Page 1

horsens • nr. 1 • 30. årgang • februar 2014

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Jobindsats Horsens . . . . . . . . . . . . . . . 4 OK 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kontingent 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Jubilarer 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vikar - fik du hvad du skulle? . . . . . . . . 9 Genoptagelse af arbejdsskadesager . . . . 10

Horsens' vellykkede jobindsats på Christiansborg November 2013

På billedet ses fra ventre: Bjarne Sørensen, Søren Larsen, Kirsten Petersen, Hans Sørensen, Lena Hansen og Kjeld Hansen.

HORSENS

Løn top ti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Sygedagpengereform - et dilemma . . . . . 12 På vildspor - arbejdsmarkedet . . . . . . . 14 Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . 16


D a n s k M e ta l H o r s e n s Giv os besked hvis noget ændrer sig

Smedetorvet 7 . 8700 Horsens Tlf.: 75 62 17 88

Ekspeditionstider: Mandag . . . . . . . .

9.00-12.00 og 14.00-17.00

Tirsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-12.00 Onsdag . . . . . . . . .

9.00-12.00 og 14.00-17.00

Torsdag*) . . . . . . . . . . . . . . . . .

14.00-17.00

Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-12.00 *) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. større, tidskrævende opgaver.

Telefonnumre: Kontoret . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75 62 17 88

Formand/privat . . . . . . . . . . . . .

75 62 19 23

Sekretær/privat . . . . . . . . . . . . .

20 20 70 97

Kasserer/privat . . . . . . . . . . . . .

20 10 62 12

Afdelingsbestyrelsen

Bjarne Sørensen . . . . . . . . . . . . . . .

Formand

Erik Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kasserer

Din fagforening har ønske om til stadighed og i stigende grad, at kunne give dig og din arbejdsplads den bedst mulige service. Vi ser en forbedring i det, at kunne give dig informationer hurtigst muligt, herunder lønudvikling, aktiviteter og mødeindkaldelser digitalt. Under ledighed er det ligeledes vigtigt at vi kan kontakte dig hurtigt og effektivt. Derfor, hvis du skifter mobil-nr., e-mailadresse eller arbejdsgiver vil vi gerne have at du giver os besked. Telefon 75 62 17 88 eller pr. mail: horsens@danskmetal.dk Eller log på www.danskmetal.dk og gå ind med dit Nem-ID på den digitale a-kasse og rette i ”mine data”.

Kim Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . LMK Vej Svend Erik Sørensen . . . . . . . . . . . Learnmark Jan Stourup . . . . . . . . . . . .

B.C. Maskinfabrik

Niels Erik Nielsen . . . . . . . .

Glud & Marstrand

Torben Schmidt . . . . . . . . . . . . . . . .

Blunico

Bent Johannesen . . . . . . Autohuset Vestergård John Naldal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jane Hougaard . . . . . . . . . . . . . . .

Metso

AAO Steel

Peter Sørensen . . . . . . . . . . . . Danish Crown Thomas Brund . . . . . . . . . . . . . GMR Maskiner Henrik Fausing . . . . . . . . . .

Glud & Marstrand

Jonas Gadegaard . . . . . . . .

Lærlingeformand

Horsens

udgiver “MetalArbejderen”

Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale til næste nr. af “MetalArbejderen” er den 15. marts 2014. Ansvarshavende Bjarne Sørensen Afdelingen på internettet: www.metalhorsens.dk


leder

Vækstpakke der virker – tak Nu er det ikke fordi dansk industri ligefrem er nødlidende. Kurserne var på himmelflugt i 2013 og industrien er reel sund, produktiviteten er i top. Så udgangspunktet er sådan set godt, og derfor er der da al mulig grund til at byde den annoncerede vækstpakke fra regeringen velkommen. Hvis den vel at mærke indeholder initiativer der reelt skaber beskæftigelse.

Desværre skræmmer sporene fra den sidste vækstpakke, den har ikke ført til målelig forbedring af beskæftigelsen. Asociale reformer

De store skattelettelser til virksomhederne har ikke udløst ny vækst eller ny beskæftigelse, men har først og fremmest kunnet aflæses på børskursernes stigning og til tilfredse miner i aktionærforeningerne, mens de svageste grupper helt uforståeligt har fået lov til at betale prisen. Vækstpakkens pris har desværre været en hel stribe af asociale reformer: Kontanthjælpsreform, halvering af dagpengeperioden osv. Det er ødelæggende for velfærdssamfundet. Det er ikke den vej vi skal. Erfaringen er entydig:

Man styrker ikke væksten med skattelettelser, det indrømmer industrien selv. Det er fløjtende ligegyldigt i forhold til, hvornår

en virksomhed ansætter eller fyrer. Hvis en ny vækstpakke skal leve op til sit navn, så skal den understøtte de små og mellemstore virksomheders behov for finansiering. Kan ikke låne

Det er finansieringen af produktionen som under krisen har vist sig som det helt store problem. Det er det problem vi hører, de lokale arbejdsgivere pege på. De kan ikke låne. Derfor skal en vækstpakke, der skal virke, fokusere på de små og mellemstore virksomheders muligheder for reelle lånemuligheder. Så de kan udvide produktionen og udvikle deres virksomhed. Om nødvendigt må man se på mulighederne for særlige statslån til områder som landbrug og fødevare. ”Vi står på mere sikker grund i 2014,” sagde statsministeren i sin nytårstale. Men hvis også fagbevægelsens medlemmer skal

Af Bjarne Sørensen

kunne mærke mere sikker grund under fødderne, så skal den danske model genskabes. Dagpengereformen har sparket det ene ben væk under modellen. Vi har stadig et fleksibelt aftalesystem på arbejdsmarkedet, men med mere end 30.000, som alle­ rede er faldet ud af dagpengesystemet - og der kommer flere til hver dag - så er tilliden til den danske model rystet i sin grundvold. Før det er på plads, er det svært at dele statsministerens og børsdrengenes optimistiske forventninger til det nye år.

Det er de svageste grupper som har fået lov til at betale prisen ved asociale reformer. Tilliden til den danske model er rystet i sin grundvold, med mere end 30.000 som allerede er faldet ud af dagpengesystemet.

metalarbejderen 4/2013

3


jobindsats horsens

Jobindsats der virker

Jobberedskabet i Horsens virker - og kan komme til at danne forbillede for en ny indsats for de arbejdsløse. Af Hans Brinkmann. Da det endelig gik op for Folke­ tinget, at halveringen af dagpengeperioden ville kaste titusinder ud på dybt vand, blev der skruet adskillige akutpakker sammen, som på landsplan desværre ikke viste sig at redde ret mange udfalds­ truede. Den alvorlige situation fik LO Horsens, de lokale arbejdsgivere og byrådet til at gå sammen i et utraditionelt forsøg på at redde så mange som muligt, af dem som stod til at miste dagpengeretten. - Det blev til ”Jobberedskabet” et samarbejde mellem Jobcentret, LO Horsens og uddannelsesinstitutionerne. Desuden har en stribe virksomheder, som deltager i Jobcen­ terets virksomheds­netværk, sagt ja, til i første omgang at udbyde ledige job, til dem, som står for at miste dagpengeretten.

For Horsens Kommune svarer det til et måltal på ca. 190 akutjob fra virksomheder med bopæl i Kommu­ nen. Men i Horsens ”fandt” man 388 stillinger på det første halve år,

4

metalarbejderen 1/2014

hvilket svarer til en målopfyldelse på 203%. Jobberedskabet var i første omgang tænkt som en akutindsats, der skulle vare et halvt år, men erfaringerne er så gode, at det nu har kørt et år, og byrådet har besluttet at fortsætte ind­satsen. Erfaringerne er så gode, at ministre og folketingspolitikere er begyndt at valfarte til Jobbered­ skabet på Rådhustorvet i Horsens. For mens det på landsplan viste sig svært at finde de såkaldte akutjob, så lykkedes det i Horsens på et halvt år, at skaffe job til 388, som stod til at miste deres dagpenge. Det er mere end dobbelt så mange, som var målet for Horsens kommune. Udover medarbejdere fra Jobcentret, så indgår LO’s egen konsulent Kjeld Hansen i staben på Jobbered­ skabet. Han arbejder kun med organiserede ledige, og har samtidig tæt kontakt både til A-kasserne og fagforeningernes faglige afdelinger. Samtidig har byens uddannelsesinstitutioner deres åbne vejledning i huset. Her kan alle komme og få

råd om deres muligheder for efteruddannelse. Den åbne rådgivning har åben hver torsdag fra 14.00 til 16.00 eller man kan ringe og aftale en tid. Det er usædvanligt, at myndigheder og fagbevægelse arbejder så tæt sammen, som de gør det på Job­ beredskabet. - Jeg var nok ikke den mest elskede person de første måneder. Jeg hjælper de organiserede og er ikke en myndighedsperson. Og så ar­bej­ der jeg sammen med A-kasserne og de faglige i afdelingerne, som sidder inde med kendskab til arbejds­ pladser, hvor der er muligheder for job, siger Kjeld Hansen. Hænger i bremsen

- Det er akut hjælp, til dem der hænger i bremsen, og er ved at falde ud, deres eksistensgrundlag er truet, så jeg snakker meget med dem, om hele deres situation. Vi har mulig­ heden for at gå i dybden, siger han. Der er tre medarbejdere i Jobbered­ skabet, som udelukkende arbejder med at spore job i virksomhederne.


jobindsats horsens

Når jobbene kommer ind, forsøger man at matche dem med de ledige, hvis det ikke lykkes, går jobbet videre til det ”store” jobcenter.

sus styrker ens selvtillid og selvværd, og så åbner der sig pludselig nye muligheder i form af uddannelse, siger Kirsten Petersen.

VEU - Rådgivning og vejledning

Tænk anderledes!!

- Hele tankegangen i Jobbered­ skabet er, at det er de ledige, der er tættest på at falde ud af dagpengesystemet, der kommer i spil, når virksomhedskonsulenterne har en jobåbning, fortæller Kirsten Peter­ sen, VEU-konsulent hos Learnmark Horsens. Hun en er en af de VEUkonsulenter, som tilbyder åben vejledning om efteruddannelse i Jobberedskabet, og er en af dem, som har været med siden starten. - Som VEU-konsulent er din opgave at rådgive og vejlede om mulighederne på tværs af skolerne, og vejledningen tager altid udgangs­ punkt i den enkeltes erfaringer og ønsker til fremtiden. Hvad har de at bygge videre på? Det handler om at tale sig ind til hvilke interesser, de har. Uddannelse skal ikke bare være en parkering på et kursus for at sikre en ydelse, men noget, der øger mulighederne for at komme i job, siger Kirsten Petersen. - Som VEU-konsulenter har vi kontakt med virksomheder indenfor alle brancher, og kan hjælpe til at pege på, hvad det er, der efterspørges. Gennem en dialog kan vi være med til at skabe en fælles forståelse for, hvad det er for kvalifikationer, der er brug for. Men det er i sidste ende den enkeltes egen beslutning, om de skal i gang med et kortere eller længere forløb, understreger hun. Nye muligheder

- Det handler om at hjælpe folk til et godt valg, man har brug for inspiration for at kunne se nye mulig­he­ der. Vi snakker også om regne- og læsefærdigheder, fordi det er en af de største barrierer i forhold til at ønske efteruddannelse. Et læsekur-

- Det handler om at tænke ander­ ledes. Hvis man er svejser, og er blevet fyret, så tænker man på at komme tilbage som svejser, og kan måske ikke selv se alternativer, siger Kjeld Hansen. Og giver et eksempel fra sig selv. - Jeg var arbejdsløs i en periode og pludselig ringede en gammel kollega og foreslog, at jeg skulle søge et job som natportier. Hvorfor i alverden det, spurgte jeg. Du er det mest udprægede B-menneske, jeg kender, lød svaret. Og faktisk var det en rigtig god ide, kunne jeg se, siger han. Jobbet blev ikke til noget, men det er et eksempel på, hvordan man ikke selv kan se nye muligheder, pointerer han. For nylig var der et medlem, som kun manglede 14 dages arbejde for at have genoptjent retten til en ny dagpengeperiode. - Undervejs i samtalen viste det sig, at han vidste meget om vin. Det var lige før julesæsonen, hvor vinhand­ lerne har deres salg. Så jeg foreslog, at han skulle spørge sig for hos vinhandlerne i byen. Det lykkedes, og nu er hans dagpengeret i det mindste sikret, og måske en der opstået en ny mulighed for et varigt job, siger Kjeld Hansen. Den store sidegevinst

Selvom det er de arbejdsløse, som er i centrum for Jobberedskabet, så har samarbejdet vist, at der er en

stor sidegevinst, som kan vise sig at få betydning for hele jobindsatsen i fremtiden både i Horsens og resten af landet. - Dybest set har alle vi involverede det samme mål om, at den enkelte kommer i arbejde. Men når man står i situationen og måske er ved at falde ud, så ved man måske ikke, hvilke syv forskellige hjemmesider, man skal søge på, for at få overblik over mulighederne. Derfor er det vigtigt at få spredt viden ud i de forskellige systemer, så vi bliver bedre til at vejlede på tværs af systemerne, siger Kirsten Petersen. Derfor er det en stor gevinst, at det er lykkedes at bringe de mange forskellige aktører sammen i projektet. - Vi bruger hinanden nu, der har måske været gensidige fordomme, fordi vi arbejder inden for hver vores ramme. Men det at lære hinanden at kende giver respekt for de vilkår vi har til at løse opgaverne, siger hun. Det bekræfter Kjeld Hansen: - Det store problem er den mang­ lende kendskab til hinanden. Folkene på fagforeningskontorerne kender måske kun til jobcentret fra dengang det var Arbejdsformidling. Og det er ikke alle på jobcentret som har helt styr på, hvad de egen­t­ lig laver på uddannelsesstederne, siger han. Han mener, det spiller en vigtig rolle, at LO er med i Jobberedskabet: - Jeg tror, at det er vigtigt i forhold til de ansatte fra Jobcentret, jeg kan gå tilbage til A-kasserne, hvis de træder ved siden af. Som LO-mand kan jeg bygge bro og fjerne nogle af de gensidige fordomme, siger han. Jobbered­skabet Rådhustorvet Horsens Åben rådgivning om efteruddannelse Torsdag fra 14-16

metalarbejderen 1/2014

5


ok 2014

OK 2014 Kamp om arbejdstiden Forpostfægtningerne til OK-2014 er i gang, der er brug for synlige resultater og en klar afvisning af længere og mere fleksibel arbejdstid, siger formanden for Metal Horsens, Bjarne Sørensen. Af Hans Brinkmann.

Selvom regeringens drøm om at vi alle ”skal arbejde mere” ikke kom igennem ved de kuldsejlede tre­ partsforhandlinger, så er der ingen tvivl om, at arbejdsgiverne ikke har opgivet kravet om mere arbejde og mere fleksibel adgang til at forlænge arbejdstiden. Derfor kommer årets overenskomstforhandling også til at blive et slag om arbejdstiden, vurderer Bjarne Sørensen.

- Industrien har ensidigt fokus på at øge mængden af arbejdskraft. Derfor kommer der et slagsmål om arbejdstiden. Og det er afgørende, at vi står fast. Der er ikke brug for øget arbejdstid, der skal ikke ændres på arbejdstiden eller skæres i ferie og fridage. Tværtimod har vi rejst krav om flere feriefridage, der er klart behov for det. Erfaringen viser jo, at hvis ordrebøgerne pludselig bugner, så er vi i stand til at finde løsninger inden for overenskomstens ramme, siger Bjarne Sørensen. Ved de seneste overenskomster er 6

metalarbejderen 1/2014

det ikke lykkedes at forbedre vilkårene for skifteholdsarbejderne. - Derfor har vi rejst kravet om 30 timers arbejdsuge for folk på skiftehold. Det er rigeligt dokumenteret, at det er en belastning, der er brug for, at vi nu kommer igennem med en nedsættelse af arbejdstiden på skiftehold, siger Bjarne Sørensen.

uddannelsesfondene. Vi har rejst krav om, at efteruddannelse også bliver en pligt, og at den skal betales af arbejdsgiverne, siger han. Lærlingene har brug for et markant løft, mener Bjarne Sørensen og peger på, at og det bliver et vigtigt tema i forhandlingerne. - Vores lærlinge har nogen af de ringeste OK-aftaler. Derfor skal der komme synlige forbedringer på lærlingeområdet. Når det tales så meget om, at der er for få, der søger ind på Synlige resultater til de vores fag, så kunne det jo hænge organiserede Med det pres der er på fagbevægel­ sammen med de ringe vilkår. Hvis sen med en forringet arbejdsløsheds­ vi skal sikre tilgangen til faget, så forsikring og strandhugst fra billige må vi også sikre lærlingene gode vilkår, siger han. gule fagforeninger, er der brug for denne gang at skaffe resultater for de fagligt organiserede, mener han. Brug for aktivitet og debat - Vi har rejst krav om ting, der skal - Nu er der aldrig nogen OK-resul­ tilgodese de fagligt organiserede. tater, der er kommet af sig selv. Og Der er et ekstremt stort behov for at overenskomsterne klares ikke bag ”sælge” medlemskabet og synliglukkede døre blandt topforhandler­ gøre fordelene ved at være med i ne. Der bliver brug for debat og fælleskabet. Vi skal have klare øko­ aktivitet blandt medlemmerne, hvis nomiske indrømmelser, der kan vi skal komme igennem med marmær­­kes. Der er rigelig plads til eks­ kante og synlige forbedringer, siger klusive krav, siger Bjarne Sørensen. Bjarne Sørensen. Der er også lagt op til nytænkning, Debatten kan bl.a. følges på når det gælder retten til efteruddanfacebooksiden ”OK14”, som nelse. afdelingen sammen med metal­ afdelingerne i Region Midtjylland - Efteruddannelse skal ikke bare er gået sammen om. være en ret man har, som betales af


Kontingent 2014

Kontingent for år 2014 alm. militære lærlinge langtids- svende ledige/syge

efterløn flex ordn. på 100%

efterløn flex ordn. på 91%

Forbundet 342,75 78,00 105,50 282,75 282,75 264,75

A-kassen, incl. ATP

333,00

333,00

Administr. 139,50 139,50

0,00

333,00

326,00

326,00

0,00 139,50 139,50 139,50

Afdelingen 173,50 74,25 45,25 133,50 133,50 121,50

Fritidsulykke

I alt pr. md.

41,50 41,50 41,50 41,50 41,50 41,50

1030,25

666,25

192,25

930,25

923,25

893,25

Disse kontingentstørrelser gælder for de fleste af vore medlemmer. Flere oplysninger fås i afdelingen. Til ovennævnte satser skal tillægges evt. klubkontingent. Efterlønsbidraget udgør 475,00 kr. pr. md. Skattefri præmie udgør 12.714,00 kr. pr. portion. Metals fritidsulykkeforsikring - gælder for hele husstanden, og her dækker de bl.a. for sygehjemtransport: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne (Jersey, Guernsey etc.) Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene (Holland), Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig. Får du brug for hjælp, skal du omgående kontakte (uanset tid på døgnet): Falck TravelCare, tlf. +45 70 27 14 33, på fax: +45 70 27 14 22 pr. mail: rejsealarm@alka.dk SKRIV IKKE UNDER PÅ NOGET: Heller ikke på hospitalet, før du har talt med Falck Travelcare.

metalarbejderen 1/2014

7


Jubilarer 2014 lokalt

Jubilarer i 2014

Vi ønsker stort tillykke!

75 Års Jubilar Børge Gregers Nielsen

1.

Juni

60 års Jubilar Jens Peter Jensen

1. Oktober

Poul Christensen

1. Oktober

Børge Laursen Rasmus Sørensen Chresten Christensen Svend Aage Christensen

1. November 15. November 1. December 21. December

50 Års Jubilar Erling Westberg Jørgensen

1.

Januar

Willy Lundstrøm Bertelsen

10.

Januar

Kurt Herberg Olesen

1. Februar

Aage Steffensen

1.

Marts

12.

Marts

Ejvind Rasmussen Niels Albert Heyer Christensen

1. April

Karl Martin Thomasen

1. April

Rasmus Kjeld Rasmussen Frank Willy Wittorff Hans Dieter Granitz

4.

Maj

Ib Johannesen

12.

Maj

Flemming Krag

26.

Juni

Kjeld Værnholt Olesen Gunnar Egsgaard

8

metalarbejderen 1/2014

3. April 25. April

1. September 27. September

Preben Frisch Fallesen

1. Oktober

Kurt Udesen Dahl

1. Oktober

Robert Kjeldgaard Grønne

1. Oktober

Vagn Petersen

9. November

John Henning Barrit

29. November

Hans Jørgen Nielsen

30. November

Kaj Fjelsted Mathiasen

12. December


møde

Vikar

Fik du hvad du skulle ha'? Vikarbranchen er nok kommet for at blive – også selv om det ikke er min kop the ... Vær opmærksom!

En ansættelse gennem et vikarbureau kan i nogle tilfælde være en ganske udmærket vej til en fast ansættelse, men vær opmærksom på hvilke aftaler du laver. Der hvor problemerne opstår, er der, hvor vikarbureauet ikke har indblik i overenskomster og lokalaftaler. Det kan være svært for dig som vikar at overskue hvilken løn der er den rigtige. Og om du får de tillæg som overenskomsten siger, du har ret til.

Vi ser mange eksempler på manglende pension, manglende tillæg og lønninger der helt åbenlyst ikke er på højde med hvad der normalt betales i de virksomheder, hvor du som vikar kommer til at arbejde.

langt væk, at det er helt uoverskueligt at skulle transportere sig derhen. Du vælger så at takke nej, og betaler så de 3 dage selv - det er ganske enkelt ikke rimeligt, og det er heller ikke i orden ifølge loven.

De 3 første ledighedsdage - betaler du selv?

Spørg i afdelingen ...

Der, hvor et andet problem opstår, er, at der mangler at blive betalt for de 3 første ledighedsdage. Langt de fleste vikarbureauer betaler altid og der er ingen problemer - der er dog også de, som helt klart spekulerer i at omgå dagpengereglerne. Den mest brugte metode: Når dit vikariat er færdigt - så tilbydes du et job i en virksomhed der ligger så

Skal du i et vikariat, eller har du været i et arbejde gennem et vikarbureau, så få dine forhold gennemgået. - Kom forbi her i afdelingen. Husk: Vikarbureauets fortjeneste skal ikke ske på bekostning af at dine rettigheder.

Af faglig sekretær Benny Sørensen Dansk Metal

Miljøudvalg

- var det noget for dig? Afdelingen har som besluttet på kongressen et Miljøudvalg. Udvalgets arbejde består i, at få et overblik over ny lovgivning og herefter få den formidlet ud på arbejdspladserne. Ligeledes arbejder vi med de udfordringer der i det daglige opstår ude på arbejdspladserne, for ad den vej, at hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne i deres daglige arbejde. Vi er i dag 5 mand i afdelingens miljøudvalg, og her ud over deltager socialrådgiver Elsebeth Berthelsen og faglig sekretær Benny Sørensen. Kunne du tænke dig at deltage i udvalgets arbejde? Så henvend dig til faglig sekretær Benny Sørensen.

metalarbejderen 1/2014

9


socialrådgiver

Genoptagelse af Arbejdsskadesag ved modtagelse af ledighedsydelse eller ved skift til nyt fleksjob

De her omtalte regler gælder for arbejdsskader sket efter 1.1.-2006. Hvis man efter en anerkendt arbejdsskade er kommet i fleksjob, kan der fastsættes et erhvervsevnetab på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet. Det er en forudsætning, at fleksjobbet er bevilget helt eller delvist på grund af følgerne efter arbejdsskaden.

Hvis man er visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse kan der til tider fastsættes et

midlertidigt tab af erhvervsevne. Men der er også mulighed for at få tilkendt en midlertidig erstatning, hvis man mister sit fleksjob og kommer på ledighedsydelse. Årsagen til ophøret i fleksjobbet er ikke afgørende. Det er således ikke en betingelse, at ophøret i fleksjobbet skyldes arbejdsskaden. Med de nye regler for fastsættelse af løn i et fleksjob, kan der opstå den situation, at indtægten falder ved skift til et nyt fleksjob. Også i den situation, vil der være grund-

lag for at undersøge om arbejdsskadesagen skal genoptages for at få fastsat en ny erstatning. Derfor: Ret henvendelse til afdelingen hvis du har mistet dit fleksjob og overgår til ledighedsydelse, eller hvis din indtægt falder, fordi du har fået et nyt fleksjob. - Så hjælper vi dig med at få din arbejdsskadesag genoptaget.

Metal på arbejdspladserne Her i løbet af efteråret har vi i afdelingen sammen med Forbundet været på en del arbejdspladsbesøg. Besøgene har primært været rettet mod vores tillidsfolk – med det formål, at få flere til at deltage i Metal uddannelserne Vi på Metal Skolen.

Vi vil fra afdelingen her i 2014 fortsætte med vores virksomhedsbesøg rettet mod vores tillidsfolk. Ligeledes vil vi tilrettelægge vores udadvendte aktiviteter således, at vi kan få besøgt så mange som overhovedet muligt. ser frem til at møde jer derude!

Besøg eller fyraftensmøde...

Skulle I på jeres arbejdsplads have ønske om et besøg – måske et fyraftensmøde hvor der er bedre tid til at drøfte tingene – er det altså bare at ringe til afdelingen, så vi kan aftale et tidspunkt hvor vi kan mødes.

Begravelseshjælp Forbundet har en begravelseshjælp på kr. 1.700,- ved tab af ægtefælde eller samlever. Pengene udbetales af afdelingen.

10

metalarbejderen 1/2014

Her kræves 1 års medlemskab, samt at man er gift eller er samlevende. Ved tvivl om ovenstående, kontakt venligst afdelingen.

Gruppelivsforsikring

Derudover har alle medlemmer en gruppelivsforsikring, som er en engangsudbetaling ved dødsfald.


B

Løn top ti Auto

Mindre Maskinfabrikker

Scania biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191,00

Frimodt Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . 203,50

Autohuset Vestergaard (opr.) . . . . . . . . . 184,30

Frich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191,72

Ejner Hessel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183,50

R M Spåntagning . . . . . . . . . . . . . . . . . 188,00

Evobus Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 183,00

Horsens Værktøjsfabrik . . . . . . . . . . . . 187,80

Autohuset Vestergaard . . . . . . . . . . . . . 180,50

Schur Technology . . . . . . . . . . . . . . . . 186,25

Huset Friis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00

Alsted Metalvarefabrik . . . . . . . . . . . . . 182,00

Iversens Cylinderservice . . . . . . . . . . . . 180,00

Heco International . . . . . . . . . . . . . . . 182,00

Jysk Ladfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00

Alsted Metalvarefabrik . . . . . . . . . . . . . 182,00

MAN Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178,50

Bogballe A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,97

Allan Hansen Automobiler . . . . . . . . . . . 177,75

Klovborg Maskinfabrik . . . . . . . . . . . . . 180,00

Maskinfabrikker

Kommune , Amt & Stat

AH Industries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192,00

Horsens Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196,74

Metso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184,33

Regionshospitalet Horsens . . . . . . . . . . 184,02

Villiam Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,75

Horsens Komm. Park & Vej . . . . . . . . . . 181,40

JB Maskinteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00

Horsens Komm., Jobcentret . . . . . . . . . 178,06

Blunico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179,35

Forum Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . 166,04

GMR Maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179,09

Hedensted kommune . . . . . . . . . . . . . . 163,21

Vola . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,50 Dantruck Heden . . . . . . . . . . . . . . . . . 174,00

Reparatører

Vagn Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173,40

Th. Udegaars Metalstøberi . . . . . . . . . . 220,33

E.L.M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171,40

Stibo Graphic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209,57 DAKA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208,00

Strøm, Styring & Proces

Stenhøj Service . . . . . . . . . . . . . . . . . 202,75

Horsens Kontorteknik . . . . . . . . . . . . . . 157,79

Thyssen Elevator . . . . . . . . . . . . . . . . 202,00

Audio Visuelt Centrum . . . . . . . . . . . . . 155,95

West Pharmaceutical . . . . . . . . . . . . . . 202,00

BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150,50

Johnson Control . . . . . . . . . . . . . . . . . 200,50

Kirk Telecom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144,56

Industrimontage . . . . . . . . . . . . . . . . . 200,00

Triax E-fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143,95

Johns. Møller Maskiner . . . . . . . . . . . . . 198,18

Automatik Service . . . . . . . . . . . . . . . 134,12

Anker AndersenRetursystem . . . . . . . . . 195,00

Afdelingens gennemsnit pr. 1/2-2014:

179,36 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensions-delen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover.

metalarbejderen 1/2014

11


socialrådgiver

Dilemmaer i regeringens udspil til sygedagpengereform Uddrag af artikel af konsulent Jette Høy, FTF–hovedorganisation for offentlig og privat ansatte.

Ved socialrådgiver Elsebeth D. Bertelsen

12

ministe­ren præciseret, at personer, der falder for varighedsperioden i forlængelsesreglerne, herefter skal overgå til et ressourceforløb, hvor de vil få de samme tilbud, som de, der falder ud efter 26 uger.

I skrivende stund forhandles der intenst på Christiansborg om ændringer i sygedagpengeloven. Når bladet havner i dine hænder, ved vi derfor ikke hvordan forhandlingerne er endt. Tanken med lovændringerne er, at begrænsningen i udbetalingen af sygedagpenge skal afskaffes. Men i virkeligheden vil det betyde at sygedagpengeydelse for en lang række sygemeldte reduceres.

tilbydes på det tidspunkt, hvor en social- og sundhedsfaglig vurdering tilsiger det, frem for et lovfastsat tidspunkt, hvilket jeg er fuldstændig enig i.

• Den nugældende varigheds- begrænsning på 52 uger for udbetaling af sygedagpenge afskaffes, så ingen syge står helt uden forsørgelse.

• Borgere, der har modtaget syge- dagpenge i en periode på 26 uger, og som derefter ikke kan få for længet deres sygedagpenge efter en af de gældende forlængelses- regler, starter i et ressourceforløb.

Artiklen her er venligst udlånt af FTF, og er ikke gengivet i sin helhed. Hele artiklen kan læses på www.ft.dk

• Alle sygemeldte skal have revur deret deres sygedagpengesag efter 26 ugers sygefravær frem for efter de 52 uger, som det sker i dag.

• I et ressourceforløb modtager man som sygemeldt en ydelse, svarende til kontanthjælpsniveau, der ikke er formue- eller ægtefælleafhængig.

Regeringens udspil til sygedagpengereformen medfører at nogle syge efter 26 uger bliver overført til en kontanthjælpslignende ydelse i et ressourceforløb. Andre syge kan fortsat få den langt højere ydelse på sygedagpenge ud over 52 uger eller på livstid. FTF mener, det er en urimelig forskelsbehandling af syge borgere. Og den mest optimale indsats skal

• Borgere, der opfylder de nugæl dende betingelser for at få for længet deres sygedagpenge, vil fortsat modtage sygedagpenge efter de 26 uger. For de forlængel­ sesregler, der i dag har en indbyg get varighed, bliver forlængelses perioden udvidet med 26 uger, for at tage højde for det fremrykkede vurderingstidspunkt. Efter drøf- telse i Beskæftigelsesrådet, har

• Indsatsen i et ressourceforløb skal have en individuelt tilpasset, hel hedsorienteret og længerevarende indsats. Ressourceforløbet skal tilrettelæg- ges individuelt med ud­gangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Sigtet er, at en tværfag lig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde, eller i uddannelse.

metalarbejderen 1/2014

Regeringen foreslår, at:


socialrådgiver

• Personer med en alvorlig livstruende sygdom, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter gældende regler, kan modtage sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Forlængelsen vil være betinget af en lægelig vurdering af, om den enkelte borger har en livstruende, alvorlig sygdom. Efter utallige indvendinger i høringssvar til regeringens udspil, herunder FTF’s høringssvar, har ministeren i en revideret udgave af juni 2013 fjernet en tidligere fastsat diagnoseliste som grundlag for vurderingen.

grænsede sygedagpenge, vil opleve en klar forbedring under sygdoms­ perioden, da de selv og deres pårørende ikke skal bekymre sig om deres økonomiske situation samtidig med svær sygdom.

• Som et treårigt forsøg, foreslår rege­ ringen, at borgere skal have mulig­ hed for at sige nej til en behandling, som pågældende ikke ønsker at modtage. Det betyder, at kommunen ikke kan stoppe udbeta­ling af sygedagpenge, før klinisk funktion med specialiseret lægefaglig viden i regionen har udtalt sig.

Regeringens model skaber økonomisk ulighed blandt syge borgere. Med den valgte model bibeholdes de eksisterende forlængelsesmulig­ heder i sygedagpengeloven, supple­ ret med en ny forlængelsesmulighed for personer med en alvorlig livstruende sygdom.

Nogle af FTF's bemærkninger til regeringens udspil:

Regeringen har valgt en model, hvor sygedagpengeperioden bliver hal­ve­ ret og ydelsen under sygdom bliver reduceret til kontanthjælpsniveau for de sygedagpengemodtagere, der ikke kan fortsætte på sygedagpenge efter de gældende forlængelsesregler. Det betyder en nedgang i forsør­gel­ sesydelse fra ca. 17.000 kr. pr. måned til 10.000 – 13.000 kr. (for enlige) efter et halvt års sygdom, afhængig af forsørgerstatus. Denne del af regeringens forslag er problematisk set i forhold til den kraftige reduktion af ydelsen. Den nye gruppe med alvorlige livstruende sygdomme, som efter regeringens udspil sikres tidsube-

Revalidering er ikke nævnt i regeringens udspil. FTF mener, at revalidering er en indsats, der skal anvendes i et langt større omfang og på et tidligere tidspunkt. FTF ser flere dilemmaer i regeringens udspil – her nogle af dem:

Det er FTF’s vurdering, at der er indbygget en stor uretfærdighed og tilfældighed i regeringens udspil, hvor sygedagpengelovens gældende forlængelsesregler, bliver de helt centrale og afgørende kriterier for de socialfaglige genvurderinger af alle sygedagpengemodtagere. Det forhold, at nogle syge kan fortsætte med en høj forsørgelsesydelse under sygdom efter 52 uger og andre syge allerede efter 26 uger skal overgå til en væsentlig lavere tidsubestemt ydelse, skaber en uacceptabel ulighed blandt syge borgere. Gældende forlængelsesmuligheder er uretfærdige og opstået ved knopskydning efter tilfældige politiske positioner. Set ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er det betænkeligt, at der sker en opdeling af de sygemeld­te efter lidt tilfældige og

subjektive kriterier. De to opdelte grupper er, begge ud fra en læge­ faglig vurdering erklæret uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Man skal med andre ord være syg på ”en bestemt måde” eller ”på den rigtige måde” for at opfylde kravene i forlængelsesmulighederne, og dermed have ret til den høje ydelse De syge føler et stort pres, når va­rig­­ hedsbegrænsningen nærmer sig. For sygemeldte udgør forlængelsesmulighederne i dag stor usikkerhed, og det er en tung belastning ikke at kende sin økonomiske situation, når varigheden af sygdommen trækker ud og de 52 uger nærmer sig. Fremover bliver presset ikke mindre af, at der skal ske en genvurdering af retten til sygedagpenge allerede efter 26 ugers sygefravær. Der mangler klarhed over arbejds­ giverens incitament til at fastholde syge ansatte. Det er upræcist beskrevet i regeringens udspil, hvad der sker med de sygemeldte, der fortsat er i beskæf­ tigelse med fuld løn under sygdom efter 26 uger, når de ikke får syge­ dagpenge mere. Hvis regeringen vil fastholde syge i beskæftigelse er det tvingende nødvendigt, at arbejds­ giverne fortsat får sygedagpenge­ refusion under et ressourceforløb eller en tilsvarende kompensation med henblik på at undgå afskedigelse efter 26 uger.

... jeg er enig med formanden for FTA, Bente Sorgenfrey i, at rege­ ringens model minder om et i spil på casino, hvor den heldige vinder går med den store gevinst, og de uheldige kun har lommesmerterne tilbage – det er IKKE godt nok.

metalarbejderen 1/2014

13


a-kassen

Arbejdsmarkedspolitikken på vildspor - Mens regeringen ser til, drænes industrien for høj kvalificeret arbejdskraft, som aldrig kommer igen, siger Erik Olesen, kasserer Metal Horsens. Af Hans Brinkmann.

Erik Olesen, kasserer, Metal Horsens

- Regeringen lytter ikke, den ser til, mens konsekvenserne af til­ bagetrækningsreformen rulles ud, med ældre som bliver nedslidte, fordi de må blive på arbejdsmar­kedet og unge, som ikke kan kom­me ind. Samtidig ser vi, hvordan halveringen af dagpengeperioden rammer mange gange flere, end de fine beregninger har forudsagt, uden at det skaber en eneste ny arbejdsplads!

Kasserer Erik Olesen er vred, han sidder i maskinrummet, hvor kon­sekvenserne af politikernes ”papir­arbejde” rammer: - Uddannelsesydelsen, som du kan få, hvis du falder ud, er på 60 til 80 procent af dagpengene, men brin­ ger uddannelsen der tilbydes nød­ vendigvis flere arbejdspladser? Hvad er det for et tilbud, når det ikke er noget der efterspørges i industrien? Det er kun en livline, så folk kan overleve på et meget lavt niveau, siger han. - Men hvis uddannelsen virkelig er så vigtig, som politikerne siger, hvorfor bliver den så ikke tilbudt fra dag et? Hvorfor skal de selvvalgte seks uger vente fire måneder? Det er kold og kynisk kassetænkning, hvor politikerne forestiller sig, at folk er kommet i arbejde inden, så de kan spare efteruddannelsen, siger Erik Olesen.

14

metalarbejderen 1/2014

Kassereren har svært ved at forstå, at politikerne er klar til at vente på, at det såkaldte Carsten Kockudvalg præsenterer sine ideer til en ny beskæftigelsespolitik, mens mennesker falder ud af systemet uden en chance for at genoptjene retten til arbejdsløshedsforsikring. - Hvorfor tørrer man ikke op efter en ulykkelig reform og sætter genoptjeningskravet ned til tre måneder? Det er umuligt at nå at genoptjene med fordoblingen af optjeningskravet, vi skaber et nyt proletariat. Ledigheden vender som altid den tunge ende nedad, siger Erik Olesen. - Også Metal Horsens har mistet medlemmer det sidste års tid, men det er ikke, som man måske tror, til de billige gule fagforeninger. - Vi mister dygtig faglært arbejds­ kraft med fortrinlige CV’er - nogle har to uddannelser - og de er kun blevet fyret, fordi der er nedman­ dinger i virksomheden. De forsvi­n­ der til FOA og 3F, fordi de finder ufaglært arbejde som pedeller og servicefunktionærer, siger han - Vi kan ikke nå at fylde hullet ud, og vi kan ikke få lov til at give ef­teruddannelsen der skal til, i stedet løber dagpengeretten ud for vores ledige. Virksomhederne søger netop folk med bredde i deres kompetencer, siger Erik Olesen.

Tabt for industrien

Han tror ikke på, at det er muligt at ”lokke” de højtuddannede håndværkere tilbage i industrien: - De er væk, og deres evner er tabt for eksportindustrien. De oplever, at de som ejendomsfunktionærer eller pedeller bliver rost og værdsat for deres faglige kompetencer. De vil aldrig tilbage og slås mod lavtlønnet arbejdskraft, og hele tiden skulle høre om billige polakker eller kinesere. Det er den kamp, som foregår hver eneste dag ude i industrien, så de bliver i serviceindustrien, siger Erik Olesen. - De tilfører ny værdi og ny effektivitet til servicefagene, men det overordnede problem er, at vi har brug for dem i produktionen. Og så kan det ikke nytte, at regeringen regulerer, så de arbejdsløse rammes yderligere, siger han. Erik Olesen henviser bl.a. til, at beskæftigelsesministeren har udtalt, at det ”ikke er noget problem at forkorte dagpengeperioden yderligere.” - Man forhøjer beskæftigelsesfradraget, fordi dem i arbejde skal have privilegier. Til gengæld er der ikke noget kørselsfradrag, når de arbejdsløse kører 50 eller 100 kilometer for at søge arbejde. Man har hævet kravet til at optjene max. dagpenge med fem kroner i timen, for at finansiere en


A-kasse info

beskeden regulering af dagpengene med gennemsnitlig 12 kr. om dagen. Det sammenfatter meget godt politikernes syn på de ledige. De skal leve stille, når de har ”valgt” at stå uden for, siger Erik Olesen. Manglen på vækst

Egentlig er krisen ikke økonomisk, tallene for økonomien er gode. Men vi mangler vækst, samtidig med at vi er blevet mere effektive, mener han.

- I den situation kan vi ikke bare hensætte folk til egen forsørgelse eller meget små indkomster. Vi får et meget splittet samfund, og dem, der er inde i varmen, ved ikke, hvad de ledige plages med af problemer. Krisen koster enormt samfundsmæssigt, familier bryder sammen, folks helbred ødelægges, det er problemer, der er til at tage at føle på. Men politikerne lukker tilsyneladende fuldstændig øjnene, siger Erik Olesen.

dagpengesatser 2014

Giv os besked i afdelingen. Telefon: 75 62 17 88 E-mail: horsens@danskmetal.dk Tak for hjælpen!

Ledighed hvad så?

Tilmelding på Jobnet.dk på første ledighedsdag. Dette er forudsætningen for, at kunne få dagpenge.

Max. dagpengesats:

815 kr. pr. dag

4.075 kr. pr. uge

Lønkravet, max. dagpengesats:

Nyt mobilnummer, ny e-mailadresse eller ny arbejdsgiver?

133,50 kr. pr. time

Dimittend dagpengesats:

668 kr. pr. dag

3.340 kr. pr. uge

Arbejdsgivergodtgørelse de første 3 ledighedsdage:

815 kr. pr. dag

(7,4 time pr. dag)

Arbejdskravet for dagpenge er 1924 arbejdstimer, 52 uger à 37 timer Satsberegning sker på de seneste 12 ugers sammenhængende arbejde Timer/overtimer: Opgørelse af overtimer vil som udgangspunkt være de

Herefter kan du lave ledighedsærklæringen i den digitale A-kasse på Metals hjemmeside. Du logger på med NemID eller rekvirerer en pinkode. Du er naturligvis altid velkommen i afdelingen. Det være sig for hjælp og vejledning omkring ledighedserklæringen eller din ledighed i øvrigt. Vi gennemgår gerne omstændighederne omkring din afskedigelse med dig. Husk i så fald din opsigelse, lønsedler og eventuelt din ansættelses-kontrakt, så vi kan se, om arbejdsgiveren har opfyldt dine rettigheder.

seneste 12 uger før 1. ledige dag. Modregning vil ske time for time, opgjort på de 12 uger.

metalarbejderen 1/2014

15


Afsender: Dansk Metal Horsens . Smedetorvet 7 . 8700 Horsens

Nr. 1 • 30. årgang • februar 2014

Horsens

Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 25. marts kl. 18.00 på Learnmark, Vejlevej 150, Horsens. Dagsorden:

1. Valg af dirigent

b. Forretningsorden

2. Beretning 3. Regnskab

4. Indkomne forslag

5. Valg af kasserer

6. Valg af revisor og suppleant

7. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet under pkt. 4 og 5 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs. den 18. marts. Bestyrelsens forslag til udtalelse samt regnskab ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag. Generalforsamlingen indledes med spisning kl. 18.00. Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 21. marts. P.A.V. Bjarne Sørensen


Metal Arbejderen  

Metal Arbejderen Nr. 1 30. Årgang Februar 2014

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you