Vintercamping tæt på og højt oppe

• Er ny vogn lig med nyt kørekort?
• Kommissionssalg
• Pant i campingvogne og autocampere
Vintercamping tæt på og højt oppe
• Er ny vogn lig med nyt kørekort?
• Kommissionssalg
• Pant i campingvogne og autocampere
ISABELLA CARPET
Stilfuldt gulvtæppe til dit fortelt.
TERMOLOFT
Minimerer kondensdannelse, og anbefales til camping i ydersæsonerne.
FLOOR HEATING
Gulvvarme til forteltet.
TIL DIG DER STILLER HØJE KRAV TIL UDSTYR OG KOMFORT.
Alle materialer er udvalgt med den største omhu og lever op til forventningerne til både det æstetiske og til holdbarheden. Designet følger med tiden, men er samtidig meget klassisk.
Udover Ædelstens standardudstyr har PREMIUM LINE nedenstående specialudstyr:
• Bageovn
• ATC (antislingersystem)
• Serviceklap
• Nakkestøtte i siddegruppe
• Håndklædetørrer
• Heki II tagluge
• El-indgangstrin
• Skind
• Wifi-antenne udvendig
• Direkte afløb
• Eelektrisk hovedgærde seng (model 520 XL XV2 og 560 GLE B2)
• Grand-Lit sengeudvidelse (560 GLE B2)
Vi gi’r gerne i kontant handel ...
en go’ pris
Vi gi’r gerne i kontant handel ...
Vi gi’r gerne i kontant handel ...
Vi gi’r gerne i kontant handel ...
Vi gi’r gerne i kontant handel ...
Ring og få en vejledende pris !
Vi kan også sælge den i
Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris
Ring og få en vejledende pris !
Ring og få en vejledende pris !
Ring og få en vejledende pris !
Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris
Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris
Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.
Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.
Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.
Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.
Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.
Ring og få en vejledende pris !
Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris
Der er altid noget særligt ved at tage hul på et nyt år med alle de forventninger, håb og drømme, som knytter sig til det.
Det gælder også for et nyt campingår, uanset om I har besluttet, at 2025 skal bruges til at opsøge nye steder, få nye campingbekendtskaber eller til at køre til den samme campingplads, som I har holdt weekender og ferier på de sidste mange år, fordi I elsker det velkendte, og fordi pladsen, området og menneskerne beriger jeres tilværelse. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, det handler blot om at være tro mod det, I trives bedst med og ad den vej få det optimale ud af det nye år.
Drømmer I om at møde nye mennesker og få inspirerende oplevelser, kan I tage med på DCUs campingweekend i slutningen af juni på Egeskov eller deltage på Nordisk Camping Træf, som i år foregår i svenske Vimmerby, hvorfra der ikke er langt til Astrid Lindgrens Verden og en række andre seværdigheder. Begge arrangementer kan du læse mere om i denne udgave af Camping-fritid.
Går I med tanker om at udskifte vognen i 2025, uanset om det er campingvognen eller autocamperen, forsøger vi at guide dig. For betyder en ny vogn, at du skal have nyt kørekort, og hvis du gerne vil sælge din vogn, er det så en god ide at sælge den som kommissionssalg hos en forhandler, og hvad skal du være opmærksom på i den forbindelse?
Vi forklarer også forskellen på, om du handler privat eller hos en forhandler, og vi giver erfaringer videre fra to campister, der har taget springet fra campingvogn til autocamper og tilbage til campingvogn. For den enes vedkommende var det mere af nød end af lyst, at han skilte sig af med autocamperen, mens den anden bare fandt ud af, at campingvognen passede bedst til den måde, familien camperede på.
Kunne I finde på at tage på vintercamping i udlandet, giver DCUs landsformand inspiration til familievenlige steder i henholdsvis Tyskland og Frankrig og også gode tips til køreturen. Og så understreger hun, at det er en skrøne, at man skal være vild med at stå på ski for at tage på vintercamping. Vores freelanceskribent, Kirstine Krefeld, giver gode ideer til, hvordan du året igennem kan køre efter delikate madoplevelser i Danmark alt efter, hvornår kartofler, asparges, lam og meget andet er i sæson. Samtidig kommer hun med forslag til, hvor I kan overnatte med rabat i nærheden af madoplevelserne – enten på DCUs egne campingpladser eller på nogle af de cirka 90 danske fordelspladser, som DCU samarbejder med.
På redaktionen glæder vi os også til et nyt campingår og til at bidrage med artikler, som inspirerer og informerer om campinglivet. God fornøjelse med læsningen.
Torben Brandt, Chefredaktør
CAMPING-FRITID #1
Dansk Camping Union Korsdalsvej 134, 2605 Brøndby Tlf. 33 21 06 00 redaktion@dcu.dk
Chefredaktør (ansvh.)
Torben Brandt torben@dcu.dk
Teknisk redaktør Helle Midskov hm@dcu.dk
Journalister Kirstine Krefeld redaktion@dcu.dk
Morten Brunsgaard Bek redaktion@dcu.dk
Renate Hovald redaktion@dcu.dk
Anne-Vibeke Isaksen anne-vibeke@dcu.dk
Medierådgiver DCU-Medier Jesper Brix Lajer jbl@dcu.dk Tlf. 21 73 00 58
Layout & grafik Rikke Steenstrup
Forsidefoto DCU-Camping København – Absalon Torben Brandt
Tryk
Stibo Complete A/S – Miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS
Oplag 35.000
Papir
Omslag er trykt på 100 % træfrit papir. Indhold er trykt på 60 g UPM, Svane og FSC-mærket.
Følg os på Facebook Vi citerer også af og til fra Facebook-debatten i det trykte blad. www.facebook.com/ danskcampingunion
Camping-fritid udgives af Dansk Camping Union Vil du vide mere om Camping-fritid, klik ind på dcu.dk
DCU er medlem af Danske Medier.
CAMPINGNYHEDER
Autocamper Show 2024:
Terrængående
Kompakte KABE
Drømmen om friheden:
TIPS & TEKNIK
Skoda Kodiaq 1,5 eTSI DSG Selection:
Skoda Kodiaq er dejlig, men rigeligt blød
Vintercamping er for alle, der holder af campinglivet hele året. Og vintercamping er også noget anderledes end sommercamping, men koldt er det ikke, selvom det er det, som de fleste tror.
er er mange steder, hvor man kan vintercampere, men her gives to forslag til vintercamping i udlandet. Vintercamping meget tæt på Danmark, nemlig i vores naboland Tyskland, og på Frankrigs højest beliggende campingplads i Alperne.
Vinterferie i Winterberg – tæt på Danmark og for hele familien
Winterberg ligger i det store, snesikre skiområde i regionen Sauerland og er et hyggeligt familiested, og så er det oplagt, hvis man ikke vil køre så langt. Groft
sagt skal man til Harzen og så dreje til højre, så er man der. Der er motorvej stort set hele vejen, hvilket er en fordel i forhold til snerydning. Man kan stå på ski, men man kan også lave en hel del andre ting, så Winterberg er perfekt til både ren skiferie og hyggelig vinterferie. Det er i øvrigt også en skrøne, at man skal stå på sti for at tage på vintercamping.
Hyggelige Winterberg by Winterberg, der i den grad lever op til sit navn om vinteren, er virkelig hyggelig. Kun seks timers kørsel fra den dansk-tyske grænse, så ankommer man til området, og det er de højeste bjerge tæt på Danmark.
Naturligvis
tager de fleste på vinterferie for at stå på ski, men i Winterberg er der også masser at lave, hvis man ikke har lyst til at stå på ski.
Forslag til dig, der hellere vil mod nord
Kør til Sverige – afstand fra Helsingborg/Göteborg:
Isaberg 190/130 km
Idre 830/620 km
Åre 1.050/850 km
Kør til Norge – afstand fra Oslo:
Trysil 200 km
Hemsedal 200 km
Rauland 210 km
Afstand fra Danmark (grænsen)
525 km
Beregn 1⁄2 -1 dag til rejsen hver vej.
Campingpladser
Campingplatz Winterberg campingplatz-winterberg.de
Campingpark Hochsauerland camping-hochsauerland.de
Autocamperplads Wohnmobilstellplatz Winterberg wohnmobil-winterberg.de
Oplevelser i området
Svævebanen Astenkick astenkick.de
Turistinfo herunder svømmehal og spa winterberg.de
Med ca. 15.000 indbyggere er Winterberg overskuelig og har alt det, som man skal bruge på ferie. Charmerende gasthaus, svømmehal og campingpladser. Der er også hoteller, hvis man rejser sammen med nogen, som ikke camperer. I gåafstand fra torvet midt i byen finder man både en hyggelig park med aktiviteter, kirken St. Jakobus, bindingsværkshuse og masser af små cafeer og restauranter eller gasthaus, som det hedder på disse kanter. Skibussen sørger for transport mellem overnatningsstederne og lifterne, så du ikke behøver at starte bilen i løbet af ferien. Flere campingpladser ligger lige ud til pisterne, hvis man vil stå på ski.
Der er ikke noget som lyden af skistøvler, der klikker ned i bindingerne på skiene, for det betyder, at man er klar til at boltre sig på pisterne. I Winterberg er pister i alle sværhedsgrader og børneområder for de mindste. Spisesteder samt charmerende cafeer er godt fordelt i pisterne, og er vejret til det, kan man sagtens spise ude. Man finder sågar også en bobslædebane og tre ramper til skihop, hvis det var noget. Winterberg ligger mellem 630 og 842 meter over havet, hvilket ikke er højt, men med brug af snekanoner er der fin sne på pisterne. Langt de fleste står alpint, men der er også mellem 35-50 km langrendsløjper. Udstyr kan lejes direkte ved liften.
Hvis du ikke står på ski
Winterberg er et stort eldorado for aktiv ferie. Mange tager på langrend, går tur på snesko eller nyder en dag i svømmehallen. Legesyge snowboardere kan lege i anlægget, og adrenalinsøgende turister kan få deres lyst styret i Astenkick, som er en over 1.000 meter lang svævebane, der er åben hele året. Er man mere
til forkælelse, så er der både svømmehal og også spa i byen.
Områdets størrelse er i den grad ideel til børnefamilier, tre generationer, hvor niveauerne er forskellige, eller en tur med vennerne – evt. som opvarmning på en forlænget weekend til den store tur i Alperne.
Mellemstore vil sagtens kunne køre i området på egen hånd uden at blive væk.
Ligger tæt på Danmark, hvis du ikke vil køre så langt. Kun seks timer fra den dansk-tyske grænse.
Winterberg er ganske enkelt bare hyggelig og utrolig familievenlig.
Campingpladserne i området er først og fremmest praktiske forstået på den måde, at man har alle de mest gængse faciliteter. Der mangler ikke noget, og der er pænt og rent. Det er en god ide at bestille plads, da pladserne er ganske fyldte med fastliggere, der bruger deres vogn i terrænet som sommerhus.
TIPS TIL DIG, DER ER NY
Kør til områderne i slutningen af marts eller starten af april. Her er vejene snefrie og tørre, og det gør udfordringen noget lettere. Til gengæld er der ikke så meget sne, men man kan stadig stå på ski eller gå ture på snesko ude i terrænet. Har man god tid, kan man fortsætte til andre destinationer og få forår, før det kommer til Danmark.
Kør til områder, som ligger ved de store veje, da de bliver ryddet for sne først.
Kør på rasteplads, hvis det bliver for usikkert at køre. Lav en kop kaffe og snup en lur. Det er også ferie.
TIL VINTERCAMPING
Test dit vogntog på en dansk campingplads om vinteren, før den lange tur syd- eller nordpå.
Husk at tjekke lokale regler for vinterdæk og snekæder.
Varmen skal kunne cirkulere rundt i hele vognen.
Luft ud så kondensproblemer undgås.
Vandsystemet skal være isoleret, så det ikke fryser.
Køleskab skal vintersikres. Ekstra gas – test forbrug hjemmefra, da det er ret forskelligt, hvor meget man bruger. Afhænger også af faktorer som temperatur ude, andre varmekilder, madlavning mm.
Flere af campingpladserne i Winterberg ligger direkte ud til pisterne. Det kan være en god ide at bestille på forhånd for at være sikker på at kunne få plads, fordi mange fastliggere bruger vognen i terrænet som et sommerhus.
Vintercamping på Frankrigs højest beliggende campingplads
Godt gemt mellem verdenskendte skisportssteder som Tigne og Val-Thorens ligger dalen Peisey Vallendry, der for de fleste danskere er ganske ukendt. Hægter man campingvognen på krogen, finder man ikke bare Frankrigs højst beliggende vintercampingplads, men også en perle, man aldrig glemmer.
Rejsen til og fra Danmark
Campingpladsens høje placering gør, at vogntoget skal være 100 % i orden til vinterkørsel for at nå frem på sikker vis. Alene turen til og fra Danmark kan fra november til februar måned byde på ekstreme vinterveje. Det kan overraske mange, men hvis udstyret og vogntoget er i orden, er der intet i vejen for at søge oplevelsen. Bliver føret uforsvarligt, kører man på rasteplads, tænder for varmen og venter, til det er forsvarligt at køre igen. Man har jo huset med på ryggen og er på den måde bedre stillet end andre bilister. Der er mo-
KOM SIKKERT PÅ PLADS
Lad så vidt muligt campingvognen sidde på bilen, indtil den står på sin plads, for det er tungt at skubbe vognen i sneen. Så snart den er i vater, og støtteben er kørt ned, tilslut varme og strøm.
Undersøg, hvor mange ampere pladsen har, før alle elkrævende apparater tilsluttes. Varme er vigtigst. Alde centralvarme er på denne type vintercampingtur at foretrække, fordi det både kan køre på gas og el, og man dermed opnår meget høj effekt.
Medbring gerne vinterfortelt, som kan anvendes som ekstra plads til f.eks. ski, samtidig med at det virker som varmesluse for campingvognen. Det er vigtigt, at det er et decideret vinterfortelt, hvor taget hælder, så sneen lettere glider af, og teltstængerne er kraftigere.
Er du i autocamper, så træk håndbremsen, så er du på plads.
Bjerge, smukt snelandskab og blå himmel. Så bliver det ikke meget bedre.
Afstand fra Danmark via Geneve, Annecy, Albertville: 1.415 km.
Heraf 15 km bjergkørsel fra motorvej/Landry til campingpladsen Les Lanchettes.
Beregn 21⁄2 dag til rejsen hver vej.
Campingpladsen
Camping Les Lanchettes ligger 1.470 meter over havet.
Campingpladsen har 10 ampere.
Se også camping-lanchettes.com
Oplevelser i området
Attraktion: Parc National de la Vanoise, Frankrig: vanoise.com
Skisportsstedet Peisey Vallendry peisey-vallandry.com
Langrend lige uden for campingpladsen
Bondegårdsbesøg – osteproduktion af vidunderlige Beaufort
torvej fra den danske grænse til afkørslen på N90 ved byen Landry. Herfra er der 14 km krævende bjergkørsel med stigninger på op til 8 %. Det kræver både god trækkraft i bilen og de korrekte dæk på hele vogntoget. Der ligger også en campingplads i Landry. Tag evt. en overnatning her, hvis føret er for dårligt til at køre op på bjerget. Er man i tvivl, kan man også køre turen uden campingvogn først.
Campingpladsen ligger helt vidunderligt med bjerge på begge sider og tæt på åbent skovområde, hvor der er masser af muligheder for langrend og gåture på snesko. En halv kilometer fra pladsen ender vejen, og her starter Nationalparken Vanoise, der er uberørt og gudesmuk. En enorm kontrast til dalene på den anden side af bjergene, hvor de store, larmende og menneskefyldte skisportssteder ligger. Her er ro og fred. Vil man stå på ski, kan man tage skibussen til tre mindre steder i Peisey Vallendry. Det er små, hyggelige områder, der er ideelle for børn og nybegyndere. Campingpladsen har sin egen lille restaurant, som kan anbefales varmt, fordi den har et godt lokalt køkken. Les Lanchettes byder på anderledes vintercamping, hvor roen og naturens uberørte skønhed sætter sig dybt i en.
Lad så vidt muligt campingvognen blive siddende på bilens krog til den er bugseret på plads, for det er ikke sjovt at skulle skubbe den i sneen.
Seeblick Toni
Seeblick Toni
En campingferie på Seeblick Toni betyder ikke kun oplevelser og eventyr, men også førsteklasses gæstfrihed. Midt i det tyrolske bjerglandskab, direkte ved søen Reintaler See, kan du nyde en aktiv ferie med vandreture, cykling, svømning og meget mere. I hele 2024 får du med Alpbachtal-kortet gratis brug af fire bjergbaner for endnu flere naturoplevelser. Der er også masser af tilbud til børn – Toni's Räuberland, badeværelset ”Akvarium”, animation, eventyrlegeplads og mange andre muligheder. I hele A sæsonen kan der overnattes tre dage og kun betales for to på alle standardpladser. Det eneste, du skal gøre, er at fremvise denne annonce. www.camping-seeblick.at
Hvis du alligevel rejser med maven forrest, så sæt skaldyr, røgede sild, asparges og kartofler stævne i 2025 – og brug gode, danske specialiteter som udgangspunkt for årets mange campingture. Her får du inspiration til, hvad du kan spise hvor og hvornår, og ikke mindst, hvor du kan campere i nærheden.
TEKST KIRSTINE KREFELD FOTO VISIT DENMARK, RASMUS SCHØNNING & ADOBE STOCK
Storby og streetfood i vinterferien
Brug dine smagsløg som transportmiddel og rejs ud i den store verden. Med en enkelt bid kan du tage til sydens sol og det dybblå middelhav, til burgerens eget land, USA, til Indien, Sydkorea, Jamaica, Japan eller det smagfulde Mellemøsten – og stadig nå hjem og sove i egen vogn eller telt i Danmark samme aften.
Aarhus Street Food har kun fem lukkedage om året, og det betyder, at du trygt kan stile efter en hyggelig og god madoplevelse i vinterferien. Har du en sød og rar hund, må du endda tage den med også.
Værftets Madmarked i Helsingør er et stort indendørs streetfood-marked, som ligger lige ved siden af Museet for Søfart, Kronborg og Kulturværftet.
Her kan du bo med DCU-rabat i nærheden
DCU-Camping Hornbæk
Husk at fejre Store Hvededag
Hvis det ikke lige var, fordi Store Bededag var blevet afskaffet, så ville den have ligget 16. maj 2025. Fjerde fredag efter påske. Vittige hoveder har omdøbt den til Store Hvededag, og mange bagere var fra starten med på at overtage dagen – og om ikke andet så bevare den udmærkede tradition med at indtage det bløde, snehvide brød med riiigeligt smør på. Bagerne fejrer landet over Store Hvededag 16. maj, og så er det bare om at finde ud af, hvor du skal indtage lækkerierne.
Hvor kan du bo godt og med rabat? Find inspiration på www.dcu.dk
Lækre lam i påskeferien
I 2025 falder påsken i april måned, og det er jo perfekt til en gang forårscamping med gæster til påskefrokost. Sæt kurs mod Marsken i Sønderjylland og smag på de lokale marsklam. De bliver opdrættet i vadehavsområdet og bliver derfor også kaldt for marsklam. Og hvorfor skulle det nu være noget særligt? Jo, smagen er helt speciel, fordi der op til to gange i døgnet trækker vand ind over de områder, hvor får og lam går og græsser. Det salte vand afgiver smag og mineraler til det græs, som de uldne skabninger æder, og det gør noget helt enestående – og lækkert – ved smagen af deres kød. Lidt lige som når spanierne stolt taler om deres ibericogrise, som går i skoven og æder agern, der afgiver farve og smag til kødet. I finere, gastronomiske kredse taler man om det franskklingende ”terroir”, som egentlig bare betyder noget i retning af ”jordbundsforhold og klima”. For sønderjyderne begyndte det dog mest som en praktisk foranstaltning at sætte fårene ud i det barske landskab. Et landskab, som i øvrigt i sig selv er et besøg værd. Ved Højer Sluse kan du f.eks. gå tur på diget, se fårene, danne dig et indtryk af det flade landskab, og se hvor højt vandet har stået gennem tiden ved stormflod.
Her kan du bo med fordel
Ballum Camping
Bredebro Camping
Daler Camping
Camping Rudbøl Grænsekro
Kr. Himmelfartsferien falder i slutningen af maj i 2025, og det er et rigtig godt tidspunkt for asparges – og for fisken med de grønne ben, hornfisken. Ikke nødvendigvis sammen, faktisk er de nye kartofler bedre selskab til begge dele, men du finder masser af det hele i Odsherred, deroppe på nordvestsiden af Sjælland.
Du skal ikke køre langt ad snart sagt hvilken som helst landevej, før du finder lokale landmænd, som falby-
der friske asparges, der ofte er både bedre og billigere, end de tynde, livstrætte nogle, der har rejst hele vejen fra Peru for at ende deres dage i dit lokale supermarked. Og fra Skansehage ved Rørvig vil kendere vide, at det normalt er rimelig nemt at fange hornfiskene, hvis man har interesse for den slags. Husk i så fald fisketegn. Alternativt, så opsøg en af de mange, gode fiskehandlere i området.
Mens du alligevel er ude for at proviantere så husk lige at nyde det utroligt smukke landskab – og kør eller gå en tur i UNESCO Global Geopark Odsherred.
Her bor du med rabat midt i herlighederne DCU-Camping Rørvig Strand Kongsøre Camping
Kartofler og smør så gult som pinsesolen
I juni 2025 kan du danse med pinsesolen i den første, hele weekend i juni måned. På det tidspunkt er de nye kartofler forhåbentlig kommet ned i et prisleje, hvor alle kan være med uden at skulle sælge campingvognen. Og så er det bare om at nyde det nordiske guld morgen, middag og aften. Gassen til at koge dem er godt givet ud. Koger du rigeligt til aftensmaden, har du til mange herlige måltider efterfølgende: Brasede kartofler til spejlæggene næste morgen, kartoffelsalat eller kartoffelmadder til frokost og så videre. Og apropos kartoffelmadder: Tager du en tur til Samsø i slut maj/ start juni kan du sågar være med til at kåre Samsøs Bedste Kartoffelmad. I dagene op til denne hyggelige begivenhed kan du selv drage rundt til øens spisesteder og for omkring 100 kr. smage på deltagernes bud på den bedste kartoffelmad – og stemme på din favorit. Du kan læse mere om det på kartoffelmad.dk. Der er rift om billetterne både til arrangementet og færgen, så vær ude i god tid.
Book i god tid til denne
DCU-fordelsplads
Camping- og Feriecenter Samsø
Sild med sol og røg
Ingen sommer uden sild. Det kan man få mange steder i landet, men uovertruffen er den røgede delikatesse på Bornholm, og er der én egnsret, som danskerne over en bred kam kender, så er det den klassiske Sol over Gudhjem: røget sild på rugbrød med æggeblomme og masser af radiser og purløg. Ganske vist er det desværre nogle år siden, at selve silden blev landet ud fra Bornholm, og onde tunger vil vide, at det slet ikke er en ”ægte”, bornholmsk ret, men det lader vi ligge for nu.
Her bor du godt med DCU-rabat
DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken
Lyngholt Familie Camping
Gudhjem Camping
Aakirkeby Camping
Efterårsferie med svampe og smuk natur
Området omkring Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage og Liseleje Plantage er et yndet område for svampejægere. Her finder de erfarne folk både kantareller, tragtkantareller og Karl Johan-rørhat blandt de gamle fyrretræer. Mange lokale har deres hemmelige kantarelsteder, og viden om den nøjagtige placering er gået gennem arv i generationer. Selv om du ikke finder noget spiseligt, så er skovområdet og overdrevet noget af det smukkeste, du kan
opleve i Danmark om efteråret. Og husk nu: Spis ALDRIG svampe, som du ikke er hundrede procent sikker på, hvad er. Så hellere snige dig ned i supermarkedet og køb lidt med hjem – du skal alligevel købe fløde til sovsen, jo.
Her bor du godt i nærheden og med DCU-rabat
DCU-Camping Rågeleje Strand Kongernes Feriepark
STANDBY FOR FREMTIDEN – Det mest gennemprøvede helårstelt på markedet
I år kan vi fejre vores
Det er 25 år siden, vi begyndte at sælge standbytelte – som de første i Danmark og Tyskland
Alle standby-telte kommer
inkl. sluse, gardiner, bagside, termoloft og levering
Priserne
starter ved kr. 65.000
Se det nye X 6000 på vores stand F 5210 på
Ferie for Alle 21.-23. februar
Ved køb på messen modtager du et GAVEKORT PÅ KR. 4000.til køb af udstyr til dit standbytelt.
Ren Fritid køber du på vores stand F5210
Der var stigning i både salget og antallet af besøgende på Autocamper Show i Fredericia.
Salget af autocampere i Danmark har endnu ikke toppet, lyder vurderingen fra en agent.
TEKST & FOTO TORBEN BRANDT
8.753 gæster gik igennem tælleapparaterne, da Autocamper Show i Messe C i Fredericia første weekend i november slog dørene op for publikum. Dermed steg besøgstallet i forhold til 2023, hvor cirka 8.200 var til Autocamper Show.
Gæsterne havde mere end 200 autocampere og campervans fra en række forskellige mærker at kigge på og kunne desuden lade sig friste af telte, markiser, cykler og masser af andet campingudstyr. Derudover var der weekenden igennem foredrag med inspiration og tips til livet med autocamper, blandt andet fra DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der både fredag og lørdag fortalte om sine 10 mest uforglemmelige rejser i autocamper.
Godt salg
Efter messen var der stor tilfredshed fra både importører og agenter med Autocamper Show 2024. – Det er gået rigtig godt for os. Vi plejer at sælge en håndfuld vogne på messen, men i år er der solgt mere end dobbelt så meget, siger administrerende direktør i Adria Danmark, Per Højgaard, der både sælger Adria og søstermærket Sun Living.
– Det gode salg skyldes både, at vi havde skarpe sælgere på standen, og at vi havde de rigtige produkter med, blandt andet var de to Sun Living-kampagnemodeller virkelig nogle storsælgere. Vi har også efterfølgende haft et godt salg på baggrund af messen, hvor der røg tre vogne i går, og der ryger yderligere en i dag, siger Per Højgaard.
Rift om salgsmateriale
Kim Godballe, salgsansvarlig hos Campex, der er agent for Hobby og Fendt, fornemmede også en mere positiv stemning blandt publikum i år.
– Folk var meget mere snakkesalige i år, og vi mærkede en større interesse på produkterne og en større villighed til at sætte sig ned og få et godt tilbud i forhold til sidste år. Vi vil selvfølgelig altid
gerne sælge noget mere, men man skal også huske, at det er en stor ting at købe en vogn på en messe, og ofte skal man lige hjem og overveje det en ekstra gang. Sådan ville jeg også selv have det, men vi kunne i hvert fald glæde os over, at interessen var der, konstaterer Kim Godballe.
Samme toner lyder fra Steen Rasmussen, direktør i Intercamp, som blandt andet sælger KABE, Knaus og Weinsberg.
– Vi har aldrig udleveret så meget salgsmateriale som i år. Vi har også solgt vogne, og jeg synes især, interessen gik på kassevognene, hvor der var større efterspørgsel end normalt, og på de fuldintegrerede autocampere, siger Steen Rasmussen.
Indehaver af Camping Agenten, Peter Outzen, som er agent for mærkerne Benimar, Autostar, Elnagh og Randger, siger, at messen i år var den hidtil bedste for Camping Agenten.
– Folk ville gerne både snakke og have tilbud, og det korte af det lange er, at det var vores bedste messe hidtil på samtlige mærker. Der var en meget positiv stemning, og købelysten var der også. Det viser, at interessen fortsat er stor for autocampere, og at folk vil gerne købe, så hvis nogen tror, at salget af autocampere har toppet, så siger jeg, at det tror jeg ikke, at det har, siger Peter Outzen. Også fra arrangørerne var der efterfølgende tilfredshed med de tre messedage.
– Vi er glade, når gæster og udstillere glade. Jeg synes, at det lykkedes os at skabe en inspirerende weekend med den rette blanding af udstillere, foredrag og andre gimmicks, og man kunne høre, at drømmene levede, siger Ida Hahn, projektleder på Messe C. Næste Autocamper Show finder sted i Messe C fra 31. oktober til 2. november 2025. Hvis du vil bo på campingpladsen, Camp C, som oprettes på messeområdet under ledelse af DCU-personale, åbner tilmeldingen i midten af august.
PÅ
Et køb af en van eller autocamper kan ikke undgå at gøre et indhug i opsparingen hos campister med en almindelig økonomi, men Autocamper Show viste alligevel, at det er muligt at erhverve sig både spændende og ganske veludstyrede vogne, selvom man ikke er millionær. Her bringer vi nogle eksempler.
& FOTO TORBEN BRANDT
Mærke: Roadcar
Model: R 640
Egenvægt: 2.900 kg
Totalvægt: 3.500 kg
Lasteevne: 600 kg
Pris: 649.900 kr.
Denne van stod med et prisskilt på 649.900 kr., hvilket gjorde den til den billigste nye vogn på messen. Roadcar hører under Pössl Group og er designet af Pössl, hvilket borger for kvaliteten, selvom Roadcar er tænkt som et billigere mærke med et lidt lavere udstyrsniveau i forhold til hovedmærket Pössl. Roadcar bygges på Dethleffs-fabrikken og har i R640-versionen to langsgående senge, et meget stort bagagerum, køkken og baderum. I vognens front er siddegruppen og førerhuset med Citroën-motor med manuel gearkasse. Vognen er kun 205 cm bred og 270 cm høj, så den er let at komme omkring med. Modellen fås også som All In til 675.900 kr., hvor der blandt andet medfølger markise, gasalarm, bakkamera, radio og måtter i førerkabinen.
Mærke: Autostar
Model: Performance P680 LJ-FD
Egenvægt: 2.910
Totalvægt: 3.500 kg
Lasteevne: 590 kg
Pris: 814.900 kr.
Franske Autostar har været solgt i Danmark siden begyndelsen af 2022. Autostars bedst sælgende serie i Danmark er den fuldintegrerede Prestige, men de koster på den anden side af en million kroner, og derfor er det denne delintegrerede Autostar Performance-model, der har fundet vej til denne artikel. Den har Ford 2.0-motor med 170 hk og automatgear og er kun 209 cm bred, så den ikke fylder alverden på vejen. Der er god opbevaringsplads takket være glidende garderobeskabe og skuffer under sengene. Vognen er med enkeltsenge, som kan laves om til en dobbeltseng. Der er god plads på køkkenbordet, ligesom der er både toilet og brusebad på badeværelset. Standardudstyret tæller blandt andet 150 W solpanel, bakkamera og DuoControl gassystem, som gør det muligt at tilkoble to gasflasker.
Mærke: Dethleffs
Model: Globetrail CVD
600 DR Advantage
Egenvægt: 2.774 kg
Totalvægt: 3.499 kg
Lasteevne: 725 kg
Pris: 729.900 kr.
Dethleffs er stærke på både vans og autocampere, og denne Globetrail-van er en af de spændende varer på hylden. Den har et ekstra stort badeværelse takket være jalousivæggen, der kan køres ud midt i vognen, så baderummet bliver markant større. Dobbeltsengen er tværvendt bagest med målene 197 x 157 cm, hvilket ikke kan forlanges meget bedre i en vogn af denne størrelse. Der er ikke meget arbejdsplads på selve køkkenbordet, men en klap for enden sikrer noget aflæggeplads.
Bordet i siddegruppen kan drejes, så bordpladen kan udvides, når behovet er der. Vognen er 599 cm lang og 205 cm bred, så den er overskuelig at komme rundt med. Motoren er fra Fiat og har 140 hk under motorhjelmen. Gearet er manuelt.
Mærke: Weinsberg
Model: CaraBus 600 ME
Egenvægt: 2.960 kg
Totalvægt: 3.500 kg
Lasteevne: 540 kg
Pris: 695.800 kr.
Denne van er en klassisk Weinsberg, fordi man får meget for pengene. Modellen er født med Fiat-motor, 120 hk og manuelt gear, men den udstillede vogn havde blandt andet automatgear og diverse tilkøbspakker, som fik prisen op på 768.210 kr., men kan du undvære det, får du altså en van til under 700.000 kr. Vognen er udstyret med to enkeltsenge, køkken i vognens højre side med 75 liter kompressorkøleskab med en lydisoleret kompressorenhed, så lyden fra kompressoren dæmpes, hvilket især er en fordel om natten. I venstre side er der et badeværelse med toilet og en telefonbruser med en holder i loftet, hvor brusehovedet kan sidde, når du bader. Lasteevnen er på den gode side af 500 kg, så der er fin plads til både vægten fra passagerer og feriebagage.
Mærke: Hobby
Model: OnTour Van 600 FT
Køreklar vægt: 2.939 kg
Totalvægt: 3.500 kg
Lasteevne: 561 kg
Pris: 741.950 kr.
Hobby har flere interessante vans, blandt andet denne OnTour Van 600 FT, der fås fra 741.950 kr., men som i den udstillede version koster 756.445 kr. på grund af ekstraudstyr som oplukkeligt, dobbelttonet hængevindue, gulvmåtter i førerhuset og hyggebelysning. Standardudstyret omfatter blandt andet vognbane- og hastighedsassistent, 16 tommer letmetalfælge, adaptiv fartpilot og automatisk bremsesystem med fodgængerregistrering. Kompressorkøleskabet er på 90 liter og dobbelthængslet, så det kan åbnes fra begge sider. Citroën-motoren er på 140 hk med 6-trins manuelt gear, men som noget nyt er det nu muligt at tilkøbe automatgear på Citroën-motorerne. Indretningen er med tværvendt dobbeltseng bagest, badeværelse og siddegruppe i venstre side med et køkken i højre side.
Mærke: Ahorn
Model: Camp T590
Køreklar vægt: 2.868 kg
Totalvægt: 3.500 kg
Lasteevne: 632 kg
Pris: 819.400 kr.
Den delintegrerede Ahorn T590 var i 2023 den bedst sælgende model fra italienske Ahorn. Motoren er fra Renault og er en 2,3 dci med 145 hk og manuelt gear. Med en længde på kun 599 cm er det en forholdsvis kompakt autocamper, og mange af køberne er faktisk campister, som kommer for at købe en van, men som ender med at købe denne delintegrerede autocamper, fordi der er bedre albuerum. Vognen har fransk dobbeltseng bagest i venstre side med badeværelse bagest i højre side. Køkkenet er ligeledes placeret i højre side, og så har siddegruppen både en dinette med to selepladser og en sofa i højre side som supplement til de to førerstole i front, der naturligvis kan vendes, så de får front mod siddegruppen. Den udstillede vogn var inklusive ekstraudstyr som panoramatag, bakkamera, Thule markise og elektrisk hæveseng over siddegruppen.
Hobby har til denne sæson skåret sit program til for vans og autocampere med skarp fokus på udstyr og pris.
– Vi har smallet vores program, så vi har 13 grundrids, hvor vi sidste år havde mere end 20. Man kan sige, at vi er gået et skridt
En af nyhederne på Autocamper Show var en Knaus Live Wave Platinum Selection med en totalvægt på 3.500 kg. Den har et højt niveau af standardudstyr, f.eks. bakkamera, face-to-face siddegruppe, sidevindsassistent, elektriske sidespejle, ekstra lydisoleret kompressorkøleskab på 150 liter, badeværelse med separat bruser og markise.
Vognen har mange opbevaringsmuligheder, blandt andet skuffer under sæderne, og så udmærker den sig ved en indvendig ståhøjde på imponerende 215 cm.
Serien fås i to størrelser og fire grundrids, hvor 650 MG har tværstillet seng bagest, 650 MF har fransk seng i højre side, mens
700 MEG og 700 LX har henholdsvis enkeltsenge og fritstående dobbeltseng. Alle fire modeller har derudover hæve-sænke seng som en del af standardudstyret. 650-modellerne er 694 cm lange, mens
tilbage for igen at kunne gå fremad, så vi har det på hylderne, som sælger mest. Jeg er sikker på, at vi allerede næste år har 5-6 grundrids mere, siger Kim Godballe, salgschef hos Campex, som er agent for Hobby og Fendt i Danmark.
Han siger, at særligt van-programmet er stærkt og fremhæver Hobby Prestige Van 640 ET.
– Det er en First Edition-van med automatgear, 180 hk og nærmest alt i udstyr til 879.950 kr. Det er rigtig meget bil for pengene, siger Kim Godballe.
Ekstraudstyret omfatter blandt andet 90 liter opvarmet spildevandstank, elektriske sidespejle, parkeringscensor, blindvinkelassistent og panoramavindue.
Nyt er det også, at det i år er muligt at få automatgear i autocampere med Citroën-motor.
– Citroën-vognene kommer fortsat med manuelt gear i standardversionen, men nu kan automatgear tilkøbes, og det er nyt, siger Kim Godballe.
Han nævner den delintegrerede Hobby OnTour C som en af de spændende autocampere fra Hobby. Serien kommer i to modeller, og den billigste, OnTour C 680 GE, er veludstyret, kun 223 cm bred og koster 872.950 kr.
700-modellerne har en længde på 748 cm. Vognen på billedet er en 650 MG, der på messen stod til 879.400 kr. i en standardversion, men en lang liste af ekstraudstyr som f.eks. sikkerhedspakke, rammevinduer og indbygget litiumbatteri fik prisen op på 976.000 kr.
Weinsberg er først og fremmest kendt for at levere gedigne autocampere, vans og campingvogne til priser, som almindelige mennesker har mulighed for at komme i nærheden af, men på Autocamper Show i Fredericia viste den tyske producent med sin nye X-Pedition 600 MQ, at Weinsberg også kan andet end det.
For X-Pedition er en terrængående camper, som med Weinsbergs egne ord ”definerer en ny klasse”. Den er baghjulstrukket, bygget på Mercedes Sprinter og har en totalvægt på 3.500 kg, så den kan køres med et almindeligt B-kørekort.
Weinsberg X-Pedition 600 MQ har mange af de funktioner, som er nødvendige for at kunne køre uden for alfarvej, som denne vogn i høj grad lægger op til.
Den har kraftige firehjulstrækdæk og stor frihøjde, så den ikke hænger fast på en ujævn og bumlet vej, den har bagmonteret holder med integreret stige, tagbagagebærer med LED-lys og foraksel med forstærket lastkapacitet for blot at nævne nogle funktioner.
Den er indrettet med tværgående seng bagest med meget opbevaringsplads under, køkkenet er funktionelt og placeret i højre side, mens badeværelset har en Cleanflex-funktion, som kan flyttes, så der skaffes plads til brusebadet.
Forrest er der siddegruppe med bord og to førersæder, der kan vendes, så de får front mod siddegruppe og bord.
Vognen har en standardpris på 1.349.000 kr, men den viste model havde både en Mercedes- og Weinsberg-pakke, som fik den samlede pris op på 1.371.440 kr.
KABE er til denne sæson på banen med en ny serie, den delintegrerede KABE Travel Master Novum Compact, som i Fredericia blev vist i en 720 LXL Compact-version.
Serien er 716 cm lang og 224 cm bred, og dermed er Travel Master Novum Compact 29 cm kortere og 15 cm smallere end storebror KABE Novum 750.
Totalvægten er på 3.500 kg.
Vognen har fransk seng i bageste højre hjørne. På modsatte side er der et badeværelse med toilet og en telefonbruser, som kan fastgøres i loftet.
Der er god plads på køkkenbordet, hvor der under bordet er en gasbageovn. I forlængelse af køkkenet er en stor siddegruppe, hvor sofagrupperne er placeret med front mod hinanden.
Helt forrest er førerhuset med komfortable stole. Vognen har automatgear og Mercedes-motor.
I en standardversion koster den 1.370.900 kr., men den udstillede model havde markise og diverse tilkøbspakker, som fik prisen op på 1.631.060 kr.
KABE Novum
Compact er både smallere og kortere end andre KABEautocampere.
For Tina Gaardmand blev foråret 2021 et vendepunkt. Efter at have solgt sit sommerhus på blot to dage, tog hun en beslutning, der længe havde ulmet i baghovedet. Hun købte en campervan og opfyldte en livslang drøm.
TEKST & FOTO HELLE MIDSKOV
Siden Tina Gaardmand købte en campervan, da har livet som selvstændig malermester fået en ny dimension, hvor pusterum i det fri er blevet en fast del.
– Jeg havde kørt med affald til genbrugspladsen tæt ved Fritidsbiler i Haslev mange gange, og hver gang tænkte jeg, ”sådan en campervan skal jeg have”, fortæller Tina Gaardmand.
Da pengene fra sommerhuset kom ind på Tinas konto, så gik det hurtigt.
– Jeg kan huske, at jeg tænkte. Er det så bare nu, at jeg køber den autocamper. Jeg kørte hen til Fritidsbiler.
Inden jeg kørte derfra, havde jeg købt min campervan. Det er en Bravia 636. Jeg har ikke fortrudt købet et sekund.
For Tina Gaardmand var beslutningen spontan, men den har vist sig at være helt rigtig. – I Bravia 636 er der fire sovepladser og alle tænkelige bekvemmeligheder som toilet, bad og køleskab.
Vi har dog kun prøvet at være tre af sted i den. Jeg bruger den til sindssygt mange korte ture. Når jeg har fri, drøner jeg ud i en skov og nyder fred og ro, eller ligger ved vandet. Det er også dejligt at have mit eget ”hotelværelse” med, når jeg besøger venner rundt om i landet, forklarer Tina Gaardmand.
Tina Gaardmand beskriver begejstret, hvordan campervanen giver hende mulighed for at bo midt i naturen uden at gå på kompromis med komforten.
– Du kan bare stille din luksus midt i skoven, køre skydedøren til side, og så sidder du midt i naturen. Det er fantastisk, siger hun med smil i stemmen og fortsætter: – Som selvstændig malermester har jeg brug for at koble af, og her er min campervan uundværlig. Den giver mig et frirum, hvor jeg kan tanke op og komme tilbage til arbejdet med ny energi.
Tina Gaardmand har allerede været godt rundt i Danmark, og det er også blevet til en enkelt tur til Sverige. – Jeg behøver ikke at komme langt væk. Nogle gange er det bare en enkelt overnatning med min hund et naturskønt sted. Det er den frihed, jeg elsker, fortæller hun.
Tina hjælper til
Tinas begejstring for livet med autocamper blev hurtigt bemærket hos Fritidsbiler, hvor hun købte sin campervan.
– Jeg lavede noget malerarbejde for Søren Nielsen og Christina Hald, som ejer Fritidsbiler. Pludseligt stod de igen i mit køkken og spurgte til, om jeg ville hjælpe til på Autocamper Show i Fredericia. Så nu har jeg hjulpet på messen to år. Jeg vil gerne dele ud af min erfaring med livet med en campervan, fortæller Tina Gaardmand, som på messen øste af de erfaringer, som hun har gjort.
– Jeg elsker at fortælle andre om, hvordan den har
Gaardmand
ændret mit liv. Jeg kan svare på alt med camperdelen, men jeg ved endnu ikke så meget om motoren, siger hun.
Tina anbefaler varmt, at man begynder med at leje autocamper.
– Det er en helt anden måde at holde ferie på. Det giver en frihed, som man ikke finder på et hotel eller i et sommerhus. Hvis du overvejer at købe en, så lej en først og prøv det. Jeg tror, mange vil opdage, at det kan noget helt særligt, forklarer hun.
Selvom Tina ikke havde gjort mange overvejelser, inden hun skrev under på købsaftalen, har hun aldrig fortrudt det.
– Jeg er lidt spontan anlagt, så det kom ikke bag på mine nærmeste, at jeg købte den samme dag. Der er ganske små ting, hvor jeg tænker, det kunne have været fedt at vælge anderledes, men overordnet er jeg bare glad. Den passer perfekt til mine behov siger Tina og uddyber:
– Det er en livsstil, en måde at finde balance i en travl hverdag og en mulighed for at udforske verden på dine egne præmisser.
DSun Living, som produceres på Adria-fabrikken og er Adrias lidt billigere van- og autocampermærke, præsenterede to kampagnemodeller på messen.
e to modeller hedder henholdsvis Sun Living S 72 DL og Sun Living S 75 SL. Fælles for dem er, at de begge er kampagnemodeller med enkeltsenge, og at de har fået en rigtig god modtagelse blandt kunderne. – Da vi havde kørt kampagnetilbud i en uge ude hos vores forhandlere, var tilbagemeldingerne rigtig positive, så det tyder på, at vi har ramt skiven, siger Adrias administrerende direktør, Per Højgaard. Også på Autocamper Show fik de to modeller en rigtig fin modtagelse. Mindre end to timer efter åbningen om fredagen var der allerede skrevet slutsedler på to kampagnemodeller.
Forberedt til højere totalvægt
Vognene har en totalvægt på 3.500 kg og kan køres med et almindeligt B-kørekort, men de er forberedt til en totalvægt på 4.100 kg, så de kan vejes op, hvis køberen ønsker det. Opvejningen kan ske i forbindelse med købet, men det er også muligt at gøre senere. De to kampagnemodeller har begge Ford EcoBlue 2.0-motor med
165 hk og 8-trins automatgear. Derudover tæller kampagneudstyret blandt andet fastmonteret markise, vindue over førerkabine, opvarmet spildevandstank og Truma Combi 6 E-fyr, der både kan køre på gas og el. Vognene kommer med gasfilter, som forebygger urenheder i gassen, der kan betyde, at gassystemet sætter ud.
– Det er bare nogle vogne, hvor kunderne får rigtig meget for pengene, siger Per Højgaard.
Hvad er forskellen?
Per Højgaard oplever indimellem, at kunderne har svært ved at gennemskue, hvad forskellen er på Sun Living og Adria. Det har Adrias administrerende direktør dog ikke svært ved at svare på.
– Man kan sige, at med Sun Living får man en vogn, hvor man har presset cremen ud af de ting, som folk gerne vil have, hvor man med Adria får lidt ekstra af det hele, både hvad angår luksus og komfort, forklarer Per Højgaard.
De to Sun Living-kampagnemodeller koster begge 849.900 kr.
Billeder kan afvige fra den egentlige model, type, standard og være vist med ekstraudstyr, som ikke er standard.
√ Bakkamera og Head-Up display
√ All-in-One Navigationssystem
√ Markise
√ 16” alufælge
√ Aircondition (manuel)
Oplev de smukkeste øjeblikke med ekstra komfort i Platinum Selection. BOXLIFE tilbyder en omfattende liste af mange muligheder til specialpriser.
Mere information: www.knaus.com/da-dk/camper-vans-kassebiler/boxlife-630/platinum-selection/
Bakkamera og Head-Up display
All-in-One Navigationssystem
3.500 kg chassis 140 hk
Markise
L!VE TI perfekt til 2 personer
L!VE WAVE perfekt til familien
Med en omfattende udstyrsliste til specialpriser bliver hver rejse til en uforglemmelig oplevelse. Udlev drømmen som par i LIVE TI eller som familie i L!VE WAVE.
Mere information: knaus.com/live-platinum-selection-dk
Forhandler: Antoncamp Falkevej 1, 6920 Videbæk. Tlf. 9694 9220 Forhandler: Camping-Specialisten.dk Silkeborg Funder, 8600 Silkeborg. Tlf. 9712 5366
Det kræver ordenssans at holde styr på feriebagagen, når flere mennesker er samlet på begrænset plads, men der er heldigvis hjælp at hente i forsøget på at holde orden. En af dem er disse opbevaringskasser, der er ideelle til småting som nøgler, telefoner, undertøj, sokker eller et par klipklapper, som vist på billedet. Opbevaringskasserne har tre rum og er af mærket GioStyle. De stod til en pris på 58 kr.
Cykler, og især elcykler, kan være tunge at få bugseret op og ned på cykelholderen, hvis cykelholderen sidder højt på campingvognen eller autocamperen, men det findes der råd for. På Autocamper Show udstillede DCT denne Prostor cykelholder, som er specielt designet til autocampere. Skinnerne, som cyklerne skal stå i, kan skubbes ud og glide ned, så det er let at køre cyklerne op på skinnerne og skubbe platformen på plads igen på autocamperen. Cykelholderen vejer 20 kg og kan bære op til 60 kg. Den vejledende udsalgspris er 8.149 kr.
Purvario har specialiseret sig i at lave systemer, hvor f.eks. kopper, glas og tallerkener kan stå i cam pingvognen eller autocamperen. Denne tallerkenholder består af fire elementer, som kan klikkes sammen og justeres, så de kan tilpasses det ønskede antal taller kener. Bunden har anti-skrid-un derlag, så den ikke glider rundt. Tallerkenholderen koster 179 kr.
Salgsdirektør Henrik Højlund fra firmaet NatDis viser en AquiSense Pearl Aqua, som kan dræbe bakterier i vand ved hjælp af ultraviolet lys. NatDis har specialiseret sig i at desinficere luft, overflader og vand ved hjælp af ultraviolet lys og uden brug af kemi og sælger især sine produkter til sundhedsvæsenet og virksomheder i landbrugs-, fødevare- og pharmaindustrien. Systemet er dog også interessant for campister, fordi det ultraviolette lys slår bakterierne i vognens vandtank ihjel. – Folk tror, at det er noget hokuspokus, men systemet sikrer blot, at vandet, du drikker, er rent. Det har en holdbarhed på cirka 10.000 timer, siger Henrik Højlund.
AquiSense Pearl Aqua findes i forskellige varianter. Den, som Henrik Højlund viser, koster 5.209 kr. Salget af AquiSense går igennem udstyrsleverandøren Camper Fritid, og du kan få mere at vide om forhandlere og installering ved at skrive til info@camper.dk
Også en Purvario glasholder med plads til seks kopper eller glas blev udstillet. Den koster 229 kr.
Grillen er en uundværlig del af campingferien, og selvfølgelig er der også et udvalg af griller på en campingmesse. På billedet er det en gasgrill Cadac Safari Chef Compact til 1.399 kr., som vejer beskedne 3,6 kg. Grillen er konstrueret, så låget kan bruges som gryde, mens risten er udstyret med Cadacs GreenGrill-belægning, som gør den velegnet til at stege og grille kød og fisk.
ADORA. Kompromisløs, godt udstyret og drønlækker!
ADORA er når det allerbedste fra Adrias serier smelter sammen i én kaloriebombe af en lækkerbisken! Den er ikke bare lækker, men også fyldt med udstyr og funktioner. Derfor synes vi heller ikke at det er noget under, at Adora er den mest solgte serie i Danmark.
BLANDT UDSTYRET FINDER DU...
”Integreret” design udvendig • Bagende med eksklusive LED-baglygter • Front med bredt gaskasselåg • Forbedret aerodynamik med wind-diffusers • Bluetoothlydanlæg med skjult højttalersystem • Lækre komfortmadrasser • 2. generation ERGO badeværelse • Ikonisk Sky-light vindue med 5-stjernet udsigt • Lune fødder med komfortvarmen i gulvet • Bomstærkt glasfiber-karosseri • Adria alu-fælge og meget meget mere...
Vælg mellem 13 forskellige indretninger for familier og par.
Årets udgave af Ferie for Alle finder sted fra 21. til 23. februar.
Vil du bo på vintercampingpladsen uden for messen, kan du spare 100 kr. ved at bestille før 1. februar.
TEKST & FOTO TORBEN BRANDT
Ni haller er fyldt med camping, når 2025-udgaven af Ferie for Alle finder sted i Messecenter Herning fra 21. til 23. februar, så uanset om du er på udkig efter ny campingvogn, autocamper, teltvogn, telt eller campingudstyr, er der noget at komme efter i Herning. Også en række danske og udenlandske campingpladser er til stede, og det samme er Dansk Camping Union, der traditionen tro holder til i hal H, hvor alle er velkomne til at høre nærmere om DCU, stille spørgsmål om stort og småt eller bare få en god campingsnak.
Bo på vintercampingpladsen
Hvis du er usikker på, om du kan nå at se alle ni haller med camping grundigt, kan det anbefales at bestille plads på den store vintercampingplads, som oprettes
lige uden for messehallerne med personale fra DCU som lejrchefer. Så har du god tid til at opleve det hele og nyde godt af det hyggelige fællesskab, som er mellem mange af de campister, der bor på pladsen. Bestiller du plads på vintercampingpladsen inden 1. februar, koster det 795 kr. fra fredag til søndag, prisen er 975 kr. fra torsdag til søndag, og vil du bo på campingpladsen fra onsdag til søndag er prisen 1.025 kr. Fra 1. februar og derefter stiger de nævnte priser med 100 kr.
Inkluderet i prisen er partoutkort for op til to voksne og to børn i én vogn. Yderligere personer i vognen kan tilkøbes for 120 kr. for en voksen og 50. kr. for et barn til og med 12 år. Strøm er inkluderet i prisen.
Sidste frist for at bestille online er fredag 14. februar kl. 12. Efter det tidspunkt foregår tilmelding direkte ved ankomst til campingpladsen.
Campingklubber kan blive placeret sammen, hvis de er mindst 10 vogne og tilmelder sig og betaler samlet.
Også her er sidste frist for tilmelding 14. februar.
Bestiller man som klub, skal man kontakte Trine Wulf Larsen fra Messecenter Herning.
Mere end 1.000 udstillere
Ferie for Alle er Danmarks største feriemesse. Udover de ni haller med camping er også en lang række andre ferieformer repræsenteret i Herning, hvor mere end 1.000 udstillere er på plads, og hvor du kan få inspiration fra mere end 200 rejseforedrag i løbet af de tre dage, som messen varer. Fredag 21. og lørdag 22. februar har messen åbent fra 9-17, og søndag 23. februar er åbningstiden fra 10-17.
Læs mere om messen og bestil vintercamping på ferieforalle.dk
Pladsnumrene uddeles ved ankomst til pladsen. Vil man bo sammen, skal man ankomme sammen (klubbestillinger undtaget).
Det er lejrcheferne, som tildeler de enkelte placeringer.
Der er åbent for indkørsel fra onsdag kl. 14.
Der er forbud mod at bruge elektriske varmeblæsere.
Ved ankomst får alle et armbånd, som skal bæres for at komme ind på pladsen. Uden armbånd er det ikke muligt at besøge campingpladsen i messens åbningstid.
Der er bademuligheder i Ferie for Alles åbningstider i omklædningsrummene ved hal E, C og F. Der er døgnåbent i hal Q og på Anneksgården.
Indkørsel til campingpladsen sker ad port 17 via Kaj Zartows Vej.
vi har åben 6 dage om ugen i Tårs
Oplev Danmarks største udvalg af autocampere i Nordjylland
Stort specialværksted og udstyrsbutik i Tårs. Nu servicepartner-værksted på Sjælland og Sydjylland.
Autoriseret forhandler/importør
Besøg også vores udstilling på Sjælland
Den ligger centralt på Fabriksvænget 18 i Viby Sj.
vendelbo-vans.dk www.vendelbo-vans.dk
Igen i år er det de virkelige eksperter, campisterne, der afgør vinderne af en række kategorier ved
Danish Camping Award 2025.
På hvilken campingplads havde du den bedste campingoplevelse i 2024? Måske var det på en af DCUs campingpladser, måske var det på en af DCUs cirka 90 fordelspladser eller et helt tredje sted?
Uanset, hvor det var, har du mulighed for at indstille den campingplads, som, du synes, fortjener at vinde en eller flere af følgende otte kategorier:
Service – personalet er altid smilende og imødekommende Ro og afslapning – stemningen emmer af tid til hygge
Aktiviteter – der sker altid noget spændende på pladsen
Faciliteter – bad, toilet med videre fremstår altid rene og pæne
Oplevelser – der er masser af attraktioner tæt på
Autocamperplads – bedste oplevelse med autocamper
Udlejning – mange og flotte muligheder for overnatning
De fem pladser, som nomineres flest gange i hver kategori, går videre til den afsluttende finaleafstemning, hvor campisterne igen får mulighed for at stemme. Der findes en vinder i hver af de otte kategorier.
Derudover går de fem danske campingpladser, der til sammen nomineres flest gange i de otte kategorier, videre og kæmper om at blive ”bedste campingplads i Danmark”.
Der kan nomineres i januar, hvorpå den afsluttende finaleafstemning finder sted. Du kan nominere og læse mere på dcu.dk/dca.
Der skal også nomineres udenlandske campingpladser, hvor du kan indstille pladser i følgende kategorier:
Europa Nord – Sverige, Norge, Finland og Island
Europa Midt – Tyskland, Polen, Østrig med videre
Europa Syd – Spanien, Frankrig, Italien, Kroatien og Grækenland
Også her kan der nomineres i januar og læses flere detaljer om afstemningen på dcu.dk/dca.
Alle vindere offentliggøres søndag 23. februar på scenen i Hal D i forbindelse med Ferie for Alle i Herning, hvor DCU er vært ved prisuddelingen, og hvor DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, er konferencier.
Dethleffs er på banen med en opdateret Beduin Scandinavia campingvognsserie.
TEKST TORBEN BRANDT FOTO PR
Et opfrisket interiør og et forbedret udvendigt design. Det er, hvad campisterne til 2025-sæsonen kan forvente af Dethleffs
Beduin Scandinavia, som er flagskibet fra Dethleffs på campingvognsområdet.
Dethleffs viser første gang de opdaterede modeller frem på ferie- og campingudstillingen CMT 2025, der finder sted i Stuttgart i dagene fra 18. til 26. januar.
To modeller
Serien kommer i to modeller, hvor 550 BET har enkeltsenge, mens 690 BQT har en tværgående queensizeseng.
Begge modeller har et særdeles rummeligt badeværelse med separat bruser bagest i hele vognens bredde. Derudover har både 550 BET og 690 BQT et stort køkken i front med masser af bordplads og gode muligheder for opbevaring, så man ikke skal gå ned på madlavningen på campingferien. Såvel kogeplade som vask har fået et moderne udtryk, der passer godt til vognens øvrige interiør.
Den nye generation af Beduin Scandinavia har helt nydesignede, lyse overskabslåger med bløde kurver, som giver følelsen af masser af plads i rummet. Der kan vælges mellem tre forskellige former for hyndestof i kombination med egetræsdekor.
Et iøjnefaldende træk ved den nye Beduin Scandinavia er den stilfulde sorte farve, der går igen på vandhaner og spotlights til strømskinnerne under overskabene, samt afbrydere, stikkontakter, kroge, brusearmaturer og dørhåndtag.
Forskellige lysindstillinger
Vognen har tre forskellige lysindstillinger, så man dels kan vælge mellem indirekte LED-belysning hen over overskabene, dels lys på sidevægge og køkkenets bagpanel og dels lys på gulvet. Udenpå har Dethleffs Beduin fået nydesignet front og antracitfarvet lak på for- og bagside kombineret med det velkendte Dethleffs-ikon på siden, som giver den nye generation af Beduin Scandinavia et karakteristisk udtryk.
Frontkøkkenet har komfur, ovn og virkelig meget bordplads, som giver gode arbejdsbetingelser.
Bedst til roadtrips
Nordspanien har modtaget den prestigefulde titel ”verdens bedste destination for roadtrips”. Det skete ved Travelbook Awards arrangeret af den tyske rejseportal Travelbook.de, som begrundede titlen med regionens bæredygtige og visionære tilgang til turisme. Ifølge Travelbook. de byder det nordlige Spanien på en enorm mangfoldighed for roadtrips, hvor der på strækningen fra Catalonien i øst til Galicien i vest er alt fra dramatiske bjergpas til uberørte strande og charmerende kystbyer.
Vejdirektoratet har etableret det første lyskryds på Langeland i krydset ved Brovejen og Ringvejen lige nord for Rudkøbing, hvor der i perioder er meget trafik, som skaber kø og farlige situationer. Egentlig var tanken, at krydset skulle ombygges til en rundkørsel, men efter ønske fra Langelands Kommune og det lokale erhvervsliv blev det ændret til et intelligent lyskryds. Der er desuden etableret fodgængerfelt og selvstændige signaler til cyklisterne. DCU-Camping Åbyskov Strand ligger en halv times kørsel fra Langeland og er dermed et oplagt udgangspunkt for et besøg på øen.
Foto: Vejdirektoratet
Tyskerne er meget vigtige gæster både på DCU-Camping Lyngvig Strand og mange andre steder langs Vesterhavet. I juni, juli og august 2024 havde Destination Vesterhavet ifølge Danmarks Statistik 4.433.992 kommercielle overnatninger, hvilket på landsplan kun overgås af København. Tyskerne stod for 73,6 % af sommerens gæstetal i Destination Vesterhavet. Sammenlignet med sommermånederne i 2019, som er sidste år inden coronapandemien, er antallet af tyske gæster steget med 15 %. I 2022 blev det opgjort, at turismen skaber 10.494 fuldtidsstillinger i Destination Vesterhavet, hvilket har kolossal betydning i et område uden store produktionsvirksomheder.
I den seneste udgave af Camping-fritid skrev vi om betydningen af at have kvalitetsdæk på bil, campingvogn og autocamper, som passer til årstiden. Det gælder ikke mindst om vinteren, men en optælling, som Rådet for Større Dæksikkerhed, FDM og Dækimportørforeningen lavede sidste vinter, viste, at hver tiende bilist stadig kørte på sommerdæk. Det svarer til 238.000 personbiler. Vinterdæk er lavet af gummi, der giver bedre vejgreb og bremseevne, når det er koldt og vådt.
har det svært
Hvornår har du senest set et pindsvin på campingpladsen eller i naturen? Hvis det er længe siden, er det forståeligt, for pindsvinet er i tilbagegang, og dets status på den internationale rødliste over truede arter er gået fra klassificeringen ”livskraftig” til nu ”nær truet”. Tilbagegangen skyldes, at pindsvinet mangler levesteder, og at det derfor lever for tæt på mennesker. Det resulterer i, at det bliver kørt over i trafikken, skambides af hunde og kommer til skade i f.eks. robotplæneklippere.
Tal fra Mobility Danmark viser, at 61,3 % af de 14.409 nye personbiler, der blev indregistreret i oktober 2024, var elbiler. Skoda Enyaq iV (billedet) toppede med 1.039 solgte enheder, Ford Explorer kom på andenpladsen med 604, VW ID.4 var nummer tre med 579, Tesla Y lå nummer fire med 525 solgte modeller, mens Audi Q4 e-tron solgte 426 på femtepladsen. Skoda Enyaq må trække op til 1.400 kg, Ford Explorer må trække op til 1.200 kg, ID.4 må trække 1.000 kg, mens Tesla Y og Audi Q4 e-tron må trække henholdsvis 1.600 kg og 1.200 kg. Eneste fossile bil på top-10 var Nissan Qashqai, der lå på 10. pladsen med 276 solgte modeller.
Tyskland er et populært campingland for danskere, og i 2025 er der tre jubilæer, som er værd at køre efter i delstaten Niedersachsen. Ifølge Tysk Turist Information kan du i Hannover, som især er kendt for sine smukke haver, i år opleve 350-års jubilæet for Grosser Garten, som er en af de smukke Herrenhaüser-haver. Ikke langt derfra ligger Celle med de smukke bindingsværkshuse og det maleriske welferslot. I år fejrer Celle 250-året for Caroline Mathildes død ved, at slotsteatret opfører teaterstykket om Struensee-affæren baseret på romanen ”Livlægens besøg” af Per Olov Engquist. Og endelig byder Wolfsburg, der er hjemby for VW-koncernen, på et 25-års jubilæum for besøgsparken Autostadt, der ligger tæt på bilfabrikken, og som har både forlystelser testkørebaner, racersimulatorer og en række interaktive aktiviteter, som gør stedet sjovt at gæste for både store og små.
Hike Fyn-projektet har i 3,5 år klædt Fyn på til at tage imod vandreturister. Seneste tiltag er, at vandrere, både lokale og turister, kan få sig et velfortjent hvil med 16 helt nye bænke, der er blevet sat op langs Øhavsstien. Nogle af bænkene har tag eller bord, mens andre er placeret så naturskønt, at vandreren får lyst til at standse og sætte sig. På billedet ses en bænk nord for Diernæs, der er opsat ved det, som de lokale selv betegner som Fyns smukkeste udsigt. Øhavsstien er cirka 220 km lang og går over Sydfyn til Tåsinge, Langeland og Ærø. DCU har tre campingpladser på Fyn.
Søg væk fra støj Støjforurening påvirker ifølge det Europæiske Miljøagentur (EEA) sundheden for cirka 20 % af EU's borgere, og især trafikstøj er en synder. Det vil turistorganisationen Visit Skåne gerne ændre og har derfor taget initiativ til The Map of Quietude, som er et kort over 16 naturområder i Sydsverige uden menneskeskabte lyde som biltrafik, industrier, togtrafik og bystøj. Alle områdernes støjniveauer er blevet målt for at sikre, at de opfylder initiativets standarder for ro. Sverige har en af Europas laveste befolkningstætheder og har ifølge EEA markant flere områder klassificeret som ”stille” end andre europæiske lande. Du kan se de 16 steder på visitskane.com
Med CaraBus EDITION [FIRE] kan du forvente stor fleksibilitet med hele 7 forskellige grundrids og udstyr som: Kraftfuld 140 hk motor, 3.500 kg chassis, 16“ alufælge, ”apple CarPlay”, Markise, Fartpilot, Hill-holder-assistent og meget mere.
Se mere: weinsberg.com/carabus-edition-fire-dk
640 MEG (MB) Fleksibel planløsning!
640 MEG Suite (MB) Perfekt for familien med hæve-sænke-seng!
Vores to CaraCompact Edition PEPPER er en klasse for sig med god plads til 4 personer. Her får du omfattende udstyr, karakteristisk design og førsteklasses køreoplevelse til en rigtig god pris. www.weinsberg.com/da-dk/autocampere/edition-pepper/
Forhandler: Camping-Specialisten.dk Funder, 8600 Silkeborg - Tlf.
AF MORTEN BRUNSGAARD BEK
Elbilerne har vendt op og ned på bilindustrien. I mange år har de fleste bilproducenter haft brug for en eller to tekniske platforme til bilmodeller med forbrændingsmotor, men elbilerne kræver helt andre teknologier og kompromiser. Hvad gør man så, når man gerne vil sælge både elbiler og biler med benzin- og dieselmotorer? Så vælger man en af to veje: en multifunktionel platform med mulighed for at variere, om der skal en elmotor og et batteri i bilen eller en forbrændingsmotor og en brændstoftank. Eller en platform, der kun kan bruges til den ene af tingene.
Mercedes startede med at bygge sine elbiler, som EQC og EQA, på en platform, der primært er lavet til en forbrændingsmotor, men med EQE og EQS fik elbilerne en unik platform. Nu sadler tyskerne imidlertid om og laver platforme, som kan det hele.
Med den nye CLA og MMA-platformen starter den nye æra, og Mercedes kommer til at bruge teknologierne i en række modeller; afløsere til GLA/EQA og GLB/EQB er selvskrevne på MMA, og for første gang kommer også en slags kompakt udgave af den legendariske off-road-model G-Klasse. For Mercedes handler det om at
vise, at man kan lave teknologier, som gavner både elektriske modeller og dem med forbrændingsmotor. Formålet er, med et ord, effektivitet. Når sedanen CLA præsenteres, kommer den som elbil med batteri op til 85 kWh, rækkevidde over 750 kilometer og lynhurtig opladning med op til 320 kW. Mercedes kalder CLA for den nye tids 1-liters bil, fordi forbruget skal være meget lavt. Det er en henvisning til Volkswagens ekstremt effektive dieselbil XL1 fra 2013, der på 100 kilometer blot brugte en liter diesel.
Når det kommer til udgaver med forbrændingsmotor, introducerer Mercedes CLA, og efterfølgende de øvrige nye modeller, med en 1,5-liters benzinmotor, der skal byde på forbrug som en effektiv dieselmotor. Benzinmotoren understøttes af en lille elmotor, og selve benzinmotoren er lavet med lavt forbrug og lave emissioner for øje. Den vil kunne fås med 136 til 190 hestekræfter, og mindst en udgave kommer med firehjulstræk.
Den nye CLA kommer sandsynligvis til Danmark i løbet af første halvår i år. På de nye SUV-modeller GLA/EQA og GLB/EQB kommer man til at vente noget længere, men meget tyder på, at de er værd at vente på.
Årets Bil i Danmark er kåret hvert år siden 1968, hvor Ford Capri tog titlen som Årets Bil i Danmark for året 1969. I dag ser verden og bilindustrien noget anderledes ud, end den gjorde i 1968, og ved finalen til Årets Bil i Danmark 2025 var der udelukkende elbiler med i feltet.
I alt ni nye bilmodeller - 10 hvis man deler Peugeot E-3008 og E-5008 op som separate modeller - kom i finalen efter den indledende runde. Juryen, som består af medlemmer af foreningen Danske Motorjournalister, valgte at kåre den kompakte elektriske crossover Kia EV3 som Årets Bil i Danmark 2025. Med i alt 134 point kunne den sydkoreanske nyhed presse sig foran en anden stor nyhed i samme prisklasse, Skoda Elroq. Den fik i alt 131 point, mens Renault Scenic E-Tech Electric på tredjepladsen fik i alt 120 point. Med 75 point landede den lille elbil Hyundai Inster, der fås fra 179.995 kroner, på plads nummer fire. Den var spået en bedre placering, men dens muligheder blev ringere af, at journalisterne kun havde mulighed for kort testkørsel i Inster.
Den nye EV3 roses af en række medlemmer af juryen for sin gode prissætning, lange rækkevidde, komfortable køreegenskaber, højt udstyrsniveau og et dristigt design.
Når Audi lancerer en ny SUV, kan man være sikker på, at der i kølvandet på nyheden kommer endnu en nyhed: en Sportback-udgave. Sportback-modellerne er de udgaver, hvor det handler lidt mere om design og stil end om rummelighed og praktiske egenskaber – men uden at det tager overhånd.
Den nye Q5 Sportback er den seneste i rækken, der blandt andet også tæller Q3 Sportback, Q6 Sportback e-tron og Q8 Sportback e-tron. Og den nye model er en elegant og samtidig praktisk bil, der adskiller sig fra den ligeledes nye Q5 ved en mere skrå taglinje og en lavere bagende. I bagagerummet er der plads til op til 1.415 liter, hvis man laster frem til forsæderne, og det er en begrænset reduktion i forhold til den almindelige Q5, som byder på op til 1.473 liter.
Hvor flere af de seneste modeller fra Audi er fuldelektriske, er Q5 Sportback altid udstyret med en forbrændingsmotor, og den fås med enten benzin eller diesel i tanken. Uanset motorvariant får forbrændingsmotoren dog lidt elektrisk hjælp i form af en generator med 24 hestekræfter og 230 Nm, som fodres af et batteri på 1,7 kWh. Dermed kan Q5 Sportback under manøvrering på eksempelvis en parkeringsplads køre udelukkende på strøm.
Den forhjulstrukne basisudgave med benzinmotor og 204 hestekræfter kan trække op til 2.000 kilo, mens de øvrige udgaver, alle med firehjulstræk, kan trække op til 2.400 kilo.
Hyundai bevæger sig ind i helt nyt territorium med den nye Ioniq 9. Det er første gang, Hyundai laver en fuldvoksen elektrisk SUV, og med fuldvoksen er der virkelig tale om en stor bil. I længden måler Ioniq 9 hele 506 centimeter, og den breder sig over næsten to meter. Det gør, at der er plads til en tredje sæderække og alligevel et stort bagagerum.
Alt efter om man ønsker maksimalt antal siddepladser eller den ypperste komfort, kan man vælge at udstyre Ioniq 9 med seks eller syv siddepladser. Vælger man løsningen med seks pladser, får man to separate stole på række to, som tilmed kan drejes 180 grader. På den måde kan man samtale ansigt til ansigt med de to, der sidder på tredje række. Der er også mulighed for, som i de to forreste sæder, at læne sig langt tilbage og slå en stor elektrisk betjent støtte ud, man kan lægge benene på.
Ioniq 9 kommer med et meget stort batteri på 110,3 kWh, som er langt større end det største batteri i den mindre Ioniq 5. Da der er meget karosseri og masse at flytte, påvirkes rækkevidden selvfølgelig, men op til 620 kilometer på en opladning er alligevel meget fint for så stor en elektrisk SUV.
Den store model introduceres formentlig først i Danmark omkring slutningen af 2025 eller starten af 2026, da hjemmemarkedet Sydkorea og USA først og fremmest skal tilgodeses. Basismodellen med baghjulstræk og rækkevidden op til 620 kilometer har en elmotor med 218 hestekræfter, mens de to øvrige varianter har firehjulstræk og op til 436 hestekræfter. Der er mulighed for at trække op til 2.500 kilo med Ioniq 9.
I en autocamper eller van kan du leve det enkle liv, og samtidig have alt dit grej inden for rækkevidde.
Adria har mange års erfaring med at designe og indrette både fritidskøretøjer og campingvogne. Det giver gode praktiske løsninger som du glæder dig over – hver dag.
Husk du kan indbytte din campingvogn i en handel hos os.
Vælg mellem mere end 65 indretninger. Bygget på Citröen Jumper, Fiat Ducato, VW Crafter eller Mercedes Benz Sprinter – alle med EURO6 motor og manuelt- eller automatgear.
Find webshoppen og se liste over nye og brugte autocampere og campingvogne på kg-camping.dk Mønten 6 • 6000 Kolding ÅBENT:
Nordens største feriemesse 21.-23. februar 2025
OUTDOORSHOW
Udforsk vores temaområder
Hvad end turen går til Lolland eller Lidoen, bliver du klædt på til dit næste campingeventyr på Ferie for Alle, Nordens største feriemesse, der samler hele den danske campingbranche og byder på både luksus- og standardvogne samt alt inden for telte, fortelte, teltvogne og tilbehør.
MEDLEMSFORDELE
Med et DCU-medlemskab
får du masser af rabat på camping og oplevelser.
Odense Sommerrevy
Oplev Odense Sommerrevy 2025 med power og charme der er kendetegnende for revyholdet. Vi er klar til at få latteren til at rulle og teltdugen til at blafre, når Vicki Berlin, Henrik Koefoed, Sara Gadborg, Thomas Mørk og Lars Arvad går på scenen i Odense til sommer. Med stærke stemmer, sjove mimiker og skarpe pointer vil de fantastiske fem levere en uforglemmelig aften. Der bydes på satire, humor og magi i særklasse, hvor vi kan byde op til 880 publikummer og 350 spisende gæster velkommen pr. forestilling. Rabat opnås online – se mere på dcu.dk.
Her får du 15% DCU-rabat
LÆS MERE OM DCUS FORDELSUNIVERS PÅ DCU.DK/MEDLEMSFORDELE
Bakkehuset
Et besøg i Bakkehuset er en sanselig oplevelse af en af de mest centrale perioder i den danske kulturhistorie – guldalderen. Stedets originale stemning, ånd og tradition holdes i dag igennem bl.a. udstillinger, workshops, foredrag og langbordsmiddage. Bakkehuset er omgivet af en smuk lille historisk have. Midt i den ligger Frederiksbergmuseernes frokostrestaurant Orangeriet, der tager udgangspunkt i historiske opskrifter. Der kan købes en fællesbillet til Frederiksbergmuseerne, der består af STORM, Cisternerne, Bakkehuset. Se på dcu.dk.
Nordsøen Oceanarium
Rejs under havets overflade og mød hajer, rokker og andre havdyr i tusindvis. Her kommer du helt tæt på giganterne, får skumsprøjt i ansigtet og kan klappe en søstjerne på ryggen. Du kan fascineres af tunfisk, rokker og tusindvis af stimefisk i det gigantiske Oceanarium. Tag oplevelsen i egne hænder ved rørebassinet. Følg med på en undervandsrejse og oplev alt lige fra det store udendørslegeområde på 6000 m2 til de største rovdyr – og alt derimellem. Log ind på dcu.dk og se mere, da billetterne skal købes på forhånd.
Søstrehuset
Hos Søstrehuset i Christiansfeld kan man opleve Museum Koldings udstilling, Kammerherreinde Christina Friedericas mindestue, Lundbye Dukkehussamling, Brødremenighedens samling – og i det hele taget opleve et af de fantastiske huse indefra med de smukke trappebalustre og de brede gange. Her er rum til hyggestunder og alletiders dage. Byen er en oplevelse med sine lige gader kantet med lindetræer og symmetriske huse af de karakteristiske gule mursten – i det hele taget en perle af arkitektur. Husk fremvisning af DCU-medlemskort ved indgang.
Her kan der opleves et kombineret frilands-og udstillingsmuseum med genopførte huse fra tre perioder i Skagens historie: Den sorte periode, den gule periode og den røde periode. Der kan ses, hvordan rige og fattige fiskere levede under vidt forskellige kår. Året rundt tilbydes der forskellige omvisninger, spændende foredrag, koncerter samt sjove aktiviteter for børn i skoleferierne. I kan også booke en bred vifte af forskellige temarundvisninger, udstillinger samt hyggelige aktiviteter for børn. Husk dit DCU-medlemskort ved indgangen.
20%
Lad PAVA lave undervognsbehandlinger hos udvalgte PAVA Centre. Det danske vejr er hårdt for din bil. Regn, fugt og sjap får sammen med de store mængder salt, der spredes på vejene, din bil til at ruste. Derfor er det en god idé at få rustbeskyttet din bil. PAVA har tre forskellige levetidskategorier, som din bil kan blive en del af: Levetid Original +, Levetid Original og Levetid Special. DCU-rabatten dækker: Kompletbehandling, vedligeholdelsesbehandling og specialbehandling. For at få rabatten skal du fremvise et gyldigt DCU-medlemskort.
Applus Bilsyn giver rabat på listeprisen ved syn af bil, campingvogn eller autocamper, når du vælger at få synet din bil, campingvogn eller autocamper på et Applus synscenter. Derudover rabat på brugtbilsAttesten, tilstandsAttesten, rustAttesten, tyske miljøzonemærker og Tempo 100-godkendelser. Applus Bilsyn er Danmarks største bilsynsvirksomhed, de har i mere end 40 år synet biler for danskerne, og med mere end 140 synshaller i hele Danmark er der altid en erfaren bilsagkyndig i nærheden. Se hvordan du bestiller tid via din profil på dcu.dk.
Friluft.dk
Hos friluft.dk spænder udvalget bredt, så der er noget for enhver smag og ethvert budget. Produkterne kommer fra nogle af de bedste brands på markedet. Man kan købe alt lige fra soveposer og liggeunderlag til vandretøj og økser. Hvis du har spørgsmål til produkterne, kan kundeservice kontaktes. Der gives DCU-medlemmer 10 % rabat på alt i webshoppen (undtaget i forvejen nedsatte varer). Log ind på din medlemsprofil på dcu.dk og få rabatkoden oplyst.
Staldgaarden
Hos Staldgaarden kan der opleves to forskellige udstillinger fra 2022 – ”1943 – Gestapo kommer” og filmiske forestillinger i ”Zelle II”. Begge udstillinger tager udgangspunkt i Staldgården og krigens sidste år. Et af kapitlerne i Staldgårdens historie blev skrevet under 2. Verdenskrig. Gestapo rykkede ind og etablerede sit hovedkvarter for Syd- og Sønderjylland i bygningerne. Udstillingen tager udgangspunkt i både de modstandsfolk, der ridsede deres navne i væggen i Zelle II, og Gestapos ansatte. Rabat opnås ved indgang.
DCU-rabat på overnatning
Du kan campere i alle hjørner af Danmark med DCU-rabat. Som DCU-medlem får du 15 % rabat på over 90 fordelspladser, der er fordelt over hele landet.
Læs på dcu.dk, hvad rabatten indebærer
NY FORDELSPLADS
Holstebro Søpark er navnet på den nye fordelsplads, som tidligere hed DCU-Camping Holstebro Sø. Lejrcheferne er fortsat Trine Kragelund og Mahmoud Hamad, som nu forpagter pladsen af Holstebro Kommune, så du kan glæde dig til den samme gode service, som de to leverede i DCU-regi. Pladsen ligger naturskønt ud til Vandkraftsøen, og samtidig er der kun en kort cykeltur ind til centrum af hyggelige Holstebro.
Med den nye generation er Skoda Kodiaq blevet mere indbydende og mere komfortabel. Desværre giver det kompromiser, når den skal trække en campingvogn.
odiaq markerede et nyt højdepunkt for Skoda, da den kom på gaden i 2017. Den mellemstore SUV introducerede kunderne hos Skoda til en højere prisklasse end nogensinde før, og den forholdsvis dyre SUV imponerende med sine fyrstelige pladsforhold, smarte interiørløsninger og snorlige køreegenskaber. At designet viste soliditet og seriøsitet har uden tvivl også gjort sit for, at mange, især firmabilister, tog den store familiebil fra Tjekkiet til sig.
En brugt Kodiaq af første generation er et rigtig godt valg som campingtrækker, hvis man vel og mærke vil betale prisen; biler fra Skoda har fremragende gensalgsværdi, så selv en seks år gammel Kodiaq koster nemt 200.000 kr.
Hvis det er en ny Kodiaq, man vil have, er der en helt ny generation, der kom til Danmark i midten af sidste år. Skoda giver ikke ved dørene, og den absolut billigste udgave, en plug-in-hybrid med 204 hestekræfter, koster mindst 470.180 kr., og den testede basisudgave med benzinmotor koster sågar mindst 509.995 kr. Men husk så, at Kodiaq er god til at holde på pengene. Det kan man lægge sammen med, at den nye årgang Kodiaq kommer med mere standardudstyr end den gamle, og at Skoda lover forbedringer især for materialekvalitet, infotainmentsystem og affjedringskomfort.
To ekstra pladser koster ekstra I mine øjne har den nye Kodiaq mistet noget af det særpræg i designet, den havde i første omgang. Den er blødere og ser længere ud, selv om det kun er få ekstra centimeter, der er kommet på med modelskiftet.
Men det påvirker selvfølgelig ikke pladsforholdene, som fra starten i 2017 har været en stor styrke. Den nye udgave af den mellemstore SUV virker så generøs i kabinen, så man glemmer, at Kodiaq ikke er så stor endda. Jeg er klar over, at en 476 centimeter lang SUV for mange er en meget stor bil, men Kodiaq har så også pladsforhold, der får mange SUV-modeller med over fem meters længde til at blegne. Syv sæder er en mulighed i den nye Kodiaq, som de også var i den første. De to bagerste sæder koster så 18.850 kr., og jeg er egentlig ikke sur på, at de koster ekstra. Hvis man har brug for dem, kan man tilkøbe dem. Hvis ikke, ville det være irriterende, at de er der, for de fylder og stjæler bagagerumsplads, også når det er klappet ned i bunden af bilen. Testbilen kommer uden tredje sæderække, så jeg kan ikke vurdere, om de kan bruges til både børn og voksne. Jeg kan i stedet vurdere, at bagagerummet er abnormt stort og dybt.
Det virker endeløst, og det må være en drøm for campister, som gerne vil have det hele med hjemmefra. Der er ingen ”falsk” bund, der kan danne en plan flade fra toppen af kofangeren, men det er en individuel vurdering, om det giver bøvl.
I den anden ende af kabinen er min vurdering, at den nye Kodiaq udgør et stort fremskridt fra den gamle. Der var masser af smarte løsninger – blandt andet et ekstra tophængslet handskerum i instrumentbordet, paraplyholder i dørene, taskeholdere - og det er der heldigvis stadig. Men nu er der langt pænere, mere lækre materialer, som passer bedre til bilens prisniveau. Især den sorte plast, som der er en del af, virker dyrere, og det passer bedre med de tekstiler, Skoda bruger til nogle af de store paneler. Samme tekstil og farve går i øvrigt igen på de fremragende forsæder. Skoda har, i modsætning til søstermærkerne Audi, Cupra og Volkswagen, valgt at holde fast i, at man skal kunne betjene klimaanlæggets temperatur med rigtige drejeknapper – og ikke (kun) i bunden af infotainmentskærmen. På de to drejeknapper til temperatur kan man, ved at trykke ind på dem, omstille dem til at tænde/slukke for sædevarmen, og det fungerer ganske enkelt og overskueligt. Det samme gælder den store infotainmentskærm og den fine digitale instrumentering.
Mindre kan ikke gøre det
Den første Kodiaq kunne man vælge med benzin- eller dieselmotor, men aldrig som plug-in-hybrid. Det er
egentlig ærgerligt, at den aldrig kom som opladelig model, for den ville i sin tid have været et kæmpe hit i Danmark. Det virker måske underligt, at den nye så kommer som plug-in-hybrid, men faktisk er teknologien ved igen at blive mere populær udenfor Danmark. Da Kodiaq iV, som plug-in-hybriden-hedder, har meget lang rækkevidde, er det forståeligt. Jeg har fat i en anden udgave af den nye Skoda, og det er basismodellen med 1,5-liters benzinmotor med 150 hestekræfter og 7-trins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Den stiller 250 Nm til rådighed fra 1.500 o/min, og den er godkendt til at trække op til 1.800 kilo. En 2-liters dieselmotor med tilsvarende 150 hk (fås også med 193 hk og firehjulstræk) har markant mere drejningsmoment – 360 Nm fra 1.600 o/min – og merprisen er rimelig med 30.000 kr. Men jeg ville betænke mig ved at købe en dieselbil i dag i forhold til gensalgsværdi, medmindre man tænker, at den skal køres i mange år.
TILSÆT STRØM OG SPAR PENGE
Den nye Skoda Kodiaq fås med valg mellem tre meget forskellige drivlinjer: benzin, diesel og plug-in-hybrid. Den billigste måde at købe Kodiaq på er at vælge plug-in-hybriden, Kodiaq iV, der har 204 hestekræfter. Den har et stort batteri, som giver en elektrisk rækkevidde helt op omkring 100 kilometer på en opladning, og den kan tilmed lades hurtigere end de fleste plug-in-hybrider. Som benzinudgaven med 150 hestekræfter må Kodiaq iV trække op til 1.800 kilo. Priserne starter ved 470.180 kr.
1. Skoda forstår at lave sober og meget overskuelig indretning. Derfor er den digitale instrumentering fri for unødige farvespil og animationer.
2. Mere plads på et bagsæde kan man næppe ønske sig. Der er højt til loftet, god bredde og fornem benplads. Selve bagsædet er også rart at sidde i.
3. Godt nok er der ikke en falsk bund, der kan rykkes op og ned i højden og give en plan flade ved kofangeren, men pladsen føles så til gengæld uendelig.
4. Stort infotainmentsystem med mange gode funktioner og drejeknapper til klimaanlægget. Knapperne har flere funktioner, og trykker man på den venstre eller højre, kan man betjene sædevarmen.
Med omkring 1.500 kilo campingvogn på krogen viser 1,5-liters turbomotoren klare begrænsninger. Det er kun mig ombord, og min oppakning er næppe mere end 10-15 kilo. Allerede her skal Kodiaq-motoren arbejde hårdt, og optrækket er begrænset. Det er samme motorkonstruktion, jeg testede for nylig i den nye Volkswagen Tiguan, og faktisk går det en smule bedre her i Kodiaq, selv om den er større. Det kan have noget med gearing at gøre, at der er forskel. Til danske forhold kan den moderate motor passe, fordi det er begrænset, hvor mange bakker man møder. Kører man ofte til udlandet med campingvogn, vil jeg tænke mig om, før jeg vælger 1,5’eren.
Skoda Kodiaq 1,5 eTSI DSG Selection
Motor
Ydelse
Fremragende pladsforhold
Mange udstyrsmuligheder
komfortabel affjedring
Høje priser
Manglende stabilitet
Kunne bruge flere kræfter
Et sted, hvor Kodiaq er blevet markant bedre, er i affjedringen. Kodiaq er simpelthen sluppet af med tendensen til at reagere på skarpe ujævnheder, og det klæder den store bil. Dog kun til et vist punkt, for den blødere affjedring gør, at vogntoget ikke er så stabilt, som jeg har oplevet i den første generation Kodiaq. Der opstår nemt bevægelse fra side til side, som en let slinger, og det bliver til en rytme, der planter sig i bil og campingvogn. Og det er på en dag uden nævneværdig blæst. Det er på grænsen, i nogle tilfælde især på motorvejen, til det ubehagelige, og det er ikke godt nok. Den eneste umiddelbare løsning er at tilvælge det, Skoda kalder DCC Plus/Performance-pakke, hvor støddæmperne er elektronisk styrede og adaptive. På den måde kan man i hverdagen vælge en komfortabel affjedring og på campingferien vælge en strammere opsætning. Det er 15.300 kr., som, jeg håber, vil gøre en forskel.
Den nye Kodiaq er på flere måder en forbedring i forhold til den gamle. Men den er også et bevis på, at ikke alt, hvad der gør hverdagskørsel bedre, også gør kørsel med campingvogn bedre.
R4, 1.498 cm3
150 hk/250 Nm
Gearkasse 7-trins automatisk dobbeltkobling
0-100 km/t 9,7 sekunder
Topfart 270 km/t
Forbrug 16,5 km/l
CO2-udledning 138 gram/km
Mål (L/B/H) 476/186/168 cm
Bagagerum 910-2.105 liter
Køreklar vægt 1.665 kg
Totalvægt 2.170 kg
Maks. vægt på træk 1.800 kg
Vogntogsvægt 3.970 kg
Campingvogn i testen
Adria Adora 613 HT (årgang 2017). Egenvægt
1.480 kilo, totalvægt 1.800 kilo
Kørekortkrav
Maksimal trækkapacitet kræver kørekort i kategorien BE.
Priser
Kontant
Kodiaq fås fra 470.180 kr.
509.995 kr.
Beskatningsgrundlag for firmabilister 448.800 kr.
Kodiaq fås fra denne pris
Privatleasing – engangsydelse 24.995 kr. – månedlig ydelse 5.995 kr.
Kodiaq fås fra denne pris
På gule plader Kontakt forhandler
Med et opbevaringstelt fra FMT er du klar til alt sæsonen har at byde på Tilkøb - Vintersikring Kr. 298,-
• Materiale: Loft/vægge: PVC
• Farver: Lysegrå og mørkegrå
• Mål: Længde: 220 cm / Bredde: 150 cm
• Vægt : 4,5 kg
• Størrelse: 440 x 275 x 390 mm
• Piezo elektrisk tændning
• ODS Sikkerhed
• Inklusiv: Stormbånd & pløkker Gas Heater - Foldbar Gas & El Heater m/ blæser
• Piezo elektrisk tændning
• 3 stk. ceramiske plader
• Gas type: LPG/NG(valgfrit)
• Varmeblæser: 1350w, 220v-240v/50hz
• Blæser: 25W
• Separate knapper for varm eller kold blæser
• Hjul for nem transport
• Størrelse: 420 x 350 x 730 mm
Hos DCU (Dansk Camping Union) modtager vi ofte spørgsmål om færdselsregler. Et medlem har henvendt sig og spurgt til, hvad hastighedsgrænsen for autocampere, der vejer over 3.500 kg, er? For at skabe klarhed på området har vi her i teknisk rådgivning samlet de gældende regler.
Det korte svar er, at autocamperens vægt og eventuelle Tempo 100-godkendelse afgør, hvor hurtigt du må køre, men der er flere detaljer, du bør kende. Læs med her og bliv klædt på til din næste tur.
Generelle hastighedsgrænser for autocampere over 3.500 kg For autocampere med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg gælder følgende hastighedsgrænser i Danmark:
• På motorveje er den maksimale hastighed 80 km/t.
• På landeveje og motortrafikveje må du også køre maksimalt 80 km/t.
• I byzoner er grænsen 50 km/t, medmindre andet er skiltet.
Tempo 100-godkendelse – hvad betyder det?
Hvis du ønsker at køre hurtigere end 80 km/t på motorveje, kan du få din autocamper Tempo 100-godkendt. Denne godkendelse giver mulighed for at køre op til 100 km/t på motorveje i Danmark og visse an-
dre lande. Det er dog vigtigt at understrege, at hastighedsgrænsen på landeveje og motortrafikveje fortsat er 80 km/t, selv med Tempo 100-godkendelse.
For at din autocamper kan blive godkendt til Tempo 100, skal den leve op til en række krav:
• Fabrikanten eller en repræsentant skal erklære, at køretøjet er egnet til en hastighed på mindst 100 km/t.
• Der skal være godkendte sikkerhedsseler ved alle siddepladser, der må benyttes under kørsel.
• Der skal være tydelig afmærkning, der viser, hvilke siddepladser der må bruges under kørsel.
• Autocamperen skal være udstyret med ABS-bremser.
Hvordan får man
Tempo 100-godkendelsen?
Processen for at få din autocamper Tempo 100-godkendt kræver, at den gennemgår et syn, hvor det bliver vurderet, om alle krav er opfyldt. Dette syn kan foretages i godkendte synshaller som f.eks. Applus, hvor du også kan finde oplysninger om priser. Når autocamperen er godkendt, vil du få et Tempo 100-mærke, som skal monteres synligt på køretøjet. Dette mærke dokumenterer, at du må køre 100 km/t på motorveje i Danmark.
GODE RÅD TIL SIKKER KØRSEL
Selvom du måske har en autocamper, der kan køre hurtigt, er det altid vigtigt at tilpasse hastigheden til forholdene. Husk, at selv en mindre fejl kan have alvorlige konsekvenser, når du kører i et tungt køretøj. Sørg derfor altid for at holde en sikker afstand til andre trafikanter og være opmærksom på lokale hastighedsbegrænsninger.
Teknisk rådgivning i DCU modtager løbende spørgsmål fra medlemmer om holdbarhed og vedligeholdelse af campingvogne. For nylig stillede René Frederiksen et spørgsmål om holdbarheden af streamere og syninger på hans Adria Adora 573 PT fra 2018.
René oplevede udfordringer med krakelerede streamere på campingvognen og syninger, der gav sig markant inde i rundsidegruppen. Han ønskede at høre, om det var et kendt problem, om man skal forvente, at streamere på campingvognen begynder at krølle og falde af, når de er seks år.
René skriver:
Jeg har en Adria Adora fra 2018, hvor streamerne begyndte at krakelere allerede sidste år, og nu er flere på vej af. Samtidig er syningerne i hynderne i rundsidegruppen inde i vognen begyndt at give sig
Er det normalt, at dette sker på en campingvogn, der er 6 år gammel og passes godt? Streamerne er dyre at udskifte, og nye hynder koster
over 15.000 kr. Hvad er erfaringerne med disse problemer, og hvad kan jeg gøre?”
Hos DCU har vi ikke tidligere modtaget henvendelser om dette specifikke problem, men vi har undersøgt sagen og blandt andet talt med Adria Danmark.
Adria Danmark oplyser, at krakelering af streamere på campingvognen faktisk kan forekomme efter 5-6 år, selvom de anvender markedets bedste materialer fra leverandøren 3M.
Det er faktorer som brug, vedligeholdelse og UV-påvirkning, der spiller en stor rolle.
Teknisk rådgivning – vi hjælper dig med dine camping-spørgsmål
Har du spørgsmål om autocampere, campingvogne, telte, regler, gas, miljømærker, forsikring, købeloven, vægt eller andet, er vi her for at hjælpe.
Vores tekniske redaktør, Helle Midskov,
For at sikre så lang holdbarhed som muligt, så anbefaler Adria brug af pH-neutrale rengøringsmidler og autovoks for at forlænge levetiden, da alkaliske rengøringsmidler kan have en udtørrende effekt på glasfiber.
Med hensyn til syninger i hynderne er erfaringerne mere blandede. René beskriver, at en møbelpolstrer vurderede dem som dårligt syet. Adria har dog ikke modtaget generelle reklamationer på syninger på hynder, men importøren understreger, at slid afhænger af brug og belastning.
René tog sagen i egen hånd og fjernede alle streamere fra sin campingvogn, rensede limen af og efterlod vognen uden, som man kan se på billedet. Han fandt også en lokal syerske, der reparerede og forstærkede syningerne i hynderne til en overkommelig pris. Selvom det krævede tid og arbejde, er han tilfreds med resultatet.
er klar til at besvare dine spørgsmål – stort som småt. Du kan skrive en mail til teknisk@dcu.dk eller ringe til os på telefon 92 15 40 47 alle hverdage mellem kl. 10 og 12. Nogle af de relevante problemstillinger bringer vi her i brevkassen i Camping-fritid og på dcu.dk, så dit spørgsmål kan også hjælpe andre campister. Ingen medlemmer nævnes ved navn uden forudgående samtykke.
Mange medlemmer henvender sig med spørgsmål om vægtgrænser for campingvogne, det er både i forbindelse med kørsel herhjemme, i udlandet og ved skift til nye køretøjer. Det er forståeligt, da reglerne kan være komplekse og varierer fra land til land.
Et medlem har for nylig spurgt:
Vi overvejer at udskifte vores nuværende benzindrevne bil med en elbil. Den foretrukne model må trække 1.200 kg med bremser, og vores campingvogn har en tilladt totalvægt på 1.300 kg. I Danmark bør det ikke udgøre noget problem, så længe campingvognen ikke læsses over de 1.200 kg (faktisk vægt). Hvordan er det med reglerne i Tyskland? Er det de samme regler, hvor der tages udgangspunkt i faktisk vægt?
Vi bliver lidt udfordret ved læsning af campingvognen. Efter en tur på vægten står det klart, at der kun er 50 kg ”frivægt”, og det er nok lige i underkanten, selvom vi vil flytte en del af vores ”gods” til bilen. Er der en bagatelgrænse i forbindelse med kontroller – f.eks. hvis den læssede vægt skulle komme til at være 1.250 kg?
Svar fra teknisk rådgivning i DCU: Når du kører med campingvogn i Tyskland, er det
afgørende at overholde både bilens og campingvognens tilladte totalvægt. Selvom din bil må trække op til 1.200 kg med bremser, og din campingvogn har en tilladt totalvægt på 1.300 kg, er det vigtigt, at campingvognens faktiske vægt ikke overstiger bilens maksimale trækvægt på 1.200 kg. Dette betyder, at du skal sikre, at campingvognens faktiske vægt, inklusive al last, ikke overstiger 1.200 kg.
I Tyskland tages der udgangspunkt i den faktiske vægt ved vægtkontroller. Med hensyn til en eventuel bagatelgrænse er der ingen officiel tolerancegrænse. Selvom en mindre overskridelse kan virke ubetydelig, kan det stadig resultere i bøde. Derfor anbefales det at holde campingvognens faktiske vægt inden for bilens maksimale trækvægt.
Generelt er det en god idé at veje campingvognen, når den er fuldt lastet, og justere lasten om nødvendigt for at holde den inden for de tilladte grænser.
Der er flere steder, hvor du kan få vejet din campingvogn. Det er blandt andet på materialepladser, genbrugspladser, nogle campingcentre og værksteder.
Nordens største feriemesse 21.-23. februar 2025
Udforsk vores temaområder
OUTDOORSHOW
Hvad end turen går til Lolland eller Lidoen, bliver du klædt på til dit næste campingeventyr på Ferie for Alle, Nordens største feriemesse, der samler hele den danske campingbranche og byder på både luksus- og standardvogne samt alt inden for telte, fortelte, teltvogne og tilbehør.
Volkswagens kompakte autocamper er fornyet hele vejen igennem, og det gør California til et endnu større multitalent end før.
Der kan ikke herske tvivl om, at autocampere er gået fra at være noget helt særligt til noget mere almindeligt i Danmark. I de første år med covid-19 fik danskerne for alvor sparket gang i lysten til at komme ud at se verden i en bil, der både rummer plads til at sove, lave mad, gå på toilet og i bad. Men en klassisk autocamper er en stor bil, der ikke passer i en parkeringskælder eller på en almindelig parkeringsplads, og at bruge den som almindelig bil til hverdag er sjældent hverken fornuftigt eller praktisk. God til ferie, ubrugelig til hverdag.
Alternativet er at få meget af det, der tiltaler ved en almindelig autocamper, men at undlade muligheden for at gå på toilet eller i bad. På den måde kan hele arrangementet til ferien være i en bil på størrelse med en mellemstor varebil – og man kan bruge bilen også til hverdag. Man skal så godt nok finde alternative muligheder for toiletbesøg, men campingpladser og transportable toiletter af mere eller mindre kreativ natur kan hurtigt dække behovet.
Den nye VW California er mere gennemtænkt end den gamle. Fordi den også er længere, er der endelig blevet plads til en ekstra skydedør, så der nu er en i hver side.
Den mest kendte af de mere kompakte autocampere uden toilet er Volkswagen California. Mange forbinder California med gamle dages Folkevognsrugbrød, frihed og romantiske udflugter. Det har været med til, at Volkswagen i Danmark i en periode har solgt mange California i Danmark, og at ventetiden på en fabriksny har været lang.
Volkswagen California er det tætteste, man kommer på kultstatus i genren. Det er traditionelt en model, der er blevet finjusteret og tilpasset, men California er aldrig rigtig for alvor blevet udsat for helt grundlæggende konceptuelle ændringer. Før nu, hvor Volkswagens kompakte mobile hus har helt nye ting at byde på.
Smuk udsigt til Sloveniens bjerge
Mit første møde med den nye California foregår over tre dage i Slovenien og Kroatien, og jeg har alle muligheder for at lære den nye autocamper at kende, da der skal køres mange kilometer - og selvfølgelig overnattes i den nye Volkswagen.
De to helt store ændringer og store nyheder handler om opbygningen af California som bil og om motoren i den. Man kunne måske tro, at Volkswagen allerede nu ville lave en fuldelektrisk autocamper, som de kunne bruge ID. Buzz til at skabe, men med de nuværende batteriteknologier ville den blive alt for tung. I stedet er California nu delvist elektrificeret, hvis man vælger den som eHybrid 4Motion med 245 hestekræfter, der er en plug-in-hybrid med to elmotorer og elektrisk rækkevidde op til 86 kilometer på en opladning. Der er ikke en, men to elmotorer i plug-in-hybriden, og den ene ligger ved bagakslen og sørger, med 136 hestekræfter, for firehjulstræk. Firehjulstræk kører California eHybrid 4Motion altid med ved hastigheder over 65 km/t, men under den hastighed kan man selv slå det til. Det giver en ekstra sikkerhed, hvis man kommer til en overnatningsplads med mudder, dybt græs – eller måske endda sne. Desværre er jeg så tidligt ude på min udflugt, at der hverken er sne eller en California med den nye
Køleskuffen er meget effektiv, selv når temperaturen udenfor er høj.
drivlinje. Jeg nyder i stedet for køreturen og udsigten til smukke bjerge i en diesel med forhjulstræk og 150 hestekræfter. Jeg skal bestemt ikke klage, for dieselmotoren tydeliggør den anden meget store ændring ved California.
Som at køre en almindelig,
Man har altid siddet højt i California, der har været baseret på varebilen Transporter. Man har også haft en urolig affjedring, en følsom undervogn og lidt kluntede køreegenskaber tilsat en støjende dieselmotor. Det er slut. Den nye California kan køres hurtigt på motorvejen med fornem stabilitet, og selv brosten på bjergvejene i Slovenien truer aldrig hverken stabilitet, vejgreb eller kontrol. Dieselmotoren, stærk og helt i symbiose med den automatiske dobbeltkoblingsgearkasse, er støjsvag, som sad den i en personbil. Det gør den faktisk, dieselmotoren. Den nye California har nemlig smidt sin fortid som ombygget varevogn
bort for at blive til en ombygget personbil. Den er baseret på det, der er den lange udgave af MPV-modellen Multivan, der igen er lavet på samme teknik som eksempelvis Golf og Tiguan. Det giver stærkt forbedrede køreegenskaber, så turen ud i det blå bare føles endnu mere afslappende. Multivan-udgangspunktet gør også California langt mere aerodynamisk, hvorfor den er mere støjsvag og mere nøjsom. Det har også den effekt, at rummeligheden ikke helt er som før, hvor California virkelig var en kørende kasse på hjul. Jeg sidder lavere i førersædet, men der er mere at holde øje med; California er vokset med 27 centimeter i længden, så man kommer til at rage ud på en almindelig parkeringsplads. Men der er endnu mere, udover køreegenskaber og komfort, der vejer op for mindre rummelighed. Der er nu en skydedør i hver side, som gør det meget nemmere at få ting ind og ud af bilen. Bilens nyvundne længde har gjort det muligt at rykke køkkenet bagud, så der er plads til den ekstra dør. Det er fortsat et sparsomt
California kører nu langt mere som en stor personbil. Det er ikke overraskende, for den er baseret på samme platform som eksempelvis
Golf og Tiguan, hvor California før var baseret på kassevognen Transporter.
køkken, så man kokkererer nok ikke de store middage med fire retter, men køleskuffen er større – og den er uhyre effektiv til at køle ned, oplever jeg på turen.
Effektive er også mange nye detaljer. For at få lidt luft, men ikke insekter ind, er der sammenklappelige ventilationspaneler, som kan monteres i sidedørene mellem rude og ramme. Der er en lille touchscreen med overblik over køleskuffen, spildevand og strøm, og der er praktiske skabe og skuffer mange steder.
Der er nu, for første gang, mulighed for at dreje forsæderne 180 grader, så man kan sidde og hygge sig med dem på bagsædet.
Selvfølgelig er der stadig to gode campingstole og et solidt bord i California. Bordet er rykket til at ligge i en boks i bagagerummet, mens stolene stadig gemmes, på meget praktisk vis, i bagklappen. Markisestangen ligger nu i markisens egentlige kasse, hvor den før lå og rodede rundt i en skuffe under bagsædet. En meget bedre løsning.
Kravl op og nyd udsigten
Det er blevet meget nemmere i California at omdanne bagsæderne til en seng til to personer. Sengen er bestemt ikke bred, så to voksne vil vælge at sove i teltet
på toppen, hvor jeg også vælger at sove. Taget løfter sig ved tryk på en knap ved siden af infotainmentsystemet, og gennem lugen, med fødderne på forsædernes armlæn, går det op i sovesalen. Det er ikke en manøvre for dem med ondt i knæ eller ryg, men kommer man derop, ligger man på en komfortabel madras, der ligger på fjedre, der ligger en slags skåle eller kopper. De har været i California nogle år, og de giver virkelig en god nats søvn.
Der er LED-belysning i teltet på toppen, selv om de efter min mening ikke er stærke nok til eksempelvis at læse ved. Men er der måneskin og lunt nok udenfor, lyner man en eller alle tre ‘vægge’ ned, så der er fri udsigt gennem insektnettene til omgivelserne. Det er en helt speciel stemning, som man ikke får i en større autocamper.
Teltet, der i sammenklappet tilstand danner bilens hårde tag, kræver lidt koncentration at folde sammen. Det foregår, igen, med en knap, som holdes inde, men teltdugen kommer nemt til at sidde fast og hænge lidt ud over, og så ender man med på sigt at ødelægge konstruktionen. Det er dog noget, jeg tror, man får bedre styr på, når man har mere end kun de to overnatninger, jeg har haft.
Jeg har overnattet på campingpladser på min tur i California. Det er klart, det er nemmere at gå på toilet, når toilettet er i autocamperen, men til gengæld har jeg en virkelig velkørende bil, der har et forholdsvis lavt forbrug – og en bil, som jeg hjemme i Danmark ville kunne bruge som enhver personbil i hverdagen.
Volkswagen California Ocean 2,0 TDI
Motor R4, 1.968 cm3
Ydelse 150 hk/360 Nm
0-100 km/t Ikke oplyst
Topfart 188 km/t
Forbrug 14,9 km/l
CO2-udledning 177 gram/km
Mål (L/B/H) 517/194/197 cm
Køreklar vægt 2.386 kg
Trækvægt 2.000 kg
Bagagerumsvolumen Ikke oplyst
Priser
Kontant
California fås fra 714.995 kroner
Privatleasing – engangsydelse – månedlig ydelse
769.995 kr.
Beskatningsgrundlag for firmabilister Ikke oplyst
til den kræsne campist
Selv hvis den gamle campingvogn har været trofast og skabt minder i mange år, kan tiden komme, hvor en ny, mere moderne model begynder at kalde.
Måske har familien ændret sig, eller behovene er blevet anderledes – uanset årsagen kan det være en stor beslutning at sige farvel til den gamle vogn. Her kommer kommissionssalg ind i billedet som en populær løsning. Kommissionssalg – også kaldet anvisningssalg – giver ejeren mulighed for at lade en forhandler håndtere salget. Ejeren beholder ejerskabet, indtil vognen er solgt, mens forhandleren står for salgsarbejdet mod en aftalt provision.
Denne løsning har vundet indpas, fordi den kombinerer professionel ekspertise med en bred eksponering i forhandlerens udstilling. Samtidig tilbydes potentielle købere ofte finansiering, hvilket kan gøre vognen mere attraktiv. For sælgeren betyder det, at salget bliver både enklere og ofte hurtigere – dog med en provision som en del af aftalen.
Vær opmærksom
Spørgsmålet om, hvornår pengene til sælger – fratrukket forhandlerens provision – skal afleveres, har indimellem givet problemer for campister, der sælger deres vogn i kommission.
Teknisk rådgivning i Dansk Camping Union (DCU) modtager dagligt henvendelser fra medlemmer om stort og småt. Indimellem handler sagerne om campister, der er røget ud i problemer, efter at de har solgt campingvognen i kommission. Det skal understreges, at langt de fleste forhandlere gør disse ting fuldstændig efter bogen, men der er desværre enkelte eksempler på forhandlere, der udnytter disse kreditter. DCU anbefaler derfor campisterne at benytte en forhandler, de har tillid til, hvis de sælger deres campingvogn i kommission. Har man handlet med en forhandler i flere år og haft gode erfaringer med den pågældende, så er han sikkert god nok. Er man i tvivl, kan man altid prøve at Google lidt, tjekke Trustpilot og læse om andres erfaringer med forhandleren. Man er også altid velkommen til at kontakte DCU for råd og vejledning.
Sådan foregår kommissionssalg
Men hvordan foregår kommissionssalg i praksis, og hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man går i gang? DCU har talt
med Søren Olesen, indehaver af Jysk Caravan Center, for at få et indblik i processen og de fordele og ulemper, man som sælger bør kende til.
Hos Jysk Caravan Center har Søren Olesen, indehaver af virksomheden, mange års erfaring med kommissionssalg af campingvogne. Han lægger vægt på, at processen skal være gennemsigtig og professionel for både sælger og køber.
– Vi går meget op i, hvad man har aftalt. Vi gider ikke have den til salg flere steder – det spilder både vores og sælgerens tid. Derfor sikrer vi fra start, at vi har klare aftaler om salgsprisen og en kontrakt, forklarer Søren Olesen.
Forhandleren har eneret til at sælge vognen, mens ejeren stadig har ejendomsretten, indtil salget er gennemført. Forsikring og korrekt dokumentation er helt afgørende. Det er sælgerens ansvar at sikre, at alt er på plads, indtil vognen skifter hænder. Ifølge Søren Olesen er det vigtigt at forventningsafstemme med kunden, især når det kommer til, hvad campingvognen skal sælges for.
– Vi bruger tid på at finde en korrekt salgspris, så vi ikke skuffer kunden. Det nytter ikke noget at sætte forventningerne for højt – det fører kun til frustration. Vi gennemgår vognen, ser på dens stand, og vi tager højde for eventuelle klargøringsomkostninger, som for eksempel defekt gulvvarme eller buler. Så vurderer vi, hvad den realistisk kan koste, forklarer Søren Olesen.
Provision
Jysk Caravan Center tager en provision på 15 procent af salgsprisen, dog minimum 10.000 kroner. Derudover betales et opstartsgebyr på 1.999 kroner, som blandt andet dækker annoncering.
– Hvis vognen ikke bliver solgt, skal kunden betale yderligere 2.000 kroner, når aftalen afsluttes, så vi dækker vores omkostninger. Men vi kræver ikke, at kunden betaler for vask eller klargøring – det er inkluderet, siger han.
Forhandleren sørger for alt det praktiske, lige fra annoncering til omregistrering, hvilket gør forløbet lettere for ejeren.
– Når vi har en vogn i kommissionssalg, gennemgår vi den med en fugtmåler og sikrer, at den er i orden. Vi har vores eget værksted, hvor vi kan ordne de småting, der måtte være, så vognen fremstår bedst
muligt for potentielle købere, uddyber han. Søren Olesen understreger, at klargøringen er en vigtig del af salget.
– Vi har ret til at udbedre fejl og mangler for op til 5.000 kroner uden at spørge kunden først. Hvis det bliver dyrere, tager vi naturligvis en dialog med ejeren. Det gør processen mere effektiv og sikrer, at vognen hurtigt kan blive solgt, uddyber han. Når salget er gennemført, afregner Jysk Caravan Center med ejeren inden for otte dage.
– Vi klarer alt fra start til slut, så sælgeren ikke behøver bekymre sig. Men det kræver også tålmodighed – kommissionssalg kan tage cirka tre til seks måneder, afhængig af pris og sæson. Hvis sælgeren ikke ønsker at vente, kan vi også købe vognen direkte, men så bliver prisen lavere.
Søren Olesen slutter med at forklare, at kommissionssalg typisk er den bedste løsning for dem, der ønsker en problemfri proces.
– De fleste får mere ud af det, end hvis de selv skulle stå for salget. Vi ved, hvad vi skal forvente, og vi sikrer, at både køber og sælger får en god oplevelse, siger han. Hovedparten af forhandlere i Danmark, der gør sig i kommissionssalg, gør det på mange måder, som det her er beskrevet med klare aftaler her fra Jysk Caravan Center – heldigvis.
Sikkerhed og klarhed i aftaler
Når man vælger at sælge sin campingvogn i kommission, bør man sikre sig en skriftlig aftale med forhandler, anbefaler DCU. Aftalen skal beskrive både salgspris og forhandlerens vederlag, samt hvilke løsøre der følger med vognen. En anden vigtig detalje er registreringsattesten, som DCU anbefaler, at sælgeren beholder, indtil vognen er solgt.
Købere er ikke uden rettigheder ved kommissionssalg. Ifølge købeloven har køberen stadig reklamationsret, også selvom vognen sælges i kommission.
Afslutningsvis minder DCU om, at uanset om man sælger eller køber, handler det om at sikre sig med klare aftaler.
Når du skifter vogn, uanset om det er bil eller campingvogn, kan det betyde, at du ikke længere kan benytte dit nuværende kørekort. Læs med og bliv klogere på reglerne for kørekort, sammenkobling og vogntogsvægt.
Vogntogsvægten fremgår af bilens registreringsattest og er det, som bil og campingvogn samlet må veje, når vogntoget i feriepakket og sammenkoblet tilstand, inklusive passagerer, køres på vægten.
Et spørgsmål, som medlemmer ofte stiller til DCUs tekniske afdeling, handler om kørekort, som også hyppigt debatteres på de sociale medier, hvor begreberne desværre indimellem forplumres af aktører, som skråsikkert blander sig i debatten uden at have styr på reglerne.
Et klassisk problem er, at reglerne for kørekort og sammenkobling blandes sammen, og det skal man lade være med. Derfor holdes begreberne adskilt her.
Kørekort
De fleste danskere har et B-kørekort, som giver ret til at føre et køretøj med en totalvægt på op til 3.500 kg plus en anhænger på op til 750 kg, hvis bilen er godkendt til at trække den. Du kan altså godt køre i en autocamper med en totalvægt på 3.500 kg og hægte en trailer bagpå, hvis blot trailerens totalvægt ikke overstiger 750 kg, og hvis autocamperen er godkendt til at trække 750 kg.
Vejer traileren mere end 750 kg, og det gør en campingvogn som oftest, er reglen, at summen af bilens totalvægt og campingvognens totalvægt ikke må være højere end 3.500 kg. Tallene fremgår af registreringsattesten på bil og campingvogn.
Eksempel 1
Din bil har en totalvægt på 2.100 kg, og din campingvogn har en totalvægt på 1.400 kg. Den
kombination må du gerne køre med et B-kørekort, fordi 2.100 kg + 1.400 kg giver 3.500 kg.
Eksempel 2
Nogle år senere skifter du bil og campingvogn, så nu har bilen en totalvægt på 2.000 kg, og din campingvogn har en totalvægt på 1.600 kg. Den kombination må du ikke køre med et B-kørekort, fordi 2.000 kg + 1.600 kg giver 3.600 kg, og så er du over 3.500 kg, som er grænsen for B-kørekortet.
En udbredt misforståelse er, at man så bare kan spare på feriebagagen i bil eller campingvogn, så vogntoget ikke vejer så meget, men den går ikke. For når vi taler kørekort, spiller bagagen ingen rolle. Her er det kun tallene på registreringsattesten på bil og campingvogn, som betyder noget.
Da den seneste opdatering af kørekortreglerne i EU fandt sted i 2013, fik Danmark lavet en særregel, som desværre ofte er årsag til forvirring og misforståelser. Særreglen er kun relevant for campister, som har erhvervet B-kørekortet før 1. maj 2009, hvilket hovedparten af DCUs medlemmer har, og den gælder kun ved kørsel i Danmark og ikke i de andre europæiske lande. Reglen går ud på, at du ved kørsel i Danmark
må bruge bilens koblingsvægt (det bilen må trække, som på bilens registreringsattest står opgivet som ”anhængerens størst tilladte totalvægt med bremser”) i regnestykket i stedet for campingvognens totalvægt.
Eksempel 3
Bilen har en totalvægt på 2.000 kg og må trække/har en koblingsvægt på 1.500 kg. Campingvognens totalvægt er 1.600 kg. Den samlede totalvægt på bil og campingvogn er 3.600 kg (2.000 kg + 1.600 kg) og overstiger dermed grænsen for B-kørekortet, men hvis kørekortet er erhvervet før 1. maj 2009, må du bruge bilens koblingsvægt på 1.500 kg i regnestykket i stedet for campingvognens totalvægt, og så lander du på 3.500 kg (bilens totalvægt på 2.000 kg plus bilens koblingsvægt på 1.500 kg). Så må du gerne køre vogntoget med dit B-kørekort, så længe du kun kører i Danmark.
Op til køreprøve
Hvis den samlede totalvægt af bil og campingvogn overstiger 3.500 kg, og hvis det heller ikke hjælper at indsætte bilens koblingsvægt i stedet for campingvognens totalvægt i regnestykket, er der ingen vej udenom et BE-kørekort, som i folkemunde også kaldes trailerkørekort. Det giver dig ret til at køre en bil med en totalvægt på 3.500 kg og trække en campingvogn/trailer med en totalvægt op til 3.500 kg, i alt 7.000 kg.
KORT OM VÆGTE
Egenvægt
Køretøjets vægt i tom tilstand uden gas, vand og ekstraudstyr. Tallet står på registreringsattesten. Det er klogt at få vejen campingvognen i tom tilstand inden handlen, så du ved, hvad den vejer.
Køreklar vægt
Der kan være forskel på, hvordan producenterne beregner den køreklar vægt, så spørg din forhandler, men ofte er det egenvægten plus vægten af elkabel, vandtank og gas.
Totalvægt
Totalvægten er det, som vognen højst må veje, inklusive oppakning. Er totalvægten 1.500 kg, må vognen ikke læsses over den vægt. Det er akseltrykket, som tjekkes af myndighederne ved en kontrolvejning, så ved vejning skal campingvognen sidde på bilens krog, og kun campingvognens dæk skal stå på vægten.
Lasteevne/frivægt
Hvis vognens køreklar vægt er 1.200 kg, og totalvægten er 1.500 kg, er der plads til 300 kg bagage. Lasteevnen er i dette tilfælde 300 kg.
Kugletryk
Den vægt, der er på anhængertrækkets kugle, når du kobler campingvognen på. Mange kan godt lide at køre med et højt kugletryk, men det bør ikke være højere end det, der står på bilens trækkrog.
Faktisk totalvægt
Det, campingvognen reelt vejer, når den i feriepakket tilstand placeres på en vægt.
Koblingsvægt
Det er det, som bilen må trække. Har bilen en koblingsvægt på 1.500 kg, må den ikke trække noget, som vejer mere end det. Her er det campingvognens faktiske vægt, der er afgørende.
Vogntogsvægt
Vogntogsvægten er det, som vogntoget, bil og campingvogn, samlet vejer, inklusive passagerer og bagage, når det køres på vægten. Som regel er vogntogsvægten bilens totalvægt plus koblingsvægten (det bilen må trække). Har bilen en totalvægt på 2.100 kg og en koblingsvægt på 1.600 kg, vil vogntogsvægten som regel være 3.700 kg. Der kommer dog flere biler, hvor vogntogsvægten er lavere end bilens totalvægt plus koblingsvægt, og i de tilfælde er det førerens ansvar at tilpasse lastningen af bil og påhængskøretøj. Føreren må dog selv bestemme, hvordan vægten fordeles i bil og campingvogn, så længe den samlede vogntogsvægt ikke overskrides, og de total- og koblingsvægte, der er nævnt i registreringsattesterne på bil og campingvogn, overholdes.
Når du har fundet en køreskole, som tilbyder BE-kørekortet, får du fire teoritimer og seks køretimer med anhænger bagpå og afslutter med en køreprøve. Der kan være geografiske prisforskelle på et BE-kørekort, men regn med cirka 5.000 kr., og når først du har erhvervet et BE-kørekort, slipper du for fremadrettet at tænke over det, hvis du skifter bil eller campingvogn.
I det førnævnte eksempel 3 havde campisten en campingvogn med en totalvægt på 1.600 kg, selvom koblingsvægten/det bilen må trække kun var 1.500 kg. Nogle campister tror, at man så bliver nødt til at nedveje campingvognen til de 1.500 kg, som bilen må trække, men det er ikke nødvendigt. En bil med en koblingsvægt på 1.500 kg må gerne – både i Danmark og udlandet - trække en campingvogn med en totalvægt på 1.600 kg, så længe campingvognens faktiske vægt (vægten i feriepakket tilstand) ikke overstiger de 1.500 kg, som bilen må trække. I det eksempel er der altså 100 kg af campingvognens lasteevne, som ikke kan udnyttes.
Husk vogntogsvægten
De senere år er også vogntogsvægt blevet noget, som campingfolket skal forholde sig til. Vogntogsvægten fremgår af bilens registreringsattest og er det, som bil og campingvogn samlet må veje, når vogntoget i feriepakket og sammenkoblet tilstand, inklusive passagerer, køres på vægten.
Som regel er vogntogsvægten summen af bilens totalvægt og koblingsvægt, så hvis bilen har en totalvægt på 2.400 kg og må trække/har en koblingsvægt på 1.500 kg, vil vogntogsvægten oftest være 3.900 kg. Men i nogle tilfælde følger bilproducenten ikke denne logik, og så er vogntogsvægten lavere, og dermed har campisten færre kilo til rådighed, som eksemplet herunder viser. Derfor lyder opfordringen fra DCUs side altid at tjekke bilens vogntogsvægt, inden der handles.
Bilens totalvægt er 2.000 kg, og koblingsvægten er 1.500 kg, og så skulle man tro, at vogntogsvægten er 3.500 kg (2.000 kg + 1.500 kg), men på registreringsattesten er vogntogsvægten kun 3.300 kg. Det betyder, at hvis bilen fyldes op med bagage og passagerer, så den vejer de tilladte 2.000 kg, må campingvognen bagpå højst veje 1.300 kg, for ellers overskrides vogntogsvægten på 3.300 kg.
Det er op til ejeren selv at fordele kiloene i bil og campingvogn, så længe vogntogsvægten på 3.300 kg overholdes, og så længe hverken bil eller campingvogn er tungere end tilladt. Derfor kan campisten godt vælge at køre med en campingvogn, der vejer de 1.500 kg, som bilen må trække, men så må bilen, inklusive passagerer, højst veje 1.800 kg for at holde den tilladte vogntogsvægt på 3.300 kg.
Når du skifter enten bil eller campingvogn, skal du huske at være opmærksom på, om det betyder, at du ikke længere kan køre med dit B-kørekort. Især hvis du skifter fra en fossil bil til en elbil, som ofte er meget tunge på grund af batterierne, er der en stor sandsynlighed for, at kørekortet skal opgraderes fra et normalt B-kørekort til et BE-kørekort.
Hvis du er i gang med at skifte din campingvogn eller autocamper, er der stor forskel på, om du handler privat eller hos en forhandler.
TEKST TORBEN BRANDT FOTO PR
Hvert år foregår der masser af handler mellem private, når campingvogne eller autocampere skifter ejer, og i de fleste tilfælde går det heldigvis godt. Den væsentligste grund til at handle privat er, at der skæres et led væk, når der ikke er en forhandler, som skal tjene penge. Dermed kan en køber typisk spare penge i forhold til at handle i en butik, og sælgeren kan ofte opnå en bedre pris end den, forhandleren kan tilbyde.
Den vigtige reklamationsret
Det er dog vigtigt at huske, at du ikke er lige så godt stillet som køber i en privat handel, som hvis du køber vognen hos en forhandler.
Når du handler i en forretning, er du altid dækket af købeloven, som giver dig to
års reklamationsret til at klage over fejl og mangler, der viser sig op til to år efter, at du har købt varen. Den ret kan forhandleren ikke tage fra dig ved at skrive f.eks. ”købt som beset” eller lignende på prisskiltet.
Du har i første omgang ikke andre steder at gå hen end til sælgeren, og hvis du og sælger ikke kan blive enige, er sidste mulighed at gå rettens vej.
Også på brugte vogne har du to års reklamationsret, når du køber den hos en forhandler. Dog kan du ikke reklamere over slid, som du kendte til, da du købte varen, og du kan heller ikke klage over fejl og mangler, som sælger tydeligt har gjort
opmærksom på inden handlen – f.eks. en ridse på campingvognen eller en misfarvning af lakken.
Købt som beset
Sådan er det ikke i private handler, hvis du køber en vogn af din nabo eller en anden privat person. Købelovens almindelige regler gælder ganske vist også i handler mellem private, men reglerne om forbrugerkøb gælder ikke. Det betyder, at køber og sælger godt kan aftale noget andet end det, der står i købeloven – f.eks. at varen er uden reklamationsret, eller at den er købt som beset. Og det sker ofte i private handler.
Hvis du har handlet privat, og du senere opdager en eller flere fejl ved vognen –f.eks. fugt – har du i første omgang ikke andre steder at gå hen end til sælgeren, og hvis du og sælger ikke kan blive enige, er sidste mulighed at gå rettens vej. Det kan
Køber du en brugt campingvogn, har du reklamationsret, hvis du har købt vognen hos en forhandler. Du kan dog ikke klage over fejl og mangler, som sælger tydeligt har gjort opmærksom på inden handlen.
hurtigt blive dyrt, og du har ingen garanti for at vinde sådan en sag.
Få den tjekket
Har du udset dig en brugt campingvogn til f.eks. 35.000 kr. eller mere eller en autocamper til flere hundrede tusinde kroner, anbefaler vi i DCU, at du får den brugte vogn gennemgået inden købet, og at handlen afhænger af udfaldet af det tjek.
På DCUs Servicecentre er det muligt at få udført et brugtvognstjek på både campingvogne og autocampere. Centrene fastsætter selv priserne for brugtvognstjekket, og som medlem af DCU får du 5 % rabat på tjekket i højsæsonen fra 1. marts til 30. september og 15 % rabat i perioden fra 1. oktober til 28. februar. Tjekket indeholder en gennemgang for fejl og mangler, en vejning samt en fugt- og gastest. Vognen repareres ikke, men du får et overblik over dens sundhedstilstand inden handlen, så du ikke køber en ubrugelig vogn.
Du kan naturligvis også vælge at få foretaget et brugtvognstjek på et andet værksted. Det vigtigste er blot, at det er et sted, du har tillid til.
Køber du en vogn eller en anden vare hos en forhandler, og der opstår noget, som du efterfølgende vil reklamere over, bør du altid først kontakte forhandleren og forsøge at få tingene klaret på den måde. Hvis I ikke kan nå til enighed, kan du klage til Camping Outdoor Danmarks reklamationsnævn (også kaldet Camping Branchens Reklamationsnævn), hvis varen har kostet mere end 100.000 kr., og den er købt hos en forhandler, som er medlem af Camping Outdoor Danmark.
Har varen kostet under 100.000 kr., kan du som køber klage online til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, hvor den slags sager starter. Lykkes det ikke for køber og sælger
at blive enige der, kan køber gå videre til Forbrugerklagenævnet. Du kan læse mere på naevneneshus.dk.
Et alternativ er at lade tvisten gå som det, der tidligere hed en småsagsproces, men som nu hedder ”den forenklede proces”. Her behandles sager, der juridisk set ikke anses for at være komplekse, og hvor man derfor som udgangspunkt ikke har brug for en advokat. Tidligere var beløbsgrænsen i disse sager 50.000 kr., men den er nu hævet til 100.000 kr.
Du kan læse mere om den forenklede proces på domstol.dk
Når man køber en campingvogn eller autocamper, handler det om udsigten til gode oplevelser – ikke om unødvendige bekymringer. Pant kan dog komplicere handlen, hvis det ikke håndteres korrekt.
Hos DCU har vi i de seneste måneder talt med flere medlemmer, der er stødt på udfordringer med pant i campingvogne. Vi giver her råd til, hvordan du som køber kan sikre dig en tryg handel og undgå ubehagelige overraskelser.
Hvad er pant i en campingvogn?
Pant opstår, når en campingvogn eller autocamper stilles som sikkerhed for et lån. Så længe pantet er tinglyst i Bilbogen, har långiveren krav på vognen, hvis lånet ikke bliver tilbagebetalt. Det kan være en udfordring for en ny køber, hvis pantet ikke er blevet aflyst korrekt inden købet.
Sådan tjekker du for pant
Det er enkelt at undersøge, om en campingvogn er fri for pant. Brug registreringsnummeret eller stelnummeret til at slå køretøjet op i Bilbogen via tinglysning. dk. Tjenesten er gratis og giver dig hurtigt svar på, om der er tinglyst pant eller andre hæftelser.
Råd fra eksperterne
Henriette Hejlskov Agger, presseansvarlig hos Nykredit, forklarer vigtigheden af at undersøge pant i køretøjer som en del af handlen:
– Vi anbefaler altid, at man sørger for, at der ikke er gæld, pant eller øvrige hæftelser i det aktiv, som man ønsker at købe, som også gælder for campingvogne og autocampere. Som bank stiller vi krav til, at vognen tjekkes for hæftelser i Bilbogen forud for, at man kan få bevilliget et lån, da
Inden der handles, og registreringsattesten skifter hænder, er det en god ide at undersøge, om der er pant i vognen.
vi ikke udbetaler lån til aktiver med tinglyst pant. Vi kan først udbetale lån, hvis vi får en bekræftelse fra rådgiver eller långiver om, at restgælden er indfriet, og pantet er aflyst. Her gælder det generelt, at pantet først kan aflyses, når gælden er indfriet. Er der pant i et aktiv, skal man altså være opmærksom på, at der kan være udfordringer forbundet med køb og salg af aktivet.
Gert Eiberg Jørgensen, partnerchef hos Tryg Forsikring, forklarer, at der ikke er pant i mange campingvogne, men at man altid skal tjekke det.
– Man kan godt få noteret pant i en campingvogn – også med den nye M deklaration efter 2. januar 2025, men der er ikke noteret pant i ret mange campingvogne. Trygs skadeafdeling kan slå op i Bilbogen, hvor der vil stå, at der er noteret pant i campingvognen. I forbindelse med en kontanterstatning vil erstatningen udbetales til panthaver.
(M-deklarationen omfatter motor- og påhængskøretøjer, hvor forsikringen indeholder kaskoforsikring).
Konsekvenser af pant
Hvis du køber en campingvogn med aktiv pant, risikerer du som ny ejer, at långiveren gør krav på vognen som betaling for den tidligere ejers gæld. Det kan føre til økono-
misk tab og unødvendig frustration. Derfor er det afgørende at sikre, at alt er i orden, før du skriver under på købsaftalen. Pant i campingvogne og autocampere behøver ikke at være en hindring for en tryg handel, så længe du er grundig i din forberedelse. Tjek pant i Bilbogen, få den nødvendige dokumentation fra sælger, og vær ikke bange for at søge hjælp, hvis du er i tvivl.
For at undgå problemer med pant er det vigtigt at tage de rette forholdsregler, inden du køber:
– Sørg for at undersøge campingvognens status i Bilbogen via registreringsnummer eller stelnummer.
– Hvis der er tinglyst pant, skal sælgeren kunne dokumentere, at gælden er indfriet, og pantet er aflyst.
– Indsæt en klausul i købskontrakten, der gør handlen betinget af, at campingvognen er gældog pantfri ved overdragelsen.
Måden at campere på kan skifte gennem campinglivet. To campingfamilier har prøvet at gå fra campingvognen til autocamper for derpå, af forskellige årsager, at vende tilbage til campingvognen.
Er tiden kommet til at udskifte teltet eller vognen og campere på en anden måde, end vi har gjort før? Det spørgsmål har de fleste campister oppe at vende i ny og næ, fordi behov, økonomi, fysik og meget andet ændrer sig igennem livet. Nogle gange resulterer overvejelserne i forandringer, mens man andre gange finder ud af, at det er fint at fortsætte som hidtil.
DCU-medlem Poul Erik Lind Pedersen og Jesper Jensen, der ikke er medlem af DCU, har begge prøvet at udskifte campingvognen med en autocamper for siden at vende tilbage til campingvognen.
Da Poul Erik Lind Pedersen og hans hustru i 1986 købte deres første campingvogn, en T.E.C. Weltbummler, var det spontant og ikke gennemtænkt. Alligevel endte de med at have den i ni år.
– Vi sprang bare ud i det uden at have nogen som helst erfaring eller viden. Det var en satsning, men vi endte med at blive rigtig glade for den og var fastliggere i foråret og efteråret og kørte sydpå med den om sommeren, som regel til Italien eller Kroatien, fortæller Poul Erik Lind Pedersen.
Kunne ikke falde til
Da familien flyttede fra Herning til Kolding, blev
fastliggerpladsen udskiftet med en ny plads tættere på Kolding, men flytningen blev aldrig nogen succes.
– Der kunne vi simpelthen ikke falde til. Så opgav vi at ligge fast og begyndte i stedet for at køre mere. Vi havde mulighed for at få en ekstra uges ferie, så som regel var vi afsted i fire uger, husker Poul Erik Lind Pedersen. Den ekstra uge blev brugt på at tage sig god tid ned gennem Tyskland og udforske nogle af de områder, de kom igennem.
– Vi var i mange tyske byer og fandt ud af, at det var meget spændende, og at man går glip af meget, hvis man bare kører hurtigt ned ad A7 for at komme frem til campingpladsen, siger Poul Erik Lind Pedersen.
Da de var gået på efterløn, fortsatte de med at tage længere ture og give sig god tid ad landevejene. En af gangene kørte de via Tyskland til de norditalienske søer, hvor de endte ved Gardasøen og mødte en af hustruens tidligere arbejdskollegaer, som kørte i autocamper.
– Jeg havde altid sagt, at jeg ikke ville have en autocamper, for der havde man for lidt plads, men da jeg så deres autocamper, var der masser af luft og plads. På vejen hjem begyndte vi at tale om, at hvis vi alligevel camperede på en måde, hvor vi flyttede os det meste af tiden, så ville en autocamper måske være bedre, siger Poul Erik Lind Pedersen.
Den røde Kia Sorrento må kun trække 1.350 kg, men den har masser af kræfter til at slæbe familiens Fendt Bianco.
Familien Lind Pedersen var meget glad for den Adria Coral-autocamper, som de havde i en årrække.
Marianne og Jesper Jensen havde først en campingvogn, og derpå lejede de i flere år autocamper i ferierne. Til slut besluttede de sig dog for, at campingvogn var det rigtige for dem.
Hjemme i Danmark begyndte de at kigge efter autocamper og fandt en Adria Coral 570 SLT. Den havde kun haft én ejer, der aldrig havde kørt i den.
– Det betød, at vi fik en splinterny vogn med alt i udstyr til en meget favorabel pris. Den havde vi i ni år, fra 2012 til 2021, siger Poul Erik Lind Pedersen.
Autocamperen havde automatgear og 3-liters motor, så køreoplevelsen var luksuriøs. Det skortede heller ikke på komfort indvendigt, hvor der blandt andet var badeværelse med separat brusekabine bagest i hele vognens bredde.
Ægteparret var på farten i autocamperen et par måneder ad gangen både forår og efterår, og en enkelt gang var de af sted i tre måneder, hvor de kørte Frankrig Rundt.
– En stor forskel på campingvogn og autocamper er, at med campingvognen er du meget afhængig af campingpladser, hvorimod vi med autocamperen sjældent boede på campingpladser, men holdt os til stellpladser og lignende. På turen til Frankrig havde vi 90 overnatninger, hvor den gennemsnitlige overnatningspris var 26 kr. pr. nat. Vi havde jo alle faciliteter i vognen og havde kun brug for at tømme en gang imellem.
– Når vi kørte med autocamperen, kom vi helt andre steder end der, hvor campingpladserne ligger. Vi har besøgt nogle perler på den måde, og i Frankrig havde stort set hver eneste lille by et sted, hvor man kunne holde meget centralt for natten i autocamperen. Vi flyttede os næsten hver dag, selvom det nogle gange ikke var mere end 10 kilometer. Vi har virkelig haft nogle gode ture i autocamperen siger Poul Erik Lind Pedersen.
Sygdom kom i vejen
Familien ville gerne have beholdt autocamperen, men da Poul Erik Lind Pedersen begyndte at bøvle med helbredet, blev det besværligt at være afsted i længere tid ad gangen.
– Jeg har været indlagt på sygehuset et par gange i Frankrig, og efterhånden skulle vi planlægge mere og mere uden om sygehusbesøg. Så kom corona, og så stod autocamperen bare og grinede ad os i indkørslen, og det gav mig følelsen af, at tusindkronesedlerne nærmest fløj om ørerne på os, for ejerafgift, forsikring
Med campingvognen er du meget afhængig af campingpladser, hvorimod vi med autocamperen sjældent boede på campingpladser, men holdt os til stellpladser og lignende.
og vedligehold kostede 25.000 kr. om året, og det er meget, når man ikke bruger den. Det gav mening, da vi brugte den, men vi syntes, det blev for dyrt at have den, og derfor solgte vi den. Han lægger ikke skjul på, at salget skete med blødende hjerte.
– Det var lige før, jeg klemte en lille tåre. Det var en sindssyg lækker bil, siger han.
Efterfølgende købte parret en Fendt-campingvogn og en Kia Niro Hybrid som campingtrækker. Bilen fungerede desværre ikke tilfredsstillende som trækker, så efter kort tid blev den udskiftet til en Kia Sorrento, der havde masser af kræfter, og med det vogntog har de blandt andet været over Alperne og til Piemonte i Norditalien.
– Vi har ikke bad i campingvognen, så nu kører vi igen ind på campingpladser. Vi bliver kun 2-3 dage ad gangen på en campingplads, så vi fricamperer mere nu end første gang, vi havde campingvogn.
– Det har været en omvæltning at komme tilbage til campingvognen, men det giver mening med den måde, vi camperer på nu. Der er slet ikke samme faste omkostninger med en campingvogn som i en autocamper, men til gengæld er det dyrere at overnatte, når vi igen benytter campingpladser, siger Poul Erik Lind Pedersen.
Hans råd til campister, der overvejer at udskifte campingvognen med en autocamper, er at tænke over, hvor meget de kommer til at bruge den.
– Min vurdering er, at det bliver for dyrt at have den, hvis man kun kan bruge den i sine ferier, og det er som regel også på de længere ture, at man kommer hen til de spændende steder.
– Vi gav 700.000 kr., da vi købte autocamperen, hvilket var billigt for den vogn, men det er stadigvæk mange penge. Så den største overvejelse for mig vil være, om man har tid nok til at bruge den, siger Poul Erik Lind Pedersen.
Han synes, at det største plus ved at være tilbage i campingvognen er, at de nu kan spænde huset fra, hvis de gerne vil køre ud fra campingpladsen og opleve nærområdet.
De første forårssolstråler nydes i fulde drag foran campingvognen.
tur ned gennem Europa.
– Men hvis jeg ikke var blevet syg, havde vi stadigvæk haft autocamper, erkender Poul Erik Lind Pedersen, der er 74 år og gerne vil fortsætte campinglivet så længe som muligt.
– Min kone siger ganske vist, at vi ikke skal køre lange ture mere, men den diskussion må vi tage senere, griner han.
Lejede sig frem
En anden campistfamilie, Jesper Jensen og hans kone Marianne, bor i Fredericia og camperede begge som børn. Da de selv stiftede familie, lejede de i en årrække et mobilhome på campingpladser sydpå, og da børnene fløj fra reden, fik de igen lyst til at campere. Det resulterede i, at de i 2017 købte en campingvogn, som de havde i et par år og solgte kort før, at corona ramte verden.
Vi synes, at der er en stor frihed i, at vi nu bare kan spænde bilen fra campingvognen og tage ud på ture.
I stedet for at bo i campingvogn havde de fået lyst til at prøve kræfter med autocamperlivet, men Jesper og Marianne var enige om, at de ville begynde med at leje for at finde ud af, om autocamperlivet overhovedet var noget for dem.
– Vi vidste ikke, hvad vi gik ind til og var nervøse for, om det ville være for dyrt, så vi lejede en autocamper i tre påskeferier, tre sommerferier og to efterårsferier. I løbet af den tid fandt vi ud af, at det ikke var noget for os, siger Jesper Jensen.
– Vi syntes, at der var for meget kabinestøj fra de samlinger, hvor plastikken rasler imod hinanden eller fra pladerne inde i ovnen. Du kan høre det hele, og det blev vi trætte af. Desuden syntes vi, at det var besværligt, at vi skulle pakke det hele ned hver gang, hvis vi
bare skulle ud at handle eller køre andre småture, siger Jesper Jensen.
Enden på det blev, at de vendte tilbage til campingvognen og nu har en Adria Adora 613 med tværstillet seng bagest. Den beslutning er både ægteparret og familiens hund glad for.
– Vores hund er ret stor, og han er altid med på vores ferier. Han sover på gulvet, så det krævede en temmelig stor autocamper, når han skulle være der, og det fungerede heller ikke ret godt, at han kunne gå rundt i autocamperen, når vi kørte, selvom han var spændt fast i en sele under transporten. Det er anderledes, når han ligger i bilens bagagerum, for så lægger han sig bare og sover, siger Jesper Jensen.
– Vi synes, at der er en stor frihed i, at vi nu bare kan spænde bilen fra campingvognen og tage ud på ture, og så betyder det også meget, at vi har en campingvogn, hvor der er rigtig fin gulvplads, så vores hund kan ligge på gulvet, og vi kan gå forbi, når han ligger der. Hvis vi skulle have den samme plads i en autocamper, skulle jeg have et lastbilkørekort, og så ville autocamperen være så stor, at den også ville være meget dyr, siger Jesper Jensen. Han erkender, at det har kostet familien nogle penge at tage på adskillige ferier i en lejet autocamper, men han synes, at pengene har været givet rigtig godt ud. – Jeg er glad for, at vi lejede, inden vi købte, for det er dyre lærepenge, hvis du køber en vogn og efterfølgende fortryder. Det var ikke billigt at leje, det kostede cirka 10.000 kr. pr. uge, men i forhold til at fejlinvestere synes jeg, at pengene var givet godt ud. Vi har brugt cirka 50.000 kr. om året på at leje, men så har vi også fået ferierne for de penge, og det, synes jeg egentlig, er meget rimeligt, siger Jesper Jensen.
Både Marianne og Jesper Jensen og familiens hund er glade for at være tilbage i campingvognen. Det fungerede ikke så godt, at hunden kunne gå rundt i en sele i autocamperen under kørslen, hvorimod den har meget lettere ved at falde til ro i bilens bagagerum.
Er du medlem af Dansk Camping Union får du 10 % medlemsrabat på bilsyn hos Applus+ Bilsyn – også på kampagnepriser!
Dertil får du Applus+ ServiceTjek med i købet – og med hjem, fordi du fortjener den bedste service, når du er til bilsyn hos os.
Du får desuden 10 % rabat på danske og tyske Tempo100-godkendelser*, tysk miljøzonemærke samt Applus+ BrugtbilsAttest og TilstandsAttest.
GÅ
Vi gør os altid umage med at levere den bedste kundeservice og giver dig gerne gode råd om vedligeholdelse af lige netop din bil.
Du er derfor velkommen til at ‘gå en tur med under bilen’ ved synet for ved selvsyn at se, hvad vi kontrollerer. Det kan give et godt indblik i bilens generelle stand, samt om det er tid til for ekspempel at give bilen en rustbeskyttende behandling.
Din lokale Applus+ Bilsyn synsmand er i hvert fald altid klar til at svare på dine spørgsmål.
BESTIL TID
Bestil online på www.bilsyn.dk – eller hvis du har brug for hjælp til booking så ring til kundeservice på 70 13 12 12. Det betaler sig!
Husk at fremvise dit gyldige DCU/Skandinavisk Camping Pas til vores bilsagkyndige, før du betaler.
Applus+ Bilsyn er kåret til årets synshal 7 år i træk
*) Rabatten omfatter ikke gebyret (120 kr.) til de tyske myndigheder.
For mange autocampister er friheden til at udforske
nye områder på cykel en del af oplevelsen.
TEKST & FOTO HELLE MIDSKOV
Elcykler gør denne frihed endnu mere tilgængelig, og for mange campister er de blevet uundværlige, især når der kræves lidt ekstra kraft til bakker og længere ture.
Virksomheden EFUTURE, grundlagt af far og søn, Bjørn og Emil Maigaard, tilbyder en serie af elcykler, der passer godt til autocamperfolket.
På Autocamper Show i Fredericia havde firmaet for andet år i træk en stand. Her fik redaktionen mulighed for at høre Emil Maigaard fortælle om EFUTUREs elcykler.
Til aktive campister
EFUTUREs elcykler skiller sig ud ved deres kombination af robusthed og komfort. Modeller som den sammenklappelige eMini er ideelle til autocamperfolket. Den er udstyret med 20" fatbike-dæk, der gør den både stabil og velegnet til kørsel i løst terræn som sand
og skovbund. Det gør cyklen til et praktisk valg for dem, der ønsker en cykel til både by- og naturbrug.
– Vores cykler er skabt til at kunne bruges overalt – både på stier, skovveje og stranden. Det ved vi, autocampisterne værdsætter, siger Emil Maigaard.
Nogle modeller er foldbare, og de kan let opbevares i camperens bagagerum, andre kan monteres på en cykelholder. Klapsammen-funktionen gør cyklerne særdeles praktiske for campister med begrænset plads.
Ekstraordinære elcykler
EFUTURE blev grundlagt i 2016 og er en af de første virksomheder i Danmark, som udelukkende fokuserer på elcykler. Virksomheden designer, udvikler og producerer deres egne cykler. Komponenterne er nøje udvalgt for at sikre høj ydeevne og holdbarhed.
Vi begyndte med en vision om at skabe elcykler, som er både funktionelle og anderledes. Vi kalder dem ”Ekstraordinære elcykler”, fordi vi mener, at de skal være mere end bare praktiske, og de skal være noget, man glæder sig til at bruge, fortæller Emil Maigaard.
EFUTUREs cykler er udstyret med kvalitetskomponenter som et hydraulisk bremsesystem med cutoff-funktion, en solid motor og Samsung-battericeller.
Fra pendling til ferieeventyr
Selvom hovedparten af EFUTUREs elcykler sælges til hverdagsbrug og til mange pendlere, så er efterspørgslen fra campister voksende.
EFUTUREs cykler vejer omkring 25 kg. og priserne begynder ved 14.000-15.000 kr., afhængigt af batterikapacitet og udstyrsniveau.
Emil Maigaard forklarer, at batteriets kapacitet er afgørende for, hvor langt man kan køre på en opladning. En cykel med en kapacitet på ca. 720 WH kan nå op mod 100 km på en opladning under ideelle forhold, men det afhænger af mange faktorer, herunder terræn, vind og last.
– Vi anbefaler altid at kigge på WH – det er batteriets egentlige ”liter i tanken”. Jo højere WH, jo længere kan man køre, siger Emil.
EFUTUREs tilgang til at bruge ensartede komponenter sikrer, at de har alle nødvendige reservedele på lager og nemt kan udføre fejlfinding og service.
– Vores cykler er anderledes, moderne og har et nytænkende design, som, vi synes, gør dem til mere end bare en elcykel. De er perfekte til dem, der søger frihed og fleksibilitet, forklarer Emil.
EFUTURE har hjemmesiden eFuture.dk. og showroom og værksted på Stenhuggervej 23 i Esbjerg.
Jesper Nonbo brænder for campinglivet og foreningsarbejdet. Som lejrchef på DCU-Camping Flyvesandet Strand på Nordfyn nyder han at skabe gode rammer og oplevelser for campisterne.
TEKST & FOTO HELLE MIDSKOV
Selvom Jesper Nonbo kun lige havde lukket Flyvesandet ned for vinteren, så sprang han til og tog tjansen for Dansk Camping Union som lejrchef på den midlertidige campingplads ved Autocamper
Show i Fredericia. Sådan er Jesper Nonbo, han giver en hånd med, hvor der er brug for det.
– Jeg kan ikke lade være. Jeg er til samarbejde og foreningsarbejde. Det er helt naturligt for mig at snuppe opgaven som lejrchef på Camp C ved Autocamper
Show i Fredericia for DCU. Her havde jeg også chancen for at komme i god dialog med autocamperfolket, fortæller Jesper Nonbo.
Det var tredje år i træk, at han guidede 145 autocampere på plads bag messecenteret i Fredericia. – Campisterne kom til messen fra torsdag aften den 31. oktober, og de fleste blev til søndag for at få det hele med, og det var dejligt, fortæller Jesper, som nyder at være en del af det sociale miljø. Der er mange, der vender tilbage og siger, ”Kan vi få samme plads som sidste år?” Det er hyggeligt og giver mig en følelse af, at folk sætter pris på den oplevelse, vi skaber på messen år efter år, forklarer han.
Jesper Nonbo har været lejrchef på DCU-Camping Flyvesandet Strand på Nordfyn i fire sæsoner. Det er et job, han og hustruen, Tina, nyder fuldt ud. Med plads til 250 vogne ligger Flyvesandet idyllisk ned til vandet og er populær blandt dem, der søger fred og ro i naturen. Det er en ren naturplads, det er ideelt for dem, der elsker at være tæt på naturen. Pladsen er nu lukket for vinteren, og først den 14. marts i år kan de første campister vende tilbage. Men arbejdet stopper ikke her. Vintermånederne bruges til vedligehold og klargøring af pladsen.
– Der er altid noget at tage fat på. Træer skal beskæres, bygninger skal vedligeholdes, og der skal ryddes op. Selv om der er meget at gøre, så giver vinteren også et pusterum, hvor jeg også kan få lidt tid til ferie, siger Jesper Nonbo.
Jesper og hans hustru, Tina, var begge tæt på at være nedslidte efter mange år i deres tidligere erhverv.
– Vi rystede posen og lagde vores cv’er sammen. Resultatet? Campingplads, fortæller Jesper med et smil. Han fortsætter:
– Vi har camperet i mange år og kender miljøet godt. At skifte spor og blive lejrchefer på en campingplads føltes naturligt for os.
Jobbet som lejrchef er hårdt og kræver fuld dedikation – syv måneder uden en eneste fridag – men Jesper og Tina nyder det.
– Det er fantastisk, når folk siger, hvor har det dog været dejligt, eller vi har virkelig nydt det. Den glæde, man ser i ansigterne, når folk nyder opholdet, gør det hele værd, fortæller lejrchefen.
Jesper Nonbo fortæller også, at samarbejdet med Tina gør hverdagen både sjov og udfordrende.
– Det er lærerigt og sjovt at arbejde så tæt sammen med min hustru. Der er ikke mange ægtefæller, der arbejder så mange timer sammen, men det fungerer godt for os, forklarer han.
Lejrchefen er også til campingferie
Når vinteren falder på, pladsen er lukket, og der er styr på diverse projekter, så venter der Jesper og Tina ferie, men selvfølgelig ikke uden campinglivet.
– Vi hægter campingvognen på krogen og tager ud på de DCU-pladser, der har åbent om vinteren. Det er hyggeligt at mødes med gode kollegaer. I år skal Tina og jeg også en tur til Harzen, og så skal vi lidt mere ud at trille med vognen. Vi er ikke så pivet med vejret, så vi tager det, som det kommer, fortæller Jesper Nonbo. Jesper Nonbo er en ægte ildsjæl, og han trives i rollen som lejrchef, både når han hjælper autocamperne på plads i Fredericia, og når han byder campister velkommen på Flyvesandet på Fyn.
Han er den venlige guide, der med et smil og kyndig hånd leder campisterne til rette og sørger for, at de får en oplevelse, de sent vil glemme.
DCU-Camping Flyvesandet Strand på Nordfyn åbner igen den 14. marts 2025.
Autocamperne er kommet på plads på CAMP C, som oprettes midlertidigt i forbindelse med Autocamper Show.
Jesper Nonbo er normalt lejrchef på DCU-Camping Flyvesandet Strand på Nordfyn og har de seneste tre år også været lejrchef på den store autocampermesse i Fredericia.
I år er det Sveriges tur til at arrangere Nordisk Camping Træf, som foregår på Vimmerby Camping. Der er åbent for tilmeldinger.
Vimmerby lægger i 2025 campingplads og rammer til Nordisk Camping Træf (NCT) fra 28. juni til 3. juli.
Sidste år fandt træffet sted i finske Kiuruvesi 500 kilometer nord for den finske hovedstad Helsinki, men i år er afstanden kortere for danske campister, for Vimmerby Camping ligger cirka 300 km fra færgelejet i Helsingborg, 270 km fra havnen i Gøteborg, og cirka 350 kilometer fra den danske side af Øresundsbron.
Dermed er der en forventning om, at der vil være adskillige danske campister blandt deltagerne på NCT 2025, som arrangørerne også kalder Summer Meet Vimmerby.
Nordisk Camping Træf holdes en gang om året og arrangeres af Nordisk Camping Råd, der består af Caravan Club of Sweden, Norsk Bobil og Caravan Club, SF-Caravan samt DCU, der er camping-medlemsorganisationer i henholdsvis Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Træffet går på skift mellem de fire lande, og Danmark og DCU får fornøjelsen af at stå for arrangementet i 2026, hvor DCU også fylder 100 år.
Alsidigt program
I år er det Sveriges tur, og udover det sociale samvær og hyggen med de øvrige campister på NCT 2025 er der planlagt diverse former for underholdning for deltagerne. Der er musik på campingpladsen fire aftener, ligesom der blandt andet er planlagt ginsmagning, et besøg på Åbro Bryggeri, manøvrekørsel samt Carambra træningskørsel.
Nogle dage inviteres der på rundtur med bus, og så er der naturligvis også en nordisk aften med middag og underholdning. Mange aktiviteter er gratis, mens andre kræver tilmelding og betaling for at være med. Indmarchen foregår søndag 29. juni, hvor kredsfolk fra
DCU bærer de danske faner og går ind sammen med repræsentanter fra campingorganisationerne i Sverige, Finland og Norge.
Astrid Lindgrens verden
Der bliver naturligvis også tid til aktiviteter på egen hånd under NCT 2025, og en oplagt mulighed for især børnefamilier er at besøge Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby, mindre end fem kilometer fra campingpladsen.
Den verdensberømte svenske forfatter skabte figurer som Emil fra Lönneberg, Ronja Røverdatter og selvfølgelig Pippi Langstrømpe, som du kan møde i parken, der er bygget op om Lindgrens elskede figurer, der i løbet af dagen vækkes til live.
Et andet udflugtsmål for Astrid Lindgren-fans er den lille by Sevedstorp. Her voksede Astrid Lindgrens far op, og byens og dens gader var inspiration til Astrid Lindgrens bøger om ”Alle vi børn i Bulderby”. Sevedstorp var også rammen om filmatiseringen af bøgerne i årene 1986 og 1987 og er et hyggeligt sted at besøge om sommeren, hvor mange turister valfarter til byen.
Mindre end en halv times kørsel fra campingpladsen ligger Virum Älgpark, hvor op til 16 personer kan sidde i vogne med delvist åbne sider, så man kan komme tæt på elgene og alligevel være beskyttet.
Der er heller ikke langt til den charmerende havneby Västervik, som ligger ud til den svenske skærgård. Du kan køre til Västervik i bil, men du kan også tage det nostalgiske tog, Smalsporet, der kører mellem Hultsfred og Västervik og gør holdt i Vimmerby.
Du kan læse mere om Nordisk Camping Træf 2025 på nct2025.se, hvor du også kan se priser, og hvordan du tilmelder dig.
Der er indmarch søndag 29. juni i Vimmerby. Billedet øverst til venstre stammer fra NCT 2024 i Finland, hvor formand for DCU 3. Kreds, Ole Frankfurth, bærer det danske flag. På billedet til højre ses DCUs næstformand, Svend Erik Henningsen, sammen med repræsentanter fra de tre andre nordiske camping-medlemsorganisationer.
Der kommer flere og flere autocamperturister til Danmark, som det også ses her på billedet fra DCU-Camping København – Absalon.
DCU har sammen med andre campingaktører været på besøg i Plan- og
Landdistriktsstyrelsen for at tale autocampernes sag.
Antallet af autocamperturister, både danske og udenlandske, stiger i Danmark, og det bør både byer, campingpladser, private erhvervsdrivende og andre se som en mulighed for at få fat i en vigtig kundegruppe.
Det er essensen i et indlæg fra AutoCamperRådet, som DCU er en del af, der blev udsendt som optakt til et møde med embedsmændene i Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der er en styrelse under By-, Landog Kirkeministeriet. I indlægget appellerer
AutoCamperRådet dels til samarbejde, dels til at de positive historier om autocamperne breder sig.
TEKST & FOTO TORBEN BRANDT
– Det kunne være fantastisk, hvis sommeren 2025 blev året, hvor medierne »flød« over med positive historier om autocamperturismen, skriver AutoCamperRådet. Rådet er sammensat af to repræsentanter fra henholdsvis Dansk Autocamperforening, Campervenner, DK-AutoCam og DCU. Tilsammen repræsenterer de fire foreninger cirka 90 % af alle organiserede autocamperejere i Danmark.
Med i dialoggrupper
DCU var med til mødet i Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvor agendaen var at give input til, hvordan samarbejdet mellem autocampere og lokalsamfund kan blive til alle parters fordel.
Også AutoCamperRådet deltog på mødet og sidder desuden med i flere kommunale dialoggrupper, hvor også lokale campingpladser samt turist- og erhvervsorganisationer er repræsenteret.
AutoCamperRådet peger på, at hvis man gerne vil have autocamperturisterne som kunder på overnatningsstederne, er det vigtigt at opfylde behov som blandt andet fast underlag, nærhed til by og kulturinstitutioner, nærhed til naturen, faciliteter til tømning af toilet og spildevand, vandpåfyldning, mulighed for tilkøb af el og døgnåbent.
Rådet skriver, at flere campingpladser
DCU arbejder for, at autocampere kan overnatte andre steder end på campingpladser, f.eks. ved lystbådehavne og attraktioner. I de tilfælde, at der også kan gøres plads til bil og campingvogne, som f.eks. flere steder hos Pintrip, som DCU også samarbejder med, er det en gevinst for alle.
DCU udvikler sine campingpladser, så der også er plads til autocampere – på samme måde, som vi imødekommer ønsker fra telte, campingvogne, komfortpladser, fastliggere osv.
DCU samarbejder med myndigheder, som kan have svært ved at gennemskue og ikke mindst anvende korrekt skiltning, så autocampere så ofte som muligt holder hensigtsmæssigt.
Autocampere skal kunne parkere der, hvor andre biler også må parkere –f.eks. på en strand eller i en skov. Som alle andre bilister skal man ikke holde i vejen.
DCU vil hellere gå efter de under 5%, som udnytter reglerne og vil have alting gratis, end de 95% af autocamperne, som sagtens kan finde ud af det.
Læs mere på dcu.dk
allerede har lyttet til ønskerne ved at indrette særlige områder inde på pladsen eller lige uden for bommen.
Skal finde løsninger
Landsformand i DCU, Anne-Vibeke Isaksen, er glad for, at DCU blev inviteret til at give sit bidrag i den vigtige autocamperdebat.
– Vi arbejder for alle former for camping, og autocamperturisterne er en stor og voksende gruppe, som både camping- og turistbranchen og det kommunale erhvervsliv i byerne kan få enorm stor glæde af. Det er vigtigt med den gode dialog, så vi finder frem til løsninger, som fungerer for både lokalsamfundene og autocamperfolket, men det er helt afgørende, at autocamperturisterne føler sig velkomne, for ingen af os har råd til at skubbe en så vigtig kundegruppe fra os, siger Anne-Vibeke Isaksen.
Fra årsskiftet er DCU-Camping Holstebro Sø ikke længere en del af DCU-familien.
TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN
Campingpladsen i Holstebro skifter fra årsskiftet navn fra DCU-Camping Holstebro Sø til Holstebro Søpark, og ægteparret Trine Kragelund og Mahmoud Hamad går fra at være lejrchefer i DCU til at være selvstændige og forpagte campingpladsen af Holstebro Kommune. – Vi glæder os helt vildt til det og er lykkelige for, at det har kunnet lade sig gøre. Vi har været rigtig glade for at være en del af noget større i DCU, hvor vi har kunnet høste en masse viden gennem de fem år, vi har været lejrchefer, for vi havde ingen som helst erfaring med at drive en campingplads, da vi begyndte. Vi har fundet ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og derfor tør vi nu tage springet og stå på egne ben. Selvfølgelig er der også en vis nervøsitet forbundet med beslutningen, men jeg vil hellere tage en risiko og fejle end undlade at tage chancen, og vi har fundet ud af, at denne livsstil bare passer rigtig godt til vores familie, siger Mahmoud Hamad.
Vemodigt farvel
Landsformand i DCU, Anne-Vibeke Isaksen, siger, at det er vemodigt at tage afsked med såvel campingpladsen som to dygtige og vellidte lejrchefer.
– DCU-Camping Holstebro Sø er en dejlig plads, og vi har været meget glade for Trine og Mahmoud både som lejrchefer og kollegaer og ønsker dem al mulig held og lykke i fremtiden. DCU har ikke ejet pladsen, vi har forpagtet den, og vi har haft svært ved at få den til at give overskud med den prisstruktur, som DCU har. – Vi er i forvejen fornuftigt dækket ind med campingpladser i den del af Danmark, og eftersom det var et stort ønske fra Trine og Mahmouds side at prøve at drive deres egen campingplads, er vi glade for, at vi efter et fint forhandlingsforløb med kommunen har kunnet indgå denne aftale, så Trine og Mahmoud kan udleve deres drøm. Heldigvis bliver Holstebro Søpark fremover DCU Fordelsplads, så vi fortsætter et tæt samarbejde med dem, og jeg håber også, at DCUs medlemmer vil fortsætte med at besøge pladsen og gøre brug af den rabat, som fordelspladser giver, siger Anne-Vibeke Isaksen.
DCU har nu 19 campingpladser, men landsformanden understreger, at hovedbestyrelsen leder med lys og lygte efter nye campingpladser i nogle af de dele af landet, hvor DCU ikke er repræsenteret. Ændringen får ikke betydning for de gæster, der allerede har bestilt plads på campingpladsen til den kommende sæson.
på Egeskov foregår fra 27. til 29. juni.
TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN
Hvis du ikke allerede har været på Egeskov, så har du chancen, når DCU inviterer til campingweekend den sidste weekend i juni.
Sidste år deltog 135 enheder, hvoraf hovedparten kom i egen campingvogn, men hvor der også var både telte, vans og autocampere at se på Egeskovs jorde blandt deltagerne. Campingweekenden blev også et stort tilløbsstykke for det unge publikum, for omkring 90 børn og unge deltog i arrangementet, som ligger i den weekend, hvor skolebørnene netop er gået på sommerferie. I år er det i weekenden 27. til 29. juni.
Der bliver åbnet for indkørsel for deltagerne allerede fredag kl. 10, så der er god tid til at komme på plads og nyde de mange fristende tilbud, som Egeskov byder på. Alle deltagere har fri adgang til slottet og dets udstillinger, de smukke haver og den store legeplads, og har du ikke allerede besøgt Camping Outdoor Museum, som er det første af sin art i verden, er det på høje tid at kigge ind og nyde den flotte udstilling, der rummer masser af sjove og interessante effekter fra camping- og outdoorlivet både fra fortiden, nutiden og fremtiden. Udover at kunne hygge sig sammen med sine nærmeste venner og familie er campingweekenden en oplagt mulighed for at få nye campingvenskaber, og ellers står den weekenden igennem på underholdning ad libitum. Fredag aften er der musikalsk optræden på scenen med Søren Okholm
Søren Okholm optræder igen i år med sin trio på scenen på campingweekenden.
Trio, der med stor succes optrådte på campingweekenden sidste år, og som derfor er blevet valgt igen i 2025. Derudover kan deltagerne blandt andet hygge sig med foredrag med DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen, yoga, hyggelig gåtur i den nærliggende skov, fællesspisning ved langbord og skattejagt for de yngste. Det er helt frivilligt at deltage i de forskellige arrangementer, og man behøver ikke at melde sig til. Du kan læse flere detaljer om arrangementet i de kommende udgaver af Camping-fritid.
Der er netop blevet åbnet for tilmelding, så hvis du vil sikre dig en plads, kan du allerede nu gå ind på dcu.dk/egeskov, som løbende opdateres, når der er nyt om campingweekenden.
I januar skal alle DCU-ansatte, som jævnligt har kontakt med gæster og medlemmer, på et kursus, hvor de lærer at kommunikere og at håndtere konflikter, hvis de opstår.
på DCU-Camping Odense.
Også medarbejderne i Medlemsservice samt DCUs tekniske redaktør kommer på skolebænken, fordi de alle har tæt kontakt til medlemmerne i det daglige.
– Langt de fleste af vores medlemmer er søde og gode til at sige tak for hjælpen, når vi hjælper dem med noget, og dem skal man huske at putte om i sin egen rygsæk og glæde sig over, for vi har også indimellem medlemmer, som er voldsomme i deres sprogbrug og retorik. Dem, som er meget grove, handler som regel ikke om DCU, for de opfører sig på samme måde alle andre steder, fastslår landsformand Anne-Vibeke Isaksen.
Højt til loftet
Hun siger, at hovedbestyrelsen for nylig har diskuteret, hvordan den skal forholde sig til medlemmer, som enten i skrift eller tale er grove over for de ansatte. Beslutningen blev at sende en række DCU-medarbejdere på et kursus i kommunikation og konflikthåndtering.
Samtidig blev det vedtaget, at DCU skal være et sted, hvor der er
– Man kan spørge, hvorfor vi ikke bare ekskluderer de medlemmer, som er meget grove, men det vil vi gerne undgå, for ofte er det mennesker, som har det svært, og derfor føler vi, at vi har en samfundsopgave i ikke bare at smide dem ud. Vi vil gerne gå i store sko, men vi vil samtidig gerne have nogle værktøjer til at håndtere det, for den slags kan godt krybe ind under huden, siger Anne-Vibeke Isaksen.
Det bliver udviklingskonsulent Rikke Lunde Madsen fra Køge Handelsskole, som kommer til at undervise DCUs medarbejdere. Hun ser frem til at klæde dem på til at håndtere udfordrende situationer. – Noget af det, vi kommer til at have fokus på, er os selv og vores egen adfærd. Ofte er vi tilbøjelige til at pege på andre, når kommunikationen ikke fungerer, men på kurset kigger vi på, om vi er med til at optrappe situationen og gøre den værre. Vi kommunikerer altid, også når vi tror, at vi ikke gør det, for så kommunikerer vi med f.eks. kropssprog, siger Rikke Lunde Madsen.
– På kurset lærer man at kommunikere og at undgå konflikter, og vi ser også på, hvordan vi håndterer og tackler det, hvis der alligevel skulle opstå en konflikt. God kommunikation handler meget om at være tydelig, så det, man siger, bliver forstået, siger Rikke Lunde Madsen.
Hen over vinteren er der gang i flere projekter på DCUs campingpladser. Arbejdet ventes klar til foråret.
TEKST
Selvom 11 af DCUs 19 campingpladser har holdt lukket siden slutningen af oktober, har der alligevel været fuld gang i aktiviteterne de fleste steder.
Fire større projekter er i gang og bliver lavet hen over vinteren, så de er klar til sæsonstarten 2025 i midten af marts.
Receptionen er noget af det første, gæsterne ser, når de kommer til campingpladsen, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at den tager sig godt ud.
På DCU-Camping Nærum arbejdes der på at lave en ny reception, og det samme er tilfældet på DCU-Camping Kulhuse, hvor arbejdet ligeledes er i fuld gang. Her glæder lejrchef Dennis Vangedal Christensen sig til at kunne vise den nye reception frem for gæsterne til foråret. – Receptionen bliver i samme lokale som hidtil. Der er blevet sat nye døre og vinduer i, og lige nu står vi med et råt lokale, som skal beklædes. Jeg er sikker på, at den nye reception bliver en god oplevelse for gæsterne, og også for os og de ansatte er det dejligt, at det hele bliver moderniseret og dermed mere indbydende og lækkert, siger Dennis Vangedal Christensen.
Selve receptionsdisken bliver rykket, så den kommer længere tilbage i lokalet og dermed hænger bedre sammen med det baglokale, hvor lejrchef og ansatte kommer ud fra, når de skal ekspedere gæster. DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, er glad for, at receptionerne på både DCU-Camping Nærum og DCU-Camping Kulhuse nu bliver moderniseret. – Receptionen er noget af det første, gæsterne ser, når de kommer til campingpladsen, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at den tager sig godt ud, og vi er ved at være i mål nu med receptioner på vores pladser. Samtidig skal vi huske på, at receptionen er en arbejdsplads for vores medarbejdere, og også af den grund er det selvfølgelig vigtigt, at de er moderne og indbydende, siger Anne-Vibeke Isaksen.
På DCU-Camping Hornbæk er hele det vestlige areal, der også kaldes engen, ved at blive fornyet frem mod foråret. Der er blevet plantet cirka 2.100 hækplanter, der er kommet nye tapsteder, og derudover kommer der nye parklamper og individuelle elstandere.
– I øjeblikket er der kun 2-3 lamper nede på engen, så det bliver rart at få en bedre belysning dernede. Der er lidt udfordringer med at få nogle af delene til lam-
Arbejdet med at etablere nye elstandere er i fuld gang på DCU-Camping Hornbæk.
(Foto: Lone Korneliussen)
Også på DCU-Camping Hesselhus har der været gang i gravearbejdet hen over vinteren for at etablere nye, individuelle elstandere.
perne, men vi regner med, at det står klar til foråret. Og så glæder vi os til at få sat de nye elstandere op, så hver campist får sin egen stander nede i det område, siger lejrchefassistent på DCU-Camping Hornbæk, Lone Korneliussen.
Fremover bliver disse elstandere også brugt på andre DCU-pladser, når der nyindrettes eller laves nye elinstallationer. Et af de steder er DCU-Camping Hesselhus, som får nye elstandere på 122 enheder. – Dengang, DCU overtog driften af DCU-Camping Hesselhus, lavede vi en aftale om, at der ville blive lavet ny el, og det sker nu. Som det er tilfældet på DCU-Camping Hornbæk, er der også på DCU-Camping Hesselhus tale om individuelle standere, siger Anne-Vibeke Isaksen.
Derudover sker der også ændringer og forbedringer på flere andre af DCUs campingpladser.
DCU-Camping Rørvig Strand får nye parklamper og tapsteder og et nyt køkkenalrum i den sydlige bygning på campingpladsen.
DCU-Camping Åbyskov Strand får nyt vaskeri og udslagskumme, mens der på DCU-Camping Odense indrettes ny tømningsfacilitet.
DCU-Camping Kollund får nye hække, DCU-Camping Flyvesandet Strand får nye enhedsnumre, mens DCU-Camping Ålbæk Strand får nye enhedsnumre og nye parklamper.
For alle campingpladserne gælder, at de igangværende projekter ventes afsluttet senest i midten af marts, hvor de 11 DCU-pladser, der ikke har vinteråbent, slår bommen op til den nye sæson.
(Foto: Vega Dalgaard)
10-20 campere på lager
Se mere på www.steens-mc.dk Steen’s MC Center
Dornen 16, 6715 Esbjerg N Ring: 40 37 90 10 Mail: steens-mc@steens-mc.dk
De mørke vinteraftener er et godt tidspunkt til at bestille campingferien.
Otte af DCUs campingpladser har åbent året rundt, og når disse linjer læses, er der kun to måneder til midten af marts, hvor de resterende 11 DCU-campingpladser åbner.
Der er naturligvis intet til hinder for at vente til sidste øjeblik med at beslutte, hvor den næste campingferie skal gå til, men der er nu også noget dejligt ved i god tid at kende sin næste destination og at have forventningens glæde i flere måneder.
Pladser
Hvis I gerne vil ud til vandet, ligger DCUs campingpladser i Rønne, Gjerrild, Rågeleje, Åbyskov, Flyvesandet, Rørvig, Ålbæk eller Lyngvig alle ud til nogle af Danmarks dejlige strande.
Er I ikke vilde med at bade i havet, har både DCU-Camping Gjerrild Strand og DCU-Camping Lyngvig Strand desuden deres egen swimmingpool som alternativ. Også campingpladserne i Ebeltoft, Odense, Hesselhus og Tranum har egen swimmingpool, mens DCU-Camping Ålbæk Strand råder over sin egen badesø.
Foretrækker I byferie, går I heller ikke forgæves til DCU, som har campingpladser enten i eller i nærheden af hyggelige byer som Viborg, Rønne, Ebeltoft, Silkeborg, Helsingør, Aarhus, Odense og naturligvis København.
Står fred, ro og ren afslapning på mindre campingpladser øverst på prioriteringslisten, er DCU-Camping Kulhuse, DCU-Camping Flyvesandet Strand, DCU-Camping Tranum og DCU-Camping Kollund de naturlige valg.
i ind- og udland
Vil I gerne prøve noget andet end DCUs 19 campingpladser, samarbejder DCU med cirka 90 danske fordelspladser, der alle giver mindst 15 % rabat på overnatningstaksten til medlemmer af DCU, ligesom vi samarbejder med en række udenlandske fordelspladser, der giver rabat til DCU-medlemmer.
I kan læse meget mere om de enkelte campingpladser og bestille den næste campingferie på dcu.dk.
DCU-Camping Rørvig Strand er for andet år i træk blevet kåret til den bedste campingplads på Sjælland & øer. Bag kåringen står hjemmesiden Opdag Danmark.
Det er andet år i træk, at DCU-Camping Rørvig
Strand kan smykke sig med den titel.
TEKST TORBEN BRANDT
Det var internetportalen opdagdanmark.dk, der stod bag kåringen, som resulterede i, at DCU-Camping Rørvig
Strand med løb med titlen
Sjælland & øers bedste campingplads 2024.
Kåringen vækker glæde hos pladsens lejrchefer, Vivi og Michael Juel Fjelde. – Sidste år var det første gang, og det var noget specielt, men det er det faktisk også i år. Vi kan se, at det giver noget omsætning på pladsen, og vi har især haft fremgang blandt campister, der ikke er medlemmer af DCU, siger Michael Juel Fjelde.
– Folk, der kommer herop, siger, at de er glade for os og den måde, vi er på, og de er også glade for alle de ting, der bliver lavet heroppe. Vi har også nogle rigtig hyggelige fastliggere, der er søde til at hjælpe, og som er venlige over for de andre campister, så jeg vil sige, at det hele spiller bare her, siger Michael Juel Fjelde.
To DCU-pladser nomineret
Kåringen på Opdag Danmark foregår ved, at hjemmesidens brugere nominerer de pladser, som, de synes, fortjener at blive Danmarks bedste campingplads. Udover DCU-Camping Rørvig Strand fik DCU
også nomineret DCU-Camping Flyvesandet Strand.
Flest stemmer på nationalt plan fik Grønninghoved Strand Camping, som dermed kan smykke sig med titlen Danmarks bedste campingplads 2024, mens Virksund Camping fik flest stemmer i kategorien Danmarks bedste lille campingplads. Derudover blev der også fundet regionale vindere i Nord-, Midt- og Sydjylland samt Fyn & Øer og Sjælland & øer, og det var i sidstnævnte kategori, at DCU-Camping Rørvig Strand med 270 stemmer løb med den regionale førsteplads.
I DCU er der 7 kredse, som står for at arrangere alt fra ferieture og dagsudflugter til rejseforedrag, vinsmagning, grillhygge og meget, meget andet. Alle medlemmer, der har lyst, kan være med til at lave arrangementer, og alle medlemmer kan deltage på turene.
Det er altid en god ide løbende at holde øje med kredsenes hjemmesider for at følge med i, om der er sket ændringer i de kredsarrangementer, der er omtalt her i Camping-fritid.
■ 1. KREDS – Kredsformand Svenning Wredstrøm
2765 Smørum
Tlf.: 42 25 69 26 Kreds1@dcu.dk
■ 2. KREDS – Kredsformand Susanne Rasmussen 4735 Mern
Tlf. 20 20 80 91 Kreds2@dcu.dk
■ 3. KREDS – Kredsformand Ole Frankfurth 5580 Nr. Aaby
Tlf. 24 27 38 31 Kreds3@dcu.dk
■ 4. KREDS – Kredsformand Finn Ljørring 9210 Ålborg SØ
Tlf. 40 82 94 63 Kreds4@dcu.dk
■ 5. KREDS – Kredsformand Anne-Birthe Christensen 8472 Sporup
Tlf.: 20 83 60 52 Kreds5@dcu.dk
■ 6. KREDS – Kredsformand Anna Lene Pedersen
7830 Vinderup
Mobil: 21 48 98 58 Kreds6@dcu.dk
■ 7. KREDS – Kredsformand Mona Kristensen
8700 Horsens
Mobil: 61 70 82 88 Kreds7@dcu.dk
Sådan tilmelder du dig en kredstur Indtast dcu.dk og log ind med medlemsnummer eller mailadresse samt adgangskode (som stan dard er det dit postnummer).
Scroll ned i bunden af siden, klik på DCU-kredse og vælg kredsen med den ønskede tur, vælg tu ren og tilmeld dig efter først til mølle-princippet.
Problemer med log in på DCUs hjemmeside Hvis du har problemer med at logge ind efter at have gjort som beskrevet ovenfor, så kontakt Medlemsservice tlf. 33 21 06 00 (hverdage fra kl. 8-16, fredag fra kl. 8-14).
Er det første gang, du vil tilmelde dig en tur, er det en god ide at prøve at logge ind en hver dag før en tilmelding for at afprøve, om du kender dine logindata.
Alle arrangementer i kredsene er åbne for medlemmeralle
AT
Det er muligt at komme på venteliste, hvis et arrangement er overtegnet
17. 19. januar
3. Kreds LOGBOGSOPTÆLLING PÅ
DCU-CAMPING ODENSE
Vi mødes i opholdsstuen lørdag 18. januar kl.14.30 til en hyggelig eftermiddag, hvor kredsen er vært med kaffe og brød, herunder optælling af logbogspoint for 2024. Logbogsmærkerne sendes pr. post ca. i maj måned. Fredag ankommer dem, der har egen vogn med. Efter logbogsoptælling er der ståbanko kl. 16, og kl. 17 tændes der op i grillen, så vi er klar til at spise vores medbragte mad kl. 18.30. Søndag er der afrejse. Fristen for tilmelding er overskredet, men hvis I ønsker at deltage i stævnet, kan I kontakte arrangøren.
Hvis I er forhindret i at komme til logbogsoptællingen 18. januar og har mere end 60 point, kan I sende logbogen til Ole Frankfurth, Grandvej 8, 5580 Nørre Aaby.
Ønskes logbogen samt logbogmærker retur pr. post, vedlægges returkuvert med porto samt 20 kr.
Ved spørgsmål så ring til Ole Frankfurth på tlf. 24 27 38 31
På kredsens vegne Ole Frankfurth
7. kreds MIDTVEJSMØDE
Mit liv med Isabella – Tommy Boisen vil fortælle om sit 41-årige (arbejds)liv med Isabella.
Derudover vil bestyrelsen præsentere kredsens egne stævner, som bliver afholdt i 2025. Mødet afholdes lørdag 1. marts 2025 kl. 13.30 på Holme Å Camping, Torpet 6, 6682 Hovborg. Hvor meget kaffe skal vi mon brygge? Tilmeld jer gratis og ganske uforpligtende på kredsens hjemmeside senest 20. februar.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i 7. kreds
13-20. april
6. Kreds
Oplev noget af det skønne Holland i påsken 2025 med 6. Kreds. Vi skal besøge provinsen Overijssel, som også kaldes Hollands have. Området er især kendt for sin orkidéproduktion. I denne provins i udkanten af Nationalparken Sallandse Heuvelrug ligger campingpladsen ”Recreatiepark De Luttenberg”. Pladsen er veludstyret
med komfortpladser på ca. 110 kvadratmeter, og der er 10 A-strøm på alle pladser.
Læs mere på luttenberg.nl.
Vi skal besøge træskomageren Martin Dijkman, Orkidéhaven (Pantropica) i Luttelgeest, Hollands Venedig i Giethoorn samt en ægte ostebonde. Dertil kommer masser af hygge med spiseaften og brunch på campingpladsen. Pris og program findes på hjemmesiden.
Tilmelding begynder mandag 20. januar kl. 19.00 og slutter 27. januar.
Lotte Koch og Ole Kristensen, tlf. 24 63 16 57
Anna Lene og John Pedersen, tlf. 21 48 98 58
5. Kreds
Vi tager af sted på påsketur og skal bo på Donaupark Camping Tulln, som ligger lige ved blomsterbyen Tulln og er et rigtig godt udgangspunkt til at besøge hovedstaden Wien, som ligger cirka en time væk.
Der arbejdes på et program, og hjemmesiden opdateres løbende i takt med, at der er aftaler, som falder på plads.
1. Kreds STORE HVEDEDAGSSTÆVNE
Kom og oplev en afslappende og hyggelig miniferie på Reersø Camping i de smukke omgivelser på den historiske Reersø-halvø sammen med DCU 1. Kreds.
Vi kan nyde den friske havluft og gå på opdagelse i naturen. Reersø Camping er det perfekte sted at skabe nye minder sammen med andre campister, og den/dem du holder af.
Vi har valgt at kalde vores stævne Store Hvededag, for selvfølgelig skal St. Bededag holdes i hævd. I løbet af miniferien byder vi på spændende ting, vi er dog ikke klar med et program endnu.
Følg med på kredsens hjemmeside, hvor det fulde program, pris og tilmelding kommer til at stå.
1. Kreds KRISTI HIMMELFARTSFEMERNSTÆVNE
Vi skal bo på Maribo Sø Camping, der ligger smukt placeret med udsigt til Maribosøerne og Domkirken.
Vi skal besøge Femern-projektet, som er Danmarks største infrastrukturprojekt. Her skal vi se den imponerende udstilling i Rødbyhavn og høre om projektet. Der bliver også lejlighed til at opleve byggepladsen fra det nye udsigtspunkt ”Pilen”, som er en 217 meter lang, stigende rampe, der er 24 meter høj ude i spidsen. Fra Pilen vil der være en unik udsigt over byggepladsen, tunnelfabrikken og det omkringliggende område.
Vi skal også ud at sejle på Maribosøerne, som tæller Søndersø, Hejrede Sø, Røgbølle Sø og Nørresø, der er hjemsted for Danmarks største bestand af havørne og et usædvanligt stort antal fuglearter.
Og vi skal på vægtertur i Maribo. Her får vi en guidet tur rundt i den gamle klosterby og hører spændende historier om særlige bygninger og personer. Fra gammel tid var vægteren den, der skulle opretholde ro og orden om natten i en by. Vægtere var “bevæbnet” med en morgenstjerne, og de sang et vægtervers hver gang, at klokken slog hel. Turen er på 2-3 km og varer ca. halvanden time.
Vi skal også besøge Krenkerup Gods, hvor vi skal se bryggeriet. Det ligger i godsets gamle kornlager, hvor så meget som muligt af det oprindelige bygningsværk er bevaret. De smukke ståltanke til ølproduktionen deler således pladsen med bygningens 300 år gamle egetræsbjælker. Der vil være smagsprøver på øl, som brygges på rene råvarer uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie.
Dodekalitten besøger vi på en lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet. Her er skabt et monument, der kombinerer skulptur og musik midt i et landskab fuld af historien til en unik samlet oplevelse.
Se program og pris på hjemmesiden. Tilmelding til stævnet åbner 7. marts.
DCU 7. Kreds arrangerer et stævne til belgiske Grimbergen, hvor der blandt andet både står øl, kaffe, EU og en af de største haver i verden på menuen.
Turen foregår fra 18.-28 september 2025 og bliver med base på Camping Grimbergen, som ligger få kilometer nord for Bruxelles. Ølkendere vil formentlig nikke genkendende til navnet Grimbergen, som også er navnet bag en fremragende belgisk øl, så selvfølgelig er der også et besøg på bryggeriet af samme navn inkluderet i turen.
Det var munke, som i 1128 grundlagde klosteret Grimbergen Abbey, og allerede samme år begyndte de at brygge en lokal øl. Det, og meget mere, kan man høre mere om på en tur rundt i en lille del af byen Grimbergen, hvor turlederne fortæller lidt om klosteret og om byen og samtidig viser rundt i nogle af de små, lokale butikker, deriblandt chokoladebutikken med en aldeles fremragende chokolade.
Gåturen ender på Grimbergens lille mikrobryggeri, hvor en guide vil fortælle om øllets historie. Bagefter går deltagerne ind på restaurant Phønix hof, hvor der er tre smagsprøver på hver 15 cl. Der kan købes ekstra øl og vand. Afstanden fra campingpladsen er ca. 950 m i gåafstand. Bryggeriet Grimbergen har en bred vifte af prisvindende luksuriøse belgiske øl. Det er muligt at smage to øl, som ikke bliver solgt andre steder end på bryggeriet. Belgisk øl kom på UNESCOs Verdensarv Immateriel liste i 2016.
Meise Botaniske have
På turen til Belgien er der også indlagt et besøg i Meise Botaniske Have, som går mere end 200 år tilbage og er en af de største haver i verden med sine 92 hektar fuld af
planter. Der bliver mulighed for at fordybe sig i i troperne i plantepaladset, at lære slottets rige historie at kende eller at opleve den nye øhave. Hele året rundt kan man gå og nyde plantevækst og blomster, duft og farver, overdådighed og variation. 20.000 plantearter fra hele verden vokser i denne store oase. Man kan køre rundt i haven med et lille tog, og når sulten melder sig, kan man enten spise sin medbragte mad eller købe mad og drikke i restauranten.
Kaffeelskere kan glæde sig til en opdagelsestur gennem kaffens fascinerende verden ledsaget af en professionel guide. Med det avancerede kafferistningsanlæg (der er kun fem i verden), som The JAVA Coffee Company åbnede i 2012, rister de kaffen renere.
I kaffelaboratoriet vil deres mesterrister muligvis fortælle nogle af sine hemmeligheder, for det er en sand kunst at riste og smage kaffebønner.
Der er naturligvis også indlagt et besøg i Bruxelles og Europa-Parlamentet, hvor bussen kommer til campingpladsen og kører alle, der vil med, ind til parlamentet, hvor der bliver mulighed for at opleve den politiske verden.
For at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger skal der vises gyldig legitimation, som enten kan være Id-kort, pas eller kørekort, og man skal igennem et sikkerhedstjek, som det kendes fra lufthavne.
I besøgscentret får alle udleveret høretelefoner, hvor man kan vælge dansk og derefter gå rundt i centret i eget tempo og høre mere om EU og se den store sal, hvor alle beslutninger bliver taget. Et interaktivt gulvkort tager gæsten med på en virtuel rejse rundt i Europa og sætter fokus på over 100 historier om vores kontinents mangfoldighed. Arrangørerne håber også at få et møde med en dansk politiker i stand.
Efter besøget kører bussen selskabet til en unik miniatureverden, Mini-Europa, som er en park, hvor alle Europas vidundere vises i miniatureudgave. Bonsai, blomstrende lunde og dværgtræer danner rammen om de 350 monumenter, der omhyggeligt gengives i målestoksforholdet 1:25. Parken er en underholdende og lærerig mulighed for at se og genopdage de 27 medlemslande i EU og at se en miniatureudgave af Børsen med dragespir.
Atomium, som ligger ved siden af MiniEuropa, er også værd at besøge (man skal selv betale entre). Den 102 meter høje stålkonstruktion blev bygget som blikfang for Verdensudstillingen i 1958 og forestiller en forstørret jernkrystal med ni atomer. Atomium skulle have været revet ned efter verdensudstillingen, men den viste sig hurtigt som en turistmagnet, og derfor står den endnu. Der er adgang til Atomium`s indre, og fra den øverste kugle er der en fin udsigt. Bagefter kører bussen alle hjem til campingpladsen.
En af dagene er der arrangeret en tur til Bruxelles på egen hånd, hvor turlederne føl-
ger alle, der vil med, op til den lokale bus, som holder 200 meter fra campingpladsen, og tager med ind til Bruxelles. Her står man af på busholdepladsen tæt på gågaden, og derefter er det op til de enkelte deltagere at hygge sig i og udforske Bruxelles.
Undervejs er der også indlagt et besøg i byen Mechelen og en rundvisning på Het Anker, som er et familiebryggeri, der har brygget øl i fem generationer.
Derudover destillerer de på stedet en raffineret whisky baseret på maltmosen fra Gouden Carolus Tripel. Vi skal smage to Couden Carolus. Denne tur er ikke tilgængelig for kørestole og rollator.
Deltagerne skal også se St. Rombouts Kathedral, som er fra omkring år 1200 og har fire klokkespil med i alt 197 klokker. Tårnet kom i 1999 på UNESCO-listen. Vi går en tur på Ljzerenleen, som er Mechelens Champs Èlysées. Navnet Ljzerenleen stammer fra jernrækværket, der var opsat langs bækken. Rækværket er der stadig i
dag, selvom bækken er dækket tilbage i det sekstende århundrede.
Priser
Enhed 2 pers.
5.725 kr. Enhed 1 pers.
3.400 kr. Gæst/ung fra 12 år
2.400 kr. Husdyr 15 kr. I stævneprisen er 10 overnatninger, guidede ture, to busture, festaften, øl- og kaffesmagning samt belgiske vafler med tilbehør. Der tages forbehold for ændringer.
Det er muligt at ankomme før stævnestart, men så skal man selv aftale nærmere med campingpladsen.
Tilmeldingen åbner 25. januar kl. 12 og varer til 1. februar kl. 12. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet, og der er plads til 46 personer plus turlederne.
Spørgsmål kan rettes til turlederne Karen og Knud Skjønnemand, kms.dcu@gmail.com, tlf. 22 48 21 93 Elin og Arne Thorup, elindcu@gmail.com, tlf. 23 95 65 22
1.-15. juni
2. Kreds
Vi byder på en tur til Nordmæhrenområdet, som tjekkerne kalder for kontrasternes land. Området har ikke ret mange turister fra hverken udlandet eller Tjekkiet, og det er synd, for der er så meget at opleve her. På opfordring vil vi i år arrangere en lidt længere tur, hvor der er indlagt flere fridage til afslapning, end vi plejer. Der vil være mulighed for at deltage i fællesudflugter eller udforske området på egen hånd, og ellers kan man bare slappe af ved campingpladsens swimmingpool.
Vi skal se og opleve mange ting, og vi krydser også grænsen med lidt ophold i Polen. Der er også mulighed for at komme et smut til Slovakiet, da grænsen kun ligger ca. 30 km fra campingpladsen.
Pladsen ligger ved byen Roznov pod Radhostem, og man kommer nemt til centrum, der ligger cirka 1,5 km væk. Pladsen blev kåret som den bedste campingplads i Tjekkiet i 2023. Du kan se mere på camproznov.cz/en. Se mere på 2. Kreds' hjemmeside, hvor hele programmet kommer.
Med venlig hilsen
Sanne og Pelle
Hanne og Kaj
22.
6. Kreds
TUR
Vi planlægger en tur til det smukke Kroatien, nærmere bestemt til dejlige Istrien. Turen starter i Rijeka, hvorfra der vil være udflugt til Hum, mulighed for at opleve trøffeljagt med mere. Herfra går turen til Pula, en skøn by i det sydlige Istrien. Her skal vi have seks overnatninger og blandt andet opleve Brijuni National Park, Pula, Porec, vinsmagning og en sejltur på Limski-fjorden, også kaldet Limfjorden. Turen fortsætter til Bled, hvor der vil være tur til Ljubljana, Postojnagrotten og et besøg på slottet i Bled. Der er bustransport til alle arrangementer og en dygtig dansk guide, så reserver allerede nu perioden i kalenderen. Vi regner med tilmelding i april 2025. Nærmere om tilmelding og pris løbende på 6. Kreds' hjemmeside og i Camping-fritid i begyndelsen af 2025.
Hilsen turlederne
Jørgen og Ulla Knudsen, tlf. 30 82 18 93 Tage og Winnie Jakobsen, tlf. 40 33 54 53
7. kreds
7. kreds afholder stævne på Mariager Camping, som ligger i den hyggelige gamle by Mariager ved Mariager Fjord. Vi besøger Koldkrigsmuseet REGAN Vest, der blev bygget i 1960’erne. Her skulle regering, embedsmænd og regent arbejde under en atomkrig. Forskellige transportmuligheder oplever vi på Trekantruten, som er en tur med båden SVANEN, bus og veterantog.
Af andre oplevelser kan vi nævne et besøg på Rebildcentret, Vikingemuseet Fyrkat og en vinsmagning. Læs mere om turen på kredsens hjemmeside.
Pris
2 personer
3.999 kr. 1 person
2.840 kr. Tilmelding fra 29. marts til 12. april.
Venlig hilsen Turlederne
Martin og Lise Kjær, tlf. 29 60 43 64 mail: mkj.dcu@gmail.com
Marianne og Henning Rosenvang, tlf. 20 81 29 62 mail: mrr.dcu@gmail.com
4. Kreds
TUREN GÅR TIL PRAG
Alle danskere kender Prag, men på denne tur oplever vi meget mere, end almindelige turister gør. Efter turen kan man sige: ”Jeg kender Prag.” Turen er fra 3.-13. september. Vi skal bo på campdzban.eu/en/ Vi skal opleve forskellige ting i og omkring Prag. Altsammen med dansktalende guide.
Prags lille Hanoi, kongeslottet, Den udslettede by Lidice, sejltur på Moldau, Folklore-aften, glaspusteri og meget mere. Oplysninger om tilmelding kommer i næste udgave af Camping-fritid.
Hilsen turlederne
Steen og Joan Steensen
Hans Kurt og Birthe Larsen
Se hele stævnekalenderen for de syv kredse på dcu.dk. Der tages forbehold for ændringer og aflysninger.
1. Kreds
4. januar Logbogsoptælling. 15.-18. maj Store Hvededagsstævne
28. maj-1. juni Kr. Himmelfart Femernstævne på Maribo Sø Camping 8.-20. sept. Sensommerstævne til Ribeauvillé. Oktober Halloweenstævne udsættes til 2026. November Julestævne Nærmere info følger
2. Kreds
17.-19. januar Champagne Brunch og logbogsoptælling
28. febr.-2. marts Karneval 21.-23. marts Møn 12.-21. april Lang påsketur 17.-21. april Kort påsketur 16.-18. maj Laksestævne 28. maj-1. juni Kr. Himmelfart 6.-9. juni Pinsestævne 1.-15. juni Tur til Tjekkiet 19.-26. juli Tur til Bornholm 22.-24. august Braunstein 5.-7. sept. Ø-Træf Lolland/ Falster 19.-21. sept. Sort Sol 11.-18. oktober Østtyskland 7.-9. november Banko 28.-30. nov. Mitte 5.-7. december Sverige 22.-26. dec. Julestævne 28. dec.-2. jan. Nytår
3. Kreds
17.-19. januar Logbogsoptælling 16.-21. april Stævne Nordsjælland 2.- 4. maj Arbejdsweekend DCU-Camping
Odense
7.-14. maj Stævne DCUCamping Viborg Sø 5.-9. juni Pinsestævne, Laksestævne, DCU-Camping
Flyvesandet Strand
13.-15. juni Arbejdsweekend
DCU-Camping
Åbyskov Strand
24. august Sprogø
2.-11. september Wolfsburg 21.-23. november Vinterstævne
14.-16. marts Sæsonstart på DCU-Camping Tranum
14.-16. marts Sæsonstart på DCU-Camping
Ålbæk Strand 28.-30. marts Arbejdsweekend DCU-Camping Tranum
4.-9. juni Pinse på Holstebro Søpark 17.-22. august Seniorstævne på DCU-Camping Tranum
3.-13. september Sensommertur til Prag
5.-7. september Arbejdsweekend DCU-Camping Tranum
20. september Gule ærter på DCU-Camping Tranum (pladsens arrangement, kontakt pladsen for tilmelding)
11.-18. oktober Efterårsferiestævne
16. januar Logbogsoptælling og rejseforedrag
13.-20. april Påsketur, Donaupark Camping Tulln i Østrig
12. maj-17. maj Horsens City Camping
28. juni-3. juli NCT 2025 Vimmerby Sverige
7. sep.-21. sep. Ungarn
SERVICECENTER
Vi er DCU Servicecenter, hvilket betyder, at du hos os kan få tjekket gasanlæg, dæk, bremser, få en fugttest eller udført service på din autocamper med DCU-rabat, og at vi lever op til de strenge krav, du som forbruger forventer til grundighed og sikkerhed.
Servicetjek autocamper – beboelse
Brugtvognstest autocamper
Autocamperservice komplet
Servicetjek autocamper – bildel
youtube.com/DanskCampingUnion
Brugtvognstest autocamper
6. Kreds
13.-20. april Påsketur til Holland 16.-18. maj Grill-stævne
28. maj-1. juni Gris
28. juni-3. juli NCT 2.-9. august Tur til Vesterhavet 21. aug.-7. sept. Kroatien 12.-14. september Hyggeweekend på Holme Å Camping 7.-9. november Sovs
24.-26. januar Logbogsstævne 28. febr.-2. marts Midtvejsstævne 1. marts Midtvejsmøde 15.-21. maj Aspargesstævne 1.-6. juni Seniorstævne 15.-28. juni Maltatal, Østrig 15.-17. august Teaterstævne 26. august1. september Der er et yndigt land
7.-18. september Bodensee 18.-28. september Grimbergen Eisbeinstævne 28.-30. november Julestævne
1/3/2025-30/9/2025 SPAR 5% 1/10/2025-28/2/2026
SPAR 15%
VENDELBO VANS
Damhusvej 23 • 9830 Tårs CAMPING-PARKEN HERNING
Tjelevej 10-12 • 7400 Herning
NBC JELS
Haderslevvej 59 • 6630 Rødding
BIJE FRITID & CAMPING
Bromose Alle 19 • 3200 Helsinge
Find og kontakt dit DCU Servicecenter for at få testet og serviceret din vogn. Husk at oplyse DCU medlemskab ved tidsbestilling. DCU.DK/SERVICECENTER
I løbet af året har vi syv gange kåret et vinderbillede i Skyd & vind, som alle er gået videre til finalen, hvor vi har kåret dette pletskud fra Vivi og Karsten Højbjerre som årets vinderfoto.
Vi ønsker stort tillykke og sender en campingpræmie afsted.
FRA CAMPINGFRITID #8
Luftballon der nødlander på campingplads. Vivi og Karsten Højbjerre, Sæby
Hvis du gerne vil deltage i fotokonkurrencen, skal du sende en mail med dit bedste skud til redaktion@dcu.dk. Skriv din adresse i mailen, så vi kan sende præmien, hvis det bliver dig, der vinder.
VINDEREN FÅR EN FLOT CAMPINGGEVINST FRA
VINDERFOTO FRA CAMPINGFRITID
Afslapning i Hedeland. B.
VINDERFOTO FRA CAMPINGFRITID
VINDERFOTO FRA CAMPINGFRITID #5
VINDERFOTO FRA CAMPINGFRITID
VINDERFOTO FRA CAMPINGFRITID
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller dine fordele, kan du altid kontakte os på mail info@dcu.dk eller telefon 33 21 06 00. Medlemsservice har åbent mandag-torsdag fra kl. 8-12 og 12.30-16 og fredag fra kl. 8-12 og 12.30-14.
Du skal bruge dit medlemsnummer, når du logger ind på din side på dcu.dk, eller når du bestiller en ferie eller plads på vores hjemmeside.
Her kan du:
• Se og bruge dit medlemskort
• Ændre din adresse
• Forny eller betale for dit medlemskab
• Skifte medlemskabstype
• Tilmelde nyhedsbrevet og meget mere
Medlemskort på vej
Har du endnu ikke modtaget dit DCU-medlemskort for 2025, så vær ikke nervøs, for kortet udsendes i slutningen af januar. Har du brug for at vise dit medlemskort inden da, kan du gå ind på dcu.dk og logge ind med dit medlemsnummer og din adgangskode under medlemsoplysninger og ad den vej få adgang til dit digitale medlemskort.
Har du meldt dig ud?
Camping-fritid er kun til DCU-medlemmer, men hvis du har meldt dig ud i perioden fra 20. december 2024 til begyndelsen af januar 2025, har vi ikke kunnet nå at registrere din udmeldelse, inden vi sendte medlemsadresserne til det firma, der uddeler bladet, og så har du fået dette nummer af Camping-fritid. Fremover modtager du ikke flere.
I DCU vil vi gerne give alle medlemmer den bedste service og informere om de mange fordele og gode tilbud – men vi har brug for din tilladelse for at kunne gøre det. Husk derfor at opdatere din mail-
Husk altid at opdatere dine oplysninger på Dit DCU
adresse og give dit samtykke. Under Dit DCU kan du læse mere om, hvad du giver DCU tilladelse til, og hvordan du opdaterer dine oplysninger. Hvis du vil modtage DCUs ugentlige nyhedsbrev, kan du tilmelde dig på dcu.dk under Dit DCU.
Den næste udgave af Camping-fritid udkommer fra 11. februar, hvor vi blandt andet stiller skarpt på nogle af de vigtigste tjek, du kan få foretaget på din campingvogn eller autocamper, så vognen kan holde i mange år. Skal du læse magasinet på farten, kan du gøre det på dcu.dk.
Vi er DCU Servicecenter, hvilket betyder, at du hos os kan få tjekket gasanlæg, dæk, bremser, få en fugttest eller udført service på din vogn med DCU-rabat, og at vi lever op til de strenge krav, du som forbruger forventer til grundighed og sikkerhed.
Gastesten er et af tre kontrollerende eftersyn, der udføres på DCUs Servicecentre. Der foretages en sikkerhedsundersøgelse af gasanlægget. Trykmåling, kontrol af aftræk/røggasmåling, ventilationsforhold og sluttes af med kontrol af flaskegasregulatorens lukketryk, jf. Sikkerhedsstyrelsen.
I denne yderst vigtige test skrives der en rapport efter en nøje undersøgelse for eventuel fugt i campingvognen. Skemaet har faste målepunkter, så gennemgangen er ens for alle DCU Servicecentre.
Tilstandsundersøgelse af campingvognens “kondition” for fejl og mangler. En blåstempling af den brugte campingvogn. Den inkluderer vejning og fugttest samt gastest, som er nok så vigtig for køber. Der indgår ingen reparation eller service. DCU anbefaler denne test, hver gang der handles privat.
DCU anbefaler, at man får foretaget et eftersyn mindst hvert andet år. Campingvognen smøres, bremser adskilles og efterses, og vognens bremser testes. Sikkerhedstjekket inkluderer også en gastest. Campingvognen forsynes med servicerapport og kontrolmærkat.
Hvis campingvognen er mere end tre år gammel, anbefales et stort service, som er meget omfattende. Her bliver campingvognen gennemgået fra A til Z, inkl. fugttest og gastest, også hvis der f.eks. er påsat movere. Campingvognen forsynes med både servicerapport og kontrolmærkat.
1/3/2025-30/9/2025
SPAR 5%
1/10/2025-28/2/2026
SPAR 15%
29-31 • 8960 Randers SØ SILKEBORG CARAVAN CENTER
Priorsvej 11 • 8600 Silkeborg
MØLLEGÅRDENS CAMPING
Skyumvej 4, Vildsund • 7700 Thisted
CAMPING-PARKEN HERNING
Tjelevej 10-12 • 7400 Herning
NY VEJLE CARAVAN
Isabellahøj 6 • 7100 Vejle
LUNDERSKOV CAMPING
Tværvej 9 • 6640 Lunderskov
NBC JELS Haderslevvej 59 • 6630 Rødding
KG CAMPING Mønten 6 • 6000 Kolding
SVENDBORG CAMPING CENTER
Posthusvænget 3 • 5700 Svendborg
TARUP CAMPINGCENTER
Agerhatten 31 • 5220 Odense SØ
JYDERUP CAMPING CENTER
Industriparken 22 • 4450 Jyderup
CAMPINGGÅRDEN
Sorøvej 97 • 4200 Slagelse
BIJE FRITID & CAMPING
Bromose Alle 19 • 3200 Helsinge
Find og kontakt dit
DCU Servicecenter for at få testet og serviceret din vogn. Husk at oplyse DCU medlemskab ved tidsbestilling.