Det ville nu være fedt at kunne leve af sin løn

Når stationsbetjente holder frokostpause, er der ofte enighed om, at vi burde have læst videre til tog- eller lokomotivfører. For jobbet som overenskomstansat stationsbetjent bliver man ikke just rig af – for nu at sige det på jysk.

Ved nærmere eftertanke misunder jeg ikke mine kolleger i togene. Jeg arbejder aldrig om natten og tillige ultrasjældent om eftermiddagen eller aftenen. Jeg er fri for både stress og de temmelig trælse, truende typer, togførerne må døjes med af og til.

Faktisk opfatter jeg jobbet som stationsbetjent som et af de sidste hjørner af arbejdsmarkedet, hvor man altid har tid til at gøre det, der forlanges – og mere til. Det er et arbejde, der er sundt for hovedet. Min tanke er fri, mens jeg skrubber lokummer eller samler affald på perronerne. Jeg har mulighed for at være tilfreds med min indsats, når jeg går hjem – en følelse, der efterhånden er en sjældenhed på arbejdsmarkedet.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

Men desværre kan jeg ikke leve af min løn som stationsbetjent. Hvis jeg ikke kunne bijobbe som freelancejournalist, ville jeg snart blive sat på gaden.

Jeg er fraskilt alenefar med tre børn hver anden uge, så jeg har været nødt til at finde en lejlighed i en passende størrelse i deres skoledistrikt. En passende størrelse er i min optik, at to teenagere og en tween har hvert deres værelse. Jeg snupper sovesofaen i stuen, når de er her. Jeg synes ikke, jeg har nogen særskilt kostbare vaner, ingen bil, ingen dyre leasingaftaler eller slige sager. Alligevel kan jeg ikke leve af den løn, jeg får fra min arbejdsgiver, DSB.

Når huslejen, varmen, elektriciteten, kloakafgiften og vandet er betalt, er der ikke særlig meget tilbage af de godt 14.000, jeg får udbetalt.

Kunne jeg bo billigere? Ja, det kunne jeg sikkert. Men det ville gå ud over mine børn. Det ville gå ud over mit samvær med mine børn.

Dertil kommer, at jeg bor i Horsens. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min økonomi havde set ud, hvis jeg havde haft bopæl i hovedstaden eller blot Aarhus.

Jeg støder af og til på nye kolleger, der har kunnet forhandle sig frem til en timeløn, der formentlig er en smule højere end min. Det er nu ikke noget, jeg går så højt op i. Jeg ved, det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft til de ledige stillinger i Stationsservice, og lønnen er den eneste knap, min arbejdsgiver kan skrue lidt på.

Så min klumme er ikke udtryk for jammer eller brødnid. Jeg er glad for mit arbejde. Hvis min nye kollega tjener tre eller fem kroner mere i timen, er jeg tæt på ligeglad.

Men det ville være fedt, hvis jeg kunne leve af min løn.

”Jeg trives godt med at sidde i førerrummet for mig selv. Jeg synes, at det er megafedt”