Tema: Sandheden i journalistik
Glem forsiden – nyhedsformidling på sociale medier Forsider er ikke længere, hvad de har været, og nye spørgsmål presser sig på i analyse af nyheder. Hvor kommer nyhederne fra i et digitalt medielandskab? Hvem sætter og legitimerer en populær trendende dagsorden? Hvor går nyhederne hen, når de forlader redaktionslokalerne, og hvordan rammer de tilbage som en boomerang til redaktionslokalerne, når de er blevet behandlet af de sociale mediers algoritmer og brugerskabte betydningstilskrivelse? Det er væsentlige spørgsmål i analysen af nyhedernes liv på sociale medier.
I et journalistisk samfundsperspektiv handler nyheder om at sikre, at borgerne er oplyste, at de kan skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige, så vi som demokratiske borgere kan træffe rationelle valg og argumentere fornuftigt for de valg, vi træffer, eller for de ideer, vi ønsker at overbevise andre om. Nyhedsmedier er blevet tildelt opgaven at skabe et fælles fodslag, så vi som fællesskab kan stille kollektivt ind og debattere fælles offentlige anliggender. På vegne af befolkningen og med idealistiske kvalitetsforestillinger i form af dogmatiske nyhedskriterier betragter publicistiske nyhedsmedier sig selv som en fjerde statsmagt. Nyhedsformidlingens kontrakt med en politisk offentlighed Publicistiske medier har haft en klar kontrakt med omverdenen. Virksomheder, interesseorganisationer og politikerne har brug for pressen til at komme igennem til borgerne med holdninger og budskaber. Modsat har nyhedsmedierne brug for omverdenen og særligt politikerne, da de er det primære indhold i nyheder om samfundets anliggender. De publicistiske medier har haft fortrin i forhold til at levere de nyheder, vi som samfund har haft brug for som oplyste medborgere. Stereotypier og skabelontænkning har været et styrende afsæt for at kunne fortælle konsensusforståelige historier, der med simple
14 DANSK NOTER
budskaber sikrer et moralsk kompas for samfundets borgere. Det unormale og det ekstreme bliver i det lys opsigtsvækkende og får en høj nyhedsværdi. Denne rituelle styring af information opdrager på den ene side befolkningen til at forstå, hvad der er socialt og kulturelt rigtigt, men kan samtidig udfordre vanetænkning og fordomme. Den brede politiske offentlighed er i det lys et fælles sigtepunkt. Hvis samtlige aviser tidligere havde samme forsidehistorie og tv-nyhederne havde de samme breaking news, så var det et tegn på, at redaktionerne havde forstået nyhedernes aktualitets- og væsentlig-
”Nyhedsmedier er blevet tildelt opgaven at skabe et fælles fodslag, så vi som fællesskab kan stille kollektivt ind og debattere fælles
”
offentlige anliggender.