horsens • nr. 1 • 29. årgang • februar 2013
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Europæisk fagbevægelse i oprør . . . . . . 4 Uddannelsesmesse 2012 . . . . . . . . . . . . 6 Kontingent 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Jubilarer 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Invitation til Netværksmøde . . . . . . . . . 9 Marsch Wind Technology besøget . . . . . . 10 Løn top ti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Reform af fleksjobordningen . . . . . . . . . 12 Invitation til Medlemsmøde . . . . . . . . . . 14 Info . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . 16 HORSENS
D a n s k M e ta l H o r s e n s
Læserbrev fra medlem:
Smedetorvet 7 . 8700 Horsens Tlf.: 75 62 17 88
Ekspeditionstider: Mandag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 og 14-17 Tirsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9-12
Onsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 og 14-17 Torsdag*) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14-17.30
Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9-12
*) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. større, tidskrævende opgaver.
Telefonnumre: Kontoret . . . . . . . . . . . . . . . . . .
75 62 17 88
Formand/privat . . . . . . . . . . . . .
75 62 19 23
Sekretær/privat . . . . . . . . . . . . .
20 20 70 97
Kasserer/privat . . . . . . . . . . . . .
20 10 62 12
Til Metal Arbejderen! Jeg vil hermed meget gerne sige tak til Horsens afdelingen (Benny). Og til orientering til alle kollegaer, at det kan betale sig at være med, og værne om Metal fagforeningen. Mit firma i Aarhus var 2 måneder bagud med min månedsløn, dem fik jeg kun til udbetaling ved hjælp fra Metal Horsens. (Aarhus firmaet udbetalte disse inden at skifteretten måtte træde til). Reglerne er; såfremt du ikke gør krav på din løn, betragtes det, at du låner dine penge privat ud til arbejdsgiveren, og disse kan hermed være mistet. Mine feriekort for 2011 og 2012 tog det lidt længere tid med at få tilsendt, Aarhus firmaet fremsendte, eller indbetalte ikke disse efter reglerne. Metal Horsens har nu fået tilsendt disse fra Dansk Industri, så jeg kan modtage mine feriepenge. En stor tak og godt Nytår.
A f d e li n g s b e s t y r e l s e n
Med venlig hilsen Kurt Udesen Dahl Medlem siden 1964.10.01
Bjarne Sørensen . . . . . . . . . . . . . . .
Formand
Erik Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kasserer
Kim Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . LMK Vej Svend Erik Sørensen . . . Horsens Tekniske Skole Jan Stourup . . . . . . . . . . . . BRDR. Christensen Niels Erik Nielsen . . . . . . . . . .
G & M Løsning
Torben Schmidt . . . . . . . . . . . . B Rustfrit Stål Bent Johannesen . . . . . . . . . . . . .
Autohuset
John Naldal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Metso
Jane Hougaard . . . . . . . . . . . Aage Østergaard Allan Jørgensen . . . . . . . . . . Villiam Petersen Per Jørgensen . . . . . . . . . . Horsens Kommune André Hedegaard . . . . . . . .
Horsens udgiver “MetalArbejderen”
Lærlingeformand
Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale til næste nr. af “MetalArbejderen” er den 15. marts 2013. Ansvarshavende Bjarne Sørensen Afdelingen på internettet: www.metalhorsens.dk
leder
Regeringen lader de arbejdsløse i stikken For de udfaldstruede var der kun flotte ord om fælleskab at varme sig ved, da statsministeren holdet sin nytårstale i år. Talen var en skuffelse, når man havde forventet et bud på løsninger, både når det gælder om at skabe nye arbejdsplaser og ikke mindst for de 50.000, som har fået brev om, at de ryger ud af dagpengesystemet det næste halve år. Nu er katastrofen over os, og hver dag vil flere blive kastet ud i en fuldstændig uholdbar økonomisk situation og stå helt uden sikkerhedsnet.
Akutpakkerne har vist sig at være ren varm luft. Regeringen ynder at tale om sin store økonomiske ans varlighed. Men man er ikke klar til at tage ansvar for egne beslutninger. Det er vigtigt at holde politikerne fast på, at problemet med de mange tusind, som mister deres livsgrund lag, er skabt på Christiansborg, og det skal løses på Christiansborg! Forudsætningerne har vist sig ikke at holde, teorien om, at hvis man tager pengene fra folk, så skal de nok finde arbejde, holdt ikke. Derfor må regeringen æde sine ord og skabe en varig løsning på dag pengeproblemet. Der er brug for at rulle dagpengereformen tilbage, uanset hvor stjernelykkelige de radikale er for den. Ellers er det svært at se, hvordan regeringen og fagbevægelsen igen skal kunne finde fodslag. Desværre er signalerne fra regerin gen de modsatte, man holder stæ digt fast, og er klar til at ofre de udfaldstruede. Og det på trods af, at regeringens egne prognoser viser, at problemet kun vil vokse, 50.000 er i fare i år og nye kommer til, så længe der ikke sættes ind for
at skabe beskæftigelse. Det er ikke nok at sige, at man føler med dem, der mister dagpengene. Bevidst eller ubevidst er regeringen i gang med at skabe tyske tilstande på det danske arbejdsmarked. Med vold og magt, er man i gang med at skabe et nyt fattigdomsproletariat, som vil være klar til at arbejde på hvilke som helst vilkår. "Working Poor" hedder det, og det får vi snart brug for en dansk oversættel se for, hvis udviklingen fortsætter. Der et sket et skred i holdningen til arbejdsløse, som har overtaget den rolle ”de fremmede” havde, da Dansk Folkeparti svang taktstok ken. Nu kan man tillade sig at sige hvad som helst, om mennesker, der har mistet deres arbejde. Desværre har regeringen ikke spillet op imod den udvikling, men tværtimod selv bidraget til den. Vestagers konklusion står i al sin oprørende kynisme fast: Sådan er det jo. Det er stadig regeringens pejlemærke. De såkaldte reformer skal fortsættes, og der skal med statsministerens ord være flere hænder klar til at tage fat, når kri sen vender. Regeringen har stadig øjnene stiftet rettet mod at øge arbejdsudbuddet og holde løn ningerne nede. I min ordbog betyder reformer
fremskridt. Det er noget positivt, men regeringens ”reformer” har hidtil været forlig, som kun har sparket nedad. Hidtil har forligene med højre side i folketingssalen kun har ramt de dårligst stillede. Det gælder senest fleksjob og pensionsreformen. Og vi kan se frem til forlig om kontanthjælp og SU, som peger samme vej. Et er, at regeringen ikke selv vil, sætte gang i beskæftigelsen, noget andet er, at de også aktivt forhind rer kommuner og regioner i at slippe de op mod 9 milliarder kr. løs, som kommunerne er klar til at investere. Det ville dog ellers være et første skridt mod at skabe virke lige job. Men nej, det afvises blankt med en henvisning til, at ”vi har lovet EU at holde budget rammen,” og luftige forklaringer om, at hvis husholdningsbudgettet ikke stemmer, så mister markeder ne tilliden, og så vil det koste endnu flere arbejdspladser. Det er svært at se, hvad de arbejds løse og vi andre kan bruge den slags forklaringer til. Meningsmålingerne taler sit klare sprog: Dem, der bragte regeringen til magten, har mistet tilliden. Og så hjælper det måske ikke regerin gen så meget, at den i stedet har vundet finansmarkedernes tillid.
Af Bjarne Sørensen
metalarbejderen 1/2013
3
oprør i europa
Europæisk fagbevægelse i oprør De faglige organisationer i Sydeuropa gør oprør mod EU's angreb på fagbevægelsen. Af Hans Brinkmann.
14. november sidste år var måske et vendepunkt for den organiserede fagbevægelse i EU. For første gang var der generalstrejke i alle EU-landene rundt om middelhavet. Arbejdere i Malta, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland og Cypern nedlagde samtidigt arbejdet og gik på gaden i protest mod de nedskæringer, som gennemføres over en kam i landene.
Selvom det er de enkelte landes regeringer, som svinger kniven, så var strejkerne også rettet mod bag mændene i Bruxelles, som ikke bare har anbefalet den hårde kurs, men også direkte krævet det i de lande, som låner penge til at finan siere statsgæld. Den såkaldte Trojka, som består af EU, den internationale valutafond og den Europæiske Centralbank, har udover nedskæringer i velfærdsystemerne også krævet arbejdsmarkedsreformer, som direkte angriber fagforeningernes
4
metalarbejderen 1/2013
ret til at indgå overenskomster. Med i pakkerne er der direkte ind greb i eksisterende aftaler, krav om at virksomheder kan ”melde sig ud” af landsdækkende overens komster og krav om mere ”flek sible” ansættelsesforhold. Angrebene på fagbevægelsen er blevet kritiseret af FN’s interna tionale arbejdsorganisation, ILO som mener, at de krav Trojkaen stiller, er i strid med ILO’s kon ventioner. Også Europarådet har kritiseret indgreb mod de faglige rettigheder i Grækenland.
Aktionsdag fik kun ord med på vejen
Generalstrejkerne i syd den 14. november blev ledsaget af demon strationer og mindre strejker i en lang række EU-lande. Den Euro pæiske Faglige Sammenslutning, EFS, som de danske hovedorgani sationer er medlem af, bakkede op bag aktionsdagen og var for første gang ude med en direkte opfor dring til at strejke. EFS har løbende kritiseret den ned skæringsmedicin, som EF udskri ver til de kriseramte lande og har
oprør i europa
opfordret til, et at EU ændrer spor og satser på vækst og beskæfti gelse. Også overgrebene på de faglige rettigheder i Grækenland og Spanien er blevet stærkt fordømt af den samlede europæiske fagbevægelse. I forbindelse med hvert eneste topmøde siden finans krisens start, har EFS opfordret EU-lederne til at skifte kurs. Men protesterne er blevet overhørt og stats- og regeringscheferne har rutinemæssigt godkendt den kurs, EU-kommissionen og Central banken har kørt. Heller ikke den danske regering har taget afstand fra EU’s linje overfor de krise ramte lande eller overfor kravene om "arbejdsmarkedsreformer der skal styrke konkurrenceevnen". Den fælles aktionsdag, som de sydeuropæiske fagforeninger har lagt så megen vægt på, blev ikke markeret i Danmark. LO og FTF indskrænkede sig til at ”sende en hilsen” i form af en solidaritets erklæring, som blev lagt på lands organisationernes hjemmeside. Formanden for LO Horsens og Omegn, Hans A. Sørensen er kritisk overfor LO's passivitet; - Hvornår har vi sidst hørt, at LO har lavet noget?
Vi holdt os udenfor. Vi holdt os for gode til at være med i selskabet. Vi er helt ude af trit. LO-toppen mener åbenbart ikke, at velfærden herhjemme er truet. Men jeg mener, at nedskæringerne i Spanien og Grækenland er en murbrækker for at skabe “working poor” - arbejdende fattige, i EU. Det er også på vej til Danmark. Se bare på sagen om akutjob og de udfalds truede dagpengemodtagere. Det er et problem, når LO ikke reagerer, siger Hans A. Sørensen.
Faglige græsrødder finder sammen
Han mener, at der er brug for, at fagbevægelsen i Europa finder sammen og koordinerer kampen mod EU’s angreb på fagbevægel sen. - Der er i meget stor grad brug for koordinering - også internationalt. Jeg mener, vi i første omgang skal se i vores egen rede. Den eksiste rende fagbevægelse, vi har i Europa, bør udnyttes, siger Hans A. Sørensen. Og det er netop, hvad der er ved at ske. På et stort møde for euro pæiske faglige- og sociale bevæ gelser i Firenze i november 2012 blev der skabt et nyt fagligt initia tiv, et alternativt topmøde, kaldet ”Alter Summit,” som ønsker at sætte magt bag ordene om en anden dagsorden for Europa. Initiativet bliver støttet af faglige i en række af de store landsorgani sationer i Sydeuropa, men også den belgiske fagbevægelse er meget aktiv i opbygningen. I løbet af de næste måneder bliver der lagt en køreplan, som lægger op til fælles faglige aktioner i hele EU. Fagbevægelsen skal svækkes
For nylig offentliggjorde EU-kommissionen en ny rapport, hvor den helt utilsløret lægger op til at svække fagbevægelsens ind flydelse på løndannelsen. I en anden rapport lyder anbefalingen at arbejdsløshedsunderstøttelsen bør sættes ned. Ingen af delene er nye toner, men rapporterne fik dog LO til at reagere med breve til hele fire ministre, hvor de protesterer mod kommissionens planer. Men EU-kommission nøjes ikke med at gøre sig tanker, påpeger
formanden for LO Horsens Hedensted, Hans A. Sørensen. - Det er jo præcis den medicin, som EU sammen med Centralbanken og Valutafonden tvinger de Sydeuropæiske lande til at tage, med katastrofale konse kvenser for deres arbejdsmarked, siger han. - Det er tragisk, at LO først nu har fået øje på det her lille element i EU’s arbejdsmarkedspolitik, når de har gjort hvad de kunne for at undgå at blive blandet ind i en dis kussion af EU’s konsekvenser for den danske model, siger Hans A. Sørensen. Nedskæringerne i Spanien og Grækenland er en murbrækker for at skabe “working poor” - arbejdende fattige, i EU. Det er også på vej til Danmark. udtaler Hans A. Sørensen.
- Det kommissionen skriver i sit oplæg om at begrænse fagbevæ gelsens ret til at forhandle løn og nedsætte dagpengene ligger i alle de pakker EU har vedtaget for at stramme grebet om landenes øko nomiske politik. Det gælder fx finanspagten, som LO har nikket ja til. Kommissionens planer udmøn ter bare finanspagten og de andre pakker, siger han. - Men der vel godt nok at LO nu reagerer på EU-kommissionens angreb på faglige rettigheder? - Ja, der skal være plads til at blive klogere. Det spændende er, om det så også folder sig ud i mere end ord. Om LO virkelig vil handle og bekæmpe den udvikling, siger Hans A. Sørensen.
metalarbejderen 1/2013
5
uddannelsesmesse
Uddannelsmesse 2012 Som vanligt deltog afdelingens uddannelsesudvalg i uddannelsesmessen på Learnmark:
Besøgstallet på messen var som tidligere, men som formanden for afdelingens uddannelsesudvalg Bent Johannesen udtrykte det – besøgstallet var ikke større end det plejer, men der en del flere konkrete henvendelser om de specifikke uddannelser.
6
Medlem af uddannelsesudvalget Torben Schmidt og Afdelingschef Kim Clausen ved Dansk Metals stand.
Elever og faglærere viste gæsterne lidt af, hvad det vil sige, at tage en uddannelse inden for Metals uddannelsesområde.
Autoområdet er det største område inden for Metals uddannelsesområde. Her er det Formanden for uddannelsesudvalget Bent Johannesen og faglærer for området, der for sig en snak.
En Metal-uddannelse åbner mange muligheder – her har det lidt mere kreative aspekt taget over. Et ansigt er blevet programmeret og derefter lagt ud på CNC fræseren, som herefter bearbejder det ud af en blok aluminium.
metalarbejderen 1/2013
Kontingent 2013
Kontingent for år 2013 alm. militære lærlinge langtidssvende ledige/syge
efterløn flex ordn. på 100%
efterløn flex ordn. på 91%
Forbundet
340,25
77,50
105,50
280,25
280,25
262,25
A-kassen, incl. ATP
326,00
326,00
0,00
326,00
320,00
320,00
Administr.
138,50
138,50
0,00
138,50
138,50
138,50
Afdelingen
172,25
74,25
45,25
132,25
132,25
120,25
Fritidsulykke
41,50
41,50
41,50
41,50
41,50
41,50
I alt pr. md.
1018,50
657,75
192,25
918,50
912,50
882,50
Disse kontingentstørrelser gælder for de fleste af vore medlemmer. Yderligere oplysninger fås i afdelingen. Til ovennævnte satser skal tillægges evt. klubkontingent. Efterlønsbidraget udgør 467,00 kr. pr. måned. Skattefri præmie udgør 12.496,00 kr. pr. portion.
metalarbejderen 1/2013
7
Jubilarer lokalt
Jubilarer i 2013 70 Års Jubilar Børge Bruun Jørgensen
7.
september 1943
Jacques Jean Fevre
2.
Marts
Egon Frederiksen
9.
Marts
Benno Gress
16. April
Christian Marius Nielsen
9.
Maj
Leo Rixen Christensen
2.
Juni
Ernst Johansen
26.
Juni
Erik Søby Jensen
8.
Juli
Aksel Louis Sørensen
5. August
Knud Helmer Nielsen
2. September
Oluf Bidstrup Hansen
14. Oktober
60 års Jubilar
50 Års Jubilar John Villy Friis
1.
Ib Christian Nielsen
1. Februar
Januar
Bent Kristian Kingo Nielsen
1.
Marts
Erland Lilholm Jepsen
1.
Marts
Villy Elvin Feldt
1.
Marts
Erik Naldal Pedersen
26. April
Leo Lund-Nielsen
1.
Juli
Finn Johansen
1.
Juli
Erik Hansen
1. August
Hans August Jørgensen
1. September
Lindy Lindal Jensen
2 September
Karl Henry Pedersen
2. September
Benny Lund Bjarnason
1. Oktober
Axel Egon Christiansen
1. December
Vi ønsker stort tillykke!
8
metalarbejderen 1/2013
Generalforsamling
Invitation til ”Netværksmøde” Torsdag den 21. februar kl. 16.00 i afdelingen Vil du vide noget om svejseudstyr, beskyttelsestøj og arbejdstøj? Vil du vide, hvad der er af nyt på markedet indenfor værnemidler og beklædning? Hvad med svejsehjelme med eller uden friskluftforsyninger? Sikkerhedsfodtøj – hvad findes der på markedet?
Vi har inviteret en repræsentant fra Sanistål, der vil fortælle om og vise et udpluk af de produkter, der kan købes. Du får også mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanten. Der er kaffe/the og brød under mødet. Tag din kollega og sikkerhedsleder med!
Tilmelding senest den 20. februar til Elsebeth D. Bertelsen på elsebeth.bertelsen@danskmetal.dk eller på direkte telefon: 76 28 68 65
Ledighedsydelse
og erstatning for tab af erhvervsevne
Hvis man efter anerkendt arbejds skade er kommet i fleksjob, kan der fastsættes et erhvervsevnetab på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet.
Det er en forudsætning, at fleksjob bet er bevilliget helt eller delvist på grund af følgerne efter arbejds skaden. De her omtalte regler gælder for arbejdsskader sket efter 1.1-2006.
Årsagen til ophøret i fleksjobbet er ikke afgørende. Det er således ikke en betingelse, at ophøret i fleksjob bet skyldes arbejdsskaden. Ankestyrelsen har truffet flere prin cipielle afgørelser om spørgsmålet, og det ligger fast, at der er mulighed for at fastsætte et midlertidigt tab af erhvervsevne, hvis man efter ophør i fleksjob overgår til ledighedsydelse.
F.eks. er der truffet afgørelse i en sag, der vedrørte en mand, der Hvis man er visiteret til et fleksjob havde været i fleksjob i en periode og modtager ledighedsydelse kan og som efterfølgende overgik til der fastsættes et midlertidig tab af ledighedsydelse. Det blev vurderet, erhvervsevne. Det midlertidige tab at han havde et tab af erhvervsevne af erhvervsevne fastsættes på grund på 25% i den periode hvor han var i lag af forskellen mellem indtjenin fleksjob, og det blev vurderet, at gen før skaden og ledighedsydelsen. han skulle have en midlertidig erstatning på 65% i den periode, Men der er også mulighed for at få hvor han modtog ledighedsydelse. tilkendt en midlertidig erstatning, I denne konkrete afgørelse rejste hvis man mister sit fleksjob og forsikringsselskabet en sag ved herefter kommer på ledighedsydelse. domstolene. En sag de heldigvis
tabte. Derfor slår Ankestyrelsens princip afgørelsen helt fast. Ret henvendelse til afdelingen hvis du mister dit fleksjob og overgår til ledighedsydelse. VI HJÆLPER DIG! Ledighedsydelse udbetales til borgere, der er visiteret til fleksjob (som modtog sygedagpenge på visitationstidspunktet) men som endnu ikke har fundet et job. Ledighedsydelse er en ydelse der udbetales i ledighedsperioden mellem 2 fleksjob. Ledighedsydelse udbetales af kommunen og udgør max 3.645 kr. brutto pr. uge pr. 1.1-2013. Se også artikel om Reform af flexjobordningen side 12.
metalarbejderen 1/2013
9
besøg i herning
Marsh Wind Technology - det er stort! Det var ikke muligt at tage billeder ved besøget – grundet ønske fra kunderne.
Som nævnt i sidste nummer af Metalarbejderen, havde afdelingen fået mulighed for at besøge vindmølle-tårn-fabrikken Marsh Wind Technology i Herning.
Efter bustur til Herning og et pænt goddag til tillidsmand Lindy Bang og produktionschef Nicolai Hallum kunne besøget komme i gang. Nicolai Hallum gennemgik virk somhedens historie – fra at være en helt almindelig smedevirksomhed med beholdere som speciale, til at være en moderne tårnfabrik der leverer nogle af de største vind mølle-tårne i verden. Marsh producer i dag udelukkende tårne til vindmølle-industrien og især til havvindmøller. Den største kunde i dag, er Siemens. Efter den historiske gennemgang og en præsentation af den produk tion vi skulle ud at se, blev vi delt op i tre hold – så kunne vi alle bedre komme til at se og høre. Nicolai Hallum indskærpede, at der kunne være meget glat grundet frosten. (På Marsh Wind bruges der ikke salt på vejene og andre uden dørs arealer).
10
metalarbejderen 1/2013
Vindmølle-tårnene skal nemlig efter opsvejsningen, gennemgå en meget omfattende overfladebehand ling for at kunne klare det hårde miljø til havs – her er salt på det rå jern, en meget dårlig start. Vores hold startede i montageafde lingen, hvor vi fik et rigtig godt billede af hvor store tårnene var. De tårne, der var i produktionen da vi var der, havde en diameter på over 4 meter og en længede på mere end 40 meter. Et par af de, som var med på rund visningen, fik startet på en lille debat om hvor store bolt-hullerne i flangen var. Nicolai Hallum kunne hurtig give svar på det spørgsmål, det er fri-huller på 51 mm. De bolte, der skal bruges til samme spænding er M48 - unægtelig nogle andre dimensioner, end det, de fleste arbejder med i hverdagen. Valsning og svejsning af de store vindmølletårne er selvfølgelig også et kapitel for sig. Hovedvalsen på Marsh Wind Technology valser i 3 meters bred de og op til en plade-tykkelse på 120 mm.
Svejsningen af de store emner fore går primært med pulversvejsning. Vi havde ved besøget inviteret ESAB til at give et indblik i, hvad pulversvejsning er, og hvordan man svejser så store emner, som her ved Marsh. Svejsning af de tykke plader er tidskrævende, og derfor er det helt væsentligt, at svejsningen udføres så optimalt som muligt – det er vigtigt at svejsningen er fejlfri. Ved Marsh Wind Technology bru ges mange ressourser på at opti mere svejsningen, da det er her, et af de helt store konkurrencepara metre ligger. Den nyeste teknologi er taget i anvendelse alle de steder, det har været muligt – men det var nu også rart at se, at helt almindelige elek troder bliver brugt, når der skal laves montage af alt det, der sidder inde i de store tårne. Jeg er sikker på, at alle der var med på turen til Herning, fik indblik i en helt anden produktion end den, de beskæftiger sig med i deres hver dag. Fra Metal Horsens skal der lyde en en stor tak til virksomheden, tillids folk og repræsentanter fra ESAB.
Løn top ti Auto
Mindre Maskinfabrikker
Scania biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188,65
Frimodt Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199,00
Ejner Hessel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181,00
Frich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191,72
Iversens Cylinderservice . . . . . . . . . . . . . . 180,00
R M Spåntagning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188,00
Autohuset Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . 179,50
Aludan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187,00
MAN Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178,50
Horsens Værktøjsfabrik . . . . . . . . . . . . . . . 185,00
Allan Hansen Automobiler . . . . . . . . . . . . . 177,75
Bogballe A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,97
Autohuset Vestergaard (opr.) . . . . . . . . . . . 175,20
Alsted Metalvarefabrik . . . . . . . . . . . . . . . 180,00
Autohuset Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . 175,20
R.82 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178,06
Albert V Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174,00
E.J. Værktøjsfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . 177,00
Caripo Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173,00
Linddana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,12
Maskinfabrikker
Kommune , Amt & Stat
AH Industries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184,75
Horsens Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196,74
Metso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184,33
Regionshospitalet Horsens . . . . . . . . . . . . . 184,02
JB Maskinteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00
Horsens Komm. Park & Vej . . . . . . . . . . . . . 181,40
Villiam Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178,40
Horsens Komm., Jobcentret . . . . . . . . . . . . 178,06
Blunico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177,35
Forum Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166,04
Schur Technology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177,00
Hedensted kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 163,21
GMR Maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174,09 Vola . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173,00
Reparatører
E.L.M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171,40
Th. Udegaars Metalstøberi . . . . . . . . . . . . . 220,33
Gybo-Rustfrit Stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169,25
Stibo Graphic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209,57 Thyssen Elevator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202,00 Stenhøj Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200,70
Strøm, Styring & Proces
Industrimontage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200,00
Horsens Kontorteknik . . . . . . . . . . . . . . . . 157,79
West Pharmaceutical . . . . . . . . . . . . . . . . 198,75
Audio Visuelt Centrum . . . . . . . . . . . . . . . 155,95
Johnson Control . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198,50
BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150,50
Åkerberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198,18
Kirk Telecom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144,56
DAKA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194,53
Triax E-fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143,95
Østbirk Bygningsindustri . . . . . . . . . . . . . . 191,00
Afdelingens gennemsnit pr. 1/2-2013:
176,21 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensions-delen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover.
metalarbejderen 1/2013
11
fleksjob
Reform af fleksjobordningen Det kan næppe være gået hen over hovedet på nogle, at der med virkning fra 2013 sker store ændringer omkring fleksjob og førtidspension. Denne artikel handler, om de ændringer der skal ske på fleksjobområdet. I næste blad vil jeg skrive om ændringerne på førtidspensions området.
Af socialrådgiver Elsebeth D. Bertelsen
Der er fra rigtig mange sider rejst meget kritik af reformen (og med rette) ... Det kan der skrives meget om. Det vil jeg ikke lægge vægt på her, ud over at slå fast, det er indiskutabelt, at der skal findes penge ved denne her reform. Det er ikke bankerne, det er ikke de vel stilledede, eller finansselskaberne der skal betale. Det er – igen – de mennesker, der har de største vanskeligheder med at fastholde en forsørgelse, der kommer til at betale. Men for retfærdighedens skyld skal det siges, at der også er gode ting i reformen. Målsætning
Det helt overordnede mål med re formen er, at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet – helst i støttet beskæftigelse. De svageste skal have mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Altså – flere skal i arbejde – færre skal have førtidspension!
12
metalarbejderen 1/2013
Der SKAL findes en besparelse på 1,9 mia. kr.! Reformens målgruppe:
- Mennesker med komplekse problemer. - Mennesker hvor sociale, beskæftigelses- og sundheds- mæssige udfordringer skaber store problemer i forhold til at få tilknytning til arbejds- markedet.
Hvad sker der for fleksjob
Der sker to væsentlige ændringer af ordningen. Fleksjob bliver midlertidige, og tilskuddet bliver ændret, så man fremover får løn for den arbejdsindsats, man reelt yder. Den nye fleksjobordning gælder for alle, der efter den 1. januar 2013 bliver visiteret til et fleksjob, eller som skifter fleksjob.
For de personer, der i dag er ansat i et fleksjob, sker der ingen ændringer, så længe de er ansat i det samme fleksjob.
betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hvert femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et per manent fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår. Tilskuddet målrettes personer med færrest ressourcer
Tilskudsmodellen bliver ændret, så tilskuddet fremover bliver reguleret med lønnen. Det betyder, at det ikke længere er de højest lønnede, der får de største tilskud, men omvendt. Fremover bliver de største tilskud målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, så det bedre kan betale sig for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. Løn og tilskud
Fleksjob bliver bevilliget for en femårig periode
Kommunen bevilliger efter den 1. januar 2013 fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Når de op til fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob. Midlertidige fleksjob
Den nye fleksjobordning indebærer, at de fleksjobansatte får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejds indsats, de reelt yder. Derudover får de et tilskud – flekslønstilskud – til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til 17.355 kroner om måneden (98 procent af den højeste
fleksjob
dagpengesats). Der reserveres en andel heraf til obligatorisk pension. Størrelsen på tilskuddet afhænger af lønnen. Tilskuddet bliver nedsat med 30% af lønnen, op til 13.208 kroner om måneden før skat. Når månedslønnen før skat overstiger 13.208 kroner, bliver tilskuddet reduceret med 55% af lønnen. Tilskuddet til lønnen er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension på 36.400 kroner om måneden. Alle modtager ledighedsydelse, mens de søger fleksjob
Alle, der er visiteret til et fleksjob og er ledige, kan fremover få ledighedsydelse. Ydelsen kan enten udgøre 15.448 kroner om måneden (89 procent af højeste dagpenge sats) eller 13.952 kroner om måneden for forsørgere (80 procent af højeste dagpengesats) og 10.500 kroner om måneden for ikke for sørgere (60 procent af højeste dag pengesats). Det betyder, at de der i dag modtager ledighedsydelse med den højeste sats på 91% af højeste dagpenge vil senest med virkning fra den 1.7-2013 falde i ydelse til 89%.
Den høje ydelse på 15.448 kroner om måneden modtager man, hvis man efter de nuværende regler er
berettiget til ledighedsydelse. Det gælder fx, hvis man kan modtage syge- eller barselsdagpenge, eller har været ansat i et fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder.
telse gælder dog ikke, hvis det er åbenbart formålsløst – fx fordi man har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller pludselig bliver ramt af en alvorlig sygdom. Ikke vedtaget endnu
Hvis man efter de nuværende reg ler ikke er berettiget til ledigheds ydelse, modtager man den lavere ydelse (enten 13.952 kr. om måne den for forsørgere eller 10.500 kr. om måneden for ikke-forsørgere). Det er tilfældet, hvis man er blevet visiteret til et fleksjob, men fx ikke har ret til sygedagpenge. Ledige fleksjobvisiterede, der har nået fleksydelsesalderen, modtager ledighedsydelse svarende til 60 procent af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalderen, eller til at de overgår til fleksydelse. Arbejdsgivere skal være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked
Fremover bliver det først muligt at blive ansat i et fleksjob på ens hid tidige arbejdsplads, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overens komstens sociale kapitel. Der vil være et tilsvarende krav, hvis man er ansat på et ikke-overenskomst dækket område eller på et overens komstdækket område, hvor der ikke er sociale kapitler. Kravet om de 12 måneders ansæt
I skrivende stund er reformen ikke vedtaget, og der er mange spørgs mål der endnu ikke kan besvares. Det er en stor reform, og der er nye problemfelter vi skal forholde os til. Bl.a. spørgsmålet om den overens komstmæssige løn efter ”de aftalte effektive arbejdstimer”! Hvordan skal den ”reelle arbejds indsats” vurderes? Hvem skal man måles med?
Vores budskab til dig er: Lad være med at indgå en aftale om et fleksjob uden du har haft os med. Vi vil i det nye år, arrangere et fyraftensmøde om reformer!
metalarbejderen 1/2013
13
medlemsmøde
Medlemsmøde IndustriensPension - Få styr på din pensionsordning Torsdag den 11. april 2013 kl. 17.00 i Metal Horsens Gennem din ansættelse har du en pensionsordning i Industriens Pension. Den sikrer dig en god opsparing til din alderdom og forsikringer, hvis der sker dig noget alvorligt, inden du går på pension. De færreste kender deres pensionsordning og de muligheder, der er for at tilpasse den til ens egne ønsker. Derfor har vi arrangeret et informationsmøde for at sikre dig, at du får fuldt udbytte af dine indbetalinger til pensionen. På mødet giver kundechef Leif Friberg Poulsen fra Industriens Pension dig overblik over indholdet af pensionsordningen og de valgmuligheder, den giver dig. Han vil også fortælle dig om: • Hvordan det helt aktuelt står til med din pensionsopsparing • Hvornår du har ret til forsikringsudbetalinger • Hvordan du dækker dig ind ved arbejdsløshed, sygdom eller flexjob • Hvad den nye skattereform betyder for din indbetaling på kapitalpension • Hvordan du nemt kan få svar på spørgsmål om pensionsordningen Mødet tager ca. 1 time. Tilmelding til mødet skal ske senest den 8. april 2013 på tlf. 7562 1788 eller pr. e-mail: horsens@danskmetal.dk. Mødet starter med spisning.
14
metalarbejderen 1/2013
info
Giv os besked hvis noget ændrer sig ... Din Fagforening har et ønske om til stadighed og i stigende grad, at kunne give dig og din arbejdsplads den bedst mulige service. Vi ser en forbedring i det at kunne give dig informationer hurtigst muligt, herunder lønudvikling, aktiviteter og mødeindkaldelser digitalt. Under ledighed er det ligeledes vigtigt at vi kan kontakte dig hurtigt og effektivt. Derfor, hvis du skifter mobil-nr., e-mailadresse eller arbejdsgiver, vil vi meget gerne have at du giver os besked. Enten pr. telefon: 75 62 17 88 eller pr. e-mail: horsens@danskmetal.dk. Tak for hjælpen!
Ledighed hvad så?
dagpengesatser 2013
Max. dagpengesats: 801 kr. pr. dag 4.005 kr. pr. uge (som forudsætter 130,75 kr. pr. time)
Dimittendsats: 657 kr. pr. dag 3.285 kr. pr. uge
Arbejdsgivergodtgørelse/G-dage: 801 kr. pr. dag (7,4 time pr. dag) Omregningssats 7. januar 2013: 213,19 kr.
Tilmelding på Jobnet.dk på første ledighedsdag. Dette er forudsætningen for, at kunne få dagpenge. Herefter kan du lave ledighedsærklæringen i den digitale A-kasse på Metals hjemmeside. Du logger på med NemID eller rekvirerer en pinkode. Du er naturligvis altid velkommen i afdelingen. Det være sig for hjælp og vejledning omkring ledighedserklæringen eller din ledighed i øvrigt. Vi gennemgår gerne omstændighederne omkring din afskedigelse med dig. Husk i så fald din opsigelse, lønsedler og eventuelt din ansættelses-kontrakt, så vi kan se om arbejdsgiveren har opfyldt dine rettigheder.
metalarbejderen 1/2013
15
Afsender: Dansk Metal Horsens . Smedetorvet 7 . 8700 Horsens
Nr. 1 • 29. årgang • februar 2013
Horsens
Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 19. marts kl. 18.00 på Teknisk Skole, Vejlevej 150, Horsens. Dagsorden:
1. Valg af dirigent
b. Forretningsorden
2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Valg af formand 6. Valg af revisor og suppleant 7. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet under pkt. 4 og 5 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs. den 12. marts. Bestyrelsens forslag til udtalelse samt regnskab ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag. Generalforsamlingen indledes med spisning kl. 18.00. Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 15. marts. P.A.V. Bjarne Sørensen