Appel fra kollega til kollega

Kollegaerne fra Banedanmark har en klar appel til lokomotivførerne: Kør med kraftigst muligt kendingssignal (lys).

- Vi kan ikke se jer, når lyset er nedblændet.

Af Simon Bauer

Arbejdsmiljørepræsentant Martin Just Buchtrup Olsen og tillidsrepræsentant Lasse Rønnebech Carlsen har en klar appel til kollegaerne: - Giv os lyset. I baggrunden ses en DD-styrevogn, der helt korrekt fremføres med kraftigst muligt kendingssignal.]

”Spøgelsestog”. Ordet bliver brugt igen og igen, når arbejdsmiljørepræsentant Martin Just Buchtrup Olsen og tillidsrepræsentant Lasse Rønnebech Carlsen fra Banedanmark Sikring skal fortælle om problemerne med tog uden ”langt lys”.

- Et tog med en grå/sort front, på en grå/sort baggrund og på en grå/sort dag. Det er umuligt at se, siger Martin Just Buchtrup Olsen, og fortæller, at det særligt er DD-styrevognene, der kan volde problemer ude i sporet. Men alle tog kan være svære at se. Du kan med egne øje se, hvor svært toget kan være at få øje på, på de næste to sider.

Martin fortæller, at problemstillingen er indmeldt til ”Kvalitet- og sikkerhed” i Banedanmark og arbejdsmiljøledelsen – i håb om, at man løfter spørgsmålet i samarbejde med DSB. Men Martin og Lasse ønsker samtidigt, at sende en direkte appel til kollegaerne:

- Det øjeblik at lokomotivføreren blænder ned, så bliver toget næsten usynligt. Det bliver et spøgelsestog, der kommer bragende. Det sker heldigvis ikke så tit, at det er ved at gå galt. Men et øjebliks tankeløshed kan være fatal, siger Lasse Rønnebech Carlsen. Lasse og Martin understreger, at strækningshastigheden netop er tilpasset til, at togene er synlige på en bestemt afstand. Men at regnestykket kun holder, hvis togene kører med kraftigst muligt kendingssignal. Sikkerhedsreglementets (SR) bestemmelsen om, at toget skal køre med kraftigst muligt kendingssignal, er netop til for de kollegaer, der arbejder i sporet:

”Lokomotivførerne skal vide, at når de kører med langt lys, så gør de os en kæmpe tjeneste i forhold til vores personlige sikkerhed. Når de blænder ned, så gør de det modsatte.” som f.eks. en ambulance, så man kan se, at de kommer bragende.

- Lokomotivførerne skal vide, at når de kører med langt lys, så gør de os en kæmpe tjeneste i forhold til vores personlige sikkerhed. Når de blænder ned, så gør de det modsatte, slår Martin og Lasse fast.

Blænd ikke ned for vores skyld!

Lasse og Martin fortæller, at det også sker, at lokomotivførerne blænder ned, når de vinker til en lokomotivfører. Problemet er, at der kan stå en kollega længere nede af sporet, som ikke har set toget. Appellen er derfor også helt klar her: - I skal ikke blænde ned for vores skyld – tværtimod. Behold det kraftige lys på. Vi vil hellere blændes end sætte sikkerheden over styr.

Hvad gør forbundet?

SIKKERHEDSREGLEMENTET AF 1975 (SR) §12 STK. 1.1.

(…)

Der skal køres med stærkest muligt lys i kendingssignalet.

(…)

- Vi står i sporet med reflekser på, så togene kan se os. Men vi har behov for også at kunne se togene – for det er jo faktisk kun os, der kan flytte os. Togene kan ikke flytte sig, siger Martin og fortsætter: - Derfor burde det i virkeligheden været toget, der havde reflekser på. Det er vigtigere, at vi kan se toget, end at toget kan se os. I nogle lande kører man faktisk med fluoriderende farver foran på toget – præcis

Frank Johansson, der er faglig sekretær i Dansk Jernbaneforbund og blandt andet har arbejdsmiljø som en del af sit ansvarsområde, fortæller, at spørgsmålet netop har været drøftet på et HAMU møde. HAMU er Hovedbestyrelsen Arbejdsmiljøudvalg. Spørgsmålet vil blive bragt videre i relevante fora i både DSB og Banedanmark. Samtidig vil HAMU samle op på problemerne.

- Det er et spørgsmål, som vi nu arbejder med i HAMU efter henvendelsen fra kollegaerne i Banedanmark. Løsningerne kan både handle om selve adfærden på banen, men også tekniske løsninger kan øge synligheden. Det er altså sammen noget, som vi kigger på, fastslår Frank Johansson.

Et klassisk billede af fronten på en DD-styrevogn med nedblændet kendingssignal. Bemærk toget ude ved broen. Hastigheden her er 120. km/t og der er ca. 5 sekunder til toget passerer. Det er næsten usynligt i dette vejr foran denne baggrund. En situation som kollegaerne i sporet oplever flere gange dagligt.

Ved broen nærmer sig et nedblændet Vectronlokomotiv med 120 km/t. Her i let snevejr. I denne situation, hvor kollegaerne står ved siden af sporet, undlader lokomotivføreren at anvende det kraftigste lys.