Dansk Noter 4/2016

DANSK NOTER

December 2016 dansklf.dk/Dansk_Noter

Sandheden i journalistik

DANSK 4 2016 NOTER Redaktion

Ansvarshavende Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B, 2500 Valby Tlf. 2248 5483 js@norreg.dk

Kristoffer Kildelund Søndertoften 105 2630 Taastrup Tlf. 6179 6254 ggkki@greve-gym.dk

Kommende numre (med forbehold for ændringer) Anmeldelser Dansk Noter 1/2017: ”Danmark som Jette Sindbjerg Martinsen kolonimagt” (Bøger til anmeldelse sendes til Deadline: 14/1-17 Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C) Dansk Noter 2/2017: ”Menneske og teknologi” Billedredaktører Deadline: 7/4-17 Lisa Kaas og Kurt Christensen Dansk Noter 3/2017: ”De forbudte tekster” Øvrige Deadline: 29/6-17 redaktionsmedlemmer Dansk Noter 4/2017: ”Årsmødet” Anne Mette Finderup Deadline: 20/10-17 Rosenvængets Sideallé 9, 3. tv.

2100 København Ø Abonnement Tlf. 2893 7904 kr. 300,- ekskl. moms. af@ijg.dk Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Ditte Eberth Timmermann Søvejen 20A, Blegind, 8362 Hørning Tlf. 6077 7304 det@aarhustech.dk

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansk Noter på dansklf.dk/dansk_noter.

skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter.

Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 3379 0010 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk

Dansk Noter er en del af medlemska- Alle henvendelser vedr. medlemskab, bet for medlemmer af Dansklærerfor- kontingent, bogpakker, abonnement, eningens sektion for gymnasielærere. adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen Dansk Noters hjemmeside: på dansklf@dansklf.dk. dansklf.dk/Dansk_Noter.

Kurt Christensen ISSN: 0107-1424 Annoncering i Dansk Noter Sortemosevej 101, 2730 Herlev Oplag: 3000 Se priser, formater og kravsspecifika- Printed in Denmark 2016 Tlf. 3175 3101 tioner på dansklf.dk/dansk_noter kurtchristensen@hotmail.com Kunstner: Annoncer bestilles og sendes til Lisa Kaas Fotograf: Kurt Christensen Pia Fuglevig, dansklf@dansklf.dk, Jerichausgade 29, 1777 Kbh. V tlf. 3327 6077 Tlf. 3117 7500 Grafisk tilrettelæggelse lisamargrethekaashansen@gmail.com Manuskripter og indlæg: og produktion: Zeuner Grafisk as Sendes til js@norreg.dk Birgitte Elkjær Lamb eller: Jette Sindbjerg Martinsen Ny Holstedvej 36, 4700 Næstved Tidsskriftet udgives med støtte af Maribovej 4B Tlf. 4161 3245 Ministeriet for Børn, Undervisning 2500 Valby bil@herlufsholm.dk og Ligestillings tipsmidler gennem tilskud til porto/forsendelse fra Vi modtager meget gerne bidrag Maja Christine Wester ”Bladpuljen” under Styrelsen for til bladet efter disse retningslinjer: Stefansgade 36, 2. th.

Bibliotek og Medier.

Maksimallængde på artikler er nor2200 København N malt 12.000 tegn, inklusive Tlf. 2512 9368 Forsidefoto: mellemrum. Skriv gerne kortere. mw@stenhus-gym.dk Dansk Noter kan tilbyde fagfællebe- Aslak Gottlieb: Avisen i undervisninMarie Gerner-Smidt dømmelse af artikler hvis det ønskes. gen.

Blegdamsvej 2A, 2. tv.

2200 København N Fotos: Opsætning: Antal anslag opgives Tlf. 2844 9482 Alle fotos i dette nummer er fra først i artiklen. Skriv forfatternavn, mgs@ijg.dk årsmødet. titel m.v. over titlen/rubrikken. Og Ivar Lærkesen Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com

Indhold

4 Ledere 6 Præsentation TEMA: SANDHEDEN I JOURNALISTIK

8 Selfie, snap, snude. Er journalistikken dømt ude?

Af Aslak Gottlieb

14

Glem forsiden – nyhedsformidling på sociale medier Af Lars Holmgaard Christensen

24 ’’Fortæl mig noget mere ...’’

Af Søren Boy Skjold

28 Tænkepausen som værklæsning

Af Sissel Worm Glass

33 TEKSTEN I MIDTEN

8

”Når teenagere ikke længere vil læse avis eller se tv, handler det altså i lige høj grad om, at nyhedsmedierne ikke vil have de unge. Kun meget lidt journalistik henvender sig til yngre målgrupper. Og hvorfor skulle man svare, hvis ikke man bliver spurgt? Det er mediernes egen opgave at få fat i unge såvel som gamle brugere.”

”Selvfølgelig skal eleverne ikke formulere alle deres afleveringer som fortællende journalistik. Men det er vigtigt at åbne deres øjne for, at en bid dialog, en markant detalje eller en opsplitning af kronologien kan hjælpe dem til at skrive bedre tekster inden for det meste af gymnasieskolens fagrække.”

24

Af Anders Haahr Rasmussen

36 Ryk Verden!

Af Astrid Marie Lakjer

42 Om sandhed og dokumentar

Af Mette Wolfhagen og Dorte Granild

48

Zetland – den idealistiske dreng i klassen

Af Julie Sejer Hansen

MAN KAN OGSÅ ...

50 ’’Let your fingers do the walking.

Johannes V. Jensen nærlæst’’

36

”Med et undervisningsforløb i konstruktiv journalistik tilbydes eleverne en metode til at vende problemstillinger på hovedet med den gode historie for øje, så der skabes fokus på løsninger.”

Af Rolf Højmark UDENFOR TEMA

52 Læs mindre, men bedre

Af Peter Heller Lützen

56 58

VOXPOP DIN FORENING

”Dokumentargenren gennemlever helt tydeligt en genopblomstring i disse år – og næsten uanset hvilket tema eller fortællegreb vi som dansklærere måtte ønske at arbejde med sammen med eleverne, er der en eller flere oplagte dokumentarer at gribe ud efter.”

42

Ledere

Vi har bedt medlemmer af bestyrelserne om at skrive om det udkast til læreplanerne som foreligger nu.

Det videre arbejde med læreplanerne ser således ud: • Januar 2017: Læreplanerne bearbejdes på baggrund af FIP-kurserne og sendes til ministeren.

• Februar 2017: Læreplaner sendes i ekstern høring.

• Februar – april 2017: FIP-heldagskurser.

• Forår 2017: Læreplaner udstedes.

• Sommer 2017: Undervisningsvejledninger udarbejdes.

Frit flet om læreplanerne på stx og hf På vegne af G-sektionens bestyrelse: Camilla Aaquist (Odense Katedralskole), Mette Clausen (Roskilde Gymnasium), Karen Wagner (Ørestad Gymnasium), Jette Sindbjerg Martinsen (Nørre Gymnasium), Helle Trier (Gribskov Gymnasium), René A. Christoffersen (Gl. Hellerup Gymnasium), Pernille Bach Pedersen (Holstebro VUC), Mischa Sloth Carlsen (Aurehøj Gymnasium), Maren Miltersen Pilgaard (Falkoner Gymnasium og HF), Tina Svane Jacobsen, Munkensdam Gymnasium).

I november måned er det første udkast af læreplanerne blevet præsenteret og diskuteret på FIP-kurser rundtomkring på skolerne i landet. Det er vigtigt at holde sig for øje at der netop er tale om et udkast og at det deltagerne på kurserne har mødt, kun er læreplanerne som de ser ud indtil videre.

I G-bestyrelsen er vi glade for at det vi ser i læreplansudkastet er noget vi har arbejdet intenst for som forening. I forbindelse med reformen har vi skrevet artikler i dagbladene, breve til de politiske ordførere, afholdt læreplansmøder for dansklærerne og er indgået i et frugtbart samarbejde med fagkonsulenten, som har udvist stor lydhørhed over for det vi som bestyrelse har ytret, såvel som det stx- og hf-lærerne sagde på læreplansmøderne. Det gælder blandt andet: • At dansk også på hf er blevet fastholdt som A-fag.

• At vi bliver aflastet ved mundtlig eksamen idet et spørgsmål kan gå igen tre gange både på hf og stx. At der er fjernet bindinger, og at læreplanen generelt er blevet forenklet i forhold til den tidligere læreplans faglige forvikling og forvirring.

• Opblødning af skarpe skel mellem stofområder, og at man nu tænker i perspektiver i stedet for stofområder, også i eksamensspørgsmål.

• Vægt på kreativitet som træner både mundtlige og skriftlige udtryksformer. Kreativ didaktik harmonerer fint med at nedtone fokus på eksamensgenreskrivning. Desuden bygger tilbuddet om alternativ til eksamensgenreskrivning bro til folkeskolen hvor novelleskrivning er en af eksamensgenrerne.

4 DANSK NOTER

• At litteraturen og litteraturhistorien stadig har stor tyngde i danskfaget. For stx’s vedkommende ændres nøglefordelingen mellem litteratur, sprog og medier fra det nuværende 3:2:1 til 2:1:1. Det betyder at litteraturen stadig fylder halvdelen. For hf’s vedkommende ændres fordelingen fra det nuværende 2:1:1 til 1:1:1. Det kunne umiddelbart ligne en nedtoning af litteraturen, men til gengæld tilføres danskfaget på hf yderligere 30 timer, og eftersom bindingerne på kanonforfattere og perioder er den samme, vil det fortsat afkræve vægt på litteraturundervisning.

• Dialektikken mellem mundtlighed og skriftlighed er ikke længere en pind for sig, men integreres overalt i arbejdet med litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver.

• Større udfoldelsesmuligheder i forhold til læsning af værker fordi de ikke ligger under litteratur, men nu hører under alle tre perspektiver og giver mulighed for inddragelse af fx dokumentar.

• Opprioritering af medier og af at eleverne skal udvikles til kritiske mediebrugere • At hf har fået et dansk-historie-forløb, og at dansk dermed indgår i samspil.

Vi ser det som et potentiale at skriftlighed i dansk er opgraderet i form af flere obligatoriske skriftlighedsforløb.

Vi har fremhævet over for ministeren hvad vi gerne vil bruge større skriftlighedsfokus til, men vi synes samtidig at det kalder på at faget tilføres flere undervisningstimer og mere plads til at dyrke det skriftelige. Det er absurd at dansk er det eneste A-niveau fag med under 100 elevtimer. Især når man tager i betragtning at reformen lægger op til at dansk er hovedansvarlig for at løfte skriftligheden.

En lille replik om læreplanerne på hhx og htx På vegne af E-sektionens bestyrelse: Ditte Eberth Timmermann (Teknisk Gymnasium Skanderborg, Aarhus Tech), Dorthe Hedegaard Mikkelsen (Teknisk Gymnasium Viby, Aarhus Tech), Julie Sejer Hansen (Det Internationale Gymnasium, Niels Brock), Lisbeth Kahr Greve (eux og htx, Tradium), Lise Fuur Andersen (IBS Fredericia – Middelfart), & Rikke Bjørn Jensen (hhx og htx, Allikelund Gymnasium).

I skrivende stund afholdes der FIP-møder om danskfagets fremtid på hhx og htx rundtomkring i landet. Her bliver de første udkast til læreplanerne præsenteret og diskuteret. Siden regeringens reformudspil og forligstekst har vi i bestyrelsen arbejdet på at få sat vores præg på vores fags fremtid. På FIP-møderne er vi blevet præsenteret for udkast til læreplanerne, og således er processen endnu ikke afsluttet.

Kim Faber, Politiken.

Vi har i E-bestyrelsen diskuteret udkastene for hhx og htx med fagkonsulent Lars Holst Madsen, og vi er glade for at læreplansudkastene flere steder rigtig fint understøtter det vi har arbejdet for. Vi ser altså overordnet læreplansudkastene som gode danskfaglige løsninger på de politiske krav der har været ovenfra ift. fx at skulle ensrette fagene på tværs af de gymnasiale uddannelser. Vi både kæmper for og er opmærksomme på at bevare danskfagets særlige toning på hhv. hhx og htx – samtidig med vi er forbeholdne over for den mere politiske erhvervs- og karrieretoning i profileringen af også danskfaget i erhvervsgymnasierne.

Vi ser det som et potentiale at skriftlighed i dansk er opgraderet i form af flere obligatoriske skriftlighedsforløb, og vi er begejstrede for at det bliver muligt at skrive med udgangspunkt i dansk i studieområdeprojektet i både hhx og htx. Vi har i bestyrelsen netop haft fokus på at sikre flere timer til det skriftlige arbejde i faget.

Vi er meget interesserede i at vide hvor timerne til de kommende obligatoriske skriveforløb skal komme fra, da vi er af den opfattelse at øgede ambitioner på dette område ikke kan indfries inden for den nuværende rammer. På et eller andet tidspunkt skal der jo diskuteres timer. Derudover er vi naturligvis også meget spændte på hvad den bemeldte fordybelsestid skal og kan indeholde, og hvorledes det kan anvendes ift. danskfaget.

Læreplanen for htx er den mest ændrede; bl.a. med mere målbare faglige mål og et genindført (større) værkkrav. Dette skal selvfølgelig til dels også ses i lyset af det formodede nedsatte timetal til SO på hele

uddannelsen der levner mere plads til fagenes særegne faglighed igen. Der er dog ingen tvivl om at noget vil skulle gentænkes på skolerne og på de opfølgende FIP-kurser. Vi vil i E-sektionens bestyrelse også tage fat på arbejdet med at udbyde kurser og udviklingsmøder i kølvandet af FIP. Her lidt historik om reformarbejdet i E-sektionen: Fredag d. 26. august afholdt E-sektionen et hastemøde for hhx og htx om de kommende læreplansrevideringer på Vejle Tekniske Gymnasium. De nugældende læreplaner for Dansk A på hhv. hhx og htx blev nærlæst, kommenteret og diskuteret, og de fremmødte undervisere kom med input til læreplansudvalgets videre arbejde. De fremmødte undervisere var enige om at den tekstanalytiske kompetence godt må fylde mere i formålsbeskrivelsen, ligesom det tværfaglige kunne nedtones. Der argumenteredes ligeledes for at digital dannelse kunne henregnes til fagets formål da danskfaget kan hjælpe de unge med at begå sig fornuftigt og tolerant i den digitale verden. På mødet i Vejle blev der også fremført et ønske om at løsne hhx-bekendtgørelsen lidt op da flere oplevede det som vanskeligt at nå syv fokusområder. Derudover drøftedes krav om værklæsning på htx og muligheden for at ændre den mundtlige eksamen, så den i højere grad afspejler det daglige arbejde i undervisningen. Fagkonsulenten opfordrede til at interesserede lærere tilmelder sig forsøg med nye eksamensformer hvis sådanne fremover meldes ud fra Undervisningsministeriets side. Som supplement havde bestyrelsen på årskurset i Aarhus inviteret fagkonsulenten til at fremlægge og orientere om status på reformen, så endnu flere undervisere fik indsigt i processen. Derudover havde vi i bestyrelsen et møde med fagkonsulenten umiddelbart inden FIP-møderne hvor vi blev præsenteret for udkastene til læreplanerne og havde mulighed for at komme med kritiske og konstruktive kommentarer.

Læreplansarbejdet vil se således ud fremover: I bestyrelsen bestræber vi os på at orientere om det videre læreplansarbejde via sociale medier, særligt vores Facebook-side, for at få så mange informationer som muligt ud blandt danskunderviserne. Dette giver så mange som muligt en chance for at deltage i debatten.

DANSK NOTER 5

Præsentation

”Fra at være et forholdsvis oplyst demokrati i informationsalderen, er vi blevet til et råbe-demokrati i den postfaktuelle tid, hvor eksperter, indsigt og erfaring kastes i papirkurven til fordel for følelser, frygt og nationalromantik”, skriver Lisbeth Knudsen i en klumme på Altinget.dk den 1. juli 2016. Hun har populister som Farage, Trump og Le Pen i tankerne, og siden da er det som bekendt blevet exit-time på mere end én måde.

Men heldigvis har vi medierne. De faktatjekker, kulegraver og afdækker. De nuancerer, spørger og kvalificerer det vidensrum vi kan tjekke ud og ind ad på et efterhånden helt uoverskueligt antal platforme. Og ja, ja. De vrider sig også efter annoncekronerne, de laver clickbaits i en smertende strøm af ”du-gætter-aldrighvad-der-så-skete”, og de giver historien om Hillary Clinton som etablissementets kølige frontfigur lige lidt for meget vægt. Men de er der. Midt i al råberiet, regeringsdannelserne og rivekampene balanceres der hver dag mellem fakta og formidling. ”Opdragelse af befolkningen og skabelse af et moralsk kompas er således stadig et medieanliggende”, skriver Lars Holmgaard Christensen, en af dette nummers bidragsydere, og det skal man måske huske, inden man begynder at plastre alt til med forestillingen om det postfaktuelle.

Dette nummer afspejler Dansklærerforeningens årsmøde for ungdomsuddannelserne og læreruddannelserne. Over 150 dansklærere deltog en Århusweekend i slutningen af september, hvilket i bladet fremgår af Knud Christensen fotos fra kanten af Aarhus havn.

Emnet for årsmødet var ”Sandheden i journalistik og medier”, og det ændrede mediebillede blev vendt og drejet i oplæg og workshops som dette decembernummer bringer et udsnit af.

Aslak Gottlieb understreger i sin artikel at de unge ”snappere” ikke dømmer journalistikken ude, men skilles fra af en journalistik der ikke henvender sig til dem.

De unge er mere anarkistiske mediebrugere end vi har set hidtil, og det gælder om at gribe dem der hvor de er.

Lars Holmgaard Christensen skriver også om de sociale medier og spørger i den forbindelse om hvem der sætter og legitimerer en populær trendende dagsorden i et digitalt medielandskab? Den opdragelse vi nævnte ovenfor styres ikke kun fra et redaktionslokale, men også gennem et ”blodtørstigt og eksplosivt socialt mediefilter”. Christensen giver i den forbindelse sit bud på hvordan de klassiske nyhedskriterier ændres i et socialt medielys.

6 DANSK NOTER

Søren Boy Skjold tager fat i elevernes læse- og skrivelyst i sin artikel. Den journalistiske fortælling er nemlig oplagt såvel fagligt som tværfagligt når elevernes narrative begær pludselig rammes af historier der ikke behøver at være højdramatiske, men blot skal formidles på en fascinerende måde. En anden form for formidling finder sted i udgivelsesserien ”Tænkepauserne” fra Aarhus Universitetsforlag. Sissel Worm Glass og Hans Joachim Offenberg beskriver i artiklen ”Tænkepausen som værklæsning” hvordan myrens fascinerende liv kan skrives som populærvidenskab. De opridser i den forbindelse tre krav til populærvidenskabelig formidling, bl.a. at den skal være underholdende. Begejstring smitter som bekendt.

I dette nummer er vores ”Teksten i midten” skrevet af journalist Anders Haahr Rasmussen. Rasmussen giver personlige eksempler på misforholdet mellem kildens historie og journalistens vinkling af samme. Et misforhold der i følge Rasmussen er selve fagets essens.

Astrid Marie Lakjer fokuserer i sin artikel om konstruktiv journalistik på hvordan man i undervisningen rykker eleverne fra at være passive til aktive brugere af medier. Den konstruktive journalistisk giver netop eleverne en metode til at vende problemstillinger på hovedet med den gode historie for øje. Man kan sige at eleverne bliver aktivt medskabende i at rykke verden.

På den måde er man også tvunget til at kunne se andre verdner og sandheder end sin egen, og det er noget vi dansklærere kan lide.

Mette Wolfhagen og Dorte Granild kommer i deres artikel om dokumentargenren netop ind på den mangfoldighed og diversitet der er i dokumentarfeltet i disse år. De skriver om to gennemgående temaer som de kalder ’mikrouniverser’ og ’den vide verden’. Sandhedsdiskussionen er også relevant her, for ligesom på det skrivende felt er den observerende tilgang udfordret, og forfatterne præsenterer os for syv tendenser i genren.

Slutteligt har Julie Sejer Hansen skrevet en stemningsartikel fra Jan Maintz Hansens Interview med Zetlandjournalisten Hakon Mosbech. Her kan man læse om Zetlands visioner om ikke kun at formidle facts, men om også at skabe mening i folks liv.

Og det er måske netop forklaringen på at den norske tv-serie SKAM hinsides det postfaktuelle har så stor gennemslagskraft. Den skaber mening i vores elevers liv (og i mange dansklæreres) og viser at ”Opdragelse af befolkningen og skabelse af et moralsk kompas således stadig er et medieanliggende”. God læselyst.

FIRE SPÆNDENDE & NYTÆNKENDE TITLER

KØB BØGERNE PÅ DANSKLF.DK

FUCK NORMEN

Et tema i ny litteratur Hvad vil det sige at være normal? Hvilke normer og normalitetsforventninger er herskende i vores kultur og samfund? Fuck normen stiller og undersøger disse grundlæggende spørgsmål gennem arbejdet med ny litteratur og litteraturteori.

Kr. 149,00

LITTERATUR MED UDSYN

Globale perspektiver i danskundervisningen Hvordan skal et nationalt fag som dansk forholde sig til globaliseringen?

Gennem fem tilrettelagte undervisningsforløb viser udgivelsen, hvordan man kan (gen)tænke danskfagets litteraturundervisning i et globaliseringsperspektiv.

Bind 1: Kr. 199,00 Bind 2: Kr. 159,00 Bind 1+2 (Sampak) kr. 309,00

Naturhistorier er en litteraturhistorisk arbejdsbog med korte periodeintroduktioner, antologi og arbejdsopgaver.

Den afdækker vores forhold til naturen gennem skiftende perioder og handler derved også om vores bevidsthedsformers historie.

Kr. 219,00

KONTRAPUNKTER

Tekstanalyse og metode i spil Kontrapunkter er et bud på et systematisk og legende arbejde med forskellige tekstanalytiske metoder. Bogen rummer introduktioner til en række tekstanalytiske positioner og viser, hvordan metoderne kan omsættes i det konkrete tekstarbejde.

Kr. 199,00

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen.

Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. dansklf.dk – forlag@dansklf.dk – 33 79 00 10

Alle priser er ekskl. moms.

NATURHISTORIER En litteraturhistorisk temabog

Tema: Sandheden i journalistik

Selfie, snap, snude.

Er journalistikken dømt ude?

Unges tv- og avisforbrug falder. Paradoksalt nok. For deres medieforbrug stiger. Men journalistikken har svært ved at følge trop. Også selvom nyhedsmedierne agerer på alle digitale platforme. Situationen prikker til forestillingen om forfaldet i kommende generationers evne til at deltage kvalificeret i den politiske og kulturelle offentlighed.

”The Dumbest Generation”. Sådan lyder titlen på en hudflettende generationskarakteristik i bogform af Mark Bauerlein. Han er professor ved Emory University og udkom i 2008 med en dystopisk svada af sarkastiske udfald mod datidens young adults. Alle, der turde tro på, at digitalisering af undervisning, medier og bibragte samfundet noget positivt, stod også for skud.

Bogen har undertitlen ”How the Digital Age Stupefies Young Americans and Jeopardizes Our Future”.

Den (manglende) dannelse af unge mennesker, som vokser op i en digital tidsalder, ville altså i fremtiden sætte det hele over styr, måtte vi forstå. Nutiden er den fremtid, Bauerlein frygtede for. Han fik ret, vil mange sige. Se bare, hvordan fænomenet Donald Trump som præsidentkandidat med aggressiv og postulerende brug af sociale medier mobiliserede skarer af dedikerede vælgere. Vel at mærke uden at have reelt politisk indhold i sin kampagne.

En demografisk analyse i oktober 2016 af præsidentkandidaterne Donald Trumps og Hillary Clintons tilhængere viser imidlertid noget andet. I perioden

1. juni til 12. oktober lykkedes det Trump med sin kampagne at flytte 7 procentpoint af vælgerne til sin side i aldersgruppen 40+. I aldersgruppen 18-39 lykkedes det imidlertid Clinton i samme periode at flytte 24 procentpoint over til sig (Webgrafik fra Washington Post: www.washingtonpost.com/graphics/politics/2016election/the-demographic-groups-fueling-the-election, besøgt 20/10 2016). Trumps politiske agitation står for alt det, Bauerlein advarede mod. Overfladisk omgang med kilder, ukritisk analyse og flygtig dokumentation for påstande. Men Bauerlein kom kun halvvejs i mål med sin spådom. Det var i udpræget grad de ældre, der bed på krogen. Det var vælgergrupper, dannet af analoge medier i den prædigitale tidsalder, som plumpede i med begge ben og, vil mange mene, satte vores fremtid på spil.

Kendisser og knivdrab Bauerleins apokalyptiske fortælling om de dumme unge er en myte, vi også kender i Danmark. Fra tid til anden bliver den udlagt i medierne af både yngre og

Aslak Gottlieb, leder af Avisen i Undervisningen og selvstændig konsulent.

Var i 2015-2016 fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. På baggrund af fokusgrupper og forsøg udviklede han supplerende nyhedskriterier til yngre målgrupper.

Er forfatter til grundbogen Mere avis? Naturligvis! fra Dansklærerforeningens Forlag samt redaktør på antologien Netværksskolen fra Akademisk Forlag.

Har siden han stoppede som folkeskolelærer for de ældste klasser i 2004 beskæftiget sig med projekter i spændingsfeltet mellem journalistik og media literacy.

8 DANSK NOTER

Af Aslak Gottlieb, leder af Avisen i Undervisningen og selvstændig konsulent.

”Det var vælgergrupper, dannet af analoge medier i den prædigitale tidsalder, som plumpede i med begge ben og, vil mange mene, satte vores fremtid på spil.

”

ældre kilder. Der er masser af forhold, som kan bringes i spil som indikationer på fortællingens oprigtighed.

Gymnasieverdenen er bekendt med universiteternes tilsyneladende forbavselse over de studerendes dalende kundskaber, som jo peger tilbage på undervisningen i gymnasiet.1 På gymnasierne forbavses man til gengæld over, hvor få faglige færdigheder, eleverne efterhånden har med sig i rygsækken fra folkeskolen, eller hvor lavt det faglige niveau i undervisningen er.2 Eller man har problemer med at trænge igennem muren af sociale medier i undervisningen. ”Lærere i kamp med Facebook”, hedder en forsidehistorie på Frederiksborg Amts Avis3 med underrubrikken ”LIKE: Eleverne på Frederiksborg Gymnasium gør brug af Facebook i undervisningstiden. Rektor opfordrer til dialog frem for sanktioner”.

Myten om den uoplyste generation handler i høj grad også om unges manglende incitament til at følge med i nyheder om samfundsanliggender, der vedrører en bredere del af befolkningen – borgerpligten til at holde sig selv oplyst om væsentlige politiske og kulturelle anliggender. Under rubrikken ”Giv os kendisser og

knivdrab” beklager nyhedsredaktør fra TV2 Fyn, Lasse Hørbye i en kommentar4 de unges manglende interesse for samfundet. En samfundsfaglig gymnasieklasse har besøgt tv-stationen og udviste hverken interesse eller stillede spørgsmål. Nyhedsredaktørens konklusion er blandt andet, at forældrene har svigtet deres opgave med at opdrage ynglingene til pligtopfyldende samfundsborgere. En afart af den bauerleinske forståelsesramme, hvor forældre og skole, men ikke digitaliseringen, får skylden for generationens påståede åndelige armod.

I kommentaren, og nu nærmer vi os sagens kerne, skriver nyhedsredaktøren om gymnasieklassens manglende interesse for de fynske mediers journalistiske nyhedsdækning: ”De fynske medier er endda i stor stil til stede på de sociale medier. De unge kan altså ikke undskylde sig med, at vi ikke er på Facebook, Twitter og Instagram. Alle vores nyheder udkommer der også.

Men da vi foreslog, at de skulle like TV 2/ Fyn på Facebook, grinte de bare. Det var simpelthen for komisk.”

Med udsagnet bliver det slået fast, at det altså er de unge og ikke nyhedsjournalistikken på Fyn, den er gal med.5 Selvfedme? I al fald en selvforståelse, som ikke er produktiv for nyhedsmediernes relation til den generation, de om kort tid skal leve af at formidle nyheder til.

Nøj, det’ for børn ”Så skal vi se, hvad der er i fjernsynet i aften. Det er nok æh ... det der er TV-Avisen, det gider jeg ikke. Så er der fodbold, nej, det gider jeg slet ikke, så er der koncert. Det gider jeg heller ikke, men der er måske noget i a ... Flyt dig. Jeg gider ikke ha ... nej lad nu være, du kan da ikke ... lad nu være med det, det g ... Gå nu væk!

– Nøj, det er for børn”.6 Citatet er speak fra DR’s klassiske intro til børneudsendelser i 70’erne og 80’erne. Et barn og en hund læser

1 Blogindlæg 3/12 2014 på b.dk af Amalie Lyhne: Dumhed i gymnasiet http://lyhne.blogs.berlingske.dk/2014/12/03/dumhed-igymnasiet/ (siden besøgt 21/10 2016) 2 Bloch, Cathrine og Jessen, Bodil: ”Marcus flygter fra gymnasiet: Det er alt for let”, Berlingske 8. juni 2016, 1. sektion, side 10 3 Degn, Michael: ’’Lærere i kamp med Facebook’’, Frederiksborg Amts Avis 19. september 2016, forsiden

4 Hørbye, Lasse: ’’Giv os kendisser og knivdrab’’, Fyens Stiftstidende 18. oktober 2015, 1. sektion, side 17 5 Lasse Hørbye lagde artiklen på sin Facebook-væg og modtog kommentarer fra både enige og uenige læsere 6 Citatet er transskriberet fra introen, som gengivet på YouTube: www. youtube.com/watch?v=LiCMLHBaMZI (set 21/10 2016)

DANSK NOTER 9

tv-programmet fra avisen og skal grueligt mange af de voksnes programmer igennem, før der endelig bliver annonceret et passende program. Nøj, det er godt nok længe siden, at tv-programoversigten dikterede, hvornår brugerne kunne få adgang til det indhold, der passede til deres segment. En lynhurtig mediehistorisk

”Kun meget lidt journalistik henvender sig til yngre målgrupper. Og hvorfor skulle man svare, hvis ikke man bliver spurgt?

”

analyse af kunne bestå af følgende væsentlige punktnedslag7: 1985: Folketinget vedtager etablering af hybridnettet. Udbuddet af tv-kanaler, også til børn og unge, vokser. Fjernsynsapparater begynder at rykke ind på børneværelserne. Sofaen som familiens samlingspunkt med aftenkaffe og TV-avis forlades af de yngre generationer.

1991: TV2 åbner, og en slags konkurrence på public service øger udbuddet af udsendelser, også til børn og unge.

1996: DR2 åbner. Dermed bliver det også inden for public service slået fast, at medierne nødvendigvis må tilpasse sig brugernes adfærd og præferencer i forskellige segmenter. Flere kanaler følger, men det lykkes aldrig med større gennemslagskraft at ramme de unge som et segment med journalistiske formater. Udbuddet af andre typer medieindhold til unge på forskellige kanaler og platforme vokser ganske enkelt for hurtigt til, at de journalistiske medier kan følge med.

7 Analysen er forfatterens egen. Årstallene i oversigten er hentet fra Wikipedia, Den Store Danske, Computerworld, Faktalink og 3.dk

10 DANSK NOTER

2000 (omtrent): ADSL-forbindelser hæver hastigheden på internet i hjemmene, og www bliver en reel mediedistributionskanal. Mulighederne for at tilgå segmenteret indhold forøges yderligere, ikke mindst for yngre generationer, som har nemmere ved at forstå og bruge de nye teknologier.

2003: Teleselskabet 3 udbyder 3G-telefoni, som bliver startskuddet til, at du med mobile enheder kan tilgå medieindhold uafhængigt af tid og sted. Vejen er banet for udviklingen af smartphones, som skal vise sig at revolutionere brugernes adgang til medieindhold.

2006: Facebook åbner for brugere fra alle lande. Brugen af sociale medier udbreder sig hurtigt i alle aldersgrupper, med de yngste som first movers. Mediebrugere bliver medproducenter af medieindhold og udvikler en forventning om at kunne kommentere og bidrage til medieproducenternes digitale portefølje. Med et teknologisk hug er alle blevet potentielle læserbrevsskribenter udenom debatredaktøren.

2007: iPhone lanceres og starter for alvor den teknologiske udvikling af software, som intelligent skræddersyer udbuddet af de allerede nu uoverskuelige mængder

af digitalt medieindhold. Segmenteringen automatiseres på baggrund af blandt andet brugerprofiler, lokalitetstjenester og sporing af brugernes adfærd. Debuterende mediebrugere fra nu af vokser op i en medieverden, hvor de selv og deres præferencer står i centrum.

Siden er den teknologiske udvikling kun accelereret i retning af akut at understøtte den enkelte mediebrugers lyst, behov og præferencer. Hvor man som medieforbruger tidligere gjorde sin borgerpligt ved at åbne for radioens debatprogrammer eller avisens nyhedssektion, er medieforbrug nu kendetegnet ved, at vi tilfredsstiller vores egne, umiddelbare behov, hver gang vi åbner op eller logger på. Dermed er nyhedsredaktørens antagelse om, at børn og unge skal indlære nyhedsforbrug, for dermed at vokse op ind i samfundsborgerskabet, usandsynlig. Men nøj, hvor findes der ellers meget medieindhold i dag for børn og unge. Det bliver bare ikke produceret af TV2 Fyn eller ligesindede tv-kanaler.

Vil medierne have de unge?

Når teenagere ikke længere vil læse avis eller se tv, handler det altså i lige høj grad om, at nyhedsmedierne

DANSK NOTER 11

DAN0216

ikke vil have de unge. Kun meget lidt journalistik henvender sig til yngre målgrupper.8 Og hvorfor skulle man svare, hvis ikke man bliver spurgt? Det er mediernes egen opgave, at få fat i unge såvel som gamle brugere.

Den første avis udkom i Danmark for mere end 250 år siden, og journalistikken er rundet af stolte traditioner i den trykte presse. Inden for de seneste 11 år har vi fået megamedierne YouTube, Facebook, Twitter, Instagram og senest Snapchat, der har bare tre år på bagen og allerede nu kandiderer til at lægge navn til en hel generation: snapperne9. Vi aner ikke, hvilke medieplatforme, der er toneangivende om tre år.

Nyhedsmedierne bruger primært de sociale medier til distribution af indhold, som er produceret efter gamle dyder og værdier. De klassiske nyhedskriterier10 udgør på mange medier stadig det journalistiske DNA, både hvad angår selektion og præsentation. Som fellow på Center for Journalistik ved SDU11, undersøgte jeg i 8

DR Ultra, Kids’ News og Weekendavisen producerer journalistiske nyheder direkte målrettet til børn. Tilsyneladende har ingen større journalistiske nyhedsmedier teenagere som erklæret målgruppe.

Dog laver DR Ung aktualitetsprogrammer til unge, mens MetroXpress og Vice blandt de private nyhedsmedier kan siges at appellere til målgruppen.

9

Begrebet er ikke gængs (red.).

10 Også kaldet væsentlighedskriterier: aktualitet, væsentlighed,

samarbejde med centret Fyens Stiftstidende, Altinget og DR-’snappernes’ forhold til journalistiske nyheder.

Det foregik blandt andet i fokusgrupper og forsøg med 10.-klasses-elever fra samme lokalområde som den uinteresserede gymnasieklasse, der besøgte TV2 Fyn. Resultaterne er kort fortalt, at de ganske rigtigt ikke i udpræget grad opsøger klassiske nyheder på samme måde som deres forældre. Men omvendt at deres interesse for de samfundsanliggender, som journalistikken beskæftiger sig med, er til stede og kan stimuleres ved at tilrettelægge en nyhedsproduktion rettet mod dem. I skrivende stund arbejder jeg med at formulere alternative nyhedskriterier, som kan supplere de eksisterende, for at engagere yngre målgrupper.12 ’Snapperne’ har ikke dømt journalistikken ude. Men mange af dem føler sig dømt ude af journalistikken, fordi den ikke henvender sig til dem. Som elever stiller de i skolen med en anderledes anarkistisk mediedannelse end tidligere tiders generationer. Deres medieforbrug udvikler sig på et marked domineret af sociale medier, som er kapitalistiske, snarere end de er publicistiske. Som uddannelsessystem kan vi prøve at skole dem og ’indlære dem interesse for samfundet’. Men vi lykkes kun, hvis didaktikken (og journalistikken) er åben for nye strømninger. De unge er first movers på de teknologier, som præger mediebilledet. Det skal vi benytte os af. Snip, snap, snude. Ellers dømmer de undervisningen ude.

identifikation, sensation og konflikt.

11 Fellowshippet fandt sted i 2015-16. Se blandt andet tv-indslag fra TV2 Fyn: www.tv2fyn.dk/node/58375

12 DANSK NOTER

12 Foreløbig præsentation af kriterierne: www.mix.office.com/watch/ y5anuo7qgrnb

DAN0216

Se uddrag på gu.dk #KIERKEGAARD LITTERÆR ISCENESÆTTELSE PÅ DE SOCIALE MEDIER Tema- og genrebogen #kierkegaard tager udgangspunkt i Søren Kierkegaards Enten-Eller og hans arketyper. Brug den til at diskutere vores færden på de sociale medier, digital dannelse og virtuel identitet.

■

Spot på selviscenesættelse – fra dagbogsroman til statusopdateringer

■

Inddrager sociale medier i analysen af tekster

■

Henvender sig til danskundervisningen på alle gymnasiale uddannelser

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Tema: Sandheden i journalistik

Glem forsiden – nyhedsformidling på sociale medier Forsider er ikke længere, hvad de har været, og nye spørgsmål presser sig på i analyse af nyheder. Hvor kommer nyhederne fra i et digitalt medielandskab? Hvem sætter og legitimerer en populær trendende dagsorden? Hvor går nyhederne hen, når de forlader redaktionslokalerne, og hvordan rammer de tilbage som en boomerang til redaktionslokalerne, når de er blevet behandlet af de sociale mediers algoritmer og brugerskabte betydningstilskrivelse?

Det er væsentlige spørgsmål i analysen af nyhedernes liv på sociale medier.

I et journalistisk samfundsperspektiv handler nyheder om at sikre, at borgerne er oplyste, at de kan skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige, så vi som demokratiske borgere kan træffe rationelle valg og argumentere fornuftigt for de valg, vi træffer, eller for de ideer, vi ønsker at overbevise andre om.

Nyhedsmedier er blevet tildelt opgaven at skabe et fælles fodslag, så vi som fællesskab kan stille kollektivt ind og debattere fælles offentlige anliggender. På vegne af befolkningen og med idealistiske kvalitetsforestillinger i form af dogmatiske nyhedskriterier betragter publicistiske nyhedsmedier sig selv som en fjerde statsmagt.

Nyhedsformidlingens kontrakt med en politisk offentlighed Publicistiske medier har haft en klar kontrakt med omverdenen. Virksomheder, interesseorganisationer og politikerne har brug for pressen til at komme igennem til borgerne med holdninger og budskaber. Modsat har nyhedsmedierne brug for omverdenen og særligt politikerne, da de er det primære indhold i nyheder om samfundets anliggender.

De publicistiske medier har haft fortrin i forhold til at levere de nyheder, vi som samfund har haft brug for som oplyste medborgere. Stereotypier og skabelontænkning har været et styrende afsæt for at kunne fortælle konsensusforståelige historier, der med simple

14 DANSK NOTER

budskaber sikrer et moralsk kompas for samfundets borgere.

Det unormale og det ekstreme bliver i det lys opsigtsvækkende og får en høj nyhedsværdi. Denne rituelle styring af information opdrager på den ene side befolkningen til at forstå, hvad der er socialt og kulturelt rigtigt, men kan samtidig udfordre vanetænkning og fordomme.

Den brede politiske offentlighed er i det lys et fælles sigtepunkt. Hvis samtlige aviser tidligere havde samme forsidehistorie og tv-nyhederne havde de samme breaking news, så var det et tegn på, at redaktionerne havde forstået nyhedernes aktualitets- og væsentlig-

”Nyhedsmedier er blevet tildelt opgaven at skabe et fælles fodslag, så vi som fællesskab kan stille kollektivt ind og debattere fælles

”

offentlige anliggender.

Af Lars Holmgaard Christensen, ph.d. (Født 1971) Lektor, Aalborg Universitet København og CBS Tidligere forskningschef for digitale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Nyheder er blevet til underholdende historier, der alle kæmper om opmærksomhed på alle mulige medieplatforme.

”

synspunkter med en klar konflikt, bruger de sociale mediebrugere tiden på at pille historierne fra hinanden eller tilføje dem nye personlige perspektiver, der er med til at rammesætte nyhederne på ny. Det sker gennem kreative collage-teknikker, hvor nyhedsindhold mikses alternativt og tilsættes kritiske perspektiver, satiriske strøg eller ekstreme provokationer. For mange fungerer disse reaktioner også blot som tankeløs ventil for frustrationer.

hedskriterier. At fremvise konsensus var et kvalitetstegn.

Grænseløse medier og konkurrerende offentligheder Medierne distraherer mere, end de informerer, i et 24-timers hastigt nyhedsflow. Det sker i en grad, hvor det bliver sværere og sværere at fastholde et fokus på et samfundsanliggende. Med opmærksomhedsstimulerende nyhedstilbud, hvor det ene forsøger at overgå det næste, forsvinder den klare udpegning af noget samfundsvæsentligt. Tiden til at reflektere over nuancer eller mulige løsninger forsvinder.

Nyheder er blevet til underholdende historier, der alle kæmper om opmærksomhed på alle mulige medieplatforme, og selv nyhedsmedier må se sig selv franarret en stærk udsigelseskraft, når de endelig har en dybdeborende og gennemarbejdet nyhedshistorie. Alt er blevet lige gyldigt i nyhedsstrømmen, så den ene eller anden historie er efterhånden blevet ligegyldig.

At klæde den brede offentlighed på synes heller ikke længere at være et fælles sigtepunkt. En offentlighed er i dag noget, nyhedsmedier konstruerer gennem markedsforståelse og helst i skarp kontrast til andre nyhedsmediers konstruerede segmentoffentligheder.

Hvis samtlige aviser i dag har samme forsidehistorie, så er det et tegn på, at redaktionerne har misforstået konkurrencesituationen. At fremstille bestemte fakta, der modsiger anden faktuel viden, er i dag et kvalitetstegn for nyhedsbranchens søgen efter opsigtsvækkende konflikter.

Sociale medier som redaktionelt filter Mens de publicistiske redaktioner bruger tid på at samle informationer til gode historier og gerne med ekstreme

Eksempel 1: Screenshot fra Jens Rohdes Facebookside (23. okt. 2016) Størstedelen af det indhold, som deles og debatteres på sociale medier, kommer fra klassiske nyhedskilder, så konkurrencen om det faktuelle afsæt forstærkes på sociale medier, men samtidig etablerer de sociale medier sig som en ny type nyhedsfiltrering. Der foregår en type ’reading-out-loud’, hvor nyhedsforbrug på sociale medier bliver remikset og synligt for andre. Synlighed og adgang til hinanden på sociale medier stimulerer til en mere uforudsigelig, intens og social nyhedsoplevelse.

DANSK NOTER 15

Eksempel 2: Screenshot fra debattråd på Facebook (26. feb.

2016) Som det fremgår i eksempel 2, så bliver deling og kommentarer til nyhedskilder ikke nødvendigvis brugt som afsæt for en debat, men som en anledning til at samle forskellige nyhedskilder i en Facebooktråd. Inddragelse af flere nyhedskilder udvider nyhedslæsningen, men fjerner samtidig fokus fra at gå i dybden med den enkelte nyhedsartikel.

Sociale spor som nyhedsformidling Nyhedslæsningen på digitale og sociale medier efterlader aftryk, der bliver til nye informationer, der spiller ind på den videre nyhedsproduktion og nyhedsfordøjelse. Det sker eksempelvis, når nyhedshistorier på sociale medier bliver delt, liket, kommenteret, hvilket kan generere oversigter over, hvilke historier andre læser.

Det muliggør, at vi kan orientere os i, hvad der hitter, og hvilke emner, vinkler og diskussioner, der trender.

16 DANSK NOTER

Vi kender det fra nyhedsmediers lister over ’mest læse’, ’mest populære’ osv. Et mantra for at opnå synlighed og opmærksomhed på sociale medier bliver i det lys: ”If it doesn’t spread, it’s dead” (Jenkins m.fl. 2013).

Aktiviteter, der bliver digitalt synlige, agerer sociale informationsmarkører, der konformt guider andre til at læse de samme nyheder. På den måde optimerer de digitale fodspor en social popularitetskonkurrence i nyhedsspredningen, men også et mindre mangfoldigt nyhedsudbud for den enkelte mediebruger.

Mangfoldighed viser sig til gengæld, når indhold hentes ind i nye sammenhænge og på nye typer af sociale medieplatforme. Eksempelvis når tjenester fra The Washington Journal viser en oversigt over, hvilke nyheder man bliver udsat for afhængigt af politisk præference.

Det handler lidt om at peppe nyhedsformidlingen op, men også gøre aktiviteter på sociale medier visuelt og kreativt mere interessante. Dette remiks bliver i sig selv et tegn på, hvordan medieteknologier indgår i et forandret nyhedsforbrug.

Også i det danske politiske liv skaber DR med tjenesten ’Taletid’ overblik over, hvad politikerne foretager sig på sociale medier

Eksempel 4: Screenshot fra DR’s Taletid, danske politikeres opslag på Twitter og Facebook vises i de blokke, nyhedsmedier normalt placerer politikerne i (8. nov. 2016)

Eksempel 3: Screenshot fra The Washington Journals tjeneste Blue Feed / Red Feed, hvor det er muligt at se, hvilke nyheder, sociale mediebrugere udsættes for alt afhængigt af politisk præference på sociale medier (8. nov. 2016)

Af andre tiltag ser vi, at billedindhold fra nyhedshistorier får sit eget liv på Instagram, at små videoer skaber nye formater og genrer på YouTube, at deling og diskussion af nyheder på det brugerskabte nyhedsforum Reddit bliver et alternativt debatforum, og at Facebook ændrer adgangen til nyhedskilder, når kilder selv kommunikerer på sociale medier. Indholdet i nyhedshistorier optræder altså i nye kontekster og får nye betydninger. Det ændrer fundamentalt på kontrakten mellem nyhedsmedier og det omgivne samfund.

Den oprindelige kontrakt mellem publicistiske nyhedsmedier og omverdenen var, at nyhedsmedier agerer kritiske og uvildige, hvorfor omtale får en højere værdi i de publicistiske medier. På sociale medier er der opstået et nyt legitimerende omtalesystem. Likes

DANSK NOTER 17

”Opdragelse af befolkningen og skabelse af et moralsk kompas er således stadig et medieanliggende.” på Facebook, antallet af delinger af bestemte nyhedshistorier, kommentarer til nyhedshistorier osv. bliver markører for, hvilke nyheder der socialt set er mest interessante, aktuelle, væsentlige m.m., og denne popularitetsmotor bliver en indikator for, hvad sociale mediebrugere bedst kan identificere sig med.

De sociale nyhedskriterier Nye nyhedsaktører blander sig, og alt fra en tankeløs facebookopdatering, en spontan tweet på Twitter eller et kreativt foto på Instagram kan blive populært. Indimellem bliver disse opslag gjort til genstand for social medieopstand, og forskellige typer af shitstorms er for nyhedsformidlere, hvad en skypumpe eller en truende orkan er for en tilfældig vejrvært. En rigtig god dag på jobbet, da det er afsæt for populære nyhedshistorier.

Opdragelse af befolkningen og skabelse af et moralsk kompas er således stadig et medieanliggende, men den styres ikke alene fra redaktionslokaler, men gennem et blodtørstigt og eksplosivt socialt mediefilter.

Ikke meget anderledes end de nyhedsmedier, der tør, hvor andre tier, opsnuser sociale mediebrugere som jagthunde tekstbidder, der kan hjælpe med til at vække forargelse og være afsæt for at gentage hårdt optegnede standpunkter. På den måde bruges nyheder ikke til at gøres os klogere, men til at disciplinere og fastholde et moralsk og politisk tilhørsforhold.

De klassiske nyhedskriterier ændres i et social medielys.

Identifikation sker gennem følelsesmæssige narrativer, der kan fastholde den sociale mediebruger i de rigtige holdninger. Et journalistisk skifte fra ’bare det var mig’ eller ’godt det ikke er mig’ til ’se mig’ og ’det her er bare mig’.

Sensation er alt, hvad der kan få brugerne til at reagere og tage sagerne i egen hånd på sociale medier. Indhold skal være noget, man kan reagere kraftigt på for at opnå synlighed, så hvert et tankeløst like tæller i opmærksomhedsindustrien. Samtidig skaber uforudsigeligheden i reaktioner en underholdende social liveness.

Væsentlighed bliver til det, som flest brugere vil like og dele, og som giver social tilslutning, det være sig den moralske forargelse, den grænseoverskridende politiske udmelding, eller aktiviteter fra ’det rigtige hverdagsliv’.

20 DANSK NOTER

Aktualitet bestemmes af digitale aftryk, der via trendinglister med mest læste eller meste delte, bliver til sociale informationsmarkører og derigennem viser, hvor der sker noget interessant.

Endelig kommer kriteriet Konflikt til at handle om, at vi gennem sociale informationsmarkører finder sammen med dem, vi allerede er enige med. Det er lidt uinteressant at åbne til kompleksiteten i en problemstilling, da de fleste helst finder glæde og underholdning ved at slå synspunkter fast med så mange tegn og på flest sociale medier som muligt.

Hvordan analyserer man nyheder i det digitalt sociale medielandskab?

Analyse af nyhedshistorier, altså hvordan en nyhedshistorie kan forstås som et forhold mellem afsender og modtager med en bestemt hensigt, vinkling, brug af kilder, nyhedskriterier, og med et sprog, der er målrettet publikum i den mediekanal, som indholdet bliver leveret til, kræver i et digitalt socialt medielandskab nye analytiske greb.

For det første har gatekeeper-rollen mistet lidt af sin glans. Redaktioner monitorerer i højere grad sociale medier for indhold, som de kan kolportere videre i egne kanaler. De publicistiske medier har således fået en gatewatcher-rolle (Bruuns 2005), hvor nyhedsproduktion sker i et samspil med omverdenen, i samspil med aktiviteter på sociale medier. Afsender-modtagerforholdet er blevet til et spørgsmål om netværk.

Et analytisk afsæt er derfor ikke bare at analysere kildebrug, men også at forstå konteksten for kildernes citater og udsagn. Det bliver derfor væsentligt at analysere de medieplatforme, som kilderne har ytret sig på. Her er der forskel på, om kilden er blevet kontaktet, har skrevet et tweet eller er blevet tagget i en facebookopdatering.

For det andet bruges forskellige medieteknologier til at producere nyhedshistorier. Teknologiernes mellemkomst spiller en stor rolle for praksis. Fastnettelefonen gjorde det eksempelvis muligt for journalister at ringe en historie hjem til redaktionen, mens de forblev ved deres skriveborde.

Eksempel 5: Screenshot fra tjenesten Storify, hvor søgning på opslag om ’Snyd i EU’ på Twitter let kan hentes ind i et skriveprogram. Også opslag fra de andre sociale medier kan vises ved at vælge dem i menuen øverst til højre (8. nov. 2016) Journalister kan i dag ved hjælp af crowdsourcingprogrammer som Storify, der høster opdateringer og materiale fra sociale medier, få let adgang til digitale voxpops fra ’almindelige borgere’ eller hurtigt skabe overblik over opdateringer, tweets og udtalelser om et kendt persongalleri.

Et analytisk afsæt er derfor at undersøge, hvilke teknologiske værktøjer der er med til at strukturere adgangen til omverdenen i nyhedsproduktionen. Derudover at forfølge, hvordan og på hvilke platforme (Facebook, Instagram, Twitter osv.) spredningen foregår, og om det kan aflæses på trendinglister.

Når de sociale mediebrugere får en redaktionel rolle ved at mikse og sprogligt personliggøre nyhedshistorier, kan indholdet få nye hensigter (Hermida 2011).

Hvordan indgår en nyhedshistorie intertekstuelt i en udvidet cirkulær medieøkologi, hvor indhold forædles,

nuanceres og eventuelt bliver genstand for nye historier i de publicistiske medier?

Et analytisk afsæt er at se på, hvor meningsskabelserne foregår. Hvilke brugerskabte vinklinger opstår og der vil eventuelt være forskel på kommentarer på Facebook og Reddit eller indholdet i kommentarfelterne på de publicistiske nyhedsmediers egne sider.

Denne vinklingshistorik er en del af den kreative leg med nyhedsmaterialet. Tag for eksempel nyheden om, at musikeren Prince er død. Det bliver først en kort notits, hvorefter nyheden bliver gjort til genstand for sorgarbejde via folks opslag på sociale medier. Indenfor få timer er klassiske medier klar med nyhedshistorier om folks reaktioner på de sociale medier. ’Princes død hitter på sociale medier’ bliver en ny historie, og ofte krydres disse historier med et par opslag fra tilfældige brugere hentet via eksempelvis Storify. Efterfølgende deles videoer og personlige oplevelser med musikeren på sociale medier, hvorfor de kritiske musikjournalister ser deres snit til at stille spørgsmålstegn ved, om musikeren nu fortjener at få en lovestorm på sociale medier. ’’Lignende cirkulation i nyhedshistorieproduktion kan findes overalt. De mest innovative journalister

DANSK NOTER 21

ANDRE BØGER I SERIEN:

VAMPYR UNGDOM KRIG

bruger dette samspil mellem klassisk nyhedsproduktion og aktiviteter på sociale medier til at få flere ideer til at holde historier i live og engagere læserskaren. Forsiden som krog til at fange vores opmærksomhed bliver på sociale medier erstattet af en aktiv medvirkende nyhedsenergi uden klar begyndelse eller forudsigelig slutning”.

https://www.information.dk/debat/2016/02/kom-lad-braekke

DOX ser ‘virkeligheden på film’ med nye øjne.

Den tilbyder et grundigt indblik i dokumentargenren

og mulighed for at opbygge og tone forløb i Bruuns, Axel (2005) Gatewatching – collaborative online news production,

Peter Lang

dokumentarfilm og tv-dokumentarer på forskellig vis.

DOX går i dybden med nye dokumentarer, nye tendenser og hybridformer. Såvel danske som internationale.

Den foreslår to tematiske vinkler – MIKROUNIVERSER og DEN VIDE VERDEN – spændende fra det intime og selviscenesættende til global aktivisme.

Christensen, Lars Holmgaard (2013) Facebook som Nyhedskanal: I; ’Facebook – Fra socialt medie til metamedie’ , J. Linaa & J. Tække (red.), Samfundslitteratur 2013

DOX giver indsigt i produktionsforhold og inddrager dokumentaristers og forskeres perspektiver på genren.

DOX er skrevet i elevernes øjenhøjde med mediefaglige

begreber og metoder i fokus. Den henvender sig til Christensen, Lars Holmgaard (2011) ‘‘En statusopdatering’’ I: Journaliselever på alle gymnasiale uddannelser.

tica vol 1, 2011 Litteraturliste http://www.djoefbladet.dk/blad/2016/09/sociale-medier-polarisererdanskerne.aspx http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3382086/for-meget-faktuelviden-forvirrer-samfundet http://politiken.dk/debat/ECE3111655/ondskaben-stortrives-paafacebook/

Christensen, Lars Holmgaard og Winnie Rechnagel (2011) “40 år med de tossede læsere” I: Journalistik gennem 40 år (Roger Buch. red.), Forlaget Ajour Hermida, Alfred (2011): Your Friend as Editor: The Shift to the Person9788770667036_omslag.indd All Pages

alized Social News Stream, præsenteret på “The Future of Journalism Conference 2011”, Cardiff University Jenkins, Henry and J. Green & S. Ford (2013): Spreadable Media: Creating Value and Meaning in a Networked Culture, New York University Press 2013

22 DANSK NOTER

NYT FRA LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE Seks dokumentarer. Se godt på collagen af stillbilleder nedenfor: Hvor foregår de forskellige dokumentarer? Hvad og hvem handler de mon om? Sammenlign

Dét er central pointe.

Operation X (TV2, 2004), The Act of Killing (Joshua Oppenheimer, 2012), Kurt Cobain: Montage of Heck (Brett Morgen, 2015), Searching for Sugar Man (Malik Bendjelloul, 2012), Grizzly Man (Werner Herzog, 2005) og Vesterbro (Michael Noer, 2007).

F

O

R

L

Ø

B

I

M

E

I dette I dette kapitel kapitel fårfår du du detdet teoretiske teoretiske grundlag grundlag forfor at at arbejde arbejde med med dokumentarer. dokumentarer.

Genren Genren bliver bliver defineret, defineret, og og de de træk, træk, derder hjælper hjælper os os med med at at genkende genkende den, den, bliver bliver introduceret. introduceret.

Til Til slutslut stifter stifter du du bekendtskab bekendtskab med med de de etiske etiske forhold, forhold, derder er er knyttet knyttet til til genren. genren.

D

I

E

sters foregår i høj grad backstage, da vi kommer helt tæt på både Samantha og

Lydsiden er en klar autenticitetsmarkør, understreget af det gammeldags

R

hendes søster Anaïs. Vi ser deres private sms-korrespondancer, og Samantha

ordforråd og udtalen, men også båndoptageren med den røde optageknap og journalistens mikrofon minder os om, at situationen og historien er dokumen-

15 private tanker og fører videodagbog, hvor hun indvier publikum i sine mest

tarisk.

følelser.

Mange nyere dokumentarfilm har taget den meget subjektive fortælleform

Selvom billederne er 100% skabte og konstruerede, er animationen altså

til sig, som naturligvis indebærer et element af selviscenesættelse.

en måde at gøre den dokumentariske historie nærværende og troværdig på.

9788770667036_indhold.indd 14

09/11/2016 09.269788770667036_indhold.indd 15

09/11/2016 09.26

Selviscenesættelse, iscenesættelse og rekonstruktion af virkeligheden er

Det er en både interessant og paradoksal konstruktion.

i det hele taget greb, som bruges hyppigt i dag: instruktøren iscenesætter sig Grænseoverskridelser

selv, sin hverdag og sine følelser, virkeligheden arrangeres, genindspilles og

Som du kan læse om i afsnittene om den deltagende dokumentar og den

medvirkende instrueres. Alt sammen elementer, der kan problematiseres – og

performative dokumentar, er der blandt de nyere film også en tendens til, at

ofte bliver det. Det rejser nemlig en diskussion om dokumentarernes forhold

instruktøren vælger at deltage aktivt. I nogle tilfælde sætter han ligefrem sin

til virkeligheden og deres sandhedsværdi. Men det er en vanskelig diskussion,

egen person i centrum ved at vende kameraet mod sig selv og lade sin egen

for hvad er virkelighed, og hvad er sandhed?

Både virkeligt og sandt er det dog, at flere og flere dokumentarfilm direkte

personlige historie være omdrejningspunktet.

eller indirekte eksperimenterer med grænserne mellem fakta og fiktion. Og at

Det er en hyppig tendens, at grænsen mellem det offentlige og det private nedbrydes. Med hilsen til den canadiske sociolog Erving Goffman kaldes det

dét kan ses som et opgør med Direct Cinema og Cinéma Vérité (s. 78), er også

henholdsvis frontstage og backstage.

ret indlysende. Gør vi status over de nye dokumentarer – både på tv og film –

Et eksempel på den meget intime historie er den amerikanske doku-

kan vi også konkludere, at det både er kunstneriske, journalistiske, institutio-

mentarfilm Twinsters (Netflix, 2015), hvor man følger instruktøren Samantha

nelle og teknologiske muskler, der driver udviklingen – og at der bliver krydset

Futerman. Filmen skildrer hendes søgen efter den biologiske søster, som hun

og skubbet til mange forskellige slags grænser.

Dem skal du møde i det næste kapitel, der vender sig mod to indholds-

blev skilt fra ved fødslen, da de begge blev bortadopteret. Via de sociale medier

FORLØB I MEDIER

med mediefaglige envender sig til annelser.

22

DOX

DOX

old og inddrager ektiver på genren.

Alle stillbillederne stammer fra dokumentarer, og en del af dem kan du møde i denne bog. De illustrerer – som du nok også selv har fundet ud af – at dokumentarer kan være yderst forskellige i stil og indhold.

DEFINITION, DEFINITION,AUTENTICITET AUTENTICITET&&ETIK ETIK

med nye øjne. kumentargenren one forløb i på forskellig vis.

rer, nye tendenser internationale.

IKROUNIVERSER fra det intime og aktivisme.

beskæring, lys, farver, komposition og perspektiv. Noter gerne lidt ned.

DORTE GRANILD & METTE WOLFHAGEN

får de ved et tilfælde kontakt, og i filmen følger vi Samanthas rejse – ikke bare

mæssige trends – mikrouniverser og den vide verden: det indad- og det udad-

til Paris for at møde sin søster, men også tilbage til sine rødder i Korea. Twin-

vendte.

Instruktøren Samantha Futerman er i centrum og vender flere gange kameraet mod sig selv i filmen Twinsters (Netflix, 2015)

FRONTSTAGE OG BACKSTAGE

Backstage er vores private og intime rum. Det er typisk hjemme, eller et andet sted, hvor vi

Når vi befinder os og agerer i det offentlige

føler os så trygge, at vi kan fralægge os vores

rum, er vi frontstage (eller ’onstage’). Vi påta-

frontstage-rolle. Ifølge Goffman er vi dog hel-

ger os en rolle, så vi passer ind i den sammen-

ler ikke fri for roller dér. Vi er altid på en eller

hæng, vi er i. Vi forsøger at styre det indtryk,

anden form for arena – med et citat fra Shake-

andre får af os, og vi holder ‘på formerne’.

speare: “All the world’s a stage”.

89

88

9788770667036_indhold.indd 88

09/11/2016 09.26

9788770667036_indhold.indd 89

09/11/2016 09.26

Portræt af Sarah Polleys fra Stories We Tell, National Film Board of Canada/NFB Archives.

DOX – FORLØB I MEDIER LINDHARDT OG RINGHOF

DOX er en ‘alt om dokumentar’-bog med særligt fokus på nye dokumentarer og tendenser. DOX giver et grundigt indblik i dokumentarens karakteristika og genrer, dens historie og produktionsforhold.

09/11/2016 09.06

Af Dorte Granild og Mette Wolfhagen 144 sider I 168 kr.

HENRIK POULSEN

LITTERATURHISTORIEN - KORT FORTALT

LINDHARDT OG RINGHOF

LITTERATURHISTORIEN – KORT FORTALT

SKRIFTLIGHED I HELE DANSKFAGET

Denne kortfattede litteraturhistorie er pædagogisk struktureret og ideel til at skabe overblik.

Udgivelsen stilladserer det skriftlige arbejde og fusionerer skriftligheden med danskfagets andre områder.

Af Henrik Poulsen 180 sider I 230 kr.

– også som SmartBook

Henvendt til hf.

148 KR. PR. STK. VED KØB AF MIN. 50 EKS. Louise KLinKe ØhrstrØm

Krig et dansKfagligt forløb

Lindhardt og ringhof

Af Janne Vigsø Børsting og Tina Dunø 148 sider I 180 kr.

128 KR. PR. STK. VED KØB AF MIN. 50 EKS.

KRIG – ET DANSKFAGLIGT FORLØB Hvilke aftryk har Danmarks krigsdeltagelse sat i litteraturen og i kunsten? Udgivelsen udgør et konkret, tematisk forløb, der falder i tre hoveddele: Før krig, I krig og Efter krig.

Johannes Fibiger

Grundbog til sprogdelen af dansk, der tydeliggør, hvordan Den sproget skaber virkeligheden sproglige virkeligheD og præger vores opfattelse af f.eks. videnskab, identitet og samfundsforhold.

Af Louise Klinke Øhrstrøm 136 sider I 189 kr.

128 KR. PR. STK. VED KØB AF MIN. 50 EKS.

DEN SPROGLIGE VIRKELIGHED

linDharDt og ringhoF

Af Johannes Fibiger 224 sider I 248 kr.

148 KR. PR. STK. VED KØB AF MIN. 50 EKS.

Alle fire tilbud kan bestilles på mail: info@lru.dk. Gælder til 31.12.16

Der er gratis læreradgang til alle vores digitale titler på Gymportalen. Læs mere på lru.dk/gymportalen Lindhardt og Ringhof Uddannelse | www.lru.dk | info@lru.dk | tlf. 4350 3030 |

Lindhardt og Ringhof Uddannelse

Tema: Sandheden i journalistik

“Fortæl mig noget mere ...”

Den journalistiske fortælling er relevant i gymnasiet. Den tilbyder nemlig læse- og skrivelyst til trætte elever, og samtidig kan den bruges tværfagligt.

Først den velkendte klagesang: Medierne er i krise. De spytter nyheder ud, som færre vil betale for. Specielt de unge dropper de traditionelle aviser og nyhedskanaler. Cirka den samme sang om tidernes forfald kan en gymnasielærer synge; eleverne er svære at få til at interessere sig for litteratur. Og deres skrivekundskaber blomstrer primært, når de skriver beskeder på Facebook – mens du håber, de tager noter om litteraturanalyse.

Men måske kan du fange de unges opmærksomhed og samtidig give dem lyst til at læse og skrive, hvis du underviser dem i den journalistisk fortælling.

Her kommer indledningen til ”Historien om et røveri” (Euroman, 2003, Hanne Mølby Henriksen og Jens Lenler): Lyden af en telefon runger i det tomme køkken, hvor Bjarne Nielsen bøjer sig over sit anretterbord.

Han ligner en mand, der har sendt sine tanker langt bort. Ringetonen skingrer igen mellem flisevægge og stålborde. Så går han hen mod telefonen, der hænger på en væg under bjælkeloftet. Han løfter røret. Han lytter i nogle minutter, mens han rynker panden. ”Jeg må jo have fat i de penge,” siger han til sidst. Han lægger på. Et øjeblik står han stille. Tunge tanker driver gennem hans hjerne. Han sveder. I et glimt ser han en lille by på Falster, et oversavet jagtgevær og en bank. Så løfter han røret igen og taster nummeret på en kammerat. ”Jeg skal bruge en stjålen bil,” siger han (...).

Fang og fasthold læserens interesse Den traditionelle journalistik er bygget op efter princippet om faldende væsentlighed. Det vil groft sagt sige, at journalisten fortæller de vigtigste begivenheder i begyndelsen af artiklen. Derefter bliver indholdet mere og mere sekundært. Der er med andre ord ikke nogen grund til at læse hele artiklen. En nyhed om danske Syrien-krigere bliver fx fortalt sådan:

24 DANSK NOTER

Færre skandinaver i hellig krig REKRUTTERING: Islamisk Stat er presset og får sværere ved at hente nye krigere.

Når nye rekrutter tilslutter sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS), er der i dag færre skandinaver blandt de nye ansigter, end det tidligere har været tilfældet.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra efterretningstjenester i Danmark, Sverige og Norge. Her fremgår det i rapporter og trusselsvurderinger, at de tre skandinaviske lande generelt ser et fald i antallet af statsborgere, der drager i hellig krig. (25. juli, 2016, Nordjyske Stiftstidende, Thomas Skov).

Boks 1: Lektionsplan Eksempel på journalistisk fortælling Øvelse: Hvad har I selv lyst til at lytte til, se og læse?

Hvad kan I bruge den journalistiske fortælling til?

Eksempel – traditionel journalistik Forskelle mellem traditionel og fortællende journalistik Kort historisk rids Eksempel – virkemidler Virkemidler – med øvelser Eksempel – opbygning Sådan kan du bygge teksten op Læs mere Opgave til næste gang

Af Søren Boy Skjold (f. 1965), cand.mag. i nordisk sprog og litteratur / filosofi, lektor i sprog og fortælleteknik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere gymnasielærer på HTX i Holstebro og i Grenå. Har blandt andet udgivet bøgerne ”Den journalistiske fortælling. Arbejdsbog + antologi” (Dansklærerforeningens Forlag, 2015), ”Skriv artikler” (Ajour, 2016) og ”Skriv klart” (Ajour, 2013).

”Men det er vigtigt at åbne deres øjne for, at en bid dialog, en markant detalje eller en opsplitning af kronologien kan hjælpe dem til at skrive bedre tekster inden for det meste af gymnasieskolens fagrække.

”

Omvendt er ideen bag den journalistiske fortælling at fange læserens opmærksomhed og bevare den til det sidste punktum. Her holder journalisten dramatiske godbidder og væsentlige informationer tilbage for at bevare læserens narrative begær. Han veksler mellem lettere sceniske og mere faktatunge afsnit. Læseren skal tænke: Fortæl mig noget mere. Opbygningen og virkemidlerne låner den journalistiske fortælling fra fiktionens verden. Og de elementer kender eleverne i forvejen fra tv-serier som Skam eller romanerne om Harry Potter. Men indholdet i den journalistiske fortælling bygger på grundig research og er selvfølgelig sandt og veldokumenteret.

Det begynder selvfølgelig med Bang Gennem de seneste tyve år har den journalistiske fortælling fået mere og mere plads i medierne. Tænk blot på de journalistiske singler fra mediehuset Zetland, bølgen af podcasts som fx den amerikanske serie Serial, multimediefortællinger, som anvender lyd, foto, tekst og video, samt journalisten Peter Øvig Knudsens dokumentariske mammutværker om besættelsen, BZbevægelsen og Blekingegadebanden.

Men genren er ikke ny.

Allerede i 1880’erne dramatiserede forfattere som Herman Bang og Henrik Cavling deres artikler ved hjælp af fortælletekniske virkemidler. Tekstuddraget herunder indeholder både sceniske beskrivelser, dialog, detaljer og handling. Elementer, som eleverne nemt selv kan benytte, når de fx skriver dansk stil, en rapport i samfundsfag eller en opgave i faget historie.

Han standsede foran et gråt hus, halvt et værksted, halvt et skur. Der stod en dør åben, og man så ind i en gang, hvor der var stablet gamle lægter sammen bunkevis, også nogle gulvplanker, der lå side om side med dynger af høvlspåner, og nogle afbrudte stoleben. ,,Men her er jo værksted,’’ sagde jeg og så på væggene, der var grå, og hvor murstenene grinede snavset frem bag kalken. ,,Ja, ovenpå,” svarede føreren. Han åbnede døren ved siden af, og vi gik ind. Det var kapellet.

Der så ud til at være fugtigt med skjolder på væggene. På midtervæggen hang et stort kors, i hjørnet stod sandkassen og spaden. Der var noget professionelt over det hele. Og midt på gulvet kisten, uden kranse, næsten uden sirater: disse flade, sorte kister, der er bare og nøgne som fattigdommen.

(Herman Bang, ”Fra Lighuset”, Nationaltidende, 1881).

Selvfølgelig skal eleverne ikke formulere alle deres afleveringer som fortællende journalistik. Men det er vigtigt at åbne deres øjne for, at en bid dialog, en

Boks 2: Læs mere Samfundsfag: Danmarks børn i hellig krig, Jakob Sheikh, 2015 Kendte: Medina har slået sig, Rune SkyumNielsen, 2014 Historie: Bornholm besat, Jesper Gaarskjær, 2012 Idræt: Kampen, Norman Mailer, 2011 Naturvidenskab: Lystens pioner, Lone Frank, 2016 Politik: Aftalen i kælderen, Kristian Brårud Larsen, 2014 Kriminalitet: Kronvidnet. Hells Angels indefra, Morten Frich, 2011 Psykologi: Manden der kan huske alt, Jesper Gaarskjær & Troels Donnerborg, 2014

DANSK NOTER 25

”Som dansklærer behøver du ikke at tage på et efteruddannelseskursus for at undervise i den journalistiske fortælling. Grundlæggende skal du bare svare på spørgsmålet: Hvorfor gider du læse en roman, lytte til et podcast eller se en tv-serie?

”

Boks 2: Opgave

Hjælpespørgsmål:

Beskriv en scene Forestil dig, at du skal skrive en opgave i historie om den dansk-preussiske krig i 1864. Fokus i din opgave er tilbagetrækningen fra Dannevirke, som du kan læse om her: • Danmarkshistorien.dk • 1864.dk

Hvilke personer er der på maleriet?

Hvad laver de?

Hvilket miljø kan du se?

Hvilken historisk tid skildrer maleriet?

Er der markante detaljer?

Din indledning skal fange læseren, så han får lyst til at læse hele din opgave.

Samtidig skal han også blive klogere og få en ide om, hvad indholdet i din opgave er.

Brug Niels Simonsens maleri fra krigen i 1864.

Skriv de første fem til ti linjer til opgaven. Lav derefter en overgang fra den konkrete sceniske beskrivelse til den generelle problematik, som den sceniske beskrivelse skal illustrere.

Du kan hente inspiration i: ”Lidt nord for Flensborg reddede vort kompagni en feltkanon, som stod i grøften. Premierløjtnant Schiøtt syntes, det var en skam, om tyskerne skulle have den. Nogle artillerister, som kom forbi, kunne ikke tage den med, for seletøjet til deres heste var sprunget. ”Skal vi tage den med?” foreslog han.

Jo, det blev vi let enige om. En flok tog straks fat, og en syg kammerat kom op at køre.” (Tom Buk-Swienty, 1864 i billeder, Gyldendal 2012)

markant detalje eller en opsplitning af kronologien kan hjælpe dem til at skrive bedre tekster inden for det meste af gymnasieskolens fagrække. Et af den journalistiske fortællings særkender er nemlig, at den ofte beskriver en genkendelig verden, som fx hverdagen på et plejehjem. Emnet behøver altså ikke at være hverken

26 DANSK NOTER

dramatisk eller højaktuelt. Det skal bare formidles på en fascinerende måde.

Brug den journalistiske fortælling tværfagligt Den journalistiske fortælling er ikke udelukkende et dansk fænomen. Op gennem det tyvende århundrede kan man finde talrige norske, svenske og amerikanske eksempler på skribenter, der bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og journalistik. Som gymnasielærer er der derfor rig mulighed for at tænke tværfagligt. Fx er det oplagt at inddrage emner som engelsk sprog, amerikansk historie og grundlæggende skriveteknik, hvis man præsenterer forfatteren Ernest Hemingways journalistiske værker. På den måde kan den journalistiske fortælling bygge bro mellem elevernes fag.

Det følgende eksempel handler om en ung mands frygt for at have arvet en dødelig sygdom fra sin far.

Den tekst kan man bruge som udgangspunkt for en diskussion af både psykologi, etik, filosofi, genetik og naturvidenskab. ”Neeej,” lyder det fra køkkenet, og en klirren af splintrende glas skærer i Kims ører. ”Hvad i alverden laver du?”, råber moren ude i køkkenet. ”Nu er aftensmaden røget på gulvet!” Kim hamrer døren i til sit værelse. Hans forældre skændes mere og mere. I den seneste tid har hans far været til undersøgelser hos lægen. Kim har læst, at det at tabe ting og have svært ved at huske kan være de første tegn på Huntingtons sygdom. En aften beder Kims mor Kim og hans to brødre komme ud i køkkenet. Tavse stiller de sig rundt om bordet.

Faren står med ryggen til og kikker ud i regnen, da moren fortæller det: ”Far har Huntingtons

sygdom.” Kim forbliver tavs. Det er to uger siden, at han læste om sygdommen i biologitimen. Hans brødre bryder sammen i gråd. ”Vil Huntingtons sygdom trække os alle i døden?” tænker Kim og kikker over bordet på sine to yngre brødre, der er 7 og 9 år gamle. Han forsvinder ind på sit værelse.

Der bliver han. (Magasinet Sundhed, nr. 11, 2013, Majbritt Augustinus).

Pointen er, at eleverne kan få viden på en fascinerende måde. De bliver klogere uden at kede sig. Samtidig lærer de nogle skrivetekniske fif, de selv kan anvende.

Som dansklærer behøver du ikke at tage på et efteruddannelseskursus for at undervise i den journalistiske fortælling. Grundlæggende skal du bare svare på spørgsmålet: Hvorfor gider du læse en roman, lytte til et podcast eller se en tv-serie?

DANSK NOTER 27

Tema: Sandheden i journalistik

Tænkepausen som værklæsning – i en vekselvirkning mellem reception og produktion Forestil dig, at du er en lille grøn marsmand, der betragter Jorden. Hvad tænker du om mennesket, denne besynderlige skabning, som sætter så kraftige aftryk på planeten? Og om myren?

Måske vil myren få mere opmærksomhed, end man umiddelbart skulle tro – vi er vant til at opfatte homo sapiens som klodens konge, men for en udefrakommende er det slet ikke så indlysende. Både i antal, vægt og udviklingstrin kan myren sagtens måle sig med mennesket. (s. 6) Med en direkte læserhenvendelse bliver vi inviteret indenfor og bedt om at se vores verden gennem en marsmands øjne – og den populærvidenskabelige rejse ind i myrernes forundelige verden kan begynde. Forfatteren til Tænkepausen, hvorfra indledningen stammer, hedder Hans Joachim Offenberg, han er seniorforsker ved Institut for Bioscience-, Plante- og Insektøkologi ved Aarhus Universitet, og han kan ikke få nok af myrer. Han har forsket i én myreart i 10 år og bekæmpet skadedyr i troperne med dem, og i sin baghave har han efter sigende en myre, der kan slå en mand ihjel. Og så kan han formidle.

Det at kunne formidle sin viden er en kunst. At kunne formidle den, så det videnskabelige emne for menigmand bliver vedkommende, oplysende, finurligt og kærligt, ja, det er en endnu større kunst.

Med udgangspunkt i og citater fra Offenbergs Myrebog samt vores fælles workshop på Dansklærerforeningens Årsmøde kommer her nogle bud på, hvilken form for populærvidenskabelig formidling, der er på spil i Tænkepauserne fra Aarhus Universitetsforlag, og der gives forslag til, hvordan der kan arbejdes danskfagligt (og tværfagligt) med denne type videnskabelige formidling.

Hvad er populærvidenskab?

Kært barn har mange navne: Populærvidenskab i form af Tænkepausen er forskningsformidling i øjenhøjde, det er viden til hverdagen, det er en pause i et format,

28 DANSK NOTER

der egner sig til frakkelommen, til håndtasken, til togturen.

Inden jeg forsøger mig med at definere Tænkepausen som genre og undersøge, hvilke krav, der stilles til netop den form for populærvidenskabelig formidling, så begynder jeg udefra og ser i første omgang på, hvor forskningens resultater formidles. Ifølge Søren Brier, professor MSO ved CBS, så deltager forskningsformidling i to faglitterære kredsløb: 1. et lille faglitterært kredsløb, der består af ”forsker-til-forsker-kommunikation”, hvor det er fagspecialister, der beskriver nye forskningsresultater og fremsætter nye teorier i forskellige former for afhandlingslitteratur, og 2. et stort faglitterært kredsløb, der er et videnskabsformidlingskredsløb, hvor det særligt er formidling fra forskere til ikke-forskere. Det er via det store faglitterære kredsløb, at forskningsresultater trænger ind i vores bevidsthed og påvirker vores opfattelse af virkeligheden, mennesket og vores værdier. Og det er her, den populærvidenskabelige formidling, sammen med en række andre formidlingsformer (bl.a. lærebøger), befinder sig. (Brier 2003).

Et spørgsmål om genre Men hvordan defineres populærvidenskab, og hvordan afgrænses den fra anden vidensformidling, der også befinder sig i det store faglitterære kredsløb? Også her har Søren Brier et bud: ”Populærvidenskab er formidling af videnskabelig viden til ikke-fagfolk, som ikke har til formål at uddanne dem til fagfolk. Hertil kan man føje,

Af Sissel Worm Glass, lektor, Folkeuniversitetet i Aarhus, og Hans Joachim Offenberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience-, Plante- og Insektøkologi ved Aarhus Universitet

at populærvidenskab ikke er videnskab i sig selv, men handler om videnskab, dens resultater, deres betydning og konsekvenser. Der er altså ikke tale om primærforskning, men om en særlig formidlingsgenre, der hører under de tertiære dokumenttyper1. Den er ofte gjort letforståelig gennem en enkel og underholdende stil.

Den skal i modsætning til lærebøger kunne læses uden hjælp fra en fagkyndig. Det er også typisk for megen populærvidenskab, at den forsøger at inddrage emnet i en videre kulturel sammenhæng, herunder betydning for verdensbillede, rationalitetsbegreber, livsanskuelse m.m.” (Brier 2003).

Det ses altså her, at genren formidler videnskabelig viden til ikke-fagfolk med det formål, at læseren opnår indsigt i emnet og får udvidet sin (om)verdensforståelse. Det er altafgørende, at populærvidenskabelig formidling vækker interesse, for målet er ikke at uddanne fagfolk, men at vække læserens nysgerrighed og interesse. I et interview på videnskab.dk (Pedersen 2013) understreger Peter Kjærgaard, der er professor i evolutionsstudier, at forskningsformidling er kærlighed til faget: ’’Kærligheden til det fag, som vi bruger en stor del af vores liv på, skal have lov til at komme til udtryk i alle mulige sammenhænge – også som formidling. Det er vigtigt, at vi får publiceret den bedste forskning, vi kan, men det er også vigtigt, at vi fortæller om vores forskning.’’ Og han fortsætter: ”Det afgørende er, at man altid forsøger at møde sit publikum der, hvor de er. Det vil sige i en situation, de kender og i et sprog, de kender. Hvis du taler til forskningskollegaer, så er det i deres sprog, du taler. Men hvis du taler til skoleelever, så er det vigtigt, at man bruger billeder fra deres hverdag. Og det kan man sagtens gøre uden at give køb på fagligheden.”

Det stiller krav til indholdet!

Krav til populærvidenskabelig formidling Populærvidenskabelig formidling skal opfylde tre krav, der alle samtidig er med til at definere indholdet2:

1 De primære dokumenttyper er den ’’forsker-til-forsker-formidling’’, der findes i det lille faglitterære kredsløb, og de sekundære dokumenttyper er lærebøger, faginformation, debatbøger og opslagsværker, som alle (sammen med populærvidenskaben) findes i det store faglitterære kredsløb.

2 Paludan 2005 og www.suneweile.dk.

1. Populærvidenskab skal være let at forstå.

Det betyder, at svære begreber skal forklares, og komplicerede sammenhænge skal eksemplificeres.

Modtageren skal kunne forstå den.

Myrernes helterolle er ikke kun kulturel, men har også en fysisk udformning. Soldaterkasten hos nogle myrearter kan forvandle sig til bomber: De har nemlig en kirtel, der udspringer i deres hoved, og den er i stand til at producere fenoler, terpenoider og alifatiske forbindelser – alle kemiske stoffer, der ville kræve dødningehovedmærkning, hvis de kom på flaske. (s. 20) Det er ikke uden grund, at lottomillionærer ofte foretrækker anonymitet og holder gevinsten skjult.

For hvis nogen har ressourcer, så dukker nasserne op. Det gælder også i naturen, og der er så mange af dem, at de har deres eget navn indenfor biologien: socialparasitterne. (s. 24) 2. Den skal forholde sig ærligt til videnskabelig viden.

Selvom den ikke har mulighed for at få alle detaljer med, så er læseren nødt til at have de informationer, der gør vedkommende i stand til at træffe en kvalificeret beslutning på baggrund af stoffet. Udfordringen er at forene overblik og fokus, så læseren både får en fornemmelse af emnet som helhed og præsenteres for en særlig vinkel på stoffet – lagt ud fra forfatterens unikke forskning.

Da der altid er usikkerhed forbundet med viden, så skal usikkerheder og tvivl også på banen. Det giver formidlingen troværdighed.

De smarte myrearter springer simpelthen opstartsfasen over. Deres dronninger flyver efter parringsflugten direkte hen til et allerede eksisterende samfund i håbet om at erobre en stat med hud og hår. En sådan piratdronning skal først forbi portnerne, der tjekker hendes duftkode.

Hvordan dette foregår er ikke klarlagt i detaljer for alle arter, men man ved, at snydepelsene formår at slippe igennem […] Igen kendes forløbet ikke fuldt ud, men kup-dronningen stryger sine antenner over en lille gruppe arbejdere og tigger om mad hos dem.

Dette køber øjensynlig deres loyalitet, og gradvist vinder hun flere og flere arbejdere over på sin side. (s. 27)

DANSK NOTER 29

3. Den skal være underholdende.

Det er afgørende, at læsningen bliver en lystfuld såvel som oplysende erfaring for en bred skare af læsere, og derfor er videnskabelige fremstillingskonventioner ikke normsættende.

Det betyder, at det appetitvækkende skal være i højsædet, og form, tema og vinkling vælges ud fra det mål, at formidlingen skal slå bredt igennem, alt imens fagligheden hele tiden forbliver grundlaget.

Formidlingen skal være engagerende, vække nysgerrighed og skabe genklang i læserens eget erfaringsrum, overraske og forklare.

Når det gælder sex, er langt de fleste myrehunner bænkevarmere, men deres skæbne er faktisk langt fra den værste: Hannerne er reduceret til flyvende sædceller. En myrehan bliver opfostret af arbejderne i sin koloni, men så snart han er kønsmoden, sendes han på parringsflugt sammen med de nye dronninger. I store sværme svæver disse såkaldte flyvemyrer ud i natten, og under flugten finder hver enkelt han i bogstaveligste forstand sit livs udkårne. Han opsøger en dronning, parrer sig med hende én gang, for derefter at dø. Hanmyren er et godt eksempel på, hvad livet for hanner egentlig drejer sig om – at have sex. (s. 16-17)

30 DANSK NOTER

Tænkepausen som værklæsning Myrer er naturligvis ikke den eneste Tænkepause, det er værd at kaste sig over, og serien rummer flere gode eksempler på bøger, der kan anvendes som værklæsning, både i danskfaglig og tværfaglig sammenhæng. Der er Tænkepauser om litteratur, romantik, livshistorier, vrede, tillid, krop, sprog, universet, magi, tid, politik, teknologi, hjerne og hjerte (og mange, mange flere), så det er bare at gå på jagt, hvis man har fået blod på tanden.

Anvendes Tænkepauserne i undervisningen, så er der to lag, der med fordel kan inddrages.

Det første er et receptivt lag med udgangspunkt i læsningen af Tænkepausen. Med et overskueligt og meget elevvenligt format på 5-6 kapitler fordelt over omkring 60 sider, så er det oplagt at læse den som værk og arbejde med genrebestemmelse, indholdskrav og formidling. Giv eleverne bogen i hånden, og få dem til at komme med et indledende genrebud. Hvad er det de sidder med? Hvor meget information er der at hente i omslag, titel, forlag m.m.? Det er ikke så nemt – og så alligevel – at få greb om, hvad det er, man har foran sig.

Ved læsningen bliver det hurtigt tydeligt, at det ikke er en traditionel populærvidenskabelig artikel, man sidder med. Sproget og stilen henter mange træk fra essayet som genre, og der skrives mere kreativt: Der zoomes ind på karakteristiske detaljer, bruges beskrivende ver-

ber, bruges konkrete ord i stedet for abstrakte, anvendes sammenligninger og metaforer, rytmiske gentagelser, modsætninger og varieret ordstilling. Og forfatteren er tydeligt selv til stede og bruger sin egen person som repræsentativt eksempel til at drage mere generelle konklusioner. Forfatteren er kærligt optaget af sit emne og sætter sig selv i spil på en måde, der absolut ikke ville finde sted i det lille faglitterære kredsløb.

Det andet er et produktivt lag, hvor eleverne stiller sig på skuldrene af Tænkepausen og selv forfatter en tekst om et natur-, sprog- eller samfundsvidenskabeligt emne.

Her er det selvfølgelig (også) oplagt at samarbejde med andre fag, og kravet til eleven vil være, at vedkommende både skal kunne gå i dybden med et videnskabeligt emne og samtidig demonstrere evner til at formidle dette stof til en målgruppe uden særlige videnskabelige forkundskaber. Eleven må på den måde i sit arbejde med emnet både tilegne sig det videnskabelige indhold, disponere det, overveje formidlingsformen og holde en rød tråd i præsentationen af emnet i den populærvidenskabelige tekst. Eleven kan så vælge, om det skal være en klassisk populærvidenskabelig artikel (som de findes i fx Illustreret Videnskab) eller det lidt friere populærvidenskabelige essay, som det kommer til udtryk i Tænkepause-serien.

Har eleven mod på en lidt større opgave, så er den populærvidenskabelige formidling et spændende omdrejningspunkt for et SRP, hvor elevens arbejde med

formidlingen begynder med en (natur)videnskabelig faglig del, der gør rede for det valgte emne og lægger op til artiklen, dernæst en populærvidenskabelig artikel om det valgte emne og til sidst en danskfaglig del med refleksioner over de virkemidler, der er anvendt.

Begejstring smitter Det populærvidenskabelige essay har en forfatter, der er kærligt og finurligt optaget af sit emne. I den del af det store faglitterære kredsløb er der plads til begejstring; en begejstring, der gerne skulle kunne smitte (og smitte af på) eleverne.

Hans Joachim Offenberg sætter netop sig selv – og onkel Preben – i spil hen mod slutningen af Tænkepausen.

Og hvor vi begyndte vores læsning med en tur i rummet, så er vi nu inviteret med ind i onkel Prebens drivhus: Min handlekraftige onkel Preben har aldrig villet lade noget stå imellem ham og lykken. Ét år var lykken blevet at få generobret sit drivhus. Myrerne var flyttet ind, og Preben påstår hårdnakket, at de var begyndt at flytte rundt på premietomaterne (det må have være herkulesmyrer). Det skal man som menneske ikke finde sig i, og da den forpulede gift nede fra Brugsen kostede en formue og alligevel ikke virkede, måtte der kraftigere midler til. Preben har været chauffør hele livet og forstår sig på benzin.

DANSK NOTER 31

Resolut gik han ud i skuret, fandt reservedunken og hældte dens højoktane indhold ud over myrerne i drivhuset. Da myrerne til hans store forbløffelse ikke døde øjeblikkeligt, besluttede han, at de skulle brændes op i helvedes flammer, så han greb lighteren i lommen og antændte staklerne som heksen på bålet. Men Preben havde glemt en enkelt detalje om benzins egenskaber – drivhuset røg i luften med et brag. Da han kom hjem fra hospitalet, havde myrerne bygget en lille tue for at holde varmen i det velventilerede drivhus. (s. 46)

Litteratur Brier, Søren: Populærvidenskab, dannelse og tro årgang 2003: Fra fakta om universitetet til det videnskabelige essay om troen Offenberg, Hans Joachim: Myrer, Aarhus Universitetsforlag 2013 Paludan, Katinka: At fortælle om videnskab – En undersøgelse af den fortællende journalistiks fordele og ulemper i to populærvidenskabelige artikler (kandidatspeciale, KU 2005) Pedersen, Irene Berg: Forskningsformidling er kærlighed til faget, interview med professor Peter Kjærgaard (videnskab.dk 2013) Weile, Sune: Ind i sproget – Ud i verden: Om at skrive en populærvidenskabelig artikel. www.suneweile.dk

Computerspil og tv-programmer i dansk Computerspil i dansk – play the game

Den iscenesatte virkelighed

Danskfaglig værktøjskasse til arbejdet med computerspil.

Arbejd med computerspil som medie- og kulturfænomen i dansk.

Klassikeren nu som iBog® – i ny, helt opdateret udgave.

Computerspil i dansk giver en indføring i analyse af computerspil.

Den iscenesatte virkelighed giver en indføring i analyse af tv-programmer.

Arbejd med nyheds- og dokumentarudsendelser i dansk.

Af Julie Baden Korch-Frandsen og Pernille Cecilie Koksbang.

Af Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe.

Christian Schumacher (red.)

Liselotte Henriksen (red.)

iBog®

iBog®

computerspil.systime.dk

deniscenesattevirkelighed.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Teksten i midten

Når journalister forfører

Som journalist skal man fortælle sandheden. Men man kan ikke altid fortælle sine kilder hele sandheden.

DANSK NOTER 33

Anders Haahr Rasmussen Journalist, født 1979, cand.public. fra Syddansk Universitet, MA i sociologi fra The New School for Social Research. Mangeårig skribent for Dagbladet Information, nu for den digitale avis Zetland. Tenniskommentator hos Eurosport. Redaktør for og medstifter af Rabarberbladet. Forfatter til bogen ”Én bold ad gangen” (Gyldendal, 2010) og medredaktør af antologien ”Mandens byrde” (Informations forlag, 2013).

Enhver tekst om sandhed og journalistik må begynde med en erkendelse af, at journalistik i sit udgangspunkt er baseret på et bedrag. Et bedrag, som finder sted mellem journalisten og hendes kilder.

Lad mig give et eksempel. For et par år siden skrev jeg en artikel om udviklingen inden for neurovidenskab, der har gjort proteser så avancerede, at mennesker med amputerede arme eller ben nu kan bevæge deres kunstige lemmer med tankens kraft. Jeg ringede til Neurodan, et firma i Aalborg, der har udviklet et apparat, der kan opereres ind i benet på folk med såkaldt dropfod, et problem, nogle oplever efter en blodprop, hvor muskler i knæet er blevet lammede, så man ikke længere kan løfte den forreste del af foden. Folk med dropfod slæber den efter sig, når de går, medmindre altså, at de får indopereret en Actigait med elektroder, som giver strøm til nervebanerne, der skal aktivere musklerne.

Jeg interviewede repræsentanter hos Neurodan, og de arrangerede et møde på deres adresse i Aalborg, hvor jeg fik mulighed for at hilse på Allan Jensen, der siden sin blodprop i 1992 har døjet med dropfod, men i 2010 fik hjælp af Neurodans opfindelse til at kunne løfte sin højre fod, når han gik.

Jeg aftalte med virksomhedens presseansvarlige, at hun fik de relevante dele af artiklen til gennemsyn, inden den blev trykt. Problemet var bare, at der ikke blev nogle relevante dele af artiklen. Jeg fortalte Allan Jensens personlige historie, beskrev i detaljer, om ”et stykke silikone med 12 elektroder, der er bundet fast med otte tynde tråde om en nerve i hans knæhase”.

Jeg interviewede en forsker på universitetet, citerede internationale medier, men nævnte på intet tidspunkt Neurodan. Det passede ikke ind. Der var ikke brug for det. Artiklen flød bedre uden.

Hun skjulte sin skuffelse godt, pressemedarbejderen, og hvad skulle hun også gøre. Jeg havde ikke lovet hende noget. I hvert fald ikke eksplicit. Men det giver sig selv, at hun brugte så meget tid på at hjælpe mig med min historie, fordi hun tænkte, det ville give god omtale for virksomheden. Og jeg havde da nok også skruet en smule op for begejstringen i mit toneleje, da jeg spurgte ind til Neurodans forretningsmodel og fremtidige projekter. Det gjorde mig ikke noget, hvis hun prioriterede min henvendelse højt. Jeg havde brug for hendes hjælp. Sådan som journalister altid har brug for kilders hjælp.

34 DANSK NOTER

Min historie, ikke din ”Enhver journalist,” skriver Janet Malcolm i bogen The Journalist and the Murderer, ”som ikke er for dum eller for selvoptaget til at se, hvad der foregår, ved, at det han foretager sig, er moralsk uforsvarligt.”

Det er bogens første sætning. Et afsnit længere nede beskriver hun den smertelige oplevelse, kilden står med, når han læser journalistens endelige produkt. ”Han er nødt til at se i øjnene, at journalisten – som virkede så venlig og sympatisk, så opsat på fuldstændig at forstå ham, så imponerende i stand til at se verden fra hans perspektiv – aldrig havde den mindste ambition om at samarbejde med ham om hans historie, men helt fra begyndelsen var i færd med at skrive sin egen historie. Misforholdet mellem, hvad der under et interview lader til at være intentionen bag, og hvad det efterfølgende viser sig at være en del af, kommer altid som et chok for kilden.”

Der er selvfølgelig forskel på, hvor stort dette chok er. Men når Malcolm skriver ”altid” – at misforholdet altid er der – så er det, fordi dette misforhold er det, som gør journalistik til journalistik. Det er ikke et spørgsmål om, at den enkelte journalist kunne have været mere ærlig, mere åben, mere oprigtig, så kilden på den måde kunne få en bedre oplevelse, en oplevelse uden følelsen af – i hvor lille grad det end måtte være – at være blevet ført bag lyset.

Misforholdet ligger i selve fagets essens. Der findes skam professionelle skribenter, der skriver tekster og historier, som kilderne ubetinget kan genkende sig selv i. Skribenter, som fortæller historier, der er de samme historier, som de historier, deres kilder gerne vil have fortalt. De findes. De er bare ikke journalister. De er reklamefolk, PR-skribenter, kommunikationsmedarbejdere.

Selvhøjtidelig løgn Hvis vi bevæger os fra selve den journalistiske praksis, indsamlingen af viden og udsagn, til formidlingen, så viser det sig hurtigt, at også denne del er grundlagt på, hvis ikke en løgn, så i hvert fald en falsk forestilling om, hvordan verden hænger sammen.

Klassisk journalistik er fortalt oppefra og ned. ”Clinton fører i meningsmålingerne,” lyder en overskrift. ”SF afviser samarbejde om udlændingepolitik,” lyder en anden. Det er udsagn, der bliver sendt af sted uden afsender, uden krop, som om de blev meddelt fra

en højttaler ud over byens torv. Journalistikkens selvhøjtidelige sprog afslører en selvopfattelse af, at alle og enhver anerkender vigtigheden af, hvad der bliver skrevet. For det står jo i avisen. Det er trykt og distribueret. Problemet er bare, at aviserne ikke længere automatisk bliver tillagt en sådan autoritet. Ligesom folkeskolelærere på en helt anden måde end for 50 år siden må etablere deres autoritet, hver gang de træder ind i klasselokalet, er det langsomt ved at gå op for journalister, at de er nødt til at gøre det samme. De kan ikke længere gemme sig bag den falske forestilling om, at udgivelsen i sig selv får folk til at stoppe, lytte, læse, gruble. Der er brug for en mere ærlig henvendelse. ”Nu skal du høre, hvorfor jeg synes det her er vigtigt og interessant, og hvorfor jeg tror, du kunne få noget ud af at læse om det.”

Den sætning kunne passende erstatte de klassiske hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor), som enhver journalistelev lærer at svare på, som det første i en nyhedshistorie. Det ville være en erkendelse af, at journalistik ikke er objektivt. Som debattør og redaktør på den satiriske avis Rokokoposten Mikkel Andersson skriver i sit bidrag til generationsantologien Gejst, ”En selvhøjtideligheds død”: ”Generationer, der er vant til selv at producere tekst, og som er vokset op med et globalt medieudvalg og et internet, er lysår fra et Mediedanmark, der bestod af fem-seks landsdækkende dagblade og monopol- tv. For dem er det svært at tro på illusionen om journalisten som den neutrale formidler af det objektivt vigtigste lige nu.”

Et ultralokalt sandhedseksperiment Rokokoposten gør grin med meget, ikke mindst medierne. Avisens succes hænger sammen med det distancerede forhold, mange læsere har fået til journalistik. Det groteske indhold pakket ind i selvhøjtideligt sprog skaber et komisk udtryk. En lignende opskrift har været udgangspunktet for et lokalavisprojekt, jeg sammen med en kammerat har startet i Rantzausgade på Nørrebro. Avisen hedder Rabarberbladet, og den fortæller mikrolokale historier fra nogle få gader på indre Nørrebro i traditionelt nyhedssprog og layout. ”82-årig tænker ikke på døden hele tiden,” lyder overskriften til en af vores breaking news-historier. ”Ung mand trodser frostvejr for at pleje ego,” lyder en anden. ”Aldi-lastbil bakker perfekt ind i indkørsel,” er vores mest populære historie til dato.

I modsætning til Rokokoposten er vores historier virkelige. Formålet er at præsentere små hverdagsbegivenheder – en tanke, en løbetur, en vanskelig manøvre – som var de dagsordensættende. Budskabet er, at hvert menneske er nyhedsværdig i sin egen ret. De

gængse parametre for, hvilke mennesker og handlinger der fortjener mediebevågenhed, er ikke givne. Mange mediers nyhedssprog forsøger at bilde modtagerne ind, at indholdet er universelt væsentligt – uden egentlig at argumentere for det.

Det trick forsøger vi at udstille i Rabarberbladet.

Samtidig gør vi vores for at styrke lokalmiljøet, naboskabet og i det hele taget være medie for de samtaler, kvarteret har med sig selv. ”Kvinde går forgæves efter blåt tørklæde: Må nøjes med sort,” lød vores tophistorie den 13. maj.

Det var en reportage fra en butik, der sælger tøj til muslimske kvinder. Typisk lokaljournalistik ville have interviewet ejeren og lavet et venligt portræt af hende.

Rabarberbladets reporter opsnappede en ’dramatisk’ begivenhed og vinklede skarpt på den. Breaking news på overfladen, reportage om muslimsk kvindeliv og -mode nedenunder.

Mange beboere har taget godt imod vores alternative lokalavis. De hygger sig med at lære naboer at kende og samtidig grine af den bizarre sammenstilling af form og indhold.

Mit indtryk fra samtaler med læserne er, at avisens popularitet hænger sammen med dens ærlighed. Vi er ærlige i vores brug af den journalistiske form. Vi udstiller dens hulhed, samtidig med at vi udnytter den til at formidle reelt indhold.

Ikke alle er dog lige begejstrede. Indehaveren af førnævnte muslimske tøjbutik, Cathrine, en etnisk dansk konvertit, var med egne ord ”skuffet og vred” over artiklen. Hun syntes, den var alt for negativ i sin tone.

Butikken fremstod i hendes øjne som et sted uden farver, hvilket kunne give folk det indtryk, at muslimer kun må købe sort tøj. Det var ”ikke det formål, jeg havde i tankerne, da jeg gik med til, at der skulle laves artikel om butikken”, skrev hun til os. Og direkte henvendt til skribenten: ”Værst af alt er simpelthen overskriften! Synes du burde have lidt mere forståelse, når nu jeg har siddet i længere tid og forklaret dig hele historien om butikken.”

Jeg havde efterfølgende en lang snak med hende.

Jeg forklarede hende konceptet bag Rabarberbladet og vores grundlag for at vinkle, som vi gjorde. Det hjalp på forståelsen, men helt enige blev vi ikke. Jeg overvejede at give hende et eksemplar af Janet Malcolms The Journalist and the Murderer.

Det kan måske være en passende afslutning på denne artikel. Erkendelsen af, at sandheden og journalistikken har et besværligt forhold til hinanden. Erkendelsen af, at man som journalist – selv på et medie, der som drengen i Kejserens nye Klæder gør opmærksom på, at journalistikkens sproglige konventioner ikke har noget tøj på – aldrig kan gardere sig mod at føre folk bag lyset.

DANSK NOTER 35

Tema: Sandheden i journalistik

Ryk verden!

Om konstruktiv journalistik i et læringsperspektiv.

Nyhedstrekanten, gennemgang af avisens opbygning, nyhedskriterierne, et par historiske reportager, nogle debatter på sociale medier og en filmdokumentar – dette er nogenlunde opskriften på de medieforløb, jeg har præsenteret eleverne for i danskfaget i en årrække.

Og selvom jeg har opfyldt kravene i læreplanen, har jeg ofte følt, at der manglede noget i min undervisning, som kunne klæde eleverne bedre på til dagens medievirkelighed, for når verden uden om skolen ændrer sig, gør muligheden for at påvirke verden også. Elever har smartphones; virkeligheden er kun et klik væk. Men

36 DANSK NOTER

hvordan får man eleverne til at indtage en ny rolle i medielandskabet, så de går fra at være passive forbrugere til aktive brugere?

For et par år siden begyndte jeg derfor at se mig omkring efter undervisningsstof, der kunne opfylde denne målsætning. Svaret kom, da fremtidsforsker Anne Skare Nielsen besøgte Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor hun talte om motivation og om lysten til at fortælle konstruktive historier. Forinden havde jeg med stor interesse læst nyhedschef Ulrik Haagerups bog En konstruktiv nyhed (2012), som beskriver, hvordan konstruktive nyheder har

Af Astrid Marie Lakjer, lektor i dansk og dramatik på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Medforfatter til bogen Ryk Verden! Konstruktiv journalistik og medienavigation (2016) og det digitale undervisningsmateriale www.rykverden. dk.

deres berettigelse i journalistikken. Jeg havde gjort mig en del overvejelser om, hvordan jeg kunne give mine elever denne vinkel på journalistikken som supplement til den klassiske medieundervisning, så mødet med fremtidsforskeren blev startskuddet til en forunderlig rejse.

Anne Skare Nielsens team af fremtidsforskere, min uundværlige kollega Anne Müller og jeg satte os sammen og planlagde, hvordan vi kunne skrive den undervisningsbog, som jeg syntes manglede for at få nyhedsformidlingsstoffet i danskfaget til at blive mere relevant for eleverne. I dette krydsfelt mellem gymnasieverdenen og medievirkeligheden udenfor har vi nu befundet os i et par år og sammen skabt det digitale undervisningsmateriale Ryk Verden! Konstruktiv journalistik og medienavigation fyldt med tekster, øvelser, artikler og klip, hvor læreren kan sammensætte det medieforløb, som passer til klassen.

Hvad kan konstruktiv journalistik?

Med et undervisningsforløb i konstruktiv journalistik tilbydes eleverne en metode til at vende problemstillinger på hovedet med den gode historie for øje, så der skabes fokus på løsninger. I vores projekt har vi visualiseret dette i en model, som vi kalder for Mindsettet for en journalist (model 1). Her kan man anskue journalistens principper om at være nysgerrig, sandhedssøgende, formidlende og påvirkende som lodrette brædder i en tønde. Længden på brædderne er afgørende for, hvor meget vand der kan være i tønden – eller indhold i den historie, man ønsker at formidle. Det er vores tese, at det er mere krævende at skrive en konstruktiv historie end en sensationel eller kritisk historie, fordi den konstruktive vinkel ikke kun går efter sensationen eller påpeger fejl og mangler i en konflikt, men også tilbyder en løsning. Samtidig viser

DANSK NOTER 37

38 DANSK NOTER

”Med et undervisningsforløb i konstruktiv journalistik tilbydes eleverne en metode til at vende problemstillinger på hovedet med den gode

”

historie for øje, så der skabes fokus på løsninger.

modellen, at den konstruktive journalistik hviler på skuldrene af de to andre typer journalistik, og at den skal forstås som et supplement til de to andre typer journalistik – ikke et enten-eller.

Aktantmodellen og dannelsestanken Det har været vigtigt for os at have en rettesnor i projektet, så vi hele tiden vidste, hvor vi var på vej hen. Vi har derfor billedliggjort elevernes læring som en dannelsesrejse med afsæt i aktantmodellen (model 2). Hovedpersonen i Ryk Verden! er således eleven, som er helten i sin egen dannelseshistorie – sammen med sit team. Modstanden, teamet er oppe imod, er sensationsjournalistikken og den kritiske, reproducerende journalistik. Som hjælper får teamet ny indsigt

gennem modellen Mindsettet for en journalist, der gør dem i stand til at så en spire, der kan forandre mediebilledet og dermed rykke (deres forståelse af) verden en smule.

Ulrik Haagerup beskriver i sin bog, hvordan ”… den konstruktive journalist insisterer på at tage afsæt i problemerne og tør fokusere på fremtiden ved at spørge åbent: Hvordan kan vi gøre det bedre næste gang? Og bidrager dermed til, at den offentlige debat også bliver orienteret mod løsninger og fremtiden. (Haagerup 2012, s. 44). I forlængelse af dette kan man sige, at dannelsestanken i Ryk Verden! er at hjælpe eleven til at se, at man godt kan gå imod strømmen, og at selvom man påvirkes af verden, påvirker man omvendt også verden. Gennem vores undervisningsmateriale skal eleverne få øjnene op

DANSK NOTER 39

”Hvordan får man eleverne til at indtage en ny rolle i medielandskabet, så de går fra at være passive forbrugere til aktive brugere?”

OPGAVE 1 Teamets forhold til nyheder

OPGAVE 2 Analyse af en TV-avis

Tag en snak i teamet om jeres forhold til nyheder.

Gennemgå oversigten over de tre typer journalistik, den sensationelle, den kritiske og den konstruktive journalistik, på rv.futurenavigator. com/overblik-de-3-typer-journalistik/, og anvend modellen på indslagene i en aktuel nyhedsudsendelse.

• Ser I traditionelle nyheder på TV? Hvornår og hvorfor?

• Læser I avis? Læser jeres forældre avis? Er der en sammenhæng?

• Hvilke former for nyheder læser I på nettet?

Hvornår deler I det, I læser, med andre?

Hvordan og hvorfor?

• Hvilke nyhedskilder giver mest mening for dig at anvende? Facebook? Twitter? Instagram?

Snapchat? TV? Radio? Hvorfor?

• Hvilken slags nyheder dræner – og hvilke nyheder tilføjer energi?

• Hvordan ville den optimale nyhedsstrøm se ud for jer? Hvis der fandtes en løsning lige præcis til jer, hvad skulle det så være? Hvilket indhold ville I gerne have mere af? Hvilke typer nyheder ville I gerne undvære? Hvorfor?

Hvert team laver et produkt (fx en infographic på easel.ly.com) over jeres ønskescenario for den optimale nyhedsstrøm, som præsenteres for klassen. Herefter introduceres modellen Mindsettet for en journalist (model 1), som sammenholdes med teamenes infographics.

for, at deres synspunkter og input rent faktisk betyder noget, og at de kan være med til at gøre en forskel ude i den medievirkelighed, som de og skolen er en del af.

Ryk Verdens tilblivelse Vi startede vores projekt i min danskklasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor vi inviterede fremtidsforskerne med i undervisningen. Sammen lavede vi en kontrakt med klassen om, at dette forløb ikke var lige ud ad landevejen, men at vi var lige så famlende, som de var – fordi der ikke var en færdig bog at undervise

40 DANSK NOTER

• Hvor stor en andel af indslagene kan karakteriseres som sensationelle, kritiske eller konstruktive?

• Hvad synes I om vægtningen af de tre typer journalistik i denne nyhedsudsendelse?

Zoom ind på et konstruktivt nyhedsindslag fra udsendelsen: • Hvilke klassiske nyhedskriterier kommer i spil i indslaget?

• På hvilken måde bryder indslaget med den traditionelle måde at sætte en nyhed sammen på?

• Hvilken virkning havde indslagets vinkling af nyheden på jer?

• Vurder indslagets relevans for jer som seere på en skala fra 1 til 10. Hvor lægger I jer? Hvor lægger klassen sig? Hvorfor?

• Hvor relevant ville indslaget være, hvis I havde set den kritiske version af historien?

• Hvilken vinkel på historien vil I helst have – den kritiske eller den konstruktive?

Hvorfor?

efter, da det jo var den, vi sammen skulle skabe. Og så prøvede vi os ellers frem ud fra devisen learning by doing: Hvilke øvelser giver mening i forhold til hvilke tekster, og hvilke medier egner sig bedst til hvilke fremlæggelser? Langsomt tog det digitale materiale form: Ofte fandt vi artikler og formulerede spørgsmål om aftenen for derefter at undervise i stoffet om morgenen.

Der skete det forunderlige, at klassen tog ansvaret på sig og hjalp til med at afprøve og udvikle materialet – og det er tit sket, at en elev har peget på en alternativ løsning, som vi ikke selv havde set.

”Hovedpersonen i Ryk Verden! er eleven, som er helten i sin egen dannelseshistorie – sammen med sit team.”

Denne åbne tilgang til mediestoffet har ført os vidt omkring. Bl.a. kom Ulrik Haagerup og et par journalister på besøg på skolen og gav eleverne feedback på deres arbejde, ligesom vi har været på ekskursioner i DR-Byen, samarbejdet med organisationen Running With No Legs om at skrive konstruktive artikler, holdt workshops for gymnasielærere, sendt elever på Folkemødet med konstruktive opgaver, besøgt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og sågar fortalt om projektet på Dansklærerforeningens årsmøde.

Fremtidige projekter i Ryk Verden-universet Vi har netop udgivet en fysisk bog med samme titel som vores digitale materiale, nemlig: Ryk Verden! Konstruktiv journalistik og medienavigation (2016), hvor vi har samlet tekst, modeller og pointer fra sitet, så man som underviser hurtigt kan orientere sig i stoffet.

Derudover er det nyeste skud på stammen i det, der efterhånden kan karakteriseres som Ryk Verden-universet, vores digitale platform Ryk Verden News, som med mediestøtte fra Kulturministeriets Innovationspulje rummer visionen om at bringe flere konstruktive nyheder skrevet af unge. I bedste Tinder-stil vil vi give mediehuse og unge mulighed for at matche hinanden og indgå en mentoraftale med henblik på at få udgivet noget af det, som de unge skriver til skrivebordsskuffen.

Som et led i denne del af projektet er vi i fuld gang med at producere en podcastserie, #Jagten på en ny medievirkelighed, hvor mediefolk, journalister og gymnasielærere kommer med bud på, hvordan fremtidens medievirkelighed (måske) kommer til at se ud. Udsendelserne danner tilsammen et omrids af medievirkeligheden anno 2016, og de er tilgængelige på rykverdennews.com.

Disse knopskydninger viser projektets kontinuitet: Vi er hele tiden i gang med at afsøge nye muligheder inden for den konstruktive journalistik, og vi når nok aldrig at kunne sige: – Så, nu er projekt Ryk Verden! færdig, men det er netop det, som er så befriende: Der er ingen endemål og derfor heller ingen forventning om, at projektet skal se ud på en bestemt måde. Derfor er det også vores håb, at undervisningsmaterialet vil blive testet af gymnasielærere og elever, som har lyst til at bidrage med deres ønsker om, hvad de synes også skal med, så det kan være, at Ryk Verden! ser helt anderledes ud om et par år.

Rykker vi verden?

Set i bakspejlet synes jeg, at brugen af konstruktiv journalistik i et undervisningsperspektiv får nyhedsformidlingsstoffet i danskfaget til at give mening. Jeg kan i hvert fald se, at jeg med øvelser fra Ryk Verden! nu i langt højere grad bidrager til elevernes nysgerrighed på verden og dermed hjælper dem godt på vej til at blive aktive medskabere af den medievirkelighed, som de er en del af. At se forløbet som en dannelsesrejse, vi sammen skal ud på, er en stor motivationsfaktor for klassen, og det er en fornøjelse at se eleverne vise initiativ og bruge sider af sig selv, som de ikke får lov at vise i en traditionel undervisning. Rykker vi verden? Jeg tror det faktisk.

Kom godt i gang med konstruktiv journalistik i klassen Disse opgaver kan bruges som supplement til den snak, man har i klassen, når man taler om anvendelse af nyheder, og når man skal analysere nyhedsindslag i TV.

Litteratur Skare Nielsen, Anne, Astrid Lakjer, Henrik Hovgaard & Anne Müller: Ryk Verden! Konstruktiv journalistik og medienavigation, forlaget Saxo, 2016, 1. udgave Haagerup, Ulrik (red.): En konstruktiv nyhed – et opgør med pressens negative verdenssyn og inspiration til en ny journalistik til gavn for samfundet, forlaget Ajour, 2012, 1. udgave

Websider Digitalt undervisningsmateriale: Ryk Verden! Konstruktiv journalistik og medienavigation. Skare Nielsen, Anne, Astrid Lakjer, Henrik Hovgaard & Anne Müller: www.rykverden.dk (besøgt 25/10/2016) Podcastserie #Jagten på en ny medievirkelighed på http://rykverdennews.com (besøgt 25/10/2016)

Modeller Model 1: Henrik Good Hovgaard: ”Mindsettet for en journalist”, 2016, www.rykverden.dk Model 2: Henrik Good Hovgaard: ”Aktantmodellen i Ryk Verden!”, 2016, www.rykverden.dk

DANSK NOTER 41

Tema: Sandheden i journalistik

Om sandhed og dokumentar Dokumentarens renæssance er indiskutabel. Men hvilke tendenser er der, og hvordan kan vi gribe feltet an? Det er nogle af de spørgsmål, vi behandler i undervisningsbogen DOX – og her i koncentreret form. I denne artikel fokuserer vi desuden (i årsmødets ånd) på dokumentargenrens forhold til ’sandhed’. ”The part that I like about documentary is that it can be anything. The part I don’t like about it, is that you are constantly being told that documentary has to be one thing rather than a whole multiple of possible things. We all know that you can create things that are about the world.

They are not meant as purely fiction. They are meant as stories about real events, real people.

We piece together reality each one of us from bits and pieces of stuff. Reality isn’t handed to us whole.”

(Errol Morris i Capturing Reality (2008), 5:08-6:15) Dokumentarinstruktører er ofte gode til at sætte ord på egen praksis, og auteuren Errol Morris, der her indleder, tilhører absolut eliten. Han peger på adskillige essentielle aspekter af dokumentargenren, der knytter sig til diskussionen om dens forhold til virkelighed og sandhed – såvel indlysende som mere subtile.

De indlysende først: Dokumentarer er historier om virkelige miljøer, begivenheder og mennesker. De kan handle om alt mellem himmel og jord. Så langt kan vi alle – også dem på bagerste række – være med. Men virkelighedsfortællinger leveres ikke i grydeklare portionsanretninger. Dokumentarister komponerer deres historier af ’bits and pieces’ – håndplukkede karakterer, miljøer, hændelser, indstillinger og scener fra timevis af optagelser, arkivmateriale, rekonstruktioner, dokumenter, musik … Eksempelvis er Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsens tv-dokumentar-serie Til døden os skiller (TV2 2015, 3 afsnit a 40 min) et produkt af næsten 400 timers optagelser foretaget over tre år. De besøgte over 80 ældre mennesker, før de udvalgte seriens hovedkarakterer. Selektion og skabelse er således på alle måder et løsen.

Den polemiske tone i Morris-citatet (”you are constantly being told that documentary has to be one

42 DANSK NOTER

thing”) henviser til den observerende dokumentartraditions hegemoni. Den har siden slut-50’erne siddet på diskursen og således dannet udgangspunkt for vores forestillinger om, hvordan virkeligheden formidles i ’en rigtig dokumentar’. Andre dokumentartypers bearbejdning af virkeligheden er i dens optik i konflikt med sandheden, og det er ikke mindst derfor, at mange rynker på næsen over dokumentarers brug af fx dramaturgiske modeller, underlægningsmusik og iscenesættelser. Derfor synes Lars Engels Vesterbro-dokumentarer – for det umiddelbare blik – mere ægte og sande end Christoffer Guldbrandsens nyklassiker Den hemmelige krig. Men de observerende dogmer har de seneste årtier vist tegn på træthed, og portene mod andre dokumentartyper har åbnet sig på ny. Meget tyder på, at dokumentarer nu igen accepteres som ”a whole multiple of possible things”.

Den gamle, kanoniserede definition af genren lyder da også, at dokumentar er ”kreativ bearbejdning af virkeligheden” (John Grierson, 1933). Triaden af kreativitet, bearbejdning og den grundlæggende faktakontrakt er genrens DNA – og mange af historiens klassiske dokumentarværker har haft en poetisk og indgribende tilgang til virkeligheden.1 De har rekonstrueret, iscenesat og dyrket metalag. Mange af de ny(ere) tendenser, vi har kunnet identificere i arbejdet med undervisningsbogen DOX, der fokuserer på dokumentarer inden for de seneste 5-10 år, er således gen- og ikke nyskabelser.

Nye(re) tendenser Dokumentargenren gennemlever helt tydeligt en genopblomstring i disse år – og næsten uanset hvilket tema eller fortællegreb, vi som dansklærere måtte ønske at 1 Berømte eksempler er Flahertys Nanook of the North (1922) og Vertovs Man with a Movie Camera (1929). Man kan læse om deres dokumentariske tilgange i DOX, kapitel 5.

Af Mette Wolfhagen, lektor i dansk & mediefag, Sct. Knuds Gymnasium, formand for Medielærerforeningen. Dorte Granild, lektor i dansk & mediefag, Århus Statsgymnasium, skribent og redaktør på filmtidsskriftet 16:9. Sammen forfattere til undervisningsbogen DOX (Lindhardt og Ringhof, 2016).

arbejde med sammen med eleverne, er der en eller flere oplagte dokumentarer at gribe ud efter.2 Vi har valgt at strukturere DOX efter to temaer: ’mikrouniverser’ og ’den vide verden’. I mikrouniverserne er der fokus på individ, identitet og familie, i den vide verden på ’makrostrukturer’ spændende fra det nationale til det globale niveau. Med andre ord er dokumentarer i disse år både interesseret i det uendeligt små og det uendeligt store. Diversiteten er også iøjnefaldende i forhold til form og hensigt, hvilket understreger, at det ikke er specifikke (observerende) stil- og formvalg, der definerer genren. Vi vil her pege på og eksemplificere syv tendenser. Disse spænder over forskellige fortæl-

2 Dét muliggør en mængde forløb på tværs af danskfagets stofområder, hvor skønlitteratur, journalistik, sproghandlinger, retorik og diskursanalyse – for bare at nævne nogle af de mest oplagte muligheder – kan tænkes sammen med dokumentariske levende billeder.

leformer, hensigter, stilvalg, dramaturgiske principper og platformsafhængighed – igen dokumentarer ér ”a whole multiple of possible things”: • • • • • • •

performativitet aktivistiske strategier selviscenesættelse hybridformer anima-doks serialitet (interaktivitet via) web.

De performative dokumentarer arrangerer og griber ind i virkeligheden. Et fremtrædende eksempel er amerikanskfødte Joshua Oppenheimers danskproducerede The Act of Killing (2012) og The Look of Silence (2014), der gennem brug af forskellige performances og iscenesættelser af virkeligheden konfronterer bødlerne fra 1960’ernes indonesiske folkemord. Errol Morris har

DANSK NOTER 43

rammende beskrevet filmene med et citat fra Hamlet: ”The play’s the thing, wherein I’ll catch the conscience of the King”. I kraft af Oppenheimers projekt bringes bødlerne netop til at reflektere over, hvad de har gjort.

En samvittighed, der initialt synes at være begravet sammen med de over en million ofre.

Inden for de aktivistiske dokumentarer er særligt to tendenser interessante: ’Unruly documentary artivism’3 og ’laughtivism’4. Førstnævnte kombinerer uregerlighed (genremæssige og moralske grænseoverskridelser), dokumentar, kunst (performance) og aktivisme. Mads Brüggers selviscenesættende grænseoverskridelser i Ambassadøren (2011) er et oplagt eksempel. I ’laughtivism’ er uregerligheden også til stede, idet humoren bruges som våben – og de, den er rettet mod (typisk magthavere eller store multinationale selskaber), har svært ved at svare aktivisterne igen. Skal de reagere eller ej? Under alle omstændigheder mister de face. Duoen ’The Yes Men’ (som en del elever vil kende fra deres Edward Snowden-happening på Roskilde Festivalen 2016) er eksponenter for det underholdende ægteskab mellem latter og aktivisme.

Hybriddokumentarerne blander dokumentariske optagelser med omfattende iscenesættelser og re3 Semin Kara og Camilla Møhring Reestorff (2014) 4 Popovic, Srdja (2013)

44 DANSK NOTER

konstruktioner – og ofte bringer de publikum i tvivl om, hvorvidt faktakontrakten er veget for fiktionens.

Danske Peter Anthonys The Man Who Saved the World (2014), hvis plot overtrumfer de fleste fiktionsfilm, er oplagt at pege på. En russisk oberstløjtnant, Petrov, træffer en splitsekundsbeslutning, da han ikke trykker på gengældelsesknappen en sen septembernat i 1983, hvor amerikanske missiler tilsyneladende er på vej mod russisk territorium. Det var en fejlalarm – og Petrov reddede verden fra en fatal gengældelseskrig. Men han formåede ikke at redde sig selv i sit private liv. Et tragisk paradoks.5 Selv kalder Anthony sin film en ’dokumentarfilm med spillefilmsfølelse’ – det hybride er udtalt.

Anima-doks kombinerer dokumentarisme med animation, hvilket på mange måder er en naturstridig konstruktion, idet en billedside, der er 100 % skabt og ikke lægger skjul på det, ligger langt fra billeder af ’virkelige mennesker, miljøer og begivenheder’. Ikke desto mindre er der adskillige eksempler på sådanne animerede dokumentarer, hvor lydsiden ofte er autentisk.

På ekkofilm.dk ligger et lille eksempel: Ditte Kaehne Gades Et børnehjem (2013). Den illustrerer på fin vis, at animerede billeder sagtens kan kombineres med en dokumentarisk historie, uden at faktakontrakten sættes 5 Bastholm (2015)

”Streaming har i det hele taget revolutioneret dokumentarernes muligheder – også i kraft af den øgede tilgængelighed.” over styr. Også Brett Morgens delvist animerede portræt af Nirvana-forsangeren Kurt Cobain (Montage of Heck, 2015) og Ari Folmans anima-krigsdokumentar Waltz With Bashir (2008) formår dette.

Serialiteten er endnu en meget tydelig tendens, der er et produkt af streamingtjenesternes succes med såkaldte ’true crime-serier’ (og serier i det hele taget). Attraktionerne ved det serielle er mange, men den fremmeste er, at dokumentaristerne i serierne kan brede deres fortællinger ud og gå i dybden uden at være begrænset af 40 eller 60 minutters slots på tv eller 1½-2 timer på biograflærredet. Det giver helt andre fortællemæssige muligheder. Førnævnte Til døden os skiller er et eksempel, den omstridte Moskeerne bag sløret (TV2, 2015) et andet.

Internationalt kan man pege på successerier som The Jinx (HBO, 2015) og Making a Murderer (Netflix, 2015).

Streaming har i det hele taget revolutioneret dokumentarernes muligheder – også i kraft af den øgede tilgængelighed. Men nettet har også gjort andet for dokumentaren, fordi det er platform for nye måder at nå og interagere med publikum på. Til syvende og sidst er interaktiviteten en tendens, der vækster. I Prison Valley (2010) kan seeren selv besøge og klikke sig rundt i en virkelig amerikansk fængselsby i Colorado – en art dokumentaristisk computerspil. At fremtiden vil byde på nye muligheder for interaktivitet, er helt indlysende.

Men hvordan arbejde med disse tendenser uden at fare vild? Vi foreslår som førnævnt to tematiske tilgange, der uden problemer lader sig kombinere med en eller flere af de syv tendenser.

Mikrouniverser – i det små Mikrouniverser dækker over de dokumentarer, der er vendt mod de små verdner, privat- og intimsfæren og fokuserer på individer, identitets- og familieforhold.

Instruktørerne går helt tæt på deres hovedpersoner eller i nogle tilfælde sig selv. Som i megen god kunst rummer de små historier en større i sig – og svenske Anna Odells Gensynet (2014) er ingen undtagelse. Gensynet er en interessant og til tider tåkrummende hybriddokumentar, der også rummer både performativitet og selviscenesættelse.6 Instruktøren Anna Odell er som barn blevet udsat for systematisk mobning af sine klassekammerater, og som voksen – nu kunstner og filminstruktør – beslut6 Filmen er tilgængelig på filmstriben.dk. Hvis man skal danne sig et hurtigt og effektivt indtryk af, hvad er på spil, så se 6:54-8:23, 1:02:07-1:03:14 og 1:18:02-1:20:40.

ter hun sig for at konfrontere sine klassekammerater.

Filmen falder i to dele: Første del er iscenesættelsen af det 20-års klassejubilæum, som hun ikke var inviteret til. Hun hyrer skuespillere til at spille klassekammeraterne, men hun spiller rollen som sig selv. Næsten i stil med Vinterbergs Festen holder hun en sandhedstale, hvor hun konfronterer sine gamle plageånder med deres gerninger. I anden del inviterer hun så de virkelige klassekammerater til at komme og se iscenesættelsen sammen med hende i sit atelier/filmværksted. Dette filmes også. Det viser sig dog, at denne anden del faktisk er en rekonstruktion af de virkelige møder, for de gamle klassekammerater ønskede ikke at medvirke i filmen – derfor må Odell række ud efter rekonstruktionsgrebet.

Gensynet iscenesætter og rekonstruerer således både forestillede og virkelige begivenheder. Er den så en dokumentar eller en spillefilm? Snarere end at bruge energien på at argumentere for, om det placerer filmen på den ene eller anden side af den fuzzy grænse mellem fakta og fiktion, så bør vi måske overveje, hvad grebene gør ved vores oplevelse af filmen og dens sandhedskraft? Bag både iscenesættelsen og rekonstruktionen ligger åbenlyst en dokumentaristisk undersøgelse (og hævnakt) – og at Odell må række ud efter disse greb, understreger måske på paradoksal vis netop autenticiteten og den reelle alvor? Der er noget virkeligt på spil.

Fælles for mange af mikrounivers-dokumentarerne er, at de opleves hudløse, ærlige og ægte. Om deres subjektive sandhed er sandheden, er til gengæld ikke entydigt. Øjne indefra – et mellemspil Inden vi bevæger os videre mod ’den vide verden’, skal vi kort pausere ved sandhedsdiskussionen, der uanset hvor uafklaret og abstrakt den altid vil være, er vigtig at tage – også med eleverne.

Blandt dokumentaristerne selv hersker stor uenighed om ’sandheden’. Det er ikke kun et spørgsmål om for og imod den observerende fortælleform, men også et spørgsmål om de to forskellige traditioner, dokumentaristerne er rundet af: tv-dokumentaren og dokumentarfilmen. Meget groft sagt er tv-dokumentar-tilrettelæggerne rundet af en journalistisk tradition (med tilstræbt objektivitet) og dokumentarfilmsinstruktørerne af en kunstnerisk (de er ofte udklækket fra Den Danske Filmskole). Selvom det her fører for vidt at uddybe og nuancere denne skelnen7, kan to citater fra de to verdner være opklarende: 7 Det uddyber vi flere steder i DOX.

DANSK NOTER 45

”Der findes en poetisk sandhed, en kunstnerisk sandhed. En mystisk sandhed. Den er dyb, værdifuld og stærk. Den har at gøre med skønhed, hæslighed, humor, smerte, kærlighed, frygt, uvished, tvivl, håb.

”Fakta forholder sig kun til det, der kan dokumenteres. Her bliver samtaler ikke rekonstrueret, dokumentaristen antyder ikke noget for at fremme pointen. Den poetiske licens er ikke-eksisterende i fakta-genren”. (Tilrettelæggerne Troels Kingo og Mads Nilsson, DR) ”Der findes en poetisk sandhed, en kunstnerisk sandhed. En mystisk sandhed. Den er dyb, værdifuld og stærk. Den har at gøre med skønhed, hæslighed, humor, smerte, kærlighed, frygt, uvished, tvivl, håb. Vil man benytte sig af den sandhed, kan det ikke være en videnskabelig disciplin at lave dokumentarfilm. Den mystiske sandhed kan kun opnås ved at kigge indad og lade intuitionen og begæret lede en. Moral er et farligt udgangspunkt, når det kommer til dokumentarfilm. Moralen er skråsikker. Men sandheden er aldrig skråsikker. Aldrig simpel.

Sandheden er altid kompleks. Hvis en film ikke kan indeholde kompleksitet har den et troværdighedsproblem.” (Instruktør Max Kestner) Her ser vi med al ønskelig tydelighed den centrale forskel i positionerne. Når vi diskuterer sandhed i forskellige dokumentarer med eleverne og hinanden, skal vi være opmærksomme på dette. Forskellen er ganske virkelig.

Og så tilbage til verden.

Den vide verden – i det store I Et andet tematisk snit, man kan tage fat i, er som nævnt det, vi har valgt at kalde ’den vide verden’. Det dækker over dokumentarer, der interesserer sig for makrostrukturer: nationale, globale, samfundsmæssige, politiske, idelogiske, økonomiske, religiøse og etniske konflikter og forhold.

Joshua Oppenheimers dokumentarer er allerede nævnt – og deres tematisering af mekanismerne bag folkemord, magtforhold og erindring er enestående.

De favner også både det aktivistiske, det performative og det serielle. I The Look of Silence (2014) er fokusset ofrenes8. Vi følger Adi, hvis storebror på grusomste vis mistede sit liv under folkemordet. Adi, der er optiker, er ven med Joshua Oppenheimer og har set mange af 8 Filmen er tilgængelig på filmcentralen.dk. En scene, der næsten sublimt illustrerer filmens centrale metafor om syn som sandhed, er 35:50-42:24.

46 DANSK NOTER

”

hans optagelser, hvor bødlerne praler af deres bedrifter – herunder drabet på storebroderen. Med sin brillekuffert opsøger Adi en lang række af bødlerne sammen med Oppenheimer – og måler deres ’syn’. Disse møder udgør dokumentarens rygrad.

Synet som metafor for sandhed, indsigt og subjektivitet er hjertet i The Look of Silence. Adi afprøver i både bogstavelig og overført forstand bødlernes øjne, måler og vurderer, stiller skarpt og korrigerer deres syn på sandheden. Konfronteret med bødlernes gerninger og selvforståelse ser Adi på én gang forfærdet og roligt til.

Titlen er hans ’stilhedens blik’ – og det er dertil bødlernes ’stille blikke’, når deres samvittighed gradvist aktiveres og karakteren af det, de har gjort, bliver tydelig for dem. Om end kun i glimt.

The Look of Silence er én lang tematisering og forhandling om ’sandhed’. Den tilbyder også på et mere abstrakt niveau en indsigt i forholdet mellem sandhed, magt, historie og kollektiv erindring. Bødlerne var på det vindende hold, og derfor er det dem, der har skrevet historiebøgerne. Det giver næsten sig selv, at sandhedsdiskussionen i Oppenheimers film har universelle perspektiver. Folkemord sker stadig forskellige steder på kloden, undertrykkelse og kollektive fortrængninger ligeså.

Eksemplet viser også, hvorledes den vide verden og mikrouniverserne konvergerer. Gennem Adi fortæller Oppenheimer en historie om et nationalt traume med universelle perspektiver, men Adi bruger sig selv og sin egen familie. Deri ligger der jo også en væsentlig sandhed om gode (dokumentariske) historier, som ikke er ny for os, men værd at påpege for eleverne. I de store historier gemmer sig små – i de små de store. Det bliver mindre svært at tale med eleverne om konkret og abstrakt, når så gode eksempler er tilgængelige via login på filmcentralen.dk.

Den vide verden – i det store II Vil man som lærer præsentere eleverne for den journalistiske dagsordensættende tv-dokumentar, er DR’s Det store skattelæk (Søren Kristensen, 2016)9 et godt valg.

Den er klassisk public service-dokumentar med journalister som sandhedsdetektiver og handler om den sag, der har fået hashtagget #panamapapers. Et whistleblower-læk på 11,5 millioner dokumenter fra det finansiel9

Hvis man vil danne sig et hurtigt indtryk af dokumentaren, der er tilgængelig på CFU og DR’s temaside, så se anslaget og 55:36-58:11 fra den sidste del.

le rådgivningsselskab Mossack Fonseca afslørede i 2015 massiv grænseoverskridende økonomisk spekulation og kriminalitet: skatteunddragelse, hvidvaskning og finansiering af krig og konflikter. Der er flere interessante aspekter ved sagen. Den er først og fremmest et eksempel på de nye globale muligheder – både for at begå og opklare kriminalitet og spekulation. Opklaringsarbejdet blev foretaget i et globalt netværk af graverjournalister (ICIJ), hvor der blev arbejdet på tværs af lande, medieinstitutioner og medietyper i en koordineret tværmedial strategi; der indgik både avisartikler, dokumentarer og web i flere lande.10 Dokumentaren lægger sig også i forlængelse af andre programmer sendt på DR i 2012 og 201411, og DR etablerede i forbindelse med dokumentaren en temaside på dr.dk (https://www.dr.dk/nyheder/ tema/den-store-skattelaek), hvor det var (og er) muligt at (gen)se dokumentaren, læse baggrundsstof, se nye og andre indlæg i sagen, se tidslinjer og grafiske forklaringer af den komplekse sag.

Der er helt åbenlyst en helt anden tilgang til ’sandhed’ i Det store Skattelæk, og den detektiviske opklaring iscenesættes massivt i billeder, lyd og dramaturgi. Her

er der én sandhed, som qua det nye globale (web)netværk kan blotlægges. Men det er en helt anden type af sandhed end i Gensynet og The Look of Silence. Dét kan skærpe elevernes forståelse af Errol Morris’ indledende ord: ”The part that I like about documentary is that it can be anything (..) a whole multiple of possible things.” Det gælder også sandhed.

At lære eleverne vigtigheden af at kunne se andre verdner og sandheder end blot deres egen, er som bekendt en del af danskfagets identitet. Dokumentarer låner netop sine tilskuere nye og andre øjne at se med, og anno 2016 gør de det på rigtig mange interessante måder.

Litteratur Bastholm, Søren: At redde verden, men tabe sig selv. Interview med Peter Anthony, in 16-9.dk, april 2016 (online) Ferrari, Petita: Capturing reality (dokumentarfilm), NFB 2008 + tilknyttet site: http://films.nfb.ca/capturing-reality/#/88/ Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette: DOX, L&R 2016 (bogen rummer flere forslag til dokumentarismeforløbs hvad og hvordan. Herunder

10 At alt dette muliggjordes af et enkelt læk, trækker tråde til WikiLeaks og Edward Snowden. Adskillige dokumentarer og spillefilm behandler whistleblower-motivet. Der er rig mulighed for at lave et aktuelt og vedkommende forløb på tværs af danskfagets stofområder med dette som omdrejningspunkt.

11 Skattelyet Luxembourg (2012, France 2, sendt på DR i 2013) og serien I skattely (DR 2014, 4 afsnit).

også bud på en opdatering af den vigtige diskussion om dokumentar og etik) Popovic, Srdja: The Power of Laughtivism, TedxBG, d. 14/2 2013 (YouTube) Karaa, Selmin & Reestorff, Camilla Møhring: Introduction: unruly documentary artivism, in Studies in Documentary Film Vol. 9, No. 1, 2015

DANSK NOTER 47

Tema: Sandheden i journalistik

Zetland – den idealistiske dreng i klassen Det er torsdag eftermiddag på Dansklærerforeningens Årsmøde om journalistik og sandhed. En godt pakket sal er efter proviantering ved kagebordet klar til dagens næste indslag. Ind på scenen træder Hakon Mosbech, én af frontfigurerne bag onlinemediet Zetland, der den næste halvanden time skal præsentere sin avis og svare på spørgsmål fra Jan Maintz Hansen. Mosbech indleder sit oplæg med en lille øvelse, hvor alle i salen lukker øjnene og trækker vejret dybt et par gange. ”Det”, siger Hakon, ”er det, vi vil med Zetland”.

Zetland så dagens lys i 2012, og som så mange andre gode idéer var konceptet undfanget i en rødvinsbrandert. De fire stiftere, der hver havde solide jobs i mediebranchen, ærgrede sig over, at journalistik i stigende grad handlede om at levere en strøm af nyheder så hurtigt som muligt på bekostning af fordybelsen. De ønskede at skabe et alternativt medie og udfærdigede et manifest på bagsiden af et brugt klippekort. Men med tømmermændene dagen derpå gik projektet i sig selv; modet til at føre tanken ud i livet kom først nogle år senere, da Hakon Mosbech og chefredaktør Lea Korsgaard havde været på studieophold i USA. Her erfarede de, at nye, entreprenante medier, der tog fat på fænomener, der virkelig optog dem, havde held med at få rigtig mange læsere, til trods for at resten af mediebranchen var i store problemer efter finanskrisen.

Stifterne af Zetland startede deres virke med at producere singler. Denne type artikel, der er gennemført faktuel, men fortalt i en narrativ form, og som har samme længde som en novelle, blev solgt efter iTunes-modellen: stykvis. Siden udvidede Zetland sin virksomhed med live-magasiner, hvor journalistikken blandedes med scenekunst og blev opført foran et publikum, der f.eks. spiste den mad, der blev anmeldt, eller overværede interviews fremført på scenen.

I marts i år er Zetland gået over til at udgive daglige nyheder, fortæller Hakon deltagerne på Dansklærerforeningens Årsmøde. Men ikke i samme form som de store mediehuse. Zetland benytter gerne en fortællende, til tider subjektiv, tone og gør en dyd ud af at

48 DANSK NOTER

have eksperter ansat inden for de enkelte stofområder – noget, man stadig sjældnere ser ved etablerede aviser i dag. De skriver om færre emner, men går til gengæld i dybden med dem. At være hurtigst ude er ikke et mål i sig selv. I stedet ønsker Zetland-stifterne at facilitere et journalistisk forsamlingshus, hvor skribenterne ikke stiller sig over, men på linje med læserne og skriver om det, folk vil høre mere om. ”For vi har afgivet et løfte”, forklarer Hakon Mosbech til de spændt lyttende dansklærere. ”Vi skærer igennem støjen og minimerer gabet mellem det, vores medlemmer ved, og det, de ønsker at vide”.

Symptomatisk for tanken om at samarbejde med læserne er det, at det netop er en læser, der har fundet på onlineavisens måske mest sigende slogan: ”Zetland lægger telefonen væk, når I taler sammen.”

Det er tydeligt, at tankegangen bag Zetland er idealistisk og i nogle henseender modernitetskritisk. Det er et opgør med det flygtige og overfladiske, et ønske om at trække stikket og skabe rum for analysen og forståelsen af den komplekse verden, vi lever i. Et forsøg på at skabe forbundethed med modtageren ved at gøre arbejdsmetoderne transparente, så der skabes tillid til afsenderne. Det måske mest kontroversielle budskab fra Hakon Mosbech er, at Zetland har som formål at hjælpe med at gøre verden til et bedre sted, noget, traditionelle medier med deres mantra om objektivitet næppe åbenlyst vil tilslutte sig. Det indebærer ifølge Mosbech også, at man må afvise at give taletid til personer, hvis agenda er decideret skadelig for kloden. Han nævner som eksempel Donald Trump, der er kendt for at have en lemfældig omgang med sandheden, som ikke bør få lov at gå upåtalt hen.

Zetlands projekt kan forekomme forførende. Det er på én gang en samtidsdiagnose og en kur, og det taler, ikke ulig en politisk pendant som Alternativet, til et håb om forandring, men en manglende tro på, at de gamle institutioner kan bidrage med denne.

Jan Maintz Hansen kalder da også under den efterfølgende samtale Zetland for avisernes svar på Svend

Af Julie Sejer Hansen Medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse for HHX og HTX.

Brinkmann, fordi Mosbech insisterer på, at journalister ikke kun skal formidle facts, men også skal skabe mening i folks liv. Denne mening opstår, når nyhederne sættes ind i en større kontekst. Når man låner en roman, nøjes man jo heller ikke med at læse en enkelt side et tilfældigt sted fra bogen, påpeger han.

Denne mening kan i en mere abstrakt forstand også bidrage til at skabe national sammenhængskraft – det er i hvert fald ambitionen. Folk skal tale om, hvad de har til fælles, og hvad de frygter, har Zetlands chefredaktør udtalt. I sidste ende handler det også om at sikre den demokratiske debat i et stadig mere postfaktuelt samfund, hvor befolkningen længe har været skeptisk over for etablerede politikere og medier.

Da tiden er kommet til input fra salen, spørges der

yderligere ind til det narrative præg og brugerinddragelsen. En ikke helt ukritisk tilhører ønsker at vide, hvordan Zetland kan være med til at bygge bro mellem højt- og lavtuddannede, by og land, når det i langt overvejende grad er de bedst uddannede danskere, der læser avisen. Mosbech erkender her, at der kan være udfordringer forbundet med at føre de idealistiske tanker ud i virkeligheden: ’’Hvis vi skal ramme de ufaglærte, ville det være med et andet medie end Zetland. Men nogen burde prøve at gøre det. For det er vigtigt’’.

Med denne opfordring afsluttes eftermiddagens indslag. De forsamlede dansklærere iler videre til aftensmåltidet, inden turen går til Aarhus Teater og teaterkoncerten American Spirit.

DANSK NOTER 49

Man kan også ...

På disse sider vil vi fremover i Dansk Noter bringe korte, praksisnære indslag fra undervisningen.

Det kan være modulplaner, screenshots, udfoldede undervisningsforløb, QR-koder osv. Vi modtager altså meget gerne indlæg fra din undervisning som du har lyst til at dele med en kollega.

”Let your fingers do the walking.

Johannes V. Jensen nærlæst” Case: Et tekstuddrag fra Johannes V. Jensens Kongens fald, 1901, ”Zacharias’ legende” i kapitlet ”Kapslen”.

Varighed: ½-1 modul, afhængigt af klassen. Øvelsen henvender sig især til 2. og 3. g-klasser i forløb om ”det moderne gennembrud” og ”400 års litteraturhistorie”, men kan også bruges i 1. g-klasser i moduler, hvor eleverne undervises i billedsprog. Øvelsen indledes med, at en elev læser følgende uddrag op for klassen: ”Zacharias fortalte en Legende. Det var om en Munk, der rejste ad en Genvej til Jerusalem. Først var han kommen forbi to klare Søer og over en lille Høj og var gaaet udenom en Grav. Efter en lang Rejse Bakke op og Bakke ned var han så kommen til to store, hvide Bjerge, og der havde han bedet. Saa var han rejst milevidt over et rundt Højland, først op og saa ned. Fra Toppen havde han øjnet Getsemane Have. Saa var han kommen til Jerusalem.”

Eleverne skal nu undersøge afsnittets grammatik. De sættes parvist til at tælle substantiver, verber og adjektiver samt undersøge sætningslængden, endda lix-tallet1.

Eleverne skal skrive noter i Word, og ud fra dette skal de kunne give en karakteristik og vurdering af skriftsproget hos Jensen.

Anden del går ud på at undersøge afsnittets billedsprog. Metaforer, metonymier, symboler, anaforer etc.

Eleverne arbejder parvist, den ene skriver noter.

I tredje del af øvelsen skal eleverne give en karakteristik af uddragets motiv og stemning. Spørgsmål: ”Hvad handler denne ’legende’ om?!” Denne del foregår som dialogbaseret undervisning, læreren stiller spørgsmål.

I fjerde del af øvelsen henleder læreren opmærksomheden på glosen ”legende”. Klassens bedes om at google ”legende” og finde ud af, hvad ordet betyder. Efterfølgende føres en diskussion i klassen om,

50 DANSK NOTER

hvordan uddraget passer på denne genre-term. Som regel vil klassen kunne se en sammenhæng imellem ”legende” og det gamle udtryk ”valfart” (som man også kan bede dem om at google).

Næstsidste del af nærlæsningen går ud på, at læreren udfordrer klassens analyse og f.eks. spørger: ”Synes I selv, at denne nærlæsning har været god? Er I blevet klogere på Johannes V. Jensen?” Begge dele vil mange elever bekræfte positivt. Nogle elever vil måske sige, at det er, som om der er noget, klassen endnu ikke helt har fået fat på. Hvis de f.eks. har læst romantisk litteratur, vil de muligvis kunne fornemme, at ”to klare søer” nogle gange betyder ”øjne”. De kan bare ikke sige, hvad det betyder i Johannes V. Jensens tekst.

Læreren griber tråden fra eftersøgningen efter symboler i teksten og spørger: ”Ved I, hvad en allegori er?” Det gør de færreste elever. Læreren siger: ”Slå ordet op!” Når klassen har slået ordet op, tager klassen en hurtig runde med kommentarer til ”allegori” og den mulige sammenhæng med ”legende” og ”valfart”.

Læreren spørger: ”Skal vi prøve at lave en nærlæsning af teksten som en allegori om en særlig form for valfart?” Læreren viser med sin ene hånd som en fingerdukke to ben, der går en tur i luften foran klassen.

Læreren beder en elev læse teksten op for klassen og gør samtidig klar til ’dukketeateret’ ved at placere de to ’ben’ på sin egen pande. I takt med oplæsningen lader læreren nu ’benene’ foretage ”valfarten” igennem ’landskabet’, dvs. pande (”to klare søer”), næse (”over en lille høj”), mund (”udenom en grav”), hals (”lang rejse, bakke op og bakke ned”), bryster (”to hvide bjerge”), mave (”rundt højland, først op og så ned”) og skød (”Så var han kommen til Jerusalem”).

Som afrunding på øvelsen kan man evt. tage en klassediskussion om, hvordan allegori og vittighed og gåde blandes sammen af Jensen på en uventet måde.

Af Rolf Højmark, HHX-gymnasielærer.

Læreren kan forklare, at læseren bliver snydt af sin egen for-forståelse allerede ved første sætning, ”Zacharias fortalte en legende”, og uden at være bevidst om det kommer til at læse det følgende som valfartsmyten.

Noter http://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm

Spil sangen ”Let you fingers do the walking”2 og bed eleverne lave en komparativ analyse af billedsproget i de to tekster. – Dette kan også være et stileoplæg til litterær artikel.

http://www.metrolyrics.com/let-you-fingers-do-the-walking-lyrics-sortsol.html

DANSK NOTER 51

Udenfor tema

Læs mindre, men bedre – erfaringer fra et hf-projekt Læsning er en udfordring på hf. Kursisterne har et begrænset ordforråd og savner strategier for hensigtsmæssig læsning. Derfor forstår de ikke fagets tekster og læser ikke lektier. Artiklen præsenterer erfaringer fra et udviklingsprojekt, hvor man afskaffede lektier og integrerede al læsning i undervisningen. ”Der er områder i bogkælderen, hvor vi slet ikke kommer mere. Vi har mange gode romaner liggende, men de kan ikke læse dem.” ”At sidde med det sammen udvider det for dem.

Det giver dem noget, de ikke kan få derhjemme.”

Faktaboks: Artiklen formidler erfaringer fra udviklingsprojektet ”Lektier og læsning på VUC ”, som blev gennemført i skoleåret 2015-16 af VUC Videnscenter, GL og Nationalt Videncenter for Læsning.

Projektet blev gennemført på Københavns VUC, HF og VUC Kbh. Syd og Nordvestsjælland HF og VUC. Projektet havde deltagelse af ca. 40 lærere i KS (religion, historie og samfundsfag), NF (biologi, kemi og naturgeografi) og dansk.

Denne artikel handler om læsning i dansk og har mest fokus på litteraturlæsning.

Læs mere på videnomlaesning.dk eller vuc. dk. Her kan du også downloade projektets gratis idekatalog med metoder til bedre læsning på hf.

52 DANSK NOTER

Sådan sagde to dansklærere på hf i interviews i august 2015 i forbindelse med projektet ”Lektier og læsning på VUC”. De to udsagn peger på to generelle tendenser. Kursisterne har meget svært ved at læse fagets tekster, og de får meget mere ud af det, hvis læsningen integreres i undervisningen.

Udsagnene bakkes op af forskellige rapporter (fx Undervisningsministeriet 2015; EVA 2015), som viser, at hf-kursister i dag er fagligt svagere end tidligere. Derfor bliver der blandt hf-lærere, og specielt på VUC, i disse år talt meget om nye kursisttyper og nye didaktiske udfordringer. Diskussionerne om de ’nye kursister’ tager ofte udgangspunkt i sociale og psykologiske forhold, men overser nogle gange, at social baggrund også har meget konkrete sproglige udtryk.

Vores interviews med hf-lærerne i læseprojektet viste, at en gennemsnitlig hf-kursist har let begrænset ordforråd, ikke kender de genrer og tekstkonventioner, som et hf-studie præsenterer, og at de savner strategier for selvstændig læsning. De er helt banalt vokset op i miljøer med færre ord, mindre samtale, mindre kontakt til skriftsprog og mindre støtte til skolegang. Sammenhænge mellem hjemmemiljø og succes i uddannelse er velbeskrevet i bl.a. PISA og i analyser af nationale test i folkeskolen (se Vedsgaard Christensen 2016, s. 215-216 for en opsummering). Så når hf-kursister ikke laver lektier, er årsagen ikke blot gemen dovenskab, men at de ikke aner, hvordan man gør. De har aldrig lært det.

Netop derfor var læselektier i realiteten afskaffet på de tre VUC’er, vi arbejdede sammen med. Som en lærer udtrykte det: ”Vi behøver ikke indføre lektieminimeret undervisning, det har kursisterne selv gjort for længst”.

Problemet er blot, at den lektiefri skole er vokset gradvist frem som et vilkår mere end som et aktivt didaktisk

Af Peter Heller Lützen, født 1968, ph.d. i dansk, tidligere hf-lærer i dansk, faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, forfatter til en række bøger og artikler om danskdidaktik, tekstanalyse og sprog.

valg. Derfor opererer mange lærere med dobbeltforberedelse, hvor der på den ene side planlægges ud fra, at der er lektier, og på den anden side altid er en plan B i tilfælde af, at det oprindeligt planlagte ikke kan gennemføres. Det skaber frustration og uro blandt både lærere og kursister. Omdrejningspunktet for læseprojektet var derfor at gøre lektieminimering til et aktivt valg og at tage de didaktiske konsekvenser af det. Når der ikke er lektier, må undervisningen planlægges anderledes.

Der er altid mindst en god læser Uanset hvor differentieret og fagligt svagt et hf-hold måtte være, er der altid én god læser i lokalet: læreren.

Derfor skal lærerens evner i spil. Læreren skal vise, hvordan man gør, for der er ingen andre, der nogensinde har vist kursisten det. En god læser: • Orienterer sig om teksten før læsning, aktiverer et forståelsesskema på forhånd og har et defineret formål med læsningen.

• Sorterer det læste i forhold til sit forståelsesskema og forventning om, hvad teksten rummer.

• Danner inferenser mellem tekstelementer.

• Kan lave kvalificerede forudsigelser om, hvad der kommer, og kan ud fra kontekst og læseformål lave kvalificerede gæt på betydningen af ukendte ord og tomme pladser.

• Monitorerer sin egen læsning og korrigerer sin forståelse undervejs ved fx at læse de vigtige og/eller svære passager flere gange.

• Justerer tempo og opmærksomhed efter relevans, skimmelæser noget og springer noget helt over.

Gode læsere, som fx dansklærere, gør alt dette, når vi læser. Dårlige læsere gør alt det modsatte og giver som regel op, inden de kommer i gang, eller første gang, de støder på noget svært. Så hvis en dårlig læser skal blive god, skal læreren sikre, at alt det ovenstående sker. Fokus skal flyttes fra selve teksten til det, man gør med den, mens man læser, og fokus skal flyttes fra det, man kan gøre efter endt læsning, til det, man gør før og under læsningen. Man skal have opmærksomheden frem i processen, så før-læsning og under-læsning fylder meget mere. Derfor er individuel stillelæsning eller hjemmelæsning i form af lektier helt uegnet til at udvikle gode læsere, og derfor skal læreren helt konkret vise, hvordan man gør – fx ved at ”tænke højt”, når man drager en betydningsmæssig slutning, ved at skrive fælles noter,

ved at vise, hvor det vigtige står, og begrunde det.

Læsning er ikke magi, det er resultat af træning, men man kan ikke træne noget, man ikke ved, hvordan man gør. Vi introducerede derfor nogle principper for integreret læsning, og vi udmøntede dem i en forholdsvis rigid metode for planlægning af undervisningen (og med integreret læsning mener vi blot, at den er integreret i undervisningen og ikke foregår andre steder). Den slags metoder skal naturligvis tages med store forbehold, og vi hævder ikke, at alle problemer kan løses med faste opskrifter, men metoden viser nogle opmærksomhedspunkter, som alle lærere med læsesvage kursister vil kunne have gavn af. Principperne er inspireret af den australske læseforsker David Roses program ”Reading to Learn” (Rose 2016), og de vigtigste opmærksomhedspunkter er: Læs mindre, men læs det grundigere Tekster og uddrag skal være så korte, at de kan læses inden for et undervisningsmodul, men samtidig så komplekse, at de matcher fagets kompetencemål. Undervejs diskuterede vi i danskgruppen læsning af uddrag: ”Kan man læse et halvt Tom Kristensen-digt?” – som en lærer spurgte. Det kan man godt, men det har naturligvis nogle konsekvenser, ligesom det har det at læse alle andre tekster i uddrag. Pointen er selvfølgelig sat på spidsen, men ideen er, at tekster og uddrag skal passe til formålet. Hvis det er at se nogle sproglige og stilistiske træk, og hvis de er tydelige i de første to strofer, kan man nøjes med dem.

Det er vigtigere at læse grundigt end at læse meget. Det vil styrke kursisternes evne til nærlæsning, mens læsning af hele tekster så kan ske på andre tidspunkter.

Teksten skal være kompliceret, og løsningen er ikke at læse lettere tekster. Hele den didaktiske pointe er, at teksten skal være svær, forståelseskravene høje og adgangen til støtte omfattende. Målet er, at kursisten skal udvikle sin læseforståelse og ikke cementere nogle mangelfulde færdigheder i mødet med for nemme tekster.

I praksis viste der sig en forbløffende stor enighed om, at man sagtens kan møde læreplanens krav uden lektier. Værklæsning er selvfølgelig en udfordring, som det hedder, men mange lærere havde gode erfaringer med fælles læsning af værker fuldt integreret i undervisningen. Arbejdet med tekstvalg og uddrag har stået på i mange år, og dansklærere på hf er helt klar over betydningen af teksters længde.

DANSK NOTER 53

”Målet med stilladsering er ikke at gøre det nemmere, men tværtimod at gøre det muligt for kursisterne at erkende ting og besvare spørgsmål, der er mere komplicerede end det, de ellers ville kunne.

Lav en indledende rammesætning på både tekstog kontekst-niveau Det sidste gør næsten alle i forvejen, altså placerer teksten i forhold til et fagligt forløb, genre, historiske forhold, et forfatterskab osv. Man kontekstualiserer, inden man læser. Det første er lidt mere grænseoverskridende, for det vil grundlæggende sige, at man fortæller, hvad der står i teksten, før den læses. Formålet er at give kursisten et skelet at knytte sin egen læsning til, at aktivere et relevant skema.

Mange lærere i projektet var skeptiske over for denne del: ”Jamen, det er jo det, de skal lære. Det gør de ikke, hvis vi hele tiden viser dem, hvad de skal gøre. Så bliver de ikke selvstændige”. Vores svar var i grove træk, at ’’netop fordi de skal lære det og altså ikke kan det endnu, skal vi vise dem det.’’ Målet med stilladsering er ikke at gøre det nemmere, men tværtimod at gøre det muligt for kursisterne at erkende ting og besvare spørgsmål, der er mere komplicerede end det, de ellers ville kunne. Derfor skal man forære dem det banale og udfordre dem på det komplekse. Det kan fx betyde, at man kort skitserer handlingen i en novelle eller opbygningen af et digt for at skabe plads til opmærksomhed om forståelsesmæssige pointer på højere niveauer.

Aktivitet under læsning Skrivning er uden sammenligning den bedste metode til at forstå og huske ting, og al læsning bør ske med et skriveredskab (se fx Graham og Perin 2007). Det nemmeste er at bruge papir og blyant, og hvis man arbejder i et papirfrit miljø, skal man sikre sig, at kursisterne med et digitalt redskab kan lave noter, tegninger, diagrammer osv. af samme kompleksitet, som de ville kunne med en blyant. Mange i-bøger er desværre helt uhensigtsmæssigt tilrettelagt med hensyn til konkret interaktion med teksten og besværliggør aktivitet under læsningen. Men der er ingen vej udenom, man skal være aktiv, mens man læser, sætte læsetempoet ned og bruge lang tid på de vigtige passager.

Det er vigtigt, at skrivning og andre forståelsesudvidende aktiviteter er rammesat og lagt ind som selvstændige elementer i undervisningen. Vores observationer på holdene viste meget klart, at ingen skriver af sig selv, og man gør det slet ikke, hvis der samtidig tales eller foregår andre ting. Skrivning skal have tid og kan evt. ske i fællesskab, så man er helt sikker på, at alle har brugbare noter, opsummeringer, små fortolkninger, resumeer osv. på skrift. Al den skrift, der produceres på

54 DANSK NOTER

”

denne måde, kan så senere indgå i mere sammenhængende skriftlige produktioner og vil øge kvaliteten af kursisternes skrivning.

Tekstanalysen og fortolkningen sker altså i og med læsningen og er ikke en efter-aktivitet, som den var det i det traditionelle lektieforberedte klasserum. Efter-læsningen kan tage forankrende og perspektiverende aktiviteter op, typisk i form af skrivning og typisk med en vis differentiering, hvor kursisterne udfolder sig på mange forskellige niveauer, hvilket vi også observerede i projektet.

Lærerstyring Det handler altså om at forære indhold og læseformål gennem indledende rammesætning, at sikre aktiviteter under læsningen og at sikre tid til de forskellige aktiviteter. Alt det sker kun, hvis der er en stærk lærerstyring og et ret fastlagt program for hvert undervisningsmodul. En del lærere var kritiske over for netop graden af lærerstyring.

De bekendte sig til en induktiv, elevcentreret og i litteraturlæsningen også en mere oplevelsesbaseret tilgang.

Kritikken af den meget stilladserende fremgangsmåde skriver også nærmest sig selv: Den tager oplevelsen ud af litteraturen, initiativet fra kursisten og motivationen fra de dygtige. Hvis man har kursister, som selvstændigt kan skaffe sig litterære oplevelser gennem individuel læsning, skal man naturligvis lade dem få dem, men har man svage læsere, er man nødt til at gøre det muligt for dem at opleve andet end nederlag. De skal have teksterne lukket op, og de skal tilegne sig procesværktøjer mange gange, før de på et tidspunkt kommer i stand til at gøre det selv.

Vores observationer på holdene viste i øvrigt, at de mest lærerstyrede moduler havde mest kursistaktivitet, mens det mere løst tilrettelagte resulterede i mere lærertale. Bl.a. den indledende rammesætning havde en tendens til at skride og simpelthen blive for lang.

Her handlede det for lærerne om at begrænse sig og stille skarpt på læseformål, nødvendige fagbegreber, og præcist hvad i teksten man bør vide, før man læser den.

”Læsning er ikke magi, det er resultat af træning, men man kan ikke træne noget, man ikke ved,

”

hvordan man gør.

Sådan kan en sekvensering i dansk A med fokus på detaljeret læsning se ud.

Eksemplet er stillet til rådighed af Stine Plato Andersen, dansklærer, Københavns VUC: Forløb: Det moderne gennembrud.

Fagligt fokus i sekvenseringen: Hvordan kommer impressionisme til udtryk i litteraturen?

Læsefokus i sekvenseringen: Læseprocessen før, under og efter læsning, læseformål og forforståelse.

Tekster: Herman Bang: ”Irene Holm”. Maleri: Impressionistisk maleri af Monet.

Tidsramme: ca. 3 × 50 min.

1. Indledende øvelse bygget på forforståelse (10 min.)

Eksempel på impressionistisk maleri. Herefter stilles kursister spørgsmålet: Hvad betyder ordet impressionisme, og hvordan kan ordets betydning overføres til maleriet? Derefter kort plenumopsamling.

2. Læreroplæg – begrebsafklaring (10 min.)

Læreren præsenterer impressionisme som skrivestil og fortælleteknik. Der gennemgås, hvad man som læser skal kigge efter i impressionistiske tekster.

3. Præsentation af tekst og ”afsløring” af handling (10 min.)

Læreren præsenterer Herman Bangs ”Irene Holm”, uddeler et skriftligt resume af handlingen, som læses op.

Slutningen afsløres ikke, da den skal læses til sidst.

4. Læsning af udvalgte dele af tekst – læseformål ekspliciteres (20 min.)

I grupper læses valgte uddrag af teksten. Læseformål: Find eksempler undervejs på impressionistiske træk.

David Rose berører i flere af sine artikler en lignende diskussion. Hans pointe er, at diverse diskussioner om eleven eller læreren i centrum bør underordnes det banale hensyn til muligheden for at lære at læse og forstå de tekster, man bruger i skolen. Hvis ikke man gives den mulighed, er alt andet ligegyldigt:

5. Arbejdsspørgsmål – uddybende arbejde (25-30 min.)

Ark med skriftlig instruktion uddeles, og der arbejdes med spørgsmål til de læste udvalgte passager af ”Irene Holm” med særligt fokus på den impressionistiske skrivestil.

6. Skriveaktivitet (10 min.)

Skriv fem linjer om, hvor man i teksten kan se den impressionistiske skrivestil illustreret, og begrund svaret med en forklaring på, hvorfor det er et eksempel på impressionisme.

7. Opsamling – oplæg i plenum (25 min.): Hver gruppe laver små oplæg, hvor de besvarer deres spørgsmål fra sekvens 5 og giver eksempler på skriveøvelser fra sekvens 6.

8. Fælleslæsning – hele teksten læses højt i et læsefællesskab (30 min) I plenum læses”Irene Holm” højt af en lærer eller en sikker læser.

Læseformål italesættes inden: Hvad betyder slutning-en? Læseformålet drøftes efter oplæsningen.

9. Afsluttende øvelse i plenum – sammenhæng mellem tekst og maleri (10 min.)

Et uddrag af Irene Holm, ”Nøglehulsscenen”, læses op af læreren, og i plenum diskuteres, hvordan man kan koble scenen med det impressionistiske maleri, som blev set på i begyndelsen af første time.

repædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag, 2016 Berg Gøttsche, Nina og Helle Bundgaard Svendsen: Læs litteratur med forståelse. Guide til en inkluderende undervisningsmetode, Gyldendal, 2014 Buch, Bettina og Peter Heller Lützen: Idekatalog: bedre læsning på hf, Nationalt Videncenter for Læsning, 2016 (kan hentes gratis på

”Uanset om pædagogikken kaldes ”elevcentreret” eller ”lærercentreret”, har det kun ringe indflydelse på det centrale problem, som er elevernes forskellige evner til at involvere sig i og at drage udbytte af undervisningen. Dette problem kan løses, hvis vi i den almindelige undervisning fokuserer helt og holdent på at lære alle elever at læse og skrive de skoletekster, som de forventes at kunne læse og forstå på deres klassetrin i de respektive fa” (Rose 2016, s. 15).

Litteratur Berg Gøttsche, Nina og Helle Bundgaard Svendsen: ”Litteraturundervis-

videnomlaesning.dk) Evalueringsinstituttet: Hf – profil og funktion. En undersøgelse af hfkursister på toårig hf, Evalueringsinstituttet, 2015 Graham, Steve og Dolores Perin: Writing next. Effective strategies to improve writing of adolescents in middle and high schools, Carnegie Corporation, 2007 Rose, David: ”Demokratisering af klasserummet: Om Reading to Learnmetoden som en vej til lige muligheder”, i Bock, Kathrin m.fl. (red.): Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag, 2016 Undervisningsministeriet: Afrapportering til hf-udvalget, Undervisningsministeriet, 2015 Vedsgaard Christensen, Mette 2016: ”Læs for at lære”, i: Bock, Kathrin

ning for alle: en inkluderende undervisningsmetode i læseforståelse

m.fl. (red.): Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveunder-

til grundskolens ældste klasser”, i Bock, Kathrin m.fl. (red.): Gen-

visningen, Hans Reitzels Forlag, 2016

DANSK NOTER 55

Voxpop

Vi har spurgt nogle lærere om, hvilken tekst som er deres yndlingstekst at undervise i og hvorfor.

Christine Bock Pedersen, Herlev Gymnasium og Hf Johannes V. Paa Memphis Station anno 1906 Hvordan er det nu lige, man har det, når man er ”halvt vaagen og halvt blundende”? ”Slaaet af en klam Virkelighed” og samtidigt ”endnu borte i en indre Gus”?

Jeg oplever de unge nikke genkendende til sindstilstanden og ret hurtigt blive parate til at identificere sig med et lyrisk jeg på Memphis Station, Tennessee anno 1906, der er flygtet ”for Regnen og Aandsfortærelsen i Danmark”. Det er en stor fornøjelse at se digtet åbne sig med sine fossende vand-ord, mens vi undrer os over, hvordan regnen lyder, når den er som ”en forelsket Mumlen, en lang dæmpet Kærlighedspassiar”, eller hvordan ”Regnstøvets ramme Aande” mon lugter. For det er det, den kan, teksten: sætte tanker i gang hos et ungt menneske, der står for at skulle ud på egne ben i livet: Skal jeg slå mig ned og vælge den banale lykke hos en ”rund ung Jomfru” med ”en Mine som om hun kendte dig”? Eller rejse videre, som jeget i digtet, ”gennem de oversvømmede Skove under Regnens gabende Sluser”? Mødet med jegets helt fundamentale længsel efter et mål, det formodentlig ved, ikke kan nås, efterlader os ikke uberørte.

Derfor hører teksten til blandt favoritterne hos mig; fordi den kan det store. Den vokser mellem hænderne på de unge og viser en flig af, hvad verden også er. Og det er vel derfor, vi læser; for at blive klogere på os selv og på verden omkring os. Litteraturhistorisk gør digtet på smukkeste vis op med det traditionelle og introducerer det moderne, når opfordringen til det rastløse Elskerhjerte lyder: ”Tænd Piben på fastende Liv, forband Gud og svælg din Smærte”. Klar tale, som er til at forstå! Tør man, kan man lade sig udfordre og inspirere her: http://www.dr.dk/ p1/skoenlitteratur-pa-p1/skoenlitteratur-pa-p1johannes-v-jensen-anno-2015.

56 DANSK NOTER

Michael Ross Sinclair, Nørre Gymnasium Stefan Andres, Tørdokken, 1949 Der er et oprørt hav af tekster, som kan lægge klasselokalets hjerner og hjerter i blød. Det er svært at vælge , men når bølgerne har lagt sig, vugger en tekst om forholdet mellem frihed og fangenskab roligt foran mig. Stefan Andres ’’Tørdokken’’ handler om det eksistentielle håb, som drivkraft i et meningsløst liv.

Vi befinder os i Toulon i slutningen af 1800-tallet, hvor den moderne og fremsynede ingeniør Grognard overværer en begivenhed, hvor en fregat skal i vandet for første gang. Skibet holdes tilbage af nogle støtter, som den livstidsdømte straffefange nr. 3222 har fået til opgave at fjerne med en stor hammer. Lykkes det fangen at slå støtterne væk og undgå skibet, som kommer farende ned i vandet, springer fangen så at sige ud i friheden. Han benådes simpelthen, hvis han overlever. Det gør han ikke: ”skibsskroget gik over ham som en høvl’’, og andre straffefanger skynder sig at fjerne blodsporet, så den glædelige begivenhed ikke overskygges af hændelsen. Ingeniøren bygger herefter en tørdok, så straffefangerne ikke længere skal miste livet i processen. Men i stedet for at blive hyldet af fangerne, mødes han med ordene: ”Det er fremskridtets mand, som berøvede os vejen til friheden! Til helvede med dig!” Det eksistentielle paradoks viser sig i horisonten: Er livet værd at dø for? Er et liv uden håb og drømme overhovedet værd at leve? Læses teksten langsomt nok, så krøller hjernerne sig så fint om Tørdokkens paradoks. Hvis eleverne ikke drømmer og ikke tager sig tid til at drømme, så viser hverdagen sig som en ørkenvandring. Så er der intet hav, intet skib i horisonten.

Merete Woetmann Olsen, Lektor, Learnmark Gymnasium HHX/HTX, Horsens Schack Staffeldt, Indvielsen, 1804 Der er rigtig mange tekster, som jeg ynder at bruge igen og igen i min undervisning. Ind imellem er det dejligt at forny sit repertoire, og jeg holder meget af variation i undervisning- og i forberedelsen. Derfor er det til tider en øjenåbner at læse nye værker af forfattere, hvor man ellers har en tendens til at læse de samme tekster igen og igen. MEN jeg må også erkende, at visse værker har en berettigelse i at blive genlæst flere gange. Et af dem er Schack Staffeldts digt ”Ind-vielsen” fra 1804. Jeg holder meget af romantikken som periode, men mine elever synes ofte, at det er en stor udfordring at læse og forstå værker fra 1800-tallet. Desuden synes mange af mine HHX-elever, at det der med form og metrik er en underlig størrelse. Ikke desto mindre udsætter jeg dem igen og igen for dette, efter min mening, fantastiske digt. Det udtrykker på sublim vis digterjeg’ets længsel efter en anden verden, og her har vi kernen i universalromantikken. For at gøre det spiseligt for eleverne prøver jeg altid at lade dem åbne digtet ved at tegne en tegneserie over digtet.

Digtet består af fire strofer, og de tegner derfor en tegneserie med fire billeder. De skal forholde sig til indholdet i hver strofe og så tegne hver strofe på hver sit billede i tegneserien. I strofe 2 vers 3 står der: ”I Aftenrøde Musen nedsteg”, og det er virkelig komisk de få gange, jeg har oplevet elever, som tegner en lille mus med hale med en harpe i hånden. Heldigvis kan de godt selv se komikken, når resten af klassen er flad af grin over deres tegning.

Jeg lader dem gruppevis fremlægge et billede/en strofe hver for klassen. Deres anvendelse af farver i tegneserien giver et godt billede af, hvorvidt de rent faktisk har forstået indholdet i digtet, for hvad er ’’et luende Hav’’ ifølge en 17-årig? Deres opfattelse af ’’Aander’’ er ligeledes meget forskellig.

Prøv selv at overveje, hvordan du vil tegne versene ”Aanderne kaldte” og ”I Alt mig vinked’ min egen Gestalt” fra strofe 3. Det kan give anledning til en god diskussion om ’’Åndernes Verden’’ og det metafysiske – både i romantisk og i nutidig forstand. Den besjælede natur i digtet er slet ikke nem at tegne, men udfordringen tvinger dem til at forholde sig til de sproglige billeder i digtet. Jeg synes, at tegneelementet hiver det ophøjede ved dette – i hvert for mine elever – relativt svært tilgængelige digt lidt ned på jorden. De forstår bedre digtets overordnede tematik, når de er tvunget ned i enkeltdele i digtet i tegnesekvensen. Jeg er ikke selv særlig god til at

tegne, men lige i denne opgave er det jo eleverne, der skal tegne. Det giver en god afveksling til, at det er læreren, der står og måske endda til tider ender med at levere en tolkning af digtet til eleverne.

Og som en af mine 3. g’er for nylig sagde: ’’Det er meget sjovere at tegne indholdet, fordi vi så bliver opmærksomme på, hvor mange ord, vi egentlig slet ikke forstår og derfor bliver nødt til at slå op”. Det er jeg overbevist om, at en stor del af dem ikke ville have gjort ellers.

Tine Kryschanoffsky, Johannesskolen Tom Kristensen: Landet Atlantis, 1920 Jeg elsker at undervise i det modsætningsfyldte Utopia, som Tom Kristensen fremskriver i ”Landet Atlantis”. De ulige sammenstillinger af skønhed og gru. De voldsomme billeder, former og farver … Og lyd. Det er et sansebombardement – slet og ret! Jeg holder af denne voldsomhed, fordi den samtidig ikke lader eleverne uberørte. Digtet formår at skabe forundring eller provokation – nogle er nødt til at spørge, at tale og tænke for at få bare lidt styr på (endnu) en underlig tekst fra dansklæreren. Jeg bruger den i forbindelse med en gennemgang af modernismen, fordi den så tydeligt bryder med realismen og den klassiske kunsts skønhedsbegreber. Digtet fungerer smukt sammen med den ekspressionistiske billedkunst, selvom det som alt andet af Tom Kristensens lyrik er funderet i en klassisk form. Hele tiden disse modsætninger! Jeg har ved særligt gunstige lejligheder brugt tid på at udrede den fine brug af troper, for herefter at bede eleverne omskabe udvalgte strofer til konkrete billeder. Om ikke andet, så bliver oplevelsen af at gøre noget andet hængende i erindringen. Den rå romantiker bliver i min litteraturhistoriske kanon kædet sammen med J.P. Jacobsens ”Mogens” og sidenhen med Strunge. Indimellem vover jeg at læse op fra Poul la Cours ”Fragmenter af en dagbog”. Kort sagt får mine elever romantik for alle pengene – helst med lidt fylde og kant. ”Bøjer jeg mig saa dybt, som jeg kan, vokser min Verden sig stor”, står der på Tom Kristensens gravsten. Af det forstår jeg et ønske om, at man gennem anstrengelse og koncentration kan arbejde sig frem til noget betydningsfuldt.

Det er en god værdi at give videre!

DANSK NOTER 57

Birgitte Darger.

58 DANSK NOTER

DIN FORENING:

Referat af Dansklærerforeningens generalforsamling, G-sektionen 1. Morten Mikkelsen, Fredericia Gymnasium, dirigent 2. Anne Mette Finderup, Dansk Noters redaktion, referent Stemmetællere udpeget (blev ikke aktuelt).

Morten Mikkelsen konstaterer at alle deltagere er medlem af foreningen, og at generalforsamlingen er varslet i henhold til vedtægterne. Forsamlingen godkendte en afvigelse fra vedtægternes § 5 angående generalforsamlingens afvikling, således at generalforsamlingen i år finder sted i september måned.

3. Formandens beretning Punktet om beretningen organiseres som tidligere: Først formandens beretning, dernæst møde i regionerne med debat om aktuelle spørgsmål. Birgitte Darger henviser til den skriftlige årsberetning, som ligger på hjemmesiden, og uddyber blot udvalgte punkter i sin mundtlige beretning.

• Økonomi Medlemstallet er gået ned, ca. 100 ift. højdepunktet i 2011, men stabilt ift. sidste år.

BD konkluderer: Medlemstallet er vigende, hvilket er ærgerligt, for der er behov for mange stemmer, fx i læreplansarbejdet, og for resurser.

Bestyrelsen har besluttet flere besparelsestiltag, herunder at reducere mødeudgifter, udgifter til Dansk Noter m.m.

• Forslag om nyt medlemskoncept (skal overvejes i grupperne), der skal sikre flere medlemmer og øget salg af bøger: Hvad ønsker I af foreningen?

– Tvungen bogpakke til alle? – Lukket adgang til hjemmesiden? – Gratis medlemsskab til studerende? – Kulturelle tilbud (teater, hotelophold)?

• Danskfaget nu To læreplansmøder afholdt siden sommerferien + de seneste års generalforsamlinger har været steder hvor medlemmernes synspunkter er blevet hørt, og det er helt centralt, siger BD. Bestyrelsen har i sine reaktioner på gymnasiereformen argumenteret for danskfaget som et alsidigt og tidssvarende fag, placeret centralt i gymnasiet, i samarbejde mellem fag i studieretninger, i faglige undersøgelser,

REFERATER FRA G- OG E-SEKTIONEN

i skriftlighed, i udviklingen af dannelse og studiekompetencer. Nogle af disse synspunkter er blevet hørt. Således fx ønsket om dansk som muligt bærende fag i SRP og synet på skriftlighed som et spørgsmål om både sprogrigtighed og formidling.

Et grundlæggende ønske er at dansk som A-niveaufag skal give mulighed for fordybelse, og hvordan går det med det i reformen? spørger BD sig selv og spørger videre hvorfor der egentlig skal en ny reform til? BD’s bud på et svar er at det ikke er fordi 2005-reformen er forældet, og heller ikke fordi eleverne ikke bliver dygtige nok, men det er fordi internettets enorme betydning ikke var indtænkt dengang. Derfor optræder nøgleord som digital kompetence og ’’vedholdenhed’’ i udspillet og skal ind i læreplansteksterne. Med nettet er spørgsmål om viden og fakta fundamentalt forandret.

Der hentes ukontrollerbar, uigennemskuelig og uendelig viden ind i timen når eleverne konstant googler sig til pointer og viden osv.; de bruger ikke det stof vi giver dem. Giver det mening at skelne mellem viden på nettet og viden i trykt form? Vi må acceptere at ’’sandheden’’ på nettet ikke er mindre værd end den i bogen. Vores vidensmonopol er rystet!

Og vores monopolistiske adgang til elevernes skrivende og læsende jeg er tilsvarende brudt.

Vi har elever som læser og skriver uafbrudt, de læser bare ikke med os. Nettets sociale medier har etableret en parallel kommunikation som placerer os alle i et evigt igangværende flow som hænger på os som klister. Men det er ikke et forfald! Det er noget andet: kreativt, innovativt, kritisk – og farligt! Danskfaget må etablere sig i denne nye virkelighed. Fx må nettets tekster gøres til en del af fagets genstandsfelt som faget behandler gennem analyse, fortolkning og perspektiv. Netop fordi danskfaget har ordene og deres kontekst i sin kerne, så må danskfaget byde ind og huse en undersøgelse af det sprog og det sted hvor sproget udvikler sig på godt og ondt i dag. Samtidig – og det er vigtigt – må vi føre eleverne gennem andre rum end der hvor notifikationerne råder. Vi må tilbyde eleverne platforme for fordybelse, bl.a. gennem skønlitteraturen og uden det hurtige fix som de

DANSK NOTER 59

sociale medier giver – og vi skal faktatjekke med eleverne (ikke hele tiden faktatjekke eleverne!).

Vi skal lære eleverne at anvende viden med skepsis og respekt, de skal lære at redigere viden, for den redigerende instans er blevet usikker.

Bestyrelsen har kæmpet for en faglighed som anvendt, kritisk og kreativ faglighed i samarbejde med andre fag. Bestyrelsen har også talt for at bevare det der fungerer i AT, og mod pensumstyring. Tekstanalysen er kernen, eleverne skal kunne slukke notifikationerne, de skal hjælpes ind i den ældre skønlitteraturs univers befolket af ukendte livsmuligheder, de skal kunne sætte sig ind i verdener som de ikke på forhånd har liket på Facebook.

• Med nettet er disse to beskrevne elementer kommet særligt i bestyrelsens fokus: På den ene side behovet for fordybelsen, det lange stræk i læsningen af skønlitteraturen og også af længere tekster med argumentation der rummer mere end en påstand og en joke som vi ser i de sociale mediers korte former, og så på den anden side netop nettets tekster og fagets opgave med at bidrage til det kritiske blik på nettets muligheder og begrænsninger.

Her ender Birgitte Darger den mundtlige del af sin årsberetning og sætter spørgsmålet ’’Hvad er det for et fag eleverne skal møde i fremtiden?’’ til diskussion i regionsgrupperne.

• Første er der dog et par spørgsmål og kommentarer til beretningen.

Karin Gade fra Christianshavns Gymnasium: ”Får dansk virkelig status som studieretningsfag i SRP?” BD: ”Ja!” Almindelig tilfreds stemning breder sig.

Claus Nielsen fra VUC Nordjylland har følgende kommentar: ’’Pas på ikke at spare for meget!

Det er vigtigt at have en bestyrelse der arbejder meget, og hvis vilkårene er for kummerlige, er der måske ikke så mange der vil det!’’ BD uddyber behovet for besparelser med at der i Huset også er et ønske om at sikre resurser til at kunne prøve nogle ting af, fx digitale læremidler.

Rikke Andersen, VUF: ’’Har I lavet en undersøgelse af alderen på medlemmerne? Er det de unge der ikke melder sig ind?’’ BD: ’’Nej, vi har ikke lavet nogen systematisk undersøgelse, men vi kan konstatere at der på årsmøderne

60 DANSK NOTER

kommer folk i alle aldre, ligesom vi slet ikke har mistet så mange medlemmer som der er gået dansklærere på pension de sidste ti år, og vi konkluderer herpå at det er lykkedes os at få de nye dansklærere med.’’

• Beretningen godkendes herefter.

• Til den efterfølgende diskussion i regionerne dirigerer Morten Mikkelsen tropperne rundt i rummet, hvorefter der diskuteres livligt.

• Morten Mikkelsen sørger for en kort opsamling.

4. Der er ingen indkomne forslag.

5. Der er ingen på valg i lige år.

6. Morten Mikkelsen slutter generalforsamlingen af med at sikre klap og tak til bestyrelsen for godt og veludført arbejde i det forgangne år.

Referat af Dansklærerforeningens generalforsamling, E-sektionen Sted: Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus, torsdag d. 29. sep. 2016 kl. 13.45 – 15.00 1. Ditte Eberth Timmermann, Næstformand, Teknisk Gymnasium Skanderborg, dirigent.

2. Susanne Uhd Pedersen, E-sektionen, EUC Lillebælt, referent.

3. Formanden, Gitte Lautrup, fremlagde årsberetningen: Ved det konstituerende møde af den nuværende E-bestyrelse i januar i år aftalte vi overordnet i dette år at have ekstra fagpolitisk fokus med henvisning til Dansklærerforeningen som både en danskfaglig platform og et væsentligt fagpolisk rum i en tid der er præget af travlhed ude på skolerne. Vi diskuterede os frem til tre fokusområder vi særligt ville diskutere i år. Disse var: 1. ”Omlagt skriftlighed” (i praksis og politisk set) – hvordan kan man didaktisere processen?

Hvordan gør vi med formativ evaluering på elevernes skriftlige arbejde? Hvordan planlægges et forløb ift. progression etc.?

2. Ny lyrik – i undervisningen (i forlængelse af Politikens pris) 3. Hvordan gør vi med den kortere og kortere forberedelsestid? Hvor kan vi bruge konceptualiseret undervisning? Kan vi bruge det? Hvordan ser danskfagets fremtid ud?

Det fagpolitiske fokus blev i den grad cementeret med først regeringens reformudspil og siden den forligstekst der nu er ved at blive udmøntet i læreplanerne. Lyrikken har vi nok fået diskuteret for lidt, de andre to fokusområder noget mere.

Bestyrelsen skrev på Dansklærerforeningens hjemmeside og på vores Facebook-side en kommentar til regeringens udspil samt fik – da forligsteksten kom – hastearrangeret et høringsmøde i Vejle for dansklærere i hhx og htx med fagkonsulent Lars Holst Madsen for at skabe så gode muligheder for indflydelse som muligt for dansklærerne.

Særligt har vi i bestyrelsen ift. reformen haft fokus på og kæmpet for at sikre timer nok til det skriftlige arbejde i faget. Bl.a. hvor timerne til de obligatoriske skriveforløb (jf. forligsteksten) skal komme fra, og i særdeleshed også at insistere på, at arbejdet med sprog aldrig kan adskilles fra det samlede udtryk. Vi har endvidere fokus på litteraturens rolle i danskfaget. Vi har fokus på danskfagets rolle i det nye SOP (studieområdeprojekt). Vi har også fokus på nye eksamensformer. Endvidere har vi diskuteret fordele ved fx en opblødning af kravene i læreplanen for dansk i hhx. Ligesom et værkkrav på htx har været diskuteret.

Sideløbende med dette arbejde har vi stadig en øget indsats for dansklærere i eux med erfaringsmøder, ligesom vi har repræsentanter i forskellige netværk – bl.a. Nordspråk, PSU og UniNetværk og i vores faglige tidsskrift, Dansk Noter.

Bestyrelsen for Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud består af otte engagerede dansklærere der laver et godt stykke frivilligt arbejde. E-bestyrelsens sammensætning og områder/udvalg fordeler sig således: • Gitte Lautrup (htx): formand, Fællesbestyrelsen, Uni-netværket, Årskurset • Ditte Eberth Timmermann (htx): næstformand, redaktionen i Dansk Noter, Bogudvalget • Dorthe Hedegaard Mikkelsen (htx): Uninetværket, Nordspråk • Lise Fuur Andersen (hhx): PS (pædagogisk samarbejdsudvalg) i GL

• Rikke Bjørn Jensen (hhx og htx): Bogudvalget, superbruger af Conference Manager • Lisbeth Kahr Greve (htx og eux): eux • Susanne Uhd Pedersen (htx): præsentation af foreningen på fagdidaktisk, suppleant i PS • Julie Sejer Hansen (hhx): Bogudvalget, Uninetværket.

Bestyrelsen arbejder via Fællesbestyrelsen og på repræsentantskabsmøderne tæt sammen med den øvrige forening – og er endvidere løbende i kontakt med G-bestyrelsen om konkrete fælles indsatsområder – fx årskurset. Vi mødes i hele bestyrelsen cirka fire gange årligt, men har flere mindre, arbejdende udvalg, netværksmøder og til tider en livlig mailkorrespondance. Man kan se vores forskellige opgaver ovenfor. Vi har i år ikke haft et decideret kursusudvalg, men bestyrelsen diskuterer i fællesskab behov for kurser samt giver mulighed for at arrangere kurser og søge udviklingsmidler. I år har vi fx afholdt et kursus om”Dansk i studieretningen og moderne dannelse på htx”, og vi har endvidere et skriftlighedskursus i støbeskeen (se nedenfor).

I denne bestyrelsesperiode er følgende uddannelsesretninger repræsenteret: hhx, htx og teknisk eux. Bestyrelsesperioden går til næste generalforsamling, hvor der vil være valg til bestyrelsen. Bestyrelsen dækker fire ungdomsuddannelser, som vi alle gerne vil have repræsenteret i bestyrelsen. Det gør vi ikke helt nu. Vi vil derfor meget gerne oprette underudvalg og erfagrupper der knytter sig til de enkelte ungdomsuddannelser. Dette kan læses som en opfordring! Man er altid velkommen til at tage kontakt til os, fx om idéer til kurser – gerne målrettet hhx. Et godt eksempel på et underudvalg er her arbejdet med eux. Lisbeth Kahr Greve har samlet en gruppe både fra merkantil og teknisk eux. Gruppen skal mødes igen i november i år med henblik på at udveksle erfaringer og finde et fælles fagpolitisk ståsted.

Ligeledes fremlagdes budget og økonomi for E-sektionen, der overordnet har en god og sund økonomi, og som den eneste sektion i foreningen har haft medlemsfremgang.

Susanne Uhd Pedersen orienterede kort om et

DANSK NOTER 61

kommende kursus under arbejdstitlen ”Skriftlig fremstilling og skrivehandlinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse”, og Ditte Eberth Timmermann orienterede om bogpakker og kommende bogudgivelser samt opfordrede medlemmerne til at komme med forslag til bogudgivelser eller selv at melde sig som potentielle forfattere til udgivelser. For hele årsberetningen se her: (https://dansklf.dk/sites/default/files/pdf_dokumenter/foreningen/aarsberetninger/aarsberetning_hhx_htx_eud_eux_2016.pdf).

Beretningen godkendtes herefter.

4. I små grupper blev der lagt op til en kort diskussion af følgende spørgsmål: Hvad forventer medlemmerne af en faglig forening? Hvad forventer medlemmerne af en forening? I plenum blev følgende synspunkter fremsat: 1. Et forum hvor man kan hente inspiration til den daglige undervisning. Herunder blev fremhævet at Dansk Noter er et meget inspirerende medlemsblad.

2. Dansklærerforeningen skal være en stærk

stemme der forplanter sig videre i systemet.

3. Foreningen skal brande og profilere sig selv mere udadtil, måske lede efter en ny identitet?

4. Flere kortere og mindre kurser, mere rum for efteruddannelse. Ønske om kurser i omlagt skriftlighed på uddannelsesniveau.

5. Der skal komme flere informationer om/flere tilbud til EUX og EUD. 6. Årsmødekurser er fagligt rigtig gode og spændende, det er godt at få noget med hjem.

Dog skal vi passe på, at de ikke bliver for dyre.

7. Dansklærerforeningen skal have overblikket over hvad der rører sig, og vi skal grave os ned i og fordybe os i relevante emner og problemstillinger i relation til faget.

8. Der skal ikke være tvungen bogpakke, og prisen må ikke sættes op.

9. Flere unge undervisere tænker måske: ”Hvad får jeg for mit medlemskab? Får jeg ikke noget, melder jeg mig ikke ind”. Måske skal foreningen gøre mere ud af at kommunikere ud hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde.

5. EVT.: Intet at bemærke.

Dansk Noters redaktion. Fra venstre: Marie Gerner-Smidt, Ditte Timmermann, Kristoffer Kildelund, Anne Mette Finderup, Jette Sindbjerg Martinsen, Lars Granild (ekstern), Kurt Christensen, Lisa Kaas, Maja Wester, Birgitte Lamb (uden for billede)

62 DANSK NOTER

DANSK NOTER 63

”Tala ditt eget språk och förstå de andras” En beretning fra Nordspråk sommarkurs på Gotland 27.-31. juli 2016 Den 27. juli 2016 ankommer 25 lærere fra hele Norden, dvs. Finland, Danmark, Sverige og Island, til Toftagården, som ligger i Tofta på Vestgotland, der ligger syd for Visby og Gotlands lufthavn.

Der er indkvartering kl. 15.00, men mange af os kommer i god tid og når ned til Tofta Camping, hvor der er mennesker på stranden og allerede masser af musik. Et par af os har allerede mødt hinanden i lufthavnen, så snakken går om forventninger til kurset.

Der bliver også tid til at dyppe fødderne i strandkanten, og vi lover hinanden, at en aftentur efter det første foredrag må være lige sagen.

Vi får omsider tjekket ind, og vi indtager velkomstkaffen og præsentationen i bagende solskin. Kristina Magner og Tiinaliisa Granholm, kursets arrangører, er overraskede over, hvor meget vi allerede snakker med hinanden. ”Kender I hinanden?”, spørger de igen og igen.

Første aften får vi et grundigt indblik i Gotlands historie, natur og kultur af en meget engageret fortæller, der er født og opvokset på Gotland og har en lang karriere som guide, lærer og rektor på Gotland. Et foredrag, der gav os et udmærket udgangspunkt forud for udflugten til Visby med dens eventyrlige stræder og middelaldermuren, der strækker sig 3,44 km omkring den indre by. Ringmuren er den væsentligste årsag til, at byen er kommet på UNESCO’s verdensarvsliste.

Muren blev restaureret i årene 1884-1886 af arkitekten Emil Viktor Langet.

En strandtur med solnedgang bliver det også til, inden den første eftermiddag og aften er forbi.

Næste morgen får vi et foredrag om den sprogvidenskabelige baggrund for, hvorfor de nordiske sprog udviser både ligheder og forskelle indbyrdes.

Efter lunch er det tid til sproglaboratorium, hvor vi på egen krop får prøvet en del øvelser, vi kan bruge til eleverne. Vi opdager, at toneleje, rytme og kropssprog påvirker vores kommunikation og forståelse af hinanden.

64 DANSK NOTER

Om aftenen efter middagen bliver vi kørt til Roma, hvor vi ser William Shakespeares sorte komedie om moral og umoral, ”Lige for lige”. Et formidabelt sted for William Shakespeares tidløse tekster, idet scenen er omkranset af en kalkstenshvælving fra 1100-tallet med en klosterhave i baggrunden.

Vi ser den naturligvis på svensk i en ny oversættelse af Nina Pontén med Stefan Marling som instruktør.

En strandpromenade og så i seng.

Næste dag besøger vi middelalderbyen Visby og Lummelundagrottan.

Lørdag formiddag får vi præsenteret letlæst litteratur for børn og voksne. Jolin Slottes pointe er, at letlæst litteratur støtter nabosprogsundervisningen. Undertegnede kan godt se fordelen, men vil nu alligevel plædere for, at der foregår en kunstnerisk proces forinden. Jeg har lidt svært ved at acceptere, at ”god” litteratur skal trimmes, så den bliver letlæst.

Lærer Anna Anu Viik, uddannet i Finland, demonstrerer, hvordan fælles oplevelser og IT kan samle elever med vidt forskellig kulturel og sproglig baggrund.

Som sidste foredragsholder kommer Torben Mundbjerg, lektor på Professionshøjskolen UCC i København, og taler om centrale problemstillinger, der knytter sig til mundtlighedsdidaktik, og giver eksempler på, hvordan undervisning i mundtlighed har relation til lytteforståelse, læsning, samtale og formidling.

Sidste aften slutter ”Nordspråk sommarkurs” med en middelalderfest, hvor en syngende artist og skuespiller, Evert Jansson, underholder os med gotlandske limericks.

Et meget nuanceret og interessant program. Et program, hvor vi kursusdeltagere har fået en del inspiration til at fortsætte den nordiske sprog- og litteraturundervisning i gymnasiet.

Tak til Kristina Magner og Tiinaliisa Granholm.

Lektor Ina-Maria Nielsen, Nørre Gymnasium www.nordspråk

nde e m KomKurser Hvor: Sisimiut, Grønland Indkvartering: Bygge- og anlægsskolen Tid: Onsdag, d. 26. – 31. juli 2017 Kursuspris: 4.100 DKK (eks. transport)

Nordiske identiteter?

Identitetsdannelse mellem periferi og centrum Hvad er nordisk identitet? Hvad betyder det at være en del af et moderne nordisk fællesskab med et nordisk sprogfællesskab som platform? Svaret findes måske i de nordiske kulturers ligheder og forskelle.

Kurset henvender sig til modersmålslærere tilknyttet undervisning, uddannelse og forskning i de nordiske grundskoler, ungdomsuddannelser og læreruddannelser.

Du vil møde oplægsholdere som forholder sig til nordisk identitet i krydsfeltet mellem periferi og centrum, minoritet og majoritet i relation til uddannelse og undervisning, kunst, natur og kultur i en globaliseret verden. Mød bl.a. Naja Marie Aidt (DK), Sara Margrethe Oskal (NO), Sørine Steenholdt (GL) og Carina Karlsson (FI).

Tilmelding: http://www.tilmeld.dk/N1701 Tilmeldingsfrist: 1. april.2017 OBS! Vi har forhåndsreserveret et antal rejser fra København til Sisimiut (og retur) til en meget fordelagtig pris: 6.733,- DKK. Billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Regionalkursus i Aalborg

Nyhed

er NU

I disse år skifter tilgangen til nyheder og nyhedsformidlingen med en rivende hast.

Som dansklærere er vi vant til at undervise i aviser og de klassiske nyhedskriterier.

Men vi oplever en medieudvikling hvor en række nye medier er dukket op, hvor stadig færre læser avis, hvor nyhedsformidlingen foregår samtidig med begivenhederne, og hvor nye nyhedskriterier dukker op og har afgørende betydning. Dette er ganske udfordrende for undervisning i medier og nyheder. Kurset vil sætte fokus på dette og give et bud på udviklingen og hvordan vi skal forstå den. Desuden vil kurset give bud på hvordan man kan undervise i den medieverden vi oplever nu.

Kom også og mød fagkonsulenten, og hør hvordan danskfaget vil være efter reformen.

Sted: På sporet 8, Aalborg (tæt på banegården og lige ved siden af Kennedycenteret) Tid: 10-16 Pris: 450 kr.

DANSK NOTER 65

Regionalkursus, København, mandag d. 6. februar 2017 på Ørestad Gymnasium, Dansklærerforeningen

Kom til foredrag og debat om litteraturundervisningen i gymnasiet!

Hvilken rolle kan og bør litteraturen spille i gymnasiets danskfag i dag og i et samfund hvor nytte- og konkurrencestatstænkning fylder stadigt mere? Hvordan og med hvilke formål skal vi undervise i litteratur når forskellige samfundstendenser udfordrer litteraturundervisningens værdi, betingelser og muligheder for dannelse?

Hør fire foredrag om god litteraturundervisning i gymnasiet, og deltag i debatten. Mød også din fagkonsulent, og hør om danskfaget og reformen.

Alle kursets deltagere får som en del af kurset den nye debatbog ’Jeg’ er fandme til – litteratur og identitet til debat, der er redigeret af Søren Peter Hansen, Ivan Z. Sørensen og Mads Julius Elf. Bogen udleveres på kurset.

PROGRAM 9.20-10.40: Nyt om eksistentialismen med efterfølgende diskussion, oplæg v. Marianne Stidsen Hvorfor bør man undervise vor tids elever i eksistentialismen? Hvordan kan man gribe undervisningen i eksistentialismen an? Hvordan har eksistentialismen udviklet sig? Hvilke tekster er gode at anvende i undervisningen? Marianne Stidsen vil på baggrund af sin nye bog, Rilkes engle – eksistentialismen i går – i dag – i morgen, præsentere eksistentialismen og det værdifulde ved at undervise i den.

10:40- 11:00: Pause med kaffe, frugt og kage 11:00-12.30: Jeg-dyrkelse eller jeg-dannelse som danskfagets nye litteratur- og identitetspolitik? Tre debatoplæg, ved hhv. Niels Frank, Marianne Stidsen og Ivan Z. Sørensen Den nye debatbog ’Jeg’ er fandme til – litteratur og identitet til debat indeholder bidrag af bl.a. Hanne Richardt Beck, Thomas Bredsdorff, Birgitte Darger, Suzanne Brøgger, Anne-Marie Mai, Erik Svendsen, Madame Nielsen, Søren Schou, Niels Frank, Erik Svendsen, Marianne Stidsen og bogens tre redaktører (som alle tre har erfaring med undervisning i gymnasiet).

Bogen dokumenterer hvilken saltvandsindsprøjtning debatten om litteratur, identitet og dannelse har fået med Marianne Stidsens afhandling, Den ny mimesis, og der uddeles både ris og ros til Marianne Stidsen i bidragene.

På kurset vil de tre oplægsholdere, med udgangspunkt i debatbogen, hver især give et bud på hvordan og med hvilke formål vi kan arbejde med litteraturen, og hvordan litteraturen kan virke (identitets-)dannende for tidens gymnasieelever.

Niels Frank, forfatter, tidligere rektor på Forfatterskolen Marianne Stidsen, lektor, dr.phil., Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Ivan Z. Sørensen, forfatter, foredragsholder, lektor, Roskilde Gymnasium 12.30-13.00: Frokost 13.00-14.00: Debat mellem de tre oplægsholdere og med kursusdeltagerne De tre oplægsholdere vil debattere litteraturundervisningens metoder, potentialer og formål i dag og også invitere kursusdeltagerne til at indgå i denne aktuelle og vigtige debat.

14.00-14.15: Kaffepause 14.15-15.00: Mød fagkonsulent Sune Weile Sune Weile holder et oplæg om hvad der er på dagsordenen i danskfaget netop nu, også i forhold til reformen. Der vil derudover blive afsat tid til spørgsmål.

Kurset arrangeres af Jan Maintz Hansen (Virum Gymnasium). Spørgsmål kan sendes til ja@edu.virum-gym.dk Tilmeldingsfrist: Den 18. januar 2017 på Dansklærerforeningens hjemmeside, først til mølle-princippet gælder.

Pris: Kr. 750,00 Sted: Ørestad Gymnasium, Mediebyen, Ørestad Boulevard 102d Dansklærerforeningens Hus A/S – Rathsacksvej 7 – 1862 – Frederiksberg C Tlf.: +45 33 79 00 10 – dansklf@dansklf.dk

66 DANSK NOTER

REGIONALMØDE/KURSUS – REGION SYD Torsdag den 12. januar 2017 kl. 13.00 – ca. 16.15 Kurset foregår på Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, Odense INDHOLD: Adjunkt Camilla Schwartz, SDU: Galskabsfortællinger i nyere nordisk film og litteratur: Vi lever i dag i det som psykolog og samfundsrevser Svend Brinkmann kalder ”diagnosernes tid”, en tid hvor grænsen mellem normalitet og patologi i stigende grad er udflydende, og hvor flere og flere lever med en psykiatrisk diagnose. Med dette oplæg sætter jeg fokus på hvordan samtidens psykiatriske patologiseringstendens reflekteres og problematiseres i nyere æstetiske galskabsrepræsentationer, samt hvordan disse repræsentationer forbindes til måder hvorpå kønnet fremstilles, opleves og performes.

Undervejs inddrages forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmussen, Beate Grimsrud og fænomenet Madam Nielsen. Derudover tv-serien Broen og filmene Antichrist og Nymphomaniac (Lars von Trier) Fagkonsulent Sune Weile: Danskfaget i HF og STX efter reformen: Fagkonsulent Sune Weile præsenterer de rammer hvorunder danskfaget fra august 2017 skal praktiseres. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål om andre forhold – skriv da gerne spørgsmålene på forhånd (senest den 10. januar) til kursusleder Morten Mikkelsen – mail: mm@jellingnet.dk.

Pris: 500,- kr.

Tilmelding: Senest den 18. december 2016 via Dansklærerforeningens hjemmeside – dansklf.dk.

Evt. spørgsmål om kurserne kan rettes til kursusleder Morten Mikkelsen via mail: mm@jellingnet.dk

Regionalkursus Sjælland Hvad vil det sige at være normal? Hvilke normer og normalitetsforventninger hersker i vores kultur og samfund?

Hvordan kan vi med normkritikken som udgangspunkt forstå disse grundlæggende mellemmenneskelige spørgsmål gennem arbejdet med ny litteratur og litteraturteori?

Regionalkurset byder i år på faglig inspiration i form af et todelt oplæg med overskriften ”Normkritik – et tema i ny litteratur”. Helle Juhl Lassen, underviser på Roskilde Gymnasium og forfatter til Fuck Normen! Et tema i ny litteratur (Dansklærerforeningens Forlag, 2016), giver os en teoretisk indføring i et oplæg der er praksisnært og undervisningsorienteret, mens Mette Moestrup holder et oplæg der er funderet i eget forfatterskab og inspirationskilder – og indeholder et performativt element.

Desuden indgår et møde med fagkonsulent Sune Weile, hvor han vil fortælle om danskfaget efter reformen, og hvor der er mulighed for spørgsmål og debat.

Sted: Næstved Gymnasium & Hf Tidspunkt: 7. februar 2017, kl. 12-16.30 Pris: 450 kr.

Regionskursus Dansklærerforeningen 11. januar 2017, kl. 10.00 til 15.00

Det innovative sprogkøkken Danskfaget står over for at skulle undervise i innovation, noget som om noget handler om at bruge sproget til at undfange nye ideer og forestillinger, men også om at kommunikere dem til og sikre refleksion hos andre, hvad enten vi taler om fiktive tekster eller kommerciel formidling. Ofte ligger den kreative sprogbrug midt i dette krydsfelt, ja, den spiller sågar en afgørende rolle når man kan ændre en nations kostvaner ved hjælp af ord som stenalderbrød eller nyt nordisk køkken. Vi har derfor – ud over vores fagkonsulent – inviteret folk fra dette krydsfelt til vores regionsmøde på Beta Beta Food Consultancy and Private Dining, Vesterbro Torv, 8000 Århus C. Nærmere oplysninger sendes som invitation til skolerne i MIDT. Se eventuelt: https://jyskebank.tv/villys-kulturpris-2010-restaurant-beta-kokken

IDNR 3213

G-bestyrelsen Formand Birgitte Darger Nørre Sideallé 2, 3. th.

2200 København N Tlf.: 2291 4673 birgitte.darger@gmail.com Næstformand: Camilla Aaquist Roers Alle 8, 5210 Odense NV Tlf.: 2294 6592 aaquist83@gmail.com Øvrige bestyrelsesmedlemmer Mette Clausen Nordkrog 22,1., 2900 Hellerup Tlf.: 2251 8106 rgmc@roskilde-gym Karen Wagner Luganovej 30, 3. th.

2300 Kbh. S Tlf.: 3165 5048 kwa@oegnet.dk Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B, 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk Christian H. Mohn Kildegårdsvej 12 8544 Mørke Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk

Helle Trier Winthersvej 8B, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf.: 2032 1261 helletrier@gmail.com René A. Christoffersen Damagervej 18, 1. th.

2450 København SV Tlf.: 5057 9641 rc@ghg.dk Pernille Bach Pedersen Engelsborgvej 18, 8800 Viborg Tlf.: 3018 4631 pbp@holstebro-vuc.dk Mischa Sloth Carlsen Fælledvej 14 D, 1.

2200 København N Tlf.: 2872 3268 msc@aurehoej-gym.dk Maren Miltersen Pilgaard Haraldsgade 95 2100 København Ø Tlf.: 2168 9802 mp@falko.dk Tina Svane Kongebrogade 74, 1., 6000 Kolding Tlf.: 5188 8140 ts@munkensdam.dk

Fagkonsulent Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2557 4154 weile@galnet.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Repræsentant i Dansk Sprognævn: Mischa Sloth Carlsen Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Mette Clausen Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen Repræsentant i Fagligt Forum: Birgitte Darger Medlem af Dansk Noters redaktion: Jette Sindbjerg Martinsen

Suppleanter: Julie Sejer Hansen Theklavej 27, 1. tv.

2400 Kbh. NV. Tlf.: 2095 0792 jush@niels.brock.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant for eux: Lisbeth Kahr Greve Nordspråk: Dorthe Hedegaard Mikkelsen Repræsentanter i Fagligt Forum: Gitte Lautrup Lise Fuur Andersen Medlem af Dansk Noters redaktion: Ditte Eberth Timmermann

(Koordinator står først) Skolebaserede kurser: Camilla Aaquist Regionskurser: Mette Clausen Internatkurser: Karen Wagner Repræsentant i PS: Birgitte Darger Nordisk Udvalg: Turnus Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb

E-bestyrelsen Formand Gitte Lautrup Udsigten 11, Uggelhuse 8900 Randers Tlf.: 8649 4353 gl@tradium.dk Næstformand Ditte Eberth Timmermann Søvejen 20A, 8362 Hørning Tlf.: 6077 7304 det@aarhustech.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Lise Fuur Andersen Æblehaven 10 6000 Kolding Tlf.: 7518 0587 lisefuur@gmail.com

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium Carit Etlars Vej 7, 2. th.

1814 Frederiksberg C Tlf.: 2539 9310 ja@edu.virum-gym.dk

Lisbeth Kahr Greve Skelagervej 562 8200 Aarhus N Tlf.: 4221 1745 lg@tradium.dk Susanne Uhd Pedersen Egevej 32 5500 Middelfart Tlf.: 2825 4527 sup@eucl.dk Dorthe Hedegaard Mikkelsen Bakkegårdsvej 31 8240 Risskov Tlf.: 2488 1567 dhm@aarhustech.dk Rikke Bjørn Jensen Valbygårdsvej 49b 4200 Slagelse Tlf.: 4266 6246 rha@eucnvs.dk

Jan Nøhr Christensen Vindfløjen 48 9380 Vestbjerg Tlf.: 2759 3449 jnch@ah.dk Fagkonsulent Lars Holst Madsen Sandkrogen 27 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 2532 4492 lars.holst.madsen@uvm.dk

Sjælland Miriam Kruse Kildemarksvej 110 4700 Næstved Tlf.: 4091 3848 mp@ngh.nu

Midtjylland Steen Fiil Christensen Tørring Gymnasium Sølystgade 49B 8000 Århus C sc@toerring-gym.dk

Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk

Nordjylland Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk