Tak for dig, Mogens!

Mød Mogens Høje Christensen – én af hverdagens sande helte. I snart 50 år har han tjent staten. Små 9.000 gange har vækkeuret kaldt på ham, og han er trofast stillet hver gang. Mogens stiller stadig, men alting har som bekendt en ende.

Af Simon Bauer

Politikerne har sagt det igen og igen: Vi skal arbejde mere og vi skal arbejde længere. Pensionsalderen skal op. Helligdage skal væk. Flere skal yde mere. Ordene er også nået vores gode kollega Mogens, der har sin daglige dont hos DSB Aarhus. Men de mange formaninger preller med rette af på ham. Mogens ved, at han har ydet sit, og han tager stadig sin tørn, selvom han for længst har rundet de 70 år.

Mogens Høje Christensen er årgang 51. Han kom til verden en forårsdag i Aarhus. Mogens har altid passet sit og selv tjent til dagen og vejen. Den 1. marts næste år vil Mogens have været i statens tjeneste i et halvt århundrede. Siden 1981 har arbejdspladsen heddet DSB: – Tiden er gået hurtigt, bedyrer Mogens uden at fortrække en mine.

Konstabel i Flyvevåbnet, før DSB kaldte De første 7 år som statsansat gik som konstabel ved flyvevåbnet med base på Kongelundsfortet på Amager. Mogens ansvar var affyring af missiler. Missilerne var placeret på sikker afstand af den store radar, og det mener Mogens selv, har skånet ham fra de mange kræfttilfælde, som kammeraterne der passede radaren, siden er blevet ramt af. Strålingen fra de gamle radiorør var ikke just sund.

I 1981 lukkede basen og Mogens vendte hjem til det jyske. Nu var det DSB, der kaldte. I de første mange år med togklargøring på godsterminalen. Mogens arbejdede nat og elskede det. Da godsterminalen lukkede fortsatte Mogens med passagertogene. Det er ikke helt det samme - men stadig godt. Mogens stiller fortsat trofast hver dag, som han har gjort igennem hele sit liv. Han elsker de par gange om året, hvor det er Kongevognen, der skal klargøres. – Det lugter lidt af gamle dage, som han siger.

Tiden ved DSB er dog ved at rinde ud. Meget er udliciteret, og måske kan man også nedlægge Mogens stilling. Det tales der i hvert fald om. Det vil give mere tid til Mogens fritidssysler med fjernstyrede modelkampvogne og modeltog – måske. Mogens er ikke overbevist om, at han får lov at sove længe, når han engang går på pension. – Når først det kommer til familiens kendskab…, filosoferer han.

Men herfra skal lyde en hyldest til Mogens og en stor tak for den store indsats. Det er netop mennesker som Mogens, der har bygget Danmark op. Det er mennesker som Mogens, der hver dag får alle de små tandhjul i vores samfund til at snure. Og det er mennesker som Mogens, der fortjener vores alles største respekt. Tak for dig, Mogens!