Page 1

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 1/ januar 2014

genbrug

til sidste s책l

Tema: tanzania

jordrettigheder n책r mor

Foto: Carsten Villadsen

mangler

- i samarbejde med


leder

Forandring til det bedre I Danmission har vi en livsvigtig mission. Vi er sendt til vores naboer og ud i verden med det bedst tænkelige budskab om Guds ubegrænsede kærlighed til alle mennesker, en kærlighed vi erfarer gennem Jesus Kristus. Vi er også sendt for at være med til at skabe fred i en splittet og voldelig verden og for i samarbejde med tusindvis af mennesker at skabe levevilkår uden sult og med værdighed. Vi er på afgørende måde med i et helt nødvendigt arbejde. Og det vil vi gerne gøre endnu større, for det er der brug for. Heldigvis har vi fået mulighed for at udvide arbejdet de seneste år med øgede indtægter. For første gang i mange år fik vi i 2013 flere personlige gaver, ligesom genbrugsindtægterne endnu engang steg flot. Derudover giver den nye rammeaftale med Udenrigsministeriet og bevillingen fra Det Arabiske Initiativ et endnu mere stabilt grundlag for arbejdet. I år er det en topprioritet at få styrket netværket i Danmark. Sammen skal vi gøre en kraftanstrengelse for at få flere med! Vi arbejder på et tættere samarbejde med sogne og provstier, og i den forbindelse er der særlige initiativer i Aarhus og Roskilde stifter. De mange engagerede frivillige i vores genbrug ønsker vi også at knytte tættere til Danmissions arbejde. Det bliver der større mulighed for, efter at Danmission og Samvirkende Menighedsplejer har delt 36 butikker mellem sig. Endelig kan nævnes, at vi har lanceret en ny hjemmeside fra 1. januar, der som formål har at oplyse om arbejdet og gøre endnu flere interesserede i at følge det.

ikke bliver glemt. De ønsker også, at vi kristne sammen med andre minoriteter og moderate muslimer gør alt, hvad vi kan, for at skabe mere åbne samfund, hvor alle borgere har lige rettigheder, og hvor der er frihed til at følge den vej, man ønsker. Det er så også, hvad vi sammen arbejder for, og lykkes det, er det det bedste grundlag for, at der fortsat er kristne i Mellemøsten. I 2014 håber vi at kunne gøre en endnu større indsats i Mellemøsten. Danmarks Indsamling 2014 sluttede med det store TV-show 1. februar, og for første gang var Danmission med. Vores del af indsamlingen går til et projekt i Madagaskar med titlen ”Når mor mangler”, og dermed er vi i stand til også at øge arbejdet der. Vi undersøger også muligheden for at styrke arbejdet i Pakistan, hvor vi har et engagement, som desværre ikke er særligt stort, men hvor behovene er enorme. Vi støtter glad og gerne, at endnu flere kan høre det kristne evangelium og møde Guds befriende kærlighed. For at styrke den side af arbejdet har vi ansat en ny medarbejder. Han skal fokusere på menighedsopbygning og på, hvordan evangeliet kan forkyndes på en måde, så tilhørerne forstår det. Måske vil Gud så føde troen i deres hjerter. Der er i den grad brug for Danmissions arbejde. Lad os sammen gøre endnu mere! Tak for jeres gaver, forbøn og frivillige indsats.

Mogens Kjær, generalsekrætær Når det drejer sig om arbejdet i udlandet har vi stor opmærksomhed rettet mod situationen i Mellemøsten, hvor vi er aktive i Egypten, Libanon og Syrien. Det har været fremført, at Vesten gør for lidt for at sikre de kristnes fortsatte tilstedeværelse i Mellemøsten, og sandt er det, at de mange steder trues af ekstremisme og magtkampe mellem muslimske retninger. Vi har spurgt vores kristne partnere, hvad vi kan gøre. De svarer, at vi skal følge deres situation og holde kontakt til dem, så de føler, at de er med i et større fællesskab og

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk www.danmission.dk Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst) Online: danmission.dk/stoet

Følg os også på

Udgives af Danmission  Udkommer 4 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Carsten Villadsen  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

www.facebook.com/danmission og

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Britta Dinitzen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@ danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. april 2014

www.youtube.com/danmission


30 Indhold 4-13

Jordtyveri! Jord er livsvigtig for småbønder. Derfor er Den Lutherske Kirke i Tanzania – med støtte fra Danmission – gået ind i kampen for at sikre de fattige bønder rettigheder til den jord, som brødføder dem.

14-15

På finansloven! Som den første missionsorganisation har Danmission fået en rammeaftale med Danida. Der er afsat 14 mio. kr. om året i 4 år på finansloven til Danmissions arbejde.

16-17

Filmpremierer! Tag et kig på Danmissions 3 nye korte oplysningsfilm og bliv klogere på sexchikane, satire og stjålen kærlighed.

21

Missionshistorie! En gammel tanzaniansk kone viste mama

22-23

danmarks Indsamling! For første gang fik Danmission del

Gudrun en anden side af fællesskabet i missionen. Hun sagde: "Ja, nu bor du i et fint hus, men du skal ikke tro, det bare er dit hus, for det er vores alles hus.” i pengene fra det store TV-show 1. februar. Danmissions andel kommer fattige familier i Madagaskar til gode.

24-26

4-13

genbrug! Intet går til spilde i Danmission Genbrug, som videre-

18-20

sælger overskudstøj og -sko.

27

årets lucia indsamling! 250.000 kroner gav Lucia-

28

Frimærker! 71.400 kroner – så meget gav salget af frimærker til

29

voluntør! Line og Anders har ikke blot lært børnehjemsbørnene i Tanzania engelsk – de har også hjulpet børnene til at finde deres fremtidshåb.

31-32

arrangementerne. Tak til alle, som var med.

Danmission.

gratis koncert! Kom til koncert med Laura Kjærgaard fra X-Factor. Laura Kjærgaard er ny goodwill ambassadør for Danmission.

21


Jordtyveri I Afrika overtager internationale investorer hvert år et areal, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det rammer småbønder i fx Tanzania, som bliver tvunget væk fra den jord, de er helt afhængige af for at brødføde familien og have et sted at leve. De fattige bønder har ikke skøde på jorden, som er overdraget via traditionel arv eller uformel fordeling af jord blandt landsbybeboere. Derfor er de magtesløse over for den lokale elite og udenlandske firmaer, som opkøber jord blandt andet for at kunne dyrke biobrændsel til vores biler, mad til de arabiske ørkenstater eller oprette safariparker, hvor der før groede grøntsager.

Den kompensation, der – måske – tilbydes, står langt fra mål med jordens værdi. Og et engangspengebeløb kan under ingen omstændigheder opveje tabet af en jordlod, som ellers skulle forsørge familien nu og fremover. Jord er livsvigtig for småbønderne. Derfor er Den Lutherske Kirke i Tanzania – med støtte fra Danmission – gået ind i kampen for at sikre de fattige bønder jordrettigheder. Lovene i Tanzania er nemlig for så vidt i orden, men småbønderne kender ikke deres rettigheder, og de lokale myndigheder kender ikke eller ser gennem fingre med de nationale love.

Her arbejder Danmission med rettigheder i Tanzania: I Nordveststiftet i Tanzania har Danmission siden 2004 støttet mægling, hvor familiemedlemmer, naboer og lokalsamfund får hjælp til sammen at løse konflikter uden vold. Lokale rådgivere hjælper landsbyboere og myndigheder med at forstå lovens bogstav og kan om nødvendigt følge de forurettede i retten. Konfliktmæglingen er siden 2011 med stor succes blevet kopieret af stifterne syd og øst for Victoriasøen. Her står Den Lutherske Kirke mindre stærkt end i Nordveststiftet, men til gengæld har kirkefolkene her haft held med at engagere også andre trossamfund og organisationer i arbejdet, ligesom lokalregeringerne er blevet involveret. I Danmissions gamle arbejdsområder, Karagwe og Bukoba, lærer stifterne de fattige bønder om rettigheder og lovgivning. Bønderne lærer også bedre landbrugsmetoder og opretter spare- og lånegrupper. Målet er en kirkeligt støttet bondebevægelse, der kan sikre, at bønderne får mere retfærdige priser og bedre leveforhold.

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

4


5

Foto: Magnus Sort Eidemak

tema: tanzania – jordrettigheder


Bønder uden skøde til jorden

Foto: Carsten Villadsen

Tanzanias lutherske kirke er gået ind i kampen for småbønders ret til jord. Lovene er i orden, men det er svært at hamle op med landets elite og udenlandske opkøbere.

Se video med børnekor, som på jordrettighedskonferencen spørger: ”Hvor skal vi bo, hvis I sælger jorden?”. Gå ind på vores hjemmeside www.danmission.dk og søg efter børnekor eller scan QR-koden og gå direkte til videoen. 6

80 procent af tanzanianerne er småbønder, og for dem er jord livsvigtig. Det er her, de lever, og her, de høster de afgrøder, som giver familien mad i maven.


tema: tanzania – jordrettigheder Af Kristine Kaaber Pors, programkonsulent, udsendt af Danmission til Tanzania Når Mama Peace høster fra sin køkkenhave – sin shamba – er det ikke for fornøjelsens skyld. I Tanzania er 80 procent af befolkningen stadig småbønder og helt afhængige af de grøntsager, de kan dyrke til eget forbrug og til salg. Mama Peace supplerer indtægten ved at lave mad til andres fester, mens hendes mand, Baba Peace, kører bus, men uden shambaen gik det slet ikke. Tanzania har enorme jordområder – som Tyskland og Frankrig tilsammen. Men kampen om den gode landbrugsjord er benhård og bliver stadig hårdere. De lokale småbønder – især kvinderne – har svære odds over for landets elite og udenlandske opkøbere. De nationale love er i orden, men problemet er, at hverken bønderne eller de lokale myndigheder kender dem og efterlever dem. Og når traditionel lovgivning så ovenikøbet hindrer kvinder i ret til jord, så bliver det ofte rigtig svært at fastholde sin jordlod.

Scene 1: Vi kan begynde i det nordvestlige Tanzania, hvor Danmission har arbejdet i mange år: En enke og hendes børn smides væk fra sin jord af mandens slægtninge, som ifølge traditionel lov har ret til at arve broderens shamba. Ofte ved disse slægtninge ikke - eller de vælger at lukke øjnene for - at enken ifølge den nationale lovgivning har ret til at arve sin mand.

Scene 2: Så til det nordøstlige Tanzania som ligger tæt på safari-områder og turistattraktioner som Kilimanjaro: Flere og flere udlændinge køber jord til huse på maasaiernes jord, ligesom den tanzaniansk-indiske elite opkøber jord for at udstykke det til udlændinge. Det betyder mindre og mindre åbent land til græsning.

Scene 3: Lad os slutte i frugtbare områder tæt på storbyen Dar es Salaam og transportknudepunkterne: Udenlandske firmaer aftaler med lokale ledere at opdyrke jord fx til biobrændsel. Befolkningen loves kompensation, men må vente længe på udbetaling, som måske aldrig kommer. I mellemtiden eksproprieres bøndernes jord. Folk mangler noget så basalt som skøder på deres jord, så de selv kan vælge, om de vil sælge.

Opsang fra børnekor Kampen om ressourcer og rigdomme fordriver fattige tanzanianere fra deres livsvigtige jord. Derfor tog Danmissions partner i Tanzania, Den Lutherske Kirke (ELCT), i 2013 fat på problematikken. Det skete ved en konference, hvor både premierministeren, naturressourceministeren og parlamentsmedlemmer var med sammen med forskere og ikke-statslige organisationer (NGOer), ligesom der var repræsentanter fra den lutherske og den katolske kirke samt fra pinsekirken og den muslimske paraply-organisation BAKWATA. Også de nordiske ambassader og det britiske konsulat var til stede. Det, der gjorde størst indtryk og var så provokerende, at det fik ministrene helt op af stolene, var spøjst nok et børnekor (se video

på www.danmission.dk). Børnene anklagede politikerne for at sælge ud af landet, som børnene skal leve af i fremtiden: ”Hvor skal vi bo, hvis I sælger jorden?” Det er farligt at kritisere i Tanzania, og derfor er det vældig effektivt at lancere kritikken som søde børns uskyldige spørgsmål underlagt dejlig musik. Gennem børnesang fik Tanzanias ledere en svidende kritik af at lade stå til, når jord sælges til udlændinge uden krav om, at befolkningen får noget ud af det. Som børnene spurgte: ”Hvis vores forfædre havde solgt jorden, hvad skulle I så leve af i dag? Hvis I sælger jorden nu, hvad skal vi så leve af fremover?”

Lavtlønnede job og forurening Salg af jord til udlændinge er endnu ikke det største problem i Tanzania. Det mest omfattende problem er, at Tanzanias egen elite beriger sig, som det allerede i høj grad er sket på mineområdet. Dr. Suma Kaare, der arbejder med rettigheder og selv er aktiv lutheraner, udfordrer da også sin kirke til både at forholde sig til de internationale investorer, men også turde trække den tanzanianske elites rolle i handel med jord og andre ressourcer helt frem. For rigtig mange lokale beriger sig i disse år på bekostning af fx småbønder, hvilket skaber endnu større ulighed og fattigdom. Tanzanias rige forekomster af guld, ædelsten, gas og meget mere har ikke gavnet lokalbefolkningen, men primært skabt lavtlønnede job og forurening, mens overskuddet er forsvundet i elitens lommer og ud af landet. Derfor er det allerede nu vigtigt at få styr på udmøntning af lovene i forhold til jord. Forskeren Rasmus Hundsbæk Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som også deltog i jordrettighedskonferencen, fastslår,: at ”der er tale om gode love, som faktisk er forbillede for andre afrikanske lande, men problemet er, at de lokale myndigheder, der skal administrere lovene, ikke kender den og ikke forstår eller formår at udfylde deres rolle. Disse myndigheder bør støttes”. Som et resultat af konferencen om jordrettigheder er der netop grundlagt et såkaldt Tanzania’s Jord Forum, som Den Lutherske Kirke er drivkraften bag sammen med et universitet. Formålet er at holde debatten i kog, lægge pres på regeringen og uddanne lokale politikere og myndigheder om jordrettigheder.

Gode forvaltere i bibelsk forstand Danmission har engageret sig i kampen om jorden sammen med vores partnere, der oplever adgangen til naturressourcer som et af de mest presserende områder i kampen mod fattigdom. I Tanzania handler adgang til jord om menneskers tilhørsforhold og livsmuligheder. Og endnu mere basalt handler det om retfærdighed. Som biskop Munga fra ELCT siger: ”Retfærdighed er mere end rettigheder.” Kristne har en lang tradition for at engagere sig i de svages sag og i spørgsmål om retfærdighed. Inspiration kan man hente i profeternes kritik af deres samtidige herskere og fra nytestamentlige forsvar af de svages rettigheder. For at være gode forvaltere i bibelsk forstand er vi nødt til at engagere os i presserende spørgsmål på de svagestes side, og lige nu er det altså jordspørgsmålet, der bliver et mere og mere presserende spørgsmål mange steder i verden i takt med øget ulighed og klimaforandringer. 7


Enken og mobil Kristina Sembelo og Reveliana Archeraus vil gerne kæmpe for deres ret – de har bare brug for viden og opbakning, hvilket de får fra Den Lutherske Kirke i Tanzania. Af Kristine Kaaber Pors, programkonsulent udsendt af Danmission til Tanzania Hvorfor står der en telefonmast der, hvor Kristinas bananpalmer burde rage op? Og hvorfor befinder Revelianas toilet sig pludselig på svogerens jordstykke? Historien om masten begynder i sommeren 2012 i landsbyen Igombe – et fattigt fiskersamfund ved Victoriasøen uden for Arusha i Tanzania. Her bor Kristina Sembelo. Hendes mand er dødssyg, og hun har akut brug for at skaffe penge til hospitalsudgifter. Derfor siger hun måske lidt for hurtigt ja, da hendes sønner kommer hjem med en mand, der arbejder for telefonselskabet Vodacom. ”Han tilbød min mor penge, hvis Vodacom måtte opsætte en telefonmast på vores jord. Vi kunne ikke sige nej, da han ville købe vores shamba. Vi var desperate efter at skaffe penge, så min far kunne blive behandlet på hospitalet,” fortæller sønnen Reonardi. Handelen kommer vældig hurtigt i stand, og Kristina og sønnerne skriver under på kontrakten. De har ikke tid til at søge rådgivning, for faren har det rigtig skidt, og de havde heller ikke vidst, hvor de skulle få rådgivningen.

Falske forudsætninger Set i bakspejlet er det rigtig ærgerligt. For Vodacom’s egne forskrifter siger, at de kun må leje jorden og endda skal betale godt for at opstille master. Det ved familien bare ikke. Derfor opdager de heller ikke, at Vodacom-manden faktisk ikke køber på Vodacom’s vegne, men på vegne af sin egen mor, der herefter får en klækkelig betaling per måned i leje for det nyerhvervede lille stykke jord ved vejen. Den formastelige handel oprører

8

flere i lokalsamfundet – også fordi de nu skal bo lige opad en ikke betryggende afsikret mast opstillet få meter fra nabohusene. Med til historien hører i øvrigt, at arbejdsmiljøfolkene fra kommunen ikke er blevet hørt, og at den planlagte mast var alt for høj. Men som det så ofte sker i Tanzania, så finder man en ”mindelig” løsning, så masten reduceres lidt i højden. Den er dog stadig er – efter danske forhold – meget tæt på nabohusene. Det bliver ”Mchungaji”, naboen, der prøver at komme familien til undsætning. Han har hørt om Den Lutherske Kirkes menneskerettighedskontor (ELVD). Kristina Sembelo har i mellemtiden mistet sin mand og magter ikke at følge op på sagen. Så naboen tager sammen med sønnerne hen til pastor Mimii, som leder kirkens menneskerettighedskontor i stiftets hovedkvarter. ”Proceduren omkring salget af shambaen er nemlig ikke efter bogen. Fx har den dødssyge ægtemand sat sin underskrift på en tilladelse til salget, efter at kontrakten er indgået,” siger pastor Mimii. Salget er nu bragt for retten. ”Her i Tanzania sker det desværre ofte, at retssager korrumperes, så familien Sembelos chancer er ikke så store. Men vi giver ikke op! Og taber vi i retten, går vi videre med Vodacom, hvis ansatte jo ikke for fulgt forskrifterne,” fortæller pastor Mimii. Så der er håb for Kristina Sembelo, som ikke længere står alene i kampen om sin shamba, men har kirkens og naboernes opbakning. Pastor Mimii følger udviklingen tæt, blandt andet via Igombe’s lokale menneskerettighedskomite, som hun har været med til at oprette, og som

består af religiøse ledere fra kirker og moskeer, skolelærere, en politimand og en del almindelige engagerede borgere.

Den griske svoger Historien om toilettet begynder på en lille vej i Bukoba i det nordvestlige Tanzania. Her bor enken Reveliana Archeraus og forsørger sig selv og sine fem børn med det, hun kan dyrke på sin shamba. Området, hvor Danmission har været til stede i mange år, er frugtbar landbrugsjord. Netop det frister hendes svigerfamilie over evne. Og på spidsfindig vis prøver de at fortrænge Reveliana Archeraus fra hendes jordlod. De traditionelle love siger, at der ikke må være veje lige ved siden af beboelser. ”Alligevel anlagde min svigerfar en lille vej midt gennem min shamba og lige ved siden af vores hus. Og efter svigerfars død blev min svoger ved med at ødelægge mine afgrøder for at holde vejen vedlige,” fortæller Reveliana Archeraus. Vejen løber parallelt med en større vej helt tæt på og er ikke nødvendig for svogeren. Men han hævder, at denne vej har stor betydning for ham, ”fordi jeg har arvet den efter min far”. Konflikten eskalerer, og på et tidspunkt stjæler svogeren Revelianas ude-toilet med den begrundelse, at det står for tæt på ”hans” vej. Svigerfamiliens mål er tydeligt: Den store del af enkens shamba, som er endt på den fjerne side af den lille vej skal tilfalde dem. Svogeren går til landsbyformanden og anklager sin brors enke for at blokere vejen. Landsbyformanden afgør striden til


tema: tanzania – jordrettigheder

giganten

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

svogerens fordel – på trods af at svogerens fremfærd er ulovlig både ifølge traditionel og moderne tanzaniansk lovgivning.

Barfodsjurister på banen På det tidspunkt bliver enken indbudt til at være med i Den Lutherske Kirkes kvindearbejde, selvom hun er katolik. Og heldigvis er Nordveststiftets lokale barfodsjurister til stede den dag og gennemgår basale jordrettigheder. Reveliana Archeraus ser sin chance og beder om deres råd og mellemkomst. Da kirkens folk møder op for at mægle og fortælle om lovene, opgiver svogeren sagen. ”Det gør nok også indtryk, at hele kirken er involveret på enkens side. For her er kirken en både religiøs og samfundsmæssig autoritet,” siger Naomi Kayonyo, leder af Nordveststiftets menneskerettighedskontor i Bukoba. ”Naboerne var i øvrigt også mødt op. For mange i lokalsamfundet følte, at uretfærdigheden var gået for vidt efter landsbyformandens tvivlsomme mægling.” Med kirkens mellemkomst endte sagen med, at Reveliana Archeraus fik sit jordlod tilbage.

Barfodsjurist og Naomi

Vodacom-masten

Fattige er nemme at snyde

Enken Reveliana

Foto: Kristine Kaaber Pors

De to historier handler om, at fattige mennesker ikke kender lovgivningen og derfor nemt bliver ofre for griske slægtninge eller – som det også sker oftere og oftere – for udefrakommende som manden fra Vodacom. Historierne handler også om, at gode naboer hjælper, hvis det virkelig brænder på. Og om at kirken kan spille en vigtig rolle ved at rådgive, skabe kontakter og oplyse om de rettigheder, der findes. For familien Sembelo og Reveliana Archeraus vil gerne kæmpe for deres ret – de har bare brug for viden og opbakning, som kirken kan være med til at give dem, og som Danmission støtter.

Sønnen Reonardi og naboen

Naomi (th) og kollega

Pastor Mimii

9


Vi låner jorden Af biskop Stephen I. Munga, Den Lutherske Kirke i Tanzania Forestil dig, at du tilfældigvis hører, at kirkefolk og bønder slås på grund af adgang til jord, og at to mennesker er blevet dræbt. Forestil dig huse smadret under jordkonflikter mellem landsbyboere og investorer. Og forestil dig småbønder fordrevet fra deres jord for at give plads til et gigantisk minefirma. Der er ikke blevet udbetalt erstatning, og folk har bragt deres sag for retten. Landsbyboerne vinder sagen, men der sker ikke mere. Når man hører sådanne nyheder, forstår man, at jordrettigheder er en område, vi er nødt til at forholde os til. I Tanzania, der engang havde rigeligt med frugtbar jord, trues livsgrundlaget for mange småfolk af tanzanianske og udenlandske investorer, der ønsker jord til minedrift, storstilet landbrug, jagt, turisme og andet, man kan tjene godt på.

Kirken har også et ansvar Som biskop i Den Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT) har jeg i 2013 stået i spidsen for organiseringen af en national konference om jordrettigheder med både politikere, forskere, organisationer og religiøse grupper som deltagere. Indsatsen er støttet af Danmission. Den Lutherske Kirke er gået ind i spørgsmålet af 3 årsager. For det første: Hvis kirken skal symbolisere Guds tilstedeværelse på Jorden, så skal kirken drage omsorg for folks liv. Kirken skal græde sammen med dem, der græder, og glæde sig med dem, der glæder sig. Der er grædt så højlydt over jordkonflikter, at kirken ikke har kunnet overhøre det. For det andet: Kirken skal give stemme til de forurettede, og derfor har kirken sagt ”vi står ved jeres side”. For det tredje: Kirken ønsker at alarmere regeringen og myndighederne, så de tager ansvar og udfylder deres rolle ved effektivt og hurtigst muligt at bruge lovene til at løse problemet. 10

Sager om retfærdighed er kirkens anliggende, fordi retfærdighed er en del af det budskab om frelse, som kirken er blevet givet for at forkynde til verden i ord og handling. Og i Tanzania har religiøse institutioner en meget speciel plads I samfundet. Kirken har derfor en særlig mulighed og et særligt ansvar – kirken opfattes som den symbolske stemme for de stumme. Og når ting ikke går, som de bør, forventes kirken at råbe vagt i gevær, mens andre måske forholder sig tavse.

Uvidenhed åbner smuthuller Verden over medfører enorme investeringer i jord knaphed på landsbrugsjord. Men jord er stadig kilden til at opfylde de basale behov for størstedelen af tanzanianerne. Mister folk deres jord, mister de deres levebrød. Hvis lokalsamfund fratages jorden, uden at de tilbydes rimelige alternativer, skaber det nød og ufred. Jeg kender til mennesker, som er blevet frarøvet deres jord for år tilbage og stadig kæmper for enten at få den tilbage eller få en rimelig kompensation, så de kan forsørge sig selv. I vores ellers civiliserede samfund er det kommet så vidt, at vi skal arbejde for både retfærdig lovgivning og effektivt fungerende institutioner, som sørger for, at lovene bliver efterlevet. Oftest træder vi ind over andres grænser, fordi vi har magten og midlerne til at gøre det – fordi vi ikke bliver standset. Når efterspørgslen efter jord stiger enten lokalt eller globalt er resultatet ejendomskrænkelse – de stærke skaber mere plads til sig selv på bekostning af de svage. De stærke finder smuthuller i lovene til at tage jord fra de svage, som mangler viden om lovene og deres rettigheder. Traditionelle jordlove burde beskytte den jord, som tilhører

landsbyerne. Men spørgsmålet er: ”Hvor mange i landsbyen forstår disse love, hvis ikke de får hjælp til at forstå dem? Hvor mange landsbymyndigheder forstår sig på disse love, så de kan træffe en korrekt og fornuftig beslutning omkring deres jord?” Svaret er: For få! Og den mangel på viden åbner døren på vid gab for stærke personer og firmaer, som kan træde ind og let tage jord fra den svage part. Det er her, kirken har en opgave med at tale de svages sag.

Tanzania er et generøst land Vi tanzaniere er højt værdsatte for vores generøsitet og gæstfrihed. Vi går for at være en fredelig nation, som byder investeringer velkomne. Faktisk bliver nogle af os nervøse, når vi bringer problemstillingen om jordrettigheder på tale, fordi vi tror, at vi dermed skræmmer investorerne væk. Stiller vi krav, er vi bange for at blive oplevet som ugæstfri. Men vi er ikke en nation af kujoner, og vi er nødt til at forholde os til vores problemer. Hvis der er investorer – både nationale og internationale – som har problemer med at tale om jordrettigheder, så har sådanne investorer ikke gode intentioner for vores nation. Hvis Tanzania skal være et demokratisk samfund, bør vi stå ved vores demokratiske principper. Demokrati er ikke kun et spørgsmål om at vælge politikere. Det at give udtryk for sine holdninger om nationens ve og vel mellem valgene er basis for den del af demokratiet, som udfoldes ved stemmeurnerne. Hvis vi ikke kritisk og rationelt kan diskutere landets problemer af frygt for investorerne, så vil en sådan generøsitet i sidste ende blive for dyr for vores velfærd og for freden i landet. Et afrikansk ordsprog siger: Vi arver ikke jorden fra vores forældre – vi låner den af vores børn.


tema: tanzania – jordrettigheder

Kirken skal græde sammen med dem, der græder. Og der er grædt så højlydt over jordkonflikter, at kirken ikke har kunnet overhøre det. Af biskop Stephen I. Munga 11

Foto: Magnus Sort Eidemak

af vores børn


bag safari-idyllen ”Som udsendte for Danmission har vi en unik mulighed for at møde Tanzania i øjenhøjde og komme bag safariidyllen,” lyder det fra Kristine og Jens Kaaber Pors, der på andet år bor med deres tre børn i storbyen Arusha.

Af Morten Bonde Pedersen, journalist Det er ikke let for de to drenge, Nikolaj på fem og Jonas på 10, at sidde stille, mens mor og far skal besøge et seminar for ansatte i de kirkelige partnerorganisationer, Danmission arbejder sammen med i Tanzania. Men når den internationale skole, som drengene går i, den dag er lukket, kan det være nødvendigt at tage med mor og far på arbejde. Storesøster Ingrid på 13 er stor nok til at være hjemme selv, så det er kun fire af familiens fem medlemmer, der stiller op til foto på plænen uden for konferencecentret under frokostpausen, hvor der serveres mad fra grillen, mens drengene kan lege omkring på plænen. I dag deltager både mor Kristine og far Jens i mødet. Begge arbejder de nemlig for Danmission og har lovet at møde op for at hilse på og fortælle de forsamlede lidt om deres arbejde. Kort sagt handler det for dem begge om – på hver sin måde – at støtte partnerorganisationerne i at udvikle sig og blive bedre til arbejdet.

Antropologi og IT Kristine Kaaber Pors, der er uddannet antropolog, er ansat som programkonsulent under Danmissions program for fattigdomsbekæmpelse. Hun hjælper med at styrke samarbejdet mellem 20 stifter i det nordlige Tanzania. Tilsammen bor her over fem millioner medlemmer af Tanzanias lutherske kirke, i daglig tale omtalt som ELCT (forkortelse for Evangelical Lutheran Church of Tanzania). Jens Kaaber Pors er ansat som ITkonsulent og arbejder med at udvikle IT-systemer for flere sygehuse, der drives af den lutherske kirke i Tanzania.

12

Der er tale om store systemer og store sygehuse. ELCT står således for 30 procent af sundhedsarbejdet i landet.

Blot tjenestefolk Familien Kaaber Pors flyttede for halvandet år siden fra Danmark til storbyen Arusha i det nordlige Tanzania. Byen huser kontorer for en række internationale organisationer, og derfor er her mange såkaldte expats – udstationerede fra andre lande, primært vesterlændinge. Netop expat-miljøet i byen var noget af det, der kom mest bag på parret, efter de var faldet på plads og havde lært folk at kende. ”Expats i Arusha er typisk europæere og amerikanere, som har slået sig ned her for at starte et safari-firma eller som arbejder på en længere FNkontrakt. Måden, de taler sammen på, bidrager til, at de distancerer sig fra lokalbefolkningen. De taler typisk om, hvor svært det er i trafikken, om indkøbsmulighederne eller om de korrupte og langsommelige offentlige systemer,” fortæller Jens. Kristine tilføjer, at hun nærer blandede følelser over for den måde, de oplever, at man agerer på i det såkaldte expat-miljø, hvor mange ikke kender tanzanianere privat andet end som tjenestefolk. ”Vi har også meget brug for at tale med andre i samme situation, som os. Men vi kan godt tænke: Hvorfor ikke nyde vejret, skønheden og udfoldelsesmulighederne sammen med andre, der også lever langt fra familie og venner? Vi har en fornemmelse af at blive kvalt efter for lang tid i dette expat-miljø, hvor folk har en tendens til at vende sig indad og fokusere på alle de besværlige

og utiltalende sider ved Tanzania – eller kort og godt bare ikke interesserer sig for det tanzanianske samfund, men i stedet nyder et privilegeret liv, hvor man kan bo billigt, hyre hushjælp og tjenestefolk til en løn, der er meget lavere end derhjemme, og købe billigt ind,” siger hun.

Fokus på bibelske værdier Kristine tilføjer, at det er nødvendigt at træffe et bevidst valg for at kunne bevare fokus på den anden side af tilværelsen som udsending – nemlig den, der handler om grundlæggende bibelske værdier og det arbejde, Danmissions udsendte bidrager til i det daglige. ”Det kan handle om at tale de svages sag, at udvise og opbygge tillid, at tage sit ansvar alvorligt over for både det nære i familie, skole og nabolag. Men det kan også handle om de store sager som kvinders lige ret til at arve jord for eksempel,” siger hun og tilføjer: ”Der skulle gerne være en sammenhæng mellem det nære og det fjerne. Som udsendinge må vi udvise et vist mådehold. Vi må skabe personlige bånd til tanzanianere og på den måde bevæge os ud over expat-miljøets lettere koloniale livsstil. Vi må arbejde på, at børnene og deres venner får et billede af Tanzania i øjenhøjde og ikke alene en iscenesat safari-virkelighed,” siger hun.

Kollega og kontrollør I sin rolle som udsendt skal Kristine og Jens Kaaber Pors ikke kun være kollegaer med de lokale ansatte og møde dem i øjenhøjde i et godt samarbejde. De skal også være Danmissions øjne og ører derude, hvor pengene fra Danmark bliver fordelt.


Foto: Morten Bonde Pedersen

tema: tanzania – jordrettigheder

Kristne og Jens Kaaber Pors har boet i Tanzania sammen med deres børn siden 2012.

I et samfund som det tanzanianske, hvor loyaliteten og forpligtelse først og fremmest ligger hos familien og ikke altid nødvendigvis hos den organisation, man er ansat i, kan det være fristende at bruge penge og position, så det gavner én selv og ens familie frem for det arbejde, midlerne var tiltænkt, da de blev givet fra Danmark. ”Jeg vidste godt, at mit arbejde ville indebære en kontrolfunktion. Men graden af korruption i Tanzania er kommet bag på os. Vi er blevet overraskede over, hvor svært det er at komme igennem til magthavere særligt på nationalt plan. Meget godt kan ske lokalt – op til distriktsniveau – men derfra er det vanskeligt. Lokale parlamentarikere er ofte mere optaget af at styrke deres egen politiske position end at hjælpe de fattige bønder, der har valgt dem. Der skal et langt sejt træk til for at ændre dette,” siger hun.Derfor er det vigtigt for Kristine i det daglige at prøve at koncentrere sig om alt det, der gør hende glad. ”Det kan for eksempel være at se

skolebørn turde tage ordet over for deres lærere, se bønder organisere sig i grupper, få lokalregeringen med på at etablere en vej eller opleve præster være stålsatte advokater for børnearbejdere, der er blevet forulempet. Eller jeg kan glæde mig over at kunne bede en bøn med dem, jeg arbejder sammen med – helt i øjenhøjde,” siger hun. Familien Kaaber Pors har været udsendt til Tanzania af Danmission siden 2012.

BLOG følg os på www.danmission.dk

I de kommende numre af Danmission Magasin kan du møde andre udsendinge, som fortæller om det bedste og det sværeste ved at være på mission ude i verden.

Se videohilsen fra Kristine og Jens Kaaber Pors på www. danmission.dk eller scan QRkoden og gå direkte til videoen.

På Danmissions nye hjemmeside www.danmission.dk kan du følge familien Kaaber Pors og deres arbejde som udsendinge til Tanzania. Her kan du også læse blog med oplevelser og overvejelser fra Danmissions øvrige udsendte.

13


Danmission på finansloven 14 mio. kr. om året i 4 år! Det er resultatet af, at Danmission – som den første missionsorganisation nogensinde – har fået en rammeaftale med Danida. Af Tove Lind Iversen, redaktør Som den første missionsorganisation har Danmission fået en rammeaftale med Danida. Det betyder, at Udenrigsministeriets støtte til Danmissions arbejde er kommet på finansloven med 14 millioner kroner om året. Aftalen trådte i kraft 1. januar og løber over 4 år til udgangen af 2017 – med udsigt til, at den fornyes. ”Danmission er en moderne og effektiv kirkelig organisation. Vi er taknemmelige for rammeaftalen, som er en anerkendelse af Danmission og vores tilgang til udviklingsarbejde. Organisationer med en rammeaftale nyder den tillid fra Danida, at vi selv kan prioritere pengene over en længere årrække og på tværs af de lande, vi arbejder i. Det gør vores indsats ude i verden mere effektivt. Vi kan nemlig arbejde både mere langsigtet, fleksibelt og strategisk, og vi skal bruge mindre tid på løbende at skrive ansøgninger om tilskud,” siger Nik Bredholt, programchef i Danmission. Den nye rammeaftale omfatter Bangladesh, Cambodja, Egypten, Myanmar, Tanzania og Indien, som udfases efter to år. At Danmission nu er på finansloven ligesom de største danske organisationer, der arbejder med fattigdomsbekæmpelse, ændrer ikke vores tilgang til arbejdet. ”Danmissions særkende er og vedbliver at være, at vi er forankret i den kristne tro. Udenrigsministeriet er ikke berøringsangst over at indgå aftale med en trosbaseret organisation, men fremhæver tværtimod som noget positivt, at vores kristne vwærdier er

14

fundamentet både i fattigdomsbekæmpelse og i kirke- og dialogarbejdet,” siger programchefen. Det bekræfter Rasmus Helveg Petersen, der var udviklingsminister, da aftalen mellem Danida og Danmission blev underskrevet: ”De folkelige organisationer kan arbejde ud fra egne visioner og målsætninger – så længe de altså matcher regeringens strategier og prioriteter i arbejde finansieret af Danida. Det betyder, at rammeorganisationer skal bekæmpe fattigdom og have fokus på

Danmissions indsats i fx Syrien kan have en ekstra positiv effekt ved at medvirke til at skabe relationer på tværs af trosretninger, da hjælpen bliver givet af en kristen organisation til alle nødstedte – uanset religion.

menneskerettigheder, vækst og bæredygtig udvikling, Danida støtter ikke forkyndende projekter, men organisationerne kan naturligvis tage udgangspunkt i deres kristne og sociale grundværdier. De mange vidt forskellige organisationer er en stor styrke i Danmarks udviklingsarbejde, for de har hver deres lokale partnere og når ud til mange forskellige grupper i de svageste og fattigste udviklingslande.”

Hvad kan Danida bruge det, Danmission kan, til?

”Danmission har unikke kirkelige partnere i lande som Cambodja, Madagaskar og Indien, hvor Danida ikke længere er til stede. Derudover spiller Danmission og de øvrige folkelige organisationer en helt central rolle i forhold til at udbrede kendskabet til udviklingssamarbejdet i den danske befolkning - her markerer Danmission sig klarest i kraft af sit kirkelige netværk.”

Danmission får støtte fra Udenrigsministeriet til at hjælpe flygtninge i Syrien, hvor vi som en af de første danske organisationer var i stand til at få hjælpen frem til de internt fordrevne. Det kan vi i kraft af vores mangeårige samarbejde med lokale partnere. Hvad ser du som værdien af lokal forankring i de lande, vi støtter? ”Lokal forankring er ofte helt afgørende. Ikke mindst inde i Syrien, hvor det er meget vanskeligt at komme frem med nødhjælp til de millioner af mennesker, der er flygtet. Danmissions indsats i Syrien kan også have en ekstra positiv effekt ved at medvirke til at skabe relationer på tværs af trosretninger, da hjælpen bliver givet af en kristen organisation til alle nødstedte – uanset religion.”

”Retten til et bedre liv” er overskriften for Danmarks udviklingsarbejde. Hvorfor er netop rettigheder så vigtige? Når man møder et sultent barn, får man jo lyst til at give det mad – hvorfor vente på at barnets rettigheder bliver opfyldt? ”I akutte nødsituationer handler det


Foto: Rikke Dyrberg ”Udvikling drejer sig ikke om almisser, men om at give folk de nødvendige redskaber til at udvikle deres eget samfund,” sagde Rasmus HelvegPetersen, der som udviklingsminister skrev under pårammeaftalen med Danmission. Netop troen på egne evner og rettigheder er vigtigt i Danmissions arbejde – som her i Myanmar, hvor Danmission arbejder med landsbyudvikling.

naturligvis om at hjælpe ikke mindst børn ved at opfylde deres helt akutte behov. Men vi skal også have blik for det mere langsigtede perspektiv. Kun hvis befolkningen har retten til at ytre sig, organisere sig og deltage, kan de være med til at skabe forandringer i deres samfund, der fører til bedre og mere værdige liv for fattige mennesker,” siger han og tilføjer: ”Udvikling drejer sig ikke om almisser, men om at give folk de nødvendige redskaber til at udvikle deres eget samfund. Det handler blandt andet om at kunne tale sin sag, kæmpe for at opnå basale rettigheder og stille regeringerne til ansvar for deres forpligtelser. Og for at nå de mål er kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed helt afgørende,” siger Rasmus Helveg

Petersen, der skiftede til posten som klima- og energiminister, lige inden Danmission Magasin gik i trykken. Udviklingsministeriet fik derfor igen ny minister – nemlig Mogens Jensen – som dog ikke forventes at ændre Danmarks strategi i forhold til udviklingspolitik væsentligt. Danmissions arbejde med fortalervirksomhed passer godt ind i Danidas strategi om rettighedsbaseret udviklingsbistand, siger Nik Bredholt. ”Vi har fokus på at udruste folk til selv at gøre noget ved de forhold, der forhindrer dem i at udnytte deres ressourcer og hævde deres ret. For det er det, der sikrer varige forbedringer – også når det drejer sig om jordrettigheder. Danmission er med til at opbygge stærke civilsamfund gennem

aktive borgere og organisationer, ligesom vi arbejder med konfliktløsning og fredelig sameksistens. Sideløbende arbejder vi for bedre forhold for fattige og udsatte mennesker, som skal sikres adgang til ressourcerne og have mulighed for at tjene til livets opretholdelse,” forklarer programchefen. Programaftalen fjerner ikke behovet for private gaver. Danmission skal stadig selv indsamle 20 procent oveni for at få de 14 millioner kroner om året gennem rammeaftalen. Og desuden er langt fra alle Danmissions projekter med i aftalen. Derfor er der fortsat hårdt brug for private gaver. Både til fattigdomsbekæmpelse, men bestemt også til de andre sider af vores mission – nemlig kirkeudvikling, mundtlig forkyndelse og religionsdialog.

15


tre nye film

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist og projektleder

Netop de unge er valgt som hovedrolleindehavere i filmene, fordi udviklingslandenes ungdom er nutidens drivkraft, der tør stå i spidsen for forandring og udvikling og føre deres land styrket ind i fremtiden. Filmene viser, hvordan det er at være ung i hhv. Myanmar, Bangladesh og Egypten, og hvordan unge dér – med mobiltelefon og sociale medier som redskab

– kæmper for at præge deres land i en positiv retning. Filmene kan ses via Danmissions Youtube-kanal og kan også findes på www.Danmission.dk. Vis filmene fx i forbindelse med foredrag, til arrangementer i kirken eller i genbrugsbutikken og del filmene med

Foto: Carsten

Foto: Lea Sorth

Foto: Rikke Dy

rberg

Ytringsfrihed i Myanmar, sexchikane i Egypten og arrangerede ægteskaber i Bangladesh. Dét er temaerne i tre nye korte oplysningsfilm, der er produceret af Danmission og finansieret af Danida. Formålet er at fortælle, hvordan den indsats, som Danmission med støtte fra Danida yder i Asien, Afrika og Mellemøsten, er med til at ruste unge til livet her og nu - og til fremtiden.

Villadsen

Egypten: Myanmar: I filmen fra Myanmar møder vi den unge satiretegner Lailone, der slår et stærkt slag for ytringsfriheden. En ytringsfrihed, som militærregimet stadig sidder ganske tungt på i verdens yngste demokrati. Se videoen ”Streger” fra Myanmar på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen. 16

Bangladesh: 3 ud af 4 ægteskaber i Bangladesh er arrangerede, og det kræver stort mod at følge sit hjerte og gå imod familiens ønske om et arrangeret ægteskab. Filmen viser, hvordan mange unge bruger mobiltelefon til at finde ægte kærlighed.

Se videoen ”En dag” fra Bangladesh på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

Over 80 procent af Egyptens kvinder har været udsat for sexchikane, og mange mener, det er kvindernes egen skyld, at de ikke kan gå på gaden uden at blive befamlet eller råbt efter. Filmen giver et indblik i, hvordan Egyptens unge kvinder har fundet deres eget middel til at bekæmpe chikanen .

Se videoen ”Fluer” fra Egypten på www.danmission.dk eller scan QRkoden og gå direkte til videoen.


Med tegneblyanten som våben Den første politiske satiretegner i Myanmar vil med sine kritiske tegninger både forandre andres tankegang og råbe landets regering op. Det gør det nærmest til en umulig opgave at nå vores mål. Båden er hele tiden ved at kæntre, og vi glemmer, hvad der egentlig er vores destination.” Han mener, at han som ung har et særligt ansvar for at udvikle sit land. ”Vi unge er Myanmars fremtid – vi er de nye ledere. Vi kan se behovet for uddannelse, og vi har modet og styrken til at tænke selvstændigt og refleksivt. For mig er de sociale medier som Facebook det bedste redskab til at dele mine tegninger og budskaber. Ved at bruge de sociale medier går jeg uden om de almindelige kanaler, der ofte er underlagt eller påvirket af regeringen,” forklarer Lailone. Han har oplevet at få sin e-mail-konto hacket – overtaget af udefrakommende – og fået sin computer inficeret med virus. Og han er ikke i tvivl om, at det har været et forsøg på at forhindre ham i at tegne politiske tegninger. ”Internt i kunstmiljøet her i Myanmar er der en høj grad af diskrimination. Jeg er fra delstaten Kachin – hvor der er mange kristne – og det er ikke populært i et kunstmiljø, hvor størstedelen er buddhister. Jeg skjuler ikke, at jeg er kristen. Vi er alle lige, uanset hvilken tro vi har, eller hvor i landet vi kommer fra, mener jeg. Men jeg har nogle meget provokerende tegninger, som jeg indtil videre lader blive i skuffen. Jeg vil ikke ende i fængsel, for så vil jeg blive forhindret i at tegne.”

Foto: Sfinx film

Med sin skarpe pen sætter han fokus på ytringsfrihed, regeringens forvaltning af naturressourcerne, borgerkrig og etniske konflikter i Myanmar. 27-årige Salai Thawng Hlaing Lung med kunstnernavnet Lailone er én af de handlekraftige unge, som går forrest for at forandre sit land til det bedre. Et land, der ind til for ganske nylig blev holdt i et fast jerngreb af militæret, og hvor tvangsarbejde, brug af børnesoldater, overgreb mod civilbefolkningen, fattigdom og naturkatastrofer desværre fortsat ikke hører til sjældenhederne. Da Lailone begyndte at tegne for knap 10 år siden, holdt militærregimet befolkningen i ekstrem kort snor, og det at gå mod strømmen havde store konsekvenser. ”Min far har været fængslet, fordi han fotograferede under nogle optøjer, så da jeg begyndte at tegne, holdt jeg mig mest til ufarlige emner som miljø- og vandforurening. Men efter at vi har fået mindre censur, har jeg kastet mig over de mere ømtålelige emner,” siger Lailone og fortæller med stolthed i stemmen, hvordan hans tegninger i dag bliver bragt i landsdækkende aviser og på forskellige blogs. Han har næsten 4.000, som følger ham på Facebook. Hans mission er at ændre sine landsmænds tankegang og påvirke politikerne. ”Vi bliver nødt til at forsøge at ændre folks tanker og handlemåder – at ændre deres indre. Ellers vil vi ikke kunne tilpasse os den nye verden, som vi er blevet en del af,” siger Lailone og uddyber: ”Vi befinder os alle ombord på den samme båd – en båd der er sejlet ud for at finde demokrati. Vores problem er, at der er mytterier, kampe og optøjer ombord på båden.

17


Nu bliver vores stemmer hørt

”Det er tit os kvinder, der bedst ved, hvad landsbyen har brug for. For det er os, der holder styr på pengene og husholdningen og passer dyrene,” fortæller Hanaa Farag Ibrahim. Hun er med i et landbrugsprojekt støttet af Danmission i al-Dawiya i Egypten.

Af Eva Plesner, journalist ”Hvis nogen havde fortalt mig for tre år siden, at jeg snart ville gå ind i politik, havde jeg sagt, at de var sindssyge,” siger 25-årige Hanaa Abdel Suleiman med et bredt smil. Hun er født og opvokset i en søskendeflok på 12 i landsbyen al-Aalama i Beni Suef provinsen i det sydlige Egypten. I den fattige landsby var det ikke skik, at kvinder blandede sig i politik. Og da slet ikke én som Hanaa, der blev taget ud af skolen som 12-årig for at tjene til føden. Men en dag i 2011 kom den koptisk-evangeliske udviklingsorganisation CEOSS til al-Aalama og fortalte om fordelene ved at engagere sig i lokalsamfundet. De lagde særlig vægt på at få kvinderne med i et nyt projekt, som skulle forbedre bøndernes vilkår, og Hana Abdel Suleiman var straks fyr og flamme. ”Vi har mange problemer her i landsbyen, og jeg vil gerne være med til at løse dem. Jeg er ung og ugift og har tid til at deltage. Og så er jeg god til at få ting til at ske,” siger hun. Så da landsbyen som et led i projektet skulle vælge en lokalkomité til at tale deres sag over for politikere og embedsmænd, stillede Hana Abdel Suleiman op. Og blev valgt ind sammen med én anden kvinde og syv mænd. I dag forhandler hun med provinsens myndigheder og politikere og sågar med selveste guvernøren. Og det har allerede givet konkrete resultater. Eksempelvis har komitéen fået fyret en 18

dyrlæge fra de veterinære myndigheder, som aldrig gad vise sig i landsbyen, og erstattet ham med en ny og meget bedre. Og en forsøgsordning, hvor bønderne i Beni Suef fik 50 procents tilskud til dyrlægeregningen hos de veterinære myndigheder, er blevet gjort permanent. Ud over det politiske arbejde er Hanaa Abdel Suleiman også involveret i udviklingen af landsbyen, eksempelvis gennem mikrolån til små projekter, som kan supplere de fattigste familiers indtægter, gennem forbedring af avlsarbejdet og indsamling af madaffald, der kan bruges til dyrefoder. ”Gennem projektet har jeg lært om mine rettigheder, og hvordan jeg kan få dem opfyldt,” siger Hanaa Abdel Suleiman og fortæller, at når hun mødes med de andre kvinder i landsbyen, opfordrer hun dem til at sætte sig ind politik, følge med, bruge deres stemmeret og diskutere med familie, venner og naboer. ”Vi kvinder skal spille en stærk rolle i samfundet,” siger hun.

I Det Arabiske Forårs skygge. Efter revolutionen, som væltede den tidligere præsident Hosni Mubarak i februar 2011, troede mange, at vejen var banet for større frihed til kvinderne. De er også blevet mere synlige i den politiske arena, og der er en øget bevidsthed om kvinders rettigheder, mener Margrit Saroufim, som er leder af CEOSS’ afdeling for


interview

lokaludvikling. Men samtidig er kvinderne også blevet slået tilbage. ”I kølvandet på revolutionen har vi fået større fattigdom og arbejdsløshed, vi har fået politisk ustabilitet og blodige konflikter, og religiøse fundamentalister har fået større indflydelse. Det blokerer alt sammen for kvinders frihed og ligestilling,” siger hun. I forvejen er Egypten et dybt patriarkalsk samfund, hvor kvinders muligheder er begrænsede, og hvor det er en udbredt holdning, at de skal holdes væk fra det politiske liv og arbejdsmarkedet. Så det er et langt og sejt træk at skabe forandring. Vejen frem er at tage ud i landsbyerne og holde møder, foredrag og workshops. Fortælle beboerne om borgerrettigheder, menneskerettigheder og ligestilling. Lade kvinderne komme til orde og fortælle om deres problemer. Og lytte. ”Den slags dynamiske diskussioner bringer forandring i deres hoveder,” siger Margrit Saroufim.

Forandring tager tid... I landsbyen Dawiya ca. 20 km. fra al-Aalama har det givet kvinderne ”en helt ny og unik status” at være med i CEOSS’ landbrugsprojekt, fortæller 38-årige Hanaa Farag Ibrahim. ”Nu bliver vores stemmer hørt,” siger hun. ”Det er tit os kvinder, der bedst ved, hvad landsbyen har brug for, for det er os, der holder styr på pengene og husholdningen og passer dyrene.”

Foto: Flemming Weiss Andersen

I landsbyerne al-Aalama og al-Dawiya i det sydlige Egypten er kvinderne aktive medspillere i udviklingen af lokalsamfundet. De forhandler med myndigheder og politikere, de skaffer serviceydelser og arbejde til deres landsbyer, og de sikrer, at børn, der er droppet ud af skolen, kommer i skole igen. Alt sammen gennem projekter, som drives af Danmissions samarbejdspartner i Egypten, denkoptisk-evangeliske udviklingsorganisation CEOSS.

Hanaa Farag Ibrahim er medlem af landbrugsprojektets lokalkomité i al-Dawiya. I første omgang var de fire kvinder og fem mænd, der blev valgt ind, men da det gik op for to af kvinderne, at de ikke ville få løn for deres indsats, trak de sig igen. I dag er de erstattet af to mænd. ”Forandring tager tid,” siger Hanaa Farag Ibrahim med et lille suk. ”Og glem ikke, at dette er et af Egyptens fattigste områder. I mange familier er kvinden ene- eller hovedforsørgeren og har ikke tid til ulønnet arbejde.”

Drømmer om parlamentet Selv er Hanaa ansat som supervisor på en lokal fabrik. ”Så for mig er træningen og uddannelsen og erfaringen, som jeg får gennem projektet, mere værd end løn,” siger hun. Før revolutionen var hun medlem af det tidligere regeringsparti, det National Demokratiske Parti, som støttede Hosni Mubarak. Ikke fordi hun støttede den tidligere diktator, men fordi det var det eneste parti med reel indflydelse, fortæller hun. Nu stiller hun op for en lokal valgliste til det kommende byrådsvalg, som formentlig skal afholdes næste år. ”De vil sætte mig øverst på valglisten, så jeg har gode chancer for at blive valgt ind. Og hvem ved. Måske jeg en dag stiller op til parlamentet,” siger hun. 19


Det starter med

skolegang I landsbyerne al-Aalama og alDawiya i det sydlige Egypten er kvinderne aktive medspillere i udviklingen af lokalsamfundet. De forhandler med myndigheder og politikere, de skaffer serviceydelser og arbejde til deres landsbyer, og de sikrer, at børn, der er droppet ud af skolen, kommer i skole igen.

Amal Mohamed Mustafa, leder af al-Tal skolen, og skolens socialrådgiver Heba Maher

Foto: Flemming Weiss Andersen.

Af Eva Plesner, journalist Danmission finansierer fire uddannelsesprojekter i Beni Suef provinsen, som har særligt fokus på at få pigerne i skole og forhindre, at de dropper ud igen. ”Det er hele fundamentet for at engagere dem aktivt i samfundet,” siger Amal Mohamed Mustafa, som er leder af al-Tal skolen i provinshovedstaden Beni Suef. For to år siden gik Amal Mohamed Mustafa og skolens socialrådgiver, Heba Maher, med i uddannelsesprojektet, som drives af Danmissions partner, den koptisk-evangeliske udviklingsorganisation CEOSS. ”Vi lever i et mandsdomineret samfund, hvor mange ikke finder det umagen værd at lade døtrene få en uddannelse. De bliver alligevel tidligt gift og forlader familien. Sønnerne derimod bliver boende, og hvis de får en uddannelse, kan de tjene flere penge,” siger Amal Mohamed Mustafa. Mange børn – og især piger – dropper ud fordi de i højsæsonen kan tjene op til 45 kroner om dagen ved at arbejde. I et land, hvor op mod 40 procent af befolkningen ifølge FN lever for omkring 10 kroner om dagen per person,, er det et væsentligt bidrag til familiens indkomst. 20

”Vi fortæller mødrene, at børn, der får en uddannelse, kan tjene langt mere i fremtiden. Og vi advarer om, at uden skolegang har de langt større risiko for at ende som kriminelle,” siger Heba Maher. CEOSS projektet tilbyder også mikrolån til mødrene, så de kan starte en forretning og skaffe sig en indkomst – og dermed få bedre råd til at sende deres børn i skole. Og indsatsen har virket. Da projektet startede i 2011, var 85 af al-Tal skolens knapt 500 elever droppet ud inden 6. klasse. I dag er 63 af dem tilbage på skolebænken. ”Nu kommer mødrene og beder om hjælp til at læse lektier med dem. Det er et tegn på, at de har fået en ny bevidsthed om, hvor vigtigt det er at gå i skole,” siger Amal Mohamed Mustafa.

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)


missionshistorie

mama gudrun Da Gudrun Vest som ung rejste til Tanzania i 1968 var aftalen, at hun i 3 år skulle være husmor på en kostskole for missionærbørn og så ellers hjem til Tarm. Men sådan skulle det ikke gå. Mama Gudrun endte med 36 år på mission. En mission bogstaveligt talt helt nede på jorden – som en snak om Gud og hverdagen, mens man sidder på en måtte på det lerstampede gulv eller går side om side med hakken i marken. ”Da jeg ankom til Bushangaro i det nordvestlige Tanzania i 1971, kom en gammel mand hen til mig og spurgte: Har du ikke noget familie med? Nej, det har jeg ikke. Jeg er kun mig selv, svarede jeg. Og så gentog han, at de nok skulle hjælpe mig og passe godt på mig," fortæller Gudrun. En gammel kone viste danskeren en anden side af fællesskabet. "Hun sagde: Ja, nu bor du i et fint hus, men du skal ikke tro, det bare er dit hus, for det er vores alles hus. Jeg tænkte ved mig selv: Nå – jamen så kan det være, man skal bo sammen med dem, hvem ved, hvordan det nu skal foregå. Konen tilføjede: Vi er nødt til at være sammen. Og sådan blev det. I den første tid var der simpelthen folk i mit hus hele tiden næsten nat og dag.” To af dem, som kom til mama Gudruns hus – søstrene Maria og Magdalena – endte med at bo der i 20 år, indtil de døde og blev begravet foran huset. Gudrun Vest og hendes mangeårige virke i Tanzania er et eksempel på den gensidighed, som altid har været og stadig er en af de værdier, Danmission arbejder ud fra.

Missionen fortalt i billeder Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie: Nemlig Gudrun Vest i Tanzania. Frivillige i Danmission sorterer skønsmæssigt 50.000 billeder fra 18 lande, som er samlet helt tilbage fra dansk ydremissions begyndelse i 1821. Undervejs i arkiveringen er der dukket rigtig mange sjove, skæve og skelsættende historier op, som fortjener at blive husket og fortalt. Historier om, hvordan danske missionærer – mænd og kvinder – rejste ud i verden og opbyggede kirkesamfund. Og om hvordan missionsarbejdet gik hånd i hånd med engagement i skole, sundhedspleje, velfærd og produktion for at hjælpe befolkningen ud af fattigdom. Det er nogle af disse øjebliksbilleder og historier, vi løbende bringer i Danmission Magasin.

21


fania mangler sin mor Mange familier i det centrale Madagaskar bryder sammen under presset fra fattigdom og økonomisk usikkerhed. Derfor vil Danmission bruge midler fra Danmarks Indsamling 2014 til at forebygge, at familier opløses.

Af Morten Bonde Pedersen, journalist Madagaskar er et af verdens fattigste lande, og mere end 92 procent af gasserne lever ifølge Verdensbanken for under to dollar om dagen. I Itasy-regionen i det centrale Madagaskar er livsvilkårene vanskelige. Flere og flere flytter til højlandet omkring den store Itasy-sø i håb om at skabe sig en bedre tilværelse der. Derfor er jorden på bjergskråningerne omkring søen i dag dyrket intenst. Skovene er ryddet, og hvert år i regntiden skylles store mængder jord ned i søen. Det har lokalbefolkningen udnyttet til at inddæmme områder langs søbredden og anlægge rismarker. Men risdyrkningen og erosionen har forringet fiskeriet, som ellers traditionelt har givet til dagen og vejen i tørtiden, når landbruget ligger stille.

Børnene betaler en høj pris Prisen for den udvikling er høj. Det har

14-årige Fania Rasoaninina mærket på sin egen krop. Da hun var lille, rejste hendes mor til udlandet for at arbejde – angiveligt som hushjælp – og tog den mindste af sine tre børn med. Siden har Fania boet hos sin mormor sammen med sin storebror. ”Det er hårdt, fordi vores mormor er meget, meget hård ved os. Hun arbejder som daglejer, og der er ikke råd til, at vi kan gå i skole. Vores mor sender ikke penge hjem, og vi ved ikke noget om, hvor hun er,” fortæller 14-årige Fania Rasoaninina.

Her støtter Danmarks Indsamling Som så mange andre familier i det centrale Madagaskar er Fania Rasoanininas familie brudt sammen under presset fra fattigdom og økonomisk usikkerhed med store omkostninger til følge. Det er

baggrunden for, at Danmission vil bruge midler fra Danmarks Indsamling 2014 til at forebygge, at familier i Madagaskar opløses. For når mor mangler, lider alle i familien! Målet skal nås ved at udvikle landsbykomitéer og oprette låne- og sparegrupper. Landsbyboerne får kurser i landbrugsmetoder og produktion. Og vi lærer folk, at de har rettigheder, og hvordan de selv kan være med til at sikre deres rettigheder – ikke mindst kvinders rettigheder. Omkring 1000 landsbyboere – halvdelen kvinder og halvdelen mænd – i 9 landsbyer omkring Itasy-søen kommer med i projektet. Desuden inddrages 120 repræsentanter fra de lokale myndigheder. Og håbet er, at den positive effekt "smitter af" på de øvrige landsbyboere, så også nogle af dem, der ikke selv deltager direkte, får glæde af projektet.

Hør mere om ”Når mor mangler" – i Madagaskar. Find videoerne på www.danmission.dk eller scan QR-koderne og gå direkte til videoerne.

kort om Madagaskar: Madagaskar er verdens fjerdestørste ø, lidt mindre end Grønland, og ligger i Det Indiske Ocean ud for Mozambique. Indbyggerantallet anslås til godt 20 millioner. I 1960erne var Madagaskar et af de 22

bedst stillede afrikanske lande med en veluddannet elite, stærke institutioner, god infrastruktur og en personlige indkomster, der lå over gennemsnittet for udviklingslande. Siden 2009 har landet oplevet en politisk krise, efter at hovedstadens daværende borgmester, Andry Rajoelina, tog magten ved et kup. Den forfatningsstridige magtovertagelse fik

en række donorlande til at indefryse støtten til regeringen. Desuden har USA indført en handelsboykot, som især har ramt landets tekstilindustri. Under Rajoelina har Madagaskar haft nogle år med negativ vækst, og landet er i dag nummer 151 på FN’s såkaldte velfærdsindeks (Human Development Index). Den økonomiske nedtur skyldes både omverdenens


1.000.000

til Danmission

Med pengene fra Danmarks Indsamling 2014 vil Danmission hjælpe børn som Fania, hvis forældre har set sig nødsaget til at forlade familien. ”Når mor mangler” var temaet for den store indsamling.

sanktioner, den globale økonomiske krise, der har fået især europæiske turister til at blive hjemme, og dårlig regeringsførelse. Efter pres fra det internationale samfund lykkes det i sidste del af 2013 at få gennemført præsident- og parlamentsvalg. Første runde af præsidentvalget fandt sted i oktober. Her opnåede ingen af kandidaterne de fornødne

Foto: Morten Bonde Pedersen

For første gang får Danmission del i pengene fra Danmarks Indsamling. Indsamlingen, som kulminerede med et stort TV-show 1. februar, indbragte i alt 87.414.404 kroner. I år var temaet “Når mor mangler”, og den million kroner, som tilfalder Danmission, kommer fattige og udsatte familier i Madagaskar til gode. ”Resultatet af Danmarks Indsamling er utroligt flot og viser, at danskerne ikke blot tænker på sig selv. Der er stor vilje til at hjælpe andre – både hos enkeltpersoner og i erhvervslivet. Og der er også hårdt brug for indsatsen – FN skønner, at over 43 millioner børn i Afrika syd for Sahara har mistet deres mor eller far. Med vores andel af pengene kan Danmission skabe nye livsmuligheder for familier i Madagaskar, så mor og far ikke er nødt til at forlade børnene for at kunne forsørge familien,” siger Charlotte Dyhr, kommunikationschef i Danmission. I det centrale Madagaskar, hvor over 92 procent lever under fattigdomsgrænsen, er der en stor risiko for, at børn mister deres mor og far alt for tidligt. Enten fordi de dør pga. et slidsomt liv, eller fordi de forlader familien på grund af skilsmisse eller migration. Danmission vil i samarbejde med en lokal partner i Madagaskar arbejde for bedre levevilkår for familierne både gennem adgang til livsvigtige naturressourcer såsom vand og jord, men også ved at styrke deres økonomiske indtægtsmuligheder, så vi forebygger at mor – og far – kommer til at mangle.

50 procent af stemmerne. Derfor var det nødvendigt med en anden runde, som fandt sted samtidig med parlamentsvalget 20. december 2013. Oven i de økonomiske trængsler lider befolkningen i Madagaskar under tilbagevendende naturkatastrofer – ikke mindst cykloner, oversvømmelser, tørke og græshoppeplager. Internationale hjælpeorganisationer

vurderer, at Madagaskar er et af verdens allerfattigste lande. Tre ud af fire familier skønnes at leve i fattigdom. I dag er der flere børn end for få år siden, som ikke kommer i skole, og flere børn end for få år siden er så underernærede, at de risikerer at dø. Kilde: Verdensbanken, UNDP

23


Genbrug til sidste sål Intet går til spilde i Danmission Genbrug, som videresælger overskudstøj og –sko.

Af Tove Lind Iversen, redaktør Danskerne finder hvert år skønsmæssigt 25.000 tons tøj i skabe og skuffer, som vi ikke længere har brug for. Vi giver i gennemsnit hver 4,5 kilo tøj – svarende til 7 par cowboybukser – til genbrug. Det meste kan heldigvis sælges i genbrugsbutikkerne landet over, men noget af det videresælges til udlandet, fordi der ikke er købere til det i de danske genbrugsbutikker. ”Danmissions overskudstøj og -sko indsamles af Tøjeksporten, som drives af en gruppe frivillige mænd i Danmission Genbrug. Vi videresælger det så til et dansk firma, som er partner i et stort sorteringsanlæg i Tyskland og Polen, altså inden for EU. Vi har fået oplyst, at ca. 98 procent af det, vi leverer, bliver genbrugt som beklædning eller forarbejdes fx til klude til isolering og sædefyld i nye biler. Det salgbare tøj sorteres og videresælges, hvor der er efterspørgsel i Østeuropa, Mellemøsten og Afrika,” siger Torben Holm, leder af Danmission Genbrug. Hvis møbler, porcelæn, bøger, elektronik og andre ting og sager er itu eller af anden grund ikke er blevet solgt i butikken, afleveres det på den kommunale genbrugsstation. Møbler kasseres først, når prisen er sat ned flere gange, så det nærmer

24

sig foræring. Også metal og kabelskrot sorteres og videresælges, mens bøger, som der ikke er købere til, går til papirgenbrug. ”I Danmission Genbrug kan vi sælge 80 procent af det tøj, vi får foræret i genbrugsbutikkerne, mens kun 20 procent eksporteres. 80 procent er meget højt sammenlignet med en del andre organisationer

Danmission Genbrug gav i 2013 et bruttooverskud på 23,8 millioner kroner. Dermed bidrager genbrugssalg med omkring en tredjedel af Danmissions samlede indtægter.

og skyldes bl.a., at Danmission har meget få containere til aflevering af tøj og sko uden for butikkerne, som nogle kan blive fristet til at bruge som ”skraldespande”. Det tøj, som afleveres i butikkerne, er for det meste salgbart – ofte også vasket og strøget. Fordi Danmission Genbrug efterhånden

har 84 genbrugsbutikker, har vi også mulighed for, at varer kan cirkulere mellem butikkerne, hvis nogle har for meget og andre for lidt,” fortæller Torben Holm. Danmission får ca. 30 kroner for en sæk overskudstøj. Den samlede salgsindtægt fra overskudstøjet forventes at blive 2 millioner kroner i 2014, hvilket giver et overskud på omkring 1,3 millioner kroner til Danmissions arbejde med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling. ”Hvis vi selv skulle indsamle, sortere, forsende og fordele tøjet ude i verden, ville det blive en bekostelig affære. At videresælge vores overskudstøj til firmaer, som er eksperter i den slags, giver Danmission det bedste resultat til gavn for de mennesker, vi ønsker at hjælpe,” siger genbrugslederen og tilføjer: ”Brugt tøj fra Skandinavien er generelt af god kvalitet og er derfor efterspurgt af fx afrikanske detailhandlere og kunder, som ellers er henvist til billigt og ringe tøj importeret fra Kina. Overskudstøjet sælges enten, som det er, fra en lille butik eller en markedsstand, eller bliver syet om af en lokal skrædder. Dermed giver det også lokale folk en levevej.”


genbrug

Gammelt sengetøj gør nytte Hvert år indleveres der tonsvis af sengetøj til Danmission Genbrug, som ikke er i en god nok stand til at blive solgt i butikkerne. I Danmission Genbrug i Vamdrup har man i en årrække formået at forvandle usælgeligt sengetøj til en indtægtskilde . Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist To affaldsstivere med hver sin sorte sæk fylder godt op i det lille køkken. Den ene sæk er fyldt med bomuldslinned, som er i for dårlig stand til at blive solgt i genbrugsbutikken. Den anden sæk er halvt fyldt med sirligt klippede firkanter, der alle måler minimum 30 x 30 centimeter. Her i køkkenet i Danmission Genbrug i den sydjyske by Vamdrup omdanner butikkens frivillige usælgeligt sengetøj til indbringende klude. ”Det bomuldslinned, der er for dårligt til at blive solgt, sælger vi i stedet til Rockwool, der har fabrik her i byen. Deres arbejdsmænd bruger kludene til at tørre fingre i,” fortæller Gerda Lauritsen, der er frivillig i Danmission Genbrug i Vamdrup. Der er helt særlige krav til kludene, som først og fremmest skal være af bomuld, og så skal de have den helt rigtige størrelse. Derfor hænger der en skabelon i genbrugsbutikkens køkken, som kludene bliver klippet efter. ”Det sværeste er at håndtere lagner med elastik. Det kan godt være noget af en udfordring at klippe dem,” forklarer Gerda Lauritsen, mens hun med sikker hånd omdanner et lagen til en hel bunke firkantede klude. ”På den her måde udnytter vi alt det, vi får indleveret, ned til sidste tråd. Rockwool betaler omkring 13 kr. pr. kilo, og vi leverer 10-20 kilo hver anden-tredje måned, så det bliver da til noget. Faktisk får vi også leveret usælgeligt linned fra genbrugsbutikken i Haderslev, så vi klipper på livet løs,” siger Gerda Lauritsen med tilfredshed i stemmen.

Loppe-skrald gratis på genbrugsplads Danmission Genbrug har siden 1. januar 2014 gratis kunne komme af med affald på 8 genbrugsstationer i Odense Kommune. Aftalen gælder organisationer og foreninger, der tjener penge på at sælge brugte ting, og hvor overskuddet går til humanitære formål. Det er relativt få penge, Odense Renovation mister, men det kan være mange og vigtige penge for Danmission. Også andre kommuner gør som Odense – det gælder bl.a. Sønderborg – mens andre vælger at opkræve penge fra velgørende organisationer. Måske er din kommune slet ikke opmærksom på muligheden for at fritage organisationer for udgiften til at komme af med affald. Så hermed en opfordring til at frivillige i Danmission Genbrug henvender sig til kommunen og opfordrer de ansvarlige til at kopiere Odense Kommune.

25


genbrug

Første, anden, tredje ...

slidt sofa til 4.600 kr. Gammel og slidt! Det kan man godt tænke om nogle af de møbler, Danmission Genbrug får fra folk, som skifter sofaen i hjemmet ud eller bare rydder op.

Af Tom Sand Jensen, genbrugskonsulent Inden vi i oktober sidste år åbnede Nordjyllands største genbrugsvarehus i Svenstrup, havde kollegaer fra andre butikken kørt møbler, tøj, glas, porcelæn og andet fra deres lager op til os, så vi kunne få varer på hylderne. Da vi er rigtig mange nybegyndere her i Danmission Genbrug i Svenstrup, havde vi svært ved at vurdere priserne, men heldet tilsmilede os, da en medarbejder fra auktionshuset Lauritz.com bor i nærheden og kom forbi for at gennemgå vores priser og fortælle os, hvad vi skal kigge efter. Han faldt over en grøn sofa, som vi havde fået fra en anden butik, og som de ikke kunne sælge. Vi grinede lidt og fortalte ham, at den sofa var så dårlig, 26

at vi kun havde den stående, fordi vi havde så meget plads. Ellers var den blevet kørt på lossepladsen. Han mente nu godt, den kunne sælges på auktion for en tusindlap – hvis vi var heldige! En hurtig hovedregning sagde, at kunne den sælges for blot 600 kroner på auktion, ville vi – trods salær – få mere ud af det end de 200 kroner, vi selv havde prissat den til. Beskrivelsen på auktionen lød: “Tre-pers. sofa betrukket med grønt møbelstof, ben af bejdset bøgetræ. L. 186 cm. Fremstår med slitage, pletter, manglende nitter, nuanceforskel samt et lettere løst bagben.” Vi tænkte ikke så meget mere over sofaen – ud over at vi var glade for ikke

at skulle bruge tid og kræfter på at køre den på lossepladsen. Men så et par uger efter ringede medarbejderen fra Lauritz.com og fortalte med glæde i stemmen, at hammerslaget på sofaen endte på 4.600 kroner. Så gammelt og slidt kan også være af værdi! Tak til alle, som forærer deres brugte ting og sager til Danmission Genbrug. Det er guld værd for butikkerne og dermed for dem, vi støtter ude i verden. På hjemmesiden www.genbrug. danmission.dk kan du læse mere om, hvor der er en Danmission Genbrugsbutik i nærheden af dig, og hvordan du kan blive frivillig i Danmission Genbrug.


Lucialys i hår og hånd Der er grund til at være stolt over Årets Lucia Indsamling 2013. Stolt over hver en julekage, der er blevet solgt, over hvert skrabelod, naboen har købt, og over hver en glasengel der har hængt på juletræet og mindet os om et andet menneske, som får bedre livsvilkår på grund af den engel. Årets Lucia Indsamling 2013 indbragte omkring 250.000 kroner. Tak til alle som har brugt tid, netværk og ressourcer på at gøre en forskel for tusindvis af mennesker som Ra Dalen og hendes familie i Cambodja.

Luciaglimt Genbrug: December var fuld af lys og Luciakor. Mange frivillige i Danmission Genbrug har gjort en ekstra indsats – fx var der lys i hår og hånd i Genbrugsland Horsens, da Luciapiger gik Luciaoptog blandt genbrugsfund. Gudstjeneste: Gamle traditioner og nye initiativer kan sagtens mødes. Det viste Avedøre Kirke på Luciadagen, da menigheden under overskriften "Verdens

Lys" gik Fakkeloptog og sang julen ind i sognet. Efterfølgende gik børnekoret Luciaoptog i kirkerummet under en multimedie-lysgudstjeneste. Rockkoncert: Der var hverken lys på hovedet eller yndige pigestemmer på Luciadagen i Brorsons Kirke. Til gengæld var der rockbands i kirken og pladevendere i krypten, da Danmission Unge og Brorsons Kirke inviterede til støttekoncert og afterparty. Luciastafet: 17 kor var med i

Lucia-stafetten. Fx sang Vocation Gospel og Revelation Gospel Choir de rejsende i Københavns Lufthavn i julestemning. Og i Vamdrup kirke var der mødt 300 op for at høre Vamdrup Gospelkor. Bare for at nævne et par af koncerterne, som samlede ind til Årets Lucia Indsamling. Årets Lucia Indsamling er blevet en tradition flere og flere steder i landet. Og vi holder fast i den her i 2014, hvor Danmission for fjerde år i træk lader os inspirere af Santa Lucia, som spredte lys og håb, mens hun hjælp andre.

Tak til alle, som bakker op om traditionen – håber vi ses til Årets Lucia Indsamling 2014!

Gi' det videre ...

Tak – fordi du har valgt at støtte Danmissions arbejde med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling. Det nytter! På en lille video fra Cambodja kan du høre Ang Samol fortælle, at hun har lært at opdrætte fisk og passe på familiens helbred. Klik ind på vores hjemmeside www.danmission.dk og find videoen ”Det nytter” eller scan QR-koden og gå direkte til videoen. 27


Lodsedler for mission Pris

20,-

Dit bidrag kel! gør en fors

Gevinster for 144.030,- kr. inkl. afgifter

Landslotteri 2014 Ved køb af denne lodseddel støtter du kirkelige missionsorganisationer, der arbejder side om side med lokale samarbejdspartnere ude i verden. Kirkerne i Afrika, Mellemøsten og Asien gør et stort arbejde lokalt. Her får mennesker styrke og inspiration til at forandre deres liv gennem bedre ernæring, sundhed, uddannelse og det kristne budskab.

HÅB OG HJÆLP TIL SELVHJÆLP

Skrab og se straks om du har vundet

Hjælp os igen i år med at sælge lodsedler til fordel for mission og udvikling. Prisen er 20 kr. pr. styk, og der er gevinster for i alt 144.030 kr. Lodsedlerne sælges fra 15. marts til 15. maj. Tak for opbakningen – det nytter! I 2013 var overskuddet samlet på hele 500.001 kr. til de 6 missionsorganisationer bag – heraf 312.862 kr. til Danmissions arbejde. Kontakt 3962 9911, hvis du vil være med til at sælge lodsedlerne.

For 71.400 kroner frimærker Tak, tak og atter tak til alle, der har indleveret frimærker til Danmission – fra brevklip til albums, breve, julekort og andre helsager. Meget af det er vældig eftertragtet blandt samlere og har hurtigt fået ben at gå på ude i butikkerne. En lige så stor en tak skal lyde til alle ”klippere”, der klipper brev-afrivene pænt til, og til de genbrugsfolk, der

tips

Køb katten i sækken Alle medbringer en pakke – gerne pakket flot og fristende ind. En auktionarius med et godt mundtøj får folk i stemning til auktion: ”Tænk, hvad der kan være i pakken – helt sikkert noget du ikke kan undvære.” Pakkerne sælges til højeste bud, og pengene går til Danmission.

28

hjælper med at sælge frimærkerne videre i pakker og på plancher.Fra Skjern er der i løbet af 2013 solgt eller leveret videre til Danmissions butikker for ca. 65.500 kr. Derudover har 3 andre salgssteder omsat for knap 5.000 kr., så alt i alt har frimærkerne bidraget med 71.400 kr. til Danmissions arbejde. Frimærker modtages fortsat enten

på Mejsevej 8 i Skjern, gennem en af Danmissions genbrugskonsulenter eller på Danmissions repræsentantskabsmøde.

Med venlig hilsen Søren Sp. Bro

til indsamling

TIPS

Motionsløb Opmål en rute på fx 5 km i den lokale skov og inviterer den lokale løbeklub eller dine egne løbevenner, dine kollegaer, vennerne fra sportsklubben og naboer til at løbe eller gå turen. Det koster 100 kr. at deltage og for disse penge sørger du for frugt, et stykke hjemmebagt kage eller en pandekage og måske en vanddunk til alle de aktive. Brug dit netværk og arranger en fælles hyggedag i naturen med et godt formål for øje.

Listelotteri På en liste med tal fra 1 til 100 kan man for 5 kr. købe retten til at skrive sit navn ud for et tal. Tallene udtrækkes, og hvis der står et navn ud for tallet (ikke alle tal behøver være solgt), har vedkommende vundet en gave doneret af deltagerne eller af en butik. Indtægten støtter Danmission.


Fremtiden starter med en drøm

Scan QR-koden og se, hvordan du kan rejse ud med Danmission.

Af Line Bilberg og Anders Hald Vestergaard, provstivolontører i Tanzania Når et fungerende speedometer ikke er standardudstyr på den motorcykel, du sidder bag på; når bussen du sidder i først kører, når der ikke kan presses flere ind, og den alligevel bakker tilbage, for at se om der er flere der skal med; når du dropper at købe kød til aftensmad, fordi det har ligget i solskin på markedet en hel dag; når du er glad for firbenene i din stue fordi de spiser andre kryb; når du har svært ved at forklare hvad sne er, så kan det være, at det er, fordi du er kommet til Tanzania. At lande i Tanzanias fremmede kultur var overvældende og har givet mange udfordringer. Men med åbenhed og forståelse lærte vi at se igennem vores førstehåndsindtryk: fattigdom, sygdom, og elendighed. Gennem et ligeværdigt møde med lokale lærte vi at forstå mennesker i de vilkår, som de lever med, og vi opdagede, at vi er ens i søgningen efter livets vigtigste værdier. Vi er provstivolontører i Folkekirkens ydremissionsprojekt kaldet Kirke-til-Kirke, hvor ud- og indtryk deles mellem verdens kirker. Fra september til december 2013 var vi udsendt til Bukoba i Tanzania af Herning og Ikast-Brande Provstier i samarbejde med Danmission, og fra januar til marts i år har vi holdt foredrag og fortalt om vores rejse. Vi underviste på The Tumaini Children’s Center, et hjem for tidligere gadebørn. Her

støtter man barnet i at få et værdigt liv ved at vise det enkelte barn tillid og fællesskab, ligesom man erkender, at uddannelse er vigtigt for den enkeltes udvikling og fremtidsmuligheder. Da vi ankom, var klasseværelset i meget dårlig stand. Derfor fik vi gang i en renovering for at skabe et læringsmiljø, som børnene kan trives i. Det betød malede vægge, nye vinduer, en dør med lås, en ny tavle og nye borde.

Rejs

ud check ind

www.danmission.dk

Vi har set, hvor hårdt det kan være at vælge skolen til for et barn, der kommer fra et liv på gaden uden omsorg og med alt for stort ansvar. Mange børn er stukket af fra forældrene, fordi et liv på gaden har virket mere attraktivt end et liv i en familie med store svigt. Vi oplevede børnenes store glæde over muligheden for at gå i skole,

og ved at mærke denne taknemmelighed vidste vi, at disse børn om nogen fortjener et funktionelt klasseværelse. Taknemmeligheden var iøjnefaldende, da klasseværelset stod færdigt. Børnene indbød os til opvisning i det nye lokale. Her optrådte børnene med trommer, dans, hiphop, korsang og sketch. Vi blev endnu en gang bekræftet i, at det aldrig bliver kedeligt med disse børn, og at de bedste oplevelser ofte kommer, når alt ikke går helt, som vi forventer. I undervisningen ønskede vi også at vise børnene, at de har ret til og mulighed for at have drømme for fremtiden. I projektet ”Min fremtid” lod vi alle børn lave en tegning af, hvordan de håber at se sig selv i fremtiden. Vi hængte tegningerne op i klasseværelset, så eleverne hver dag bliver motiveret og mindet om deres håb for fremtiden. Tumaini betyder håb på swahili, og netop håb er, hvad børnehjemmet vil give børnene. Denne vision ønskede vi at tage del i, og dette arbejde har lært os meget, især værdien i at kunne drømme og håbe, uanset hvor i verden man bor.

Læs Line og Anders’ blog fra Tanzania på blog.danmission.dk – her kan du også følge de andre unge, som rejser ud med Danmission. 29 29


til kamp for skoven

kalender Repræsentantskabsmøde 2014:

Danmissions repræsentantskab indkaldes til møde 6.-7. september 2014 på Hotel Nyborg Strand. 30

Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller, besøgte i januar den sidste store stedsegrønne skov i Sydøstasien – Prey Lang i Cambodja. Skoven er truet af ulovlig skovhugst. Danmission støtter derfor lokale aktivister, som kæmper for skovene. Danmission forventer at få 1,4 mio. kr. fra Danida bl.a. til arbejdet for en bæredygtig løsning, som vil styrke de lokales måde at anvende skoven, så de får et bedre økonomisk livsgrundlag uden at skulle fælde træerne.

stiftårsmøder: Århus Stift 8. mar. kl. 10-15.30. Mariehøj Kirke, Almindsøvej 6, Silkeborg

Aalborg Stift 22. mar. kl. 10. Vodskov Kirke, Vodskov Kirkevej 73, Vodskov

Viborg Stift 15. mar. kl. 10-16. Holstebro Kirke (gudstjeneste) og derefter Sognehuset, Kirkestræde 9, Holstebro.

Fyens Stift 23. marts kl. 14-17. Danmissions mødelokale, Thriges Plads 1, Odense

Roskilde Stift 6. apr. kl. 10-16.30. Sct. Bendts kirke, Sct. Bendtsgade 9, Ringsted

Ribe Stift 29. mar. kl. 9.30-15.30. Treenighedskirken, Grådybet 23, Esbjerg

Haderslev Stift 12. apr. kl. 10-16. Degneskolen, Christiansfeld, Gl. Kongevej 9, Christiansfeld

Helsingør og Københavns stifter 22. mar. kl. 10-16. Danmission, Strandagervej 24, Hellerup

Lolland-Falsters Stift 30. mar. kl. 10.30-15. Sakskøbing kirke, Kirkestræde 2, Sakskøbing


For 3,50 kr. om dagen kan du ændre et barns liv

kom til Gratis koncert med Laura fra X-factor

Støt Danmission Fremtidsbørn med 100 kr. om måneden. Du modtager:

Bladet Fremtidsbørn (4 gange om året) Her kan du læse personlige historier om børnene og deres familier og følge med i, hvordan dine bidrag er med til at ændre tilværelsen for børnene og deres familier.

Et støttebevis med oplysninger om dit støttenummer og årligt bidrag. Invitationer til særarrangementer

Gratis koncert Som tak for at du har valgt at støtte Danmission Fremtidsbørn med et fast månedligt beløb, inviterer vi dig og en ledsager til et gratis særarrangement med Laura Kjærgaard fra X-Factor. Arrangementet ligger i foråret 2014 og vil blive afholdt både i Jylland og på Sjælland.

Laura er ambassadør for Danmission Fremtidsbørn. Gennem sit engagement er hun med til at give udsatte og fattige børn i Afrika, Asien og Mellemøsten en bedre fremtid.

Program

Velkomst ved generalsekretær Mogens Kjær

Kaffe og kage

Mit møde med Danmission Fremtidsbørn - fortællinger udefra

Laura synger og deler historier

Ja tak, jeg vil gerne støtte Danmission Fremtidsbørn med 100 kr. om måneden. Navn

Danmission Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn og unge i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Adresse

Postnr. og by

danmission fremtidsbørn

Telefon

Email

Fødselsår

Når du støtter børnene, hjælper du dem til en bedre fremtid gennem Danmissions udviklingsprojekter. Dit bidrag rækker til børn og unges familier og støtter lokalsamfundets udvikling, hvor det kommer børn til gavn. Der er mange, hvis liv bliver ændret takket være dig og din hjælp.

Udfyld snippen, put den i en kuvert og send til: Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup 31


magasinid 46005

Foto: Magnus Sort Eidemak

Hvis jeg får en datter, skal hun først giftes, når hun bliver meget ældre, end jeg var Monirea, 14 år, Bangladesh

Monirea er en af danmission fremtidsbørn 32

Monirea er 14 år og er lige blevet gift med en 10 år ældre mand. Hun er bange og slet ikke parat til at indlede et intimt forhold til en mand. Mens hun fortæller, får hun tårer i øjnene. Ligesom sin mor blev hun tidligt gift. Hun har droppet skolen og passer nu hus, føder børn og varter sin svigerfamilie op. Monirea har drømme, men har ikke retten til selv at bestemme. Monirea og piger som hun, er netop grunden til, at Danmission arbejder på at ændre holdningen til tidlige ægteskaber i Bangladesh.


DANMISSION MAGASIN nr. 1 januar 2014  

Tema: Tanzania - jordrettigheder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you