1 minute read

Et år er gået

leve stort set uden restriktioner.

Glæden varede dog kort; der udbrød krig mellem Rusland og Ukraine. En krig i Europa, som vi aldrig havde troet at skulle opleve, men nu raser krigen stadig, og det er ikke til at se hvordan den kan slutte. Vi håber, at vi ikke næste nytår skal opleve, at ufreden findes i vores del af verden.

Advertisement

Krigen betød også at prisstigningerne satte ind, og inflationen ramte os med en styrke, som vi ikke har set i mange år. Dette har betydet, at Danmark for første gang i mange år har oplevet at mange mennesker, både på overførselsindkomst og i lavtlønsjob, lever i fattigdom. Det er ikke værdigt i et land med så stor rigdom, men jeg er bekymret for, at det ikke bliver ret meget bedre med det folketing, der blev sammensat efter valget 1.november. Det er nu, landet skal vise sig værdigt til at kalde sig en velfærdsstat, og det kan kun gøres ved at pensionister og børnefamilier skal opretholde den købekraft, man havde før inflationen satte ind.

Valget medførte, at der blev dannet en flertalsregering hen over midten. Jeg tvivler på at det kan fungere ret længe, men vi må håbe det, for er der noget vi har brug for, er det en stabil hverdag.

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er gået i gang, og starten er som sædvanlig, at arbejdsgiverne siger at der ikke er penge, mens arbejdstagerne kræver inflationen dækket ind. Lad os håbe at de kan mødes, så der bliver et acceptabelt resultat, da dette også vil spille ind når tjenestemændenes pension skal forhandles næste år.

Godt nytår og på forhåbentligt gensyn i 2023.

Med venlig hilsen,

Ingelise Klavsen

Formand, Dj Pensionisternes sektion