DANSK 3/2016

MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS DANSK / magasinet FOLKESKOLESEKTION for danskærere i folkeskolen #4 september 2011

DANSK #3 oktober 2016

TEMA

UD AF BOKSEN – OG BOGEN

NYHEDER

SÆT SPOR-SERIEN

FOKUS PÅ SKRIFTLIGHED, LÆSNING, ANALYSE OG PRØVER SE FLERE TITLER I SERIEN PÅ DANSKLF.DK/SPOR

SÆT SKRIVESPOR TIL PRØVEN – NY UDGAVE AF METTE TEGLERS OG CHARLOTTE RYTTER

60%

Medlemmer kan til og med 31. oktober bestille begge udgivelser med 60 % rabat på dansklf.dk/bogpakke Udkommer 7. november

I den nye udgave af Sæt skrivespor til prøven er der fokus på brug af internettet, vurderingskriterier, udarbejdelse af kildeliste, skrivetips, samt oplæg til hvordan man kan planlægge sin skrivning.

Bogpakkepris kr. 23,60 Vejl. pris kr. 59,00 8.-10. klasse

NY UDGAVE

SÆT SPOR FORTRYLLET AF FOLKEVENTYR AF KRISTINE BRATBERG VIFFELDT OG KRISTINE TRAUN-TERKELSEN

Denne nye udgivelse i Sæt spor-serien sætter fokus på eventyrgenren og elevernes litterære kompetencer og deres bevidsthed om genrens betydning i analysearbejdet.

NYHED

Bogpakkepris kr. 63,60 Vejl. pris kr. 159,00 7.-9. klasse

ALLE PRISER ER EKSKL. MOMS.

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen.

Vi udgiver undervisningsmaterialer og skønlitteratur til dansk i hele uddannelsesforløbet.

Følg os på Facebook forlag@dansklf.dk – 33 79 00 10 – dansklf.dk/shop

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen

Litteratur, der kan og vil erbørneigenogi ungdomslitteratur sommer Hvis er svaret, hvadreduceret er så spørgsmålet? blevet

til en politisk slagmark

I sin fine, nye bog, FAQ om kreativitet, skelner professor Lene Tanggaard blandt andet mellem en funktionel tænkning, der forbinder kreativitet med arbejdsmarkedets behov for innovation til vækstens fremme, og den humanistiske, praktisk-musiske tilgang, der kan opleves unyttig, men dybest set er forudsætningen for vores medmenneskelighed og demokrati. Hun pointerer, at begge aspekter har deres berettigelse, selv om der synes at være behov for at nytænke det innovative, så troen på vækst afløses af evnen til at genopdage det, der er bæredygtigt. Men summa summarum: Vi skal både have noget at leve af og noget at leve for! Og hvis spørgsmålet er, hvad der kan spænde over de to aspekter, så vil børne- og ungdomslitteraturen være en del af svaret.

På det funktionelle markedsområde stimulerer litteraturen for det første tilegnelsen af de nødvendige skriftsprogskompetencer, giver dernæst muligheden for medleven i historien, utopien og livet gennem fiktive personers tanker og følelser, og gør det endelig muligt at være den medskabende læser. Man må konstatere, at børne- og ungdomslitteraturen har svar på de fleste af de markedsbestemte behov for underholdning og uddannelse, men også at det kræver konstant fornyelse på et marked, der synes ustyrligt.

Men litteraturen kan også noget andet, som er under pres: Den kan præsentere læserne for det, som de ikke ved, de har brug for – som de slet ikke ved findes. Det er den kunstneriske dimension, som nemt forsvinder i bibliotekers markedsorientering og skolers målstyring. Nu har man jo ofte diskuteret, om litteratur for børn kan være kunst, når den er skrevet til en målgruppe. Men come on: Er B.S. Ingemanns enkle salmer, der er skrevet til børn, ikke på fuld højde med mange af de ordflommede?

Er Hegnhøjs Ella, Oscar K og Karrebæks fattigmandsbibel og Nielsen og Karrebæks Da Jesus var dreng ikke netop kunst, fordi de som Picasso formår at forene det komplekse og det enkle? Det er den forening, der i lykkelige tilfælde rammer læseren i sjælen.

Vi håber med dette nummer at overbevise om, at børne- og ungdomslitteraturen kender sin besøgelsestid, både som opfylder af et markedsbehov, som selvfornyer i konkurrencen med Pokémon og omegn og som kunst, der kan få børn til at sitre.

God læselyst!

Lis Andersen & Jens Raahauge

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C dansklf@dansklf.dk.

Redaktion: Bestyrelsesmedlem i folkeskolesektionen Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem Marianne Holst Hundebøl og danskfaglig konsulent Mette Tunebjerg Lis Andersen, IBBY Bjarne W. Andresen, IBBY Manuskripter og indlæg Sendes til Mette Tunebjerg mtu@dansklf.dk Årsabonnement: Kr. 185,- ekskl. moms.

Løssalg: kr. 60,- ekskl. moms.

Bestilles på dansklf.dk/dansk Annoncering i DANSK Læs mere om temaer, priser, formater og deadlines på dansklf.dk/dansk

REDAKTIONENS SIDE

DANSK 3 –– 2016

DER ER GANG I MANGE SPÆNDENDE TING I BØRNE- OG UNGDOMSBOGSVERDENEN! Artiklerne i dette nummer af DANSK, der også er et KLODS HANSnummer, viser, at der tænkes ud ad boksen. Kreativiteten er stor, når der skrives litteratur til børn og unge, laves film, udvikles nye formater, laves smukke og anderledes billedbøger, indtales lydbøger og meget, meget mere.

På redaktionen er vi stolte af i dette nummer at kunne vise et udsnit af de mange spændende ting, der foregår, og som vi mener er meget relevante for dansklærere og for alle med interesse for børne- og ungdomslitteratur.

Rigtig god læselyst.

Redaktionen for DANSK

For- og bagsidefoto Christina Bausager Jensen, fotograferet af Kirstine Mengel.

Grafisk design og tilrettelæggelse Quote Grafik

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

Tryk GP-Tryk & Zeuner Grafisk Oplag: 5.500 Udkommer 4 gange årligt

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

ISSN-nummer: 0108-3090 – en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

dansklf.dk

DANSK

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

06

Spis og læs Om børnebogen som medie og materiale Af Nina christensen

11 12

Det er liv at skrive

12

Af Smilla Kypper Dalhoff

Streger, der får liv – fra papir til skærm Af Kamila Slocinska

15

Når børne- og ungdomslitteraturen går til filmen!

Af Søren Fanø

18 19

Endnu en

22

Af Stine Marie Jensen

Skammerens Datter Af Ida Engstrøm Jensen & Sarah Siggaard Buhrkall

20 21

Hvad med en skrivedag?

Af Jens Raahauge

Tag stå fast-skoene på; det bunder i ord Af Jens Raahauge

22 26 28 32 36

Få lydbogen ind i undervisningen Af Kathrine Eg Mølhave

Din forening Skoven i bogen Af Line Sønderskov Rossel

36

Mariannes idehjørne: Forsigtig – indeholder poetsne! ”Er det en bog?! Den er godt nok mærkelig …”

Et trygt gys i teateret Af Bjarne W. Andresen

38 40 42

Shakespeare for børn Af Bjarne W. Andresen

Bevægelse i litteraturundervisningen Af Elsebeth Rosenkvist Nielsen og Torben Jensen

”Arven fra 1967” Af Eline Mørch Jensen

40

Jesper Wung-Sung: Zam. Illustrator: John Keen Mortensen. Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen. Høst & Søn 2015

6 TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN DANSK 3 –– 2016

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

7

SPIS OG LÆS – OM BØRNEBOGEN SOM MEDIE OG MATERIALE AF NINA CHRISTENSEN, LEDER AF CENTER FOR BØRNELITTERATUR

I det lille essay ”Vore første bøger” (1920) fortæller Johannes V. Jensen om en bog, han spiste som barn. Ja, du læste rigtigt: Bogen blev spist, ikke læst, i hvert fald ikke ud fra en traditionel forståelse af læsning. Som fire-femårig fik forfatteren eventyret Den bestøvlede kat i julegave, og med stor indlevelse beskriver han mødet med bogen: ”Jeg husker dens Lugt endnu, sælsom, frisktrykt som den var, ja og dens Smag, de kriderede Blade hængte ved Tungen og smagte som nybyggede Huse.”

Den lille dreng studerer billedernes fortælling om kattens mærkværdige gerninger med undren, vel vidende at den tekst, han endnu ikke kan tyde, ”havde Nøglen”. Men den fandt han for sent: Bogen bliver slidt op, inden han får lært at læse.

Beskrivelsen peger på, at læsning ikke alene er en afkodning af alfabetets bogstaver. Drengen indsnuser først den særlige lugt af ny bog, og han smager på papiret. Krideret papir er glittet papir bearbejdet med kalk, så måske var det papirets skinnende, blanke overflade, der gav ham lyst til at smage på det?

Beskrivelsen af den multisensoriske læseoplevelse afspejler, at bogens fysiske fremtræden kan være mindst lige så interessant og informationsrig som selve fortællingen.

Nutidens børnelitteratur appellerer i høj grad til at blive læst

med alle sanser, og jeg vil i det følgende give nogle eksempler på dette. I forlængelse af eksemplerne vil jeg pege på, at sådanne bøger fører til nye former for læseoplevelser, men også stiller nye krav til læseren og underviseren.

Hvad er en bog?

I teknisk forstand består bogen, det man i fagsprog kalder codex, af tre elementer: 1) Sider påført skrift, der 2) er syet eller limet sammen og 3) er holdt sammen af et omslag.

Bogens sider kan være alt fra let, tyndt, gennemsigtigt papir, som man fx finder det fx i Lone Munksgaard og Pia Thaulovs Drengen der blev væk for sig selv (2015) eller i H.C. Andersens De vilde svaner illustreret af Lars Gabel (2014). I andre tilfælde kan siderne bestå af meget kraftigt pap eller stof, som man ser det i små børns første bøger, som skal kunne tåle at blive bidt i. Siderne holdes sammen ved hjælp af en syning eller limning, således at man læser en bog ved at bladre fra opslag til opslag. Det har man engang lært, ligesom man for nylig har lært at swipe på en tablet. Mens det får læst højt, lærer et helt lille barn at vende en bog rigtigt, at åbne den, at bladre og at lukke den ved fortællingens slutning. Bøger er ikke til at flå, bide, rive i eller kaste med. Bryder man disse regler, forsvinder eller ødelægges bogen, som det sker for Johannes V. Jensen.

De sammensyede sider har et omslag, der består af en forside, en bagside og en ryg. Omslaget kan være ganske tyndt og

8

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

blødt, men i de skandinaviske lande er også billedbøger indbundet i hårdt bind. Bøger har forskellig størrelse: fra bittesmå pixibøger til meget store billedbøger, fx den store, flotte fagbog Dyrenes museum (2014) af Katie Scott og Jenny Brooms, hvor det store format, det kraftige papir og de smukke farveplancher signalerer en soliditet og en storhed, der er en encyklopædi værdig. I Peter Bay Alexandersens Axel og mus på den store rejse (2015) bliver det store format brugt til at udfolde en ”stor” fortælling om en lang og begivenhedsrig rejse på havet.

Alle disse elementer er dele af det, medievidenskaben vil kalde bogens ”medialitet”, dens måde at være medie på. I kraft af den digitale udvikling møder børn og voksne i dag litteratur også via tablets og smartphones, og dermed er det blevet tydeligt, at der ikke er en naturgiven forbindelse mellem litteratur og bog. Medieforskeren Niels Brügger fremhævede allerede i 2003, at vi netop ikke har set bogen som ét af mange mulige medier, litteratur kunne optræde i, fordi forbindelsen bog-litteratur var blevet selvfølgelig (Brügger 2003).

Men som Brügger og flere andre har påpeget, så optræder litteratur i mange andre former end som skrift i bogform.

Når man i dag inden for børnelitteraturen kan møde den samme fortælling via bog og tablet, bliver man som læser og forsker mere opmærksom på og nysgerrig over for, hvad der er det særlige ved bogmediet. Samtidig kan man iagttage, at forfattere, illustratorer og bogproducenter har lyst og vilje til i højere grad at tilskrive alle bogens dele betydning. På markedet for børnebøger ser man i dag en stor variation i formater, i brug af papir, i indbinding og i det hele taget bogens udstyr og udformning. Herigennem peger udgivelserne på det, de amerikanske forskere Katherine Hayles og Jessica Pressmann har kaldt bogens ”boghed”, dens ”bookishness”. Hvor man i litteraturforskningen og -analysen tidligere primært har interesseret sig for forholdet mellem form og indhold, så appellerer Pressman og Hayles til, at man også interesserer sig for samspillet mellem form, indhold og medie. Spørgsmålet er, hvad en sådan analyse så indebærer, og det vil jeg give et eksempel på i det følgende.

tilsyneladende taget en ordentlig bid af bogen, så mærkerne efter tænder tydeligt træder frem. Det har krævet skarpe tænder: For- og bagside er udformet i meget kraftigt pap, og ”tænderne” har tilsyneladende uden problemer skåret igennem både pap og bogens 170 sider. Ydermere er sidernes kanter, bogens snit, farvet sort, så de hvide sider ved biddet træder frem som en stærk kontrast. Fra John Kenn Mortensens stregtegning på forsiden ser en bleg dreng iført hættetrøje med alvorligt blik og mørke rande under øjnene ud mod læseren. På hans skulder sidder et lille egern, og over ham står titlen skrevet med noget, der ligner store penselstrøg. På bagsiden skaber afbildningen af en hvid svane en kontrast, men bagsideteksten beskriver også, at hovedpersonen Zam er en zombie. Drengens blik, de mørke farver, men også biddet og de sorte snit signalerer alvor, og at læseren vil møde en fortælling, hvor vold og destruktion spiller en central rolle.

Når man sidder med bogen i hånden, kan det ikke undgås at røre ved det ”bid”, der løber gennem bogen. Men det er også fristende: Kontrasten mellem de bølgende buer, tænderne tilsyneladende har skabt, og de skarpe, spidse kanter, tænderne også har efterladt, får læseren til i høj grad at have fingerspidserne med i læsningen. Dermed får man en stærkere fornemmelse af at være tæt på den grumme historie, både konkret, fysisk og erkendelsesmæssigt.

Kort fortalt lever Zam i et samfund, hvor zombier ses som en trussel – forståeligt nok eftersom de har en drift mod at bide andre og gøre dem til zombier. Men Zam er en velfungerende zombie, der går i skole, indtil han ved bogens start kommer til at bide drengen Oscar og bliver smidt ud. Hans familie er mindre velfungerende zombier end Zam: De udtrykker sig primært i grynt, tænker kun på at spise mere kød og foretrækker at underholde sig med operationsscener i tv-serier. En gruppe mennesker ved navn Blå Himmel bekæmper zombier med voldelige midler, og da samfundet i stigende grad føler sig truet af zombierne, interneres de i en lejr, hvor Zam genfinder Oscar. Fra fortællingens begyndelse er Zam forelsket i pigen Sofie, der advarer ham mod, at zombierne vil blive dræbt, og får ham til at flygte fra lejren, før det er for sent. Zam får Oscar med sig, og sammen sejler de ved bogens slutning væk, mod forhåbentlig fredeligere steder.

Som man vil forstå, er det en fortælling, der kræver en hel del suspension of disbelief af læseren. Det er naturligvis en

Når man i dag inden for børnelitteraturen kan møde den samme fortælling via bog og tablet, bliver man som læser og forsker mere opmærksom på og nysgerrig over for, hvad der er det særlige ved bogmediet.

Når medie og fortælling smelter sammen Udformningen af Jesper Wung-Sungs roman Zam (2015) stikker bogstavelig talt ud: Nederst i højre hjørne har ”nogen”

DANSK 3 –– 2016

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

forudsætning for læsning af fiktion, at man accepterer, at man er inden for fiktionens ramme, hvor særlige regler gælder, men i denne fortælling skal man i særlig grad udvide sin forestillingsevne.

Læseren placeres i et fremtidsunivers, hvor zombier er spærret inde i deres huse, eller hvor de, for de velfungerende zombiers vedkommende, arbejder som fugleskræmsler, skilteholdere eller mannequiner. Vold, blod og død er hverdagskost. Gennem værkets sproglige udformning træder zombierne i høj grad frem i kraft af små lydmalerier.

At zombier går langsomt og slæbende udtrykkes med ordene ”riiitttsschh, riiitttsschh, riiitttsschh”, og fra begyndelsen beskrives det, hvordan man i Zams familie primært grynter og snerrer til hinanden i et primitivt, klodset sprog.

Konsonanten ”r” bliver i høj grad fremhævet, og de skarpe hjørner, man kan mærke på siden, afspejles i et sært ridset sprog, der eskalerer romanen igennem og kulminerer i beskrivelsen af lejrlivet som zombie, hvor hele sider næsten kun består af lyde. Her får romanen næsten dadaistisk karakter, hvilket måske ikke er så underligt, eftersom dadaisterne i 1920’erne netop forsøgte at mærkværdiggøre og begå en form for kontrolleret vold mod det sprog, vi kender.

Udformningen af Zam som objekt mærkværdiggør parallelt hermed det bogmedie, vi kender. Som nævnt er noget af det første, man lærer som lille barn, at der er grænser for, hvad man må gøre ved en bog, men i dette tilfælde har nogen bidt af bogen, og mod dens slutning får at vi at vide, hvem det måske er: Oscar, der var en helt almindelig dreng i bogens første kapitel, forgriber sig på Zams yndlingsbog, da han pludselig tager en ordentlig bid af den. Zam skælder ikke Oscar ud, men siger: ”Undskyld. Jeg skulle have fortalt dig, at man ikke kan spise bøger. Man kan kun læse i dem. Læ-se.” (s. 130-131).

Læseren sidder med sin egen afbidte bog i hånden og ved, at det ikke er Zams, men man føler sig alligevel mærkelig ramt af biddet, når bogens fysiske udformning bliver skrevet ind i fiktionens plot.

Sanselig erkendelse af mediet Ordet æstetik blev i 1700-tallet defineret som sanselig erkendelse. A.G. Baumgarten, der udviklede begrebet, opfattede ikke rationel erkendelse og erkendelse gennem sanserne som uforenelige. Ved læsning af Zam oplever man da også, at den fysiske oplevelse af bogens udformning præger ens indlevelse i bogens hovedperson. Zam er fortvivlet over, at han kom til at bide Oscar, ulykkelig over ikke at bo i en omsorgsfuld familie, og usikker på om han har fortjent Sofies kærlighed. Gennem beskrivelsen af Zam får læseren stor indsigt i karakterens spænding mellem på den ene side driften mod kærlighed, menneskeligt samvær og tilværelsens bløde og blide sider og på den anden side en næsten lige så stærk drift mod destruktion, aggression og død. Den bevidste udformning af Zam som medie styrker en opfattelse af læsning ikke kun som noget, der foregår i hjernen, men i høj grad også noget, der foregår med synet og fingerspidserne. Vignetterne skifter mellem at være en lille tegning af det egern, som bliver Zams ven og følgesvend, og en afbildning af et egernskelet. Døden er kun et bid væk.

Når man som læser oplever, at Zam kommer meget tæt på, er det således ikke kun et resultat af skriften på siden, men også i høj grad af lyden af litteraturen, synet af litteraturen, og i høj grad følelsen af litteraturen i kraft af fingrenes fortsatte møde med kontrasten mellem det bløde og skarpe i biddets – og dermed bogens – udformning.

Lad fingrene læse med Den ny litteratur og fremkomsten af nye

9

læsemedier retter opmærksomheden mod, at der også findes mange historiske eksempler på leg med bogmediet (Kromann 2011). Inden for billedbogsforskningen er der da også tradition for at undersøge og analysere alle elementer af bogens dele, og herfra vil man kunne finde redskaber til elementer i en analyse. Men man kan også gå på opdagelse i den aktuelle bogproduktion og få inspiration fra smukke og tankevækkende variationer over traditionel boglæsning i Mette Hegnhøjs bogobjekt Ella er mit navn vil du købe det? (2014), Karen Filskovs konkrete poesi i Skoven fra oven (2015) og Bring en ting (2016) eller Anette Herzog, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøis Hjertestorm (2016). Litteratur er også skrift i bogform, men litteraturen folder sig ud i læserens hænder.

Læs mere i artiklerne i Børnelitteratur nu! Særnummer af tidsskriftet Passage med artikler af bl.a. Ayoe Quist Henkel, Anna Skyggebjerg og Sarah Mygind. Her er også henvisninger til de nævnte forskere. Kan købes på unipress.dk Johannes V. Jensen: ”Vore første Bøger” er genoptrykt I Mytens ring, Gyldendal 1957, s. 15-27.

DANSK 0.-10. KLASSE

Det vrimler med børne- og ungdomslitteratur …

VÆRK

KØ T E R E N

… i Gyldendals danskportalers store, digitale biblioteker med tilhørende oplæsninger af skuespillere, færdige undervisningsforløb, Flipped Classroom-videoer om genrer og litterære begreber, forfatterinterviews og lærerressourcer.

Kom tæt på vedkommende TEKSTER OG FORFATTERSKABER

A036

Besøg dansk0-2.gyldendal.dk, dansk3-6.gyldendal.dk og dansk.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

KLUMMEN

KLUMMEN Smilla Kypper Dalhoff, 7. klasse

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Spændende oplevelser, frisk luft og de bedste venner ved min side giver mig den rette inspiration til at skrive en god tekst. Jeg skriver dagbog om aftenen, så ingen af idéerne, jeg har fået i løbet af dagen, forsvinder. Ved at bruge oplevelserne fra min hverdag får jeg skrevet en hel masse. Min inspiration kommer af og til også fra bøger. Jeg læser meget, men har tit svært ved at blive fanget af bøger, medmindre jeg synes, de er virkelig gode. Jeg elsker især bøger, der starter hårdt ud med for eksempel en stor diskussion eller noget andet medrivende. Hvis jeg kan lide en bog rigtig godt, kan jeg finde på at læse den flere gange på kort tid.

Det sker tit, at de ting, jeg får skrevet ned, ligger ufærdige i alt for lang tid. Nogle gange finder jeg mine tekster flere uger, måske også måneder efter. Men får jeg så nogensinde skrevet noget som helst færdigt? Ja nogle gange gør jeg faktisk. For eksempel har jeg valgt at tage skrivning i de valgfrie fag på min skole sammen med to andre piger. Der får vi lektier fra uge til uge, som går ud på at skrive en lille, kort historie på tre til fire sider. Det kan være lidt hårdt ovenpå alle de andre lektier, vi får for i de andre fag. Dog gennemfører vi alligevel, også på trods af at vores klassekammerater synes, det er meget mærkeligt, at vi har valgt skrivning ud af alle de andre sjove fag, vi kunne have valgt.

Ud over de valgfrie fag i skolen skruer jeg heller ikke ned for skriveriet i sommerferien. For andet år i træk tog jeg en uge på forfatterskole, som foregik i Hareskov på biblioteket. Der kan jeg være sikker på at få færdiggjort, hvad jeg er begyndt på. På forfatterskole får man sammen med de andre elever et emne og en tidsfrist på syv til otte dage, alt efter hvor langt man er kommet, når ugen er ovre. Jeg vælger at tage på forfatterskole, fordi det er utrolig godt med et skrive- og fantasibreak i ferien, når jeg ellers har så mange andre ting at tænke på.

I år skrev jeg en novelle på tolv sider om en pige, hvis forældre dør i en bilulykke, hvorefter hun bliver sendt ud til sin rige tante. Hendes tante skal passe på hende og hendes søster, indtil de er store nok til at klare sig selv. Hvad ingen af dem ved er, at tantens mand er en tidligere morder og har været eftersøgt af politiet i meget lang tid. Det er det, hendes mors sjæl prøver at fortælle hende. Budskabet, jeg vil have frem i novellen, er, at man skal lytte til sine instinkter og sin mavefornemmelse.

Når jeg skriver, synes jeg, det er vigtigt at få så mange detaljer med som muligt. Jeg giver den altid gas med tillægsord, når jeg skal beskrive et sted som for eksempel et værelse eller en have. Nogle gange bliver jeg også nødt til at slette nogle ord, for at det hele skal give mening. Jeg synes, at det er nødvendigt for børn og unge at lære at elske at skrive. At skrive skal ikke kun være de lektier, du får i skolen, men også noget, du kan finde plads til i hverdagen uden tvang. Jeg skriver mest for at komme ud med, hvad jeg føler, og prøver altid at få alle mine tanker ind i små, sammenhængende tekster. Når man kan skrive og læse, er det også mere overskueligt at få en uddannelse, fordi man vil kunne forstå, hvad man læser meget hurtigere og kunne skrive hurtigere og på tid. Når man ikke er så god til at læse, vil det også være vanskeligt at skulle følge med, i hvad der sker rundt omkring i verden. Der sker jo så meget i 2016. Rent skriftligt vil det være svært at give udtryk for det, man mener, og man kan hurtigt blive misforstået, hvis ikke man er skarp i sine formuleringer. Typiske eksempler på dette finder vi på de sociale medier.

11

12

DANSK 3 –– 2016

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

13

AF KAMILA SLOCINSKA, ILLUSTRATOR

STREGER, DER FÅR LIV – FRA PAPIR TIL SKÆRM Fakta: Wuwu og Co. er en step in-bog, en kreativ interaktiv e-bog til iPad. Forfatter: Merete Pryds Helle.

Illustrationer: Kamila Slocinska.

Appen kan købes i Appstore.

Det at få lov at være med til at finde på og skabe en relativ nytænkende og interaktiv billedfortælling har på mange måder været øjenåbnende erfaring for mig som illustrator. En af de ting, der dog gjorde mest indtryk på mig, var at opleve mine karakterer og tegninger blive vakt til live. Det at sidde alene ved mit tegnebord og tænke og tegne, som jeg plejer, og så overdrage mine tegninger til en spildesigner, der vækker dem til live og skaber en verden ud af dem. Forvandlingen fra streger på et stykke papir til liv på skærmen –streger, der får liv. Ren magi.

Før mit arbejde med Wuwu & Co. havde jeg udelukkende illustreret papirbøger, og hele mit digitale eventyr startede nærmest lidt ud af det blå, da jeg for efterhånden snart 3 år siden tog til Vallekilde til et seminar og workshop om fremtidens digitale billedbog. Begivenheden hed BookJam, og ideen bag var, at spiludviklere, spildesignere, forfattere og illustratorer i fællesskab skulle diskutere, udtænke og forhåbentlig også udvikle digitale bud på billedbogsløsninger. Vi blev sat sammen i grupper på tværs af vores faggrupper, og langt de fleste deltagere kendte ikke hinanden på forhånd, heriblandt de fire deltagere i den gruppe, jeg blev sat sammen med: spildesignerne Tim Garbos og Aksel Køie, forfatteren Merete Pryds Helle og mig, en illustrator. Vi fire havde ret så forskellige forudsætninger og ideer, men var dog fra starten enige om et par vigtige ting: at vi hverken ville lave en simpel PDF-bog, som man bare kunne bladre igennem, og ej heller et spil. Vi ville lave noget nyt, noget, som udnyttede de muligheder, en digital platform giver, men samtidig også noget, som skulle

give mening i sammenhæng med historien og ikke bare være en gimmick for gimmickens skyld. Vi ville have, at interaktionen og fortællingen skulle hænge sammen, en interaktiv fortælling, og det viste sig at være et godt udgangspunkt. Efter to intense døgn havde vi udviklet konceptet til Step in-bogen: en bog, hvor man læser en historie og derefter kan træde ind i den verden, man har læst om, eller i hvert fald få illusionen heraf. Tanken var, at interaktionen på den måde bliver en del af både historien og handlingen og herved giver læseren mulighed for at træde ind i historien. Vores spildesignere åbnede vores øjne op for muligheder som f.eks. at drage elementer fra virkeligheden ind i den digitale verden, og for at læseren skulle bruge sin egen stemme for at komme videre i historien. Sådan kunne man på en måde få virkelighed og fantasi til at smelte sammen til ét. Grundskelettet for den digitale fortælling Wuwu & Co. var skabt.

Kimen til historien om Wuwu og vennerne og ligeledes til det visuelle udtryk og verden blev faktisk også sået på Vallekilde.

Ud fra et par stemningstegninger, jeg havde lavet af huset, skoven og nogle sære væsener, der skulle bo i den, begyndte Merete at skrive de charmerende historier en efter en, og jeg tilpassede verdenen og væsnernes udseende efter dem. Derfor kan man i princippet sige, at hele verdenen i Wuwu & Co. er skrevet og tegnet frem i fællesskab. Udtrykket er råt, stofligt og skitseagtigt, både fordi jeg synes, stofligheden ofte mangler i de digitale medier, men også fordi det var min intention, at læseren skulle have følelsen af at træde ind i en håndtegnet tegning. Wuwus verden er sort/hvid med få farvede objekter.

14

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

Her spillede æstetikken selvfølgelig en rolle, men interaktionen havde også en betydning. For at gøre det lettere for læseren at navigere, bestemte vi os for, at det kun var de elementer i historien, som man kunne interagere med, der skulle være farvelagte. På den måde kan man som læser hurtigt forstå, når der er en ting, man skal bruge eller gøre noget med.

Teknisk set tegnede jeg alle tegningerne i hånden, som jeg plejer, hvorefter jeg scannede dem og fortsatte redigeringen og den sparsomme farvelægning på computeren. Rent teknisk var arbejdsprocessen dog temmelig anderledes end til en papirbog. På grund af måden vores digitale bog er opbygget, og fordi man kan bevæge sig i Wuwus verden, var det en mere scenografisk opgave end med en billedbog i traditionel forstand, hvor man sædvanligvis tegner i hele opslag. I stedet for at tegne hele verdenen som en panoramategning, skulle jeg tegne en masse elementer, dele og strukturer som f.eks. træer, blomster, græsstrå, bølger og snefnug, hvorefter vores spiludvikler André Taono så satte tingene op i programmet. Da jeg er vant til at arbejde alene og er temmelig bestemt omkring, hvordan jeg vil have, at tingene skal se ud, lærte Tim og André mig de mest basale redskaber i programmet, så jeg kunne få lidt af kontrollen tilbage og rette elementerne til efter mit hoved. Samtidig accepterede jeg mere og mere, som projektet skred frem, at digitale projekter er et gruppesamarbejde, som kører optimalt, når alle får lov til at gøre det, de er bedst til.

Derudover var der en del andre ting, jeg skulle forholde mig til for at skabe et helstøbt univers. For eksempel designet af bogdelen med selve den skrevne historie, hvor det var vigtigt, at læseren fik en autentisk fornemmelse af at læse en rigtig fysisk eventyrbog, og som jeg derfor valgte en klassisk bogfont og sort/hvide vignettegninger til. Derudover var der forskellige elementer som menuen, diverse knapper og ikoner, der alt sammen skulle passe ind i Wuwus verden, men samtidig være nemme at forstå og uproblematiske at navigere efter. Selvom

DANSK 3 –– 2016

det var en tidskrævende og lang proces, var der virkelig også noget dejligt varmende i, at man selv var med til at sætte sit præg på alle de visuelle og æstetiske aspekter af projektet.

Selvom vi ikke ligefrem er blevet rige på vores projekt, er vi alligevel ikke i tvivl om, at det har været en succes på grund af den overvældende positive opmærksomhed det har fået.

Udover at det er blevet både flittigt og ganske fint anmeldt, har det også vundet en del priser både i ind- og udland, og er nu, udover dansk, blevet udgivet på engelsk, tysk, fransk og spansk. Hvis jeg selv skal give et bud på, hvorfor det er tilfældet, så er udgangspunktet for vores samarbejde uden tvivl en af de vigtige faktorer, nemlig at vi udviklede selve konceptet som en gruppe på tværs af faggrupper, synspunkter og erfaringer. Det åbnede op for helt nye tanker og ideer og nedbrød regler og fordomme om, hvordan tingene skal og kan være. Pludselig kunne de nemlig være helt anderledes, fordi man fandt ud af, at mulighederne var meget større, end man havde regnet med.

Jeg vil derfor vove at påstå, at tværfagligt samarbejde er nærmest essentielt, hvis man vil udvide horisonten for den digitale litteratur.

Jeg synes også, at der er en lidt ærgerlig tendens til at se ned på computerspil og digitale værker og betragte dem som en slags lavkultur i forhold til de mere finkulturelle litterære værker. Måske burde man overveje, om der er en rationel grund til det, og om det er en holdning, man kan ændre på. Ligesom der er mange forskellige slags bøger, er der jo også stor forskel på de digitale værker, og synes man selv, at udbuddet er for smalt, overfladisk og stereotypt, så er der ikke andet for end selv at hoppe ud i det og se, hvordan man kan bidrage til at udvide den digitale horisont. Jeg er overbevist om, at det ville være en fordel for fremtidens digitale litteratur, at vi ikke var så forhippede på at sætte i bås, men i stedet turde blande genrer, lege og eksperimentere, tænke ud af boksene og på tværs af genrerne og medierne. Hvem ved, hvad der kan komme ud af det?

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

15

AF SØREN FANØ, LEKTOR VED VIA UC, LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS, CAND.PÆD. I DANSK OG MASTER I BØRNELITTERATUR

NÅR BØRNEOG UNGDOMSLITTERATUREN GÅR TIL FILMEN! Mød Villads fra Valby, Skammerens datter og Cecilie og Jeppe i En-to-tre-NU!

Når vi læser eller lytter til fortællinger, danner vi billeder på vores indre filmlærred. Det sker på baggrund af noget så abstrakt som 29 bogstaver sat sammen til ord, til sætninger, til tekster og fortællinger i forskellige genrer, eventuelt med illustrationer. Disse indre billeder og den oplevelse, vi har af en fiktiv tekst, er i høj grad individuelle og er baseret på tidligere oplevelser med tekster. Samtidig er oplevelsen fælles for mange af os qua vores fælles kulturelle opvækst.

Går vi til filmen, er der behov for en anden læsemåde tilpasset filmmediet og den måde, det fortæller historier i billeder og lyd, og vores erfaringer med det. For begge medieringer af narrativer er en bred læseformel vigtig.

Læserens førviden, aflæsning, medlæsning, ordforståelse, tekstforståelse, genrekendskab, kontekst, læseform og læseformål er vigtige elementer for oplevelsen af teksten.

Når spillefilm inddrages i dansktimen, har det ikke altid været, fordi der skulle foregå en egentlig undervisning i filmmediet, men ofte fordi der skulle underholdning til. Spillefilm er også svære at holde styr på i et undervisningsforløb, hvor filmmediet er i fokus, alene på grund af længden. En hyppigt brugt model i skolen har været – læs bogen, se filmen.

Siden filmens fremkomst har det været gængs at anvende

også børnelitteratur som forlæg for spillefilm. Dette har været gjort med meget forskellig succes, og der er løbet meget vand gennem både litteraturens og filmens narratologiske farvande, siden Lumiére i 1895 lod toget ankomme til Paris, og publikum løb ud af biografen for ikke at blive kørt ned. Vellykkede eksempler på remedieringer er instruktøren Olle Hellboms filmatiseringer fra 1969 af Astrid Lindgrens figurer Pippi og Emil både som film og tv-serier! Generationer af børns opfattelse af Lindgrens figurer er styret af disse filmatiseringer.

Listen over dansk børne- og ungdomslitteratur, der er blevet filmatiseret med skiftende succes, er alenlang. Lad mig her blot nævne: H.C. Andersens Fyrtøjet og Den lille havfrue, Jens Sigsgaards Palle alene i verden, Thøger Birkelands Krumme, Bjarne Reuters Zappa, Ole Lund kirkegaards Gummi Tarzan, Orla Frøsnapper m.fl. og i de seneste år Kenneth Bøgh Andersens Antboy-fortællinger, Manu Sareens Iqbal Faroog & den hemmelige opskrift, Anne Sofie Hammers Villads fra Valby, Lene Kaaberbøls Skammerens datter og senest Jesper WungSungs En-to-tre-NU. Med introduktionen af vhs- og senere dvd-afspilleren blev tilgængeligheden, også i undervisningslokalet, gjort lettere, og i dag kan man uden problemer helt lovligt streame fra

16

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

Filmcentralens uendelige hav af film i alle genrer og kategorier.

Jeg vil se nærmere på tre nye eksempler, Villads fra Valby, målrettet børn i indskolingsalderen, Skammerens datter, som vil kunne inddrages i undervisningen på mellemtrinnet, og endelig En-to-tre-NU i de ældste klasser.

Villads fra Valby Anne Sofie Hammer har skrevet en lang række fortællinger om den seksårige, rødhårede og skønne Villads og hans genvordigheder ude i Valby. Tre af disse er valgt af instruktøren (og faderen i filmen) Frederik Meldahl Nørgaard til filmen Villads fra Valby (2015). Der er ikke tale om, at man har filmatiseret en enkelt bog. Man har udvalgt tre fortællinger til denne komedie og så ladet dem kæde sammen af den tidligere X-factordeltager Frederik Konradsens sang.

Sommerferien er ved at være slut, og seksårige Villads nyder den i fulde drag, inden 0. kl. kalder. Som læsere af serien ved, har Villads en særdeles veludviklet fantasi og er rigtig god til at lege, især med nabodatteren Frida. Så god, at det til tider er nødvendigt for de voksne at skride ind. Filmen handler bl.a. om skoleforventninger, rollespil, den allerførste kærlighed og hvordan man svarer på et kærestebrev, når man ikke kan læse. Det hele kører fornøjeligt derudad i allerbedste moderniserede Emil fra Lønneberg-stil. Det er en ganske underholdende familiefilm om en familie, der er genkendelig for tilskueren – og så er filmen herligt fri for de forbrydere, der har inficeret danske familiefilm, siden Far til fire i 1950’erne lod Lille Per fange indbrudstyve.

Villads fra Valby fortælles i øjenhøjde med sine intenderede tilskuere og viser, at hverdagsting som makrelmadder i madpakker, misforståelser mellem børn og voksne og møgbeskidte, ulækre skoletoiletter sagtens kan konkurrere med filmens brug af falden-på-halen-effekter som joggen i fyldte lortebleer og heliumballonstemmer til vejfesten.

Filmen tilfører ikke nye vinkler på Anne Sofie Hammers aldeles skønne Villads-figur, og på billedsiden vil mange børn stadig have Dina Gellerts udtryksfulde illustrationer på nethinden. Ærgerligt er det, at filmen har valgt at tilføje endnu en tumpet lærer, Jesper, til filmhistorien.

Filmen er mest velegnet til underholdning. Tænker man i undervisning i film i indskolingen, findes der et hav af kortog animationsfilm, der er mere velegnede til arbejdet med filmmediet; men også filmen Villads fra Valby fortæller sin historie på en mediespecifik måde. I undervisningen er det centralt at introducere eleverne for de helt grundlæggende elementer: hvad der vises (handlingen), og hvordan det vises (fortælleplanet: kamera, lyd, lys, musik).

Skammerens datter Lene Kaaberbøls fire romaner om pigen Dina (2000-2003)

med den magiske evne at kunne se lige ind i andre og, hvis det er nødvendigt, få dem til at skamme sig, er stadig et hit blandt mellemtrinnets fantasylæsere.

Skammerens datter er langt mere end en bog, der er blevet filmatiseret. Den er blevet remedieret til en succesfuld musikteaterforestilling på Østre Gasværk og senest i foråret 2016 som turnéteater.

Filmatiseringen fra 2015 lægger ”blot” et nyt lag på Lene Kaaberbøls fortælling. Både som bog, teater og som film er Skammerens datter stadig det bedste bud på dansk fantasy på internationalt niveau.

Anders Thomas Jensens filmmanuskript følger Kaaberbøls bogforlæg nøje – med den væsentlige forskel, at fortællestemmen i bogen er låst til Dina. Det ville have krævet en voiceover i filmen, og det har instruktøren Kenneth Kainz fravalgt med det resultat, at tilskueren selv må forsøge at drage forbindelsen mellem de dramatiske begivenheder, der ruller over lærredet. Filmen har ikke samme rolige afvikling som bogen.

I filmen er alle handlingstråde og figurer med, og med en længde på 96 minutter kan det ikke undgås, at tilskueren risikerer at miste overblikket og må hænge i med det yderste af fingerneglene for at følge med i filmens hæsblæsende fortælletempo og mange sceneskift. Det betyder, at filmen, modsat bogen, ikke når ind under huden på Dina. Der dvæles ikke nok ved de enkelte figurer, og det er især synd for fremstillingen af det rørende venskab mellem gadepigen, uskyldige Rosa og Dina.

Handlingen er som i romanen, at den lokale fyrstefamilie findes dræbt. Moren og senere Dina kaldes til byen for at undersøge, om tronfølgeren Nicodemus er den skyldige. Det er han ikke, og da den onde Drakan ikke kan få dem til at skifte mening, erklæres de fredløse. Hermed kickstartes de dramatiske begivenheder. Nicodemus og Dina flygter og står i spidsen for et oprør for at fjerne Drakan og redde Dinas mor.

Filmisk er fortællingen fortalt med historiske middelalderkulisser, kostumer, replikker, actionscener, computeranimerede drager og et væld af effekter. Resultatet er blevet en filmisk vellykket, eventyrlig familiefilm for de større børn.

Skal filmen inddrages i undervisningen, og det skal den, bør man være opmærksom på, at filmen er tilladt for børn

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

over 11 år. Det giver filmen en relativ smal målgruppe. I undervisningen på mellemtrinnet kan man sammenligne bog, teater og film.

Hvordan fortælles historien? Hvilke virkemidler har de forskellige medier? På hvilken måde adskiller fremstillingen af Dina sig? Og selvfølgelig lade eleverne fordybe sig i udvalgte scener med henblik på filmiske virkemidler, billede, lyd og lys, kameraføring, klip og computeranimation. Her er nok at tage fat i.

En-to-tre-NU Jesper Wung-Sungs coming of age-roman fra 2001 er stadig en de mest læste ungdomsromaner i grundskolen. På mange måder har En-to-tre-NU været forud for sin tid. Romanen var en forløber for sick-lit genren, hvor John Greens En flænge i himmelen (2012) anses for at være prototypen. Det kan godt være, at filmatiseringen af den roman og den succes, den opnåede, banede vejen for, at En-to-tre-NU efter flere tilløb endelig blev filmatiseret on location i Svendborg, Odense, København og på Gran Canaria af instruktøren Barbara Topsøe-Rothenborg med manuskript af filmens producent m.m.m. Regner Grasten (som Thorvald Lervad).

Handlingen er også i filmversionen den, at to 1.g.-elever forelsker sig i hinanden. Jeppe er på vej til at få lovende basketballkarriere i USA, mens Cecilie er en kunstnerisk sjæl, der elsker at synge og tegne. Deres kærlighed er dog på lånt tid, da Cecilie lider af en alvorlig kræftsygdom, som ikke kan ignoreres. Mens timeglasset rinder ud for Cecilie, bliver deres kærlighed stærkere, for livet skal leves i nuet.

Man har også i denne film valgt ikke at følge romanens fortællemodus, hvor Jeppe er jegfortæller, og anvende voiceover i filmen. Her følger vi enten Jeppe eller Cecilie og i enkelte scener de to forældrepar. Det medfører, at filmen flere steder, modsat romanen, bliver for tydelig i sin fremstilling af f.eks. Cecilies sygdomsforløb. Romanens jegfortæller giver læseren langt større frihed til at tolke på handlingen og personerne.

Med sin spilletid på 115 minutter er der tale om en lang(trukken) film, der flere steder udpensler det, romanen så fint antyder. En filmklipper kunne uden videre skære ned i de mange lange dunk(l)escener, hvor Jeppe ensomt slår sin basketball i jorden i forældrenes indkørsel. Filmen balancerer

17

på en hårfin knivsæg mellem at være en solidarisk skildring af en umulig teenagekærlighed og på den anden side at være et remake af alletiders tåreperser, Love Story, med Ryan O´Neal og Ali MacCraw fra 1970: Fyr møder vidunderlig, smuk og uimodståelig pige. Hun er dødsmærket, og de lever på lånt tid, inden det uundgåelige sker.

En-to-tre-NU er dog samtidig en yderst sympatisk og gribende film, der vækker til eftertanke i scener som den, hvor Cecilie gør oprør mod den undvigende sprogbrug, forældrene bruger om hendes kræftsygdom, og i Jeppes afsluttende møde med Cecilies far på kirkegården.

I undervisningen er det oplagt at sammenligne film og roman – lige fra en detalje som at Charles Ingalls er erstattet af Barnaby som reference, og at figuren Smælle ikke er med i filmen til balancen mellem sportsfilm og kærlighedsfilm. To spor, der gør romanen mere end læsbar for drenge. Hvem drømmer ikke om en stor sportskarriere og om at score klassens skønne pige? I romanen er læseren meget inde i Jeppes tanker, i filmen vises de. Hvad betyder det? På ”lydsiden” spiller Leonard Cohens Like a Bird on a Wire (1967) en stor rolle i romanen – den er droslet ned i filmen, hvor man kun hører uddrag. Hvad betyder det? Både film og roman er oplagte som hovedværkslæsning i 8. eller 9. klasse.

Money makes the world go around Afsluttende kan man konstatere, at de to vidt forskellige måder at fortælle historier på har konsekvenser for selve grundfortællingen i både bog og film. Der er tale om to forskellige medier med hver deres værktøjskasse – og som kræver vidt forskellige læsemåder. Vælger man at vise film i undervisningen, så vælger man også at arbejde med, hvordan den fortæller historien, hvad er med, og hvad er fravalgt. Det er et grundlæggende problem, at der produceres for få danske børne- og ungdomsfilm baseret på et originalt filmmanuskript og alt for mange spekulationsfilm til julen som Min søsters børn og Far til fire. Film, det er svært at finde en faglig begrundelse for i skolen. Det er dyrt at producere ordentlige film.

Litteraturliste: Christina Bausager Jensen og Jens Raahauge har på Dansklærerforeningens hjemmeside lavet et fyldigt undervisningsmateriale til både romanen og filmen: https://dansklf.dk/En-to-tre-NU!%20Fire%20undervisningsforløb.

På Filmcentralen.dk findes et omfangsrigt undervisningsmateriale til filmundervisningen og til filmen Skammerens datter: http://filmcentralen.dk/grundskolen/ undervisning/skammerens-datter-0#.V6Lpj2W9WgQ. Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose (red.): Læring med levende billeder, Samfundslitteratur

18

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

Endnu en AF STINE MARIE JENSEN, 10. KLASSE, ÅBYBRO EFTERSKOLE

Mange danskere har det seneste halvår set frem til filmatiseringen af bogen En-to-tre-NU!, og dette skyldes vel i bund og grund en fængende trailer og det, at mange unge har læst bogen i folkeskolen.

Jeg må indrømme, at jeg har taget en del afstand fra både film og bog, da jeg har følt, at jeg allerede har fået historien fortalt i en engelsk udgave af John Green.

Hele afstands-ideen blev dog lagt på hylden, da jeg med en veninde tog i biografen en onsdag aften for netop at se den famøse film. Det hele startede fint med en scene med Cecilie på en strand. Det var tydeligt, at der var noget helt galt, og det fik en til at hungre efter mere, men netop dén hunger stoppede brat ved scenen, hvor Cecilie som repræsentant for sit gymnasie vælger at stille sig op og optræde med en sang. For det første, uden på nogen måde at undervurdere menneskeracen, så ville langt de færreste have såkaldte balls nok til at gøre sådan en ting, men det, der virkelig dræbte det for mig, var belysningen, der blev lagt på Cecilie, efter hun og Jeppe fik øjenkontakt. Hvis man tænker på, at hverken Jeppe eller Cecilie på dette tidspunkt er noget specielt for omverdenen eller hinanden, er denne belysning alt for overspillet og pladderromantisk. Den trælse belysning gentager sig alt for ofte igennem hele filmen.

Jeg så faresignaler kort tid efter igen, da Cecilie og Jeppe går en tur i en park. Stemningen er trykket, og det er tydeligt, at der snart vil ske noget altafgørende i filmen. De slår sig ned på en bænk og kan høre, ikke så langt derfra, musik fra et vindue. Cecilie fortæller da Jeppe om kræften, alt imens en opera spiller. På dette tidspunkt sendte jeg min veninde himmelvendte øjne for omtrent tyvende gang, da det hele blev lidt for opsat og overspillet endnu en gang.

Handlingen i sig selv er der ikke så meget at sige om, det er, når man ser nærmere på de små momenter igennem hele filmen, det begynder at falde fra hinanden. Her tænker jeg fx på alle de scener, hvor

de befinder sig på former for barer. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre, men det er langt fra hver gang, at man som 16-17-årig kan komme ind på en bar og ovenikøbet også købe sprit. Udover dette virkede samtalerne mellem hovedpersonerne barnlige, nærmest fuldstændig urealistiske for nogle på deres alder. Dette gentager sig også i bogen.

Personligt vil jeg sige, at dette i bund og grund bare er endnu en skuffelse over en lavbudget, dansk filmproduktion. Det er set blevet gjort så godt, men denne film er blot en af mange, der viser, at det bestemt også kan gå den anden vej.

DANSK 3 –– 2016

TEMA

Skammerens Datter AF IDA ENGSTRØM JENSEN & SARAH SIGGAARD BUHRKALL, SØNDERGADES SKOLE, BRØNDERSLEV

Vi er 2 piger fra 5.a på Søndergades Skole i Brønderslev, som ELSKER Skammerens Datter!

Vi har læst bogen og set filmen et par gange.

Filmen handler om en pige, som hedder Dina.

Hun bor i Birkene med sin mor, sine søskende og deres hund Bæst.

Dina og hendes mor kan se skammen i andre folks øjne, og derfor vil ingen se hende i øjnene.

Dina og hendes mor kommer til Dunark for at finde skammen i Nicodemus. Han er Fyrstearving og er blevet sigtet for mordet på fyrsten, Adela og lille Bian.

Da de kommer til Dunark, bliver Dina sat ned i cellen ved Nicodemus og kigger ham ind i øjnene for at se efter skammen i dem. Men det kan hun ikke finde, så i stedet flygter de. De flygter over til Nicos gamle læremester, Mester Maunus.

Dina, Nico og Mester Maunus får hjælp af Mester Maunus’ niece, som hedder fru Petri. Fru Petri og Dina får besøg af våbenmesteren, som siger, at han vil hjælpe med at dræbe Drakan.

Dina møder en pige, som hedder Rosa, da hun en aften søger ly for natten i Skidenstad.

Med hjælp fra Mester Maunus, Rosa, Nicodemus, Våbenmesteren, fru Petri og nogle af vagterne får de befriet Dinas mor og flygter. De skynder sig hjem og henter Dinas søskende og Bæst og flygter over til Kenziklanen.

Efter at have læst bogen og set filmen er vores sammenligning af de to, at filmen ikke er lige så detaljeret som bogen, og der sker meget mere i bogen. Men filmen har nogle kvaliteter fx ift. lyd, billeder og visuelle effekter.

Efter vores bedømmelse er det både en fantastisk bog og film, og det er spændende at arbejde med en bog og efterfølgende en film.

I arbejdet har vi bl.a. arbejdet med personkarakteristik ved brug af Thinglink på Skoletube. Det var rigtig sjovt.

Hvis filmen kunne få 6 stjerner, hvor 6 er den bedste karakter at få, så vil vi give den følgende: Ida vil give den 5 stjerner.

Sarah vil give den 6 stjerner.

De mange stjerner gives, fordi Skammerens datter simpelthen er et mesterværk.

19

20

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

Hvad med en skrivedag?

AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN

”Har I lyst til at lave en skrivedag ud af det?” spurgte Nanna Foss sine to forfatterkolleger, da jeg inviterede til en samtale om Forfatterskolen for Børne- og Ungdomslitteratur. Mailsvarene fra Sofie Boysen og Kasper Lapp kom prompte: ”God idé”, ”Jeg er med”.

På sin vis afspejler denne lille mailkorrespondance essensen af forfatterskolens væsen: Den er for folk med uhelbredelig trang til at skrive og til at blive bedre til at skrive ved at blotte sig for en respons, der kan pejle sprogets bæreevne og det personlige udtryk.

Nanna, Sofie og Kasper søgte ind på forfatterskolen af sådanne grunde. Nanna har fået udgivet bøger og nogle noveller i antologier og ugeblade. Hun fik forfatterskolen stærkt anbefalet af tidligere elever, fordi hun havde brug for at finde sin stemme. Sofie som arbejder i Børnenes Boghandel, fik manuskripter retur med afslag, og hun blev ved med at stille sig spørgsmålet: Hvorfor? Hvad er det jeg mangler? Hun søgte ind i håbet om at finde svar. Og Kasper, som designer spil, ville fortælle historier, men fandt også en ro ved at kunne sige: ”Jeg går på forfatterskole”, frem for at skulle væve om sine gøremål, når han blev spurgt om, hvad han lavede.

En af de fordomme, der ofte luftes om forfatterskolen, er, at man har fokus på sproget og glemmer historien. Kasper nikker bekræftende og vurderer, at der kan være noget om det. Men det er nok også sådan det skal være, konstaterer han. Da han startede, mente han, at hvis man havde historien,

DANSK 3 –– 2016

så gjaldt det bare om at skrive. Men hold da op, hvor bliver man klogere, når man ser, hvad sprogarbejdet fører med sig, bliver Kaspers konklusion.

Nanna supplerer ved at fortælle om hvordan det intense sprogarbejde har gjort sit til, at hun har en ekstra kritikerstemme i hovedet, når hun skriver; en forfatterskolestemme, der består af koret af undervisere og medstuderende: Det er uklart. Det er fesent. Det er banalt. Skriv om!

Og Sofie medgiver, at det kan være svært at slå den stemme fra. Derfor vælger hun af og til at skrive om natten, hvor hun er så træt, at stemmen er sløvet. Så kan man altid slå den til senere. Den stemme og inspirationen fra læsning – ikke mindst fra eksperimenterende bøger – gør det ret nemt at slette det overflødige og korrigere det, der ikke er godt nok.

De tre er enige om, at det sproglige fokus må være omdrejningspunktet i undervisningen. Arbejdet med historien, med at få flow i fortællingen og med at opbygge et plot får sin plads i skrivegrupperne, hvor hvert enkelt tekstudkast betragtes under den kritiske sprog- og fortællelup. Men altid med den pointe at vi skal finde ud af, hvordan vi selv arbejder bedst, understreger Nanna med en håndbevægelse, der strejfer kaffekruset og slipper en cremefarvet flod løs på bordet.

I slipstrømmen fra kaffen beder jeg de tre udsprungne forfattere berette om et gyldent øjeblik på forfatterskolen.

Kasper: Under vores billedbogsforløb fik jeg at vide, at man ikke behøvede at kunne tegne selv eller kende en tegner.

Man skulle skrive historien, og så ville forlaget finde en illustrator. Det var en ahaoplevelse. Men bagefter fik jeg også at vide, at det efterhånden er umuligt at få udgivet billedbøger.

Bibliotekerne køber dem ikke mere. Jeg nåede lige at blive helt opløftet. Øv.

Sofie: Jeg havde en tekst med til skrivegruppen. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre med den. Men så blev vi bedt om at skrive videre på hinandens tekster. Og det var helt vildt spændende at få sin tekst retur. Jeg opdagede, at jeg i mit udkast helt havde undgået at beskrive følelser. Jeg har efterfølgende eksperimenteret med, om jeg også kan være mindre observerende i mine tekster.

Nanna: Da vi mødtes på den første dag, blev de tekster, vi havde søgt optagelse på, kastet ud i gruppen til kritik. Ikke navneleg og sådan, teksterne forrest! Jeg kan huske, at Kasper sagde, at han ville ønske, at han ikke havde læst min tekst.

Han syntes, at den var god, men den var også grænseoverskridende ulækker. Og jeg tænkte, at når en voksen mand oplever det sådan, er det så for børn? Skolen har heldigvis opfordret os til at eksperimentere med grænserne i børnelitteraturen, til at presse både os selv og vores læsere. Det har været fedt!

Vi bryder op, for Nanna, Sofie og Kasper vil have lidt mere skrivedag ud af det, når nu de er samlet.

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

21

Tag stå fast-skoene på; det bunder i ord Danmark har en forfatterskole for børnelitteratur, og den kan levere bedre ord til unge læsere.

AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN

I 1999 blev Forfatterskolen for Børnelitteratur oprettet som en selvstændig enhed af det Center for Børnelitteratur, som var blevet etableret året før på DPU. Her kunne folk med ubændig skrivekløe og hang til børnelitteratur blive optaget med henblik på at blive bedre og mere bevidste forfattere. I starten havde man ”rullende optag”, men for at kunne levere en undervisning, der var bedre struktureret, indførte man samlet indskrivning efter fem år. 12 studerende hvert andet år er der plads til. Og fra starten til og med det hold, der har forladt forfatterskolen i sommeren 2016, har 114 gennemført uddannelsen.

Hvis man frekventerer forfatterskolens hjemmeside, kan man ved selvsyn konstatere, hvor mange af de forfattere, der har tag i de unge læsere, som har haft sin gang på skolen.

Men det er vigtigt at slå fast, at vi ikke er en produktionsskole, pointerer skolens leder, Kari Sønsthagen. Hun karakteriserer skolen som et struktureret eksperimentarium, hvor alt er tilladt. Hvor det skal være muligt for forfatterne at prøve det, de ikke vidste, de kunne med sproget. Det er betydningen af de mindste dele af sproget, af ordene, af rytmen, der skal være i fokus og smelte sammen til den gode historie.

På et tidspunkt blev skolen inviteret til at deltage i en forlagskonkurrence, og det blev efter Kari Sønsthagens opfattelse en øjenåbner. De studerende fokuserede for meget på selve produktet og ikke primært på at skabe god litteratur.

Denne erfaring spiller selvfølgelig ind i den generelle vurdering af skolens selvforståelse, som er at bidrage til en æstetisk stærkere børne- og ungdomslitteratur, men også som et element i den løbende diskussion omkring forholdet mellem kunst og børnelitteratur.

Skolen skal levere socialt trygge rammer, så de studerende kan tage imod de faglige udfordringer, som en mangefacetteret undervisergruppe kaster på bordet. Hele tiden bliver de studerende animeret til at afprøve nyt, og i den proces, der

løber over studiets to år, inddrages de studerende i højere og højere grad som medundervisere.

Akkurat som i den forfatterskole, der sigter mod voksenlitteraturen, er det på forfatterskolen for børnelitteratur det æstetisk og sprogligt orienterede arbejde, der er bærende.

Lige meget hvor meget vi inddrager billeder og nye digitale medier, så er det vigtigt at have stå fast-skoene på, siger Kari Sønsthagen. Litteraturen bunder i ord.

Den væsentligste forskel på de to forfatterskoler er nok, at den for voksne er en heldags- og SU-berettiget uddannelse, mens børnelitteraturskolen mere ligner en masteruddannelse med aftenundervisning.

Center for Børnelitteratur blev for år tilbage splittet op i forbindelse med en af de mange af Aarhus Universitets omstruktureringer, og selvfølgelig savner vi det miljø, der var, hvor forfatterskolens elever var omgivet af børnebøger og børnebogsillustrationer. På den anden side fik opsplitningen ikke så drastiske følger som frygtet. Skolen er jo stadig knyttet til Center for Børnelitteratur, selv om der nu er tale om en fysisk adskillelse, men et helt enestående engagement fra centrets leder, Nina Christensen, bevirker, at skolen ikke blot lever videre, men også konstant animeres til at tage nye udfordringer op.

Skolen kan bruge centrets forskere som undervisere sammen med de forfattere, der er tilknyttet, og enkelte it-undervisere. I andet semester er der et langt billedbogsforløb, hvor ord og billeder bliver sat i samspil. Desværre har vi indtil nu ikke haft råd til at have to gæstelærere, en forfatter og en illustrator, på samme tid, siger Kari Sønsthagen. Det ønsker vi os, for illustratoren kan vise, hvor ord er overflødige.

Men det hele bunder i ord – ord, der skaber den gode historie.

22

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

DANSK 3 –– 2016

FÅ LYDBOGEN IND I UNDERVISNINGEN AF KATHRINE EG MØLHAVE, CAND.MAG. I LITTERATURHISTORIE

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

Kan du huske, dengang du lå på gulvet og med fingeren fulgte med i en farvestrålende bog, mens en stemme læste højt for dig fra båndoptageren? Et højt PLING annoncerede, at nu skulle du vende siden, og måske var du endda så heldig, at der var lidt musik med på båndet. Sådan startede min karriere som lydbogslytter, men der er sket meget siden da.

Lydbogen i dag Lydbøger bliver mere og mere populære, og det er langt fra kun eventyr og børnehistorier, der bliver lyttet til rundt omkring i de danske stuer. Da lydbogen først gjorde sit indtog i starten af 1930’erne, var det som resultat af opfindelsen af fonografen, der for første gang gjorde det muligt at optage menneskestemmer.

De første lydbøger blev indlæst ved The American Foundation for the Blind (AFB) og Library of Congress Books for the Adult Blind Project og var hovedsageligt tiltænkt blinde. I dag er det dog langt fra kun blinde, der benytter sig af lydbøger. De er blevet mere populære end nogensinde hos både børn og voksne. Lydbogen passer godt ind i vores travle hverdag, idet vi kan få vores daglige bogfix, mens vi vasker op, støvsuger eller løber en tur.

Nu hører både høj og lav, ung og gammel lydbøger dagligt, og streamingtjenester som eksempelvis Storytel, Mofibo og eReolen stortrives. Mofibo tilbød oprindeligt kun streaming af e-bøger, men i 2015 tilføjede de lydbøger til tjenesten. Kort efter fortalte deres content manager Søren Brinch Vestergaard, at forbruget af lydbøger på bare to uger overgik forbruget af e-bøger, og at det var en mindre revolution for dem.

Både Mofibo og Storytel er meget populære, men også eReolen har succes, og antallet af udlån af lydbøger ved de danske biblioteker steg med over 200 % fra 2013 til 2015.

Lydbogen ind i undervisningen Lydbogen er mere end blot et redskab til trætte forældre, der skal pacificere ungerne i bilen, eller blinde veteraner. Med lydbogen kan man nå ud til et helt andet publikum, end man kan med den skrevne bog, og netop derfor mener jeg også, at lydbøger egner sig godt til undervisningen.

En undersøgelse fra 2014 viste, at størstedelen af Storytels kunder oplever, at de læser markant flere bøger, efter de er begyndt at høre lydbøger. Med lydbogen kan man altså gå ud fra, at man vil kunne motivere de elever, der allerede læser, til at læse mere, og man vil også kunne ramme de elever, der har læsevanskeligheder eller for meget krudt i enden til at sidde stille og koncentrere sig om en bog.

Det er en af grundene til, at lydbogen også er aktuel for dansklæreren, men en anden er, at lydbogen er langt mere

23

end blot en bog, der kan motivere nye læsere, eller blot en oplæsning af en roman. En lydbog er en fortolkning.

Lydbøger er mere end bare oplæsninger Forfatteren Jessica McCann fortalte i 2012 The Writer, at hun var meget overrasket, da hun hørte indlæsningen af sin egen roman. ”Det var ikke fordi, oplæseren ikke havde gjort det godt, tværtimod,” fortalte hun. Når nogen indlæser en lydbog, så læser de bogen, præcis som den er skrevet. ”Intet ændrer sig. Men alligevel er det anderledes.”

I en lydbog læser oplæseren præcis det, forfatteren har skrevet, og hvis to forskellige personer indlæser den samme bog, vil de læse præcis de samme ord. Alligevel er det langt fra sikkert, at udfaldet vil blive det samme. Måske vælger den ene oplæser at give en karakter en vred tone i et kapitel, mens den anden vælger en såret tone, måske laver den ene oplæser en stemme til en karakter, som fuldstændigt ændrer karakterens udtryk i forhold til den anden oplæsers. Forskellige oplæsere kan skabe forskellige historier, og en oplæser kan både ødelægge og forbedre en bog.

En ny analysemetode Når en oplæser skal indlæse en lydbog, må han eller hun tage et hav af valg, og disse valg kan betyde mere, end man måske lige skulle tro. Derfor har jeg udarbejdet en ny metode og en række begreber til analyse af lydbøger, der i høj grad drejer sig om at undersøge oplæserens fortolkning.

I undersøgelsen af oplæseren foreslår jeg, at man har særligt fokus på fremstillingen af karaktererne. Når man undersøger, hvordan oplæseren taler ved replikker, kan det være brugbart at benytte sig af mit begreb grundstemme.

Grundstemmen er den stemmeføring, oplæseren benytter i beskrivende passager. De stemmer, oplæseren bruger under oplæsningen af karakterers replikker, kan man sammenligne med grundstemmens brug af toneleje, tempo og talestil.

Dermed bliver det nemmere at høre, hvordan de forskellige stemmer adskiller sig fra hinanden.

Min metode består af en række punkter, som man kan tage udgangspunkt i ved en analyse af lydbøger. Punkterne tilbyder en grundig gennemgang af fortolkeren og de konsekvenser, dennes valg får for oplevelsen af lydbogen.

Punkterne lyder som følger: Kommando. Følges tekstens kommandoer, altså f.eks. tekstens angivelser af karakterernes stemmeføring?

Fortolkning. Hvilke fortolkninger foretager oplæseren selv i situationer, hvor teksten ikke giver en kommando, og hvilke konsekvenser får det for opfattelsen af karakteren?

Tryk. Er der sætninger, hvor der lægges tryk på bestemte

24

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

ord, der får indflydelse på betydningen af teksten? Tryk kan have betydning for forhold mellem flere ting og f.eks. understrege en kontrast.

Dialekt og accent. Får karakterer dialekt/accent, og hvis de gør, er det så begrundet i teksten? Er det ikke be grundet i teksten, hvorfor er valget så taget, og hvad er konsekvensen for opfattelsen?

Tempo. Hvordan udnytter oplæseren tempo i forskellige situationer? Højere tempo kan f.eks. højne spændingen, mens lavere tempo kan forstærke alvor.

Kvinde/mandestemmer. Hvordan håndterer oplæseren at læse replikker fra karakterer af et andet køn?

Lyden af stemmen. Hvordan taler karakteren? Lyder han/ hun gammel, kraftfuld, snøvlende osv.? Lyden af en stemme er også med til at skabe et billede af karakterens personlighed.

Sange og oplæsning. Hvordan håndterer oplæseren sange, breve eller lignende, og hvad siger det om oplæserens stil generelt?

Begrebet kommando dækker over anvisninger for, hvordan en replik skal læses højt. Det kan være beskrivelser som ”sagde hun vredt” eller ”råbte han”, men også beskrivelsen af en situation. Beskrives en person f.eks. som grædende eller rød i hovedet af raseri, virker det utroværdigt, hvis oplæseren taler i et spøgende tonefald.

Og hvad kan man så bruge det til?

Punkterne tilbyder en overskuelig og grundig måde at gennemgå en analyse af fortolkeren i en lydbog på og kan for øvrigt også være behjælpelige i en senere vurdering af lydbogen og oplæseren.

Med disse punkter kan man undersøge, hvorvidt oplæseren er troværdig mod teksten, og dermed om selve oplevelsen af lydbogen føles troværdig. Derudover tjener modellen til at anskueliggøre, at der foregår en hel del fortolkning, når en lydbog læses højt. Oplæseren bliver en slags medskaber.

Det er gennem hans eller hendes øjne og opfattelse, at man som lytter oplever fortællingen, og forskellige oplæsere kan skabe meget forskellige udtryk ud fra de samme ord.

Hagrid er vel bare Hagrid Den meget populære bogserie om Harry Potter findes naturligvis også som lydbog og det på mange sprog. Bare på dansk har flere forskellige oplæsere haft fat i serien, men de mest populære af lydbøgerne er indlæst af Jesper Christensen.

Også på engelsk har der været flere inde over, og den originale britiske serie er indlæst af Stephen Fry, mens den amerikanske oversættelse af serien er indlæst af Jim Dale.

De tre mænd har haft den samme historie at gå ud fra,

DANSK 3 –– 2016

men alligevel er resultaterne langt fra ens. Det gælder f.eks. for halvkæmpen Hagrid, hvis personlighed ændrer sig drastisk fra den danske til den britiske lydbog.

Begge oplæsere er enige om, at Hagrids stemme er lidt dybere end grundstemmen, men udover det er de to stemmer meget forskellige. Hvis man skal se helt nøgternt på teksten, beskrives Hagrid som en kæmpestor mand med et vildt udseende, men han bryder stereotypen på en vildmand ved at være høflig, blid og en anelse fjollet. Allerede inden vi møder Hagrid, har en af bogens andre karakterer, Professor McGonagall, beskrevet ham som careless, og netop denne beskrivelse vælger Christensen og Fry at tolke helt forskelligt.

I Christensens oplæsning af Hagrids replikker er hans stemme for det meste sløv og dvask. I hans fremstilling af halvkæmpen taler han generelt langsomt og af og til en smule snøvlende, hvilket får ham til at lyde uintelligent.

Fry tolker derimod Hagrid som værende ubekymret og lystig. Han taler med et lyst og muntert tonefald, og i de afsnit, hvor den danske Hagrid bliver forvirret og nedtrykt, taler Frys Hagrid som regel med en selvsikker stemme.

Hvor Christensens Hagrid har en dvask klang, har Frys en varm og humoristisk klang. De to halvkæmper er på den måde meget forskellige, og det har betydning for hele opfattelsen af ham som karakter. I den danske udgave af lydbogen er Hagrid en dumgod halvkæmpe, der lidt snøvlende hjælper en forvirret dreng med at finde rundt i en ny verden. I den britiske udgave er Hagrid derimod en munter vejviser, der med selvsikkerhed og ro leder Harry på vej.

Den snøvlende danske karakter kalder ikke på den samme sympati, som den lystige britiske halvkæmpe gør. Den ene mand ved, hvad han laver, den anden er ikke helt så sikker.

Den ene mand er en autoritet, den anden er ikke. På den måde kan Hagrid vise os, at lydbogen i høj grad er en fortolkning, og at fortolkninger i lydbøger kan have meget stor betydning for oplevelsen af både karakterer og af hele historien.

Dyk dybere …

Min analysemetode er særligt velegnet til komparative analyser, fordi man i høj grad kan forstå oplæserens indflydelse, når man kan se, hvor forskelligt udfaldet kan blive. Metoden fungerer dog også til en enkeltstående lydbog, hvor eleven får redskaber til at dykke dybere ned i lydbogen som et værk og får en bedre forståelse for lydbogen som et stykke fortolkning.

Og det gør dansklæreren måske også?

For mere information om analysemetoden eller om lydbøger generelt kan jeg kontaktes på kathrineeg@gmail.com

Danskfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Hvad skal du lave i dansk i år?

– find sjove aktiviteter, komplette årsplaner og meget, meget mere ...

Danskfaget er et komplet digitalt undervisningsmateriale – opbygget efter Fælles Mål for 1.-10. klasse. Læringsportalerne er fyldt med spændende tekster, aktiviteter og forløb samt komplette årsplaner til 2016/2017.

Du finder også masser af redskaber til faglig læsning med bl.a. interaktive læseguides og den helt nye Læsemotor til indskolingen.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk

Clio Online

26

DIN FORENING

DANSK 3 –– 2016

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på dansklf.dk.

Vi anbefaler literacy.dk Vi glæder os til DE STORE LÆSER i januar 2017 Temadagene om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen afholdes d. 26.-27. januar 2017 på Golf Hotel Viborg.Hør bl.a. om læse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer, it-fagdidaktik og læringsmål i dansk. Mød også Dansklærerforeningens Forlag på konferencen.

literacy.dk er et site om literacy, der særligt henvender sig til lærere, undervisere og studerende.

På sitet kan man downloade gratis artikler og se film om literacy. På den måde stiller sitet et materiale til rådighed, som kan bruges i undervisning og opgaveskrivning – eller bare til hurtigt og nemt at hente viden om literacybegrebet. Bag literacy.dk står Nationalt Videncenter for Læsning og Samfundslitteratur.

Vi siger: En-to-tre-NU Tillykke Filmen kan nu streames og bruges i undervisningen. Husk at der på vores hjemmeside ligger undervisningsmateriale til bogen og filmen. I øvrigt glæder vi os over at have lagt bog til den film, der har besat femte flest biografsæder i første halvdel af 2016.

55.504 har været inde at se filmen. Derfor er den blandt de nominerede til Svend-prisen. Vi gratulerer Bent Grasten og holdet bag filmen samt Jesper Wung-Sung, manden bag bogen.

Vi har et godt øje til Dansk Sprognævn Dansk Sprognævns Årsberetning 2015 er netop udkommet. Den afspejler det høje aktivitets- og ambitionsniveau, som nævnet har, og den må inspirere enhver underviser til at kigge nærmere på sprognævnets hjemmeside. Her er der fremadrettet stor hjælp til en gedigen danskundervisning, da nævnet lancerer en skoletjeneste med tilbud om: besøg og foredrag, inspirationsmateriale til læreren, et helt nyudviklet gratis undervisningsmateriale, der hedder ”Brug Retskrivningsordbogen bedst muligt – og undgå stavefejl!” ”Der er pres på skolerne, og det kan være svært for lærerne at finde tid til selv at udvikle nyt materiale. Vi håber at vi på denne måde kan give dem en håndsrækning og samtidig give eleverne gode retskrivningsvaner som de kan have glæde af resten af livet”, siger Sprognævnets direktør. Dansklærerforeningen er repræsenteret i nævnets repræsentantskab ved Ivar Lærkesen, gymnasiet, og Hanne Beermann, læreruddannelsen.

Biblo.dk er de danske folkebibliotekers nye hjemmeside for børn under 14 år, hvor de online kan boganmelde samt dele viden og interesser omkring bøger, film og spil.

Vi kan næsten ikke tro det Filminstruktør Puk Grasten oplyser, at hun vil begynde filmatiseringen af Janne Tellers Hvis der var krig i Norden – med premiere i starten af 2018. Det er stort, at endnu en af vores bøger finder vej til filmen. Men ikke nok med det: Vores lille pasbog med Janne Tellers tekst og Helle-Vibeke Jensens illustrationer er nu på vej i England og Mexico. Men måske størst af alt udkommer den nu i Colombia i en lettere bearbejdet udgave, hvor flygtningene er blevet erstattet af desplezados, internt fordrevne, fordi bogen skal indgå i implementeringen af den fredsaftale, som er indgået mellem den colombianske borgerkrigs parter.

DIN FORENING

27

Har vi din e-mailadresse?

Dansklærerforeningen skal bruge din e-mailadresse, så du kan logge ind på dansklf.dk og få rabat på vores udgivelser, og vi kan sende dig nyheder om faget, foreningen og gode tilbud. Send os en mail med din e-mailadresse til dansklf@dansklf.dk.

Vi glæder os over dette nye redskab til dansklæreren i de ældste klasser Den der skriver d i gjort fra Dansk Sprognævn er dansklærerens redskab til forståelse af, hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer. Bogen beskriver resultaterne af en større undersøgelse af stavefærdighed, og der sættes tal på omfanget af stavefejl nu sammenlignet med 1978. Undersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser, at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed. Udeladelse af præsens-r og sammensætninger skrevet i to ord, fx samtale situationer for samtalesituationer, er to af de hyppige fejltyper, som der sættes fokus på i bogen. Den der skriver d i gjort er udkommet i august 2016

Vi lukker døren på klem til Barnebokkonferansen i Stavanger Hvert andet år bliver der afholdt børnebogskonference i Stavanger med deltagelse af især nordiske repræsentanter for børnebogsverdenen. Nu er de første brikker til programmet for februar 2017 ved at falde på plads. Og så kan vi supplere med oplysningen om, at Janne Teller kommer med Hvis der var krig i Norden.

Gengivet med tilladelse fra Dansk Sprognævn

Vi sætter pris på Biblo.dk, der er det nye onlinested for vores elever

28

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

DANSK 3 –– 2016

Skoven i bogen Alle folkeskolens fag er forpligtet på at bidrage til ”forståelse for menneskets samspil med naturen” (jf. Folkeskolens formålsparagraf), hvad jeg i artiklen også vil benævne som økologisk forståelse. Spørgsmålet er, hvorvidt børnelitteratur som en del af danskfagets genstandsfelt kan bidrage til denne økologiske forståelse, som vedrører menneskets samspil med sine naturlige omgivelser.

Artiklen sætter fokus på natur i børnelitteratur og peger på potentialer ved en økokritisk tilgang til fremstillinger af samspillet mellem mennesker og natur i børnelitteratur eksemplificeret ved Skoven fra oven af Karen Filskov (2015).

AF LINE SØNDERSKOV ROSSEL, CAND.PÆD. I DIDAKTIK (DANSK)

I mit nyligt afleverede speciale peger jeg på, at billedbøger for børn som omdrejningspunkt i danskfagets litteraturundervisning kan bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen. At læse litteratur med henblik på forståelse for dette økologiske samspil repræsenterer en tilgang til litteratur, som adskiller sig fra den herskende praksis i skolen. I praksis er der i høj grad fokus på litteraturens æstetiske og kunstneriske kvaliteter, hvad jeg ikke er ude på at gøre op med. Dog er jeg interesseret i særligt børnelitteraturens økologiske potentiale som en udvidelse af den eksisterende praksis.

Hvorfor er det vigtigt, vil nogle spørge. Har økologisk forståelse ikke hjemme i naturfagene? Svaret er jo, men som jeg ser det, har danskfaget via litteraturen og måske børnelitteraturen og billedbøger i særdeleshed noget vigtigt at byde ind med.

Følgende citat af Kimberly Reynolds om børnelitteratur siger noget om, hvad det er, børnelitteraturen kan og gør: … children’s literature is one of the earliest ways in which the young encounter stories, it plays a powerful role in shaping how we think about and understand the world.

(Reynolds, 2011: 4) Særlig billedbogen kan tænkes at spille en vigtig rolle for børns opfattelser af omverdenen, da billedbogen er den teksttype, som er dominerende i den tidlige barndom, hvor anskuelser grundlægges. Desuden er billedbogen særlig, fordi omgivelserne og dermed scenen for handlingen og teksternes fortællestemme ofte er tydeligt ekspliciteret visuelt (se Christensen, 2003).

Karen Filskov: Skoven fra oven.

Bogforside og grafisk form: Maria Lundén. Gyldendal 2015

Natur i børnelitteratur og økokritik Natur og naturfænomener optager en stor plads i børne-

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

29

kan forholde os til den natur, vi møder i børnelitteraturen?

Her vil jeg pege på økokritikken, en kulturkritik, som er båret af en optagethed af, hvordan natur fremstilles i kulturprodukter og derfor også i litteratur. Der er tale om forskellige strømninger, som ikke er styret af én metode, men af mange. Én måde at praktisere økokritisk litteraturkritik på er at undersøge de naturrelaterede kulturbårne troper (billedlige fremstillinger af natur), som tekster benytter (se Garrard, 2012). Troperne er udtryk for de måder, hvorpå vi opfatter naturen bl.a. i relation til os selv som mennesker. Ved at zoome ind på dem kan vi hjælpe eleverne med at få øje på indgroede tænkemåder, som ellers synes upåfaldende (se evt. Mortensen, 1998). Derved muliggøres kritisk tænkning.

Jeg vil nu kaste et økokritisk blik på billedbogen Skoven fra oven for at vise, hvordan en økokritisk læsning kan udformes i praksis, samt hvilke potentialer teksten har i dette perspektiv ift. at blive brugt i skolen med henblik på forståelse for samspillet mellem menneske og natur.

Skoven fra oven Skoven fra oven er en samling af 24 tekstfigurer om forskellige skovfænomener skrevet af Karen Filskov (2015). Bogen mimer i sin helhed faktuelle opslagsværkers form med sine kategoriseringer og (dog ulogiske) systematik. Samtidig er teksterne nonsensdigtning, og teksternes former peger på de enkelte fænomener som mere end realiteter. De er også konstruktioner af bogstaver, ord og betydning. Intentionen bag teksterne er tilsyneladende på en gang oplysning og sprogleg. Barnemodtageren tilskrives på én gang videbegær samt lyst til legende udforskning af skov og sprog. litteraturen, og det er langt fra en ny tendens. Lawrence Buell (2014) peger på to skrivetraditioner, som har vist sig vedholdende over tid. For det første indeholder en del af børnelitteraturen forestillinger om ikke-menneskelige perspektiver. For det andet er unikke udendørssteder, som opdages og konstrueres som led i identitetsdannelsen, et tilbagevendende omdrejningspunkt. Karin Lesnik-Oberstein (1998) har tidligere ført lignende tendenser tilbage til ganske tidlige anbefalinger af bøger til børn. Hun fremhæver, at John Locke i 1700-tallet anbefalede billedbogen og i særdeleshed Aesops fabler, og at Jean-Jacques Rousseau i 1800-tallet udpegede Robinson Crusoe af Daniel Defoe fra 1719 som bogen, man burde læse med børn. Datidens opfattelse var således, at bøger for børn omhandlede dyr samt ensomme individers overlevelse i den vilde natur. Ifølge Buell er lignende tendenser fortsat aktuelle. Spørgsmålet er da, hvordan vi

Pastoral økologi I den første tekstfigur ”blad” følger vi et blads udvikling fra løv til næring for nye blade i bla-dets form. Tekstens formidler en populær pastoral økologi, hvor naturen uden menneskelig indblanding opfattes som stabil og harmonisk. Garrard (2012) peger på, at den type økologi af kritikere er blevet kaldt for økosystemets eventyrideal, fordi forestillingen har rødder i romantikkens pastorale digtning (hyrdedigtning). Kritikerne vil, at denne form for økologisk tænkning indeholder et naivt ideal for menneskets livsførelse, da menneskets påvirkning af naturen er uundgåelig.

Skovflåten og vildnæs Formuleringen økosystemets eventyrideal er interessant, fordi Filskov i tekstfiguren ”skovflåt” anvender træk fra eventyrgenren til at beskrive økosystemers funktion poetisk. Hun

30

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

DANSK 3 –– 2016

At skovflåten fremstilles som en Dracula i miniformat stikker således en lille kæp i hjulet på idyllen og peger med et selvironisk glimt i øjet på den danske skov som et farligt og utæmmet vildnæs.

Lokal biodiversitet Bogen Skoven fra oven er knyttet til et specifikt og afgrænset udendørssted, som er skoven. At bogen referer til de danske skove er oplagt, da de planter og dyr, som teksterne stiller skarpt på, er dyr og planter, som er almindelige i den danske flora og fauna. Den natur, Skoven fra oven opholder sig ved, er således den nationale eller den lokale. Opmærksomheden er vendt mod det interessante ved det almindelige, hvad jeg anser som tekstens særlige styrke i en tid, hvor vi ofte møder spektakulære og storslåede naturfænomener fra fjerne egne i tv og online, og hvor kæledyr, husdyr og eksotiske dyr måske tildeles størst opmærksomhed. Skoven fra oven giver mulighed for at få øje på den lokale biodiversitet.

skriver: ”En skovflåt er med i et eventyr og skal bestå tre prøver”. Prøverne består i, at skovflåten skal overvinde dyr, som er større end den selv, for at få fat i deres blod og kunne lægge æg. Med aktantmodellens begrebsapparat er skovflåten sat i subjektets position, som traditionelt set er heltens perspektiv. Dette ændrer sig dog brat, da teksten afsluttes med: ”Hold dig fra den vampyr”. Skovflåtens rives ud af sin rolle som helten, og eventyret får en brat afslutning. I den sidste sætning skifter perspektivet med den erkendelse, at klarer skovflåten prøvelserne, da vil et særdeles ucharmerende og blodtørstigt dyr formere sig.

Skoven fra oven trækker på den pastorale økologis eventyrideal, men den vrister sig til dels også fri af dette ideal og viser os læsere lidt af naturens skyggeside. Opfattelser af natur som udtryk for stabil harmonisk sameksistens afløses således af en konstatering af det vilde dyr som en ubehagelig trussel, der tåler sammenligning med en gyselig vampyr.

Menneskets samspil med naturen Skoven fra oven skriver sig ind i den naturrelaterede skrivetradition med både dyreperspektiv og det unikke udendørssted, skoven. Bogen er en fejring af den danske natur, som trækker på troperne pastorale og vildnæs. Naturen fremstilles som et harmonisk system, som en gyselig modstand og endelig som værd for mennesker – og i særdeleshed for børn – at opholde sig ved og i.

I Skoven fra oven er menneskets samspil med naturen tydeligst gengivet i den sproglige interaktion mellem beskrivelser af reel natur og nonsens, som tekstfigurerne indeholder.

Skoven gengivet i tekstfigurer er en menneskeskabt sproglig konstruktion, som peger på de mange muligheder for tilskrivning af betydninger og for samspil, som naturen rummer.

En særlig finurlig pointe ved bogen er desuden, at den med sin anmassende papirlighed peger på menneskets udnyttelse af naturen, som bogen selv på paradoksal vis er en del af. Et træ måtte lade livet for at bogen kunne få liv. På den måde er menneskets samspil med naturen på en og samme gang modstridigt og gensidigt. Natur er for mennesket både ophøjet, frastø-dende og en nødvendig kilde af ressourcer.

Konsekvenser for praksis Nærværende artikel hviler på to antagelser. Den første antagelse er, at særligt billedbøger er med til at forme børns opfattelser af omverdenen fra tidlig barndom. Den anden går på, at børnelitterære tekster i udpræget grad omhandler naturrelaterede temaer og fænomener. Derfor er det min opfattelse, at vi som lærere og børnelitteraturformidlere bør interessere os for disse forhold. I overensstemmelse

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

med folkeskolens formål er det relevant at opholde sig ved, hvordan menneskets samspil med naturen fremstilles i børnelitteraturen. Det skal vi, fordi det kan være afgørende for børns økologiske forståelse, hvordan samspil mellem mennesker og natur fremstilles.

Jeg håber at kunne inspirere til anvendelse af billedbøger for børn i litteraturundervisningen med det tværfaglige sigte at bidrage til elevers forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Med afsæt i en økokritisk tilgang kan kulturprodukter og måske i særdeleshed børnelitteratur og billedbøger bidrage til elevernes forståelse af natur som alt andet end en tydelig afgrænset størrelse. Menneskets samspil med naturen er styret af de værdier, vi tilskriver den. Derfor er det afgørende for elevers muligheder for at opøve økologisk forståelse, at de kan forholde sig kritisk til deres egen tænkning om naturen og samspillet mellem menneske og natur.

31

Referencer: – Buell, L. (2014). Environmental writing for children.

A selected reconnaissance of her-itages, emphases, horizons. In G. Garrard (red.), The oxford handbook of ecocriticism ox-ford handbooks (pp. 408-422).

New York: Oxford University Press.

– Christensen, N. (2003). Den danske billedbog 1950-1999 Teori, analyse, historie. Freder-iksberg: Roskilde Universitetsforlag.

– Filskov, K. (2015). Skoven fra oven. Kbh.: Gyldendal.

– Garrard, G. (2012). Ecocriticism (2. udgave).

Abingdon, Oxon: Routledge.

– Mortensen, K. P. (1998). Litteratur er pædagogik: Om dannelse, litteratur og littera-turpædagogik.

In DANSK, 1998, nr. 4, 15-30.

– Lesnik-Oberstein, K. (1998). Children’s literature and the enviroment. In R. Kerridge & N. Sammells (red.), Writing the environment: Ecocriticism and literature (pp. 208-217). London: Zed Books.

– Reynolds, K. (2011). Children’s literature: A very short introduction. Oxford: Oxford Uni-versity Press.

Hvordan er Yahya Hassan inspireret af ekspressionismen?

Hvornår gendigtede Suzanne Brøgger ’Vølvens spådom’?

Hvilke fællestræk har værker fra romantikken?

Få overblik over de litterære perioder og genrer

forfatterweb et tilbud fra bibliotek og skole

Litteraturens inspirationskilder og sammenhænge Forfatterweb er blevet styrket med et litteraturhistorisk overblik. De to nye faneblade ‘Perioder’ og ‘Genrer’ forbinder nu portrætterne, så de kobles til stilretninger og forfatternes samtid. Det giver flere indgange til stoffet, bedre overblik over litteraturen og bringer Forfatterweb i front som det oplagte arbejdsredskab for opgaveskrivende på danskfaget. Gå på litterær opdagelse på Forfatterweb. Dyk ned i forfatterskaberne og bliv klogere på perioder og genrer.

32

MARIANNES IDEHJØRNE

AF MARIANNE HUNDEBØL, PÆDAGOGISK KONSULENT I DANSK + LÆRER PÅ SØNDERGADES SKOLE I Mariannes idehjørne vil du i hvert nummer af DANSK i 2016 få undervisningsideer som blandt andet tager afsæt i en eller flere af udgivelserne fra Dansklærerforeningens Forlag.

Brug ideerne i din egen undervisning eller som oplæg til samarbejde i fagteamet for dansk.

FORSIGTIG – INDEHOLDER POETSNE! ”ER DET EN BOG?! DEN ER GODT NOK MÆRKELIG …”

Spørgsmålet er, om en æske efterladte noter fra et gammelt antikvariat overhovedet bør inddrages i undervisningen i folkeskolens ældste klasser, eller om man som dansklærer bør holde sig på sikker grund og i stedet fokusere på den mere traditionelle litteratur, hvor man ved, hvad man får, og hvor en bog er en bog? Altså sådan en, der består af en forside, en række kapitler samt x antal mere eller mindre tætskrevne sider, og hvor den trængte lærer ved hjælp af en hurtig googlesøgning kan finde en stribe opgaver på nettet – guf for både arbejdstidsaftale, lærer og kopimaskine.

En æske efterladte noter. En bunke poetsne. En kat. En ensom pige. Et antikvariat. Det er kort fortalt, hvad Ella er mit navn vil du købe det? handler om. Umiddelbart en simpel handling uden de store dikkedarer, men alligevel formår Mette Hegnhøj, bogens forfatter, at skabe et medrivende, fint og ganske poetisk univers. Der er ingen tvivl om, at den voksne læser møder hele følelsesregisteret – man både forarges, græmmes, griner og græder. Og det gør eleverne heldigvis også!

Om det konkrete møde mellem Ella og eleverne – Mette Hegnhøj fortæller: Når jeg læser op og fortæller om Ella ... … er det altid spændende at starte med at finde Ellas æske under “sengen”.

Så går vi ombord i den sammen. Side for side. Undrer os over poetsneen og elastikken. De løse ark osv.

Det er sjovt at lade eleverne gætte på, hvad det er, Ella har lavet til sig selv (lagkagen 0018), og hvad hun finder i dødsboet (Kattekismus 0021) – og se hvilke af de tegn, som lagkagen og Kattekismus er skabt af, de genkender.

MARIANNES IDEHJØRNE

Også 0095 (Det var sådan en dag) er eleverne optagede af at “tyde” (er det en thumbs up- eller thumbs down-dag?).

Jeg beklæder som regel elevernes borde med papir, så de kan tegne undervejs. Der ender altid med at være mange Kattekismusser på bordene.

I en 2. klasse tegnede en dreng hele Antikvariatet, som han forestiller sig det (se foto): Ella, der ligger vågen i sin seng – æsken under sengen – Kattekismus på kommoden – mor, der sover – Antikvariatet med tilbud.

Når jeg har fortalt eller læst til ende, pakker jeg Ellas ark sammen, putter mavebælte om, lukker æsken med elastikken og lægger æsken tilbage under Ellas “seng”.

Jeg oplever, at man læser den bog, man har brug for.

Ella er noget forskelligt for hver eneste, jeg møder, som har læst. Det er for eksempel altid forskelligt fra gang til gang, hvilke elementer af Ellas æske, vi kommer til at have mest fokus på.

Nogen synes, det er en morsom fortælling. Andre at den er frygtelig sørgelig. Og hævnen lige dele sød og forfærdelig.

Mange er optagede af, hvor Kattekismus er blevet af. Og om mor virkelig solgte den. Nogen oplever de enkelte sider som gåder, der skal løses for at læses. Særligt 0018, 0068, 0069, 0070, 0080, 0089 og 0095. En har sagt til mig, at netop det, at æsken og indholdet er uhåndterligt, er skønt. En anden at poetsneen og de løse ark er voldsomt irriterende. Og at den er for kort.

I Norge mødte jeg en dreng, der stivnede, da jeg læste 0080 højt (I en krig skal bogen dø). Det viste sig, at han hed Bogen til efternavn – og han fik først farve i kinderne igen, da jeg læste som på norsk – BOKEN. Mange børn fortæller om deres egne oplevelser med at have et kært kæledyr og om dengang, de mistede en kat eller en hund eller en skildpadde eller et marsvin.

Jeg har også mødt en læser, der lagde alle kattetegningerne i rækkefølge og fik Kattekismus til at bevæge sig som en lille film.

Når jeg arrangerer skrivekurser – workshops – ordværksteder ... … har jeg altid en skrivemaskine, en hullemaskine og et

33

dødsbo med mig. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke får lyst til at skrive på skrivemaskine, når de har mødt Ella – børn som voksne. Som der var en, der sagde til mig: “Skrivemaskinen er undervurderet”.

Alene det at finde ud af, hvordan skrivemaskinen fungerer, er et interessant studie. At toptune den med farvebånd og skrive med både sort og rødt. Hvordan putter man papir i?

Hvordan skifter man linje? Hvor er caps lock?

De fleste tager straks udfordringen med at tegne deres egen Kattekismus eller lagkage op.

Eleverne klipper poetsne og vækker bøgerne i dødsboet til live på alle mulige måder. F.eks. lader de sig inspirere af formdigtene – at tekstens visuelle side er med til at udtrykke betydningen – til at skabe deres egne formdigte.

Har jeg små æsker med (eksempelvis tændstikæsker), er det spændende at lave små hilsner i æsker med poetsne.

I Berlin har jeg sammen med børn i alderen 6-14 år skrevet ”breve med vinden”, dvs. postkort som – inspireret af Ellas lykkepakker – skal bringe lykke til en ukendt.

Eleverne fandt en modtager i telefonbogen og skrev og sendte et postkort, der skulle bringe glæde.

Ideen var også, at de skulle opleve, hvad form gør ved indholdet. Som en 14-årig dreng sagde, da han skulle skrive og opdagede, at der både skulle være plads til adresse og frimærke på kortet: ”Så lidt?”. Og ideen var også, at de – som Ella og som en forfatter – skulle prøve at skrive uden at vide til hvem.

En gruppe 6-8-årige børn havde inspireret af Ella skrevet hilsner til mig på skrivemaskine “hjemmefra” og lavet Wortoblaten (runde som poetsne) til mig. Det er en meget stor glæde for mig at opleve, hvordan elever i alle aldre bliver inspireret til at lave spændende formeksperimenter og skrive utrolig fine og poetiske linjer på skrivemaskine efter mødet med Ella. Jeg genkender den glæde og gnist, jeg selv fandt ved mit møde med Ella ved skrivemaskinen. (Mine erfaringer bygger på møder med mennesker i alle aldre, fortrinsvis børn i alderen 6-16 år, men også voksne).

34

MARIANNES IDEHJØRNE

ELLA ER MIT NAVN VIL DU KØBE DET? Ellas efterladte noter – som de lå i en æske under Ellas seng i Privaten bag Antikvariatet.

Ella tegner og fortæller om dengang, hun fik og mistede sin kat, og om den hævn, hun planlægger over sin mor, som lever sammen med en ny mand og måske har solgt Ellas kat.

Efterhånden som Ella fortæller, dukker minderne om hendes far op, og det viser sig, at det ikke er første gang, hun mister nogen uden at vide, hvor de blev af.

Ellas efterladte noter ligger i en æske af brunt indpakningspapir med en elastik om, hvorpå der med håndskrift står “Forsigtig – indeholder poetsne!” Æsken rummer 140 løse ark, skrevet – og illustreret – på old school skrivemaskine, sammenføjet med et bånd af gammeldags hyldepapir. Og når man løfter Ellas efterladte papirer op af æsken, drysser poetsneen ud… www.mettehegnhoj.dk

DANSK 3 –– 2016

Ella er mit navn vil du købe det? er koncentreret, skåret til og serveret på en måde, som kan sætte gang i refleksion og erkendelse om både os selv og andre. At læse den slags litteratur inviterer til indlevelse og erindring, men også til selvrefleksion, hvorfor opgaveforslagene på de følgende sider netop også kredser om elevernes egne erindringer og ikke mindst deres egenproduktion.

På trods af at udgivelsen umiddelbart kan opfattes som en stående udfordring på grund af sammensuriet af poetsne, den håndskrevne elastik, det sirlige pergamentpapir og et sandt løsbladshelvede, er Ellas noter faktisk til at overskue – særligt hvis man i den konkrete undervisning vælger at tage afsæt i Jensen og Dalgaards faste bog, for selvfølgelig er Ellas æske af hensyn til undervisere og andre med hang til struktur og orden også udkommet i bogform.

I kraft af noternes omfang og intensitet har eleverne i den grad mulighed for at blive grebet. Iscenesættelsen pirrer fra start elevernes oplevelse, herunder deres dannelse af forestillingsbilleder. Æskens intensitet fascinerer og griber og er befordrende for den spontane, litterære oplevelse, som vi trods en hektisk skolehverdag med målpar, læringsplatforme og uddannelsesparathedsvurderinger på ingen måde må glemme.

Og for at litteraturen netop kan understøtte elevens dannelsesproces, er det centralt at se nærmere på fortællingernes hvad og ikke mindst på måden, hvorpå der fortælles, hvilket nedenstående opgaver også kredser om. For det er med Ellas æske oplagt at se nærmere på spillet mellem indhold og form og ikke mindst opfordre eleverne til at overveje, hvad litteratur er – og hvad der skal til, for at en bog er en bog.

Ellas æske fik umiddelbart hårde ord med på vejen, da jeg præsenterede min 9. klasse for den, men efterhånden som arbejdet skred frem, blev skepsis erstattet af både forundring og fascination, og jeg håber (naivt), at det er en af de titler, eleverne tager med sig i deres dansk-bagage, når skolens matrikel forlades til fordel for livets store scene.

MARIANNES IDEHJØRNE

35

UNDERVISNINGSIDEER TIL ELLA ER MIT NAVN VIL DU KØBE DET? Beskriv Ellas æske – Hvilken historie fortælles, når man blot læser oven stående beskrivelse og ser og rører ved æsken?

– Hvad betyder elastikken med den håndskrevne ”advarsel”?

– Hvorfor mon historien er skrevet på et gammeldags hakkebræt/en old school skrivemaskine?

– Hvad er poetsne?

– Hvorfor overhovedet denne iscenesættelse?

Læs Ella er mit navn vil du købe det?

– Forsøg at få styr på bogens opbygning/ark – lav om muligt en ”handlingsoversigt”.

– Hvad handler bogen egentlig om?

– Hvem er Ella? (Indre og ydre karakteristik – om muligt!)

– Hvem er mor? Hvem er plageånden?

– Hvem er katekismus? Og hvilken betydning får katekismus for Ella?

– Hvordan er antikvariatet?

Eller køkken og køkken.

En håndvask med en hane der drypper.

Dryp. Dryp. Dryp. Dryp. Dryp. Dryp. Dryp.

Et stykke sæbe.

Enten snasket og slimet eller tørt og sprukket.

To kogeblus der koger.

Kartofler og æg.

Et skab med dåser.

Torskerogn.

Makrel.

Peberkippers.

Våde majs.

– Lav en skitse af Ellas køkken – eller køkken og køkken …

– Hvad fortæller dette uddrag om livet i Ellas køkken?

Vælg din yndlingsside ud 1. Hvad kendetegner Mette Hegnhøjs sprog?

Sæt fokus på gentagelser, ordklasser, sætningsopbygning, modsætninger m.v.

2. Hvordan fungerer brugen af tomme pladser?

3. Hvilken effekt har sproget på læseren?

– Hvilke temaer berøres? Hvad er Mette Hegnhøjs budskab?

Meddigtningsopgave – hvad sker der efterfølgende med Ella?

– Skriv løs.

Du skal her vælge mellem a, b og c: a. Skriv Ellas sidste 3 sider. De er nemlig faldet ud af æsken!

Hvor mon Ella går hen? b. Forestil dig, at den 15-årige Ella også har lavet en kasse med efterladte noter. Skriv disse! c. Skriv en sammenhængende fortælling om Ellas liv i antikvariatet.

Det er i denne opgave vigtigt, at du er tro mod Ellas verden og forsøger at (gen-)bruge en del af Mette Hegnhøjs sproglige virkemidler …

Egenproduktion – Prøv nu at eksperimentere med tastaturets tegn Her er det selvfølgelig forbudt kun at anvende bog staverne i det danske alfabet!

Skab eksempelvis en stemning (had, kærlighed, jalousi …).

Skab dit eget eventyrlige kæledyr.

Skab et personligt portræt.

– Lav nu din egen æske med egne erindringer!

Her er det oplagt at lade op ved f.eks. at løse en af de tidligere FSA-opgaver a la ”Skriv en erindring” …

36

FAGLIG OMTALE

Et trygt gys i teateret Bodil Alling modtager mig i det hyggelige åbne kontorlandskab oppe under taget i huset i Mejlgade. Her holder teateret Gruppe 38 til. I hvert fald noget tid endnu, for næste år rykker de ud på havnefronten i det nye Aarhus Ø. Jeg bliver vist ind i et mødelokale med et råt træbord, som kunne være hentet ud af en af børneteaterets forestillinger: Hjemmelavet, unikt, upoleret og samtidig rummeligt og trygt.

AF BJARNE W. ANDRESEN, PÆDAGOG, MASTER I BØRNELITTERATUR OG BESTYRELSESMEDLEM I SELSKABET FOR BØRNELITTERATUR, IBBY DANMARK

DANSK 3 –– 2016

FAGLIG OMTALE

Ud over at være leder af teatret er Bodil Alling eneste fastansatte skuespiller. I 35 år har hun været med til at skabe forestillinger for børn og voksne. Forestillinger, som med deres særpræg er genkendelige Gruppe 38-forestillinger, og som har vundet adskillige priser i ind- og udland. I 2011 modtog de som det første danske teater ASSITEJ International’s Honorary Presidents’ Award for Artistic Excellence, en af verdens mest prestigefyldte teaterpriser.

En del af forestillingerne bygger på kendte eventyr. Men selvom publikum mener at kende eventyret både forfra og bagfra, før de går i teatret, så kan man være sikker på, at både form, indhold og fortolkning rummer overraskelser, som forstærker både gyset og ideen i de klassiske historier. Teatret arbejder minimalistisk med løsninger, som tilsyneladende er ganske enkle, men som er så rummelige, at de giver både barnet og den voksne mulighed for at danne billeder på den indre nethinde, så de evner at forestille sig meget mere end det, de faktisk ser og hører på scenen. Teatret Gruppe 38 er et lille teater, som turnerer i både ind- og udland og har gjort det i 35 år. De mange forskellige spillesteder, ofte med små forhold, har tvunget teatret til at tænke enkelt med meget kreative løsninger. Der er hverken drejescene, faldlemme eller røgmaskiner, men et meget rigt billedsprog og en fortælleform, som er så særegent og fantasiskabende, at ingen sidder og savner de store teatralske effekter. ”En historie skal præsenteres så farlig og sorgfuld, den er.

Ingen formildende omstændigheder selvom den skal møde børnepublikummet. At skåne dem for det farlige og ulykkelige er at tale ned til dem. Til gengæld er det afgørende at føre børnene trygt og sikkert igennem de farefulde rejser, vi tager dem med på. Når Hans og Grete bliver forladt af far og mor i en stor, mørk skov og ikke kan finde hjem, så er det nok noget af det værste og farligste, et barn kan forestille sig. Og når der

37

dukker en heks op, som snyder og lokker børnene med slik og kager for derefter at ville stege og æde dem – jamen, så kan det ikke blive grusommere. Men fryden er desto større, når vi sammen når igennem alle farerne og kan styrte ind i fars hus med lommerne fulde af guld og hjerterne fulde af kærlighed – frydefuldt, fordi vi faktisk er gået igennem alle rædslerne og har overlevet dem, sammen. Fordi teatret her er den voksne, som holder børnene i hånden hele vejen,” fortæller Bodil Alling.

Publikum er medskabere af forestillingen Et besøg i Gruppe 38 er mere end selve forestillingen. Nogle gange kan publikum deltage i en filosofisk samtale bagefter, og udvalgte forestillinger er såkaldt ”suppeteater”, hvor man efter forestillingen spiser varm suppe sammen. Inden forestillingerne venter man i teatercaféen, og man bliver ofte inviteret indenfor af én af karaktererne fra forestillingen. ”Vi er sammen om det her, ” signalerer det. ”Vi leger med, hvad der er teater, og hvad der er virkelighed,” fortæller Bodil Alling. ”Jeg kan lide det miks. At vi kan tale direkte til publikum. Her og nu. At vi kan kommentere historien og selv blive overrasket over dens konsekvenser. Det opløser så skønt bevidstheden om, at der er forskel på teater og virkelighed. De to ting bæres af hinanden. Vi er i et fælles rum. Vi følges ad. Derfor er vi sjældent klædt ud i gængs teaterforstand. Men vi ved, hvad vi vil, og hvor vi skal hen. Vi tager hele ansvaret for, hvad der skal ske. Så I kan roligt følge med.”

Bodil Alling taler om ”den vidunderlige uventede faktor,” når hun taler om publikum. ”Vi ved ikke, hvad den enkelte gæst har med sig af erfaringer, baggrund og livssyn, så vi kan ikke bestemme, hvad publikum skal tænke eller erfare, eller hvordan de reagerer på dét, de ser. Og det er da en herlig udfordring for os at have mod og overskud til at tage imod det uventede.

38

FAGLIG OMTALE

DANSK 3 –– 2016

Shakespeare for børn 400-året for William Shakespeares død har sat fokus på hans værker.

Forlaget Bolden har udgivet en serie med genfortællinger på moderne dansk af Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet.

AF BJARNE W. ANDRESEN, PÆDAGOG, MASTER I BØRNELITTERATUR OG BESTYRELSESMEDLEM I SELSKABET FOR BØRNELITTERATUR, IBBY DANMARK

De fire titler fra Forlaget Bolden holder, hvad de lover: De gamle fortællinger er skrevet i et sprog, som kan læses og forstås i 2016 uden at miste det præg af agtværdig ælde, som de fortjener. Læseren får adgang til et flydende sprog i stedet for et forsøg på at ”oversætte” ord for ord til nudansk. Ønsker man lidt mere patina, er der med løs hånd drysset citater ud på siderne, som er hentet fra Johannes Sløks oversættelser fra 1970’erne. Citaterne er sat ind i tegninger af skriftruller og indgår således i de enkle og informative tegninger, som bøgerne er rigt forsynet med.

De gamle fortællinger byder alle ind med temaer, som på mange måder er aktuelle eller kan aktualiseres. Der er masser af drama og spænding. Bøgerne kan læses for børn fra seks-

årsalderen og kan bruges til selvlæsning på mellemtrinnet.

I Julius Cæsar er et gammelt æresbegreb i spil: Man står ved, hvad man gør. Efter drabet på Julius Cæsar dypper alle drabsmænd deres hænder i hans blod for at markere, at de tager ansvar for deres handling. Cæsar bliver dræbt for at forhindre republikkens fald. Læseren vil kunne spørge sig selv, om formålet kan hellige midlet?

Der stilles også et andet meget aktuelt spørgsmål: Er man bundet af et løfte, som er afgivet under tvang? For at redde livet, lover Marcus Antonius ikke at sige noget ondt om Brutus og co. Er det løfte noget værd? Kan et menneske presses til at love noget?

I Romeo og Julie er temaer som kærlighed, forholdet

Gengivet med tilladelse fra Forlaget BOLDEN

mellem mand og kvinde, mellem familiens og individets ønsker også genkendelige i dag. Der er meget på spil i Romeo og Julie. Og at to kulturer kan have svært ved at acceptere kærlighed på tværs, møder vi også i moderne tid. I Romeo og Julie er det mellem to stridende familier, og det er en blodig historie, der får katastrofale følger.

De to øvrige Shakespeare-genfortællinger i denne serie er Macbeth og Hamlet, der også begge rummer spænding, store temaer og dramatik.

Timothy Knapman (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Allan Poulsen (oversætter): Julius Cæsar. Forlaget Bolden 2016.

C.A. Plaisted (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Fanny Bruun (oversætter): Romeo og Julie. Forlaget Bolden 2016.

C.A. Plaisted (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Allan Poulsen (oversætter): Macbeth. Forlaget Bolden 2016.

Timothy Knapman (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Vibeke Arildsen (oversætter): Hamlet. Forlaget Bolden 2016.

Dansklærerforeningen udgav i 2009 Hamlet af Oscar K. (genfortæller) og Dorte Karrebæk (illustrator): Bogen er indlæst på dansklf.dk (søg på ”Hamlet”).

Skriftsproglig udvikling Her i efteråret udkommer helt nye digitale prøver til 6.-8. klasse i prøvesystemet Skriftsproglig udvikling af Lene Møller og Holger Juul.

Prøvesystemet kan bruges til at afdække elevernes læse- og stavefærdigheder fra 0.-8. klasse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage seneste nyt om, hvornår de enkelte prøver er tilgængelige.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive ind for at høre nærmere.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

40

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

DANSK 3 –– 2016

BEVÆGELSE I LITTERATURUNDERVISNINGEN AF LÆSEVEJLEDER OG DANSKLÆRER I INDSKOLINGEN ELSEBETH ROSENKVIST NIELSEN OG DANSKLÆRER I OVERBYGNINGEN TORBEN JENSEN, VIGERSTED SKOLE

Vi arbejder aktivt med bevægelse i vores danskundervisning på Vigersted Skole.

Vores erfaring viser, at bevægelse i undervisningen medfører, at eleverne deltager mere aktivt.

For nogle er det konkurrenceelementet i f.eks. stafet, der gør, at de får styr på genretræk i eventyr. For andre er det makkersamtalen/litteratursamtalen samtidig med bevægelsen, som understøtter undervisningen.

Vi har i flere år arbejdet med bevægelse i undervisningen, også inden reformen. Men vi er blevet mere bevidste om, at bevægelsen er med til at styrke elevernes kompetencer i forhold til f.eks. faglige begreber og genretræk, som vi oplever lagrer sig i børnenes hukommelse langt bedre, når vi inddrager bevægelse. Det er vores konkrete og positive erfaringer, der danner grundlaget for vores daglige arbejde med bevægelse i danskfaget.

Tegn og gæt- aktiviteten anvendes ofte i litteraturarbejdet.

Eleverne er meget opmærksomme på deres makkersamarbejde.

Vores lektioner er på 50 min., og det forventes, at der i minimum 10 min. af hver lektion inddrages bevægelse til at understøtte den faglige undervisning.

Det følgende er konkrete eksempler på bevægelse i litteratur- og læseundervisningen i indskoling og overbygning.

BEVÆGELSE OG LITTERATURARBEJDE I INDSKOLINGEN (0-3.KL.) I indskolingen har vi fokus på makkerarbejde, derfor er flere af vores bevægelsesaktiviteter sammen med en makker.

Walk and talk med en makker: Eleverne genfortæller sammen en historie fra en frilæsningsbog.

Eleverne beskriver en hovedperson og arbejder dermed med personkarakteristik.

Eleverne beskriver den del af historien, de synes bedst om, og begrunder det for hinanden.

Bevægelsen integreres i og understøtter det faglige arbejde.

Stafet: Vi anvender ofte skriveskabeloner i litteraturundervisningen, og børnene er også bekendte med tankekort/mindmap. Begge dele kan fint kombineres med bevægelse. I en stafet-aktivitet skal eleverne på skift løbe hen og skrive nøgleord fra Mis med de blå øjne. Stafetformen skaber engagement, tempo og energi.

Børnene tegner på ryggen af hinanden Tegn og gæt: Eleverne deltager aktivt i arbejdet med vigtige elementer fra en historie, når vi arbejder med aktiviteten Tegn og gæt. De bliver meget rolige og opmærksomme, når vi inddrager den taktile sans. På den måde oplever vi, at bevægelsen og inddragelse af flere sanser understøtter litteraturarbejdet.

TEMA – UD AF BOKSEN – OG BOGEN

41

Eleverne arbejder med aktiviteten Walk and talk og drøfter den historie de lige har læst.

De skriftes til at fortælle.

Læs – løb – skriv Elevens læsebog eller frilæsningsbog ligger i klassen, og et nøgleord fra historien/bogen bliver skrevet ned i elevens kladdehæfte, som ligger på gangen eller i skolegården. Eleven bevæger sig mellem sin tekst og sit kladdehæfte. Når de har skrevet et nøgleord fra deres frilæsningsbog, er de straks fokuseret på at finde det næste nøgleord. Ved at inddrage bevægelsen på denne måde oplever vi, at eleverne er mere aktive, og at de arbejder i et hurtigt og effektivt tempo

BEVÆGELSE OG LITTERATURARBEJDE I OVERBYGNINGEN (7.-9.KL.) Bacerace: Vi arbejder med Bacerace, der er et stjerneløb, hvor eleverne i grupper – eller på skift i gruppen – løber ud til forskellige baser, hvor der hænger bidder af en tekst. Det kan være en artikel, en novelle eller digte. Hjemme på skolen samles

Eleverne laver stafet, hvor de skiftes til at løbe hen og skrive vigtige ord i et mindmap.

bidderne efterhånden, som de kommer ind. Det kræver en diskussion af tekstens indhold at finde ud af, hvad der er start, slutning og midte – en faglig diskussion. Eleverne træner også deres argumentationsteknikker i deres diskussion med kammeraterne. Samtidig får eleverne rørt sig, og det tilfører energi i opgaveløsningen. Man kan også lave opgaven på tid, så der kommer et konkurrenceelement med.

Samme opgave kan laves på Djeeo, som er et elektronisk læresystem, hvor eleverne ved hjælp af kontakt på mobil og GPS på hold dirigeres rundt af den anden halvdel af gruppen og indtelefonerer teksten til dirigenterne. Her kommer bevægelsen og samarbejdet virkelig i højsædet.

Se www.djeeo.dk.

Litteratur og bold Eleverne skal i grupper på fire skiftes til at score point i basketball. Hver gang de når til et tal, som fire går op i, skal de hen til læreren, som giver dem en opgave, de fælles skal løse og blive enige om. Når de har givet et fælles svar, fortsætter scoringsforsøgene.

Opgaverne kunne være, at hovedpersonerne i en tekst sættes i forskellige dilemmaer, og eleverne skal gætte eller digte med på, hvordan de kunne reagere. Dilemmaerne kan rumme etiske problemstillinger, som gruppen af elever må diskutere, f.eks.: Hovedpersonen får valget mellem at købe en mobiltelefon eller hjælpe en hjemløs til at få en varm frakke. Hvad vælger han? Og hvorfor?

Vinderen kan være dem, der har scoret flest basketpoint, eller den gruppe, der har de mest velbegrundede svar.

En anden variant af litteratur og bold er, at eleverne i grupper skal holde gang i en eller flere bolde. Læreren nævner en person fra en tekst, og gruppemedlemmerne skal nævne en egenskab ved personen, hver gang de modtager en bold.

I denne opgave øver man personbeskrivelser, og så øges både færdigheden med bolden og hukommelsen og samarbejdet.

42

DANSK 3 –– 2016

”Arven fra 1967” Igen i 2017 står Selskabet for Børnelitteratur – IBBY Danmark bag Statusseminar for børne- og ungdomslitteratur, som på grund af tilslutningen holdes både øst og vest for Storebælt. Statusseminaret er for fagfolk som bl.a. lærere, læringsvejledere, børnebibliotekarer m.fl. og andre, som er optagede af børne- og ungdomsbøger under overskriften ”Vue over årets børne- og ungdomslitteratur”.

AF ELINE MØRCH JENSEN

Initiativet er inspireret af de seminarer, som Center for Børnelitteratur (CfB) stod for fra 2000 til 2011. Formålet med årets statusseminar var at tage handsken op fra CfB og forsøge at skabe bedre overblik over den mangfoldighed af bøger, herunder grafic novels og tegneserier, der udgives herhjemme, og at slå ned på nogle tendenser på børne- og ungdomslitteraturområdet.

Sidst var vi desværre nødt til at afvise deltagere på grund af pladsmangel, så Selskabet for Børnelitteratur har besluttet at vove pelsen og arrangere to statusseminarer i 2017. De finder sted fredag den 20. januar kl. 9-16 på Kulturstationen Vanløse og fredag den 27. januar kl. 9-16 på Dokk1 i Aarhus.

Flemming og Carl Quist Møller optræder solo sammen for første gang Fokus vil være på at skabe overblik over årets (2016) udgivelser og vigtigste tendenser gennem en genremæssig gennemgang. Derudover vil statusseminaret fejre 50-års-jubilæet for en række centrale klassikere

som Cykelmyggen, Snøvsen, Silas, Lille Virgil og Halfdans ABC. Dagen indledes således med oplægget ”Arven fra 1967” af Torben Weinreich, som bl.a. vil komme ind på, hvad der har givet værkerne klassikerstatus og den inspiration, de har givet yngre og nutidige kolleger.

Som kronen på værket rundes seminaret af med en litterær-musikalsk optræden med Flemming og Carl Quist Møller – i øvrigt den første gang nogensinde far og søn stiller op med en solo-optræden sammen!

Uddrag af programmet: Arven fra 1967 ved Torben Weinreich Gennemgang af året (2016): – Billedbøger for børn og unge ved Betina Falsing – Tween-litteratur ved Bodil Christensen – YA-litteratur ved Emil Blichfeldt – Faglitteratur for børn og unge af Hans Christian Uth Litterær og musikalsk optræden ved Flemming og Carl Quist Møller.

Pris: 1150 kr. (inkluderer medlemskab af Selskabet for Børnelitteratur + abonnement på bladet Klods Hans, som udkommer 4 gange årligt). Reduceret pris for IBBY-medlemmer: 895 kr.

Læs mere på www.ibby.dk/statusseminar/statusseminar2017. Bindende tilmelding senest 1. december 2016.

43 GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

Dansklærerforeningen ønsker alle medlemmer et dejligt efterår og en god efterårsferie.

OG ANDRE UDTRYKSFORMER …

DANSK 4 UDKOMMER DEN 11. DEC. 2016

Det fjerde nummer af DANSK handler om andre udtryksformer i danskfaget.

Vi ser på, hvor og hvordan andre udtryksformer er til stede i fælles mål, ligesom vi retter blikket imod den del af danskfaget, som falder uden for det målbare. Kort sagt: Vi ser på mange forskellige muligheder for at inddrage andre udtryksformer i danskundervisningen.

Du vil møde gode tanker og ideer, som kan bruges i din danskundervisning.

I dette nummer indgår næstformand i Dansklærerforeningen Marie Elmegaard Pedersen i redaktionen. Faste i redaktionen af DANSK er bestyrelsesmedlem Jens Raahauge og danskfaglig konsulent Mette Tunebjerg.

IDNR 3212

portræt af en dansklærer

Christina Bausager Jensen 43 år. Haahrs Skole, Svendborg.

Uddannet dansk- og kristendomslærer fra Zahles Seminarium, 2000. Fungerer som dansk- og kristendomslærer i 4.a. Læringsvejleder. Danskfags- og indskolingskoordinator.

Min kærlighed til litteratur har stor betydning for, at jeg blev dansklærer og senere uddannede mig til skolebibliotekar.

Sammenlignet med dagens børn kom jeg sent i gang med at læse, men da koden endelig var knækket, læste jeg alle bøgerne på skolebiblioteket! Fra Gummi-Tarzan til Kim-bøgerne, fra Kærlighed ved første hik til Min ven Thomas. Passionen for litteratur har gjort, at jeg har et bredt kendskab til litteratur, hvilket er en force både som dansklærer og i timerne som læringsvejleder. Det bedste ved at være dansklærer er at kunne smitte andre med glæden ved litteratur.

Jeg bliver helt høj, når mine elever med lys i øjne for første gang læser fx Viktor Vampyr højt for hele klassen. Når de senere jonglerer med intertekstuelle referencer eller med lethed genrebestemmer en tekst, er det næsten magisk. Vi taler indskolingen. Jeg er begejstret for det løft, undervisningen har fået de senere år.

Glad for, at det er blevet helt ok at stille ret høje faglige krav til indskolingsbørn i samarbejdet med forældrene. Børn kan nemlig så meget, og de vil rigtig gerne lære, og vi må ikke tage læringsglæden fra dem ved ikke at fodre den sult.

Mindre begejstret er jeg for, at man skal kigge langt efter dannelsesbegrebet i de nye fælles mål. Som dansk- og kristendomslærer kan og skal alt, hvad vi underviser i, ikke måles. Der må vi aldrig ende. Punktum. Danskfaget har mange facetter. Det er blandt andet et dannelsesfag, og her spiller litteraturarbejdet ind.

Litteratur gør os klogere på livet, på os selv og vores medmennesker. I arbejdet med litteratur lægges kim, som kan vokse, danne og måske nu, måske år ud i fremtiden være med til at udvikle eleverne personligt, socialt og kulturelt. Litteraturen er genial i denne proces. Astrid Lindgren siger det så rammende: ”En børnebog er god, hvis man ved at læse den kommer langt ud i den vide verden og langt, langt, langt ind i sig selv.”Det gælder vel al god litteratur?

Dansklærerforeningen har udgivet nogle fantastiske romaner, man som ungt menneske kan spille bold op ad. Modige udgivelser med emner som kræft, meningsfuldhed, anoreksi og skoleskyderi før det kom på ”mode”. Romaner, der kræver formidling, samtale, refleksion og fordybelse. Hele billedroman-serien er en lille genistreg, som jeg mener er forløberen for meget af den litteratur, som i dag bliver udgivet med illustrationer. Romaner,

der fastholder de børn, som vi ved er i stor risiko for at falde fra i forhold til læsningen.

At jeg som 18-årig sad i en bus til Thurø på vej hjem fra Svendborg Gymnasium med en ukendt bag ved mig, der så op fra en roman af Franz Kafka, er en af livets smukke tilfældigheder.

Denne unge mand er i dag forfatter og har blandt andet skrevet romanen En-to-tre-NU! Et liv med ham har – ud over et privat bibliotek af bøger – givet nogle indsigter og helt unikke muligheder, jeg som dansklærer dagligt har glæde af. Vi taler sammen om litteratur, naturligvis set fra den skabende og den undervisendes vinkel, men først og fremmest som læsende. Han er den bedste sparringspartner.

Min kærlighed til litteratur har gjort mig til den dansklærer, jeg er. Tro på din egen begejstring for faget, og på at du med alt det ikke-målbare til gengæld kommer til at hjælpe eleverne som mennesker.