Af Julie Debois, cand.mag. i dansk og religion, Espergærde Gymnasium og HF
Fællesnordisk oldtid og sagaheltens brutale værdisæt Gruppeoplæg: Introduktion til De islandske sagaer som episke fortællinger. Tekst: Ravnkel Frøjsgodes Saga, ukendt forfatter og årstal. Vores analyse af sagaens stilistiske træk ses i sammenhæng med sagaverdenens værdisæt, hvilket fører til en diskussion om, hvorvidt man kan måle datidens brutale værdier på vore dages kristne og demokratisk farvede etiske normer. Formålet er at forstå positivt vægtede værdier som snarrådighed, koldblodighed og blodhævn ud fra den historiske kontekst, de befinder sig i: At slægtens anseelse og position var nødvendig for dens opretholdelse overhovedet. Hér lærer eleverne at overskride deres egen normbevidsthed ved at gå til teksten ud fra dens egne historiske betingelser. Afslutningsvis kan eleverne reflektere over sagaerne som historisk kildemateriale.
Middelalderens enhedssamfund og folkevisens istemmende verdensbillede Gruppeoplæg: Oversigt over de forskellige folkevisegenrer og fremstillingsformer. Tekst: Harpens kraft, ukendt forfatter og årstal. Vi placerer den næste epoke på vores tidslinje og afrunder den fællesnordiske oldtid ved at præcisere forholdet mellem sagaernes fortalte tid og den tid, hvori de er nedfældet – nemlig i 1200-tallet efter indførelsen af en katolsk enhedskultur i hele Norden. Folkevisens fremstillingsform – sprog og dans – sættes i relation til samtidens kollektive menneskeforståelse, idet den omvandrende sangers tragiske strofer om tidstypiske livsproblemer tolkes og bearbejdes af storgårdens medlemmers kædedans og omkvædsritual – og samspillet med historiefaget accentueres yderligere ved at sætte folkevisen ind i dens historiske kontekst: Det metafysiske verdensbillede befolket af trolde og onde ånder, der lægger hindringer i vejen for det enkelte in-
DANSK NOTER 39