at du som bogens læser også bliver bedre til at forstå, hvad det er, og hvordan det påvirker dig. God fornøjelse – for fiktionalitet er en fornøjelse!

Hvad er fiktionalitet – og hvad er det ikke?

Menneskets forestillingsevne

Vi mennesker har en fantastisk evne til at forestille os og til at finde på.

Hvis vi går tilbage til stenalderen, havde vi som menneskerace brug for at kunne forestille os det skiftende vejr til forskellige årstider, eller hvad der ville ske, hvis den slange, der pludselig var dukket frem under en skråning, blev provokeret til at bide. Ved at forestille sig en kold vinter selv under den varmeste sommer kunne stenaldermennesket skære tykke dyrehuder til at beskytte sig med, når årstiden og vejret skiftede. Ved at

14

F I K T I O N A L I T E T I L I T T E R AT U R , S P R O G O G M E D I E R

FIKTIONALITET

i litteratur, sprog og medier Af Simona Zetterberg Gjerlevsen, Jan Maintz og Henrik Skov Nielsen © Dansklærerforeningens Forlag 2019 1. udgave, 1. oplag 2019 Forlagsredaktion: Lars Granild Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Rettigheder: Mette Kuhlmann Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2019 ISBN 978-87-7211-114-8 dansklf.dk

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

Simona Zetterberg Gjerlevsen · Jan Maintz · Henrik Skov Nielsen

HENRIK SKOV NIELSEN (f. 1972) leder Narrative Research Lab og Centre for Fictionality Studies. Han er professor ved Aarhus Universitet og har udgivet en række bøger og artikler om litteratur, fortællinger og fiktionalitet.

dagligt i mange sammenhænge, men som få lægger mærke til som noget specielt.

Uden fiktionalitet ville vi ikke have tv-serier som Game of Thrones, Klovn eller Black Mirror. Heller ikke populære litterære værker som Hærværk og Harry Potter ville eksistere. Men fiktionalitet findes også mere overraskende steder som i politisk kommunikation, reklamer, kampagner og i hverdagssamtaler. Fiktionalitet i litteratur, sprog og medier bygger på den præmis, at mennesker har en helt særlig evne til at kommunikere om det opfundne, og at vi gør det hele tiden i alle former for medier og teksttyper. Faktisk fylder det opfundne og det, vi forestiller os, sandsynligvis mindst lige så meget i vores liv og tanker som det virkelige.

Bogen analyserer fiktionalitet i litteratur, sprog og medier og viser, hvordan fiktionalitetstilgangen kan bruges til at forstå vigtige dimensioner i menneskelig kommunikation. Den giver eleverne en teoretisk ramme til at forstå fiktionalitet og bygger videre på rammen gennem en række eksempler fra spillefilm, tv-serier, dokumentarfilm, musikvideoer, radiosatire, reklamer, kampagner, politiske taler, autofiktion, forfatterskaber og hovedværker fra litteraturhistorien. Bogen adskiller sig fra mange andre gymnasieskolerettede grundbøger ved i tillæg til teorien at have et stort antal eksempelanalyser, gennemgange og fortolkninger ud over elevopgaver og tekstkompendie.

FIKTIONALITET i litteratur, sprog og medier

JAN MAINTZ (f. 1979) har studeret dansk, filosofi og samfundsfag ved Aarhus Universitet og underviser i dag på Virum Gymnasium. Han er medforfatter til lærebogen Vidensmønstre – basal videnskabsteori i stx (2018) og har sammen med Trine Juul udgivet ungdomsromanen Anton og Ida (2019). I en årrække har han også skrevet for Dagbladet Information om filosofi, litteratur og samfund.

FIKTIONALITET er et fænomen, som næsten alle elsker og møder

SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN JAN MAINTZ · HENRIK SKOV NIELSEN

SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN (f. 1988) er adjunkt i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. Hun har udgivet bogen Fiktion i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie foruden en række akademiske artikler om forholdet mellem fiktionalitet, fiktion og etableringen af den tidlige romangenre i 1700- og 1800-tallet.

BOGEN indeholder foruden

en introduktion kapitler om fiktionalitet i ● Politiske taler ● Nyhedssatire ● Sociale medier

FIKTIONALITET

i litteratur, sprog og medier

● Reklamer og kampagner ● Dokumentarfilm ● Tv-serier og spillefilm ● Musikvideoer ● Autofiktion ● Store danske forfatterskaber ● Litteraturhistoriske kernetekster

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Fiktionalitet omslag med flapper.indd 1

09/10/2019 09.38