forskerinterview Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne. Har du et forslag til et interview, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dk.
SAMTALENS MØNSTRE Søren Sandager Sørensen har skrevet ph.d. på Aarhus Universitet og forsket i samtalers grammatik med fokus på svarord og intonation som grammatik.
Hvad går den forskning du sidder med lige nu, ud på? I min afhandling beskriver jeg hvordan folk bruger ordene ja, nej, nå, okay og mm i samtaler. Jeg kalder den samling ord ”svarord” (en undertype af interjektioner) fordi de har mange forskellige svarende funktioner. Ordene er interessante fordi de kan udtales med forskellige intonationsmønstre og andre lydlige træk. Jeg undersøger de forskellige mønstre og hvordan udtalen af et svar hænger sammen med udtalen af det spørgsmål der svares på. Det påvirker nemlig hvordan samtaledeltagere forholder sig til hinandens attituder og holdninger. Jeg undersøger også andre elementer af samtalegrammatik og kigger også på intonation mere generelt, andre typer af enkeltstående ord og konstruktioner. Fælles er at jeg fokuserer på de forskellige handlinger som sprogligt materiale udfører i samtaler, og hvordan grammatik og samtalehandlinger er organiseret. Jeg er især interesseret i hvordan nægtelser påvirker forskellige handlinger og deres svar og altså virker på tværs af samtaledeltagernes bidrag i samtaler. Lige for tiden fokuserer jeg på vurderende handlinger fordi de også benytter sig af forskellige lydlige og grammatiske træk, men jeg er også interesseret i andre emner som historiefortælling, non-verbale resurser og sammenligninger med andre sprog. Jeg kigger også på lignende fænomener i samtaler i bestemte kontekster og beskriver fx hvordan svarord bliver brugt i interviews hvor den interviewede er tvunget til at svare enten ja eller nej. Kan du give et eksempel på et fund du har gjort? Jeg har studeret ja og nej med stigende intonation og fundet frem til at den stigende variant bruges specifikt til at matche en positiv attitude eller holdning i forrige talers spørgsmål. Den stigende intonation bruges både med ja og nej, og også når nej efter en negeret ytring er bekræftende. De spørgsmål
58
Dansknoter
som fænomenet reagerer på, er typisk også markeret med store intonationsbevægelser, lydstyrke eller særlig stemmekvalitet som en del af at udtrykke attitude eller holdning, og mange af spørgsmålene er af en gentagende type som bl.a. har han? eller gør det ikk? Spørgsmålene bliver dog ikke altid besvaret med stigende intonation, for det viser sig at ja eller nej med jævn intonation bruges til at udtrykke at holdningen ikke deles, hvilket sætter stigende intonation i kontrast til jævn intonation. Det fungerer uafhængigt af om svaret er be- eller afkræftende, og det viser hvordan intonationens funktion kan anses som et slags grammatisk bøjningssystem. Hvad er din empiri og analysemetode? Jeg benytter mig af konversationsanalyse (Conversation Analysis, CA, til tider også samtaleanalyse) på optagelser af almindelige, uformelle hverdagssamtaler. Det foregår ved at kigge på den enkelte samtaledeltagers bidrag til en samtale – turen – i forhold til forrige og efterfølgende ture. Dermed kan man se hvordan et ord som okay bliver forstået og påvirker samtalens forløb. Mine optagelser stammer enten fra Samtalebanken, som ligger online og er frit tilgængelig for alle, eller vores interne database AULing. Optagelser med video er optimalt. De transskriberes efter forskrifter hvor mange detaljer kommer med, og man måler pauser, nedskriver øh og alt det som ellers ofte redigeres væk, samt angiver overlappende tale og lydlige træk som intonation og lydstyrke. Jeg måler også akustisk på optagelserne med programmet Praat som kan angive intonationsmønstre i hertz og bruges til at måle lydstyrke og længde. Intonationsmålinger omregner jeg dog typisk til semitoner, og de skal forstås i forhold til det spænd (altså hvor langt der er fra højeste til laveste tone) som den talende typisk bruger, fordi nogle har lysere eller lavere stemmer eller bruger bredere spænd.