Dansknoter 3/2023 – Dramatik

DANSKNOTER

DRAMATIK

Dansknoter, tidsskrift udgivet af Dansklærerforeningen

Redaktion

Ansvarshavende

Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com

Kristoffer Kildelund kristoffer.kildelund@gmail.com

Anmeldelser

Anne Krogh Madsen

Bøger til anmeldelse sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C

Billedredaktører

Anne Haugaard Thomsen Annette Düring Nielsen

Øvrige redaktionsmedlemmer

Anne Mari Borchert annemariborchert@gmail.com

Anne Haugaard Thomsen anov@aabc.dk

Jacob Kjærgaard jk@grenaa-gym.dk

Birgitte Elkjær Lamb bil@herlufsholm.dk

Karen Wagner kwa@oegnet.dk

Anne Krogh Madsen fgakm@frsgym.dk

Annette Düring Nielsen ring@aabc.dk

Dansknoters redaktion vil gerne støtte kommatolerance. Artikler bringes med eller uden startkomma som skribenterne selv har valgt det. Redaktionen benytter ikke startkomma.

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansklærerforeningens holdninger.

Kommende numre

Dansknoter 1

Grønland i dansk – dansk i Grønland

Deadline: 08.01.23

Dansknoter 2

Klima NU

Deadline: 03.04.23

Dansknoter 3

Dramatik

Deadline: 05.06.23

Dansknoter 4 Årsmøde

Deadline: 23.10.23

Abonnement kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter.

Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektioner for gymnasielærere.

Annoncering i Dansknoter

Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk

Tlf. 33 27 60 77

Bidrag til bladet

Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer. Forespørgsel eller artikler kan sendes til birgitte.darger@gmail.com.

Redaktionen vælger ud efter relevans.

Maksimallængde på artikler til tema er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum og uden for tema på 10.000.

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes.

Fagfællebedømte artikler markeres med

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblad. For temaartikler og de kunstneriske bidrag gives honorar.

Dansklærerforeningens administration

Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424

Oplag: 2.700

Printed in Denmark 2023

Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen.

dansklf.dk/dansknoter

Grafisk tilrettelæggelse

Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik

Korrektur

Kristoffer Kildelund

Tryk

Tarm Bogtryk A/S

Forside: Kajta Bjørn

09 Artiklen præsenterer et lille udpluk af teaterforestillinger, der kan være interessante for dansklærere og deres elever. Forhåbentlig vil I efter endt læsning have lyst til at tage jeres elever med en tur i teatret i det kommende skoleår.

16 Teatret kan på mange måder sammenlignes med et velfungerende mikrosamfund, hvor arbejdsopgaverne er differentierede og alle løfter i flok.

20 Inspireret af nymaterialistiske tænkere som bl.a. Bruno Latour, Jane Bennett og Rosi Braidotti har man interesseret sig for at udfordre den moderne modstilling mellem menneske og materialitet, aktiv og passiv, kultur og natur og i det hele taget positioneringen af mennesket som universets mester og betvinger.

Solveig Gade

29 I slutningen af 1800-tallet brød en heftig debat om seksualmoral og prostitution ud i de skandinaviske lande. Debatten drejede sig dels om, hvorvidt prostitution var moralsk forkasteligt eller et nødvendigt samfundsonde, dels om seksuel afholdenhed før ægteskabet.

5 Leder

6 Præsentation af tema

7 Kunstner

Tema: Dramatik

9 Tag dine elever med i teatret

Af Mette Asaa

12 Dramatisk undervisning og flere udgivelser af ny dansk dramatik

Af Pelle Koppel

16 Teatret – næring til læring

Af Julie Kaya Ahnfelt-Rønne

20 Øko-dramatik: Det lille menneske, den lange geologiske tid og en syngende, blå koral

Af Solveig Gade

29 Kvindelige positioner i sædelighedsdebatten – Laura Kielers

Mænd af Ære og Emma Gads Et Sølvbryllup

Af Julia Tonsberg

Dansk takeaway

36 Er mor den bedste i verden?

Af Line Erbs-Lund

Uden for tema

41 Ny version af Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

Af Lasse Seistrup Holst

46 Kønshierarki i kanonlitteratur. En kvantitativ undersøgelse af køn

Af Ea Lindhardt Toft & Ida Meyer Granum

Ny litteratur

50 Uddrag fra stykket

GALATHEA3000, vist på Mungo Park i foråret 2021

Af Marie Bjørn

Uden for tema

54 William Heinesen, Danmark og Færøerne

Af Bergur Rønne Moberg

Forskerinterview

58 Lyt til blokkens lyrik

Af Troels Obbekær

Sproget.dk

60 Om nogle terminologiske

udfordringer i det sproglige arbejde

Af Michael Nguyen

62 Din forening

– Kanondebat

Bogudgivelser

– Kurser

– Årets eksamenssæt

Indkaldelse til generalforsamling

Mette Asaa

Julia Tonsberg

Julie Kaya Ahnfelt-Rønne

NY SAMLING AF FOR FEDE ...

For 25 år siden udkom Antologi af dansk kortprosa fra Dansklærerforeningens Forlag. Den har levet sit eget, seje liv både i dansktimerne og blandt forfatterspirer. Nu har Lars Bukdahl og Peter Adolphsen udvalgt en ny samling af dansk kortprosa.

Læs mere på

dansklf.dk/kortprosa-antologi

dansk kortprosa.

Enhver kan slå op i denne bog og opleve skrift, der underholder så optimalt som kun fremragende kunst kan.”

Når man læser i Kortprosa. Antologi bumler man gennem litteraturhistorien fra Holberg og Blicher over Andersen og Bang med stop hos Seeberg og Højholt og foreløbig endestation hos Hagen og Ørntoft. Og undervejs har man passeret alle slags landskaber: det eksistentielle, det økokritiske, det kønnede, det absurde, det uhyggelige, det metafiktive og det slet og ret fjollede.

“Dette er et udvalg af for fede – og skønne og sjove og uhyggelige og inciterende og fascinerende – eksempler på

– Lars Bukdahl

NÅR LITTERATUREN BLOMSTRER I NYE KLÆDER PÅ DE SKRÅ BRÆDDER

Med gymnasieskolens læreplan fra 2017 kom ordet remediering for alvor ind i dansklærernes ordforråd. Vi skal få eleverne til at producere nye tekster – det udvidede tekstbegreb – ved at overføre elementer fra et medie til et andet. Vi beder sikkert ofte vores elever skrive videre på en novelle af Naja Marie Aidt eller omskrive en nyhedsartikel til et digt af Yahya Hassan og alt muligt andet inden for kreativ skrivning. Men hvordan får vi litteraturhistoriens lidt ældre og tungere kvinder og mænd til at blive fortolket og forstået af en ganske almindelig gymnasieelev anno 2023? Det årlige SkriveCup kunne her være et oplagt sted at starte. Konkurrencen går ud på at producere en tekst der gentænker en allerede eksisterende tekst inden for årets emne på en innovativ og interessant måde. Den nye tekst skal præsenteres ved finalen i en performance. Og netop performancedelen i SkriveCup kan noget helt særligt og sætter elevernes kreative evner i gang ud over det skrevne ord. De arbejder med intonation, scenografi, lys, lyd, kostumer, baggrundsfilm og -billeder som virkemidler, og når en elev til finalen skødesløst sætter et elektrisk klaver op og akkompagnerer det skrevne ord med jazzede akkorder, og der skiftes mellem hvisken og råben, indfanges både elever og deres stolte lærere, og de gamle tekster får nyt liv i en skøn ungdommelig fortolkning.

Årets finale i SkriveCup blev afholdt i de stemningsfulde lokaler på Aarhus Teater med guldstuk i loftet og den smukkeste udsigt ud over Bispetorv. Det er et intimt rum hvor alle de optrædende træder ind med ærefrygt fordi de ved at der er noget på spil, og de selv skal optræde. Årets tema var lyset og mørket, og dommerne var Anne Green Munk, postdoc på Litteraturhistorie på AU, digter Mads Mygind og Claus Petersen fra Dansklærerforeningens G-bestyrelse. De varetog opgaven med at give alle optrædende rosende ord med på vejen om performance, ord og opfindsomhed. Elevernes optrædener var helt i top. En 3.g’er fra Gl. Hellerup Gymnasium nytænkte poetisk ”Du som har tændt millioner af stjerner” til et digt om begær og forelskelse der kan føles som en religiøs vækkelse eller som en åbenbaring, samtidig med at altings forgængelighed stod lysende klart. Fire 2.g’ere fra Marselisborg Gymnasium pakkede teatrets gulve ind i sort plastic så de kunne udføre deres ”Skorpán” – en remediering af Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” som en bageopskrift hvor der blev smidt med æg, mel og spyet nøgterne betragtninger om livets lys og mørke ud i teatrets rum. Den oprindelige Lindgrentekst er, som Anne Green Munk sagde undervejs,

så hård at den næsten er et barndomstraume i sig selv, og drengene gav publikum gåsehud med en linje som ”Det er en skrøbelig, velsmagende, men yderst tør delikatesse der kan medføre en følelse af ubehag, en følelse af mangel på kontrol, en hoste, en mørk hoste som nærmest kan være ustoppelig”. Årets vindere blev 4 elever fra Aarhus Katedralskole der i bedste 80’er-talkshowstil lod fortid og fremtid møde hinanden i et næsten science fiction-agtigt take på Strunges ”Natmaskinen” set fra en nutidig Tina fra Hernings vinkel. Tina går fra - som eleverne fortolkede Strunge - at være: ”bange for mørke, men frygter spotlightet. Tina har vundet titlen som ”Årets binger” i Stofas konkurrence ”Årets Bedste Bingewatcher”. Tina har en rygrad af havregrød. Tina er sprunget ud som lesbisk, ja, mere af nød end behov” til at gennemleve en forandring i natten og mørket: ”Tinas yndlingsfarve er nu farverig neon, og dette skinner igennem i hendes hjerte. Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle og erstatter dem med overmodige og socialt intelligente mennesker”. Vinderne, klædt i neontøj i bedste 80’er-stil, blev hyldet med flotte ord og varme klapsalver fra de øvrige deltagende, og alle dansklærernes hjerter flød over ved at opleve litteraturen blomstre i nye klæder og de unge menneskers livtag med litteraturhistorien og kreative nytænkninger.

Næste års tema bliver ”Forbudt”, og allerede nu ser vi frem til hvad eleverne rundt om i landet finder på i nyfortolkninger og optrædener om forbuddets magt som ”adgang forbudt skilte, der skærper vores opmærksomhed og sætter nysgerrigheden og fantasien i gang”. Lotte Prætorius har skrevet en inspirationstekst om emnet på www.skrivecup.dk, og i styregruppen vil vi igen i år lave et forløb der forhåbentlig kan inspirere dansklærere til sammen med eleverne at kaste sig ud i remedieringer af forbudt litteratur fra før 2000. Hold øje med FB-siden ”SkriveCup for lærere”.

Af Matilde

af Dansklærerforeningens

for stx og hf og med i styregruppen til SkriveCup.

Malmberg Paderup Gymnasium Medlem

bestyrelse

Præsentation

DRAMATIK

Når vi arbejder med litteratur i danskundervisningen, er det vist ofte epikken og lyrikken der løber med opmærksomheden. Dramatikken kommer sjældnere på programmet, og det er en skam, for selv om genren kræver mere arbejde i klasserummet, er det også en genre der giver rigtig meget igen når eleverne har knækket koden og begynder at opleve teksten i stedet for blot at læse den. Og har man først haft en klasse med i teatret, ved man også at det for mange elever er en ny og

meget overraskende og givende oplevelse, helt forskellig fra hvad skærme på TV og telefoner kan tilbyde – en oplevelse som de nok husker stærkere end de vante timer på skolen.

Dramatik er en genre der kræver en anden didaktik end epik og lyrik, og det er ikke altid vi som dansklærere føler os klædt på til at kaste eleverne ud i de mange facetter af et skuespil som ikke blot er de skrevne ord, men som handler om tempo, stemmeføring, rumlighed, scenografi og meget mere. Derfor har vi med dette nummer af Dansknoter forsøgt dels at inspirere til forskellige måder at arbejde med dramatik, og dels at give en føling med hvor dansk drama står for tiden. Håbet er at endnu flere klasser får gode oplevelser med skuespil i klasseværelserne og i teatrene landet over.

Netop for at give læseren inspiration til dette skoleårs forestillinger starter vi bladet med en artikel af Mette Asaa der giver os et bud på forskellige stykker der kunne være interessante at se sammen med elever. Her præsenteres både forestillinger der er knyttet til nogle af landets større scener, og forestillinger som kommer på turné eller sættes op som gæstespil. Så er der noget at gå ombord i.

Lidt i samme spor beskriver Pelle Koppel i sin artikel hvordan forskellige nye stykkers tematikker kan være interessante for gymnasieelever, og hvilke tekster der kunne danne udgangspunkt for undervisning i dramatik. Artiklen kommer ind på konkrete udgivelser og dramatikere og giver også bud på hvordan man kan arbejde med dramatik i undervisningen.

Didaktik er omdrejningspunktet i den efterfølgende

artikel af Julie Kaya Ahnfelt-Rønne der med sin baggrund i Brug Teatret i Undervisningen og sin viden om æstetiske processer præsenterer forskellige konkrete måder at arbejde med dramatiske tekster. Her er øvelser der er lige til at tage med ud i undervisningen, og et bud på hvor man kan søge endnu mere inspiration.

Endelig har vi også to mere akademiske tilgange til dramatik-temaet med artikler der dykker ned i forskellige problematikker som behandles på scenen. Den første, af Solveig Gade, undersøger tematiseringen af klimaforandringer og menneskets forhold til kloden i tre nyere danske forestillinger. Stykkerne iscenesætter klimaproblematikkerne og menneskets reaktioner på dem på forskellig vis og bryder ligefrem med det traditionelle dramatiske ideal for at indtage et postantropocentrisk perspektiv.

Julia Tonsberg dykker ned i en helt anden problematik i sin artikel der analyserer to stykker af kvindelige dramatikere fra det moderne gennembrud. Disse stykker forholder sig begge til sædelighedsdebatten og sætter den ældre borgerlige kvinde op over for den yngre kvinde i en diskussion af kvindens frigjorthed. Her er en mulighed for at få nye perspektiver til et velkendt danskfagligt tema.

Med dette program håber redaktionen på at inspirere til gode oplevelser for både undervisere og elever landet over. Vi ses i teatret!

KATJA BJØRN

Autodidakt videokunstner, cand.mag. i religionsvidenskab og kunsthistorie.

Bor og arbejder i Aarhus

Født 1967

www.katjabjorn.dk

Centralt i mit kunstneriske virke står videomediet og de installatoriske, skulpturelle og performative egenskaber, der gør videoen i stand til at træde ud over lærredets traditionelle grænser. Jeg arbejder med det sanselige og perceptuelle erfaringspotentiale, der ligger i mødet mellem værket, rummet og beskueren, og hvordan værkets tematikker kan indarbejdes i filmens rum og temporalitet, men også de skalaer og formudtryk, der er fysiske og tredimensionelle. I forlængelse heraf optræder mine værker oftest som kroppe, der sammenvæver og blander sig med beskuerens egen kropslige tilstedeværelse i mødet med værket.

Jeg er optaget af forholdet mellem subjektet og verden og undersøger, hvordan kroppen udfolder sig som skulptur, biologi, kultur, mytologi og æstetik. I mine værker taler den skulpturelle krop sammen med filmmediets skulpturelle kvaliteter. Jeg udforsker kroppen som det faste holdepunkt, hvorfra vi møder verden, men også kroppen som langt mere end et afgrænset legeme, der kan kortlægges. Særligt kvindekroppen – i alle dens kulturhistoriske betydninger og fortolkninger – er udgangspunktet for mine værker.

Kroppen udveksler informationer med den verden, den indgår i, forskyder sig og forgrener sig. Verden og tidslighed flyder gennem kroppen: den konkrete tid forankret i dagligdagens rytme, men også tiden som en kosmisk og mytologisk

abstraktion. På samme måde er kroppen både fysisk og kødelig, sanselig og kosmisk. I forlængelse af mine undersøgelser af krop og tid, udforsker jeg idéen om slægtskaber; dem der er indlejret i kroppens celler og blodbaner, nedarvet fra generation til generation, men også de slægtskaber, der rækker langt ud over det fysiske og forgrener sig i kulturelle bånd.

Med udgangspunkt i idéen om kroppen som menneskets kontaktflade med verden, kredser mine værker om de kulturelle, biologiske, mytologiske og æstetiske tråde, hvori særligt kvindekroppen gennem tiden er blevet indlejret. Jeg er optaget af forholdet mellem subjektet og verden, og hvordan tilværelsen flakker igennem os som usynlige rytmer og samtidig uundgåeligt mærkbare slag; af livet som bevægelse, huden som terræn og kroppen som et knudepunkt mellem kulturelle og naturlige potentialer.

I mine værker sammenvæves undersøgelsen af denne eksistentielle og fænomenologiske krop med interessen for videomediets fysiske og performative rum. Et tilbagevendende element i min praksis er integrering af video i skulpturer og større installationer, hvori den performative krop gennem skala og volumen gives form. Således træder mine værker ofte frem på lige fod med beskueren: Som en genstand i rummet blandt andre genstande, der spejles og fremkalder umiddelbare og kropsligt forankrede betydningslag.

Som statist og figur i egne produktioner låner jeg elementer fra performancen, der har sit afsæt i et kropsligt nærvær og en fysisk henvendelse til publikum. Ikke som reproduktion i videofladen, men som udforskning og udfoldelse af intermediale synergieffekter mellem det performative, digitale og arkitektoniske: fra abstrakte lag af hud i landskabsformationer over montagens dialektisk syntese til nedsænkningen af kroppe i frembragte rum.

Det er ikke øjeblikkets signifikans, men indkapslingen af det langsomme og langstrakte, jeg anvender som indholds- og udtryksform. Det er skildringen af de tilstande, berøringer og handlinger, vi ikke bemærker, når vi er midt i bevægelsen, men som er allestedsnærværende i strømmen, der fører os gennem dagene, årene og generationerne.

I skrivende stund arbejder jeg netop på to soloudstillinger til Charlotte Fogh Gallery og Randers Kunstmuseum, der tematisk reflekterer over tidens abstrakte form – dens kosmologi og matematik – og dens manifestation i naturens kropslige rytmer – fra hjerteslaget og åndedraget til vandringen, graviditeten, arbejdet og slægten. Med inspiration fra aktuelle autofiktive strømninger og med naturen som begrebsmæssig samtalepartner dykker jeg ned i tidens forgreninger, de overleverede fortællinger og personificerede erindringer, der lever i min egen familie. Dét side om side med tiden som en kraft, der virker igennem os, som en horisont for vores eksistens og som en sitren i hvert enkelt liv og legeme.

TAG DINE ELEVER MED I TEATRET

Artiklen præsenterer et lille udpluk af teaterforestillinger i den kommende sæson, der kan være interessante for dansklærere og deres elever. Forhåbentlig vil I efter endt læsning have lyst til at tage jeres elever med en tur i teatret i det kommende skoleår.

Teatrene har de seneste sæsoner bugnet af forestillinger baseret på romaner af både danske og udenlandske forfattere. Dertil kommer flere forestillinger baseret på digtsamlinger. Tænk bare på sidste års Reumertvinder Stolthed og fordom dramatiseret af Sonja Ferdinand og Anna Balslev eller succesforestillingen Tove, Tove, Tove! af Sort Samvittighed. Det er en tendens, der igennem de seneste år er vokset, og denne sæson er ingen undtagelse. For blot at nævne nogle få er der i dette sæsonkatalog teaterversioner af udgivelser af forfattere som Maren Uthaug, Thomas Korsgaard, Cecilie Lind, Dostojevskij, Jane Austen, Lewis Caroll, Tone Schunnesson, Stine Pilgaard og Knut Hamsun. I nogle af tilfældene har de nulevende forfattere selv været med til at dramatisere deres værk. I bedste fald kan iscenesættelserne bidrage med noget nyt til de allerede eksisterende værker og ikke blot gengive handlingen 1:1. For netop teatret har muligheden for at tilføre værket noget andet og mere, i og med at det kan supplere læseoplevelsen med krop, bevægelse, rum, lyd og billede.

For dansklærere i gymnasieskolen er der heldigvis mange forestillinger at vælge mellem, som enten kan opleves i forbindelse med tekstlæsning og/eller tematiske forløb. Nedenstående er blot et ganske lille udpluk af de mange spændende forestillinger, som teatre landet over byder på i den kommende sæson.

Indenfor murene – klassisk naturalistisk drama

I anledningen af Det Kongelige Teaters 275 års jubilæum opsættes en af dansk teaters helt store klassikere og del af kulturkanonen: Indenfor murene af Henri Nathansen. Stykket blev opført første gang på Det Kongelige Teater i 1912 og er siden blevet opført mere end 500 gange alene på Det Kongelige Teater. På teatrets hjemmeside kalder de det en ”stjernebesat nyopsætning”, og det lover da også godt med store navne som Jens Albinus, Bodil Jørgensen og Reumertvinder Emil Prenter i besætningen. Jeg vil anbefale, at man inden teaterbesøget læser (uddrag af) 1. akt, hvor vi introduceres til familien Levin ved den sædvanlige familiemiddag fredag aften. Rundt om spisebordet sidder hele den jødiske familie med familiens overhoved, gamle Levin, som den centrale figur. En stol står dog tom, for datteren Esther mangler. Til stor ærgrelse for hendes far er Esther endnu ikke kommet hjem fra forelæsning på universitetet, og da det viser sig, at Esther går til forelæsning hos sønnen af gamle Levins ærkerival, er stykkets centrale konflikt mellem forældrene på den ene side og Esther på den anden trukket op. Stykket er en klassisk fortælling om det unge par, der på grund af konventionerne ikke kan få hinanden, og temaer som generationsoprør, kærlighed, køn og religion passer både ind i moderne tid og i et litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud. Indenfor murene er desuden

Mette Asaa

Underviser i tysk, dramatik og dansk på Ørestad Gymnasium.

et rigtigt godt eksempel på et naturalistisk drama – både i form og indhold. Det er oplagt at få eleverne til med fordelte roller at læse højt for hinanden for derefter at gå på gulvet og iscenesætte et uddrag. Et lille trick er at fjerne den lange indledende regibemærkning til 1.akt og lade eleverne give deres bud på, hvordan scenen ser ud.

Forestillingen spiller på Det Kongelige Teaters gamle scene i januar-februar 2024 og tager på turné i februar-marts 2024 til Odense, Esbjerg, Vejle, Aarhus, Randers og Aalborg.

Man skulle nok have været der – dramatisering af romanen af samme navn

Forestillingen er en selvstændig fortælling baseret på tredje bind af Thomas Korsgaards anmelderroste trilogi om drengen Tue. Det er Thomas Korsgaard selv, der har skrevet manuskriptet til forestillingen, og de to skuespillere skal spille henholdsvis Tue og Thomas. Det kunne tyde på, at forestillingen vil lege med fiktion og virkelighed på en måde, der måske kan danne grobund for en efterfølgende diskussion med eleverne, om hvornår eller om man kan/skal skille forfatter og romanfigur fra hinanden, når romanens handlingsforløb lægger sig tæt op ad forfatterens eget liv. Det ligger i hvert fald ganske godt i tråd med romanens slutreplik, hvor Thomas Korsgaard netop i et metalag adresserer den debat om selvbiografi kontra roman, som hans romantrilogi blev mødt med. I romanens slutning kommer Tue hjem efter sin egen bogreception og bliver ved sin hoveddør mødt af en politibetjent, der spørger: Hvad hedder du? hvortil svaret lyder: Thomas

Forestillingen er udviklet gennem KGL Dansk, som er Det Kongelige Teaters laboratorie til udvikling af originale fortællinger. I en introduktion til stykket udgivet som video kan man bl.a. høre Thomas Korsgaard fortælle, hvordan det er at forvandle sin roman til dramatik gennem et workshopforløb: https://video.kglteater.dk/kgl-dansk-6

Forestillingen spiller på Det Kongelige Teater i septemberoktober 2023 og tager på turné i hele landet i novemberdecember 2023.

Spejlmanden – ny samfundsdebatterende dramatik

En anden forestilling, der også leger med fiktion og virkelighed, er Spejlmanden, der er en del af Mungo Park Teaters faste repertoire. Det geniale ved denne forestilling er, at den både i indhold og i form vender virkeligheden på hovedet, så publikum undervejs bliver i tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Man kan kalde det en slags metateater. Udover det interessante fortællemæssige greb har forestil-

lingen et hæsblæsende fortælletempo, der gør den meget velegnet til gymnasieelever. Man keder sig ikke. Forestillingen handler om virkelighedens tyske journalist Claas Relotius, der i sine reportager for det anerkendte tyske magasin ”Der Spiegel” (jf. forestillingens titel) opdigtede historier. Claas Relotius vandt priser for sin fortællende journalistik, og skandalen blev et hårdt slag for ”Der Spiegel”, der ellers er kendt for at være omhyggelig med at faktatjekke. Forestillingen kan indgå i forløb om fake news, fortællende journalistik og fakta- og fiktionskoder.

Forestillingen spiller på Mungo Park i Allerød og kommer også til Gladsaxe. Det er værd at holde øje med, om den sættes op som gæstespil på teatre rundt om i landet.

SOM BRØDRE – dramatik og lyrik i forening

I 2019 dimitterede skuespiller Alexander Mayah Larsen fra Scenekunstskolen i København med sit afgangsprojekt

SOM BRØDRE. Forestillingen er skabt ud fra en række digte, som Alexander Mayah Larsen på det tidspunkt havde skrevet over en periode på fire år. I 2021 udkom digtene i samlingen KONGEN LEVE på Gyldendals Forlag. Digtene og forestillingen er baseret på skuespillerens egne erfaringer med at vokse op i en forstad til København som søn af en dansk mor og en iransk far. Centrum for digtsamlingen er især forholdet til faren, alias ”kongen”, mens teaterforestillingen i højere grad kredser om forholdet mellem de to brødre. Det vil naturligvis være oplagt at læse digtsamlingen som værk enten før eller efter teaterbesøget. I undervisningsmaterialet til forestillingen er trykt et udvalg af de digte, som man vil møde i forestillingen. Digtene er lettilgængelige og kan sagtens læses med en 1.g-klasse. Udover den samfundsrelevante, og for nogle elever genkendelige, tematik i både digtsamlingen og teaterforestillingen, er forestillingen velegnet til gymnasieelever, fordi den har et højt tempo og med sin kompakte, intense form og kun ca. 90 minutter formår at fortælle en historie om store følelser med en vekslen mellem humor og dyb alvor. Derudover er det morsomt for eleverne at opleve forfatteren selv på scenen i rollen som ham selv. I videoen kan man høre Alexander Mayah Larsen fortælle lidt om sine digte: https://www.facebook.com/forlagetgyldendal/ videos/alexander-mayah-larsen-kongenleve/326072312402682/

Forestillingen er blevet en del af Mungo Park Teaters faste repertoire og spiller bl.a. i Gladsaxe, Høje Taastrup, på BaggårdTeatret i Svendborg og hos Teater Momentum i Odense i september 2023. Mit bud vil være, at forestillingen også i fremtiden med jævne mellemrum vil blive genopsat rundt omkring i landet.

For netop teatret har muligheden for at tilføre værket noget andet og mere, i og med at det kan supplere læseoplevelsen med krop, bevægelse, rum, lyd og billede.

Tips til før og efter teaterbesøget

Det kan være en god idé at kontakte teatrene direkte i forbindelse med billetbestillingen. Ofte er det nemlig muligt at få en artisttalk med skuespillerne og/eller instruktøren bagefter eller få en kort introduktion, inden forestillingen begynder. Flere teatre stiller også undervisningsmateriale til rådighed på deres hjemmeside, som man kan arbejde med enten før eller efter forestillingen. Som eksempel på en god platform med inspiration til undervisningen vil jeg fremhæve ”Brug teatret i undervisningen” (www.brugteatret.dk), som er en sammenslutning af fem københavnske teatre. Her kan man både finde lærerkurser, dramaøvelser og inspirationsmateriale til teatrenes forestillinger.

Ligeledes findes der et fremragende tilbud på Aarhus Teaters platform ”AT Læring” (www.aarhusteater.dk/brug-teatret/atl/).

Story Slam – mundtlighed i dansk Flere teatre tilbyder i løbet af sæsonen alternativer til den klassiske scenekunst. Nogle af disse events går under navne som story slam, poetry slam, storytelling, spoken word, performance lecture – kært barn har som bekendt mange navne – men fælles for dem er, at de kredser om en leg med ord og rytme, historiefortælling og performance. Når eleverne skal træne deres evne til at fremlægge og styrke deres mundtlige kompetencer, skal de naturligvis selv på banen og prøve sig frem i praksis. Her vil det give god mening med et forløb, hvor eleverne kan arbejde kreativt med deres verbale og nonverbale udtryk. Sidste år udkom Systime-udgivelsen Mundtlighed i dansk skrevet af Marie Zeuthen Helstrup og Tina Slot Simonsen. Den indeholder både teori og en masse praktiske og kreative øvelser – ét af bogens kapitler handler om performativ litteratur, og her skal eleverne bl.a. selv skrive og fremføre et slam-digt. Som en del af et mundtlighedsforløb kan man tage sine elever med i teatret for at opleve en live-optræden. Disse er blot nogle af de teatre, hvor man i den kommende sæson kan opleve historiefortælling og performance i forskellige formater:

– Teater Katapult i Aarhus, StorySlam

BestTellers i København, fx ”Stories in the dark” eller ”Story Fight Night”

– Teater Momentum i Odense, Poetry Slam

BaggårdTeatret i Svendborg, forestillingen ”Re-evolution” af poetryslammeren Emil Nygaard

Til slut kan jeg nå kort at nævne yderlige tre forestillinger, som også er værd at lægge vejen forbi. Find mere information om de enkelte forestillinger på teatrenes hjemmesider.

Det Arktiske Topmøde, manuskript af Kim Leine, Teater Svalegangen i Aarhus. Ifølge teatret indeholder forestillingen ”29% magten i Norden”, ”32 % iskold forhandling”, ”28% skjulte dagsordener” og ”11% ice ice baby” – det lyder til at være de helt rigtige ingredienser i et blandingsforhold, der kunne egne sig til et forløb om Grønland (og forholdet til Danmark).

Aktivisterne, lige dele teater og koncert, udviklet af Teatergrad. Forestillingen kunne passe ind i et forløb om protest og aktivisme bl.a. med fokus på politiske sange og protestsange. Forestillingen spiller bl.a. på Teater Momentum i Odense og forskellige steder i København.

Min mor siger, baseret på Stine Pilgaards debutroman fra 2012. I forestillingen medvirker blandt andre satirikeren Nina Rask, som eleverne måske vil kende fra P3-miniserien Too Sune. Forestillingen krydres med popsange komponeret af Laurits Emanuel, der også medvirker på scenen. Forestillingen spiller på Aveny-T i København.

God fornøjelse!

DRAMATISK UNDERVISNING OG

FLERE UDGIVELSER AF NY DANSK DRAMATIK

Jeg er blevet bedt om i denne artikel at komme med et bud på, hvordan man kan optimere undervisningen i ”dramatisk tekst” på gymnasieniveau. Jeg mener, at man som det vigtigste bør fokusere på nyere danske teatertekster og ikke på de mere klassiske og teaterhistoriske manuskripter.

Flere nye udgivelser

Siden forlaget Drama gik konkurs tilbage i 2017, har det været lidt sparsomt med udgivelser af nyere dansk dramatik, men i løbet af de sidste par år har andre forlag heldigvis samlet stafetten op, og der er nu så småt igen begyndt at udkomme mere ny dansk dramatik.

For eksempel har vi på forlaget Koppelwrite lanceret en ny serie, vi kalder ”Dramatisk Dansk – til dig, der elsker teater”, bestående af 25 nyere danske titler og med endnu flere på vej.

På forlaget Kronstork har de blandt andet udgivet Underværket med et bredt udsnit af den danske dramatiker Christian Lollikes værker fra perioden 2004 til 2018, og på det lille nye dramaforlag Deus Ex Machina har dramatiker og forlagsdirektør Joan Rang udgivet en hel del nyere danske dramatiske tekster som eksempelvis Hår på den af Line Mørkeby og Aftenlandet af Julie Maj Jakobsen.

Brugbar læseguide

På Deus Ex Machinas hjemmeside ligger der en lille fin guide, til hvordan man med fordel kan læse en dramatisk tekst. Denne guide er også brugbar i en undervisningssituation. Der peges blandt andet på, at dramatik jo helt grundlæggende skrives i replikker og regibemærkninger (sceneangivelser),

og at replikker modsat prosa er skrevet til at blive sagt højt. Derfor kan det være en god ide simpelthen at læse tekster og replikker højt for hinanden i klassen. Man skal også altid huske, at der er en karakter bag en replik, som altid tænker og føler mere, end hvad der siges højt. Måske fordrejer karakteren sandheden eller har en helt særlig bagtanke med det, der siges. Man skal derfor altid være opmærksom på, hvem der siger hvad og hvorfor. Altså være opmærksom på, hvad der ligger af tanker og intentioner bag ved en given replik. Det er også en god ide at huske på, at der altid er et rum og en situation omkring karaktererne, som har betydning for handlingen, også selvom det måske ikke kan aflæses direkte i replikkerne. En karakters intention kan ændre, hvordan en replik siges, og derfor også ændre betydningen af ordene. Det kan være en god ide at snakke om og eventuelt selv afprøve, hvordan forskellige intentioner kan dreje en replik og en scene i flere helt forskellige retninger.

Til ungdommen, men for alle Personligt har jeg beskæftiget mig rigtig meget med den norske skuespiller og forfatter Linn Skåbers bestseller Til Ungdommen, der er baseret på samtaler med norske teenagere, og som fra starten var tænkt både som bog (med fantastiske illustra-

tioner af Lisa Aisato, der også kan bruges i faget billedkunst) og som teatermanuskript.

Jeg har oversat og udgivet bogen i Danmark og har derudover udarbejdet en scenisk udgave, der havde premiere på Teater V i København i efteråret 2021, og som i foråret 2022 vandt Årets Reumert som bedste ungdomsforestilling. Den bliver genopsat i efteråret 2023 på Aveny T i København og turnerer desuden i hele landet. Det bliver hermed tredje skoleår i træk, vi opfører den, og på baggrund af den store efterspørgsel planlægger vi at spille den igen-igen i den efterfølgende sæson også, i foråret 2025.

Det, der gør Til Ungdommen brugbar (også i undervisningssammenhæng), er, at bogen består af 31 relativt korte tekster, og at ”Alle tekster kan bruges scenisk,” som Linn Skåber skriver det i sit forord til bogen. Teksterne fungerer altså rigtig godt både som teatermonologer og som litteratur. De små fortællinger er overskuelige at gå til for nutidens ungdom, som

Der er scener om ensomhed, ligestilling, den altid svære kærlighed (både til eget og andre køn) og mange andre mindst lige så relevante og tankevækkende tematikker, som spejler de unges virkelighed i dag.

Jeg oplever det som et superrelevant og mangfoldigt univers med mange blikke og mange forskellige perspektiver på det at være ung i dag. Mange af teksterne har både dybde og en almen nysgerrighed på, hvad det vil sige at være menneske, som gør dem relevante for andre end de unge selv, og på den måde inspirerer disse tekster og dette særunivers til gode samtaler på tværs af generationerne, hvilket vi som samfund også har behov for.

Klassiske tekster eller ej?

Der læses stadig rigtig mange klassiske teatertekster rundtomkring i de danske gymnasieklasser, men jeg oplever samtidig, at klassikere som Ibsens Et dukkehjem og Holbergs og Shakespeares værker, som jo er skrevet i et sprog fra en helt anden tid, bliver sværere og sværere for de unge at relatere til. Og hvis teksterne ikke grundlæggende rammer dem, og de ikke bliver fanget ind af teksternes universer, så bliver det jo lidt skønne, spildte kræfter.

desværre får sværere og sværere ved at fastholde fokus i mere end 4-5 siders tekst ad gangen.

Der er i bogens illustrationer og univers en stor diversitet, og jeg er derfor også i min casting af de unge skuespillere gået efter at skabe et scenisk univers, der giver publikum en fornemmelse af en hel lille afrundet verden i sig selv, hvor så mange unge som muligt har mulighed for at genkende noget i sig selv og af sig selv.

Vi har produceret et omfattede undervisningsmateriale, som også er relevant på gymnasieniveau, og som kan downloades gratis fra Teater V’s hjemmeside. I dette materiale indgår der tre tekstuddrag fra mit bearbejdede manuskript til forestillingen, og disse sider kan meget nemt inddrages som del af klassens pensum og til en eventuel eksamen.

Det er selvfølgelig vigtigt, at de unge mennesker får kendskab til klassikerne og til fortidens dramatik, men det er endnu vigtigere for teaterets fremtid og teaterkunstens skyld, at vi hjælper de unge med at få øjnene op for moderne nyskreven dramatik, som heldigvis også kan opleves på de danske teaterscener. Dermed får de unge mulighed for at læse dramatiske tekster, som afspejler deres egne (ungdoms)liv – som gør, at de føler sig repræsenterede, og som måske endda inspirerer dem til selv at begynde at skrive.

Andre nyere tekster

Et andet nyere stykke, der kan give god mening at læse og arbejde med, er Andreas Garfields stykke TVIND – the musical, som er en af de titler, vi har udgivet i serien ”Dramatisk Dansk”. Det er på samme tid fiktion og en beskrivelse af et stykke Danmarkshistorie og vil i den kontekst også kunne bruges i forbindelse med både dansk og samfundsfag.

Stykket foregår i 70’erne, som jo var en tid med systemændringer, tankeeksperimenter, nye undervisningsformer – en udfordring til det etablerede samfund og opfordring til

Foto fra TVIND –the musical

radikale ændringer. Tvind var et socialt projekt i en tid, hvor man sagde Os, Vi, Sammen i stedet for Mig, Mig, Mig. Hvor individet kun var det nødvendige tandhjul i fællesskabets maskine.

Stykket starter i 1972, hvor USA’s præsident, Richard Nixon, besøger Kina og mødes med Mao Zedong. Mogens Glistrup stifter Fremskridtspartiet. Roskilde Universitetscenter (RUC) åbner. Anker Jørgensen bliver statsminister, Danmark stemmer ja til EF, Bowie udgiver Ziggy Stardust, og i biograferne har den første Godfather-film verdenspremiere. I årene inden har Mogens Amdi Petersen startet Den Rejsende Højskole og samme år Det Nødvendige Seminarium, der senere skal blive til det verdensomspændende imperium Tvind.

Vi følger en gruppe stærke individer fra den spæde start i 70’erne og op til midt-90’erne, hvor Tvind kommer i alvorlig modvind. Vi møder den bannerførende idealist, der knækker; den stædige, som forbliver stærk i troen; talentet, der forråder sig selv; organisatoren, der møder kærligheden, og kvinden, der mister den. Forestillingen er ikke en dokumentarisk gennemgang af Tvinds historie med Amdi i hovedrollen. Det er heller ikke en musical i gængs forstand, men historien om en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind, individuelt og sammen, krydret med et udvalg af tidens politiske (slag)sange. Både relevant og tankevækkende læsning også i dag.

Fremtidens stemme

Hvis jeg må pege på en særligt interessant yngre stemme, som er værd at holde øje med, vil jeg fremhæve forfatter, dramatiker og konceptudvikler Sofie Diemer (f. 1995). Hun har netop afsluttet det toårige uddannelsesforløb DR Talentholdet, hvor hun blandt andet har stået bag mikroserien Too Sune?, som gør grin med det danske stand-up-miljø, og har ideog konceptudviklet realityserien Takeover – far og mor får magten.

Diemer debuterede som forfatter i 2016 på Gyldendal med digtsamlingen LOL-LITA. Siden kastede hun sig over dramatikken og debuterede som dramatiker på Aveny T i 2019 med forestillingen Damphjerte. Samme år skrev hun reality-teater-komedien Generation Håbløs, som havde premiere på Teater V, og som handler om fire unge mennesker, der deltager i et realityshow. Generation Håbløs er en sjov, underholdende og relaterbar dramatisk tekst, som de unge kan spejle sig i 1 til 1. Vi møder i stykket fire meget forskellige arketypiske unge mennesker – eller, som der står i beskrivelsen: ”Kom tæt på de fire deltagere Vita, Sebastian, Oskar og Mariel, når de bliver bedt om at udlevere sig selv og deres inderste tanker i dette nye realitykoncept for unge, som har holdt for mange sabbatår. Vinderen får lov at gange sit karaktergennemsnit med 10 og bliver direkte optaget på sit drømmestudie! Det bliver både sjovt, rørende, tårer- og tankevækkende. Hvem får flest diamanter og løber med sejren?”

Det er et superunderholdende stykke ny dansk dramatik og kan desuden bruges i dramaundervisningen, da det inde -

holder fire cirka lige store karakterer og nogle gode spillescener. Både Damphjerte og Generation Håbløs er også udgivet i serien ”Dramatisk Dansk”.

Diemers nyeste teatermanuskript fra 2020 danner baggrund for den digitale seksualundervisningsforestilling STAV TIL SEX og er skabt med et ikke-heteronormativt udgangspunkt. Teksten vil styrke unges viden om kønsidentiteter og mulige seksualiteter. Igennem et frisindet og sexpositivt udgangspunkt ønsker Diemer med denne tekst at starte en samtale om alt det, der for mange unge kan føles svært og uoverskueligt at tale om.

I beskrivelsen af denne forestilling står der: ”Zarah og Bertram er venner, men synes begge, at det er svært at tale om sex og kærlighed. Hvor starter man? Hvor slutter man? Hvad gør man med alt det, der er pinligt at tale om? Og er der ting man ikke må sige? Gennem emner som nøgenbilleder, kroppens udvikling, fri adgang til porno 24 timer i døgnet og ikke mindst mulige overskridelser af personlige grænser fører Zarah og Bertram os igennem hele alfabetet fra A til Å.”

Forestillingen blev i sin tid opført online. På den måde kunne klassen opleve den sammen eller i mindre grupper. Nogle lærere valgte, at deres elever skulle se den hver for sig derhjemme, og så mødtes de i klassen bagefter og snakkede om, hvad de havde oplevet. På den måde blev der plads til, at eleverne ikke behøvede at forholde sig til andet end deres egne tanker og fornemmelser, mens de så forestillingen. Vi forventer at udgive Sofie Diemers manuskript til STAV TIL SEX i løbet af efteråret 2023. Der ligger allerede på Teater V’s hjemmeside et gennemarbejdet undervisningsmateriale til denne forestilling, som er brugbart, uanset om man har set forestillingen eller ej. Undervisningen kan sagtens bare tage udgangspunkt i en fælles læsning af manuskriptet med efterfølgende diskussion i plenum.

Tak fordi du læste med!

Jeg håber, at jeg i det ovenstående har formået at pege på noget brugbart, jeg drømmer om, at teateret også i fremtiden vil formå at betage de unge og skabe forvandlinger i deres liv, som det har gjort i mit.

Pelle Koppel Stifter af forlaget Koppelwrite samt teaterdirektør på Teater V, som netop har vundet Årets Reumert i kategorien Årets Teater, 2023.

Teatret – næring til læring

Søren Kierkegaard

Der er enormt meget at komme efter, når man som lærer vælger at inddrage teatret i sin undervisning, og hvis man ikke føler sig helt hjemme på ’de skrå brædder’, er der heldigvis hjælp at hente.

Julie Kaya Ahnfelt-Rønne Projektleder, Brug Teatret i Undervisningen. Født 1983, Cand.comm i Kommunikation og Performance Design med speciale i performative rammers adfærdsændrende potentiale

Brug Teatret i Undervisningen (www.brugteatret.dk) er en fællesportal for Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Østre Gasværk Teater, Teater Republique og Revolver. Portalen gør det nemt at søge relevante forestillinger inden for fag, tema og målgruppe. Derudover formidler Brug Teatret i Undervisningen undervisningsmaterialer, introduktioner, talks, lærerkurser m.m.

Mail: info@brugteatret.dk

Tlf.: 25 50 82 99

Nedprioriteringen af de kunstneriske fag fordrer en forpligtigelse til at arbejde kreativt og udviklende med kunstneriske kompetencer i andre fag. Dette gør sig gældende i alle fag, for der er ingen begrænsninger, når der arbejdes æstetisk. Særligt danskfaget har et stort potentiale for at inddrage æstetiske processer, der både taler ind i fagets læringsmål, og som generelt også højner elevernes alment dannende kompetencer – og deres trivsel.

Vi hører og oplever ofte, at de lærere, der inkorporerer æstetiske processer og drama i deres undervisning, er ildsjæle, der bare ikke kan lade være. At de har et særligt ’gå-på-mod’ og evner til at arbejde kreativt med det stof, der nu engang er på pensum. Der findes heldigvis mange lærere, som har lyst til at udfolde teater og drama i deres danskundervisning, så det er en lidt ærgerlig forforståelse, at man skal have særlige evner eller et særligt overskud i denne henseende. Oplevelsen hos lærerne er netop, at de får overskud af at bruge teatret og drama i deres undervisning; at det giver næring til klasseværelset, hvor eleverne motiveres af at trække fagstoffet ind i andre kontekster. Det er de æstetiske udtryksformer i undervisningen, eleverne husker, fordi de er personligt involveret. Det er her, de udvikler selvstændighed, innovative kompetencer og får pirret deres kreativitet. Det er her, der sættes fokus på dannelse, omstillingsparathed, empati og forestillingsevne. Alt sammen noget, der efterspørges i erhvervslivet – ja, i livet generelt. Det sanselige rum, der skabes gennem drama, gør verden anderledes og større. Når man arbejder med og styrker ens kreative kompetencer, står man stærkere, da man samtidig styrkes i at arbejde med det, der er uforudsigeligt. Når pædagogisk, didaktisk og neuroæstetisk forskning stiller skarpt på kreativitet og læring, bliver det gang på gang slået fast, at arbejdet med kunstens sanselighed og æstetik bidrager til empati, motivation, vedholdenhed og refleksionsevne. Det flytter eleverne, når de får koblet kroppen til læring, så det hele ikke kun foregår oppe i hovedet. Det skaber en større forståelse og forankring.

”Fortæl mig noget, og jeg vil glemme det. Vis mig en ting, og jeg husker det måske.

Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig”

Ved at inddrage en teaterforestilling i sin undervisning opdager man som lærer ofte nye sider af sine elever. Når undervisningens afsæt ændres, kan teatret appellere til de elever, der ellers er svære at få i tale. Pludselig forvandles den litterære tekst og tager nutidig form med hjælp fra den levende og visuelle ramme, den udfoldes i. Flere lærere oplever, at tekster, romaner og noveller hurtigt forældes i skolen, at de unge mennesker til tider mangler identifikation med teksterne. Men når Betty Nansen Teatret eksempelvis bearbejder et værk som Animal Farm (Elisa Kragerup, Animal Farm, Betty Nansen Teatret, 2022) til scenen og tilfører det musik af Lydmor, bliver adaptionen moderne og taler ind i den tid, vi befinder os i. Det gør værket nærværende og højner aktualiteten gevaldigt.

”…eleverne var MEGET begejstrede, og de syntes, det var megafedt. Det samme var min kollega og jeg. Virkelig fed opsætning, som var god for eleverne, og som de kunne forholde sig til. Selv svage elever kunne holde den op imod den læste tekst.

Vi samlede op på den i klassen, og jeg skriver den på deres studieplan, så de kan referere til den til eksamen. Jeg glæder mig til flere forestillinger hos jer!”

Men hvordan gør man så? Hvordan bruges en teaterforestilling danskfagligt? Et lærerværelse har samme bredde i smag som resten af den danske befolkning, og hvis man aldrig selv har været i teatret, er det måske ikke lige til højrebenet at tage sin danskklasse med ind til en forestilling. Men ser man en forestilling ud fra et undervisningsperspektiv, vil det næsten give sig selv, hvordan og hvorfor man kan bruge oplevelsen. Det er ærgerligt, hvis man tager i teatret og hjem igen og derefter ikke snakker oplevelsen igennem med sine elever – eller bruger den fagligt. Har man behov for inspiration, kan man finde materialer på brugteatret.dk. Her er der ofte undervisningsmaterialer til de specifikke forestillinger, men der findes også generelle inspirationsmaterialer, som alt sammen frit kan hentes og printes. Brug Teatret i Undervisningen har også igangsat en serie af videoportrætter, der præsenterer de mange forskellige fagområder, der findes bag scenen på et teater. Dette for at give lærerne mulighed for at introducere deres elever til alt det bagvedliggende, der sker før, under og efter en forestilling, og sætte teatret i et mere holistisk lys. Teatret kan på mange måder sammenlignes med et velfungerende mikrosamfund, hvor arbejdsopgaverne er differentierede, og alle løfter i flok. Målet er at inspirere eleverne – både for at give dem indsigt i en ældgammel kulturinstitution som teatret, men også for at give dem et nuanceret billede på, hvad man kan bruge forskellige uddannelser og fagligheder til. Dette er ikke for at opfordre alle til at arbejde på et teater, men for at stille en ramme til rådighed, hvor fagligheder bliver sat i kontekst og gjort kon-

krete, og hvor arbejdsglæden og teatrets ramme har en smittende effekt.

Har man brug for lidt mere ’hands on’-erfaring, når en forestilling skal bruges i undervisningsøjemed, kan man tilmelde sig et eller flere af de lærerkurser Brug Teatret i Undervisningen afholder hvert år. På et lærerkursus præsenteres kursisterne for faglige oplæg, der kan bruges i alle fag, hvor man ønsker inspiration og idéer til at nytænke sin undervisningspraksis. Der afprøves enkle øvelser, som er lette at indføre i dagligdagen – udgangspunktet er, ’hvordan ser vi alle elever?’, og ’hvordan føler de sig set og hørt?’, men øvelserne skriver sig også ind i, hvordan man danskfagligt kan arbejde med drama. Lærerkurserne er tilknyttet en forestilling, der fungerer som case for kurset og har differentierede fokuspunkter, så indgangsvinklen er varierende.

”Vi var på lærerkursus omkring Iliaden, og der var mange gode og brugbare indgange til teksten. En var, at man i grupper skulle gennemspille en scene fra Iliaden. Vi gjorde det efterfølgende med vores elever, og det var en stor succes. De fik også tekstuddrag fra manus, hvor vi havde fokus på replikarbejde. Det var virkelig givtigt op til forestillingen – og her ved årets slutning – så er den tekst og den oplevelse, den, der er landet allerdybest i eleverne. De vil for altid huske Achilleus, Agamemnon, Hector, Paris, Helene og alle de andre.”

Lærer fra lærerkurset tilknyttet forestillingen Iliaden (Eline Arbo, Iliaden, Betty Nansen Teatret, 2023) med fokuspunkt ’Æstetiske læreprocesser med udgangspunkt i teatret’

En teaterforestilling er et rigtigt godt udgangspunkt i undervisningsøjemed, hvad end afsættet er læring, dannelse, trivsel, dialog eller noget helt femte. For eleverne rammes og inspireres af her-og-nu-oplevelsen, og de tilegner sig ofte stærke meninger om det, de har oplevet. Det er ikke essentielt, at alle kan lide teatret, da det blot giver flere nuancer at arbejde videre med. Eleverne kan gå ind i forestillingens enkelte komponenter og reflektere over lyd, lys, scenografi, skuespillere, kostumer, tekst, skrive anmeldelser m.m. Og så er det oplagt, at de selv prøver kræfter med dramatik og drama.

Det er en god idé at skabe et trygt rum, når kroppen skal i spil. Det kan man f.eks. gøre ved at lave øvelsen ’At lande i rummet’, der kan findes under materialer på www.brugteatret.dk. Herefter kan man kaste sig ud i følgende øvelser:

Nultekster

En nultekst er en tekst uden indhold. Indholdet skal eleverne bestemme og gøre klart for publikum gennem udtryk og mimik. Eleverne må kun sige de ord, der står i nulteksten.

Lærer, Gefion Gymnasium

Eleverne går sammen to og to og beslutter, hvad deres nultekst skal handle om. Det kan være alt, lige fra faldskærmsudspring til at sætte sig på en stol.

Eksempel på en nultekst:

A: Skal vi gøre det?

B: Det ved jeg ikke, hvad synes du?

A: Jeg synes, vi skal.

B: Okay, så gør vi det.

Replikbad

Øvelsen handler både om at lytte til hinanden og at afprøve sin plads i rummet. Desuden er der opmærksomhed på stemmen (og dens betydning) og mulighed for at give sin stemme fylde.

En tekst (f.eks. lyrik eller dramatik) klippes op, og der uddeles en sætning til hver elev. Eleverne skal gå rundt mellem hinanden i rummet og læse deres sætning. Først uden lyd, derefter stille og roligt ’smage’ på ordene. Giv dem mulighed for at tale højt, brysk, kælent, forsigtigt osv.

Evt. kan man i grupper herefter forsøge at finde rækkefølgen i den samlede tekst. Til sidst læses den op – med udvalgt intonation.

Replikarbejde i kreds

En replik kan tillægges mange betydninger afhængigt af, hvordan den bliver udtrykt gennem krop og stemme. Dette afprøves i denne øvelse. I teatret arbejder man med begrebet ”undertekst” – det man i virkeligheden siger.

Optakt:

Alle står i en rundkreds. Læreren tager øjenkontakt med sidemanden og klapper, sidemanden vender sig mod sin sidemand og sender klappet videre. På den måde sendes klappet hele vejen rundt (husk øjenkontakt og hold rytme).

På samme måde sender læreren et ”Hej” rundt i rundkredsen (uden klap).

I næste runde stilles krav om, at ”Hej” skal siges på så mange forskellige måder som muligt.

Læreren sender herefter en replik rundt, med krav om at lægge forskellige undertekster ind.

Iscenesæt

Øvelsen får eleverne til at reflektere over detaljerne i en tekst, når de skal bruge kroppen og stemmen i arbejdet med et værk.

Inddel eleverne i grupper efter det antal personer, der er i de enkelte tekstuddrag. Hvis teksten er fra en roman, skal eleverne selv forfatte replikker. Uddraget kan også være fra et manuskript.

Hver gruppe har til opgave at iscenesætte deres uddrag. Det behøver ikke at være et stort udstyrsstykke – eleverne skal blot sætte rammen med de ting, de har ved hånden, og spille ind på stemningen.

Teatret er et fagligt og didaktisk valg. Når man inviterer sine elever i teatret, giver man dem et lille frirum fra verden udenfor. Her skal de ikke tjekke telefonen og interagere i den virtuelle verden. Her skal de bare være og opleve kunst, der sker her og nu – lige for øjnene af dem. Selvom teatret fortolker virkeligheden, så er teatret mere virkelig end meget andet, de unge møder i dag. Og når I tilbage i klassen sætter kroppen i spil, bliver ikke kun læring højnet, men også fællesskab og forankring.

Klæd dig selv på til at bruge teatret i undervisningen.

Brug Teatret i Undervisningen står altid til rådighed, og har du behov for vejledning til en forestilling, råd eller gode idéer, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Nyttil dansk

Gyldendals litteraturportal er blevet gennemredigeret og flyttet til Systimes iBogsplatform. Portalen indeholder tekster fra oldtiden til i dag med hovedvægten på nyeste tid, en lang række undervisningsforløb, en litteraturhistorie og danskfaglige opslagsværker.

Med danskfaget som udgangspunkt undersøges holdninger til teknologi og teknologiens rolle i litteraturen, medierne og sproget. Bogen kommer bl.a. ind på litteraturhistorie, sprogholdninger, populærvidenskab, science fiction, nyere litteratur samt norsk og svensk.

Træner både indlæringen af danskfagets begrebsapparat og anvendelsen af begreberne i arbejdet med tekstlæsning og tekstproduktion.

Se mere på systime.dk

Fagpakke til dansk – adgang til 64 iBøger

Af Cecilie Lindegaard

Af Sara Maria Brygger og Emilie Harsder Rasmussen

Kr. 130,- ekskl. moms pr. elev pr. skoleår. Nye iBøger føjes løbende til fagpakken

Øko-dramatik:

Det lille menneske, den lange geologiske tid og en syngende, blå koral

Fra forestillingen Mens solen brænder (Sort/Hvid, 2022)

Foto: Emilia Therese.

Solveig Gade Ph.d. og dramaturg, er lektor på teater- og performancestudier på Københavns Universitet. Hun er Co-PI i det Velux-finansierede kollektive forskningsprojekt “Oikos: Omsorg og krise i det 21. århundrede”.

Over det meste af verden skabes der i øjeblikket teaterforestillinger om klimaforandringernes konsekvenser for livet på jorden. I denne artikel zoomes der ind på, hvordan der i ny dansk dramatik tages livtag med problemstillingen.

Klimateater, økoteater, økodramaturgi, økokalyptisk dramatik. Dette er blot nogle af de betegnelser, der i løbet af særligt det sidste årti er dukket op, efterhånden som teaterkunsten i stigende grad er begyndt at beskæftige sig med de verserende klimaforandringer. Faktisk blev der allerede i 1990’erne udgivet en række engelsksprogede artikler og tematidsskrifter om teater og økologi,1 men som professor i engelsk, drama og miljøstudier på New York University Una Chaudhuri tørt bemærker i et interview fra 2020 med dramatiker Gritt Uldall-Jessen: ”alle var ligeglade dengang” (Uldall-Jessen, 2020). Det er de ikke mere. Over de sidste ti år er der sket en regulær eksplosion i antallet af teater- og performanceproduktioner, der udforsker menneskets forandrede rolle i en verden truet af økokollaps. Inspireret af nymaterialistiske tænkere som bl.a. Bruno Latour, Jane Bennett og Rosi Braidotti har man interesseret sig for at udfordre den moderne modstilling mellem menneske og materialitet, aktiv og passiv, kultur og natur og i det hele taget positioneringen af mennesket som universets mester og betvinger. Særligt Jane Bennetts argument om, at al materialitet er levende og forlenet med en form for handlekraft, har vundet gehør (Bennett, 2010, 3). Dog skal handlekraft i denne betydning ikke forstås som noget, der udspringer af en intention, men derimod snarere som evnen til at påvirke – og selv blive påvirket – af andre materialiteter, det være sig menneskelige kroppe, skrald eller elektricitet. Ifølge denne tankegang indgår mennesker og mere-end-menneskelige entiteter som aktanter i et netværk, hvor de gensidigt indvirker på hinanden.

I scenekunsten herhjemme er denne indsigt blevet undersøgt i forestillinger, der har iscenesat møder mellem performerne, publikum og bl.a. bier, myrer, ulve, melorme, svampe og landskaber.2 Også i ny dansk dramatik interes -

serer man sig i lyset af klimakrisen i stigende grad for at anskue mennesket som del af en sammenhængende økologi frem for som et væsen, der står uden for eller over ”naturen”. For bare at pege på en håndfuld titler kunne man nævne Madame Nielsens Verdensfrelserinden (2021) og Panic! (2023), Line Mørkebys Tilbage til for evigt (2022), Vivian Nielsens No Planet B (2015), Grøn ø (2021) og Det porøse menneske (2023), Jellyfish Blooms (2019) af Marie Bjørn, Microbia (2020) af Amalie Olsen, Bygningen af Regina Rex (2022), Mit navn er Greta af William Lippert (2021), Er tågen her stadig i morgen? (2018) af Alexandra Moltke Johansen og Nanna Tychsen, Den store ekspedition og Nattens Ende/Falder for din hånd af Alexandra Moltke Johansen (2021), Den Sidste Bølge (2017) og Blå koral: Tys tys dollar (2023) af Peter-Clement Woetmann, Dette er vand (2018) af Anna Bro og Mens solen brænder (2022) med tekster af Ida Maria Hede, Marie Bjørn, Peder Frederik Jensen og Ursula Andkjær Olsen.

De nævnte dramaer udfordrer på forskellig vis hævdvundne forestillinger om teater som noget, der udspiller sig igennem mellemmenneskelig dialog inden for rammen af et afgrænset fiktivt nu. I sin indflydelsesrige bog om det moderne dramas teori fra 1956 har litteraturforskeren

Peter Szondi (siden afløst af teaterforskeren Hans-Thies Lehmann og dennes bog om det postdramatiske teater fra 1999) demonstreret, hvordan dette dramatiske ideal er blevet udfordret siden slutningen af 1800-tallet og op igennem det tyvende århundrede. Alligevel vil jeg hævde, at den samtidige ”klimadramatik” i kraft af det post-antropocentriske perspektiv, den forsøger at indtage, kalder på en ny form for sprængning af den mellemmenneskeligt funderede dramatiske form. I det følgende skal vi se nærmere på tre danske dramaer, der kan demonstrere hvordan, nemlig Mens solen brænder, Blå koral: Tys tys dollar og Nattens Ende

Mens solen brænder Mens solen brænder kunne opleves på Teater Sort/Hvid i efteråret 2022 med Lotte Andersen og hendes søn, Louis Bodnia Andersen, samt musiker Rasmus Juncker på scenen. Manuskriptet består af en collage af tekster af Ida Maria Hede, Marie Bjørn, Peder Frederik Jensen og Ursula Andkjær Olsen udarbejdet på baggrund af samtaler med forskere inden for biologi, geologi, filosofi og astrofysik efter koncept af Lotte Andersen og instruktør Niels Erling. Teksterne spænder fra sange, digte og lyriske beretninger over realistisk dialog og satirisk humoristisk sci-fi-podcast og scener med kunstig intelligens til naturvidenskabelig forelæsning. Den røde tråd, der binder de mange udsigelsespositioner sammen, er relationen mellem en mor og en søn og deres forskellige måder at håndtere tilværelsen i en verden truet af økologisk kollaps. Lotte Andersen repræsenterer den ældre generation, der holder sig for øjnene og ørerne i forhold til verdens tilstand og foretrækker at koncentrere sig om det nære, det personlige, et minde hun og sønnen deler fra hans barndom. Louis Bodnia Andersen, derimod, bliver billedet på den unge generation, der ikke kan se nogen fremtid for sig. Af samme grund vender han ryggen til de menneskelige, nære relationer og søger i stedet at finde en form for trøst – eller mening – i naturvidenskabelige udlægninger af ikke bare menneskets, men altings opståen. Nok så vigtigt interesserer han sig for, hvordan det menneskelige og det ikke-menneskelige, ”de små cirkler og de store cirkler”, griber ind i hinanden – hvordan de gensidigt påvirker hinanden som dele af et sammen-

hængende økologisk netværk. Konfronteret med den rædselsvækkende tanke, at hans generation måske kommer til at uddø, forsøger Louis-figuren at ”flytte katastrofens perspektiv” ved at forestille sig, at de materielle spor efter menneskenes kroppe vil komme til at indgå i en række geologiske processer som led i et større kredsløb. På den måde bliver menneskeartens uddøen for ham at se ikke lig med altings uddøen – den bliver bare en ”humano-pause”.

De to karakterer på scenen bliver repræsentanter for to generationers måde at forholde sig til klimakatastrofen på: den individuelle historie versus den store historie, den afmålte, menneskelige tid versus den dybe, geologiske tid. Stykket igennem kæmper de to perspektiver imod hinanden, men til slut, da moren afslører, at hun kun alt for godt ved, hvad der sker omkring hende, og at hun blot har forsøgt at beskytte sit barn, opstår en ansats til, at mor og søn – og de to perspektiver, de repræsenterer – kan mødes i et kort nu inden for dramaets sprængte dramaturgi. Mens han kejtet giver udtryk for sin kærlighed til hende med afsæt i kvanteteoretiske forklaringer, indrømmer hun, at de må tale åbent sammen om det, der sker omkring dem: ”Vi bliver nødt til at tale om at miste. For vi er ved at miste.”

Blå koral: Tys tys dollar

Blå koral: Tys tys dollar af Peter-Clement Woetmann spillede på det lille københavnske teater FÅR302 i foråret 2023 i Lene Skytts iscenesættelse. Teksten består af tre dele. Første del er en lyrisk prolog fortalt af et jeg, der i løbet af teksten bevæger sig fra fostertilstandens trygge ”moderhav” til et voksent jeg, der beskriver en apokalypselignende verden præget af krig og klimaforandringer: ”Nu kommer havet og tager alting tilbage”. Selvom referencen til den bibelske syndflod ligger lige for, gøres det klart, at det er mennesket selv, der drevet af kapitalistisk ekstraktionslogik har fremprovokeret denne situation: ”Du véd det./Og jeg ved det./Magten, sulten, produktionsapparatet./Dollars og drømme./Bjergenes indre gravet ud og omformet./Huse og biler og telefoner og fly. /Alt det mit hjerte ikke kan briste.”

Foto fra Teater FÅR302-forestillingen Blå koral: Tys tys dollar Fotograf: Søren Meisner. På billedet: Musiker og komponist Hannah Schneider.

Dramaets midterstykke udgør hoveddelen af manuskriptet og er udformet som en hverdagsrealistisk dialog mellem mor og datter. Med sin kombination af absurd-humoristiske situationer, vente-tema og skildring af et katastroferamt samfund giver denne del mindelser om både Mens vi venter på Godot og Slutspil af Samuel Beckett. Spærret inde i en lejlighed proppet med dysfunktionelle hårde hvidevarer og minder om datterens dårlige barndom venter mor og datter forgæves på, at en serviceperson skal komme og fikse deres vaskemaskine. Udenfor er samfundet brudt sammen – der er ikke længere rent vand eller elektricitet, mennesker er på flugt, og krigen rumler overalt. Ligesom hos Beckett kommer der imidlertid ingen deus ex machina og redder mennesket ud af dets misere. Af samme grund klynger de to karakterer sig så meget mere desperat til den rituelle gentagelse af de samme gamle replikker og situationer, selvom de ingen vegne fører. Dramaets afsluttende del består af en række sange, hvori det fortællende jeg indtager en række forskellige mere-end-menneskelige skikkelser. Bl.a. forvandler jeget sig til en blå koral, og fremfor menneskearten fokuserer det på ”de mange væsener/ som pludselig får plads” i verden, efter at katastrofen – og måske også menneskets endeligt – er indtrådt.

I løbet af dramaet sker der altså en glidning fra menneskespire til koral, fra fostervand til havvand, fra et præhumant til et posthumant perspektiv. Ligesom i Mens solen brænder monteres et menneskeligt perspektiv således med et mere-end-menneskeligt. Imidlertid understreger Woetmanns tekst i langt højere grad end Mens solen brænder sammenhængen mellem den igangværende masseudryddelse af arterne (fx den blå koral) og kapitalistisk ekstraktionslogik og -ideologi (tys tys dollar). Samtidig rummer teksten en utopisk dimension, som udkrystalliserer sig i den syngende, blå koral. Et løfte om en fremtid, hvor menneskets destruktive måde at bebo planeten på måske vil

blive skubbet i baggrunden af andre arter eller aktanter og deres måder at se verden på.

Nattens Ende

Alexandra Moltke Johansens tekst Nattens Ende blev iscenesat af Anja Behrens i Festsalen på Glyptoteket i efteråret 2021 med et cast, der talte seks skuespillere og sangere.3 Baseret på 4400 år gamle bønner, frugtbarhedsmyter og skabelsesberetninger former forestillingen sig som et ritual for Inanna, den sumeriske gudinde for krig, kærlighed og frugtbarhed. Mere specifikt er værket struktureret som en vekselsang mellem ypperstepræstinden Enheduanna og et kor, der sammen forsøger at påkalde sig den både livs-bejaende, voldsparate og frem for alt ukontrollerbare Inanna. Hende

er der brug for i en verden, hvor menneskets betvingelse af alt omkring sig har ført til, at det har mistet forbindelsen til jorden og sanserne, samt fornemmelsen for hvordan menneskearten indgår i et gensidigt afhængighedsforhold med andre arter. I åbningen af værket spørger koret således rådvildt: ”Hvordan skal vi leve? Vi, der har mistet vores forstand og vore sanser, evnen til berøring og til at se. Vi, der

Konfronteret med den rædselsvækkende tanke, at hans generation måske kommer til at uddø, forsøger Louis-figuren at ”flytte katastrofens perspektiv” ved at forestille sig, at de materielle spor efter menneskenes kroppe vil komme til at indgå i en række geologiske processer som led i et større kredsløb.

Fra forestillingen Nattens Ende (Sort/Hvid, 2021)

Foto: Karoline Lieberkind

i vores anspændthed presser og betvinger alle levende ting. Vi er blevet så uhyggelige for os selv”.

Dernæst fremmaner koret og ypperstepræstinden gudinden Inanna, og i en cyklisk dramaturgi, der følger årstidernes gang, oplever vi gudindens lystfulde besvangring, fødsel, død og genopståen og endelig hendes vilde hævn over ”den herskende konge” og al den ødelæggelse, han har forårsaget. Indvævet i denne beretning afløser billeder af stigende have, skovbrande, orkaner, mennesker på flugt og dyr, der lever under kz-lejrlignende forhold, hinanden. Til slut sværger koret Inanna troskab og bøjer sig i ydmyghed for hendes vilje, mens ypperstepræstinden messer ”Du skal gøre alt, som blev du set af dyreøjne”. Menneskets perspektiv skal med andre ord ikke længere ophøjes til det eneste gældende.

Snarere end et drama kan Nattens Ende betegnes som en slags manual til et ritual. Frem for individuelle karakterer har vi et kultisk kor, og frem for en fiktiv ”som om” realitet adskilt fra publikums virkelighed har vi en række performative handlinger, der både skaber forbindelse til publikum og til årtusindegamle ritualer. Klimaaktivister, bl.a. Moltke Johansen selv4, har i forskellige sammenhænge lænet sig ind i netop ritualet som en form, hvorigennem man sammen kan give udtryk for den sorg, klimaforandringerne

giver anledning til. Samtidig indeholder ritualet et løfte om transformation, og i Nattens Ende antydes til slut et håb om en anden og mere balanceret verdensorden end den antropocentriske, der har bragt os til kanten af kollaps.

Afrunding

Sammenfattende kan vi sige, at alle tre tekster bryder med ideen om et afgrænset, mellemmenneskeligt fiktivt nu. Når man vil reflektere over kloden og arternes fremtidige tilstand fra et post-antropocentrisk perspektiv, må man nødvendigvis inddrage en tidsskala, der overskrider den ”menneskelige tid”. Den dybe geologiske tid fortrænger dog ikke den korte, menneskelige temporalitet i dramaerne. Menneskets temporalitet og perspektiv er stadig til stede, men i konfrontationen med et post-antropocentrisk perspektiv bliver dets status som suveræn relativeret. Ligeledes bidrager sidestillingen af det menneskelige og det post-menneskelige perspektiv til, at vi som publikum kan sanse effekterne af den ellers svært repræsenterbare ”langsomme vold”, som den kapitalistiske ekstraktionslogik er blevet beskrevet som (Nixon, 2013). På lignende vis overskrides den dramatiske form, ved at den mellemmenneskelige dialog sidestilles med en mængde genrer, bl.a. lyrik, sang, forelæsning, kor og rituelle påkaldelser. Disse formater åbner for deres del

op for en overskridelse af det individuelle menneskelige perspektiv og for en overgivelse til kollektivet, kulten eller det mereend-menneskelige perspektiv. Endelig, og nok så vigtigt, kan ingen af de tre dramaer betegnes som dystopier eller traurige sørgemesser over menneskets måske snarlige ende. I stedet går de nysgerrigt til undersøgelsen af, hvordan det menneskelige og det ikke-menneskelige, de små og de store cirkler griber ind i og betinger hinanden. Og lader dermed overraskende publikum frydes over skønheden ved en syngende, blå koral.

Note:

1 Fx tidsskriftet High Performances 1987-temanummer betitlet Art Environment Ecology, tidsskriftet Theaters 1994-temanummer Theater and Ecology og Bonnie Marrancas Ecologies of Theatre: Essays at the Century Turning (1996).

2 Bl.a. performancegruppens Secret Hotels Banket for bier (2020) og Vandreforelæsning om myrer (2017); performancegruppen Recoils MASS-bloom explorations (2018), performanceduoen Beyond Darkness’ Entangled (2023), samt Metropolis’ tre-årige Metropolis Landskab-projekt med deltagelse af flere hundrede kunstnere.

3 Manuskriptet er udgivet på forlaget Kronstork i en let bearbejdet version under titlen Falder for din hånd. Forestillingen er baseret på koncept af Lotte Andersen.

4 Medlemmer af Extinction Rebellion og Forfattere ser Grønt arrangerede i 2021 et sorgritual foran Christiansborg. Her klippede bl.a. Moltke Johansen og Ursula Andkjær Olsen, der var

talspersoner for aktionen, deres hår af for at udtrykke deres sorg over de danske politikeres manglende klimaindsats.

Referencer:

Bennett, Jane: Vibrant Matter: A Political Ecology of Things, Duke University Press, 2010.

Lehmann, Hans-Thies: Postdramatiches Theater, Verlag der Autoren, 1999.

Nixon, Rob: Slow Violence and the Environmentalism of the Poor, Harvard University Press, 2013.

Szondi, Peter: Theorie des modernen Dramas, Suhrkamp, 1956. Uldall-Jessen, Gritt: ”Klimaet som linse til at anskue verden: interview med Una Chaudhuri”, Bastard december 2020. https://bastard.blog/klimaet-som-en-linse-til-at-anskue-verden/ (tilgået 22/5 2023)

argumentation?

Talefest 2024

Et gratis tilbud til danskklasser på ungdomsuddannelserne

Vi tilbyder:

• Gratis undervisningsmateriale om taler og argumentation

• Gratis kurser for lærere i Odense, København og Aarhus

• Gratis workshops for udvalgte elever

• Mød andre danskklasser fra hele landet til de regionale talefester

• Mød nordiske unge til den nordiske talefest i Bergen, Norge

• Masser af inspiration og sparring til arbejdet med argumentation, taler og nervøsitet

CHRISTIAN AARSLEV HOLDER TALE OM ORDBLINDHED TIL TALEFEST 2023. FOTO: GOTFAT PRODUCTIONS

Laura Kielers Mænd af Ære og

Emma Gads Et Sølvbryllup

Kvindelige positioner i sædelighedsdebatten

Artiklen belyser, hvordan de to dramatikere Emma Gad og Laura Kieler forholdt sig til sædelighedsfejde og kvindefrigørelse gennem hvert deres skuespil fra år 1890. Jeg argumenterer for, at de to stykker, trods deres forskellige positioner i sædelighedsdebatten, begge klandrer den ældre borgerlige kvinde for at være for magelig til at tage del i frigørelsen og peger på den yngre kvinde som håbet for en mere frigjort fremtid.

Cand.mag. i Dramaturgi og siden september 2021 ph.d.-studerende ved Dramaturgi, Aarhus Universitet, i projektet Artistic Exchanges – The Royal Danish Theatre and Europe (ArtEx). I sit projekt undersøger hun, hvordan kvindelige dramatikere positionerer sig i offentligheden via dramatikken i slutningen af 1800-tallet.

I slutningen af 1800-tallet brød en heftig debat om seksualmoral og prostitution ud i de skandinaviske lande (Bønnelycke 2018; Bredsdorff 1973). Debatten drejede sig dels om, hvorvidt prostitution var moralsk forkasteligt eller et nødvendigt samfundsonde, dels om seksuel afholdenhed før ægteskabet. Den officielle linje havde hidtil været, at det for hverken kvinder eller mænd var socialt acceptabelt at have samleje før ægteskabet, men i praksis så man igennem fingre med mænds udskejelser, særligt hos storbyens borgerlige mænd (ibid.). Det udviklede sig til et stormvejr med skarpt optrukne fronter personificeret af redaktør for Dansk Kvindesamfunds medlemsblad Kvinden og Samfundet, Elisabeth Grundtvig, på den ene side og kritiker og fritænker Georg Brandes på den anden. Spørgsmålene om sædelighed debatteredes livligt i aviserne, i litteraturen og på teaterscenerne, hvor især den norske forfatter og dramatiker Bjørnstjerne Bjørnson markerede sig med stykket En Hanske (1883), der kom til at lægge navn til den såkaldte ”handskemoral” som betegnelse for seksuel afholdenhed. Samtaler om seksualitet bevægede sig dermed fra lægeafhandlinger og herreværelser ud til offentligheden (Bønnelycke 2018: 15), og vejen blev banet for en hidtil uset åbenhed om private anliggender.

Forud for og sideløbende med sædelighedsfejden foregik det, der retrospektivt er blevet betegnet feminismens første bølge (Farkas, 2019). Dansk Kvindesamfund blev i 1871 stiftet af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer (Lemche, 1939), og af foreningens første formålsparagraf1 fremgår det, at sædelighed var i kvindesagens søgelys allerede ved begyndelsen af 1870erne.

I det følgende vil jeg præsentere to af sin tids synlige offentlige kvindefigurer, som i 1890 hver markerede sig med skuespil om sædelighed og ligestilling på

Julia Tonsberg

københavnske privatscener, Emma Gad med Et Sølvbryllup og Laura Kieler med Mænd af Ære. Jeg argumenterer for, at stykkerne på den ene side viser forskellige holdninger til kvindens stilling, men samtidigt reflekterer sin tid ved at tillægge kvinden ansvaret for mandens udskejelser, og dermed for patriarkatet som helhed.

Et Sølvbryllup: latterliggørelse af ”kvindesagskvinden”

Da Et Sølvbryllup den 26. december 1890 fik premiere på Dagmarteatret i København, havde Emma Gad (1852-1921) i årene forinden fået opført flere af sine stykker, bl.a. på Det Kongelige Teater. Mens hendes tidligere stykker havde cementeret hendes talent for lystspilgenren, var hun af anmeldere blevet kritiseret for at mangle originalitet og dybde i sine karaktertegninger: ”Man kan tage dem for gode i et Lystspil […] men til bevægede Optrin med Ord, der skulde mane et stærkt Følelsesliv frem, er de meget for almindelig sete og følte” (Jyllands-Posten 1888: 2). Et Sølvbryllup gav Gad hendes dramatiske gennembrud.

Stykkets intrige centrerer sig om Hr. og Fru Selbys forestående sølvbryllup og Hr. Selbys løgne om sin erhvervelse af en skramme i panden, hvilket viser sig at være ved et varietébesøg med familiens læge, Dr. Frandsen, få dage før sølvbryl-

lupsfejringen. Selby forsøger ihærdigt at holde varietébesøget skjult for sin kone og dennes søster, Frk. Knudsgaard, der er ihærdig ”kvindesagskvinde”. Gradvist afsløres Selby dog i sin løgn, hvilket for Frk. Knudsgaard kun kan betyde skilsmisse. I en sidehistorie forelsker Selby-parrets datter Poula sig i Dr. Frandsens søn Hother. Også Poula må se i øjnene, at Hother har haft affærer før hende, hvilket hun dog ikke lader sig gå på af. I tråd med den nyligt overståede sædelighedsfejde rejser stykket spørgsmålet om, hvad der kan accepteres af ”usædelighed” (fra mandens side) i et ægteskab.

Selvom ingen af karaktererne i Et Sølvbryllup skånes for latterliggørelse, kan stykket alligevel fortrinsvis læses som forfatterens kritik af kvindeskikkelser, hun har kendt fra sit eget liv. Særligt de to ældre kvindelige karakterer står for skud: Fru Selby og Frk. Knudsgaard. De udstilles begge som kvinder, der har nydt godt af patriarkatet og mangler selvstændighed. Hos Fru Selby er fraværet af selvstændighed åbenlys. Hun stiller ikke spørgsmål til sine omgivelser, men nyder de privilegier, der følger med den uvidenhed, hun som kvinde af den borgerlige klasse har kunnet tillade sig at udvise. Gad fremviser ironisk dette karaktertræk hos Fru Selby, når Fru Selby foran den hårdtarbejdende syerske Jomfru Ludvigsen lader ordene ”Jeg maa jo tage mig af alt” (Gad 1905: 8) falde om det forestående sølvbryllup. Hos Frk. Knudsgaard er det ved gentagelsen af kvindesagens slogans og den kompromisløshed, som af Selby i stykkets sidste scene antydes ikke at stikke så dybt, at Gad beskylder hende for at være hjernevasket af kvindebevægelsen. Datteren Poula er som sin mor forkælet, men modsat udstyret med evnen til at forholde sig kritisk, hvilket kommer til udtryk i hendes kække insisteren på at stille spørgsmål:

”Poula. En Samtale bestaar jo af Spørgsmaal og Svar, og naar Ingen spørger mig om noget, hvordan vil Du saa have, at jeg skal bære mig ad?

Fru Selby. En ung Pige kan godt tie stille.

Poula. Ja, men saa bliver hun jo aldrig klogere” (ibid.: 12).

Poula ytrer modsat sin mor et ønske om at blive klogere. Gad har generelt tillagt sine yngre kvindelige karakterer flere sympatiske træk end generationen over dem og insinuerer derved, at kvinderne må tage et opgør med tidligere generationers dyder for at blive (mere) ligestillede med mændene.2

Mænd af Ære: et modsvar til Georg Brandes

Gads samtidige, dansk-norske Laura Kieler (1849-1932), fik den 21. maj samme år premiere på sit første skuespil Mænd af Ære (1890) på Casinoteatret i København. Med stykket tog Kieler til genmæle, efter at Henrik Ibsen havde brugt hendes private tragedie som stof til Nora i Et Dukkehjem (Ibsen 2002, urpremiere på Det Kgl. Teater, 1879). Samtidig blev stykket i sin samtid tolket som en kritisk kommentar til en kulturra-

Henri de Toulouse-Lautrec, L'Inspection médicale 1894

dikal, fri seksualmoral anført af Georg Brandes.

I Mænd af Ære forelsker den unge Elisabeth, der er selskabsdame i huset hos Huitfeldts, sig i Fruens søn Robert Huitfeldt, hvorefter Elisabeth og Huitfeldt vælger at leve sammen uden at indgå ægteskab - efter Elisabeths udsagn, fordi ”Kærligheden er mere bindende og hellig end ægteskabet” (Kieler 1890: 18). Huitfeldt, der lever et udsvævende liv, bliver dog snart træt af Elisabeth og påpeger belejligt, at han og Elisabeth ikke er ægtefolk, da han vil af med hende – en juridisk formalitet, han ikke tidligere har haft noget tilovers for. Han er en ung forfatter, der, i tråd med det moderne gennembrud, finder inspiration til sine bøger hos samfundets mindre bemidlede. Således er hans seneste bog udsprunget af et møde med en fattig blomstersælgende dreng ved Nørrebro. I slutningen af 2. akt forlader Huitfeldt Elisabeth i en dramatisk scene, hvorefter han kaster sig over kvindesagen ved at skrive et teaterstykke om en falden kvinde, imens Elisabeth dybt ulykkelig sulter sig selv ihjel.

I stykket medvirker tre kvindekarakterer: Elisabeth, veninden Klara, som er gift med Brun, der er ven af Huitfeldt, og Huitfeldts mor, Generalinden. Første akt foregår i Generalindens hus, og igennem hende udfolder Kieler sin kritik af den borgerlige kvinde, der ikke er ulig den kritik, Gad sætter på Fru Selby. Generalinden repræsenterer en kvindetype, som med sin passivitet over for sin søns handlinger er med til at opretholde patriarkatet. Hun forsvarer sin passivitet dels ved kønsforskelle, dels ved dyrkelse af et kunstnerideal: ”I samlivet med en mand, særlig en kunstner, skal man være meget diskret” (ibid.: 26). Da Elisabeth og Huitfeldt finder sammen, reagerer Generalinden ved at smide Elisabeth ud af huset, på trods af Oberstens gentagne forsøg på at gøre Generalinden opmærksom på parrets flirten og de konsekvenser, det kan få for Elisabeth. Som Fru Selby lukker hun øjnene for det åbenlyse, så længe som det er muligt, men begge karakterer tvinges til at tage stilling, da hemmelighederne afsløres – og her portrætteres de begge som nogle, der tyr til de løsninger, der lader dem selv forblive i magelige positioner. Den yngre Klara, der er Elisabeths barndomsveninde, er stykkets mest handlekraftige kvinde. Hun stiller

ligesom Poula i Et Sølvbryllup kritiske spørgsmål og siger sin mand imod, selvom han dog tiltaler hende ”min søde pige” og ”barn” (ibid.: 74, 75). Klara er en moderlig skikkelse, der følger sine etiske forpligtelser og påtager sig et moderligt ansvar for sin forældreløse barndomsveninde. For Kieler, der selv havde stærke holdninger til forældres forpligtelse overfor deres børn (Lunde 2009: 197), er Klara måske hendes bud på en idealkvinde: mere klarsynet end Elisabeth og i besiddelse af et stærkere etisk kompas end Generalinden.

Socialdemokratiske Johanne Meyer, der var redaktør for kvindetidsskriftet Hvad vi vil og dermed aktiv i kvindesagen, skrev om stykkets kvindelige karakterer, at

”[Kieler] viser korrekt og tydelig, hvorledes kun den ene Side af Kvindernes Sjæleliv er udviklet. I Generalinden viser hun den æsthetiske Kvinde, der intet vil høre om det smudsige og urene, og altsaa selv styrter [sin søn] dybere i Smudset. I den unge Elisabeth […], at selv om Kvinden er den ædleste og mest ethiske Natur, kan hun ikke blive nogen Hjælp for en Mand eller gøre ham lykkelig, […] naar hele Forstandslivet er forsømt, og hun er uden Forstaaelse af den Verden, Mænd lever i” (Meyer 1890: 81).3

Meyer lægger vægt på, at både individ og fællesskab går glip af noget, når kvinden opdrages ”bornert” og ”indelukket” (ibid.) og påpeger, at det er kvindernes underudviklede intellekt, der lader mænd som Huitfeldt føre sig frem på bekostning af dårligere stillede. Samme pointe synes at være Kielers intention med stykket. Generalinden og Elisabeth er karikerede kvindekarakterer, hvis naivitet overdrives og gentages. Generalinden, der både nægter kendskab til sin søns omgang med kvinder og de bøger, han skriver, kommer dog til at stå tilbage som en større ”skurk” end Elisabeth, hvis ungdom, oprigtige godmodighed og tragiske skæbne lader hende vække sympati hos læsere og publikum. I både Et Sølvbryllup og Mænd af Ære kritiseres således de modne kvinder, der har handlemuligheder, som de aktivt vælger ikke at bruge.

På trods af at forfatterne stiller sig på hver sin side af sædelighedsspørgsmålet, er det i begge stykker i sidste ende kvinden, der gøres ansvarlig for at skabe en mere ligestillet fremtid. Mens Gad peger på, at en fri og lige seksualmoral også vil gavne kvinden […] viser Kieler omvendt, at seksuel ligestilling fortsat er en utopi

Dobbeltmoralen udstilles

I begge stykker udstilles dobbeltmoralen i miljøer, forfatterne selv var del af, men de er grundlæggende uenige om, hvad og hvem der udgør den største trussel for kvindens livsførelse. I Et Sølvbryllup udstilles dobbeltmoralen ved et konservativt livssyn med rod i kristendommen (med en sandsynlig reference til Elisabeth Grundtvig), hvor kirken blot bliver et middel til at opnå social anerkendelse. Fru Selby afslører selv sit egentlige formål med sine donationer til kirken, som er at opnå en ”højere social Stilling” (Gad 1905: 10), og Frk. Knudsgaard bekender sig til tro over videnskab. Med førstnævnte som repræsentant for borgerskabets privilegerede kvinder og sidstnævnte som repræsentant for ”kvindesagskvinderne” lader Gad begge grupper udstille som nogle, der overfladisk anvender tro og kirke til egen vinding.

Kielers Elisabeth er omvendt en ung kvinde, der reelt kerer sig om samfundets svageste, på trods (eller måske på grund) af, at hun ikke selv er velstillet og dertil er forældreløs. Kieler, der selv var troende kristen, forholder sig ikke som Gad kritisk til sin protagonists påståede godmodighed, men anklager hende i stedet for at være for naiv. Primært er det dog fremskridtets og frisindets bannerførere, der står for skud. Det er den dominerende pointe i stykket, at Huitfeldt, hans redaktør Terslew og de mænd, der omgiver dem, ”Terslewianerne”, ikke viger tilbage for at udnytte andres tragiske liv til at opnå egen succes.

På trods af at forfatterne stiller sig på hver sin side af sædelighedsspørgsmålet, er det i begge stykker i sidste ende

kvinden, der gøres ansvarlig for at skabe en mere ligestillet fremtid. Mens Gad peger på, at en fri og lige seksualmoral også vil gavne kvinden – både den forkælede, ældre borgerlige kvinde, og den yngre kvinde, der selv vil kunne leve et friere liv – viser Kieler omvendt, at seksuel ligestilling fortsat er en utopi, og at en ung kvinde ikke ukritisk kan sænke paraderne i et kærlighedsforhold. Især hos Gad, men også hos Kieler, spores dog et håb for fremtidige generationer af kvinder, der i begge stykker opfordres til at stille spørgsmål til deres omgivelser.

Noter:

1 ”§ 1. Dansk Kvindesamfunds Formaal er at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familie og Stat navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv.” (Lemche 1939: 24).

2 Et Sølvbryllup blev opsat 47 gange i premieresæsonen og var ved århundredeskiftet blevet sat op 142 gange forskellige steder i Danmark (Busk-Jensen 2012). Pil Dahlerup (1983: 443-44) peger på, at ingen af karaktererne skånes for latterliggørelse, og at publikums lettelse over at se sædelighedsfejdens parter fra et komisk perspektiv kan have været en væsentlig årsag til stykkets succes.

3 Meyer skriver desuden, at stykket er ”et godt Indlæg i Kvindesagen” (1890: 81) og spår det samme skæbne som Et Dukkehjem, der blev frabedt omtale ved borgerskabets middagsselskaber. Stykket, der havde en indstudering på kun otte dage, opnåede dog kun fire opførelser, men blev heftigt debatteret som læsedrama inden premieren. Meyers anmeldelse er på baggrund af læsedramaet.

Referencer::

Bredsdorff, Elias: Den store nordiske krig om seksualmoralen, Gyldendal, 1973.

Busk-Jensen, Lise: "Hjemmets scene - Emma Gad" i Dansk Litteraturs Historie. 20.12.2012. https://dansklitteraturshistorie.lex.

En ny aftalelicens giver digital adgang til dansk dramatik gennem de sidste 300 år. Det betyder, at man nu via Det Kgl. Bibliotek kan læse upublicerede dramatiske værker online. Værkerne har alle været opført på danske scener, og samlingen består af ca. 30.000 danske skuespil og ca. 20.000 udenlandske skuespil, herunder de to omtalte skuespil i denne artikel. Hidtil har samlingen kun været tilgængelig ved fysisk fremmøde.

dk/Hjemmets_scene_-_Emma_Gad [tilgået 15.05.2023].

Bønnelycke, Cecilie: Sædelighedsfejden. 100 Danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2018.

Dahlerup, Pil: Det moderne gennembruds kvinder, Gyldendal, 1983.

Farkas, Anna: Women's Playwriting and the Women's Movement, 1890-1918, Routledge, 2019.

Gad, Emma: Et Sølvbryllup: Lystspil I Tre Akter, Det Schubotheske Forlag, 1905 (1890) (2. udg.)

Ibsen, Henrik: Et dukkehjem, Mikro, 2002 (1879).

Kieler, Laura: Mænd af Ære: Skuespil i 3 Akter, J. W. Cappelen, 1890.

Lemche, Gyrithe: Dansk Kvindesamfunds Historie

Gennem 40 Aar, Gyldendal, 1939. t

Lunde, Inger-Margrethe: Mitt navn er ikke Nora: historien om Laura Kieler, modellen til Nora i 'Et dukkehjem' Arneberg Forlag, 2009.

Meyer, Johanne: "Mænd af Ære", Hvad vi vil, 1890: 81-83.

Mortensen, Birgit: ”Voldene falder” i The History of Nordic Women’s Literature. 04.01.2011. https://nordicwomensliterature.net/ da/2011/01/04/voldene-falder/ [tilgået 10.05.2023].

U. forf. ”Fra Teaterverdenen” i Jyllands-Posten, 18. årg., nr. 280. 20.06.1888.

Er mor den bedste i verden?

Jeg oplever, at vi alt for ofte, når vi arbejder med danskfaget, bliver låst fast på selve arbejdsformen og genren. Når vi skal lave et forløb, er det ofte enten om litteratur, sprog eller medier, og det kan gøre det svært at variere undervisningen, så den bliver ved med at være spændende for eleverne/kursisterne og for os selv som lærere. Derfor, blandt andet, arbejder jeg ofte med tematiske forløb. Et tematisk forløb åbner muligheden for at inddrage tekster fra alle genrer, og på den måde bliver undervisningen mere varieret. En anden fordel ved at blande det hele lidt er, at eleverne/kursisterne bliver lettere at fange og holde fast. I en tid, hvor manges evne til at holde fokus i længere tid er utrolig lille, må vi sno os for at holde dem på tæerne. Det er ikke sikkert, vi fanger dem alle på samme tid, men i løbet af forløbet er der større chance for at fange flere, og dermed får de (forhåbentlig) lettere ved at perspektivere til eksamen.

Ud over at styrke kursisternes/elevernes analytiske apparat, træner det dem også i at se et tema som det centrale, hvilket både er med til at hjælpe med at holde fokus i arbejdet og til at træne det, de skal til den skriftlige eksamen, hvor det ofte er et tema, de skal forholde sig til, når de analyserer.

De tematiske forløb, jeg laver, lægges ofte i den sidste del af undervisningen, hvor eleverne/kursisterne er blevet

bekendte med forskellige genrer og forskellige måder at analysere på med danskfaglige briller. Med andre ord kender de ”grundtrinene” i dansk, og nu skal de i gang med at danse. Det sidste tematiske forløb, jeg har kastet mig over, er forløbet “Er mor den bedste i verden?”. Og efter at have været gennem hele forløbet vil de fleste elever, desværre, til alle os mødre nok sige: “Nej, det er hun ikke”. Ideen til forløbet kom, da jeg begyndte at lægge mærke til, at der ofte er “onde” mødre med i en del tekster. Dog er mødrene ikke “bare” onde, de kæmper med en hel masse, der (måske) kan forklares, og det, synes jeg, er et interessant budskab, som eleverne/kursisterne kan sætte sig ind i, og som kan hjælpe dem med at se mennesket bag problemerne. Forløbet dækker over ca. 22 lektioner af 45 minutter, men der kan sagtens plukkes i det, hvis man vil gøre det kortere.

Opvarmning til emnet

I første lektion starter jeg med at spørge ud i klassen, hvad en god mor egentlig er for noget. Det giver en snak om og et billede af deres forforståelse, inden vi går i gang med forløbet. Jeg skriver deres udsagn ned på tavlen, så vi har dem at holde teksternes mødre op mod senere i forløbet. Herefter læser de en artikel fra Soundvenue, der hedder “Mødre har

Dansk takeaway

Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning. Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til kristoffer.kildelund@gmail.com

pludselig fået en stor plads i litteraturen. Og det er ikke på mommyblogger-måden” om mødre i litteraturen, som også diskuteres efterfølgende, og pointerne skrives ned. Dette fungerer som introduktion til emnet og viser dem, hvad de skal have fokus på igennem hele forløbet. Efter den første gang blander jeg genrerne i de forskellige timer, men for overblikkets skyld er de beskrevet efter de overordnede genrer herunder.

Litteratur - Romanuddrag, noveller, eventyr

Vi læser et uddrag fra Maja Lucas’ roman Mor. En historie om blodet og analyserer den med fokus på emnet. Jeg beder kursisterne om at fokusere på at lave en personkarakteristik af moderen i deres analyse, da det er hendes rolle, der er i fokus og bedst understreger pointerne fra første time. Denne tekst er tydelig omkring de emner, der beskrives i den artikel, de har læst.

Herudover læser vi et uddrag af Den, der lever stille af Leonora Christina Skov. Før de læser uddraget, har de fået besked på at lytte til podcasten “Ingen kære mor” fra Skønlitteratur på P1 hjemmefra. I deres analyse af uddraget skal de inddrage det, der bliver sagt i podcasten, og vi snakker også om autofiktionsgenren, og hvad den gør ved oplevelsen

af romanuddraget. Det at få noget autofiktion med bidrager til at åbne deres øjne for, at temaets problematikker også foregår i virkeligheden.

Der findes mange virkelig gode noveller at tage ind i forløbet “Er mor den bedste i verden?”. Jeg valgte at inddrage tre noveller fra forskellige tider, for at demonstrere at emnet ikke er nyt, men har eksisteret længe. Den ældste af novellerne er “Lille skat” af Martha Christensen fra 1970 og dermed fra den første periode, hvor moderrollen fyldte i litteraturen. Den anden novelle hedder “Babyshampoo” og er skrevet af Bo Hr. Hansen i 1992. Den sidste af novellerne hedder “Påskefrokost” og er skrevet af Mette Vedsøe i 2016. Den ligner nærmest lyrik i sin form og kan derfor også give et bredere syn på novellegenren.

For at få et lidt ældre aspekt på temaet har jeg også læst eventyr med holdet. Inden de gik i gang med at læse eventyr, snakkede vi om denotation og konnotation i forhold til ordet “Stedmor”. Før de læser eventyrene, skal de læse artiklen ”Debat: Den onde stedmoder er slet ikke så ond” fra Information, som skal inddrages i deres analytiske arbejde med eventyrene. Dette træner dem i perspektiveringen af de tekster, de arbejder med. Jeg deler kursisterne op i tre grupper, der skal arbejde med hvert deres eventyr

Line Erbs-Lund Cand. mag. i medievidenskab og dansk, HF & VUC FYN.

og derefter fremlægge for hinanden i matrixgrupper. De tre eventyr er “Hans og Grethe”, “Enebærtræet” og “Historien om en moder”.

Medier: Film, dokumentar, podcast

Når kursisterne har været tilbage i tiden, er det vigtigt også at tage fat i noget nyere. Her har jeg blandt andet brugt podcasts, som ud over at være en ny måde at arbejde på også kan være en mulighed for at give kursisterne et lille break i en lang dag. Jeg plejer at bede kursisterne om at gå en tur eller finde et dejligt sted i naturen og lytte til podcasten for derefter at vende tilbage til klassen. Jeg har brugt to forskellige podcasts, de to gange, jeg har kørt det. Første gang brugte jeg DR’s “Djævlen i detaljen: Syv sprøjter med blod” afsnit 1 og 2, men den er temmelig voldsom og kan være lidt hård at lytte til. Derfor valgte jeg i anden omgang at bruge “Mors afskedsbrev” afsnit 1 og 6 fra P1. Efterfølgende skulle de arbejde med podcasten som genre og redegøre for, hvilke virkemidler der er i brug. “Mors afskedsbrev” kunne også sagtens fungere som et værk, hvis man hører alle afsnit og arbejder mere i dybden med den.

Noget af det, der ofte er godt til at fange kursisterne, er film og filmanalyse. Jeg har vist filmen Velsignelsen af Heidi Marie Faisst fra 2009. Det er en hård film, men den illustrerer rigtig godt, hvordan de filmiske virkemidler er med til at underbygge stemningen i filmen. Efter de har set filmen, skal de læse artiklen “Mor og datter - den klaustrofobiske afhængighed” fra Information og lave en vurdering af, om instruktørens ønske med filmen lykkedes. Også filmen kunne fungere som et værk, alt efter hvor detaljeret arbejdet er.

Endnu en type tekst, der i min erfaring er god til at fange kursisterne, er dokumentarfilm og analyse af samme. I denne sammenhæng brugte jeg første afsnit af dokumentaren Lortemor fra DR1, der er med til at illustrere, hvordan vi ser på moderrollen i dagens samfund. Jeg brugte den i starten af forløbet for at give kursisterne en dybere forståelse af emnet.

Sprog: Debatindlæg og skriftlig øvelse For også at få “sproggrenen” med i forløbet har kursisterne

arbejdet med forskellige debatindlæg, der alle omhandler syn på moderrollen. Alle debatindlæggene er fra Information og hedder “Fødslen af min søn satte mig fri”, “Det er ikke mødrene, der afgør, hvad moderskab er” og “Da jeg blev mor, begyndte en dyb vrede at vokse i mig”. Opgaven går ud på at læse de tre debatindlæg, notere de forskellige kvinders synspunkter og lave en sproglig analyse samt en analyse af argumentationen. Derefter skal de vælge et af debatindlæggene og skrive et velargumenteret svar på ca. 1,5 side. Denne øvelse træner det skriftlige, samtidig med det træner den sproglige analyse.

Hver gang, vi har arbejdet med en ny tekst i forløbet, tager vi en klasserumsdiskussion om, hvordan de forskellige tekster handler om det samme, til trods for forskelligheden i genrerne. Vi kigger tilbage på noterne fra første undervisningsgang og ser på, hvordan teksterne “passer til” vores noter. Dette er netop det essentielle i tematisk læsning og træner dem til at se en større sammenhæng på tværs af genrerne.

Jeg har netop afsluttet forløbet med mit ene danskhold, og da jeg spurgte, hvordan det havde været, svarede en af kursisterne: “Det har været fedt, og jeg har i hvert tilfælde fået udvidet min horisont”, og så kan man jo kun være glad og tilfreds som underviser.

Dansk

Takeaway

Hver gang, vi har arbejdet med en ny tekst i forløbet, tager vi en klasserumsdiskussion om, hvordan de forskellige tekster handler om det samme, til trods for forskelligheden i genrerne.

Danskfaglig eftermiddag

Praxis og Lindhardt og Ringhof vil gerne invitere alle dansklærere til en danskfaglig eftermiddag tirsdag d. 28. november kl. 15.00 - 18.00 i Egmonts bygning på 7. sal med udsigt over det gamle Københavns tage. Arrangementet er gratis.

PROGRAM*

Søren Vrist , gymnasielærer og læremiddelforfatter, præsenterer didaktiske tilgange til undervisningen med fokus på flipped learning-videoer og social læring med afsæt i forløbet Retorik og argumentation til ny grundbog til dansk.

Litteraturanmelderne Kamilla Löfstrøm og Felix Thorsen Katzenelson fortæller om forløbet Klasse med fokus på temaer og litteratur i udgivelsen Det til dansk – Skønlitteratur ’2000 – Nyeste tid’. Lisbeth Maria Hansen, gymnasielærer og fagdidaktisk redaktør, præsenterer de didaktiske indgange til forløbet.

Forlagsredaktør Gitte Skov Andersen præsenterer danskfagpakken Det til dansk

Sandwich og et glas vin (mulighed for bogkøb af skønlitterære titler fra L&R med rabat).

Skønlitterær time ved Lindhardt og Ringhof!

· Forfatter Malte Tellerup fortæller om og læser op af sin netop udkomne roman Mestrene

· Forfatter Merete Pryds Helle præsenterer sine udgivelser ud fra temaerne feminisme, seksualitet og kvindefrigørelse.

· Sune de Souza Schmidt-Madsen, litterær direktør for L&R Skønlitteratur, præsenterer nyere litterære værker fra Lindhardt og Ringhof.

Tilmeld dig her prx.dk/tilmeld-danskfaglig

Læsning og fordybelse 2023 – veje til gode læsevaner

Er der nok fokus på fordybelse når vi taler læsning i skole og uddannelse?

Og hvad med kunstig intelligens, hvordan vil det påvirke læsningen fremover?

De to overordnede aspekter ved arbejdet som lærer og underviser stiller vi skarpt på, når vi for tredje gang inviterer praktikere og forskere til et lærerigt møde på tværs af sektorer.

Konferencens indhold tager udgangspunkt i forskeroplæg, der danner rammen om to workshops, hvor du sammen med kollegaer og fagfæller skal diskutere, forholde jer til og komme med bud på mulige løsninger på nogle af de udfordringer, vi står med, når det gælder læsning og fordybelse i undervisning og uddannelse.

Tag en kollega eller to under armen og deltag, når Dansklærerforeningen og EdTalk byder velkommen den 28. november 2023.

Ud over andre lærere og undervisere kommer du også til at møde:

Læsning og fordybelse

Kristiane Hauer, Ph.d. i læsning og fordybelse samt ekstern lektor ved DPU

Læsning og kunstig intelligens

Svend Skriver, Ph.d., lektor og litteraturforsker ved Københavns Universitet

Det får du med fra dagen: Ny forskningsbaseret viden om læsning, fordybelse og forholdet til avanceret teknologi

Konkrete tips til hvad du som underviser kan gøre i din praksis, så du er på forkant med udviklingen

Nye faglige forbindelser til andre som interesserer sig for læsning og står med samme udfordringer som dig

Link til tilmelding i QR-kode eller via edtalk.dk/dansk

Ny version af Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

I august 2023 blev en ny version af Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi offentliggjort. Databasen, som nu er frit tilgængelig for alle på nettet, baserer sig på et arbejde, der tog sin begyndelse helt tilbage i 1968. Bibliografien er gennem tiden udkommet i forskellige former, bl.a. som artikler i Dansknoter og som database på Dansklærerforeningens hjemmeside, men siden 2017 har denne uundværlige resurse for den danske litteraturforskning og -undervisning ikke været tilgængelig og opdateret. Det har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab nu rådet bod på.

Bibliografiens historie

I 1968 påbegyndte bibliografen Aage Jørgensen (1938-2023) det arbejde, der i dag danner grundlaget for den danske litteraturforsknings hovedfagbibliografi: Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi. Med det 49 sider lange hæfte Dansk litteraturhistorisk bibliografi 1967 (1968) fik forskere, undervisere, bibliotekarer og studerende i danskfaget en fortegnelse over, hvad der var skrevet om dansk skønlitteratur i ind- og udland i året 1967. Jørgensen fortsatte med at registrere litteraturen om den danske litteratur til og med 2015, og hans fortegnelser er i tidens løb udkommet i forskellige former og medier. Læsere af nærværende tidsskrift vil måske huske, at Dansknoter i perioden 19802004 publicerede kvartalsvise opdateringer af bibliografien. Og har man været medlem af Dansklærerforeningen så længe, vil man måske have fået tilsendt den første kumulerede udgave af bibliografien med titlen Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

1967-1986 (1989), der på 462 tospaltede sider opsamlede og supplerede samtlige de poster, der var publiceret i forskellige udgivelser i løbet af bibliografiens første 20 år. En opfølger med titlen Dansk Litteraturforskning i det 21. århundrede. Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 blev desuden udgivet i samarbejde med Dansklærerforeningen i 2015.

I 1999 blev Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi første gang tilgængelig på nettet. Her kunne man på Dansklærerforeningens hjemmeside søge i alle poster fra bibliografiens begyndelse. Og frem til foråret 2013 blev basen opdateret med nye poster hver måned. I oktober 2014 blev den så overflyttet til Det Kgl. Bibliotek, der gjorde den tilgængelig i deres søgesystem og stod for at opdatere den frem til 2017. Men siden da har den ikke været tilgængelig og er heller ikke blevet opdateret. Heldigvis fik Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på initiativ af litteraturforskere fra Københavns Universitet af Det Kgl. Bibliotek overdraget bibliografiens data – mere end 20.000 poster, der henviser til udgivelser fra perioden 1967-2017 – og med støtte fra Augus-

Lasse Seistrup Holst Redaktør hos Det Danske Sprogog Litteraturselskab og ansvarlig for Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi.

tinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks

Fond samt Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (KU) har vi haft mulighed for at føre bibliografien ajour og gøre den tilgængelig i en ny, brugervenlig og frit tilgængelig database.

Hvad er Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi?

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi er en såkaldt fagbibliografi: en bibliografi, der registrerer litteraturen inden for et bestemt fag eller emne. Så vidt muligt skal Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi altså registrere alt, hvad der udgives både i Danmark og i udlandet om dansk skønlitteratur i form af bøger, afhandlinger, tidsskriftartikler, bidrag til antologier, netpublikationer m.m.

I den nye database vil en forsker, lærer eller bibliotekar vha. en enkelt søgning kunne skaffe sig overblik over den eksisterende litteratur inden for et givet litterært emne – fx om en bestemt forfatter eller et bestemt værk – og således slippe for at udføre det tids- og kompetencekrævende arbejde, der ligger i systematisk at gennemsøge bogfortegnelser, udenlandske forskningsinstitutters hjemmesider, tidsskrifter, forskningsantologier osv. efter materiale. Det har bibliografen så at sige allerede gjort. På den måde undgår man også det sisyfosarbejde, der ligger i, at flere leder efter det samme materiale igen og igen, ligesom man undgår at overse bøger og artikler, der er relevante for ens forskning eller undervisning.

Databasen vil også lette informationssøgningen for elever og studerende på gymnasier, seminarer og universiteter betydeligt og hjælpe dem med at finde pålidelige kilder og sekundærlitteratur af høj kvalitet. I en digital tidsalder, hvor af alverdens information blot er et klik væk, og risikoen for at få et informationsoverload er stor, er behovet for kvalitetsresurser, udviklet af fagfolk, kun blevet større. Databasen er altså et særdeles nyttigt redskab, når elever og studerende skal skrive hjemmeopgaver, og når de skal forberede sig til oplæg i undervisningen.

Skal en gymnasieelev fx skrive en Større Skriftlig Opgave om Tove Ditlevsens romaner, vil elevens lærer eller bibliotekar blot kunne vise eleven databasen, hvor eleven kan skrive ”Tove Ditlevsen” i søgefeltet på databasens forside, hvorefter alt, hvad der er publiceret om Tove Ditlevsens forfatterskab, vil blive oplistet – i skrivende stund 87 udgivelser.

Hvad kan Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi?

Et eksempel

Efter at vi har opdateret Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi, består den af mere end 23.000 poster. En (bibliografisk) post består af en samlet mængde data (eller informationer), der vedrører en udgivelse (en bog, afhandling, artikel osv.). Formålet med den enkelte post er til dels, at den skal henvise til en bestemt udgivelse, og den skal således give tilstrækkeligt med informationer til, at brugeren kan identificere udgivelsen. I den enkelte post har vi anført udgivelsens titel, forfatternavn, forlag, udgivelsesår samt ISBN-nummer, og hvis der er tale om en artikel, har vi oplyst om, i hvilket tidsskrift eller i hvilken antologi den er trykt.

Foruden at informere om disse basale bibliografiske oplysninger har den enkelte post til formål at beskrive udgivelsens emne nærmere, så brugeren let kan fremsøge posten i databasen og vurdere, om udgivelsen er relevant for ham eller hende. Et vigtigt felt i mange poster er således feltet ”Beskrivelse” (se illustration 1). I det følgende vil jeg med et eksempel illustrere, hvordan dette felt kan hjælpe brugeren med at finde frem til en udgivelse og vurdere, om den er relevant. Eksemplet viser også, at der stadigvæk er behov for fagbibliografier, selvom man har adgang til nationalbibliografiens database på bibliotek.dk.

I den enkelte post har vi i feltet ”Beskrivelse” (i tråd med bibliografiens tidligere principper) anført, hvilke forfattere og værker den udgivelse, posten henviser til, omhandler –hvis det da ikke fremgår af udgivelsens titel. Fx fortæller titlen på Emilie Dybdals artikel ”Litteraturen rykker nordpå. Om Grønland i 10’ernes danske litteratur” (2021) ikke, hvilke forfattere og værker artiklen behandler. Derfor har vi på baggrund af en gennemlæsning af artiklens abstract og en orientering i artiklen afgjort, hvilke forfattere og værker den især handler om, nemlig Kim Leines Rød mand/Sort mand (2018), Iben Mondrups Godhavn (2014) og Bjarne Ljungdahls Korsveje i Nord (2015). Og det har vi så anført i feltet ”Beskrivelse”.

Hvis man altså ønsker at vide, hvad der er skrevet om Kim Leines forfatterskab, kan man i søgefeltet på databasens forside skrive ”Kim Leine” og klikke på ”Søg”. Og fordi indholdet i feltet ”Beskrivelse” er gjort søgbart, vil Emilie Dybdals artikel kunne findes blandt de 23 udgivelser, der udgør søgeresultatet. Derimod optræder Dybdals artikel ikke blandt søgeresultatet, hvis man søger på litteratur om Kim Leine i bibliotek.dk,

Foruden at informere om disse basale bibliografiske oplysninger har den enkelte post til formål at beskrive udgivelsens emne nærmere, så brugeren let kan fremsøge posten i databasen og vurdere, om udgivelsen er relevant for ham eller hende.

fordi mange poster i nationalbibliografiens database – og særligt når det kommer til poster, der henviser til artikler – er sparsomme med at give indholdsmæssige informationer (se illustration 2).

Forskere, undervisere, bibliotekarer og andre med interesse for dansk litteratur har længe savnet Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi. Nu er den altså tilgængelig igen, og du kan selv gå på opdagelse i dens funktioner. Den er let at bruge. God fornøjelse med litteratursøgningen!

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi kan tilgås her: bibl.dsl.dk/dlb

Litteratur:

Jørgensen, Aage: ”Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi – et one-man-show, der institutionaliseres”, i Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 28, nr. 1, 2015, s. 48-54

Jørgensen, Aage: Dansk litteraturhistorisk bibliografi 1967-1986, Dansklærerforeningen, 1989.

Jørgensen, Aage: Dansk Litteraturforskning i det 21. århundrede. Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014, Det Kongelige Bibliotek / Museum Tusculanum, 2015.

Ill. 1: Post i Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi.

Ill. 2: Post i bibliotek.dk.

Kønshierarki i kanonlitteratur

En kvantitativ undersøgelse af køn

Kanonlisten i gymnasiet kritiseres for at rumme en kønsbias, da størstedelen af forfatterskaberne på listen er mænd. Artiklen præsenterer resultater fra en kvantitativ undersøgelse af kanonlisten, der understøtter og nuancerer dele af kritikken.

Kanonlisten fylder meget i gymnasiets læreplaner og kritiseres for at skabe kønsbias i litteraturundervisningen i gymnasiet. Listen har indgået i gymnasiets læreplaner siden 2004 og har i denne tid ikke været genstand for revideringer.1

Kanonlistens omfang gør, at dele af det litterære pensum i gymnasiet nødvendigvis må dækkes af kanonlitteratur. 13 ud af 14 forfattere på listen er mænd, og den skæve kønsfordeling danner grundlag for en del kritik mod kanonlistens nuværende form. Listen er blevet kritiseret for at være systematisk kønsdiskriminerende (Kær, 2020), cementere “at det menneskelige er det mandlige” (Syberg, 2004), videreføre en løgn om, at kvinder ganske simpelt ikke er en del af litteraturhistorien (Carlsen & Timmerman, 2022), undervurdere dansklæreres faglige kvalifikationer til at udvælge litteratur (Carlsen, 2020), og for indholdsmæssigt at mangle kvindelige perspektiver (Kær, 2020). Netop fordi kanonlisten er indskrevet i læreplanerne, er det relevant at undersøge, om den skæve kønsfordeling blandt kanonlistens forfattere faktisk også er skyld i en skæv repræsentation af køn og emner i litteraturen.

Vi argumenterer i artiklen for, at udeladelsen af kvindelige forfattere skaber kønsbias på kanonlisten. Det ses blandt andet ved, at forfattere skriver mest om eget køn. Herudover er der forskel på, hvordan mænd og kvinder beskrives, samt hvilke temaer der skrives om af hhv. mandlige og kvindelige forfattere.

Vi har i undersøgelsen inddraget et stort udpluk af tekster skrevet af forfattere på kanonlisten samt af en række af de kvindelige forfattere, der er blevet foreslået til en ny kanonliste (Vandborg, 2022; Carlsen, 2020; Carlsen & Timmermann, 2022; Politiken, 2004)2. Et kriterium for udvælgelsen af værker har været, at de skulle være blandt nogle af forfatterens mest kendte og være frit tilgængelige i et digitalt format. Teksterne er bearbejdet i kodesproget Python (Rossum & Drake, 2009). Den digitale tilgang har gjort det muligt at arbejde med mange tekster på én gang i et kvantitativt studie, og undersøgelsens resultater skal forstås som overordnede tendenser i tekstsamlingen snarere end næranalytiske iagttagelser af enkeltteksters indhold (se fx. Moretti 2000).

Vi har med udgangspunkt i kritikpunkterne fra debatten udført undersøgel-

Ea Lindhardt Toft Ph.d.-studerende i et kvantitativt studie af den danske salmelitteratur under Art, Literature and Cultural Studies på Aarhus Universitet og kandidatstuderende på Nordisk Sprog og Litteratur med sidefag i Matematik.

Ida Meyer Granum Kandidat i Matematik med sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur fra Aarhus Universitet.

ser på vores tekstkorpus og vil i det følgende præsentere analytiske iagttagelser og slutteligt konkludere på, hvordan inddragelsen af kvindelige forfattere vil tilbyde et andet blik på køn og kvinder i litteraturen, end kanonlisten tilbyder.

Mænd skriver om mænd

En omtalt problematik ved kanonlisten er, at mandlige forfattere skriver mere om mænd end om kvinder. Vi har undersøgt hyppigheden af mandlige og kvindelige karakterer i teksterne ved at kigge på, hvor ofte og hvornår karakterer nævnes ved navn.

I figur 1 ses forekomsten af de hyppigste karakterers navne i teksterne skrevet af Thit Jensen, Nexø, Fibiger og Bang. Visualiseringen gengiver karakterernes benævnelse gennem teksternes forløb.

Figur 2. Højden på hver søjle viser procentdelen af kvindelige og mandlige pronomener i hver tekst. Den røde linje markerer 50%, og hvis søjlerne har denne højde, betyder det, at der er lige mange kvindelige og mandlige pronomener i en tekst.

I figur 2 ses at mange af teksterne har meget få kvindelige pronomener, da de blå søjler ligger under 0.25. Der er ingen tekster med tilsvarende få mandlige pronomener. Hos eksempelvis Johannes V. Jensen er andelen af kvindelige pronomener helt nede på 13% over for 87% mandlige pronomener. I syv ud af atten tekster er andelen af kvindelige pronomener over 50% - kun to af disse tekster er skrevet af mandlige kanonforfattere. Procentdelen af kvindelige pronomener varierer en del inden for begge grupper af forfattere, men statistiske test viser, at der er signifikant forskel i, hvor stor en procentdel de kvindelige pronomener udgør ift. de mandlige, hvis man skelner mellem gruppen af mandlige og kvindelige forfattere.

Figur 1. Antal gange kvindelige hhv. mandlige karakterer nævnes i tekstintervaller på 800 ord for de enkelte forfattere. Gule og lilla nuancer repræsenterer hhv. kvindelige og mandlige karakterer. x-aksen angiver antal tekstintervaller af længde 800 ord, og y-aksen angiver antal benævnelser af karakterer.

Graferne for Jensen og Nexøs tekster indikerer, at Jensens kvindelige og Nexøs mandlige karakterer fylder mest i narrativerne. Langt de fleste forfatterskaber i tekstkorpus følger samme mønster. Tre af forfatterskaberne, Holberg, Ulfeldt samt Biehls, følger dog modsatte mønster. Graferne for Fibiger og Bangs tekster er eksempler på tekster med de mest ligeligt fordelte forekomster af mandlige og kvindelige karakterer. Analysen tegner et billede af, at mænd skriver mere om mandlige end kvindelige karakterer, dog med afvigelser af tendensen.

Karakterer nævnes ofte også ved pronominal reference, og vi har derfor nuanceret ovenstående analyse ved en frekvensoptælling af de kønnede pronomener i teksterne, hvilket ses i figur 2:

Karakterbenævnelses- og pronominalundersøgelsen understøtter sammen formodningen om, at forfattere skriver mest om eget køn, og peger samtidig på, at tendensen er mest udtalt blandt de mandlige forfattere. Resultaterne nuanceres af, at en forfatter fx hyppigt kan benævne kvindelige karakterer ved navn, men generelt bruge flest mandlige pronomener, samt at enkelte forfattere benytter jeg-fortællere, hvis køn undersøgelsen ikke tager højde for. Fem tekster fra vores korpus har jeg-fortællere, men med undtagelse af Gyllembourgs mandlige jeg-fortæller deler forfatterne køn med deres jeg-fortæller. Det kan altså formodes, at en optælling af disse jeg-benævnelser yderligere ville understøtte formodningen om, at forfattere skriver mest om eget køn, men muligvis svække konklusionen om at tendensen er mest udpræget blandt de mandlige forfattere.

Temaer hos mænd og kvinder

Et af kanonlistens mål er at sætte tilværelsen i perspektiv hos de læsende elever. Det fordrer, at man som elev møder andre perspektiver end ens egne. En bred repræsentation af temaer i teksterne er et bud, på hvordan en kanonliste

opfylder dette mål. Vi har undersøgt de mest frekvente substantiver i grupperinger af teksterne fra korpus. Hver teksts bidrag til frekvensmålingen er normeret, og højfrekvente ord kan altså siges at være prominente inden for de enkelte tekstsamlinger. At et ord er højfrekvent, peger dog ikke på, om ordene benyttes i en særlig kontekst eller med en særlig positiv eller negativ betydning. Frekvensmålingerne er illustreret grafisk med wordclouds.

Figur 4. Wordclouds for kanonlistens forfattere og det samlede tekstkorpus’ hyppigste substantiver. Størrelsen på ordene repræsenterer hyppigheden af et givent ord i tekstsamlingen skrevet af hhv. kanonforfatterne og i det samlede tekstkorpus.

Figur 3. Wordclouds for mandlige forfatteres og kvindelige forfatteres hyppigste substantiver. Størrelsen på ordene repræsenterer hyppigheden af et givent ord i tekstsamlingen skrevet af hhv. mænd og kvinder.

I figur 3 ses, at selv om de kvindelige og mandlige forfatteres wordcloud har ord til fælles, så er de hyppigste ord forskellige. Det indikerer, at de kvindelige og mandlige forfattere ikke skriver om eller har hovedfokus på de samme temaer.

Betragtes wordclouden for kanonforfatterne og for hele tekstkorpus i figur 4, ses, at nogle af de hyppige ord er ens. Alligevel er fordelingen af substantiver knyttet til et bestemt køn mere lige i wordclouden med alle forfatterne, og her har ordene “kærlighed”, “barn” og “hjerte” også fået mere plads. En tilføjelse af flere kvinder til kanonlisten har altså betydning for, hvilke temaer elever møder i arbejdet med kanontekster.

Adjektiver knyttet til køn Beskrivelser af karakterer i en fortælling betyder noget for læserens opfattelse af dem. Medieteoretiker Laura Mulvey beskriver med begrebet The Male Gaze (1975), hvordan blikkets retning kan synes forskelligt for mandlige og kvindelige karakterer, og i litterære tekster er det særligt adjektiver, der kan påvirke læserens blik og opfattelse af den beskrevne karakter. De hyppigst brugte adjektiver om mandlige og kvindelige karakterer udpeger altså, i hvilken retning forfatteren styrer læserens blik.

Empiri:

H. C. Andersen, ”Skyggen”, ”Nattergalen”, ”Den grimme Ælling”, ”Den lille pige med Svovlstikkerne”, ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”

Herman Bang, Ved Vejen

Steen Steensen Blicher, Hosekræmmeren

Karen Blixen, ”Ringen”, ”Det Ubeskrevne Blad”, Den Afrikanske Farm (uddrag), ”De Blå Øjne”, ”Aben”

Martin A. Hansen, ”Agerhønen”

Ludvig Holberg, Den Stundesløse

Johannes V. Jensen, Kongens Fald

Martin Andersen Nexø, Pelle Erobreren

Adam Oehlenschläger, Aladdin eller den forunderlige Lampe: dramatisk eventyr

Henrik Pontoppidan, Lykke-Per

Charlotta Dorothea Biehl, Mit Ubetydelige Levnetsløb

Marie Bregendahl, En Dødsnat

Mathilde Fibiger, Minona

Thomasine Gyllembourg, En Hverdagshistorie

Thit Jensen, To Søstre

Karin Michaëlis, Hjertets drømme: Fortællinger

Amalie Skram, Constance Ring

Leonora Christina Ulfeldt, “Jammers-Minde”: en egenhændig Skildring af hendes Fangenskab i Blaataarn i Aarene 1663-85

Figur 5 . De hyppigst brugte adjektiver til at beskrive mænd og kvinder skrevet af hhv. mænd, kvinder og de to grupper samlet. Størrelsen på ordene repræsenterer hyppigheden af et givent ord i tekstsamlingen.

I figur 5 ses en forskel i de hyppigst brugte adjektiver til beskrivelsen af mænd og kvinder af hhv. mandlige forfattere, kvindelige forfattere, og alle forfattere samlet. Mænd beskrives af mænd med “lærd”, “stor” og “stærk”, der på hver sin måde har konnotationer til magt, hvor “lærd”, “brav”, “god” er gode, indre kvaliteter. Flere af mændenes adjektiverne om kvinder beskriver ydre karakteristika. Blandt mænds adjektiver om kvinders indre er “søde”, “fromme” og “enfoldig”, hvor både “fromme” og “enfoldig” har konnotationer af underdanighed. De mandlige forfatteres beskrivelser danner et billede af et ulige magtforhold mellem mænd og kvinder. For kvindelige forfattere er adjektiver om mænd ikke i samme grad præget af magt. Kvinders ydre beskrives stadig, men der er flere indre karaktertræk, og f.eks. “hellige” er ikke nødvendigvis forbundet med underdanighed, tværtimod med ophøjethed, og “klog” og “hæderlig” er begge positive karaktertræk. “gift” og “utro” er blandt kvinders adjektiver

Noter:

1 For kanonlistens indhold, se Undervisningsministeriet, 2004

2 Liste over empiri findes på s. 48

Referencer:

Børne- og undervisningsministeriet: Dansk A – stx, august 2017, 2017

Carlsen, M. S. & D. E. Timmerman: “Vores danskkanon er forældet. Og hele ideen om en rigid og eviggyldig liste på 14 navne er forkert”, Politiken, 2. april 2022

Carlsen, M. S.: “Lektor: Hvor er de kvindelige forfattere? Hver dag underviser vi unge i et forældet kvindesyn”, Politiken, 17. november 2020

Kær, D. M. S.: “Gymnasiets pensum reproducerer en mandsdomineret kultur”, Information, 26. oktober 2020

Moretti, F.: “Conjectures on World Literature”, i New Left Review 1(1), 2000, side 54-68

om kvinder, og ”kære” og “fremmed” benyttes af kvinder om mænd. Det er alle adjektiver, der indikerer forskellige relationer mellem mennesker.

Ser man på gruppen af alle forfattere, ses det, at den underlegne kvinde og fokusset på hendes ydre til dels bevares, men “hellige”, “(u)lykkelig” samt “gift” gør, at listens fremstilling af kvinder bærer mere præg af et fokus på de indre og ydre omstændigheder, kvinder befinder sig i, end ved mændenes fremstilling alene.

Opsummerende

I lyset af ovenstående iagttagelser indikerer denne undersøgelse, at der er forskel på, hvordan og hvor meget mandlige og kvindelige forfattere skriver om mænd og kvinder. Hvor store forskellene er, varierer i de forskellige undersøgelser, og der observeres også ligheder mellem de mandlige hhv. kvindelige forfatteres repræsentation af køn. Overordnet ses det, at kvindelige forfattere repræsenterer køn anderledes end mandlige, da de generelt skriver mere om kvinder og adjektivisk beskriver dem anderledes, end mænd gør. De temaer, der behandles af kvindelige forfattere, varierer også fra temaer, der behandles af mandlige forfattere. Undersøgelsen understøtter altså den kritik af kanonlisten, der går på, at den skæve kønsfordeling blandt kanonforfatterne skaber kønsbias.

Undersøgelsen peger på, at en liste, hvor de kvindelige forfattere medtages, vil medvirke til en kanonliste, der favner bredere tematisk og har et anderledes og mere nuanceret blik på køn, end den nuværende liste har.

Mulvey, L.: “Visual Pleasure and Narrative Cinema”, i Screen 16 (3), 1975, side 6-18

Politiken: “Kvindekanon”, Politiken, 17. december 2004

Rossum, G. V. & F. L. Drake: Python 3 Reference Manual, CreateSpace, 2009

Syberg, K.: “Litteraturens kvinder raser”, Information, 29. september 2004

Undervisningsministeriet: Dansk litteraturs kanon: Rapport fra kanonudvalget, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11, 2004

Vandborg, L. “Flere kvinder på kanonlisten”, Litteratursiden, 2022. Besøgt 08. november 2022: https://litteratursiden.dk/artikler/ kvindelige-fyrtarne-i-dansk-litteratur

På disse sider bringer Dansknoter ny nordisk litteratur der lige er udgivet eller på vej.

Marie Bjørn

Født 1991 i Esbjerg.

Marie Bjørn er uddannet dramatiker fra dramatisk skrivekunst på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2019 samt manuskriptforfatter fra Super16s årgang #11 i 2022 og skriver både dramatik, film og prosa.

I 2020 debuterede hun med forestillingen Apokalypse på Teater Momentum. For debuten blev hun Reumertnomineret til ‘årets dramatiker’ samme år. Siden debuten har hun skrevet seks forestillinger, blandt andet intimforestillingen Du vil møde en anden der blev hædret med en Reumert for årets særpris i 2022.

GALATHEA3000

vist på Mungo Park i foråret 2021

(Beat) indikerer hjerteslag / indikerer afbrydelse

Galathea er et designet menneske som Pygmalion har designet gennem en internetside. Det eneste der adskiller Galathea fra andre mennesker, er at hun ikke sover om natten. Hun er altid vågen og ved ikke hvad det ville sige at sove eller drømme, at være træt eller have mareridt. I stedet øver hun sig på ord og sætninger, tænker på fortællinger, historier, minder han har delt. På det her tidspunkt i forestillingen er mørket og ensomheden ved at ætse sig ind i hendes sind.

SCENE 4

(Pygmalion vågner. Galathea er i gang med at tegne på væggene, store groteske mørke streger der snart fylder det hele)

GALATHEA Godmorgen.

PYGMALION Godmorgen.

GALATHEA

Har du sovet godt? Hvad drømte du? Drømte du noget?

PYGMALION

Jeg drømte ikke noget.

GALATHEA

Hvordan kan du ikke drømme noget når du har muligheden for at drømme?

PYGMALION

Det er ikke altid man drømmer, jeg har sagt det før.

GALATHEA

Hvordan er det? At falde i søvn? Vil du beskrive det for mig? Jeg har tænkt længe over det.

PYGMALION

Jeg skal på arbejde, skat.

GALATHEA

Hvad er det egentligt du arbejder med?

PYGMALION

Jeg taster tal, ved du.

GALATHEA

Tal/

GALATHEA

Ja, men hvad vil det egentligt sige at taste tal?

PYGMALION

Det er komplekst.

GALATHEA

Tallene.

PYGMALION

Ja. Det tager tid at forstå.

GALATHEA

Ja. Det tager tid. Som matematik? Er det mon matematik der skabte verden, eller verden der skabte matematik, jeg spørger bare. (Beat) Man siger altid falde i søvn, har du tænkt over det? Men hvor falder man hen? Hvor falder man hen, hvilken verden falder du ned i, som jeg ikke er en del af? (Beat) Jeg har tegnet din drøm på væggene, der står du, der står jeg, der griber vi ud efter hinanden.

PYGMALION

Hvad med at … du fortæller dig selv en af kærlighedshistorierne, mens jeg er væk? For at tænke på noget rart. Kan du huske dem?

GALATHEA

Ja.

PYGMALION

Hvad for nogle historier husker du?

GALATHEA

Dem alle sammen.

PYGMALION

Så fortæl dem.

GALATHEA

Hmmm der er en del, hvor skal jeg næsten starte, der er den om Tannhäuser i Venusbjerget der elsker indtil de dør, der er den om prinsessen Aida der forelsker sig i officeren Radames, men de bliver begravet levende, den om Alfredo og den syge prostituerede Violetta, der dør af at kaste blod op, nok som straf for hendes lystige adfærd, det kan læseren i hvert fald tænke over, der er den om den smukke og dydige Lucretia der er gift med Collatinus, han er også officer by the way, men hun bliver voldtaget af prins Tarquinius og dræber så sig selv, for hvad skulle hun ellers gøre, der er den med Mimi og Rodolfo på en kold, kold kvist med mange fester indtil Mimi må dø. Den om den smukke, smukke Carmen, der kan forføre alle mænd hun vil ha’, indtil hun møder Don José der dræber hende, fordi hun ikke vil ha’ ham, hvilket slet ikke er til at bære. Den om Mélisande der bliver forelsket i sin mands bror, Pelléas, de mødes i det skjulte ved et springvand - åh nej -

der taber hun sin vielsesring, hendes mand fatter mistanke - åh nej nej nej - og får Pélleas dræbt - sukMélisande såres, og hun dør en lidelsesfuld død i barselssengen hvor hun føder en lille bitte pige, for tidligt, gad vide hvordan pigen klarer sig, gentager hun mon sin mors sørgelige skæbne, eller undviger hun, i så fald: how? (Beat) Der er den om Julie og Romeo hvis familier ikke vil tillade deres kærlighed, så de må gå i døden for hinanden, 13 et halvt år gamle cirka, så slutter familierne fred efter de er døde, det var bare det der sku’ til, ære ære. (Beat) Der er den om geishaen, også kaldet sommerfuglen, som bliver erobret af en amerikansk løjtnant der ved sommerfuglen elsker ham og så let kan gå i stykker hvis han svigter hende, og så dræber hun sig selv med sin fars køkkenkniv. (Beat) Der er den om Faust der sælger sin sjæl til djævelen, og hans elskede mister forstanden og dør. Der er historien om en kongesøn i et lille selvoptaget narcissistisk land der ser sin fars spøgelse alle steder og voldtager den unge Ophelia som mister forstanden og begår selvmord i en flod. Af alle grufulde måder at dø på skulle druknedøden være den værste. (Beat) Der er den om Woyzeck der er kastebold mellem systemer han ikke kan gennemskue eller regne ud, heller ikke kærlighedens, eller hans elskede Marie, der må dø. (Beat) Så er der en om en midsommeraften, hvor adelsfrøkenen Julie mødes med tjeneren Jean til dybt erotisk socialt magtspil, men den røvsyge kokkepige Kristin ser dem, og Julie må tage sit eget liv fordi hun er faldet så dybt. (Beat) Der er den om den sjælfulde poet og filosof og mester i fægtekunsten Cyrano der bliver forelsket i sin meget yndige, men tidstypisk kølige kusine Roxane og skriver breve til hende indtil det ender med døden. Der er den om Orfeus, digteren over dem alle, der mister sin elskede Eurydike og rejser hele vejen til dødsriget for at hente hende op på jorden, men i et øjeblik tvivler på kærligheden og mister hende for altid. (Beat) Skal du have mere cornflakes, jeg har det som om jeg har glemt en, jeg har det som om jeg har glemt en, jeg har det som om jeg har glemt en.

PYGMALION

Det var godt husket. Måske du skal vælge en at sidde og tænke på mens jeg er væk? Genbesøge detaljerne, og ikke kun bruge krudt på de tragiske slutninger?

GALATHEA

Jeg har det som om jeg har glemt en.

PYGMALION

Så husker du det nok senere, sådan plejer det at være med hukommelse når den driller lidt. Drille drille drille Ha’ en god dag, min skat.

GALATHEA

Jeg har det som om jeg glemte en.

(Pygmalion ud. Galathea prøver at åbne for døre og vinduer, men de er låst. Hun prøver igen og igen, men er fanget. Det dæmrer)

GALATHEA

Der var engang en… Mand der… der var engang en. Det driller driller driller. Han, han… længtes efter kærlighed? Han bad guderne om hjælp og, det er en gammel, gammel, oldgammel, gammel kærlighedshistorie det er en gammel kærlighedshistorie, det er en gammel gammel, før solen fik øjne og månen fik lys, hvordan er det nu den lyder?

William Heinesen, Danmark og Færøerne

I 1984 siger William Heinesen (1900-91) i et interview til Ekstra Bladet:

“Der er f.eks. ingen tvivl om, at der er mange her i Thorshavn, der ikke kan fordrage mig. De er f.eks. sure over, at jeg har skrevet på dansk. Det er nærmest forræderi.”

Mens han levede, forblev den danskskrivende færøske forfatter William Heinesen en problematisk og ubestemmelig figur i det nationale færøske rum. I dag er der grøde omkring Heinesen; han bruges til at brande Færøerne og tiltrække turismen til Tórshavn og Færøerne; arkitekter fra et verdensberømt arkitektfirma er i gang med et ambitiøst projekt til et William Heinesen-besøgscenter i Tórshavn; hans barndomshjem er blevet til en spanskinspireret tapasrestaurant i 4 etager. Talrige andre eksempler kan bekræfte, at Heinesen er blevet et kulturikon på Færøerne.

Fordi han skrev på dansk, blev Heinesen tidligere på Færøerne opfattet som en kulturbryder og forræder. Det tvang ham i en form for indre eksil. I dag er Heinesen i samklang med det nye, kosmopolitiske Færøerne, hvor den gamle opposition mellem dansk og færøsk nærmest er ikke-eksisterende. Hvor han før stod i skyggen af alle de andre færøske forfattere, overskygger Heinesen i dag alle de andre.

Vi skal se nærmere på Heinesen som kulturbryder. Han var ikke kun kulturbryder, fordi han skrev på dansk; han kritiserede religiøse tendenser i det stærkt kristne Færøerne og var også en stærk kapitalismekritiker. Han var samtidig en problematisk figur for den nye nation, der kæmpede for det færøske sprog og øget selvstændighed.

Især to spektakulære sager gjorde Heinesen til en markant kulturbryder: Nobelprisindstillingerne og overdragelsen af hans efterladte papirer til Det Kgl. Bibliotek (KB).

Dobbeltkandidaturet til Nobelprisen

Heinesen blev indstillet til Nobelprisen både som færøsk og som dansk kandidat, men valgte at trække begge nomineringer tilbage. På foranledning af færinger i København blev Heinesen indstillet som kandidat til Nobelprisen af Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) sidst i 1970’erne. Heinesen havde i nordisk sammenhæng imidlertid været på tale til prisen siden 1960’erne, men det blev først et problem, efter at færøske kulturpersoner på Færøerne blev bekendt med mediernes rygter om, at Heinesen figurerede på Nobelkomitéens ”den korta listan” indeholdende 5 navne. Den anden færøske fraktion foretrak således, at en færøskskrivende færing blev indstillet i stedet for.

Ud fra de talrige interviews, som danske aviser lavede med Heinesen i 1970’erne, hvor hans nobelkandidatur tit omtales, kan man slutte, at Heinesen selv ikke havde noget problem med at være indstillet som færøsk forfatter. Men sidst i 1970’erne får piben en anden lyd. Nu kom han på tale som sandsynlig prismodtager, og det vakte ifølge Heinesen selv færøsk modstand. Nu opstod der et pres mod Heinesen, og han var selv bange for med sit kandidatur at komme til at skærpe sprogstriden på Færøerne, som han selv udtrykte det. Han endte derfor med at trække kandidaturet tilbage.

Heinesen skrev ovenikøbet i et brev til Artur Lundkvist, medlem af Det Svenske Akademi, at han ville blive udsat for et "litterært justitsmord", hvis det skulle ske, at han blev tildelt prisen. Heinesen blev således ’shortlistet’ af Nobelkomitéen og sortlistet af færøske nationalister. Man kan undre sig over, at Heinesen ikke lyttede mere til de færinger, som indstillede ham, end til modstanderne. Men det spændte forhold mellem dansk og færøsk blev Heinesens skæbne også i denne sammenhæng.

Der var ingen af de færøskskrivende færøske forfattere, der var i nærheden af at kunne bære en prisdeling. Lokale,

provinsbaserede kvalitetskriterier centreret omkring det, der var skrevet på færøsk, blev i denne sammenhæng prioriteret på bekostning af universelle kvalitetskriterier i Nobelprisens ånd; kollektivkultur og identitetspolitik over for kunstnerisk kvalitet.

Heinesen endte også med at trække den danske indstilling tilbage. Det skete som en konsekvens af en interessekonflikt mellem Det danske Akademi og en kreds af kulturpersoner med litteraten og politikeren Per Stig Møller i spidsen. Det danske Akademi havde allerede indstillet forfatteren og filosoffen Villy Sørensen, mens Møller-gruppen indstillede Heinesen. Det blev i Ekstra Bladet udlagt som en konflikt i Det danske Akademi, fordi Elsa Gress, som sad i Akademiet, i første omgang var med til at indstille Heinesen, men senere trak sin støtte til Heinesen.

Indstillingen af Heinesen blev desuden opfattet som et modkandidatur til Sørensens. Da både Heinesen og Sørensen sad i Det danske Akademi, endte det med, at Heinesen straks trak indstillingen tilbage for at undgå intern splid i Akademiet. Per Stig Møller og konsorter mente, at Heinesen var en bedre kandidat end Villy Sørensen, som ellers har kælenavnet Villysoffen, fordi han primært var filosof. Modsat William Heinesen var Villy Sørensen derfor aldrig i nærheden af at modtage Nobelprisen.

Heinesen trak således begge kandidaturer tilbage på grund af intern splid henholdsvis i det færøske og i det danske. Det var fuldt i tråd med opfattelsen af Heinesen på Færøerne som en dansk forfatter og i Danmark som en færøsk forfatter. Som den hybride forfatter han var, endte han i et tomrum mellem to nationer.

Arkivkonflikten

Blot nogle få år efter forviklingerne omkring Nobelprisindstillingerne overdrog Heinesen sine arkiver til Det Kgl.

Heinesen trak således begge kandidaturer tilbage på grund af intern splid henholdsvis i det færøske og i det danske. Det var fuldt i tråd med opfattelsen af Heinesen på Færøerne som en dansk forfatter og i Danmark som en færøsk forfatter.

Bibliotek. I 1981 var tiden moden for den 81-årige forfatter til at få sine papirer opbevaret for eftertiden. På det tidspunkt var han allerede begyndt på processen med at afrunde sit forfatterskab med epiloger i digtningen, brænde breve og romanmanuskripter i hobetal osv. Hovedparten af Heinesens papirer (primært breve) blev sendt til København i 1981, men der blev også foretaget mindre accessioner i løbet af 1980'erne og 1990'erne. Nogle af disse overdragelser måtte bringes forsigtigt ud af landet. Familien kontaktede rigsombudsmanden Bent Klinte, og i en telefonsamtale, jeg havde med Klinte om arkivsagen, fortalte han, at han fungerede som diskret ”postbud” for familien.

Det, der i 1981 blot skulle have været en almindelig accessions forretning, blev til et særligt følsomt emne. Det blev ovenikøbet til en omfattende kulturpolitisk konflikt mellem Færøerne og Danmark, der trak tråde helt op på ministerielt niveau i Danmark. Det var en konflikt, der varede adskillige år i 1980’erne, og som blussede op igen i slutfirserne. 4.1.1988 skriver den nytiltrådte overbibliotekar og senere direktør på KB, Erland Kolding Nielsen til Jørgen Harder Rasmussen, departementschef i Kultur- og Kommunikationsministeriet:

Bergur Rønne Moberg Lektor, ph.d. Københavns Universitet.

Det kongelige Bibliotek har fået et problem, der på et senere tidspunkt vil kunne belaste forholdet imellem Danmark og Færøerne, hvis der ikke findes også for Det kongelige Bibliotek en fornuftig og acceptabel løsning. Problemet drejer sig om den fremtidige institutionelle opbevaring af den dansk-færøske forfatter William Heinesens papirer.

Arkivsagen er en dramatisk historie om, hvordan en rutinemæssig overdragelsessag udviklede sig til sprængfarlig kulturpolitik på grund af færøsk modstand mod overdragelsen. Kontroversen vedrørende overdragelsen af arkiverne blev til en del af et større spil. Foruden KB blev Statsministeriet, Kulturministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Føroya Landsbókasavn (Det færøske Landsbibliotek), Tórshavns Kommune og den færøske forfatterforening involveret.

Det skyldtes, at overdragelsen kom til at handle om meget mere end blot en enkelt forfatters arkiv. Det kom derudover til at handle om færøsk selvstændighedspolitik på kulturområdet samt om en igangværende færøsk og dansk arkivopbygning. Sagen blev så tilspidset, at der var accessioner, der blev forpurret og udsat. Presset på KB blev tilmed så stort, at der en enkelt gang opstod uenighed blandt nogle af medarbejderne, der var involveret i sagen. Ledelsen på KB henholdt sig imidlertid beslutsomt og loyalt over for Heinesens ønske, om at papirerne skulle forblive i København.

Det færøske grundsynspunkt var, at overdragelsen af

Heinesens papirer til København var et stykke kulturimperialisme. Dette synspunkt fik ekstra vind i sejlene, af at overdragelsen skete stort set samtidig med, at Færøerne fik et moderne nationalbibliotek i form af Føroya Landsbókasavn med faciliteter til opbevaring og dermed til arkivopbygning. KB var også i gang med arkivopbygning. Heinesen blev sidst i 1960’erne kontaktet af KB med henblik på, at hans efterladte papirer kunne indgå i et moderne forfatterarkiv på KB. Heinesen indvilligede i dette og fastholdt sin beslutning til det sidste, om at arkivalierne skulle opbevares i København. Konfliktens kerne kom derfor til at udspille sig som en strid mellem to nationalbiblioteker, dvs. mellem to biblioteker, der begge har en repræsentativ national funktion. Da bølgerne gik højest, druknede Heinesens egen suveræne beslutning i kulturpolitiske interesser og en postkolonialt-lignende diskussion om kulturimperialisme.

Med diverse dansk-færøske konflikter i løbet af det 20. århundrede in mente forsøgte Rigsombuddet som Statsministeriets forlængede arm på Færøerne at gyde olie på de oprørte vande. Oprindeligt små sager havde tidligere vist sig at indeholde et konfliktpotentiale, der kunne forværre forholdet mellem Færøerne og Danmark. Derfor var der en velbegrundet frygt i det danske, for at de færøske republikanere kunne få yderligere vind i sejlene, hvilket har været og fortsat er en vedvarende dansk bekymring.

På grund af den voldsomme postkoloniale politisering af arkivsagen blev Heinesens egen beslutning fra færøsk side foreløbig sat i parentes. Det, der egentlig blot skulle have været et personarkivisk anliggende blev til en politisk betændt sag om kulturimperialisme. Der var endda flere forsøg på at få Heinesens aftale med KB annulleret uden om Heinesen selv.

Det var dog suverænt Heinesens beslutning, og han var under hele forløbet klippefast i sin beslutning, om at materialet skulle blive i København. Det færøske pres gjorde, at Heinesen blev nødsaget til at bekræfte den oprindelige aftale over for KB hele fire gange. I modsætning til Nobelindstillingerne modstod Heinesen denne gang presset og fastholdt bestemmelserne i det oprindelige overdragelsesdokument fra 1981. Arkivsagen kunne ligne et tak for sidst: at ville man ikke fra færøsk side have Heinesen som nobelpriskandidat, skulle Færøerne heller ikke nyde godt af hans efterladte papirer. Men det er blot en af flere mulige forklaringer.

Føroya Landsbókasavn endte med at skyde sagen til hjørnespark ved at fokusere på mulighederne for at få materialet overdraget efter Heinesens død. Men det hele endte i mindelighed, og der har ikke været noget udleveringskrav fra færøsk side efter sagens afmatning i begyndelsen af 1990'erne. Det kunne hænge sammen med, at Heinesen indvilligede i, at Føroya Landsbókasavn kunne få kopier fra arkivet. ”Jeg giver min tilladelse! Deres hengivne William

Det færøske grundsynspunkt var, at overdragelsen af Heinesens papirer til København var et stykke kulturimperialisme. Dette synspunkt fik ekstra vind i sejlene, af at overdragelsen skete stort set samtidig med, at Færøerne fik et moderne nationalbibliotek i form af Føroya Landsbókasavn med faciliteter til opbevaring og dermed til arkivopbygning.

Heinesen”. Disse ord skrev Heinesen på et lille kort til KB i 1990. Det er skrevet med rystet håndskrift og er måske den sidste skriftlige meddelelse fra hans hånd. Det kunne tænkes, at Heinesen i denne besked har villet forhindre, at sagen skulle blusse op igen.

I grænselandet

Valget at skrive på dansk gjorde Heinesen til en kulturbryder i forhold til kampen for det færøske sprog og den nationale færøske identitetspolitik. Han forblev en problematisk figur i det færøske stort set hele vejen frem til sin død. Hans skæbne var at være født i et grænseland mellem dansk og færøsk i Tórshavn. ”Der har altid været et lille København i Tórshavn”, som han selv har sagt.

Heinesen levede og virkede i et sådant grænseland, og det understreger han ved at stave Tórshavn på den gamle danske måde med et arkaiserende Th. Hovedstæder er tit både centrum og undtagelsen i nationen, og det var og er Tórshavn også på Færøerne. Det er her indflydelsen udefra har været stærkest, så stærk, at tórshavnernes sprog i sidste

halvdel af 1800-tallet nærmest var halvdansk. Selv en så lille by som Tórshavn har været og er det i endnu højere grad i dag et urent, heterogent sted, en slags ’borderzone’. Bygderne fremstod derimod som det rene, oprindelige og efterstræbelsesværdige i den færøske ’nation building’- proces.

Heinesen skrev og tænkte Tórshavns hybriditet og sin egen dansk-færøske baggrund ind i nationens historie. På den måde har han udvidet nationen, som i dag er kommet på højde med hans livsværk. Nu er Heinesen blevet til et kulturelt ikon for en moderne færøsk identitetsopbygning. Heinesen ville en anden, mere hybrid og åben fortælling end den oprindeligt nationsopbyggende. Det er derfor ham, der er bud efter i det moderne Færøerne, som er fuldt i gang med en ny og mere åben ’nation building’, som kan kaldes en ’destiNATION building’. Kolde øer er blevet cool, og Færøerne er blevet en populær turistdestination og har i de senere år nærmest gennemgået en lille kulturrevolution. Heinesens moderne Færingesaga er i tråd med det nye Færøerne. Hans livsværk kan derfor bruges i den moderne kosmopolitiske fortælling, som Færøerne er begyndt at fortælle om sig selv.

Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne. Har du et forslag til et interview, skal du skrive til kristoffer.kildelund@gmail.com

Lyt til blokkens lyrik

Hvad går den forskning du sidder med lige nu, ud på? Mit ph.d.-projekt handler om fremstillingen af blokken i dansk hiphop. Jeg er interesseret i, hvordan hiphop indgår i forhandlingen om de steder, som bliver kaldt ghettoer og parallelsamfund. Hvordan giver rapperne deres steder betydning i mødet mellem lyrik og musik? Hvordan performes identitetskategorierne køn, klasse og etnicitet? Lige nu skriver jeg på et afhandlingskapitel, hvor jeg stiller disse spørgsmål til hiphopbølgen omkring år 2014, hvor rappere som Sivas, Gilli og MellemFingaMuzik brød igennem. De er blevet rost for at rappe om blokken med blokkens eget sprog – hvad sprogforskeren Pia Quist kalder multietnolekt. Men de er også blevet kritiseret for at gentage stereotyper om talere af multietnolekt, altså give et entydigt billede af unge brune mænd med kriminelle tendenser og hypermaskuline træk. Jeg vil gerne nuancere den kritik ved at se mere på, hvordan og hvorfra der rappes, og ikke kun på, hvad der rappes om. I hittet ”d.a.u.d.a” trækker Sivas og Gilli på helt gængse hiphoptroper som hashrygning og gadekriminalitet, men de omsætter dem på en lyrisk og lydligt kreativ måde, man aldrig før havde hørt i Danmark; altså en gentagelse i sproget, der gør en forskel. Det er overbevisningsevnen i sprogets og flowets stil – ikke så meget den skildrede livsstil – som er afgørende, for om sangen er respektindløsende for dem, den repræsenterer. Rapperne bekræfter ikke de negative fordomme om blokken, men tager andetheden på sig som del af et stiliseret og dramatiseret udtryk, der gør den marginaliserede position mere værdig. Med hiphoppens virkemidler kan danske rappere ophøje den urbane og sociale periferi til et privilegeret kulturelt rum.

Kan du give et eksempel på et fund du har gjort? Et fund, jeg har været lidt overrasket over, er, at hiphop om blokken sjældent lever helt op til vores idé om ’ghettomusik’.

Danske rappere overtager ikke bare koder fra udenlandsk hiphop i deres stedfremstillinger, men laver dybe referencer til dansk litteratur, f.eks. ekspressionismen. Lyt bare til Mund de Carlos ”Gaden” og ”Stenbroen”, der refererer til Emil Bønnelyckes opremsende katalogstil. Eller til ”Mand Død” af Bobby Shams, hvor linjerne ”Mand død, stikker får skallen knækket som valnød / Synder får struben skåret over som halalkød” ligner noget, Rudolf Broby-Johansen kunne have skrevet. Rapperne indskriver sig altså i en dansk tradition for skildring af det urbane, og raplyrikken er således ikke bare et importeret ghettofænomen.

De to nævnte rappere udfordrer samtidig parallelsamfundslistens forestilling om blokken som skarpt afgrænset fra resten af Danmark. De fremstiller ikke blokken som et aflukket og homogent territorie for bandekriminalitet, ikke-vestlig etnicitet og medfølgende normer, men som et hybridt sted, hvor mange forskellige identiteter og kulturer krydser hinanden i et almindeligt hverdagsliv. De fremstiller blokken som et sted i Danmark, der mere end et etnisk defineret sted er et klassefænomen, der har at gøre med samfundets fordeling af ressourcer og byrum.

Hvad er din empiri og analysemetode?

Min empiri er et korpus af danske rapsange udgivet mellem 2001 og i dag. 2001 er et springende punkt, fordi angrebet på World Trade Center fører til en diskursændring om islam og parallelsamfund. Der kommer et tydeligere os og dem og dermed en politisk kontekst at positionere sig i, især for brune rappere som Outlandish og Zaki. I min afhandling laver jeg analytiske nedslag i væsentlige tendenser fra dengang og frem til i dag.

Man kan kalde min analysemetode for intermedial, i og med at jeg kombinerer lyrikanalyse med musikalsk analyse, især rytmeanalyse, foruden en generel hermeneutisk

Troels Obbekær

F. 1994, er ph.d.-studerende i dansk litteratur ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation, Syddansk Universitet. Forsker i dansk hiphop og har desuden udgivet artikler om klasse og arbejde i skandinavisk samtidslitteratur.

opmærksomhed på tegn og koder i hiphoppens samlede udtryk, særligt det visuelle. Mit udgangspunkt er danskfagligt, og lyrikken står i centrum, men den står sjældent alene i mine analyser. Vigtigt er især flowet, dvs. den vokale, rytmiske levering af teksten (som regel ift. et beat), hvilket indebærer væsentlige betydningsdimensioner. Der er en semantisk interaktion mellem teksten i sig selv og den måde, den leveres på. En tekst, der beskriver en cool livsstil, kan f.eks. modsvares af vokale virkemidler, der understøtter denne coolness. Eller der kan opstå en kontrapunktisk virkning, som når Jamaikas tekster rummer en hårdkogt attitude, men hans flow er syngende og skrøbeligt, hvilket giver en spændende tvetydighed.

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning?

Der er mange muligheder for at arbejde med rap i sin undervisning, og mange (hvis ikke de fleste?) dansklærere gør det. Vil man arbejde med rapteksters stedfremstilling,

er det oplagt at lave sammenlignende analyse med en skønlitterær tekst. Her er Marc Augés begrebspar ’sted’ og ’ikkested’ didaktisk og analytisk nyttigt. Raptekster forholder sig typisk til blokken som et ’sted’: en lokation fyldt med identitet, historie og relationer, som rapperjeget står i et nært forhold til. I mange af de senere års skønlitterære udgivelser om at vokse op i betonen ser det nærmest modsat ud (f.eks. i Morten Papes Planen), altså blokken har karakter af et ’ikkested’, som forfatterfortælleren forsøger at distancere sig fra. Samtidig indebærer begreberne, at der aldrig udelukkende kan være tale om et sted eller et ikkested, sådan at de giver plads til teksternes ambivalens.

Hvordan endte du som forsker på det institut du er tilknyttet?

Mit ph.d.-projekt er del af forskningsprojektet Reassembling the Ghetto, ledet af Jon Helt Haarder, lektor i dansk litteratur på SDU. Som kandidatstuderende tog jeg et valgfag hos Jon om betonblokkenes danske litteraturhistorie. Jeg blev hooked på emnet, og til mit held så Jon et forskerpotentiale i mig. Da jeg var blevet kandidat, sagde han, at han ville søge fondsmidler til et projekt, og at han gerne ville have mig med som ph.d.-studerende. Jeg skrev mit speciale om til en forskningsartikel, og vi skrev også en fælles artikel om den magisk realistiske roman Jorden under Høje Gladsaxe af Camilla Christensen for at optimere chancerne for at få en bevilling. Den fik Jon så af Danmarks Frie Forskningsfond i 2021, og indtil da underviste jeg i Dansk på Tietgen Handelsgymnasium i Odense. Jeg holdt meget af underviserjobbet og er glad for at kunne bruge erfaringen derfra i mit ph.d.-studie. Jeg har også erfaring som udøvende musiker (ikke rapper!) og en smule musikvidenskabelig viden, og det er fedt at kunne forene mine interesser for lyrik og musik i behandlingen af et højaktuelt emne.

Publikationer:

Haarder, J. H., & T. Obbekær: ”Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand: Jorden under Høje Gladsaxe i den danske ghettos litteraturhistorie”, Aktualitet, 14(1), 2020. https://tidsskrift.dk/aktualitet/article/view/120776

Haarder, J. H., C. Schwartz & T. Obbekær: ”Jeg anerkender ikke længere jeres maskulinitet: Mænd, vold, klasse og seksualitet i forbindelseslinjerne mellem 1970’erne og i dag”, manuskript afsendt til publicering, 2023.

Obbekær, T.: ”Mellem blod, lort, kollegaer og ledelse: Prekær stil i Kenneth Jensens Tragedie plus tid gange ni og Kristian Lundbergs Yarden”, Passage, 35(84), 93-104, 2020. https://doi. org/10.7146/pas.v35i84.124939

Om nogle terminologiske udfordringer i det sproglige arbejde

Når gymnasieelever og sprogstuderende skal lære grammatik, har de den udfordring at de både skal huske de relevante grammatiske termer og forstå hvad de dækker over. Dette er på ingen måde trivielt, for selv erfarne lingvister kan tale forbi hinanden når én term kan have flere betydninger, og når én betydning kan udtrykkes af flere termer. I denne klumme kigger jeg nærmere på termerne præteritum participium, perfektum participium og supinum.

Hedder det Gulvene er lakeret eller Gulvene er lakerede? Dette er et klassisk sprogligt spørgsmål som vi jævnligt får i Sprognævnets spørgetelefon. Svaret er at begge former er gangbare. Om man vælger den ene eller den anden form, afhænger typisk af om man vil betegne en handling (lakeret) eller en tilstand (lakerede). Lakeret er den ubøjede form; lakerede er den bøjede form

Klummen her handler om lingvistisk terminologi, mere specifikt om hvad verbalformer som lakeret og lakerede kaldes. Dette burde i grunden være rimeligt enkelt, men er det ikke. Der er nemlig flere termer i spil, også på tværs af forskellige forskningstraditioner. De relevante termer er præteritum participium, perfektum participium og supinum

Det der er med til at gøre sagen kompliceret, er at termen perfektum participium bruges på to forskellige måder. For at kunne skelne imellem disse to måder forsy-

nes termen med to forskellige tal: perfektum participium1 og perfektum participium2

For at henvise til den bøjede og/eller den ubøjede form kan man altså bruge følgende termer:

1. Præteritum participium

2. Perfektum participium1

3. Perfektum participium2

4. Supinum

Præteritum participium dækker over både den bøjede og ubøjede form, dvs. både lakeret og lakerede Præteritum participium bliver brugt i bl.a. Retskrivningsordbogen (2012) og opslagsværket Grammatisk talt (1996) (begge udgivet af Dansk Sprognævn).

Perfektum participium1 dækker også over både den bøjede og ubøjede form. Termen bruges altså synonymt

med præteritum participium og findes i mange lærebøger.

Perfektum participium2 dækker over den bøjede form (lakerede), mens supinum dækker over den ubøjede form (lakeret). Dette begrebspar bruges i opslagsværket Grammatiske termer (2020) (udgivet af Dansk Sprognævn).

I skemaet nedenfor kan man se hvilke termer der svarer til hvilke termer, og hvad de forskellige termer dækker over:

Latinske termer

Præteritum participium = Perfektum participium1 (fællesbetegnelse for den bøjede og ubøjede form)

Perfektum participium2 (den bøjede form)

Supinum (den ubøjede form)

Når man bruger termen perfektum participium uden at definere den nærmere, kan man altså henvise til den bøjede form (lakerede), men også både til den bøjede (lakerede) og den ubøjede form (lakeret). Heroverfor skelner man i begrebsparret perfektum participium2supinum imellem den bøjede og ubøjede form.

Alt dette gør det ikke nemmere for elever og sprogstuderende – eller for lingvister for den sags skyld!

Jeg har her kun behandlet et hjørne af det terminologiske virvar der findes indenfor sprogvidenskaben. Der findes andre terminologiske problemer. På sproget.dk har vi forsøgt at afhjælpe problemerne ved at have en ordliste over grammatiske betegnelser på latin og dansk (https:// sproget.dk/raad-og-regler/ordlister/sproglige-ordlister/grammatiske-betegnelser-pa-latin-og-dansk). Ordlisten bygger på Grammatisk talt fra 1996, og der er derfor mange termer den ikke indeholder. Vi er således i gang med at opdatere ordlisten så den indeholder termer fra både Grammatiske termer og Grammatisk talt, og regner med at det bliver en markant udvidelse af ordlisten.

Siden der indeholder den nuværende ordliste, er blandt de ti mest besøgte på sproget.dk. Det tyder på at der er mange der har udfordringer med lingvistisk terminologi. Vores håb er at den udvidede ordliste i endnu højere grad vil gavne alle der arbejder med sprog – både elever, studerende og sprogprofessionelle.

Eksempler Gulvene er lakeret/lakerede

Gulvene er lakerede Gulvene er lakeret

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.

Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn.

Sommerkursus i Åland

deres midler fra Nordisk Ministerråd, men vi håber at kunne søge nye midler fra næste år. Det må være muligt at fastholde en mangeårig tradition med at holde sommerkursus forskellige steder i Norden. Hvis vi får nye midler, planlægger vi at holde næste sommerkursus i Trondheim.

Nyt om kampen for opdateret kanon

Vi har skrevet til minister, Mattias Tesfaye, og til Børne- og Undervisningsudvalg i foråret 2023 for at høre om status og for at gentage ønsket om nedsættelse af et udvalg om fagets litteraturkanon.

Tesfaye svarede os den 21. april og skrev bl.a.:

”Regeringen er endnu ikke nået til at tage stilling til det videre forløb for beretning om nedsættelse af et udvalg om danskfagets litteraturkanon og om fremme af unges læselyst og kendskab til dansk. Jeres henvendelse vil indgå i mine overvejelser.”

I kølvandet på Informations bud på en ny litteraturkanon udelukkende med kvinder har vi været i medierne:

Den 6. juni 2023: Kulturen i p1, indslaget "Information skaber sin egen kanon"

Den 23. juni 2023: "Gymnasielærer kan ikke længere stå på mål for den litterære kanon" interview med Mischa Sloth Carlsen i Information

Den 25. juni 2023: "Få nu hænderne op af syltekrukken, politikere" indlæg ved Madeleine Steenberg Williams, Nikolaj Elf, Mischa Sloth Carlsen & Ditte Eberth

Timmermann i Berlingske Tidende

Midt i juli svarede vi ministeren – og sendte en lignende mail til Børne- og Undervisningsudvalget. Vi har indtil videre kun fået svar fra Mikkel Bjørn (DF) og Frederik Vad (S).

Husk at du kan finde indlæg i debatten på Dansklærerforeningens hjemmeside under ”Kanon til diskussion”

Fra G og E bestyrelserne er det fremover Lotte Prætorius og Ditte Timmermann som skubber på i den videre proces.

Inspirationskursus til årets SkriveCup

Lad dine elever lege med sproget, gendigte litterære klassikere og konkurrere med deres kreative performances. Samarbejd med dine kolleger om at gøre kreativ skrivning til en synlig dynamisk proces, der fejrer danskfaget. I dette inspirationskursus præsenteres de didaktiske ideer bag den landsdækkende konkurrence i kreativ skrivning: SkriveCup.

Kurset giver didaktiske input om kreativitet i de humanistiske og kreative fag og selvfølgelig masser af tips og undervisningsideer til at undervise i kreativ skrivning og litterær performance.

Læs mere om konkurrencen på www.skrivecup.dk

Fra Dansklærerforeningens Forlag:

Efterårets bogpakke er på vej

Karin Michaëlis’ sanselige og sælsomme lille roman Barnet fra 1902 bliver den første udgivelse i vores nye serie Til værks. Smagsprøver fra kanoniske værker sættes under lup og til debat i Kanon og kvalitet, mens det stadigt mere komplicerede forhold mellem fiktion og nonfiktion undersøges i Karaktermord. I Litteratur på skinner rejser vi med tog gennem eksistens og identitet. Men det vildeste i efterårets bogpakke fra Dansklærerforeningens Forlag er måske en fagbog om kommunikation i form af en tegneserie: Sprog på streg –kommunikation hedder den. Så er der noget at glæde sig til i efteråret.

Du kan bestille bøgerne fra 10. okt. til 13. nov. – og som altid med hele 60 % medlemsrabat.

60% MED MEDLEMSSKAB

Digitale i-bøger

Hele 20 af vores bøger til ungdomsuddannelserne ligger også som digitale i-bøger i Systimes iBibliotek på ibibliotek.dk. Du eller din skole kan enten købe adgang til hele eller dele af iBiblioteket eller til enkelte udgivelse. Licenser til enkelte udgivelser kan tilgås på dansklf.dk/shop

En af vores digitale udgivelser er grundbogen Begreb om DANSK, som i i-bogsversionen har integreret Begreb om DANSK - Antologi. Antologiteksterne følger således det tilhørende kapitel i grundbogen, og du behøver derfor fordelagtigt også kun en enkelt licens til de to bøger. Grundbogssættet integrerer danskfagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier. Det møder eleverne der, hvor de er, og fokus er på teksternes anvendelse, hvad de betyder, hvilken funktion de har, og hvordan de virker. Begreb om DANSK kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser og på alle årgange.

OMTALER AF EKSAMENSSÆT 2023

EKSAMENSSÆT HF

HF-sættet var lidt dystert med en novelleanalyse (Sissel Bergfjord) med fokus på menneskets forhold til døden og en debatterende artikel om det problematiske ved kvindefremstillinger i krimier. Sidstnævnte bød på blodige beskrivelser i den ene af de to tekster samt i traileren for krimiserien Kastanjemanden. Det gjorde, at opgave 4 ikke var for sarte sjæle, men til gengæld ret interessant i teksternes vinkling af emnet, mens opgave 1 gav grobund for et utal af klichéer om døden. Fokus flyttede sig også væk fra det danskfaglige i opgave 4, hvor der var en del generel kønsrolledebat.

Disse to opgaver var velfortjent de mest populære, stærkt forfulgt af opgave 2, hvor en popstjerne forførte eleverne til at skrive en dokumentarfilmanalyse med fokus på kunstneres selviscenesættelse. Det kneb med danskfagligheden, fordi det er komplekst at jonglere sproglige og filmiske virkemidlers understøttelse af Tobias Rahims iscenesættelse af sig selv som

kunstner og menneske. Flere forfaldt til lidt analyse af filmiske virkemidler og refleksioner over, hvor hårdt det er at være kendt. Hvis dokumentaruddraget havde været kortere end 10 minutter, så var opgaven nok mere overskuelig. Det krævede flere gennemsyn at finde fokus i den poetiske og intense fremstillingsform.

Thomas Korsgaard fandt ikke mange fans blandt eleverne; kun 3,6 % besvarede opgave 2, hvor hans litterære takketale indgik. Anders Matthesens improviserede takketale var med for at friske den dystre stemning lidt op, men emnet var kedeligt, selvom idéen var spændende. Teksterne var ikke for svære, og fagbegreberne i opgaveformuleringen kunne fint fungere som støtte til dispositionen for opgavebesvarelsen. Samlet set kunne man ønske sig mere muntre emner og mere overskuelige opgaveformuleringer, men det var ellers et velfungerende opgavesæt med noget for enhver smag.

Årets eksamenssæt bar emnet ”beruselse” og var sammensat af fem opgaver: en analyse, vurdering og diskussion af en kronik, en kronik og refleksionstekst om beruselses betydning for generationen, to analyse-, fortolknings- og perspektiveringsopgaver af hhv. en novelle og en kortfilm samt en litteraturhistorisk opgave. Derudover bestod sættet af 11 tekster vidt fordelt på teksttyper, men med et tematisk fokus på alkohol.

Et overtal af elever valgte diskussionsopgaven og kronikopgaven, hvilket kunne tyde på et emne, der har talt ind i en navle.

Dog havde mange svært ved at finde balancen mellem diskussion, argumentation og personlige overbevisninger. Flere kronikker var også skabelonagtige, både i layout og refleksionstekst, hvilket tenderede til overfladiske refleksioner i iveren efter at få fagbegreber i spil. Til gengæld havde rigtig mange opgaver stor gavn af årets emne, og det var hensigtsmæssigt, at kronikopgaveformuleringen var vendt tilbage til generationsspørgsmålet. Den litteraturhistoriske opgave har været i kraftigt undertal,

hvilket er en skam, da der for en gangs skyld var en kanonforfatter (Peter Seeberg) i spil, og det var mere gennemskueligt, hvilke kontekster man kunne placere teksten i.

Skabelontilgangen var udpræget til stede i alle opgavegenrer. På den ene side kan det løfte den svage tekstlæser, men det er ærgerligt, når en fortolkning drukner i forsøget på at tilfredsstille en censor, der gerne vil se fagbegreber (hvilket der til gengæld var rigtig mange af i år). Eller når der i en vurdering af en retorisk tekst eller en fortolkning af en filmisk tekst ikke laves en sammenkobling mellem form og indhold, fordi man ser sig blind på at skulle ’vinge ting af’ i sin besvarelse.

Overordnet set fungerede sættet rigtig godt med en passende sværhedsgrad og relevans for eleverne på trods af besvarelser, der har haft svært ved at komme ind til kernen – særligt i de fortolkningsmæssige opgaver. Der var en god spredning i teksterne og optakt til flere vinkler og tilgange, men det metaforiske i beruselse sygnede lidt hen.

Lene Barner Løkke Borg, VUC Holstebro-Lemvig-Struer.

Nina Hindsgavl Larsen, Vejle Tekniske Gymnasium.

EKSAMENSSÆT HHX

Eksamenssættet bestod af fem forskellige opgaver, som fordelte sig på hhv. et romanuddrag, et podcastuddrag, en kampagnefilm, en kronik samt en litteraturhistorisk opgave med to tekster.

Romanuddraget var en spændende tekst af Thomas Lagermand Lundme med et helt særligt sprog, og eleverne blev derfor bedt om at fokusere på de sproglige og stilistiske virkemidler, hvilket var både en udfordring for og hjælp til eleverne. Perspektiveringen til relevante tendenser i samtiden blev ofte en smule overfladisk.

Podcastuddraget var en svær genre for mange elever. Opgavens fokus på bl.a. komposition og genre voldte en del problemer, og flere elevers opgaver var mest af alt en slavisk gennemgang af podcastens indhold.

Kampagnefilmen var meget populær, og det hjalp nok også, at temaet var Tour de France. Mange elever demonstrerede en bred faglig viden på dette område, men for nogle elever var det

EKSAMENSSÆT STX

Opgavesættet så fra et lærerperspektiv spændende ud med aktuelle emner, varierende kernestofområder og spændende tekstmateriale. I opgaverne blev der brugt uddrag af en dokumentarfilm, novellen ”En bristefærdig” (1990), en tale, et debatindlæg, et uddrag af en rapport om DR’s klimadækning, et debatindlæg mere og uddrag af litterære tekster af forfatterne Nordenhof, Ejersbo og J.P. Jacobsen.

Elevernes besvarelser af sættet var mindre spændende med undtagelse af den reflekterende artikel, hvor elever på alle niveauer formåede at få noget interessant ud af materialet, selvom ikke alle formåede at løsrive sig helt fra det fremragende oplæg. En del havde problemer med at gå fra konkret til abstrakt, og endnu flere havde problemer med progression, men alt i alt en fin opgaveformulering.

Lidt værre forholdt det sig med de analyserende artikler. Generelt er problemet her, at eleverne ikke får mulighed for at tænke selvstændigt på grund af opgaveformuleringens

en udfordring, hvad der skulle lægges vægt på i analysen. Der var en tendens til, at virkemidlerne blev remset op i flæng og ikke blev brugt i et analytisk øjemed.

Kronikken var også populær, og her var der rig mulighed for eleverne for at vise deres kundskaber udi argumentationsanalyse. Særligt vurderingen af gennemslagskraften gav anledning til nogle gode refleksioner, og diskussionsdelen var også med til at løfte nogle af opgaverne.

Den litteraturhistoriske opgave indeholdt to tidstypiske tekster fra to forskellige dele af romantikken. Den ene af dem var af en kanonforfatter (Oehlenschläger), hvilket formentlig bidrog med noget genkendelighed for eleverne, som de kunne profitere af. På trods af dette var opgaven ikke særlig populær. Som helhed var det et godt og alsidigt eksamenssæt, som gav eleverne gode muligheder for at demonstrere deres danskfaglige viden og med podcasten som ny opgavetype, hvilket var forfriskende.

spændetrøje. Her kan nævnes opgave 2, hvor mange glemte at lave miljøkarakteristik og kun fokuserede på søstrenes indbyrdes forhold eller mere på naturen end blokken. De fleste analyser blev derfor overfladiske, og mange perspektiveringer var ligegyldige. Det samme var gældende for de to andre analyserende artikler, og det var synd, da en del elever lavede gode sproglige analyser.

Værst forholdt det sig med den debatterende artikel, som oftest blev en redegørende diskussion, og så måske et par linjer med egen holdning. Bilagene var for udtømmende og emnet, klimajournalistik, for snævert. Nærmest ingen elever trak på viden fra undervisningen.

Samlet set er emnerne aktuelle, bilagene (for) gode og kernestofområderne repræsenteret, men da stilladseringen er rykket fra undervisningen og ind i eksamenslokalet, så bliver en del besvarelser uselvstændige, hvor de uslebne diamanter krakelerer, mens kun de dygtige dydsmønstre leverer.

Trine Søndergaard Paludan, Maribo Gymnasium.

Mette Berlin, IBC Handelsgymnasiet Fredericia Middelfart.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Torsdag den 5. oktober 2022, kl. 15.20-16.45 Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.

Generalforsamling i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud

Dagsorden, jf. vedtægterne

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og stemmetællere

3. Forpersonens beretning til godkendelse, herunder underudvalg og kassererens beretning

4. Indkomne forslag fra medlemmerne

5. Opstilling og valg af kandidater, som er på valg, til Sektionens bestyrelse og af suppleanter i prioriteret orden.

Bestyrelsen består af 6-8 medlemmer. Halvdelen er på valg hvert år.

På valg for kommende 2 år er:

– Annette Düring Nielsen (modtager genvalg)

– Christina Ryborg Jørgensen (modtager genvalg)

Ditte Eberth Timmermann (modtager genvalg)

– Ditte Bøgh Vindbjerg ønsker at stille op som suppleant

Henning Nyegaard Holm og Anne Haugaard

Thomsen udtræder ved denne GF.

6. Eventuelt

Jf. § 7 i vedtægterne skal forslag til dagsorden være bestyrelsen i hænde senest en måned før en ordinær generalforsamling. Disse sendes til Lise Fuur Andersen på lisefuur@gmail.com. Indkomne forslag skal meddeles til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamling i Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

Dagsorden ifølge vedtægternes § 7

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og stemmetællere

3. Forpersonens beretning til godkendelse

4. Indkomne forslag

5. Opstilling og valg af kandidater som er på valg til Sektionens bestyrelse og af suppleanter i prioriteret orden

Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Halvdelen er på valg hvert år.

På valg for kommende 2 år er:

Claus Petersen (modtager genvalg)

– Matilde Malmberg (modtager genvalg)

– Anne Krogh Madsen (modtager genvalg)

Maren Pilgaard (modtager genvalg)

– Uni Ortmann (modtager genvalg)

– Jens Mann Christensen (modtager ikke genvalg)

Tine B. Graversen, Miriam Kruse og Christina Holst, som på GF i 2022 blev valgt ind i bestyrelsen for to år, udtræder ved denne GF.

Der skal således vælges tre nye til bestyrelsen for 1 år, udover de 6 som skal vælges for 2 år.

6. Eventuelt

§ 6. Forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før den ordinære generalforsamling. Indkomne forslag skal meddeles til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

E-bestyrelsen

Konstitueret forperson: Lise Fuur Andersen

Næstforperson: Ditte Eberth Timmermann

TEKNISK GYMNASIUM Skanderborg, det@aarhustech.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Anette Düring Nielsen Aahus Handelsgymnasium ring@aabc.dk

Bjarke Fredskild Pedersen H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby bjarkefredskild@gmail.com

Carsten Ullum Hansenberg cu@hansensberg.dk

Christina Reeder Ryborg Jørgensen

EUC Sjælland, Køge htx og eux chrj@eucsj.dk

Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium boh@eucnvs.dk

Anne Haugaard Thomsen Aarhus Handelsgymnasium anov@aabc.dk

Suppleant:

1. suppleant

Lise Fuur Andersen, IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com

2. suppleant

Astrid Hellerup Madsen Aarhus Tech ashm@aarhustech.dk

Fagkonsulent:

Sara Krogh IBC HHX Kolding sara.krogh@stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: Repræsentant i PS:

Repræsentanter i Fagligt Forum: Ditte Eberth Timmermann

Annette Düring Nielsen Medlem af Dansknoters redaktion: Annette During Nielsen

Anne Haugaard Thomsen

G-bestyrelsen Ledelsesgruppen for stx og hf:

Maren Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Uni Vous Ortmann Århus Akademi univous@gmail.com

Lotte Prætorius Hasseris Gymnasium lp@hasseris-gym.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Darger Christianhavns Gymnasium birgitte.darger@gmail.com

Birgitte Rye Lund Silkeborg Gymnasium ry@sg.dk

Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium og hf fgakm@frsgym.dk

Matilde Malmberg

Paderup Gymnasium mm@paderup-gym.dk

Claus Petersen HF-centret Efterslægten clauspeters@gmail.com

Jens Mann Christiansen Favrskov Gymnasium jm@o365.favrskov-gym.dk

Nina Sofie Llorente Munck KVUC nm@kvuc.dk

Miriam Kruse

Køge Gymnasium kgmir@kggym.dk

Suppleant: Michael Møller Mulernes Gymnasium mm@mulerne-gym.dk

Fagkonsulent: Nicolai Rekve Eriksen Mulernes Legatskole Nicolai.Rekve.Eriksen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Skolebaserede kurser: Birgitte Rye Lund

Claus Petersen

Miriam Kruse

Internatkurser:

Lotte Prætorius

Uni Ortmann

Jens Mann Christiansen

Matilde Malmberg

Repræsentant i PS:

Maren Pilgaard

Nordiske udvalg:

Lotte Prætorius

Det nordiske

redaktørsamarbejde: Dansknoters redaktion

Repræsentant i Dansk Sprognævn:

Claus Petersen

Medlem af Dansklærerforeningens Hus

A/S’ bestyrelse: Uni Vous Ortmann

Medlem af Dansknoters redaktion:

Birgitte Darger

Anne Krogh Madsen

Regionsrepræsentanterne overgår til ny struktur. Til bestyrelserne er tilknyttet ressourcepersoner som kan bistå som kursusarrangører eller lignende.

Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk

Peter Graarup Westergaard Rønde Gymnasium