Danske Lejere - årsskiftet 2020 - 2021

DANSKE LEJERE – Vi er der for lejerne i hele Danmark

Samarbejde med Danske Lejere i Vollsmose mod ghetto-pakken · 3 Nu behandler Sarah sager om svamp og dårlige lejligheder · 6 Lejerne skal ikke snydes ved flytning · 12 Lejer-rådgiver har taget de sociale medier til sig · 14

Årsskiftet 2020/2021

LEDER

Opbrud – lejerne vil se et skift i retning Danske Lejere er Danmarks næststørste lejerorganisation.

DANSKE LEJERE Banegårdspladsen 18, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 71 99 44 14 Mandag – torsdag kl. 10.00–13.00 E-mail: info@danskelejere.dk Website: www.danskelejere.dk

Dette magasin er udgivet af Danske Lejere i december 2020.

Ansvarshavende: Driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen Tekstmæssig assistance og redigering: Thues Skrivestue Layout: Karen Hedegaard Tryk: VIA-print/Vinderup ­Bog­trykkeri

■■Sidste år kunne vi fortælle, hvordan aktive lejere særligt i København og på Frederiksberg fik sat gang i debatten om kapitalfondes opkøb af ejendomme og om den galoperende huslejeudvikling i vores største byer.

Det førte til politisk debat, og det førte til nogle mindre forbedringer i lovgivningen. Ikke meget og slet ikke noget, der virkeligt rykker.

Men lejernes situation kom på dagsordenen. Og politikerne kunne tale om det.

Og mange politikere vil gerne være der også for lejerne. Men de ved for lidt, og der er meget få lejere blandt valgte politikere.

GHETTOPAKKEN Nu er det sket igen. Almen Modstand har med støtte fra mange gode kræfter – også hjælp herfra – fået slået hul på myten om, at man løser problemer i udsatte boligområder ved at nedrive gode almene boliger eller sælge dem til spekulanter.

Der er stadig flere for hvem kejseren – i skikkelse af Ghettopakken – står afklædt, så den viser sit reelle indhold.

Den vil tvinge alle landets almene lejere til at finansiere, at huslejen i de største byer skal presses opad, spekulanterne profitere, og de fattigste presses ud af byerne.

Det er ikke murstenene og deres ejerforhold, som almene boliger, der er problemet.

Og det bliver det aldrig, som en fornuftig boligforeningsformand fik sagt.

Man må gerne ville både integration, fattigdomsbekæmpelse med videre, men så gør dog noget ved disse problemer. Beløn det, der kan lykkes og bør lykkes fremfor at forfølge lejerne og lade dem finansiere ødelæggelser ved at fjerne gode almene boliger fra markedet.

DET KOMMER NEDEFRA Det tankevækkende både sidste år og i år er, at det ikke er de etablerede politikere eller de toneangivende organisationer, der evner at få tingene på bordet.

Det er en dybfølt og reel forargelse nedefra. Og det er der grund til at glæde sig over.

Der er et håb om, at lejerne kan komme på dagsordenen. At få sat fokus på, at byerne og deres boliger er der for menneskenes skyld – ikke som spekulations­ objekter som formål.

DANSKE LEJERE Forsidefoto: Rina Krøyer er glad for at bo i Vollsmose. Hun slås for lejernes rettigheder blandt andet i samarbejde med Danske Lejere. Se side 3.

Det gør vi vores til at realisere. Det kræver fokus. Det kræver arbejde. Og ydmyghed overfor, at jo bedre og jo flere der forstår at arbejde sammen, jo bedre når lejerne resultater.

Foto: Rico Feldfoss

Vi har potentiale til at deltage i at styrke den almene sektor nedefra. Ved at være autentiske repræsentanter for beboerne og hjælpe til, at de får den plads i beslutningskæden, der tilkommer dem.

Vi er blevet stadig bedre til at servicere vores medlemmer i sager overfor udlejerne.

Og vi tør med god ret sige, at vi sædvanligvis er ret gode – uden at være perfekte.

Og vi kommer stadig oftere igennem i det boligpolitiske arbejde på forskellige niveauer.

Og sidder du med ideer til, hvor vi kan tage det næste skridt, så byd endelig ind.

2

Årsskiftet 2020/2021

Rina Krøyer er glad for at bo i Vollsmose:

Samarbejde med Danske Lejere for dem, der kommer til at flytte Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■Rina Krøyer slås for at bevare Vollsmose-kvarteret ved Odense. Hun er med i flere organisationer, der er imod den såkaldte ”Ghetto-­ pakke” og de kommunale planer i Odense, der vil føre til nedrivning af nogle af blokkene og dermed til, at nogle beboere med eller mod deres vilje kommer til at flytte. ”Derfor har vi herude indledt et samarbejde med Danske Lejere, så Danske Lejere konkret kan gå ind og varetage interesserne for de beboere, der kommer til at flytte. Det gælder både juridisk i forhold til den enkelte beboers retsstilling, men også at sikre så gode vilkår som muligt for den beboer, der skal flytte”, siger Rina Krøyer.

Hun tror, der bliver god brug for den aftale, idet hendes indtryk er, at der ikke tages ret mange hensyn til

de beboere, der er udset til at skulle flytte væk fra Vollsmose. Hverken i forhold til hvor de skal flytte hen eller i forhold til selve flytningen.

IKKE FOR VORES SKYLD ”Hvis det viser noget, er det, at alt det her ikke sker for vores skyld, selv om det ofte er det, vi får at vide, når der bliver holdt beboermøder”, fastslår Rina Krøyer.

Selv er Rina Krøyer aktiv adskillige steder. I ”Almen modstand”, der specifikt vender sig mod ghetto-­ pakken. I lokale beboer­ grupper. Og politisk i Enhedslisten. ”Jeg er faktisk meget glad for at bo her i Vollsmose. Det er dejlige lejligheder, og der er store grønne områder”, siger hun. I modsætning til hvad mange måske tror, er Vollsmose og området omkring ganske grønt og med gode muligheder, der godt kan lide natur.

Rina Krøyer færdes hver dag i Vollsmose, hvor hun bor – og hun kan godt lide både området og boligerne. Foto: Rico Feldfoss Hun er som sådan ikke imod, at beboersammensætningen i området bliver ændret og bliver mere forskellig end i dag. Men at rive gode lejligheder ned, er efter hendes mening ikke den rigtige vej at gå.

Borgerforslag omkring Ghettopakken

”Faktisk er der plads til at bygge mere og også andre typer af boliger, og det kunne

3

GODE BOLIGER Hun fremhæver, at boligerne i Vollsmose generelt er gode, pæne, velholdte, uden problemer med fugt og skimmel-

s

■■8.12.2020 Det lykkedes – Almen Modstand – og andre gode kræfter, der i stort tal kom til de sidste få uger bragte borgerforslaget over de 50.000 underskrifter. Hele 30.000 af de 50.000 dukkede op indenfor de sidste 20 dage. En kanon slutspurt. Folketinget tvinges til at tage en ny tørn, hvor de skal stå til ansvar for den førte politik. Se forslaget her: www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag?Id=FT-04982 Jørgen

være en del af det, hvis det virkelig handlede om beboersammensætning og et ønske om forskellige typer af boliger”, siger hun.

Årsskiftet 2020/2021

De grønne områder ved Vollsmose gør Rina Krøyer glad for at bo i kvarteret.

Foto: Rico Feldfoss

Allerede nu er der tomme lejligheder i Vollsmose, hvor der ikke kommer nye beboere ind. Fordi udflytning og nedrivning er på vej, er der blokke og områder, hvor lejligheder, der bliver ledige, ikke genudlejes.

s

svamp og meget bedre end mange boliger i den ældre boligmasse i Odense. ”Det bliver svær at erstatte dem med tilsvarende boliger og i samme prisleje i hvert fald i selve Odense,

og de øvrige kommuner på Fyn er ikke interesserede i, at vi flytter ud til dem. Og mange af beboerne ønsker i øvrigt heller ikke at flytte væk fra Odense”, fortæller hun.

Når det kommer til, at nogle beboere kommer til at flytte, bliver det en af opgaverne for Danske Lejere: At sikre at de ikke bliver tvangsflyttet til noget, der enten er meget ringere eller meget dyrere end det, de bor i i dag.

Nabo-kommuner på Fyn frygter nedrivning:

Det kan blive dyrt Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■1000 almene boliger i Vollsmose står til at forsvinde, når regeringens ghettoplan skal føres ud i livet. Og selv om planen er, at de skal genhuses i Odense, så frygter nabokommunerne, at problemet rykker videre til dem, fremgår det af en artikel i Fyns Stiftystidende.

”I Munkebo har vi en del billige lejligheder, og det er ikke mange kilometer væk fra Vollsmose. Disse boliger vil være attraktive. Det kan betyde, at der kommer flere borgere her, som har det svært, og som kræver en ekstra indsats fra kommunen”, siger Kasper Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune.

ring. Han mener, det kan forstærke en tendens, der allerede er der: ”Udflytningen af borgere på overførselsindkomst fra by til landkommuner har aldrig gået stærkere. Der er allerede nu en betydelig vandring i gang. Og det er ikke, fordi vi ikke gerne vil være med til at løfte opgaven, men det kræver, at pengene følger med”, siger Hans Stavnsager til Fyens Stiftstidende.

Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager (S) har den samme bekym-

4

”Vi har set eksempler på, at nogle af de lejligheder midlertidigt udlejes til firmaer, som systematisk importerer arbejdskraft fra Østeuropa. Desuden står nogle simpelthen tomme.

Begge dele virker underligt, når der er mangel på boliger i Odense”, slår Rina Krøyer fast.

EN FORNØJELSE At bo i Bøgeparken i Vollsmose, som hun gør, er normalt en daglig fornøjelse.

De fleste dage er der en tur ud i det grønne områder og ellers er hun glad for sin gode lejlighed.

Netop i Bøgeparken skal nogle af de høje boligblokke ned. Ifølge Rina Krøyer det et yderligere paradoks, fordi det ikke er i det område, der er reelle problemer med blandt andet kriminalitet. ”At der er problemer af den karakter i Vollsmose, er rigtigt. Men det virker også som om, at projekter, der faktisk forsøger at gøre noget ved problemer med kriminalitet og for den sags skyld, social kontrol, bliver lukket”, siger hun.

Hun har selv været aktiv i et projekt om kvinder og

Årsskiftet 2020/2021

Danske Lejere på konference: kvinders rettigheder, der virkede, og faktisk hjalp kvinder i området videre. ”Men det blev bare lukket.

Det virker næsten som om, at man slet ikke er interesseret i at få gjort noget reelt ved problemerne og derved få Vollsmose til at fungere bedre.

I stedet har man bare valgt en dagsorden med at rive blokke ned og fjerne boliger fra området. Frem for at gøre noget ved problemerne, flytter man dem bare – i bedste fald”, siger hun.

LIDT UHYGGELIGT Nogle af de lejligheder, der allerede nu står tomme, er spærret af. Der er sat spån-

Landsbyggefond kan blive særskat for almene lejere

plader for døren, og der er ingen adgang.

■■”Landet har mange ældre villaveje fra før sådanne blev lagt ind under grundejerforeninger og beskrevet i lokalplaner. Og det plager mange kommuner i forhold til vedligeholdelsen af veje, fortove og stier. Kan man forestille sig, at Christiansborg laver en lovgivning, der optager lån i villaejernes friværdi – for at få rettet op på dette vedligeholdelsesefterslæb? Næppe”.

”At komme ind i en opgang, hvor der er flere af den type tomme lejligheder, er meget mærkeligt og næsten lidt uhyggeligt”, siger hun.

Samtidig med at Rina Krøyer vil fortsætte sin kamp for at bevare Vollsmose og undgå nedrivninger, vil hun også slås for, at dem, der så kommer til at flytte, får ordentlige vilkår i den situation.

Sådan sagde driftsleder ved Danske Lejere Jørgen D. Jensen i et oplæg ved en konference arrangeret af Almen Modstand lørdag den 21. november 2020 i hovedstaden.

Han fortalte om Landsbyggefonden:

”Derfor er jeg også glad for samarbejdet med Danske Lejere. Men en ting er helt sikker: Det bliver en stor og ikke helt nem opgave”, slår hun fast.

Det er faktisk det, der sker via landsbyggefonden. Den bygger på, at lejerne indbetaler til fonden, når de oprindelige lån til opførelse af almene boliger er betalt.

Og dertil lidt ekstra, når det er byggerier fra før 70’erne. Det er så at sige de almene lejeres ”friværdi”. ”Når dens midler går til fornuftig og nødvendig genopretning af nedslidte og kriseramte almene afdelinger, er det en god solidarisk ordning, som ikke findes tilsvarende for villaejere. Når den bruges til de forkerte projekter, så er det en særskat, som politikerne pålægger lejerne at betale. Og går det for eksempel til bortsalg og nedrivning af gode almene boliger i storbyerne, så er det ikke kun en særskat. Det er at bruge lejernes værdier til at ødelægge den ejendom, som de almene lejere i fælleskab har”.

For få kender landsbyggefonden – og dens funktion. ”Vidste almene lejere bredt set, at det var deres husleje, der skal finansiere nedrivninger og bortsalg af gode almene boliger til spekulanter, vil den førte politik være umulig”, sagde Jørgen D. Jensen.

Konferencen indeholdt en bred vifte af oplæg. Dels fra lejere direkte ramt af ghettopakken dels fra forskerkredse og så også indlægget fra Danske Lejeres driftsleder med fokus på Landsbyggefonden.

Og netop det at politikerne derigennem udskiver særskatter overfor de almene lejere, når lejerne tvinges til at finansiere projekter, der ikke gavner den almene boligsektor. ”Almene lejere i Rudkøbing, i Grindsted og på den vis udover det ganske land skal som tingene står lige nu betale for at bortskaffe gode og billige almene boliger fra markedet i de større byer”, lød budskabet.

Rina Krøyer slapper af på en bænk i Vollsmose. Foto: Rico Feldfoss

5

Årsskiftet 2020/2021

Problemer med skimmelsvamp findes ofte i den ældre boligmasse.

Sarah Lindberg er her i det indre Odense – uden at de viste boliger har noget den type sager at gøre. Foto: Rico Feldfoss

Boede selv i lejlighed med skimmelsvamp:

Nu behandler hun sager om svamp og dårlige lejligheder Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■”Det giver mig helt bestemt et stort engagement i den type sager. Jeg ved, hvor slemt det kan være”.

Den nu 22-årige jurastuderende Sarah Lindberg boede sammen med sin mor i Haderslev i en lejlighed med massive problemer med skimmelsvamp, før hun flyttede til Odense for at læse jura. I dag arbejder hun som

6

frivillig hos Danske Lejere i Odense med sager om blandt andet skimmelsvamp.

jeg kunne ikke få vejret, så det gik voldsomt ud over sporten”, fortæller hun.

”Jeg fik problemer med åndedrættet og fik konstateret astma. Jeg har altid dyrket roning på højt niveau, men

Hendes mor havde også problemer med astma, åndenød og hoste.

Årsskiftet 2020/2021

Sarah Lindberg på kontoret hos Danske Lejere i Odense.

Foto: Rico Feldfoss

”Jeg kan jo konstatere, at det er helt væk nu, hvor jeg bor i sunde omgivelser uden skimmelvamp. Jeg har ikke åndenød eller astma og kan atter dyrke roning”, fortæller hun.

VILLE SKJULE SVAMP At der opstod skimmelsvamp i lejligheden i Haderslev skyldes en fejl i inddækningen ved skorstenen. Men ejeren var ikke interesseret i at udbedre den grundlæggende fejl, fordi det ville koste for meget. Egentlig ville han helst bare skjule problemet ved at male. ”På den måde kan det jo så fortsætte, selv om lejerne bliver skiftet ud. Når en lejer flytter, kommer den næste jo til at overtage problemet”, siger Sarah Lindberg.

Hendes mor bor heller ikke længere i lejligheden.

Efter hendes mening bør årsagen til skimmelsvamp og andre større skader altid findes og udbedres. Alternativ kan kommunen kondemnere en lejlighed og erklære den uegnet til menneskebolig. ”Hvis en bolig har massive problemer med skimmelsvamp, er den uegnet som menneskebolig og udgør en sundhedsrisiko. Det ved jo af egen erfaring”, siger hun.

Desværre er det ikke altid, kommunerne lever op til deres ansvar og får gjort noget ved de boliger, der faktisk ikke længere er egnede som boliger. ”Hvis kommunerne var lidt mere opsøgende, ville udlejere nok også i højere grad være

FAKTA OM KOMMUNER OG SKIMMELSVAMP ■■Kommunerne har et ansvar for at føre tilsyn med, at boliger i kommunen er sundhedsmæssigt forsvarlige. Herunder at kommunerne ved henvendelse om skimmelsvamp skal sørge for at undersøge boligen og sikre at forhold, som ikke lever op til at være sundhedsmæssigt forsvarlige, bliver rettet.

Det følger af byfornyelseslovens § 75.

indstillet på udbedre skader, der for eksempel er årsag til skimmelsvamp i en ejendom”, siger Sarah Lindberg.

tvivl om. Men det er ikke den eneste årsag til, at hun er glad for at være frivillig jurastuderende hos Danske Lejere.

Når hun behandler den type sager, forsøger hun også at gå den vej, hvis det er muligt.

”I dag er jeg elite-sportsudøver. Derfor træner jeg rigtig meget med min roning og mere i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. Det passer fint med at være frivillig hos Danske Lejere. I perioder kan jeg koncentrere mig om sporten og til andre tider om sager hos Danske Lejere”, siger hun.

HAR LÆRT MEGET ”I min tid hos Danske Lejere har jeg lært rigtig meget, som jeg faktisk ville ønske, jeg havde vidst, da jeg selv og min mor oplevede problemet i Haderslev”, fortæller hun.

Kommunernes Landsforening har desuden lavet en vejledning for kommunernes muligheder for at gribe ind i sager om skimmelsvamp med mere.

At det giver et ekstra engagement til sager, der handler om dårlig vedligeholdelse og skimmelsvamp, er der ingen

Alligevel oplever Danske Lejere, at det håndteres meget forskelligt fra kommune til kommune, og at det medfører stor usikkerhed for lejerne.

7

Desuden er hun glad for at arbejde med egentlige sager og på den måde lære lovgivningen at kende.

Årsskiftet 2020/2021

Efter mislykket milliard-handel med Blackstone:

Uro i Frederiksberg Boligfond Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■Efter at en milliard-handel mellem det amerikanske kapitalselskab Blackstone og Frederiksberg Boligfond i oktober 2019 blev afblæst, har der bredt sig en stigende uro og ballade i Frederiksberg Boligfond. Det skriver det elektroniske tidsskrift Ejendomswatch om i flere artikler.

Beboerne protesterede kraftigt

mod det planlagte salg af tre ejendomme for sammenlagt næsten en milliard kroner, og i kølvandet på protesterne blev der valgt to nye beboerrepræsentanter i bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond: Niels Johan Juhl-Nielsen og Morten K. Christensen-Hornehøj.

Kritikken handler blandt andet om, at de to nye bestyrelsesmedlemmer er blevet stillet overfor krav om at de skulle underskrive en ekstra tavshedspligt, at der ikke udleveres referater, og at vigtigt bestyrelsesmateriale (årsrapport for 2019) først kom samme dag som bestyrelsesmøde.

Niels Johan Juhl-Nielsen kritiserer fondens bestyrelse for ufine arbejdsgange, hemmeligholdelse af bestyrelsesmateriale og brud på god fondsledelse. Kritikken

Niels Johan Juhl-Nielsen bakkes op af Morten K. Chri­stensen-Hornehøj.

Rolfshus under Frederiksberg Boligfond. Privatfoto

8

Niels Johan Juhl-Nielsen har ønsket at se referater fra 2005 og frem til i dag for at kunne vurdere baggrunden for fondens dårlige økonomi,

Årsskiftet 2020/2021

FAKTA OM FREDERIKSBERG BOLIGFOND ■■Frederiksberg Boligfond er den største private udlejer på Frederiksberg med 19 ejendomme. men foreløbig har han ikke fået adgang til referaterne.

Formanden for fonden, den konservative politiker og rådmand på Frederiksberg, Flemming Bank, afviser kritikken, men lover bedre adgang til referater og materiale samt et møde, hvor ”kulturen” i Frederiksberg Boligfond kan diskuteres. Det fremgår af artiklerne i Ejendomswatch.

Driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen, slår fast, at det er alvorlige problemer, der nu kommer frem. ”Netop Frederiksberg Kommune er kendetegnet ved, at kommunen har en del boliger karakteriseret af at

være en del af en konservativ socialpolitisk tradition. Man har her valgt selvejende institutioner og fondsmodeller fremfor at bygge almene boliger”, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Bestyrelsen er udpeget af Frederiksberg Kommune, KAB-fonden og blandt beboerne.

I den sammenhæng er ejendommene i Frederiksberg Boligfond nogle af dem, der skulle give mulighed for, at der også på Frederiksberg er boliger til rådighed med adgang for alle.

Umiddelbart efter kom det frem, at der ligger et skøde fra 1932, der giver lejere og Frederiksberg Kommune forkøbsret.

Det vakte harme hos beboerne, da de ikke havde fået tilbudt at købe ejendommene, og da Frede­riksberg Kommune uden at spørge på deres vegne havde afskrevet forkøbsretten.

Frederiksberg Boligfond har været ude i et politisk stormvejr omkring et muligt salg af tre ejendomme til den amerikanske kapitalforvalter Blackstone – for en pris på 923 millioner kroner. Salget blev offentliggjort i december 2018.

I februar 2019 røg den ene ejendom ud af handelen, da beboerne købte bygningen og lavede en andelsboligforening.

”Det er alvorligt, og den socialpolitiske tradition får alvorlige ridser i lakken, når man ikke håndterer det ansvarligt”, slår Jørgen Dyrholm Jensen fast.

I oktober afblæste Blackstone hele handlen.

Tilbage står en retssag mellem beboere i en af ejendommene og boligfonden, fordi beboerne mener, de juridisk skulle være blevet tilbudt at bruge forkøbsretten.

Kilde: Ejendomswatch

Om ændringer i lejeloven gældende efter 1. juli 2020

Kun en lille sejr for lejerne Tekst: Jørgen Dyrholm Jensen Driftsleder, Danske Lejere ■■Det var dramatisk, da det i foråret 2020 lykkedes at få vedtaget mindre ændringer af lejelovgivningen. Det skulle gribe ind overfor udenlandske kapitalfondes aktiviteter på boligmarkedet i de største byer.

Men forandringerne er små og ikke alt er positivt

været udlejet efter bestemmelsen.

Blandt det positive er, – at energimærkningen nu skal være på niveau C, før der første gang kan udlejes efter paragraf 5.2. Noget der så til gengæld vil kunne føre til sager om kvaliteten af disse mærkninger. Der vil være et heftigt incitament for at skønmale, der hvor det er svært at nå til niveau C.

Det har den effekt, at lejen i de største byer fordyres unødigt. Det er så at sige en lotterigevinst ved at eje i storbyerne. Udenfor de større byer har bestemmelsen kun begrænset skadevirkning.

Den bruges, men uden de samme uhyrlige mergevinster.

– at en ny ejer ikke kan bruge § 5.2 reglen de første 5 år efter et køb. Men reglerne for, hvornår der er sket et ejerskifte – forklaret som et kontrolskifte – er komplice-

De fleste ændringer for brugen af § 5.2 gælder kun de lejemål, der ikke tidligere har

9

rede. Jurister udtaler, at huslejenævnene næppe har kompetencen, der hvor ejerskiftet ikke er åbenlyst tydelig.

Og reglen har ingen virkning, der hvor f.eks. Blackstone allerede har købt en ejendom.

Det er kun fremadrettet ved nye ejerskifter.

– at huslejenævnene skal se et lejemål før en udlejer kan foretage en ny § 5.2 istandsættelse/moderni­ sering. Men det sker uden, at huslejenævnene skal høre fra andre end udlejer.

De første erfaringer med bestemmelsen viser, at der kun sker kun få afvisninger.

s

Målet var at begrænse unødige store fordyrelser af lejen ved brug af boligreguleringslovens paragraf 5.2. Men bestemmelsen blev ikke fjernet.

Den forvrider fortsat incitamenterne i lejeboligsektoren væk fra at se ejendommene som helhed. I stedet er det muligt at enkeltmodernisere lejemål for at opnå en voldsom mergevinst ved at løfte lejen væk fra en sammenhæng med udgifterne.

Årsskiftet 2020/2021

s

– at der justeres på hvilke sammenligningslejemål Boligretterne skal prioritere, så huslejenævnenes vurderinger tillægges større værdi.

– at der ikke kan sættes en leje over det lejedes værdi, når der tales om nye lejeaftaler efter § 5.2 aftaler.

Det sidste handler om, at udlejere gerne må sætte en leje lidt højere end lejeværdien, hvis det ikke er væsentligt højere. Og den regel gælder fortsat for alle lejeværdisager undtagen nye lejekontrakter, hvor der udlejes efter § 5.2. At fjerne henvisningen til væ­-

Vi er helt med på, at lejere ikke skal kunne bondefanges ved at de, for alt for beskedne beløb, lokkes og trues ud af en lejlighed. Men som en meget kompetent dommer og nævnsformand sagde ved et lejeretsarrangement:

sentlighed fra en del lejeaftaler er en lille forbedring. Men det enorme markedspres – og udlejernes ressourcer, når det handler om at fremlægge sammenligningslejemål, er langt større end de ressourcer, som de står overfor.

”Der er mange måder at chikanere lejere ud på.”

Generelle ændringer i lovgivningen Blandt det klart negative er de ekstremt komplicerede regler, der at sat op for at forhindre udlejere i at tilbyde lejere penge for at flytte. Det så udlejerne knapt tør indgå på det, selv hvis lejere rejser spørgsmålet.

Der vil forsat være mange tilfælde, hvor lejere chikaneres ud. Man har blot sikret, at der ikke indgår, at nogen af dem har udsigt til at få et pengebeløb i den forbindelse.

En fornuftig bestemmelse på dette felt var mulighed for en hård straf for chikane i alle dets former – ikke et stop for, at der kan laves fraflytningsaftaler – der indeholder pengebeløb. Det har hidtil fungeret rimeligt, der hvor lejer er velrepræsenteret rådgivningsmæssigt, før en aftale indgåes.

Faktaboks:

HUSLEJENÆVNET I FREDERIKSHAVN ■■I en afgørelse den 3. november 2020 hedder det: ”Med hjemmel i lejelovens § 106, nr. 4 afgør Huslejenævnet, at udlejer til lejer skal tilbagebetale depositum 6.000 kr.” ”Det fremgår af boligreguleringslovens § 39, stk. 2, at udlejeren skal betale et beløb på 6.000 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Med hjemmel i den lovbestemmelse afgør Huslejenævnet, at udlejer skal betale det beløb 6.000 kr., da lejer har fået fuldt medhold ved denne afgørelse. Beløbet skal betales til Frederikshavn Kommune. Regning bliver sendt.”

Nu belønner man i stedet opfindsomhederne ved andre former for pres og chikane.

(Navne på udlejer og lejer er anonymiseret ovenfor)

Udlejer skal fremover oplyse de andre lejere, hvis de taber eller kun delvist vinder en sag i huslejenævnet.

I de generelle ændringer er der til gengæld to ændringer, som vi bifalder

Faktaboks:

Får en lejer for eksempel lejen nedsat, så skal de andre lejere vide det. Er der en beboer­ repræsentation, skal ejer kun orientere den. Det sidste er også rigtigt fint, da det øger udlejers interesse i, at der er en beboerrepræsentation. Det er jo lettere kun at skulle sende til dem fremfor at skulle udsende til alle lejere.

Og så den måske vigtigste generelle ændring. Huslejenævnene kunne indtil den 1. juli 2020 pålægge en udlejer, der tabte en sag 100 procent i huslejenævnet et gebyr på 2.180 kr. Det blev fra juli 2020 hævet til 6.000 kr.

Det koster således en udlejer, hvis denne grundløst stiller sig på et forkert standpunkt.

Vi så nyligt det ske i en sag, hvor udlejer uberettiget havde tilbageholdt præcist 6.000 kr. af en fraflyttet lejers depositum. Der endte det med, at han skulle betale 6.000 kr. til lejer og andre 6.000 kr. til huslejenævnet. ’ Den regel vil vi fokusere på ved i så høj grad som muligt at være præcise i vores indbringelser. Det vil øge chancen for, at udlejere giver sig, der hvor de bør – før de risikerer udgiften på de ekstra 6.000 kr.

BEGRÆNSER OMDANNELSEN TIL § 5.2 PERIFERT Faktaboks:

■■Der blev fra juli til oktober 2020 indbragt 273 sager for huslejenævnene i København om forhåndsgodkendelse af en fremtidig § 5.2. udlejning. Sager hvor nævnet skal nikke, før udlejer kunne gå i gang med istandsætte et tomt lejemål for senere at leje ud langt dyrere.

LOVENS PARAGRAF 5,2 ■■Boligreguleringslovens § 5.2 blev indført i 1990erne. Den var ment som en undtagelsesregel: En mindre andel af leje­bo­li­gerne, der blev gennemgribende moderniseret, skulle kunne få en højere leje end den, der svarer til omkostningerne.

171 af disse sager er afgjort. 14 af dem bortfaldt, man kan forestille sig, at der var ejere, der selv opgav. Ejerne tabte dertil 8, der er endeligt afgjort – og yderligere 5, som er anket til Ankenævnet. Resten er godkendt.

Det har i stedet udviklet sig en katastrofe, vurderer Danske Lejere. 80-90 procent af de lejemål, der tidligere skulle udlejes efter omkostningsleje, bliver nu udlejet til priser, der kan være både to og tre gange højere i de største byer. Det er en prisbombe, der presser lejere med ordinære indkomster ud af storbyerne.

Kilde: Oplæg ved huslejenævnsekretariatet i København 3. november 2020 i Dansk Selskab for Boligret (finde https:// www.dsboligret.dk/ )

10

Årsskiftet 2020/2021

Arbejder som jurist hos Danske Lejere:

Konkrete sager, der hjælper Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■At arbejde som jurist hos Danske Lejere giver ofte en god følelse: ”Vi arbejder med konkrete sager, og derfor er det også meget ofte, at vi virkelig er en hjælp for mennesker, der har været klemt og befundet sig i en vanskelig situation”, fortæller Kirstine Rerup Schlichter.

Kirstine Rerup Schlichter arbejder som jurist hos Danske Lejere i Aarhus i en deltidsstilling. Hun kombinerer det med en anden ansættelse på et advokatkontor i Silkeborg. ”Det er ikke usædvanligt som nyuddannet jurist at kombinere forskellige deltidsstillinger med hinanden”, fortæller den 25-årige relativt nyuddannede jurist.

SPARRER MED STUDERENDE Danske Lejere kender hun, da hun også har været der som jurastuderende, og i dag er en af hendes opgaver også at sparre med de studerende, når der er behov for det. ”Det var et rigtig godt sted at arbejde som studerende, fordi de jurastuderende får konkrete sager at arbejde med. I begyndelsen nemme sager og efterhånden mere komplicerede sager. Du lærer på den måde hurtigt en masse om lejeloven og boligret”, siger hun.

Det er ifølge Kirstine Rerup

Kirstine Rerup Schlichter sidder med nogle sagsmapper hos Danske Lejere og er klar til at gå i gang med en ny sag. Privatfoto Schlichter ikke et sted, hvor de jurastuderende lades i stikken. De uddannede jurister er altid klar til at hjælpe og sparre med de studerende. ”Jeg er jo nyuddannet jurist, men jeg har selv været her som studerende i halvandet år, og det fik jeg rigtig meget ud af ”, fortælle hun.

altså en midlertidig stilling.

Men hun er glad for at arbejde hos Danske Lejere. ”At de jurastuderende har så meget selvstændigt ansvar, er selvfølgelig også forpligtende for os, der er ansat som jurister. Hvis en af de studerende er i tvivl om noget i en sag, skal vi være der med det samme”, siger Kirstine Rerup Schlichter.

FORPLIGTER Den deltidsstilling, hun har i dag, er et barselsvikariat og

11

FAKTA OM ANSATTE HOS DANSKE LEJERE ■■Danske Lejere har i øjeblikket 10 ansatte, hvoraf de syv er uddannede jurister. Dertil er der knapt 40 frivillige medarbejdere, der næste alle studerer jura.

Juristerne fungerer som juridisk faglige ledere for de frivillige. På den måde sikres kvaliteten.

Årsskiftet 2020/2021

Jura-studerende hjælper lejere med at få deres ret:

Lejerne skal ikke snydes ved flytning Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■Når lejere flytter, er det ikke altid nemt at få depositum tilbage. Heller ikke, når de helt klart er berettigede til at få depositum eller dele af det retur. ”Det er mest den type sager, jeg har beskæftiget mig med hos Danske Lejere”, siger jurastuderende Malte Lagoni Tolstrup. Han er 22 år og bor i Aarhus. Han læser jura på femte semester.

Han har hjulpet lejere i flere sager med at få de penge, de krav på. Ofte er lejerne i en svær situation, fordi de netop er på vej væk og fremover skal bo et andet sted. ”Når vi så kan hjælpe folk til at få det, de faktisk er berettigede til, er det en stor

tilfredsstillelse”, siger han.

Ind i mellem er der også nogle lidt mærkelige sager.

Som i en sag hvor en udlejer beder om at få nøglen på en rasteplads. Det sker, men da flyttesagen senere kommer i huslejenævnet, forklarer udlejer, at ”han var utryg ved situationen”. Som om det var lejeren, der havde ønsket, at nøglen skulle overdrages på den måde og på det sted. ”Ikke fordi det betød så meget rent juridisk, men det var alligevel underligt at opleve”, siger Malte Lagoni Tolstrup.

MANGE PENGE RETUR Han har også oplevet sager med værelser, hvor der indbetales et meget stort depositum, selv om der kun er tale om et værelse. Han har netop afsluttet sådan en sag, hvor lejeren har fået mange

En stor del af sagsbehandlingen foregår ved en computer – og her arbejder Malte Logoni Tolstrup koncentreret. Privatfoto penge retur. Faktisk er meget stort beløb i betragtning af, at der var tale om et værelse. Ud over depositum – også fordi behovet for istandsættelse var meget beskedent – fik lejeren penge tilbage for en ulovlig lejestigning og et forbrug af varme med mere, der var sat for højt.

LOVÆNDRING ÆNDRER KRAV VED FRAFLYTNING ■■En lovændring fra 2015 har stor betydning ved fraflytning. Et af de allervigtigste spørgsmål ved en fraflytning er, om kontrakten er underskrevet før eller efter den 1. juli 2015. Alt for mange er ikke klar over det.

Er en kontrakt skrevet under efter den dato, kan en ejer ikke forlange ”nyistandsættelse”, men kun ”normalistandsættelse”. Og det sidste skal ske ud fra en konkret vurdering af standen, så hvis lejligheden er pæn, ser relativt nymalet ud og så videre er det ikke længere et krav, at der automatisk skal males, når lejeren flytter. Det gælder alt malerarbejde inklusive for eksempel slibning af gulve.

”Værelser er selvfølgelig populære hos mange studerende, fordi det er en forholdsvis billig måde at bo på, og studerende ofte ikke har så mange penge. Men så meget desto mere tilfredsstillende er det at sikre deres ret”, slår han fast.

Men der, hvor en lejer har lavet egentlige ødelæggelser, skal der istandsættes.

Malte Lagoni Tolstrup under-

12

streger, at det ikke længere er sådan, at den lejer, der flytter, nødvendigvis skal male eller slibe gulve. ”Kun hvis det er nødvendigt på grund af lejemålets stand.

Hvis tingene er pæne, og der ikke er behov for for eksempel at male, er det ikke noget, som udlejer automatisk kan kræve”, slår han fast. Sådan har det været en gang, men sådan er det ikke mere.

FÅR ET ANSVAR ”Hos Danske Lejere er det rigtig godt at arbejde som stud. jur., fordi du får rigtige sager og et ansvar. Da jeg begyndte, kendte jeg ikke

Årsskiftet 2020/2021

Jurastuderende Malte Lagoni Tolstrup har i forbindelse med sine sager ofte møder med den lejer, han repræsenterer. Privatfoto

VIL SIKRE LEJERE I VÆRELSER

meget til leje-jura, og derfor havde jeg i begyndelsen også nogle af de nemme sager”, fortæller han.

■■Hvis en lejer bor i et værelse, der er en del af udlejers egen bolig, er opsigelsesvarslet kun en måned, hvis der ikke er aftalt andet. Og modsat alle andre boliglejemål, så kan udlejer opsige lejer uden begrundelse. Beskyttelsen er således meget begrænset.

Men efterhånden har det udviklet sig, netop fordi han har ansvaret for konkrete sager. ”Fra mine medstuderende kender jeg til andre stillinger for jura-studerende, hvor man ikke på samme måde kommer til at arbejde med konkrete sager”, fortæller den 22-årige jurastuderende.

Han har ført og vundet adskillige frem til og med huslejenævnet, men ofte lykkes det afslutte allerede før, en sag når så langt.

Til gengæld er der også sager, som ender i boligretten. ”Det er også lærerigt. Hvis en sag kommer i boligretten, vil den blive ført af en uddannet jurist, men så er vi med til at forberede sagen, og det lærer man meget af ”, siger Malte Lagoni Tolstrup.

Trods det, så kan en udlejer efter loven forlange helt op til seks måneders betaling i depositum og forudbetalt leje, før lejer kan flytte ind. Og det sker særligt i Aarhus og København, hvor lejeboligmarkedet er brændvarmt.

Danske Lejere har foreslået politikerne, at der ikke skal kunne opkræves mere end en måned i depositum og en måned i forudbetalt leje, hvis man bor i et lejemål, hvor det kan opsiges med et varsel på kun én måned.

At få så stort et ansvar er efter Maltes mening en rigtig god ting.

Forslaget vil gøre særlig gavn, når en lejer fremlejer et værelse af en anden lejer. For her lejer man sig ind hos en anden, der ikke nødvendigvis har nogen midler, der kan gøres krav i, når man senere skal have en afregning. Fremlejegiver ejer jo ikke boligen og kan vise sig at være insolvent, når der skal afregnes.

”Ved faktisk at have ansvaret for sager lærer du virkelig meget, fordi du ikke kun er med på sidelinien”, slår han fast.

13

Årsskiftet 2020/2021

Lejer-rådgiver har taget de sociale medier til sig Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■Jan Holm Jensen er garvet som både aktiv i lejerbevægelsen og rådgiver for lejere. Han har været aktiv i lejerbevægelsen siden 1985 og er stadig aktiv i Danske Lejere, hvor han også fungerer som sagsbehandler. Siden 1990 har han også været lægdommer i boligretten, ligesom han sidder i flere huslejenævn.

Selv om han ikke hører til de helt unge aktive i lejerbevægelsen, har Jan Holm Jensen taget de sociale medier til sig og i brug.

Specielt på Facebook og i gruppen ”Dårlige Udlejere” er Jan Holm Jensen aktiv. Han er en af administratorerne i gruppen.

INGEN REKLAME ”Selv om jeg selv er med i Danske Lejere, laver jeg ikke

specielt reklame for dem. Vi er enige om, at der ikke må lægges link ind for lejerforeninger og lignende, for så vil siden hurtigt blive oversvømmet af links og reklamer. Det uanset om vi snakker om LLO, Danske Lejere, Digura eller Bolando”, forklarer Jan Holm Jensen.

Han understreger, at det ikke er forbudt at henvise til en organisation, men man må ikke lægge link ind.

Men ofte kan han ud fra sin erfaring give et hurtigt råd, når der bliver bedt om det i gruppen fra en lejer, der har haft en dårlig oplevelse.

Jan Holm Jensen rådgiver ikke kun på internettet og Facebook, men også mere traditionelt. Her i bogcafeen i Horsens, hvor lejere kan booke tid til rådgivning hos ham. Privatfoto

I nogle tilfælde udvikler sagen sig, og der kommer kontakt via messenger eller mail, og måske bliver der brug for mere rådgivning og at melde sig ind i Danske Lejere.

i nogle tilfælde er det endt med, at vi decideret har ført konkrete sager, som lejerne har fået noget ud af ”, fortæller Jan Holm Jensen.

”Det er meget forskelligt, men

OMFATTENDE VIDEN De mange års erfaring fra lejerbevægelsen og huslejenævn har givet ham en omfattende viden om lejelovgivning og boligret.

23.000 kroner retur til lejer Opslag i Facebook-gruppen har ført til flere konkrete sager: ■■Jan Holm Jensen har på vegne af Danske Lejere hentet 23.000 kroner til en lejer fra Frederikshavn, hvor udlejer uberettiget har opkrævet til el, selv om der ikke var sat måler op.

En anden lejer i Kruså har Jan Holm hjulpet med forbrugsregnskaber gennem tre år, hvor udlejer ikke har

formået at aflægge gyldigt regnskab. To af gangene er sagen endt i huslejenævnet, hvor lejer har fået fuldt ud medhold.

”På grund af min professionelle tilgang til lovstoffet, kommer der henvendelser via Messenger eller jeg bliver ”tagget” i et opslag, hvor de vil være sikker på et korrekt svar”, fortæller han.

”Der er andre sager, men meget af mit arbejde som administrator i gruppen er også at sørge for, at der gives gode og ordentlige råd, og at der i øvrigt er god ro og orden. Hvis der ikke er det, griber vi ind”, slår han fast.

Ifølge ham er der en del svar, som ofte bygger på enten egne erfaringer eller ”det synes jeg”, og det er ikke altid, at en lejer faktisk kan bruge de svar til så meget, da de tit er modsatrettede og giver forvirring.

Thue

14

Derfor ser han en opgave i at arbejde i gruppen og at give korrekt rådgivning – også i forhold til, hvad lovgivningen faktisk indeholder og giver mulighed for.

UDLEJERE I GRUPPEN Gruppen på Facebook hedder ”Dårlige Udlejere”. Der er faktisk udlejere med i gruppen, og den er altså ikke kun for lejere. ”Jeg har som administrator udelukket et par stykker, som jeg faktisk har ført sager imod”, fortæller Jan Holm Jensen dog.

At gruppen er så bred, som den er, medfører også, at Jan Holm Jensen ofte meget hurtigt overfører en samtale til enten messenger eller email, hvis han mener, der er tale om en sag med indhold i, eller han har brug for at kigge

Årsskiftet 2020/2021

i dokumenter, herunder lejekontrakt. ”I værste fald kan en lejer jo føle sig set over skulderen, hvis og når udlejere kan følge med i en sag”, siger han.

Personligt mener han, at der ikke burde være udlejere med i gruppen, men det er der altså, som det er i dag. ”Alligevel er det et godt sted at være og arbejde som sagsbehandler for Danske Lejere og repræsentant for lejerne. Det giver store kontaktflader og gode muligheder for at få rejst gode og vigtige sager”, slår han fast.

Flere lejere ■■En stadig større del af befolkningen bor til leje, viser oversigterne hos Danmarks Statistik.

Lejernes andel af befolkningen er gennem de seneste ti år steget fra cirka 38,5 procent til godt og vel 42,5 procent.

Faktisk svarer stigningen i antallet, der bor til leje, stort set til befolkningstilvæksten i den samme periode.

I 2010 boede 3.269.406 i ejerbolig. I 2020 var det tal steget en anelse til 3.293.808.

Antallet, der bor i en lejerbolig, er vokset langt mere. Fra 2.044.914 i 2010 til 2.471.961.

På grund af corona-situationen var der god plads ved konferencen, der skal styrke kompetencer og viden hos Danske Lejere. Privatfoto

Det nyeste nye om leje-jura ■■Sagsbehandlere – både frivillige og ansatte, nævnsmedlemmer, lægdommere, advokater med flere – mødtes lørdag den 24. oktober 2020 til Danske Lejeres konference med juridisk professor ved Aarhus Universitet, Hans Henrik Edlund som oplægsholder.

Citater fra nogle af deltagerne: ”Som altid en fornøjelse at høre Edlunds oplæg. Det var fint, at det undervejs var plads til spørgsmål/kommentarer” Britt Hagelskær Iversen, Cand. jur. , 1. suppleant ved huslejenævnene i Aarhus og lægdommer

45 deltagere i alt.

En fuld arbejdsdag præget af Edlunds grundige gennemgang og af mange kompetente indlæg fra deltagere.

Det er tredje år, Danske Lejere gennemfører en sådan konference. Et arrangement, der er med til både at vedligeholde og opbygge viden og kompetencer. Det nyeste nye om Leje-jura.

Arrangementet fandt sted i rummelige lokaler lige udenfor Aarhus med deltagere fra hele landet.

Thue

Alene i Københavns Kommune er antallet af lejere steget med over 83.000.

15

”Edlund er fremragende til at holde oplæg! Han ved nærmest det hele, og jeg elsker at få lov til at få en masse ny viden med hjem” Nikoline Brohus Sørensen Cand. jur., juridisk faglig leder for Danske Lejeres kontor i Aalborg. ”Der var en rigtig fin dialogform undervejs, det var meget afslappet med mulighed både for spørgsmål og dialog med Hans Henrik Edlund” Mathias Høj Jensen Sagsbehandler, stud. jur., Danske Lejere, ved kontoret i Aarhus ”Oplægget var fagligt relevant, jeg synes personligt, jeg fik meget ud af det. Det var nemt at stille spørgsmål, og

man fik et godt svar på dem” Laura Hovgaard Rasmussen Sagsbehandler, stud. jur., Danske Lejere, ved kontoret i Odense ”Mange tak for et super arrangement” Claus Emil Engel Johansen, Advokat (H), samarbejdspartner ”Oplægget var spændende og som altid lærerigt. Jeg var selv særligt glad for, at han gennemgik problematikkerne omkring rygning (som vi jævnligt modtager spørgsmål om på info), udlejers ret til at ændre det lejede, de seneste lovændringer og reglerne om leje af værelser” Pernille Bach Jørgensen Cand. jur, ansat hos Danske Lejere, er ved kontoret i Aalborg ”Med hensyn til oplægget: Jeg er jo ret ny i dette regi, og havde selvfølgelig været spændt på, hvor godt jeg ville kunne følge med. Jeg var imponeret over, hvor tilgængeligt Hans Henrik Edlund foredrog over et svært stofområde”

Årsskiftet 2020/2021

Danske Lejere hjælper DRs »Kontant« Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue ■■I to omgange har Danske Lejere hjulpet DRs ”Kontant” med research og oplysninger.

Senest i en udsendelse den 2. december om, hvordan udlejere omgår meningen med lovgivningen og omdanner udlejningsboliger til ejerlejligheder ved at støtte sig til en kommunal beslutning fra 2014, der får ting til at ske, som ikke burde kunne ske.

Hvis der kun er to lejemål, må en ejendom nemlig godt udstykkes til ejerlejligheder – og i Aarhus ser man igennem fingre med at sammenlægge flere boliger til en bolig, uden at det sker reelt. Hvorefter hver af de kunstigt sammenlagte enheder igen udstykkes og sælges som de enkeltboliger, de reelt er.

I Aarhus Kommune har sagen fået SF til at stille et beslutningsforslag i byrådet, der vil sætte en grænse for, hvor store sådanne sammenlagte

Jørgen Dyrholm Jensen medvirkede i udsendelsen den 1. juli. Screendump fra dr.dk lejligheder må være – nemlig 150 kvadratmeter. Desuden vil partiet inddrage blandt andre Danske Lejere i et samarbejde med kommunen for at undgå, at reglerne misbruges.

Ifølge byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) vil sådanne regler være inspireret af Københavns Kommune, der har regler af den type med det formål at undgå, at

”kreative boligspekulanter” omgår reglerne.

nævn, der har givet lejerne medhold, har intet ændret.

Den 1. juli bragte DRs ”Kontant” udsendelsen ”Bolighajer i Øhavet” om et firma – med masser af underselskaber – der udlejer lejligheder i stor stil blandt andet på Fyn og Langeland.

Massive problemer med dårlig vedligeholdelse, svamp og talrige kendelser i husleje-

I udsendelsen peger drifts­leder Jørgen Dyrholm Jensen på, hvor vanskeligt det er, at få frakendt en udlejer retten til at udleje boliger. I den udsendelse medvirker Danske Lejere altså direkte – og sagen kommer helt op til boligminister Kaare Dybvad Bek (S), som i udsendelsen erkender, der kan være et problem.

Beboermøde rykker ud i fri luft i baggård ■■Et beboermøde i Beboer­ repræsentationen Carl Bertelsensgade 5–9 i Aarhus, der stabilt har været med hos Danske Lejere siden 2014, flyttede tirsdag den 29. september udenfor. Det skete på en sensommerdag med forbløffende godt vejr ude i baggården.

Sædvanligvis er møderne blevet holdt med spisning og samvær, men på grund af COVID-19 blev det i år forsinket og altså holdt ude i fri luft.

Der blev sagt behørig tak til en brav repræsentant, der har

gjort en god indsat i godt fem år og samtidig budt velkommen til en yngre nybagt far.

På den vis fik beboerrepræsentationen en god aldersmæssig spredning.

Omkring halvdelen af vores medlemmer er tilknyttet Danske Lejere via aftaler med beboerrepræsentationer. I Carl Bertelsensgade 5–9 omfatter det godt 40 lejemål.

Kontakt Danske Lejere, hvis der kan være interesse i din ejendom. Danske Lejere er klar til en snak om det uden forudgående forpligtigelser.

Beboermødet for Carl Bertelsensgade 5-9 i Aarhus var rykket udendørs i baggården. Foto: Danske Lejere Mødet er ikke det eneste vigtige, der skete med hensyn til beboerrepræsentationer i Aarhus den samme uge. En

nyere ejendom i Risskov med 128 lejemål indgik aftale med Danske Lejere.