Dansk 2/2013 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 2 –– 2013 Medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

DANSK 2 / 2013

Tema

DIGITAL DANNELSE – DIGITALT DANSKFAG

Den digitale fremtid er nu

Dansk i virkeligheden – virkeligheden i dansk

Dansklærernes dag 2013 INKLUSION I DANSKFAGET

Tjek DANSKLF.DK

Din nye vej til masser af danskfagligt stof! Vi har lavet ny struktur på hjemmesiden, og vejen til inspiration og information er nu direkte – og let!

Torsdag den 26.9. på Kjellerup Skole Torsdag den 3.10. på Strandgårdsskolen i Ishøj Vi sætter på årskurset inklusion i et danskfagligt perspektiv. Læs mere, og tilmeld dig på dansklf.dk

Bøger om og til digital undervisning

Digital udgivelse

– Litteraturarbejde og læseforståelse i indskolingen Hele materialet samlet i en digital udgivelse. Udkommer i august 2013

Os fra Blomsterkvarteret Fire nye bøger om børnene og de finurlige voksne fra den lille by Snogstrup. Skrevet af Dy Plambech og illustreret af Charlotte Pardi. Til de yngste læsere, litteraturarbejde og hyggelig oplæsning.

DANSK BOG

distribution Find nye undervisningsforløb på Dansklf.dk

Bliv medlem af Dansklærerforeningen nu!

DANSK

LÆRER

ind i Meld digrkt æ et st GLIGT DANSKFA samarbejde Digitalt ! fællesskab K .D F L Vi laver vores udgivelser sammen med Systime K S N DA

foreningens hus

i et digitalt set up der giver mulighed for at involvere brugerne under selv produktionen.

Find meget mere om alle Dansklærerforeningens aktiviteter på dansklf.dk.

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

DANSK

LÆRER

foreningen Viden inspiration indflydelse dialog

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen Men øje for det der kommer er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Det kan ikke undgå at få indflydelse på deres læring, siger en lærer. Udtalelsen glider af sted neden under billedet på TV2 News den 29. april som en kommentar til den forudgående oplysning om at de unge på Ørestad Gymnasium når de undervises, konstant har et øje på deres skærme for at se om de får beskeder. Det går igen og igen i debatten om den moderne skole at kommunerne, skoleledelserne og lærerne skal have øje for de digitale muligheder. Eleverne er med. Men akkurat som det må have konsekvenser for elevernes læring at de konstant er i kontakt med andet end undervisningen, sådan må det også få negative følger hvis de statslige og kommunale puljebestyrere og investorer fokuserer på at forcere en digital skole frem uden at it-faciliteter, fagligt indhold og didaktiske overvejelser følges ad. Et svensk forsøg har vist at elevers skrivning på tastatur giver bedre læsefærdigheder. Alligevel får en del elever tablets hvor tastaturet er uegnet til skrivning. Når indkøbere konstant har øje på det nyeste it-isenkram, kan det måske gå ud over den pædagogiske bevidsthed. Google er passé, mens Facebook og de andre sociale medier er nutiden og fremtiden, siger nogle apropos erfaringen hos læreren fra Ørestad Gymnasium. I fremtiden vil vi ikke opsøge viden, men viden vil opsøge os. Denne udvikling må få det til at gibbe i enhver der ønsker at den digitale dannelse ikke skal surfe på sin egen bølge og slænge basale dele af et bredere dannelsesbegreb ud som forældet understrøm. Vi har mere end nogensinde behov for at lære at være kritiske, når nu vi bliver opsøgt af store mængder af viden der er skåret efter afsendernes læst. Vi har mere end nogensinde behov for at kunne sætte os ud over os selv, at kunne se på os selv udefra og at kunne fortolke os selv i forhold til livets store spørgsmål, hvilket vi kan få adgang til gennem læsning af litteratur. Vi har mere end nogensinde behov for et danskfag hvor den digitale virkelighed ikke er Gud, men stiller sig til rådighed for et fagligt arbejde med færdigheder, frembringelser og fortolkninger.

Jens Raahauge

Redaktionens side

DANSK 2 –– 2013

At reflektere, at producere, at formidle … Tre udtryk der går igen i flere af dette nummers artikler. De bruges på forskellig måde om de danskfaglige aktiviteter der er i spil – både når der arbejdes digitalt og analogt. Og de bruges i forbindelse med dansen rundt om det lidt finurlige begreb ”digital dannelse”.

Vi har desuden valgt at bringe et situationsbillede af hvorledes vi selv arbejder digitalt – nemlig et protræt af forlagssamarbejdet med Systime. Her kan du kigge med i maskinrummet, møde nogle af aktørerne – og fornemme hvordan der skrues og navigeres.

I Dansklærerforeningen havde vi sat netop samspillet mellem det digitale og dannelsesbegrebet i dansk på dagsordenen d. 18.april hvor vi holdt vores årlige konference. Det var der overvældende stor interesse for. Desværre forhindrede lærerlockouten nogle lærere i at deltage, men det blev en god dag med mange nuancer og vinkler på temaet – og mange diskussioner blandt deltagerne som repræsenterede hele paletten af danskundervisere.

Igen sidder du altså med et blad hvor der er masser af inspiration til både aktiviteter og danskfaglig eftertænksomhed! Glæd dig til læsningen!

Et par af indlæggene på konferencen er foldet ud her i bladet der også rummer en stemningsfuld reportage fra konferencen.

Venlig hilsen Redaktionen for DANSK

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk. Redaktion: Formand for Folkeskolesektionen Jens Raahauge og Danskfaglig konsulent for grundskolen Birgitte Therkildsen. Manuskripter og indlæg: Sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Årsabonnement: kr. 185,- ekskl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt. Annoncer i DANSK: Læs mere om temaer, priser og deadlines på mit.dansklf.dk For- og bagsidefoto: Martin Jantzen fotograferet af Frederikke Heiberg.

DANSK

LÆRER

dansklf.dk

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

Dansk i virkelgiheden – virkeligheden i dansk

Reportage fra konference

DIN FORENING

6 11

Hvad er dannelse anno 2013, og kan den være digital?

Eleven som producent og formidler Af Maja Holdorf

Dansk i virkeligheden – virkeligheden i dansk Af Karina Kiær og Minea Neigaard

16 18 21 29

Din forening Din uddannelse – Det digitale danskfag i læreruddannelsen Portræt af et forlagssamarbejde Danskfaget mod nye mål Af Charlotte A. R. Erichsen

portræt af et forlagssamarbejde

Vi samarbejder for dig og med dig

42 32 34 37 38 40 42

Pædagogisk frikvarter Faglige omtaler Klummen: Den digitale fremtid er nu Af Poul Henrik Mikkelsen

Nyt om danskfaget Lærerrollen i det digitale danskfag Af Mathilde Bisballe og Morten V. Holten-Andersen

Digital dannelse – Digitalt danskfag reportage fra Dansklærerforeningens konference den 18.april

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

DANSK 2 –– 2013

Eleven som producent og formidler – danskundervisning med iPad som værktøj Fremtidens danskfag har brug for nye didaktiske designs, der muliggør, at eleverne arbejder producerende, kollaborativt og fagligt meningsfyldt. I Odder er iPad’en et værktøj, der hjælper lærere og elever med at stilladsere det 21. århundredes læring.

af Maja Overgaard Holdorf, lærer og læringsvejleder på Parkvejens Skole i Odder

Som led i en omfattende it-satsning under overskriften Fremtidens Skole besluttede Odder Kommune i 2011 som den første kommune i Europa, at samtlige elever fra 0.-10. klasse, lærere og skolepædagoger skulle have udleveret en iPad. Målet var at imødekomme den stigende digitalisering i samfundet med en tidssvarende undervisning med sigte på det 21. århundredes kompetencer. En af strategierne bag projektet var at gøre eleverne til de aktive og vidensproducerende. Eleven som producent og formidler It indeholder et enormt potentiale i danskundervisningen. Med iPad’ens indtog i folkeskolen er der skabt overflod af frit tilgængelige teknologiske ressourcer og netværk. Alle forventer at kunne lære, hvornår de vil, og hvor de vil, gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. Dermed udfordrer den nye adgang til viden de gængse didaktiske designs. Når vi inddrager iPad’en som værktøj i danskundervisningen i Odder, drejer det sig ikke om at digitalisere alt, men i højere grad at stille nye digitale muligheder til rådighed, således at både lærere og elever får mulighed for at udvælge de værktøjer og arbejdsmetoder, der passer til den konkrete kontekst. På den måde bliver it en integreret del af praksis, hvor det anvendes, når det giver mening for den enkelte. De

danskfaglige mål er stadig de samme, men vejen til målene skal eleverne have indflydelse på. Ved at arbejde med perspektivet eleven som producent og formidler bliver eleverne de aktive og meningskonstruerende. Læreprocessen bliver knap så transparent for læreren, da eleverne i langt højere grad selv målsætter, planlægger og tilrettelægger deres læreprocesser. I et tæt kollaborativt samarbejde søger og skaber eleverne meningsfulde produkter. De indsamler og udvælger relevant viden, bearbejder viden i et nyt personligt, kreativt udtryk og formidler dette til en autentisk modtager. Ligesom vi kender det fra problembaserede læringsmetoder. Forskellen er nu, at vi har fået en lang række nye digitale værktøjer til rådighed, og det er blevet langt nemmere og hurtigere at inddrage it som værktøj på lige fod med fx blyanten og papiret. Det motiverer både elever og lærere at benytte nye måder at inddrage hverdagsteknologier til idéudvikling, informationssøgning, informationsbearbejdning, produktskabelse, præsentation, kommunikation, samarbejde og refleksion. It bliver på den måde en integreret del af praksis. Elevernes arbejde med kreative produktioner er en målrettet og skabende proces fra idé til produkt. Processen består af tre dele. Den første er kreativ idéudvikling. Kreativ idéudvikling er elevens arbejde med at udvikle ideer, der reflekterer be-

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

Produktionen er organiseret omkring et fællesskab med kollaborativ læring og bevæger sig væk fra ren videnstilegnelse og mod elevens deltagelse i en vidensudvekslende proces. stemte formål (vil de informere, argumentere eller skabe debat og involvere modtagerne til at tage stilling), indhold (hvilke faglige begreber skal formidles, hvor og hvordan vil de søge informationer), modtagere (hvem er modtageren, og hvem er afsenderen) og situationer (i hvilken situation vil de bruge deres produkt og til hvem, skal der formidles). Den anden fase er design af udtryk. Her arbejder eleverne på at skabe et produkt, der integrerer indhold, udtryksformer og medie i et samlet kommunikativt budskab. Det kreative udtryk kan både integrere mundtlige, skriftlige, lydlige og billedmæssige udtryksformer og distribueres gennem medier som film, lyd, skrift og billeder og gerne i et multimodalt udtryk. Musik er godt til at udtrykke følelser og stemninger. Diagrammer skaber skematisk overblik over tid og rum. Billeder skaber identifikation. Skrift og tale udtrykker tidslige forløb og er gode til at udtrykke årsagssammenhænge. Den sidste fase er feedbackarbejdet. Feedback skal foregå løbende i processen og kan foregå som kritisk spørgende, rådgivende eller konstruktivt understøttende. Der kan gives respons på indhold og elevernes brug af metoder i processen. Læreren skal i højere grad fungere som vejleder for den enkelte elevs læreproces. Hermed udskiftes den traditionelle tankpasser-pædagogik med mere udfordring/problembaserede arbejdsformer, hvor læreren skal turde give slip på sin kontrol og lade eleverne overtage en del af styringen. Læringsstier fremfor apps Til at understøtte eleverne i dette arbejde er vi særligt optaget af iPad’ens multimodale produktions- og formidlingsværktøjer samt procesværktøjer. Apps’ene skal være enkle i deres opbygning, gerne understøttet af visuelle ikoner, og så skal de ikke have for mange funktioner. Det giver dog ikke mening, at læreren skal bruge oceaner af tid på at søge efter den nye gyldne app. Det har langt større betydning, at lærerne drøfter indbyrdes og sammen med eleverne, hvilke mulige læringsstier (workflows) der vil være effektive i de enkelte kontekster. Disse læringsstier skal ses som måder at stilladsere elevernes læring og skal selvfølgelig tilpasses den enkelte elev. Alle elever kan producere en multimodal tekst, men der er forskel på, i hvor høj grad læreren skal stilladsere processen for den enkelte. Nogle elever kan nøjes med at lave et storyboard inden produktionen, mens andre skal

stilladseres gennem en række trin fra idégenerering over tilrettelæggelse til færdigt produkt. Arbejdet og læringsindholdet er forskelligt, men eleverne følges ad og kan bruge hinanden. Men når man arbejder med eleven som producent og formidler i et problem-/udfordringsbaseret perspektiv, påvirkes de traditionelle didaktiske designs, hvilket gør, at lærere og elever står over for nye udfordringer i forhold til nye lærerroller/elevroller, nye undervisningsmetoder, nye samarbejdsmetoder, nye læremidler og ny didaktik. Den traditionelle tænkning omkring projektarbejdsformen har plæderet for, at eleverne skal arbejde kritisk og selvstændigt og netop frisættes for lærerens strukturerede undervisning. Det tror jeg ikke er hensigtsmæssigt i alle sammenhænge og for alle elever. Det er langt fra alle elever, der magter denne opgave, og derfor er det vigtigt, at læreren bliver rigtig god til processtyring. Læreren skal kunne tilrettelægge og bruge værktøjerne til systematisering af processer, kunne følge og følge op på elevernes arbejde og samarbejde, kunne evaluere delprodukter og vejlede eleverne til bl.a. gennem brug af faglige tilgange mere kompetent at løse de opgaver, de arbejder på. Det betyder altså, at læreren skal tilrettelægge læringsprocesser undervejs, når behovene opstår, og på den måde mere agere vejleder end formidler. Derfor skal læreren kunne strukturere forskellige mulige læringsstier, organisere samarbejdet, introducere faglige aspekter “just in time”, når der er brug for det, og stille digitale værktøjer til rådighed for eleverne. Efter vi på Parkvejens Skole er blevet digitale, er det blevet endnu mere tydeligt, at både elever og lærere mangler procesværktøjer, der kan stilladsere elever og læreres læreproces igennem de forskellige faser. Der er nemlig brug for støtte til såvel lærerens som elevens deltagelse i sådanne komplekse undervisningspraksisser. En mulig læringssti i dansk I dansk arbejder 8. klasse med multimodale teksttyper. Læreren præsenterer genren og de faglige begreber, der er knyttet hertil ved at præsentere dem for iPad-romanen Begravelsen af Merete Pryds Helle, computerspillet Machinarium og Wikipedia om multimodalitet. I 4-mandsgrupper får eleverne efterfølgende den udfordring at skabe en multimodal fortælling, hvor

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

de faglige begreber, de lærer undervejs, skal eksemplificeres. Med udgangspunkt i elevernes egenproduktion skal eleverne formidle deres viden om genren til parallelklassen som optakt til deres multimodale forløb måneden efter. Der bliver altså tale om en autentisk formidlingssituation, hvor eleven agerer lærer. Når eleverne arbejder med at vidensproducere, er det en fordel, at eleverne udvikler arbejdsgange fra en app til en anden. Det vil sige, at eleverne arbejder med tekst et sted, lyd et andet sted og billeder et tredje sted, for til sidst at samle alle modaliteter i et samlet multimodalt udtryk et fjerde sted. En læringssti kan se således ud: Eleverne starter med at idégenerere i mindmap-app’en Popplet. Det er en app, hvor eleverne kollaborativt kan samarbejde om den samme tekst. De når frem til, at de vil lave en multimodal fortælling om at være flygtning fra Nordkorea. De undersøger og indsamler relevant viden i form af tekst, billede, lyd og film fra danskbøgerne i Gyldendals app Shuubo og www.dansk.gyldendal.dk, webbrowseren Safari, filmkanalen Youtube og lyd via Soundcloud. Herefter planlægger og organiserer eleverne deres kommende arbejde i Kalender- og påmindelsefunktionen på iPad’en. Herefter går nogle elever i gang med at forfatte en fortællingen – her gør de sig løbende refleksioner over særlige begreber, der passer til konteksten, berettermodel og andre danskfaglige forskrifter. Dette tekstarbejde udføres i app’en Pages. Fortællingen kommer til at hedde “Flugten fra Nordkorea”. På baggrund af den skrevne fortælling udarbejder eleverne et storyboard i Keynote. I Paper laver eleverne de flotte og stemningsfulde billeder, men det viser sig hurtigt, at de har brug for yderligere apps, da de gerne vil benytte billeder, de har fundet på google af virkelige koreanske personer eller steder og lægge dem ind

DANSK 2 –– 2013

i Explain Everything, hvor de arbejder med forskellige lag i billederne, og i PaperCamera tager de billeder af hænder, så de ser ud, som var de tegnet. I GarageBand indtaler de “Flugten fra Nordkorea” med den rette betoning og stemmeføring, og afslutningsvis lægger de lydeffekter på, så det passer til stemningen i fortællingen. Baggrunds-musikken henter de i iTunes og lægger ind i iMovie, hvor de også samler og redigerer alle delproduktionerne til det færdige produkt. Produktet bliver en superflot multimodal fortælling, hvor genre, kommunikation, æstetik og samarbejde går op i en højere helhed. Inden eleverne skal fremvise produktionen for parallelklassen, reflekterer de over arbejdsprocessen og udarbejder en Keynote-præsentation, hvor de gør rede for deres valg angående genretræk og virkemidler. Dette eksempel er blot en af mange mulige veje at gå med iPad’en i danskundervisningen. iPad’ens potentiale er, at den muliggør flere forskellige arbejdsstier i forhold til en given opgave. Eleverne kan aktivt og kreativt vælge mulige læringsstier og på den måde komme tæt på stoffet og bearbejde det med et kommunikativt formål. Når fokus flyttes fra en mere lærerstyret undervisning til elevernes aktiviteter med teknologien, ændres læringsmiljøet, og det gør det nemmere at tilpasse både tempo og sværhedsgrad for den enkelte elev. Det væsentlige er, at de valgte arbejdsmetoder kan sættes i relation til elevernes individuelle læringsmål, og at man ikke taber de faglige mål af syne i begejstringen for teknologiens muligheder. Nye didaktisk designs i danskundervisningen Når man arbejder med eleven som producent og formidler får man brug for nye didaktiske designs, der kan stilladsere elever og lærere igennem strukturerede problembaserede processer,

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

hvor iPad’en bruges formålsbestemt til at undersøge, analysere, organisere, producere, samarbejde, kommunikere, publicere og reflektere. Hermed bliver iPad’en anvendt som værktøj til at organisere samarbejdet og til at producere viden i form af elevprodukter og kollaborative og remedierende produkter, hvor anvendelsen af sociale medier kan synliggøre elevens overvejelser over egen læring. Det er i disse kollaborative fællesskaber, at læreren får mulighed for at drøfte og vurdere læring sammen med eleverne, så de bliver bevidste om effektive læringsstrategier, der sætter dem i stand til at lære igennem hele livet. Ved at arbejde med faget fagligt meningsfuldt oplever eleverne, at de er aktive videnssøgende med kompetencer, der gør, at de af egen kraft kan sætte sig ind i nye vidensområder og samarbejde med internettet som medie. Med eleven som didaktisk designer er det meget centralt, at eleven lærer at bestride disse kompetencer, at læringsaktiviteterne ikke kun er organiserede med simpel information og produktion for øje, men med fokus på elevens evne til at reflektere over forløb og produkt. Produktionen er organiseret omkring et fællesskab med kollaborativ læring og bevæger sig væk fra ren videnstilegnelse og mod elevens deltagelse i en vidensudvekslende proces. Der er flere faglige mål forbundet med at lade eleverne arbejde som producent og formidler. Et af dem er opøvelse af en mediekompetence, som både omfatter viden og kunnen inden for det produktive og det teoretiskanalytiske. Det omfatter forståelse for, hvordan en fortælling fremstilles filmisk (komposition, billede, lyd, lys, location, kamerabevægelse, klipning etc.) og for, hvordan dette omsættes til praktisk produktion, hvor evnen til at vælge og bruge det rigtige medium og til at vurdere og reflektere over det er centralt. Endelig kan man nævne, at en medieproduktion ofte udvikler kompetencer fra beslægtede danskfaglige områder, som retorik i forbindelse med dialog og speak, skriftlighed i udarbejdelsen af et manuskript, billedanalyse i forbindelse med kameraplacering og -bevægelse, og i mere bred forstand en kulturel viden og kendskab til mediernes sociale og politiske betydning. Potentialerne ved at arbejde med iPad’en som værktøj og eleven som producent og formidler er 1) at det udvikler elevernes kompetencer på en måde, så de husker og forstår, hvad meningen er med det, de lærer. 2) at eleverne bliver bevidste om effektive læringsstrategier, der sætter dem i stand til at lære igennem hele livet. 3) at det danskfaglige indhold bliver sat ind i en kontekst, når det er relevant for den enkelte. På den måde bliver faget anvendelsesorienteret og forbundet med den verden, eleverne er en del af.

4) at alle medier (tekst, billede, video og lyd, og gerne i et multimodalt udtryk) bliver tilgodeset lige meget i dansk undervisningen. 5) at det giver eleverne mulighed for at arbejde kollaborativt på det samme produkt, men med forskellige udfordringer. 6) at det understøtter elever og lærere i at organisere samarbejdet ved brug af iPad’ens kalenderfunktioner, mind- maps, to-do-lister med påmindelsesfunktion, men også til kommunikation via sociale fællesskaber om det faglige indhold og proces.

Don’t just use technology to do old things in new ways Use technology to do new things!

Litteraturliste Ananiadou, K. and M. Claro (2009), 21st Century Skills and Competences for New Millennium Learners in OECD Countries, http://dx.doi. org/10.1787/218525261154 Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 – læremiddelkultur mellem tradition og innovation, Akademisk forlag, 2010. Asmussen, Jørgen (red.): Digitalt dansk – mediedidaktik 2.0, Academica, 2011. Thomas Binderup, Martin Jørgensen og Torben Nørregaard Rasmussen (red.): Undervisningsdifferentiering og teknologi, KvaN, 2013 Link til Rasmus Fink Lorentzen og Maja Holdorfs præsentation på Dansklærerforeningens konference, d. 18. april 2013, http://www.rasmus-fink-lorentzen.dk

Heksens briller er på gaden

Vi ønsker at Ordet fanger Læseinitiativet Ordet fanger har netop fået udgivet en ny eventyrsamling, Heksens briller som vil være en ingre-diens i Ordet fangers sommerferiefremstød for børns og unges læsning.

DANSKFAGET.DK

Følg med på deres hjemmeside www.ordet-fanger.dk

Danskfaget.dk er en komplet læringsportal til dansk på mellemtrinnet og udskolingen. Portalen er udarbejdet på baggrund af de nyeste litteratur- og mediepædagogiske metoder samt Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 om it- og mediekompetencer i folkeskolen.

Heksens briller

Danskfaget.dk giver dig bl.a: • Forfatterportrætter fra Holberg til Helle Helle • Et væld af artikler om medier og journalistiske genrer • Undervisningsforløb om alt fra fodbold til fantastiske fortællere • Selvrettende læseprøver • Skattejagt med kommaer og QR-kode • “Dyslexie” - en særlig skrifttype til ordblinde. Med ét klik bliver alle artikler ordblindevenlige.

Danmarks nye eventyrsamling e

Ordet-fanger.dk

15893_A3_poster_heksens_briller_03.indd 1

13 spændende, rørende og eventyrlige fortællinger af danske forfattere og illustratorer 24/04/13 16.21

Illustrationen er fra DANSKFAGET.DKs plakat med “Genre-træet” tegnet af Rasmus Bregnhøi. Du kan få plakaten tilsendt gratis ved at skrive til tarja@clioonline.dk Danskfaget.dk udgives af Clio Online www.clioonline.dk

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

Dansk i virkeligheden – virkeligheden i dansk Af Minea Neigaard, lærer og cand.pæd. i didaktik mshp. dansk. Adjunkt ved University College Syd i Aabenraa på pædagoguddannelsen og Karina Kiær, cand.pæd. i didaktik mshp. dansk. Pædagogisk konsulent i dansk og læremiddelkonsulent ved Center for Uundervisningsmidler, på University College Lillebælt

“Hvad skal jeg bruge det til?” Dette spørgsmål har mange dansklærere sikkert hørt deres elever stille i undervisningen. Der er ingen tvivl om – set ud fra et dansklærerperspektiv – at dansk kan og skal bruges i virkeligheden, men for nogle elever kan det måske være svært at koble en times grammatikundervisning tirsdag i 7. lektion med virkeligheden uden for skolen. Hvordan kan skolen forberede eleven til den verden, som eleven kan forventes at deltage i sin nutid og fremtid? Hvad kan danskfaget bidrage med for, at eleverne bliver gode til at mestre livet som demokratiske borgere, som kan tage stilling og handle, så det samtidig giver mening og er motiverende for eleverne? Hvilken form og hvilket indhold skal der være i danskfaget, så det forbereder eleverne til at mestre livet? Dette vil være artiklens hovedærinde at fortælle om.

Hvad skal de så egentlig bruge “det” til? Vi har igennem vores tid som lærere i folkeskolen oplevet elever, som har haft svært ved at se den direkte kobling mellem undervisningen og virkeligheden. Og på den baggrund har vi udviklet et læremiddel, som forsøger at skabe en større sammenhæng mellem danskfaget og de udfordringer, som eleverne stilles over for i verden uden for skolen. Læremidlet er udviklet i forbindelse med specialeskrivning på vores kandidatstudie i didaktik med særligt henblik på dansk fra DPU, Aarhus. Vores mål med specialet var at udvikle principper for udviklingen af læremidler, og med det for øje udviklede vi et læremiddel kaldet “Faceless Faces”, som arbejder med temaet

ansigtsløs kommunikation. Læremidlet forsøger at omsætte specialets teorier til praksis. Et didaktisk hvorfor? Ofte er det for dansklærere indlysende, hvad danskfaget og arbejdet med de danskfaglige områder skal bruges til. Dette gør sig ikke nødvendigvis gældende for eleverne. Der er ingen tvivl om, at vi ved, hvad der virker som dansklærere, men virker i forhold til hvad, kunne man være så fræk at spørge? Hvad skal eleverne egentlig bruge dansk til? Svarene kan være mange, og vi kan jo starte med at remse op fra lovgivningen, nemlig: folkeskolens formål, danskfagets formål, fælles mål, afgangsprøverne, de nationale tests mål osv. Når vi sætter mål som dansklærere, kan det være en udfordring at se de små danskfaglige kerneområder i det store perspektiv. Selvom vi tænker alle disse curriculære bestemmelser ind i vores daglige danskundervisningen, er det ikke givet, at vi sætter eleverne i situationer, som ligner virkelighedens. Begrundelserne for megen danskundervisning kan med afsæt i den situationsorienterede didaktik findes i verden uden for skolen1. Med andre ord må det didaktiske argument være gyldigt, ikke bare i forhold til curriculære bestemmelser, men også i forhold til at eleven rent faktisk kan bruge aspekter af undervisningen i sit liv. Et gyldigt svar med udgangspunkt i den situationsorienterede didaktik lyder derimod: ”Du kan bruge det, når du i livet skal ...”. Dette stiller andre krav til læreren, når hun skal planlægge undervisning, idet begrundelsen ikke alene skal findes i curriculære bestemmelser, men overvejelser om undervisningens indhold og form i forhold til fremtidige scenarier

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

må gøres. I praksis kan man sige, at den situationsorienterede didaktik flytter rundt på didaktiske spørgsmål i planlægningsprocessen. Det didaktiske hvorfor flyttes frem og udvides med andre argumenter end udelukkende curriculære bestemmelser. Når undervisningens indhold planlægges, dvs. det, der skal undervises i, plæderer den situationsorienterede didaktik for at tage udgangspunkt i de situationer, som eleverne står i og kommer til at stå i. Teorien opfordrer til tilrettelæggelse af meningsfulde situationer for eleverne. I planlægningsfasen vil man inden for den situationsorienterede didaktik kaste et blik ud i verden og afdække de udfordringer, denne verden rummer, inden man kigger på de formelle lovkrav. Den didaktiske vægtforskydning af hvorfor har som formål at tydeliggøre danskundervisningens indhold og form, så det forhåbentlig bliver tydeligere for eleven, hvad danskundervisningen kan bruges til. Så i stedet for at starte med at kigge på danskfagets kerneområder kiggede vi ud i verden ved hjælp af sociologerne. Den spansk-amerikanske sociolog, Manuel Castells, karakteriserer vores samfund som et netværkssamfund. Dette netværkssamfund påvirkes i højere grad af teknologier, og det særlige ved kommunikationsforholdet i netværkssamfundet er, at det i stadig større udstrækning foregår ansigtsløst. Udviklingen af teknologier muliggør en ændret kommunikationssituation, og her lurer konflikten lige om hjørnet2. Den ansigtsløse kommunikationssituation genkender vi bl.a. fra sms, e-mail eller Facebook. Denne samfundskarakteristik og afdækning af de udfordringer, som det fører med sig, gør, at vi vurderer, at eleverne skal blive gode til at kunne agere i et sådant samfund.3 Gennem danskundervisningen ser vi mulighed for, at eleverne kan udvikle kompetencer til at kunne kommuni-

DANSK 2 –– 2013

kere i sådanne kommunikationssituationer. Med denne indsigt i netværkssamfundets udfordringer har vi valgt, at temaet for vores læremiddel skulle være ansigtsløs kommunikation, idet den har relevans for eleverne, fordi de netop færdes på sociale medier, hvor ansigtsløs kommunikation er kommunikationsformen. At kunne noget i situationer – og de 5 identiteter Danskfaget har i vores optik været for fokuseret på trinmål, fagets enkeltdele og glemt det større perspektiv – nemlig at det skal kunne bidrage til udvikling af handlekompetence . Et forsøg på at tænke danskfaget i et større perspektiv og i helheder kan kædes sammen med udvikling af kompetencer i situationer, fordi kompetence er andet end færdigheder, en kompetence udvikles hele tiden, og grundlæggende handler det om at vide, hvad der skal til for at kunne håndtere udfordringer i en situation kropsligt, kognitivt og følelsesmæssigt. Derudover skal man mobilisere energien til det at være motiveret for det4. Når vi arbejder med delområder af danskfaget, fx grammatikundervisning, kan det medføre, at eleverne har svært ved at se meningen med træning af en færdighed, hvis den bliver løsrevet fra en genkendelig situation. Som Jeppe Bundsgaard plæderer for, handler det grundlæggende om ”at etablere skrivesituationer, hvor eleverne oplever, at de indgår i en meningsfuld sammenhæng, dvs. hvor de har en grund til at skrive (et projekt), hvor det gør en forskel, at de skriver, og hvor der er nogen, der reelt interesserer sig for at læse, hvad de skriver [virkelige modtagere].” Jeppe Bundsgaard: ”Skrivelyst i autentiske situationer”, Skrivelyst og læring af Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red.) 2011.

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag Hvordan afgør vi så, hvilke situationer der er vigtige at forberede eleverne til? Der må vi rådføre os med sociologer og forskere på området jf. teorien om den prototypisk situationsorienterede curriculumlogik. Situationer er ikke statiske, men foranderlige. For at afgrænse læremidlet fordybede vi os i de udfordringer, som mange elever står i – som tidligere nævnt ansigtsløs kommunikation og cyber bullying. For at få en større indsigt i problematikken omkring dette læste vi litteratur af førende forskere på området, bl.a. Jette Kofoed. Desuden fandt vi Jeppe Bundsgaards teori relevant5, idet den skitserer en række kompetencer, det er vigtigt at udvikle i forhold til at kunne kommunikere ansigtsløst (2006, 2012). Der er dog mange andre situationer end ansigtsløs kommunikation, som kunne være interessant at udvikle kompetencer i forhold til. Faceless Faces – et læremiddel bliver til I udviklingen af vores læremiddel har vi bestræbt os på, at der både i indhold og form skulle være umiddelbar transfer-mulighed til en (fremtidig) genkendelig situation. Indholdet skal være genkendeligt på den måde, at det skal kunne bruges til noget i virkeligheden uden for skolen, med virkelige modtagere i en autentisk kommunikationssituation, så eleven ikke “bare” skriver til læreren som modtager, således udfordrer læremidlet også de skolske kommunikationsformer (Hetmar og Moslet). At formen også skal være genkendelig handler om, at den måde, elever arbejder på i dansktimerne, i højere grad skal ligne omverdenen, dvs. samarbejde parvis, i grupper og projektorienteret arbejde har været centralt. Dette skal ses i forhold til vores hypotese om, at eleverne nemmere tilegner sig stoffet, når de kan se anvendelsesmulighederne, så læreren netop undgår elevspørgsmålet: “Hvad skal jeg bruge det til?” Vi har udviklet et læremiddel med afsæt i forskning og teori, og læremidlet er afprøvet i en 7. klasse på en stor

byskole med henblik på at se, hvordan læremidlet udfoldede sig i praksis. Læremidlet består af to dele “Faceless Faces” og ”Faceless Faces – movie”. Læremidlets første del tager udgangspunkt i en tematisering af en nutidig eller fremtidig situation, der findes eller har relation til virkeligheden. Vi vil i det følgende præsentere udvalgte opgaver i læremidlets første del. I nedenstående opgave skal eleverne arbejde med refleksion over scenarier. Eleverne bliver præsenteret for billedet nedenfor. Det forestiller en dreng og pige i tæt kontakt til en fest. Pigen på billedet er ikke drengens kæreste. Drengen på billedet kalder vi Jacob. Jacobs bedste ven, Jesper, har taget billedet og lagt det på Facebook med beskeden: “Der var nok en, der scorede;)”. Til historien hører, at Jacob har en kæreste, som hedder Rikke, og hun er ikke med til festen. Eleverne bliver bedt om at komme deres umiddelbare kommentarer til scenariet på TodaysMeet (en web 2.0-ressource), som er et privat rum, man selv kan oprette til at skrive og læse korte kommentarer. Efterfølgende skal eleverne gå dybere ind i deres svar og foretage en analyse af egen sprogbrug. De skal bl.a. vurdere, hvorvidt de var med til at optrappe eller nedtrappe en konflikt. Hensigten med opgaven er, at eleverne får indsigt i betydningen af sprogbrugen ift. mulig eskalering af konflikter. Eleverne skriver altså deres svar på TodaysMeet, fordi vi ønsker, at eleverne bl.a. skal lære om ansigtsløs kommunikation gennem at kommunikere ansigtsløst. Endvidere fokuserer ovenstående opgave på arbejdet med udviklingen af elevernes scenariekompetence, hvor eleverne skal reflektere over, hvordan et billede og tilhørende tekst ville kunne optræde i fremtiden. Første del af læremidlet centrerer sig om udvikling af faglige begreber som kommunikation, læsning, analyse, fortolkning, it/web 2.0 og samarbejde (kooperation). Første del har til hensigt at fungere som stillads for læremidlets anden del, hvor eleverne skal udvikle eksekutive kompetencer dvs. lære at planlægge og styre en proces og samtidig udvikle samarbejdskompetencer. Anden del stiller skarpt på, hvordan læreren kan understøtte udviklingen af disse læreprocesser. Vi er af den opfattelse, at læreren også har brug for at blive stilladseret. Derfor indtænker læremidlets anden del elementer fra en innovationsdidaktisk model, hvor der er indlagt seancer, hvor lærer og elev løbende gør status og opfordres til refleksion over processen og gør sig drøftelser om den videre vej frem. Modellen er tænkt som en hjælp

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

for både læreren og eleverne til at styre og organisere den projektorienterede del. Desuden har anden del fokus rettet mod udvikling af kollaboration, som netop de nye web 2.0-ressourcer muliggør. Da vi i sin tid valgte at lave læremidlet todelt, var det med inspiration fra Thomas Illum Hansens citat: ”Det gode undervisningsmiddel ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone, men også inden for lærerens og skolens nærmeste udviklingszone.” Hvis læremidlet ikke er genkendeligt for læreren og ligger for langt væk fra lærerens nuværende undervisningspraksis, risikerer vi, at læreren i sit redesign (redidaktisering) måske vil frakoble de dele af læremidlet, som hun enten er utryg ved, eller som hun mangler faglige kompetencer til at kunne udfolde osv. Derfor har vi også bestræbt os på at stilladsere læreren

Den didaktiske vægtforskydning af hvorfor har som formål at tydeliggøre danskundervisningens indhold og form, så det forhåbentlig bliver tydeligere for eleven, hvad danskundervisningen kan bruges til.

DANSK 2 –– 2013

gennem lærerguiden ved at opstille succeskriterier, dvs. de tegn på udvikling hos eleverne, som læreren skal kigge på i sin evaluering. I lærerguiden kan læreren også søge yderligere hjælp til teori om danskfaglige begreber, bl.a. genrepædagogik. I læremidlets første del er det i vid udstrækning læreren, der igangsætter aktiviteter og samler op, hvorimod anden del er mere elevstyret. Del to er mere elevstyret, da eleverne her skal anvende den projektorienterede arbejdsform, hvor de ud fra en given ramme selv skal producere en film fra idé, over manuskript og til redigering og til sidst udgivelse. Del 1 fungerer som stillads for anden del af læremidlet, idet eleverne i del to skal arbejde videre med temaet ansigtsløs kommunikation (indhold) og gruppevis (form) producere en film med temaet ansigtsløs kommunikation. Læremidlets anden del tager udgangspunkt i en kampagne fra Medierådet, hvor eleverne får til opgave at producere en lommefilm, hvor temaet er ansigtsløs kommunikation. Den prototypiske situation i læremidlet er, at eleverne skal agere filmproducenter ift. at informere 12-15 årige omkring de udfordringer, der er ved ansigtsløs kommunikation. Opgaven er stilladseret ved, at elevernes frihedsgrad er reduceret, og den innovationsdidaktiske model er med til at sikre retningsfastholdelse i processen. Læremidlets første del fungerer som stillads for anden del. Første del udgør et fagligt fundament for anden del, hvor eleverne skal arbejde videre med den viden og de erfaringer, de oparbejdede i første del. Reformudspillet og læremidlets opbygning Reformudspillet fra regeringen fastslår, at “det kniber med at fastholde børnenes motivation og glæde ved at gå i skole gennem hele skoleforløbet” (Gør en god skole bedre, s. 8)” . Som led i at gøre undervisningen mere motiverende foreslår regeringen aktivitetstimer. Aktivitetstimerne har som formål at skabe rum for andre læreprocesser med fokus på elever-

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

nes udfoldelse – set i forlængelse af fagene. Dette kunne fx være små proces- og projektorienterede forløb med et fagligt indhold og fokus – et sted, hvor eleven har mulighed for at udvikle samarbejdskompetencer og ikke mindst også at lære at styre en proces fra ide til handling, sådan som læremidlets anden del “Faceless faces – movie” foreslår. Endvidere opfordres der i reformudspillet også til at bringe omverdenen mere ind i undervisningen, hvilket også den situationsorienterede didaktik argumenterer for. At lave en kampagne for Medierådet, som læremidlet foreslår, kunne være en måde at bringe omverdenen mere ind i undervisningen. At udvikle nye læringsformer med IT står også malet henover reformudspillet. Og netop arbejdet med fx web 2.0-ressourcer og mobile teknologier kan føre til nye læringsformer, hvor eleverne i højere grad bliver producenter i stedet for blot deltagere i læreprocesser. Afrunding Vi er pt. i gang med at udvikle et læremiddel for Dansklærerforeningen med udgangspunkt i vores omtalte læremiddel “Faceless Faces”. Vi skal det næste års tid arbejde videre på det, som bliver udgivet som I-bog6. Læremidlet “Faceless Faces” bliver en del af et læremiddel, som tager udgangspunkt i flere situationer, som er væsentlige for elevernes nutid og fremtid samtidig med at det arbejder målrettet med danskfaglige områder. Arbejdstitlen på vores kommende læremiddel er Dansk i virkeligheden – virkeligheden i dansk, og det lægger stor vægt på, at danskundervisningen skal være motiverende, og eleverne skal kunne se en tydeligere forbindelse mellem danskfagets del-færdigheder og brugen af disse i virkelige situationer, så vi i fremtiden undgår spørgsmålet: “Hvad skal jeg bruge det til?”

Litteraturliste – Bundsgaard, Jeppe (2011b): “The missing link – prototypiske situationer som didaktisk kategori. En homage til Svein Østerud”. I: Nordic Journal of Digital Literacy, 2011(04). – Bundsgaard, Jeppe (2011): ”Skrivelyst i autentiske situationer”. I: Skrivelyst og læring af Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red.) – Bundsgaard, Jeppe, Misfeldt, M. og Hetmar, V. (2011d): ”Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculum-logik”. I: Cursiv. – Bundsgaard, Jeppe (2009b): Kompetencer i dansk. Gyldendal. – Bundsgaard, Jeppe (2012): “Facing Faceless Faces”. I: Egil G. Skogseth, Barbara Gentikow & Sven Østerud (red.): Convergin media. New literacies and cultural techniques. Cresskill NJ.Hampton Press. – Hetmar, V. (2004): ”Kulturformer som didaktisk kategori: litteraturpædagogisk konkretiseret”. I: Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2004. – Hetmar,V. (2011): ”Kommunikationsformer som didaktisk kategori”. I: Cursiv, Nr. 7, 2011, s.75-96. – Kofoed, Jette (2009): Genkendelser af digital mobning I: Mobning. Sociale processer på afveje. Red. Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard. Hans Reitzels Forlag. – Ministeriet for børn og unge, Gør en god skole bedre http://www.uvm.dk/I-fokus/Goer-en-god-skole-bedre – Wood, D; Bruner, J. S.; Ross, G. (1976): ”The Role of Tutoring in Problem Solving” I: Journal of Child Psychology and Psychiatry, Vol.17.

J NOTER 1 teorien stammer fra Jeppe Bundsgaard (2011), som kalder det for den prototypisk-situations orienterede curriculumlogik. 2 Læs mere om dette hos Jette Kofoed i Mobning. Sociale processer på afveje og Ida W. Winther i Mellem tilstedevær og fravær: om unges brug af mobiltelefoner. 3 Læs mere om dette i artiklen The missing link – prototypiskesituationer som didaktisk kategori. En homage til Svein Østerud af Jeppe Bundsgaard 4 Kompetencer i dansk af Jeppe Bundsgaard, 2009 5 Facing faceless faces af Jeppe Bundsgaard 6 Interaktiv bog

DIN FORENING

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi siger tillykke til Ellen Krogh Modtager af Tankestregen 2013

Vi samarbejder med Filmmagasinet EKKO Debut for EKKO Shortlist

Dansklærerforeningen har i en årrække haft et godt samarbejde med filmagasinet Ekko. Aktuelt om Ekko Shortlist, der havde debut den 15. april i år – og som er en dynamisk top 10-hitliste over de bedste danske kortfilm der ligger frit tilgængelige påekkofilm.dk/shortlist. Mange af filmene er særdeles velegnede til danskundervisning, og Dansklærerforeningen vil løbende præsentere undervisningsforslag til udvalgte short-listefilm på dansklf.dk. De fleste af filmene er lavet af unge talenter, og mange af filmene har ikke tidligere været tilgængelige. Kig selv nærmere, og stem på dine favoritkortfilm.

Vi gratulerer Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings fremstød for den daglige og faglige læsning er blevet gennemført med en tilslutning der var meget større end selv de største optimister havde regnet med. Til lykke med det! Initiativet som bærer titlen Vi læser for livet, er blevet til i et samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet oghar involveret halvdelen af landets kommuner. Ifølge evalueringsinstituttet EVA har det bidraget til at bevidstgøre lærerne. Vi skal nok gøre vores til at denne øgede bevidsthed også når den anden halvdel af kommunerne.

Dansklærerforeningens konference Digital dannelse – Digitalt danskfag den 18. april sluttede med overrækkelsen af vores pris Tankestregen. Den gik i år til professor Ellen Krogh for hendes insisterende arbejde med skriftlighed. Hun har, om nogen, kæmpet for at skrivning i skolen ikke kun bliver skrivning i de ”skolske” genrer og former, men også gerne skal rumme refleksion og skriveinteresse.

Vi har fået (næsten) ny hjemmeside Mit.dansklf.dk er nu dansklf.dk

Vi lytter til medlemmer og andre brugere af hjemmesiden og arbejder ihærdigt på at gøre vejen til inspiration og information lettere. Således er der nu direkte indgang til hhv. GRUNDSKOLEN, UNGDOMSUDDANNELSERNE og LÆRERUDDANNELSEN. Se selv det hele på dansklf.dk, og send os gerne en mail med ideer og kommentarer.

din forening

Vi præsenterer HOT2013 En gennemgang af vigtige og nødvendige læseområder

Vi har nye bøger på banen I maj udkom der nye bøger på Dansklærerforeningens Forlag/Systime

Et helt nyt materiale om læseforståelsesstrategier til indskolingen, Hen over Bjerget. Materialet udkommer både som pBøger og som iBog. Mere Lydlet læsning. Den kendte serie suppleres nu med seks røde bøger. Lidt sværere end de gule og blå, men fortsat med fokus på lydlette ord og genkendeligt univers. Også Os fra Blomsterkvarteret til 2.-4. klasse og hyggelig oplæsning er ekspanderet. Fire nye underfundige og sjove bøger om livet og aktiviteterne i Snogstrup. Endelig er der kommet et spændende og nyt læsemateriale til de ældste elever. Sæt læsespor. Her fokuseres på læsestrategier og læsningens vigtige sammenhæng med tekstarbejdet.

For 4. gang har Nationalt videncenter for læsning taget pulsen på læse- området i grundskolen. Hvad er HOT – og hvad burde være HOT. I hæftet som udsendes sammen med dette nummer af DANSK kan du finde god inspiration til læsearbejdet – både dit eget og det du samarbejder med dit fagteam om.

Vi ser på litteraturhistorie den 25. okt. Spændende samarbejde med KUA

Vi tager afsked med direktøren for Dansklærerforeningens Hus Charlotte Paaskesen har valgt at stoppe sit virke i huset.

Charlotte Paaskesen har valgt at stoppe sit virke i huset. Vores direktør, Charlotte Svendstrup Paaskesen, har valgt at takke af, ikke fordi alderen trykker, ikke fordi vi har knas i samarbejdet, men fordi hun anser sin opgave for at være fuldført. Charlotte har været en dynamo i udviklingen af et tidsvarende Dansk-lærerforeningens Hus A/S. Vi var nogle der satte hende i spidsen for et nystartet aktieselskab, men hun var heller ikke bleg for selv at tage teten, når det krævedes. Det ved vi, og det ved alle I der har samarbejdet med Charlotte. Charlotte takker af. Vi andre takker for hendes imponerende indsats!

Meget tyder på at undervisningen i litteraturhistorie har trange kår – fra grundskole til universitet. Det samarbejder vi med blandt andre professorerne Johnny Kondrup, Hans Hertel og Ivy York Möller-Christensen om at få ændret. Den 25. oktober 2013 vil vi på Københavns Universitet afholde et seminar der sætter spot på litteraturhistorien som danskfaglig disciplin i hele uddannelsesforløbet. Programmet vil tone frem på vores hjemmeside efter sommerferien.

TEMA

DANSK 2 –– 2013

Læreruddannelsen og de digitale muligheder og udfordringer

Foto: Michael Hyldgaard Løgtholt

Mads Bärenholdt er 26 år og 4. årsstuderende på læreruddannelsen på Fyn. Hans linjefag er dansk (ældste trin), historie og samfundsfag. Mads er desuden næstformand i Lærerstuderendes Landskreds. I et interview til DANSK fortæller Mads om sine tanker om et digitalt danskfag og om sit arbejde i LL.

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på mit.dansklf.dk

Din uddannelse ”Jeg synes at mange af de digitale undervisningsmidler er transformationer af de analoge. Det kan være bekymrende, og derfor ser jeg primært lærerens opgave som en selektor. Med det digitale indtog har vi mulighederne for at undervise og inddrage eleverne på nye måder, og det skal vi gøre. Vi skal turde skabe nye læringsrum og vide at vejen dertil kan være meget forskellig fra elev til elev. Jeg synes at vi tit og ofte ser tendenser til at planlægge elevernes vej meget slavisk. Med de digitale lærermidler og redskaber kan vi ikke altid styre retningen. Men forhåbentlig gøre opgaverne så klare at eleverne når de mål som sætter dem i stand til at begå sig i et samfund der bliver mere og mere digitalt. Således lyder Mads’ svar på spørgsmålet om hans tanker om lærerrollen i det digitale undervisningsmiddellandskab. Didaktiske udfordringer Mads foretrækker selv at sammensætte de forskellige læremidler og digitale værktøjer og medier alt efter den konkrete opgave og læringssituation. ”Jeg vil gerne definere at læremidler også kan være værktøjer, jeg bruger blogs, videologs, spil, smartboards, mobiltelefoner, QR-koder og redigeringsprogrammer … Jeg tror også på at interaktiv undervisning giver en mulighed for at eleverne selv er medskabere af undervisningen. At eleverne selv udfylder rammer.” Mads påpeger at der er nogle didaktiske udfordringer i at evaluere elevernes udnytte af undervisningen hvis der alene måles på reproduktion af viden. ”Vi bør hellere kigge på om eleven har fået en viden om mediet og vil kunne bruge denne viden fremadrettet. Vi skal begynde både at tænke undervisning i mediet og undervisning med mediet – altså både redskab og platform.

Studiepolitisk aktivitet Mads Bärenholdt har lige fra begyndelsen af sit lærerstudie interesseret sig for den politiske vinkel og engageret sig i Lærerstuderendes Landskreds (Herefter: LL). Han startede i lokalkredsen på Fyn og er nu næstformand i hovedbestyrelsen. ”jeg har bare stor lyst til at kæmpe for et godt uddannelsesforløb og et godt uddannelsesmiljø. Så det er helt naturligt for mig med et politisk engagement,” siger Mads. Han mener at det er lykkedes at forbedre studieforholdene hen ad vejen, men meget kan fortsat blive bedre, og det kræver at man brænder for sagen. I forbindelsen med den seneste læreruddannelsesreform er det lykkedes LL at få flere møder med uddannelsesminister morten Østergaard. De har dog ikke siddet

Læreruddannelsen og det digitale danskfag ”Der kommer mere og mere fokus på de digitale læremidler, men der mangler undervisning i færdigheder i medierne”, fortæller Mads – og fortsætter: ”Jeg synes vi ser en ikke kreativ måde at bruge medierne på. Det er stort set en transformering fra analog til digital, og vi udnytter derved ikke mediet godt nok. I danskfaget er det primært med fokus på det udvidede tekstbegreb, men i en digital verden, mener jeg at vi ikke bør have et udvidet tekstbegreb. En blog kan være lige så god som en bog. Både til analyse, men også semiotisk.” Mads understreger at tekstkommunikation – på fx telefonen og på nettet, fylder meget mere nu end tidligere. Derfor skal undervisningen tage højde for at der er mindre face to face-kommunikation og mere skriftlig kommunikation. Det betyder at eleverne lærer på mange andre måder end den klassiske bog og diktat. Denne udfordring er ikke helt slået igennem i dansk på læreruddannelsen. Faghæfte 48 siger jo en del om disse udfordringer. Bruger I det i læreruddannelsen? ”Ja, men primært som ”lovstof” – altså områder vi skal ind over.” Digital dannelse Hvordan opfatter du begrebet ”digital dannelse”? ”For mig betyder det bl.a. at vi ser mere på elevernes evne til at kunne forstå og tolke komplekse digitale kilder. Altså skal kildekritikken være skrap. Der skal ikke mere reproduceres resultater og facitter men arbejdes med hvordan eleverne selv kan være skabere af viden, og kompetence.”

med i arbejdsgruppen, men være aktive i høringsfasen og med lobbyisme. At være studiepolitisk aktiv har også nogle omkostninger. Mads har haft orlov fra sit studie i forbindelse med næstformandsjobbet, men han er helt sikker på at det har givet ham nogle kompetencer som er et ekstra supplement til læreruddannelsen som han regner med at afslutte i 2014. ”Jeg har fået mange andre erfaringer, fx noget om ledelse af og i en organisation. Det kan jeg helt sikkert bruge – også i forhold til at skabe og gennemskue relationer til elever, kolleger og forældre.” På spørgsmålet om danskfagets betydning i forbindelse med LL-arbejdet svarer Mads: ”Mine linjefag dansk og samfundsfag har da helt sikkert givet en ballast. Dansk nok især i forbindelse med de kommunikations- og formidlingsopgaver som er en væsentlig del af bestyrelsesarbejdet.”

Aviskonkurrencen

nyhedsugen 2013 (tidl. Skriv til Avisen) Tilmeld klassen online fra 1. juni 2013 på www.aviseniundervisningen.dk Læs mere på www.aiu.dk Avisen i Undervisningen · dAnmArks skolebibliotekArer · dAnsklærerforeningen

Faglighed, didaktik og teknologi skal gå hånd i hånd –– 2 Fra ide til digital udgivelse Hvordan foregår det egentlig når en iBog eller en anden udgivelse bliver til? –– 4 Hvem laver hvad? Mød forfatteren, redaktøren, projektlederen – og resten af holdet bag en digital udgivelse –– 5 IBOGEN® er mere en proces end et produkt –– 6 Brugerne er drivkraften –– 6 Forlag med forening i ryggen –– 7 3 hotspots til feedback, dialog og debat –– 8

portræt af et forlagssamarbejde

Vi samarbejder for dig og med dig

portræt af et forlagssamarbejde

DANSK 2 –– 2013

Faglighed, didaktik og teknologi skal gå hånd i hånd Skal Dansklærerforeningens have sig eget forlag? Hvorfor skal forlaget samarbejde med Systime? Hvad kan medlemmerne bruge det til? Vi har stillet pørgsmålene til Jens Raahauge, bestyrelsesformand i folkeskolesektionen, og Charlotte Paaskesen, direktør for Dansklærerforeningens Forlag. Hvad betyder det for medlemmerne at foreningen har sit eget forlag? Hvad var tankerne med det i sin tid? Dansklærerforeningen havde engang et samarbejde med Gyldendal hvor medlemmerne nogle gange om året fik en udgivelse, hvor en kollega med særlig indsigt i et forfatterskab, i en periode eller i et værk gav en håndsrækning til andre dansklærere. Omkring 1980 grundlagde foreningen sit eget forlag med målet om at det vi mente fagpolitisk, også skulle afspejle sig i udgivelserne. I de første år blev vi anset for at være elitære, men bogpakkerne gav inspiration og overblik over faget fra indskoling til universitet. Vores bestræbelser i de følgende år gik på at udvikle vore udgivelser til at være både fagligt udfordrende, smukke og indbydende og elevvenlige. Dette er i vid udstrækning lykkedes så også det foreningsmæssige mål er lykkedes: at give dansk-lærere gedigne og progressive undervisningsmaterialer og at gøre medlemmerne stolte af at være dansklærere. Nu har forlaget indgået et samarbejde med Systime. Hvorfor det, og hvad er fordelene ved det? Vi er gået ind i samarbejdet fordi digitalisering af

undervisningen har nået et point of no return hvor efterspørgslen er ved at tippe fra papirbøger til digitale undervisningsmidler. Tilbage i 2010 vurderede vi at vi skulle bruge en samarbejdspartner for at kunne producere digitale udgivelser af høj kvalitet. Pudsigt nok fik vi samtidig en henvendelse fra forlaget Systime, og så gik arbejdet i gang. Vi supplerer hinanden godt: Dansklærerforeningens Forlag har en stor viden om udgivelser til danskfaget i grundskolen, Systime har en stor ekspertise i at udvikle digitale undervisningsmidler, og begge er vi vældig ambitiøse. Vi har nu også etableret en fælles shop hvor dansklærerne har adgang til begge forlags trykte og digitale udgivelser. Hvad får medlemmerne ud af at deres forlag har fået en ny samarbejdspartner? Vores medlemmer får gennem de fælles udgivelser mulighed for at se at foreningens overvejelser om et danskfag der hænger sammen fra færdigheder til dannelse og fra børnehaveklasse til universitet, ikke bare er teoretisk og fagpolitisk snak, men også en realiserbar mulighed i en tidssvarende og digital undervisningssammenhæng. Vi har desuden sikret at Dansklærerforeningen kan blive ved at udgive undervisningsmidler til danskfaget og fortsat kan være med til at præge danskfaget ved at pege på nye retninger og vise måder hvorpå dansklæreren kan udfolde sin undervisning. Alt det er væsentlige formål for Dansklærerforeningen. Hvad er bindeledet mellem de to forlag og foreningen? De to forlag har en fælles redaktion som består af medarbejdere fra begge forlag. Til redaktionen er knyttet en række konsulenter og eksterne redaktører som dels er med til at diskutere hvordan vi kan udvikle nye undervisningsmidler, dels har til opgave at følge de enkelte udgivelsers tilblivelse. Derudover høster vi fordele af de forskelligartede dynamoer som ligger i henholdsvis en kommerciel base og i et

portræt af et forlagssamarbejde

fagpolitisk medlemskab, så vi i fællesskab kan blive bedre til både at afsætte vores produkter og – som forudsætningen for det hele – at generere nye ideer. Dansklærerforeningens Forlag har haft ry for at levere materialer af meget høj kvalitet. Kan I blive ved med det? Ja, samarbejdet med Systime er netop med til at sikre at vi fortsat kan levere materialer af høj kvalitet. Vores fælles mål er at blive førende inden for udgivelser til danskfaget i hele skoleforløbet. Det kan vi kun blive hvis vi laver gode undervisningsmidler af høj kvalitet – både fagligt, didaktisk og

teknologisk. Derfor er vi også til stadighed nødt til at udvikle os på alle tre områder og have fingeren på pulsen. Er fremtiden kun digital, eller får vi også trykte bøger fremover fra Dansklærerforeningens Forlag? I lang tid fremover vil der blive ved med at udkomme trykte bøger fra os, men det er tvivlsomt om vi bliver ved med at trykke bøger til lager. Udgivelsesformerne bliver mere og mere smidige, og måske man kan forestille sig at de enkelte udgivelser – både i trykt og digital form – kan blive tilpasset den enkelte kundes behov.

Fællesudgivelser på trapperne til grundskolen iBog® Hen over bjerget

iBog® Sæt skrivespor til prøven

iBog® og bog Dansk på ny

Af Annette L. Christiansen

Af Charlotte Rytter og Mette Teglers

Af Julie Baden Korch-Frandsen, Maria Katrine Staugaard Lindequist og Anette Hauge Nielsen

Hen over bjerget har fokus på den del af læsningen, der omhandler forståelsen af skønlitterære tekster. Eleverne skal gøres bevidste om, hvad de selv kan gøre for at blive bedre til at forstå det, de læser. Omdrejningspunktet er aktive elever, der går i dialog med teksterne. Materialet indeholder 7 forståelsesstrategier, som modelleres af læreren, inden eleverne selv går på opdagelse i strategierne.

Sæt skrivespor til prøven giver eleverne i udskolingen mulighed for at skrive og øve sig i en række af de genrer, de kan møde til afgangsprøven i skriftlig fremstilling. Første del af bogen giver et overblik over de forskellige genrer og de træk og skrivemåder, der kendetegner dem. Anden del sætter fokus på den enkelte genre, og her kan eleverne i iBogen skrive noter til den enkelte genre.

Materialet består af en tekstbog og et arbejdshæfte til eleverne, en lærervejledning, et teksthæfte med oplæsningstekster og en plakat.

Sæt skrivespor til prøven kan købes som et tilkøb til iBog® Sæt skrivespor.

Anslået udgivelsestidspunkt: august 2013

Anslået udgivelsestidspunkt: maj 2013

Dansk på ny henvender sig først og fremmest til eleven, der med overgangen fra folkeskolen til gymnasiet oplever nye udfordringer i og krav til danskundervisningen. Læs mere og følg udviklingen på lab.systime.dk Se den foreløbige iBog® på dpn.systime.dk Anslået udgivelsestidspunkt: ultimo 2013

portræt af et forlagssamarbejde

DANSK 2 –– 2013

Fra ide til digital udgivelse Hvordan foregår det egentlig når en iBog eller en anden udgivelse bliver til? Hos os ser processen således ud og kan tage alt fra et par måneder til to år afhængigt af udgivelsens kompleksitet. 3 til 10 uger

Ide Forfatter kontakter forlag, eller forlag kontakter forfatter.

Efter udgivelsen lever IBOGEN® videre og udvikles fortsat bl.a. i dialog med brugerne på lab.systime.dk

4 mdr. til 1 1/2 år

Redaktionsmøde Ideen forelægges i redaktionen som finder ud af, om ideen skal føres videre. Her drøftes bla. forventninger, afgrænsning og perspektiver for udgivelsen. Ca. 20 % af alle indkomne ideer får videre herfra.

Aftale Forlag og forfatter underskriver aftale. Der udpeges en projektleder som er fast kontaktperson/ koordinator under hele udgivelsen.

Forfatter Forfatter går i gang med samarbejder undervejs med redaktøren og evt. fagpersoner involveres. Videoklip, lydfiler ect produceres. Redigering Foregår løbende i samarbejde med redaktøren og senere med produktionslederne. Foreløbigt materiale lægges på lab.systime.dk til involvering af brugerne.

Produktion Alt gøres endeligt klar og lægges i databasen og kvalitetssikres.

iBog® iBogen er en selvstændig digital udgivelse som kombinerer bog og web og henter det bedste fra begge verdener. iBogen har bogens logiske, lineære struktur, men indeholder også alle netmediets dynamiske muligheder som fx quizzer, video, lyd og hurtig søgefunktion. Man kan sige at iBogen er the missing link mellem den trykte bog og netmediet. Efter udgivelse lever iBogen videre og udvikles fortsat bl.a. i dialog med brugerne på lab.systime.dk. eBog En e-bog er en bog i digitalt format som kan læses på en computer, en smartphone, tablets eller en dedikeret e-bogs-læser. En e-bog er sædvanligvis en særlig kopibeskyttet pdf-fil. I modsætning til en almindelig papirbog kan en e-bog fx også indeholde links og lyd, men har ikke samme interaktive muligheder som iBogen. pBog Den gode gammeldags trykte bog.

i-Bog

udgivelse

Opstartsmøde Forfatter mødes med det team hun skal arbejde med og aftaler det videre forløb. Ved mødet deltager projektleder, redaktør, produktionsleder, ophavsretansvarlig, medieproduktionskoordinator og kommunikationleder.

e-Bog

p-Bog p-Bog

Den korteste vej mellem Aarhus og Frederiksberg Forlagenes udgivelser er ikke det eneste digitale. Samarbejdet om at producere dem foregår også digitalt. Møder afholdes via Skype, dokumenter deles på Google Sites, al registrering, projektstyring og økonomistyring foregår ligeledes på platforme som kan tilgås alle steder fra med det rigtige password. Samarbejde i skyen er en nødvendighed når kollegerne sidder på hver deres side af Storebælt, og det har den sidegevinst at arbejdet med digitale værktøjer bliver en integreret del af hverdagen. De digitale værktøjer har dog trods alt ikke sat møderne ansigt-til-ansigt helt ud af spillet – jævnlige møder på Rathsacksvej på Frederiksberg og Sankt Pauls Gade i Aarhus er med til at gøre samarbejdet smidigt og nærværende.

portræt af et forlagssamarbejde

Hvem laver hvad? PROJEKTLEDEREN Søren Peter Sørensen, Systime. ”Min funktion består i at være fast kontaktperson for forfatteren og at koordinere og have overblik over alle delprocesser i forbindelse med en udgivelse. I øjeblikket arbejder jeg på titler som Netværker og Dansk på ny.”

Søren peter sørensen

mette petersen

PRODUKTIONSLEDEREN Mette Petersen, Systime. ”Som produktionsleder samarbejder jeg med forfatteren om at få manus lagt ind i databasen der producerer vores e-, p- og iBøger. Jeg koordinerer desuden de grafiske og tekniske opgaver der er i forbindelse med den enkelte udgivelse.” REDAKTØREN Kirsten Nordentoft, danskfaglig konsulent for ungdomsuddannelserne i Dansklærerforeningen. ”Jeg er ekstern redaktør på en række udgivelser til ungdomsuddannelserne og er med til at sikre danskfagligheden og foreningens aftryk i materialerne.” RETTIGHEDSKOORDINATOREN Rie Lynge Hansen, Dansklærerforeningens Forlag. ”Min opgave som rettighedskoordinator er at indhente tilladelser til at gengive tekster og billeder i vores udgivelser. Tredjemandstekster og billeder skal være klareret før vi må anvende dem i vores udgivelser.”

kirsten nordentoft

rie lynge hansen

MEDIEPRODUKTIONSKOORDINATOREN Martin Ross-Hansen, Systime. ”Al produktion af video og lyd går gennem mig. Jeg har ansvar for den daglige drift i medieproduktionen, fra koordinering af aftaler og uddelegering af opgaver over indspilning og redigering af medieformater til instruktion af forfattere i brug af optageudstyr. Vi har lige indspillet speak af tekster til Hen over bjerget. Glæd jer, speakerens stemme er helt fantastisk.” FORFATTEREN Lisa Marie Henderson, lærebogsforfatter, Dansklærerforeningens Forlag. ”Jeg er medforfatter på iBogen® Danskspor til udskolingen der udkommer i 2014. Det er en kæmpe produktion der dækker hele danskfaget. Jeg finder eksempelmaterialer, skriver tekst og opgaver og laver screen- castede instruktioner. Det er spændende at være med til at tænke indhold, opbygning og interaktivitet på helt nye måder.” Kommunikationskonsulenten Anne Thommesen, tilknyttet Dansklærerforeningens Hus Min opgave som kommunikationskonsulent er at sørge for markedsføring af udgivelser og andre forlagsaktiviteter. Jeg står blandt andet for annoncering og udsendelse af nyhedsmails.

martin ross-hansen

lisa marie henderson

Anne thommesen

portræt af et forlagssamarbejde

DANSK 2 –– 2013

iBogen® er mere en proces end et produkt Trods en relativt stram form rummer iBog®-konceptet næsten ubegrænsede muligheder. Den prisvindende iBog bruges som skabelon for alle digitale udgivelser fra begge forlag – også om 2 og 5 år Best European Schoolbook Award 2011 og årets it-pris 2013 fra IT Forum Midtjylland er bare et par af de officielle skulderklap forlaget Systime har fået for sin vellykkede transformation fra traditionelt til digitalt forlag. Og forlagets egne brugertest, hvor ca. 80 % af brugerne melder positivt tilbage, tegner samme billede. Men hvorfor har Systimes iBog fået så god modtagelse som digitalt undervisningsmiddel? ”Først og fremmest er iBogen organiseret i en bogstruktur, hvilket giver overblik og tryghed sammenlignet med andre digitale undervisningsmidler. Dernæst er den platformsuafhængig og kan bruges uafhængigt af, om man sidder med for eksempel mac, pc,

iPad eller tablets af andre fabrikater. Vi vælger kun nye funktioner som kan fungere på alle platforme. Og endelig er iBogen dynamisk i både form og indhold. I samarbejde med brugerne udvider vi løbende iBogen. Om 1, 2, 5 år vil iBogen fremtræde helt anderledes, selv om den fortsat konstrueres ud fra den samme grundskabelon,” fortæller Merete Troelsen, som er produktionschef hos Systime. Et af de nyeste eksempler på hvad iBog-skabelonen kan bruges til er Hen over bjerget til indskolingen, som udkommer i slutningen af juni. Udgivelsen består dels af en lærervejledning, der giver læreren mulighed for at guide eleverne igennem den første læsning vha.

undervisningsforløb, opgaver, tekster og meget mere, dels af en tekstbog med tekster, illustrationer og oplæsninger, som kan bruges på whiteboard e.l. og på elevernes egne apparater. Og der er mere nyt på vej: ”Lige nu arbejder vi for eksempel på et responsivt design af iBogen, så den tilpasser sig alle skærmstørrelser, og man fremover kan læse lige så godt på mobiltelefonen som på den store skærm. Vi tester desuden talesyntese, læsevenlig visning for ordblinde, og vi arbejder med nye quiz-systemer og tests. Idet iBogen er online og dynamisk vil forbedringer allerede ved lancering komme alle brugere til gode – også dem der har købt for længe siden,” fortæller Merete Troelsen.

Brugerne er drivkraften Seneste initiativ inden for brugertesten af Sæt Skrivespor er tillige at teste materialets faglige kvalitet og indhold. ”Vi synes det er interessant også at få brugernes vurdering af det faglige indhold og de didaktiske elementer. Så når vi skal i gang med de kvalitative test efter sommeren, bliver det med spørgsmål om det faglige udbytte, indholdskvalitet og læringsudbyttet,” siger Helle Svane Boutrup, som er projektleder på udgivelser til grundskolen. Resultaterne vil blive formidlet på lab.systime.dk, hvor det også er muligt at gå i dialog med Helle om materialet. 8. Klasse på N. Kochs Skole har i dette skoleår været med til at teste brugervenlighed og funktionalitet i iBogen® Sæt Skrivespor.

Foto: Systime

I udviklingen af digitale undervisningsmaterialer står brugervenlighed højt på dagsordenen, og brugertest er derfor en helt fast ingrediens i arbejdet med de digitale udgivelser hos Systime og Dansklærerforeningens Forlag. Et eksempel er udgivelsen ”iBogen Sæt Skrivespor” der udkom sidste år til grundskolen. I løbet af dette skoleår er udgivelsen blevet testet på to skoler i Aarhus. ”De undersøgelser vi har lavet, handler om funktionalitet og brugervenlighed. Om man kan få øje på materialets forskellige funktionaliteter, og om man fornemmer en vis overskuelighed, kan være afgørende for, om materialet er en succes eller ej. Vi undersøger ved hjælp af spørgeskemaer til lærere og elever, observationsbesøg og kvalitative tests, hvor vi interviewer brugerne. Vores test af Sæt Skrivespor fortæller for eksempel at en del overser iBogens funktioner som fx søgefunktionen og muligheden for at sortere og downloade egne noter i iBogen,” siger Malene Grønlund, som er QA chef hos Systime. Resultaterne bruges til at videreudvikle og forbedre eksisterende udgivelser og som erfaringer, når nye udgivelser bliver til.

portræt af et forlagssamarbejde

Forlag med forening i ryggen Med en forening af 9000 dansklærere i ryggen har Dansklærerforeningens Forlag og Systime gode chancer for at ramme plet med undervisningsmidler til danskfaget. Bindeleddet mellem forlag og forening sikres blandt andet af Dansklærerforeningens danskfaglige konsulenter.

”Et materiale alene ikke er løsningen når man som forlag skal udvikle undervisningsmidler til grundskolen. Et godt danskfag skal næres af forskellige vinkler, og der er flere veje til både færdigheder og viden. Vi skal tænke nyt og samtidig bevare det faglige af høj kvalitet som vi tidligere har produceret. Det skal tænkes ind i de nye både digitale og analoge projekter i samarbejdet med Systime,” siger Birgitte Therkildsen der er Dansklærerforeningens danskfaglige konsulent for grundskolen. En af hendes mange opgaver er at deltage i forlagsredaktionen og at sikre dansklærernes daglige udfordringer, behov og ønsker bliver tænkt ind i udgivelsesarbejdet. Tæt kontakt ”Et eksempel på dansklærernes udfordringer i dag er inklusionsopgaven. Her har vi både som forlag og forening en stor opgave i at være med til at producere materialer der medtænker denne udfordring. Dette kan løses både digitalt og analogt – og nok bedst i et samspil. Fx ved at udvikle materialer der både udfordrer eleven som producent og formidler,” fortæller Birgitte, der har en tæt og jævnlig kontakt med dansklærere over hele landet for at udbrede kendskabet til den mængde af inspiration og faglige redskaber som blandt andet på dansklf. dk tilbydes af foreningen og forlaget. Den tætte kontakt har hun blandt andet via faglig sparring med dansklærerkolleger, deltagelse i danskfaglige konferencer, seminarer og messer og ikke mindst de lokale inspirationsmøder som Dansklærerforeningen tilbyder over hele landet.

Fra lærere til forlag ”Vi har holdt ca. 50 inspirationsmøder gennem det seneste år, og her har jeg blandt andet fået med hjem til forlaget, at mange ønsker sig digitalt materiale til indskolingen, og at mange roser vores skønlitterære udgivelser – især Frit for fantasi og Billedromanerne. På inspirationsmøderne har vi desuden et indslag om fagteamsamarbejdet, og selv om det ikke kan bruges direkte i forlagssammenhæng, er det alligevel væsentligt at vi medtænker lærersamarbejdet og guidningen hertil i det samlede udgivelsesbillede,” understreger Birgitte der har undervist i dansk i udskolingen i 25 år i Østjylland og været fagkonsulent i undervisningsministeriet frem til 2010. Balancen ”Både i forenings- og forlagsarbejdet tænker jeg på mit eget lærerliv og på mine kollegers. Det er væsentligt at finde balancen mellem det sikre, det nødvendige og det udfordrende og nye. Dansklærerne har både mange og store opgaver, og da mange også er klasselærere, kan byrden føles stor. Jeg tænker meget på at vores tilbud, vejledning, materialer og aktiviteter generelt skal gøre dansklærertilværelsen let og spændende og samtidig inspirere dansklærere til engagement i arbejdet og samarbejdet med kollegerne,” siger Birgitte. Hendes pendant på ungdomsuddannelserne er Kirsten Nordentoft der udover at være danskfaglig konsulent også fungerer som ekstern redaktør på danskfaglige udgivelser til ungdomsuddannelserne fra Systime og Dansklærerforeningens Forlag.

portræt af et forlagssamarbejde

DANSK 2 –– 2013

3 hotspots til feedback, dialog og debat Henry Ford sagde engang: ”Hvis jeg havde spurgt brugerne, hvad de ville have, havde de sagt hurtigere heste.” Og pointen om, at brugere ikke altid ved, hvad de vil have eller måske rettere kan få, er jo god nok. Ikke desto mindre ser Systime og Dansklærerforeningen brugerne som yderst centrale i udviklingen af eksisterende og fremtidige undervisningsmaterialer: “Gennem inddragelse af brugerne kan vi producere endnu bedre undervisningsmateriale. Vi gør os umage med at skaffe de bedste forfattere og redaktører, alligevel er vi sikre på, at

Seneste skud på stammen af fora, hvor du kan deltage i udviklingen af undervisningsmidler til danskfaget, er bloggen Dansklaboratoriet.dk. Bloggen er til for dig, der har interesse for dansk i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på læreruddannelsen og gerne vil være med til at præge udviklingen af undervisningsmidler hertil. Blandt de seneste indlæg kan du blandt andet læse om ”Digital brobygning og iPrøver” af Lise Stadelund og ”Digital dannelse, digitalt danskfag – En Colding box?” skrevet af Søren Peter Sørensen som refleksion på Dansklærerforeningens konference afholdt 18. april i år.

Følg med, og deltag i debatten på dansklaboratoriet.dk

ideer og forslag fra de mange brugere kan være med til at løfte kvaliteten. Vi sigter derfor efter at have en række kommunikationskanaler åbne – både før, under og efter udgivelse – så lærere og elever nemt kan komme i kontakt med os og komme med kommentarer og ideer. I løbet af efteråret er planen at integrere brugerinddragelsen stærkere og bedre direkte i iBogen®,” fortæller Claus Sønderriis, projektleder og ansvarlig for projekt til fortsat udvikling af brugerinddragelse.

På Systime Lab poster forfattere og projektledere fra begge forlag blogindlæg med prøvekapitler på nye udgivelser, øvelser, relevante links og meget andet, som de ønsker at høre din og andres mening om. For eksempel ligger der nu et første lab-indlæg om ”Dansk på ny”, som udkommer til gymnasiet i slutningen af 2013. Den første kommentar fra en bruger lyder: ”Lyder spændende, kunne man få lov at se et par sider og evt. få sendt et eksemplar til gennemsyn?”, og forfatteren svarer: ”Det glæder os, at du synes, det lyder spændende. Bogen er stadig under udarbejdelse, men hvis du går ind på dpn.systime.dk (via din Systime konto), burde du kunne se det, vi foreløbig har skrevet. Og ellers skriver vi også flere labindlæg undervejs, hvor vi meget gerne modtager kommentarer. Venlig hilsen Anette”

Giv dit besyv med på lab.systime.dk

På Systime IdeLab kan du hjælpe Systime og Dansklærerforeningens Forlag med at blive bedre. Kom med ideer til nye udgivelser, og foreslå forbedringer af iBogen, licenstyper mm. Hvis du opretter en brugerprofil, får du automatisk besked, når vi svarer på din ide. På Idelab er der en funktion, hvor brugerne kan stemme på de forskellige ideer, der kommer ind. En af topscorerne er for eksempel ideen om æselører i iBogen. 89 har stemt for denne ide: ”Æseløre. Jeg synes, at man via ikon skal kunne sætte et ”æseløre” i en iBog, når man lukker. Næste gang man åbner iBogen, kan man klikke på ikonet og gå til siden, hvor man slap.”

Prøv selv på systime.uservoice.com

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

Danskfaget mod nye mål af Charlotte A. R. Erichsen Dansklærer, skolebibliotekar og redaktør på Danskfaget.dk

Det hyperkomplekse samfund Vores verdenssamfund er et hyperkomplekst netværksbaseret videnssamfund bundet sammen af World Wide Web. Vidensmængden er eksploderet. Det moderne samfund er blevet afhængigt af en konstant udvikling af ny viden. World Wide Web betyder, at vi kan nå hinanden på sekunder og minutter, uanset hvor vi befinder os geografisk. Afstanden mellem det globale og det lokale formindskes. Medieforskeren Marshall McLuhan skabte begrebet ”Den globale landsby”1, som er ”en betegnelse for en fremtidig situation, hvor hele verden kommunikationsmæssigt er sammenkoblet ved hjælp af satellitter og elektroniske medier”. Hans vision om ”Den globale landsby” er en realitet, idet internettet har realiseret visionen. Vi er derfor på vej ind i et multikulturelt og multietnisk verdenssamfund bundet sammen af World Wide Web. Verdens forskellige kulturer er blevet blandet, og de har sammensat deres værdier og levemåder til nye multikulturelle kulturer. I det hastigt forandrende samfund trænger en anden dannelsestænkning sig på end den klassiske. Eleverne skal ifølge Qvortrup2 lære at administrere kompleksiteten. Udviklingen af nye dannelsesidealer, nye læringsmiljøer og nye teknologier må nødvendigvis være en konsekvens af det hyperkomplekse samfund. Som individ skal man kunne iagttage forandringerne, reflektere over forandringerne og dernæst forandre sig selv. Evnen til at lære bliver dermed central for det enkelte samfund, for den enkelte organisation og for det enkelte individ. Det netværksbaserede videnssamfund og ”Den globale landsby” skaber udfordringer for nutidens og fremtidens folkeskole – og dermed også for danskfaget. Generation 2.0 Børn og unge er på forkant, hvad angår brug af nye medier i deres fritid. Generation 2.0 3 er superbrugere af web 2.0 som Second Life, MSN, Skype, Facebook, andre kommunikationsplatforme og computerspil. Nutidens unge undersøger,

hvordan man gør alting fx på Youtube. De har en helt ny adgang til viden. At kunne fakta er derfor ikke længere en værdi i sig selv. Den øgede interesse for digitale medier betyder, at lokale og globale venner på kommunikationsplatforme og i computerspil som fx Counter Strike og World of Warcraft har langt større betydning for vor tids ungdom end de voksne og samfundet, som tidligere var de to vigtigste faktorer for de unges dannelse. Generation 2.0 er vant til at være medskabere af indhold i web 2.0-tjenester, og det stiller nye krav til fremtidens danskfag. Dannelse og digital dannelse Dannelse hænger sammen med socialisering og identitetsdannelse, og dannelse må opfattes som en dynamisk proces. Vi dannes i de sociale og kulturelle rum, vi færdes i. Tufte skriver om dannelse: 4 ”Man kan anskue dannelsesprocessen som en kollektiv og social proces, der fungerer som en indførelse af en ny generation i et samfund og en kultur. Dermed bliver dannelsesprocessen ikke begrænset til barndoms- og ungdomstiden, men bliver en livslang socialiseringsproces.” I dag sker dannelsen, mens de unge er aktive og i dialog med deres kulturelle og sociale omgivelser i den globale verden. Dannelse er noget, man opsøger og tilegner sig i et aktivt samspil med omgivelserne. Her spiller de digitale medier en

Generation 2.0 er vant til at være medskabere af indhold i web 2.0-tjenester, og det stiller nye krav til fremtidens danskfag.

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

stor rolle, da de unge opsøger viden og sender og modtager tekster. Det er i samspillet mellem de unge og i brugen af de eksisterende medier, at socialisering/(den digitale) dannelse foregår. Svein Østerud har defineret begrebet ”New literacy” således: ”Slik bliver literacy forstått og definert af ”New literacy” forskere som et funktionelt begrep: Den både erverves og fungerer i en bestemt sosiokulturelt kontekt. Samtidig er literacy et dynamisk begrep, for den sosiokulturelle konteksten vil altid være i endring og således utfordre oss til å fornye våre sosiale praksier”.5

Det er i samspillet mellem de unge og i brugen af de eksisterende medier, at socialisering/ (den digitale) dannelse foregår. Det betyder, at en moderne dannelsestænkning skal ses som færdigheder, der gør de unge i stand til at møde de uforudsigelige udfordringer, der møder dem i et samfund i hastig forandring. Det digitale danskfag i videnssamfundet Generation 2.0 vokser op med et mediebrug på tværs af indhold, platform og formater. ”Der kan iagttages en øget teknologisk og mediemæssig konvergens, hvor teknologier og medier smelter sammen, og det nye medielandskab opstår”6. Mediekonvergensen betyder, at en mobil i dag både fungerer som kamera, GPS, mp3, radio og tv. Når formater blandes, opstår nye genrer. Filmmediet låner fx fra computerspillets virkemidler og gameplay7, et eksempel er tv-serien 24 timer. Generation 2.0 har derfor brug for nye analysemetoder og tolkningsredskaber for at kunne møde konvergensen: Appropriation8 omfatter evnen til at ”sample” og ”remixe” medieindhold på en meningsfuld måde. Multitasking9 er ev-

DANSK 2 –– 2013

nen til at af kode omgivelserne og skifte fokus samt evnen til at videndele og samarbejde med andre for at nå et fælles mål. Generation 2.0 skal kunne navigere på tværs af medier og følge flowet af fortællinger og information på tværs af forskellige medieudtryk som fx tv med tilhørende hjemmesider, radio, de sociale medier som Twitter og Youtube, computerspil, apps på mobilen og internettet. De skal kunne netværke og respektere forskellige kulturelle fællesskaber. Endelig skal børn og unge kunne vurdere pålideligheden og troværdigheden af forskellige informationskilder. Performance rummer evnen til at afprøve alternative identiteter med henblik på at kunne gå på opdagelse og improvisere. Leg er evnen til at kunne eksperimentere med omgivelserne som problemløsning. En af fremtidens udfordringer for folkeskolen og danskfaget bliver, at generation 2.0 skal have disse nødvendige digitale kompetencer med sig. Læreren får derfor i højere grad en rolle som vejleder, coach og mentor i fremtidens danskfag. Danskfaget – mod nye danskfaglige mål? Elevernes læring i danskfaget skal derfor lede frem mod, at eleverne konstruerer viden om, hvordan de –– formulerer en åben problemstilling –– er kreative i deres problemløsning –– søger efter informationer digitalt –– vurderer pålideligheden og troværdigheden af forskellige kilder –– læser elektroniske tekster med læsestrategier –– deltager og samarbejder i netværk –– kommunikerer ”ansigtsløst” –– videndeler gennem sociale medier og web 2.0-værktøjer –– bruger en narrativ fortællestruktur –– går på opdagelse og undersøger samt afprøver alternative identiteter –– ”sampler” og ”remixer” medieindhold på en meningsfuld måde –– producerer og formidler deres viden om en problemstilling i skrift, lyd, billeder og animationer –– vurderer, hvad styrken er ved modaliteterne skrift, lyd, billede og animation, når en produktion tilrettelægges –– sætter modaliteter sammen på en meningsfuld og æstetisk måde –– forholder sig kritisk og refleksivt til medier –– modtager og giver feedback til lærer og elever –– ...

TEMA: Digital dannelse – digitalt danskfag

Eleven som producent og formidler Generation 2.0 skal i danskfaget arbejde mere aktivt og vidensproducerende frem for at reproducere. Eleverne skal være autentiske afsendere og modtagere i danskfaglige produktioner. Eleverne får størst udbytte af undervisningen10, når de underviser og formidler til andre. Eleverne kan som producent og formidler arbejde med at målsætte et projekt, indsamle viden, bearbejde viden, formidle viden og evaluere i forhold til alle faser i projektet. På Danskfaget.dk kan eleverne fx bruge værktøjskasserne til projektarbejde og projektopgaven på elevsider til at målsætte et projekt samt til at formulere en åben danskfaglig problemstilling, fx ”Hvordan kommer ulykkelig kærlighed til udtryk i litteraturen?”. Eleverne kan ud fra problemstillingen konstruere viden om fagets tre kerneområder: litteratur, medier og sprog. Det kan være om forfatteren St. St. Blicher, genren novelle samt genreskrivning, hvis eleverne vælger at skrive noveller til en e-bog eller vil udgive novellerne på Movellas.com. Som teaser til forløbet kan dansklæreren bruge animationsfilmen Hosekræmmeren, som er en multi-modal bearbejdning af novellen. Eleverne kan vælge forskellige tekster fra Danskfaget.dk’s tekstsamling, som de kan bearbejde med gratis web 2.0-værktøjer fra it-værktøjskassen. Ud fra den valgte tekst kan eleverne skabe en booktrailer, der belyser deres problemstilling på æstetiske og meningsfulde måder. De planlægger deres booktrailer med en narrativ fortællestruktur over Skype, mens de optager filmen med deres mobiler på skolen. Eleverne kan formidle og dele deres viden på Youtube, hvor modtagerne kan give feedback ud fra, hvor gode produktionerne er i forhold til problemstillingen og brugen af de fire modaliteter: Skrift, billeder, lyd og animationer. Vision for fremtiden De digitale medier har en stor indflydelse på udviklingen af generation 2.0´s dannelse. Derfor skal eleverne lære at læse kritisk og være bevidste i deres valg og brug af informationer. Min vision er, at det digitale danskfag nu og i fremtiden kan være med til at skabe en platform for dannelse, der sætter danskfaglige, pædagogiske og teknologiske mål for, hvordan generation 2.0 får de nødvendige digitale kompetencer, der sætter dem i stand til at møde de uforudsigelige udfordringer i videnssamfundet.

NOTER 1 Gripsrud, Jostein: Mediekultur, mediesamfund s. 43. 2 Gynther, Karsten: Blended Learning – It og læring I et teoretisk og praktisk perspektiv: S. 24. 3 Udtrykket er lånt af Susanne Vad fra Station Next. 4 Tufte, Birgitte: Børn, medier og marked, s. 11. 5 Krever medieutviklingen en ny dannelsestenk ning? kap. 2 af Svein Østerud. 6 Christensen og Tufte, 2005. 7 Walther, Bo Kampmann: Digitalt Dansk, s. 189. 8 Fremtidens biblioteksbetjening for børn, s. 8+9. 9 Fremtidens biblioteksbetjening for børn, s. 8+9. 10 Scheel, Linda Schumann, 2006: Læringstrekanten.

Pædagogisk frikvarter

DANSK 2 –– 2013

IT – i dansklærerens

fritid…

Digital dannelse, digitale undervisningsmaterialer, eleven som producent og formidler, iBog, iPad, digitale prøver, smartboard, platforme, apps, bloggs i undervisningen, faghæfte 48, kritisk mediebevidsthed osv. Der er mange krav og mange muligheder for at gøre danskundervisningen digital og for at nuancere den digitale undervisning … Hvad med dig selv? Hvor digital er du – eller måske et mere relevant spørgsmål – hvor digitalt afhængig er du? Redaktionen for DANSK har opfordret dansklærere til at fortælle om deres anvendelse af IT – i fritiden. Læs nogle af de bud der kom, her:

Jens Hagelskjær Vesterlund Efterskole

Patrizia Guastella Lindstrøm

IT fylder godt nok mere og mere, og det skaber hurtigt nye vaner. Jeg købt en iPad sidste efterår, og den bruges flittigt. Nyeste vane er at åbne den under morgenmaden og lige tjekke mails og se nattens nyheder på et par af de landsdækkende aviser. Efter arbejde er det ofte pc’en der åbnes for at tjekke og besvare mails, se nyheder, spille lidt på oddset og eventuelt ind på netbank m.m. Så jeg synes jeg bruger IT til mange ting, men det tager også tid, og derfor er jeg heller ikke på Facebook. Sker det, så skal vi nok have indført 25 timer i døgnet.

Udover min daglige dosis Facebook, hvor jeg i perioder ofte opdaterer med billeder, pudsige, private eller skolepolitiske statusser, så har jeg også en Facebookside, ”Billedkunst på Landsgrav Friskole”, som fungerer som et ekstra udstillingsrum for elevernes værker. Det er også tænkt som mit bidrag til det store tag-selv-bord af inspiration fra lærer til lærer på nettet. Under lockouten oprettede jeg en blog: www. laererindenharordet.wordpress.com. Her eksperimenterer jeg lidt med min skrivekløe, som så mange andre. Jeg tænker, at der som dansklærer også er masser af potentiale i at bruge blogmediet i undervisningen.

Pædagogisk frikvarter

Pernille Tjellesen

Marianne Holst Hundebøll, Brønderslev

Jeg så engang en udsendelse, hvor en entusiastisk Søren Ryge spurgte Benny Andersen om, hvad han mente om haver og havearbejde. Hans enkle og lidt mutte svar var, at havearbejde var godt, fordi man kunne falde i staver. Jeg har det som Benny Andersen i sin have, når jeg sidder foran min skærm på nettet. Jeg falder konstant i staver, mens jeg leder efter noget andet. Rummet og skærmen opløses og erstattes af drømme, ideer, fjollede tanker og pudsige associationer. Jeg falder over noget, jeg intet vidste om, eller som jeg havde glemt eksisterede, og pludselig har jeg brugt en halv time på det. Foran skærmen med verden ved mine fingerspidser. Det er her, jeg falder i staver en del af min fritid.

Min bærbare computer er altid med mig. Mest af alt i sommerhuset, hvor jeg vha. et bærbart hotspot er online. Det giver ungerne mulighed for at se film via Netflix, spille Flow Free på vores tablet eller noget helt tredje. Derudover er min smartphone intet mindre end uundværlig, når jeg lige mangler en opskrift, skal tjekke om jeg har ret i en overophedet diskussion eller bare ikke ved, hvor jeg skal hen …

Faglige omtaler

DANSK 2 –– 2013

Faglige omtaler bringer beskrivelser af udgivelser og aktiviteter der er aktuelle og vitale for danskfaget. Her kan du hente inspiration til tilrettelæggelsen af din undervisning og til din egen faglige opgradering.

Kasser med LÆSEGULD AF Birgitte Therkildsen

Pernille Brinch fra Time2learn kontaktede i efteråret Dansklærerforeningen for at fortælle om projekt Læseguld. Hun har udviklet en ”læsekasse” der indeholder et læsespil med 480 kort rettet mod indskoling og specialundervisning. Spillet og kortene kan bruges på forskellig måde og er især velegnet til også at involvere forældre i læsetræningen. Der er gode differentieringsmuligheder indbygget i spillet, og det kan anvendes både i – og udenfor klassen – såvel som derhjemme. Via midler fra Tips-lottotildelingen er det lykkedes at producere kasserne så de er gratis for skolerne. Og her kommer Dansklærerforeningen ind i billedet. Vi har lovet at stå for distribueringen – således at skolerne bestiller kasserne hos os – og kun betaler fragten. Alle skoler har i maj måned modtaget tilbud om at bestille, og kasserne udsendes medio juni.

Åbn skriveporten Nationalt videncenter for læsning inviterer til en helt særlig aktivitet AF Henriette Romme Lund

Vil du gerne arbejde bevidst og legende med sproget i din skriveundervisning, øge elevernes sproglige bevidsthed og sætte deres skrivepotentiale frit? Så deltag i Nationalt Videncenter for Læsnings workshop den 10. september. Underviser er Dr. Kedrick James, der – ud over at være professor i sprogfilosofi på University of British Columbia, Canada – også er forfatter, musiker og spoken word-performer. Det koster 1.050 kr. at deltage, og vi har plads til 30. Tilmeld dig her: http://www. videnomlaesning.dk/kalender/skriv-medbegejstring/

Faglige omtaler

Viden om læsning AF Jens Raahauge

Nationalt Videncenter for Læsning udgiver et læseværdigt og smukt tidsskrift, Viden om læsning. Bladet kommer i papirformat, men kan også downloades gratis på www.videnom-laesning.dk Nu er nummer 13 udkommet med Kære genre – hvem er du? som tema. I ni artikler får vi her både belyst genre som dynamisk begreb, genreundervisning i praksis og genreun-dervisningsovervejelser fra grundskole over ungdomsuddannelser til læreruddannelsen. Her er næring til både refleksion, handling og overblik. Her er – som ved de øvrige 12 numre af tidskriftet – et væsentligt bidrag til det gode fagmøde for skolens dansklærere. Og så må dansklæreren ved læsningen af dette nummer 13 have det som mange elever har det med skolen: Det er frikvarteret der liver op. Her er der mellem artiklerne drysset en række små Louis Jensentekster om genrer. Se bare: En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling i tre akter. Stor succes. Louis Jensen

Inspiration og samarbejde om filmundervisning AF Hanne Schriver, CFU-VIA

Med nøgleordene FILM I SKOLEN – LEVENDE UNDERVISNING MED LEVENDE BILLEDER indbyder Det danske filminstitiut og CFU Danmark til to seminarer i efteråret. Seminarerne henvender sig til dansklærere og andre interesserede, og formålet er bl.a. at inspirere deltagerne til at anvende film som analytisk og pædagogisk værktøj i undervisningen. På de to seminarer som finder sted i hhv. Aarhus dne 5. november og København den 27. november, kan man bl.a. møde DFI’s filmkonsulent Dorte Høgh Brask og filminstruktør Kaspar Munk, deltage i filmfaglige workshops, prøve kræfter med animation og få input til analyse af fiktions- og dokumentarfilm. En ekstra gevinst ved de to seminarer er en forpremiere på en ny dansk spillefilm. Du kan læse mere om de to arrangementer på www.viacfu.dk/filmiskolen og www.ucc.dk/cfu/kurser

På eventyr i Myanmar MERE OpLEVELSE MERE FagLIgT • • • • • • •

JOSEFINE OTTESEN har skabt elevbogens spændende fortælling om børneliv i Myanmar (Burma), der er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse for 1.-4. klasse. Til dansk, tværfaglige forløb eller temauge. Du får bl.a. et litteraturforløb, et forløb om vand og saltmarker og et om det buddhistiske Myanmar. Du får et nyt website, hvor eleverne kan opleve, researche og skabe fotohistorier. Og Myanmar-temaet ses også i efteråret på DR, i Nørd-film og på den trykte U-landskalender.

Klassesæt med 30 store elevbøger Dansk, Natur/teknik og kristendomskundskab DVD: Fire DR-film ”Nørd i Myanmar” og små tema-film Trykt lærervejledning med masser af baggrund Lærer-univers online med opgaver og materialer Elev-univers online med fakta og elevproduktion Differentieret læsetræning med fortælling, faktabokse og små fabler

Det nye materiale er målrettet trinmålene, flot illustreret og udviklet med fagkonsulenter. Forløbene kan skaleres op og ned, og har opgaver med fokus på både faglighed og kreativitet. Web-universet er temaopdelt og sender eleverne på opdagelse i fakta, fotos og film – som de kan bearbejde fagligt ved at skabe små fotohistorier direkte på sitet via UNI-login.

Overskuddet går til børns rettigheder i Myanmar. Dansk Flygtningehjælp udgiver et undervisningsmateriale om børns rettigheder til 4.-6. klasse

LÆrErVEJLEdninG

Rejsen til den

Gyldne Pagode JOsEfinE OttEsEn

Rejsen til den

Gyldne Pagode

Du betaler kun leveringen

u-landskalender.dk

ELEVBOG

klassesæt nu: Intropris 249 kr.

LÆrErVEJLEdninG

Bestil

ALLE

Børn hAr rEttiGhEdEr

ALLE

Børn hAr rEttiGhEdEr

KLUMMEN Poul Henrik Mikkelsen, direktør i Forlaget Systime

Digital dannelse og brugerinnovation

Folkeskolen Den digitale fremtid er nu er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

På Systime udvikler vi iBøger. Men vi laver ikke iBøger for iBogens® egen skyld. Vi har stillet os selv spørgsmålet: Hvad er det bedste værktøj for læreren i klasseværelset anno 2013, og hvad skaber grundlaget for den bedst mulige læring? Og jeg vil påstå, at en iBog®, der indeholder tekst, lyd, film, billeder, animationer og interaktive opgaver, giver mulighed for væsentligt bedre læring end en fysisk papirbog! Der stilles til stadighed flere og flere krav til inddragelse af it i undervisningen, og nu barsler opgavekommissionen med digitale afgangsprøver i dansk. Overgangen til et digitaliseret klasseværelse sker naturligvis ikke ved et trylleslag. Det er et langt sejt træk for både skoleledere, lærere, elever og forlag. Alle er vi – eleverne mindst – formet af en lang tradition, hvor den fysiske bog har været et naturligt omdrejningspunkt. Men den fysiske bog bør og skal ikke være en begrænsende faktor i undervisningen. Verden udvikler sig, og vil vi overleve som skole og som forlag, er vi nødt til at udvikle os sammen med den. Ja mere end dét; vi er nødt til aktivt at forme morgendagens verden sammen. Digital dannelse og innovation hænger uløseligt sammen. Hvor dannelse i det industrielle samfund handlede om det skrevne og talte ord, hænger dannelsen i dag sammen med både det skrevne og talte ord og med en overflod af visuelle og medierede udtryk og indtryk. It giver nye muligheder for, at eleverne kan medskabe undervisningen og derved påvirke deres egen læring, og det forventes, at elever og lærere kritisk kan beherske denne medieoverflod. Det digitale klasseværelse er et rum, hvor elever og lærere arbejder kreativt med alle de muligheder, internettet tilbyder. It understøtter gennem billeder, lyd, tekst, film, animationer m.m. læringsprocessen, og i dette kreative læringsrum, hvor processen er i højsædet, udfordres de traditionelle forestillinger om undervisning. Det er her, innovationen kommer ind i billedet. I klasseværelset træder læreren og eleven sammen ind på den digitale arena, og i fællesskab definerer de muligheder og begrænsninger i den specifikke læringssituation. It udfordrer det traditionelle læringsrum, indbyder til medskabelse og udvider vores forståelse af, hvad dannelse er. Børn og unge er allerede er aktører i den digitale arena. De afspejler en virkelighed, der er digitaliseret i et omfang, der ikke kan ignoreres i klasseværelserne. Eller på forlagene. Vi skal som forlag følge med tiden og producere de helt rigtige materialer til underviserne. Hvor vi tidligere kunne læne os op af en i vores kultur dybt forankret forståelse af, hvad en undervisningsbog er, skal og bør kunne, er vi nødt til aktivt at arbejde med at invitere brugerne af de digitale materialer indenfor i maskinrummet og i fællesskab med dem udvikle de helt rigtige undervisningsmaterialer. Ellers understøtter vi ikke positivt den forandringsproces, der er i gang. Vi er på Systime i gang med en mindset-ændring, der bl.a. indebærer en intern digital dannelsesproces og en øget brugerinddragelse, så vi kan indgå som partnere i den digitale dannelsesproces blandt lærere og elever. På Systime anvender vi bloggen lab.systime.dk som et redskab til at inddrage brugerne, og vi har i samarbejde med vores samarbejdspartner Dansklærerforeningens Forlag udviklet dansklaboratoriet.dk, hvor du kan være med til at præge fremtidens undervisningsmidler til danskfaget. Vi bliver dagligt overraskede over, hvor forskelligt og kreativt vores materialer anvendes, og viden om de mangfoldige muligheder opnår vi kun ved at invitere jer lærere indenfor, lytte til jeres erfaringer og bruge jeres viden om både indhold og læringsprocesser i udviklingen af digitale undervisningsmaterialer. Det hedder brugerinnovation.

nyt om danskfaget

DANSK 2 –– 2013

Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en mail på dansklf@dansklf.dk.

Kunst i skolen Det synes mere end nogensinde påkrævet at insistere på den musiske dimension i skolens undervisning og dagligdag. AF Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

Vi opfordrer landets skoler til at udforme en kunstpolitik! Sådan lød hovedbudskabet i en henvendelse som blev sendt til KL og landspolitikere fra Dansk Kunstnerråd og de faglige foreninger der har håndværk og kunst som afsæt; blandt dem altså Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Henvendelsen kan ses på Dansk Kunstnerråds og Dansklærerforeningens hjemmesider, dansk-kunstnerraad.dk og dansklf.dk. Baggrunden for at vi gik ind i dette samarbejde med stor entusiasme og energi, var at vi i de seneste år har set en nedprioritering af de musiske og kunstneriske dimensioner i undervisningen i takt med kravene om test, synliggørelse og dokumentation. Det der er lidt vanskeligt umiddelbart at måle og dokumentere, må lide det beskårnes skæbne. Men de æstetiske, håndværksmæssige og kreative tilgange til arbejdet med stoffet i de musiske fag og de kunstneriske oplevelser som børn får ved mødet med udøvende kunstnere, er også basale for alle de dele af danskfaget der rækker ud over den rene færdighedsudøvelse. Men den nordiske undersøgelse af dansklærernes stærke argumentationsformåen når det drejer

sig om skrivning og læsning, men tilsvarende aktivering af automatpiloten når det drejer sig om litteraturundervisningen, peger i retning af at danskfaget er ramt af samme sygdom. Det er ikke så sært at danske elever i har tabt terræn til kinesiske i disciplinerne kreativitet og samarbejdsevne, for det er jo netop de håndværksmæssige, kunstneriske og æstetiske dimensioner i undervisningen der fremmer formåen på disse områder. Derfor er der god grund til at tage kampen nu, inden for meget er tabt. Og det vil ikke gå glat. Tænk blot på at mange af landets skoleledere nu ser sparet forberedelsestid på netop disse områder. Tænk blot på at mange af landets skoleledere ser timebesparelser på netop disse områder. Og tænk blot på at landets uddannelsesminister skruer ned for de faglige timetal i læreruddannelsen på netop disse områder. Lad os kræve en kunstpolitik på alle landets skoler, en kunstpolitik der sikrer den svært målbare musiske dimension i de kunstneriske fag, og som sikrer at alle elever jævnligt møder udøvende kunstnere.

nyt om danskfaget

Retskrivningsordbogen 2012 plus – digital og pædagogisk! AF Sabine Kirchmeier-Andersen, Direktør i Dansk Sprognævnn

Den 4. maj 2013 udkom en ny digital udgave af Retskrivningsordbogen 2012, RO+, som rummer masser af aktivitetsmuligheder for eleverne og god hjælp til lærerens forberedelse. Retskrivningsordbogen er blevet mere pædagogisk. Der er kommet eksplicitte bøjningsoplysninger, flere sammensætningseksempler, og ca. 38 % af de mere end 64.000 opslagsord er nu forsynet med betydningsidentificerende forklaringer. Disse oplysninger og en række jokertegn kan bruges til at filtrere opslag i Retskrivningsordbogen 2012 forlæns og baglæns. Taster man fx ”??”, får man alle 296 ord med to bogstaver, taster man ”???”, får man de 1274 ord der har tre. Bliver man ved med at sætte spørgsmålstegn, finder man til sidst ordbogens 2 længste ord. Skriver man ”a??a”, får man fx alfa, alba, aura, og aula. Man kan også søge på vokaler og konsonanter. Skriver man ”*&&&”, finder man de ord der ender på 3 vokaler, fx maya, spraye og ferieø. Alle søgninger kan yderligere filtreres efter ordklasse, og man kan søge på forkortelser eller finde alle 3101 ord med alternativformer. I fuldtekstsøgning kan man endvidere søge på eksempler, brugsmarkører og betydningsforklaringer. Taster man fx brugsmarkøren ”(ældre”, får man ord som annamme, age og beåndet. Taster man ”(musik”, får man tempi fra andante til

vivace, genrer, fx rekviem og rapsodi, men også praltrille og skomagerbas. Skriver man ”sang”, får man bl.a. arie, jodle, jeremiader, growl, kattejammer og svanesang. Af og til matcher søgningen dog lidt for meget, så man får også eksamen-sang-st. Man kan også søge på betydningsoplysninger. Taster man ”(en hund”, får man 32 hunderacer, ved ”(en plante” får man 357 plantenavne, dog ikke fx tulipan og mælkebøtte; de er for almindelige til at man ville give dem betydningsoplysninger, men selvfølgelig står de i ordbogen som opslagsord. Man kan få lærerige dansktimer ud af at sætte eleverne til at søge og undersøge ord markeret som ”spøgende”, fx buksetrold, bænkevarmer, dansemus, habengut og krykhusar, men det kan også være en god hjælp i forberedelsen lynhurtigt at kunne filtrere alle konjunktioner ud, eller at se alle 371 substantiver der kun findes i flertal. Beta-versionen af RO+ kan hentes gratis og kun til pc fra nævnets hjemmeside www.dsn.dk frem til 1. juli 2013. Derefter får man adgang til den fulde version via forlaget Systime. Priseksempler: 79 kr. for en privatlicens og 10 kr. pr. elev for en skolelicens pr. år. Med en licens kan den samme bruger installere ordbogen 5 forskellige steder, fx pc, smartphone og iPad, og man får samtidig adgang til alle opdateringer af ordbogen. RO+ virker i øvrigt også når man ikke har adgang til internettet.

NYHEDSUGEN Nyt navn til en kendt aktivitet Som de fleste sikkert har erfaret har avisen i undervisningen ændret navnet på konkurrencen ”Skriv til avisen” til ”Nyhedsugen”. I dette års konkurrence bliver det muligt at aflevere både en trykt avis eller et nyhedssite. Samtidig kan klasserne (6.-10. klasse) vælge at arbejde i én af ugerne 43, 44, 45,

46. Dermed træder aviskonkurrencen ind i en ny tidsalder. Emnet for kon-kurrencen i 2013 er ”På Grænsen”. Tilmeldingen kører fra den 1. juni 2013. Der er nye undervisningsmaterialer, nye vurderingskriterier og også ny hjemmeside for hele projektet. Se mere på aiu.dk

TEMA Digital dannelse – digitalt danskfag

DANSK 2 –– 2013

Lærerrollen i det digitale danskfag Af Mathilde Bisballe og Morten Holten-Andersen, Fremtidslaboratoriet

”Jamen, hvis I ikke havde computere … hvordan kom I så på nettet?”, spurgte en 2. klasseelev mig en dag, vi havde været ude og afholde et digitaliseringsforløb på en fynsk skole i Nyborg Kommune. Spørgsmålet opstod, idet jeg havde fortalt, ”at dengang jeg gik i skole, var der ikke skyggen af computere.” Jeg forklarede ham, at internettet heller ikke havde fundet sit indpas, da jeg gik i skole, og samtidigt gik det op for mig, at jeg stod og talte med et menneske fra en fuldstændig anden tidsalder – den digitale. Spørgsmålet tydeliggjorde for mig, hvor store konsekvenser digitaliseringen har haft på vores hverdag, måden vi opfatter verden på og ikke mindst, hvor hurtigt disse konsekvenser er blevet en realitet. Fra Guttenberg opfandt trykpressen, til den almene borger havde adgang til viden og bøger, gik immervæk over 100 år. Til sammenligning har digitaliseringen haft sit indtog i en periode på omkring 20 år. Med denne indsigt er det indlysende, at der vil opstå problemer, når mennesker fra én tidsalder skal undervise individer fra en anden i teknologi. Hvem føler sig på udebane, og hvem føler sig hjemme? Imidlertid er det her misforståelsen opstår – at det er lærerens ansvar at undervise i teknologien og ikke blot facilitere brugen af den. Hos Fremtidslaboratoriet er vi tilhængere af den sidste model. Efter hundredevis af forløb for både lærere og elever i brugen af digitale redskaber er vi ikke i tvivl om, hvor kompetente de unge er i brugen af IT eller rettere, hvor åbne de er for at lære den at kende. Har det ikke altid været sådan fra overheads til VHS-bånd til computere og internettet? Det, vi imidlertid har erfaret, er, at nok er de unge ferme i brugen af den nyeste teknologi, men når det handler om at sætte den i en læringssammenhæng og anvende den i en didaktisk situation, kommer de til kort. Her er det læreren, der har ekspertrollen, og denne må gennem sin undervisning facilitere brugen af teknologien på en didaktisk ”forsvarlig” måde. Hvad nu hvis den næste danske stil var en blog, der ikke bare skulle læses af dansklæreren, men af hele verden, eller hvad nu hvis den næste boganmeldelse var en tegneserie? Således udviklede vi i 2009 fremtidslaboratoriet.dk, der med gratis redskaber fra internettet havde til mål at gøre det

let og meningsfuldt at bruge digitale redskaber i undervisningen. Vi havde missionen at gøre specifikke hardware-løsninger overflødige, idet disse med teknologiens hastige udvikling på få år vil være forældede. Digitalisering handler om mere end hardware Samtidig spiller denne mission også sammen med en anden af digitaliseringens konsekvenser – nemlig det for evigt ændrede verdensbillede og de kompetencer, vi ser som nødvendige for fremtidens verdensborger. Disse kompetencer omhandler ikke kun anvendelsen af digitale redskaber, men også høj faglighed og modet til at være kreativ, tænke anderledes samt konstant at være forandringsparat. Med udfordringer som klimaforandringer, overbefolkning, ældrebyrde mm. har vi brug for mennesker, der tør sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende. Dette er problematisk, da det hidtidige uddannelsessystem har været designet til et industrialiseringsapparatet, hvor lydighed og pligtopfyldenhed har været de mest værdsatte former for engagement. Udfordringen består i at gentænke et undervisningsrum, hvor kreativitet og opfindsomhed bliver belønnet uden at gå på kompromis med fagligheden. Hackeretik og netværkstanker Et sådan setup har vi hos fremtidslaboratoriet forsøgt gennem såkaldte Hackathons. Kort opridset går et Hackathon ud på, at en gruppe 9.-klasses elever gennem 2 dage ledes af 2 ældre elever fra en videregående uddannelse. I de to dage skal gruppen løse en mission stillet af en (lokal) virksomhed. Til slut præsenteres løsninger gennem prototyper og visualiseringer for virksomhedernes repræsentanter. Den tilknyttede ”ægte” virksomhedscase virker motiverende for eleverne, men samtidig bygges der i samarbejdet en bro og et kendskab på tværs af institutioner. Det skal gøre eleverne klar over, hvilket globalt netværk de senere skal være en del af og måske endda trække på. I den digitale verden med sociale platforme som LinkedIn m.m. bliver den geografiske afstand mellem mennesker mindre og mødet mellem de helt rette aktører afgørende. Det er en vigtig pointe i et Hackathon, at

TEMA Digital dannelse – digitalt danskfag

en kineser på lige fod med eleverne et par år ældre end eleven selv er potentielle fremtidige kollegaer. “Min elev, der aldrig tør stille sig op og fremlægge hjemme på skolen, stod pludselig og delte sine tanker og ideer med kyndige dommere fra erhvervslivet.” Hackathon-forløbet lægger i højere grad op til, at elever selv tager initiativ til videns-erhvervelse, hvilket pålægger dem en anden rolle end i en traditionel læringssituation. Samtidig

Disse kompetencer omhandler ikke kun anvendelsen af digitale redskaber, men også høj faglighed og modet til at være kreativ, tænke anderledes samt konstant at være forandringsparat. ser vi igen lærerne i en ny og mere faciliterende rolle. De skal ses som ressourcepersoner, eleverne selv opsøger, når de mangler inspiration eller viden. Der er mange fordele ved et Hackathon. For det første engagerer det de elever, der trives i et mere kaotisk og uvist miljø end den normale undervisning – et miljø, hvor problemerne ikke er identificerede, og hvor det er en opgave i sig selv at finde det helt rigtige problem! Dette setup virker mere relevant og er mere foreneligt med den verden, eleverne efter uddannelsessystemet skal ud og være en del af. Visuelle evner og formidlingen af ideer og tanker bliver afgørende for at have gennemslagskraft i den digitaliserede verdens mange kommunikationskanaler. Derfor fylder det visuelle og prototyperne også meget gennem et Hackathon. Der laves en lille film til hver fase i det to dage lange forløb, og præsentationen for virksomhederne skal indeholde mindst 3 prototyper, hvor én af dem skal repræsentere en brugssituation. På denne måde sikres gennemtænkte løsninger, der er formidlingsvenlige, og samtidig tænkes løsningen i forhold til ikke kun virksomheden, men også slut-brugeren. Ny dagsorden for dansklærerens pensum En anden konsekvens af den digitale verden er det ændrede vidensbegreb. Med Wikipedia, Google, Youtube etc. ligger reel faglig viden tilgængelig ganske gratis og ofte med afsendere mere kvalificerede på et givent område end læreren selv. I årtier har vi haft som mål at lære de unge ”at lære” – at tilegne sig viden. Med en google-search på internettet er denne egenskab pludselig gjort meget lettere. Udfordringen består nu i

endnu højere grad i en digitaliseret verden i at være kildekritisk og ikke mindst at mestre at omlære den information, man har adgang til – til noget brugbart. Dette kobler sig til en anden vigtig kompetence, morgendagens verdensborgere skal mestre, nemlig ”adfærd på nettet”. Det handler ikke blot om tonen i diverse indlæg eller på sociale medier som Facebook, men i langt højere grad en forståelse af det dataspor, vi alle efterlader os på internettet. Et nyt tema i det danskfaglige stof kunne således være: ”Forstå internettet og de dataspor, du efterlader”. I et sådan forløb kunne man bringe diskussioner op om fortrolige data, hvilke data man giver adgang til og frem for alt gøre eleverne bevidste om, at hvis en service er gratis som Facebook e.l., så er det dine data, der er produktet. I en digitaliseret verden er det på sin plads at stille spørgsmål ved, hvad teknologien gør ved os, fremfor hvad den kan. Det er let at blive fascineret af det sidste og sværere at gennemskue det første. Lærerrollen – fra diktator til facilitator Hvilke konsekvenser har digitaliseringen så for fremtidens dansklærer? Med det ændrede vidensbegreb og digitaliseringens nye kompetencekrav indenfor faglighed, kreativitet og initiativrighed skal fremtidens lærer turde sige ”Det ved jeg ikke” og i stedet være mere faciliterende. Skabe setups, der tilgodeser ovennævnte kompetencer. Dette opnås gennem undervisningsforløb, der i højere grad end før giver eleverne ansvar for egen videnserhvervelse. Sådanne forløb kan ofte virke kaotiske, og det kan være enormt svært i sådan en situation at forblive faciliterende frem for dikterende. Samtidigt må vi ikke glemme at få fagligheden med, og derfor kommer fremtidens skole ikke udelukkende til at være et projektbaseret hackerspace. Motivationen for den videnssøgende tilgang bliver derfor kodeordet for det succesfulde undervisningsforløb. Hertil kan de digitale redskaber anvendes. En videoblog til formidling af brøkregning kunne være en metode at motivere eleverne på, eller et digitalt tegneserieforløb kunne gøre de tyske verber sjovere? Samtidig med motivationen for læring har fremtidens dansklærer også et nyt ansvar indenfor området kildekritik. Det er på sin plads i skolen at diskutere medier og redskaber for at gøre eleverne bevidste om, hvilken verden vi med eller uden vilje er en del af, hver gang vi logger på nettet osv. ”Jamen, hvis I ikke havde computere … hvordan kom I så på nettet?” Det opfølgende svar fra fremtidens dansklærer til spørgsmålet, som startede denne artikel ville være noget i retning af: ”Godt spørgsmål? Det ved jeg egentlig ikke … men jeg kender en fyr, der ved ret meget om IT. Hvad med om du interviewede ham og lavede en video om ”Internettets historie” til på mandag?”

Reportage fra konference

Hvad er dannelse anno 2013, og kan den være digital?

DANSK 2 –– 2013

”Nu hælder Europa mod Sol igen, og Syden blæser paa Norden …” Der er musestille i Dipylon-salen på Carlsberg, da konferencier Claus Nielsen læser op af Thøger Larsens digt ”Solsangen” fra 1904. Hans publikum er 138 dansklærere og andre danskfaglige, der er mødt op til Dansklærerforeningens konference ”Digital dannelse – digitalt danskfag”. Ledsaget af klapsalver overlader Claus Nielsen scenen til internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, der speedsnakker og bryder den andagtsfulde stemning med et par hurtige bemærkninger om Facebook. Publikum kvitterer med det samme med smil og kluklatter. Med de to kontraster er konferencen åbnet og dagens tema slået an: Hvordan påvirker de digitale mediers muligheder dannelsespotentialet i tidens uddannelser? En tidlig overtegning af konference og en lang venteliste vidner om, at temaet rammer en åre for dansklærere i alle skoleformer. Desværre betyder lockouten, at mange grundskolelærere må blive hjemme. For dem og for andre, der ikke var med, giver de næste par sider smagsprøver fra dagen, der scorer højt i deltagernes efterfølgende evalueringer.

Underviseren skal være facilitator – ikke diktator ”Giv lærerne lærerrollen tilbage” siger Mathilde og refererer til, at den teknologiske udvikling går så stærkt, at lærere og elever repræsenterer to tidsaldre, der mødes om de digitale værktøjer og medier i undervisningen. Morten Vontillius HoltenAndersen og Mathilde Bisballe fra Fremtidslaboratoriet giver under overskriften ”Underviseren i den digitale skole” deres bud på nye måder at undervise på. Projekter fra Fremtidslaboratoriets samarbejde med erhvervslivet tyder på at kontekstuel refleksion og evnen til at finde kreative løsninger har udkonkurreret viden som eftertragtede færdigheder i den digitaliserede verden. Læreren i dag skal være mentor og facilitator i disse færdigheder frem for censor og ”diktator”.

Reportage fra konference

”Mig, mig, mig med lidt mig ind over” ”Hvorfor deler folk et billede at deres aftensmad på Facebook?” spørger Anders Colding-Jørgensen, mens han ivrigt gestikulerende farer frem og tilbage foran det store lærred i bedste standupperstil. Han beskriver Facebook som en arena, hvor man optræder og skaber sin identitet ved at vise billeder af noget, ”der er lige mig”, og ved at huske at tjekke ind på Facebook, når man er et sted, der kan give SGO. SGO (Synes Godt Om) er den nye valuta i identitetsøkonomien. ”Vi var bekymrede over de første tegneserier. Vi var bekymrede, da radioen kom, da tv kom, da telefonen kom, og da bilen kom. Alt, hvad der kommer til, efter vi er blevet voksne, er ny teknologi. Jeg er ikke bekymret. Det er stadig dannelse,” svarer Anders Colding, da publikummer lufter deres bekymring for Facebooks indflydelse på elevernes identitetsopfattelse.

Provokeret publikumt Fremtidslaboratoriets oplæg får publikummer op af stolene for at anfægte det provokerende i synspunktet om at vidensbegrebet ikke længere er faktabaseret. Før man kan søge efter noget på nettet, skal man vide at det findes. Det må være både-og, lyder publikums konklusion.

Reportage fra konference

DANSK 2 –– 2013

Tid til refleksion Før programmet deles op i to spor for henholdsvis grundskolen og ungdomsuddannelserne, nyder deltagerne pauserne i de historiske lokaler og får luftet og vendt de tanker og ideer der har samlet sig under formiddagens program.

”Dejlig konkret” Helge Christensen og Jette Iversen som begge underviser i dansk på Ingeniørhøjskolen, bruger til daglig Forskningsnettet som deres faste platform på internettet: ”I dag har vi fået rigtige mange gode alternativer og oplysninger – især det sidste oplæg var dejlig konkret og meget inspirerende.”

Reportage fra konference

”Det sejler”

Viden = information + proces

… indleder Maja Holdorf, der er læringsvejleder i Odder Kommune, hvor man nu i et år har arbejdet med at bruge iPads i danskundervisningen. Selv om det sejler, er der et mål ude i horisonten, og de gode, brugbare erfaringer er begyndt at hobe sig op. Sammen med lektor Rasmus Fink Lorentzen anlægger hun den vinkel, at ”21st century skills” skal findes i en kombination af teknik, pædagogik og kontekst.

Jørgen Reeckmann, udviklingskonsulent, og Finn Bangsgaard, lærer og CFU-konsulent, begge fra opgavekommissionen i dansk skriftlig fremstilling, fortæller om deres tre år lange arbejde med at udvikle eksamenssæt til de digitale afgangsprøver hvor adgangen til internettet udnyttes. En af Jørgen Reeckmanns pointer er at man på nettet kan finde information – ikke viden. Viden er sand information + proces (citat: filosofiprofessor Vincent F. Hendricks.)

Inspiration ”Vi får rigtig meget med hjem. Hele Anders Colding-Jørgensens præsentation kan vi nærmest gå hjem og bruge direkte. Selv om vi måske hører til nogle af de yngste deltagere i dag, så har vi masser at lære om hvordan vi kan bruge de nye medier i undervisningen,” siger Birgitte Christensen fra Esbjerg Gymnasium og HF.

Tankestregen går til Ellen Krogh ”At modtage en pris fra Dansklærerforeningen betyder noget helt særligt for mig. Dansklærerforeningen har spillet en stor rolle i mit liv. Det frivillige arbejde og det stærke fagpolitiske engagement der prægede foreningsarbejdet da jeg i sin tid sad i foreningens bestyrelse, har lært mig meget. Selv om betingelserne har ændret sig, er det stadig kvalitet og professionalisme der kendetegner foreningen,” sagde professor Ellen Krogh ved overrækkelsen. Hendes forskningsarbejde har haft stærkt fokus på hvad der skrives, men også i høj grad på hvordan der skrives – og ikke mindst hvorfor.

TEMA Digital dannelse – digitalt danskfag

DANSK 2 –– 2013

Litteraturen på nettet, nettet i litteraturen og den digitale dannelse i undervisningen Jeppe Nielsen og Karen Wagner fra Ørestad Gymnasium deler med gavmilde hænder en guldgrube af eksempler på nye fortælleformer og produktion af meget varierede genrer på nettet.

Web 2.0 i praksis ”Opret en gruppe for din klasse på Facebook, og gør den hemmelig. Det giver hurtigt mulighed for deling af mange medietyper og alle kan deltage og kommentere,” fortæller Eva Pors, lektor i engelsk og dansk ved Midtfyns Gymnasium. Hendes indlæg består af helt konkrete, praktiske eksempler på undervisning med brug af web 2.0-medier som Blogger, TodaysMeet, Wikispaces, ScreencastOmatic, Audioboo og Google.

Fakta Helt fra Hjørring Birgit Jessen har taget hele turen fra Hjørring Gymnasium og er ikke blevet skuffet: ”Det har været en fantastisk inspirerende dag. Nu glæder jeg mig til at se hvem der får Tankestregen, og om jeg har gættet rigtigt.”

Dansklærerforeningens konference: Digital dannelse – digitalt danskfag. 18. april 2013 på Carlsberg. 170 deltagere fra hele uddannelsesforløbet. Konferencen blev afsluttet med uddeling af ”Tankestregen”.

Glæd dig til næste nummer af DANSK

TEma: Børne- og ungdomslitteratur DANSK 3 kommer til at handle om børne- og ungdomslitteratur. Bladet redigeres i samarbejde med Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, hvor det udkommer som tidsskriftet Klods Hans, og det er at betragte som folkeskolesektionens støtte til IBBY Danmarks arbejde. I efteråret 2012 udgav børnelitteraturforskeren Nina Christensen fra Center for Børnelitteratur en bog om Videbegær. Den har undertitlen Oplysning, børnelitteratur og dannelse, og den peger på at den litteratur der historisk set har haft børn som målgruppe, er langt bredere funderet end den eventyr- og fantasytrend I efteråret 2013 som synes fremherskende. Børn er videbegærlige – og den drift skal børnelitteraturen uddeler Nordisk Råd for og undervisningen selvfølgelig søge at tilfredsstille. I DANSK 3 vil vi første gang sin store børnefokusere på hvordan det kan foregå. og ungdomslit-teraturpris på 350.000 DKr. Det vil vi også markere i næste nummer.

Glæd dig til næste nummer

Husk Dansklærernes dag om INKLUSION I DANSK Den 26.9. 2013 i Kjellerup Den 4.10. 2013 i Ishøj Læs mere, og tilmeld dig på Dansklf.dk

DANSK 3 udkommer i OKTOBER

portræt af en dansklærer

Martin Jantzen 37 år, underviser på Lundtofte Skole i dansk, musik, idræt og historie. Jeg har en baggrund som sanger og sangskriver, men søgte en uddannelse hvor jeg kunne kombinere min kreative/musiske kompetence med det litterære og danskfaglige. Jeg fandt ud af hvilke muligheder der lå i folkeskolen og i særdeleshed i danskfaget.

En fantastisk oplevelse med danskfaget er da jeg i 2009 blev uddannet sprogpilot på Lysebu i Oslo. Her mødte jeg en masse fantastiske nordiske kolleger. Jeg er blevet meget optaget af at inddrage svensk og norsk i undervisningen, både som sproglig udfordring, men også som skriftlig stimulering.

En stor chikane på vejen til god undervisning er når regeringen og KL ikke vil respektere at vores arbejde kræver tid til forberedelse.

Lige nu er jeg optaget af en række inspirationskurser i nabosprogsdidaktik som jeg har holdt sammen med en anden sprogpilot. Det har været spændende at komme ud og snakke med lærerstuderende og kolleger om undervisning i svensk og norsk. Mange prioriterer faktisk undervisning i nabosprog.

Medlemskabet af Dansklærerforeningen giver faglig inspiration. Jeg holder meget af at få bøger fra Dansklærerforeningen. Afvekslingen mellem de skønlitterære børnebøger og fagfaglige bøger er helt perfekt. Jeg kunne godt ønske mig en bog med konkrete undervisningseksempler i norsk og svensk.

Mit bedste råd til andre dansklærere er ideer til hvordan man kan komme rigtigt langt med sin undervisning i nabosprog. Ideerne findes på disse tre hjemmesider: www.nordeniskolen.org – Tekstsamling, Spil, Videoer, Udveksling og meget mere. http://www.dr.dk/Undervisning/Norden – Spil, leg, video, historie og meget mere. http://nordiskesprak.net – (Norsk side) – Film, video, quiz og meget mere.