DANSK 4 2009

Page 21

Helle Rahbek, Pædagogisk konsulent, master i børnelitteratur VIA, Center for Undervisningsmidler

Der findes mange spændende materialer, der kan støtte læreren i arbejdet med film og tv i undervisningen. En af måderne, man kan starte på, når man vil arbejde med film, er at koncentrere sig om kortfilmsgenren. Filmene er korte, der er få skuespillere (som regel er der kun én hovedperson og nogle få bipersoner), og handlingen er enkel. Hovedpersonen skal nå et mål, men møder forhindringer undervejs. Kortfilm har ofte en pointe eller en overraskende slutning. Jeg vil foreslå, at man arbejder med de karakteristika, kortfilmsgenren har, f.eks. ud fra et af de materialer, der er nævnt til sidst i artiklen, inden man arbejder med den konkrete film. Buldermanden – et eksempel Her følger et kort konkret eksempel på, hvordan man kan arbejde med kortfilmen Buldermanden af Jesper W. Nielsen (Det Danske Filminstitut og Gyldendal). Inden filmen ses, så prøv at få eleverne til at reflektere over titlen. Kan man ud fra titlen se, hvilken type film det er? Er det muligt at sige noget om, hvad den handler om? Buldermanden varer 18 min. og handler om de to søskende Ida og Skrubsak, der er på besøg hos deres mormor. Mormoren har ikke den store forståelse for, hvad der foregår i børnenes univers. Hun giver Skrubsak en bamse, hvilket Ida ikke kan forstå og bliver jaloux over. Mormoren bliver vred over Idas jalousi og truer hende med Buldermanden, der hører og ser alt og bor inde i skorstenen. Ida bliver bange, men foreslår på et tidspunkt sin lillebror, at han skal vise Buldermanden den nye bamse. Skrubsak er lille og frygtløs og følger Idas forslag så

langt, at han bliver firet ned i skorstenen. På et tidspunkt går en luge op, og Skrubsak forsvinder. Ida tror, at han er blevet spist af Buldermanden, og styrter ned i kælderen for at se, om hun kan redde ham. Han er imidlertid ikke i kælderen, og Ida bliver frygtelig ked af det og løber op til mormoren. Skrubsak sidder i stuen ved siden af. Det viser sig nemlig, at Buldermanden er en vicevært, der har reddet Skrubsak ud af skorstenen. Efter at have set filmen begynder arbejdet med dens opbygning ud fra følgende spørgsmål: • • • • • • • • •

Hvem er filmens hovedperson, bipersoner? Hvad tror I filmens tema er? Hvilke genretræk bruger filmen? Kig igen på filmens start. Hvor mange gyserelementer kan I finde? Hvordan er filmen bygget op? Her kan man med fordel bruge berettermodellen. Hvad er det Ida vil? Hvorfor? Hvad sker der, da Ida sænker Skrubsak ned i skorstenen? Hvordan løses konflikten? Fra hvis synsvinkel ser vi filmen? Følger filmen de karakteristika, som kortfilmsgenren har?

Ovenstående er et meget kort eksempel på dele af de områder, man kan arbejde med ud fra ambitionen om at lære eleverne at forholde sig til filmen, som er et medie, de møder og anvender i hverdagen.

december 2009

DANSK

19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.