2009.6 - December

Page 45

H A N D I C A P • n y t · nu m m e r 6 · D E C EM B E R 2 0 0 9

Helle Hornebo Christensen er 69 år og bor i Hillerød. Hendes mor er 99 år og bor på plejehjem i Hundested, hvor hun ikke er glad for at bo. Hun græder ofte. Helle Hornebo Christensen er kørestolsbruger, hjerneskadet på grund af en blodprop og meget svagtseende og med i Movias handicapkørsel. ”Jeg havde set i Movia brochuren, at man kunne få bevilget ekstrature af sin kommune, og jeg søgte allerede i januar, fordi jeg ville få brug for flere ture. Da jeg rykkede for et svar, fik jeg at vide, at min ansøgning ikke var modtaget, så søgte jeg igen i april, men der var turene opbrugt, fordi jeg havde besøgt min mor to gange om ugen. Hele sommeren har jeg siddet her og gloet og ikke kunne besøge min mor. Kommunen sendte i et april et brev om, at ansøgningen var modtaget, og at man ville svare. Den 23. september kom svaret, som var et afslag, fordi ekstrature ikke er et tilbud til borgere i Hillerød kommune. Helle Hornebo Christensen er skuffet: ”Jeg regnede med at få ekstra ture, jeg er så ked af det. Det var meget bedre, da man kunne selv kunne købe ekstrature, uden at kommunen skulle bestemme, om man måtte få dem. Turen frem og tilbage i lifttaxa til min mor koster ca. 1.400 kr., og det rækker mine penge ikke til at gøre tit. For to måneder siden fik jeg nogen til at køre mig i bil derop, men det var svært for mig, at komme fra kørestolen og ind på sædet og ud igen. Når min mor bliver 100 år, så frygter jeg at måtte melde afbud”. Susanne Kristensen, socialdemokrat og medlem af Social – og Sundhedsudvalget i Hillerød har ikke hørt om problemet med opbrugte ture før nu.

”Det med de 104 ture er besluttet for lang tid siden i 2007. At vi i Hillerød er landet på 104 ture er givetvis på grund af økonomien. Men kommunernes stramme økonomi gør, at vi må lægge loft et sted – og jeg vil tro, at det er derfor, at tilbudet ikke findes i dag. Det er en dyr ordning, og jeg tvivler også på, at nogle kommuner overhovedet har råd til at tilbyde mere, end loven foreskriver. Men jeg synes alligevel, at borgeren skal klage over afgørelsen, og spørge om, hvilke muligheder hun så har for at få løst sit problem. Jo mere pres fra borgernes side – jo flere fleksible regler. Det er før sket, at mange borgerklager har ført til ændringer”, siger Susanne Kristensen.

Generelt problem i Nordsjælland En gang om ugen kommer Helle Hornebo Christensen på værestedet Viemosegaard for afasi - og apopleksiramte, hvor Hillerød kommune sørger for hendes kørsel. Lisbet Kragh er formand for Hjernesagen i Nordsjælland og medarbejder på Viemosegård. Her er der både fritidsaktiviteter og socialt samvær. Mange brugere har opbrugt deres ture og andre er tæt ved. ”Tilbudet på Viemosegård dækker de nordsjællandske kommuner Vi har åbent to gange om ugen. Da stedet er privat, skal man i de fleste kommuner bruge sin individuelle handicapkørsel for at komme her. Hillerød og Hørsholm kommuner betaler kørsel en gang ugentligt, Helsingør giver et tilskud og Allerød betaler den ene vej. De andre, som tæller Egedal, Fredensborg, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs, gør ikke, derfor bliver turene hurtigt opbrugt. Hvis man kommer her en gang om ugen, kan man ikke tage til fødselsdage, til juleaften osv. Folk er meget ulykkelige, når de får afslag på flere ture. Det er først nu, det går op for brugerne, at de ikke kan få flere ture. Nogle af brugerne kan råbe op, andre kan slet ikke, fordi de mangler sprog, så de isolerer sig bare derhjemme og holder helt op med at komme ud. De savner at kunne købe tillægsture, som man kunne før i tiden. Det er så frygteligt. Det er et stavnsbånd uden lige. Jeg har været i lokalpressen med et læserbrev, men man slår bare i en tung dyne. Der er mange eksempler på opbrugte ture hos vores brugere”, fortæller Lisbet Kragh. ■

45


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.