Nyt samarbejde mellem Danmission og FDF engagerer børn og unge i både Tanzania og Danmark i at beskytte naturen
Udrustet med droner og dialog beskytter munke skoven i Cambodja
Fandt
kærligheden i genbrugsbutikken 65 uåbnede flyttekasser fik 71-årige Carsten ind i frivilligfællesskabet
Af
Louise Buch Viftrup, formand for Danmission
“Sæt håb i alverdens urolige hjerter” – sådan lyder det i Janne Marks smukke salme “Syng for alverdens urolige hjerter”. Det har vi brug for i en tid præget af kriser og øget splittelse i verden. At sætte håb i verden er kernen i Danmissions arbejde. Vi er forankret i troen på, at der altid findes håb – for både mennesker og natur.
I 2024 har vi skabt håb gennem vores arbejde for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Vi har set det hos forældre til krigsramte børn i Myanmar, der får nye redskaber til at give deres børn omsorg. Vi har oplevet det, når religiøse aktører i Cambodja går sammen på tværs af tro for at beskytte landets truede skove. Og vi har mærket det i fællesskabet blandt frivillige i vores genbrugsbutikker, der både tjener penge til arbejdet og skaber et socialt åndehul.
Med troen og dialogen som omdrejningspunkt kan vi spille en helt afgørende rolle i en verden fuld af urolige hjerter. Hvis vi skal vende udviklingen med stigende polarisering, klimakrise og social ulighed, kræver det, at mennesker mødes i dialog og finder fælles fodslag på tværs af forskelle. Netop det er Danmissions helt særlige styrke.
I mere end 200 år har vi haft en stærk folkelig forankring. Det er enormt vigtigt for os, men det kræver også, at vi følger med tiden, hvis vi skal fastholde den. Derfor har vi taget hul på en
nytænkning af vores demokratiske struktur, så det bliver lettere at engagere sig i Danmissions formelle demokrati. Tak for de mange bidrag til processen på repræsentantskabsmødet og medlemsmøderne.
Vi står et stærkt sted i Danmission. Vi har fantastiske frivillige, en sund økonomi og ikke mindst dygtige partnere, der med stor dedikation skaber positive forandringer. Men vi befinder os også i en usikker tid, hvor politiske omvæltninger kan få konsekvenser for vores arbejde. Det mærker vi blandt andet i Myanmar og Libanon, der begge er hårdt ramt af konflikt. I en tid som den, vi er i nu, kan vores arbejde forankret i den kristne tro give os selv og partnerne håb om fred og forsoning –en tro på, at livet altid har det sidste ord.
Vores arbejde er kun muligt takket være din støtte – som medlem, giver eller frivillig. Du er med til at bringe håb til verdens urolige hjerter gennem arbejdet for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling.
Jeg slutter med de fine ord fra Janne Marks salme:
“Syng, råb, forkynd at din fred også er der
Ingen er glemt, ingen tabt.
Lad et mærke stå, læg et spor ud at gå
Evigt, for altid er du
På vej til alverdens urolige hjerter
Med din velsignede ro.”
Årets gang i Danmission
Her arbejder vi
Munke beskytter skoven med droner og dialog
Midt i krigen lærer forældre at give omsorg
På landbrugsskolen bliver 65-årige Hadiya uddannet i bæredygtigt landbrug
I jagten på mirakler og velstand går livsopsparingener op i røg
Året der gik i Danmission Genbrug
Genbrugsbutikken blev et brud med ensomheden
Dagbog fra en udsendt: Med FDF på tur til Tanzania
Indkaldelse til Danmissions repræsentantskabsmøde
Danmission i tal
Bliv medlem af Danmission
Udgiver
Danmission
Strandagervej 24
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 9911
www.danmission.dk
Redaktion
Julie Koch (ansv.)
Sara Maarup Thomsen (redaktør)
Frederikke Engberg (redaktør)
Layout Sara Itkin
Forsidefoto Tobias Bro Klindt
Korrektur Bodil G. Andreasen
Tryk Stibo Complete (oplag 8500)
Danmissions årsmagasin udgives årligt og sendes blandt andet til medlemmer givere og folkekirker. Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse.
Støt Danmission
Giro: 600-0398
Bank: Reg. nr. 4190, konto nr. 6000398
SMS: Send DM til 1245, og støt med 100 kroner.
Hjemmeside: danmission.dk/stoet
MobilePay: 507725
Kurset henvender sig til lærere i grundskolen og skal styrke elever og læreres evne til at tale om livssyn, værdier og religion.
Din & min verden Åndsfrihed og fællesskab i skolen
I oktober 2024 deltog vi sammen med den danske delegation og vores cambodjanske samarbejdspartnere i FN’s biodiversitetskonvention COP16, der blev afholdt i den colombianske storby Cali. Vi fremhævede den afgørende rolle, trossamfund spiller i naturbeskyttelse, og vendte hjem med ny viden og værdifulde perspektiver på vores arbejde med natur og klima.
2024 blev året, hvor Danmission bød velkommen til både en ny generalsekretær og ny formand –og for første gang udpegede to kvinder til at stå i spidsen for organisationen. Julie Koch tiltrådte i marts som generalsekretær efter Kristian Sloth Petersen, mens Louise Buch Viftrup overtog formandsposten efter Morten Skrubbeltrang.
I august 2024 rejste Danmissions Globale Fortællere for første gang til Cambodja for at opleve landets kultur, historie, religioner – og vores arbejde – helt tæt på. De har efterfølgende delt deres oplevelser med hundredvis af konfirmander, spejdere og efterskoleelever på workshops i Danmark.
I 2024 kickstartede vi et nyt samarbejde med Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF), der sætter fokus på klima, natur og bæredygtighed. Otte unge frivillige fra FDF besøgte Tanzania for at møde vores samarbejdspartnere i den nordlige del af landet, hvor klimaforandringer rammer hårdt. På nært hold oplevede de Danmissions projekt, der samler mennesker på tværs af religion og baggrund om at finde bæredygtige løsninger og støtter unge tanzaniere i at bygge bistader og plante træer.
mennesker i Libanon har vi hjulpet med nødhjælp under krigen i landet i slutningen af 2024. Gennem vores lokale samarbejdspartnere har vi blandt andet uddelt mad, vand, modermælkserstatning, bleer, hygiejneartikler og uldtæpper til libanesiske familier, der blev drevet på flugt af israelske bombardementer. 18.689 gange tak for at gøre det muligt!
Traditionen tro valfartede organisationer og politikere i juli til Allinge på Bornholm for at fejre demokrati og fællesskab på Folkemødet. Danmission var med i teltet “Himmel og Jord,” hvor vi skabte rum for sang, samtaler og meningsfulde debatter om blandt andet klimaretfærdighed, religions- og trosfrihed og religionens rolle i udviklingsarbejde.
med fokus på tros- og religionsfrihed
Interessen var stor, da vi i foråret afholdt arrangementer over hele landet om de trange kår, tros- og religionsfriheden har i Cambodja og Myanmar. Mere end 200 deltog i møderne, hvor vores partnere og gæster fra de to lande delte deres oplevelser af diskrimination og restriktioner – og fortalte om vores fælles kamp for at forbedre disse vilkår. Vores gæster lagde også vejen forbi Institut for Menneskerettigheder, hvor de drøftede trosfrihed med danske og internationale organisationer.
Samtaler om religion, identitet og fordomme
klasselokalet
Diskrimination og polarisering, krig og konflikt, diagnoser og køn. Der er nok at tage fat på i folkeskolen, men hvordan starter man samtalen om religion, identitet og fordomme i klasselokalet? Det er omdrejningspunktet for Danmissions undervisnings tilbud ”Din og min verden – åndsfrihed og fællesskab i skolen”, som vi lancerede i 2024. Forløbet klæder lærere i grundskolen på til at facilitere vigtige samtaler om tro, værdier og livssyn.
Østafrika
Danmission har arbejdet i Østafrika i næsten 80 år. Vi er til stede i Tanzania – både på fastlandet og på øgruppen Zanzibar – og gennem vores frivillige landekreds også på Madagaskar. I 2024 tog vi hul på et nyt kapitel i Kenya, hvor vi igangsatte nye projekter.
Den østafrikanske kyst er præget af stor religiøs og kulturel mangfoldighed, hvilket kan føre til spændinger. Derfor er vores arbejde med interreligiøs dialog særlig vigtigt. Også indsatsen for at beskytte natur og klima er i fokus. Ulovlig skovhugst truer nemlig natur og biodiversitet i regionen, og vi arbejder derfor konkret med at plante træer og formidle viden om skovenes betydning.
Mellemøsten
Danmission har været til stede i Mellemøsten i over 100 år. I dag arbejder vi i Libanon, Syrien og Egypten med regionskontor i Beirut, Libanons hovedstad. På trods af store udfordringer og geopolitisk ustabilitet står vi stærkt i regionen.
I Libanon og Egypten har vi i 2024 udvidet vores indsats inden for natur og klima. Blandt andet ved at benytte en ny app, som hjælper med at overvåge og bekæmpe ulovlig skovhugst. I Syrien er den politiske og sikkerhedsmæssige situation fortsat præget af stor usikkerhed. Her arbejder vi med at integrere vores humanitære indsats med vores arbejde for dialog og fredsopbygning for at styrke modstandskraft og fremme fredelig sameksistens.
I Asien arbejder vi i Cambodja og Myanmar – og gennem frivillige landekredse også i Pakistan, Indien og Bangladesh. Gennem de seneste par år har vi set et øget potentiale for samarbejde mellem vores partnere i Cambodja og Myanmar. De to lande står over for mange af de samme udfordringer: diskrimination af retten til trosfrihed, ulovlig skovhugst og begrænset adgang til naturressourcer for oprindelige befolkningsgrupper.
Det øgede samarbejde på tværs styrker vores arbejde, og derfor er vi i gang med at sammenlægge landekontorerne i Myanmar og Cambodja til ét fælles regionskontor i Phnom Penh, Cambodjas hovedstad.
I Cambodja kæmper munke udrustet med droner for at beskytte skoven mod ulovlig skovhugst. Munkenes indsats er støttet af et EU-finansieret projekt, som Danmission står bag sammen med Københavns Universitet og en række lokale organisationer
På en støvet skovsti i det nordvestlige Cambodja står munken Tho Thoross iført traditionelle orange klæder. I hænderne holder han en fjernbetjening, og højt over hans hoved summer en drone mellem trækronerne.
Tho Thoross er leder af en gruppe af munke, der med støtte fra Danmission arbejder for at beskytte skovområdet Monk Community Forest i den cam-
bodjanske provins Oddar Meanchey. Skoven er plaget af ulovlig skovhugst og krybskytteri, som går ud over både miljøet og lokalbefolkningens livsgrundlag.
Tho Thoross og hans medmunkes kamp for at beskytte Monk Community Forest er langt fra ny. I over 20 år har munkene og lokale patruljeret skovene, men i dag giver dronerne en mere effektiv og sikker måde at overvåge skovområderne og dokumentere den ulovlige skovhugst.
”De illegale skovhuggere er bange for at blive fanget på kamera, så dronerne driver dem på flugt. På den måde undgår vi direkte konfrontationer med dem,” forklarer Tho Thoross.
Velsigner træer og indgår i dialog
Satellit- og dronebillederne viser, at munkene og lokalsamfundene omkring Monk Community Forest har haft succes med deres indsats. Det skyldes ikke mindst, at munkene som religiøse ledere har en særlig
Tho Thoross er leder af en gruppe af munke, der med støtte fra Danmission beskytter skoven i Cambodja mod ulovlig skovrydning og krybskytteri.
Cambodja er plaget af massiv illegal skovhugst. Over de seneste to årtier har landet mistet en tredjedel af sine skove, der bliver solgt og anvendt i lukrative tømmerindustrier.
Bare i 2019 forsvandt mere end 7.500 hektar af regnskoven Prey Lang i det nordøstlige Cambodja, ifølge en rapport fra netværket Prey Lang Community Network (PLCN). Det svarer til et areal på størrelse med en olympisk fodboldbane – hver time.
En del af skovrydningen i det sydøstasiatiske land skyldes omfattende landkoncessioner. Siden 1990’erne er store landarealer blevet solgt til udenlandske investorer og virksomheder. Virksomhederne anvender områderne til at etablere plantager eller miner på jord, der tidligere ofte var frodig regnskov eller lokalsamfundenes landbrugsjord.
status i det cambodjanske samfund, som de kan udnytte strategisk, siger Tho Thoross.
“De lokale, der bor rundt om skoven, er buddhister og respekterer os som munke. Og så har vi en tilgang til arbejdet, der er fokuseret på fortalervirksomhed og dialog med lokale myndigheder.”
Udover at patruljere i skoven har munkene opført kontrolposter i lokalsamfundene, der skal forhindre de illegale skov-
huggeres adgang til skoven. Men deres måske mest effektive taktik er de religiøse ceremonier, hvor munkene velsigner træerne.
Tho Thoross går forrest i ceremonien, hvor munkene beder for træet og binder et stykke orange klæde omkring det, mens duften af røgelse fylder
luften. De orange klæder afskrækker de illegale skovhuggere, forklarer han. Træet er nu velsignet.
En farlig kamp for miljøet Selvom munkene nyder respekt i samfundet, er deres arbejde langt fra risikofrit. Ulovlig skovhugst er en lukrativ industri, der understøttes af magtfulde aktører med økonomiske interesser i skovens værdifulde træsorter.
Det gør arbejdet som miljøbeskytter farligt, og munkene og de lokale miljøforkæmpere står ofte over for alvorlige trusler.
”I Cambodja arbejder miljøforkæmpere under særdeles vanskelige forhold. Naturbeskyttelse er noget, man kan blive arresteret og forfulgt for, mens de, der ødelægger skovene, går fri,” fortæller Tho Thoross.
Også for ham selv personligt er arbejdet forbundet med store omkostninger. Han har oplevet at stå med en pistol for panden under en skovpatrulje, og han sover aldrig samme sted to
Hvis jeg skulle blive arresteret eller miste livet, ville jeg stadig være stolt, fordi jeg ved, at jeg kæmper for noget, der gavner verden.
nætter i træk af hensyn til sin sikkerhed.
“Men arbejdet med at beskytte skoven er en retfærdig sag. Hvis jeg skulle blive arresteret eller miste livet på grund af det, ville jeg stadig være stolt, fordi jeg ved, at jeg kæmper for noget, der gavner verden.”
Teknologiske
”first-movers”
Siden 2022 har Danmission støttet munkenes indsats som en del af et EU-finansieret projekt, der kredser om at dokumentere afskovningen
i Cambodja og engagere lokalsamfund i at beskytte skoven. Samarbejdet har været en succes, fortæller Peter Herum, Danmissions regionschef i Asien. Ikke mindst fordi munkene er lykkedes med at bygge bro mellem lokalsamfundet og de lokale myndigheder.
”Munkene har en stærk stemme i samfundet. Når de taler, lytter folk.”
Peter Herum forklarer, at Danmission blandt andet har udrustet munkene i Monk Community Forest med droner og en app, der bruges til at dokumentere skovhugst og krybskytteri.
”Munkene er meget interesserede i teknologi og har hurtigt taget dronerne til sig. Man kan sige, at de er teknologiske ’first-movers’.”
Også andre steder i landet bruger lokale frivillige netværksappen, fortæller Peter Herum. På den måde er munkene en del af et større monitoreringssystem, der effektivt dokumenterer afskovningen i Cambodja.
En kamp for skoven og for social retfærdighed
Monitoreringen fortæller en bekymrende historie. Over de seneste to årtier har Cambodja mistet en tredjedel af sine skove. Det har alvorlige konsekvenser for både klimaet, biodiversiteten og lokalsamfundets levegrundlag, siger Peter Herum.
”Når skoven bliver fældet, ændrer det økosystemet og miljøet. Cambodja risikerer at blive forvandlet fra et frodigt land med masser af ressourcer til en smeltedigel af tørke, oversvømmelser og andre konsekvenser af klimaforandringerne. Samtidig risikerer den rige biodiversitet i skoven at forsvinde.”
Men skovhugsten i Cambodja handler ikke kun om miljøet, men også om social og økonomisk retfærdighed, påpeger Peter Herum.
“De penge, der tjenes på ulovlig skovhugst, kommer kun en lille elite af forretningsfolk i landet til gode. Lokalsamfundene, der har levet af skoven i generationer, mister deres indtægter og ressourcer. Det er en uretfærdig udvikling, som vi i Danmission arbejder for at modvirke ved at støtte lokale, der kæmper for retfærdighed og naturbeskyttelse.”
Trossamfund træder ind i kampen for naturen Netop støtten til lokalsamfund og trossamfund er afgørende
Danmission samarbejder med lokale organisationer og forskere fra Københavns Universitet for at støtte den cambodjanske befolkning i kampen mod ulovlig skovhugst.
Projektet, som har strakt sig over fem år, er støttet af EU og har involveret 14 lokale organisationer og hundredvis af frivillige og miljøforkæmpere.
I samarbejde med Københavns Universitet har vi udviklet en app, som gør det muligt for lokale at monitorere og dokumentere den ulovlige skovhugst. Samtidig uddanner vores lokale partnere lokale i fortalervirksomhed, så de kan kæmpe for deres ret til land, skov og trosfrihed.
Munkene velsigner træerne ved en religiøs ceremoni, hvor de beder for træet og binder et stykke orange klæde omkring det.
i Danmissions arbejde, understreger Peter Herum. Han fremhæver, at trosbaserede aktører har en vigtig rolle at spille i naturbeskyttelse – ikke kun i Cambodja, men globalt.
Derfor er Danmission i fuld gang med at udvide indsatsen. Blandt andet ved at facilitere møder mellem buddhistiske munke, muslimer, kristne og animister i Cambodja, der går sammen om at skabe grøn forandring i deres lokalsamfund.
“Over 80 procent af verdens befolkning er religiøse, og for mange betyder tro mere end lokal forvaltning, især i lande, hvor man ikke har tillid til politikerne. Ved at arbejde med religiøse ledere kan vi mobilisere lokalsamfund til at tage ansvar for skoven og biodiversiteten på en måde, der resonerer med deres religiøse og spirituelle værdier,” siger Peter Herum.
Mens Danmission arbejder hårdt på at udvide arbejdet, patruljerer Tho Thoross og hans gruppe af droneudrustede munke videre i den enorme skov. For dem er det det mest meningsfulde arbejde overhovedet - også selvom det er med livet som indsats.
I Myanmar spirer håbet for den næste generation og dens mulighed for at genopbygge landet efter flere årtier med krig og konflikt. Men selvsamme generations trivsel er på et lavpunkt. Et særligt
projekt lærer forældre at give omsorg til og skabe modstandskraft hos morgendagens ledere
Tekst: Frederikke Engberg Jørgensen Foto: Danmission
Bomber og jagerfly brager gennem luften i Myanmar. Luftangreb rammer vilkårligt, og civile risikerer at blive fanget i kampe mellem militæret og etniske oprørsgrupper. Mange er drevet på flugt – nogle ikke kun én, men flere gange.
At leve i krig og konflikt er udfordrende på alle fronter, også som forældre. At drage omsorg for sine børn ligger ofte langt nede på listen af ting at tage sig af. For hvordan skal man tænke på sine børns trivsel, når man selv er traumatiseret efter årtier med borgerkrig og konflikt?
Børnenes trivsel er ikke desto mindre vigtig, pointerer Agnete Holm, som til dagligt arbejder med dialog og fred fra Danmissions hovedkontor i København. Derfor har Danmission samarbejdet med en
lokal partnerorganisation om, hvordan forældre kan styrke deres børns trivsel, selvværd og modstandskraft.
”Forældre i Myanmar ved meget lidt om børns trivsel. Der har aldrig været fokus på det, fordi der altid har været noget, som har været mere akut. Det har handlet om ren overlevelse, både fysisk og mentalt,” siger hun og giver et eksempel:
”Det kan lyde chokerende, men størstedelen af forældrene ved ikke, at det påvirker børns
trivsel, at man slår dem,” fortæller Agnete Holm, der selv har besøgt Myanmar 25 gange, siden Danmission begyndte sit arbejde i landet tilbage i 2007.
Omsorg og nærvær skaber forandring
Projektet har hjulpet 496 forældre og 1.197 børn i alderen 7 til 11 år. Forældrene har mødtes i grupper en gang om ugen gennem en periode på 18 måneder. Her har de fået indsigt i, hvordan det fremmer børns trivsel at lytte til dem, tale med dem og bruge tid sammen. Samtidig har de fået værktøjer til at skabe tillid mellem forælder og barn:
Myanmar har 56,6 millioner indbyggere. FN vurderer, at mere end 18 millioner mennesker har akut brug for hjælp. 76 procent af befolkningen lever i fattigdom eller er i fare for ikke at kunne brødføde sig selv.
Mere end tre millioner mennesker er internt fordrevne på grund af de mange voldelige konflikter mellem militærjuntaen og etniske grupper.
”Det er basale ting, forældrene trænes i, men netop derfor er de nemme at implementere. Vi har hurtigt set virkelig gode resultater,” fortæller Agnete Holm.
En mor, der har deltaget i projektet, fortæller, at hun før brugte tvang og ikke prioriterede tid med sine fem sønner.
”Nu giver jeg dem kys og kram ved sengetid og fortæller, at jeg værdsætter dem. Jeg har undskyldt for, at jeg ikke altid har givet dem nok tid og omsorg. Mine sønner er begyndt at åbne sig mere, og det styrker vores tillid,” fortæller moderen.
En anden mor, som også har deltaget i kurset, stemmer i:
”Før kontrollerede vi vores børn uden at tage hensyn til deres ønsker. Nu har vi lært at lytte og spørge ind til deres ønsker og behov for at opnå gensidig forståelse. Det gør, at vi samarbejder meget bedre.”
Morgendagens ledere
En farlig kombination af coronakrisen og militærkuppet, der fandt sted for fire år siden,
betyder, at næsten alle af Myanmars 12 millioner skolebørn er gået glip af fem års uddannelse. Skolebænken er skiftet ud med gaden, og mange børn og unge havner i kriminalitet og stofmisbrug, fortæller Agnete Holm. Og læg så dertil, at Myanmar har den kedelige rekord at være det land i verden, hvor der produceres mest af stofferne opium og heroin, ifølge FN.
”Det er faktisk billigere at købe opium end en Marsbar,” siger Agnete Holm.
Men trods modgangen nærer mange voksne i Myanmar håb for den næste generation. Det afspejler sig tydeligt i projektet, der har fokus på at skabe modstandsdygtighed hos den næste generation, så den en dag kan opbygge landet på ny.
Og her er omsorg faktisk det bedste skjold, når man står over for modstand, fortæller udviklingspsykolog Ditte
Alexandra Winther-Lindqvist, professor på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
”Har du fået omsorg fra en stabil forældrefigur, som har
Projektet består af udvikling af en forældremanual, træning af 40 undervisere, der kan undervise forældre og andre i lokalsamfundet i manualen, samt undervisning i, hvordan man laver ernæringsrig mad til børn.
I Myanmar samarbejder vi også med partnere om at yde nødhjælp og om at facilitere dialog mellem grupper med forskellig etnisk og religiøs baggrund. Vi styrker desuden kirker i at udvikle en teologi, der er nærværende og relevant i en kontekst præget af konflikt og mistillid.
vist, at du er værd at holde af, kan man på trods af stor modstand såsom krig og fattigdom faktisk få et godt liv. Men har man oplevet vold og svigt, så vil resten af livet kun handle om psykisk overlevelse,” siger Ditte Alexandra WintherLindqvist, der er udpeget af FN til internationalt at udbrede kendskabet til verdensmålene om retten til en god barndom og uddannelse.
Agnete Holm understreger, at det netop er derfor, projektet er så vigtigt:
”Hvis børnene ender i stoffer og kriminalitet, uden skolegang og uden at have oplevet tillid og tryghed, vil næste generations ledere mislykkes. Derfor er projektet så vigtigt, fordi det giver forældre mulighed for at ruste den næste generation, så den er klar til at overtage, når det bliver muligt at genopbygge landet.”
Klimaforandringer og akut vandmangel truer fremtidens landbrug i Egypten. På landbrugsskoler støttet af Danmission får
over 4.000 småbønder undervisning i bæredygtige dyrkningsmetoder, som baner vejen for en fremtid, hvor der er vand nok
Tekst: Sara Maarup Thomsen og Rim Haydamous
Foto: Rim Haydamous
Ilandsbyen Qalyoub i det nordlige Egypten bøjer 65-årige Hadiya Naser
Ali Ashour sig ned for at inspicere sine afgrøder. Buttede auberginer og majskolber titter frem på marken.
For anden gang i sit liv sidder Hadiya på skolebænken, denne gang som elev på en landbrugsskole, der er støttet af Danmission og drevet af den evangelisk-koptiske udviklingsorganisation Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS).
Her har hun lært at spare på vandet og bruge mere effektive dyrkningsmetoder. Det har forandret måden, hun driver landbrug på og har givet hende indtægterne til at forsørge sin familie.
“Før var det svært at få pengene til at række, og der var ikke afgrøder nok. Nu får jeg en større høst og kan støtte min familie økonomisk,” fortæller hun.
I en alder af 65 år har Hadiya Naser Ali Ashour lært at drive landbrug med bæredygtige dyrkningsmetoder.
Flere mennesker, mindre vand
Landbrugsskolerne er blevet til i et samarbejde mellem Danmission og vores egyptiske partner CEOSS. Projektet, der indtil nu har støttet 4.320 egyptiske landmænd, skal afbøde konsekvenserne af den vandkrise, Egypten står midt i.
FN definerer vandmangel som en årlig vandmængde på under 1.000 kubikmeter per person.
I Egypten er det tal allerede dykket under 600 kubikmeter. Landet får op mod 90 procent af sit ferskvand fra Nilen, men overforbrug, klimaforandringer og befolkningstilvækst tærer på vandressourcerne. Samtidig
lægger en etiopisk dæmning yderligere pres på floden.
Der er derfor hårdt brug for nye og innovative måder at forvalte vandressourcerne på, fortæller Margrit Saroufim, der leder projektet som direktør for CEOSS’ lokaludviklingsenhed.
“Klimaforandringerne påvirker landbruget, og særligt vandressourcerne er knappe. Det skaber massive udfordringer for småbønderne, der i forvejen er pressede på ressourcer. Derfor har vi fokus på bæredygtig forvaltning af jord og vand og forsøger at give bønderne de nødvendige redskaber til at klare sig trods de svære vilkår.”
En vejrstation i lommen
På landbrugsskolerne lærer landmændene at bruge bæredygtige vandingsmetoder som drypvanding, og de modtager frø og gødning, der forbedrer deres produktion. Samtidig får de adgang til appen “Smart Advisor,” der giver præcise vejrudsigter og anbefalinger til vanding baseret på data fra lokale vejrstationer.
”Men teknologien står ikke alene. Vi har også eksperter, der tager på feltbesøg hos
bønderne og underviser på landbrugsskoler, så de får praktisk støtte i hverdagen,” forklarer Margrit Saroufim og fortsætter:
”Nogle bønder mangler konkret viden, og andre ved ikke, hvordan de skal anvende den i praksis. Vi giver dem viden på flere forskellige måder, gennem undervisning, praktisk støtte og teknologi.”
Men forandringerne tager tid, understreger hun. Bønderne er skeptiske over for nye metoder
I generationer har Mahmoud Hosni Tohamys familie oversvømmet markerne med vand fra Nilen. Nu har Mahmoud indført drypvanding.
som drypvanding, enten på grund af omkostningerne eller fordi de er vant til at gøre, som deres familier har gjort i generationer.
Det er også tilfældet for 48-årige Mahmoud Hosni Tohamy. I generationer har hans familie oversvømmet markerne med vand fra Nilen, og da Mahmoud indførte drypvanding, blev han mødt med skepsis fra sine naboer.
“Men når slangerne først er sat op, kører det uden besvær,” siger han og fremviser de sorte gummislanger på hans marker, hvorfra vanddråber falder direkte ned på planterne. Resultatet er mindre spild, bedre udbytte og færre hænder, der skal høste.
Vandmangel i Egypten Egypten har omkring 112 millioner indbyggere.
Op til 90 procent af landets ferskvand kommer fra Nilen. Men floden er ikke tilstrækkelig til at dække behovet fra landbrugssektoren, der står for indtægter til over halvdelen af egypterne.
Overforbrug, klimaforandringer, forurening og en voksende befolkning lægger voldsomt pres på vandressourcerne. Ifølge FN kæmper landet med et årligt vandunderskud på omkring syv milliarder kubikmeter – svarende til hele Danmarks årlige vandforbrug gange syv.
Sådan hjælper Danmission
Danmission samarbejder med vores partner Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS) om at støtte og uddanne over 4.000 landmænd i seks egyptiske regioner i at forvalte vandressourcer på bæredygtige måder.
Bønderne lærer at anvende vandbesparende teknologier og bæredygtige landbrugsmetoder og får adgang til nødvendig viden og ressourcer.
Vi samarbejder med en lang række parter om at skubbe forandringer i gang, heriblandt trosbaserede aktører, græsrodsbevægelser, lokale myndigheder og ingeniørog landbrugsstuderende.
Med landbrugsskolens hjælp er Hadiyas indkomst steget med 40 procent.
“Tidligere brugte vi 10 gange så meget vand. Med drypvanding bruger vi langt mindre og undgår, at planter går til på grund af overvanding,” forklarer han.
Fællesskaber skaber modstandsdygtighed
Ifølge Margrit Saroufim er målet med projektet ikke kun at finde løsninger på Egyptens akutte vandkrise. Det handler også om at skabe bedre levevilkår og modstandskraft blandt småbønderne, der er særligt sårbare over for klimaforandringer.
”Når bønderne organiserer sig, kan de dele viden, hjælpe hinanden og sikre en fair markedspris for deres afgrøder. Vi siger altid, at der er solidaritet og styrke i sammenhold,” siger hun.
For Hadiya Naser Ali Ashour har projektet gjort en enorm forskel. Da hun for 10 år siden blev enke, oplevede hun, hvordan hendes livsgrundlag smuldrede, mens priserne på mad, husleje, gødning og frø bare skød i vejret. Men med landbrugsskolens hjælp er hendes indkomst steget med 40 procent, og hendes familie kan nu klare sig selv.
”Så længe vi har mad på bordet, et godt helbred og ikke behøver at bede andre om hjælp, er jeg tilfreds,” fastslår hun.
Falske præster, der franarrer mennesker i Tanzania alt, hvad de ejer, er et voksende problem, som hænger tæt sammen med den udbredte fattigdom i landet. Danmission hjælper kirken til at bekæmpe den vildledende teologi og støtte dens mange ofre
Tekst: Frederikke Engberg Jørgensen og Celine Lilienhoff Jagd
Foto: Mziwanda Studios
Giv hele din løn til præsten, og du vil opleve mirakler, velstand og helbredelse. Gå i seng med præsten, og dit uheld vil forsvinde. Eller donér dine landbrugsdyr, som skulle betale for din datters universitetsuddannelse, og dine bønner vil blive hørt. Opfordringerne kan lyde absurde, men de er ikke desto mindre en del af hverdagen for mange tanzaniere.
Det er et problem, som Danmission arbejder på at komme til livs. Sammen med Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT) og Nyakato Lutheran College har vi søsat en række initiativer, der styrker kirkens evne til at bekæmpe problemet og hjælpe ofrene.
Konkret handler det om oplysning, kritisk tænkning og en sund teologisk debat. For kirken
Studerende Edivina Kapera Joel (tv.) og præst Mimii Brown (th.) tror begge på, at Nyakato Lutheran College kan klæde fremtidens præster på til at imødegå problemet med vildledende teologi.
spiller en afgørende rolle i at sikre, at troen forbliver en kilde til håb og ikke udnyttelse.
Når mennesker forfalder til at følge falske præster, hænger det tæt sammen med fattigdommen i landet. I Tanzania lever omkring 26 millioner mennesker i ekstrem fattigdom,
og med under 100 kroner om ugen at leve for er det svært at få hverdagen til at hænge sammen, sende børnene i skole og betale for lægehjælp, når sygdommen rammer. I håbet om et bedre liv lader mange sig lokke af de falske præsters løfter i bytte for deres beskedne indkomst.
På Nyakato Lutheran College i Mwanza bliver 3.000 elever undervist i, hvad vildledende teologi er, og hvordan problemet kan modarbejdes. En af de teologistuderende er 25-årige Edivina Kapera Joel. Hun håber, at den voksende opmærksomhed på problemet vil føre til færre tilfælde af udnyttelse.
“Vi lærer at tænke kritisk og fortolke Bibelen med blik for konteksten. Vi får værktøjer til at fortolke Guds ord og oversætte budskaberne til nutidens samfund,” siger Edivina Kapera Joel og fortsætter:
“Jeg håber, at vi i fremtiden ser, at folk stopper med at følge de falske præster. Projektet her på Nyakato Lutheran College betyder, at mange kommende lutherske præster vil arbejde med at være kritiske over for vildledende teologi, så opmærk-
at kirken skal turde udvikle sig og dermed også adressere problemet med vildledende teologi.
somheden på problemet vil kun blive større.”
Mimii Brown, der er præst og leder af Nyakato Lutheran College, forklarer, at målet er at ruste kristne til at forholde sig kritisk og ikke tro blindt på, hvad de falske præster lover: “Kritisk tænkning handler om at
analysere og træffe en beslutning derefter. Ingen skal tvinges til at tænke eller tro på én bestemt måde. Det handler om at ræsonnere. At stille kritiske spørgsmål.”
For at komme problemet til livs kræver det, at kirken i første omgang tør adressere og disku-
Fire faktorer, der gør vildledende teologi til et stort problem i Tanzania
Økonomisk nød
Omkring 26 ud af 70 millioner tanzaniere lever i ekstrem fattigdom. De drages af de falske præsters løfter om mirakler og et bedre liv med større velstand.
Sociale problemer
Mennesker, der lider af psykiske lidelser og alkoholproblemer, er også sårbare over for falske præsters løfter om et bedre liv.
Tro
Traditionelle trosretninger og kristendommen i
Tanzania blandes ofte sammen. Nogle ved ikke, hvorfor de er kristne, eller hvad der står i Bibelen, og kan derfor heller ikke gennemskue, om det, de falske præster prædiker, er forkert.
Konflikter i kirken
Sociale medier kan være arnested for rygter om ansatte i kirken, hvilket svækker tilliden til præsterne og kan få nogle i menigheden til at forlade den traditionelle kirke.
Den vildledende teologi rammer ikke blot én person. Hele familier bliver påvirket. Det fører til mere fattigdom, depression, stress og konflikter.
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse fra Nyakato Lutheran College
tere emnet med menigheden, understreger Mimii Brown. Undervisningen klæder fremtidens præster på til at kunne gå forrest i diskussionen.
“Det er så vigtigt, at vi beskæftiger os med problemet og skaber opmærksomhed omkring det. Vi skal blive ved med at udvikle os som kirke og blive ved med at tale om vildledende teologi, for det er et reelt problem, som skader mennesker og udfordrer troen og selve troens fundament,” siger hun.
Enorme menneskelige konsekvenser
Religion spiller en central rolle i det tanzaniske samfund. Mange lytter hellere til præsten i kirken end til politikerne på rådhuset. Derfor er mange også sårbare over for de falske præster.
Der findes ikke tal på problemets omfang, men kollegaer fra Danmissions regionskontor i Østafrika fortæller, at alle kender og kan berette om nogen, der er blevet vildledt:
En moster, der gav sit hus til en falsk præst, fordi hun troede, at han var sendt af Gud. En mor, der ofrede hele sin pensionsopsparing, så præsten ville bede for hendes familie. Mennesker,
der giver alt, de ejer, som presses til at bryde kontakten til familie og venner eller tvinges til at deltage i grænseoverskridende praksisser, er altså hverdag og kendt af alle, påpeger Mimii Brown:
“Den vildledende teologi rammer ikke blot én person. Hele familier bliver påvirket. Det fører til mere fattigdom, depression, stress og konflikter. På samfundsniveau skaber fænomenet også mistillid og utryghed.”
Danmission og Nyakato Lutheran Colleges fokus på vildledende teologi giver håb for fremtiden. Projektet styrker menneskers modstandsdygtighed over for de falske præsters løfter om guld og grønne skove og udruster studerende med værktøjer, så de i fremtiden kan beskytte deres menigheder.
“Jeg har et stort håb om forandringer, men forandringer sker langsomt, og vi er nødt til at give det tid. Jeg er sikker på, at flere vil forstå, hvorfor dette arbejde er så vigtigt. Vi har plantet et godt frø, og snart vil det spire og skabe forandringer,” siger Mimii Brown.
2024 blev et særligt år for Danmissions genbrugsarbejde. Hele 17 af vores 66 genbrugsbutikker kunne fejre jubilæer og markere milepæle fra 10 til 40 år i den gode sags tjeneste. Det er en imponerende bedrift, der vidner om det stærke engagement blandt vores frivillige.
Danmissions butik i Jægergårdsgade i Aarhus markerede sig som alderspræsident med hele 40 års historie. To af butikkens frivillige har været med siden begyndelsen i 1984 og har gennem fire årtier ydet en uvurderlig indsats med deres tid, hjerte og dedikation.
I fem år har forberedelserne stået på, så Danmission Genbrug endelig kunne slå dørene op til en helt særlig butik – en secondhand brudekjolebutik fyldt med smukke, donerede kjoler, der nu får nyt liv. I 2024 var der fuld fart på forberedelserne, så den flotte butik kunne byde brude velkommen med et brag af en åbningsfest den 15. februar 2025.
Kunder strømmede til fra nær og fjern, og butikken summede af liv fra start til slut. Nyheden spredte sig hurtigt, og butikken fik endda besøg af DR Nyheder.
Hvert år modtager Danmissions genbrugsbutikker brudekjoler i god stand, og nu er de samlet ét sted. Her kan kommende brude finde deres drømmekjole, samtidig med at de gør noget godt for miljøet og støtter Danmissions arbejde. Butikken, som ligger på første sal over Danmissions genbrugsbutik i Randers, har åbent hver tredje lørdag i måneden fra klokken 10 til 14.
I Danmissions genbrugsbutikker går bæredygtighed og fællesskab hånd i hånd. Året igennem har frivillige skabt kreative events og hyggelige aktiviteter til glæde for vores kunder –med fokus på at skabe frem for at købe nyt.
Flere butikker har afholdt syworkshops, hvor kunderne har fået mulighed for at kaste sig ud i egne syprojekter. Frivillige syersker har stillet mønstre, materialer og vejledning til rådighed, som har resulteret i unikke, personlige kreationer.
Også de mindste poder har været i fuld gang i vores butikker. Skoleferierne har nemlig budt på aktiviteter, hvor fantasien har fået frit spil, når genbrugsporcelænet er blevet dekoreret med farverige tuscher.
Frivillige i butikkerne har også arrangeret markedsdage, lagersalg, julehygge og nytårsgalla. Det skaber liv og fællesskab og gør vores butikker til meget mere end bare genbrug.
Vi arbejder løbende på at optimere vores butikker, så vi kan tilbyde de allerbedste genbrugsoplevelser for både kunder, donorer og frivillige.
Den 5. december markerede en ny begyndelse for Danmission Genbrug i Ringe. Den nye butik i Algade, som kun ligger et stenkast fra den tidligere adresse, er rummelig og indbydende med en moderne indretning, der gør det nemt for kunderne at gå på opdagelse i genbrugsskatte.
I september har Danmissions genbrugsbutik på Thriges Plads i Odense haft glæde af et inspirerende samarbejde med en gruppe elever fra Tietgenskolens salgsassistentuddannelse. Flere dage om ugen har eleverne været en del af butiksdriften, hvor de har fået praktisk erfaring med prissætning, varehåndtering og kundekontakt i tæt samarbejde med de frivillige.
Ud over at få indblik i hverdagen i en genbrugsbutik bidrog eleverne med egne idéer, som har resulteret i inspirerende udstillinger med fokus på farver, former og indretning. Det har skabt et moderne og indbydende butiksmiljø – til stor glæde for både kunder og frivillige.
Flytningen har også tiltrukket hele 10 nye frivillige, der nu er en vigtig del af holdet. Med mere plads og et flot udvalg af genbrugsvarer har butikken fået en fantastisk begyndelse – endda med rekordhøj omsætning.
Genbrugsbutikken blev
Sorgen over konens død, et nyt hjem i en fremmed by og 65 uåbnede flyttekasser førte Carsten Bigum ind i frivilligfællesskabet. Her har han fundet en familie og sit nye livs lys
Tekst: Frederikke Engberg Jørgensen Foto: Julie Meldhede Kristensen
Det var tredje gang, 71-årige Carsten Bigum bevægede sig ned i den lokale Danmission Genbrug i Ulstrup i Midtjylland, at han fik et tilbud, som skulle forandre hans liv.
Han stod med 65 flyttekasser og et helt livs nips, møbler og service, som han ikke havde plads til i den nye, mindre lejlighed. Han løb i pendulfart mellem lejligheden og den lokale genbrug, og da dørklokken lød for tredje gang,
og Carsten Bigum igen trådte ind i butikken, spurgte de, om han kunne have lyst til at blive frivillig.
”Det havde jeg på ingen måde overvejet, men jeg tænkte heller ikke, at det var en tosset
idé,” fortæller Carsten Bigum om spørgsmålet, han fik en oktoberdag i 2023.
De indgik en aftale. En prøveperiode på en måned og med lovning på, at de frivillige ikke ville kigge skævt til ham, hvis han fandt ud af, at det med at være genbrugsfrivillig ikke var sagen for ham. Hvordan den måned gik, vender vi tilbage til.
Egentlig havde Carsten og hans kone, Mia, boet i København hele deres liv. De havnede i Ulstrup, fordi de ønskede at være tættere på deres børn og børnebørn i Hinnerup og Aarhus. Dét ønske blev forstærket, da Mia fik diagnosen Alzheimers.
”Sygdommen var aggressiv. Men hun var ganske fornuftig. Hun ville bare nyde tilværelsen og fortsætte alting, som vi plejede. Men den lange køretur mellem vores hjem i København og Jylland fik os til at spekulere på, om det var tid til at flytte,” fortæller Carsten.
Lejligheden på Østerbro i København blev pakket sammen, og flyttemænd transporterede hele parrets materielle liv til Jylland.
At pakke flyttekasser ud var ikke øverst på Carsten og Mias to do-liste. Og helt nederst stod de, da Mia faldt og brækkede lårbenshalsen. Operationen gik godt, men forværrede sygdommen, og hun døde en måned efter.
”Jeg var nede i kulkælderen og stod dér med min sorg, og hvad der føltes som et hav af flyttekasser.”
En rum tid efter Mias død og en tiltrængt ferie med børn og børnebørn begyndte Carsten at finde overskuddet til at gå i gang med at pakke de mange flyttekasser ud.
”Jeg var langt nede efter min kone døde, men dog klar over, at jeg ikke opnåede noget ved at mure mig inde og holde mig væk fra livet. For livet fortsætter,
og man skal ud i det. Så da jeg fik tilbuddet om at være frivillig, tænkte jeg, at det kunne være en chance for at bryde ensomheden og de negative tanker,” siger Carsten og holder en pause:
”Men jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle gå så godt!”
Der er flere grunde til, at Carsten er begejstret for at være blevet frivillig i genbrugsbutikken i Ulstrup. Arbejdet gør, at han, med egne ord, ”ikke dalrer rundt og laver ingenting.”
For han har nok at se til i butikken. Han begyndte som chaufførmedhjælper hver onsdag eftermiddag. Men der gik ikke længe, før han fik tilbud om at komme med i butiksbestyrelsen. Og hurtigt var der snak om, at det da også var en skam, at butikken ikke var åben mandag og fredag formiddag.
”Ja, sådan gik det til, at jeg jo nu besætter mange af ugens vagter,” fortæller han.
Man kan altså nemt konstatere, at Carstens relativt korte tid som genbrugsfrivillig har været en succes. Og adspurgt, hvordan det er at være frivillig i Danmission Genbrug i Ulstrup, svarer han:
Jeg føler, jeg har fået en slags familie. Vi hjælper hinanden, vi snakker sammen, og hvis man
har udfordringer, man ikke selv kan løse, er her altid nogen, som har forstand på og magter at hjælpe med problemet.
en øjeblikkelig kontakt. Vi var på bølgelængde. Jeg kunne mærke, jeg stod over for én, som både var kærlig, omsorgsfuld og forstående.”
Det meste af den lørdag gik med, at de to talte og drak kaffe sammen i butikken. Den snak blev til flere, og hen ad vejen begyndte de at tage ud af at spise middage på ”omegnens kroer.”
”Tænk sig, jeg anede ikke, hun eksisterede før den lørdag,” udbryder Carsten.
”Jeg føler, jeg har fået en slags familie. Vi hjælper hinanden, vi snakker sammen, og hvis man har udfordringer, man ikke selv kan løse, er her altid nogen, som har forstand på og magter at hjælpe med problemet. Det er en holdning, som er gennemgående for butikkens personale. Hvis vi har en kollega, som bliver syg, er det ikke nok for os at undvære vedkommende i butikken i sygdomsperioden. Så tager vi gerne hjem og besøger de pågældende og sørger for, at de ikke keder sig eller er kede af det. Vi bekymrer os om hinanden.”
En lørdag kort før julen 2023 stak Carsten hovedet ind i genbrugsbutikken, selvom han ikke var på vagt den dag. Han havde arbejdet i butikken i halvanden måneds tid og var nu nået til en flyttekasse med Mias tøj. I armene bar han to af hendes pelse, som han ønskede råd til, hvad han kunne gøre med. En kvinde, Carsten aldrig havde set før, stod bag kassen i butikken.
”Der skete noget med os begge to, da vi kiggede på hinanden. Hvis man har prøvet det, er man ikke i tvivl. Der var
Anne hedder kvinden, som Carsten kalder for sit livs nye lys. De to er nu kærester og har netop budt mopsen Bessie velkommen i deres fælles hjem i den lille landsby Gerning tæt ved Bjerringbro. Noget andet, de deler, er mandagsvagten i butikken.
”Det kan jo forklare, hvorfor det er så rart at være i butikken – i hvert fald om mandagen,” griner Carsten.
Danmission Genbrug
I Danmission Genbrug har vi 2.000 frivillige i vores 66 butikker fordelt over hele landet.
Overvejer du at blive en del af fællesskabet? Så læs mere på vores hjemmeside.
Håb for et liv præget af dialog og fred
Håb for en bæredygtig klode
Håb for et liv præget af dialog og fred
Håb for en bæredygtig klode
Håb for en bedre fremtid
Håb for en bedre fremtid
Der er mange gode grunde til at skrive testamente: Formue. Familieforhold. Og ønsket om at efterlade et aftryk.
Når du giver en del af din arv til Danmission, hjælper du med at skabe håb og handlekraft for nogle af verdens hårdest ramte: Du er med til at støtte børn og voksne, der lever i marginalisering og fattigdom, og din hjælp er med til at sikre en bæredygtig klode for de næste generationer.
På den måde skaber du forandring for børn i Syrien, tværreligiøse kvindegrupper i Tanzania og jordskælvsofre i Myanmar – selv når du ikke er her længere.
Der er mange gode grunde at skrive testamente: Formue. Familieforhold. Og ønsket at efterlade et aftryk.
Når du giver en del af din arv Danmission, hjælper du med be håb og handlekraft for nogle verdens hårdest ramte: Du er at støtte børn og voksne, der marginalisering og fattigdom, hjælp er med til at sikre en bæredyg tig klode for de næste generationer.
Besøg danmission.dk/arv eller ring til os på 41 999 308, så står vi klar til en uforpligtende snak om dine muligheder. Og vælger du at betænke Damission i dit testamente, betaler vi naturligvis advokathonoraret.
Dit testamente. Dit aftryk. Din beslutning.
Dit testamente. Dit aftryk. Din beslutning
På den måde skaber du forandring for børn i Syrien, tværreligiøse grupper i Tanzania og jordskælvsofre i Myanmar – selv når du her længere.
Besøg danmission.dk/arv eller til os på 41 999 308, så står vi klar en uforpligtende snak om dine heder. Og vælger du at betænke Danmission i dit testamente, vi naturligvis advokathonoraret.
Celine Lilienhoff Jagd, Danmissions kommunikations- og engagementsmedarbejder i Østafrika, deler glimt fra sin rejse til det nordlige Tanzania med FDF. Besøget markerede begyndelsen på vores fælles projekt, der skal engagere børn og unge i både Tanzania og Danmark i at beskytte naturen
Tekst: Fortalt til Sara Maarup Thomsen Foto: Tobias Bro Klindt
Fra Zanzibar til Bukoba Klokken tre om eftermiddagen låser jeg døren til mit hjem på Zanzibar. Foran mig venter en rejse på tværs af Tanzania. Destinationen er Bukoba, hvor jeg skal mødes med otte unge frivillige fra FDF, som skal opleve vores arbejde og møde vores partnere.
Det er ikke ligefrem en direkte rute, og jeg skal med både bajaji (tuktuk), færge, fly og taxa for at nå frem. Tanzania er på størrelse med Frankrig og Tyskland tilsammen, og størrelsesforskellen virker enorm, når man er vant til danske størrelsesforhold.
Kontrasten er stor fra Zanzibars palmer og hvide sandstrande til Bukobas bakkede landskab og røde lerveje. Jeg bliver indlogeret på et hotel ejet af vores partner, Den EvangeliskLutherske Kirke (ELCT), og bliver taget varmt imod af biskop Keshomshahara, som bor på en bakketop med udsigt over Victoriasøen, Afrikas største sø.
Startskuddet på ”Spirer i Tanzania”
De otte frivillige FDF’ere ankommer til Bukoba efter en
lang rejse, hvor de har krydset ækvator klemt sammen i en lille bil. De er helt udmattede, men også meget spændte.
Turen markerer begyndelsen på vores fælles projekt “Spirer i Tanzania,” der skal engagere børn og unge i at skabe bære-
dygtige løsninger i både Danmark og Tanzania. FDF repræsenterer 20.000 børn og unge i Danmark, og i Tanzania er 80 procent af befolkningen under 35 år, så det er et oplagt samarbejde. Den næste uge skal vi opleve, hvordan klimaforandringer allerede påvirker lokalsamfund i landet – og hvordan vi sammen kan skabe nødvendige forandringer.
Klimaforandringer og håb i Karagwe
Efter et par dage i Bukoba fortsætter vi til Karagwe. Her er hverdagen mere simpel: Vi spiser ris og bønner hver dag, og det er en luksus, hvis der er varmt vand i bruseren.
Vi besøger en landsbykomité, som Danmission støtter, hvor repræsentanter for forskellige grupper – muslimer, kristne, kvinder, unge og personer med handicap – samarbejder om at forbedre deres lokalsamfund. I en verden præget af konflikter og polarisering er det særligt at opleve, hvordan komitéen lykkes med at skabe samarbejde på tværs af religion, køn og alder.
Ud af de rigtig mange
gode minder, jeg fik på turen, så tror jeg, det bedste var mødet med landsbykomitéen.
At se så mange forskellige mennesker samlet på tværs af religion, køn, job, alder og så meget andet, var virkelig sejt.
- Frivillig FDF’er
Efter frokost tager vi på en mindre vandretur til nogle bistader, som lokale har anlagt, både for at fremme biodiversiteten og for at generere en ekstra indtægt. En lokal samarbejdspartner lover os en 10-minutters gåtur, men det viser sig at være 30 minutter i bagende sol op ad en bakke. Men da vi endelig når frem og senere smager den friske honning, er det hele turen værd.
Trævuggestuer og fællesskab
Dagen efter står den på træplantning. Vi møder lokale landmænd, som fortæller, hvordan de kæmper med langvarig tørke og uregelmæssigt regnfald. 80 procent af Tanzanias befolkning lever af landbrug, og når høsten fejler, rammer det hårdt.
For at imødegå udfordringerne planter lokale frivillige træer i såkaldte “trævuggestuer” - og de er virkelig træplantningseksperter! FDF’erne er med i hele processen og hjælper til med at udplante de små træspirer ved den lokale kirke. Det er lige i middagsheden, men netop som vi er færdige, falder de første regndråber. Det føles som en nærmest symbolsk afslutning på et af turens helt store højdepunkter.
Afsked og ny gejst til arbejdet Efter en begivenhedsrig uge tager FDF’erne igen hjem til
Danmark. Vi afslutter med en lille afskedsceremoni, og stemningen er lidt vemodig. Men efter en rejse fyldt med oplevelser er FDF’erne også mætte af indtryk – og ikke mindst af ris og bønner.
Selv sætter jeg igen kursen mod Zanzibar. Det er en laaang rejse, men da jeg endelig står i mit lille hjem lidt uden for Stone Town, føler jeg mig også rigtigt hjemme.
Jeg sidder tilbage med ny energi til arbejdet og en følelse af, at verden er fuld af mennesker, der vil gøre en
forskel. Én ting er at sidde bag en skærm og skrive om klimaforandringer, noget helt andet er at opleve, hvordan de påvirker menneskers liv i virkeligheden.
FDF’erne tager hjem med ny inspiration og en masse materiale, som de skal dele med børn og unge i Danmark. Selvom Danmark og Tanzania er kontinenter langt fra hinanden, viser turen også, at vi har meget tilfælles. Naturen er grundlaget for vores liv, ligegyldigt hvor vi kommer fra. Og når vi handler sammen, kan vi skabe forandring.
Danmission samarbejder med organisationer, kirker og frivillige om handlingsfællesskaber, hvor mennesker sammen kan gøre en forskel. Vil du være med?
Bliv medlem af en stiftsbestyrelse: Vær med til at sætte retningen for organisationen, og skab aktiviteter i dit lokalområde, der engagerer endnu flere i vores arbejde.
Book Danmissions Globale Fortællere: Bring den store verden ind i din kirke, forening eller klasselokale til en workshop med vores unge Globale Fortællere.
Tag på højskole og lejr med Danmission: Vi tilbyder både seniorlejre og børne- og teenlejre, hvor fællesskab og fortællinger, sjov og leg er på programmet. Deltag for eksempel i vores højskolekursus “Mød Verden!” på Emmaus i Haslev på Sjælland til efteråret.
Læs mere her: danmission.dk/vaer-med
I starten af september afholder vi traditionen tro årets repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand, og vi håber, at du vil være med!
Vi inviterer til en inspirerende og hyggelig weekend, hvor du kan møde nye ansigter, gense gode venner fra nær og fjern og drøfte Danmissions
arbejde og organisationens retning. Søndag den 7. september afholder vi det ordinære repræsentantskabsmøde, hvor dagsordenen blandt andet omfatter godkendelse af beretning og årsregnskab samt valg til bestyrelsen.
Vi glæder os til at se dig i Nyborg!
Hvert år på repræsentantskabsmødet kårer vi ”Årets ildsjæl” - en person, der fortjener anerkendelse for sit frivillige engagement i Danmission. Med prisen ønsker vi at hylde og sætte fokus på den uvurderlige indsats, som frivillige yder for Danmissions arbejde.
Har du en kandidat i tankerne?
Send en begrundet indstilling til engagementskonsulent Jakob Frost på jfr@danmission.dk inden den 4. august.
I 2024 har vi haft fokus på at fastholde og udvikle vores arbejde ude i verden. Det kan mærkes i regnskabet: Hele 44 procent af vores samlede udgifter gik til programarbejde, hvilket er 7 millioner kroner mere end året forinden.
Samtidig oplevede vi en stigning i indtægterne fra gaver og arv. I alt kom der 1,7 millioner kroner mere ind end i 2023, særligt takket være nogle store arvemodtagelser.
Genbrugsbutikkerne fortsætter med at være en vigtig del af Danmissions økonomi. I 2024
omsatte butikkerne for næsten 62 millioner kroner. Det er lidt mindre end året før, hvor Danmission Genbrug havde en rekordhøj omsætning, men det er stadig et meget flot resultat.
Årets regnskab endte med et underskud på 5,7 millioner kroner. Det var dog ikke uventet – bestyrelsen har nemlig besluttet, at tidligere års overskud skal ud og gøre en forskel for vores samarbejdspartnere og vores arbejde ude i verden.
Indsamlede midler og arv
Genbrug og andre salgsindtægter
Donormidler og offentlige tilskud
Program
Generalsekretariatet
Kommunikation og engagemenet
Genbrug
Ejendom
Som medlem får du:
Indblik – Årsmagasin og nyhedsbreve med historier om, hvordan din støtte gør en forskel.
Indflydelse – Stemmeret og mulighed for at præge Danmissions arbejde. Fællesskab – Invitationer til arrangementer og et netværk af engagerede medlemmer.
Bliv medlem –scan QR-koden, eller besøg danmission.dk/ medlem
I Danmission tror vi på, at det er vigtigt at forebygge katastrofen, inden den rammer.
Derfor støtter vi udviklingsprojekter, der fremmer fred og demokrati, og langsigtede indsatser, der beskytter vores fælles natur og modvirker klimakrisens konsekvenser. Og når katastrofen rammer, står vi sammen med vores partnere om at yde livsvigtig nødhjælp.
For os er dialog centralt for at skabe forandringer. Vi samarbejder med kirker, trosbaserede organisationer og andre aktører om at skabe en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden, hvor krige og konflikter ikke dominerer.
Som medlem af Danmission er du med til at skabe håb og handlekraft for mennesker, der
lever i marginalisering og fattigdom – fra oprindelige folk, der kæmper for at beskytte deres skove i Cambodja, til unge, der bygger bro mellem trosretninger i Mellemøsten.
Din støtte gør en forskel!
Selvom dit medlemskab af Danmission blot koster 200 kroner årligt, har det en enorm værdi for os. Jo flere medlemmer vi er, jo større forandring kan vi skabe – fra klimavenlige løsninger til fred og stærkere demokrati.
Samtidig er du som medlem med til at fastholde folkekirkens globale engagement. Du er med til at sikre, at kirken ikke kun er til stede i Danmark, men også rækker ud til mennesker i nød verden over.
Book en workshop med Danmissions Globale Fortællere
Vil du bringe en del af verden ind i din kirke, dit klasselokale eller din forening? Så book en workshop med Danmissions Globale Fortællere.
De er klædt på til at fortælle levende om udviklingsarbejde og skabe grundlag for ny, reflekteret viden om verden - og den globale kirke.
Læs mere her, og book en workshop:
